SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 42: "Evaluering af den landsdækkende behandlings- og rådgivningsindsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen" samt Socialstyrelsens "Rapportering fra senfølgecentre der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen 2014" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 42
Offentligt

Rapportering fra senfølgecentrene

der arbejder med voksne med sen-

følger efter seksuelle overgreb i

barndommen 2014

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 42: "Evaluering af den landsdækkende behandlings- og rådgivningsindsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen" samt Socialstyrelsens "Rapportering fra senfølgecentre der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen 2014" til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Indhold

Forord ............................................................................................................. 3

Indledning ....................................................................................................... 3

Nøgletal og hovedtendenser ......................................................................... 4

Senfølgecentrene ........................................................................................... 5

Hvem bruger senfølgecentrene? ............................................................................................... 7

Køn ........................................................................................................................................ 7

Alder ...................................................................................................................................... 7

Rådgivning ..................................................................................................... 8

Rådgivningsform ........................................................................................................................ 8

Behandling ..................................................................................................... 9

Behandlingsforløb ..................................................................................................................... 9

Hvad kendetegner personer i behandling ................................................................................. 9

Bopæl .................................................................................................................................... 9

Boform................................................................................................................................. 10

Arbejdsmarkedstilknytning ................................................................................................. 10

Problemer (senfølger) ............................................................................................................. 11

Overgrebets karakter ................................................................................... 13

Brugernes tilhørsforhold til krænker ....................................................................................... 13

Krænker køn ............................................................................................................................ 13

Anmeldelse af overgrebet ....................................................................................................... 13

Andre rådgivnings- og behandlingsmuligheder ....................................... 13

Datagrundlag ................................................................................................ 14

Forord

Rapporten er udarbejdet af Socialstyrelsen august 2015.

Formålet med rapporten er at formidle viden om det arbejde, der udføres i de sen-

følgecentre, der tilbyder rådgivning og psykologisk behandling til voksne med senføl-

ger efter seksuelle overgreb i barndommen (herefter omtalt senfølgecentrene).

Socialstyrelsen har fra 2005 til 2012 indhentet oplysninger fra senfølgecentrene.

Denne rapport omhandler 2014.

Rapporten omfatter viden om aktiviteterne (rådgivning og psykologisk behandling)

på senfølgecentrene, herunder hvad der kendetegner målgruppen voksne med sen-

følger.

Målgruppen for rådgivning er voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i

deres barndom, pårørende og fagpersoner.

Målgruppen for behandling er voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i

deres barndom.

Rapporten retter sig især mod fagpersoner, der arbejder med senfølger efter seksu-

elle overgreb, men kan læses af alle med interesse for området.

Indledning

Rapporten beskriver aktiviteten på senfølgecentrene dvs. omfanget af henvendelser

og den psykologiske behandling, der tilbydes voksne med senfølger. Samtidig beskri-

ves de personer, der har gjort brug af rådgivningen og/eller den psykologiske be-

handling, herunder hvad der kendetegner de overgreb, de har været udsat for og

senfølgerne heraf.

Begrebsafklaring:

I rapporten defineres personer med senfølger som voksne over 18 år, der har

været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. De er i rapporten ofte

omtalt som brugere, dvs. kvinder og mænd, der i 2014 modtog rådgivning

og/eller psykologisk behandling på et af senfølgecentrene.

Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan ikke karakteriseres ved

en bestemt diagnose eller et bestemt syndrom. Senfølger er derimod kende-

tegnede ved en lang række sociale og psykiske vanskeligheder, bl.a. post-

traumatisk stressforstyrrelse (PTSD), angst og depression. Ved siden af disse

kan nævnes lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og sek-

sualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser

og stofmisbrug.

”Krænkede” er en person med senfølger efter seksuelle overgreb i barn-

dommen.

”Krænker” er en person, der har udført et seksuelt overgreb.

I rapporten skelnes mellem rådgivning og behandling:



Rådgivning kan enten være givet til den krænkede selv, dennes pårøren-

de, bekendte, kollegaer eller til en fagperson, fx en sagsbehandlinger i

kommunen, en læge eller en misbrugsbehandler.



Behandling har forskellig karakter på tværs af de enkelte senfølgecentre.

Generelt er der tale om psykologisk og/eller psykoterapeutisk behandling,

individuelt eller i gruppe, og deltagelse i selvhjælpsgruppe. Behandling

omfatter desuden typisk flere samtaler og er nogle steder omtalt som

behandlingsforløb.

