Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 22
Offentligt
1540898_0001.png
21/2014
Beretning om
ansøgningspuljer med en
afgrænset ansøgerkreds
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0002.png
21/2014
Beretning om
ansøgningspuljer med en
afgrænset ansøgerkreds
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2015
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Alle ministre undtagen skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.
På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske i december 2015.
Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i februar 2016.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-471-1
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 19. august 2015
BERETNING OM ANSØGNINGSPULJER MED EN AFGRÆNSET ANSØGER-
KREDS
Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af udbredelsen og forvaltnin-
gen af ”lukkede” tilskudspuljer, dvs. ansøgningspuljer med en afgrænset ansøger-
kreds. Formålet med at afgrænse ansøgerkredsen kan fx være at målrette tilskudde-
ne, så der opnås størst mulig effekt. Ansøgerkredsen kan være afgrænset af lovgiver
i tilskudsordningens materielle hjemmel, eller den kan være afgrænset administrativt
af tilskudsyder.
Da der ikke er et samlet overblik over statens ansøgningspuljer, har Rigsrevisionen
bedt alle ministerier om at oplyse, hvilke puljer de har ansvaret for. Kortlægningen vi-
ser, at der findes 300 puljer, hvor tilskudsyder har afgrænset ansøgerkredsen. De 300
puljers økonomiske omfang var ca. 5,8 mia. kr. (2014-priser) ved seneste ansøgnings-
runde.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det i mange tilfælde er tvivlsomt,
om ministerierne lever op til principperne for god tilskudsforvaltning, når ansøg-
ningspuljerne afgrænses administrativt.
Der er således risiko for, at tilskudsyders beslutning om, hvem der kan ansøge,
hviler på et usagligt grundlag, ligesom der er risiko for, at tilskudsyder ikke føl-
ger forvaltningsmæssige principper om, at alle potentielle tilskudsmodtagere
skal behandles ens.
Statsrevisorerne baserer kritikken på:
at ministerierne i mange tilfælde ikke har dokumenteret, på hvilket grundlag ansø-
gerkredsen er afgrænset
at tilskudsyderne ikke har annonceret godt 1/5 af ansøgningspuljerne, dvs. at alle
potentielle ansøgere ikke er gjort bekendt med, at man kan søge tilskud fra puljen
at nogle ministerier har puljer, der kun fordeles på baggrund af uopfordrede ansøg-
ninger.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Lennart Damsbo-
Andersen
Lars Barfoed
Søren Gade
Statsrevisorerne finder det relevant, at Finansministeriet overvejer, hvordan der kan
skabes et samlet overblik over statens tilskudspuljer, og hvordan regler og praksis for
god tilskudsforvaltning kan styrkes.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0005.png
Beretning til Statsrevisorerne om
ansøgningspuljer med en afgrænset
ansøgerkreds
Denne undersøgelse er en statsrevisoranmodning,
og Rigsrevisionen afgiver derfor beretningen til
Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,
stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
101 af 19. januar 2012. Beretningen vedrører alle
ministerområder på finanslovens §§ 6-29, undta-
gen § 9. Skatteministeriet.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0006.png
Indholdsfortegnelse
1.
 
Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1
 
1.1.
 
Formål og konklusion ............................................................................................ 1
 
1.2.
 
Baggrund .............................................................................................................. 3
 
1.3.
 
Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 5
 
Statens afgrænsede ansøgningspuljer ......................................................................... 9
 
2.1.
 
Kortlægning af statens ansøgningspuljer.............................................................. 9
 
Afgrænsningspraksis .................................................................................................. 12
 
3.1.
 
Historik for afgrænsede ansøgningspuljer .......................................................... 13
 
3.2.
 
Afgrænsning af ansøgningspuljer ....................................................................... 14
 
3.3.
 
Afgrænsningstyper .............................................................................................. 19
 
Annonceringspraksis................................................................................................... 23
 
4.1.
 
Ministeriernes annoncering af ansøgningspuljer ................................................ 24
 
4.2.
 
Indholdet af annonceringer ................................................................................. 26
 
4.3.
 
Årsager til, at ansøgningspuljer ikke annonceres ............................................... 30
2.
 
3.
 
4.
 
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ................................................................................ 32
 
Bilag 2. Metode ................................................................................................................... 33
 
Bilag 3. Ordliste ................................................................................................................... 41
 
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0007.png
Beretningen vedrører alle ministerområder på finanslovens §§ 6-29, undtagen
§ 9. Skatteministeriet. På langt de fleste ministerområder er der foretaget nybe-
sættelser af ministerposter i undersøgelsesperioden 2013-2014. Rigsrevisionen
har derfor valgt ikke at opliste alle ministre.
Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærkninger er af-
spejlet i beretningen.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0008.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
1. Introduktion og konklusion
1.1. Formål og konklusion
1. Denne beretning udspringer af en anmodning fra Statsrevisorerne. Beretningen handler
om tilskudsyderes beslutninger om, hvilke ansøgere der skal have mulighed for at søge om
tilskudsmidler fra statens ansøgningspuljer.
Ansøgningspuljer er tilskudspuljer, hvor tilskuds-
yder fordeler midlerne efter ansøgning, og hvor der er en vis grad af konkurrence om mid-
lerne.
2. Staten finansierer og administrerer et stort antal ansøgningspuljer med forskellige formål
og af forskelligt økonomisk omfang. For staten udgør puljerne en stor udgift, og det er vig-
tigt, at tilskudsyder sikrer, at der opnås den størst mulige effekt af tilskuddene i forhold til,
hvad Folketinget har besluttet for den enkelte ordning.
Tilskudsyder skal udmønte de mål, der er fastsat i retsgrundlaget. En puljes retsgrundlag
består dels af en bevillingsmæssig hjemmel, som fastlægger den finansielle ramme, dels af
en materiel hjemmel, som beskriver formålet med puljen og ofte en mere eller mindre spe-
cifik definition af, hvem der skal kunne søge om midlerne. I forbindelse med udmøntningen
af puljen kan tilskudsyder afgrænse ansøgerkredsen, så den bliver mere specifik end den
mere generelle definition, der kan fremgå af puljens materielle hjemmel.
3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om ministerierne lever op til god tilskudsfor-
valtning, når de afgrænser, hvem der kan søge om midler fra en ansøgningspulje. Vi be-
svarer følgende spørgsmål i beretningen:
Hvor stort er omfanget af ansøgningspuljer i staten, hvor tilskudsyder har afgrænset an-
søgerkredsen?
Hvordan afgrænser tilskudsyder ansøgerkredsen?
Sikrer ministerierne gennem deres annonceringspraksis, at potentielle ansøgere har
lige mulighed for at blive bekendt med, at de kan søge om midler fra ansøgningspul-
jerne?
Tilskudsyder fastlægger
ram-
merne for anvendelsen af til-
skuddet, herunder hvordan for-
målet med tilskuddet skal ind-
fris. Tilskudsydere er typisk mi-
nisterier, styrelser eller eksterne
organisationer.
Udmøntning
Ministerierne omsætter Folke-
tingets beslutning om at bevilge
midler til et specifikt formål til
praksis.
Bevillingsmæssig hjemmel
er grundlaget for, at ministeriet
kan udbetale et tilskud. Hjem-
len etableres på finansloven.
Materiel hjemmel
Det bliver angivet i finansloven
eller i en tilskudslov, hvad an-
søgningspuljen skal bruges til.
Det er her, puljens formål, an-
søgerkreds, tildelingskriterier
mv. kan beskrives.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0009.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer på baggrund af en stikprøvegennemgang, at det i mange til-
fælde er tvivlsomt, om ministerierne efterlever principperne for god tilskudsforvaltning,
når ansøgerkredsen for ansøgningspuljer afgrænses administrativt. Dette skyldes, at
grundlaget for afgrænsningen i mange tilfælde ikke er dokumenteret. Det er derved
ikke klart, om tilskudsyder har sikret, at de bedst kvalificerede ansøgere har mulighed
for at søge om midler fra puljen. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.
Hovedparten af ministerierne peger på, at formålet med at afgrænse ansøgerkredsen
er, at de derved i højere grad sikrer, at puljens formål opfyldes, så der herved kan op-
nås større effekt af tilskudsmidlerne. Rigsrevisionen er enig i, at det i sådanne tilfæl-
de kan være velbegrundet, at tilskudsyder afgrænser en puljes ansøgerkreds.
Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at godt 1/5 af ansøgningspuljerne
ikke bliver annonceret af tilskudsyderne. Derved er der risiko for, at ikke alle potenti-
elle ansøgere bliver bekendt med muligheden for at søge om midler fra en pulje.
Rigsrevisionen konstaterer, at nogle ministerier har puljer, der udelukkende fordeles
på baggrund af uopfordrede ansøgninger. Rigsrevisionen anser denne praksis for
uheldig, fordi den manglende gennemsigtighed betyder, at potentielle ansøgere ikke
får kendskab til tilskudsmidlerne.
Den manglende systematik og brug af fælles begreber på tilskudsområdet har gjort
det vanskeligt at opgøre omfanget af afgrænsede ansøgningspuljer. Rigsrevisionens
opgørelse er derfor forbundet med usikkerhed.
Den generelt manglende gennemsigtighed på området gør det vanskeligt for Folke-
tinget og offentligheden at få indsigt i forvaltningen af de statslige ansøgningspuljer.
Med det formål at øge gennemsigtigheden og styrke forvaltningen af området anbe-
faler Rigsrevisionen i forlængelse af undersøgelsen:
At Finansministeriet, fx i ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning” præciserer,
at tilskudsydere skal efterleve de forvaltningsmæssige principper, når de afgræn-
ser en puljes ansøgerkreds. Rigsrevisionen lægger vægt på, at det bør være gen-
nemsigtigt, hvilke overvejelser der ligger til grund for ministeriernes og andres af-
grænsninger af ansøgerkredsen. Ligeledes er det væsentligt, at formålet med en
afgrænsning fremgår af tilskudssagen, herunder fx om afgrænsningen er foreta-
get for at bidrage til at opnå den bedste effekt af det statslige tilskud. Rigsrevisio-
nen peger desuden i kap. 3 på en række opmærksomhedspunkter, som knytter
sig til forskellige typer af afgrænsninger, og som kan bidrage til at styrke forvalt-
ningen.
At Finansministeriet tager initiativ til at sikre en mere ensartet begrebsanvendel-
se på tilskudsområdet og et samlet overblik over statens ansøgningspuljer, fx
ved at etablere en fællesstatslig puljeportal i samarbejde med ministerierne. En
puljeportal kan bidrage til, at ansøgerne får lettere adgang til at søge om tilskuds-
midlerne.
Tilskudssag
Tilskudsyder journaliserer sine
handlinger og overvejelser om
administrationen af en given
pulje i en tilskudssag.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0010.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
1.2. Baggrund
4. Stort set alle ministerier er ansvarlige for én eller flere ansøgningspuljer. For nogle mini-
sterier er forvaltningen af puljerne en meget omfattende opgave, mens det for andre mini-
