Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 68
Offentligt
1550739_0001.png
Kære medlemmer af Folketingets Socialudvalg samt Sundhedsudvalg.
I inviteres hermed til at besøge Familieambulatoriet Region Nordjylland i Aalborg, hvor vi vil værdsætte at
få mulighed for at beskrive vores arbejde med gravide med alkohol- og stofmisbrug samt gravide som er i
smertebehandling mv.
Det er som bekendt varslet, at der med udspring i en tværministeriel arbejdsgruppe snarligt vil komme et
udspil, der eventuelt vil indebære et markant skifte i den danske indsats overfor gravide med erfaring med
alkohol- og stofmisbrug.
Familieambulatoriet i det nordjyske er blot ét af de øvrige familieambulatorier, som ikke oplever at have
brug for at kunne sætte ind med tvangsforanstaltninger overfor vores patienter og som særligt er
bekymrede for uønskede følgevirkninger af et sådant tiltag, ikke mindst at gravide med
rusmiddelproblemer vil holde sig væk eller først søge os sent i graviditeten, om tvangsforanstaltninger
skulle blive en realitet.
Der er over årene sket en kraftig vækst i antallet af gravide kvinder der søger vores tilbud, som vi i ganske
vid udstrækning kan konstatere bliver anbefalet til udsatte gravide af vores tidligere patienter. COWI har
under evaluering af familieambulatoriernes virke ladet os forstå, at vi i Aalborg også udmærker os særligt
ved bl.a. at formå at fastholde patienter i behandlingsforløb. Langt hovedparten af kvinderne kan tage hjem
sammen med deres nyfødte.
Fsva. de få der får anbragt deres nyfødte, skyldes anbringelsen sjældent et fortsat misbrug af alkohol eller
stof, men derimod svær psykisk sygdom eller lav begavelse. Således ved vi, at det bestemt er muligt at
møde endda også svært belastede gravide med et frivilligt tilbud og en indsats, hvor såvel den gravide og
fosterets sundhed og trivsel er i fokus og varetages. Der er ikke brug for at kunne sætte ind med tvang.
Flere af medarbejderne i Familieambulatoriet er dertil involveret i projektet
Café Tumling,
som er drevet på
frivillig basis siden 2003, hvor Familieambulatoriets tidligere patienter kommer med deres børn til samvær,
spisning og diverse sociale aktiviteter. Se evt. mere om dette projekt i artiklen her:
http://www.stofbladet.dk/6storage/586/51/stof20.122-125.pdf.
Også denne indsats vil vi gerne fortælle jer
mere om.
I det vi håber, at I har mulighed for at tage imod denne invitation, vil vi se frem til at fortælle om vores
arbejdsmetoder og resultater, ligesom vi gerne vil give vores forslag til mulige forbedringer af indsatsen
med det formål at kunne kvalificere indsatsen yderligere i forhold til de gravide og dermed også yderligere
reducere antallet af børn der fødes med alvorlige helbredsproblemer som følge af brug af rusmidler eller
diverse medicin under graviditeten.
Venlig hilsen
Lisbeth Bak, socialfaglig koordinator
Tlf. 24 80 62 27
AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL
Klinik Kvinde-Barn og Urinvejskirurgi
Familieambulatoriet
Ladegårdsgade 5, 2. sal
9000 Aalborg
Margrethe Møller, overlæge
AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL
Klinik Kvinde-Barn og Urinvejskirurgi
Gynækologi, graviditet og fødsel
Reberbansgade 15
9000 Aalborg
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 30/9-15 fra Aalborg Universitetshospital om invitation til at besøge Familieambulatoriet Region Nordjylland i Aalborg