Nøgletal og hovedtendenser

Antal:

I 2014 blev der samlet set registeret 1602 rådgivninger og 346 behand-

lingsforløb i senfølgecentrene. 81 procent af rådgivningerne og 68 procent af

behandlingsforløbene fandt sted i de regionale senfølgecentre.

Rådgivnings- og behandlingsform:

Størstedelen af rådgivningerne (69 pro-

cent) foregik ved telefonisk henvendelse. Den primære behandlingsform var

individuel terapi, som indgik i 83 procent af behandlingsforløbene.

Køn:

Der var forholdsvis få mænd, der henvendte sig til eller modtog psyko-

logisk behandling på senfølgecentrene. Således omhandlede 15 procent af

både rådgivningerne og behandlingsforløbene mænd, mens det i 85 procent

af tilfældene omhandlede kvinder.

Alder:

Den gennemsnitlige alder for personer, der henvendte sig til senfølge-

centrene for at få rådgivning var 35 år, mens gennemsnitsalderen for perso-

ner, der begyndte et behandlingsforløb var 38 år.

Arbejdsmarkedstilknytning:

Sammenlignet med den danske befolkning hav-

de den samlede andel af personer i psykologisk behandling en svagere ar-

bejdsmarkedstilknytning. 44 procent var i beskæftigelse, mens 47 procent var

udenfor arbejdsstyrken.

Problemer (senfølger):

88 procent af personer i behandling tilkendegav, ved

behandlingens opstart, at de oplevede problemer med at sætte egne græn-

ser. Mere end halvdelen tilkendegav, at de havde koncentrationsbesvær (67

procent) og en stor andel angav, at de dels havde store følelsesudsving dels

oplevede problemer i forholdet til opvækstfamilie (66 procent).

Overgrebet:

For 75 procent af personer i behandling var krænker en person

indenfor nærmeste familie. For 81 procent af personer i behandling var over-

grebet eller overgrebene ikke anmeldt til politiet.

Senfølgecentrene

Der indgår 11 senfølgecentre i rapporteringen fordelt på følgende:

Tre regionale senfølgecentre

Otte frivillige senfølgecentre

De regionale senfølgecentre er satspuljefinansierede i perioden 2012-2015, mens de

frivillige senfølgecentre er finansierede gennem offentlige tilskud, private donationer

og brugerbetaling.

De regionale senfølgecentre er placeret i København, Århus og Odense og består alle

af en frivillig enhed, der tilbyder rådgivning, herunder cafétilbud, en socialrådgiv-

ningsdel og en behandlingsdel. Rådgivning og behandling er gratis.

De frivillige senfølgecentre ligger alle i Jylland. De bemandes typisk af ulønnet og

frivillig arbejdskraft. Alle senfølgecentrene yder rådgivning, mens få tilbyder psyko-

logisk behandling.

Danmarkskortet nedenfor viser, hvordan senfølgecentrene er geografisk placeret.

De røde prikker på Danmarkskortet viser placeringen af de frivillige senfølgecentre,

mens de blå prikker viser placeringen af de regionale senfølgecentre.

Senfølgecentrene er indbyrdes forskellige, hvad angår størrelse og tilbud. Tilbuddene

omfatter bl.a. bisidderstøtte, undervisning/vidensformidling til fagpersoner, åbne

arrangementer, behandling mv. I nogle af senfølgecentrene er tilbuddene gratis,

mens andre senfølgecentre opkræver delvis betaling for den hjælp, der ydes.

Nedenfor i figur 1 er vist senfølgecentrene fordelt efter type og inddelt efter, hvem

der indgår i denne rapportering.

Figur 1. Oversigt over senfølgecentrene, der indgår i rapporteringen.

Frivillige centre

Deltager i statistikken:

CISEM

Kvistene Århus

Kvistene Viborg

Joansøstrene Århus

Frk. Gertrud

Kolding Selvhjælp

Åbenrå Selvhjælp

Frejacenteret

Deltager ikke i

statistikken:

KRIS Midtvest

KRIS Øst

Joansøstrene København

Regionale

centre

Deltager i statistikken:

CSM Øst

CSM Syd

CSM Midt Nord

Som vist i figur 1 bidrog tre regionale senfølgecentre og 8 af de 11 frivillige senfølge-

centre med oplysninger til denne rapportering. Det er frivilligt, om de frivillige sen-

følgecentre vil medvirke til rapporteringen af deres aktivitet.

Hvem bruger senfølgecentrene?

Størstedelen af de henvendelser, der har ført til rådgivning, kom fra personer med

senfølger (73 procent). En mindre andel af henvendelserne kom fra pårørende (11

procent) og fagpersoner (14 procent). Én procent af henvendelserne kom fra andre

personer.

