SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 37: Orientering vedr. bekendtgørelse og vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens, fra social- og indenrigsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 37
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Sundheds- og ældreministeren

Dato: 28. august 2015

Enhed: Sundhedsjura og lægemid-

delpolitik

Sagsnr.: 1500034

Dok. nr.: 1758787

Sundheds- og Ældreudvalget

Social- og Indenrigsudvalget

Bekendtgørelse og vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk

respirationsinsufficiens

Lov nr. 1537 af 27. december 2014 om ændring af sundhedsloven indeholder regler

om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens. Loven

trådte i kraft 1. januar 2015.

./.

Sundheds- og Ældreministeriet har med hjemmel i sundhedslovens § 205 d, stk. 2, og

§ 240 a, stk. 3, og efter forhandling med Social- og Indenrigsministeriet udarbejdet

vedhæftede bekendtgørelse og vejledning om fælles hjælperordninger til personer

med kronisk respirationsinsufficiens. Bekendtgørelsen og vejledningen træder i kraft

den 31. august 2015.

Udkast til bekendtgørelse og vejledning har været i høring hos sundheds- og social-

ordførerne i perioden fra 5.-12. maj 2015. Høringen medførte ingen ændringer i be-

kendtgørelsen og mindre ændringer i vejledningen.

Efterfølgende har bekendtgørelsen været i ekstern høring i perioden fra 22. maj 2015

til 19. juni 2015. På grund af folketingsvalget har det ikke været muligt at indhente al-

le høringssvar indenfor høringsperioden. Dette har bevirket, at bekendtgørelsen og

vejledningen ikke som forudsat trådte i kraft 1. juli 2015.

Bekendtgørelsen

Den eksterne høring har ikke medført ændringer i bekendtgørelsen (udover redaktio-

nelle ændringer).

Bekendtgørelsen fastsætter en central fordelingsnøgle, hvorefter regionen skal af-

holde 67 pct. og kommunerne 33 pct. af de samlede udgifter til fælles hjælperordnin-

ger, hvis parterne ikke selv har aftalt en anden fordeling.

Danske Regioner har i den eksterne høring anført, at der er tale om et komplekst om-

råde at gennemskue økonomisk, og de finder det derfor nærliggende, at en forde-

lingsnøgle med rimelighed kan afrundes, så regionen afholder 65 pct. af udgifterne,

og kommunerne afholder 35 pct.

KL har i den eksterne høring anført, at de ikke kan tilslutte sig en fordelingsnøgle,

hvor regionen afholder 67 pct. af udgifterne, og kommunerne afholder 33 pct.

Ministeriet skal hertil bemærke, at Danske Regioner og KL har deltaget i forhandlin-

ger med Sundheds- og Ældreministeriet og Social- og Indenrigsministeriet om fast-

sættelse af den centrale fordelingsnøgle. Danske Regioner har leveret data som

grundlag for fastsættelse af den centrale fordelingsnøgle, og parterne har i forløbet

erklæret sig indforstået med, at Danske Regioners data lægges til grund for fastsæt-

telse af fordelingsnøglen.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 37: Orientering vedr. bekendtgørelse og vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens, fra social- og indenrigsministeren

Side 2

Det af Danske Regioner fremlagte datagrundlag tilsiger, at regionen finansierer 67

pct. af udgifterne til fælles hjælperordninger, og kommunen finansierer 33 pct. Da

parterne ikke har fremlagt data, som tilsiger en anden fordelingsnøgle, og da Danske

Regioner og KL ikke i enighed har peget på en anden fordelingsnøgle, er denne forde-

lingsnøgle fastholdt i bekendtgørelsen.

Vejledningen

I vejledningen har den eksterne høring medført præciseringer, hovedsagligt af uddy-

bende karakter. Der er bl.a. foretaget præciseringer på følgende områder:

Fælles hjælperordning



Det er bl.a. præciseret, at der ikke er tale om en fælles hjælperordning, hvis

borgeren har hjælp til respirationsbehandling om natten og hjælp efter service-

loven nogle få timer om dagen, idet der ikke er tale om en ordning, hvor hjæl-

pen efter hhv. sundhedsloven og serviceloven helt eller delvist kan varetages af

den samme person og derved tilrettelægges som én samlet ordning til gavn for

borgeren.



Det er uddybet, at tilrettelæggelse af den fælles hjælperordning ud fra borge-

rens samlede behov for hjælp bl.a. indebærer, at de fælles hjælpere varetager

både respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven i det omfang, det er

muligt.

Fordeling af udgifter mellem region og kommune



Det er uddybet, at fordelingen af udgifter til fælles hjælperordninger tager ud-

gangspunkt i det samlede antal timer, hvilket i praksis udgør maksimal 24 timer i

døgnet.



Det er præciseret, at hvis regionen eller kommunen vurderer, at der til en kon-

kret opgave er behov for mere end én hjælper ad gangen, så afholder den af

parterne, som har bevilliget den ekstra hjælper, udgifterne til den ekstra hjæl-

per.

Arbejdsmiljøområdet



Det er uddybet, at hvis der er tale om en ordning, hvor hjælpen ydes i medfør af

servicelovens §§ 95 eller 96, og hvor tilskuddet er overført til fx. en forening el-

ler privat virksomhed, er der behov for et samarbejde med borgeren om hjæl-

pernes arbejdsmiljø.

./.

For en mere udførlig beskrivelse af de præciseringer, den eksterne høring har med-

ført, kan jeg henvise til vedlagte høringsnotat, hvori de væsentligste af høringspunk-

terne er beskrevet og kommenteret.

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at de nye regler om fælles hjælperordninger, herunder

den centralt fastsatte fordelingsnøgle, vil blive evalueret efter en periode på 2 år -

dvs. i 2017.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde