SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Socialstyrelsens nye inspirationshæfte om trænings- og habiliteringsindsatser for børn og unge med et betydeligt og varigt handicap til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 31
Offentligt

Trænings- og

habiliteringsindsatser

til børn og unge med

et betydeligt og varigt

handicap

– inspiration til kommunerne

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 31: Socialstyrelsens nye inspirationshæfte om trænings- og habiliteringsindsatser for børn og unge med et betydeligt og varigt handicap til orientering, fra social- og indenrigsministeren

Publikationen er udgivet af:

Socialstyrelsen

Edisonsvej 18, 1.

5000 Odense C.

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

Forfatter: Socialstyrelsen

Layout: 4PLUS4

1. udgave, 1. oplag

Elektronisk udgave: ISBN 978-87-93277-61-8

Udgivet 2015

Download eller se sti til udgivelsen på www.socialstyrelsen.dk

Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde.

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Indholdsfortegnelse

Forord ......................................................................................................................................................................

Indledning .............................................................................................................................................................

Det samlede initiativ om trænings- og habiliteringsindsatser ............................................

Lovgivning og aktører på området ........................................................................................................

Begrebsanvendelse i inspirationshæftet .......................................................................................... 10

Tema 1: Initiativets målgruppe ........................................................................................................ 11

Tema 2: Inddragelse og samarbejde med forældre ............................................................. 17

Tema 3: Tværgående samarbejde internt i kommunen .................................................... 23

Guide til rådgivning ......................................................................................................................................... 30

Bilag 1 – Inspiration fra andre projekter/indsatser på området .......................................... 32

Bilag 2 – Følge- og ekspertgruppe ........................................................................................................... 35

Noter ......................................................................................................................................................................... 36

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Forord

Det er en stor udfordring at få et barn med handicap, både følelsesmæssigt og i forhold til at sikre barnet de bedste

udviklingsmuligheder med henblik på størst mulig mestring og trivsel i dagtilbud, skole og hjem.

Socialstyrelsen sætter med dette inspirationshæfte øget fokus på, hvordan barnet, forældre og det sociale system bedst

kan spille sammen om at understøtte barnets udvikling med fokus på øget mestring.

Forældrene har ofte kontakt til forskellige faggrupper og instanser, og ofte har de behov for vejledning, fx i forhold til

at få kendskab til tilbuddene om offentlig hjælp på tværs af sektorer. Samarbejde mellem forældre og personale i fx

kommuner og dagtilbud er derfor vigtigt, og der er brug for viden om gode tværfaglige og helhedsorienterede tilbud, som

understøtter samarbejdet med forældrene.

Kommunen og de kommunale tilbud, som tilrettelægger og koordinerer indsatser til børn med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, er centrale aktører i dette samarbejde. Formålet med dette inspirationshæfte er derfor at give

kommunerne inspiration til at sammensætte og give børn med nedsat funktionsevne et trænings- og habiliteringstilbud

inden for servicelovens § 32 og § 36, som imødekommer barnets behov og understøtter samarbejdet mellem kommune,

tilbud og forældre.

Inspirationshæftet indeholder eksempler på, hvordan man i praksis anvender metoder til at arbejde helhedsorienteret

og tværfagligt om indsatsen til barnet. Desuden giver inspirationshæftet eksempler på, hvordan forældre kan inddrages i

forhold til at sætte mål for børnene og i forhold til at understøtte indsatsen i hjemmet.

Tak til ekspert- og følgegruppe samt medarbejdere fra tilbud og kommuner, som har bidraget med viden, faglig sparring

samt forslag til relevant litteratur og viden fra andre initiativer om trænings- og habiliteringsindsatser for børn og unge

med handicap.

Sanna Dragholm

Kontorchef, Socialstyrelsen, 2015

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Indledning

Der er i dag begrænset viden om gode, tværfaglige trænings- og habiliteringstilbud til børn og unge med handicap, som

understøtter forældreinddragelse og inklusion. Målgruppen af børn og unge med betydeligt og varigt handicap har det

til fælles, at de har ofte behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud. Det er børn og unge, som har behov for en

systematisk, helhedsorienteret, tværfaglig indsats.

Inspirationshæftet har fokus på, at kommunerne kan:

Identificere eksisterende trænings- og habiliteringstilbud, der er baseret på tværfaglige, helhedsorienterede og

individuelt tilpassede indsatser, som har et struktureret forældresamarbejde.

Sammensætte og udvikle deres trænings- og habiliteringstilbud, så tilbuddene er baseret på etableret viden i forhold

til tværfaglige, helhedsorienterede og individuelt tilpassede indsatser samt forældresamarbejde.

Inspirationshæftet er en del af et samlet satspuljeinitiativ om trænings- og habiliteringsindsatser, hvis hensigt er at give

inspiration til at:

Styrke sagsbehandlere og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i at vælge de rette tilbud.

Give forældrene indsigt i forskellige og mulige metoder til, hvordan de kan inddrages.

Styrke samarbejdet mellem forældre og tilbud.

Styrke forældrene i at støtte barnet i den indsats, barnet modtager.

Satspuljeinitiativet sætter bl.a. fokus på nogle af de centrale elementer, der er omkring indsatsen for børn og unge med et

betydeligt og varigt handicap i § 32-tilbuddene.

Indsatser i § 32-tilbud:

Udredning

Visitation

§ 32-tilbud:

Handleplan

Indsats

Opfølgning

Evaluering

Skole/

§ 36-tilbud

Samarbejde mellem forældre og fagpersoner er centralt i forhold til at sikre barnet de bedste muligheder for udvikling.

Fokus i inspirationshæftet er derfor primært på, hvordan fagpersonale og forældre kan samarbejde om indsatsen til

barnet i § 32-tilbuddet. Modellen skal derfor forstås sådan, at der i alle indsatserne tænkes ind, hvordan forældre kan

inddrages, og hvordan fagpersonale kan samarbejde.

Derfor er inspirationshæftet inddelt i tre temaer, som sætter fokus på centrale elementer, der hver især bidrager til en

helhedsorienteret, tværfaglig og individuelt tilpasset indsats med fokus på forældre som en hovedaktør i indsatsen for det

enkelte barn med handicap.

De tre temaer er:

1. Målgruppen af børn og unge med handicap – temaet giver en beskrivelse af de børn, der kan have behov for et §

32-tilbud. Temaet giver også baggrundsinformation om § 32-tilbuddene, blandt andet om de redskaber og metoder, der

arbejdes med i tilbuddene.

2. Inddragelse og samarbejde med forældre – temaet giver eksempler fra praksis på nogle af de metoder, som personale i

tilbuddene bruger til at inddrage og samarbejde med forældrene om indsatsen til barnet.

3. Tværgående samarbejde internt i kommunen – temaet giver eksempler fra praksis på, hvordan det tværgående

samarbejde om indsatsen for barnet kan koordineres.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Initiativet er målrettet de kommunalt forankrede tilbud efter servicelovens § 32, stk. 1 og 2, men omfatter ikke tilbud

og indsatser iværksat med hjemmel i servicelovens § 32, stk. 6-9 om hjemmetræning. Udover § 32-tilbud kan der efter

servicelovens § 36 etableres særlige klubtilbud til større børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, som har et særligt behov for støtte og behandling.

Målgruppen for inspirationshæftet er sagsbehandlere, PPR og beslutningstagere i kommunerne samt fagpersonale i

særlige dagtilbud, jf. de kommunale tilbud, nævnt i servicelovens § 32. Forældre til børn med nedsat funktionsevne kan

også have gavn af at læse hæftet.

Inspirationshæftet er blevet til på baggrund af en kortlægning af trænings- og habiliteringsindsatser for børn og unge med

handicap, udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i 2014

. Inspirationshæftet tager desuden afsæt i

eksempler fra særlige dagtilbud på samarbejdet mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser

for børn og unge med handicap

. Eksemplerne er indhentet af Socialstyrelsen og konsulenthuset Actant i løbet af 2014 og

2015.

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Det samlede initiativ om trænings-

og habiliteringsindsatser

Satspuljeinitiativet om trænings- og habiliteringsindsatser for børn og unge med handicap består af flere udgivelser og

aktiviteter. Udover inspirationshæftet består initiativet af et:

Vidensnotat om mennesker med autisme

Videnstema om børn og unge med cerebral parese

Både

Vidensnotat om mennesker med autisme

Videntemaet om børn og unge med cerebral parese

giver konkrete

beskrivelser af målgrupper og indsatser, som kan anvendes i arbejdet med børn og unge med henholdsvis autisme og

cerebral parese.

Initiativet består desuden af regionale seminarer om trænings- og habiliteringsindsatser for børn og unge med handicap.

Målgruppen for seminarerne er kommunale sagsbehandlere og fagpersonale. Seminarerne bliver afholdt i efteråret 2015.

Inspirationshæftet kan desuden med fordel læses i sammenhæng med Socialstyrelsens værktøjer til at understøtte

arbejdet med udredning og udarbejdelse af handleplan på børnehandicapområdet.

Materialet for initiativet er samlet på en temaside om trænings- og habiliteringsindsatser for børn og unge på

Socialstyrelsens hjemmeside. Her findes også relevante links til andre udgivelser om arbejdet med børn og unge med

handicap.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Lovgivning og aktører på området

Indsatsen på handicapområdet er ikke alene en opgave for socialsektoren, men rækker ind i andre områder som fx

undervisnings- og sundhedssektoren. Det er blandt andet kommunerne, der administrerer serviceloven, folkeskoleloven

og sundhedsloven. Kommunens forpligtelse over for børn og unge med handicap omfatter både rådgivning, vejledning,

oplysning, hjælp og støtte. Børn, som er i målgruppen for et § 32- og § 36-tilbud, kan modtage indsatser, der går på tværs af

alle tre lovgivninger. Det er derfor et felt, som kan være komplekst at finde rundt i, både for fagfolk og forældre.

Guide til rådgivning

bagest i hæftet er der samlet en række henvisninger til relevante bekendtgørelser, som har

betydning for børn og unge i § 32-målgruppen.

Lovgivningen forpligter kommunen til at skabe sammenhæng mellem de kommunale tilbud, som er forankret dels

i de forskellige lovgivninger på området, og dels i forskelligt fagpersonale – og i nogle tilfælde også forskellige

forvaltninger i kommunen. Det kan fx være handicap- og socialforvaltninger, børn- og ungeforvaltninger, den kommunale

sundhedstjeneste, PPR samt daginstitutioner og skoler. Desuden kan indsatser for målgruppen også være forankret i

sygehusvæsenet, specialiserede rehabiliteringstilbud eller andre aktører som fx praktiserende terapeuter

De faggrupper, der kan være inde over indsatsen til det enkelte barn med handicap, kan fx være: specialiseret pædagogisk

personale, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, talepædagoger, musikterapeuter, læger, bandagister mv. Det er

derfor et komplekst felt at navigere i for fagpersoner.

Hæftets tema tre giver eksempler på, hvordan personale i kommuner og § 32-tilbud gør brug af forskellige modeller for at

skabe fælles forståelse og en koordineret indsats om barnet.

Servicelovens § 32, stk. 1

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

og/eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige

dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter

dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet, jf. stk. 6-9.

Servicelovens § 36, stk. 1

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større

børn og unge, der på grund af betydeligt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt

behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§

65 eller 66 i dagtilbudsloven.

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Om Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings arbejde

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er et kommunalt tilbud til børn, forældre og pædagogisk

personale, som undersøger, rådgiver og vejleder om småbørn, skoleelever og unge, der har behov for

specialpædagogisk bistand. PPR varetager og understøtter tidlige, forebyggende og inkluderende indsatser

samt specialpædagogiske opgaver i samarbejde med skoler, institutioner, forældre og børn. Det primære

juridiske grundlag for PPR’s opgaver er bekendtgørelserne om specialpædagogisk bistand i skole og

dagtilbud.

Opgaverne i PPR spænder vidt og kan fx være:

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og vejledning til pædagoger, lærere og forældre.

At afdække individuelle vanskeligheder hos børn og unge, så barnets trivsel øges.

Pædagogisk-psykologisk vurdering af børn med eksempelvis specifikke- og udviklingsmæssige

vanskeligheder, læse- og talevanskeligheder og i forbindelse med overvejelser om specialundervisning.

Sparring til forældre omkring problemstillinger vedrørende deres barn, fx via PPR’s Åben Rådgivning.

Hvordan PPR er indplaceret i kommunen afhænger af kommunens forvaltningsstruktur

Ekspert- og følgegruppe

Initiativets ekspertgruppe har bestået af forskere, kommunalt ansatte og fagfolk fra praksisfeltet fra blandt andet §

32-tilbud. Eksperterne har løbende bidraget med faglig sparring om trænings- og habiliteringsindsatser.

Initiativets følgegruppe har bestået af centrale interessenter, der har bidraget med en kvalificerende dialog. Følgegruppen

har været med til at udvikle, målrette og formidle initiativet undervejs.

Desuden har initiativets projektgruppe haft kontakt til fagpersonale i kommunale forvaltninger og § 32-tilbud, som har

tilført initiativet viden og praksiserfaringer med indsatsen for børn med handicap. Navne på eksperter og følgegruppe

findes i bilag 2 på side 36.

Inspiration fra andre projekter på området

Inspirationsmaterialet skriver sig ind i en sammenhæng med andre projekter på området. De seneste år er der via

forskellige projekter indsamlet viden, som også er medvirkende til at kvalificere indsatsen til børn og unge med nedsat

funktionsevne.

Et udvalg af disse projekter kort bliver beskrevet i bilag 1 på side 33. Projekterne er udvalgt, fordi de kommer med

generelle anbefalinger for området børn og unge med nedsat funktionsevne – eller de kommer med anbefalinger mere

specifikt rettet mod udvalgte målgrupper.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Begrebsanvendelse i

inspirationshæftet

Om habilitering og træning

I dette inspirationshæfte bliver der arbejdet ud fra følgende forståelse af habiliteringsbegrebet:

Habilitering betyder at “udvikle nye evner” og har til formål at støtte udviklingen hos et barn med en medfødt

eller tidligt erhvervet lidelse. Habilitering er en bred, sammenhængende indsats, der følger barnet fra den

tidligste barndom, gennem ungdommen og ind i voksenalderen. Habilitering baserer sig på en helhedsopfattelse

af barnets og de pårørendes situation og har til formål, som rehabilitering, at fremme bedst mulig kropsfunktion,

indlæring, selvstændighed og selvtillid samt medvirke til barnets/den unges aktive sociale deltagelse

.”

(Udfordringer til rehabilitering i Danmark, Rehabiliteringsforum Danmark, november 2011).

Hjælp og støtte til barnet eller den unge kan blandt andet ske gennem træning. Træning skal i denne sammenhæng forstås

som en del af den samlede habiliteringsindsats, der leveres af fagpersoner (pædagogisk, talepædagogisk, psykologisk,

ergo- og fysioterapeutisk) og forældre med det formål, at barnet udvikler en eller færdigheder med henblik på at øge

deltagelse og inklusion for barnet.

Det kan være i forhold til at styrke barnet i at udvikle:

Kommunikative kompetencer

Sociale kompetencer

Fysiske kompetencer

Følelsesmæssige kompetencer

Evne til at danne personlige relationer og indgå i samspil med andre

Kognitive kompetencer, tænkeevne og problemløsning.

Træningen kan foregå på forskellige måder: Det kan være specifik fysisk træning, det kan være i forbindelse med de daglige

aktiviteter (aktivitetsbaseret), det kan være i sociale sammenhænge, det kan være en-til-en, eller det kan være i grupper

med mere.

Om indsats

Med indsats menes der den samlede tværfaglige indsats, som tager udgangspunkt i et helhedssyn, og som udmønter sig

i et tæt samarbejde mellem blandt andre pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, talepædagoger og logopæder. Den

samlede indsats har til hensigt at øge det enkelte barns mulighed for aktivitet og deltagelse.

Andre faggrupper, som fx talepædagoger, psykologer og speciallæger, kan også være en del af den samlede indsats, og

de udvalgte eksempler kan i et vist omfang også bredes ud og anvendes af både private og regionale tilbud – ligesom

eksemplerne også kan bruges til at tænke i tværkommunalt samarbejde, selvom det ikke er et fokus i hæftet.

For nærmere beskrivelser af indsatser, der virker, henvises til Socialstyrelsens

Vidensnotat om mennesker med autisme

Videnstema om børn og unge med cerebral parese

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Tema 1: Initiativets målgruppe

Målgruppen af børn og unge, som har behov for et § 32-tilbud, er kendetegnet ved, at de har en betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne. Den nedsatte funktionsevne gør, at de har behov for et tilbud med mulighed for støtte

og behandling.

Afgrænsning af målgruppen baserer sig ikke på diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en

fagkyndig vurdering af barnets/den unges behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud, herunder et træningstilbud.

Det drejer sig om børn og unge, der har behov for en systematisk, helhedsorienteret, tværfaglig undersøgelse og

udredning forud for visitationen til et tilbud.

Børn og unge med funktionsnedsættelser er, jf. ovenstående, en bred målgruppe, hvor der både kan være tale om fysiske

og/eller psykiske funktionsnedsættelser som følge af diagnoser som:

Psykisk udviklingshæmning

Autisme

Cerebral parese

Erhvervet hjerneskade

Medfødte misdannelser

Muskelsvind

Rygmarvsbrok med flere

I inspirationshæftet omtales målgruppen af børn og unge med handicap dog som en samlet målgruppe.

Generelt for børnene/de unge er, at de har et langt større behov for hjælp i hverdagen, både i forhold til fx sociale

funktioner, bevægelse og personlig pleje, sammenlignet med børn i en almindelig daginstitution eller klubtilbud.

Spredningen i deres behov er meget stor, så samlet for målgruppen er, at der er meget forskellige behov, som skal

imødekommes og tilgodeses

Hvor udbredte er særlige dagtilbud til børn og unge?

Formålet med servicelovens § 32 om særlige dagtilbud til børn og unge er at give særlig støtte og behandling til børn med

betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Forskellige typer dagtilbud

Der findes forskellige former for dagtilbud:

Specialbørnehaverne – der udelukkende henvender sig til børn med nedsat funktionsevne.

Specialgrupperne – hvor børn med nedsat funktionsevne indgår som en gruppe i almindelige

børnehaver.

Enkeltintegrerede børn med nedsat funktionsevne – som går i en almindelig børnehave, hvor barnet får

tildelt støtte, fx i form af en støttepædagog.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SFI lavede i 2009 en kortlægning af de særlige dagtilbud til børn efter servicelovens § 32, som viste, at der på det tidspunkt

var mellem 2000 og 3000 børn, som gik i § 32-tilbud. Langt den største del af disse børn var mellem 3 og 7 år, mens en

mindre del var mellem 8 og 17 år

. Der var i 2009 et sted mellem 150 og 180 særlige dagtilbud i Danmark, og mellem 2000-

3000 børn, som gik i disse. Mindst 59 tilbud var specialbørnehaver, mindst 35 var grupper i almindelige daginstitutioner og

kun ganske få børn var enkeltintegrerede i daginstitutioner under servicelovens § 32

Siden 2009 er flere børn med handicap blevet inkluderet i almindelige dagtilbud og folkeskolen, blandt andet som følge

af den aftale regeringen indgik med kommunerne i 2012, hvor der blev sat et mål om, at 96 % af alle skolebørn i 2015 skal

modtage almindelig undervisning. Aftalen gav kommunerne større fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelse og

tilpasning af støtten til elever med særlige behov

Der er endnu ikke udarbejdet kortlægninger eller undersøgelser, som giver et samlet overblik over § 32-området, men

udviklingen tyder på, at børn i § 32-tilbud sluses ind i de almindelige dagtilbud, blandt andet som integrerede grupper

eller som enkeltintegrerede med støtte. Samtidig ses flere børn med handicap i højere grad i den almindelige folkeskole

som følge af inklusionsdagsordnen, der indebærer, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige

undervisning

Der findes heller ikke en kortlægning af § 36-tilbuddene, men også her virker der til at være en tendens til, at

fritidstilbuddene lægges sammen med skoletilbuddet, da skolen nu er en heldagsskole

. Kortlægningen af eksempler

fra praksis viser ikke meget om, hvordan trænings- og habiliteringsindsatser tilrettelægges i fritidstilbuddene. Dog er

der undtagelser, som viser, at man i fritidstilbuddene anvender samme pædagogikker og metoder, fordi fritidstilbuddet

ses som en del af et helhedstilbud. Der er ikke nødvendigvis stor fokus på træning af barnet i fritidstilbuddet, enten fordi

barnet får træning et andet sted, er for træt eller har for kort tid i tilbuddet, fordi skoledagen er blevet længere. Fokus i

inspirationshæftet er derfor primært på § 32-tilbuddene og i mindre grad på § 36.

Hvad kendetegner særlige dagtilbud?

Som udgangspunkt er tilbuddet et behandlingstilbud, men beskrives oftest som et specialpædagogisk tilbud, hvor der

samtidig er et behandlings- og træningstilbud. Tilbuddene er bl.a. kendetegnet ved at have fokus på:

Koordinering og tværfagligt samarbejde

Redskaber til udredning og dokumentation

Evaluering af indsatsen

At pædagogikken er centreret om bestemte metoder

Træning.

Generelt er tilbuddene ikke specialiserede i forhold til typer af handicap, og de kan som oftest tilbyde pladser til børn og

unge med flere forskellige former for nedsat funktionsevne.

Tilbuddet er optaget af, hvordan det kan give børn med nedsat funktionsevne mulighed for ligeværdig dannelse i samspil

med andre. Det vil sige, at man har fokus på, at indsatsen bliver tilrettelagt, så barnet oplever sig som en aktiv, værdsat og

kompetent deltager i det sociale liv.

I tilbuddene udgør specialuddannede pædagoger en langt større gruppe end pædagoger uden specialuddannelse.

Tilbuddene har derudover et bredt tværgående samarbejde med en række af specialister som fx psykologer,

fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagoger, synskonsulenter med flere.

I nogle tilbud er specialisterne fastansatte, hvor andre tilbud benytter sig af specialister som eksterne konsulenter.

Samarbejdet med specialister giver mulighed for en individuelt tilrettelagt indsats over for det enkelte barn

Specialiserede tilbud, som er forankret i socialområdet, kan derfor varetage indsatser på tværs af sundheds- og

socialområdet.

De sundhedsfaglige indsatser er blandt andet kendetegnet ved, at de leveres af autoriserede sundhedspersoner som ergo-

og fysioterapeuter. For autoriserede sundhedspersoner er der særligt gældende regler

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Koordination og tværfagligt samarbejde sikrer sammenhæng

Koordinering af indsatsen er en væsentlig opgave for at sikre sammenhæng mellem de indsatser, som forskellige

fagpersoner leverer. Det sikrer, at indsatserne harmonerer med familiens hverdagsliv og ønsker. Derfor arbejder

tilbuddene med at skabe et koordineret og sammenhængende forløb for det enkelte barn. Det sker blandt andet via

samarbejdsrelationer mellem forældre og fagpersoner. De har forskellige former og afhænger af det enkelte barns

funktionsevne, forældrenes ressourcer og tilbuddets organiseringsform.

