Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 5
Offentligt
1536998_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
Nye regler fra Sundhedsstyrelsen fører til
større udgifter til tandpleje
Siden 1. april 2015 har tandlægerne skullet arbejde ud fra nye nationale
kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udstukket. Nu viser tal fra
regionerne, at udgifterne til voksentandplejen er steget som følge af de nye
retningslinjer.
Regionernes udgifter til tilskud til voksentandplejen er steget med 21,1 % fra
april 2014 til april 2015, mens patienternes samlede egenbetaling til ydelser,
der er omfattet af Tandlægeoverenskomsten mellem Tandlægeforeningen og
Danske Regioner, er steget med 4,1 % fra april 2014 til april 2015.
- I Tandlægeforeningen har vi hele tiden bakket op om de nye nationale
kliniske retningslinjer, og det gør vi stadig. Men vi har også gennem hele det
forberedende arbejde advaret imod den udgiftsstigning, som vi nu kan se. Vi
har sagt, at vi ikke finder det rimeligt, at nye retningslinjer skal føre til en
større egenbetaling. Patienterne skal i forvejen have rigeligt med penge op af
deres egne lommer, siger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningens
Klinikejerudvalg.
Susanne Kleist medgiver, at Tandlægeforeningens sammenligning af
regionernes tal kun bygger på en enkelt måneds erfaringer med arbejdet med
de nye retningslinjer.
- Det kan godt være, at billedet vil ændre sig over tid, siger hun.
De øgede udgifter for såvel regioner som patienter skyldes primært to ting:
For det første SKAL alle patienter, der kategoriseres som røde eller gule efter
de nye retningslinjer, have en såkaldt individuel forebyggende behandling
(IFB). Det har medvirket til, at antallet af tandplejeydelser på området
”forebyggelse og kontrol” er steget med 36 % fra april 2014 til april 2015.
For det andet er der indført et nyt og mere systematisk forebyggelses- og
behandlingsforløb for patienter med paradentose.
- Mange paradentosepatienter vil her i starten opleve at få lidt større udgifter
til deres tandpleje, ikke mindst fordi de skal gå til tandlæge oftere end hidtil.
Men tanken bag det nye forløb mod paradentose er at hjælpe så mange
patienter som muligt med at opnå så god en tandsundhed, at de efterhånden
kan nøjes med færre besøg hos tandlægen, siger Susanne Kleist.
Tandlægeforeningen har tidligere foreslået en omfordeling af tilskudsmidler,
så der kunne gives mere i tilskud til behandling af netop paradentose. Men i
stedet for en sådan omfordeling blev det offentlige tilskud til den almene
voksentandpleje i 2013 beskåret med 300 mio. kr.
FAKTA:
Sundhedsstyrelsen har udstukket nationale kliniske retningslinjer inden
for tandplejen på to områder: Fastsættelse af intervaller mellem
Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 1/7-15 fra Tandlægeforeningen vedr. udgifter til voksentandplejen
1536998_0002.png
diagnostiske undersøgelser og behandling af sygdomme i væv omkring
tænder og tandimplantater.
Ifølge de nye retningslinjer skal alle patienter inddeles i hhv. en grøn, en
gul og en rød kategori.
De nationale kliniske retningslinjer er implementeret i overenskomsten
vedr. voksentandplejen mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner.
Overenskomsten trådte i kraft 1. april 2015.
Ifølge en analyse af det såkaldte ydelsesforbrug inden for
voksentandplejen i hhv. april 2014 og april 2015 er det offentlige tilskud
steget fra 100 mio. kr. i april 2014 til 122 mio. kr. i april 2015.
Patienternes samlede egenbetaling til ydelser under overenskomsten
mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner er steget fra 317 mio.
kr. i april 2014 til 330 mio. kr. i april 2015.
Nærmere oplysninger kan fås hos kommunikationschef Claus Jørgensen,
Tandlægeforeningen, tlf. 21 26 56 98 eller mail
[email protected].