Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 53
Offentligt
Dato 07-07-2015
Sagsnr. 5-1010-454/1
GHB
7222 7721
Sundhedsstyrelsens nye journaliseringspraksis vedrørende risikopersoner
I forbindelse med Folketingets Ombudsmands endelige redegørelse af den 10. september
2014 om aktindsigt i dokumenter og oplysninger om en psykiater, blev Sundhedsstyrelsen an-
modet om at underrette Ombudsmanden om resultatet af arbejdet i den af Sundhedsstyrelsens
nedsatte arbejdsgruppe om journalisering i tilsynssager (både faglige og egnethedssager).
Baggrund for iværksættelse af ny journaliseringspraksis
I 1. halvår 2013 blev der i pressen sat fokus på Sundhedsstyrelsens sagsbehandling af tilsyns-
sager, og styrelsen iværksatte på den baggrund en gennemgang af lægelige individsager (fag-
ligheds- og egnethedssager) fra perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012.
Som følge af erfaringerne fra sagsgennemgangen blev der i oktober 2013 nedsat en arbejds-
gruppe, der skulle opdaterer vejledningen for journalisering af tilsynsager. Formålet var ens-
artet og klar journalisering.
Gennemgangen af lægelige individsager viste, at de decentrale enheder og den centrale enhed
havde en uens praksis for journalisering, og at der manglede overblik over sager, der omhand-
lede samme sundhedsperson.
Ombudsmanden udtalte blandt andet følgende vedrørende journalisering af egnethedssager:
”Som det fremgår af min gennemgang nedenfor af den konkrete sag, har
Sundhedsstyrelsen begået flere fejl i forbindelse med journaliseringen af sager
og dokumenter vedrørende Kai Rosenberg Andersen.
Jeg finder også anledning til at bemærke, at Sundhedsstyrelsen i sine bemærkninger af 7. juli
2014 til min foreløbige redegørelse i flere tilfælde har angivet forkerte journalnumre.
I den foreliggende situation, hvor ordningen med særlige journalnumre for egnethedssager er
udslagsgivende for aktindsigtsspørgsmålet, jf. ovenfor, er det helt afgørende, at Sundhedssty-
relsen er meget omhyggelig med sin journalisering.
C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\80A14A1B-A226-406C-BCE6-
10FCAE068768\x1545432_1_0.DOCX