Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 70
Offentligt
Spastikerforeningen
Landsforeningen for cerebral parese
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf. 38 88 45 75 (10-12 & 12.30-15.00)
CVR nr. 20248815
www.spastikerforeningen.dk
Social- og Indenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Taastrup, 30. september 2015
Vedr. BPA-hjælperes mulighed for at føre bil for borgere med BPA
Spastikerforeningen har med stor bekymring læst det svar, som trafikministeren har givet Social-
og indenrigsudvalget på spørgsmål 38, stillet af Karine Adsbøl. Hvis konsekvensen af svaret et er,
at hjælperne i den halvdel af BPA-ordningerne, hvor borgerne har overdraget sit
arbejdsgiveransvar, ikke kan fungere som chauffør, vil det være en bombe under hele BPA-
konceptet
Efter vores opfattelse er det tale om en fejlagtig forståelse af BPA-ordningen og en heraf følgende
fejlfortolkning af tilknytningen mellem borgeren og hjælperen i de situationer, hvor borgeren har
overgivet sit arbejdsgiveransvar til en nærtstående, forening eller en privat virksomhed.
Transportministeren vurderer, at der ikke er ’en nærmere tilknytning’ mellem borger og
hjælper på de ordninger, hvor man har afgivet arbejdsgiveransvaret til en forening eller en privat
virksomhed. Det fører ministeren til den konklusion, at hjælperne i disse situationer ikke må føre
bil med et almindeligt kørekort.
Spastikerforeningen deler ikke den opfattelse. I BPA-ordninger, hvor borgeren har afgivet sit
arbejdsgiveransvar til en forening eller en privat virksomhed, er der også helt åbenbart tale om
’en nærmere tilknytning mellem borger og hjælper’.
Da den nære tilknytning
ikke
er defineret lovgivningsmæssigt ved en direkte arbejdsgiverrelation,
så giver den distinktion, ministeren opstiller efter vores opfattelse ingen mening.
Selv de situationer, hvor borgeren har overdraget sit arbejdsgiveransvar til en tredje part, er
borgeren arbejdsleder for hjælperne. Det indebærer, at borgeren selv står for rekruttering af
hjælpere, afholder ansættelsessamtaler, oplærer hjælperne, gennemfører MU-samtaler, laver APV
og sikrer et godt arbejdsmiljø i tæt relation med hjælperne.
Det er en hjørnesten i BPA-lovgivningen, at sikre borgerstyring igennem en tæt relation imellem
borger og hjælper - uanset om man selv er arbejdsgiver, eller man har afgivet dette til en forening
eller en privat virksomhed.
Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte