SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 43
Offentligt

HJEMLØSHED I

DANMARK 2015

NATIONAL KORTLÆGNING

15:35

LARS BENJAMINSEN

HEIDI HESSELBERG LAURITZEN

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

15:35

HJEMLØSHED I DANMARK 2015

NATIONAL KORTLÆGNING

LARS BENJAMINSEN

HEIDI HESSELBERG LAURITZEN

KØBENHAVN

2015

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

HJEMLØSHED I DANMARK 2015.

NATIONAL KORTLÆGNING

Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen

Afdelingen for socialpolitik og velfærd

Undersøgelsens følgegruppe:

Ask Svejstrup, SAND – De hjemløses landsorganisation

Ole Kjærgaard – Rådet for Socialt Udsatte

Rafai Al-Atia – Kommunernes Landsforening

Søren Romar, SBH – Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark

Nina Thorn Clausen – Socialstyrelsen

Jakob Tjalve – Socialstyrelsen

Mie Eriksen – Social- og Indenrigsministeriet

ISSN: 1396-1810

ISBN: 978-87-7119-333-6

e-ISBN: 978-87-7119- 334-3

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Hedda Bank

Oplag: 300

Tryk: Rosendahls a/s

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

[email protected]

www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

INDHOLD

FORORD

RESUMÉ

INDLEDNING

Rapportens opbygning

DEFINITION AF HJEMLØSHED

Definition af hjemløshed

Begrebslig definition

Operationel definition

METODE OG DATA

Overblik over sociale tilbud og myndigheder

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Kortlægningen gennemførelse

Personskemaet

Svarprocent

Kontrol for dobbelttællinger

Omfanget af underestimering

Rapportens tabeller

HJEMLØSHEDENS OMFANG OG UDVIKLING

Hjemløshedens omfang og udvikling

Udviklingen i perioden 2009 til 2015

Varighed af hjemløsheden

Sammenfatning

DEMOGRAFISK PROFIL

Køn

Alder

Indkomstgrundlag

De hjemløse(s) børn

Sammenfatning

GEOGRAFISK FORDELING

Hjemløsheden fordelt på byområder

Fordeling på Hjemløshedssituationer i byområder

Fordeling på regioner og kommuner

Udviklingen i hjemløsheden i storbyerne

Sammenfatning

HELBRED OG MISBRUG

Fysisk sygdom

Psykisk sygdom

Misbrug

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Helbredsprofil og varighed af hjemløsheden

Geografisk variation i andelen med sygdom og misbrug

Sammenfatning

101

103

106

HJEMLØSE UNGE

Udviklingen i hjemløshed blandt unge

De unges hjemløshedssituation

Hjemløse unge med indvandrerbaggrund

Psykisk sygdom og mibrug blandt de hjemløse unge

Årsager til hjemløsheden blandt de unge

Sociale indsatser blandt de hjemløse unge

Sammenfatning

107

108

109

111

115

116

117

HJEMLØSE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND

Nationalitet

Psykisk sygdom og misbrug blandt hjemløse indvandrere

Årsager og indsatser blandt hjemløse indvandrere

Hjemløse migranter uden fast ophold I danmark

Sammenfatning

119

126

130

132

135

FAKTORER BAG HJEMLØSHED

Samspil mellem individuelle og strukturelle forhold

De væsentligste årsager til hjemløsheden

Årsager og varighed

Funktionelt hjemløse

Hjemløse veteraner

Sammenfatning

137

138

148

149

152

155

SOCIALE INDSATSER

Behov for en helhedsorienteret indsats

Sociale indsatser fordelt på køn og alder

157

158

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Sociale indsatser og hjemløshedssituation

Sociale indsatser og byområde

Sociale indsatser og varigheden af hjemløsheden

Sammenfatning

162

164

165

166

BILAG

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 5

Kortlægning af hjemløshed i danmark

Personskema

Organisationsskema

Bilagstabeller – Fordeling på registreringskommuner

169

176

179

182

189

Bilag 4 Bilagstabeller – Kommunevis fordeling på aldersgrupper

LITTERATUR

197

SFI-RAPPORTER SIDEN 2014

199

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

FORORD

I denne rapport præsenteres resultaterne af den femte kortlægning af

hjemløshed i Danmark baseret på hjemløsetællingen i uge 6, 2015. Den

første kortlægning blev gennemført i 2007, og kortlægningerne er siden

blevet gennemført hvert andet år.

Formålet med kortlægningen er at følge udviklingen i hjemløs-

hed i Danmark, både på landsplan og i de enkelte kommuner. Samtidig

giver kortlægningen en viden om hjemløshedens karakter og ændringer i

profilen af de hjemløse borgere. Kortlægningen giver også en viden om,

hvilke årsager der ligger bag hjemløsheden og de sociale indsatser, som

de hjemløse borgere modtager.

Vi retter en stor tak til de mange sociale tilbud, behandlingstil-

bud og lokale myndigheder, der har medvirket i undersøgelsen.

Lektor Marcus Knutagård, Socialhögskolan, Lunds Universitet,

Sverige, har været referee på undersøgelsen. Undersøgelsen har desuden

været fulgt af en følgegruppe. Både følgegruppe og referee takkes for

deres kommentarer.

Rapporten er udarbejdet af forsker Lars Benjaminsen, der også

har været projektleder, og videnskabelig assistent Heidi Hesselberg Lau-

ritzen. Torben Gliese har været studentermedhjælp på undersøgelsen.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Socialstyrelsen på for-

anledning af Social- og Indenrigsministeriet.

København, september 2015

AGI CSONKA

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

RESUMÉ

Denne rapport indeholder resultaterne af den femte kortlægning af hjem-

løshed i Danmark og er baseret på hjemløsetællingen, der blev gennem-

ført i uge 6, 2015. Kortlægningerne har været gennemført hvert andet år

siden 2007 og belyser udviklingen i omfanget og karakteren af hjemløs-

hed i Danmark.

RESULTATER

ANTALLET AF HJEMLØSE BORGERE STIGER FORTSAT

Antallet af hjemløse borgere i uge 6, 2015 er opgjort til 6.138 personer.

Det er 318 personer flere end ved den forrige kortlægning i 2013, sva-

rende til en stigning på 5 pct. Siden 2009, hvor tallet var på 4.998 perso-

ner, er der sket en stigning på 23 pct.

Det er ca. hver tiende af de hjemløse borgere, der har overnattet

på gaden i løbet af tælleugen, svarende til 609 personer. De to største

grupper er dog dem, der har overnattet på herberger, og dem, der har

overnattet midlertidigt hos familie og venner. Det er særligt i gruppen,

der overnatter midlertidigt hos familie og venner på grund af hjemløshed,

at vi har set en stigning over de senere år.

Cirka halvdelen af de hjemløse borgere har været hjemløse i un-

der ét år, hvilket viser, at der sker en fortsat tilgang af borgere, der kom-

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

mer ud i en hjemløshedssituation. Den anden halvdel har derimod været

hjemløse i mere end et år, og der er ca. en fjerdedel, der har været hjem-

løse i mere end to år.

STIGNINGEN I HJEMLØSHED BLANDT DE 25-29-ÅRIGE

Antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år er i uge 6, 2015 opgjort til

1.172 personer. Det er en begrænset stigning siden tællingen i 2013, hvor

der blev registreret 1.138 hjemløse unge. Det er alligevel samlet set en

kraftig stigning siden 2009, hvor antallet var 633 hjemløse unge. Den

meget markante vækst i antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år

synes dog at være aftagende, selvom niveauet for antallet af hjemløse

unge fortsat er højt.

Derimod er antallet af hjemløse borgere steget betydeligt i al-

dersgruppen mellem 25 og 29 år, hvor der i 2015 blev registreret 799

personer mod 617 personer i 2013.

Der er også sket en stigning i antallet af hjemløse borgere mel-

lem 50 og 59 år, der er på 951 personer i 2015 mod 833 personer i 2013.

FLEST HJEMLØSE BORGERE I STORBYERNE

Sammenlagt er det halvdelen af de hjemløse borgere, der er hjemmehø-

rende i hovedstadsområdet. Den ene halvdel af de hjemløse borgere i

hovedstadsområdet findes i København, mens den anden halvdel er

hjemmehørende i omegnskommunerne. Cirka en tiendedel er registreret i

Aarhus, og den stigning i hjemløsheden i Aarhus, der har været observe-

ret over de senere år, er fortsat frem til den seneste tælling. Ligeledes er

antallet af hjemløse steget i Odense fra 2013 til 2015, hvor der ellers var

sket et betydeligt fald i perioden 2009-2013.

MANGE HAR KOMPLEKSE STØTTEBEHOV

Halvdelen af de hjemløse borgere har en psykisk sygdom og omkring to

tredjedele har misbrugsproblemer. Det er næsten 4 ud af 5 hjemløse, der

enten har en psykisk sygdom, misbrug eller begge dele. Men der er også

ca. 1 ud af 5 hjemløse, der ikke har en psykisk sygdom eller misbrug, og

denne andel er lidt højere i hovedstadsområdet, formentlig fordi hjem-

løsheden her rammer en lidt bredere gruppe på grund af den pressede

boligsituation.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

MANGEL PÅ BOLIGLØSNINGER OG SOCIAL STØTTE

Kun en tredjedel af de hjemløse borgere har en bostøttemedarbejder el-

ler en støttekontaktperson tilknyttet, ligesom det er under en tredjedel af

de hjemløse, der er skrevet op til en bolig. Endvidere er det kun en fjer-

dedel af de hjemløse borgere, der har en kommunal handleplan.

PERSPEKTIVER

Et hovedresultat af kortlægningen er, at hjemløsheden i Danmark fortsat

er stigende. Resultaterne viser også, at årsagerne til hjemløshed skal fin-

des i både samfundsmæssige og individuelle forhold. En betydelig del af

de borgere, der rammes af hjemløshed i Danmark, er personer med psy-

kisk sygdom eller misbrugsproblemer. Det er socialt udsatte borgere, der

i høj grad er afhængige af samfundets hjælp til at få et sted at bo, ligesom

disse borgere ofte har brug for social og praktisk støtte i hverdagen for at

kunne bo i egen bolig.

I den sammenhæng udgør den stadigt mere pressede boligsitua-

tion, særligt i landets storbyer, med en kraftig mangel på billige boliger en

betydelig barriere for at nedbringe hjemløsheden og er en væsentlig årsag

til, at omfanget af hjemløshed fortsat er stigende.

En gruppe, der er særligt sårbare, er de udsatte unge, som på

grund af den relativt lavere kontanthjælp til de unge, har endnu vanskeli-

gere ved at finde en bolig, som de kan betale. Hvor antallet af hjemløse

ved de tidligere kortlægninger er steget kraftigt blandt de 18-24-årige, er

der nu sket en stigning i gruppen af 25-29-årige. Samtidig har hovedpar-

ten af de hjemløse unge psykosociale problemstillinger og har derfor og-

så brug for en intensiv social støtte. Viden på området viser, at når de

udsatte unge er hjemløse, er det særligt vanskeligt at hjælpe dem med de

øvrige problemstillinger i deres liv.

Der er efterhånden en betydelig viden om, hvilke indsatser der

er særligt virksomme til at hjælpe hjemløse borgere ud af hjemløshed.

Både international forskning og resultaterne fra den danske Hjemløse-

strategi viser, at det er afgørende så tidligt som muligt at etablere en

permanent boligløsning. Det er den tilgang, der benævnes som Housing

First, og som indebærer, at borgeren ikke skal vente på at komme i bolig,

indtil han eller hun vurderes at være parat til at bo i egen bolig. I stedet

bør en boligløsning etableres hurtigt, samtidig med at der gives en inten-

siv social støtte tilpasset borgerens individuelle problematikker og støtte-

behov.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

På den baggrund er det problematisk, at mange hjemløse borge-

re ikke er skrevet op til en bolig eller et botilbud og ikke har en bostøt-

temedarbejder tilknyttet. Det er også problematisk, at mange hjemløse

borgere ikke har en kommunal handleplan, der har til formål at specifice-

re, hvilke indsatser borgeren har behov for og binde de forskellige ind-

satser sammen. Det viser, at der fortsat er et stort potentiale for at for-

stærke indsatsen for de hjemløse borgere, og at der er behov for at sikre,

at de hjemløse borgere får etableret en boligløsning og får den sociale

støtte, som de har behov for.

GRUNDLAG

Kortlægningen er foretaget ved, at en række sociale tilbud og lokale

myndigheder har udfyldt et spørgeskema for hver person, de har haft

kontakt med eller kendskab til, som befandt sig i en hjemløshedssituation

i uge 6, 2015. Kortlægningen er foretaget efter samme metode som de

tidligere kortlægninger, der har været gennemført hvert andet år siden

2007.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 1

INDLEDNING

Vi fremlægger i denne rapport resultaterne fra den femte nationale kort-

lægning af hjemløshed i Danmark, der tager udgangspunkt i datamateria-

le fra en landsdækkende tælleuge, uge 6 i 2015. Kortlægningen er bestilt

og finansieret af Socialstyrelsen og er gennemført af SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

I tælleugen har en række sociale tilbud og lokale myndigheder

udfyldt et spørgeskema for hver enkelt person, de har været i kontakt

med eller haft kendskab til, som befandt sig i en hjemløshedssituation i

uge 6.

Der er i kortlægningen gjort brug af samme metode som ved de

tidligere kortlægninger, der har været gennemført hvert andet år siden

2007. Der anvendes i kortlægningen en definition af hjemløshed baseret

på den europæiske hjemløshedsklassifikation, ETHOS, og som er tilpas-

set danske forhold.

Kortlægningen har til formål at skildre hjemløshedens omfang

og karakter, og hvordan hjemløsheden har udviklet sig over tid. Vi sam-

menholder resultaterne fra kortlægningen i 2015 med de tidligere kort-

lægninger. Vi afdækker omfanget af hjemløshed, fordelt på geografiske

områder, og hvordan borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation,

fordeler sig på en række demografiske forhold som køn, alder og natio-

nalitet. Vi belyser også forekomsten af fysisk sygdom, psykisk sygdom og

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

misbrugsproblemer blandt de hjemløse borgere. Derudover afdækker vi

de væsentligste årsager til, at borgeren befinder sig i en hjemløshedssitua-

tion samt de sociale indsatser, som borgeren modtager.

RAPPORTENS OPBYGNING

I kapitel 2 gennemgår vi definitionen af hjemløshed, og i kapitel 3 be-

skriver vi metoden bag kortlægningen. I kapitel 4 belyser vi omfanget af

hjemløshed på landsplan og udviklingen over tid samt varigheden af

hjemløsheden. I kapitel 5 ser vi på, hvordan de hjemløse borgere fordeler

sig på alder og køn, deres indkomstgrundlag, samt hvor stor en andel af

de hjemløse borgere der har mindreårige børn. I kapitel 6 beskriver vi,

hvordan de hjemløse borgere fordeler sig geografisk mellem de enkelte

byer, kommuner og regioner samtidig med, at vi ser på udviklingen i

hjemløsheden over tid i forskellige områder af landet. I kapitel 7 afdæk-

ker vi omfanget af fysisk og psykisk sygdom samt misbrug blandt de

hjemløse borgere. I kapitel 8 ser vi nærmere på de hjemløse unge mellem

18 og 24 år. I kapitel 9 belyser vi de hjemløse borgeres nationalitet og

etniske baggrund, og vi ser også på gruppen af hjemløse, som ikke har

fast ophold i landet. I kapitel 10 gennemgår vi, hvilke årsager der er de

væsentligste til, at borgeren befinder sig i en hjemløshedssituation. Ende-

lig belyser vi i kapitel 11, hvilke sociale indsatser de hjemløse borgere

modtager, og hvorvidt der ud fra kortlægningens resultater kan identifi-

ceres behov for at styrke indsatsen for borgere, der befinder sig i en

hjemløshedssituation.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 2

DEFINITION AF HJEMLØSHED

I dette kapitel gennemgår vi definitionen af hjemløshed, der er anvendt i

kortlægningen, og som er den samme begrebslige og operationelle defini-

tion af hjemløshed, der har været anvendt ved de tidligere kortlægninger.

DEFINITION AF HJEMLØSHED

Den definition af hjemløshed, der benyttes i kortlægningen, tager ud-

gangspunkt i den såkaldte ETHOS

-klassifikation, udarbejdet af

FEANTSA

og Det Europæiske Hjemløshedsobservatorium (EOH)

ETHOS-klassifikationen er en typologi over både hjemløshed og bolig-

mæssig eksklusion. Formålet med udviklingen af ETHOS-

klassifikationen har været at skabe en fælles europæisk definition, der kan

anvendes som udgangspunkt for nationale opgørelser og for tværnatio-

nale sammenligninger.

Det teoretiske grundlag for ETHOS-klassifikationen bygger på

tre forskellige dimensioner af boligmæssig eksklusion, nemlig den fysiske,

juridiske og sociale dimension. Definitionen indbefatter således mere end

1. European Typology on Homelessness and Housing Exclusion (se Edgar & Meert, 2005).

2. FEANTSA står for European Federation of National Organisations working with the Homeless.

3. European Observatory of Homelessness.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

den ”synlige” hjemløshed som personer, der overnatter på gaden, i par-

ker og lignende. Den inddrager også omstændigheder, hvor boligen ikke

er juridisk beskyttet, ved at man ikke har en lejekontrakt, eller hvor man

ikke har mulighed for at have et privat socialt liv i sin bolig. Ligeledes

indgår den fysiske kvalitet i form af boliger af meget lav standard.

Der sondres i ETHOS-klassifikationen mellem fire begrebslige

kategorier: personer uden opholdssted (rough sleeping), boligløshed

(houselessness), usikker bolig (insecure housing) og utilstrækkelig bolig

(inadequate housing). ETHOS-klassifikationen definerer således et kon-

tinuum mellem hjemløshed og boligmæssig eksklusion. Ved at tage ud-

gangspunkt i boligsituationen er det muligt at betragte hjemløshed som

en situation, en person på et givent tidspunkt befinder sig i.

De fire begrebslige kategorier i ETHOS-klassifikationen er un-

deropdelt i en række operationelle kategorier, som dækker over den kon-

krete boligsituation, personen befinder sig i, eller den opholdsform, per-

sonen benytter.

Der sondres i ETHOS-klassifikationen mellem blandt

andet gadesovere, brugere af natvarmestuer, brugere af herberger, perso-

ner, der overnatter hos familie og venner, og personer, der står foran en

udskrivning fra hospital eller løsladelse fra fængsel uden en boligløsning.

ETHOS-klassifikationen dækker samtidig også en række bredere katego-

rier af boligmæssig eksklusion, som personer, der bor i ’overbefolkede

boliger’, det vil sige tilfælde, hvor der bor væsentligt flere personer i en

bolig, end hvad der passer til boligens størrelse, ligesom der også indgår

en kategori for boliger af meget lav standard, fx hvor basale sanitære faci-

liteter er mangelfulde. Det vil sige, at ETHOS-klassifikationen dækker

former for boligmæssig eksklusion, der rækker ud over, hvad vi sædvan-

ligvis forstår ved hjemløshed. Derved understreges, at boligmæssig eks-

klusion skal forstås som et kontinuum mellem egentlig hjemløshed og

dårlige boligforhold.

For at afgrænse de kategorier, der særligt indfanger hjemløshe-

den, udviklede FEANTSA og EOH efterfølgende den

te ’ETHOS-light’-definition, der indeholder kategorier som gadesovere,

natvarmestuebrugere, herbergsbrugere, personer, der overnatter hos fa-

milie og venner, og personer, der står foran en udskrivning fra hospital

eller løslades fra fængsel uden en boligløsning.

4. For en nærmere gennemgang af ETHOS-klassifikationen og den danske hjemløshedsdefinition

sammenlignet med ETHOS-klassifikationen henviser vi til afrapporteringen af kortlægningen fra

2007 (Benjaminsen & Christensen, 2007). Rapporten kan downloades på www.sfi.dk.

5. For en nærmere gennemgang af ETHOS-light-definitionen, se Edgar m.fl., 2007.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Derimod udelades de kategorier, der beskriver den bredere bo-

ligmæssige eksklusion, som ’overbefolkede boliger’ eller boliger med en

lav standard. ’ETHOS-light’-definitionen, er således i høj grad tilpasset at

kunne måle omfanget af hjemløsheden, men er samtidig baseret på en

bred hjemløshedsdefinition, der ikke blot omfatter den synlige og institu-

tionaliserede hjemløshed, som gadesovere og herbergsbrugere, men også

den skjulte hjemløshed i form af dem, der overnatter midlertidigt og til-

fældigt hos familie og venner.

BEGREBSLIG DEFINITION

Den danske definition af hjemløshed, der er blevet benyttet ved kortlæg-

ningerne af hjemløshed fra 2007 og frem, tager udgangspunkt i et af-

grænset sæt af kategorier fra ETHOS-klassifikationen og minder i høj

grad om ’ETHOS-light’ definitionen. Der er dog foretaget visse tilpas-

ninger til danske forhold, fx at kvinder, der opholder sig på kvindekrise-

centre på grund af vold i familien, ikke indgår i den danske hjemløsheds-

definition, mens de derimod er inkluderet i både ETHOS- og ETHOS-

light-klassifikationerne.

Definitionen og metoden, der blev anvendt ved de første fire

danske kortlægninger, er også udgangspunktet for denne kortlægning.

Den danske hjemløshedsdefinition indeholder en overordnet begrebslig

definition af hjemløshed:

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen

(ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midler-

tidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt

hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også

personer uden et opholdssted den kommende nat.

I forhold til den begrebslige definition i de tre første kortlægninger er-

stattede vi i 2013 ordet ”slægtninge” med ”familie”.

OPERATIONEL DEFINITION

I den operationelle definition af, hvem der skal medregnes som hjemløse,

afgrænser vi otte konkrete situationer, som vi definerer som hjemløshed.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Personer, som har befundet sig i én eller flere af disse situationer i uge 6 i

2015, indgår i kortlægningen. Tabel 2.1 indeholder en oversigt over de

situationer, der er benyttet i kortlægningens spørgeskema kaldet ”person-

skemaet”, som gennemgås nærmere i kapitel 3. Ud over de otte situatio-

ner indgår også kategorien ”andet”, der blandt andet dækker over perso-

ner, der overnatter i kolonihavehuse, campingvogne og lignende. I rap-

portens øvrige tabeller benytter vi forkortede betegnelser for disse kate-

gorier.

TABEL 2.1

Hjemløshedssituationer anvendt i kortlægning af hjemløshed i Danmark, 2015.

Kategori

Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende.

Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignende.

Overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem.

Opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende pga. hjemløshed.

Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte.

Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt.

Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en

boligløsning.

Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og

mangler en boligløsning.

Andet.

Der er i vejledningen (bilag 1) til kortlægningen endvidere defineret en

række konkrete afgrænsninger af personer, som ikke regnes som hjemlø-

se. Det drejer sig om:

Personer, der bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie,

venner eller bekendte

Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx

alternative plejehjem og bofællesskaber), herunder beboere på visite-

rede boformer under servicelovens § 107 og § 108

Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart

Unge, der ønsker at flytte hjemmefra

Personer, der midlertidigt er uden bolig på grund af brand eller lig-

nende

Personer, der opholder sig på et krisecenter på grund af vold i fami-

lien.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Ud fra erfaringerne fra den første kortlægning i 2007 blev der foretaget

nogle mindre tilpasninger af den operationelle definition og af grænse-

dragningen mellem hjemløshed og ikke-hjemløshed (Benjaminsen, 2009).

Det gjaldt blandt andet, at visiterede midlertidige botilbud under service-

lovens § 107 blev udeladt af kortlægningens definition, mens disse i et

vist omfang indgik i den første kortlægning på grund af midlertidigheden

i boligsituationen. Det mindre fald i omfanget af hjemløsheden, der blev

registreret mellem den første kortlægning i 2007 og den anden kortlæg-

ning i 2009, skyldtes i vid udstrækning disse tilpasninger af definitionen.

Ved sammenligninger over tid tager vi derfor generelt udgangspunkt i

resultaterne fra kortlægningen i 2009, hvor definitioner og afgrænsninger

stort set er svarende til tællingen gennemført i 2015.

Som nævnt indgår kvinder, der opholder sig på kvindekrisecen-

tre på grund af vold i familien, ikke i kortlægningen. Det er kun visse kri-

secentre i København, der indgår i undersøgelsen, da disse tilbud både

har krisecenter- og herbergsfunktion. Personalet på disse krisecentre er

blevet bedt om ikke at indberette personer, der udelukkende opholder

sig på krisecentret på grund af vold i familien. Kvinder, der opholder sig

på disse krisecentre på grund af hjemløshed, er opgjort under kategori-

en ”andet”.

Det er vigtigt at understrege, at en definition af hjemløshed ba-

seret på boligsituationen ikke implicerer, at boligmæssige forhold nød-

vendigvis udgør de væsentligste årsager til hjemløshed, men at den an-

vendte definition giver mulighed for at sondre mellem hjemløshed som

situation og hjemløshedens årsager og konsekvenser. Årsagerne til hjem-

løshed må forstås ud fra et komplekst samspil mellem strukturelle fakto-

rer som forhold, der kendetegner bolig- og arbejdsmarkedet, og indivi-

duelle forhold, som fx psykosociale sårbarheder. Ligeledes influeres

hjemløsheden af forhold, der kendetegner velfærdssystemet, fx tilgænge-

ligheden af social støtte til socialt udsatte borgere. Vi uddyber denne for-

ståelse af årsagerne til hjemløshed i kapitel 10.

Den boligmæssige definition af hjemløshed indikerer samtidig

ikke, at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem boligmæssige indsatser.

En bolig vil generelt være en nødvendig, men sjældent en tilstrækkelig

forudsætning for, at socialt udsatte borgere kan komme ud af hjemløs-

hed. I stedet vil både en boligløsning og den fornødne sociale støtte, en

behandlingsmæssig indsats og en tilstrækkelig koordination mellem disse

indsatser ofte være en forudsætning for, at personen kan opnå en stabil

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

boligsituation. I kapitel 11 ser vi nærmere på de sociale indsatser for de

hjemløse borgere.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 3

METODE OG DATA

I dette kapitel redegør vi for metoden bag kortlægningen. Indledningsvist

beskriver vi indsamlingsmetoden i form af, hvilke sociale tilbud og myn-

digheder som er blevet kontaktet, og hvordan kortlægningen er blevet

gennemført. Dernæst gennemgår vi de anvendte spørgeskemaer, og op-

gør svarprocenten i forhold til, hvor mange sociale tilbud og myndighe-

der der har deltaget i kortlægningen. Kapitlet rundes af med en beskrivel-

se af omfanget af dobbelttællinger, herunder hvordan vi har taget højde

herfor, ligesom vi foretager en vurdering af omfanget af underestimering.

OVERBLIK OVER SOCIALE TILBUD OG MYNDIGHEDER

Som ved de tidligere kortlægninger er denne også gennemført i to trin. I

første trin er samtlige sociale tilbud og myndigheder, som forventes at

have kontakt med eller kendskab til hjemløse borgere, blevet identificeret.

Dette er gennemført i perioden fra oktober 2014 til januar 2015. I andet

trin er disse enheder blevet bedt om at udfylde et spørgeskema, et såkaldt

personskema, for hver borger, de har kontakt med eller kendskab til, og

som befandt sig i en hjemløshedssituation i kortlægningens tælleuge, uge

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

De sociale tilbud omfatter blandt andet § 110-boformer (herber-

ger og forsorgshjem), væresteder for socialt udsatte og forskellige be-

handlingstilbud, som psykiatriske afdelinger, behandlingsenheder og

misbrugscentre. De lokale myndigheder dækker over kommunale enhe-

der, som socialafdelinger, jobcentre, borgerservice- og ydelsesenheder,

samt andre myndigheder, som politiet og Kriminalforsorgen.

Med hensyn til at identificere de relevante sociale tilbud og myn-

digheder har vi taget udgangspunkt i en oversigt over de 1.392 enheder,

der indgik i kortlægningen i 2013. Oversigten er blevet sendt til de sam-

me sociale tilbud og myndigheder, som indgik i denne oversigt, og de

pågældende tilbud er blevet bedt om at supplere listen med eventuelle

nye sociale tilbud eller myndighedsenheder. Suppleringsrunden har,

sammen med øvrige relevante enheder, som vi på anden vis har fået

kendskab til, ført til en bruttoliste på i alt 1.616 sociale tilbud og myndig-

heder, som alle dernæst har fået personskemaet og vejledningsmateriale

tilsendt.

Efterfølgende har vi for 84 enheders vedkommende fået oplyst,

at disse er blevet nedlagt eller lagt sammen med øvrige enheder, hvor

sidstnævnte primært er forekommet blandt myndigheder som følge af

organisatoriske sammenlægninger eller ændringer. Endvidere har 44 en-

heder meddelt, at det var irrelevant for dem at deltage, herunder være-

steder og tilbud, der henvender sig til andre målgrupper end hjemløse

borgere, samt tilbud, der ikke hører under definitionen, som fx boformer

under servicelovens § 107, § 108 og § 109. Endvidere er der 18 enheder,

der kun har fået tilsendt materialet til orientering. Disse enheder dækker

centralforvaltninger i de store byer, hovedkontorer for landsdækkende

foreninger mv. Samlet set indgår der dermed i alt 1.470 sociale tilbud og

myndighedsenheder, for hvilke det er relevante at deltage i kortlægningen.

KORTLÆGNINGEN GENNEMFØRELSE

Med afsæt i afdækningen af relevante sociale tilbud og myndigheder, som

antages at have kontakt med eller kendskab til hjemløse borgere, er kort-

lægningen blevet gennemført i uge 6, 2015. Kortlægningen er foregået på

tilsvarende måde som ved de tidligere kortlægninger, således at samtlige

relevante enheder har fået tilsendt personskemaer (se bilag 2), som de er

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

blevet bedt om at udfylde for hver borger, de er i kontakt med eller har

kendskab til, og som befandt sig i en hjemløshedssituation i tælleugen.

Endvidere indeholdt det fremsendte materiale et følgebrev i

form af en vejledning til kortlægningen samt den anvendte definition af

hjemløshed (se bilag 1) og et organisationsskema (se bilag 3).

I følgebrevet er der en opfordring til samtlige sociale tilbud og

myndigheder om at sikre en distribution af følgebrevet og personskema-

er til alle relevante afdelinger og enheder og til relevante medarbejdere,

som kunne tænkes at have kontakt med eller kendskab til hjemløse.

Ved udfyldelsen af personskemaet er der mulighed for, at med-

arbejderen kan udfylde skemaet, eller at borgeren selv kan medvirke til at

udfylde skemaet, afhængigt af hvad der vurderes at være mest hensigts-

mæssigt og praktisk gennemførligt i den enkelte enhed. Borgeren har selv

medvirket til at udfylde skemaet i 10 pct. af de registrerede personskema-

er. Der skal gøres opmærksom på, at der ved medarbejderes udfyldelse af

personskemaerne kan være tale om skøn og vurderinger, fx omkring

borgerens psykiske helbred, misbrugssituation, eller hvad der er de væ-

sentligste årsager til, at borgeren er hjemløs. Ligeledes kan der være til-

fælde, hvor medarbejderen ikke har kendskab til forskellige aspekter af

borgerens situation, hvor der i skemaet er mulighed for at svare ’ved ik-

ke’.

I organisationsskemaet er hver enhed blevet bedt om at angive

antallet af udfyldte personskemaer, ligesom det for enhederne, som ikke

har udfyldt og indsendt personskemaer, har været muligt at oplyse om

det skyldes, at de enten ikke har været i kontakt med eller haft kendskab

til hjemløse borgere i tælleugen, eller om de har haft kontakt med eller

kendskab til hjemløse borgere, men ikke har ønsket eller ikke har haft

mulighed for at deltage i kortlægningen.

Umiddelbart efter indsendelsesfristen er et påmindelsesbrev ble-

vet sendt til de sociale tilbud og myndigheder, der ikke havde indsendt

en besvarelse rettidigt. Enhederne, som ikke har reageret på påmindel-

sesbrevet, er efterfølgende forsøgt kontaktet elektronisk via e-mail såvel

som telefonisk. I hovedparten af de derpå indkomne besvarelser oplyses

det, enten at enheden ikke havde haft kontakt med eller kendskab til

hjemløse borgere i tælleugen, eller at enheden havde haft kontakt med

eller kendskab til hjemløse borgere, men ikke haft mulighed for eller ikke

ønsket at deltage i kortlægningen, fx grundet ressourcemangel eller af

hensyn til borgernes anonymitet. Endvidere har en række enheder oplyst,

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

at de har koordineret og indsendt deres besvarelser sammen med andre

enheder. Som oftest er der tale om en koordinering mellem kommunale

afdelinger.

I forbindelse med kortlægningens gennemførelse er der i over-

ensstemmelse med persondataloven og sundhedsloven indhentet rele-

vante tilladelser fra Datatilsynet såvel som fra Sundhedsstyrelsen.

PERSONSKEMAET

Personskemaet antager samme form som i de tidligere kortlægninger.

Dermed er der indledningsvist en række oplysninger, som det pågælden-

de sociale tilbud eller den myndighed skal udfylde vedrørende enheden,

som den hjemløse borger er blevet registreret på. Dernæst er person-

skemaet inddelt i 16 afsnit, der først og fremmest indeholder et spørgs-

mål om, i hvilken hjemløshedssituation borgeren befinder sig i og herud-

over spørgsmål om køn, alder, etnicitet, indkomstforhold, samt om bor-

geren har børn, ligesom borgerens CPR-nummer og initialer bedes oplyst.

De personidentificerbare oplysninger anvendes til kontrol for dobbelt-

tællinger, og i det omfang det ikke har været muligt at angive et fuld-

stændigt CPR-nummer, er der mulighed for at udfylde oplysningen del-

vist, fx i form af fødselsdato og årstal.

Ud over hjemløshedssituation og baggrundsoplysninger spørges

der i skemaet om varighed af hjemløsheden og om borgerens psykiske

og fysiske helbred, samt hvorvidt borgeren er afhængig af forskellige

rusmidler eller i substitutionsbehandling. Skemaet indeholder også et

spørgsmål om, borgeren er funktionelt hjemløs, det vil sige har en bolig,

som borgeren ikke kan eller er i stand til at benytte. Endvidere spørges

der om, hvilke årsager der vurderes som de væsentligste til, at borgeren

befinder sig i hjemløshed, samt til hvilke sociale- og behandlingstilbud

borgeren modtager.

Imidlertid er der i forhold til de tidligere tællinger foretaget en-

kelte ændringer og tilføjelser i personskemaet. Siden 2011 har det for

borgere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund været muligt at angive,

hvorvidt den hjemløse borger

ikke har fast/legalt ophold i Danmark.

I inde-

værende kortlægning har vi ændret ordlyden af dette spørgsmål til, om

borgeren

ikke har fast ophold i Danmark.

Det skyldes, at det har været van-

skeligt for en del sociale tilbud at vurdere, om fx hjemløse migranters

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

ophold er legalt. Hvad angår tilføjelserne, er der i spørgsmålet om de væ-

sentligste årsager til borgerens hjemløshedssituation blevet tilføjet to nye

svarkategorier. For det første sondrer vi i personskemaet nu mellem gæld

til det offentlige og gæld til private. I de tidligere kortlægninger har der i

personskemaet alene været en svarkategori omhandlende gæld til det of-

fentlige som en væsentlig årsag. Imidlertid erfarede vi i 2013, at der i den

åbne svarkategori for en del borgere blev angivet gæld til private som en

væsentlig årsag, hvorfor denne kategori er blevet tilføjet i personskemaet.

For det andet har vi på baggrund af tilsvarende erfaringer fra de tidligere

kortlægninger endvidere tilføjet en svarkategori omhandlende ludomani.

For det tredje har vi tilføjet et nyt spørgsmål i personskemaet, hvor det

er muligt at angive, hvorvidt borgeren er veteran/har været udsendt til

udlandet fra det danske forsvar eller Beredskabsstyrelsen. Det skyldes, at

erfaringer fra andre lande har vist, at personer, der har været udsendt i

krigstjeneste, generelt har en forhøjet risiko for hjemløshed, fx på grund

af traumer eller PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion).

SVARPROCENT

Svarprocenten er et udtryk for, hvor stor en andel af de relevante sociale

tilbud og myndigheder som har deltaget i kortlægningen. Her ser vi bort

fra de 44 enheder, som har oplyst, at det var irrelevant for dem at deltage

samt de 18 overordnede enheder, der alene har fået materialet tilsendt

orienterende. Opgørelsen af svarprocenten kompliceres dog af, at mate-

rialet i en række tilfælde dels er videresendt lokalt til andre enheder, dels

at nogle enheder har indsendt besvarelser koordineret med én eller flere

lokale enheder. I alt har 306 enheder foretaget en koordinering, oftest

mellem kommunale enheder inden for den enkelte kommune, hvilket

bidrager til at styrke kortlægningens validitet.

Ud af de 1.616 sociale tilbud og myndigheder som materialet

blev sendt ud til, var kortlægningen relevant for de 1.470 enheder, hvilket

er 79 flere enheder end ved kortlægningen i 2013. I alt har 1.245 enheder

deltaget i kortlægningen, hvormed vi opnår en svarprocent på 84,7 pct.

Svarprocenten er dermed en smule højere sammenlignet med kortlæg-

ningen i 2013, hvor den var på 83,3 pct. Af de 1.245 sociale tilbud og

myndigheder, som har deltaget i denne kortlægning, har 780 enheder haft

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

kontakt med eller kendskab til borgere, der befandt sig i en hjemløsheds-

situation i uge 6.

15,3 pct., svarende til 225 enheder, har ikke deltaget i kortlæg-

ningen. Denne del dækker både over enheder, der ikke har svaret samt

de enheder, der i organisationsskemaet, over telefon eller via e-mail har

oplyst, at de ikke har haft mulighed for eller ønsket at deltage i kortlæg-

ningen. I forhold til sidstnævnte er det 76 enheder, som har oplyst, at de

har haft kontakt med eller kenskab til hjemløse borgere i tælleugen, men

at disse ikke har haft mulighed for eller ønsket at deltage.

I tabel 3.1 ses svarprocenten fordelt på de forskellige typer af

sociale tilbud og myndigheder. Det fremgår heraf, at den samlede svar-

procent på 84,7 pct. dækker over en stor variation i andelen, der har del-

taget på tværs af de forskellige typer af sociale tilbud og myndigheder.

Som ved de tidligere kortlægninger er svarprocenten højest blandt § 110-

boformerne, hvor 98 pct. har deltaget. Endvidere er svarprocenten navn-

lig høj i kategorien ”anden myndighed” med 91 pct., der dækker over

Kriminalforsorgen, fængsler og arresthuse samt lokale politienheder og

blandt de kommunale enheder samt under ”psykiatri/skadestue”, hvor

henholdsvis 89 pct. og 88 pct. har deltaget. For sidstnævnte er svarpro-

centen steget med 6 procentpoint siden 2013, og samtidig skal det be-

mærkes, at der i denne kortlægning indgår betydeligt flere enheder, der

hører under kategorien ”psykiatri/skadestue”, end det var tilfældet i 2013.

TABEL 3.1

Svarprocenter særskilt for typer af sociale tilbud og myndigheder. Procent og

antal.

Har svaret

Har ikke svaret/kan

ikke/vil ikke deltage I alt, procent

100

I alt, antal

215

150

262

347

100

109

116

1.470

§ 110-boformer

Øvrige botilbud

Værested, varmestue

Alkohol-/stofbehandling

Rådgivning

Psykiatri/skadestue

Kommunale enheder

Jobcentre

Anden myndighed

Øvrige sociale tilbud/andet

Alle

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

78 pct. af øvrige botilbud har deltaget i denne kortlægning, hvilket er et

fald sammenholdt med 85 pct. i 2013. Svarprocenten er ligeledes faldet

en smule blandt værestederne og varmestuerne, hvor 5 procentpoint fær-

re har deltaget i 2015 sammenlignet med 2013. Blandt enhederne, der

primært har en rådgivende funktion, er svarprocenten på 81 pct., som

også er en smule lavere end i 2013, mens den tilsvarende er steget i kate-

gorien ”alkohol/stofbehandling”.

Blandt landets jobcentre har 84 pct. af enhederne deltaget, hvil-

ket er 8 procentpoint flere end i 2013. I lighed med kortlægningen i 2013

er svarprocenten lavest blandt de øvrige sociale tilbud, hvor 72 pct. har

deltaget.

KONTROL FOR DOBBELTTÆLLINGER

I lyset af den forholdsvis høje svarprocent fra både de sociale tilbud og

myndighedsenheder er der en sandsynlighed for, at der for den samme

borger kan være blevet udfyldt to eller flere personskemaer. Det skyldes

fremgangsmåden i kortlægningen, hvor alle enheder er blevet bedt om at

udfylde et personskema for hver borger, de havde kontakt med eller

kendskab til, og som befandt sig i en hjemløshedssituation i tælleugen.

For at kunne kontrollere for dobbelttællinger bliver der i personskemaet

bedt om oplysninger om CPR-nummer eller fødselsdato og initialer.

Fremgangsmåden med at bede alle relevante enheder udfylde person-

skemaer for hver hjemløs borger, de har kontakt med eller kendskab til,

skyldes hensynet til at sikre, at så stor en del som muligt af samtlige

hjemløse borgere bliver registreret på mindst ét tilbud. I det omfang, der

sker en koordinering enhederne imellem, fx inden for den samme kom-

mune, mindsker dette risikoen for dobbelttællinger.

Der er i forbindelse med tælleugen blevet udfyldt og indsendt

8.412 personskemaer. Ved hjælp af fuldstændige CPR-numre eller unikke

kombinationer af fødselsdato og initialer har det været muligt at identifi-

cere 1.419 borgere, for hvem der er blevet udfyldt mere end ét person-

skema. For hovedparten af de hjemløse borgere, der er registreret mere

end én gang i tælleugen, er der udfyldt to personskemaer. Det højeste

antal personskemaer, der er blevet udfyldt og registreret for én borger, er

fem, hvilket har været tilfældet for syv borgere. I de tilfælde, hvor der har

været udfyldt mere end ét personskema for en borger, har vi som ud-

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

gangspunkt prioriteret at anvende oplysningerne i de skemaer, som bor-

geren selv har været med til at udfylde. Vi har dernæst benyttet os af de

skemaer, som har de mest fyldestgørende oplysninger samt skemaer fra

sociale tilbud, hvor borgeren overnatter eller er i behandling, ud fra en

antagelse om, at personalet på de tilbud eller behandlingssteder, hvor

borgeren opholder sig i en periode, alt andet lige har et bedre kendskab

til borgerens aktuelle situation end enheder med en mindre jævnlig kon-

takt.

På baggrund af oplysningerne i personskemaet har vi endvidere

frasorteret en række borgere, for hvem vi har vurderet, at de ikke falder

ind under kortlægningens hjemløshedsdefinition. Det drejer sig blandt

andet om kvinder, der befinder sig på krisecentre som følge af vold i fa-

milien (det vil sige, at de befinder sig under servicelovens § 109 og ikke §

110), ligesom borgere, der opholder sig i § 107- og 108-botilbud også er

blevet ekskluderet. Endvidere har vi frasorteret nytilkomne flygtninge,

der har ansøgt om asyl, selvom de som oftest opholder sig i midlertidig

indkvartering. I alt er der med afsæt i personskemaoplysningerne blevet

ekskluderet 113 borgere, som ikke hører under kortlægningens definition

af hjemløshed.

En del af personskemaerne har haft så mangelfulde besvarelser,

at vi har måttet foretage en vurdering af, hvorvidt der er tale om borgere,

der reelt er hjemløse, idet hovedparten af borgerne i disse skemaer er

angivet at befinde sig i en uoplyst hjemløshedssituation, ligesom der in-

gen øvrige oplysninger er, om væsentlige forhold som helbred og mis-

brug, årsager til hjemløsheden, eller om hvilke indsatser borgerne mod-

tager. Hovedparten af disse skemaer er udfyldt af kommunale enheder.

Ved de tidligere kortlægninger har vi erfaret, at nogle kommunale enhe-

der har udfyldt og indsendt personskemaer for adresseløse borgere fra

folkeregistret, uden myndigheden reelt har haft et kendskab til, hvorvidt

disse borgere befandt sig i en hjemløshedssituation i tælleugen. At en

borger optræder som adresseløs i folkeregistret, er ikke nødvendigvis

ensbetydende med, at borgeren kan defineres som hjemløs, da der kan

være andre grunde til, at borgeren optræder uden en adresse, fx mang-

lende registreringer af en flytning eller ophold i udlandet. Der er taget

kontakt til de kommunale enheder, hvor en betydelig andel af de registre-

rede borgere befandt sig i en uoplyst hjemløshedssituation, og hvor ske-

maerne i øvrigt har været med mangelfulde oplysninger, både set i for-

hold til den pågældende kommunes indbyggertal og det samlede hjemlø-

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

setal i kommunen. I de kommuner, hvor det ved opfølgningen er oplyst,

at personskemaerne alene er blevet udfyldt for borgere trukket fra folke-

registret, uden den pågældende myndigheds yderligere kendskab til bor-

gerne, er disse også blevet ekskluderet fra kortlægningen. I alt har der

været 235 personer, som er blevet udeladt af opgørelserne på grund af, at

personskemaerne har været udpræget mangelfulde, eller de er blevet ud-

fyldt for borgere trukket fra folkeregistreret, uden den kommunale en-

heds kendskab til borgerens situation i det hele taget, herunder om ved-

kommende befandt sig i en hjemløshedssituation.

I lighed med kortlægningerne i 2011 og 2013 har vi foretaget

opgørelserne i rapporten uden gruppen af hjemløse borgere, der ikke har

fast ophold i Danmark, idet der antages at være en betydelig usikkerhed

forbundet med registreringen og det opgjorte antal hjemløse uden fast

ophold. Det skyldes, at personer uden fast ophold kun i begrænset om-

fang kan benytte offentlige sociale tilbud, og således heller ikke registre-

res af disse, ligesom det ikke har været muligt at gennemføre en tilstræk-

kelig kontrol for dobbeltregistreringer i denne gruppe, da borgerne ikke

har et CPR-nummer. I alt er 125 borgere uden fast ophold i landet blevet

registreret som hjemløse. Vi har beskrevet denne gruppe i et særskilt af-

snit i kapitel 9.

Kontrollen for dobbeltregistreringer samt frasorteringen af bor-

gere, som ikke kan betegnes som hjemløse ud fra den i kortlægningens

anvendte definition, indebærer, at der samlet set er blevet registreret

6.138 hjemløse borgere i tælleugen. Inklusive gruppen af hjemløse, uden

fast ophold i Danmark, er antallet af hjemløse på 6.263 personer.

OMFANGET AF UNDERESTIMERING

Der er en generel usikkerhed forbundet med at kortlægge og opgøre an-

tallet af hjemløse borgere, hvorfor vi antager, at der er et vist ”mørketal”

forbundet med kortlægningens opgørelser, det vil sige, at nogle borgere,

der befinder sig i en hjemløshedssituation, ikke indgår i kortlægningen.

Med andre ord må de 6.138 hjemløse borgere, der er registreret i tælle-

ugen, og som udgør grundlaget for kortlægningen, betragtes som et mi-

nimumstal.

Mørketallet eller omfanget af underestimering er dermed i høj

grad afhængigt af, hvor mange af de hjemløse borgere som ikke er i kon-

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

takt med det sociale system samt antallet af sociale tilbud og myndighe-

der, som borgerne benytter eller har kontakt til, men som ikke har delta-

get i kortlægningen. Det er dog kun en mindre gruppe af enheder, der

ikke har deltaget, og særligt er det en meget høj andel af de mest centrale

sociale tilbud og myndigheder, der har deltaget i kortlægningen. Det gæl-

der navnlig blandt herberger og kommunale enheder (herunder social-

centre), som en stor del af de hjemløse borgere er i kontakt med.

Underestimeringen må antages at være mest sandsynlig blandt

gadesovere og borgere, der overnatter hos familie og venner, i det om-

fang de hjemløse borgere ikke er i kontakt med sociale tilbud eller ikke er

i kontakt med myndighederne. Det må her antages, at hovedparten af de

hjemløse borgere i større eller mindre omfang er i kontakt med myndig-

hederne i forbindelse med udbetaling af overførselsindkomst, samt at

hjemløse borgere i mange tilfælde vil have oplyst en sagsbehandler om, at

de ikke har en bolig med henblik på at få etableret en ny boligløsning.

Ligeledes vil mange hjemløse borgere være i berøring med andre dele af

det sociale system i forbindelse med sociale serviceydelser, fx på § 110-

boformerne, eller være i kontakt med forskellige dele af behandlingssy-

stemet, fx i forbindelse med psykiatrisk behandling eller misbrugsbe-

handling.

De opgjorte tal afspejler som sagt antallet af hjemløse borgere i

én uge og giver dermed et øjebliksbillede af hjemløshedens karakter og

omfang i en given uge. Kortlægningen kan dermed betegnes som en så-

kaldt ’stock’-opgørelse. I modsætning hertil dækker ’flow’-opgørelser en

længere periode, som fx over et år. Dermed er der antalsmæssigt væsent-

lige forskelle mellem de to opgørelsesmetoder, hvilket understreges, når

vi sammenholder kortlægningens opgørelse med fx Ankestyrelsens års-

statisk for § 110-boformerne, der netop er et eksempel på en flow-

opgørelse. På årsbasis er der knap 3 gange så mange borgere, der benyt-

ter sig af § 110-boformerne, end der er indskrevet på disse boformer på

et givent tidspunkt. I Ankestyrelsens årsstatiskker fremgår det, at der på

et givent tidspunkt typisk er omkring et par tusinde borgere indskrevet

på boformerne, mens der på årsbasis i de senere år hvert år har været

omkring 6.000 unikke brugere af boformerne (Ankestyrelsen, 2014).

I indeværende kortlægning udgør ophold på herberger (§ 110-

boformerne) den hjemløshedssituation, som flest borgere har befundet

sig i i løbet af tælleugen. Vi har ikke tilsvarende oplysninger for nogle af

de andre hjemløshedssituationer om forholdet mellem antallet af perso-

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

ner på et givet tidspunkt og antallet i løbet af et år. Oplysningerne om

forholdet mellem antallet af indskrevne borgere på et givent tidspunkt og

antal brugere på årsbasis på § 110-boformerne giver os alligevel et fin-

gerpeg om en sådan omregningsfaktors størrelse. Vi antager, at hvis vi

skal estimere en tilsvarende omregningsfaktor for hele gruppen af hjem-

løse, på tværs af alle hjemløshedssituationerne, skal vi benytte en lidt la-

vere omregningsfaktor end den omregningsfaktor på 3, der gør sig gæl-

dende på boformerne. Det skyldes, at vi må antage, at der over en længe-

re tidsperiode vil være et overlap mellem borgere i de forskellige hjem-

løshedssituationer, fx at en del gadesovere og brugere af natvarmestuer

også har overnattet på § 110-boformerne, ligesom en del af brugerne i de

øvrige kategorier også vil have overnattet hos familie og venner. En om-

regningsfaktor på 3 vil derfor føre til en overestimering af antallet af

hjemløse borgere på årsbasis. Vi anvender derfor i stedet en omregnings-

faktor på 2,5. Det svarer til, at ca. 15.000 personer vil have været ramt af

hjemløshed på landsplan over et år. Men det skal understreges, at der her

er tale om et forsigtigt skøn.

RAPPORTENS TABELLER

Hovedparten af tabellerne i rapporten er opgjort som andele (procent),

ligesom det er opgjort, hvilket beregningsgrundlag (antal personer i alt),

som andelene er opgjort ud fra. Antal personer i alt svarer således til det

samlede procentueringsgrundlag for procentandelen, det vil sige 100 pct.

Idet andelene angives i hele procenter, summerer disse ikke nødvendigvis

til 100 pct. som følge af afrunding.

I nogle af tabellerne er der et internt bortfald som skyldes, at der

er svaret ”ved ikke” på de enkelte spørgsmål, som tabellen viser en for-

deling over. I det omfang, der er et internt bortfald, vil dette fremgå af

anmærkningerne under tabellerne.

Endvidere skal det understreges, at der i de tabeller, hvor en

sammenhæng mellem to forhold belyses, fx mellem hjemløshedssituation

og byområde, er opgjort en p-værdi, for sammenhængens signifikans be-

-metoden. P-værdien vil ligeledes fremgå af anmærknin-

gerne under tabellerne, og de forhold, der er signifikante, er i tabellen

angivet med ’*’.

KAPITEL 4

HJEMLØSHEDENS OMFANG OG

UDVIKLING

I dette kapitel ser vi nærmere på omfanget af hjemløsheden i Danmark

fordelt på de otte situationer, der indgår i kortlægningens definition af

hjemløshed. Desuden beskriver vi udviklingen i omfanget og karakteren

af hjemløshed i 2015 sammenlignet med kortlægningerne i 2009, 2011 og

2013. Vi ser også på varigheden af borgerens hjemløshedssituation.

HJEMLØSHEDENS OMFANG OG UDVIKLING

I 2015 har vi sammenlagt registreret 6.138 personer, som befandt sig i én

(eller flere) af de otte hjemløshedssituationer i uge 6 i 2015, hvilket svarer

til 0,11 pct. af befolkningen i Danmark.

Med andre ord var således lidt

mere end 1 ud af 1.000 borgere (1 ud 922) i Danmark hjemløse i tælle-

ugen og blev registreret i kortlægningen.

I tabel 4.1 fremgår antallet af hjemløse borgere fordelt på de en-

kelte hjemløshedssituationer. Som det ses i tabellen, er 10 pct. af de

hjemløse borgere, svarende til 609 personer, registreret som gadesovere,

det vil sige borgere, som i løbet af tælleugen har overnattet på gaden, i en

trappeopgang eller lignende. En del af gadesoverne har i ugens løb end-

6. Indbyggertallet i hele landet var pr. 1. januar 2015 i alt 5,66 mio. personer (Danmarks Statistik,

Statistikbanken).

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

videre benyttet sig af andre overnatningsformer. I tælleugen har 182 ga-

desovere også overnattet hos familie og venner, mens 169 har opholdt

sig på natvarmestuer, ligesom 90 gadesovere har benyttet sig af herberger

og forsorgshjem. Ud af de 609 personer, der er registreret som gadesove-

re, er det knap halvdelen, 265 personer, der udelukkende har overnattet

på gaden.

TABEL 4.1

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Antal og procent.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Antal personer

609

345

2.102

113

1.876

178

138

339

348

6.138

Procent af alle hjemløse borgere

100

Anm.: Kategorierne i tabellen refererer til hjemløshedssituationerne opgjort i tabel 2.1. I denne og de følgende tabeller er

der gjort brug af forkortelser for de enkelte situationer defineret i tabel 2.1.

6 pct. af de hjemløse borgere, svarende til 345 personer, har overnattet

på natvarmestuer, der er akutte tilbud om nødovernatning, og som kan

benyttes anonymt. Også blandt brugerne af natvarmestuer, er der borge-

re, som har gjort brug af andre overnatningsformer i tælleugen. Af denne

gruppe har 122 personer ligeledes opholdt sig hos familie og venner,

mens 117 har benyttet sig af herberger og forsorgshjem. Inklusive grup-

pen af gadesovere, der også har benyttet sig af natvarmestuer i tælleugen,

er antallet af brugere af natvarmestuer samlet set oppe på 514 personer.

34 pct. af de hjemløse borgere, svarerende til 2.102 personer, er i

tælleugen registreret som brugere af herberger og forsorgshjem, som

først og fremmest inkluderer § 110-boformerne. Dermed er det den

hjemløshedssituation, som flest personer har befundet sig i, i løbet af

tælleugen. Medtages også de gadesovere og brugere af natvarmestuer,

som i løbet af tælleugen har overnattet på herberger og forsorgshjem, er

antallet af hjemløse borgere, der har benyttet sig af denne overnatnings-

form, oppe på 2.309 personer.

Hjemløse borgere, der opholder sig midlertidigt og uden kon-

trakt hos familie og venner, udgør den næststørste gruppe. 31 pct., sva-

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

rende til 1.876 personer, har befundet sig i denne hjemløshedssituation i

tælleugen. Der kan være en del af disse borgere, der primært opholder sig

hos bekendte i misbrugsmiljøer. Særligt for gruppen af hjemløse, der har

overnattet hos familie og venner, må det påpeges, at det kun er de per-

soner, som myndighederne og/eller de sociale tilbud har haft kontakt

med eller kendskab til, som indgår i kortlægningen. Dermed må det for-

modes, at der også er et mørketal af personer, der har overnattet hos fa-

milie og venner, som enhederne ikke er i kontakt med eller har kendskab

til.

3 pct., svarende til 178 personer, opholdt sig i et udslusningstil-

bud. I denne hjemløshedssituation befinder der sig navnlig personer i

udslusningstilbud, der er tilknyttet § 110-boformerne, idet § 107-

boformer ikke indgår i kortlægningen (jf. kapitel 2). Dog indgår andre

udslusningstilbud, herunder udslusningsboliger i privat regi, i hjemløs-

hedsdefinitionen, og disse indgår dermed i opgørelsen.

2 pct. af de hjemløse borgere er i tælleugen registreret som bru-

gere af hotel, vandrerhjem eller lignende, og 2 pct. er ligeledes opgjort til

at opholde sig på et hospital eller behandlingstilbud, uden at der er fun-

det en boligløsning. Tilsvarende er 1 pct. opgjort som afsonere under

Kriminalforsorgen, hvor der er mindre end 1 måned til løsladelsen, uden

der foreligger en boligløsning.

Endelig er der for 6 pct. af de hjemløse borgere ikke kendskab til

deres hjemløshedssituation, hvorfor de er registreret i kategorien ”uop-

lyst”, ligesom 6 pct. er opgjort til at befinde sig i en anden end de otte

definerede hjemløshedssituationer. Det gælder fx borgere, der opholder

sig i kolonihavehuse eller campingvogne. Endelig er der i ”andet”-

kategorien også opgjort hjemløse borgere, der opholder sig på veteran-

hjem (uden egen bolig).

UDVIKLINGEN I PERIODEN 2009 TIL 2015

I tabel 4.2 fremgår antallet af hjemløse borgere fordelt på de forskellige

hjemløshedssituationer i de seneste fire kortlægninger i henholdsvis 2009,

2011, 2013 og 2015. Med udgangspunkt i tabellen er det dermed muligt

at tegne et billede af udviklingen i omfanget og karakteren af hjemløshed

over de seneste 6 år. At vi ikke ser på udviklingen i hjemløshed fra første

kortlægning i 2007 skyldes, at denne kortlægning adskiller sig fra de øvri-

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

ge kortlægninger som følge af de justeringer, der blev foretaget i definiti-

onen af hjemløshedssituationerne i 2009, og som de efterfølgende kort-

lægninger også har været omfattet af.

Endvidere er det vigtigt at påpege,

at udviklingen alene er et udtryk for et øjebliksbillede af hjemløshedens

omfang og karakter i selve tælleugen, uge 6, og udgør dermed ikke et tal

for, hvor mange borgere der i årets løb har befundet sig i en hjem-

løshedssituation.

Som det ses af tabellen, har antallet af hjemløse været stigende

fra 2009 til 2015. I 2009 blev der i tælleugen registreret 4.998 hjemløse

borgere, mens antallet i 2011 var oppe på 5.290. I 2013 steg antallet af

hjemløse borgere til 5.820, og ved den seneste kortlægning i 2015 er an-

tallet yderligere steget til 6.138 hjemløse borgere. Ser vi på udviklingen

fra 2013 til 2015, svarer det således til en stigning på 5 pct., mens antallet

af hjemløse borgere over den 6-årige periode er steget med 23 pct. Det

svarer med andre ord til, at der i 2015 er 1.140 flere hjemløse borgere

end i 2009.

Når vi samtidig tager højde for, at befolkningen i samme

periode er steget fra 5,51 mio. indbyggere i 2009 til 5,65 mio. i 2015, sva-

rer det til, at 0,09 pct. af befolkningen i Danmark befandt sig i en hjem-

løshedssituation i 2009, mens tallet i 2015 er steget til 0,11 pct. (ikke vist).

Når blikket vendes mod de enkelte hjemløshedssituationer, ser

vi, at stigningen i det samlede antal hjemløse borgere primært er sket

blandt dem, der overnatter midlertidigt og uden kontrakt hos familie og

venner. Mens der i 2009 blev registreret 1.086 personer, som befandt sig

i denne hjemløshedssituation, er antallet i 2015 oppe på 1.876 personer.

Endvidere er af antallet af gadesovere, herbergsbrugere og hjemløse bor-

gere, der overnatter på hotel, vandrehjem eller lignende, steget.

Antallet af gadesovere har varieret lidt gennem perioden. I 2009

blev der registreret 506 gadesovere, mens det var 426 i 2011 og 595 per-

soner i 2013. Ved denne kortlægning i 2015 er antallet af gadesovere op-

pe på 609 personer, hvilket er det hidtil højeste antal. Men der skal her

gøres opmærksom på, at vi må antage, at antallet af gadesovere i tælle-

ugen også vil fluktuere afhængigt af vejrmæssige forhold i perioden, hvor

7. I 2009 blev der foretaget en række ændringer i de operationelle definitioner af følgende tre hjem-

løshedssituationer: ”udslusning”, ”Kriminalforsorgen” og ”hospital”. Endvidere blev ophold på

natvarmestuer, væresteder med nødovernatning og lignende adskilt fra kategorien ”herberg”,

som de i 2007 indgik i, og gjort til en selvstændig hjemløshedssituation. For en nærmere uddyb-

ning, se Benjaminsen (2009), s. 20-21.

8. Vi gør opmærksom på, at der også i 2011 blev foretaget en mindre ændring, ved at det blev muligt

at anføre, om borgeren ikke har fast/legalt ophold, og at denne gruppe fra 2011 og frem blev

udeladt af de generelle opgørelser, da opgørelsen er usikker for denne gruppe.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

kortlægningen foretages, fx i forhold til nattetemperatur og mængden af

nedbør.

Også antallet af hjemløse borgere registreret på henholdsvis her-

berger og forsorgshjem samt på hoteller, vandrehjem og lignende er ste-

get over perioden. Antallet af registrerede herbergsbrugere (der ikke sam-

tidig var gadesovere eller natvarmestuebrugere) steg fra 1.952 i 2009 til

2.102 i 2015, mens antallet af hjemløse borgere, der overnattede på hotel

eller vandrehjem steg fra 88 til 113 personer.

Omvendt er antallet af hjemløse borgere, der benytter sig af nat-

varmestuer, befinder sig i et udslusningstilbud eller er under Kriminalfor-

sorgens varetægt på nogenlunde samme niveau i 2015 som i 2009. Antal-

let af hjemløse, der gør brug af natvarmestuer, faldt fra 355 personer i

2009 til 283 personer i 2011, men har i 2013 og 2015 været nogenlunde

uændret og er ved seneste kortlægning på 345 personer. Modsat steg an-

tallet i udslusningstilbud fra 164 personer i 2009 til 227 i 2011, men er i

2015 faldet til 178 personer. Mens antallet af personer, der stod over for

en snarlig løsladelse fra Kriminalforsorgen, uden at der var fundet en

boligløsning, faldt fra 86 personer i 2009 til 64 i 2013, er det i 2015 atter

oppe på 2009-niveau, svarende til 90 personer.

Antallet af personer, der står over for en snarlig udskrivning fra

et hospital eller behandlingssted uden en boligløsning, er dog faldet lidt

fra 2009 til 2015. I 2009 var det 172 personer, mens det i 2013 var faldet

til 119 personer. Ved den seneste kortlægning er tallet imidlertid steget

en smule igen til 138 personer, men der er således fortsat færre end i

2009 og 2011.

”Andet”-kategorien dækker som nævnt over øvrige hjem-

løshedssituationer, som ikke er omfattet af de otte definerede situationer.

Fra 2009 til 2011 steg antallet af hjemløse borgere registreret i denne ka-

tegori fra 316 personer til 367 personer, hvilket primært kan tilskrives, at

de københavnske krisecentre fra og med 2011 er opgjort i kategorien. I

2013 var antallet nogenlunde uændret, men er i 2015 faldet til 339 perso-

ner.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 4.2

Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for 2009, 2011, 2013 og 2015. Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Antal 2009

506

355

1.952

1.086

164

172

316

273

4.998

Procent 2009

100

Antal 2011

426

283

1.874

1.433

227

173

367

351

5.290

Procent 2011

100

Antal 2013

595

349

2.015

1.653

211

119

370

374

5.820

Procent 2013

100

Antal 2015

609

345

2.102

113

1.876

178

138

339

348

6.138

Procent 2015

100

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

VARIGHED AF HJEMLØSHEDEN

I personskemaet har det været muligt at angive varigheden af hjemløshe-

den for den enkelte borger, fordelt på varighedskategorierne 0-3 måne-

der, 4-11 måneder, 1-2 år eller mere end 2 år. I tabel 4.3 er opgjort varig-

heden af hjemløsheden, særskilt for de enkelte aldersgrupper.

Det er ca. halvdelen af de hjemløse borgere, der har været hjem-

løse i over ét år. 22 pct. været hjemløse i 1-2 år, mens 26 pct. har været

hjemløse i mere end to år. Dermed er andelen af borgere, der befinder

sig i en længerevarende hjemløshedssituation på sit højeste niveau sam-

menlignet med de tidligere kortlægninger. Ved den forrige kortlægning i

2013 var det således 43 pct. i alt, der havde været hjemløse i mere end ét

år.

Hver femte hjemløs har befundet sig i en hjemløshedssituation i

0-3 måneder, mens knap hver tredje hjemløs, 32 pct., har været hjemløse

i 4-11 måneder. Så selv om andelen af borgere i længerevarende hjem-

løshed er steget siden de tidligere kortlægninger, peger andelen af borge-

re, der har været hjemløse i under et år på, at der fortsat også sker en re-

lativ stor tilgang af nye hjemløse borgere.

TABEL 4.3

Hjemløse borgere fordelt efter varigheden af deres hjemløshed. Særskilt for al-

dersgrupper. Procent og antal.

≤ 17år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end 2 år

I alt, procent I alt, antal

100

1.052

100

704

100

1.106

100

1.277

100

860

100

271

100

5.366

Anm.: Internt bortfald: 772. P = 0,000.

I forhold til de enkelte aldersgrupper er den korteste varighed af hjem-

løsheden registreret i de tre yngste aldersgrupper. Blandt de unge mellem

18 og 24 år har 69 pct. har været hjemløse i mindre end et år, men også

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

blandt de 25-29-årige er denne andel høj med 56 pct., hvilket indikerer

en nytilgang af hjemløse unge.

Derimod er det blot 9 pct. af de 18-24-årige, der har befundet

sig i en længerevarende hjemløshedssituation på mere end to år, mens

andelen er på 14 pct. blandt de mindreårige børn og unge og 20 pct.

blandt de 25-29-årige. Tilsvarende har mindre end halvdelen af de hjem-

løse borgere i alderen 40 år og derover været hjemløse i mindre end et år.

Varigheden er opgjort på hjemløshedssituationer i tabel 4.4. Her

har vi udeladt personer under 18 år, da de hjemløse børn næsten alle op-

holder sig sammen med en hjemløs forælder på forskellige former for

sociale tilbud, og børnenes hjemløshedssituation er således i vid ud-

strækning afledt af, hvilken situation forældrene befinder sig i.

Særligt gadesoverne befinder sig i længevarende hjemløshed, idet

19 pct. har været hjemløse i 1-2 år, mens 47 pct. har været hjemløse i

mere end to år. Andelen er også høj blandt brugere af natvarmestuer,

hvor 20 pct. har været hjemløse i 1-2 år og 37 pct. i mere end to år. Det

kan endvidere bemærkes, at der blandt de hjemløse i udslusningsboliger

er en betydelig større andel sammenlignet med de øvrige hjemløshedssi-

tuationer, der har været hjemløse i 1-2 år, hvilket kan hænge sammen

med, at der her er tale om et længerevarende forløb, før der opnås en

permanent bolig.

TABEL 4.4

Hjemløse borgere fordelt efter varigheden af deres hjemløshed. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

0-3 mdr. 4-11 mdr.

1-2 År Mere end 2 år I alt, procent

100

I alt, antal

516

281

1.930

100

1.664

144

116

297

234

5.360

Anm.: Internt bortfald: 682. P = 0,000.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

SAMMENFATNING

Siden den forrige kortlægning er antallet af hjemløse steget fra 5.820 per-

soner i 2013 til 6.138 personer i 2015, svarende til en stigning på 5 pct.

Dermed er den stigning i hjemløsheden, der har kunnet observeres siden

2009, fortsat. Samlet set er hjemløsheden steget med 23 pct. siden 2009,

hvor antallet var 4.998 personer.

Det er ca. hver tiende hjemløs, der har overnattet på gaden, sva-

rende til 609 personer, mens den største gruppe, er dem, der overnatter

på herberger, efterfulgt af gruppen, der overnatter midlertidigt hos fami-

lie og venner. Den største stigning i hjemløsheden siden 2009 er sket

blandt dem, der overnatter hos familie og venner, hvor der også har væ-

ret den største stigning de seneste to år fra 1.653 i 2013 til 1.876 i 2015.

Det er næsten halvdelen af de hjemløse borgere, der har været

hjemløse i mere end ét år, og omkring hver fjerde har været hjemløs i

mere end to år. Det er samtidig over halvdelen, der har været hjemløse i

mindre end ét år, herunder en større del af de hjemløse unge, hvilket in-

dikerer, at der sker en fortsat nytilgang til gruppen.

KAPITEL 5

DEMOGRAFISK PROFIL

Vi tegner i dette kapitel en demografisk profil af hjemløse borgere i

Danmark ud fra karakteristika som køn, alder og indkomstgrundlag.

Desuden ser vi nærmere på gruppen af børn, der befinder sig i en hjem-

løshedssituation, samt belyser hvorvidt gruppen af hjemløse har mindre-

årige børn, og i hvilket omfang de har samvær med disse.

KØN

I tabel 5.1 er fordelingen på mænd og kvinder opgjort inden for hver

hjemløshedssituation. Opgjort på tværs af hjemløshedssituationerne er

78 pct. af de hjemløse borgere mænd mod 22 pct. kvinder, hvilket er om-

trent den samme fordeling som i de forrige kortlægninger. Inden for de

enkelte hjemløshedssituationer er mændene ligeledes overrepræsenteret i

samtlige kategorier. Andelen af mænd er højest blandt gadesoverne og

blandt dem, der skal løslades fra Kriminalforsorgen uden en boligløsning,

med henholdsvis 86 og 93 pct. mænd i de to grupper. Modsat er andelen

af kvinder højest blandt de hjemløse borgere i midlertidige udslusnings-

boliger. Andelen af hjemløse kvinder, der overnatter på natvarmestuer, er

steget siden de første kortlægninger, hvor andelen af kvinder på natvar-

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

mestuerne var omkring 17-20 pct., mens andelen af kvindelige brugere

på natvarmestuerne i denne kortlægning er på 25 pct.

TABEL 5.1

Hjemløse borgere fordelt efter køn. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent

og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 23. P = 0,000.

Mænd

Kvinder

I alt, procent

100

I alt, antal

604

342

2.100

113

.1873

175

138

339

341

6.115

Blandt de hjemløse borgere, der overnatter hos familie og venner eller

benytter sig af hotel, vandrehjem eller lignende, er 76 pct. mænd og 24

pct. kvinder.

TABEL 5.2

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for køn. Procent og

antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 23. P = 0,000.

Mænd

100 (4.790)

Kvinder

100 (1.325)

I alt, antal

604

342

2.100

113

1.873

175

138

339

341

6.115

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

ALDER

I tabel 5.3 har vi opgjort de hjemløse borgere fordelt på køn inden for

hver aldersgruppe. Dog er der i alt 135 personer, som vi mangler alders-

oplysninger på, og i alt er det 149 personer, som vi enten mangler oplys-

ninger på om køn eller alder. Blandt de børn og unge under 18 år, der i

uge 6, 2015 befandt sig i en hjemløshedssituation, er kønsfordelingen

nogenlunde lige, hvilket alt andet lige hænger sammen med, at børnenes

hjemløshedssituation for langt hovedpartens vedkommende er betinget

af den eller de forældre, som børnene eller de unge opholder sig hos.

Blandt de 18-24-årige er andelen af hjemløse kvinder 26 pct., og dermed

en smule højere end den gennemsnitlige kønsfordeling, mens andelen af

kvinder er lavest med 17 pct. blandt dem på 60 år eller derover.

TABEL 5.3

Hjemløse borgere fordelt efter køn. Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 149. P = 0,000.

Mænd

Kvinder

I alt, procent

100

I alt, antal

1.172

798

1.258

1.418

949

301

5.989

I hovedparten af rapportens øvrige tabeller, på nær de følgende to tabel-

ler, 5.4 og 5.5, vil gruppen af hjemløse børn og unge under 18 år udela-

des. Det gælder blandt andet, når vi ser på forhold som helbred og mis-

brug, årsager til hjemløshed, samt hvilke sociale indsatser de hjemløse

borgere modtager. Gruppen af hjemløse børn og unge belyses særskilt i

det sidste afsnit i dette kapitel.

Ser vi nærmere på aldersfordelingen fremgår det af tabel 5.4, 5.5

og 5.6, at hovedparten af de hjemløse borgere er i alderen 18-59 år, mens

blot en mindre andel er børn og unge under 18 år og tilsvarende en lille

andel på 60 år og opefter. Udviklingen i antallet af hjemløse borgere,

fordelt på de enkelte aldersgrupper over de seneste fire kortlægninger,

ses i tabel 5.4, mens tabel 5.5 er en opgørelse over aldersfordelingen in-

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

den for hver hjemløshedssituation og tabel 5.6 en opgørelse over forde-

lingen på hjemløshedssituationer inden for hver aldersgruppe.

Som nævnt er det blot en mindre gruppe af hjemløse, der er

børn og unge under 18 år, og her skal det som sagt understreges, at ho-

vedparten af disse børn og unges opholder sig sammen med deres foræl-

dre, navnlig sammen med en hjemløs mor, enten på familieinstitutioner,

der henvender sig til målgruppen eller i forskellige former for nødboli-

ger/midlertidige boliger, der er rettet mod hjemløse familier. I den for-

bindelse skal det endvidere bemærkes, at antallet af hjemløse børn og

unge under 18 år har været faldende siden 2011, hvilket fremgår af tabel

5.4. Mens der blandt de registrerede personer i 2009 og 2011 var om-

kring 200 børn og unge under 18 år, der befandt sig i en hjemløshedssi-

tuation, var antallet i 2013 faldet til 144 og yderligere til 96 personer i

2015.

I forhold til de 18-24-årige har antallet af hjemløse været støt sti-

gende fra 2009 og frem til 2013, hvor antallet steg med 80 pct. fra 633 i

2009 til 1.138 i 2013. Denne markante stigning er tilsyneladende aftagen-

de, idet der i 2015 er blevet registreret 1.172 hjemløse unge mellem 18 og

24 år, svarende til en mindre stigning på 3 pct. Sammenholdes denne

udvikling med stigningen i det samlede antal af hjemløse borgere, er 19

pct. af de registrerede hjemløse i 2015 mellem 18 og 24 år mod 20 pct. i

2013.

Når vi ser på de enkelte hjemløshedssituationer på tværs af al-

dersgrupperne, er 12 pct. af gadesoverne, 8 pct. af brugerne af natvarme-

stuer og 13 pct. af herbergsbrugerne hjemløse unge mellem 18 år 24 år,

og i tråd med de tidligere kortlægninger er det også denne aldersgruppe,

med 32 pct., der udgør den største gruppe af hjemløse, der overnatter

hos familie og venner. Inden for gruppen af 18-24-årige er det omkring

halvdelen, der overnatter hos familie og venner, mens de unge, der er

registreret enten på gaden, en natvarmestue eller et herberg, udgør 30 pct.

af denne aldersgruppe.

Mens den kraftige stigning i antallet af unge mellem 18 og 24 år

således er taget af, er billedet noget anderledes blandt de 25-29-årige,

hvor antallet er steget kraftigt fra 2013 til 2015. I 2009 blev der registre-

ret 490 hjemløse borgere mellem 25 og 29 år, mens antallet i 2011 var

oppe på 596 og i 2013 på 617, hvilket svarer til en stigning over perioden

2009-2013 på 26 pct. I den seneste kortlægning er der registreret 799

hjemløse borgere mellem 25 og 29 år. Det svarer til, at der siden 2013 er

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

blevet registreret 29 pct. flere hjemløse i denne aldersgruppe, mens der

over den seksårige periode fra 2009 til 2015 samlet set er observeret en

stigning på 63 pct. blandt gruppen af hjemløse mellem 25 og 29 år. Stig-

ningen blandt de 25-29-årige er særligt sket i gruppen, der overnatter

midlertidigt hos familie og venner, mens antallet af 25-29-årige gadesove-

re ikke er steget ligeså kraftigt.

TABEL 5.4

Hjemløse borgere fordelt efter aldersgrupper, særskilt for 2009, 2011, 2013 og

2015. Antal.

2009

200

633

490

1.221

1.357

744

235

2011

204

1.002

596

1.155

1.263

734

232

2013

144

1.138

617

1.189

1.414

833

289

2015

1.172

799

1.261

1.423

951

301

Procentstigning

2009-2015

-52

Procentstigning

2013-2015

-33

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

Det er ikke muligt ud fra kortlægningens datagrundlag at vurdere, om

stigningen i antallet af hjemløse borgere mellem 25 og 29 år kan hænge

sammen med de ændringer i ydelsesniveauet for kontanthjælpen, der er

sket for en del af gruppen af 25-29-årige ved kontanthjælpsreformen fra

2013. Ved denne reform blev der foretaget en nedsættelse af kontant-

hjælpen (uddannelseshjælp) for de borgere i denne aldersgruppe, som

vurderes til at være uddannelsesparate, mens personer, der vurderes at

være ’aktivitetsparate’ (ikke uddannelsesparate), fortsat får en højere

ydelse. Differentieringen mellem de to grupper havde i vid udstrækning

til formål at friholde socialt udsatte borgere i aldersgruppen fra den lave-

re kontanthjælp. En efterfølgende opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet

påpegede imidlertid en stor variation mellem kommunerne i andelene,

der blev klassificeret som henholdsvis uddannelses- eller aktivitetspara-

te.

Kortlægningens datamateriale indeholder dog ikke oplysninger om,

hvorvidt den enkelte borger i gruppen af 25-29-årige hjemløse kontant-

hjælpsmodtagere er klassificeret som uddannelsesparat eller aktivitetspa-

rat.

9 .http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2014/02/Uddannelseshjaelp%20Regler%20for%20vis

itation%20af%20unge%20praeciseres.aspx.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Evalueringen af Hjemløsestrategien pegede dog generelt på, at

det for de 18-24-årige hjemløse unge ofte kunne være meget vanskeligt at

finde en bolig med en tilstrækkelig lav husleje til, at den kan betales af

unge på det laveste ydelsesniveau (Rambøll og SFI, 2013). Der er således

grund til opmærksomhed på, om samme mekanisme gør sig gældende

blandt de 25-29-årige.

Endvidere kan en del af stigningen blandt de 25-29-årige også

skyldes, at den stigning i hjemløsheden, der i de senere år er sket blandt

de 18-24-årige, efterhånden forskyder sig til aldersgruppen mellem 25 og

29 år, ved at nogle af dem, der blev hjemløse, da de var helt unge, ved-

bliver at være hjemløse, efterhånden som de bliver ældre. En sådan mulig

tendens kan dog ikke forklare hele stigningen blandt de 25-29 årige, da

opgørelsen over varigheden af hjemløsheden (jf. kapitel 4, tabel 4.3) viste,

at 56 pct. af de 25-29 årige hjemløse havde været hjemløse i mindre end

ét år og således er blevet hjemløse fornylig.

45 pct. af de hjemløse borgere er i alderen 30-49 år, og for begge

aldersgrupper, henholdsvis de 30-39-årige og 40-49-årige, gælder, at an-

delen er mere eller mindre uændret over de seneste fire kortlægninger.

Inden for disse aldersgrupper opholder hovedparten sig på herberger og

forsorgshjem, hvilket gælder for 31 pct. af de 30-39-årige og 41 pct. af de

40-49-årige, mens henholdsvis 30 pct. og 23 pct. overnatter hos familie

og venner. I tråd med de tidligere kortlægninger er det inden for disse

aldersgrupper, at vi har hovedparten af de hjemløse borgere, der overnat-

ter på gaden, natvarmestuer eller herberger og forsorgshjem. 51 pct. af

samtlige gadesovere er mellem 30 og 49 år, mens det tilsvarende er hen-

holdsvis 52 pct. og 47 pct. af henholdsvis brugerne af natvarmestuer og

herberger og forsorgshjem. Men andelene er faldet siden 2013, hvor de

30-49-årige udgjorde 56 pct. af gadesoverne, 65 pct. af natvarmestuebru-

gerne og 51 pct. af herbergsbrugerne. At andelen af hjemløse i alderen

30-49 år er faldet i disse tre hjemløshedssituationer skal ses i forhold til,

at antallet, og dermed også andelen af hjemløse, særligt er steget blandt

de 25-29-årige og blandt de ældre hjemløse.

Antallet af hjemløse borgere mellem 50 og 59 år har også været

stigende siden 2009. Mens antallet af hjemløse borgere mellem 50 og 59

år var 744 personer i 2009, steg tallet til 833 i 2013 og er yderligere steget

til 951 i 2015. Fra kortlægningen i 2013 til den seneste i 2015 er antallet

af hjemløse borgere mellem 50 og 59 år således steget med 14 pct., mens

det over den seksårige periode svarer til en stigning på 28 pct. Blandt de

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

50-59-årige befinder hovedparten, 47 pct., sig på herberger og forsorgs-

hjem, mens 16 pct. overnatter hos familie og venner og 13 pct. på gaden.

På tværs af aldersgrupperne svarer det til, at 21 pct. af både herbergsbru-

gerne og gadesoverne er mellem 50 og 59 år. Derimod udgør denne al-

dersgruppe blot 8 pct. af det samlede antal hjemløse, der overnatter hos

familie og venner.

Antallet af hjemløse borgere på 60 år er nogenlunde uændret

med 301 personer i 2015 mod 289 i 2013, svarende til 5 pct. af den sam-

lede gruppe af hjemløse. Dog udgør hjemløse borgere på 60 år og der-

over 8 pct. af alle gadesoverne og 8 pct. af alle brugere af natvarmestuer i

2015 mod 5 pct. i begge kategorier i 2013. At der generelt er relativt få

ældre hjemløse hænger formentlig sammen med, at der er en høj døde-

lighed blandt hjemløse borgere (Nielsen m.fl., 2011). Det gælder ikke

mindst blandt borgere med svære misbrugsproblemer, der ofte udvikler

alvorlige sygdomme relativt tidligt. Der kan imidlertid også være tale om,

at en del ældre socialt udsatte har ophold på plejehjem, herunder også de

alternative plejehjem, der særligt er henvendt til de socialt udsatte borge-

re, der relativt tidligt udvikler plejebehov som følge af et langvarigt stof-

eller alkoholmisbrug.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 5.5

Hjemløse borgere fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

100

I alt, antal

579

309

2.091

112

1.848

177

132

335

331

6.003

Internt bortfald: 135. P = 0,000.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 5.6

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

≤ 17 år

100

18-24 år

100

1.172

25-29 år

100

799

30-39 år

100

1.261

40-49 år

100

1.423

50-59 år

100

951

≥ 60 år

100

301

I alt

100

6.003

Internt bortfald: 135. P = 0,000.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

INDKOMSTGRUNDLAG

De hjemløse borgeres indkomstgrundlag er opgjort særskilt for hver en-

kelt hjemløshedssituation i tabel 5.7 og for hver aldersgruppe i tabel 5.8.

Det er kun 4 pct. af de hjemløse borgere, som har en lønindkomst, og

det er således blot en lille gruppe af de hjemløse borgere, der har en til-

knytning til arbejdsmarkedet. Denne andel var lidt højere ved den første

kortlægning i 2007, hvor 9 pct. af de hjemløse borgere havde en lønind-

komst mod 5 pct. i 2009 og henholdsvis 4 pct. og 3 pct. i 2011 og 2013.

Udviklingen kan formentlig i et vist omfang afspejle, at den økonomiske

krise i særlig grad har ramt socialt udsatte grupper hårdt, og at disse

grupper er i særlig høj risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarke-

det, når en økonomisk krise og højere arbejdsløshed sætter ind, ligesom

de socialt udsatte borgere har svært ved at genvinde fodfæstet på ar-

bejdsmarkedet.

Den perifere tilknytning til arbejdsmarkedet kommer tillige til

udtryk ved, at det kun er 3 pct. af de hjemløse borgere, der modtager

dagpenge i form af enten arbejdsløsheds- eller sygedagpenge. Gruppen af

hjemløse borgere med en lønindkomst er overrepræsenteret blandt

gruppen, der befinder sig i udslusningstilbud (samt blandt dem, der op-

holder sig på et hotel), hvilket kan afspejle, at det er de lidt mere ressour-

cestærke blandt de hjemløse, som bliver tilbudt en udslusningsbolig.

Derimod er fordelingen på aldersgrupper, som det ses i tabel 5.8, nogen-

lunde jævnt fordelt på tværs af de enkelte aldersgrupper.

Den hyppigste indtægtskilde blandt de hjemløse borgere er kon-

tanthjælp, hvilket samlet set 70 pct. modtager. Andelen på kontanthjælp

har været stigende siden 2009, hvor andelen udgjorde 60 pct., mod 66

pct. i 2011 og 67 pct. i 2013. Ser vi særskilt på de enkelte hjemløshedssi-

tuationer, samt på fordelingen inden for de enkelte aldersgrupper, er der

imidlertid en del variation i andelen, der modtager kontanthjælp. Andelen

på kontanthjælp er med 76 pct. størst blandt gruppen af hjemløse borge-

re, der overnatter hos familie og venner, efterfulgt af herbergsbrugerne,

hvor andelen er på 71 pct. Andelen, der modtager kontanthjælp, er lavere,

57 pct., blandt de hjemløse, der opholder sig henholdsvis på et hospital

eller i et udslusningstilbud, hvor der til gengæld er en højere andel på

førtidspension. Hvad angår fordelingerne på aldersgrupper, er andelen

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

størst blandt de 18-24-årige, hvor 78 pct. af de hjemløse borgere modta-

ger kontanthjælp, og andelen falder med alderen, hvor omvendt andelen

med en førtidspension stiger.

Kun 12 pct. af de hjemløse borgere modtager førtidspension

med den laveste andel blandt dem, der overnatter hos familie og venner,

hvor andelen på førtidspension blot udgør 7 pct. Med hensyn til forde-

lingerne på aldersgrupper er andelen lavest blandt de yngste hjemløse

med 1 pct. blandt de 18-24-årige og 3 pct. blandt de 25-29-årige, mens

andelen er størst med 26 pct. og 24 pct. blandt de 50-59-årige og de

hjemløse borgere på 60 år og derover. Det skal her særligt bemærkes, at

andelen af hjemløse borgere, der modtager førtidspension, er faldet fra

23 pct. i 2009 til kun 12 pct. i 2015. Den faldende andel kan ikke alene

tilskrives, at der over de seneste kortlægninger er blevet registreret en

større andel hjemløse unge, idet der også blandt de 50-59-årige og dem

på 60 år og derover, er sket et fald i antallet af førtidspensionister. På den

ene side kan denne udvikling hænge sammen med, at det særligt er grup-

pen af borgere, som modtager kontanthjælp, der er blevet ramt af hjem-

løshed, mens borgere på førtidspension generelt i højere grad har mulig-

hed for at undgå hjemløshed på grund af den højere ydelse, der alt andet

lige gør det lettere at betale en husleje. På den anden side kan der også

rettes fokus på, om det faldende antal førtidspensionister blandt de

hjemløse borgere kan være udtryk for, at det er blevet sværere for socialt

udsatte borgere at få tilkendt en førtidspension, blandt andet set i lyset af

førtidspensionsreformen fra 2013. Her skal det tages i betragtning, at da

kontanthjælpen generelt er lavere end førtidspensionen, kan det være

vanskeligere at skaffe en bolig, som borgeren kan betale, hvis borgeren er

på kontanthjælp frem for på førtidspension.

Blandt de hjemløse borgere er det 2 pct., der modtager folke-

pension og ligeledes 2 pct., der modtager SU, og for begge ydelser gælder,

at fordelingerne er nogenlunde jævne på tværs af de enkelte hjem-

løshedssituationer. Fordelt på aldersgrupper er det naturligvis blandt de

ældste hjemløse, at vi finder gruppen, der modtager folkepension, mens

det er blandt de yngste aldersgrupper, at SU-modtagerne befinder sig

med 8 pct. blandt de hjemløse i alderen 18-24 år og 4 pct. blandt de 25-

29-årige.

Som det fremgår af tabellerne har det endvidere være muligt at

angive, om de hjemløse borgere har et andet indkomstgrundlag (eller et

supplerende grundlag), der ikke er omfattet af de på forhånd definerede

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

indkomstkategorier. Fordelt på hjemløshedssituationer er andelen med

andet indkomstgrundlag, 10 pct., størst blandt dem, der befinder sig un-

der Kriminalforsorgen, da en del af disse modtager kostpenge og/eller

arbejdspenge. Derudover har 4 pct. af såvel gadesoverne, som brugerne

af natvarmestuerne, et andet indkomstgrundlag, hvor flere nævner at væ-

re Hus Forbi-sælgere samt at være flaskesamlere. Ser vi på fordelingen på

aldersgrupper, er andelen størst blandt de ældste hjemløse, hvilket hæn-

ger sammen med, at en del borgere i denne indkomstkategori modtager

efterløn, private pensionsordninger eller pensioner fra de nordiske lande.

Desuden er der også nævnt borgere, der modtager fleksydelse eller res-

sourceforløbsydelse.

Det er kun 4 pct., der ikke har nogen former for indtægt. Det er

dog 12 pct. af både gadesoverne og brugerne af natvarmestuer, der angi-

ves ikke at have nogen form for indtægt. Derimod er det blot 1 pct. af

herbergsbrugerne og slet ingen af de hjemløse borgere i udslusningstil-

bud, der ikke har nogen indtægt.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 5.7

Hjemløse borgere fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Løn*

Dagpenge*

Kontanthjælp*

SU*

Førtidspension*

Folkepension*

Andet*

Ingen indtægt*

Internt bortfald: 352. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 5.8

Hjemløse borgere fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt for aldersgrupper. Procent.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Løn*

Dagpenge*

Kontanthjælp*

SU*

Førtidspension*

Folkepension*

Andet*

Ingen indtægt

Internt bortfald: 440. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

DE HJEMLØSE(S) BØRN

Antallet af børn, der befinder sig i en hjemløshedssituation, er opgjort i

tabel 5.9. Der er i alt blevet registreret 96 børn og unge under 18 år, der

befandt sig i en hjemløshedssituation i uge 6, 2015. Dermed udgør disse

børn og unge knap 2 pct. af det samlede hjemløsetal. Opgjort på de en-

kelte alderstrin er der en relativ jævn fordeling af hjemløse børn og unge

over samtlige aldre, dog med 16 pct. i 0-1 års alderen.

For 91 ud af de 96 hjemløse børn og unge er angivet oplysninger

om, hvorvidt de befinder sig i en hjemløshedssituation sammen med én

eller begge forældre. Dette er tilfældet for 88 børn og unge, mens 3 børn

og unge under 18 år befinder sig i en hjemløshedssituation uden deres

forældre. Disse tre børn opholder sig alle hos familie og venner.

TABEL 5.9

Hjemløse børn og unge under 18 år. Særskilt for alder. Antal og procent.

0 år

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år

10 år

11 år

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

I alt

Antal

Procent

100

Blandt de hjemløse børn og unge, der opholder sig sammen med mindst

én forælder, opholder knap halvdelen sig, 41 pct., på en § 110-boform.

Her er der primært tale om en boform, som tilbyder midlertidigt ophold

til hjemløse familier. 29 børn og unge opholder sig sammen med én eller

begge forældre i et udslusningstilbud, mens 9 overnatter hos familie og

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

venner. 5 børn og unge er opgjort i ”andet”-kategorien, og disse befinder

sig alle på et af de københavnske krisecentre, der ligeledes har en her-

bergsfunktion, og som tilbyder ophold for hjemløse kvinder samt deres

børn (ikke vist). I tråd med de tidligere kortlægninger er der ikke registre-

ret nogle gadesovere blandt de hjemløse børn og unge under 18 år, lige-

som der heller ikke er registreret brugere af natvarmestuer.

Ud over oplysninger om antallet af registrerede børn og unge,

herunder hvilke hjemløshedssituationer de befinder sig i, har det i per-

sonskemaet endvidere været muligt at angive, hvorvidt de hjemløse bor-

gere har mindreårige børn, samt i hvilket omfang de har samværsret med

disse børn. Idet der alene er spurgt om mindreårige børn, skal det under-

streges, at tallene ikke siger noget om, hvorvidt de hjemløse borgere måt-

te have voksne børn. Andelen af hjemløse borgere med samværsret er

opgjort særskilt for køn fordelt på aldersgrupper, hvor tabel 5.10 viser

fordelingerne for mænd henholdsvis tabel 5.11 for kvinder.

Som det fremgår af tabellerne, har 26 pct. af de hjemløse mænd

og 31 pct. af de hjemløse kvinder mindreårige børn, som for langt ho-

vedpartens vedkommende ikke befinder sig i den konkrete hjemløsheds-

situation. Her kan der fx være tale om børn, hvor den anden forælder har

forældremyndigheden. Særskilt for de enkelte aldersgrupper er andelen

højest blandt de 30-39-årige, hvor 61 pct. af kvinderne har mindreårige

børn og 43 pct. af mændene, mens det blot er 13 pct. af de 18-24-årige

kvinder mod 6 pct. af mændene i denne aldersgruppe. Også blandt de

ældste hjemløse er andelen lav med 3 pct. blandt kvinderne og 4 pct.

blandt mændene. At andelen også er lav blandt de ældre hjemløse borge-

re hænger sammen med, at det som nævnt kun er mindreårige børn, vi

har oplysninger om og således ikke, om personen har voksne børn.

11 pct. af de hjemløse kvinder med mindreårige børn har daglig

omsorg for børn, mens 7 pct. har delt omsorg/samværsret. Det er blot 1

pct. af de hjemløse mænd, der har daglig omsorg, men derimod har 11

pct. delt omsorg/samværsret. Henholdsvis 11 pct. af de hjemløse mænd

og 10 pct. af de hjemløse kvinder har imidlertid ikke omsorg eller sam-

værsret med deres børn. For 3 pct. af de hjemløse mænd og kvinder med

mindreårige børn har det været uklart, hvilken karakter samværsretten

har, og disse personer er anført i ”andet”-kategorien. En betydelig del af

de hjemløse borgere er således forældre til mindreårige børn, og det kan

være vanskeligt at varetage en forældrerolle og skabe en ramme for sam-

vær med børnene, når en forælder befinder sig i en hjemløshedssituation.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 5.10

Hjemløse mænd fordelt efter, om de har mindreårige børn, herunder daglig omsorg og delt omsorg. Særskilt for aldersgrupper. Procent og

antal.

Har daglig omsorg for børn Har delt omsorg/samværsret

Internt bortfald: 900.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Har børn, men har ikke

omsorg/samværsret

Andet

Har ikke mindreårige

børn

I alt, procent

100

I alt, antal

758

574

828

894

579

207

3.840

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 5.11

Hjemløse kvinder fordelt efter, om de har mindreårige børn, herunder daglig omsorg og delt omsorg. Særskilt for aldersgrupper. Procent og

antal.

Har daglig omsorg for børn Har delt omsorg/samværsret

Internt bortfald: 194.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Har børn, men har ikke om-

sorg/samværsret

Andet

Har ikke mindreårige

børn

I alt, procent

100

I alt, antal

261

142

208

246

193

1.088

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

SAMMENFATNING

Andelen af hjemløse kvinder er på 22 pct., hvilket er nogenlunde uæn-

dret i forhold til de tidligere kortlægninger. Blandt gadesoverne er 14 pct.

kvinder, mens andelen er på 21 pct. blandt dem, der overnatter på her-

berg, og 24 pct. blandt dem, der overnatter hos familie og venner.

Der er i alt blevet registreret 96 børn under 18 år, hvilket er et

fald siden den forrige kortlægning, hvor der blev registreret 144 børn

under 18 år. For de 91 er der oplysninger om, hvorvidt de opholder sig

sammen med mindst én forælder, og det er tilfældet for 88 pct., der pri-

mært opholder sig på tilbud for hjemløse familier, udslusningsboliger

eller overnatter hos familie og venner. De tre mindreårige, der ikke op-

holder sig sammen med deres forældre, overnatter midlertidigt hos fami-

lie eller venner.

Antallet af hjemløse unge mellem 18-24 år er steget lidt siden

den sidste kortlægning fra 1.138 personer i 2013 til 1.172 i 2015. Den

meget kraftige stigning i antallet af hjemløse unge, der er sket siden 2009,

er således aftaget noget. Derimod er der ved denne kortlægning sket en

forholdsvis kraftig stigning i antallet af hjemløse borgere mellem 25-29 år,

der er steget fra 616 personer i 2013 til 799 personer i 2015.

Der er også sket en stigning i antallet af hjemløse borgere mel-

lem 50 og 59 år, der er på 951 personer i 2015 mod 833 personer i 2013.

Hovedparten af de hjemløse borgere, 70 pct., modtager kon-

tanthjælp, en andel, der er steget over de senere år, mens andelen blandt

de hjemløse borgere, der modtager førtidspension, omvendt er faldet til

12 pct. Det er meget få blandt de hjemløse borgere, kun 4 pct., der har

en lønindkomst.

KAPITEL 6

GEOGRAFISK FORDELING

I dette kapitel belyser vi den geografiske fordeling af hjemløsheden i

Danmark. Vi ser på, hvordan hjemløsheden fordeler sig mellem forskel-

lige byområder, kommuner og regioner, og på hvordan de geografiske

mønstre i hjemløsheden har udviklet sig over tid.

HJEMLØSHEDEN FORDELT PÅ BYOMRÅDER

Lidt over halvdelen af de hjemløse borgere, der er registreret i kortlæg-

ningen i 2015, er hjemmehørende i hovedstadsområdet, der omfatter

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og de københavnske

omegnskommuner (tabel 6.1). Det gælder i alt 3.182 personer ud af de

6.138 personer, der er registreret i kortlægningen, svarende til 52 pct.

Antalsmæssigt er antallet af hjemløse borgere i hovedstadsområdet kun

steget lidt siden kortlægningen i 2013, hvor tallet var 3.100 personer,

men sammenlignes der med kortlægningen i 2009, hvor tallet var 2.430

personer, er der tale om en betydelig stigning i antallet af hjemløse bor-

gere i hovedstadsområdet. Her skal det særligt bemærkes, at stigningen

har været meget kraftig i de københavnske omegnskommuner, hvor an-

tallet samlet set næsten er fordoblet siden 2009 (tabel 6.2), mens antallet

har været nogenlunde uændret i Københavns Kommune.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

I Aarhus er der ved kortlægningen i 2015 registreret 668 hjemlø-

se borgere, svarende til 11 pct. af alle hjemløse borgere i landet. Derved

fortsætter den stigning i hjemløsheden i Aarhus, der har kunnet registre-

res gennem de senere år, hvor der ved kortlægningen i 2009 blev regi-

streret 466 hjemløse borgere i Aarhus, mens antallet i 2013 var steget til

617.

I Odense er der også sket en betydelig stigning i antallet af hjem-

løse borgere, idet antallet er steget fra 110 personer i 2013 til 173 perso-

ner i 2015, svarende til en stigning på 57 pct. på to år. Dermed er antallet

af hjemløse i Odense ved den seneste kortlægning tilbage på cirka samme

niveau som i 2011, efter at et betydeligt fald blev registreret ved kortlæg-

ningen i 2013.

Antallet af hjemløse borgere hjemmehørende i Aalborg var 241

personer i 2015, hvilket er et lille fald fra 259 personer i 2013, men et

nogenlunde uændret niveau over hele perioden fra 2009 og frem.

Det er i alt over to tredjedele af alle hjemløse borgere (69 pct.),

der er hjemmehørende i landets fire største byområder, og mere end 3 ud

af 5 hjemløse borgere er hjemmehørende i landets to største byområder,

hovedstadsområdet og Aarhusområdet.

Omtrent en femtedel af de hjemløse, der er registreret i kortlæg-

ningen, er hjemmehørende i de øvrige bykommuner, der er defineret ved,

at kommunens største by har over 20.000 indbyggere. 1 ud af 10 hjemlø-

se borgere er hjemmehørende i de mindre kommuner, benævnt ’land-

kommuner’ i tabellerne, der er defineret ved, at kommunens største by

har mindre end 20.000 indbyggere. I både de mellemstore bykommuner

og i landkommunerne er antallet af hjemløse steget siden kortlægningen i

2013. I gruppen af mellemstore bykommuner er der i 2015 registreret i

alt 1.300 hjemløse borgere mod 1.198 i 2013, det vil sige en stigning på 8

pct., mens der i de mindre kommuner er registreret 604 hjemløse borgere

i 2015 mod 536 i 2013, svarende til en stigning på 13 pct. Her kan der

rettes opmærksomhed på, om der også i de mellemstore og mindre

kommuner i stigende grad opleves vanskeligheder ved at skaffe boliger til

socialt udsatte borgere.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.1

Hjemløse borgere fordelt efter byområder, opgjort for hjemkommuner. 2009, 2011, 2013 og 2015. Antal og procent.

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

2009, antal

1.494

233

701

466

208

218

1.056

622

4.998

2009, procent

100

2011, antal

1.507

203

1.028

588

178

231

1.053

502

5.290

2011, procent

100

2013, antal

1.581

178

1.341

617

110

259

1.198

536

5.820

2013, procent

100

2015, antal

1.562

226

1.364

668

173

241

1.300

604

6.138

2015, procent

100

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.2

Procentvis ændring i antallet af hjemløse borgere mellem 2009, 2011 og 2013.

Særskilt for byområder, opgjort for hjemkommuner. Antal og procent.

Procentvis Procentvis

ændring,

2009-

2013-

2015

-1

-3

-17

-7

-3

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

2009, antal 2011, antal 2013, antal 2015, antal

1.494

1.507

1.581

1.562

233

203

178

226

701

1.028

1.341

1.364

466

588

617

668

208

178

110

173

218

231

259

241

1.056

1.053

1.198

1.300

622

502

536

604

4.998

5.290

5.820

6.138

Nogle hjemløse borgere opholder sig i andre kommuner end den kom-

mune, hvor de er hjemmehørende. Ligeledes kan nogle af de hjemløse

borgere være registreret på behandlingstilbud (fx misbrugsbehandling

eller psykiatrisk behandling), som de benytter i andre kommuner, end der

hvor de opholder sig. Tabel 6.3 viser fordelingen på henholdsvis registre-

ringskommune og hjemkommune for de forskellige byområder, der ty-

pisk også svarer til henholdsvis opholdskommunen og betalingskommu-

nen. De to fordelinger adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden.

Den største forskel findes i de mindre kommuner, hvor der er

knap hundrede færre personer registreret af sociale tilbud og myndighe-

der i disse kommuner, end der er opgjort som hjemmehørende i disse

kommuner. I de store byer er der derimod lidt flere personer, der er regi-

streret på tilbud, end der er personer registreret med hjemkommune i

disse byer. Det er udtryk for, at flere hjemløse fra andre kommuner op-

holder sig i de store byer.

Tabel 6.4 viser sammenhængen mellem hjemkommune (vandret)

og registreringskommune (lodret) inden for hver kategori af byer. Her

fremgår det, at de fleste af dem, der er angivet med hjemkommune i de

mindre kommuner, men som er registreret i andre kommuner, har op-

holdt sig i de mellemstore bykommuner. Omvendt er der også en gruppe,

der har ophold i de mellemstore bykommuner, men som er registreret

med ophold i de mindre kommuner. Disse ’bevægelser’ på tværs af

kommuner er typisk udtryk for, at hjemløse borgere opholder sig på her-

berger og forsorgshjem, der ligger i en anden kommune end borgerens

hjemkommune.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.3

Hjemløse borgere fordelt efter byområder. Særskilt for registrerings- og hjem-

kommuner. Antal og procent.

Registrerings-

kommune,

antal

1.590

229

1.384

687

196

238

1.293

521

6.138

Registrerings-

kommune, Hjemkommune, Hjemkommune,

procent

antal

procent

1.562

226

1.364

668

173

241

1.300

604

100

6.138

100

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

I hovedstadsområdet er der en del borgere, der kommer fra andre kom-

muner, men som opholder sig i Københavns Kommune. Det gælder sær-

ligt en gruppe af hjemløse borgere, der er hjemmehørende i omegns-

kommunerne, men som er registreret på tilbud i Københavns kommune.

Der er dog ligeledes en gruppe af borgere, der er hjemmehørende i Kø-

benhavns Kommune, men er registreret i andre kommuner, hvoraf ho-

vedparten er registreret på tilbud i omegnskommunerne. Der er således

en betydelig mobilitet i hjemløsegruppen. Denne bevægelse går ikke blot

ind mod de større byer, men også ud af storbyerne.

Forskellen mellem registrerings- og hjemkommune beror på, at

de sociale tilbud har anført det i personskemaerne, hvis borgeren er

hjemmehørende i en anden kommune end registreringskommunen. Her

skal der tages forbehold for, at der kan være tilfælde, hvor oplysningerne

ikke er fyldestgørende, fx hvis de sociale tilbud ikke har kendskab til bor-

gerens hjemkommune.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.4

Hjemløse borgere fordelt efter registreringskommune (lodret) og hjemkommune (vandret). Antal.

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, antal

København Frederiksberg

1.454

207

1.562

226

Københavns omegn

1.247

1.364

Aarhus

656

668

Odense

139

173

Aalborg Øvrige bykommuner

227

1.163

241

1.300

Landkommuner

434

604

I alt, antal

1.590

229

1.384

687

196

238

1.293

521

6.138

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

FORDELING PÅ HJEMLØSHEDSSITUATIONER I BYOMRÅDER

I tabel 6.5 er det opgjort, hvor stor en procentdel blandt de hjemløse

borgere inden for hvert byområde, der befinder sig i de enkelte hjem-

løshedssituationer. I tabel 6.6 er opgjort, hvor stor en procentdel blandt

de hjemløse borgere, der befinder sig i en bestemt hjemløshedssituation

– fx blandt gadesoverne – der befinder sig i hvert af de forskellige byom-

råder.

Andelen af gadesovere blandt de hjemløse borgere er højest i

København, hvor 15 pct. af personerne, der er blevet registreret i tælle-

ugen, har overnattet på gaden. Ligeledes på Frederiksberg er der en rela-

tivt høj andel af gadesovere med 13 pct. blandt alle hjemløse, som er

hjemmehørende i kommunen. Andelen af gadesovere er langt lavere

blandt de hjemløse borgere i de mindre og mellemstore kommuner, hvor

6 pct. af de hjemløse borgere har overnattet på gaden.

Samlet set er 37 pct. af alle gadesovere, der er registreret i tælle-

ugen, hjemmehørende i København og 5 pct. på Frederiksberg, mens 23

pct. af alle gadesovere er hjemmehørende i hovedstadens omegnskom-

muner. I alt er det 65 pct. af alle gadesovere i hele landet, der er hjem-

mehørende i hovedstadsområdet, mens 9 pct. befinder sig i Aarhus.

Det er også i København, at vi finder den højeste andel, der har

overnattet på natvarmestuer, med 11 pct. af de hjemløse borgere mod 6

pct. på landsplan. Cirka halvdelen af alle de hjemløse borgere, der er regi-

streret på natvarmestuerne på landsplan, er hjemmehørende i Køben-

havn.

Andelen af herbergsbrugere blandt de hjemløse borgere er 34

pct. på landsplan. Denne andel er væsentligt lavere i Københavns om-

egnskommuner, hvor kun 25 pct. af de hjemløse borgere opholder sig på

herberger og forsorgshjem, mens den største gruppe af hjemløse borgere

i disse kommuner opholder sig midlertidigt hos familie og venner, 40 pct.

mod 31 pct. på landsplan. Også i Aarhus finder vi en lidt lavere andel af

herbergsbrugere end på landsplan, idet 31 pct. af de hjemløse borgere i

Aarhus opholder sig på herberger og forsorgshjem, mens 39 pct. ophol-

der sig midlertidigt hos familie og venner. Den højeste andel af her-

bergsbrugere blandt de hjemløse borgere finder vi i de mellemstore

kommuner med 42 pct.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Den laveste andel, der opholder sig hos familie og venner, finder

vi i København med kun 18 pct. af de hjemløse borgere, efterfulgt af 24

pct. på Frederiksberg. Sammenholdt med den højere andel af gadesovere

og natvarmestuebrugere understreger det, at hjemløsheden i hovedstaden

har en ’tungere’ profil end i resten af landet, idet 26 pct. af de hjemløse i

København enten er gadesovere eller overnatter på en varmestue mod 8

pct. af de hjemløse borgere i de mindre kommuner og 11 pct. i de mel-

lemstore kommuner.

Tabel 6.7 opgør fordelingen af de hjemløse borgere på alders-

grupper inden for hvert byområde. Her skiller Aarhus sig ud ved at have

den højeste andel af unge blandt de hjemløse borgere. Det er således i alt

47 pct. af de hjemløse borgere i Aarhus, som er mellem 18 og 29 år, mod

33 pct. på landsplan. Den laveste andel af unge er i København, hvor i

alt 24 pct. af de hjemløse borgere er mellem 18 og 29 år. Det kan endvi-

dere bemærkes, at gruppen af hjemløse unge har et betydeligt omfang i

alle områder. Således er andelen mellem 18 og 29 år fx 35 pct. i de mel-

lemstore kommuner og 38 pct. i de mindre kommuner.

I de fleste områder er det dog aldersgrupperne mellem 30 og 49

år, der er størst. På Frederiksberg og i København udgør disse alders-

grupper i alt 50 pct. af de hjemløse borgere. I København er det endvi-

dere 20 pct. af de hjemløse borgere, der er mellem 50 og 59 år, mens

denne gruppe udgør 16 pct. af de hjemløse borgere på landsplan.

Relativt få af de hjemløse borgere er ældre på 60 år og derover.

Den højeste andel af ældre blandt de hjemløse borgere finder vi i Aal-

borg, hvor gruppen på 60 år og derover udgør 17 pct. af de hjemløse

borgere, mens den laveste andel er i Odense med 2 pct.

I rapportens bilag 4 er opgjort antallet af hjemløse borgere i de

enkelte aldersgrupper for hver enkelt kommune, opgjort på hjemkom-

muner.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.5

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

P = 0,000.

Gaden Natvarmestue Herberg Hotel

Familie/venner Udslusning Kriminalforsorgen

Hospital Andet og uoplyst

I alt, procent I alt, antal

100

1.562

100

226

100

1.364

100

668

100

173

100

241

100

1.300

100

604

100

6.138

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.6

Hjemløse borgere fordelt efter byområde (hjemkommune), opgjort for hver hjemløshedssituation. Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet og uoplyst

I alt

Anm.:

P = 0,000.

København Frederiksberg

Københavns omegn Aarhus Odense

Aalborg Øvrige bykommuner Landkommuner I alt, procent

100

I alt, antal

609

345

2.102

113

1.876

178

138

687

6.138

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.7

Hjemløse borgere fordelt efter aldersgruppe. Særskilt for byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 135. P = 0,000.

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år I alt, procent

100

I alt, antal

1.504

221

1.353

661

165

228

1.274

597

6.003

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Vi har også set på varigheden af hjemløsheden på tværs af byområderne

(tabel 6.8), hvor der er en væsentlig variation. I København og på Frede-

riksberg finder vi de højeste andele af langvarigt hjemløse, hvor hen-

holdsvis 41 pct. og 36 pct. har været hjemløse i mere end to år. I forbin-

delse med kortlægningen i 2013 påpegede vi, at andelen af langvarigt

hjemløse i Odense var bemærkelsesværdigt lav, idet 13 pct. havde været

hjemløse i 1-2 år og blot 6 pct. i mere end to år. I 2015 er andelen igen

steget til henholdsvis 16 pct. og 18 pct., selvom andelene fortsat er lavere

end den gennemsnitlige andel på landsplan, mens der dermed også fort-

sat er en betydelig større tilgang af borgere, der kommer ud i en hjem-

løshedssituation i Odense sammenlignet med de øvrige byområder.

TABEL 6.8

Hjemløse borgere fordelt efter varigheden af deres hjemløshed. Særskilt for by-

områder (hjemkommuner). Procent og antal.

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år Mere end 2 år

I alt, procent I alt, antal

100

1.308

100

213

100

1.211

100

548

100

148

100

219

100

1.159

100

554

100

5.360

Anm.: Internt bortfald: 682. P = 0,000. Tabellen er opgjort uden de 0-17-årige.

FORDELING PÅ REGIONER OG KOMMUNER

Tabel 6.9-6.13 viser antallet af hjemløse borgere, fordelt på hjemløsheds-

situationer, opgjort på hjemkommuner, for hver kommune, inden for

hver af de fem regioner. I tabellerne er også opgjort det samlede antal

hjemløse borgere i hver kommune ved den forrige kortlægning i 2013.

Endelig er antallet af hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere i 2015 op-

gjort for hver kommune og region. I bilag 5 findes de tilsvarende forde-

linger af de hjemløse borgere, fordelt på hjemløshedssituationer, opgjort

på registreringskommuner.

I tabel 6.8 vises fordelingerne for kommunerne i Region Hoved-

staden. I alt er der registreret 2.985 hjemløse borgere i regionen ved kort-

lægningen i 2015, hvilket er en lille stigning sammenlignet med de 2.926

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

personer, der blev registreret ved den forrige kortlægning i 2013. Som

tidligere nævnt er tallet faldet lidt i Københavns Kommune, mens det

omvendt er steget lidt i Frederiksberg Kommune samt i omegnskommu-

nerne set under ét. Sat i forhold til indbyggertallet er der registreret 1,7

hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hvilket er

væsentligt højere end i de øvrige regioner.

Cirka halvdelen af de hjemløse borgere i Region Hovedstaden er

hjemmehørende i Københavns Kommune. Det er også i København, at

vi finder den næsthøjeste andel af hjemløse borgere, set i forhold til ind-

byggertallet, med 2,7 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere, mens den

højeste andel er registreret i Glostrup med 3,7 hjemløse borgere pr. 1.000

indbyggere. Der er dog også et betydeligt antal hjemløse borgere i en del

af omegnskommunerne. Navnlig i en række af de vestlige forstadskom-

muner finder vi et relativt højt antal hjemløse, set i forhold til indbygger-

tallet. Det gælder også kommuner som fx Albertslund, Brøndby og

Hvidovre – vestegnskommuner, der generelt er kendetegnet ved en lave-

re gennemsnitsindkomst og en højere andel almene lejeboliger end for

hovedstadsområdet som helhed. Særligt er der i disse kommuner et for-

holdsvist højt antal hjemløse borgere, der overnatter midlertidigt hos

familie og venner. Modsat er der en forholdsvis lav andel af hjemløse

borgere i de nordlige forstadskommuner med en relativt høj gennem-

snitsindkomst, som fx Furesø, Gentofte og Lyngby-Taarbæk.