Virksomme elementer i det tværfaglige samarbejde er fx ledelse, koordination af indsatsen og afklarede

kompetenceforhold mellem alle involverede aktører. Desuden er det vigtigt, at fagpersonerne planlægger, prioriterer,

revurderer og justerer indsatsen i fællesskab og mod fælles beskrevne mål. Det skal gerne ske i tæt samarbejde med

barnet/den unge og forældrene

Et godt tværfagligt og tværsektorielt teamsamarbejde er karakteriseret ved, at

Familien er i centrum for en individuel tilpasset indsats.

ALLE relevante parter er involveret.

Der er en fælles målsætning og fælles effektevaluering.

Der er jævnligt kontakt med alle implicerede.

Der er høje faglige standarder.

Når flere faggrupper er involveret, er samarbejdsmodeller vigtige, blandt andet i forhold til at understøtte, at forløbet

bliver koordineret, målrettet og helhedsorienteret

. Hvordan fagpersoner kan tilrettelægge samarbejdet, giver

inspirationshæftet eksempler på i tema 3 på side 23.

Redskaber til udredning og dokumentation

Tilbuddene arbejder meget bevidst med opfølgning af indsatsen overfor børnene og bruger forskellige redskaber til at

vurdere barnets funktionsniveau og udvikling, evaluere og justere indsatsen. Tilbuddene bruger desuden redskaber til at

udforme målsætninger og handleplaner for indsatsen.

Vurderinger af barnets udvikling og funktionsniveau er også relevante i overgangen fra dagtilbud til skole. De

testmaterialer, som fagpersonerne bruger i vurderingen af barnet, er både standardiserede, såvel som ikke-

standardiserede. De ikke-standardiserede test, som ofte benævnes som ’egne metoder’, er typisk udviklet i de enkelte

tilbud

Redskaber i tilbuddene

Typiske redskaber

, som anvendes i tilbuddene, er:

Video/billeder

Kuno Beller – udviklingsbeskrivelse

Motorisk Perceptuel Udvikling (MPU)

Psychoeducational Profile (PEP)

Sammenhæng, mål, tegn tiltag evaluering (SMTTE)

International klassifikation af funktionsevne (ICF)

Pediatric Evaluation og Disability Inventory (PEDI)

Goal Attainment Scale (GAS)

Gross Motor Function Measure (GMFM).

Herudover kan der suppleres med kognitive vurderinger som fx WPSSI-IV eller Bayley, som begge måler barnets kognitive

niveau.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Faktorer, der sikrer god dokumentation

I forhold til at sikre en god dokumentation af indsatsen gør følgende faktorer

sig gældende:

Sikringen af en grundig videndeling og -overlevering, både mellem tilbud og hjem – og i forbindelse med overgange fra

dagtilbud til skole.

Systematisk arbejde med dokumentation, fx ved brug af konkrete værktøjer.

Brugen af dokumentation som redskab til videndeling mellem tilbuddets fagpersoner, forældre og andre sektorer.

Dokumentation som værktøj til at inddrage familien – og så vidt muligt også barnet, fx i forbindelse med målsætning.

Evaluering og justering af indsatsen.

I arbejdet med dokumentation, målsætning og evalueringer er det afgørende at have fokus på, at barnets

problemstillinger er forskelligartede og modsvares med en indsats, der er tilsvarende kompleks for at sikre barnets

udvikling. Derfor er tendensen, at der fokuseres på én af flere problemstillinger hos barnet i en afgrænset periode

Evaluering af indsatsen

Der er et stort fokus på at evaluere den indsats, som barnet modtager. Evaluering sker på forskellige måder. Typisk er

der tværfaglige møder 1-2 gange om måneden om hvert enkelt barn, hvor fagpersonerne evaluerer de arbejdsmetoder,

der anvendes til at støtte op omkring det enkelte barns udvikling. Derudover afholdes 2-4 statusmøder om året mellem

pædagoger, specialister, evt. sagsbehandler og forældre, hvor man vurderer, om barnet fortsat profiterer af indsatsen og

tilbuddet.

Barnets handleplan bliver udarbejdet i et samarbejde mellem forældre, pædagoger og specialister og beskriver det enkelte

barns udvikling.

Handleplanen indeholder typisk:

Konkrete mål for indsatsen

Opfølgning på tidligere mål

Dokumentation af barnets udvikling siden den sidste vurdering

Konkrete aktiviteter og tiltag.

Handleplaner bliver anset som et meget centralt redskab i evaluering af indsatsen til det enkelte barn samt til

planlægning og organisering af kommende indsatser

Forældrene kan hele vejen i forløbet bidrage med viden og erfaringer med barnet, og de kan være centrale medspillere

i forhold til at tilrettelægge indsatsen for barnet. Det skal selvfølgelig ske under hensynstagen til deres ressourcer.

Forældrene kan fx inddrages og bidrage til faglige målsætninger for barnet og opfølgninger herpå.

I den sammenhæng får de også viden om, hvordan de kan supplere indsatsen, som barnet modtager i tilbuddet,

derhjemme. Forældre til børn i § 32-tilbud giver også udtryk for, at de meget gerne vil inddrages, og de har ønsker til, hvilke

målsætninger der sættes for barnet

. Det er en meget væsentlig faktor, at forældrenes tilfredshed løbende bliver vurderet.

I temaet om inddragelse af forældre på side 17 beskrives, hvordan man kan arbejde med forældreinddragelse.

Metoder i de særlige dagtilbud

Fælles for de fleste tilbud er, at pædagogikken er centreret omkring bestemte metoder, der er funderet i teoretiske

retninger. Dagtilbuddene er funderet på forskellige værdigrundlag, der afspejles i de pædagogiske metoder, der anvendes i

hverdagen. Værdierne bliver et vigtigt signalement af tilbuddet, da de er bestemmende for praksis i tilbuddet – og hermed

indsatsen til barnet og samarbejdet med forældrene. Det er også væsentligt for tilbuddet at være åbent og fleksibelt i

forhold til at implementere nye metoder, som passer ind i værdigrundlaget

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK)

Alle har behov for at kommunikere, også når talesproget ikke kan fungere som kommunikationskanal. Sociale

relationer, personlig udvikling og identitet, læring og interaktion med omgivelserne – alle bygger på og forudsætter

kommunikation

En del af de børn og unge, der har behov for et § 32-tilbud, vil på grund af deres funktionsnedsættelser have svært

ved at kommunikere med deres omverden. Det er nødvendigt, at de nære fagpersoner opbygger viden og kunnen

i forhold til at indgå i samspil og kommunikation med børnene og de unge ud fra deres helt særlige og anderledes

kommunikationsudtryk

. Der vil være behov for at anvende alternativ og supplerende kommunikation, enten som

erstatning for eller supplement til det talte sprog.

ASK bruges i dag som betegnelse i de danske fagmiljøer – inspireret fra Norge. AAC er den engelske forkortelse for

Augmentative and Alternative Communication

(støttende og alternativ kommunikation). Børn og unge med behov for ASK-

løsninger vil ofte have brug for en bred vifte af alternative og supplerende kommunikationsstrategier for at opnå en så

effektiv kommunikation som muligt med kommunikationspartnerne i deres forskellige hverdagsmiljøer.

Blandt de teoretiske tilgange, der vælges på tilbuddene ses:

ʊ Normal pædagogik, relationspædagogik og struktureret pædagogik

ʊ Sanseintegration

ʊ Totalkommunikation

ʊ Marte Meo

ʊ TEACCH (Treatment

and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children)

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Til støtte i kommunikationen anvendes blandt andet:

ʊ Tegn-til-tale

ʊ Symbolstøttet kommunikation – fx som kort, emnetavler, kommunikationsbøger, evt. efter PODD-principper

(Pragmatisk Organiseret Dynamisk Displays). PCS-symboler fra Boardmakerprogrammet, Picto Selector, Bliss m.fl.

ʊ PSAS (Partner Støttet Auditiv Scanning)

ʊ Teknologiske kommunikationshjælpemidler, computer, tablet, talebøf m.fl.

ʊ Kommunikationspas

ʊ Social Stories

ʊ PECS (Picture

Exchange Communication System)

ʊ Talking Mats

Desuden anvendes metoder til kommunikative udredninger af børn og unge med funktionsnedsættelser. Det kan fx være:

Videoanalyse efter VIKOM-principper

Social Networks interview

Pragmatisk profil

Fælles problemløsning

Listen er ikke udtømmende, og det kan løbende blive aktuelt at inddrage og supplere med nye metoder for at dække nye

behov hos børnene og de unge.

Træning

Indsatsen i tilbuddet er en kombination af pasning, behandling og træning. Træning begrænser sig ikke udelukkende til

den tid, hvor barnet er alene eller i gruppe sammen med en fagperson.

Træningen foregår også i forbindelse med de aktiviteter, som barnet deltager i som en fast del af hverdagen i tilbuddet.

Det kan være aktiviteter, som foregår i sanserum, musikrum, massagerum, gymnastiksal, sansehave, på legepladsen med

mere.

Når disse aktiviteter også ses som en del af barnets træning, fordrer det, at faciliteterne er indrettet, så børnene stilles

passende udfordringer

Træningen er kendetegnet ved, at

Indsatsen er i høj grad individuelt tilpasset. Det vil sige, at den tager udgangspunkt i det enkelte barns særlige behov.

Fagpersonerne målretter træningen til det enkelte barn med udgangspunkt i velkendte og etablerede metoder.

Træningen er integreret i det almindelige børneliv i tilbuddet.

Det, der ligner leg, er ofte (også) træning.

Arbejdet er i høj grad præget af tværfaglighed, og fagpersonerne trækker meget på hinandens faglighed.

Typisk har børnene kontakt til flere faggrupper af behandlere i deres hverdag. De mest typiske træningsformer for

børnene er fysioterapi, ergoterapi og talepædagogisk træning. Udover disse træningsformer får mange børn tilbud om

andre aktiviteter, som er en integreret del af tilbuddet fx svømning.

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Tema 2: Inddragelse og

samarbejde med forældre

Et godt forældresamarbejde, både i forhold til samarbejdet med kommunen og det daglige samarbejde mellem forældrene

og tilbuddet, fordrer, at forældrene fra start er så trygge som muligt ved at have fået et barn med nedsat funktionsevne.

Det sker fx via:

En forventningsafstemning mellem forældre og kommune.

Dialog om, hvilke opgaver familien og kommunen kan varetage.

At samarbejdet mellem myndighederne kommer så godt fra start som muligt.

I samarbejdet skal forældrene opleve, at de er hovedaktører i deres barns liv. Det er derfor vigtigt, at forældre får et godt

vidensgrundlag om mulige trænings- og habiliteringsindsatser, som sætter dem i stand til at træffe kvalificerede valg, og

at de får indblik i indsatsens forløb, metoder og effekt.

Dette tema giver eksempler på, hvilke værktøjer myndigheder og særlige dagtilbud bruger, når de arbejder med

inddragelse af forældre. Eksemplerne er fra praksis i § 32-tilbud og specialskoler, som arbejder familiecentreret, enten ved

at anvende COPM-interview eller BørneRAP/LAP-metoden (beskrives nærmere i tema 3). Temaet giver desuden eksempler

på, hvordan indsatsen for barnet kan understøttes i hjemmet.

Når forældrene bliver inddraget i planlægningen og målsætningen for den fremtidige indsats helt fra start, tager man

udgangspunkt i barnets livssituation. Man danner samtidig en ramme for et partnerskab med forældrene, den livsverden

og forståelse, som de har af barnet. Inddragelse af forældrene fra starten gør samtidig forældrene til aktive medspillere.