sterier drejer sig om at forvalte få puljer. Finansministeriet har beskrevet principperne for god
tilskudsforvaltning i publikationen ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning” fra juni 2011.
Her er samlet regler og forvaltningsmæssig praksis med henblik på at fremme en effektiv til-
skudsforvaltning, især hvad angår ansøgningspuljer.
I vejledningen har Finansministeriet opstillet en model for administrationen af ansøgnings-
puljer. Modellen opererer med 3 overordnede faser, der sondrer mellem forskellige aktivite-
ter i tilskudsadministrationen:
designfasen,
hvor puljens bevillingsmæssige og materielle hjemmel fastlægges, og hvor
tilskudsyder opstiller rammerne for, hvordan puljen skal forvaltes
administrationsfasen,
hvor de administrative arbejdsgange, der er forbundet med pul-
jen udføres, herunder annoncering, behandling af ansøgninger, tildeling af tilskud m.m.
opfølgningsfasen,
hvor tilskudsyder indsamler erfaringer om ordningen som helhed og
viden om, hvorvidt de samfundsmæssige effekter er opnået.
I de 3 faser er der 2 steder, hvor der i særlig grad er fokus på, hvem der skal have mulighed
for at søge om at få del i puljens midler. Det er i designfasen, når tilskudsyder fastlægger,
hvordan puljen skal administreres i praksis, og i administrationsfasen, når tilskudsyder an-
noncerer puljen over for omverdenen.
5. En ansøgningspulje skal have både en finansiel hjemmel i finanslovens tekst og en ma-
teriel hjemmel i en tilskudslov eller i finanslovens tekstanmærkninger. Finansministeriet har
peget på, at der er undtagelser til kravet om materiel hjemmel, hvis der ikke er tale om stør-
re tilskudsordninger, og hvis tilskudsordningen ikke retter sig mod en bred kreds af potenti-
elle tilskudsmodtagere, jf. vejledningen om effektiv tilskudsforvaltning. Rigsrevisionen finder
det ikke helt klart, hvornår der er tale om større tilskudsordninger og en bred kreds af poten-
tielle tilskudsmodtagere.
En ansøgningspuljes ansøgerkreds kan være mere eller mindre specifikt beskrevet i puljens
materielle hjemmel, der findes i finanslovens tekstanmærkninger eller eventuelt i en sær-
skilt tilskudslov. I nogle tilfælde vil ansøgerkredsen ikke fremgå direkte. Figur 1 viser 2 typi-
ske former for afgrænsninger.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0011.png
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Figur 1. Typiske former for afgrænsning af ansøgerkredsen
Lovgiver har IKKE
defineret puljens
ansøgerkreds i den
materielle hjemmel
FOLKETINGET
§
Tilskudsyder fastsætter puljens
ansøgerkreds i designfasen
MINISTERIUM
Lovgiver har defineret
puljens ansøgerkreds
i den materielle hjemmel
Kilde: Rigsrevisionen.
Tilskudsyder afgrænser puljens
ansøgerkreds yderligere i
designfasen
Det fremgår af figur 1, at tilskudsyder nogle gange må fastsætte ansøgerkredsen i design-
fasen, mens tilskudsyder andre gange afgrænser en allerede eksisterende ansøgerkreds.
Jo mindre specifikke formuleringerne i hjemlen er, i desto større omfang vil det være over-
ladt til det enkelte ministerium at fastsætte nærmere regler for, hvem der skal kunne søge om
at få del i midlerne fra puljen. Når tilskudsyder afgrænser en puljes ansøgerkreds i design-
fasen, kan der således være tale om forskellige grader af afgrænsning. Tilskudsyder kan fx:
fastsætte, hvem der kan søge om tilskudsmidlerne, hvis hjemlen ikke indeholder en be-
skrivelse heraf
afgrænse ansøgerkredsen, så kun dele af den ansøgerkreds, der er nævnt i ansøgnings-
puljens materielle hjemmel, kan søge om midler fra puljen
udvælge specifikke aktører og invitere disse til at søge om midlerne i puljen.
Afgrænsningen kan komme til udtryk, når ministeriet udsteder en bekendtgørelse eller i for-