Køn

Der er forholdsvis få mænd, der modtog rådgivning og/eller behandling på senfølge-

centrene. Således omhandlede kun 15 procent af rådgivningerne og behandlingerne

mænd, mens de i 85 procent af tilfældene omhandlede kvinder.

Alder

Den gennemsnitlige alder for brugere af rådgivning var 35 år og 38 år for personer

der har modtaget behandling.

Nedenfor i figur 2 og 3 er brugernes alder vist for alle senfølgecentrene, fordelt på

aldersgrupper.

Figur 2: Brugernes alder fordelt på alders-

grupper for alle senfølgecentre (rådgivning).

Figur 3: Brugernes alder fordelt på al-

dersgrupper for alle senfølgecentre (be-

handling).

30%

25%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

35%

28%

23%

24%

22%

24%

15%

20%

15%

10%

16%

18-27 år

28-37 år

38-47 år

48-57 år

58-67 år

18-27 år 28-37 år 38-47 år 48-57 år 58-67 år

Note: 0 % af brugerne, svarende til 2, var 68 år eller derover.

Procenterne summerer ikke til 100 grundet afrundinger.

Note: 0 % af brugerne, svarende til 1, var 68 år eller

derover. Procenterne summerer ikke til 100 grundet

afrundinger.

Som det ses i figur 2 (rådgivning) var den største gruppe fordelt på alder ml. 18-27 år

(35 procent), mens den største gruppe fordelt på alder (behandling) var ml. 28-37 år

(28 procent) jf. figur 3. Samlet set var mere end halvdelen af de brugere, der modtog

enten rådgivning eller behandling under 38 år (57 procent).

Rådgivning

I 2014 var der samlet set registeret 1.602 rådgivninger.

Rådgivningerne i de regionale senfølgecentre udgør tilsammen 81 % af den samlede

andel, hvor det regionale center i Århus, CSM Øst, havde 806 rådgivninger svarende

til 50 % af det samlede antal rådgivninger.

Af de frivillige senfølgecentre havde senfølgecentret Frk. Gertrud flest henvendelser,

svarende til 8 % af det samlede antal rådgivninger. Fire af de frivillige senfølgecentre

(Joansøstrene, Freja Centeret

, Frivillig Kolding samt Åbenrå Selvhjælp) registrerede

hver især under 20 henvendelser.

Rådgivningsform

Rådgivning omfatter frivillig rådgivning, socialrådgivning og visitation til behandling.

Den primære rådgivningsform var telefonisk (69 procent af det samlede antal råd-

givninger), mens en mindre del af rådgivningen foregik ved personligt fremmøde (11

procent af de samlede rådgivninger).

Freja Senfølgecentret har kun udfyldt henvendelsesskemaerne i 1. kvartal.

Der er forholdsvis store forskelle i henvendelsesformen senfølgecentrene imellem.

Hvor størstedelen af rådgivningerne foregik over telefon i de tre regionale senfølge-

centre, foregik rådgivningerne primært via chat eller e-mail i halvdelen af de frivillige

senfølgecentre.

Behandling

Senfølgecentrene har samlet set registreret 346 behandlingsforløb i 2014.

68 procent af behandlingen fandt sted i de tre regionale senfølgecentre, mens 32

procent fandt sted i de frivillige senfølgecentre primært i Kvistene Århus og Viborg.

På de fleste af senfølgecentrene indgik der flere forskellige behandlingsformer i et

behandlingsforløb, heriblandt individuel terapi, familie-/parterapi, gruppeterapi,

selvhjælpsgruppe mv.

Behandlingsforløb

Størstedelen (83 procent) af de samlede behandlingsforløb bestod af individuel te-

rapi ved enten en psykolog eller en psykoterapeut.

19 procent af behandlingsforløbene bestod af gruppeterapi, mens 1 procent af be-

handlingsforløbene indeholdt familie-/parterapi eller selvhjælpsgrupper.

Det gennemsnitlige antal behandlingsgange var 16 pr. behandlingsforløb.

Det gennemsnitlige antal behandlingsgange var højest i CSM Syd efterfulgt af Kviste-

ne Århus, hvor brugerne gennemsnitligt var i behandling henholdsvis 21 og 20 be-

handlingsgange pr. behandlingsforløb.

Hvad kendetegner personer i behandling

Bopæl

Størstedelen af personer, der startede et behandlingsforløb i de regionale senfølge-

centre, var bosat i landets tre største kommuner (København, Århus og Odense),

hvor også de regionale senfølgecentre er placeret.

Danmarkskortet nedenfor viser opstartede behandlingsforløb i de regionale senføl-

gecentre i 2014, fordelt på antal personer i hver kommune.

Som det ses på Danmarkskortet, er det især personer, som var bosat i landets tre

største kommuner – København, Odense og Århus, der var tilknyttet et behandlings-

forløb i de regionale senfølgecentre.

På Danmarkskortet ses det ligeledes, at det var få borgere, som var bosat i Nordjyl-

land, der var tilknyttet et behandlingsforløb i de regionale senfølgecentre.

Boform

Næsten halvdelen af personer i behandling (49 procent) boede alene med eller uden

børn. Den primære boform var dog at bo alene uden børn (36 procent).

Andelen af samlevende med eller uden børn udgjorde 42 procent. Heraf var 24 pro-

cent samlevende med børn og 18 procent samlevende uden børn.

Arbejdsmarkedstilknytning

Sammenlignet med den samlede danske befolkning havde personer, der modtog

behandling på et senfølgecenter, en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

I figur 4 nedenfor fremgår brugernes arbejdsmarkedstilknytning sammenlignet med

den samlede befolkning.

Figur 4. Brugernes arbejdsmarkedstilknytning sammenlignet med Danmarks sam-

lede befolkning.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Alle

Danmarks befolkning

Note: Procenterne summerer ikke til 100 grundet afrundinger.

64%

47%

32%

Beskæftiget

Ledige

Udenfor arbejdstyrken

44%

Som det fremgår af figuren var 44 procent af brugerne i beskæftigelse sammenholdt

med 64 procent for den samlede befolkning. 47 procent af brugerne var udenfor

arbejdsstyrken, sammenholdt med 32 procent for den samlede befolkning.

Problemer (senfølger)

Brugerne oplevede ofte flere typer af sociale og psykiske problemer, inden de star-

tede i behandling på et af senfølgecentrene.

I figur 5 ses de problematikker, som brugerne tilkendegav ved behandlingsforløbets

opstart.

Figur 5. Brugernes vurdering af problemer ved opstart af behandlingsforløb.

Alkohol-/stofmisbrug

Selvmordsforsøg

Fobier

Spiseforstyrrelser

Selvskadende adfærd

Ledere på arbejdsplads/uddannelsessted

Egne/sammenbragte børn

Kollegaer på arbejdsplads/uddannelsessted

Selvmordstanker

Mærke andres grænser

Være alene

Venner

Offentlige rum/forsamlinger

Depression

Usikker på, hvad der er normalt

Ægtefælle/partner/kæreste

Seksualitet

Søvnbesvær

Angst

Egen krop

Store følelsesudsving

Opvækst familie

Koncentrationsbesvær

Sætte grænser

18%

20%

25%

26%

32%

35%

36%

46%

49%

52%

61%

62%

63%

65%

66%

67%

88%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

Som det fremgår af figuren tilkendegav størstedelen af brugerne (88 procent), at de

ved behandlingens opstart havde problemer med at sætte grænser.

Af andre hyppige problemer kan nævnes:

Koncentrationsbesvær (67 procent)

Store følelsesudsving (66 procent)

Forholdet til opvækstfamilie (66 procent)

Forholdet til egen krop (65 procent)

Angst (65 procent)

Søvnbesvær (63 procent)

Seksualitet (63 procent)

Parforhold (62 procent)

Usikkerhed i forhold til, hvad der er normalt (61 procent)

Depression (52 procent)

Cirka hver tredje tilkendegav, at de havde selvmordstanker (32 procent), hver femte

havde selvskadende adfærd og/eller spiseforstyrrelse (20 procent), mens knap hver

femte led af fobier (18 procent). Fem procent havde forsøgt selvmord.

Overgrebets karakter

Mere end en tredjedel af personer i behandling (39 procent) var udsat for overgreb

af mere end én krænker, mens 61 procent var udsat for overgreb af én krænker.

Stort set alle personer i behandling (99 procent) huskede overgrebet helt (43 pro-

cent) eller deltvist (55 procent). Kun 1 procent, svarende til 3 personer, havde ingen

erindring om overgrebet.

Brugernes tilhørsforhold til krænker

For størstedelen af brugerne i behandling (75 procent) var krænker indenfor bruge-

rens nære familie.

Lidt mere end halvdelen af brugerne (52 procent) var udsat for seksuelle overgreb af

en eller flere personer indenfor deres nærmeste familie, mens lidt mindre end en

fjerdel (23 procent) var udsat for seksuelle overgreb af personer både indenfor

udenfor deres nærmeste familie.