Der er i Region Hovedstaden registreret et betydeligt antal gade-

sovere med i alt 378 personer, svarende til næsten to tredjedel af alle ga-

desovere på landsplan. Mens langt det største antal gadesovere er hjem-

mehørende i København med 227 personer, og 30 på Frederiksberg, skal

det ikke overses, at der er 121 gadesovere hjemmehørende i regionens

øvrige kommuner.

I Region Sjælland er antallet af hjemløse borgere samlet set stort

set uændret med 628 personer ved kortlægningen i 2015 mod 630 perso-

ner i 2013. Det svarer i 2015 til 0,8 hjemløse borgere pr. 1.000 indbygge-

re, hvilket er under landsgennemsnittet. Det højeste antal finder vi i Sla-

gelse Kommune med 97 personer, hvilket samtidig er den højeste relati-

ve andel på 1,3 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere, en andel vi ligele-

des finder i Guldborgsund. Her skal det dog også tages i betragtning, at

det er i disse kommuner, at vi finder nogle af de største herberger i regi-

onen. I regionens to største kommuner, Roskilde og Næstved, er antallet

af hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere på henholdsvis 0,6 og 0,7.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Der er i regionen registreret 58 gadesovere, heraf 8 i Næstved og 7 i Kø-

ge.

I Region Syddanmark er der i alt registreret 819 hjemløse borge-

re ved kortlægningen i 2015, hvilket er en stigning fra de 684 personer i

2013. Antallet svarer i 2015 til 0,7 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere.

Det højeste antal finder vi i regionens større byer, det vil sige i Odense,

Esbjerg og Vejle, hvor også den relative andel, set i forhold til indbygger-

tallet, ligger over gennemsnittet i regionen. Særligt i Odense og Vejle er

der sket en betydelig stigning i antallet af hjemløse. I Odense er tallet

således steget fra 110 hjemløse borgere i 2013 til 173 personer i 2015,

mens tallet i Vejle er steget fra 64 til 100 personer. Den højeste andel, set

i forhold til indbyggertallet, findes dog i Esbjerg med 1,2 hjemløse bor-

gere pr. 1.000 indbyggere, mod 0,9 i både Odense og Vejle. Ligeledes i

Svendborg er der registreret 0,9 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere,

mens tallet er noget lavere i Kolding med 0,5 hjemløse borgere pr. 1.000

indbyggere. I regionens mindre kommuner er både antallet og andelen af

hjemløse borgere typisk væsentligt lavere end i bykommunerne. Antallet

af gadesovere er forholdsvist lavt i regionen med 49 personer. Flest ga-

desovere er registreret i Odense med 17 personer, mens tallet er 6 gade-

sovere i Vejle og 5 gadesovere i både Esbjerg og Kolding.

I Region Midtjylland er der registreret 1.341 hjemløse borgere i

2015 mod 1.228 ved tællingen i 2013. Det svarer til, at der er 1,0 hjemløs

borger pr. 1.000 indbyggere i regionen, hvilket svarer nogenlunde til

landsgennemsnittet. Der er således sket en stigning på 9 pct. i antallet af

hjemløse i regionen på to år. Denne stigning er generelt sket i områdets

store og mellemstore byer. Halvdelen af de hjemløse borgere i regionen

er hjemmehørende i Aarhus, hvor antallet er steget fra 617 i 2013 til 668

personer i 2015, svarende til en andel på 2,0 pr. 1.000 indbyggere. Også i

Herning

, Horsens, Randers og Silkeborg er antallet af hjemløse steget,

og der er grund til at være opmærksom på, om det er blevet vanskeligere

at skaffe boliger til hjemløse borgere i de østjyske byer. I Holstebro og

Viborg er antallet af hjemløse borgere dog faldet og ligger også for-

holdsmæssigt væsentligt under de øvrige bykommuner i regionen. Mod-

sat i bykommunerne er antallet af hjemløse borgere generelt lavt i de

mindre kommuner i regionen. Det gælder ikke mindst de i forholdsvis

10. Særligt, hvad angår det forholdsvis høje antal hjemløse borgere i Herning, skal det bemærkes, at

når tallet er højere end i de øvrige byer af samme størrelse, skyldes det i høj grad beliggenheden

af den statslige § 110-boform Møltrup Optagelseshjem i kommunen.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

ressourcestærke kommuner rundt om Aarhus, hvor omfanget af hjem-

løsheden er meget lavt. Der er i alt registreret 94 gadesovere i regionen,

hvoraf godt halvdelen er i Aarhus.

I Region Nordjylland er omfanget af hjemløsheden nogenlunde

uændret, idet antallet er 365 personer ved tællingen i 2015 mod 352 per-

soner i 2013. Det svarer til, at der er 0,6 hjemløse borgere pr. 1.000 ind-

byggere i 2015, hvilket er den laveste andel blandt regionerne. To tredje-

dele af regionens hjemløse borgere er hjemmehørende i Aalborg med

241 personer, hvilket er et lille fald fra 259 personer i 2013. De øvrige

hjemløse borgere i regionen befinder sig primært i de øvrige bykommu-

ner som Brønderslev, Hjørring og Thisted, mens der er meget få hjemlø-

se borgere i landkommunerne i regionen.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.9

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Hovedstaden. 2015. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg Hotel Familie/venner

Udslus- Kriminalfor-

Andet og

ningsbolig

sorgen Hospital

uoplyst I alt 2015 I alt 2013

226

178

101

104

113

145

Indb. i kom-

munen,

2015

27.806

24.411

48.355

39.919

35.050

14.028

42.573

39.772

103.192

44.413

39.077

74.932

67.347

22.357

40.855

30.736

61.632

28.148

49.108

52.380

49.230

24.856

Hjemløse

pr. 1.000

indb., 2015

1,5

0,8

0,9

0,5

2,0

0,4

0,9

0,7

2.2

0,8

0,5

0,7

1,5

3,7

0,8

1,0

1.2

0,6

2,1

2,2

0,8

0,4

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

(Fortsættes)

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.9 FORTSAT

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Hovedstaden. 2015. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg Hotel Familie/venner

227

168

545

288

378

216

903

825

Udslus-

ningsbolig

104

Kriminal-

Andet og

forsorgen Hospital

uoplyst I alt, 2015 I alt, 2013

223

1.562

1.581

406

2.985

2.926

Indb. i kom- Hjemløse pr.

1.000

munen,

2015 indb., 2015

22.025

1,1

580.184

2,7

54.778

0,6

55.441

0,7

37.743

1,5

42.573

1,6

15.204

0,3

1.768.125

1.7

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.10

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Sjælland. 2015. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg Hotel Familie/venner

232

195

Udslus- Kriminalfor-

ningsbolig

sorgen

Hospital

Andet og

uoplyst I alt 2015 I alt 2013

628

630

Indb. i

kommu-

nen, 2015

35.195

48.835

60.829

69.035

48.469

59.285

27.172

43.024

81.687

32.665

33.573

85.026

77.293

21.552

29.331

22.038

45.471

820.480

Hjemløse pr.

1.000

indb.,2015

0,3

1,1

1,3

0,9

0,7

0,5

1,2

0,8

0,7

0,1

0,8

0,6

1,3

0,9

0,1

0,2

0.8

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.11

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Syddanmark. 2015. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg Hotel Familie/venner

316

264

Indb. i Hjemløse pr.

kommu- 1.000 indb.,

Udslus- Kriminalfor-

Andet og

2015

ningsbolig

sorgen Hospital

uoplyst I alt 2015 I alt 2013 nen, 2015

41.046

0,3

26.285

0,8

136

144

115.446

1,2

3.263

0,0

50.429

0,6

50.953

0,4

55.888

0,8

23.728

0,2

90.794

0,5

12.647

0,3

37.857

0,4

29.030

0,3

31.573

0,6

173

110

197.480

0,9

57.988

0,9

74.937

0,5

38.010

0,3

50.122

0,5

42.601

0,8

100

110.471

0,9

6.276

0,3

58.904

0,4

819

684 1.205.728

0,7

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

I alt

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.12

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Midtjylland. 2015. Antal.

Ga-

den Natvarmestue Herberg Hotel Familie/venner

106

206

261

498

474

Udslus- Kriminalfor-

ningsbolig

sorgen

Hospital

Andet og

uoplyst I alt 2015 I alt 2013

178

149

102

117

108

668

617

116

1.341

1.228

Indb. i Hjemløse pr.

kommu-

1.000

nen, 2015 indb.,. 2015

47.523

0,1

46.091

0,2

86.864

2,0

57.494

0,5

86.361

1,2

40.598

0,2

20.657

0,6

37.898

0,2

21.928

0,2

96.800

1,2

57.042

0,2

3.733

0,0

90.016

1,2

58.782

0,3

46.641

0,1

21.439

0,4

41.652

0,2

94.985

0,4

326.246

2.0

1.282.750

1,0

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

I alt

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.13

Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Nordjylland. 2015. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg Hotel Familie/venner

153

118

Udslusnings- Kriminalfor-

Andet og

bolig

sorgen Hospital

uoplyst I alt 2015 I alt 2013

241

259

365

352

Indbyg. i Hjemløse pr.

1.000

kommu-

nen, 2015 indb., 2015

35.781

0,6

60.377

0,1

65.295

0,3

38.293

0,2

1.795

0,0

42.134

0,7

20.816

0,2

28.859

0,1

44.078

0,4

37.399

0,2

207.805

1,2

582.632

0,6

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

UDVIKLINGEN I HJEMLØSHEDEN I STORBYERNE

I de følgende afsnit belyser vi udviklingen i hjemløsheden i landets stør-

ste byområder, hvor hovedparten af de hjemløse borgere på landsplan er

hjemmehørende. Vi ser på udviklingen i København, Frederiksberg, Kø-

benhavns omegn, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor der tilsammen er

registreret 4.234 hjemløse borgere som hjemmehørende, svarende til 69

pct. af alle hjemløse borgere i Danmark.

KØBENHAVN

Antallet af hjemløse borgere i København har haft nogenlunde samme

omfang over de fire sammenlignelige tællinger fra 2009 til 2015. Hvor

tallet i 2009 var 1.494 personer, er der ved den seneste tælling i 2015 re-

gistreret 1.562. Det skal dog også tages i betragtning, at befolkningstallet

i København generelt er stigende og målt relativt i forhold til indbygger-

tallet, er der sket et lille fald fra 2,9 hjemløse borgere pr. 1.000 indbygge-

re i 2009 til 2,7 i 2015. Tallet er dog absolut set stadig forholdsvist højt

og svarer til, at næsten 1 ud af 400 indbyggere i kommunen befinder sig i

en hjemløshedssituation.

Der har over perioden været en vis fluktuation i antallet af per-

soner i de enkelte hjemløshedssituationer. Særligt faldt antallet af regi-

strerede gadesovere i 2011 til 139, men steg derefter til 259 personer i

2013. Her er der observeret et lille fald i 2015 til 227 gadesovere. Det

skal dog anføres, at antallet af gadesovere i København er behæftet med

en betydelig usikkerhed, idet der er en betydelig gruppe med manglende

eller ufuldstændige identifikationsoplysninger. Det er således kun ca.

halvdelen af gadesoverne i København, der har tilstrækkelige oplysninger

til, at der med stor sikkerhed er tale om unikke personer. Personer, hvor

det er anført, at der er tale om hjemløse migranter uden fast ophold i

landet, er ikke medregnet, og analyseres som tidligere nævnt separat i

kapitel 9.

Når det over en længere periode ikke er lykkedes at nedbringe

antallet af hjemløse i København, hænger det formentlig sammen med

en kombination af en række forhold. Udover de individuelle forhold,

som psykisk sygdom og misbrug, der generelt gør sig gældende for en

stor del af de borgere, der rammes af hjemløshed, pegede evalueringen af

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Hjemløsestrategien fra 2013 også på strukturelle forhold (Rambøll og

SFI, 2013). Ikke mindst er den vanskelige boligsituation i København i

høj grad en barriere for at skaffe boliger til hjemløse borgere, hvor til-

gængeligheden af boliger gennem den kommunale anvisning ikke dækker

det store behov for boliger til anvisning. Heri ligger både en generel

mangel på et tilstrækkeligt antal boliger til anvisning, men også, at en be-

tydelig del af de boliger, der bliver ledige til anvisning, har en for høj hus-

leje til, at borgeren kan betale den. Samtidig betyder huslejeniveauet for

private lejeboliger typisk, at disse boliger er uden for rækkevidde for de

socialt udsatte borgere, eller at det kræver gode kontakter og netværk at

skaffe en privat lejebolig med en lav husleje.

TABEL 6.14

Hjemløse borgere i Københavns Kommune fordelt efter hjemløshedssituation.

2009, 2011, 2013 og 2015. Antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

174

213

637

181

102

1.494

2011

139

128

527

287

172

120

1.507

2013

259

175

524

295

145

1.581

2015

227

168

545

288

143

1.562

Erfaringerne fra Hjemløsestrategien i København viste gode resultater

med anvendelse af den såkaldte Housing First-metode, hvor hjemløse

borgere kommer i egen bolig (gennem kommunal anvisning) med en høj-

intensiv social støtte gennem evidensbaserede bostøttemetoder (Rambøll

og SFI, 2013). Navnlig viste der sig meget positive resultater med anven-

delsen af den såkaldte ACT-metode (Assertive Community Treatment),

hvor et tværfagligt støtteteam med både socialpædagog, sygeplejerske,

psykiater, misbrugsbehandler mv. yder støtte til borgeren efter behov til

hjemløse, der flytter i egen bolig (Benjaminsen, 2013). Udover den gene-

relle udfordring ved at skaffe boliger viste evalueringen af Hjemløsestra-

tegien også, at dækningsgraden med sådanne højintensive bostøttemeto-

der stadig er forholdsvis lav, både på landsplan, og særligt i København

på grund af den relativt store gruppe af hjemløse i byen. Der kan således

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

særligt peges på udfordringen med at skaffe boliger til de hjemløse og på

behovet for at udvide tilgængeligheden af intensiv bostøtte til dem, der

flytter i egen bolig, som væsentlige forudsætninger for at nedbringe om-

fanget af hjemløsheden i København.

FREDERIKSBERG

Antallet af hjemløse borgere på Frederiksberg har gennem de senere år

fluktueret omkring 200 personer. Tallet faldt fra 2009 og frem til 2013,

men steg i 2015 til cirka samme niveau som i 2009, idet der ved den se-

neste kortlægning i 2015 er registreret 226 hjemløse borgere som hjem-

mehørende på Frederiksberg. Særligt er også antallet af gadesovere steget

til samme omfang som ved kortlægningen i 2009, idet der i 2015 er regi-

streret 30 gadesovere som hjemmehørende på Frederiksberg.

Erfaringerne fra Hjemløsestrategien viste generelt gode erfarin-

ger med indsatserne omkring at placere hjemløse borgere i egen bolig

med intensiv bostøtte, men det blev også fremhævet i evalueringen, at

boligudfordringen var særligt vanskelig på Frederiksberg, hvor der gene-

relt er en mindre almen boligmasse end i de øvrige storbykommuner,

ligesom kommunen på grund af den høje befolkningstæthed og bebyg-

gelsesgrad kun i meget begrænset omfang har mulighed for at etablere

nye boliger (Rambøll og SFI, 2013). Samtidig er befolkningstallet på Fre-

deriksberg generelt steget forholdsvis kraftigt i perioden.

TABEL 6.15

Hjemløse borgere i Frederiksberg Kommune fordelt efter hjemløshedssituation.

2009, 2011, 2013 og 2015. Antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

233

2011

203

2013

178

2015

226

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

KØBENHAVNS OMEGN

Antallet af hjemløse borgere i omegnskommunerne rundt om Køben-

havn er generelt steget kraftigt over de senere år. Ved kortlægningen i

2009 blev der i alt registreret 701 hjemløse borgere som hjemmehørende

i omegnskommunerne, mens antallet i 2013 var steget til 1.341 personer.

Stigningen lader dog til at være aftaget ved kortlægningen i 2015, hvor

tallet kun er steget svagt til 1.364 personer. Den største gruppe af hjem-

løse borgere i de københavnske omegnskommuner opholder sig midler-

tidigt hos familie og venner, og dette antal er steget fra 231 personer i

2009 til 539 personer i 2015. Der er dog også et betydeligt antal gadeso-

vere med 140 personer og herbergsbrugere med 337 personer i 2015, og

også i disse to grupper har der været en betydelig stigning over perioden.

Erfaringerne fra Hjemløsestrategien pegede på, at en væsentlig

årsag til den kraftige stigning i antallet af hjemløse borgere i omegns-

kommunerne kan tilskrives, at den pressede boligsituation i hele hoved-

stadsområdet også gør det vanskeligt at skaffe boliger til socialt udsatte

borgere i forstadskommunerne (Rambøll og SFI, 2013). Samtidig skal

boligsituationen i omegnskommunerne ses i forhold til, at der ikke er en

samlet regional boligpolitik for det storkøbenhavnske område. Hjemløs-

heden har således det største omfang i kommunerne i den vestlige del af

byområdet, der samtidig har en relativt høj andel af almene boliger, mens

omfanget af hjemløsheden generelt er lavere i de mere ressourcestærke

kommuner i den nordlige del af hovedstadsområdet. En særlig udfor-

dring er i den forbindelse, at den enkelte omegnskommune i hoved-

stadsområdet har et begrænset incitament til at etablere nye almene boli-

ger. Endvidere kan der peges på, at brugen af de højintensive evidensba-

serede bostøttemetoder, som blev afprøvet i Hjemløsestrategien, må an-

tages kun i begrænset grad at blive anvendt i en række af omegnskom-

munerne, hvoraf kun få har været involveret i Hjemløsestrategiens ind-

satser.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.16

Hjemløse borgere i Københavns omegn, fordelt efter hjemløshedssituation. 2009,

2011, 2013 og 2015. Antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

172

231

701

2011

100

234

361

112

1.028

2013

107

293

538

100

137

1.341

2015

140

337

539

1.364

AARHUS

I Aarhus har der været en betydelig stigning i antallet af hjemløse borgere

hen over den årrække, hvor kortlægningerne har været gennemført.

Denne stigning er fortsat i denne kortlægning, hvor der er registreret 668

hjemløse borgere, der er hjemmehørende i Aarhus Kommune, mens tal-

let i 2009 var på 466 personer. Siden 2013 er tallet steget med 8 pct., og

siden 2009 er stigningen samlet set på 43 pct. Ved den seneste kortlæg-

ning er stigningen både sket i antallet af borgere, der overnatter på her-

berger, og blandt dem, der overnatter hos familie og venner. Antallet af

gadesovere har været nogenlunde konstant over hele perioden på ca. 50-

60 personer, mens antallet, der har overnattet på en natvarmestue, er fal-

det i denne kortlægning.

Den kraftige stigning i omfanget af hjemløsheden i Aarhus må i

høj grad ses i sammenhæng med ændringer i boligsituationen i byen over

de senere år sammen med en betydelig befolkningstilvækst og en mere

presset boligsituation. I Aarhus finder vi endvidere en særlig høj andel af

unge blandt de hjemløse borgere, og der kan således rettes opmærksom-

hed på boligsituationen blandt udsatte unge i byen og behovet for indsat-

ser for denne gruppe.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.17

Hjemløse borgere i Aarhus Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. 2009,

2011, 2013 og 2015. Antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

106

128

466

2011

159

209

588

2013

152

211

617

2015

206

261

668

ODENSE

Omfanget af hjemløsheden i Odense er væsentligt lavere end i både ho-

vedstaden og Aarhus, også relativt set i forhold til indbyggertallet. Det er

således i Odense, at vi finder den laveste relative hyppighed blandt stor-

byerne med 0,9 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere mod 2,7 i Kø-

benhavn, 2,2 på Frederiksberg, 2,0 i Aarhus og 1,2 i Aalborg. Antallet af

hjemløse borgere i Odense er dog steget betydeligt ved den seneste kort-

lægning fra 110 i 2013 til 173 i 2015. Fra 2009 til 2013 skilte Odense sig

ud fra de øvrige storbyer ved et betydeligt fald i hjemløsheden, idet der

næsten skete en halvering fra 2009 til 2013 i perioden, hvor Hjemløse-

strategien forløb. Tallet for 2015 er imidlertid nu tilbage på samme ni-

veau som i 2011. Stigningen er generelt sket på tværs af de forskellige

hjemløshedssituationer og således både i antallet af gadesovere, her-

bergsbrugere og blandt dem, der overnatter hos familie og venner.

Der er særlig grund til at være opmærksom på, om stigningen

kan hænge sammen med udløbet af Hjemløsestrategien, ligesom der også

er grund til opmærksomhed på, om boligsituationen i Odense er under

forandring, det vil sige, om det er blevet vanskeligere at skaffe boliger til

hjemløse borgere.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 6.18

Hjemløse borgere i Odense Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. 2009,

2011, 2013 og 2015. Antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

208

2011

178

2013

110

2015

173

AALBORG

Omfanget af hjemløsheden i Aalborg har været nogenlunde uændret

over perioden fra 2009 og frem, dog med en lille stigning fra 2009 til

2013, mens der er registreret et lille fald fra 2013 til 2015. Omfanget af

hjemløsheden i Aalborg er således væsentligt lavere, også forholdsmæs-

sigt, end i hovedstaden og i Aarhus, mens det ligger lidt højere end i

Odense. Set i forhold til indbyggertallet er andelen på 1,2 hjemløse bor-

gere pr. 1.000 indbyggere i Aalborg dog tæt på landsgennemsnittet.

TABEL 6.19

Hjemløse borgere i Aalborg Kommune fordelt efter hjemløshedssituation. 2009,

2011, 2013 og 2015. Antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2009

218

2011

231

2013

259

2015

241

Hvor boligsituationen i Aalborg generelt ikke har været igennem den

samme kraftige transformation som i Aarhus, er der dog grund til at være

opmærksom på, at Aalborg-områdets position som regionalt vækstcen-

trum i Nordjylland, kan betyde et pres på det lokale boligmarked, der kan

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

betyde vanskeligheder ved at skaffe det fornødne antal boliger til socialt

udsatte grupper. Samtidig kan der, ligesom for landets øvrige kommuner,

peges på behovet for at udbrede de intensive bostøttemetoder, der er

afprøvet under Hjemløsestrategien.

SAMMENFATNING

Hovedparten af hjemløsheden i Danmark er koncentreret i landets stor-

byer. Det er 69 pct. af de hjemløse borgere, der er hjemmehørende i lan-

dets fire største byområder. Halvdelen af landets hjemløse borgere er

hjemmehørende i hovedstadsområdet, og ca. 1 ud af 10 er hjemmehø-

rende i Aarhus. Stigningen i hjemløsheden i Aarhus er fortsat ved den

seneste kortlægning, ligesom hjemløsheden er steget betydeligt i Odense,

efter at den ellers var faldet betragteligt fra 2009 til 2011.

Der er også omkring en tredjedel af de hjemløse borgere, der er

hjemmehørende i de øvrige bykommuner og i landkommunerne. Set i

forhold til indbyggertallet er omfanget af hjemløsheden noget mindre i

de mellemstore provinsbyer og særligt i landkommunerne end i storby-

erne.

KAPITEL 7

HELBRED OG MISBRUG

I dette kapitel belyser vi de hjemløse borgeres helbredsmæssige forhold.

Vi ser på hyppigheden af fysisk og psykisk sygdom, og på om borgeren

har problemer med stof- eller alkoholmisbrug. Vi ser også på, i hvilken

grad disse forhold hænger sammen med køn og alder, med hvilken hjem-

løshedssituation borgeren befinder sig i.

Det skal påpeges, at der for oplysningerne om helbred og mis-

brug er en del af personskemaerne, hvor der er svaret ’ved ikke’ til disse

oplysninger. Disse borgere er generelt fraregnet i opgørelserne, der såle-

des udgør fordelingerne for de borgere, hvor der enten er svaret ’ja’ el-

ler ’nej’ til de pågældende forhold.

FYSISK SYGDOM

I tabel 7.1 og 7.2 er der for henholdsvis mænd og kvinder, og særskilt for

de enkelte aldersgrupper, opgjort andelen af de hjemløse borgere, som

har en fysisk sygdom. Denne andel er 23 pct. for både mænd og kvinder,

men varierer betydeligt mellem aldersgrupperne og er naturligt nok høje-

re i de ældre aldersgrupper. For både mænd og kvinder er andelen med

fysisk sygdom højest blandt mændene på 60 år og derover med 40 pct.,

men næsten ligeså høj blandt de 50-59-årige mænd med 39 pct. Blandt

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

kvinderne er det blandt de 50-59-årige, at vi finder den højeste andel med

fysisk sygdom med 41 pct. mod 34 pct. blandt kvinder på 60 år og der-

over. Det skyldes formentlig en høj dødelighed, navnlig blandt dem, der

relativt tidligt har udviklet en alvorlig fysisk sygdom, herunder som følge

af misbrugsproblemer.

TABEL 7.1

Andelen af hjemløse mænd fordelt efter, om de har en fysisk sygdom eller ej.

Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Har en fysisk sygdom Har ikke en fysisk sygdom

I alt, procent

100

I alt, antal

697

513

787

863

555

196

3.611

Anm.: Internt bortfald: 1.129. P = 0,000.

TABEL 7.2

Andelen af hjemløse kvinder fordelt efter, om de har en fysisk sygdom eller ej.

Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Har en fysisk sygdom Har ikke en fysisk sygdom

I alt, procent

100

I alt, antal

228

133

188

218

181

981

Anm.: Internt bortfald: 301. P = 0,000.

Blandt de hjemløse 18-24-årige er der 12 pct. af mændene og 10 pct. af

kvinderne, der har en fysisk sygdom, og denne andel stiger støt gennem

aldersgrupperne. Det er udtryk for, at mange socialt udsatte borgere rela-

tivt tidligt i deres liv bliver ramt af forskellige former for fysisk sygdom,

en risiko, der særligt stiger for dem, der samtidig udvikler alvorlige mis-

brugsproblemer.

Som det fremgår af tabel 7.3 varierer andelen med fysisk sygdom

en del mellem de forskellige hjemløshedssituationer og er højest blandt

herbergsbrugerne med 29 pct. og blandt gadesoverne med 28 pct., mens

den er noget lavere blandt dem, 17 pct., der overnatter hos familie og

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

venner. Det kan umiddelbart tages som udtryk for, at gruppen, der over-

natter blandt familie og venner, er lidt ’stærkere’ end de øvrige hjemløse.

Som vi senere skal se i afsnittet om de hjemløses misbrugsproblemer,

finder vi også en lidt lavere andel med misbrugsproblemer blandt dem,

der overnatter hos familie og venner, end blandt de øvrige grupper, men

absolut set er andelen med misbrugsproblemer også høj i denne gruppe.

Den lavere andel med fysisk sygdom blandt dem, der overnatter hos fa-

milie og venner, er dog først og fremmest udtryk for, at der er flere

hjemløse unge, der generelt har en lavere hyppighed af fysisk sygdom, i

gruppen, der overnatter hos familie og venner.

TABEL 7.3

Hjemløse borgere fordelt efter, om de har en fysisk sygdom eller ej. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Har en fysisk sygdom Har ikke en fysisk sygdom I alt, procent

100

I alt, antal

425

235

1.756

1.460

131

108

254

147

4.670

Anm.: Internt bortfald: 1.372. P = 0,000.

PSYKISK SYGDOM

Det er en betydelig andel af de hjemløse borgere, der har en psykisk syg-

dom. I hele gruppen af hjemløse er det i alt 49 pct., der har en psykisk

sygdom. Det skal anføres, at der i kortlægningens personskema stilles ét

enkelt spørgsmål om, hvorvidt borgeren har en psykisk sygdom. I en del

tilfælde vil medarbejderne i de sociale tilbud have en viden om, hvorvidt

borgeren fx er diagnosticeret med en psykisk sygdom, men i en del til-

fælde vil der være tale om skøn. Fremgangsmåden skyldes et hensyn til,

at det ikke vil være muligt at foretage en egentlig screening eller diagno-

sticering som led i kortlægningen, ligesom der ikke er mulighed for at

stille flere spørgsmål herom, af hensyn til omfanget af personskemaet.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

I SFI’s undersøgelse ’Hjemløse borgeres sygelighed og brug af

sundhedsydelser’ fra 2013 blev forekomsten af psykisk sygdom blandt

borgere, der havde haft ophold på § 110-boformerne undersøgt gennem

registerdata fra sundhedssystemet over diagnosticering for psykisk syg-

dom. Denne undersøgelse viste en nogenlunde tilsvarende andel diagno-

sticeret med psykisk sygdom, idet denne andel samlet set var 45 pct.

blandt 18-59-årige mænd og 59 pct. blandt 18-59-årige kvinder, der hav-

de anvendt boformerne over en 11-årig periode fra 1999 til 2009 (Ben-

jaminsen m.fl., 2013).

Andelen, der har en psykisk sygdom, har været stigende i den

periode kortlægningerne har været gennemført. Ved kortlægningen i

2009 var denne andel 37 pct., og ved kortlægningerne i 2011 og 2013 var

det henholdsvis 44 pct. og 47 pct. (ikke vist) Det er generelt tegn på, at et

stigende antal borgere med psykisk sygdom bliver ramt af hjemløshed.

TABEL 7.4

Andelen af hjemløse mænd med psykisk sygdom, særskilt for aldersgrupper. Pro-

cent og antal.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Har en psykisk sygdom

Har ikke en psykisk sygdom I alt, procent

100

I alt, antal

626

480

741

819

519

177

3.362

Anm.: Internt bortfald: 1.378. P = 0,000.

Andelen med psykisk sygdom er generelt højere blandt de hjemløse

kvinder med 57 pct., mens den er 47 pct. blandt de hjemløse mænd. Sær-

ligt blandt de yngre hjemløse kvinder finder vi den højeste andel med

psykisk sygdom med 59 pct. blandt de 18-24-årige og 60 pct. blandt de

25-29-årige kvinder. Blandt de 18-24-årige hjemløse mænd er det 43 pct.,

der har en psykisk sygdom, mens det er 53 pct. blandt de 25-29-årige

mænd. Andelen med psykisk sygdom er lidt lavere for de ældre hjemløses

vedkommende med 34 pct. blandt de hjemløse mænd på 60 år og der-

over og 46 pct. blandt de hjemløse kvinder i samme aldersgruppe.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 7.5

Andelen af hjemløse kvinder med psykisk sygdom, særskilt for aldersgrupper.

Procent og antal.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Har en psykisk sygdom Har ikke en psykisk sygdom

I alt, procent

100

I alt, antal

217

132

194

232

169

981

Anm.: Internt bortfald: 301. P = 0,736.

TABEL 7.6

Andelen med psykisk sygdom, særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og

antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Har en psykisk sygdom Har ikke en psykisk sygdom I alt procent I alt, antal

100

387

100

235

100

1.647

100

1.349

100

131

100

127

100

231

100

155

100

4.408

Anm.: Internt bortfald: 1.634. P = 0,000.

Andelen med en psykisk sygdom er ikke overraskende højest med 90 pct.,

blandt dem, der afventer en snarlig udskrivning fra hospital, uden at der

er en boligløsning, hvor en stor del i denne gruppe er registreret på de

psykiatriske afdelinger. Andelen med en psykisk sygdom er også høj

blandt gadesoverne med 57 pct., mens den er 46 pct. blandt de personer,

der har overnattet på natvarmestuer og herberger. Det kan særligt be-

mærkes, at andelen med psykisk sygdom er 50 pct. blandt dem, der over-

natter hos familie og venner, hvilket understreger, at denne gruppe i lige-

så høj grad som resten af hjemløsegruppen har betydelige støttebehov.

Det kan også bemærkes, at 34 pct. af dem, der afventer en løsladelse fra

kriminalforsorgen, uden at der er en boligløsning, vurderes at have en

psykisk sygdom.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

MISBRUG

I tabel 7.7 og 7.8 er opgjort andelen med stof- og alkoholmisbrug fordelt

på aldersgrupper, for henholdsvis mænd og kvinder. Andelen med mis-

brug set under ét er generelt høj blandt de hjemløse, men andelen, 69

pct., blandt mændene er væsentlig højere end blandt kvinderne, hvor an-

delen er 52 pct. Hvor andelen med psykisk sygdom er højest blandt de

hjemløse kvinder, er andelen med misbrugsproblemer således højest

blandt de hjemløse mænd.

Den høje andel med misbrugsproblemer gør sig gældende på

tværs af aldersgrupper, omend andelen blandt mændene er lidt lavere

blandt de ældre end blandt de yngre. Samtidig er der også for de ældre

hjemløse – både blandt mænd og kvinder – særligt tale om en høj andel

med alkoholmisbrug, mens færre af de ældre har et stofmisbrug. Blandt

de yngre og midaldrende grupper er der derimod i højere grad tale om

stofmisbrug. Særligt blandt de hjemløse unge er andelen med et hash-

misbrug meget høj, mens andelen med misbrug af hårde stoffer er højest

blandt de 30-39-årige hjemløse. Både blandt de 30-39-årige og de 40-49-

årige finder vi endvidere den højeste andel i substitutionsbehandling.

TABEL 7.7

Andelen af hjemløse mænd med misbrug af forskellige rusmidler. Særskilt for

aldersgrupper. Procent og antal.

Alkohol* Hash/khat* Narkotika*

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Medicin*

Mindst én af de

fire kategorier*

Substitution*

I alt,

antal

654

498

803

949

603

200

3.707

Anm.: Internt bortfald: 1.033. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

Blandt de 18-24-årige hjemløse mænd er det 59 pct., der har et hashmis-

brug, mens 18 pct. har et misbrug af hårde stoffer. Blandt de 18-24-årige

hjemløse kvinder har 42 pct. et hashmisbrug, og 15 pct. har et misbrug af

hårde stoffer. Også blandt de 25-29-årige hjemløse mænd finder vi en

høj andel med hashmisbrug.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 7.8

Andelen af hjemløse kvinder med misbrug af forskellige rusmidler. Særskilt for

aldersgrupper. Procent og antal.

Alkohol* Hash/khat*

Narkotika* Medicin*

Mindst én af de

fire kategorier*

Substitution*

I alt,

antal

238

127

196

256

188

1.044

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 238. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

I tabel 7.9 er opgjort andelen med misbrug inden for de enkelte hjem-

løshedssituationer.

TABEL 7.9

Andelen af hjemløse borgere med misbrug af forskellige rusmidler. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Alkohol*

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Mindst én af de

Hash/

khat* Narkotika* Medicin* fire kategorier* Substitution*

I alt,

antal

459

276

1.869

1.421

137

117

258

152

4.841

Anm.: Internt bortfald: 1.201. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

Her kan vi se, at andelen med misbrug er højest blandt gadesoverne med

73 pct. og blandt herbergsbrugerne med 72 pct. Andelen er lidt lavere, 59

pct., blandt dem, der overnatter blandt familie og venner. Dog er det

dermed over halvdelen af dem, som overnatter hos familie og venner,

der har misbrugsproblemer, hvilket understreger, at også denne gruppe

har betydelige støttebehov. Endvidere skal det påpeges, at der i en del

tilfælde kan være tale om overnatning hos venner og bekendte i mis-

brugsmiljøet.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Det er således en stor del af de hjemløse borgere, der enten har

en psykisk sygdom eller misbrugsproblemer. Herunder er der en betyde-

lig gruppe, der både har en psykisk sygdom og misbrugsproblemer, ofte

benævnt som ’dobbeltdiagnose’. Tabel 7.10 opgør andelen af psykisk

syge misbrugere inden for hver hjemløshedssituation, mens tabel 7.11

opgør de tilsvarende andele for hver aldersgruppe.

For dem med valide oplysninger om både psykisk sygdom og

misbrug er andelen af psykisk syge misbrugere opgjort til 32 pct. Blandt

gadesoverne er andelen 38 pct., mens 33 pct. af herbergsbrugerne er psy-

kisk syge misbrugere. Blandt dem, der overnatter hos familie og venner,

finder vi en næsten lige så høj andel af psykisk syge misbrugere med 31

pct., hvilket understreger kompleksiteten af støttebehovene også i denne

gruppe. Det er blandt gruppen af borgere, der afventer en udskrivning

fra hospital uden en boligløsning, at vi finder den højeste andel af psy-

kisk syge misbrugere med 55 pct.

TABEL 7.10

Andelen af psykisk syge misbrugere, særskilt for hjemløshedssituationer. Procent

og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 2.178. P = 0,000.

Psykisk syge misbrugere

I alt, antal

341

197

1.561

1.111

125

110

207

3.864

Andelen af psykisk syge misbrugere er også høj i de fleste aldersgrupper

med den største andel blandt de 25-29-årige med 38 pct., efterfulgt af 37

pct. blandt de 30-39-årige. Også blandt de hjemløse unge mellem 18 og

24 år finder vi en høj andel, der både har psykisk sygdom og misbrugs-

problemer med 31 pct. Lavest er andelen blandt dem på 60 år og derover

med 15 pct.

100

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 7.11

Andelen af psykisk syge misbrugere, særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 2.226. P = 0,000.

Psykisk syge misbrugere

I alt, antal

702

522

823

964

614

191

3.816

HELBREDSPROFIL OG VARIGHED AF HJEMLØSHEDEN

I tabel 7.12 har vi opgjort andelene med fysisk sygdom, psykisk sygdom

og misbrugsproblemer set i forhold til varigheden af hjemløsheden. Ta-

bellen viser, at mens der kun er en begrænset variation i andelene med

psykisk sygdom i forhold til varigheden af hjemløsheden, er der en noget

større forskel i andelen med misbrugsproblemer. Vi finder således en

noget højere andel med misbrugsproblemer blandt dem, der har været

hjemløse i længere tid. Blandt dem, der har været hjemløse i to år eller

længere, er det således 73 pct., der har misbrugsproblemer, mod 58 pct.

blandt de borgere, der har været hjemløse i 3 måneder eller derunder.

Der er også en højere andel på 29 pct. med fysisk sygdom blandt

dem, der har været hjemløse i mere end to år mod 23 pct. i hjemløse-

gruppen som helhed.