bindelse med en ansøgningsrunde, hvor tilskudsyder offentliggør, at midlerne er til rådighed,
og hvem der kan søge om dem. Endelig kan tilskudsyder – tilsigtet eller utilsigtet – afgræn-
se ansøgerkredsen, hvis annonceringen af tilskudsmuligheden ikke når ud til hele gruppen
af potentielle ansøgere.
6. Rigsrevisionen understreger, at det ikke i sig selv er problematisk, at tilskudsyder afgræn-
ser en puljes ansøgerkreds, fordi afgrænsningen bl.a. kan have til formål at sikre, at puljens
formål efterleves, så der derved kan opnås den størst mulige effekt af tilskudsmidlerne. Det
er en hyppigt og almindeligt forekommende fremgangsmåde, at der i den materielle hjem-
mel gives bemyndigelse til, at en minister kan fastsætte nærmere regler for puljen, herun-
der fastsætte eller afgrænse en ansøgerkreds. Ministerierne skal dog efterleve de grundlæg-
gende forvaltningsretlige principper, når de afgrænser puljens ansøgerkreds. Det er vigtigt,
at der er åbenhed om beslutningen og om grundlaget for beslutningen. Gennemsigtighed i
forvaltningen er en forudsætning for, at Folketinget og offentligheden kan være sikre på, at
beslutningerne er truffet på et sagligt grundlag, og at ansøgerne behandles ens.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0012.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
5
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier
7. Statsrevisorerne anmodede i oktober 2014 Rigsrevisionen om en undersøgelse, der skul-
le belyse begrebet ”lukkede” tilskudspuljer. Statsrevisorerne anførte bl.a., at nogle ministe-
rier forvalter puljer, hvor der er opstillet særlige krav og kriterier, så kun udvalgte parter får
mulighed for at søge. Disse krav kan være i strid med forvaltningsmæssige principper om, at
tilskudsmyndigheden skal sikre, at tilskudsmodtagere, herunder potentielle tilskudsmodtage-
re, behandles ens.
Statsrevisorerne har bedt os om at besvare 4 spørgsmål, jf. bilag 1. Vi beskrev i et notat til
Statsrevisorerne af 9. december 2014, hvordan vi ville tilrettelægge undersøgelsen og be-
svare spørgsmålene.
8. Begrebet ”lukkede” tilskudspuljer bliver ikke anvendt i lovgivningsarbejdet. ”Lukkede” til-
skudspuljer er heller ikke et bevillingsretligt begreb, og der foreligger ikke en fast definition
af, hvilke former for tilskud der er omfattet af begrebet.
9. Vi har for at operationalisere undersøgelsens tema defineret, at de puljer, som vi under-
søger forvaltningspraksis for, er
ansøgningspuljer, hvor ansøgerkredsen er blevet afgræn-
set af tilskudsyder i designfasen, når tilskudsordningen udmøntes.
Af hensyn til formidlingen anvender vi fremadrettet betegnelsen ”afgrænsede puljer” i beret-
ningen.
10. Vi har endvidere inddraget spørgsmålet om, hvorvidt en manglende eller mangelfuld an-
noncering af tilskudsmuligheden gør, at potentielle ansøgere ikke bliver bekendt med mulig-
heden for at søge om midlerne. Denne praksis vil kunne føre til, at en puljes ansøgerkreds
bliver afgrænset. Der kan hermed være tale om et skyggetal, der fører til, at det reelle antal
af afgrænsede puljer er højere end det, som vi opgør i denne undersøgelse.
11. Undersøgelsens revisionskriterier bygger på principperne for god tilskudsforvaltning og
de grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Herudover har vi lagt til grund, at god tilskudsforvaltning også bygger på ”good governance”,
som ifølge OECD’s definition bl.a. har gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen som
bærende principper. OECD anbefaler, at rigsrevisioner forpligter den offentlige forvaltning
til at sikre god regeringsførelse ved bl.a. at sikre åbenhed om de beslutninger, der ligger til
