SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 52: Orientering vedr. status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 52
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: Sundhedsøkonomi

Sagsbeh.: DEPMNH

Sagsnr.: 1501468

Dok. nr.: 1758141

Dato: 18. august 2015

NOTAT

Status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal

2015

Indledning

Sundheds- og Ældreministeriet orienterer kvartalsvist SUU om status for arbejdet med de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Nærværende kvartalsstatus giver en grundigere

introduktion end sædvanligt, henset til at Sundheds- og Ældreudvalget netop er konstitue-

ret. Notatet redegør for baggrunden for kvalitetsfondsprojekterne, de formelle rammer

for projekterne og Rigsrevisionens beretninger om projekterne. Dernæst følger en over-

ordnet status for projekterne og ministeriets arbejde, herunder status for projekter under

skærpet tilsyn.

Baggrund

Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne for 2008, at målsætningen om et tidssva-

rende og bæredygtigt sygehusvæsen kræver strukturændringer og investeringer i nye

bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i 2007 et ekspertpa-

nel, der fik til opgave at vurdere de konkrete anlægsprojekter fra regionerne i forhold til

en række i økonomiaftalen fastlagte principper vedrørende samling af enheder, driftsøko-

nomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.

Ekspertpanelet vurderede bl.a. ansøgningerne ud fra en forventning om, at der i 2020 ville

være 20 pct. færre senge og 50 pct. flere ambulante behandlinger end i 2007. Der var ikke

tale om et krav til regionerne, men om en beregningsforudsætning.

På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt

fast i finansloven for 2009. Der er en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf

bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. Med

økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til

energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den samlede totalramme for projekterne

er godt 45 mia. kr. i 15-pl.

Der er meddelt endeligt regeringstilsagn til de i alt 16 projekter. Her er både tale om helt

nybyggede hospitaler og til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for projek-

terne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af specialer på færre matrikler.

I regeringens tilsagn til det enkelte projekt er der fastsat en totalramme, som er den mak-

simale udgift regionerne må bruge på at opføre et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt

hospital. Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af totalrammen reser-

veres til it, udstyr, apparatur mv.

Totalrammen er gældende i hele projektperioden, og der foretages ikke besparelser i

totalrammen fra statens side. De ændringer, der eventuelt sker i projekterne, er priorite-

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 52: Orientering vedr. status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2015, fra sundheds- og ældreministeren

ringer og omdisponeringer foretaget af regionen inden for totalrammen. Den økonomiske

totalramme sikrer, at der også er midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er

støttet af kvalitetsfonden, ligesom den fremmer omkostningseffektive og innovative løs-

ninger.

Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle

Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en

regnskabs- og en revisionsinstruks. Administrationsgrundlaget beskriver ministeriets over-

ordnede retningslinjer samt ansvarsfordelingen mellem ministeriet og regionerne. Regn-

skabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder ram-

merne for regionernes rapportering til ministeriet.

Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at

regionerne skal levere fuldt funktionsdygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan

håndtere fremtidens behandlingsbehov. Inden for investeringsrammen er det op til regio-

nerne at vælge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt ift. køkkener, antal senge m.m.

Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med

projekterne. Formålet med tilsynet er at sikre, at de enkelte projekter lever op til regerin-

gens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den økonomiske total-

ramme, der er bindende for det enkelte projekt. Færdiggørelsestidspunkt er ikke et til-

sagnsvilkår, men ministeriet følger overordnet op på, at den nye sygehusstruktur realise-

res ca. 2020. Tilsynet er baseret på regionernes rapporteringer om projekterne, der også

tilgår regionsrådene.

Inden der kan udbetales tilskud, skal projekterne indsende en udbetalingsanmodning, der

skal godkendes af ministeren. Når udbetalingsanmodningen er godkendt, skal regionen

hvert kvartal sende en rapport til ministeriet, som danner grundlag for udbetalingen af

tilskud.

Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og reali-

serbarhed, har ministeriet mulighed for at skærpe tilsynet. Det kan f.eks. indebære krav

om hyppigere og mere detaljeret rapportering eller at udbetaling af kvalitetsfondsmidler

sættes i bero.

Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen Slagelse Sygehus’ akutmodtagelse har i det ende-

lige tilsagn fået et nominelt effektiviseringskrav på mellem 4 og 8 procent af driftsbudget-

tet for de funktioner, der berøres af byggeriet. Effektiviseringskravet ligger ud over de

almindelige årlige produktivitetskrav og skal være realiseret senest et år efter projektets

ibrugtagning. Effektiviseringsgevinsterne indgår som finansieringsbidrag til ny sygehusak-

tivitet i de årlige økonomiaftaler og kan dermed ikke indgå som en del af sygehusenes

eksisterende drift. Ministeriet følger regionernes arbejde med effektiviseringer i projek-

terne.

Status for projekterne og ministeriets arbejde

Ni projekter får eller har fået udbetalt midler fra Kvalitetsfonden. Kvalitetsfondsprojektet

Slagelse Sygehus er ibrugtaget, og de øvrige projekter er i forskellige faser,

jf. bilag 1.

An-

modninger om udbetaling af midler fra Kvalitetsfonden til projekterne i Aalborg og Odense

var i 2. kvartal under behandling i ministeriet.

De resterende fem projekter har pr. ultimo 1. kvartal 2015 endnu ikke anmodet om at få

udbetalt midler fra Kvalitetsfonden. Ni projekter har anmodet om adgang til energilåne-

puljen til kvalitetsfondsbyggerier.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 52: Orientering vedr. status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2015, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 1: Oversigt over projekter med støtte fra Kvalitetsfonden pr. 30. juni 2015.