Disse forskelle afspejler sig også i, at vi finder en højere andel

uden psykisk sygdom eller misbrugsproblemer blandt dem, der har været

hjemløse i mindre end tre måneder med 25 pct., mens denne andel er

lavest blandt dem, der har været hjemløse i to år eller længere med kun

14 pct.

101

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

102

TABEL 7.12

Andelen med fysisk sygdom, psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Særskilt for varigheden af hjemløsheden. Procent og antal.

Fysisk

sygdom*

4.323

Psykisk

sygdom

4.083

Alkohol* Hash/khat* Narkotika*

4.461

Medicin*

4.461

Mindst én af de fire

misbrugskategorier*

4.461

I substitutionsbe-

handling*

4.461

Psykisk syge

misbrugere

3.634

Uden misbrug og

psykisk sygdom*

3.634

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end 2 år

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05. I alt, antal, i tabellens nederste kolonne henviser til det samlede beregningsgrundlag for hver indikator.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

GEOGRAFISK VARIATION I ANDELEN MED SYGDOM OG

MISBRUG

Tabel 7.13 og 7.14 viser for henholdsvis mænd og kvinder andelen med

fysisk sygdom, psykisk sygdom, misbrug, andelen af psykisk syge mis-

brugere samt andelen uden psykisk sygdom og misbrug opgjort inden for

de forskellige byområder.

TABEL 7.13

Andelen af hjemløse mænd med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt for

byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

Fysisk

sygdom*

3.670

Psykisk

sygdom* Misbrug*

3.412

3.773

Psykisk syge

misbrugere*

2.986

Uden misbrug og

psykisk sygdom*

2.986

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, procent

I alt, antal

Anm.: Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05. I alt, antal, i tabellens nederste kolonne henviser til det

samlede beregningsgrundlag for hver indikator.

Der er en del variation i disse andele mellem forskellige områder. For

eksempel finder vi, at andelen med psykisk sygdom blandt de hjemløse

mænd er væsentligt højere i Aarhus og Odense end i København, mens

andelen med misbrug derimod er lavest i Aarhus. Blandt kvinderne fin-

der vi også en lavere andel med psykisk sygdom i København, mens vi

finder den højeste andel med psykisk sygdom i Odense og i de øvrige

bykommuner.

Selvom der forekommer at være en vis tilfældighed i denne vari-

ation, er der en tendens til, at vi finder en lidt højere andel, der hverken

har misbrug eller psykisk sygdom i de største byer, navnlig blandt kvin-

derne. Det er også i København, at vi finder den laveste andel af psykisk

syge misbrugere blandt de hjemløse, både blandt mænd og kvinder. Ved

første øjekast kan dette virke overraskende, men en forklaring er for-

mentlig, at det generelt større omfang af hjemløshed i København, her-

103

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

under at hjemløsheden rammer en større andel pr. 1.000 indbyggere, be-

tyder, at hjemløsheden i København i lidt

mindre

grad, end i provinsbyer-

ne, er koncentreret om borgere med de mest komplekse psykosociale

problemer, men også rammer en lidt bredere gruppe af borgere, for-

mentlig på grund af den pressede boligsituation i byen. Dette er et møn-

ster, der også gjorde sig gældende i de tidligere kortlægninger.

TABEL 7.14

Andelen af hjemløse kvinder med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt for

byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

Fysisk

sygdom*

992

Psykisk

sygdom*

991

Psykisk syge Uden misbrug og

psykisk syg-

misbruge-

dom*

re*

Misbrug*

1.057

874

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, procent

I alt, antal

Anm.: Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05. I alt, antal, i tabellens nederste kolonne henviser til det

samlede beregningsgrundlag for hver indikator.

Vi har også set på variationen mellem regionerne i andelen med fysisk

sygdom, psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, der er opgjort i tabel

7.15 og 7.16 for henholdsvis mænd og kvinder.

Der er kun en begrænset variation i andelene mellem regionerne,

selvom andelene med psykisk sygdom og med misbrugsproblemer er lidt

lavere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Ligesom for for-

skellen mellem byområderne skyldes det formentlig, at omfanget af

hjemløshed generelt er højere i Region Hovedstaden end i de øvrige re-

gioner, hvilket også afspejler, at lidt bredere grupper rammes af hjemløs-

hed, selvom det skal understreges, at det også i Region Hovedstaden er

langt hovedparten af de hjemløse borgere, der enten har en psykisk syg-

dom, misbrugsproblemer eller begge dele.

104

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 7.15

Andelen af hjemløse mænd med fysisk sygdom, psykisk sygdom eller misbrug, særskilt for regioner. Procent og antal.

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

Fysisk

sygdom*

3.670

Psykisk

sygdom

3.412

Alkohol* Hash/khat Narkotika*

3.773

Medicin*

3.773

Mindst én af de fire

misbrugskategorier

3.773

I substitutionsbe-

handling*

3.773

Psykisk syge Uden misbrug og

misbrugere* psykisk sygdom

2.986

Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05. I alt, antal, i tabellens nederste kolonne henviser til det samlede beregningsgrundlag for hver indikator.

TABEL 7.16

Andelen af hjemløse kvinder med fysisk sygdom, psykisk sygdom eller misbrug, særskilt for regioner. Procent og antal.

Fysisk

Psykisk

sygdom sygdom*

992

991

Alkohol* Hash/khat*

1.057

Narkotika*

1.057

Medicin*

1.057

Mindst én af de I substitutionsbe-

fire kategorier*

handling*

1.057

Psykisk syge

misbrugere*

874

Uden misbrug og

psykisk sygdom*

874

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05. I alt, antal, i tabellens nederste kolonne henviser til det samlede beregningsgrundlag for hver indikator.

105

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

SAMMENFATNING

En stor del af de hjemløse borgere har helbredsmæssige problemer i

form af fysisk sygdom, psykisk sygdom eller misbrugsproblemer. Om-

kring en fjerdedel af de hjemløse har en eller anden form for fysisk syg-

dom med en højere andel blandt de midaldrende og ældre aldersgrupper.

Omtrent halvdelen har en psykisk sygdom med en højere andel blandt

hjemløse kvinder og en lidt lavere andel blandt de hjemløse mænd. An-

delen med en psykisk sygdom blandt de hjemløse har været stigende de

senere år.

Det er ca. to tredjedele af de hjemløse mænd, og godt halvdelen

af de hjemløse kvinder, der har misbrugsproblemer. Blandt de hjemløse

unge er særligt andelen med et hashmisbrug høj, men vi finder også en

betydelig gruppe af misbrugere af hårde stoffer blandt både de unge og

de midaldrende hjemløse borgere. Blandt de ældre hjemløse, og i særde-

leshed blandt mændene, er der særligt en betydelig gruppe med alkohol-

misbrug.

Det er næsten 4 ud af 5 hjemløse borgere, der har enten en psy-

kisk sygdom, misbrugsproblemer eller begge dele, og omkring en tredje-

del er psykisk syge misbrugere. Der er også ca. en femtedel af de hjemlø-

se borgere, der ikke har hverken psykisk sygdom eller misbrug, og denne

andel er lidt højere i de største byer, hvilket indikerer, at en lidt bredere

gruppe rammes af hjemløshed i storbyerne, hvilket kan hænge sammen

med den mere pressede boligsituation i storbyerne.

106

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 8

HJEMLØSE UNGE

I dette kapitel ser vi nærmere på hjemløsheden blandt de unge. Vi af-

grænser gruppen til unge mellem 18 og 24 år og ser på udviklingen over

tid, hvilken hjemløshedssituation de unge befinder sig i, og hvad der

kendetegner gruppen, herunder i forhold til helbred og misbrug. Vi ser

også på årsagerne til, at de unge er hjemløse, og hvilke indsatser de mod-

tager.

UDVIKLINGEN I HJEMLØSHED BLANDT UNGE

Siden de første kortlægninger er der sket en betydelig stigning i antallet af

hjemløse unge. Tabel 8.1 viser antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24

år, fordelt på byområder for perioden 2009 til 2015. Samlet set er der i

perioden fra 2009 til 2015 næsten sket en fordobling i antallet af hjemlø-

se unge, fra 633 personer i 2009 til 1.172 personer ved denne kortlæg-

ning i 2015, svarende til en stigning på 85 pct. Den kraftige stigning fra

2009 til 2013 er dog aftaget, og fra 2013 til 2015 er der sket en relativ

beskeden yderligere stigning på 3 pct. Tallet svarer til, at næsten 1 ud af 5

hjemløse er en ung mellem 18 og 24 år.

107

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 8.1

Hjemløse unge mellem 18 og 24 år. 2009-2015. Særskilt for byområder (hjem-

kommuner). Antal og procentvis ændring.

2009,

antal

150

112

129

120

633

2011,

antal

228

246

119

193

120

1.002

2013,

antal

225

312

148

253

122

1.138

2015,

antal

202

257

171

290

138

1.172

Procentvis ændring Procentvis ændring

2009-2015

2013-2015

-10

129

-18

229

-3

293

125

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Udviklingen over de seneste to år har været forskellig på tværs af byom-

råderne. Der er således registreret et fald i antallet af hjemløse unge på 10

pct. i København og et fald på 18 pct. i Københavns omegn. Tallet for

Københavns omegn ligger dog i 2015 stadig langt over niveauet for 2009,

og i alt er der registreret 488 hjemløse unge i hele hovedstadsområdet.

Antallet af hjemløse unge er også højt i Aarhusområdet, hvor

den kraftige stigning i antallet af hjemløse unge over de senere år er fort-

sat med en yderligere stigning på 16 pct. fra 2013 til 2015. Der er i alt

registreret 171 hjemløse unge i Aarhus ved den seneste kortlægning. I

Odense er faldet i antallet af hjemløse unge ved de forrige kortlægninger

afløst af en stigning, og antallet er således nu tilbage på niveauet i 2009.

Også i Aalborg er der sket en fortsat stigning i antallet af hjemløse unge.

Det ses samtidig, at der er en markant forskel i antallet af hjemløse unge,

når vi sammenligner de tre store provinsbyer, idet tallet er langt højere i

Aarhusområdet. Det må i vid udstrækning tilskrives den pressede boligsi-

tuation i Aarhusområdet, hvor det er vanskeligt at skaffe boliger til de

hjemløse unge. Det bør også bemærkes, at antallet af hjemløse unge er

fortsat med at stige i de øvrige bykommuner, hvor stigningen fra 2013 til

2015 har været på 15 pct.

DE UNGES HJEMLØSHEDSSITUATION

Tabel 8.2 viser, hvilken hjemløshedssituation de unge befinder sig i på

landsplan opgjort inden for hvert byområde. Det er en relativ lille del af

de hjemløse unge, som er gadesovere, med 6 pct. på landsplan. Få af de

108

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

unge, 2 pct., benytter natvarmestuerne, mens det er 22 pct., der opholder

sig på et herberg. Den største gruppe, 51 pct., af de hjemløse unge over-

natter midlertidigt hos familie og venner.

Der er en variation mellem byområderne, hvor flere af de unge,

38 pct., i København og på Frederiksberg overnatter på herberger, mens

færre omvendt overnatter hos familie og venner, kun 31 pct. I Køben-

havns omegn er det derimod omvendt, idet kun 13 pct. af de unge over-

natter på herberg, mens 60 pct. overnatter hos familie og venner. Også i

Aarhus og Aalborg finder vi en særlig høj andel af de hjemløse unge, der

overnatter hos familie og venner med henholdsvis 60 pct. og 65 pct. i de

to byer.

Tallene viser således generelt, at en stor del af de hjemløse unge

forsøger at overnatte rundt omkring hos familie og venner. Det kan være

et forsøg på at undgå ophold på herberger, hvor der ofte kan være et mil-

jø, som kan fremstå hårdt for de unge, ligesom nogle af de unge stadig

kan have mere intakt netværk at trække på end de ældre hjemløse, og

således kan benytte dette netværk i en periode til at skaffe overnatning.

Overnatningen hos familie og venner kan dog være med til at slide på de

unges netværk, og det er således væsentligt, at der så hurtigt som muligt

etableres en permanent boligløsning for de unge.

HJEMLØSE UNGE MED INDVANDRERBAGGRUND

Det er i alt 22 pct. af de hjemløse unge, der har indvandrerbaggrund

(flygtninge- eller indvandrerbaggrund). Tabel 8.3 viser, at det er 7 pct. af

de hjemløse unge, der er indvandrere, mens 15 pct. er efterkommere af

indvandrere. 78 pct. af de hjemløse unge har dansk baggrund. Hvad an-

går de unge indvandrere, kan det fx være unge, der er kommet til Dan-

mark som flygtninge eller indvandrere som børn sammen med deres

forældre.

109

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

110

TABEL 8.2

18-24-årige hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for byområder. Procent og antal.

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

P = 0,000.

Gaden Natvarmestue Herberg Hotel Familie/venner Udslusning Kriminalforsorgen Hospital Andet

Uoplyst

I alt, procent I alt, antal

100

202

100

257

100

171

100

290

100

138

100

1.172

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Andelen med indvandrerbaggrund blandt de hjemløse unge er væsentligt

højere i storbyerne end i de øvrige områder. I København er det 37 pct.

af de hjemløse unge, der er indvandrere eller efterkommere, og i Aarhus

er det 42 pct. Det er særligt en høj andel, 25 pct., der er efterkommere i

København og 32 pct. i Aarhus. I Odense er det i alt 31 pct. af de hjem-

løse unge, der er indvandrere eller efterkommere, mens andelen er væ-

sentlig lavere i Aalborg med 16 pct. I de øvrige bykommuner er det der-

imod kun 10 pct. af de hjemløse unge, der er indvandrere eller efter-

kommere, mens det i landkommunerne er 8 pct.

Her skal det tages i betragtning, at disse forskelle også i betydelig

grad afspejler forskelle i andelen af indvandrere og efterkommer blandt

unge mellem storbyerne og de øvrige områder i befolkningen generelt,

hvor andelen af indvandrere og efterkommere er væsentligt højere i stor-

byerne.

TABEL 8.3

18-24-årige hjemløse borgere fordelt efter, om de har indvandrerbaggrund. Sær-

skilt for byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

Ikke indvan-

drerbaggrund Indvandrer Efterkommer

I alt, procent

100

I alt, antal

161

225

137

255

121

994

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 178. P = 0,000.

PSYKISK SYGDOM OG MIBRUG BLANDT DE HJEMLØSE UNGE

Det er en betydelig del af de hjemløse unge, der har enten psykisk syg-

dom eller misbrugsproblemer, hvilket er opgjort i tabel 8.4 inden for

hver hjemløshedssituation og i tabel 8.5 fordelt på byområder.

Det er i alt 47 pct. af de hjemløse unge, der har en psykisk syg-

dom, mens 61 pct. har misbrugsproblemer. I alt har 77 pct. af de hjemlø-

se unge enten en psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller begge dele,

og det er 31 pct. af de hjemløse unge, der er opgjort som psykisk syge

111

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

misbrugere. Blandt de hjemløse unge er det dermed 23 pct., der hverken

har en psykisk sygdom eller misbrugsproblemer. I forhold til misbrug er

der en særlig høj andel med hashmisbrug på 55 pct. blandt de hjemløse

unge, mens det er 17 pct., der har et misbrug af hårde stoffer (heroin,

kokain, amfetamin etc.).

Tallene viser generelt, at hjemløshed blandt unge i vid udstræk-

ning rammer unge med psykosociale sårbarheder, selvom det skal under-

streges, at fx misbrugsproblemer også kan være opstået eller eskaleret,

efter den unge blev hjemløs. Ligeledes kan den usikkerhed og ustabilitet,

der er forbundet med at være i en hjemløshedssituation, også forværre

symptomerne af psykisk sygdom.

Særligt blandt de unge gadesovere finder vi en meget høj andel

med en psykisk sygdom og misbrug. Det er 60 pct., der har en psykisk

sygdom, 69 pct., der har et misbrug og 89 pct., der har mindst én af de-

lene. Der er også en betydelig del af de hjemløse unge, der overnatter

midlertidigt hos familie og venner, som har en psykisk sygdom eller mis-

brugsproblemer. Det er således 45 pct. i denne gruppe, der har en psy-

kisk sygdom og 59 pct., der har et misbrug. 75 pct. har mindst én af de-

lene, og 29 pct. af de hjemløse unge, der overnatter hos familie og ven-

ner, er psykisk syge misbrugere. Det understreger, at også gruppen af

hjemløse unge, der overnatter hos familie og venner i vid udstrækning

har komplekse støttebehov.

Der er en del variation mellem byområderne i andelen af hjem-

løse unge med en psykisk sygdom eller misbrugsproblemer (tabel 8.5).

Her viser opgørelserne, at der er en større andel af hjemløse unge uden

en psykisk sygdom eller misbrugsproblemer i storbyerne, mens denne

andel er mindre blandt de hjemløse unge i de øvrige bykommuner og

landkommuner. Det er således 38 pct. af de hjemløse unge på Frederiks-

berg og 28 pct. i København, der ikke har en psykisk sygdom og/eller

misbrugsproblemer, mens denne andel kun er 16 pct. i de ’øvrige by-

kommuner’ og 18 pct. i landkommunerne. Det indikerer, at en større del

af de hjemløse unge i storbyerne bliver hjemløse af andre grunde end

psykisk sygdom og misbrugsproblemer, hvilket kan hænge sammen med

den mere pressede boligsituation i storbyerne og betyder, at hjemløshe-

den rammer en lidt bredere gruppe af unge.

112

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 8.4

Andelen af 18-24-årige hjemløse borgere med psykisk sygdom og/eller misbrug. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Psykisk sygdom*

843

Alkohol*

892

Hash/khat

892

Narkotika*

892

Medicin

892

Mindst én af de fire

misbrugskategorier

892

Psykisk syge misbrugere

702

Uden misbrug og

psykisk sygdom*

702

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

113

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

114

TABEL 8.5

18-24-årige hjemløse borgere med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt for byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

Psykisk sygdom*

843

Alkohol* Hash/khat*

892

Narkotika* Medicin*

892

Mindst én af de fire

misbrugskategorier* Psykisk syge misbrugere*

892

702

Uden misbrug og

psykisk sygdom

702

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

ÅRSAGER TIL HJEMLØSHEDEN BLANDT DE UNGE

I tabel 8.6 er opgjort de væsentligste grunde til hjemløsheden blandt de

18-24-årige, opdelt på køn. Her skal der gøres opmærksom på, at vurde-

ringerne af årsagerne til hjemløsheden fortrinsvis er foretaget af persona-

let i de sociale tilbud.

TABEL 8.6

Andelen af 18-24-årige hjemløse med forskellige årsager til hjemløshed. Særskilt

for køn. Procent og antal.

Psykisk sygdom

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug

Fysisk/somatisk sygdom

Skilsmisse*

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige

Gæld til private

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Udsættelse af bolig

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud

Kunne ikke længere bo hos familie/venner

Nervøsitet ved at bo alene*

Ludomani

I alt, antal

Mænd

755

Kvinder

264

I alt

1.019

Anm.: Internt bortfald: 153. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

For en betydelig del af de hjemløse unge angives psykisk sygdom eller

stofmisbrug som væsentlige årsager til hjemløsheden. Det gælder både

blandt mænd og kvinder, selvom psykisk sygdom hyppigere angives

blandt de unge kvinder, mens stofmisbrug hyppigere angives blandt de

unge mænd.

Der er samtidig også en stor andel, hvor økonomiske vanske-

ligheder er en væsentlig årsag. Det gælder 40 pct. af de unge mænd, og 34

pct. af de unge kvinder. Ligeledes angives manglen på en egnet bolig som

en væsentlig grund for 27 pct. af de unges vedkommende. Der er 35 pct.,

der ikke længere kunne blive boende hos familie og venner, hvilket un-

derstreger, at det ikke er en holdbar løsning på længere sigt for mange af

de unge.

115

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

For 17 pct. af de unge er udsættelse af boligen angivet som en

væsentlig årsag til hjemløsheden, og det er således en del af de unge, der

allerede har oplevet at blive sat ud af en bolig. Her kan der rettes fokus

på, at de unge med psykosociale problemer som regel har brug for social

støtte for at kunne bo i egen bolig.

For 12 pct. af de hjemløse unge kvinder er skilsmisse en væsent-

lig årsag til hjemløsheden. For 14 pct. af de unge mænds vedkommende

angives løsladelse fra fængsel som en væsentlig grund til hjemløsheden.

SOCIALE INDSATSER BLANDT DE HJEMLØSE UNGE

I tabel 8.7 er opgjort andelen af de 18-24-årige hjemløse unge, der mod-

tager forskellige sociale indsatser. Her kan det anføres, at omkring en

femtedel af de hjemløse unge er i psykiatrisk behandling, ligesom en fem-

tedel af de unge er i behandling for stofmisbrug.

TABEL 8.7

Andelen af 18-24-årige, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for køn. Pro-

cent og antal.

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug

Behandling, stofmisbrug

Bostøtte/SKP e.l.

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering

Uddannelse/undervisning

Handeplan hos kommunen

Opskrevet til egen bolig

Opskrevet til botilbud

Ingen øvrige tilbud

I alt, antal

Anm.:

Mænd

771

Kvinder

261

I alt

1.032

Internt bortfald: 140. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

Det er kun en tredjedel af de hjemløse unge, der har en bostøttemedar-

bejder eller en støttekontaktperson, ligesom det også blot er knap en

tredjedel af de unge, der er skrevet op til en boligløsning. Det er proble-

matisk, idet forskning generelt viser, at både en boligløsning og social og

praktisk støtte i hverdagen er afgørende forudsætninger for, at de unge

kan komme ud af hjemløshed (Gaetz, 2014).

116

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Medvirkende til de manglende sociale indsatser kan være, at de

unge ikke har en kommunal handleplan, da det kun er 27 pct. af de hjem-

løse unge, der oplyses at have en sådan. En kommunal handleplan skal

generelt specificere, hvilke indsatser den unge har behov for og etablere

sammenhæng i indsatsen. Her skal det anføres, at de unge også selv kan

have takket nej til en handleplan. Erfaringerne fra Hjemløsestrategien

viser dog, at de unge i en del tilfælde ikke bliver tilbudt en handleplan,

ligesom det kan være en udfordring at motivere den unge til at indgå i

arbejdet med handleplanerne, hvis det ikke er muligt at tilbyde fx en bo-

ligløsning eller den fornødne sociale støtte (Rambøll og SFI, 2013).

SAMMENFATNING

Der er i 2015 registreret 1.172 hjemløse unge mellem 18 og 24 år. Det er

en lille stigning siden 2013, men tallene tyder på, at den kraftige stigning i

antallet af hjemløse unge, der er observeret siden 2009, er bremset noget

op. Det er næsten hver femte hjemløs borger, der er en ung mellem 18

og 24 år.

Næsten halvdelen af de hjemløse unge mellem 18 og 24 år har

en psykisk sygdom, og 3 ud af 5 har misbrugsproblemer, heraf mange

med et hashmisbrug. Det er næsten 4 ud af 5 af de hjemløse unge, der

har en psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller begge dele. Andelen af

de hjemløse unge, der hverken har en psykisk sygdom eller misbrugspro-

blemer, er dog lidt højere i storbyerne, hvilket tyder på, at hjemløsheden i

de store byer rammer en lidt bredere gruppe af unge. Her skal det også

fremhæves, at der i storbyerne er en betydelig gruppe af unge med ind-

vandrerbaggrund blandt de hjemløse unge, heraf en betydelig gruppe af

efterkommere.

Sammen med psykisk sygdom og misbrug nævnes også økono-

miske problemer, udsættelse af boligen, og at man ikke længere kan bo

hos familie og venner som væsentlige årsager til hjemløsheden blandt de

unge.

Det er kun en tredjedel af de hjemløse unge, der har en bostøt-

temedarbejder, støttekontaktperson eller lignende og ligeledes kun en

tredjedel, der er skrevet op til en boligløsning. Kun hver fjerde af de

hjemløse unge har en kommunal handleplan.

117

KAPITEL 9

HJEMLØSE MED ETNISK

MINORITETSBAGGRUND

I dette kapitel belyser vi de hjemløse borgeres etniske baggrund. Til dette

formål har det i personskemaet været muligt at anføre, hvilken nationali-

tet de hjemløse borgere har, samt om borgerne har indvandrerbaggrund

eller er efterkommere af indvandrere. For hjemløse borgere med indvan-

drerbaggrund har det endvidere været muligt at angive, om borgeren ikke

har fast ophold i Danmark. Som omtalt i metodeafsnittet indgår hjemlø-

se borgere uden fast ophold i landet generelt ikke i tabellerne i rapporten,

men denne gruppe belyses afslutningsvis i indeværende kapitel.

NATIONALITET

I tabel 9.1 er de hjemløse borgeres nationalitet opgjort, og vi ser på dem

særskilt for de enkelte hjemløshedssituationer.

I alt er 81 pct. af de

hjemløse borgere angivet at have dansk nationalitet, hvor de 7 procent-

point er borgere med grønlandsk baggrund. Dermed er andelen af hjem-

løse borgere med dansk nationalitet uændret over de seneste tre kortlæg-

ninger. Fordelt på de øvrige nationaliteter kommer 2 pct. fra de øvrige

nordiske lande, 3 pct. fra det øvrige EU, mens 2 pct. har en anden euro-

11. Med mindre gruppen af hjemløse børn og unge under 18 år er eksplicit nævnt i tabellerne, indgår

denne aldersgruppe ikke i opgørelserne.

119

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

pæisk baggrund. Endvidere har 6 pct. mellemøstlig baggrund, 6 pct. har

afrikansk baggrund, mens 1 pct. kommer fra øvrige verdensdele.

Borgere med dansk eller grønlandsk baggrund udgør hovedpar-

ten af personerne inden for de enkelte hjemløshedssituationer, og i alle

hjemløshedssituationerne er det således et mindretal, der ikke har dansk

(eller grønlandsk) baggrund. Andelen, der ikke har dansk/grønlandsk

baggrund, er højest blandt gadesoverne og brugerne af natvarmestuer,

hvor henholdsvis 25 pct. og 30 pct. har anden nationalitet end

dansk/grønlandsk.

Vi finder en forholdsvis høj andel med grønlandsk baggrund

blandt brugerne af natvarmestuer, hvor 14 pct. har grønlandsk baggrund,

mens det derimod kun er 5 pct. blandt gadesoverne.

10 pct. af de hjemløse borgere, der befinder sig i ”andet”-

kategorien, har mellemøstlig herkomst, hvilket primært hænger sammen

med, at en gruppe af kvinder med mellemøstlig baggrund befinder sig på

et krisecenter med herbergsfunktion.

Tabel 9.2 viser, at 12 pct. af de hjemløse borgere er indvandrere,

mens 7 pct. er efterkommere

. Det er en overrepræsentation i forhold til

den danske befolkning som helhed, hvor 9 pct. er indvandrere og 3 pct.

er efterkommere.

27 pct. af borgerne, der afventer en løsladelse fra

Kriminalforsorgen, uden der foreligger en boligløsning, er enten indvan-

drere eller efterkommere, mens det er 15 pct. af dem, der overnatter på

gaden.

I tabel 9.3 fremgår fordelingen af hjemløse borgere opgjort efter,

om de har indvandrerbaggrund, særskilt for hver enkelt hjemløshedssitu-

ation. Med andre ord svarer opgørelsen i tabel 9.3 til tabel 9.2, blot med

modsat procentfordeling. Gruppen af herbergsbrugere er med henholds-

vis 37 pct. og 40 pct. den største gruppe blandt de hjemløse borgere

uden indvandrerbaggrund og blandt de hjemløse indvandrere. Blandt

gruppen af efterkommere er denne andel næststørst med 24 pct., mens

knap halvdelen af efterkommerne, 45 pct., overnatter midlertidigt hos

familie og venner mod 30 pct. i gruppen af hjemløse uden indvandrer-

baggrund og 25 pct. i gruppen af hjemløse indvandrere.

12. Efterkommere er defineret ved, at begge forældre er indvandrere.

13. Danmarks Statistik, Statistikbanken: www.statistikbanken.dk.

120

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 9.1

Hjemløse borgere fordelt efter nationalitet. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Danmark

Danmark med

grønlandsk baggrund

Øvrige nordiske lande

Øvrige Europa

Mellemøsten

Afrika Andet I alt, procent I alt, antal

100

589

100

333

100

2.032

100

105

100

1.800

100

146

100

135

100

325

100

316

100

5.868

Internt bortfald: 174. P = 0,000.

121

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

122

TABEL 9.2

Hjemløse borgere fordelt efter indvandrerbaggrund. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 966. P = 0,000.

Ikke indvandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

100

I alt, antal

472

287

1.848

1.562

127

112

263

253

5.076

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 9.3

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for indvandrerbag-

grund. Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Ikke indvandrer

100 (4.106)

Indvandrer Efterkommer

100 (602)

100 (368)

I alt

100

I alt, antal

472

287

1.848

1.562

127

112

263

253

5.076

Anm.: Internt bortfald: 966. P = 0,000.

Geografisk er der en væsentlig forskel med hensyn til, hvor de hjemløse

borgere med indvandrerbaggrund befinder sig, idet andelen af indvan-

drere og efterkommere er markant højere i landets største byer sammen-

lignet med de øvrige områder.

TABEL 9.4

Hjemløse borgere fordelt efter indvandrerbaggrund. Særskilt for byområde. Pro-

cent og antal.

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Ikke indvandrer Indvandrer

Efterkommer

I alt

100

I alt, antal

1.250

176

1.157

522

140

201

1.106

524

5.076

Anm.: Internt bortfald: 966. P = 0,000.

Som vi ser i tabel 9.4 er hele 36 pct. af de hjemløse i Aarhus indvandrere

eller efterkommere, efterfulgt af København med 30 pct. og 23 pct. i

Odense. Derimod udgør denne andel blot 8 pct. i de øvrige bykommu-

ner og 6 pct. i landkommunerne. Det skal understreges, at denne geogra-

fiske variation i et vist omfang hænger sammen med, at også andelen af

hele befolkningen, som har indvandrerbaggrund, er væsentligt højere i

storbyerne sammenlignet med den øvrige del af Danmark. I København

123

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

er det således 23 pct. af hele befolkningen, der er indvandrere eller efter-

kommere, mens det i Aarhus er 15 pct.

Ser vi på fordelingerne på nationalitet inden for hvert byområde

i tabel 9.5, fremgår det, at 65 pct. af de hjemløse borgere i København er

fra Danmark, hvoraf de 10 procentpoint har grønlandsk baggrund, mens

10 pct. er fra det øvrige EU/øvrige Europa, 8 pct. fra Mellemøsten og 11

pct. fra Afrika.

Andelen med grønlandsk baggrund er højest i Aalborg, hvor me-

re end hver fjerde hjemløs borger, 28 pct., har grønlandsk oprindelse.

Derimod er andelen med anden nationalitet end dansk/grønlandsk for-

holdsvis lille i Aalborg.

I Aarhus udgør gruppen med grønlandsk baggrund 8 pct., mens

det næsten er hver fjerde, 23 pct., der har enten en mellemøstlig eller af-

rikansk baggrund.

Andelen af hjemløse borgere fra Mellemøsten eller Afrika er re-

lativt høj på Frederiksberg med sammenlagt 21 pct., hvorimod blot 2 pct.

har grønlandsk baggrund, mens 7 pct. kommer fra det øvrige EU/øvrige

Europa. Blandt de hjemløse borgere i de københavnske omegnskommu-

ner har 2 pct. grønlandsk oprindelse, det samme gælder for 6 pct. i

Odense, mens 16 pct. af de hjemløse borgere i Odense har mellemøstlig

eller afrikansk herkomst. I de øvrige byområder er andelen af hjemløse

borgere med anden etnisk oprindelse end dansk eller grønlandsk relativt

lav.

Ser vi på andelene med indvandrerbaggrund, fordelt på alders-

grupper, fremgår det af tabel 9.6, at 66 pct. af de hjemløse børn og unge

ikke har indvandrerbaggrund, mens de resterende 34 pct. er efterkomme-

re. Andelen af efterkommere er også forholdsvis høj blandt de 18-24-

årige og 25-29-årige, hvor 15 pct. og 16 pct. af de hjemløse borgere er

efterkommere. Inden for disse aldersgrupper er henholdsvis 7 pct. og 11

pct. indvandrere. Andelen med indvandrerbaggrund ligger på cirka 14

pct. blandt de hjemløse borgere i aldersgrupperne mellem 30 og 59 år,

mens andelen af efterkommere er væsentligt mindre. Blandt de ældste

hjemløse på 60 år er andelen uden indvandrerbaggrund højest med 93

pct. mod 7 pct. med indvandrerbaggrund.

14. Danmarks Statistik, Statistikbanken: www.statistikbanken.dk.

124

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 9.5

Hjemløse borgere, fordelt efter nationalitet. Særskilt for byområde. Procent og antal.

Danmark

Danmark med grøn-

landsk baggrund Øvrige nordiske lande

Øvrige EU Øvrige Europa

Mellemøsten

Afrika

Andet I alt, procent

100

I alt, antal

1.485

216

1.298

591

167

238

1.281

592

5.868

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 174. P = 0,000.

125

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 9.6

Hjemløse borgere fordelt efter indvandrerbaggrund. Særskilt for aldersgrupper.

Procent og antal.

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Ikke indvandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

100

I alt, antal

994

666

1.064

1.205

813

252

5.161

Anm.: Internt bortfald: 1.059. P = 0,000.

Andelen af indvandrere og efterkommere er lidt højere blandt de hjemlø-

se mænd end blandt de hjemløse kvinder med sammenlagt 20 pct. blandt

mændene mod 17 pct. blandt kvinderne (tabel 9.7). Særligt er der blandt

de hjemløse mænd 8 pct., der er efterkommere mod 5 pct. blandt de

hjemløse kvinder.

TABEL 9.7

Hjemløse borgere fordelt efter indvandrerbaggrund. Særskilt for køn. Procent og

antal.

Mænd

Kvinder

I alt

Ikke indvandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

100

I alt, antal

3.965

1.100

5.065

Anm.: Internt bortfald: 977. P = 0,017.

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG BLANDT HJEMLØSE

INDVANDRERE

Andelen med en psykisk sygdom og misbrug er i tabel 9.8 opgjort efter

nationalitet og i tabel 9.9 for indvandrere og efterkommere. Andelen

med psykisk sygdom er højest blandt hjemløse borgere med dansk bag-

grund og fra de øvrige nordiske lande med henholdsvis 53 pct. og 55 pct.

Vi finder derimod en væsentlig lavere andel i gruppen med grønlandsk

baggrund, hvor det er 23 pct., der har en psykisk sygdom. Derimod ser vi,

at det er 89 pct. blandt de grønlandske hjemløse, der har et misbrugspro-

126

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

blem. For hovedparten, 72 pct., af de grønlandske hjemløse, er der tale

om et alkoholmisbrug efterfulgt af 66 pct. med et hashmisbrug. Siden

kortlægningen i 2013 er andelen med et hashmisbrug steget markant

blandt de grønlandske hjemløse, idet andelen i 2013 udgjorde 49 pct.,

hvilket svarer til en stigning på 17 procentpoint. Det er derimod blot 6

pct. af de grønlandske hjemløse, der har et misbrug af hårde stoffer. Og-

så blandt hjemløse borgere fra de øvrige EU-lande er andelen på 33 pct.

med en psykisk sygdom forholdsvis lav sammenlignet med de øvrige na-

tionaliteter. Dog er der en betydelig del med misbrugsproblemer, idet 54

pct. har et misbrug af mindst 1 af de 4 forskellige typer. Endvidere er det

værd at bemærke, at andelen med psykisk sygdom på 51 pct. blandt

hjemløse med mellemøstlig baggrund er på nogenlunde samme niveau

som andelen blandt dem med dansk baggrund. Modsat er andelen med

misbrugsproblemer, 41 pct., væsentligt lavere blandt hjemløse borgere

med mellemøstlig baggrund efterfulgt af gruppen af hjemløse fra det øv-

rige Europa og de øvrige EU-lande med henholdsvis 45 pct. og 54 pct.

Tabel 9.9 viser, at det er cirka halvdelen af både de hjemløse

uden indvandrerbaggrund og de hjemløse indvandrere, der er angivet at

have en psykisk sygdom, mens andelen er lavere med 37 pct. blandt

gruppen af efterkommere. Derimod er andelen med misbrugsproblemer

betydeligt højere blandt gruppen af hjemløse uden indvandrerbaggrund,

hvor 70 pct. har misbrugsproblemer, mens det tilsvarende gør sig gæl-

dende for godt og vel halvdelen af de hjemløse indvandrere og efter-

kommere. Mens der i gruppen af hjemløse uden indvandrerbaggrund og

i gruppen af hjemløse indvandrere primært er tale om misbrug af alkohol

og hash, er det inden for gruppen af hjemløse efterkommere navnligt

misbrug af hash og hårde stoffer, der gør sig gældende. Andelen af psy-

kisk syge misbrugere er lavere blandt indvandrere og efterkommere, med

21 pct. i begge grupper, mod 36 pct. i gruppen af hjemløse uden indvan-

drerbaggrund.

Det kan særligt bemærkes, at andelen, der hverken har en psy-

kisk sygdom eller misbrugsproblemer, er højere blandt hjemløse med

etnisk minoritetsbaggrund, hvilket ligeledes har gjort sig gældende i de

tidligere kortlægninger. Det afspejler formentlig, at der i højere grad lig-

ger andre årsager end en psykisk sygdom og misbrug bag gruppens hjem-

løshedssituation. For eksempel rammes gruppen med etnisk minoritets-

baggrund sandsynligvis i højere grad af boligmangel generelt sammenlig-

net med gruppen uden indvandrerbaggrund. Det kan skyldes manglen på

127

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

sociale kontakter, der kan bidrage til at skaffe en bolig, ligesom der kan

være tilfælde af, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund oplever dis-

krimination på boligmarkedet, fx i forhold til ikke at komme i betragt-

ning til en privat lejebolig.

128

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 9.8

Hjemløse borgere med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt for nationalitet. Procent og antal.

Psykisk sygdom*

4.316

Alkohol* Hash/khat*

4.752

Narkotika*

4.752

Medicin*

4.752

Mindst én af de fire I substitions-

misbrugskategorier* behandling*

4.752

Psykisk syge

misbrugere*

3.795

Uden misbrug og

psykisk sygdom*

3.795

Danmark

Danmark med grøn-

landsk baggrund

Øvrige nordiske lande

Øvrige Europa

Mellemøsten

Afrika

Andet

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

TABEL 9.9

Hjemløse borgere med psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt for indvandrerbaggrund. Procent og antal.

