SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Materiale fra social- og indenrigsministerens minikonference den 19/8-15

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Dato

14-08-2015

Faktapapir om det kommunale tilskuds- og udligningssy-

stem

Kommunernes opgaver og grundvilkår

Alle kommuner skal tage sig af de centrale serviceopgaver i lokalsamfundet. Det dre-

jer sig blandt andet om daginstitutioner, folkeskoler, ældreomsorg, det specialiserede

socialområde, bistandsydelser, beskæftigelsesområdet, vejvæsen, miljøområdet mv.

Den enkelte kommune kan inden for lovens rammer selv fastlægge serviceniveauet

på det enkelte område.

Men kommunernes vilkår er meget forskellige.

Kommunernes

indtægtsmuligheder

er forskellige på grund af forskelle i befolkningens

indkomster. I nogle kommuner bor der mange mennesker med høje indkomster. I

disse kommuner er der gode muligheder for at udskrive indkomstskat, mens det mod-

satte er tilfældet i andre kommuner.

Kommunernes

udgiftsbehov

er forskellige på grund af forskelle i kommunernes sociale

struktur og forskelle i befolkningens alderssammensætning. F.eks. har kommuner

med mange børn høje udgifter til dagpasning og skoler, mens det modsatte er tilfældet

i kommuner med få børn.

Udligning

Formålet med det kommunale udligningssystem er at sikre kommunerne mere ensar-

tede vilkår, således at det er muligt for kommuner at holde nogenlunde samme ser-

viceniveau uden de store forskelle i skatteprocenten. Men udligningssystemet be-

stemmer ikke, at serviceniveauerne skal være ens. Hensigten med kommunal udlig-

ning er ikke at gøre kommunerne ens, men at give dem ensartede vilkår.

Udligningen er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode. Det betyder, at udlig-

ningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller under-

skud. Det strukturelle overskud eller underskud er et udtryk for kommunens samlede

økonomiske situation, hvor der tages hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmu-

ligheder.

I beregningen af kommunernes strukturelle underskud/overskud indgår den enkelte

kommunes beregnede skatteindtægter fra indkomstskat og grundskyld ved et gen-

nemsnitligt beskatningsniveau samt den enkelte kommunes beregnede udgiftsbehov.

Udgiftsbehovet opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov,

der indgår med en vægt på 67,75 pct. og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov,

der indgår med en vægt på 32,25 pct.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Materiale fra social- og indenrigsministerens minikonference den 19/8-15

Bloktilskud

Staten yder et årligt bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet kaldes et generelt til-

skud. Det vil sige, at det ikke er øremærket til bestemte formål, men indgår som en

generel del af den enkelte kommunes samlede finansiering.

Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede bloktilskud til kommunerne set under ét

er, at tilskuddet fastsættes til summen af følgende:

Det foregående års tilskud ekskl. engangsreguleringer.

Regulering for den forventede pris- og lønudvikling.

Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i

udgifts- eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne

eller som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne.

Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i

kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgaran-

tien).

Et balancetilskud, som aftales mellem regeringen og KL i de årlige forhandlin-

ger om kommunernes økonomi.

En stor del af det samlede bloktilskud går til finansiering af landsudligningen og udlig-

ningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del for-

deles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal.

Oversigt

I tabellen nedenfor er vist en oversigt over de ordninger, som det kommunale tilskuds-

og udligningssystem er opbygget af vist med udligningsprocenter mm. efter vedtagel-

sen af det fremsatte lovforslag om tilpasninger i udligningen som følge af refusionsom-

lægningen.

Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger

Landsudligning

Udligning af 61 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov

og beregnede skatteindtægter.

Udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov

og beregnede skatteindtægter.

Hovedstadsudligning

Udligningstilskud til kommuner med højt

strukturelt underskud

Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens

beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som

overstiger 95 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige

forskel.

Bloktilskud

En del af bloktilskuddet går til finansiering landsudligning og

udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud.

Den resterende del fordeles efter indbyggertal.

Særlige tilskud og udligningsordninger

Beskæftigelsestilskud, særtilskud til vanskeligt stillede kommu-

ner, tilskud til ø-kommuner og kommuner med øer, ældretilskud

mv.