SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 4/9-15 fra Center for Seksuelt Misbrugte om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende deres arbejde m.v.

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Center for Seksuelt Misbrugte

Øst - Syd - MidtNord

Til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.

Vedr. foretræde for Folketingets Socialudvalg om indsatsen for mennesker med senfølger

efter seksuelle overgreb i barndommen i de tre Centre for Seksuelt Misbrugte

Baggrunden for ønsket om foretræde er at fortælle om:



Hvem er målgrupper og hvilke vanskeligheder har gruppen af voksne med senfølger efter

seksuelle overgreb i barndommen?

Det særlige ved CSM-modellen: vigtigheden af, at indsatsen og hjælpen er sammensat af

professionel behandling, socialfaglig rådgivning og støttende sociale tiltag forestået af frivillige.

En god evaluering på vej – bedre livskvalitet og færre udgifter

hvordan den optimale hjælp kan se ud i fremtiden.

Vi er nu på tredje og dermed sidste år af en satspuljebevilling. En evaluering af centrenes virksomhed

viser, at det er af stor betydning og værdi for de hjælpsøgende, at vores tilbud findes, og vi ønsker

derfor kort at begrunde vigtigheden af en permanentgørelse af dette tilbud.

Med henblik på en kort indføring i området har vi vedlagt følgende dokumenter:

Hjælp til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

En præsentation af centrenes aktuelle tilbud

Tre cases – mange veje at gå

Citater fra borgere, der har fået hjælp

Ved foretrædet deltager:

Lone Westphal Eriksen, leder af CSM-Syd

Birgit Madsen, leder Frivilligsektionen CSM-Syd

Signe Bjerregaard, faglig leder CSM-Øst

Lone Gerup Adamsen, leder CSM-MidtNord

Per Holm, bestyrelsesformand for CSM-Øst

Vi ser frem til foretrædet!

På vegne af delegationen

Per Holm

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 4/9-15 fra Center for Seksuelt Misbrugte om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende deres arbejde m.v.

Center for Seksuelt Misbrugte

CSM Øst - CSM Syd - CSM Midt Nord

Hjælp til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Det var en stor glæde, da et mangeårigt ønske om landsdækkende hjælp til mennesker med

senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen i 2012 gik i opfyldelse. Via satspuljemidler for

årene 2013-2015 er der taget vigtige skridt til oprettelse af tiltrængt hjælp for denne hårdt ramte

gruppe.

Baggrunden var en langvarig indsats fra frivillige organisationer, hvor man i forhandlingerne

skitserede en plan for oprettelse af 5 centre i Danmark, med evt. mulighed for tilknyttede

satellitter. Det var et forsøg på at imødekomme det formodede rådgivnings- og behandlingsbehov

hos borgerne i Danmark, på linje med den model hvorefter Børnehusene på dette område blev

oprettet.

Den politiske beslutning førte til afsættelse af midler til tre behandlings- og støttecentre – et helt

nyetableret i Århus – CSM Midt Nord, ét i Odense, som allerede eksisterede – CSM Syd, og så ét i

København, hvor to tidligere centre ”smeltede” sammen til CSM Øst; der overtog visitationen af

Psykologordningen, hvor mennesker med senfølger efter seksuelt misbrug gratis kan få 11

psykologtimer.

De tre CSM’er tilbyder nu målgruppen specialiseret, målrettet og evidensbaseret behandling samt

socialrådgivning og støttende aktiviteter og rådgivning forestået af frivillige. Alle tre centre er

endvidere leverandører til VISO, Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation.

I foråret 2015 er en positiv evaluering på vej til Socialstyrelsen, udført af Center for

Psykotraumatologi på Syddansk Universitet ved prof. Ask Elklit.

