SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Henvendelse 29/6-15 fra DemensKoordinatorer i Danmark vedr. invitation til Årskursus den 9. september 2015

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Pårørendes forventninger

Udadreagerende adfærd

Sorgforståelse

Ny demensforståelse

Etik

Årskursus 2015

Sociallov

Demenskoordinatorens komplekse arbejdsfelt

- udfordret af etiske, juridiske og praktiske dilemmaer som pårørendes

forventninger, ny teknologis mulighed for genoplivning, sociallovens helhedssyn,

seksuel og udadreagerende adfærd, ny sorgforståelse og ny demensforståelse

DemensKoordinatorer i DanmarK indbyder for 22. år i træk til Årskursus

Årskursus 2015 sætter fokus på nogle af de opgaver og vanskelige spørgsmål, du som de-

menskoordinator står i. Opgaver og spørgsmål som:



Er det uværdigt ikke at genoplive en plejehjemsbeboer med en demensdiagnose?



Bagatelliserer vi betydningen af sorg hos efterladte pårørende, blot fordi de er gamle?



Lever vi op til helhedssynet i sociale sager i forholdet til borgere med demens og deres

pårørende?



Er der håb i et hidtil overset begreb fra Tom Kittwood – Rementia?



Gør vi nok for at forhindre fejlagtige demensdiagnoser?



Hvordan kan samvær og berøring lindre ensomhed og forvirring?

I nogle seminarer uddybes temaer fra hovedoplæg, men du kan også vælge at høre om

Marta Meo som udgangspunkt for kursusforløb for pårørende, rehabilitering i relation til de-

mens, etiske problemstillinger forbundet med demente borgeres seksualitet, om loven følges i

sager om flytning til plejebolig, neuropædagogik som middel til hverdagsrehabilitering, barrie-

rer i det tværsektorielle samarbejde omkring borgere med demensdiagnoser, selvmordsad-

færd og meget mere.

I løbet af Årskursets tre dage får du den nyeste teoretiske og praktiske viden fra forskere og

ledere inden for hvert deres speciale. Årskurset er tilrettelagt med hovedforedrag og seminarer

– i år med tre seminarblokke, så du kan vælge tre af de tolv spændende seminarer.

Udstillinger og demensmarked

Relevante udstillere fra videnscentre, firmaer der formidler hjælpemidler, sikkerhedsudstyr

m.v. er inviteret. Udstillingerne besøges i Vandrehallen, hvor der også serveres kaffe.

Årskursets deltagere kan fremlægge eget materiale og postere fra kommuner og projekter til

fælles inspiration på ”demensmarkedet”.

Målgruppe

Målgruppen for Årskurset er demenskoordinatorer, demenskonsulenter, nøglepersoner på de-

mensområdet, kommunale ældrechefer, fagligt personale i gerontopsykiatri, på hospitaler, ved

udredningsenheder, uddannelsesinstitutioner mv..

Årskurset er den løbende efteruddannelse for demenskoordinatorer/demenskonsulenter.

Deltagere får et deltagerbevis med timetal.

Tid:

Onsdag d. 9. september til fredag d. 11. september 2015

Sted:

Hotel Nyborg Strand

Pris:

Kr. 5.350 for medlemmer af DKDK og kr. 5.950 for andre.

Prisen dækker foredrag på tre faglige dage, to overnatninger i enkeltværelse, alle måltider inkl.

drikke, aftentraktement ved kåring af Årets DemensKoordinator, festmiddag med underhold-

ning, deltagermappe samt generalforsamling i DKDK (alle er velkomne).

Prisen er den samme som i 2014.

Tilmelding:

Tilmelding foregår elektronisk via DKDK´s hjemmeside

www.demens-dk.dk

”Tilmelding til DKDK Årskursus 9. – 11. september 2015”.

Tilmeldingsfrist fredag d. 28. august 2015, men gerne så tidligt som muligt.

Deltagere får værelser efter først-til-mølle princippet.