Psykisk sygdom*

3.877

Alkohol* Hash/Khat*

4.224

Narkotika*

4.224

Medicin*

4.224

Mindst én af de fire

misbrugskategorier*

4.224

I substitutions-

behandling*

4.224

Psykisk syge

misbrugere*

3.439

Uden misbrug og

psykisk sygdom*

3.439

Ikke indvandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt, procent

I alt, antal

129

Anm.:

Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

ÅRSAGER OG INDSATSER BLANDT HJEMLØSE

INDVANDRERE

Som det fremgår i tabel 9.10 er der inden for de tre grupper af hjemløse

borgere en betydelig variation i, hvilke årsager, der bliver angivet som

den eller de væsentligste årsager, der ligger bag deres hjemløshedssituati-

on, og denne variation er nogenlunde ens på tværs af hjemløse borgere

uden indvandrerbaggrund og hjemløse indvandrere og efterkommere. På

tværs af de tre grupper er der en forholdsvis stor andel, for hvem en psy-

kisk sygdom, stofmisbrug og økonomiske vanskeligheder bliver angivet

som væsentligste årsager til deres hjemløshedssituation. Endvidere er der

også en stor andel, navnlig blandt efterkommerne, hvor manglen på en

egnet bolig eller botilbud bliver angivet som grunden til hjemløshed.

TABEL 9.10

Årsager til hjemløsheden, særskilt for indvandrerbaggrund. Procent og antal.

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom*

Skilsmisse*

Økonomiske vanskeligheder

Gæld til det offentlige*

Gæld til private*

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Udsættelse af bolig

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud*

Kunne ikke længere bo hos familie/venner*

Nervøsitet ved at bo alene

Ludomani

I alt, antal

Ikke indvandrer Indvandrer Efterkommer I alt

3.669

531

347 4.547

Anm.: Internt bortfald: 1.595. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

Dog er der imidlertid også nogle forskelle, hvad angår, hvilke hjem-

løshedsårsager der nævnes som de væsentligste mellem de tre grupper.

30 pct. af de hjemløse borgere uden indvandrerbaggrund angiver alko-

holmisbrug som værende en væsentlig årsag til deres hjemløshed mod 13

pct. blandt indvandrerne og 8 pct. blandt efterkommerne. Derimod er

det 29 pct. af de hjemløse borgere med indvandrerbaggrund, der angiver

skilsmisse som en væsentlig årsag mod 15 pct. i gruppen uden indvan-

130

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

drerbaggrund og 9 pct. i gruppen af efterkommere. Endvidere kan det

bemærkes, at det er mere end hver femte efterkommer, 22 pct., for hvem

løsladelse fra fængsel nævnes som en væsentlig årsag til deres hjem-

løshedssituation mod 7 pct. i både gruppen uden og med indvandrerbag-

grund.

Ser vi dernæst i tabel 9.11 nærmere på, hvilke sociale indsatser,

de hjemløse borgere modtager, er det, uagtet baggrund, en nogenlunde

ens andel, mellem 30-33 pct., der har en støttekontaktperson (SKP), bo-

støtte eller lignende. Derimod er det 21 pct. af de hjemløse efterkomme-

re, der har et tilsyn fra Kriminalforsorgen mod en væsentlig mindre andel

blandt gruppen af hjemløse uden indvandrerbaggrund og indvandrerne.

TABEL 9.11

Sociale indsatser, særskilt for indvandrerbaggrund. Procent og antal.

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug*

Behandling, stofmisbrug*

Bostøtte, SKP e.l.

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering*

Uddannelse/undervisning*

Handeplan hos kommunen*

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud

Ingen øvrige tilbud

I alt, antal

Ikke indvandrer

3.637

Indvandrer Efterkommer

548

341

I alt

4.526

Anm.: Internt bortfald: 1.516. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

Det er en lidt højere andel blandt de hjemløse indvandrere eller efter-

kommere, der har en kommunal handleplan end i gruppen uden indvan-

drerbaggrund. Ligeledes er det en lidt højere andel blandt indvandrere og

efterkommere, der er skrevet op til en boligløsning. Det hænger forment-

lig sammen med den højere andel, der hverken har en psykisk sygdom

eller misbrugsproblemer, blandt de hjemløse indvandrere og efterkom-

mere, da det muligvis er ’lettere’ at udarbejde en handleplan for disse

grupper, ligesom der kan være færre barrierer for at opskrive borgere

uden misbrug eller psykisk sygdom til en boligløsning.

Ser vi nærmere på, hvor stor en del af de hjemløse borgere, der

er i psykiatrisk behandling eller i behandling for et stof- eller alkoholmis-

brug, er andelen i psykiatrisk behandling højest, 27 pct., blandt indvan-

drerne efterfulgt af gruppen af hjemløse uden indvandrerbaggrund og

131

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

efterkommerne. Omvendt er andelen i stof- eller alkoholmisbrugsbe-

handling størst blandt gruppen af hjemløse uden indvandrerbaggrund,

mens den er nogenlunde ens for indvandrere og efterkommere. Dette

hænger sandsynligvis sammen med, at der er en betydelig højere andel af

hjemløse borgere uden indvandrerbaggrund, der har et alkoholmisbrug,

ligesom at andelen med et misbrug af hårde stoffer er højere blandt dem

uden indvandrerbaggrund end blandt gruppen af indvandrere og efter-

kommere. Sammenholder vi andelen af hjemløse borgere, der er i mis-

brugsbehandling blandt dem, der er angivet at have et misbrugsproblem,

er det 35 pct. af gruppen uden indvandrerbaggrund med et stofmis-

brugsproblem, der er i stofmisbrugsbehandling mod 33 pct. blandt ind-

vandrerne og 31 pct. af efterkommerne (ikke vist). I forhold til andelen

af hjemløse borgere med en psykisk sygdom, som er i psykiatrisk be-

handling, er der betydelig forskel, afhængigt af, om den hjemløse har

indvandrerbaggrund eller ej. 60 pct. af indvandrere med en psykisk syg-

dom er i psykiatrisk behandling, mens andelen er 49 pct. blandt efter-

kommerne og 44 pct. i gruppen af hjemløse uden indvandrerbaggrund

(ikke vist).

HJEMLØSE MIGRANTER UDEN FAST OPHOLD I DANMARK

Siden kortlægningen i 2011 har vi særskilt registreret gruppen af hjemløse

migranter uden fast ophold i landet, idet der i personskemaet har været

mulighed for at anføre, hvorvidt personen befinder sig i Danmark uden

fast ophold. Her er der foretaget en ændring i personskemaet, idet der nu

spørges om hjemløse uden fast ophold frem for fast/legalt ophold, da

det har været vanskeligt for de sociale tilbud at tage stilling til, hvorvidt

hjemløse migranter opholder sig legalt i landet, herunder navnlig migran-

ter fra andre EU-lande.

I tælleugen blev der i alt registreret 125 hjemløse migranter uden

fast ophold i landet. Det svarer til, at ca. 2 pct. af alle de personer, der er

blevet registreret i kortlægningen, er migranter uden fast ophold i Dan-

mark. Som vi også har påpeget i metodekapitlet, er der imidlertid en be-

tydelig usikkerhed forbundet med registreringen af hjemløse migranter

uden fast ophold. Det skyldes for det første, at personer uden fast op-

hold ikke kan benytte en række offentlige tilbud, og derfor ikke bliver

registreret på disse. For det andet har vi ikke mulighed for at gennemføre

132

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

kontrollen for dobbelttællinger på tilsvarende måde som for personer

med fast ophold, da de hjemløse migranter uden fast ophold generelt

ikke har CPR-numre. Med disse usikkerhedselementer in mente, skal an-

tallet af migranter uden fast ophold, der er registreret som hjemløse i

tælleugen, med andre ord ikke opfattes som en egentlig optælling for

denne gruppe, men alene give et billede af de hjemløse migranter, der

blev registreret i forbindelse med denne kortlægning.

I 2011 blev der registreret 107 hjemløse migranter uden fast op-

hold, mens tallet i 2013 var nede på 73, men grundet usikkerheden for-

bundet med opgørelsen af denne gruppe af hjemløse, samt ændringen i

ordlyden ved denne tælling, er tallene på tværs af de tre seneste kortlæg-

ninger således ikke sammenlignelige.

TABEL 9.12

Hjemløse migranter uden fast ophold fordelt efter hjemløshedssituation. Antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, antal

125

Ser vi på, i hvilken hjemløshedssituation, migranterne uden fast ophold

er blevet registreret, fremgår det i tabel 9.12, at hovedparten, henholdsvis

53 og 32 personer i denne gruppe af hjemløse, overnatter på gaden eller

på natvarmestuer. Derudover opholder 20 hjemløse uden fast ophold sig

hos familie og venner, mens 7 står over for en snarlig løsladelse. Det kan

endvidere nævnes, at hovedparten af de hjemløse uden fast ophold

kommer fra EU-lande eller det øvrige Europa, mens en mindre del

kommer fra Afrika (ikke vist).

I tabel 9.13 ser vi, at langt størstedelen af de hjemløse migranter

uden fast ophold, der er registreret i kortlægningen, befinder i hoved-

stadsområdet. 50 hjemløse migranter uden fast ophold befinder sig på

Frederiksberg, mens 43 opholder sig i København og 20 i de køben-

havnske omegnskommuner. Derimod er der kun blevet registreret 3

133

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

hjemløse i denne gruppe i Aarhus, 4 i Aalborg og 5 i de øvrige provins-

byer.

TABEL 9.13

Hjemløse migranter uden fast/legalt ophold fordelt efter byområde. Antal.

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, antal

125

Fordelt på aldersgrupper fremgår det i tabel 9.14, at langt de fleste hjem-

løse uden fast ophold, svarende til 79 personer, er i alderen 30-49 år. 22

hjemløse i denne gruppe er unge mellem 18 og 29 år, mens 16 er 50 år

eller derover.

TABEL 9.14

Hjemløse migranter uden fast/legalt ophold fordelt efter aldersgruppe. Antal.

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

I alt, antal

117

En yderligere opgørelse viser, at blandt dem uden fast ophold, er der er

registreret 117 mænd og 7 kvinder. Der er ikke registreret børn under 18

år i gruppen af hjemløse uden fast ophold.

Hvad angår de væsentligste årsager til, at denne gruppe af perso-

ner befinder sig i en hjemløshedssituation, viser tabel 9.15, at det primært

er nogle enkelte årsager, der er gennemgående. 60 hjemløse uden fast

ophold angiver, at en væsentlig årsag til, at de befinder sig i hjemløshed,

skyldes økonomiske vanskeligheder, mens 17 angiver psykisk sygdom og

15 alkoholmisbrug som værende væsentlige årsager til deres situation.

134

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Samtidig er det også værd at bemærke, at for 56 personer skal årsagen

findes i andre end de på forhånd listede forhold. Her har hovedparten

anført arbejdsløshed, herunder mangel på arbejds- og opholdstilladelse,

samt fattigdom som væsentlige årsager til deres hjemløshedssituation.

TABEL 9.15

Hjemløse migranter uden fast/legalt ophold fordelt efter årsag til deres hjemløs-

hed. Antal.

Psykisk sygdom

Stofmisbrug

Alkoholmisbrug

Fysisk/somatisk sygdom

Skilsmisse/samlivsophør

Økonomiske vanskeligheder

Gæld til det offentlige

Gæld til private

Blevet løsladt fra fængsel

Udskrevet fra hospital/behandling

Nervøsitet ved at bo alene

Udsættelse af bolig

Mangel på egnet bolig eller botilbud

Kunne ikke længere bo hos familie/venner

Ludomani

Andet

I alt

Anm.: Internt bortfald: 1.

I alt, antal

124

SAMMENFATNING

Det er ca. 4 ud af 5 af de hjemløse borgere, der har dansk baggrund, her-

af indregnet en gruppe på ca. 400 personer med grønlandsk baggrund.

Den sidste femtedel af de hjemløse borgere har anden baggrund end

dansk – 12 pct. er indvandrere, mens 7 pct. er efterkommere. Andelen

med indvandrerbaggrund blandt de hjemløse er højest i storbyerne, mens

den er væsentligt lavere i de øvrige bykommuner og i landkommunerne.

De hjemløse borgere med anden nationalitet end dansk fordeler

sig på en bred vifte af nationaliteter, både fra de andre nordiske lande,

EU-lande, Mellemøsten og Afrika.

Selvom næsten halvdelen af de hjemløse indvandrere har en

psykisk sygdom, er den samlede andel med psykisk sygdom og/eller

misbrug lavere blandt både indvandrere og efterkommere end blandt

dem med dansk baggrund. Det kan hænge sammen med, at personer

135

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

med indvandrerbaggrund i højere grad bliver hjemløse af andre grunde,

herunder at denne gruppe muligvis bliver hårdere ramt af boligmanglen i

de store byer. Ligeledes er der særligt blandt indvandrerne en større an-

del, der er blevet hjemløse på grund af skilsmisse.

At profilen blandt de hjemløse indvandrere og efterkommere er

lidt anderledes, end blandt dem med dansk baggrund, kommer også til

udtryk ved, at lidt flere blandt de hjemløse indvandrere og efterkommere

faktisk har en kommunal handleplan og er skrevet op til en boligløsning.

Det kan være tegn på, at gruppen har mindre komplekse støttebehov end

gruppen af hjemløse med dansk baggrund.

I opgørelserne er fraregnet hjemløse migranter uden fast ophold

i landet, og denne gruppe er i stedet opgjort separat, da kontrollen for

dobbelttællinger er mere usikker i denne gruppe, der ikke har et CPR-

nummer. I alt er der registreret 125 hjemløse migranter uden fast ophold

i denne kortlægning.

136

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 10

FAKTORER BAG HJEMLØSHED

I dette kapitel afdækker vi, hvilke faktorer der ligger bag, at de borgere,

der blev registreret som hjemløse i tælleugen, befinder sig i en hjem-

løshedssituation. Vi gennemgår, hvilke årsager der nævnes som de væ-

sentlige for at befinde sig i hjemløshed. Dernæst ser vi nærmere på grup-

pen af funktionelt hjemløse, det vil sige borgere, der har en bolig, men

ikke kan benytte den som følge af psykiske og/eller sociale problemer.

Som nævnt i kapitel 3 har det for første gang i forbindelse med denne

kortlægning været muligt at anføre i personskemaet, hvorvidt den hjem-

løse borger er veteran/tidligere udsendt. Afslutningsvist belyser vi grup-

pen af hjemløse veteraner og ser på fordelinger i forhold til hjemløsheds-

situation og alder samt en række øvrige væsentlige forhold.

SAMSPIL MELLEM INDIVIDUELLE OG STRUKTURELLE

FORHOLD

Hjemløshed opstår ofte i et samspil mellem individuelle sårbarheder,

som fx psykisk sygdom og misbrugsproblemer, og samfundsmæssige

forhold som fx boligmangel eller arbejdsløshed (Fitzpatrick, 2005). Soci-

alt udsatte borgere med psykosociale sårbarheder vil typisk være i højere

risiko for at blive ramt af langvarig eksklusion fra arbejdsmarkedet og af

137

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

boligmangel. Ligeledes har socialt udsatte borgere en større risiko for at

blive sat ud af boligen (Høst m.fl., 2012). Således skal hjemløsheden også

ses som en del af et bredere billede af den sociale marginalisering og eks-

klusion, som socialt udsatte borgere ofte oplever på forskellige livsdi-

mensioner, som dårligt helbred, arbejdsløshed, mangel på socialt netværk

og en ustabil boligsituation, og hvor samfundsmæssige forhold som fx

boligmangel kan forstærke og forværre den sociale marginalisering, som

de udsatte borgere oplever i deres liv.

For en del hjemløse borgere går et marginaliseringsforløb langt

tilbage i livet, herunder til barndommen og ungdommen. Nogle vil have

oplevet omsorgssvigt i barndommen, og for mange er en psykisk sygdom

brudt ud i ungdomsårene eller det tidlige voksenliv, eventuelt ledsaget af

misbrugsproblemer. En nylig registerbaseret undersøgelse af unge her-

bergsbrugere viste, at cirka halvdelen af de unge herbergsbrugere kom-

mer fra det, der kan kaldes udsatte familier. Den anden halvdel kommer

derimod ikke fra familier, der kan karakteriseres som udsatte, men disse

unge er typisk tidligt i ungdomslivet blevet ramt af psykisk sygdom og

for en dels vedkommende af misbrugsproblemer (Benjaminsen, 2015).

Hændelser senere i voksenlivet kan også medvirke til en social

marginalisering. For eksempel kan en skilsmisse være en medvirkende

årsag, og forskellige faktorer kan spille sammen, fx hvis et samlivsbrud

ledsages af accelererende misbrugsproblemer.

Kendetegnende er således, at der ofte er tale om komplekse

problemstillinger bag hjemløsheden for den enkelte borger, men hvilke

faktorer, der i særlig grad har været medvirkende, og samspillet mellem

de individuelle og de samfundsmæssige forhold, kan variere fra person til

person.

DE VÆSENTLIGSTE ÅRSAGER TIL HJEMLØSHEDEN

Med henblik på at afdække, hvilke faktorer der har været de primære be-

væggrunde til, at borgeren befinder sig i en hjemløshedssituation, har det

i personskemaet været muligt at angive, hvilke årsager svarpersonen an-

ser som de væsentligste til, at borgeren er hjemløs.

I personskemaet har det været muligt at vælge mellem et antal på

forhånd definerede kategorier, samt at angive yderligere årsager i en åben

svarkategori. De definerede kategorier omfatter både individuelle årsager,

138

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

som fx psykisk sygdom, misbrug og skilsmisse, og årsager af mere struk-

turel karakter, som fx mangel på egnet bolig eller botilbud. Fordelingerne

på disse årsagskategorier afdækker ikke de årsagssammenhænge, der kan

ligge bag den enkelte borgers hjemløshedssituation, men derimod giver

fordelingerne en indikation af, hvilke årsager der vurderes som værende

af væsentlig betydning for borgerens hjemløshedssituation. Der skal dog

her tages højde for, at hovedparten af de udfyldte personskemaer, er ud-

fyldt af personalet i de sociale tilbud/ansatte i myndighederne.

TABEL 10.1

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for køn. Procent og antal.

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom

Skilsmisse*

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige*

Gæld til private*

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Udsættelse af bolig

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud

Kunne ikke længere bo hos familie/venner*

Nervøsitet ved at bo alene*

Ludomani*

I alt, antal

Mand

4.202

Kvinde

1.170

I alt

5.372

Anm.: Internt bortfald: 670. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

I tabel 10.1 er opgjort de væsentligste grunde til hjemløshed, særskilt for

mænd og kvinder. I tabel 10.2-tabel 10.4 ser vi på andelen af borgere for,

hvem det angives, at psykisk sygdom, alkohol- eller stofmisbrug, fysisk

sygdom samt skilsmisse er væsentlige årsager til hjemløsheden, fordelt

efter henholdsvis hjemløshedssituation, byområder og aldersgrupper.

Som det fremgår af tabellerne vurderes psykisk sygdom, stof- og alko-

holmisbrug som de væsentligste årsager til hjemløsheden for en stor an-

del af borgerne. For 36 pct. er psykisk sygdom angivet som væsentligste

årsag, og som det ses i tabel 10.1, er andelen højest blandt de hjemløse

kvinder. At denne årsag er angivet som væsentlig for 36 pct., betyder, at

andelen er en smule større i 2015 end ved kortlægningen i 2013, hvor 31

pct. angav dette som årsag. Inden for de enkelte hjemløshedssituationer

afspejler denne stigning sig i, at der siden 2013 er en betydelig større del

139

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

af gadesoverne, brugerne af natvarmestuerne samt hjemløse under Kri-

minalforsorgen og i udslusningstilbud, der vurderer psykisk sygdom som

en væsentlig årsag. Andelen er højest blandt de hjemløse, der overnatter

på gaden, hvor 44 pct. angiver psykisk sygdom som væsentlig årsag. På

tværs af byområder kommer stigningen til udtryk i alle byområder på nær

i Aarhus, hvor andelen er faldet en smule. Dog er det fordelt på byområ-

der stadig i Aarhus, at andelen er højest, idet 40 pct. angiver at være

hjemløse som følge af en psykisk sygdom. Og dette samsvarer med, at

andelen af hjemløse borgere med en psykisk sygdom er højest i Aarhus

sammenlignet med de øvrige byområder. Modsat er psykisk sygdom i

Odense blot angivet som en væsentlig årsag for 25 pct. af de hjemløse

borgere, selvom denne andel er betydeligt højere end i 2011. Også på

Frederiksberg, er denne andelen er steget. 36 pct. angiver i 2015 psykisk

sygdom som en væsentlig årsag, hvilket er 14 procentpoint højere end i

2011. Inden for samtlige aldersgrupper er der i 2015 en større andel af de

hjemløse borgere, for hvem det er angivet, at en psykisk sygdom er en

væsentlig årsag.

Med hensyn til stofmisbrug er dette angivet som en væsentlig år-

sag for 31 pct. af de hjemløse borgere, og her er andelen med 32 pct.

højest blandt de hjemløse mænd mod 27 pct. blandt de hjemløse kvinder,

jf. tabel. 10.1. Andelen er relativt jævnt fordelt på hjemløshedssituatio-

nerne, på nær hvad angår borgerne, der overnatter på hotel eller lignende,

idet andelen her ligger på 14 pct. På tværs af byområderne er der ikke de

store forskelle. Derimod er der en betydelig større andel af de yngre

hjemløse, der angiver et stofmisbrug som årsag til deres hjemløshedssitu-

ation, hvilket alt andet lige skal ses i lyset af, at andelen med et stofmis-

brug også er højere blandt disse aldersgrupper. Modsat denne forskel på

tværs af aldersgrupper er andelen, for hvem alkoholmisbrug vurderes

som en væsentlig årsag, højest blandt de ældste hjemløse. For 25 pct. af

alle hjemløse borgere betragtes alkoholmisbrug som en væsentlig årsag til

deres situation. Dog gælder det inden for de enkelte aldersgrupper kun

for 7 pct. af de 18-24-årige og 13 pct. af de 25-29-årige, hvorimod ande-

len er oppe på henholdsvis 41 pct. og 34 pct. blandt de 50-59-årige og

for de hjemløse borgere på 60 år eller derover.

Fysisk sygdom angives som en væsentlig årsag til hjemløsheden

for blot 4 pct. af borgerne, og andelen er en smule højere blandt de æld-

ste aldersgrupper.

140

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Skilsmisse er angivet som en væsentlig årsag for 16 pct. af bor-

gerne, og denne er med 23 pct. en del højere blandt de hjemløse borgere

i udslusningsboliger. Andelen med 20 pct. er endvidere lidt mere udtalt

blandt de hjemløse kvinder mod 14 pct. blandt de hjemløse mænd. For-

delt på aldersgrupper er andelen højest blandt de 30-39-årige, hvor 20

pct. angiver at befinde sig i en hjemløshedssituation som følge af en

skilsmisse. Endvidere skal det bemærkes, at mens det er 7 pct. af de

hjemløse borgere i alderen 18-24 år, hvor dette angives som årsag, er an-

delen af borgere i hjemløshed med skilsmisse som årsag blandt de 25-29-

årige allerede oppe på 13 pct.

TABEL 10.2

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent

og antal.

Psykisk

sygdom*

Stof-

misbrug*

Alkohol- Fysisk/somatisk

misbrug*

sygdom* Skilsmisse*

I alt,

antal

541

303

1.936

101

1.658

146

131

287

215

5.391

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 651. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

TABEL 10.3

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for byområder (hjemkommune). Pro-

cent og antal.

Psykisk

sygdom*

Stof-

misbrug*

Alkohol- Fysisk/somatisk

misbrug*

sygdom

Skils-

misse*

I alt,

antal

1.380

199

1.137

568

158

231

1.183

535

5.391

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige. bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.: Internt bortfald: 651. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

141

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 10.4

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

Psykisk

sygdom

Stof-

misbrug*

Alkohol-

misbrug*

Fysisk/somatisk

sygdom*

Skilsmisse*

I alt,

antal

1.039

724

1.124

1.292

844

264

5.287

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 755. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

I tabel 10.5-10.7 ses, i hvilket omfang økonomiske vanskeligheder, gæld

til det offentlige, udsætte af boligen, mangel på egnet bolig eller botilbud

angives som væsentlige årsager til hjemløsheden. Endvidere har det i

personskemaet i forbindelse med denne kortlægning også været muligt at

anføre gæld til private som en væsentlig årsag til borgerens hjemløsheds-

situation, og denne faktor er ligeledes opgjort i tabellerne.

Som det fremgår af tabellerne anses økonomiske vanskeligheder

som en væsentlig årsag til hjemløsheden for 33 pct. af borgerne. Når vi

ser på de enkelte hjemløshedssituationer, er andelen højest blandt bru-

gerne på natvarmestuer, hvor 41 pct. angiver denne årsag som væsentlig,

hvorimod det blot er 18 pct. af de borgere, der står over for en snarlig

udskrivelse fra hospitalet, uden en boligløsning er fundet. I byområderne

er andelen der angiver økonomiske vanskeligheder som en væsentlig år-

sag særlig høj, med 39 pct., i de øvrige bykommuner, mens denne andel

er lavest i Odense og på Frederiksberg med henholdsvis 23 pct. og 27

pct. Fordelt på de forskellige aldersgrupper er andelen lidt højere blandt

de unge med 38 pct. blandt både de 18-24-årige og de 25-29-årige. Sam-

menholder vi dette med de unges indkomstgrundlag, så vi i kapitel 5, at

hovedparten af de hjemløse unge, henholdsvis 78 pct. af de 18-24-årige

og 75 pct. af de 25-29-årige, er kontanthjælpsmodtagere.

Når vi opgør andelen med økonomiske vanskeligheder, som år-

sag særskilt for gruppen af kontanthjælpsmodtagere, er det på tværs af

aldersgrupperne 34 pct., der angiver at have økonomiske vanskeligheder

som årsag mod 22 pct. blandt dem, der ikke er på kontanthjælp. Denne

forskel er i høj grad drevet af, at der netop blandt de 25-29-årige er en

stor forskel mellem de to grupper med henholdsvis 38 pct. blandt kon-

142

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

tanthjælpsmodtagerne i gruppen af unge mellem 25-29 år og 26 pct.

blandt de unge, der ikke er på kontanthjælp (ikke vist).

Gæld er ligeledes en økonomisk faktor, det har været muligt at

angive som en væsentlig årsag, og her sondrer vi som nævnt mellem gæld

til det offentlige og gæld til private, hvor sidstnævnte dækker over gæld

til fx banker og andre kreditorer, ligesom gæld til privatpersoner, herun-

der gæld relateret til misbrug, er dækket af denne kategori. For 10 pct. er

gæld til det offentlige angivet som en væsentlig årsag til hjemløsheden,

mens det tilsvarende er 9 pct., hvad angår gæld til private, og for begge

gældskategorier er der en større andel mænd end kvinder, der angiver

disse årsager som væsentlige for deres hjemløshedssituation. Disse ande-

le er nogenlunde ensartet fordelt på tværs af hjemløshedssituationer, by-

områder og aldersgrupper. Dog kan det påpeges, at andelen med gæld af

den ene eller anden karakter, som væsentlig årsag til hjemløshed, er sær-

ligt lav blandt borgere på hospitaler, hvilket er det samme billede vi så

vedrørende de økonomiske vanskeligheder af mere generelt karakter.

Dette er dermed et udtryk for, at gruppen af borgere, der er registreret

i ”hospital”-kategorien, ikke i samme omfang befinder sig i hjemløshed

som følge af økonomiske problemer. Derimod så vi i tabel 10.2, at psy-

kisk sygdom betragtes som en helt central bevæggrund til, at hovedpar-

ten af borgerne i denne hjemløshedssituation befinder sig i hjemløshed.

For 19 pct. af de hjemløse borgere angives udsættelse af boligen

som en væsentlig årsag til deres situation. Dermed er andelen faldet en

smule siden kortlægningen i 2013, hvor andelen var på 22 pct. og nede

på samme niveau som i 2011 og 2009. Der er en lidt mindre andel på

Frederiksberg, i Aalborg, og i landkommunerne som angiver udsættelse

som en væsentlig årsag. I forlængelse heraf kan det nævnes, at der for

hjemløse borgere på Frederiksberg generelt set er en mindre andel, for

hvem økonomiske vanskeligheder og gæld i det hele taget anses som væ-

sentlige årsager til borgernes hjemløshedssituation.

Manglen på en egnet bolig eller botilbud kan således dække over

en mangel på almindelige boliger, såvel som en mangel på bestemte typer

af botilbud, som fx socialpsykiatriske bosteder. Det er i alt 20 pct. der

angiver mangel på en egnet bolig eller botilbud som en væsentlig årsag til

hjemløsheden. Her er andelen en smule højere blandt borgere i udslus-

ningstilbud og blandt herbergsbrugerne. På tværs af byområderne er der

betydelig variation i, hvor stor en del af borgerne, der angiver at mangel

på en egnet bolig eller botilbud er en væsentlig årsag. I København er

143

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

andelen oppe på 25 pct., mens det er 23 pct. på Frederiksberg og 28 pct.

i Aalborg. Derimod er andelen på 13 pct. i Odense. Opgjort på de enkel-

te aldersgrupper er det særligt blandt de 18-24-årige, hvor mangel på en

egnet bolig eller botilbud er en væsentlig årsag til hjemløsheden. At det

særligt er blandt de hjemløse unge, at denne årsag er angivet, kan ses i

relation til deres indkomstgrundlag, hvor hovedparten som nævnt er på

kontanthjælp, hvilket kan besværliggøre muligheden for at finde en bolig,

der modsvarer betalingsevnen blandt de hjemløse unge.

TABEL 10.5

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent

og antal.

Økonomiske

vanske- Gæld til det

ligheder* offentlige*

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalfor-

sorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Gæld til Udsættelse

private*

af bolig*

Mangel på egnet

bolig e.l.

botilbud*

I alt,

antal

541

303

1.936

101

1.658

146

131

287

215

5.391

Anm.: Internt bortfald: 651. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

144

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 10.6

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for byområder (hjemkommune). Pro-

cent og antal.

Økonomiske

vanske- Gæld til det

ligheder* offentlige*

Gæld til Udsættelse

private*

af bolig*

Mangel på egnet I alt,

bolig e.l. botilbud* antal

25 1.380

199

20 1.137

568

158

231

16 1.183

535

20 5.391

København

Frederiksberg

Københavns

omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykom-

muner

Landkommuner

I alt

Anm.: Internt bortfald: 651 Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

TABEL 10.7

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

Økonomiske

vanske- Gæld til det

ligheder* offentlige*

Gæld til Udsættelse af

private*

bolig*

Mangel på egnet

bolig e.l. botilbud*

I alt,

antal

1.039

724

1.124

1.292

844

264

5.287

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 755. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

I tabel 10.8-tabel 10.10 ser vi på andelen af borgere, for hvem løsladelse

fra fængsel, udskrivning fra hospital, ikke længere at kunne bo hos fami-

lie og venner samt nervøsitet ved at bo alene udgør væsentlige årsager til

deres hjemløshedssituation. Ud over gæld til private er der i denne kort-

lægning tilføjet en kategori om ludomani som en væsentlig årsag til hjem-

løshed, der ligeledes opgøres i de følgende tabeller.

8 pct. af borgerne angiver løsladelse fra fængsel som en væsent-

lig årsag til deres hjemløshed, dog med en stor kønsforskel, idet andelen

blandt de hjemløse mænd er på 10 pct. mod 1 pct. blandt de hjemløse

kvinder (tabel 10.1). Blandt dem, der overnatter hos familie og venner, er

det 12 pct. for, hvem løsladelse fra fængsel angives som en væsentlig år-

sag. Andelen er med 11 pct. højest i Aarhus, mens det i Aalborg og Kø-

145

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

benhavn er henholdsvis 5 pct. og 7 pct. Fordelt på aldersgrupper er an-

delen højest blandt de yngste aldersgrupper. Blandt de 18-39-årige er der

inden for de tre aldersgrupper henholdsvis 11 pct., for hvem løsladelse

fra fængsel er en væsentlig årsag, mens andelen falder i de ældre alders-

grupper.

For 4 pct. af de hjemløse borgere er udskrivning fra hospital el-

ler behandlingssted en væsentlig årsag til hjemløsheden, mens det blot er

2 pct., der angiver ludomani.

For 18 pct. af de hjemløse borgere er det en væsentlig årsag, at

de ikke længere kunne bo hos familie og venner. At det er knap hver

femte hjemløs, for hvem dette angives som en væsentlig årsag, afspejler

formentlig, at mange af disse borgere i første omgang forsøger at skaffe

overnatning i egen omgangskreds hos familie og venner, men at ophol-

det af den ene eller anden grund ophører, fx ved at opholdet i længden

slider på relationerne. Inden for de enkelte hjemløshedssituationer er

denne andel højest blandt herbergsbrugerne med 21 pct. (tabel 10.8),

hvilket selvfølgelig afspejler, at det for de borgere, som ikke længere kan

bo hos familie og venner, ofte er den eneste mulighed at henvende sig på

et herberg.

For 8 pct. er oplyst, at nervøsitet ved at bo alene er en væsentlig

årsag til borgernes hjemløshedssituation. Også her er andelen højest

blandt herbergsbrugerne med 10 pct., mod blot 5 pct. blandt gadesover-

ne (tabel 10.8). Fordelt på aldersgrupper er andelen der er nervøse ved at

bo alene højest blandt de hjemløse på 60 år eller derover med 11 pct.

(tabel 10.10). På tværs af byområder er der derimod ingen betydelige for-

skelle i andelen, der angiver at have dette som årsag. Ser vi på andelen,

særskilt for de hjemløse borgere, henholdsvis med og uden psykisk syg-

dom, finder vi med 11 pct. en højere andel, for hvem nervøsitet ved at

bo alene angives som en væsentlig årsag blandt hjemløse borgere med

psykisk sygdom mod 6 pct. blandt de hjemløse, der ikke angiver at have

en psykisk sygdom (ikke vist). Og navnlig blandt de funktionelt hjemløse

er denne årsag udbredt, hvor nervøsitet ved at bo alene angives som en

væsentlig årsag for 25 pct. mod blot 6 pct. blandt de hjemløse uden bolig

(ikke vist).

Vi har endvidere set på den gruppe af hjemløse borgere, som

hverken har psykisk sygdom eller misbrugsproblemer (jf. kapitel 7) for at

afdække, om årsagerne til hjemløshed i øvrigt adskiller sig for denne

gruppe. Her finder vi i gruppen uden psykisk sygdom eller misbrugspro-

146

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

blemer særligt en højere andel på 26 pct., hvor skilsmisse er angivet som

en væsentlig årsag til hjemløsheden mod 15 pct. blandt dem med psykisk

sygdom og/eller misbrugsproblemer. Der er også er en højere andel på

25 pct. i gruppen uden psykisk sygdom eller misbrug, der angiver ikke

længere at kunne bo hos familie og venner mod 17 pct. blandt dem med

psykisk sygdom og/eller misbrug (ikke vist).

TABEL 10.8

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent

og antal.

Løsladt fra

fængsel*

Kunne ikke Nervøsitet

Udskrevet

fra hospi- længere bo hos ved at bo

alene* Ludomani I alt, antal

tal* familie/Venner*

541

303

1.936

101

1.658

146

131

287

215

5.391

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 651. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

TABEL 10.9

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for byområder. Procent og antal.

Løsladt Udskrevet Kunne ikke læn-

gere bo hos

fra fra hos-

pital familie/venner*

fængsel

Nervøsitet

ved at bo

alene* Ludomani

I alt,

antal

1.380

199

1.137

568

158

231

1.183

535

5.391

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 651. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

147

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 10.10

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

Løsladt fra Udskrevet fra

fængsel*

hospital

Kunne ikke længere

bo hos

familie/venner*

Nervøsitet

ved at bo

alene

Ludomani*

I alt,

antal

1.039

724

1.124

1.292

844

264

5.287

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 755. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

ÅRSAGER OG VARIGHED

Vi har også belyst, hvordan årsagerne til borgerens hjemløshed hænger

sammen med varigheden af hjemløsheden. Tabel 10.11 viser andelen

med de forskellige årsager, afhængigt af hvor længe borgeren har været i

en hjemløshedssituation.

Særligt for dem, der har været hjemløse i længst tid, udgør psy-

kisk sygdom og misbrugsproblemer i høj grad væsentlige årsager til

hjemløsheden. Vi finder samtidig også i denne gruppe en højere andel,

hvor mangel på en egnet bolig eller et egnet botilbud udgør en væsentlig

årsag til hjemløshed. Ligeledes finder vi blandt dem, der har været hjem-

løse i længst tid, også en højere andel, hvor gæld til det offentlige udgør

en væsentlig årsag.

For dem, der fornyligt er blevet hjemløse, er der derimod en hø-

jere andel, hvor skilsmisse angives som årsag, ligesom vi også i denne

gruppe finder en højere andel, der ikke længere kunne bo hos fami-

lie/venner.

148

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 10.11

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for varighed af hjemløsheden. Procent

og antal.

0-3 mdr. 4-11 mdr.

987

1.599

1-2 år

1.068

Mere end

2 år

1.286

I alt,

procent

4.940

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom*

Skilsmisse*

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige*

Gæld til private

Løsladt fra fængsel

Udskrevet fra hospital

Udsættelse af bolig*

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud*

Kunne ikke længere bo hos familie/ venner*

Nervøsitet ved at bo alene*

Ludomani

I alt, antal

Anm.: Internt bortfald: 1.202. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

FUNKTIONELT HJEMLØSE

I personskemaet har det endvidere været muligt at angive, om borgeren

er funktionelt hjemløs, det vil sige, at vedkommende har en bolig, der af

den ene eller anden årsag ikke kan benyttes. Det være sig årsager som

psykiske og/eller sociale problemer, der fører til, at borgerne opsøger

tilbud for hjemløse frem for at opholde sig i egen bolig.

Serviceloven definerer målgruppen for § 110-boformerne som

borgere, der ikke har en bolig eller ikke kan benytte boligen på grund af

sociale problemer, fx problemer i form af angst for at opholde sig alene i

boligen, eller at boligen benyttes af andre fx venner og bekendte fra mis-

brugsmiljøet. Hermed understreges det, at nogle borgere befinder sig i

hjemløshedens grænseområde, men samtidig er der i mange tilfælde tale

om borgere, der befinder sig i en høj risiko for hjemløshed som følge af

fx en udsætte af boligen. Da den danske lovgivnings indretning tillader,

at tilbud målrettet hjemløse også er åbne for funktionelt hjemløse, er

denne gruppe således også opgjort i kortlægningen.