Hver for sig og samlet udgør de tre CSM´er et tilbud til borgere og fagfolk, som det etablerede

offentlige kommunale og regionale rådgivnings-, støtte- og behandlingssystem ikke er i stand til

at imødekomme, da mange undersøgelser, borgerudtalelser og senest også effektstudier peger

på, at der er brug for højt specialiseret og langvarigt behandlings- og rådgivningsarbejde, i

kombination med varm medmenneskelighed og social støtte.

Den helhedsorienterede indsats, der nu udføres for et stort antal borgere i centrene, har en

ganske særlig styrke gennem den synergi, der skabes ved en koordineret, sammenhængende

indsats fra såvel professionelle som frivillige.

Kort sagt:

Den offentlige primær- og sekundærsektor mangler egnede tilbud til målgruppen; dette ses i

periodens stigende efterspørgsel på, henvisning til og anbefaling af centrenes tilbud, der kommer

fra både kommunale og regionale aktører, institutioner og fagfolk.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 4/9-15 fra Center for Seksuelt Misbrugte om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende deres arbejde m.v.

Behovet

Det mest pålidelige tal for forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen er 2,0 % for et

repræsentativt udsnit af danskere.1 Da en fødselsårgang er 65.000 (det tilnærmelsesvise

gennemsnit for 1967 til 2010) vil det sige, at der er ca. 1300 voksne med senfølger pr. årgang. Og

befolkningen bliver i gennemsnit 78 år, så vi taler om

101.400 personer i den nuværende befolkning!

Undersøgelser peger på, at 60-80 %, altså

60.000-80.000

personer, der har været udsat for

seksuelle overgreb i barndommen, vil opleve målbare senfølger og heraf for en stor dels

vedkommende, behandlingskrævende senfølger.

Disse senfølger er i de senere år blevet skarpere belyst, bl.a. gennem det behandlingsarbejde og

den dataindsamling, der foregår i centrene i samarbejde med Syddansk Universitet.

Der hersker dog fortsat store mørketal både omkring forekomsten af seksuelle overgreb mod

børn og omkring omfanget af behandlingsbehovet hos de berørte, når de er voksne. Seksuelle

overgreb er stadig, især for den enkelte og den enkeltes familie, omgærdet med skyld -og

skamproblematik og deraf tabuisering og stigmatisering. For størstedelen af alle personer

kommer følgerne senere, nemlig i voksenalderen. Undersøgelser viser, at gennemsnitligt er den

unge ca.19 år, når der fortælles om overgrebene første gang.

Der er i alle 3 centre store henvendelsestal og lang ventetid på opstart af et behandlingsforløb,

hvilket også understreger borgernes store efterspørgsel, hvor langt de fleste henvender sig på

eget initiativ.

Et af centrene har i forsøgsperioden gjort særdeles positive erfaringer med åbning og drift af en

satellit, og der tegner sig et stort behov for, at tilbuddet kan komme nærmere til borgerne, idet

målgruppen ofte har færre sociale, psykologiske og økonomiske ressourcer og vanskeligt ved at

komme ind til storbyerne.

Senfølger af seksuelle overgreb i barndommen

Forskningen viser nu, at der er grundigt belæg for, at der er mange alvorlige psykologiske

senfølger af seksuelt misbrug i barndommen: Symptomer på PTSD, depression, angst, samt

seksuelle forstyrrelser og risiko for reviktimisering. Også spiseforstyrrelser, borderline-

symptomer samt misbrug af stoffer og alkohol ses oftere hos målgruppen2. Det er tunge

problematikker, som kræver specialviden at rådgive og/eller behandle omkring, da det i sagens

natur ofte handler om komplekse psykologiske/sociale/somatiske/psykiatriske og

grænserelaterede problemstillinger, når den enkelte finder mod til at opsøge eller får adgang til

behandling/rådgivning.

Behandlingen, de socialt støttende tiltag og den socialfaglige rådgivning

Behandlingen

“Armour, C., Elklit, A. & Christoffersen, M. N. (2014). A Latent Class Analysis of Childhood Maltreatment: Identifying Abuse Typologies. Journal of

Loss and Trauma, 19(1), 23-3”9.