Med venlig hilsen

DemensKoordinatorer

DanmarK

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Henvendelse 29/6-15 fra DemensKoordinatorer i Danmark vedr. invitation til Årskursus den 9. september 2015

Program

Onsdag d. 9. september

Fra kl. 10.00

Kl. 11.00 - 11.10

Kl. 11.10 - 12.15

Registrering, kaffe og besøg i udstillerområdet

Velkomst til Årskurset

Lone Vasegaard,

formand for DemensKoordinatorer i DanmarK

Genoplivning af mennesker med demenssygdomme - et spørgsmål om værdighed og etik

Hvor der er mennesker, kan mennesker få hjertestop. Genoplivning af demente er udfordret gen-

nem spørgsmålet om, hvordan der skabes gode rammer for undladelse og afbrydelse af livsforlæn-

gende behandling. Som udgangspunkt har alle borgere med demens de samme krav på første-

hjælp som alle andre. Men opsætter man eksempelvis hjertestartere på danske plejehjem, udstiller

man det etiske dilemma, som nu billedligt hænger og lyser på væggen. Hvis den demente borger

således falder om med et hjertestop, er det ikke altid at jura og etik følges ad. Flere etiske dilemma-

er står tilbage, hvoraf de væsentligste præsenteres og behandles gennem dette oplæg.

Jakob Birkler,

Lektor, ph.d.,formand for Det Etiske Råd

Frokost

Sorg er ikke, hvad sorg har været

Sorg handler om at miste et betydningsfuldt menneske. Helt afgørende for sorgen er den relation, vi

har til det menneske, vi mister. For de fleste er ægtefælle og børn de relationer, der har størst be-

tydning. Derfor beskriver mange mennesker det at miste en ægtefælle som en ekstremt stressende

livsbegivenhed. Den nyeste sorgforskning gør op med en række myter, der har domineret vores

forståelse af sorg. Samtidig er det et opgør med underkendelsen af ældre menneskers sorg. Mange

års bagatellisering af sorg hos ældre, har ført til, at vi har negligeret den betydning og konsekvens,

et ældre menneskes død kan have for den efterladte ægtefælle.

Jorit Tellervo,

projektleder og sygeplejerske PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation,

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Pause, indkvartering og besøg i udstillerområdet

Adfærdsproblemer i ældreplejen/Modvirkning af udfordrende adfærd gennem personcentre-

ret omsorg og low-arousel pædagogik

Oplægget tager udgangspunkt i en ny bog på demensområdet ”Adfærdsproblemer i ældreplejen”.

Ud fra princippet ”mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det” præsenteres en teori om, hvor-

dan man vha. personcentreret omsorg og low-arousel pædagogik kan modvirke mange af de pro-

blematikker, man som medarbejdere oplever på demenscentre og plejehjem.

Spørgsmål, som hvorfor der opstår konflikter, hvordan man kan forstå og håndtere den magtesløs-

hed, der kan opstå i personalegrupper, når man arbejder med svært demente borgere, hvordan

man som plejepersonale kan minimere konflikter, forebygge dem i det daglige og minimere udfor-

drende adfærd, belyses.

Charlotte Agger,

sygeplejerske, MPA, forstander på Demenscentret Pilehuset, København,

Iben Ljungmann,

autoriseret psykolog og specialist i gerontopsykologi, souchef på Demenscentret

Pilehuset, København

Kaffe, indkvartering og besøg i udstillerområdet

Rementia - en overset mulighed

Tom Kitwood introducerede begrebet Rementia. Rementia handler om, at en person med en de-

menssygdom genvinder færdigheder moderat eller kortvarigt. Tom Kitwood beskriver, at han blev

betragtet som kætter, da han præsenterede begrebet, og måske derfor har der ikke været så meget

opmærksomhed på rementia. De fleste har oplevelser med personer, der i nuet genvinder færdig-

heder. Men der er begrænset samlet viden om denne tilgang. Begrebet samt de erfaringer, der er

med den tilgang, introduceres. Tilgangen kan skabe håb og små drømme, der kan styrke mulighe-

den for et godt liv med en demenssygdom.