Det er 6 pct. af de hjemløse borgere, der kan betegnes som

funktionelt hjemløse, idet de har en bolig, som de ikke benytter. Andelen

149

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

af funktionelt hjemløse har været faldende siden 2009, hvor knap hver

tiende blev registreret som funktionelt hjemløs.

TABEL 10.12

Hjemløse borgere fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen bolig)

eller ej. Særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Funktionelt hjemløs Ikke funktionelt hjemløs I alt, procent

100

I alt, antal

543

290

1.981

108

1.739

132

134

296

253

5.560

Anm.: Internt bortfald: 482. P = 0,000.

Fordelt på de enkelte hjemløshedssituationer fremgår det i tabel 10.12, at

andelen af funktionelt hjemløse med 16 pct. er højest blandt de borgere,

der står over for en snarlig udskrivning fra et hospital. Gruppen af hjem-

løse, der overnatter på natvarmestuer, har den næststørste andel af funk-

tionelt hjemløse, idet 10 pct. i denne gruppe har en bolig, de ikke kan

benytte. Tilsvarende er det 6 pct. af herbergsbrugerne og 5 pct. af gade-

soverne.

Fordelt på byområder (tabel 10.13) ses det, at andelen af funkti-

onelt hjemløse er nogenlunde ens på tværs af storbyerne, mens den er

væsentligt højere i de mellemstore og mindre kommuner. Dette afspejler

formentlig, at andelen af hjemløse pr. indbygger generelt set er højere i

storbyerne. Det betyder med andre ord, at i storbyerne, hvor boligsitua-

tionen er særligt presset med en massiv boligmangel, vil sandsynligheden

for, at borgere med psykiske og/eller sociale problemer har en bolig alt

andet lige være mindre end i de mindre kommuner, hvorved antallet af

funktionelt hjemløse, som andel af den samlede gruppe af hjemløse, til-

svarende vil være lavere i storbyerne end i de mindre kommuner.

150

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

TABEL 10.13

Hjemløse borgere fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen bolig)

eller ej. Særskilt for byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Funktionelt hjemløs Ikke funktionelt hjemløs I alt procent

100

I alt, antal

1.371

213

1.239

589

161

223

1.214

550

5.560

Anm.: Internt bortfald: 482. P = 0,000.

I tabel 10.14 ses, at andelen af funktionelt hjemløse er højest blandt de

ældre aldersgrupper, hvor henholdsvis 9 pct. og 10 pct. af de hjemløse,

har en bolig, de ikke kan opholde sig i. Tilsvarende er det kun 3 pct.

blandt de 18-24-årige og 4 pct. blandt de 25-29-årige. Endvidere er ande-

len med 9 pct. blandt de hjemløse kvinder en smule højere end for mæn-

denes vedkommende, hvor 5 pct. er angivet at være funktionelt hjemløse

(ikke vist).

TABEL 10.14

Hjemløse borgere fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen bolig)

eller ej. Særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Funktionelt hjemløs

Ikke funktionelt hjemløs

I alt, procent

100

I alt, antal

1.072

742

1.175

1.320

887

279

5.475

Anm.: Internt bortfald: 567. P = 0,000.

Psykisk sygdom og misbrugsproblemer er mere udtalte blandt gruppen af

funktionelt hjemløse sammenlignet med hjemløse uden bolig. 69 pct. af

de funktionelt hjemløse er angivet at have en psykisk sygdom, mens det

gælder 47 pct. af de hjemløse borgere uden bolig. Tilsvarende har 70 pct.

af de funktionelt hjemløse et misbrugsproblem, og her er andelen blot en

smule lavere, 65 pct., blandt gruppen af hjemløse, der ikke har en bolig

151

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

(ikke vist). Med andre ord kendertegner de samme psykosociale pro-

blemstillinger således gruppen af funktionelt hjemløse som blandt grup-

pen uden bolig og endda i lidt mere udtalt omfang blandt gruppen med

bolig. Det må tages som et udtryk for, at de funktionelt hjemløses situa-

tion i lighed med hjemløsegruppen uden bolig handler om andet end blot

en boligløsning, men ligeledes om psykiske og sociale problemer, der er

med til at fastholde dem i hjemløsheden.

HJEMLØSE VETERANER

Som noget nyt har der i indeværende kortlægning været tilføjet et

spørgsmål i personskemaet, der har til formål at afdække om den hjemlø-

se borger er veteran/tidligere udsendt fra det danske for-

svar/Beredskabsstyrelsen. Vi har tilføjet dette spørgsmål, da der fra en

række andre lande er erfaringer for, at der er en del krigsveteraner blandt

de hjemløse borgere, og som er relateret til psykosociale eftervirkninger

efter traumer og lignende.

1 pct. af borgerne, der blev registreret som hjemløse i tælleugen,

er veteraner. Det svarer til 68 personer, hvoraf de 67 er mænd, og 1 er

kvinde.

Opgjort i forhold til deres varighed har godt og vel halvdelen af

veteranerne været hjemløse i mere end 1 år, og i alt har 22 pct. været

hjemløse i mere end to år (ikke vist).

I tabel 10.15 er opgjort andelen af veteraner, fordelt på de enkel-

te hjemløshedssituationer. Som det fremgår af tabellen befinder hoved-

parten, 35 pct., af de hjemløse veteraner sig på herberger og forsorgs-

hjem, mens 19 pct. overnatter hos familie og venner. Sammenlignet med

gruppen af øvrige hjemløse er det således en væsentlig mindre andel, der

befinder sig i denne hjemløshedssituation. Derimod er det 9 pct. af de

hjemløse veteraner, der overnatter på hotel, vandrerhjem eller lignende,

hvilket til sammenligning blot er 2 pct. af de øvrige hjemløse.

En del af de hjemløse veteraner opholder sig på veteran-

hjem/soldaterhjem/i rekreationsboliger, samt i kolonihavehuse eller i

campingvogne. Der er også en lille gruppe af veteraner som er gadesove-

re, heriblandt enkelte, der opholder sig i skove.

152

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

2 pct. af de hjemløse veteraner er registeret som brugere af nat-

varmestuer og 2 pct. skal inden for kort tid udskrives fra et hospital eller

behandlingstilbud, uden der er fundet en boligløsning.

TABEL 10.15

Hjemløshedssituation blandt veteraner og ikke-veteraner. Særskilt for hjem-

løshedssituation. Procent og antal.

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.: Internt bortfald: 716. P = 0,000.

Veteran

100 (68)

Ikke veteran

100 (5.258)

I alt, antal

505

274

1.948

104

1.660

136

122

271

233

5.326

Fordelt på byområder ser vi i tabel 10.16, at det blot er en mindre andel

af de hjemløse veteraner, henholdsvis 9 pct. og 1 pct., der befinder sig i

København og på Frederiksberg, mod 25 pct. og 3 pct. blandt de øvrige

hjemløse.

TABEL 10.16

Fordeling på byområder (hjemkommuner) for veteraner og ikke-veteraner. Pro-

cent og antal.

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.: Internt bortfald: 716. P = 0,004.

Veteran

100 (68)

Ikke veteran

100 (5.258)

I alt, antal

1.317

164

1.195

583

152

215

1.175

525

5.326

Andelen er derimod betydeligt højere i de københavnske omegnskom-

muner, hvor knap hver tredje hjemløs veteran opholder sig. 6 pct. af de

153

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

hjemløse veteraner befinder i henholdsvis Aarhus og Odense, mens det

tilsvarende er 10 pct. i Aalborg og 37 pct. i de øvrige byområder.

Ser vi på, hvordan de hjemløse veteraner fordeler sig på alders-

grupper fremgår det i tabel 10.17, at 79 pct. af de hjemløse veteraner er i

alderen 30-49 år, hvor de 40-49-årige alene udgør 51 pct. Derimod er der

således blot en mindre andel af de hjemløse veteraner, som er helt unge

eller i alderen 50 år eller derover.

TABEL 10.17

Aldersfordeling blandt veteraner og ikke-veteraner. Procent og antal.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.: Internt bortfald: 798. P = 0,000.

Veteran

100 (65)

Ikke veteran

100 (5.258)

I alt, antal

1.051

718

1.113

1.252

847

263

5.326

Vender vi afslutningsvist blikket mod de hjemløse veteraners helbred og

misbrug, ser vi i tabel 10.18, at fysisk og psykisk sygdom, såvel som mis-

brug, i betydelig grad er udbredt blandt denne gruppe af hjemløse, og at

de på flere områder adskiller sig i forhold til den øvrige gruppe af hjem-

løse borgere.

30 pct. af de hjemløse veteraner har en fysisk sygdom, hvilket er

flere end blandt de øvrige hjemløse. Særligt er det hele 86 pct. af de

hjemløse veteraner, der har en psykisk sygdom, hvilket er en væsentligt

større andel end blandt den øvrige gruppe af hjemløse, hvor andelen

med psykisk sygdom udgør 47 pct.

Misbrugsproblemer er endvidere udbredt blandt de hjemløse ve-

teraner, selvom det er i en lidt mindre udtalt grad sammenlignet med den

øvrige gruppe af hjemløse. I alt har 56 pct. af de hjemløse veteraner

mindst ét af de i tabellen definerede misbrug, og med 27 pct. udgør al-

kohol det rusmiddel, som den største andel misbruger.

Hele 52 pct. af de hjemløse veteraner har både en psykisk syg-

dom og et misbrug, og dette er dermed en markant højere andel end

blandt de øvrige hjemløse, hvor 28 pct. er psykisk syge misbrugere. Til-

svarende udgør andelen af hjemløse veteraner uden hverken psykisk syg-

154

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

dom eller misbrug blot 10 pct. mod 19 pct. blandt gruppen af øvrige

hjemløse (ikke vist).

TABEL 10.18

Hjemløse borgere med fysisk og psykisk sygdom og/eller misbrug, særskilt for

om borgeren er veteran eller ej. Procent og antal.

Fysisk sygdom

Psykisk sygdom*

Alkohol

Hash/khat*

Narkotika

Medicin

Mindst 1 af de 4 kategorier

I substitutionsbehandling

Psykisk syge misbrugere*

Uden misbrug og psykisk sygdom

Veteran

Ikke veteran

I alt, procent

I alt, antal

4.401

4.225

4.479

3.731

Anm.: Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

At psykisk sygdom er udtalt blandt gruppen af hjemløse veteraner,

kommer ligeledes til udtryk ved, at for 67 pct. af veteranerne er psykisk

sygdom en væsentlig årsag til deres hjemløshedssituation. Dette er en

markant større andel end blandt de øvrige hjemløse, hvor andelen udgør

36 pct. I den forbindelse skal det endvidere nævnes, at der for flere af

veteranerne er angivet, at PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) er

en væsentlig årsag til, at de befinder sig i hjemløshed. En opgørelse af de

sociale indsatser (ikke vist) viser, at det er 44 pct. af de hjemløse vetera-

ner, der er i psykiatrisk behandling mod 22 pct. blandt de øvrige hjemlø-

se. Ligeledes er det for knap hver fjerde hjemløse veteran, 23 pct., angi-

vet, at skilsmisse er en væsentlig årsag til deres situation, hvilket også er

en del højere sammenlignet med den øvrige gruppe af hjemløse, hvor

andelen er på 16 pct. (ikke vist).

SAMMENFATNING

Hjemløsheden opstår i et samspil mellem samfundsmæssige forhold,

som fx boligmangel og individuelle forhold, som fx psykosociale pro-

blemer, misbrug, skilsmisse og lignende. Samtidig spiller også velfærdssy-

stemets udformning og funktion ind gennem de sociale indsatser, hvilket

særligt er i fokus i det efterfølgende kapitel.

155

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

I kortlægningen er afdækket, hvilke grunde der for den enkelte

hjemløse borger anses for at være de væsentligste årsager til hjemløshed.

Psykisk sygdom og misbrugsproblemer er væsentlige årsager for en bety-

delig del, ligesom der også er en del, for hvem skilsmisse nævnes som en

væsentlig årsag.

Der er også en stor del af de hjemløse borgere, for hvem øko-

nomiske vanskeligheder, gæld til både det offentlige og til private, udsæt-

telse af boligen, og manglen på en passende bolig er væsentlige årsager til

hjemløsheden.

Der er også en del personer, der befinder sig i hjemløshedens

grænseland ved at være funktionelt hjemløse. Det vil sige, at de har en

bolig, som de ikke kan benytte, enten på grund af psykosociale forhold,

eller fx at andre personer benytter boligen, og at borgeren i stedet over-

natter på tilbud for hjemløse. Det gælder for 6 pct. af de personer, vi har

registreret i kortlægningen, med en lidt højere andel i de ældre alders-

grupper.

Endelig har vi i denne kortlægning haft fokus på nye veje ind i

hjemløshed, hvor vi har afdækket, i hvilket omfang også hjemløse vete-

raner, det vil sige borgere, der har været udstationeret i udlandet i mili-

tært øjemed, er at finde blandt de hjemløse borgere. Her viser det sig, at

der er registreret 68 hjemløse veteraner blandt de hjemløse borgere, hvor

hovedparten er i aldersgruppen mellem 40 og 49 år.

156

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 11

SOCIALE INDSATSER

I dette afsluttende kapitel belyser vi, hvilke sociale indsatser de hjemløse

borgere er tilknyttet. Vi ser fx på, hvor mange der modtager behand-

lingsmæssige indsatser som psykiatrisk behandling og misbrugsbehand-

ling, om borgeren har en bostøttemedarbejder eller SKP og om borgeren

er skrevet op til en bolig. Vi ser også på, om borgeren har en kommunal

handleplan.

BEHOV FOR EN HELHEDSORIENTERET INDSATS

Mange hjemløse borgere har komplekse støttebehov knyttet til en psy-

kisk sygdom, misbrugsproblemer eller andre sociale forhold, som langva-

rig eksklusion fra arbejdsmarkedet. En del har et svagt socialt netværk og

har også brug for hjælp til at opbygge sociale relationer, herunder også

genetablere kontakten til familien. Ligeledes er der ofte et behov for at

indgå i meningsfulde aktiviteter i hverdagen, herunder også aktiviteter,

der kan være netværksstyrkende. Det betyder, at der er behov for en hel-

hedsorienteret indsats, der både tager hånd om boligsituationen, og som

giver den fornødne hjælp og støtte til, at borgeren kan fastholde boligen,

og fungere i hverdagen.

157

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Når socialt udsatte borgere befinder sig i en hjemløshedssituati-

on, vil de ofte have brug for kommunens hjælp til at skaffe en ny bolig,

typisk gennem kommunal boliganvisning. Her kan mangel på boliger til

anvisning, og ikke mindst mangel på boliger med en tilstrækkelig lav hus-

leje til, at den kan betales af borgere med lav indkomst (fx kontanthjælp)

være en afgørende barriere for, at borgeren kan komme i bolig, hvilket

kan medvirke til, at hjemløsheden bliver af længerevarende karakter.

Ligeledes vil mange socialt udsatte borgere have brug for en be-

tydelig social støtte for at kunne komme i bolig igen og for at fastholde

den. Her viser erfaringerne fra Hjemløsestrategien, at de fleste hjemløse

borgere kan komme i egen bolig, forudsat at de får en forholdsvis inten-

siv social støtte (Rambøll og SFI, 2013). Særligt de evidensbaserede bo-

støttemetoder som Assertive Community Treatment (ACT) og Intensiv

Case Management (ICM) er velegnede metoder til at støtte hjemløse

borgere i at komme i egen bolig (Coldwell & Bendner, 2007; Nelson

m.fl., 2007). Disse indsatser er samtidig ofte nødvendige for at støtte op

om brugen af andre indsatser, som borgeren har behov for, fx psykiatrisk

behandling, misbrugsbehandling eller at deltage i aktivitets- og samværs-

tilbud. Endelig kan der være hjemløse borgere, der har så komplekse

psykosociale støttebehov, at de har behov for et socialpsykiatrisk botil-

bud.

SOCIALE INDSATSER FORDELT PÅ KØN OG ALDER

I personskemaet indgår der spørgsmål om, hvorvidt borgeren deltager i

en række forskellige indsatser: psykiatrisk behandling, alkoholbehandling,

stofmisbrugsbehandling, en bostøttemedarbejder eller en støttekontakt-

person (SKP), om borgeren er i tilsyn fra Kriminalforsorgen, er i aktive-

ring eller modtager uddannelse. Der indgår også spørgsmål om, hvorvidt

borgeren har en kommunal handleplan, eller er opskrevet til en bolig,

hvor der skelnes mellem egen bolig (fx i en boligforening eller gennem

kommunal anvisning) eller i et botilbud, som fx på en § 107 eller 108

boform (serviceloven). Tabel 11.1 opgør andelen tilknyttet de forskellige

indsatser, for henholdsvis mænd og kvinder, og for hele gruppen af

hjemløse borgere. I de følgende tabeller ser vi derefter på fordelingerne

inden for de forskellige aldersgrupper, hjemløshedssituationer, og byom-

råder.

158

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Det er i alt 22 pct., der modtager psykiatrisk behandling, herun-

der 28 pct. blandt kvinderne og 20 pct. blandt mændene. Det er således

flere hjemløse kvinder end mænd, der modtager psykiatrisk behandling,

hvilket samsvarer med, at der også er en højere andel af kvinder, der har

en psykisk sygdom (jf. kapitel 7). Hvis vi opgør andelen, der modtager

psykiatrisk behandling, særskilt for de, der har en psykisk sygdom, finder

vi, at 46 pct. af dem, der har en psykisk sygdom, modtager psykiatrisk

behandling herfor (ikke vist).

I alt er der 9 pct., der modtager alkoholbehandling, og 18 pct.

modtager behandling for stofmisbrug, det er cirka samme niveau for bå-

de mænd og kvinder. Blandt dem, der har et alkoholmisbrug, er det 25

pct., der modtager alkoholbehandling, mens det er 53 pct. af dem, der

har et misbrug af hårde stoffer, der modtager behandling for stofmisbrug

(ikke vist).

TABEL 11.1

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for

køn. Procent og antal.

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug

Behandling, stofmisbrug

Bostøtte, SKP eller lign.*

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering

Uddannelse/undervisning*

Kommunal handleplan

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud

Ingen øvrige tilbud*

I alt, antal

Mand

4.083

Kvinde

1.123

I alt

5.206

Anm.: Internt bortfald: 836. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

Som det tidligere er fremgået, har en stor del af de hjemløse borgere en

psykisk sygdom eller et misbrug, og for en betydelig andel angives psy-

kisk sygdom og misbrug at være væsentlige årsager til hjemløsheden. At

en betydelig del af disse ikke er i behandling indikerer, at det psykiatriske

behandlingssystem og misbrugsbehandlingssystemerne ikke i tilstrækkelig

grad er i stand til at imødekomme disse borgeres komplekse støttebehov.

Her viser erfaringerne fra både udenlandsk forskning og fra den danske

hjemløsestrategi, at evidensbaserede, højintensive støttemetoder som

Assertive Community Treatment (ACT) eller Intensive Case Manage-

159

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

ment (ICM) er velegnede metoder til disse målgrupper, herunder navnlig

til psykisk syge misbrugere, og borgere med svære misbrugsproblemer i

øvrigt. Erfaringerne viser, at når borgeren tilbydes disse indsatser sam-

men med en boligløsning, er en stor del i stand til at komme ud af hjem-

løshed og undgå tilbagefald.

Som det fremgår af tabellen (11.1), er det imidlertid kun 30 pct.

af de hjemløse borgere, der har en bostøttemedarbejder eller en støtte-

kontaktperson tilknyttet, og det er kun 31 pct., der er skrevet op til en

bolig, heraf 26 pct. til egen bolig og 5 pct. til et botilbud. Endvidere er

det kun 24 pct., for hvem det er angivet, at borgeren har en kommunal

handleplan. Der skal her tages et forbehold for, at der kan være tilfælde,

hvor de sociale tilbud, som har udfyldt skemaerne, ikke har haft kend-

skab til, om borgeren har en handleplan. Her skal det samtidig anføres, at

nogenlunde samme andel med en handleplan blev fundet for de hjemlø-

se borgere, der blev monitoreret gennem Hjemløsestrategiens indsatser

(Rambøll og SFI, 2013). Også i en nylig brugerundersøgelse blandt bor-

gere med ophold på § 110 boformerne blev andelen med en handleplan

opgjort til 23 pct. (Benjaminsen m.fl., 2015). Det kan også iagttages, at

andelen, der er skrevet op til en bolig, har en bostøttemedarbejder eller

SKP tilknyttet, og som har en handleplan, har været på nogenlunde

samme relativt lave niveau ved samtlige af de gennemførte kortlægninger

af hjemløshed siden 2007.

Det er 9 pct. af de hjemløse borgere, der er under tilsyn af Kri-

minalforsorgen. Det er 12 pct., der er i aktiveringsforløb eller lignende,

og 5 pct., der deltager i forskellige former for uddannelse og undervis-

ning. Endvidere kan det anføres, at det er 18 pct. af de hjemløse borgere,

der oplyses ikke at modtage nogen af de indsatser, der er specificeret i

personskemaet.

Da netop en bolig og social støtte er helt afgørende forudsæt-

ninger for, at hjemløse borgere kan komme ud af hjemløshed, er det sær-

ligt problematisk, at det er forholdsvis lav en andel, der er skrevet op til

en bolig, eller som har en bostøtte/SKP tilknyttet. Det er også en udfor-

dring, at det kun er en fjerdedel af de hjemløse borgere, der er angivet at

have en kommunal handleplan, da handleplanen skal være med til, at

borgeren modtager den nødvendige hjælp og støtte. Det viser, at der er

et betydeligt potentiale for, at øge dækningsgraden med fx de intensive

bostøttemetoder, som ACT og ICM, samt at sikre, at hjemløse borgere

tilbydes en passende bolig.

160

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

I tabel 11.2 og 11.3 er opgjort andelen, der modtager de forskel-

lige former for indsatser, inden for de enkelte aldersgrupper. Der er en

lidt mindre andel blandt de ældre hjemløse, der modtager psykiatrisk be-

handling og misbrugsbehandling, mens andelen, der har en social bostøt-

te/SKP, er nogenlunde ens på tværs af aldersgrupperne. En forholdsvis

stor del af de hjemløse unge er under tilsyn fra Kriminalforsorgen med

15 pct. blandt de 18-24-årige og 17 pct. blandt de 25-29-årige.

TABEL 11.2

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for

aldersgrupper. Procent og antal.

Psykiatrisk

behandling*

Behandling, Behandling,

stofmis- Bostøtte,

alkoholmis-

brug* SKP e.l.*

brug*

Tilsyn fra

kriminal-

forsorgen*

I alt, antal

1.032

720

1.078

1.246

818

254

5.216

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

Anm.:

Internt bortfald: 894. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

TABEL 11.3

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for

aldersgrupper. Procent og antal.

Aktive- Uddannel- Kommunal Opskrevet Opskrevet

til botil- Ingen øvri-

til egen

handle-

ring/reval se/under

bud* ge tilbud*

bolig

plan*

visning*

idering*

I alt,

antal

1.032

720

1.078

1.246

818

254

5.216

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

Anm.:

Internt bortfald: 894. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

Den forholdsvis lave andel, der har en kommunal handleplan, en bostøt-

te eller er skrevet op til en bolig eller et botilbud genfindes på tværs af

alle aldersgrupper.

Særligt blandt de ældre hjemløse er der endnu færre, end i de øv-

rige aldersgrupper, der har en kommunal handleplan, mens lidt flere af

161

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

de ældre hjemløse er skrevet op til et botilbud. Der er også en højere an-

del af de ældre hjemløse, der ikke modtager nogen af de tilbud, der er

anført i personskemaet.

SOCIALE INDSATSER OG HJEMLØSHEDSSITUATION

I tabel 11.4 og 11.5 er andelen med de forskellige sociale indsatser op-

gjort for borgere i de forskellige hjemløshedssituationer. Blandt gadeso-

verne er andelen med en bostøtte/SKP ikke væsentligt lavere end i de

øvrige hjemløshedssituationer, hvilket kan være udtryk for, at en del af

gadesoverne har en støttekontaktperson. Derimod er andelen med en

kommunal handleplan, og andelen, der er skrevet op til en boligløsning,

væsentligt lavere blandt gadesoverne end i de øvrige grupper. Det tyder

på, at væsentlige dele af indsatsen, og særligt de indsatser, der kan hjælpe

den hjemløse borger ud af hjemløshed, har svært ved at nå de gadehjem-

løse.

TABEL 11.4

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent og antal.

Psykiatrisk Behandling, Behandling,

behand-

alkohol-

stofmis-

ling*

misbrug*

brug*

Tilsyn fra

Bostøtte, Kriminal-

SKP, e.l.* forsorgen* I alt, antal

507

259

1.863

1.650

147

136

283

201

5.216

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

Anm.:

Internt bortfald: 826. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

For borgerne, der opholder sig på herberger, finder vi en lidt højere an-

del, der har en bostøtte/SKP, en kommunal handleplan og er skrevet op

til en bolig, end gennemsnittet. For eksempel er det 32 pct. af herbergs-

brugerne, der har en handleplan, og 42 pct., der er skrevet op til en bolig-

løsning. Tallene tyder stadig på, at der er betydelige udfordringer med at

162

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

tilbyde de hjemløse borgere en passende boligløsning efter et ophold på

herberg.

Særligt i gruppen, der overnatter midlertidigt hos familie og ven-

ner, finder vi en lavere andel med både en bostøtte/SKP, en handleplan,

og som er skrevet op til en bolig. Det tyder på, at særligt gruppen af

hjemløse borgere, der overnatter hos familie og venner har en sporadisk

tilknytning til det sociale hjælpesystem.

Endelig er det påfaldende, at kun 26 pct. af dem, der står foran

en løsladelse fra fængsel uden en boligløsning, er skrevet op til en bolig,

mens det ligeledes blot er 33 pct. af dem, der står foran en udskrivning

fra et hospital eller behandlingssted, som er skrevet op til en bolig. Det

indikerer, at der fortsat er betydelige udfordringer med at skaffe boliger

til afsonere, der løslades, og til personer med psykisk sygdom eller mis-

brug, der udskrives efter hospitalsophold eller øvrige behandlingsforløb.

Det er kritiske overgangssituationer, hvor både en boligløsning og social

støtte spiller en væsentlig rolle for fx at undgå tilbagefald i kriminalitet

eller genindlæggelse.

TABEL 11.5

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for

hjemløshedssituation. Procent og antal.

Aktive- Uddannelse/ Kommu- Opskrevet Opskrevet Ingen

ring/revali

undervis- nal han-

til egen

til øvrige

dering*

ning* deplan*

bolig* botibud* tilbud*

I alt,

antal

507

259

1.863

1.650

147

136

283

201

5.216

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

Anm.:

Internt bortfald: 826. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

163

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

SOCIALE INDSATSER OG BYOMRÅDE

I tabel 11.6 og 11.7 er opgjort andelen, der modtager de forskellige ind-

satser, fordelt på byområder. Der er en vis variation mellem byerne, uden

der er et markant mønster.

TABEL 11.6

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for

byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

Psykiatrisk Behandling,

behand-

alkohol- Behandling,

ling*

misbrug* stofmisbrug*

Bostøtte,

SKP e.l.*

Tilsyn fra

Kriminal-

forsorgen*

I alt,

antal

1.339

182

1.111

557

150

215

1.134

528

5.216

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, procent

Anm.:

Internt bortfald: 826. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

TABEL 11.7

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for

byområder (hjemkommuner). Procent og antal.

Uddannel-

Aktive-

nel- Kommunal Opskrevet

til egen

handle-

ring/revali se/under

bolig*

plan*

dering* visning*

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Bykommuner

Landkommuner

I alt, procent

Anm.:

Botilbud

Ingen

øvrige

tilbud*

I alt,

antal

1.339

182

1.111

557

150

215

1.134

528

5.216

Internt bortfald: 826. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

Særligt andelen med en bostøtte/SKP er forholdsvis ensartet på tværs af

byområderne med den laveste andel i Københavns omegn med 25 pct.

Omvendt er det samtidig i Københavns omegn, at flest er skrevet op til

en bolig med 40 pct. Det er i landkommunerne, at færrest er skrevet op

164

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

til en bolig med kun 19 pct., efterfulgt af de øvrige bykommuner med 26

pct.

Det kan være tegn på, at kun relativt få af de mindre og mellem-

store kommuner har været med i Hjemløsestrategiens indsatser, hvor

Housing First-strategien var et bærende princip med fokus på væsentlig-

heden af at etablere passende boligløsninger med tilhørende social støtte.

Omvendt er det også væsentligt at påpege, at det i storbyerne fortsat er

under halvdelen af de hjemløse borgere, der er skrevet op til en bolig.

I Aalborg er der ret få, der har en kommunal handleplan, med

kun 14 pct., ligesom der også er ret få, der er i psykiatrisk behandling

eller misbrugsbehandling. Omvendt er andelen med en bostøtte/SKP på

samme niveau som landsgennemsnittet, og der er lidt flere, der er skrevet

op til en bolig. Også i Odense er andelen med en kommunal handleplan

lav med kun 15 pct.

SOCIALE INDSATSER OG VARIGHEDEN AF HJEMLØSHEDEN

Endelig har vi set på sammenhængen mellem de indsatser, borgeren

modtager, og varigheden af hjemløsheden.

TABEL 11.8

Andelen af hjemløse borgere, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for

varigheden af hjemløsheden. Procent og antal.

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug

Behandling, stofmisbrug*

Bostøtte/SKP

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering*

Uddannelse/undervisning*

Handeplan hos kommunen*

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud*

Ingen øvrige tilbud

I alt, antal

0-3 mdr.

945

4-11 mdr.

1.541

1-2 år Mere end 2 år

1.037

1.255

I alt

4.778

Anm.: Internt bortfald: 1264. Med *) er angivet signifikante sammenhænge, p < 0,05.

Der er ikke nogen stor forskel på andelen, der modtager de forskellige

indsatser, afhængigt af hvor længe borgeren har været hjemløs. Dog er

der en lidt højere andel, der modtager behandling for stofmisbrug blandt

165

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

dem, der har været hjemløse i mere end 2 år, hvilket også afspejler en

højere andel med stofmisbrug i denne gruppe. Omvendt er der færre, der

modtager psykiatrisk behandling, blandt dem, der har været hjemløse

længst, hvilket kan være tegn på, at borgere med særligt komplekse støt-

tebehov ’falder ud’ af det psykiatriske system. Det skal også tages i be-

tragtning, at det kan være vanskeligt at følge et regelmæssigt behandlings-

forløb for borgere, der igennem lang tid befinder sig i en hjemløshedssi-

tuation.

Lidt flere blandt dem, der har været hjemløse i 2 år og derover,

er skrevet op til et botilbud, hvilket afspejler flere med komplekse støtte-

behov i denne gruppe, men omvendt er der lidt færre i samme gruppe,

der er skrevet op til egen bolig. Det viser, at den generelt høje andel, der

ikke er skrevet op til en bolig, ikke skyldes, at dem, der fornyligt er blevet

hjemløse, endnu ikke er blevet skrevet op til bolig, da den manglende

opskrivning således også gør sig gældende, selvom borgeren har været

hjemløs i lang tid. Ligeledes gælder også, at andelen med en handleplan

er lige lav, uanset varigheden af hjemløsheden. Det er tegn på, at der ge-

nerelt er betydelige udfordringer med at få etableret en samlet indsats og

løsning for borgeren, også selvom der er gået lang tid, siden borgeren

blev hjemløs.

SAMMENFATNING

Det er ca. en femtedel af de hjemløse borgere, der er i psykiatrisk be-

handling og lidt under en tredjedel, der er tilknyttet enten alkohol- eller

stofmisbrugsbehandling. Det tyder på, at der blandt de hjemløse borgere

med psykisk sygdom og misbrugsproblemer er en betydelig del, der ikke

er tilknyttet de respektive behandlingssystemer. Det gælder ikke mindst

blandt de psykisk syge misbrugere, hvor det er en velkendt problematik,

at denne gruppe ofte har svært ved at få tilstrækkelig støtte og hjælp i

enten psykiatrien eller misbrugsbehandlingssystemet.

Det er kun er en tredjedel af de hjemløse borgere, der har en bo-

støttemedarbejder eller en støttekontaktperson tilknyttet. Her viser

forskningen på området generelt, at en intensiv social og praktisk støtte i

hverdagen som oftest er en forudsætning for at kunne komme i egen

bolig og fastholde den og for at kunne understøtte borgerens brug af

relevante øvrige behandlingstilbud.

166

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Ligeledes er kun en tredjedel af de hjemløse borgere skrevet op

til en boligløsning, heraf hovedparten til egen bolig og en mindre gruppe

til et botilbud. Set i lyset af, at både den internationale forskning på om-

rådet, og at erfaringerne fra den danske Hjemløsestrategi viser, at det er

vigtigt, at der hurtigt etableres en permanent boligløsning for den hjem-

løse borger, er det problematisk, at der ikke i tilstrækkelig grad tages

hånd om at sikre en boligløsning for borgeren.

Den betydelige mangel på boliger med en lav husleje, navnlig i

storbyerne, udgør i den forbindelse en væsentlig barriere for at skaffe

boliger til målgruppen. Ligeledes er det en udfordring, at kun en fjerdedel

af de hjemløse borgere har en kommunal handleplan, der ellers skal bi-

drage til at etablere en helhedsorienteret løsning på borgerens situation.

167

BILAG

BILAG 1

KORTLÆGNING AF HJEMLØSHED I DANMARK

169

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2015

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd gennemfører i uge 6 (2.-8. februar 2015) en

kortlægning af hjemløshed i Danmark for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold. Kortlægningen foregår på samme måde som tilsvarende kortlægninger i 2007-2013 og sker

for at kunne følge udviklingen i antallet af hjemløse borgere og derved give et bedre grundlag for

udviklingen af indsatsen for hjemløse borgere.

Kortlægningen foregår ved, at alle myndigheder, sociale tilbud og behandlingssteder, der er i berøring

med hjemløse, udfylder ét skema for hver person, de har kontakt med eller har kendskab til er hjemløs i

uge 6. Der er vedlagt såkaldte personskemaer, hvor vi beder jer udfylde

ét personskema for hver

hjemløs person.

På side 4 i dette følgebrev findes en definition af hjemløshed samt en række situationer, som hjemløse

kan befinde sig i. Situationerne genfindes i personskemaets spørgsmål 3.

Vi beder jer bemærke, at også personer, der står foran en løsladelse/udskrivning fra

fængsler/hospitaler/behandlingstilbud inden for én måned, men hvor en boligløsning ikke er etableret,

samt personer, der overnatter hos familie/venner midlertidigt og uden kontrakt, indgår i definitionen.

I de kommunale forvaltninger vil vi bede modtagerne af dette brev organisere, at personskemaerne

udfyldes af sagsbehandlere/socialrådgivere/opsøgende medarbejdere mv., som er i kontakt med og/eller

har kendskab til hjemløse personer, og at skemaerne samles ind og returneres samlet i den vedlagte

svarkuvert.

I de kommunale og private/frivillige sociale tilbud samt behandlingssteder vil vi bede lederen af

tilbuddet om at organisere, at skemaerne udfyldes af alle organisationens/tilbuddets afdelinger/enheder,

og at skemaerne samles ind og returneres.

Vi beder den ansvarlige person om at omdele en kopi af dette følgebrev, herunder definitionen af

hjemløshed, til de medarbejdere, der deltager i udfyldelsen af personskemaer.

Der er desuden vedlagt et

organisationsskema,

hvor vi beder den ansvarlige person påføre, hvor

mange personskemaer der samlet indsendes fra pågældende myndighed/tilbud. Vi beder jer også i

organisationsskemaet anføre, hvis der indsendes skemaer samlet fra flere enheder (fx ved

koordinering).

Vi beder jer om at bemærke, at der i personskemaet er tilføjet et spørgsmål (spørgsmål 12) om,

hvorvidt personen er veteran, dvs. tidligere har været udsendt (til udlandet) af det danske forsvar eller

Beredskabsstyrelsen. Der er ligeledes foretaget mindre ændringer i personskemaets spørgsmål 8, 9 og

16, hvor der blandt andet er tilføjet kategorier om ’gæld til private’ og ’ludomani’ blandt årsager til

hjemløsheden. Vi beder om, at I orienterer jer i det aktuelle skema inden udfyldelsen.

170

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Vi vil også gerne vide, hvis I ikke har kontakt til eller kendskab til

hjemløse personer

Vi sender dette brev til mange aktører for at afdække det fulde omfang af hjemløshed i Danmark.

Derfor er det vigtigt, at også de, som ikke har kendskab til hjemløse personer, indsender

organisationsskemaet til os og anfører, hvis I ikke har haft kontakt med/kendskab til hjemløse personer

i uge 6.

Uge 6 er tælleuge

Undersøgelsen måler hjemløsheden i uge 6 (2.-8. februar 2015). Spørgsmålene gælder forhold i denne

uge, hvor intet andet er angivet.

Vi vil bede om oplysninger om samtlige personer, som er

hjemløse i uge 6, og som I er i kontakt med/kender til

Det er vigtigt, at I indsender ét skema for hver person, I har kontakt med og/eller kendskab til. Vi beder

også om skemaer for børn og unge, som er hjemløse, herunder børn, der opholder sig sammen med

deres hjemløse forældre.

Personskemaer og organisationsskema vedlagt

Der er vedlagt et antal personskemaer, der består af én dobbeltside per person. Vi vil bede jer notere

myndigheden/organisationen/tilbuddets navn og adresse på hvert af de returnerede personskemaer, evt.

ved brug af label/stempel. I organisationsskemaet bedes I påføre, hvor mange personskemaer der i alt

er indsendt, det vil sige, hvor mange personer som I samlet har kendskab til/kontakt med, der er

hjemløse i uge 6.

Vi beder personalet udfylde skemaerne

Personskemaet er beregnet til, at socialrådgivere mv. i kommunerne og personalet i organisa-

tioner/tilbud udfylder skemaet. Der er mulighed for at udfylde skemaet både med eller uden

tilstedeværelsen af brugerne. Vi beder personalet om at foretage et skøn over, om det er

hensigtsmæssigt, at brugeren inddrages i udfyldelsen af skemaet ud fra brugerens situation. Vi beder

om, at oplysningerne fra kommunerne er baseret på konkret kendskab til personerne frem for fx

generelle lister/folkeregisteroplysninger over adresseløse personer, da sådanne lister erfaringsmæssigt

også dækker over andre grupper end hjemløse.