Karstoft, Beck, Eriksen & Elklit, 2014, ”Effekt af behandling – et fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndommen”

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 4/9-15 fra Center for Seksuelt Misbrugte om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende deres arbejde m.v.

Behandlingen har bestået i individuel terapi eller gruppeterapi udført af primært autoriserede

psykologer. De voksne, der har henvendt sig og fået hjælp i centrene, er blevet traumatiseret og

seksuelt krænkede i en nær relation typisk i 7 år med overgrebsstart i 6�½ års alderen.3

Resultaterne af behandlingsforløbene har vist stor effekt i reduktion af graden af traume-

symptomer, angst og depression, bedring i relationer, i selvværd, reduktion af seksuel

risikoadfærd m.v.

Således viser den nært forestående evaluering, at behandling fører til et fald i PTSD-forekomst

hos de udsatte voksne fra 78% før behandling til 40% efter 1 års behandling, samt færre negative

følelser og kropslige symptomer. Muligheden for langvarig psykologbehandling er derfor

betydningsfuld for målgruppen.

De socialt støttende tiltag

De socialt støttende tiltag foretages af frivillige og består af en bred vifte af tilbud:

Personlig rådgivning via fremmøde, telefon og chat, rådgivningen kan være erfaringsbaseret eller

faglig, korte og lange forløb. Selvhjælps- og støttegrupper. Cafe/værested, som kan benyttes før,

under og efter behandlingsforløb. Sociale arrangementer, kurser og foredrag samt

bisidderordning.

Mht. rådgivning angiver over 80 % af de adspurgte i den nært forestående evaluering, at

rådgivningen har været ”rigtig god”. Temaerne i samtalerne har været: psykiske problemer,

overgrebshistorie/livshistorie, behandlingstilbud/øvrige muligheder, børn/familie, svære

tanker/følelser. 90% af de adspurgte er tilfredse med værestedsfunktionen og angiver at bruge

stedet til at tale med frivillige, andre ligestillede og for det sociale samvær. Effekten af at bruge

værestedet er hjælp til håndtering af svære følelser og tanker, øget selvværd/livsmod,

erfaringsudveksling og større socialt netværk.

Den socialfaglige rådgivning

Borgerne har generelt haft stor gavn af den socialfaglige rådgivning. Knap 70 % af borgerne, som

henvendte sig, var ikke i arbejde eller uddannelse ved henvendelsen. Gennemsnitsalderen hos

borgerne, som søgte socialfaglig rådgivning var i slutningen af 30’erne. De sociale

problemstillinger, som borgerne søgte rådgivning om, var temaer som økonomi, beskæftigelse,

uddannelse, boligforhold, værgeforhold samt politianmeldelse/retssager.

Fremtiden

Vi ønsker at sikre en videreførelse af CSM’erne og gerne en udvidelse af indsatsen for den store

gruppe borgere i Danmark, der lider under senfølger efter en opvækst med seksuelt misbrug, og

som efterspørger/trænger til den rette hjælp, og som nu er i kontakt med og for manges

vedkommende ”storforbrugere” i sundhedssystemet og kommunerne. På baggrund af SATS-

periodens erfaringer og dokumenterede resultater, vil vi gerne henstille til, at der overvejes,

findes og sikres en ramme for centrene i fremtiden, der giver mulighed for en mere langsigtet,

sikker finansierings- og driftsform, bedre geografisk dækning samt nedbringelse af ventetid på

behandling, som p.t. er alt for lang.

Behandlingstilbuddet til voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen bør således

konsolideres og udbygges i hele landet i den stærke konstruktion med professionel

psykologbehandling, socialrådgivning og frivillig rådgivning og støtte i et fortsat tæt samarbejde.