Det kan udgøre en god basis for samarbejde og kommunikation om indsatsen.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

En familiecentreret tilgang kan også bidrage til en helhedsorienteret indsats, idet man dels tager udgangspunkt i det

enkelte barn og familiens individuelle behov, og dels inddrager fagpersonale som fx psykologer, specialpædagoger,

ergoterapeuter, fysioterapeuter med ﬂere, som samarbejder om at sætte mål for barnet. En familiecentreret tilgang kan

derfor også bidrage til en tværfaglig, koordineret indsats.

Hvad siger forældrene?

De ﬂeste forældre med børn i særlige dagtilbud efter servicelovens § 32 er tilfredse med deres tilbud. Langt de ﬂeste giver

udtryk for, at de har et positivt samarbejde med personalet i deres institution.

Forældrene lægger vægt på personalets faglighed og er samtidig tilfredse med den indsats og den udvikling, barnet har

Samtidig efterspørger forældrene dog hjælp til at manøvrere mellem de forskellige indsatser og tilbud til deres børn – og

hjælp til at skabe sammenhæng mellem de indsatser, der tilbydes inden for forskellige rammer. Flere har desuden en

oplevelse af, at tilbud og myndighed ikke altid taler sammen eller arbejder hen imod de samme mål

Forældre vægter samarbejde, inddragelse og kommunikation højt, både i forhold til kontakten med den kommunale

sagsbehandler og personalet i det særlige dagtilbud.

Forældre har blandt andet meget fokus på, at:

Få grundlæggende viden om trænings- og habiliteringsindsatser.

Være en hovedaktør i barnets liv, uden at være den eneste koordinator.

Få indblik i indsatsens forløb, metoder og effekt.

Blive inddraget under hensyntagen til deres ressourcer.

Blive inddraget i faglige hovedmålsætninger for barnet og opfølgninger derpå.

Fagpersoner understøtter forældrene i at supplere den indsats i hjemmet, som barnet modtager i tilbuddet

Nogle forældre ønsker ikke nødvendigvis at tage del i tilrettelæggelsen af barnets trænings- og habiliteringsindsats, men

har behov for at blive informeret om træningen. Andre forældre vil gerne inddrages mere aktivt i, hvordan indsatsen

for deres barn bliver tilrettelagt

. Derfor er det vigtigt at have løbende dialog med forældrene, hvad enten man er

sagsbehandler eller personale i dagtilbuddet.

Samtidig er det vigtigt at tage hensyn til familiens ressourcer. Forældrene beskriver et stort behov for inddragelse og

orientering, men forældrene giver også udtryk for, at de har tillid til, at træningen bliver varetaget af personalet på

institutionen.

En forælder til barn i særligt dagtilbud siger fx:

Jeg har et stort behov for at blive inddraget, men ikke så meget i, hvad de har lavet af træning, men stort behov

for at blive informeret om i grove træk, hvordan dagen er gået. Jeg har også behov for at blive informeret, hvis de

påbegynder helt ny træning. Jeg vil gerne hele tiden være inddraget, så jeg ved, hvad der foregår.”

Vejledning af forældre til børn og unge med handicap

Socialstyrelsens guide,

Forældre til et barn med fysisk eller psykisk handicap – guide

til hjælp og støtte,

giver et overblik over de vigtigste tilbud om hjælp og støtte samt en

række henvisninger til, hvor forældre kan søge mere viden – både i de gældende regler

og i relevant informationsmateriale om de forskellige emner.

Forældre kan læse mere om kommunens rådgivning, herunder

familievejlederordningen, i servicelovens § 11, stk. 3 og 5, samt bekendtgørelsen om

familievejlederordningen (BEK nr. 583 23/06/2009). Formålet med familievejledningen er

at hjælpe forældre med at ﬁnde rundt i de forskellige muligheder for støtte.

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Vejledning om særlig støtte til børn, unge og deres familier

Udover den formelle forældreindflydelse er det af hensyn til behandlingen af det enkelte barn vigtigt

med et meget tæt forældresamarbejde omkring behandlingsforløbet, hvor forældrene inddrages i

tilrettelæggelsen af behandlingen. Forældrene vil ofte også have behov for en særlig støtte fra dagtilbuddet

og for kontakt med andre forældre.

Der bør derfor sikres mulighed for en tæt og løbende, gensidig orientering og samarbejde imellem forældre

og dagtilbud om det enkelte barns udvikling og trivsel samt om behandlingsindsatsen.

Se vejledning nr. 3 til serviceloven og vejledning nr. 9007 af 7/1 2014 på www.retsinformation.dk

COPM, en børne- og familiecentreret praksis

Canadian Occupational Performance Measure

(COPM) er et gennemtestet redskab, som er skabt til at måle klientens eller

omsorgspersoners opfattelse af aktivitetsudførelse. Redskabet er med til at sikre en familie-/klientcentreret tilgang og

kan anvendes tværfagligt. COPM udføres som et interview og kan anvendes til børn over 3 år, unge, voksne og ældre. Det

kan også anvendes til omsorgspersoner som fx forældre

. Med COPM som interviewguide kan man finde frem til det, som

helt præcist optager forældrene ved deres børn, og herudfra skabe en fælles handlingsindsats, som giver mening for alle

parter.

COPM kan bruges til at:

Identificere problemområder inden for aktivitetsudførelse.

Vurdere, hvordan klienten (og forældrene) prioriterer daglige aktivitetsproblemer.

Vurdere udførelse og tilfredshed i forhold til disse problemområder.

Måle ændringer i barnets (og forældrenes) opfattelse af aktivitetsudførelse over tid.

COPM kan bruges sammen med forældre i de tilfælde, hvor barnet ikke selv kan svare på spørgsmålene. Forældrene bliver

opfordret til at tage deres barns perspektiv, når de formulerer aktivitetsproblemerne.

COPM består i grove træk af fire trin:

1. Identificering af aktivitetsproblematikker – interview med klienten/forældrene om daglige aktiviteter inden for

egenomsorg, arbejde (her leg/skole) og fritid.

2. Vurdering af betydning – vurdering af vigtigheden af hver enkelt aktivitet på en skala fra 1-10.

3. Scoring – første vurdering: Barnets/forældrene vurderer hvert problem med hensyn til udførelse og tilfredshed på en

skala fra 1-10.

4. Scoring – revurdering: Barnet/forældrene vurderer igen hvert enkelt problem mht. udførelse og tilfredshed efter en

aftalt periode.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

En COPM-vurdering kan fx se sådan ud:

Problemer

At holde på bestikket uden at

tabe maden

Betydning

Udførelse 1

Tilfredshed 1 Udførelse 2

Tilfredshed 2

At tage initiativ til leg

At lære tal og bogstaver

De totale scores udregnes ved at lægge tallene for udførelse eller tilfredshed for alle problemerne sammen og dividere

dem med antallet af problemer. Udførelse 2 og Tilfredshed 2 er resultatet af revurderingen.

COPM-interview kan anvendes som opfølgning og grundlag for de årlige statusrapporter, også kendt som

udviklingsbeskrivelser, da de giver forældrene, det tværfaglige team omkring barnet og den kommunale forvaltning et

godt grundlag for at vurdere, om og hvordan barnet har udviklet sig.

Bestil manual, interviewskema og undersøgelseskort på Ergoterapeutforeningens hjemmeside.

Eksempel på COPM og forældreinddragelse

Specialbørnehaven Platanhaven i Odense bruger COPM-interview til at inddrage forældrene, uanset barnets alder, så de

kan bidrage med deres viden om barnet. Ud fra COPM-samtalen bliver konkrete, målbare indsatser formuleret tværfagligt

i samarbejde med forældrene, dels i forbindelse med det årlige møde om barnets mål- og handleplan, og dels løbende i

arbejdet med at nå barnets målsætninger. Det styrker forældresamarbejdet og giver samtidig vigtig viden om, hvordan

forældrene og teamet omkring barnet kan arbejde med barnets aktivitetsmål.

Barnets vigtigste kommunikationskanaler er dets forældre, så forældresamarbejdet er et dagligt fokus.

Forældrene indgår i teamet omkring det enkelte barn. Vi laver en udviklingsbeskrivelse af barnet på baggrund af

COPM samt en tværfaglig beskrivelse af barnets deltagelse i aktiviteter i børnehaven og bruger det til at sætte

fokus på, hvad barnet har behov for hjælp til.”

Institutionsleder i Platanhaven Charlotte Louise Madsen

Teamet omkring barnet kan fx bestå af barnets forældre, ergoterapeuter, fysioterapeuter og kontaktpædagogen. Tale-/

hørepædagoger og psykologer, specialkonsulenter, læger og bandagister kan ligeledes indgå i det tværfaglige arbejde

med det enkelte barn. Målsætningerne formuleres i en tæt kontakt til barnets forældre via COPM-interview. I Platanhaven

bruger man typisk 1�½ time på COPM-interviewet.

Ved brugen af COPM-interviewet får forældrene italesat, hvad der er vigtigt for deres barn. Når vi beskriver

konkrete aktiviteter, der understøtter de udvalgte mål, så kan forældrene jo overtage nogle af disse aktiviteter og

tage dem med hjem. Vi forsøger at gøre dem meget konkrete, så de kan handle ud fra dem.”

Institutionsleder i Platanhaven Charlotte Louise Madsen

Via COPM-interview sikrer Platanhaven, at forældrenes perspektiv bliver italesat. Spørgsmålene lægger også op til, at

forældrene tager barnets perspektiv.

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Eksempler på spørgsmål til forældre til børn i Platanhaven

Betydning

ʊ Hvor vigtigt er det for dit barn at udføre/lave denne aktivitet?

ʊ Hvilken betydning har aktiviteten for dit barn?

ʊ Hvad ville dit barn svare?

ʊ Hvordan tror du, at dit barn vurderer betydningen?

ʊ Hvad mon dit barn tænker eller mærker vedrørende aktiviteten?

Tilfredshed

ʊ Hvor glad eller tilfreds er dit barn med den måde, han/hun udfører aktiviteten?

ʊ Hvad ville dit barn svare?

Udførelse

ʊ Hvordan klarer dit barn at lave/udføre denne aktivitet?

ʊ Hvor godt kan dit barn lave/udføre denne aktivitet?

ʊ Hvordan vurderer dit barn den måde, han/hun laver/udfører aktiviteten?

ʊ Hvad ville dit barn svare?

ʊ Hvor glad eller tilfreds er dit barn med den måde, han/hun laver/udfører aktiviteten?

Om Platanhaven

Platanhaven er et helhedstilbud til børn med handicap i alderen 0-7 år, der ligger i Odense Kommune.

Platanhaven har igennem mange år opbygget specialviden om, hvilke aktiviteter og rammer der er gode

for børn med handicap. Institutionen er udpeget som en del af det landsdækkende specialistnetværk

i Socialstyrelsens nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO). COPM anvendes bredt

som en del af en familiecentreret tilgang inden for specialområdet i Odense Kommune, blandt andet

af Børneterapien som tilbyder en specialiseret og koordineret indsats til småbørn og skolebørn med

udgangspunkt i barnets udfordringer i hverdagen.

Understøttelse af indsatsen i hjemmet

Ved at inddrage forældrene gennem COPM-samtaler og konkrete målsætninger får man talt med forældrene om meget

konkrete indsatser for barnet. Det øger bevidstheden hos forældrene om, hvad der er vigtigt for dem og for deres barn. Det

kan desuden hjælpe forældrene til at forstå, hvordan de kan understøtte indsatsen i hjemmet.

Det kan også gøre forældrene mere bevidste om, hvilken rolle de ønsker at have i forhold til barnet, og i hvilken

udstrækning de har lyst og mulighed for at understøtte indsatsen for barnet i hjemmet.

I flere § 32-tilbud anvender man også andre redskaber, som kan understøtte forældrenes indsats for barnet i hjemmet. Det

kan fx være:

Besøg af forældrene, hvor de inddrages i brugen af konkrete øvelser og redskaber.