Knud Erik Jensen,

konsulent, Udviklings- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation

Afslutning på dagen

Lone Vasegaard,

formand for DemensKoordinatorer i DanmarK

Tid til at orientere sig i udstillerområdet og på markedet

Middag

Seminarer, se særskilt side

Kåring af Årets DemensKoordinator og aftentraktement

Kl. 12.15 - 13.15

Kl. 13.20 - 14.15

Kl. 14.15 - 14.45

Kl. 14.45 - 15.45

Kl. 15.45 - 16.15

Kl. 16.15 - 16.55

Kl. 16.55 - 17.00

Kl. 17.00 - 17.45

Kl. 17.45 - 19.00

Kl. 19.00 - 21.00

Kl. 21.00 - 22.00

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Henvendelse 29/6-15 fra DemensKoordinatorer i Danmark vedr. invitation til Årskursus den 9. september 2015

Program

Torsdag d. 10. september

Kl. 8.00

Kl. 8.45 - 8.55

Kl. 8.55 - 9.50

Besøg i udstillerområdet

Dagens fokus

Helhedssyn i sociale sager er en kæmpe ambition. Kan det overhovedet lade sig gøre?

Demenskoordinatorer har ikke så ofte kompetence til at træffe formelle afgørelser om hjælpemidler,

boligtilbud, aflastning, hjemmehjælp, madordninger, ledsageordninger mm., men arbejder side om

side med de myndigheder, der træffer afgørelserne. For at kunne yde professionel rådgivning bør

demenskoordinatorer have et vist kendskab til de regler, der gælder, når de sociale myndigheder

behandler sager og træffer afgørelser, som skal afhjælpe problemer pga. nedsat funktionsevne. En

central regel i den sociale lovgivning er pligten til at behandle sagerne helhedsorienteret. Men hvad

betyder det egentligt?

Susanne B. Holm,

selvstændig jurist og indehaver af Paragraf&Praksis, Ekstern lektor på social-

rådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet

Demens og arkitektur – ikke ’one size fits all’

Fysiske rammer omkring demente har stor indflydelse på den dementes trivsel og mulighed for at

fortsætte med at leve et meningsfuldt og trygt liv. Dette gælder i egen bolig og i boligens nærområ-

de - men især også på plejehjem. Jo mere svær demensen er, des vigtigere er det at forstå, hvor-

dan sansningen er hos den demente – og tage dette som udgangspunkt for arkitekturen og indret-

ningens koncepter. Arkitekturen alene gør det dog ikke. Oplevelsen af rum og stemningerne heri

skabes af samspillet mellem de fysiske rammer og det, der foregår i dem. Der er i stigende omfang

brug for evidens, retningslinjer og vejledning om emnet. Hvad véd vi, og hvad er vi i tvivl om? Og

hvordan håndterer man det?

Pernille Weiss Terkildsen,

sygeplejerske, Cand. scient. san., Master i Ledelse og Innovation, Ar-

chiMed A/S

Kaffe og besøg i udstillerområdet

Seminarer, se særskilt side

Frokost

Seminarer, se særskilt side

Generalforsamling i DemensKoordinatorer i DanmarK

Festmiddag

Kl. 9.50 - 10.30

Kl. 10.30 - 11.00

Kl. 11.00 - 13.00

Kl. 13.00 - 13.55

Kl. 14.00 - 16.00

Kl. 16.15 - 17.45

Kl. 19.00 -

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Henvendelse 29/6-15 fra DemensKoordinatorer i Danmark vedr. invitation til Årskursus den 9. september 2015

Program

Fredag d. 11. september

Kl. 8.00

Kl. 9.00 - 9.10

Kl. 9.10 - 10.15

Besøg i udstillerområdet

Dagens fokus

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose - hvad kan der gøres?