Den synergieffekt, vi oplever i samarbejdet mellem det professionelle og frivillige, ser vi som

meget værdifuld i forhold til målgruppen, som meget ofte er ramt på mange områder af livet og

Elklit ( 2009). ” Traumatic Stress and Psykological Adjustment in Treatmentseeking women sexually abused in Childhood: A follow up”

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 4/9-15 fra Center for Seksuelt Misbrugte om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende deres arbejde m.v.

derfor har brug for både behandling og anden form for menneskelig støtte for at finde et nyt og

bedre spor. Vi ønsker derfor at fortsætte og udbygge denne tætte sammenhæng mellem det

frivillige og det professionelle.

Den specialisering CSM-centrene har opnået vil i et større og mere fremadrettet perspektiv,

betyde, at centrene ud over at tilbyde rådgivning og behandling af høj faglig kvalitet, også vil

kunne påtage sig at løfte den faglige kvalitet bredt set, f.eks. med supervisions- og

uddannelsesfunktion overfor eksterne behandlere, psykologer i

Psykologordningen,

sagsbehandlere m.fl.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 4/9-15 fra Center for Seksuelt Misbrugte om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende deres arbejde m.v.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 4/9-15 fra Center for Seksuelt Misbrugte om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende deres arbejde m.v.

Jonna:

Rådgivning og behandling i CSM: 3 Cases - Mange veje at gå

Jonna er 42 år og henvender sig grådkvalt til sin praktiserende læge. Hun får hele tiden billeder

ind på nethinden af ubehagelige oplevelser fra barndommen. Hun har ikke været på arbejde i et

stykke tid; er nu blevet fyret fra sit job ved DSB. Lægen kender ikke Jonna særlig godt.  Jonna er

almindeligvis et meget pligtopfyldende menneske og fortæller at det har været belastende for

hende, når der har været konflikter med de togrejsende, ligesom de stigende effektivitetskrav fra

ledelsen. Jonna har igennem længere tid, ofte mærket hjertebanken, svedighed, svimmelhed og

indre uro.

Har gennem sit arbejdsliv hyppigt skiftet arbejdssted, oftest når der var optræk til konflikter

imellem kollegerne. Nu er det en sygemelding, idet Jonna henvender sig til lægen pga. massive

søvnforstyrrelser, ubehag ved at være sammen med mange mennesker og tiltagende oplevelse af

panik i forbindelse med at skulle af sted på arbejde om morgenen.

Jonna modtog sin fyreseddel for en uge siden.  Efter at have talt med Jonna, de 20 minutter en

sådan konsultation kan vare, henviser lægen Jonna til Center for Seksuelt Misbrugte –

Behandlingssektion, da lægen vurderer at Jonna har brug for hjælp til at bearbejde erfaringer

Jonna har med fra sine opvækstvilkår, især med baggrund i at det fremgår, at Jonna er blevet

udsat for seksuelle overgreb som barn. Lægen tilbyder Jonna, sideløbende med henvisningen,

antidepressiv medicin.

Samtalen i CSM:

Jonna har to børn på henholdsvis 7 og 2 år, det er blevet svært at overkomme de dagligdags

gøremål selvom manden også gør en indsats.  Efter fyringen er Jonna begyndt at få mere

voldsomme drømme/mareridt (far står for enden af sengen). Det er blevet vanskeligere for Jonna

at handle ind, hun får ubehag i kroppen, er anspændt og tror ofte hun skal besvime, ved f.eks. at

stå i kø ved kassen, derfor er det nu manden, der må klare indkøbene.

Når børnene græder eller er krævende, særligt før aftensmaden, bliver Jonna meget opfarende,

sådan har det ikke været tidligere. Jonna har altid været meget hjælpsom, har svært ved at sætte

grænser, både i forhold til børn, mand og andre mennesker.  Fortæller om hukommelses – og

koncentrationsproblemer, hvilket giver vanskeligheder i forholdet til manden, ligesom Jonnas

manglende sexlyst altid har været et problem i parforholdet. Jonna kan lige pludselig ikke huske

og koncentrere sig om det hun er i gang med, f.eks. når hun er sammen med børnene. Er nedtrykt,

ulykkelig, spekulerer på om hun er ved at blive sindssyg og er begyndt at miste troen på at det

kan blive bedre.