Billed- og videomateriale, som illustrerer øvelser med barnet, som forældrene kan anvende i hjemmet til at arbejde

med fx barnets aktivitetsmål.

Hjemmebesøg, hvor forældre får en indføring i de metoder, som fagpersonalet benytter.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Forældresamarbejdet handler dog ikke kun om støtte og vejledning i forældrenes større eller mindre arbejde med at nå

barnets aktivitetsmål, når barnet er hjemme. Det er også vigtigt at imødekomme forældrenes mere generelle spørgsmål til

det at have et barn med handicap og yde ganske almindelig forældrevejledning.

Rådgivningen og vejledningen kan ske dels i hjemmet, til møder eller til fælles forældrearrangementer.

Eksempler på understøttelse af indsatsen i hjemmet

Hvis forældre oplever udfordringer ved arbejdet med barnets aktivitetsmål, eller på anden vis har behov for støtte

til arbejdet med barnet, kan pædagogen og/eller terapeuter fra institutionen Skovbrynets afdeling Troldhøj tage på

hjemmebesøg hos forældrene.

”I formiddags havde vi fx et møde mellem en pædagog og et forældrepar om, hvad forældrene kan gøre for at

få barnet til at sove. Et andet eksempel er, at vi har en stor pige, som skal flyttes ofte. Hendes forældre kommer

denne uge for at få vist, hvordan man kan flytte hende på en måde, hvor hun kan hjælpe mest muligt til selv, og

hvordan de kan flytte hende bedst muligt og skåne deres krop også.”

Pædagogisk leder på Afdeling Troldhøj, Marianne Nordvig

I Platanhaven sker vidensoverlevering til forældrene og deres oplæring i forskellige øvelsesteknikker under formelle

eller uformelle møder i institutionen samt via billed- og videomateriale. Det skyldes, at der først og fremmest udføres

besøg i hjemmet i forbindelse med barnets start på Platanhaven. I den forbindelse og under det løbende samarbejde med

forældrene anvender man COPM-interview som metode til, at forældrene er med til at udforme barnets aktivitetsmål og

handleplan.

En mor fortæller, hvordan de som forældre desuden får støtte til selv at arbejde med barnets målsætninger hjemme:

”Vi arbejder med Tegn-til-tale sammen med kommunens talepædagog, som hjælper os. Det var Platanhaven, der

rettede henvendelse til talepædagogen, og så kom hun hjem til os og afholdt et aftenkursus i tegn til tale. Det har

hjulpet meget. Kurset gav os en bedre ide om metoden, og vi fik materiale. Vi havde alle fire bedsteforældre og

min søster med. Grænsen er ikke sat ved forældre og bedsteforældre, vi havde mulighed for at tage alle med, der

tager aktiv del i vores datters hverdag”

Hjemmebesøg kan være en god måde at give forældrene træning i de metoder, som fagpersonalet benytter. Det kan

hjælpe med til at integrere indsatsen for barnet i familiens livsstil og dagligdag. En større forståelse for de konkrete

indsatser for barnet giver forældre et større ejerskab og bedre indsigt i børnenes ressourcer

Specialdagtilbud Skovbrynet er et dagtilbud i Aarhus Kommune, som tilbyder et specialpædagogisk tilbud

til børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet har fire afdelinger:

Troldhøj

– hvor der er 20 børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Skovbo

– hvor der er 16 børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse (autisme), heraf 2 i

behandlingspladser.

Nygårdsvej

– hvor der er 11 børn med opmærksomheds- og relationsforstyrrelser.

Terapien

– der yder terapi til børn i Afdeling Troldhøj og til to andre børnehaver.

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Tema 3: Tværgående samarbejde

internt i kommunen

Indsatsen omkring et barn med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne involverer flere fagpersoner, afdelinger og

forvaltninger. Et velfungerende samarbejde imellem sektorer hjælper barnets forløb til at blive så sammenhængende

som muligt. Samarbejdet kan bygge på fx kommunikationsmodeller, samarbejdsmodeller og metoderedskaber, der kan

organisere, kvalitetsudvikle og kvalitetssikre det tværfaglige arbejde og give et mere helhedsorienteret syn på barnet.

Dette tema giver eksempler på, hvordan samarbejdet på tværs af fag og sektorer kan tilrettelægges, fx i forbindelse

med overgangen fra dagtilbud til skole. Eksemplerne stammer fra dagtilbud og skoler, som anvender bestemte

samarbejdsmodeller, kommunikationsværktøjer og planlægningsredskaber.

Vigtige faktorer

, der kan sikre koordinerede forløb og tværfagligt samarbejde, er fx:

1. Fælles forståelse og målsætning:

ʊ Der opnås en fælles forståelse, fx ved at bruge fælles kommunikationsværktøjer på en systematisk måde.

ʊ Der er enighed om indikatorer og effektmål.

ʊ Der sættes fælles tværfaglige målsætninger.

2. Tværfaglighed og koordination:

ʊ Der etableres en koordinator, både i et tilbud og i overgangen mellem tilbud.

ʊ Der arbejdes i tværfaglige teams, afhængig af barnets behov.

ʊ Der gives indblik i, udvises forståelse for og opnås kendskab til andre fagligheders funktioner, arbejdsopgaver og

metoder.

ʊ Der er ledelsesopbakning til det tværfaglige arbejdsfællesskab.

ʊ Der anvendes metoder og værktøjer, som kan anvendes tværfagligt.

3. Fokus på overgange og overlevering af viden:

ʊ Der er fokus på at koordinere overgange, særligt mellem børnehave og skole.

ʊ Forældrene involveres tidligt.

ʊ Der sker en formaliseret overlevering af viden i overgangen mellem børnehave og skole, fx via et afslutningsnotat.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Koordinering ved overgange

Når et barn med nedsat funktionsevne overgår fra fx børnehave med juridisk grundlag i serviceloven til folkeskole med

juridisk grundlag i folkeskoleloven, sker der en række ændringer i indsatserne for barnet. Der kan fx være behov for,

at nogle af de hjælpemidler, barnet modtager, følger med over i det nye tilbud. Der kan også være ændringer af, hvilke

indsatser barnet kan bevilliges

Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at koordinere overgangen, så den bliver så problemfri som muligt for familien og

barnet. Hjælpemidlerne skal fx gerne være på plads, når barnet starter det nye sted, og familierne skal i god tid modtage

information om, hvordan indsatsen er tilrettelagt det nye sted

. Det kan fx ske ved at afholde en børnekonference (nogle

steder kaldet for en skolekonference).

En årlig børnekonference kan bruges til at samle barnets tværfaglige team om en vurdering af barnets udvikling

og ressourcer. Det kan danne basis for en fælles handleplan, der udmøntes i konkrete målsætninger for barnet i et

samarbejde mellem barnets team, forældre og PPR. Brugen af de årlige handleplaner med konkrete målsætninger for det

enkelte barn kan inddrages løbende i det daglige arbejde som afsæt for løbende evaluering.

Børn med handicap er omfattet af folkeskoleloven og er undervisningspligtige. I udgangspunktet inkluderes børn

med handicap i de almene skoletilbud, så de tager del i den almindelige undervisning, men med de nødvendige

støtteforanstaltninger

. Det kan derfor være et markant skift, både for barnet og forældrene. Forældrene har brug for

specifik og fyldestgørende information om de ændringer, der kommer til at finde sted, når deres barn går fra et tilbud til et

andet.

Eksempel på overgang fra specialbørnehave til skole

I specialdagtilbuddet Skovbrynet i Aarhus Kommune arbejder man med en fast model, som danner udgangspunkt for

overgangen fra specialbørnehave til skole.

I det år, hvor barnet skal barnet i skole, afholdes en konference i Skovbrynet. Det sker i efteråret før skolestart, hvor

forældre, pædagoger, pædagogiske konsulenter, terapeuter og psykolog deltager sammen med andre, der indgår i arbejdet

med barnet.

Parterne mødes og taler om barnets udvikling på baggrund af pædagogfaglige observationer og psykologiske test,

undersøgelser mv. Det giver et samlet indblik i, hvor barnet udviklingsmæssigt befinder sig, og hvilke udfordringer

barnet har. PPR-psykologen samler denne viden til brug for visitationsteamet i Aarhus Kommune, der står for visitation til

specialklasse eller specialskole. Det kan være enkeltintegration i folkeskolen, en specialklasse eller tilbud om specialskole.

Når skoletilbuddet er fastlagt, holder skolens ledelse, terapeuter og personale fra barnets kommende klasse et

samarbejdsmøde med barnets kontaktpædagog og/eller det øvrige team fra Skovbrynet. På den måde sikres overlevering

af viden om barnet. Det kvalificerer desuden skolens arbejde med at etablere klassesammensætning af de nye elever.

Når skolens nye klasser er etableret, mødes barnets kommende klasselærer og skolepædagog med barnets team

på afdelingen Troldhøj og forældrene for at sikre en god faglig overlevering af viden om barnet. Herefter afholdes

koordinerende møder mellem forældre og skole alene, hvis det er hensigtsmæssigt.

Samarbejdet understøttes i mange tilfælde også af, at pædagoger og børn fra Troldhøj har været på besøg på kommende

skoletilbud. Herudover afholder dagtilbuddet en række temaaftner for forældrene, hvor der blandt andet er fokus på

overgangen til skole. Det kan fx være ved, at forældre, der har prøvet denne overgang, beskriver deres oplevelser og

erfaringer med overgangen mellem Troldhøj og skole.

Arbejdet med den gode overgang fra dagtilbud til skole er tilrettelagt sådan, fordi det er afgørende, at ”intet barn skal

starte forfra et nyt sted”. Alle de erfaringer dagtilbud og forældre har skal overgives til det sted, der skal modtage barnet,

så overgangen kan gøres så hensigtsmæssig som muligt.

I samarbejdsmodellerne er en form for koordinator eller tovholder ofte et centralt element, som også er vigtigt for

effektiviteten af modellerne. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at koordinatoren har de rette kompetencer

En koordinerende tovholder kan desuden støtte familien, så forældrene ikke selv er tovholder for indsatserne, og samle

trådene omkring barnet, når det overgår fra ét tilbud til et andet.

En koordinerende enhed kan hjælpe til med, at borgere, der har behov for ydelser fra flere aktører, modtager en

sammenhængende indsats.

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Eksempler på tværgående samarbejde

SMTTE-modellen: Et redskab i tværfagligt og evaluerende samarbejde

SMTTE-modellen (Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering) er dynamisk og konkretiserer målsætninger for barnet,

og den sætter fokus på tegnene på, at barnets mål bliver opfyldt. SMTTE-modellen bryder udviklingsarbejdet ned i

delelementer, som fagpersonerne kan handle på og holde øje med i den tværfaglige indsats for barnet. Metoden kan fx

benyttes ved tværfaglige børnekonferencer.

Sammenhæng

Baggrund, forudsætninger

Registrering/vurdering

Evaluering

Mål

Hvad vil vi gerne opnå?

Handlinger

Tiltag

Tegn

Sanseindtryk på hvilke måder skal vi

kunne ’se’, at vi er på vej mod målet?

Figur med SMTTE-modellens elementer

SMTTE anvendt i institutionen Mælkevejen

I Herlev Kommune ligger institutionen Mælkevejen med afdelingen Ønskeøen. Det er en kommunal integreret institution

med børn i alderen 2-6 år og med fire enkeltintegrerede pladser til børn med lettere handicap. Mælkevejen har ikke juridisk

grundlag i servicelovens § 32, men tilbuddet belyser samarbejdet mellem kommunen, tilbuddet og forældrene, når det

kommer til enkeltintegrerede børn.

Mælkevejen bruger aktivt SMTTE-modellen, når institutionen afholder børnekonferencer hver anden måned, hvor barnets

handleplan bliver evalueret.