Der er ca. 3.000 demensramte danskere under 65 år. En ny ph.d.-afhandling viser, at de yngre de-

menspatienter ofte får stillet en forkert diagnose. Afhandlingen bygger på stikprøver fra landsdæk-

kende registre, som rummer data fra knap 200 yngre patienter med diagnosen demens. Flere af de

yngre patienter var blevet registreret med en uspecifik demensdiagnose, som de havde fået i forbin-

delse med en akutindlæggelse på et hospital. Mange af dem var depressive og havde en sygdoms-

historie med depression bag sig. En del af løsningen kan være en øget opmærksomhed på de yng-

re patienters beskrivelse af symptomer, da symptomerne hos yngre med demens er anderledes

end hos ældre demensramte.

Lise Cronberg Salem,

læge, ph.d., tilknyttet Nationalt Videnscenter for Demens som forsker

Kaffe og besøg i udstillerområdet

Sjælesorg og sanselighed - at nå mennesker uden sprog og dermed lindre deres ensomhed

og forvirring

I berøringen af et medmenneske findes muligheden for en umiddelbar selvbevidsthed, hos borger

såvel som hos sjælesørger. En selvbevidsthed som ikke er afhængig af intellektuel eller kropslig

formåen. Berøringen kan, netop i kraft af den umiddelbare relation den skaber, også åbne mulighe-

den for et spirituelt - religiøst rum. Gennem den umiddelbare fysiske relation og den umiddelbare

erfaring af et medmenneske åbnes samværet med borgeren på en måde, der, uanset kognitive ev-

ner, giver mulighed for en erfaring af såvel selv som medmenneske.

Jeppe Carsce Nissen,

præst ved plejehjemmet Sølund København

Kort pause

Er positiv manipulation i orden?

Finn fik konstateret Alzheimers som 65-årig, hvor han netop var gået på pension. Han var hjemme i

knap otte år, hvorefter han kom på plejehjem og døde efter et år i marts 2015. Hans kone gennem

46 år fortæller om, hvordan hun fandt nogle metoder, der gjorde, at de undgik konfrontationer og

sikrede, at Finn bevarede sin værdighed. Ligeledes om hvordan kærligheden bevares, men antager

en anden dimension i form af ømhed og omsorg.

Iris Ytting,

Finns kone

Tale ved nyudnævnt minister eller formand for Folketingets social-/sundhedsudvalg

Afslutning ved Lone Vasegaard

Afrejse - lunchpakke og drikke at tage med på hjemrejsen

Kl. 10.15 - 10.35

Kl. 10.35 - 11.30

Kl. 11.30 - 11.35

Kl. 11.35 - 12.15

Kl. 12.15 - 12.40

Kl. 12.45 - 12.50

Kl. 12.50

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Henvendelse 29/6-15 fra DemensKoordinatorer i Danmark vedr. invitation til Årskursus den 9. september 2015

Seminarer onsdag d. 9. september 2015

VÆLG ÉT AF DISSE

1. Samvær med mennesker med demens - kursusforløb for pårørende

Kurset bygger på Marte Meo metoden, som gennem analyse af videooptagelser af almindelige hverdagssituatio-

ner afdækker de naturlige udviklingsstøttende kommunikationspotentialer og samspilssituationer. Kurset er i

foråret 2015 afholdt for i alt 110 ægtefæller/samlevere og for voksne børn til hjemmeboende mennesker med

demens i kommunerne Roskilde, Nyborg, Odense og Aalborg. Oplægsholdere vil fra hvert deres perspektiv

fortælle om deres erfaringer med kurset og delresultater fra projektet, som er en del af den nationale

demenshandlingsplan og ledes af Socialstyrelsen.

Sara Louise Rose,

kontoret for Ældre og Demens, Socialstyrelsen

Hanne Frost,

Marte Meo terapeut, Roskilde Kommune

Elsebeth Kjærgaard,

demenskoordinator, Odense Kommune

2. Rehabilitering i relation til demens

Rehabiliteringsbølgen ruller ind over Danmark i disse år. Mange nye tiltag og projekter er igangsat i

kommunerne. Hvilken betydning har det for borgere med demens? Kan det give nogle nye perspektiver i den

kommunale indsats på demensområdet? Hvilke begreber og arbejdsmetoder kan vi lægge os op af, når vi taler

om rehabilitering i relation til demens? Hvad er realistisk for borgeren, og nytter rehabilitering for borgere med

demensdiagnoser? Vi vil se nærmere på og diskutere, hvad demenskoordinatorens rolle er i rehabilitering, og

hvordan vi som demenskoordinatorer skal forstå rehabilitering.

