SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 24/9-15 fra Spor - Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb, om det talepapir de anvendte i forbindelse med deres foretræde for udvalget den 24/9-15

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 57
Offentligt

Talepapir til foretræde i Folketingets Social- og Indenrigsudvalg torsdag den 24. september 2015.

Landsforeningen Spor er en bruger- og interesseorganisation for voksne

med senfølger af seksuelle overgreb. Vi har bedt om foretræde for

Social- og Indenrigsudvalget, fordi fremtidens indsats for senfølgeramte

er højaktuel og vi gerne give vores mening til kende i den forbindelse.

I sidste uge blev evalueringsrapporten af de tre regionale

senfølgecentre – CSM Centrene – offentliggjort. Vi mener ikke, at

evalueringen kan stå alene, når der skal træffes politiske beslutninger

på området. Derfor udgav vi i april 2015 "Notat

om sociale og

økonomiske konsekvenser af senfølger efter seksuelle overgreb",

som

vi håber kan blive en del af beslutningsgrundlaget.

Noter



Kompleksiteten på området og ønsket om en national strategi til

sikring af en tværsektionel indsats

Vi ville gerne sætte et klart tal på, hvor mange voksne danskere der

lever med senfølger i Danmark i dag men de aktuelle tal for omfanget

af seksuelle overgreb mod børn svinger imidlertid fra 2% i én dansk

undersøgelse, til 20% som EU opererer med.

Et sted mellem 60 og 80% af de seksuelt misbrugte børn udvikler

senfølger. Så med det laveste tal for omfanget svarer det til, at 70.000

danskere har senfølger - med EUs tal er det det tidobbelte. Uanset er

det et omfangsrigt problem.

Voksnes senfølger af seksuelle overgreb i barndommen er et komplekst

område som trækker socialpolitiske, sundhedspolitiske,

uddannelsespolitiske, beskæftigelsespolitiske og retspolitiske tråde.

Senfølgeramte mænd og kvinder er overrepræsenteret i alle grupper af

socialt udsatte i Danmark: stof- og alkoholmisbrugere, voldsramte

kvinder og mænd, sindslidende både med "tunge" psykiatriske

diagnoser men også "lettere" lidelser. Bag selvskade, spiseforstyrrelser

og prostitutionsadfærd ligger ofte ubehandlede traumer forårsaget af

seksuelle overgreb.

Seksuelle overgreb sætter spor i kroppen. Både som fysiske mén på

grund af den fysiske belastning men også nervesystemet forandres, når

det overbelastes ved selve overgrebet eller ved den konstante trussel

på den personlige og fysiske integritet.

Kildeangivelser i

Notat om sociale og

økonomiske

konsekvenser af

senfølger efter seksuelle

overgreb

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 24/9-15 fra Spor - Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb, om det talepapir de anvendte i forbindelse med deres foretræde for udvalget den 24/9-15

Læger og psykiatere peger på sammenhæng mellem traumer og en

lang række fysiske sygdomme som nervøs tyktarm, overvægt, smerter i

muskler, knogler, mave og underliv og lammelser bare for at nævne

nogle eksempler.

I det sociale- og sundhedsmæssige hjælpeapparat mødes den

senfølgeramte ofte af uvidenhed. Noget af det, der tales mest om

blandt foreningens medlemmer, er, hvor utrygt og belastende det er at

møde det offentlige hjælpeapparat, som desværre ofte gør mere skade

end gavn.

Sådan behøver det ikke være. Det er vores overbevisning, at hvis

fagpersoner får større viden om senfølger, vil den rette hjælp kunne

sættes i værk. Også i evalueringen af CSM Centrene nævnes, at en lang

række faggrupper har brug for grundlæggende viden.

Det vigtigste budskab fra os i dag er

Vi skal ligesom Grønland have en national strategi og handlingsplan for

indsatsen omkring senfølgeramte voksne.

Den nuværende situation på senfølgeområdet svarer til, at man på

børneområdet havde etableret nogle børnehuse uden, at der fulgte

lovinitiativer og "pakker" med og uden, at børnehusenes indsats havde

sammenhæng med kommuner, sygehuse og politi. Det er groft sagt

situationen på voksenområdet i dag med nogle CSM Centre, som

fungerer helt løsrevet fra andre sektorer. Vi vil opfordre til, at der bliver

set på området fra et helikopterperspektiv og der afsættes midler til at

igangsætte en proces, hvor der udarbejdes en senfølgestrategi på tværs

af relevante ministerier.

Hvad ville vi så få ud af det?

Den samlende faktor for mange voksnes sociale og sundhedsmæssige

problemer er traumatisering i barndommen og ungdommen. Hvis vi

kan gå fra at symptombehandle til at se og reagere på det oprindelige

traume, vil det blandt andet medføre mindre recidiv til stof- eller

alkoholmisbrug, færre genindlæggelser i somatikken og psykiatrien og

sjældnere tilbagefald til kriminel adfærd, ligesom det vil forebygge

fremtidige overgreb mod børn.

En national strategi skal desuden indeholde synliggørende tiltag.

Synlighed gør det muligt at række ud efter hjælp og forbygger derfor

nye overgreb. Alt for mange tror, at de er helt alene med deres

problemer og det skaber store problemer med ensomhed, isolation,

social fobi o.a. Det er vigtigt at få brudt tabuet omkring senfølger af

seksuelle overgreb, for når det bliver forsøgt tiet ihjel, vil der fortsat

være voksne, der lider og børn der traumatiseres og må bære deres

smerte alene i ensomhed. Krænkelser får plads, når der er tavshed og

hemmeligholdelse.