For lidt mere end en fjerdedel af personer i behandling var krænker ikke en del af

den nærmeste familie.

Krænker køn

For langt størstedelen af brugerne (91 procent) var krænker en mand/mænd. Seks

procent af brugerne blev krænket af både en mand/mænd og en kvinde/kvinder,

mens fire procent blev krænket udelukkende af en kvinde/kvinder.

Anmeldelse af overgrebet

For 81 procent af personer i behandling var ingen af de seksuelle overgreb blevet

anmeldt.

For personer i behandling, som var udsat for overgreb af én krænker, var overgrebet

anmeldt for 16 procents vedkommende.

For 2 procent af de personer i behandling, der var udsat for overgreb fra mere end

en én krænker, var nogle af overgrebene blevet anmeldt. Kun for en person, svaren-

de til 0 procent, var alle overgreb fra mere end én krænker anmeldt.

Andre rådgivnings- og behandlingsmuligheder

Gratis psykologbehandling

Der er oprettet en psykologordning finansieret af statslige midler fra satspuljeforliget

for 2012 som varetages administrativt af et af de regionale senfølgecentre – CSM Øst.

Det er et landsdækkende tilbud om gratis psykologbehandling til voksne mænd og

kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb før det fyldte 18. år. Der kan

ydes 11 timers gratis behandling.

Rådgivning til fagpersoner

VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) tilbyder gratis vejle-

dende rådgivning til fagpersoner, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen.

VISO er rettet mod voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Henvisning til psykologbehandling via den privatpraktiserende læge

Ifølge Sundhedslovens § 69 er det muligt at få psykologbehandling med økonomisk

tilskud. Henvisningen sker via en privatpraktiserende læge.

Henvisning til psykologbehandling via kommunen

I henhold til Servicelovens § 102 kan kommunen give tilbud af behandlingsmæssig

karakter, når dette er nødvendigt for at bevare eller forbedre den pågældendes fysi-

ske, psykiske eller sociale funktion. Betingelsen er, at behandlingen ikke kan opnås

gennem de behandlingstilbud, der tilbydes efter anden lovgivning fx via Sundhedslo-

vens § 69.

Datagrundlag

Rapporteringen er baseret på data fra følgende tre spørgeskemaer, som er udfyldt af

medarbejdere på senfølgecentrene:

1. Henvendelsesskema (rådgivning)

Formålet er at registrere alle henvendelser, der har ført til rådgivning. Det

gælder henvendelser fra personer, der er over 18 år, pårørende og fagperso-

ner.

2. Behandlingsskema

Formålet er at registrere opstartede behandlingsforløb. Skemaet er mere om-

fattende end henvendelsesskemaet og indeholder spørgsmål, der vedrører

krænkedes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, boform mv. Des-

uden indeholder skemaet spørgsmål, som omhandler overgrebets karakter

og krænkedes senfølger.

3. Oplysningsskema

Formålet er at få oplysninger om senfølgecentrenes organisatoriske forhold.

Nedenfor er vist udfyldelsen af type skemaer fordelt på senfølgecentre.

Tabel 1: Skematype fordelt på center.

Henvendelses-

skema

CSM Øst

CSM Syd

CSM Midt Nord

Behandlings-

skema

Oplysnings-

skema

CISEM

Kvistene Århus

Kvistene Viborg

Joansøstrene Århus

Frk. Gertrud

Kolding Selvhjælp

Åbenrå Selvhjælp

Frejacenteret

Antal skemaer I alt

1.602

346

Som det fremgår af tabel 1, har alle 11 senfølgecentre, som indgår i rapporteringen,

udfyldt henvendelsesskemaer. Samlet set betyder det, at datagrundlaget er baseret

på 1602 registrerede rådgivninger. Bemærk, at den samme person kan henvende sig

til senfølgecentrene flere gange.

Det fremgår også af tabellen, at lidt mindre end en fjerdel af henvendelserne har ført

til behandling (22 procent), svarende til 346 personer (unikke personer).

Syv senfølgecentre tilbyder behandling og de har udfyldt i alt 346 behandlingsske-

maer. Bemærk, at et af de frivillige senfølgecentre der tilbyder behandling (CISEM)

ikke har registeret forløbene i 2014. Derfor indgår centeret ikke i rapporteringen af

behandlingsforløb.

10 senfølgecentre har udfyldt oplysningsskemaet.

Publikationen er udgivet af

Socialstyrelsen

Edisonsvej 18, 1.

5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen.

Udgivet 15-08-2015

Download eller se sti til rapporten på

www.socialstyrelsen.dk.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Digital ISBN: 978-87-93277-64-9