Karen Tannebæk,

specialergoterapeut og uddannelsesleder ved Nationalt Videnscenter for Demens

3. Erfaringer med rementia

Rementia og rementing vil blive præsenteret nærmere. Vi vil drøfte begrebet og erfaringer med udgangspunkt i

deltagernes konkrete oplevelser, hvor personer genvinder færdigheder. Hvad er det for færdigheder, der genvin-

des? Hvad er det, der i praksis var afgørende for, at personen med demens genvandt færdigheder? Hvilken

viden kan vi udlede af vores livs- og praksiserfaringer i samspillet med personer med en demenssygdom? Kan vi

udvikle en vidensskabende praksis om rementia?

Knud Erik Jensen,

konsulent,

Udviklings- og formidlingsenheden

Udvikling og Dokumentation

4. Sorgstøtte

Den nye forståelse af sorg er en revolution. Forstået som en gennemgribende forandring, der ikke alene ændrer

ved vores forståelse af livet med sorg, men også ved måden vi taler om sorg - på sorgstøttetilbud og på den

professionelle indsats. Mens nogen efterladte får den støtte, som de ønsker sig, udebliver støtten for andre.

Støtte til efterladte kan komme fra omgangskredsen og fra andre efterladte og bør komme fra fagpersoner. Og

sorgstøtte skal suppleres med et behandlingstilbud, hvis sorgen bliver kompliceret.

Jorit Tellervo,

projektleder og sygeplejerske PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

5. Adfærdsproblematikker i ældreplejen: Personcentreret omsorg og low-arousal pædago-

gik anvendt i praksis

Med udgangspunkt i oplægsholdernes og deltagernes cases fra demensområdet vil vi illustrere, hvordan man i

praksis kan anvende teorien om personcentreret adfærd og low-arousal pædagogik til at forstå og løse konflikter

i hverdagen. Der vil blive fokuseret både på, hvordan man håndterer udadreagerende adfærd, når den opstår,

men også hvordan man kan forebygge det i det daglige gennem analyse af borgernes funktionsniveau, de krav

man som personale kan stille til borgerne og den anvendelige pædagogik i forhold til at sænke affektniveauet og

øge borgernes velbefindende.

Charlotte Agger,

sygeplejerske, MPA, forstander på Demenscentret Pilehuset, København

Iben Ljungmann,

autoriseret psykolog og specialist i gerontopsykologi, souchef på Demenscentret Pilehuset,

København

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Henvendelse 29/6-15 fra DemensKoordinatorer i Danmark vedr. invitation til Årskursus den 9. september 2015

Seminarer torsdag d. 10. september 2015

VÆLG TO AF DISSE

A. Myter og fakta om alkohol og demens

Seminaret tager udgangspunkt i det tabu, det er at konfrontere en borger og dennes pårørende med spørgsmålet

om alkohol. Hvem skal tage samtalen om alkoholstop - er det de pårørende, egen læge eller demenskoordinato-

ren? Hvordan tackler man situationen, når man som demenskoordinator er usikker på, om borgeren lider af alko-

holmisbrug, eller om der er en underliggende demenstilstand?

Problemstillingerne drøftes gennem oplæg og cases.

Birgitte Bo Andersen,

overlæge, dr. med., leder af den kliniske funktion, Nationalt Videnscenter for Demens,

Neurologisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet

B. Demente borgeres seksualitet og etiske problemstillinger forbundet hermed for personalet

Seminaret tager udgangspunkt i de dilemmaer, der opstår, når personalet i ældresektoren står overfor mennesker

med en demenssygdom eller andre former for hjerneskade, som har et seksuelt behov, de ikke længere selv kan

håndtere. Hvordan hjælper personalet personen? Hvad må man som personale, når en person med demens invol-

verer andre med deres seksualitet? Har personalet den viden, der skal til for at kunne hjælpe ud fra en professio-

nel tilgang?