Projekt

Totalramme

(mio. kr. 09-

pl)

Region Hovedstaden

Nyt Hospital Bispebjerg

Nyt Hospital Herlev

Nyt Hospital Nordsjælland

Nyt Hospital Hvidovre

Det Nye Rigshospital

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Region Midtjylland

Det Nye Universitetshospital

i Aarhus (DNU)

Det Nye Hospital i Vest,

Gødstrup (DNV)

Regionshospitalet Viborg

Region Nordjylland

Nyt Aalborg Universitetsho-

spital

Region Sjælland

Køge Sygehus

Psykiatri i Slagelse

Slagelse Sygehus (somatik)

Region Syddanmark

Kolding Sygehus

Nyt Universitetshospital i

Odense (OUH)

Aabenraa Sygehus

I alt

1.250

41.400

5.350

4.000

1.050

300

8.450

900

6.300

5.410

- Endeligt tilsagn

1.110* Udbetaling af tilskud

- Ibrugtaget

8.477

912 Udbetaling af tilskud

- Udb.anmodning og

ansøgning om energilån

behandles

1.264 Udbetaling af tilskud

41.678

Kvartalsvis rappor-

tering

Kvartalsvis rappor-

tering

Faserapportering

Skærpet tilsyn

Afventer endeligt

anlægsregnskab

1.150

4.100

1.164 Udbetaling af tilskud

- Udb.anmodning og

ansøgning om energilån

behandles

Faserapportering

3.150

3.222 Udbetaling af tilskud

Kvartalsvis rappor-

tering

Kvartalsvis rappor-

tering

12.850

2.950

2.250

3.800

1.450

1.850

550

10.650

6.350

Ny totalramme

inkl. energilån

(mio. kr. 09-pl)

12.895

- Endeligt tilsagn

2.290 Udbetaling af tilskud

- Endeligt tilsagn

1.855 Udbetaling af tilskud

- Endeligt tilsagn

10.837

6.451 Udbetaling af tilskud

Skærpet tilsyn

Faserapportering

Kvartalsvis rappor-

tering

Faserapportering

Kvartalsvis rappor-

tering

Faserapportering

Status for ministeriets

proces

Ministeriets tilsyn

*I den korrigerede tilsagnsramme indgår for Psykiatri i Slagelse et beløb på 60 mio. kr. til sikrings-

mæssige installationer, som regeringen i endeligt tilsagn har accepteret at Region Sjælland afholder

af den almindelige anlægsramme.

Projekter under skærpet tilsyn

Psykiatri i Slagelse (GAPS)

GAPS er sat under skærpet tilsyn i februar 2015 pga. bekymring for projektets økonomiske

situation. Projektet ibrugtages august 2015, men der er stadig usikkerhed om det samlede

forbrug, primært pga. en række verserende voldgiftssager. Regionen vurderer at det sam-

lede resultat vil falde ud til regionens fordel.

Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 52: Orientering vedr. status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2015, fra sundheds- og ældreministeren

DNU har været underlagt skærpet tilsyn siden december 2011. Siden endeligt tilsagn er

arealet øget med 64.000 m

, svarende til 34 pct. Ministeriets opfølgning har især knyttet

sig til afgrænsning af DNU ift. areal og funktioner samt styringen af projektet, herunder

risiko og reserver. Ministeriet vurderer, at der i løbet af 1. og 2. kvartal 2015 er sket en

forbedring i projektets risikobillede, men at der fortsat er behov for skærpet tilsyn.

Rigsrevisionens beretninger om kvalitetsfondsprojekterne

Rigsrevisionen har udarbejdet to beretninger om kvalitetsfondsprojekterne (Beretning om

sygehusbyggerier I og II).

Rigsrevisionen vurderede i

Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier

fra decem-

ber 2011, at ministeriet ikke havde gennemført en tilfredsstillende tilsagnsproces, men at

ministeriet havde tilrettelagt tilsynet med sygehusbyggerierne tilfredsstillende.

I et opfølgende notat vurderede Rigsrevisionen, at ministeriets tiltag til at konkretisere

tilsynet var tilfredsstillende. I februar 2014 afsluttede Rigsrevisionen sin beretning med

henvisning til, at ministeriet havde taget initiativ til at sikre, at regionerne lever op til be-

tingelserne for tilsagn. Rigsrevisionen fandt ministeriets initiativer tilfredsstillende.

Rigsrevisionen vurderede i

Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II

fra okto-

ber 2013, at ministeriet på et tidligere tidspunkt end i maj 2013 burde have udarbejdet et

koncept, som konkretiserede, hvordan ministeriet ville følge op, og som tydeliggjorde

rammerne for at opgøre effektiviseringerne.

For regionernes vedkommende fandt Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at det var

ugennemsigtigt, hvordan regionerne konkret ville realisere effektiviseringerne.

Rigsrevisionen fandt det dog positivt, at ministeriet havde præciseret rammerne og der-

med fastlagt et klarere udgangspunkt for opgørelsen af effektiviseringerne. Ligeledes

fandt Rigsrevisionen det positivt, at der for hvert enkelt projekt var opstillet et konkret

mål om effektivisering.

På baggrund af det afgivne ministersvar konkluderede Rigsrevisionen, at den fortsat ville

følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om, hvorvidt ministeriets evaluering af

regelgrundlaget tilvejebringer den nødvendige gennemsigtighed til at følge regionernes

effektiviseringer samt følge regionernes arbejde med at effektivisere sygehusdriften i de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Ministeriet sendte ultimo 2014 Rigsrevisionen en

evaluering af konceptet.

Ministeriet forventer, at Rigsrevisionen vil følge op på beretning II.

Bilag

Faseoversigt for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2015