grund for udmøntningen af statens midler. Gennemsigtighed i forvaltningen af ansøgnings-
puljer skal sikre offentligheden indsigt i, om tilskudsmidlerne bliver anvendt i overensstem-
melse med puljens overordnede formål, og at tilskudsyder har afgrænset puljen på et sag-
ligt og objektivt grundlag med en klar definition af ansvaret for forvaltningen af midlerne.
Vi fokuserer derfor i denne undersøgelse på, om det er gennemsigtigt, hvordan tilskudsyder
har afgrænset puljens ansøgerkreds, og om grundlaget for afgrænsningen er tilgængeligt
og tydeligt.
12. Ifølge Finansministeriets ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning” forudsætter god til-
skudsforvaltning, at der er etableret robuste og gennemtænkte forvaltningsmæssige ram-
mer for tilskudsordninger. God tilskudsforvaltning indebærer, at tilskudsyder sikrer, at til-
skuddet bliver udmøntet i overensstemmelse med de forudsætninger, der er fastsat for at
opnå tilskuddet, og anvendes til det eller de formål, som midlerne er bevilget til. Tilskuds-
yder skal i forvaltningen af tilskudspuljerne sikre, at alle potentielle tilskudsmodtagere be-
handles ens, at de har lige mulighed for at blive bekendt med tilskudsmuligheden, og at
krav til ansøgninger er gennemskuelige.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0013.png
6
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Vi har lagt til grund for undersøgelsen, at informationer om puljen i enten finanslov, tilskuds-
lov eller bekendtgørelse ikke regnes for annoncering i sig selv. Det skyldes bl.a., at ansøg-
ningspuljerne ikke nødvendigvis optræder direkte på finansloven.
Endelig lægger vi vægt på nedenstående forvaltningsretlige principper, når vi vurderer, hvor-
dan tilskudsyder afgrænser puljernes ansøgerkreds:
Sagsoplysningskravet:
Tilskudsyder skal sikre sig, at beslutningen om afgrænsningen af
ansøgerkredsen foregår på et oplyst grundlag.
Princippet om saglighed i forvaltningen:
Tilskudsyder skal basere afgrænsningen af an-
søgerkredsen på
saglige hensyn,
dvs. at der ikke må være inddraget partipolitiske og/el-
ler private interesser, og beslutningen må ikke være båret af uvedkommende hensyn.
13. Vores undersøgelse omfatter:
at afdække, i hvor stort omfang ministerierne afgrænser ansøgningspuljers ansøger-
kreds (kap. 2)
at undersøge, hvordan ministerierne afgrænser ansøgningspuljer (kap. 3)
at undersøge, om ministerierne gennem deres annonceringspraksis sikrer, at potenti-
elle ansøgere har lige mulighed for at blive bekendt med tilskudsmuligheden (kap. 4).
Metode
14. Da der ikke findes et samlet overblik over statens ansøgningspuljer, har vi selv kortlagt
puljerne for at kunne svare på Statsrevisorernes spørgsmål. Vi har derfor bedt alle ministe-
rier oplyse, hvilke ansøgningspuljer de har ansvaret for.
Den manglende ensartede begrebsanvendelse på tilskudsområdet har medført, at vi har
måttet definere begrebet ansøgningspuljer. Vi har baseret definitionen på Finansministe-
riets ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning”.
15. Vi har baseret første del af undersøgelsen på oplysninger fra ministerierne om, hvilke
ansøgningspuljer de havde ansvaret for i 2013 og/eller 2014, og de har skullet kategori-
sere den enkelte pulje i forhold til, om den er en:
Ikke-afgrænset ansøgningspulje,
dvs. en pulje, hvor det fremgår af enten finanslov eller
tilskudslov, hvem der kan søge om midler fra puljen, eller hvor alle kan søge om midler
fra puljen. Tilskudsyder har ikke foretaget en afgrænsning af ansøgerkredsen.
Afgrænset ansøgningspulje,
dvs. en pulje, hvor tilskudsyder foretager en afgrænsning
af ansøgerkredsen.