Oplægget vil tage udgangspunkt i cases fra praksis og vil være et oplæg til debat og diskussion.

Maj-Britt Joost,

sygeplejerske, demenskoordinator i Gentofte kommune.

C. Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, når man ikke selv kan tage stilling til flytning i

plejebolig

Hvis en person ikke vil flytte til en plejebolig eller ikke har de fornødne mentale evner til at give sit samtykke til flyt-

ningen, er flytningen ikke lovlig, med mindre Servicelovens magtanvendelsesregler er opfyldt. Disse regler er ud-

tryk for en grundlæggende beskyttelse af personers ret til privatliv og ret til selvbestemmelse. Det er f.eks. ikke

muligt at flytte en person, hvis vedkommende kan få den nødvendige hjælp, hvor personen bor.

Seminaret vil fokusere på juridiske og praktiske udfordringer i forbindelse med flytninger, som af pårørende - og

måske professionelt personale - opleves som nødvendige, men som ikke alle er lovlige.

Hvad er et samtykke fra en person med demenssygdom, og hvad ”siger” de tre flytteregler egentligt?

Susanne B. Holm,

selvstændig jurist og indehaver af Paragraf&Praksis, Ekstern lektor på socialrådgiveruddannel-

sen på Aalborg Universitet

D. Sansestimulation i neuropædagogisk perspektiv

Sansesystemet er afgørende for, hvordan vi oplever og forstår indtryk fra verdenen omkring os og signaler fra

egen krop. Når sanserne svigter, eller integrationen af dem svækkes, bliver det sværere at opleve sammenhæng

og meningsfuldhed. Især er det vigtigt, at man føler sig ”hjemme i sig selv”, og derfor skal vi som medarbejdere

have særligt fokus på, om den enkelte borger er velstimuleret ift. de nære sanser – taktilt, vestibulært og proprio-

ceptivt. Vi skal ud fra et neuropædagogisk perspektiv se på, hvordan man kan observere og forstå indikationer på

vanskeligheder med både arousalregulering og sansebearbejdning hos borgeren for dermed at kunne arbejde me-

re målrettet med at afstemme tilgangen og tilpasse stimuli omkring borgeren. Der lægges op til dialog og erfarings-

udveksling, ligesom der gives bud på observationsmetoder, der kan danne baggrund for hypoteser om sensoriske

forstyrrelser.

Marlene Theager,

specialpædagogisk konsulent,VISS.dk, Landsbyen Sølund

Flere seminarer på næste side

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Henvendelse 29/6-15 fra DemensKoordinatorer i Danmark vedr. invitation til Årskursus den 9. september 2015

Seminarer torsdag d. 10. september 2015

VÆLG TO AF DISSE

E. Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse!

Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående koordination og samordning i demenskoordinatorens hver-

dag? Hvad er status i region Sjælland, og kan andre drage nytte af vores erfaringer? På seminaret belyses de

forudsætninger, som skal være til stede, og de barrierer som findes i det tværsektorielle samarbejde om borgere

med demens. Dialog blandt deltagerne om, hvordan vi overkommer kulturelle, værdimæssige og faglige forskel-

ligheder.

Jette Gerner Kallehauge,

demensfaglig koordinator, ergoterapeut, Soc.D., Region Sjælland

F. Har mennesker med demens en højere selvmordsrisiko? Eller påvirker sygdommen de

kognitive færdigheder, således at det virker beskyttende mod selvmord?

Seminaret vil give svar på, hvorvidt mennesker med en demenssygdom er i højere risiko for selvmord end nor-

malbefolkningen. Derudover vil seminaret komme med forslag til, hvordan man kan identificere og tage den svæ-

re samtale med mennesker, der har en demenssygdom og selvmordstanker. På baggrund af et igangværende

forebyggelsesprojekt i Socialstyrelsen vil to kommunerepræsentanter /demenskonsulenter fortælle om deres er-

faringer med at spørge ind til dementes livskvalitet og tanker om selvmord. Derudover vil seminaret komme med

konkrete forslag til, hvem demenskoordinatorerne kan kontakte, hvis de møder en selvmordstruet borger.