Har gennem den senere tid fået større vanskeligheder med den øvrige familie. Jonnas forældre

blev skilt for nogle år siden. Jonna har i dag kun sporadisk kontakt med moderen, egentlig kun

når moderen har behov for hjælp og J har ingen kontakt med sin far.

Jonna husker sin omsorgsfulde mormor, der tit udgjorde et fristed når mor var dårlig. Jonna

husker også sin kærlige farfar, der fra 3 års alderen har kælet for hendes kønsdele; han sagde

altid at det gjorde han fordi han elskede hende så højt. Far tungekyssede og berørte også Jonna

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 4/9-15 fra Center for Seksuelt Misbrugte om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende deres arbejde m.v.

med seksuelle undertoner, når han var hjemme, han rejste ofte pga. arbejdet. Mor var noget

fraværende, lå ofte i sengen, var fysisk svag.

På trods af alt dette, havde Jonna ingen problemer med det faglige i skolen; var en mønsterelev,

men havde kun få veninder og har altid følt sig ensom.

Jonna tilbydes et samtaleforløb i CSM behandlingsdel hos en psykolog, der i sit udgangspunkt

sigter på at skabe ro i det overbelastede nervesystem, og genskabe troen på Jonnas egne

ressourcer. Jonna har muligvis kun brug for at kortevarende forløb i CSM, måske ca. 20-30

samtaler, for at genetablere sin gode relations evne, sortere i de forvrængede og dysfunktionelle

mønstre i opvækstfamilien samt integrere de løsrevne erindringer og opøve god grænsesætning.

Sideløbende ydes der socialfaglig rådgivning i frivilligdelen omkring Jonnas arbejdsrelaterede

forhold, hvor Jonna undervejs også har stort udbytte af den bisidderstøtte som gives, da Jonna

især i starten af sit forløb har meget svært ved at koncentrere sig, samle trådene og have overblik

over sig selv og sin situation.

Sofie:

Rådgivning og behandling i CSM: 3 Cases - Mange veje at gå.

Sofie er 22 år. Hun henvender sig i CSM Frivilligdel i den åbne konsultationstid/åben stue. En

veninde har fulgt hende fra psykiatrisk skadestue, hvor de ikke ville indlægge Sofie, men i stedet

anbefalede hende, at henvende sig til CSM. Sofie har igennem længere tid haft stor trang til at

gøre skade på sig selv, som er taget til, efter at der er opstået en konflikt med hendes nye

sagsbehandler ved kommunen.

Sofie fortæller, at den tidligere sagsbehandler altid var imødekommende, og Sofie oplever sig nu

misforstået, afvist og presset, idet den nye sagsbehandler stiller krav til at S skal i

aktivering.  Den nye sagsbehandler har foreslået, at Sofie skulle starte i aktivering på et

værksted, hvor Sofie ikke har lyst til at være, da en tidligere kæreste også arbejder der. Sofie aner

ikke sine levende råd, hun kan bare ikke holde det hele ud.

Samtalen i CSM:

Sofie får aktuelt kontanthjælp, har igennem sit unge liv påbegyndt flere uddannelser, men er altid

efter en tid droppet ud. Har gennemført en halv gartneruddannelse, der måtte ophøre pga. Sofies

ustabile fremmøde. Sofie bor pt. alene i et klubværelse, forældrene bor i samme by. Sofie skærer

nogen gange i sig selv, f.eks. når kæresten bare lader hende være alene hjemme. Føler sig i det

hele taget værdiløs, som et stort nul, og hun har jo også altid fået at vide, at hun var forkert, af

både far og mor. Sofies mor har altid synes bedre om Sofies lillebror.