16. Undersøgelsen er endvidere baseret på en gennemgang af 3 forskellige stikprøver:
A. En stikprøve på 82 ikke-afgrænsede ansøgningspuljer for at sikre kvaliteten af de op-
lysninger, vi har modtaget fra ministerierne. Resultaterne fremgår af kap. 2.
B. En stikprøve på 77 afgrænsede ansøgningspuljer, som vi har gennemgået for at vur-
dere, hvordan tilskudsyder i praksis har foretaget afgrænsninger af ansøgerkredsen.
Resultaterne fremgår af kap. 3.
C. En stikprøve på 56 ansøgningspuljer, som vi har gennemgået for at undersøge, hvor-
dan ministeriet har annonceret dem. Resultaterne fremgår af kap. 4.
Blandt de udtagne puljer indgår 36 både i stikprøve A og C, og vi har derfor samlet set
gennemgået 179 forskellige puljer.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0014.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
7
Ændret kategorisering i forbindelse med stikprøvegennemgang
17. Vores gennemgang af puljerne viste, at der var behov for at ændre kategoriseringen af
66 puljer, fordi:
23 puljer ikke var ansøgningspuljer og dermed udgik af undersøgelsen
25 puljer, der var angivet som ikke-afgrænsede, var blevet afgrænset af tilskudsyder
18 puljer, der var angivet som afgrænsede puljer, ikke var blevet afgrænset.
Vi konstaterer, at der er usikkerhed forbundet med ministeriernes kategorisering af puljerne
i forhold til den definition, som vi har lagt til grund for undersøgelsen af, om puljerne er af-
grænsede. Opgørelserne er derfor behæftet med usikkerhed. Usikkerheden hænger bl.a.
sammen med, at der er en manglende systematik og ensartethed i begrebsanvendelsen på
tilskudsområdet.
Efter vi har ændret kategoriseringen indeholder:
stikprøve A: 82 puljer
stikprøve B: 49 puljer
stikprøve C: 48 puljer.
18. Undersøgelsen baserer sig i høj grad på gennemgang af skriftlige oplysninger og doku-
mentation fra ministerierne. Vi har bedt ministerierne besvare en række spørgsmål om pul-
jerne i stikprøven og fremsende dokumentation for deres besvarelser. Det materiale, vi har
gennemgået for de enkelte puljer, har været af forskelligt omfang. Materialet har bl.a. kun-
net bestå af finanslovstekst, tilskudslov, forligstekster, udmøntningsaftaler for satspuljen,
puljevejledning, ansøgningsskemaer, annonceringsmateriale, interne beslutningsnotater og
mødereferater.
De anvendte metoder er uddybet i bilag 2, herunder metoden for udvælgelsen af stikprø-
verne.
19. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.
BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK
God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes
internationale standarder (ISSAI 100-999).
Afgrænsning
20. Undersøgelsen omfatter alle ministerier, der forvalter ansøgningspuljer. Statsministeriet
og Skatteministeriet forvalter ikke ansøgningspuljer og indgår derfor ikke i undersøgelsen.
21. Undersøgelsen omfatter ansøgningspuljer, hvor bevillingen fremgår af finansloven for
2013 og/eller 2014. Puljer, der ikke er blevet fordelt midler fra i 2013 eller 2014, er udeluk-
kende med i undersøgelsen, hvis tilskudsyder i et tidligere finansår har givet tilsagn om mid-
ler til brug i 2013 eller 2014. Da undersøgelsen omfatter puljer med bevilling på finansloven
senest i 2014, afspejler undersøgelsens resultater ikke nødvendigvis ministeriernes prak-
sis for bevillinger fra 2015.
Vi har ikke efterprøvet, om der findes puljer, som ministerierne ikke har oplyst om.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0015.png
8
INTRODUKTION OG KONKLUSION
22. Undersøgelsen omfatter udelukkende ansøgningspuljer. Vi har ikke undersøgt forvaltnin-
gen af nedenstående tilskudsformer:
tilskud, der fordeles på baggrund af objektive kriterier i lovgivningen, fx tilskud til enkelt-