Silja Elisabeth Karsbøl Henderson,

Demenskonsulent, Cand.psych., Ph.d., Frederiksberg Kommune

Louise Lykke Storgaard,

demensnøgleperson, Aarhus Kommune

Iben Stephensen,

Programleder, Socialstyrelsen

G. Demens og arkitektur – endnu et felt af gråzoner

Demenskoordinatorer landet over involveres i stigende omfang i byggeprojekter af forskellige typer boliger og

institutioner til demente med forskellige diagnoser og forskellige behov. Anbefalinger, råd og vejledninger har/bør

have stor indflydelse på arkitekturen og samspillet mellem bygningerne og det, der senere skal/kan foregå i dem.

Evidensen er dog stadigvæk relativt begrænset, ligesom kvalitet og udvikling af best-practices på demensområ-

det nok aldrig bliver ’sort/hvid-videnskab’. Derfor er demenskoordinatorenes anbefalinger ikke ens. Men

hvad

demenskoordinatorerne enige om at anbefale, og

hvad

er de enige om, bør undersøges grundigere for evidens?

Seminaret består bl.a. af oplæg om Fremtidens Demensplejehjem i Aalborg som udgangspunkt for faglig diskus-

sion.

Kathrine Godtkjær Lauritsen,

sygeplejerske, Cand. mag. i Psykologi og Sundhedsfremme og –strategier

Pernille Weiss Terkildsen,

sygeplejerske,Cand.scient.san.,Master i Ledelse og Innovation,begge ArchiMed A/S

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Henvendelse 29/6-15 fra DemensKoordinatorer i Danmark vedr. invitation til Årskursus den 9. september 2015

Praktiske oplysninger

Dato og tidspunkt

Årskurset begynder onsdag d. 9. september 2015, kl.10.00 og slutter fredag d. 11. september 2015, kl. 12.30.

Kursusafgift

Kr. 5.350 for medlemmer af DKDK

Kr. 5.950 for andre

Prisen dækker foredrag på tre faglige dage, to overnatninger i enkeltværelse, alle måltider inkl. drikke, aftentrakte-

ment ved kåring af Årets DemensKoordinator, festmiddag med underholdning, deltagermappe, samt generalfor-

samling i DKDK (alle er velkomne).

Indkvartering

Enten i enkeltværelse m/bad eller dobbeltværelse m/bad.

I delt dobbeltværelse reduceres prisen pr. person med kr. 600.

Uden overnatning reduceres prisen med i alt kr. 1.500.

Tilmelding

Tilmelding sker elektronisk på DKDK´s hjemmeside:

www.demens-dk.dk

Tilmeldingsfrist fredag d. 28. august 2015.

Bekræftelse og betaling

Bekræftelse fremsendes elektronisk, senest efter tilmeldingsfristens udløb.

Er EAN-nr. oplyst, sendes elektronisk faktura til arbejdsstedet. Ellers sendes faktura til den opgivne mailadresse.

Afmelding

Ved afmelding efter d. 4. september 2015 betales 65% af kursusafgiften.

Ved afmelding senere end d. 7. september betales hele kursusafgiften.

Årskurset afholdes

Hotel Nyborg Strand

Østerøvej 2

5800 Nyborg

Tlf. 6531 3131

Bus

D. 9. september er der gratis bustransport fra Nyborg Station til Hotel Nyborg Strand (tog med

ankomst fra København kl.10.16 og fra Fredericia kl.10.30). Husk tilmelding.

D. 11. september er der gratis bustransport fra Hotel Nyborg Strand til Nyborg Station kl. 12.50.

Yderligere information

Kontakt DKDK´s sekretariat på tlf. 3877 0160

Eller mail: [email protected]