Vi beder om personnumre og initialer for at kunne undgå

dobbelttælling

Vi beder om personernes personnumre for at kunne vide, om der er indsendt skemaer om samme

person fra forskellige tilbud, myndigheder eller organisationer og således kunne kontrollere for

dobbelttælling.

Hvis I ikke kender/har adgang til hele personnummeret, beder vi jer udfylde de oplysninger, I har, fx

fødselsdag, måned og år. Vi beder jer også udfylde personens initialer (første bogstav i første fornavn

og første bogstav i sidste efternavn) for at kunne foretage kontrol for dobbelttælling. Vi beder således

også om initialer i det tilfælde, hvor det fulde personnummer er oplyst for at kunne kontrollere for

dobbelttælling, hvis personen er registreret uden fuldt personnummer af et andet tilbud.

171

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Eksempel på initialer:

Anne-Marie Bech-Petersen har initialerne AP. Jens Erik Andersen har initialerne JEA.

Hvis personen er hjemmehørende (har folkeregisteradresse) i en anden kommune, end hvor

registreringen sker, beder vi jer anføre dette i rubrikken på side 1 i personskemaet.

Vi beder om, at der også indsendes skemaer for personer uden fast ophold i Danmark, såfremt personen

befinder sig i én af de otte hjemløshedssituationer. Her beder vi jer sætte kryds i kategorien ’Har ikke

fast ophold’ i spørgsmål 8. For personer, som ikke har et CPR-nummer, beder vi jer oplyse om initialer

og fødselsdato i det omfang, det er muligt.

Tilladelse fra Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen

SFI har tilladelse til at gennemføre undersøgelsen fra henholdsvis Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen i

henhold til Persondataloven og Sundhedsloven (for hospitaler og behandlingstilbud).

I forhold til politiets medvirken i kortlægningen gør vi særligt opmærksom på, at politiet ikke må

benytte politimyndighed til at bede om udlevering af CPR-nummer i forbindelse med kortlægningen.

Angiv de oplysninger, I har – selvom de ikke er fuldstændige

Der indgår i skemaet en række baggrundsoplysninger, som er vigtige for, at vi bedre kan forstå, hvad

der kendetegner den situation, som de hjemløse befinder sig i. Vi beder jer give de informationer, I har,

også selvom I ikke har mulighed for at besvare alle spørgsmål.

Anonymitet

I analyser og rapporter vil det ikke være muligt at identificere personer og enkelttilbud. Vi

understreger, at undersøgelsen er omfattet af fortrolighed for både de personer, der indberettes og de

sociale tilbud, lokale myndigheder mv., der indsender skemaerne.

Hvis skemaet slipper op – kopier nye eller kontakt SFI

Det er vanskeligt for os at beregne, hvor mange personskemaer I har brug for. Vi beder jer derfor

kopiere nye skemaer (dobbeltsidet) efter behov eller rekvirere flere skemaer ved at kontakte SFI.

Send spørgeskemaer retur i den medsendte svarkuvert

Når personspørgeskemaer og organisationsskemaet er udfyldt, sendes de retur i den vedlagte

frankerede svarkuvert. Skemaerne må indsendes med almindelig post. Vi beder om, at skemaer

afleveres til den ansvarlige person inden for myndigheden/tilbuddet/organisationen, og at alle skemaer

fra samme enhed sendes samlet retur. Hvis I har brug for flere svarkuverter, kan I kontakte SFI. Hvis

egne kuverter benyttes, bedes anvendt mærket: ”Hjemløshedsundersøgelsen US-4746”.

På grund af en sammenlægning af SFI-Survey med den tilsvarende surveyenhed på Danmarks Statistik,

sendes svarkuverterne denne gang til Danmarks Statistik, hvor den nye enhed DST Survey forestår den

praktiske del af indsamlingen af spørgeskemaerne. Dette har ikke betydning for behandling af data, der

efterfølgende foretages af SFI. Oplysningerne er stadig fortrolige og må kun anvendes af SFI.

172

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

SEND SVARKUVERTEN RETUR

SENEST

FREDAG DEN 27.

FEBRUAR.

Spørgsmål besvares af SFI:

Heidi Hesselberg Lauritzen, telefon 3348 0882, [email protected]

Lars Benjaminsen, telefon 3348 0910, [email protected]

På forhånd tak for jeres medvirken.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

173

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Definition af hjemløshed

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse,

men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt

hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den

kommende nat.

Desuden registreres personer, som befinder sig under kriminalforsorgen, psykiatriske hospitaler og

behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere eller lignende tilbud, hvis der er tale om personer, der skal

løslades eller udskrives inden for den næste måned uden at have en bolig til rådighed, og uden at der er

iværksat en boligløsning forud for løsladelsen/udskrivningen.

Nedenfor følger de situationer, der registreres i kortlægningen af hjemløshed i Danmark. Disse

situationer genfindes i personskemaets spørgsmål 3, der beskriver personens bosituation i uge 6.

Tabel 1: Situationer, der registreres i personskemaet

Kategori Situation

Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som

sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l.

Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning

Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem

Personen opholder sig på hotel, vandrehjem e.l. pga. hjemløshed

Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte

Personen bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. uden permanent kontrakt

Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for én måned, og der er IKKE

iværksat en boligløsning forud for løsladelsen.

Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en

behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for én måned, og der er IKKE

iværksat en boligløsning forud for udskrivningen.

Campingvogne, kolonihavehuse o.l:

Hvis personen overnatter i en campingvogn, kolonihavehus e.l.

pga. hjemløshed, beder vi jer anføre dette under kategorien andet i personskemaets spørgsmål 3.

Udslusningsboliger (kategori 6):

Her medregnes personer i udslusningsboliger under § 110, samt

lignende kortere varende tilbud. Personer i visiterede tilbud under servicelovens § 107 og § 108 regnes

IKKE som hjemløse.

Løsladelse/udskrivning (kategori 7 og 8):

Såfremt der i situation 7 og 8 løslades/udskrives fra

fængsler/hospitaler/behandlingsinstitutioner til en situation, som er beskrevet under situation 1-5,

udfyldes et personskema for pågældende person.

Kvindekrisecentrene:

Kvindekrisecentre uden for København indgår ikke i kortlægningen. På

kvindekrisecentrene i København beder vi personalet foretage en vurdering af, om personen er

indskrevet pga. vold i familien, og om personen har en bolig. Der udfyldes ikke skemaer for personer,

der er indskrevet pga. vold i familien, og som har en bolig.

Funktionelt hjemløse:

Også såkaldte ’funktionelt hjemløse’ (personer, som har egen bolig, de ikke

kan benytte pga. sociale eller psykiske problemer) regnes som hjemløse,

såfremt

personen overnatter

174

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

på gaden eller på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer o.l. i uge 6. I personskemaet registreres det

samtidig, at personen har egen bolig (spørgsmål 11).

Personer uden fast ophold:

Der udfyldes også personskemaer for personer uden fast ophold, og som

befinder sig i én af de otte hjemløshedssituationer. Her beder vi jer anføre i personskemaets spørgsmål

8, kategori 4, at personen (evt. ud fra et skøn) ikke har fast ophold. Det vil typisk være udenlandske

statsborgere, der ikke har permanent ophold, men som opholder sig kortvarigt/midlertidigt i Danmark,

og som ikke har et cpr-nummer eller et gult sygesikringskort.

BEMÆRK: Følgende personer regnes IKKE som hjemløse:

•

Personer, som bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie/pårørende.

•

Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx alternative plejehjem og

bofællesskaber).

•

Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart.

•

Unge, der ønsker at flytte hjemmefra.

•

Personer, der midlertidigt er uden bolig pga. brand e.l.

•

Personer, der opholder sig på et krisecenter pga. vold i familien.

175

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

BILAG 2

PERSONSKEMA

176

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

PERSONSKEMA

(Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2015)

Dato for udfyldelse af skemaet

dag

måned

IPNR.:

Navn på medarbejder der har udfyldt skemaet:

Navn på myndighed/tilbud hvor skemaet er udfyldt:

Telefon:

Adresse:

Kommune:

I hvilken kommune har den hjemløse borger

folkeregisteradresse (hvis anden kommune end ovenstående):

E-mail:

Label/stempel:

1. Har personen været med til at udfylde skemaet:

2. Den hjemløses initialer:

og personnummer:

dag

måned

Nej

år

4 sidste

3. Personens bosituation i uge 6, 2015 (SKAL UDFYLDES).

(Flere svar kan angives).

1. Sover på gaden, i trappeopgang, i et skur e.l.

2. Natvarmestue, værested med nødovernatning e.l.

3. Herberg, forsorgshjem

4. Hotel, vandrehjem e.l. anvendt som midlertidig løsning pga. hjemløshed

5. Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte

6. Midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt

7. Afsoner under kriminalforsorgen, skal løslades inden for én måned, og mangler boligløsning

8. Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for én måned, og mangler boligløsning

9. Andet, angiv hvilket: _______________________________________________________________

10. Ved ikke

4. Personens køn og alder

Mand

Kvinde

Alder

år

5. For børn og unge under 18 år:

Opholder personen sig på tilbuddet sammen med sin(e) forældre?

Nej

6. Har personen daglig omsorg for eller samværsret med mindreårige børn?

(Flere svar kan angives).

1. Har ingen mindreårige børn

2. Daglig omsorg

3. Delt samvær/samværsret

4. Har børn, men har ikke omsorg eller samværsret

5. Andet: _____________________________________

6. Ved ikke

VEND

177

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

7. Hvad er personens nationalitet?

Danmark

Danmark med grønlandsk baggrund

Øvrige Nordiske lande

Øvrige EU-27

Øvrige Europa (inkl. Rusland)

Mellemøsten

Afrika

(Kun ét kryds)

15. Er personen afhængig af rusmidler og i givet

fald hvilke?

(Flere typer af rusmidler kan angives)

1. Alkohol

2. Hash, khat

3. Narkotika (fx heroin, kokain, amfetamin,

ecstacy)

4. Medicin (stesolid, ketogan, rohypnol m.v.)

5. Personen er i substitutionsbehandling

6. Andet: ______________________________

7. Nej, personen er ikke afhængig af rusmidler

8. Ved ikke

Andet, angiv hvilket: __________________

Ved ikke

8. Har personen flygtninge/indvandrerbaggrund?

(Kun ét kryds)

Ikke flygtninge/indvandrerbaggrund

Første generations flygtning/indvandrer

Anden generations flygtning/indvandrer

Har ikke fast ophold i Danmark

Ved ikke

16. Hvad ser du som væsentligste årsag(er) til at

personen er hjemløs?

(Gerne flere kryds)

1. Psykisk sygdom

2. Stofmisbrug (fx heroin, hash m.v.)

3. Alkoholmisbrug

4. Fysisk/somatisk sygdom

5. Økonomiske vanskeligheder

6. Gæld til det offentlige

7. Gæld til private

8. Skilsmisse/samlivsophør

9. Blevet løsladt fra fængsel

10. Blevet udskrevet fra hospital/behandling

11. Nervøsitet ved at bo alene

12. Kunne ikke længere bo hos familie/venner

13. Udsættelse af bolig

14. Mangel på egnet bolig e.l. botilbud

15. Ludomani

16. Andet:

17. Ved ikke

____________________________

9. Modtager personen?

1. Løn

2. Dagpenge

3. Kontanthjælp

4. SU

5. Førtidspension

6. Folkepension

7. Ingen indtægt

(Gerne flere kryds)

8. Andet, hvilket: ______________________

9. Ved ikke

10. Hvor længe har personen været hjemløs?

(Kun ét kryds)

0-3 måneder

4-11 måneder

1-2 år

Over 2 år

Ved ikke

11. Har personen egen bolig, men

kan ikke opholde sig i den

(funktionelt hjemløs)?

12. Er personen veteran/har været

udsendt fra det danske forsvar

eller Beredskabsstyrelsen?

13. Har personen en psykisk

sygdom?

17. Hvilke indsatser/behandlingstilbud modtager

personen i øjeblikket?

(Gerne flere kryds)

1. Psykiatrisk behandling

2. Behandling for alkoholmisbrug

3. Behandling for stofmisbrug

4. Støtte/kontaktperson, bostøtte e.l.

5. Er i tilsyn fra kriminalforsorgen

6. Er i aktivering/revalidering

7. Er under uddannelse/modtager undervisning

8. Har en handleplan hos kommunen

9. Opskrevet til egen bolig via kommunal

boliganvisning eller almen boligorganisation

10. Opskrevet til §107/108-boform, særbolig e.l.

11. Andet: ___________________________

12. Modtager ingen tilbud

13. Ved ikke

Nej

Ved

ikke

14. Har personen en fysisk sygdom og/el. handicap?

Nej

hvilke(n):

_____________________________

Ved ikke

178

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

BILAG 3

ORGANISATIONSSKEMA

179

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

ORGANISATIONSSKEMA

(Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2015)

Navn på myndighed/tilbud:

Adresse:

Kommune:

Navn på person der har udfyldt organisationsskema:

Telefon:

E-mail:

1. Myndigheden/tilbuddets type (myndighed/tilbud, der har udfyldt dette skema):

Herberg/Forsorgshjem e.l. ................................

Værested/Varmestue .........................................

Alkohol/Stofmisbrugsbehandling .....................

Rådgivningstilbud .............................................

Hospital/Psykiatri/Skadestue ............................

Kommune ..........................................................

Jobcenter ...........................................................

Anden myndighed (politi mv.) ..........................

Andet ________________________________

2. Antal personskemaer, som er indsendt i alt:

3. Vi har IKKE haft kontakt med eller kendskab til hjemløse personer i uge 6 (sæt kryds):

4. Hvis der er indsendt skemaer fra flere enheder, angiv venligst nedenfor hvilke øvrige enheder, der

er indsendt skemaer fra:

___________________________________________________________________________

180

BILAG 4

BILAGSTABELLER – KOMMUNEVIS FORDELING

PÅ ALDERSGRUPPER

182

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

BILAGSTABEL B4.1

Hjemløse borgere fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemkommuner. Region Hovedstaden. 2015. Antal.

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

≤ 17 år

18-24 år

202

25-29 år

163

30-39 år

347

40-49 år

407

50-59 år

300

≥ 60 år

I alt

221

101

104

111

1.504

Internt bortfald

(Fortsættes)

183

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

184

BILAGSTABEL B4.1FORTSAT

Hjemløse borgere fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemkommuner. Region Hovedstaden. 2015. Antal.

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

≤ 17 år

18-24 år

459

25-29 år

358

30-39 år

671

40-49 år

723

50-59 år

512

≥ 60 år

141

I alt

2.912

Internt bortfald

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

BILAGSTABEL B4.1

Hjemløse borgere fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemkommuner. Region Sjælland. 2015. Antal.

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

≤ 17 år

18-24 år

110

25-29 år

30-39 år

121

40-49 år

177

50-59 år

106

≥ 60 år

I alt

619

Internt bortfald

185

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

186

BILAGSTABEL B4.2

Hjemløse borgere fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemkommuner. Region Syddanmark. 2015. Antal.

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

I alt

≤ 17 år

18-24 år

192

25-29 år

118

30-39 år

172

40-49 år

185

50-59 år

111

≥ 60 år

I alt

136

165

801

Internt bortfald

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

BILAGSTABEL B4.3

Hjemløse borgere fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemkommuner. Region Midtjylland. 2015. Antal.

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

I alt

≤ 17 år

18-24 år

171

327

25-29 år

125

221

30-39 år

133

249

40-49 år

104

239

50-59 år

175

≥ 60 år

I alt

178

101

114

103

661

1.324

Internt bortfald

187

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

188

BILAGSTABEL B4.4

Hjemløse borgere fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for hjemkommuner. Region Nordjylland. 2015. Antal.

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

228

347

Internt bortfald

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

BILAG 5

BILAGSTABELLER

–

FORDELING

REGISTRERINGSKOMMUNER

PÅ

189

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

190

BILAGSTABEL B5.5

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Hovedstaden. 2015. Antal.

Gaden Natvarmestue

232

183

Herberg Hotel Familie/venner

525

290

Udslusnings- Kriminalfor-

bolig

sorgen Hospital

Andet og

uoplyst

220

I alt

2015

109

229

128

182

1.590

Indbyg. i Hjemløse pr.

1.000

kommu-

I alt

2013 nen, 2015 indb., 2015

27.806

1,2

24.411

0,5

48.355

0,9

39.919

0,4

35.050

3,1

14.028

0,1

42.573

0,9

39.772

0,4

178

103.192

2,2

44.413

0,6

39.077

0,4

74.932

0,7

67.347

1,3

22.357

5,7

40.855

0,8

30.736

0,6

61.632

1,0

28.148

0,4

49.108

3,7

145

52.380

1,8

49.230

0,7

24.856

0,4

22.025

0,9

1.581

580.184

2,7

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

(Fortsættes)

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

BILAGSTABEL B5.1 FORTSAT

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Hovedstaden. 2015. Antal.

Gaden Natvarmestue

Lyngby-

Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

395

225

Udslusnings- Kriminalfor-

Herberg Hotel Familie/venner

bolig

sorgen Hospital

917

832

105

Andet og

uoplyst

414

I alt

2015

3.036

Indbyg. i Hjemløse pr.

1.000

kommu-

I alt

2013 nen, 2015 indb., 2015

2.926

54.778

55.441

37.743

42.573

15.204

1.768.125

0,3

0,7

1,4

1,5

0,1

1,7

191

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

192

BILAGSTABEL B5.2

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Sjælland. 2015. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg

204

Hotel Familie/venner

188

Udslus- Kriminal-

Andet og

ningsbolig forsorgen Hospital

uoplyst I alt 2015 I alt 2013

575

630

Indbyg. i Hjemløse pr.

kommu- 1.000 indb.,

2015

nen, 2015

35.195

0,3

48.835

0,9

60.829

1,2

69.035

0,8

48.469

0,5

59.285

0,4

27.172

0,0

43.024

0,5

81.687

0,8

32.665

0,1

33.573

0,7

85.026

1,1

77.293

1,1

21.552

0,7

29.331

0,8

22.038

0,0

45.471

0,2

820.480

0,7

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

BILAGSTABEL B5.3

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Syddanmark. 2015. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg Hotel

321

Familie/venner

259

Udslus- Kriminalfor-

Andet og

ningsbolig

sorgen Hospital

uoplyst

I alt

2015

132

181

802

I alt

2013

141

695

Indbyg. i Hjemløse pr.

1.000

kommunen,

2015 indb., 2015

41.046

0,1

26.285

0,9

115.446

1,1

3.263

0,0

50.429

0,5

50.953

0,5

55.888

0,9

23.728

0,0

90.794

0,6

12.647

0,2

37.857

0,7

29.030

0,1

31.573

0,6

197.480

0,9

57.988

0,9

74.937

0,4

38.010

0,5

50.122

0,4

42.601

0,7

110.471

0,8

6.276

0,2

58.904

0,3

1.205.728

0,7

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

I alt

193

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

194

BILAGSTABEL B5.4

Hjemløse borgere fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Midtjylland. 2015. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg Hotel Familie/venner

214

265

502

485

Udslus- Kriminalfor-

Andet og

ningsbolig

sorgen Hospital

uoplyst

117

I alt

2015

168

116

103

687

1.369

I alt

2015

149

617

1.228

Indbyg. i Hjemløse pr.

kommu- 1.000 indb.,

2015

nen, 2015

47.523

0,1

46.091

0,1

86.864

1,9

57.494

0,7

86.361

1,3

40.598

0,3

20.657

0,8

37.898

0,2

21.928

0,1

96.800

1,1

57.042

0,1

3.733

0,0

90.016

1,1

58.782

0,2

46.641

0,0

21.439

0,1

41.652

0,1

94.985

0,9

326.246

2,1

1.282.750

1,1

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

I alt

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

BILAGSTABEL B5.5

Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Nordjylland. 2015. Antal.

Gaden Natvarmestue Herberg

158

Hotel Familie/venner

112

Udslusnings-

bolig

Kriminal-

Andet og

forsorgen Hospital

uoplyst I alt 2015 I alt 2013

238

259

356

352

Indbyg. i Hjemløse pr.

1.000

kommu-

nen, 2015 indb., 2015

35.781

0,5

60.377

0,0

65.295

0,2

38.293

0,1

1.795

0,0

42.134

0,8

20.816

0,1

28.859

0,1

44.078

0,9

37.399

0,1

207.805

1,1

582.632

0,6

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

195

LITTERATUR

Ankestyrelsen (2014):

Brugere af botilbud efter servicelovens § 110. Årsstatistik

for 2013.

København: Ankestyrelsen.

Benjaminsen, L. & I. Christensen (2007):

Hjemløshed i Danmark 2007. Na-

tional kortlægning.

København: SFI – Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd, 07:22.

Benjaminsen, L. (2009):

Hjemløshed i Danmark (2009): National Kortlægning.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,

09:25.

Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen (2013):

Hjemløshed i Danmark 2013.

National Kortlægning.

København: SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd, 13:21.

Benjaminsen, L., J.F. Birkelund & M.H. Enemark (2013):

Hjemløse borgeres

sygdom og brug af sundhedsydelser.

København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 13:33.

Benjaminsen, L. (2013):

Rehousing Homeless People with Assertive Community

Treatment. Experiences from an ACT-programme in Copenhagen.

Kø-

benhavn: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,

Working paper, 2013:07.

Benjaminsen, L. (2015): The Variation in Family Background Amongst

Young Homeless Shelter Users in Denmark.

Journal of Youth Stu-

dies,

DOI: 10.1080/13676261.2015.1048201.

197

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Benjaminsen, L., T. Dyrvig & T. Gliese (2015):

Livet på hjemløseboformer.

Brugerundersøgelse på § 110-boformer.

København: SFI - Det Natio-

nale Forskningscenter for Velfærd. 15:02.

Coldwell, C. & W. Bendner (2007): ”The Effectiveness of Assertive

Community Treatment for Homeless Populations with Severe

Mental Illness: A Meta-Analysis”.

American Journal of Psychiatry

164(3), s. 393-399.

Edgar, B. & H. Meert (2005):

Fourth Review of Statistics on Homelessness in

Europe.

Brussels, Feantsa.

Edgar W, M. Harrison & P. Watson (2007):

Measurement of Homelessness at

European Union Level.

Brussels: European Commission, DG Em-

ployment, Social Affairs and Equal Opportunities.

Fitzpatrick, S. (2005): “Explaining Homelessness. A Critical Realist Per-

spective”.

Housing, Theory and Society

22(1), s. 1-17.

Gaetz, S. (2014): Can Housing First work for youth?

European Journal of

Homelessness,

8(2), s. 159-175.

Høst, A., B. Boje-Kovacs, D.L. Stigaard & T. Fridberg (2012):

Når fogeden

banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.

København: SFI

– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:27.

Lauritzen, H.H, B. Boje-Kovacs & L. Benjaminsen (2011):

Hjemløshed i

Danmark 2011. National Kortlægning.

København: SFI – Det Na-

tionale Forskningscenter for Velfærd, 11:45.

Nelson, G., T. Aubry & A. Lafrance (2007): ”A Review of the Literature

on the Effectiveness of Housing and Support, Assertive Com-

munity Treatment, and Intensive Case Management Interven-

tions for Persons with Mental Illness Who Have Been Home-

less”.

American Journal of Orthopsychiatry

77(3), s. 350-361.

Nielsen, S.F., C.R. Hjorthøj, A. Erlangsen & M. Nordentoft (2011):

“Psychiatric Disorders and Mortality Among People in Home-

less Shelters in Denmark: A Nationwide Register-based Cohort

Study”.

Lancet,

377, s. 2205-2014.

Rambøll & SFI (2013):

Hjemløsestrategien. Afsluttende rapport.

København:

Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

198

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

SFI-RAPPORTER SIDEN 2014

SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelte

rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af

listen nedenfor.

14:01

Bach, H.B. & M.R. Larsen:

Dagpengemodtageres situation omkring

dagpengeophør.

135 sider. e-ISBN: 978-87-7119-223-0. Netpubli-

kation.

Loft, L.T.G.:

Parinterventioner og samlivsbrud. En systematisk forsk-

ningsoversigt.

81 sider. e-ISBN: 978-87-7119-225-4. Netpubli-

kation.

Aner, L.G. & H.K. Hansen:

Flytninger fra byer til land- og yderområ-

der. Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flytninger fra bykommuner

til land- og yderkommuner – Mønstre og motiver.

169 sider. e-ISBN:

978-87-7119-226-1. Netpublikation.

Christensen, E.:

2 år efter starten på Nakuusa.

57 sider. e-ISBN:

978-87-7119-228-5. Netpublikation.

Christensen, E.:

NAKUUSAP aallartimmalli ukiut marluk qaangi-

unneri.

61 sider. e-ISBN: 978-87-7119-230-8. Netpublikation.

Bengtsson, S., L.B. Larsen & M.L. Sommer:

Døvfødte børn og deres

livsbetingelser.

147 sider. ISBN: 978-87-7119-232-2. e-ISBN: 978-

87-7119-233-9. Vejledende pris: 140,00 kr.

14:02

14:03

14:04

14:05

14:06

199

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

14:07

14:08

14:09

14:10

14:11

14:12

14:13

14:14

14.15

14:16

14:17

14:18

Larsen, L.B., S. Bengtsson & M.L. Sommer:

Døve og døvblevne

mennesker. Hverdagsliv og levevilkår.

169 sider. ISBN: 978-87-7119-

234-6. e-ISBN: 978-87-7119-235-3. Vejledende pris: 160,00 kr.

Oldrup, H. & A.-K. Højen-Sørensen:

De aldersopdelte fokusområder

i ICS. Kvalificeringen af den socialfaglige metode.

189 sider. e-ISBN:

978-87-7119-236-0. Netpublikation.

Fridberg, T. & L.S. Henriksen:

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-

2012.

304 sider. ISBN: 978-87-7119-237-7. e-ISBN: 978-87-

7119-238-4. Vejledende pris: 300,00 kr.

Lauritzen, H.H.:

Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012. Ny-

este viden på baggrund af ældredatabasen.

142 sider. ISBN: 978-87-

7119-239-1. e-ISBN: 978-87-7119-240-7. Vejledende pris: 140,00

kr.

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Litteraturstudie af handicap og beskæfti-

gelse.

202 sider. ISBN: 978-87-7119-241-4. e-ISBN: 978-87-7119-

242-1. Vejledende pris: 200,00 kr.

Bille, R. & H. Holt:

Kommunal praksis på arbejdsskadeområdet. En

kvalitativ analyse af fire jobcentres håndtering af arbejdsskader.

102 sider.

e-ISBN: 978-87-7119-244-5. Netpublikation.

Rosdahl, A.:

Fra 15 år til 27 år. PISA 2000-eleverne i 2011/12.

160

sider. ISBN: 978-87-7119-245-2. e-ISBN: 978-87-7119-246-9.

Vejledende pris: 160,00 kr.

Bengtsson, S., K. Bengtsson, A.A. Kjær, M. Damgaard, C. Kol-

ding-Sørensen.

Hvilken forskel gør en tilkendelse af førtidspension?

144

sider. ISBN: 978-87-7119-247-6. e-ISBN: 978-87-7119-248-3.

Vejledende pris: 140,00 kr.

Bach, H.B:

Skadelidtes reaktion på en verserende arbejdsskadesag.

ISBN: 978-87-7119-249-0. Netpublikation.

Weatherall, C.D., H.H. Lauritzen, A.T. Hansen & T. Termansen:

Evaluering af “Fast tilknyttede læger på plejecentre”. Et pilotprojekt.

160

sider. ISBN: 978-87-7119-250-6. e-ISBN: 978-87-7119-251-3.

Vejledende pris: 160,00 kr.

Pontoppidan, M., N. K. Niss:

Instrumenter til at måle små børns triv-

sel.

78 sider. e-ISBN: 978-87-7119-252-0. Netpublikation

Ottosen, M.H., A. Liversage & R.F. Olsen:

Skilsmissebørn med

etnisk minoritetsbaggrund.

256 sider. ISBN: 978-87-7119-253-7. e-

ISBN: 978-87-7119- 254-4. Vejledende pris: 250,00 kr.

200

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

14:19

14:20

14:21

14:22

14:23

14:24

14:25

14:26

14:27

14:28

14:29

14:30

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark. En kortlægning.

86 sider. E-ISBN: 978-87-7119-255-1, Netpublikation

Amilon, A.G., P. Rotger & A.G. Jeppesen:

Danskernes pensions-

opsparinger og indkomster 2000-2011.

160 sider. ISBN: 978-87-

7119-256-8. e-ISBN: 978-87-7119-257-5. Vejledende pris: 160,00

kr.

Jonasson, A.B.:

Konsekvenser af dagpengeperiodens halvering.

112 sider.

ISBN: 978-87-7119-258-2. e-ISBN: 978-87-7119- 259-9. Vejle-

dende pris: 100,00 kr.

Siren, A., & S.G. Knudsen:

Ældre og digitalisering. Holdninger og erfa-

ringer blandt ældre i Danmark.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-260-5.

e-ISBN: 978-87-7119-262-2. Vejledende pris: 120,00 kr.

Christoffersen, M.N., A.-K. Højen-Sørensen & L. Laugesen:

Daginstitutionens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt.

192 sider. ISBN: 978-87-7119-266-7. e-ISBN: 978-87-7119- 262-

9. Vejledende pris: 190,00 kr.

Keilow, M., A. Holm, S. Bagger & S. Henze-Pedersen:

Udvikling

af trivselsmålinger i folkeskolen. En pilotundersøgelse.

180 sider. e-ISBN:

978-87-7119-263-6. Netpublikation.

Christensen, C.P., I.G. Andersen, P. Bingley & C.S. Sonne-

Schmidt:

Effekten af It-støtte på elevers læsefærdigheder.

80 sider. ISBN:

978-87-7119-264-3. e-ISBN: 978-87-7119-265-0. Vejledende pris:

80,00 kr.

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap, uddannelse og beskæftigelse.

78 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 267-4. Netpublikation

Jakobsen, V., S. Jensen, H. Holt & M. Larsen:

Virksomheders so-

ciale engagement. Årbog 2014.

208 sider, ISBN: 978-87-7119-268-1.

e-ISBN: 978-87-7119- 269-8. Pris: 200,00 kr.

Pejtersen, J. H., T. Dyrvig:

Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos

ældre med demens.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-270-4. e-ISBN:

978-87-7119- 271-1. Pris: 90,00 kr.

Bengtsson, S., L.N. Johansen & C.E. Andersen:

Hjemmetræning.

Evaluering af regelsættet om hjælp og støtte efter Servicelovens § 32 st. 6-9.

102 sider. e-ISBN: 978-87-7119-272-8. Netpublikation.

Ottosen, M.H., D. Andersen, K.M. Dahl, A.T. Hansen, M. Lau-

sten & S.V. Østergaard:

Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel

2014.

248 sider. ISBN: 978-87-7119-274-2. e-ISBN: 978-87-

7119-275-9. Pris: 250.00 kr.

201

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

15:01

15:02

15:03

15:04

15:05

15:06

15:07

15:08

15:09

15:10

15:12

Ottosen, M.H., M. Lausten, S. Frederiksen & D. Andersen:

An-

bragte børn og unges trivsel 2014.

122 sider. ISBN: 978-87-7119-276-

6. e-ISBN: 978-87-7119-277-3. Pris: 120,00 kr.

Benjaminsen, L., T. Dyrvig & T. Gliese:

Livet på hjemløseboformer.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-278-0. e-ISBN: 978-87-7119- 279-

7. Pris: 140,00 kr.

Gorinas, C. & V. Jakobsen:

Indvandreres og efterkommeres placering på

det danske arbejdsmarked.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-280-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 281-0. Pris: 170,00 kr.

Niss, N.K., A. Kierkgaard, A.-K. Højen-Sørensen & A.Aa. Han-

sen:

Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. En

analyse af barrierer for frontpersonalet.

145 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-282-7. Netpublikation

Bengtsson, S., A. L. Rasmussen & S. Gregersen:

Metoder i botilbud.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-283-4. e-ISBN: 978-87-7119- 284-

1. Pris: 200,00 kr.

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse. Udviklingen

mellem 2002 og 2014.

240 sider. ISBN: 978-87-7119-285-8. e-

ISBN: 978-87-7119- 286-5. Pris: 240,00 kr.

Dietrichson, J., M. Bøg, T. Filges & A.-M. K. Jørgensen.

Skoleret-

tede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund.

144 sider.

ISBN: 978-87-7119-287-2. e-ISBN: 978-87-7119-288-9. Pris:

140,00 kr.

Østergaard, S.V., A.B. Steensgaard, A.T. Hansen, S. Henze-

Pedersen & J. Østergaard:

På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke

faktorer i barndommen gør en forskel?.

100 sider. e-ISBN: 978-87-

7119- 289-6. Netpublikation.

Keilow, M. & A. Holm:

Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og

-holdninger. Baselinedata fra evaluering af folkeskolereformen.

56 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-290-2. Netpublikation.

Albæk, K., H.B. Bach, R. Bille, B.K. Graversen, H. Holt, S. Jen-

sen & A.B. Jonassen:

Evaluering af mentorordningen.

144 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-291-9. Netpublikation.

Christensen, E. & S. Baviskar:

Unge i Grønland. Med fokus på sek-

sualitet og seksuelle overgreb.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-293-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 294-0. Pris: 120,00 kr.

202

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

15:13

15:14

15:15

15:16

15:17:

15:18

15:19

15:20

15:21

15:22

15:23

Christensen, E. & S. Baviskar:

Kalaallit nunaanni inuusuttut.

Kinguaassiuutinut tunngasut kinguaasiuutitigullu innarliisarnerit

qitiunneqarlutik.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-295-7. e-ISBN:

978-87-7119-296-4. Pris: 140,00 kr.

Rangvid, B.S., V.M. Jensen & S.S. Nielsen.

Forberedende tilbud og

overgang til ungdomsuddannelse.

99 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 297-

1. Netpublikation.

Amilon, A. (red.): Inkluderende skolemiljøer – elevernes roller.

288 sider. ISBN: 978-87-7119-304-6. e-ISBN: 978-87-7119- 300-

8. Pris: 280,00 kr.

Amilon, A:

Evaluering af lokale initiativer for førtidspensionister.

sider. e-ISBN: 978-87-7119- 301-5. Netpublikation

Jakobsen, V:

Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grund-

skolen. En sammenligning af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

lande og etniske danskere.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-305-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 306-0. Pris: 140,00 kr.

Christensen, G., A.G. Jeppesen, A.A. Kjær & K. Markwardt:

Udsættelser af lejere – Udvikling og benchmarking. Lejere berørt af foged-

sager og udsættelser i perioden 2007-13.

178 sider, e-ISBN: 978-87-

7119-307-7. Netpublikation

Christensen, C.P. & C. Scavenius:

Et felteksperiment med Kærlighed i

Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-

lignende vanskeligheder.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-308-4. e-ISBN:

978-87-7119- 309-1. Pris: 90,00 kr.

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse i 2014. Regi-

onale forskelle.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-310-7. e-ISBN: 978-

87-7119- 311-4. Pris: 90,00 kr.

Nielsen, C.P., M.D. Munk, M.T. Jensen, K. Karmsteen & A-M.

K. Jørgensen:

Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser.

En forskningskortlægning.

168 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 312-1.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H. & C.J. de Montgomery:

Børn I lavindkomstfamilier.

105 sider. e-ISBN: 978-87-7119-313-8. Netpublikation.

Wendt, R.E. & A-M. K. Jørgensen:

Forskningskortlægning, kvalitets-

vurdering og analyse af udviklingen i skandinavisk dagtilbudsforskning for

0-6-årige i året 2013.

98 sider. E-ISBN:978-87-7119-314-5. Net-

publikation.

203

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: SFI’s publikation "Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

15:24

15:27

15:28

15:32

15:35

Termansen, T., T. Dyrvig, N.K. Niss, J.H. Pejtersen:

Unge i mis-

brugsbehandling.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-315-2. e-ISBN:

978-87-7119- 316-9. Pris: 170,00 kr.

Keilow, M. & A. Holm:

Skalaer til måling af elevtrivsel på erhvervsud-

dannelserne. En analyse af data fra tidligere trivselsmålinger. Bidrag til

Undervisningsministeriets udvikling af elevtrivselsmålinger på erhvervsud-

dannelserne.

92 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 319-0. Netpublikation.

Andersen, D. & B.S. Rangvid:

Skoleudvikling med fokus på sprog i al

undervisning. Implementering og elevresultater af udviklingsprogram til

styrkelse af tosprogede elevers faglighed i de 2 første år.

116 sider. e-ISBN:

978-87-7119- 320-6. Netpublikation.

Keilow, M., M. Friis-hansen, R.M. Kristensen & A. Holm:

Effek-

ter af klasseledelse på elevers læring og trivsel.

176 sider. ISBN: 978-87-

7119-325-1. e-ISBN: 978-87-7119-326-8. Pris: 170,00 kr.

Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:

Hjemløshed I Danmark 2015.

National kortlægning.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-333-6. e-ISBN:

978-87-7119-334-3. Pris: 200,00 kr.

204

HJEMLØSHED I DANMARK 2015

NATIONAL KORTLÆGNING

Denne rapport indeholder resultaterne af den femte kortlægning af hjemløshed i Danmark i 2015. Kortlæg-

ningerne har været gennemført hvert andet år siden 2007.

I denne kortlægning er antallet af hjemløse borgere opgjort til 6.138 personer i uge 6, 2015. Det er 318

personer ﬂere end ved den forrige kortlægning i 2013, svarende til en stigning på 5 pct. Sammenholdt med

2009, hvor tallet var 4.998 personer, er der siden 2009 sket en stigning på 23 pct.

Antallet af hjemløse er steget betydeligt i aldersgruppen mellem 25 og 29 år, hvor der i 2015 blev registreret

797 personer i denne aldersgruppe mod 616 personer i 2013.

Cirka halvdelen af de hjemløse borgere har været hjemløse i under ét år, hvilket viser, at der sker en fortsat

nytilgang af borgere, der kommer ud i en hjemløshedssituation.

Rapporten viser også, at det er under en tredjedel af de hjemløse borgere, der er skrevet op til egen bolig eller

et botilbud, og at kun en fjerdedel af de hjemløse borgere har en kommunal handleplan.

Undersøgelsen er bestilt og ﬁnansieret af Socialstyrelsen.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

1535

ISSN: 1396-1810