Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 29
Offentligt
Handlingsprogram for 2015-16
Spor
– Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb
I det kommende år vil Landsforeningen Spor fortsat arbejde med at indfri foreningens tre formål.
Herunder især gennem nedenstående konkrete initiativer:
1. At synliggøre voksnes senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen
Afholde 10 års jubilæum for Synlighedsdagen - herunder Usynlig March (talerstol med
usynlig taler og fodspor fra de usynlige demonstranter) - i hele landet, og ”Cross Cultural
Dialogue Meeting” i København.
Åbne Cafémøder for alle interesserede.
Anvende sociale medier til synliggørelse.
Oplæg om senfølger til frontpersonale i kommuners Job- og Socialcentre: Fundraising til
uddannelse , organisering og annoncering af et formidlerkorps i Spor med fokus på
erfaringsbaserede oplæg.
Etablere et rejsehold der kan repræsentere Spor og understøtte lokalt ved relevante
arrangementer og fora.
2. At skabe rammer for at medlemmerne kan danne netværk
Fortsat etablering af lokalafdelinger og netværk for styregrupper, herunder lokale initiativer
såsom medlemsmøder, sociale aktiviteter m.m.
Uddannelse i foreningens intranet som samarbejdsredskab.
Indsats ift. aktivitet i foreningens debatforum.
3. At arbejde for at forbedre forholdene for voksne med senfølger og fremme medlemmernes
interesser samfundspolitisk
”Banke på” hos alle politiske partier, få politikere til at stille spørgsmål til relevante udvalg og
få foretræde for socialudvalget.
Kontakt med lokalpolitikere fra lokalafdelinger i Spor.
Oprette kontakter til journalister.
Opsøge og deltage i nordiske og internationale netværk om senfølger.
Spørgeskemaundersøgelse om hvorfor det er så svært for andre at høre om seksuelle
overgreb (fundraising og udarbejdelse).
Organisatorisk
Stabilisering af foreningens økonomiske fundament via driftsmidler.
Afholdelse af kurser og workshops for foreningens aktive medlemmer.