Fra tid til anden og bl.a. efter mødet med sagsbehandleren, får Sofie tanker om begå selvmord,

mærker sig tom og hul. Sofie synes, at sagsbehandleren er nedladende og respektløs, hvilket Sofie

oplever tit i forhold til andre mennesker. Dette bliver for Sofie en bekræftelse på hvor lidt ret hun

har til at eksistere; Sofie har 1 gang forsøgt selvmord som 16årig ved at tage moderens

sovepiller.  Sofie fortæller, at hun og faderen tit har haft seksuelt samvær fra hun var 5-12 år.

Sofie husker far som altid vred, især hvis han havde drukket alkohol inden. Han sagde, at hun

bare skulle tage sig sammen, det gjorde ikke ondt. Far truede med at hun og lillebror ville komme

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 4/9-15 fra Center for Seksuelt Misbrugte om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende deres arbejde m.v.

på børnehjem, hvis hun sagde noget om det til nogen.  Moderen var sygehjælper, arbejdede som

aften og nattevagt på et plejehjem. Krænkelserne foregik når mor var på arbejde og Sofie tog mod

til sig og fortalte mor om det som 9årig, fordi far også var begyndt at gøre det slemme ved

lillebror, men mor troede ikke på hende, og kaldte hende for en lyvetøs.  Mor kunne være sød og

kærlig, andre gange afvisende, det var aldrig til at vide. Forældrene skændtes og sloges ofte.  På

trods af konflikterne kan Sofie ikke lade være med at opsøge mor, når der er gået en dag eller to

siden de har talt sammen.  Sofie synes ofte at virkeligheden føles som en film, hun er ligesom i en

boble og at humøret svinger, helt uforudsigeligt. Det skete bl.a. i mødet med sagsbehandleren.

Sofie blev meget vred på sagsbehandleren, og havde mest have lyst til at lægge en bombe under

rådhuset; Sofie ved lige nu ikke hvad der kommer til at ske.

Sofie tilbydes visitation i Behandlingsdelen, efter en ventetid på et par uger; samtidig kommer

hun så tit det lader sig gøre i Frivilligdelens åbningstid og taler med de frivillige rådgivere; hun

kan også ringe til dem. Ved visitationen afklares det om hun kan og vil indgå i de rammer, der er

omkring et behandlingsforløb i CSM, eller om der er andet der kan tilbydes eller henvises til for at

hjælpe Sofie på længere sigt.

Ifald Sofie kan se rationalet i et samtaleforløb ved psykolog med fokus på senfølgerne efter

overgrebene under opvæksten, som de viser sig her og nu, og hvis Sofie møder stabilt frem, samt

evt. sideløbende modtager socialrådgivning og evt. også gradvist deltager i andre sociale

aktiviteter i Frivilligsektionen, er der chance for at Sofie, efter et sandsynligvis længerevarende

behandlingsforløb, dvs. måske 2-3 år, har opnået så stor integritet, selvværdsfølelse og struktur

på sin dagligdag, at hun vil kunne føre et nogenlunde almindeligt liv, dvs. gennemføre en

uddannelse, indgå i et sundt parforhold osv.

Peter:

Rådgivning og behandling i CSM: 3 Cases - Mange veje at gå.

Peter er 37 år og kommer i følgeskab med sin ægtefælle til anonym rådgivning i kommunens

alkoholambulatorie. Peter har igennem en længere periode udviklet et stort alkoholforbrug, der

forleden resulterede i at Peter var vågnet i sin seng, efter en bytur med kammerater fra arbejdet,

uden hukommelse for hvordan han var kommet hjem. Han kunne ikke huske at have kørt bilen i

garage, ej heller at han havde skændtes med sin kone og slået hende hårdt på siden af hovedet;

hvilket aldrig før er sket i deres ellers 10 år lange samliv. Peter er meget skamfuld over det skete,

og er rystet over sin egen mangel på kontrol.  Efter nogle samtaler gør alkoholbehandleren Peter

opmærksom på de tilbud der findes til voksne med senfølger efter overgreb under opvæksten,

f.eks. CSM Frivilligdel, da det bliver tydeligt at det eskalerende alkoholindtag har baggrund i især

de seksuelle overgreb, som det viser sig Peter har været udsat for i sin barndom.  Peter ringer til

CSM.

