Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 34
Offentligt
Dato
19-08-2015
Faktapapir om borgerstyret personlig assistance (BPA)
og kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
Serviceloven indeholder regler om to forskellige hjælperordninger til mennesker med
handicap. Det drejer sig om borgerstyret personlig assistance (BPA), som er reguleret
i lovens § 96, og ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, som er
reguleret i § 95. Det overordnede formål med begge ordninger er at yde en helheds-
orienteret hjælp, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, og som der-
med kan tilpasses den enkeltes ønsker og behov, så borgere med omfattende funkti-
onsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.
I det følgende gives en helt overordnet præsentation af målgrupperne for de to ord-
ninger, idet der indledes med BPA, som er den egentlige hjælperordning. Herefter
beskrives de betingelser og øvrige forhold, der er fælles for ordningerne, samlet under
ét.
BPA efter servicelovens § 96
Hjælp til BPA ydes som et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til
pleje, overvågning og ledsagelse. En BPA-ordning kan gives til borgere over 18 år
med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der har et behov, som gør det nødven-
digt med denne ganske særlige støtte. BPA er således rettet mod borgere med mas-
sive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved f.eks.
hjemmehjælp.
Kommunen træffer afgørelse om BPA. Kommunen bedømmer omfanget af hjælpebe-
hovet efter en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede livssituation og
fastsætter herefter det daglige timetal i ordningen. Udgangspunktet er, at udmålingen
skal dække alle borgerens behov for personlig og praktisk hjælp, overvågning og led-
sagelse. BPA kan kombineres med anden hjælp, f.eks. hjemmehjælp, men kun hvis
borgeren ønsker det.
Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95
En borger med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der har behov for hjemme-
hjælp i mere end 20 timer om ugen, har ret til at få udbetalt et kontant tilskud til selv at
ansætte hjælpere, i stedet for at modtage hjælpen fra kommunen. Kommunen kan
dog i særlige tilfælde beslutte, at det kontante tilskud i stedet for til borgeren skal ud-
betales til en nærtstående, som helt eller delvis passer borgeren. Denne mulighed