Viden til fagpersoner

Evaluering af de

regionale

senfølgecentre,

s. 19:

"Der er imidlertid brug

for, at en lang række

faggrupper, som kommer

i berøring med

incestramte, får en

grundlæggende viden".

Eksempler

Vi har givet en lang

række eksempler på den

skade der kan ske i

mødet med det sociale

hjælpeapparat, i Spors

notat.

Behov for oplysning og

kommunikation

Evaluering af de

regionale

senfølgecentre,

s. 19:

"Der er imidlertid brug

for at en lang række

faggrupper, som kommer

i berøring med

incestramte [] får en

grundlæggende viden

om de forhold, der

kendetegner gruppen".



Nødvendigheden af differentierede tilbud til målgruppen

I dag, udgør de forskellige ordninger en labyrint, hvor det er vanskeligt

at orientere sig om muligheder for hjælp. Selvom man har fundet ét af

CSM Centrene, er det langt fra alle, der kan gøre brug af tilbuddet. Et

eksempel er, at

43% af de behandlingssøgende,

som var til

visitationssamtale hos et af CSM Centrene, ikke blev visiteret til

behandling. Det giver et meget godt billede af, hvor smalt det

nuværende, målrettede behandlingstilbud er.

Udfordringen med de geografiske afstande til de tre etablerede centre

er ikke blevet håndteret, hvilket har afskåret mange, som ikke bor i

København, Aarhus eller Odense, fra at gøre brug af tilbuddet.

Mennesker rammes forskelligt af seksuelle overgreb og med forskellig

styrke. Forsvars- og overlevelsesstrategier er forskellige, ligesom

menneskers grundlæggende personlighed er det. Derfor må

hjælpetilbuddene være differentierede, da ikke alle kan nås fra den

samme vinkel.

Smalt tilbud i dag

Rapporteringen fra

senfølgecentrene,

s. 11

figur 5 viser, at de

"svære" brugere ikke gør

brug af tilbuddene. På s.

13 ses, at brugere uden

erindringer ikke

rummes: "Stort set alle

personer i behandling

(99 procent) huskede

overgrebet helt (43

procent) eller deltvist

(55 procent)".

Geografisk udfordring

Rapporteringen fra

senfølgecentrene,

9/10: Størstedelen af

personer i et

behandlingsforløb var

Det er essentielt, at der er et tilbud klar, så snart en senfølgeramt

endelig har samlet modet og rækker hånden ud efter hjælp. De fysiske, bosat i København,

Aarhus eller Odense.

psykiske og sociale problemer, som voksne med senfølger oplever,

udvikler sig og bliver værre i ventetiden.



Inddragelse af Spor som brugerorganisation ved

tilrettelæggelsen af indsatsen samt brugerinddragelse i

fremtidige støtte- og behandlingstilbud.

Evaluering af de

regionale

senfølgecentre,

s. 20:

Spor nævnes i

forbindelse med

etablering af fælles

hovedbestyrelse.

Effekter

"Afdækning

af viden om

effekten af

brugerindflydelse",

SUS

peger på:

1. Bevidsthed om egne

behov

2. Ansvar og ejerskab

3. Initiativ og spontanitet

4. Arbejdsmiljø

5. Sociale relationer og

netværk

6. Åbenhed og

gennemsigtighed i

organisationen

7. Anerkendelse af

brugernes ressourcer

Siden kommissoriet for CSM centrene blev offentliggjort, har Spor

ønsket at blive inddraget. Først i processen hen mod etableringen af de

tre centre og derefter ved fx at være repræsenteret i centrenes

bestyrelse. Vi har foreslået brugerinddragelse for de enkelte centres

brugere gennem etableringen af brugerpaneler.

Behovet for brugerinddragelse har vi gjort opmærksom på over for

departementet i Socialministeriet, socialministeren, evaluator og CSM

centrene.

Men svaret har hver gang været, at det ikke er ønsket fra politisk hold

eller, at det ikke ville blive aktuelt. Derfor er vi nødt til at bede Jer om

det, der ellers er ret åbenlyst: At der fremover skal sikres

brugerinddragelse på området.

Velfærdudv. forslag:

- Styrke netværk



Nordisk samarbejde omkring senfølger af seksuelle overgreb.

- Lave en rapport om

"Grønlandsmodellen"

Vi ville gerne have fortalt mere om det nordiske samarbejde på

senfølgeområdet men da tiden er sparsom, vil vi nøjes med at sige, at vi bl.a. håndtering af

har store forhåbninger til Danmarks formandskab for Nordisk Råd 2016. geografiske udfordringer

- Senfølger som

Vi opfordrer til, at Danmark tager aktivt del i den fælles nordiske

Velfærdscenters

indsats på området og følger op med konkrete initiativer i Danmark.

ansvarsområde

- Programudvikling

sundheds- og socialomr.

- udvikling af

uddannelsesprogrammer

- Forskning i senfølger



Finansiering af Landsforeningen Spors virke.

Som I er bekendt med, sker der en markant udvikling på feltet både i

Danmark og Norden. Vi mener, at vi som bruger- og

interesseorganisation kan yde et vigtigt bidrag, som ingen andre kan.

Men Spor er nødt til at have en basisfinansiering. Vi håber, at I kan se,

at det er i Danmarks interesse at styrke en bruger- og

interesseorganisation som Spor og at der skal findes en holdbar løsning

for landsforeningens finansiering.

I har fået Spors handlingsprogram tilsendt. Spor er den organisation

som pt. laver klart mest kommunikationsarbejde. Vi har givet Jer nogle

eksempler, på det vi har lavet, i de pakker der er blevet delt rundt.