Tale-hørekonsulent ved PPR, Bodil Damgaard, og psykolog ved PPR, Karen Jessen, fremhæver i Actants kortlægning

styrken ved at have et tæt samarbejde mellem kommunen og medarbejderne i Ønskeøen:

Styrken er, at vi sidder fælles så mange gange som overhovedet muligt. Det ligger i hele vores tilgang, idet vi

hver anden måned drøfter det enkelte barn på en konference med praksisfeltet [dvs. pædagogerne, der arbejder

med barnet] og lederen, og hvis relevant også en fysioterapeut. Det er noget, vi har fået sat timer af til. Det er et

koncept, vi prioriterer”

Psykolog Karen Jessen fortæller i Actants kortlægning om drengen ’Anton’ (alias), der ikke er med i rundkreds med de andre

børn. SMTTE-modellen bryder opgaven med at få Anton med ind i kredsen op i mindre bidder:

”Vi anvender SMTTE-modellen til at brække det op i små håndterbare metoder. Eksempelvis talte vi om, at vi

måske skulle have en talepind [og dermed en klar fordeling af taleretten blandt børnene]. Og så bevægede det sig

ind i det almene pædagogiske felt – han er jo ikke det eneste barn, der har svært ved det. Det er et godt eksempel

på et tiltag, som drengen har brug for, men som kan blive gavnligt og gældende for alle børnene”

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Tiltag, som terapeuterne introducerer, gavner ikke alene de enkeltintegrerede børn, men også de andre børn. Et

tværfagligt samarbejde kan skabe gode løsninger, fordi faglighederne lærer af hinanden og indgår i sparring.

Mælkevejen/Ønskeøen i Herlev er et dagtilbud med plads til ca. 110 børn. Institutionen har fire

enkeltintegrerede pladser

Læs om SMTTE-modellen på Undervisningsministeriets hjemmeside

ICF-CY: Et fælles kommunikationsværktøj, der sætter tværfaglige målsætninger

En fælles sproglig referenceramme virker til at være et afgørende element for en velfungerende koordinering og

samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer.

ICF-CY er en international model til klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand for

børn og unge. Modellen kan give en fælles helhedsorienteret ramme for kommunikationen og dokumentationen mellem

faggrupper og sektorer, og den er helhedsorienteret i den forstand, at funktionsevnen også beskrives i forhold til barnets

relation til andre og omgivelserne.

Helbredstilstand

eller sygdom

Kroppens

funktioner og

anatomi

Aktiviteter

Deltagelse

Omgivelses-

faktorer

Personlige

faktorer

Figur, der viser ICF-modellen. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Satspuljeprojektet,

Sæt viden i bevægelse og kvalificer indsatsen – for børn og unge med svære handicap,

afprøvede

ICF-CY som et fælles kommunikationsværktøj, der skulle skabe bedre samarbejde mellem sektorer, fagpersoner og tilbud.

Erfaringerne viser, at ICF-CY kan give mulighed for en bedre overlevering af informationer. Der bliver samtidigt skabt en

større videns- og erfaringsudveksling, som kan være med til at give barnet en bedre og mere sammenhængende indsats.

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

ICF-CY anvendt på Geelsgårdskolen

Geelsgårdskolen i Virum bruger ICF-CY som udgangspunkt for deres elevbeskrivelser – skolen har udviklet en skabelon,

der bygger på modellen, og som danner udgangspunkt for den årlige skole/hjem samtale og revisitation. Elevbeskrivelsen

laves en gang om året på alle skolens elever og bliver sendt til kommunerne og forældrene.

Arbejdet med ICF-CY begyndte i 2007 som et led i Sundhedsstyrelsens initiativ om

Kvalificering af træningstilbud til børn

og unge med svære handicap,

fortæller Henrik Okbøl, der er cand.psych. aut. og specialist i børneneuropsykologi ved

Geelsgårdskolen.

Efter en fælles introduktion fra en regional konsulent og oplæg fra andre brugere nedsatte Geelsgårdskolen en

arbejdsgruppe, bestående af ledere og psykolog, ud fra den betragtning, at det var bedre med en mindre, afgrænset

gruppe end at inddrage alle medarbejdere fra start.

Da skabelonen var færdigarbejdet, gennemførte Geelsgårdskolen et pilotprojekt med tre udvalgte grupper. På baggrund

af de erfaringer blev den nye elevbeskrivelse præsenteret for hele huset året efter. Skabelonen er sidenhen blev revideret

løbende ud fra de tilbagemeldinger, som medarbejderne kommer med.

Ifølge Henrik Okbøl viser medarbejdernes tilbagemeldinger, at medarbejderne med ICF-CY i højere grad har fået et fælles

sprog og er blevet mere opmærksomme på, hvad de præcist mener, når de anvender et bestemt begreb. Geelsgårdskolens

elevbeskrivelser er blevet mere strukturerede, overskuelige og faktuelle; noget skolen hører fra både forældre og

kommunale sagsbehandlere – de kan tydeligere se barnet. Endelig har det betydet, at målene er blevet mere præcise,

konkrete og målbare.

Også på det tværfaglige samarbejde har det haft en positiv indflydelse, fortæller Henrik Okbøl, der oplever, at det er

lettere at lave en fælles elevbeskrivelse, når der er enighed om, hvad de enkelte termer betyder. Den meget strukturerede

skabelon har samtidig gjort det lettere for de medarbejdere, der måske ikke har så stor en tradition for at formulere sig

skriftligt, at lave præcise elevbeskrivelser.

Læs om ICF og ICF-CY på sundhed.dk

Geelsgaardskolen er en landsdækkende specialskole for børn med svære funktionsnedsættelser af fysisk,

psykisk og sansemæssig karakter. Skolens kerneydelse er skolegang fra 0. til 10. klasse, men skolen rummer

også forskellige fritids- og ungdomstilbud samt bo- og aflastningstilbud til børn. Skolen drives af Den

Sociale Virksomhed, som er en virksomhed i Region Hovedstaden

En anden metode, der kan understøtte det tværfaglige samarbejde, er fx BørneRAP, der også sætter tværfaglige

målsætninger for barnet, som bliver fælles for fagpersonerne i det interdisciplinære team. Metoden sætter også en fælles

sproglig forståelsesramme omkring barnets funktionsevne.

BørneRAP og BørneLAP – ét barn, én plan

BørneRAP er en kommunikations- og samarbejdsmetode, som er importeret fra Holland. RAP står for Rehabiliterings

Aktivitets Profil

. I specialskoleregi er metoden i Danmark nu også kendt som BørneLAP, som står for Lærings Aktivitets

Profil. Navnet BørneLAP er opstået i forbindelse med et pilotprojekt som Center for Hjerneskade startede i 2008 om

implementering af metoden på specialskolen Kirkebækskolen i Vallensbæk, som er en del af Ishøj Kommunes skolevæsen.

BørneRAP/LAP har som mål at effektuere en familiecentreret, tværfaglig og resultatorienteret indsats. Metoden henvender

sig til alle fagpersoner, der arbejder med planlægning og udførelse af tværfaglig, målrettet indsats omkring et barns

særlige behov via dets udvikling – også i forhold til familiens trivsel og efterspørgsel.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

BørneRAP/LAP:

Involverer forældre i processen.

Prioriterer tværfaglige fælles behandlingsmål.

Prioriterer monofaglige behandlingsmål.

Skaber rød tråd ved møder.

Kan have en ”paraplyfunktion” ved fx brug af COPM.

ICF-CY anvendes som sproglig referenceramme i metoden, hvorefter der dannes en integreret, tværfaglig rapport med

fælles mål på en SMART

måde samt planlagt evaluering af indsatsens effekt.

BørneRAP/LAP består i hovedtræk af følgende elementer:

Barnets og forældrenes behov for hjælp.

Behandlerteamets faglige iagttagelser, undersøgelser og tests: Mod et fælles kerneproblem.

Planmødet: Det fælles hovedmål besluttes.

Hovedmålet som fælles beslutning og styring af re-/habilitering.

Faggruppers disciplinmål.

Evaluering af indsats en.

Læs mere om BørneRAP/LAP på www.cfh.ku.dk.

En beskrivelse af BørneRAP findes også i : På vej videre – udvikling i indsatsen for børn med hjerneskade

BørneLAP anvendt på Kirkebækskolen

BørneLAP er med til at skabe et fælles sprog og større tværfaglighed på specialskolen Kirkebækskolen i Vallensbæk.

Skoleleder Iben Goffman fortæller, at arbejdet med BørneLAP opstod ud fra et ønske om at skabe større sammenhæng

mellem det daglige og det skriftlige arbejde i forhold til det enkelte barn. Samtidig har man på skolen en debat om,

hvordan man kan arbejde med at dokumentere elevernes udvikling. BørneLAP medvirker til, at kommunikationen omkring

eleverne tager udgangspunkt i et tværfagligt kompetent fokus på barnet.

Ledelsen er ansvarlig for at kunne godtgøre de fremskridt, eleven gør henover skoleåret. Grundlaget for at evaluere

børnenes udbytte af undervisning, fritidstilbud og fysio- og ergoterapi er folkeskolelovens § 13, stk. 2

Servicelovens § 32 lægger også op til, at der udarbejdes mål og handleplaner på børn, der går på specialfritidshjem (§

36)

. Den evaluering, der laves af barnet, danner desuden grundlag for den årlige statussamtale, som skolen har med de

kommunale PPR om, hvorvidt eleven skal revisiteres til skolen endnu et år.

På Kirkebækskolen (som også rummer fritidstilbud i et samlet tilbud) har BørneLAP til formål at forene samtlige

faggruppers iagttagelser og konklusioner omkring børnene, for på den måde at gøre netværket omkring børnenes

undervisning, fritid og terapi tættest muligt, og den har til formål at inddrage forældrenes ønsker for deres barns skole- og

fritidshverdag

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

BørneLAP og ICF-CY som fælles sproglig referenceramme

Med BørneLAP sigter Kirkebækskolen mod at skabe:

Fokus på barnet i centrum

Ét barn – én plan

En fælles sproglig referenceramme

Helhed for barn og forældre.

I praksis er der opbygget en team- og mødestruktur, hvor der omkring hvert barn er et team bestående af: en lærer, en

pædagog, en fysioterapeut og en ergoterapeut. Teamet holder møde fire gange om året, og en gang om året afholdes et

planmøde, hvor forældre og team drøfter planen for barnet for det næste år.

Inden mødet har forældrene fået mulighed for at udtrykke sig om den indsats, de ønsker for deres barn. Teamet om barnet

har beskrevet barnets nuværende status og konkluderet, hvor de ser barnets nærmeste udviklingszone. Forældre og team

aftaler på planmødet et hovedmål, og efterfølgende sætter alle faggrupper monofaglige mål. Målene evalueres til næste

planmøde, og sådan fortsætter kommunikationen mellem forældre og faggrupper.

Når ICF-CY

bliver brugt i BørneRAP/LAP-metoden resulterer det i en tværfaglig, integreret helhedsbeskrivelse af

barnets helbredstilstand (ICF-CY er WHO’s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og

helbredstilstand). Barnets funktionsevne bliver på den måde fortalt i sammenhæng med den kontekst, som barnet lever i,

fortæller skoleleder Iben Goffman:

Tværfagligheden giver et fælles fokus på hele barnet. Faggrupperne giver udtryk for, at de kender hinanden bedre

både personligt og fagligt. Medarbejderne oplever også, at forældrene og de selv har større ejerskab til tiltag, når

målene for barnet er sat i fællesskab.”

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Guide til rådgivning

Denne guide indeholder oplysninger om, hvor man kan søge rådgivning, når man har spørgsmål til en konkret sag

vedrørende et barn eller en ung med nedsat funktionsevne.

Der er vejledning og rådgivning at få flere steder fra, både som sagsbehandler og forælder. Der findes både rådgivende

instanser og klageinstanser, ligesom der er mulighed for at søge råd og vejledning blandt brugerorganisationer, som for

det meste også kan skabe kontakt til andre forældre.

DUKH – den uvildige konsulentordning på handicapområdet

DUKH er en selvejende institution under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. DUKH medvirker

til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap. Det sker gennem uvildig rådgivning til mennesker med

handicap og deres pårørende.

DUKH skal også medvirke til at forbedre sagsbehandlingen på handicapområdet gennem forebyggelse. Det sker blandt

andet gennem formidling af erfaringer i artikler, på nettet og igennem en omfattende foredrags- og kursusvirksomhed.

Læs mere om DUKH på www.dukh.dk

Task Forcen på handicapområdet

Task Forcen på handicapområdet er en del af regeringens handicappolitiske handlingsplan og er finansieret af

satspuljeaftalen for 2014. Ankestyrelsen og Socialstyrelsen arbejder i perioden 2015-2017 sammen om Task Forcen, der

bygger på nogle af erfaringerne fra Børne Task Forcen. Socialstyrelsen er leder af projektet.

Målet med arbejdet er at støtte kommunerne i arbejdet med sagsbehandlingen på handicapområdet for både børn og

voksne, og Task Forcen vil også være med til at styrke kvaliteten. Task Forcen tilbyder blandt andet kommunerne kortere

og længere forløb med fokus på sagsbehandlingen.

Læs mere om Task Forcen på www.socialstyrelsen.dk eller www.ast.dk.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen er klageinstans på social- og beskæftigelsesområdet. Ankestyrelsen behandler ca. 65.000 sager hvert

år. Desuden udarbejder Ankestyrelsen også undersøgelser og statistikker til ministerier, politikere, kommuner og

offentligheden og bidrager til at sikre en ensartet sagsbehandling over hele landet. Principielle afgørelser offentliggøres

blandt andet på Ankestyrelsens hjemmeside. Et andet vigtigt redskab er Praksisundersøgelser – undersøgelser af

afgørelser truffet af kommunerne.

Ankestyrelsen har desuden en juridisk hotline, som er et tilbud om juridisk vejledning til kommuner, der behandler en sag.

Sagsbehandlere kan maile spørgsmål til Ankestyrelsen.

Læs mere om Ankestyrelsen og den juridiske hotline på www.ast.dk .

Socialstyrelsens VISO

VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i specialundervisning. VISO’s

rådgivning er gratis og landsdækkende. VISO’s rådgivning bidrager til, at den specialiserede viden kommer til gavn dér,

hvor behovet er.

VISO rådgiver i sager om:

ʊ Udsatte børn, unge og voksne

ʊ Børn, unge og voksne med handicap.

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Læs mere om VISO’s rådgivningsydelser til fagfolk, og hvilke typer af rådgivning VISO kan tilbyde borgere på

www.socialstyrelsen.dk/viso

Brugerorganisationer

Handicaporganisationerne arbejder for at forbedre livsvilkårene, forhold og støttemuligheder for mennesker med

handicap. Det sker ofte gennem informationsarbejde, rådgivning og kursusvirksomhed. Foreningernes arbejde med at

præge den politiske dagsorden spænder vidt fra debatindlæg, høringssvar, ministermøder og samarbejde for forskellige

parter på området som fx Danske Handicaporganisationer.

Læs mere på handicaporganisationernes hjemmesider:

Landsforeningen Autisme, www.autismeforening.dk

Spastikerforeningen, www.spastikerforeningen.dk

Hjerneskadeforeningen, www.hjerneskadet.dk

Landsforeningen LEV, www.lev.dk

Der er desuden henvisninger til mange brugerorganisationer på www.handicap.dk

Andre relevante kilder til viden

Tilbudsportalen

På www.tilbudsportalen.dk kan man trække en liste over alle de særlige dag- og klubtilbud, der findes i Danmark. Her

er der mulighed for at se, hvilke særlige dagtilbud den enkelte kommune har, ligesom der er links til de enkelte tilbuds

hjemmesider.

På Tilbudsportalen er det muligt at se, hvor mange pladser det enkelte tilbud har, og der er kontaktoplysninger på de

enkelte tilbud.

Lovgivning

På www.retsinformation.dk kan man finde hele serviceloven, sundhedsloven og folkeskoleloven samt opdaterede

bekendtgørelser og vejledninger, der findes på området. Når det handler om børn og unge med handicap, og særligt dem,

der er i målgruppen for § 32 og § 36 i serviceloven, er følgende særligt relevante kilder til viden i lovgivningen:

Servicelovens § 32 og § 36 (LBK 150 16/02/2015)

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)

Servicelovens bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte (BEK nr. 1130 af 27/09/2010).

Siderne om særlig støtte til børn og unge med handicap på www.sm.dk

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 999 af 15/09/2014 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn,

der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Siderne om specialundervisning på www.uvm.dk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, BEK nr 693 af 20/06/2014,

samt vejledning

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, BEK

nr 999 af 15/09/2014, samt vejledning

Sundhedslovens LBK nr. 1202 af 14/11/2014, særligt kapitlerne 39 og 39A om genoptræning og fysioterapi

Siderne om sundhedsvæsenet på www.sum.dk

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Bilag 1 – Inspiration fra andre

projekter/indsatser på området

CPOP - et opfølgningsprogram for børn og unge med cerebral parese

Fagpersoner har siden 2008 arbejdet med at implementere CPOP som opfølgningsprogram og klinisk database i

Danmark

. Opfølgningsprogrammet er udviklet i et samarbejde mellem ortopædkirurger, fysioterapeuter, ergoterapeuter

og børneneurologer.

Den kontinuerlige og standardiserede opfølgning sikrer, at barnets behandlere tidligt opdager, hvis der sker ændringer i

tilstanden. Dette er forudsætningen for tidligt i forløbet at kunne iværksætte forebyggende behandling.

Læs mere om CPOP på www.cpop.dk

God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har med et idékatalog sat

fokus på en forbedret tværfaglig og tværsektoriel indsats for borgere med behov for rehabilitering gennem formidling af

eksempler på god praksis. I idékataloget indgår et litteraturstudie, hvor det er undersøgt, om tværfagligt teamarbejde vil

fremme effekten af rehabilitering, sammenlignet med en kontrol eller standardiseret indsats uden fokus på samarbejde.

Studiet viser, at karakteristika ved tværfaglige team er

Borgerne er i centrum/individuel tilpasset indsats.

Alle relevante parter er involveret.

Fælles målsætning og fælles effektvurdering.

Jævnlig kontakt mellem alle implicerede.

Høj faglig standard.

Knutepunkt for koordinering

I 2001 i Norge blev kommunerne pålagt at etablere en koordinerende enhed for habilitering og rehabilitering. Formålet

med den koordinerende enhed er at bidrage til, at brugere, som har behov for tjenester fra flere forskellige aktører, skal

modtage et helhedsorienteret tilbud. Kravet til den koordinerende enhed er, at den skal være synlig, tilgængelig og

etableret. Evalueringen af den koordinerende enhed har haft som formål at synliggøre faktorer og rammebetingelser, som

kan have betydning for at sikre god koordinering

Kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap

I forbindelse med satspuljeaftalen på sundhedsområdet blev der afsat midler til kvalificering af træningsindsatsen for

børn og unge med svær nedsat funktionsevne. De fire projekter har gjort vigtige erfaringer med anvendelsen af ICF-CY og

samarbejde og koordination omkring indsatsen til målgruppen

1. Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats til børn med cerebral parese. Projektejer:

Børneafdelingen, Sygehus Lillebælt, Kolding.

2. Sæt viden i bevægelse – og kvalificér træningsindsatsen til børn og unge med svære handicap. Projektejer: Region

Hovedstaden, Handicap.

3. Styrketræning til børn med cerebral parese (CP). Projektejer: Børn og Unge Centret – Rehabilitering, Region Midtjylland.

4. ICF-CY anvendt til børn og unge med handicap. Projektejer: H. C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital.

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

National klinisk retningslinje for fysio- og ergoterapi til børn og unge

med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese – ni udvalgte

indsatser

Sundhedsstyrelsen har udgivet en retningslinje, som beskriver ni fysio- og ergoterapeutiske indsatser, der er udvalgt

blandt de samlede indsatser til målgruppen. De ni udvalgte indsatser skal ses som del af den samlede tværfaglige

sundhedsindsats til målgruppen. Formålet med retningslinjen er at fremme en evidensbaseret praksis af ensartet høj

kvalitet i hele landet samt at bidrage til vidensdeling mellem faggrupper i forskellige dele af sundhedsvæsnet

De ni indsatser er:

Systematisk anvendt målsætning i træningen

Intensive indsatser rettet mod håndfunktion

Positionering i stående stilling

Aktiv og passiv udspænding

Indsatser målrettet at spise og drikke

Indsatser rettet mod visuel perception

Ridning som sundhedsfaglig indsats

Styrketræning

Træningsindsatser i vand.

Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet

hjerneskade

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med repræsentanter fra videnskabelige og faglige selskaber, regioner, kommuner,

almen praksis og brugerorganisationer udarbejdet et forløbsprogram med fokus på den organisatoriske indsats.

Forløbsprogrammet er nationalt, og det er hensigten, at regioner og kommuner i samarbejde anvender, konkretiserer og

tilpasser programmet i deres lokale kontekst.

Forløbsprogrammet har til formål at beskrive en interdisciplinær, tværsektoriel og koordineret indsats, lige fra

hjerneskaden opstår, til rehabiliteringsforløbet afsluttes, og barnet/den unge har opnået den bedst mulige funktionsevne.

I forløbsprogrammet beskrives både de sundhedsfaglige, socialfaglige og specialpædagogiske indsatser overordnet

Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker

Socialstyrelsen har udgivet en kort oversigt over den aktuelle viden om mennesker med autisme. Formålet med

vidensnotatet er at bidrage til kommunernes planlægning og udvikling af området, så borgerne får en indsats, der

bygger på viden om, hvilken indsats der har den bedste virkning. Notatet præsenterer et udvalg af aktuel tilgængelig

forskningsbaseret viden om blandt andet sociale metoder og indsatser

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne –

fra fysioterapeuters og ergoterapeuters perspektiv

I et projekt forankret i Professionshøjskolen Metropol har der været fokus på at undersøge det tværprofessionelle

samarbejde omkring indsatserne for børn med nedsat funktionsevne i kommunalt regi med vægt på fysio-

og ergoterapeuternes perspektiv. På baggrund af projektet kan det anbefales, at der er en klarhed omkring

henvisningspraksis.

Også en tværfaglig organisering af terapeuterne kan anbefales, da det understøtter tværfagligt samarbejde, vidensdeling

og læring internt i kommunen. Det anbefales også, at der udarbejdes standardiserede forløbsbeskrivelser med henblik på

at styrke overgange fra sygehus til kommune

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Vidensportalstema om børn/unge med cerebral parese

Socialstyrelsens Vidensportal

formidler aktuel viden om blandt andet børn og unge med cerebral parese (CP) og gør det

lettere for dem, der arbejder med børn og unge med CP, at finde aktuel viden om området. Nedenstående tre indsatser til

børn og unge med cerebral parese beskrives på vidensportalen:

CAPE/PAC,

som er et canadisk vurderingsinstrument, hvor barnet/den unge selv definerer mål for sine fritidsaktiviteter.

CAPE/PAC er aktuelt forskningsmæssigt afprøvet i forhold til børn og unge med CP i både Sverige og Norge og

anvendes også i Holland.

Context-focused therapy,

som er en indsats, der har fokus på tilpasning af omgivelserne fremfor træning af barnets

funktionsnedsættelse.

