SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Materiale fra social- og indenrigsministerens minikonference den 19/8-15

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Dato

19-08-2015

Faktapapir om borgerstyret personlig assistance (BPA)

og kontant tilskud til ansættelse af hjælpere

Serviceloven indeholder regler om to forskellige hjælperordninger til mennesker med

handicap. Det drejer sig om borgerstyret personlig assistance (BPA), som er reguleret

i lovens § 96, og ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, som er

reguleret i § 95. Det overordnede formål med begge ordninger er at yde en helheds-

orienteret hjælp, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, og som der-

med kan tilpasses den enkeltes ønsker og behov, så borgere med omfattende funkti-

onsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.

I det følgende gives en helt overordnet præsentation af målgrupperne for de to ord-

ninger, idet der indledes med BPA, som er den egentlige hjælperordning. Herefter

beskrives de betingelser og øvrige forhold, der er fælles for ordningerne, samlet under

ét.

BPA efter servicelovens § 96

Hjælp til BPA ydes som et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til

pleje, overvågning og ledsagelse. En BPA-ordning kan gives til borgere over 18 år

med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der har et behov, som gør det nødven-

digt med denne ganske særlige støtte. BPA er således rettet mod borgere med mas-

sive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved f.eks.

hjemmehjælp.

Kommunen træffer afgørelse om BPA. Kommunen bedømmer omfanget af hjælpebe-

hovet efter en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede livssituation og

fastsætter herefter det daglige timetal i ordningen. Udgangspunktet er, at udmålingen

skal dække alle borgerens behov for personlig og praktisk hjælp, overvågning og led-

sagelse. BPA kan kombineres med anden hjælp, f.eks. hjemmehjælp, men kun hvis

borgeren ønsker det.

Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95

En borger med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der har behov for hjemme-

hjælp i mere end 20 timer om ugen, har ret til at få udbetalt et kontant tilskud til selv at

ansætte hjælpere, i stedet for at modtage hjælpen fra kommunen. Kommunen kan

dog i særlige tilfælde beslutte, at det kontante tilskud i stedet for til borgeren skal ud-

betales til en nærtstående, som helt eller delvis passer borgeren. Denne mulighed

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Materiale fra social- og indenrigsministerens minikonference den 19/8-15

tager sigte på de situationer, hvor borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse ikke

er i stand til at fungere som arbejdsleder, jf. nærmere nedenfor.

Ordningen er rettet mod borgere med et større hjælpebehov, der dog ikke er så omfat-

tende og sammensat, som det er forudsat i BPA-ordningen, og hvor der er tale om

ydelser, der ligger inden for rammerne af hjemmehjælpsreglerne.

Kommunen træffer afgørelse om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Udgangs-

punktet for udmålingen af hjælpen er hjemmehjælpsreglerne. Der kan derfor ved afgø-

relsen tages udgangspunkt i kvalitetsstandarderne for hjemmehjælp, men der skal

altid foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Kom-

munens serviceniveau er udgangspunktet for, hvad borgeren kan forvente af hjælp,

men serviceniveauet skal fraviges, når borgerens behov nødvendiggør det.

Ordningen med kontant tilskud kan kombineres med anden hjælp efter serviceloven,

f.eks. ledsageordning eller socialpædagogisk bistand.

Fælles betingelser og øvrige fælles forhold

Det er en betingelse for begge ordninger, at borgeren (eller den nærtstående i ordnin-

ger, hvor denne er tilskudsmodtager) kan fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Arbejdslederopgaven indebærer som udgangspunkt, at borgeren (eller den nærtstå-

ende) skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for

hjælperne. F.eks. skal borgeren (eller den nærtstående) kunne varetage arbejdsplan-

lægning og udvælge hjælpere, herunder holde ansættelsessamtaler.

Det er desuden en betingelse, at borgeren (eller den nærtstående) kan fungere som

arbejdsgiver, med mindre borgeren vælger at overføre tilskuddet til en nærtstående,

en forening eller en privat virksomhed, der herefter bliver arbejdsgiver for hjælperne.

Arbejdsgiveropgaven indebærer som udgangspunkt ansvaret for at administrere til-

skuddet og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet hermed. Det kan f.eks.

dreje sig om ansættelse og afskedigelse af hjælpere, udbetaling af løn og gennemfø-

relse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger.

Kommunen fastsætter i den enkelte ordning efter en konkret og individuel vurdering

det tilskud, som borgeren (eller den nærtstående) skal have til dækning af udgifter ved

ansættelse af hjælperne. Tilskuddet til dækning af omkostninger til løn skal som mini-

mum tage udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper. Hvis ar-

bejdsgiveransvaret er overført til en forening eller privat virksomhed, skal kommunen

desuden fastsætte et administrationsbidrag for varetagelsen af arbejdsgiveropgaven.

Det er herefter op til den, der er arbejdsgiver i den enkelte ordning inden for rammerne

af kommunens bevilling at administrere BPA-ordningen, herunder indgå ansættelses-

aftaler med hjælperne, udbetale løn m.v.

Nøgletal

I 2012 var der 1469 borgere, der modtog BPA efter servicelovens § 96.

I 2012 var der 369 borgere, der modtog kontant tilskud til ansættelse af hjæl-

pere efter servicelovens § 95, stk. 2 og 3.

De samlede udgifter til de to ordninger var ca. 1,8 mia. kr.