Samtalen i CSM:

Peter har altid været en lidt stille, genert fyr, men vellidt fordi han altid har været god for, til hver

en tid, at give sine venner en hjælpende hånd.  Peter har en uddannelse som it-programmør og er

ansat som mellemleder i en mellemstor software virksomhed, der dog på baggrund af

finanskrisen igen er begyndt at afskedige medarbejdere. Peter har meget travlt i det daglige, både

på arbejdet, hvor de skal løbe stadig stærkere for at følge med, men også privat hvor de to

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 4/9-15 fra Center for Seksuelt Misbrugte om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende deres arbejde m.v.

drengebørn på 5 og 9 år kræver stadig mere opmærksomhed fra deres far, ligesom Peter også

gerne ville kunne forsørge sin hustru lidt bedre end han er i stand til. Når han har så travlt kan

det knibe med at ”levere varen” når de er kommet i seng. Peter har egentlig altid haft lidt

potensproblemer, men mærkeligt nok kun i forhold til de kvinder han virkelig har holdt af.

Kvinder, som han tilfældigt har været sammen med, som engangsforhold, har han nok forstået at

tilfredsstille seksuelt.

Det har kunnet hjælpe lidt på potensen, når han har drukket lidt alkohol, ligesom alkoholen også

har været med til at dæmpe noget af den uro, det dårlige humør og livslede, som Peter i snart

lang tid har lidt af. Men alkoholindtaget er med tiden jo så blevet hyppigere og større og er nu ved

at tage magten fra ham.

Ægtefællen truer med skilsmisse hvis ikke Peter tager sig sammen.  Peter har altid haft en kort

lunte overfor mænd, når han har fået noget at drikke; er havnet i klammeri med mænd, på de dog

relativt sjældne ture i byen, som regel over en pige.  Peter fortæller at det er pinligt for ham at

erkende, hvad han er ved at udvikle sig til og kommer i tanke om en lignende pinlighed, det var

som 10 års dreng, at blive afsløret på toilettet af en kammerat, sammen med den voksne

spejderleder Hans, hvor både Hans og Peter stod med bukserne nede om hælene.

Peter bliver ved telefonisk henvendelse tilbudt en rådgivende samtale i CSM Frivilligdel og bliver

derigennem opmærksom på muligheden for målrettet psykologisk behandling i

Behandlingsdelen, gennem enten forløb i en mande- eller blandet gruppe, ud fra et særligt

tilrettelagt koncept, eller i individuelle samtaler.

I starten er fokus i behandlingen især på ændring af den selvmedicinering, som

alkoholindtagelsen har udgjort og fokus på udvikling af nye, mere hensigtsmæssige måder, at

forholde sig til de plagsomme, ofte invaderende erindringer på, som Peter har. Peter stopper med

at drikke alkohol, allerede inden terapien begynder, men oplever stadig en hel del drikketrang,

især i forbindelse med konfliktsituationer. Derefter har Peter måske glæde af at have mulighed

for arbejde terapeutisk med sin personlighedsstruktur, sin integritet og evne til grænsesætning,

samt måske at udforske og udfordre sin manderolle, hvilket han også arbejder med i terapi, til

gavn for sig selv, sin familie, og ikke mindst, sine børn.

Peter går til samtaler i ca. 11⁄2 år hos psykologen i CSM Behandlingsdel, og melder sig derefter

som frivillig hjælper ved arrangementer i Frivilligdelen.  Han vil gerne give noget at det gode han

lært i CSM igen, ved at hjælpe andre der er i en lignende situation.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 4/9-15 fra Center for Seksuelt Misbrugte om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende deres arbejde m.v.