Stepping Stone Triple P,

som er en indsats, som giver forældrene redskaber til at håndtere og reducere barnets

adfærdsproblemer.

Forløbsbeskrivelse for rehabilitering og undervisning af børn og

unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Socialstyrelsen har udarbejdet en forløbsbeskrivelse om rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt

konstateret høretab. Forløbsbeskrivelsen beskriver, hvordan kommuner og andre relevante aktører kan organisere

rehabiliterings- og undervisningsforløbet for børn og unge med tidligt konstateret høretab med henblik på at:

Styrke børnenes funktionsevne og muligheder for aktivitet og deltagelse.

Iværksætte indsatser med størst mulig effekt.

Optimere ressourceudnyttelsen og effektivisere opgaveløsningen.

Forløbsbeskrivelsen har særligt fokus på undervisningsområdet og præsenterer det aktuelle vidensgrundlag, hvorfra den

fremadrettede praksis- og vidensudvikling kan tage afsæt

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Bilag 2 – Følge- og ekspertgruppe

Følgegruppen

Inger Valentiner-Branth, afdelingsleder

Afdeling Terapi, Specialdagtilbud Skovbrynet, Aarhus Kommune

Heidi Thamestrup, landsformand

Landsforeningen Autisme

Bjarne Nielsen, formand

Pædagogiske Psykologers Forening

Linda Bendix, socialfaglig konsulent

Socialpædagogernes Landsforbund

Tóra H. Dahl, seniorkonsulent

MPH, ergoterapeut, Sundhedsstyrelsen

Mogens Wiederholt, direktør

Spastikerforeningen

Kontor for Handicap, Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold

Kontor for Handicap, Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold

Lene Brøcker, specialkonsulent

Ninna Kirstine Engelbrecht, fuldmægtig

Ekspertgruppen

Patricia de Lipthay Behrend, afdelingsleder for HEC

Care

Brit Skovgaard, ledende terapeut

Helene Elsass Center, Charlottenlund

Geelsgårdsskolen, Virum

Henrik Okbøl, skolepsykolog, neuropsykolog

Geelsgårdsskolen, Virum

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Specialområdet,

Københavns Kommune

Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Socialpolitik og velfærdsydelser,

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)

Ida Friis Rademacher, pædagogisk konsulent

Louise Bøttcher, lektor i psykologi

Steen Bengtson, seniorforsker

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Noter

SFI (2014) Trænings- og habiliteringstilbud til børn og unge med handicap – et vidensoverblik

Actant/Socialstyrelsen (2014) Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge

med handicap

Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Undervisningsministeriet (2000): Vejledning om PPR – Pædagogisk – Psykologisk rådgivning

Rehabiliteringsforum Danmark (2011): Udfordringer til rehabilitering i Danmark

Findes på www.socialstyrelsen.dk under tema om handicap

SFI (2011): Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

SFI (2009): Særlige dagtilbud til børn efter § 32

10. SFI (2009): Særlige dagtilbud til børn efter § 32

11. http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Inklusion-og-specialundervisning/Inklusion/Omstilling-til-oeget-inklusion

12. www.inklusionsudvikling.dk

13. Undervisningsministeriet (2014): ”Den nye folkeskole – en kort guide til reformen”

14. SFI (2009): Særlige dagtilbud til børn efter § 32

SFI (2008): Indsatsen over for børn med handicap og træningsbehov

15. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/~/media/207362A7ED4F40C5AE551E907B588D57.ashx

16. Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

17. Danske regioner, KL & Indenrigs- og sundhedsministeriet (2011): God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats: Et idékatalog

18. Actant/Socialstyrelsen (2014): Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge

med handicap

SFI (2009): Særlige dagtilbud til børn efter § 32

19. I (2009): Særlige dagtilbud til børn efter § 32

20. I (2009): Særlige dagtilbud til børn efter § 32

SFI (2008): Indsatsen over for børn med handicap og træningsbehov

Kristiansen LK & Østergaard H (2008): Optimering af forældresamarbejdet gennem dialog. I: Socialstyrelsen & MarselisborgCentret På

vej videre – udvikling i indsatsen for børn med hjerneskade

21. Actant/Socialstyrelsen (2014): Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge

med handicap

22. Actant/Socialstyrelsen (2014): Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge

med handicap

23. SFI (2009): Særlige dagtilbud til børn efter § 32

Verbeek C (2008): BørneRap. Ét barn – én plan. I: Socialstyrelsen & MarselisborgCentret På vej videre – udvikling i indsatsen for børn

med hjerneskade

24. SFI (2014): Evaluering af regelsættet om hjælp og støtte efter servicelovens § 32 Stk. 6-9

25. SFI (2009): Særlige dagtilbud til børn efter § 32

Socialstyrelsen (2014): Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker

Sundhedsstyrelsen (2014): National klinisk retningslinje for fysio- og ergoterapi til børn med nedsat funktionsevne som følge af

cerebral parese

Sundhedsstyrelsen (2012): Evaluering af satspuljeprojektet – kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

26. http://kommunikation.socialstyrelsen.dk/media/Rapport_om_Mennesker_med_komplekse_kommunikati.pdf

27. Dammeyer, J. og Bøttcher, L. (2015) Kommunikationshandicap – I et pædagogisk og psykologisk perspektiv. Bogen giver bl.a. en

beskrivelse af, hvordan sprog og kommunikation kan udtrykke sig anderledes eller blive forsinket hos mennesker med forskellige

typer af medfødte og erhvervede funktionsnedsættelser

28. Ayres, Jean (2007) Sanseintegration hos børn

29. von der Lieth, Lars (2001) Københavns Universitet: Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab Handicap kommunikation

kommunikationshandicap

30. Læs mere om Marte Meo på www.martemeo.dk eller i

Roug, Pernille (2002) “Marte Meo i praksis – bedre samspil ved egen kraft” og

Maria Aarts: Marte Meo: grundbog

31. Læs mere på www.teacch.com eller i Socialstyrelsen (2014) Mennesker med autisme – social indsatser, der virker

32. Kindt, Lisbet, Kirsten Ø. Andersen og Lis Gerhardt (1989) Danmarks Lærerhøjskole, Institut for Pædagogik og Psykologi: En alternativ

kommunikationsform: tegn til tale: udbredelse, holdning og materialer

33. Læs mere på http://kc-hil.dk/metoder-og-varktojer-til-kommunikation/redskaber-og-metoder-til-kommunikation-og-struktur.html

34. Læs mere på http://socialstyrelsen.dk/handicap/multiple-funktionsnedsaettelser/viden-og-metoder/metoder/partnerstottet-

scanning/partnerstottet-scanning

35. Se eksempel på kommunikationspas på http://www.lev.dk/media/2753/kommunikationspas.pdf

36. Socialstyrelsen (2014) Mennesker med autisme – sociale indsatser, der virker

37. Socialstyrelsen (2014) Mennesker med autisme – sociale indsatser, der virker eller www.pecs.com

38. Kommunikationscentret i Hillerød skriver om Talking Mats på deres hjemmeside: http://www.kc-hil.dk/kurser/talking-mats-en-stotte-

til-oget-med-og-selvbestemmelse.html

39. UCL i Odense holder bl.a. kursus i Kommunikation og Samspil, hvor VIKOM-principperne bl.a. indgår: https://kurser.ucl.dk/kursus/

komm-og-samspil-med-mennesker-med-multiple-f15/

40. http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/social-networks

41. Hazel Dewart and Susie Summers (dansk udgave 2012) Pragmatisk profil af dagligdags kommunikationsfærdigheder hos børn (Institut

for syn og hørelse, Aalborg)

42. Eva Björck-Åkesson, Bitte Rydeman og Gerd Zachrisson (Hjælpemiddelinstituttet 2004) Fælles problemløsning – En metode til

implementering af kommunikationshjælpemidler

43. SFI (2008): Indsatsen over for børn med handicap og træningsbehov

44. SFI (2008): Indsatsen over for børn med handicap og træningsbehov

45. SFI (2014): Hjemmetræning – Evaluering af regelsættet om hjælp og støtte efter servicelovens § 32 Stk. 6-9

46. Deloitte (2011): Evaluering af KIFA projektet

47. Actant/Socialstyrelsen (2014): Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser for børn og unge

med handicap

48. SFI (2014): Evaluering af regelsættet om hjælp og støtte efter servicelovens § 32, stk. 6-9, og MarselisborgCentret (2007): Nye indsatser –

ny viden

49. SFI (2014): Evaluering af regelsættet om hjælp og støtte efter servicelovens § 32, stk. 6-9

50. Ergoterapeutforeningen (2007): Canadian Occupational Performance Meassure

51. Actant/Socialstyrelse (2014): Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser for børn og unge

med handicap

52. Ibid.

53. Actant/Socialstyrelsen (2014): Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge

med handicap

54. Ibid.

55. MarselisborgCentret (2007): Nye indsatser – ny viden

Socialstyrelsen – Viden til gavn

56. Actant/Socialstyrelsen (2014): Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge

med handicap

57. Institut for rehabilitering og ernæring, Professionshøjskolen Metropol (2012): Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat

funktionsevne – fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

58. Actant/Socialstyrelsen (2014): Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge

med handicap

59. Socialstyrelsen (2013): Guide til hjælp og støtte – Forældre til et barn med fysisk eller psykisk handicap

60. Engbjerg, M., Schjerning, J. & Pedersen, E. (2012): Sæt viden i bevægelse og kvalificer indsatsen: For børn og unge med svære handicap

(Et satspuljeprojekt under Sundhedsstyrelsen 2010-2011).

61. Undervisningsministeriet (u.å.): SMTTE – Kort om SMTTE

62. Actant/Socialstyrelsen (2014): Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge

med handicap

63. Actant/Socialstyrelsen (2014): Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge

med handicap, side 32.

64. Actant/Socialstyrelsen (2014): Samarbejde mellem fagpersoner og forældre om trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge

med handicap, side 33.

65. Danske Regioner, KL & Indenrigs- og sundhedsministeriet (2011): God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats: Et idékatalog.

66. Verbeek C (2008): BørneRap. Ét barn – én plan. I: Socialstyrelsen & MarselisborgCentret: På vej videre – udvikling i indsatsen for børn

med hjerneskade

67. SMART-kriterierne: Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og Tidsforbundne (Verbeek C (2008): BørneRap. Ét barn – én plan. I:

Socialstyrelsen & MarselisborgCentret: På vej videre – udvikling i indsatsen for børn med hjerneskade

68. www.retsinformation.dk, LBK nr. 665 af 20/06/2014

69. Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)

70. Center for hjerneskade/Kirkebækskolen (2010): Manual til BørneLAP på Kirkebækskolen og Frihjulet, version 2.0

71. Marselisborgcenteret (2011): ICF og ICF-CY – en dansk vejledning til brug i praksis

72. www.cpop.dk

73. Indenrigs-og Sundhedsministeriet (2011): God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Et idékatalog

74. Helsedirektoratet (2010): Knutepunkt for koordinering

75. Sundhedsstyrelsen (2012): Evaluering af satspuljeprojektet – kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap

Den sociale virksomhed Region Hovedstaden (2012): Sæt viden i bevægelse og kvalificer indsatsen – for børn og unge med svære

handicap

76. Sundhedsstyrelsen (2014): National Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som

følge af cerebral parese

77. Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

78. Socialstyrelsen (2014): Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker

79. Institut for rehabilitering og ernæring, professionshøjskolen Metropol (2012): Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat

funktionsevne – fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

80. http://vidensportal.socialstyrelsen.dk/

81. http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/national-koordination/forlobsbeskrivelse/born-og-unge-m-horetab

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap

Egne noter

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Socialstyrelsen

Edisonsvej 18, 1.

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00