personer i form af bl.a. børnetilskud og boligsikring
taxametertilskud, fx til skoler og universiteter, og bygningstilskud
tilskudsordninger, der er 100 % EU-finansieret
driftstilskud til selvejende institutioner, som er fastsat på finansloven, fx tilskud til Kofoeds
Skole
tilskud, der ydes som investering, fx til transport.
23. En række tilskudsordninger falder ikke ind under undersøgelsens definition på ansøg-
ningspuljer. Det gælder fx puljer, hvor navngivne organisationer er nævnt som ansøgerkreds
i puljens materielle hjemmel. Det gælder også midler, som fordeles efter en fordelingsnøg-
le. I begge tilfælde er der ikke konkurrence om puljens midler.
24. I denne beretning undersøger vi ikke alle dele af ministeriernes tilskudsforvaltning. Vi
vurderer fx ikke ministeriernes behandling og vurdering af indkomne ansøgninger, proces-
sen for tildeling af tilskud og efterfølgende opfølgning på tilskudsmodtagernes anvendelse
af midlerne.
25. Vi har ligeledes ikke belyst, om og hvordan ministerierne fører tilsyn med underliggen-
de eller eksterne institutioner, der forvalter ministeriernes puljer.
26. Rigsrevisionen har i flere tidligere beretninger undersøgt ministeriernes tilskudsforvalt-
ning. Fx undersøgte vi i beretningen om forvaltningen af statslige tilskud, om 5 ministerier
havde sikret, at tilskud blev anvendt effektivt, ansvarligt og efter hensigten. I beretningen
om revisionen af statsregnskabet for 2013 vurderede vi den regnskabsmæssige og admini-
strative styring af tilskudsområdet i 6 virksomheder på 5 ministerområder. Vi konkluderede
bl.a., at virksomhedernes forvaltning af tilskud burde forbedres, idet særligt opfølgningen
på tilskuddenes anvendelse var utilstrækkelig. Senest har vi i beretningen om satspuljen
undersøgt, om Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Beskæfti-
gelsesministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet har en til-
fredsstillende og gennemsigtig forvaltning af satspuljen.
Rigsrevisionen reviderer løbende tilskudsordninger som en del af årsrevisionen. Resulta-
terne af denne revision fremgår af de årlige beretninger om revisionen af statsregnskabet.
27. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0016.png
STATENS AFGRÆNSEDE ANSØGNINGSPULJER
9
2. Statens afgrænsede ansøgningspuljer
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der ikke er et samlet overblik over ansøgnings-
puljerne i staten baseret på valide data. Rigsrevisionen bad derfor ministerierne op-
lyse, hvor mange ansøgningspuljer de har ansvaret for, og kategorisere disse puljer
i forhold til, om de er afgrænsede eller ikke-afgrænsede.
Rigsrevisionens kortlægning viser, at der findes 675 ansøgningspuljer i staten, og her-
af er 300 afgrænsede puljer.
28. I dette kapitel kortlægger vi antallet af statens ansøgningspuljer for at kunne opgøre an-
tallet og det økonomiske omfang af de afgrænsede puljer, som udgør en delmængde af det
samlede antal puljer.
2.1. Kortlægning af statens ansøgningspuljer
29. Vi har indsamlet oplysninger i ministerierne om, hvor mange ansøgningspuljer der bli-
ver administreret i staten, og hvor mange af disse puljer der har fået afgrænset ansøger-
kredsen af tilskudsyder. Endelig har vi opgjort det økonomiske omfang af de afgrænsede
puljer.
Udgangspunktet for en kortlægning
30. Der er tidligere gjort forsøg på at skabe overblik over dele af eller alle statens ansøg-
ningspuljer. I 2008 foretog KREVI en undersøgelse, der skulle give et overblik over de stats-
lige puljer, som kommunerne kunne søge om midler fra for finansåret 2007. Blandt under-
søgelsens konklusioner var, at det er vanskeligt at skaffe sig et overblik over statens puljer.
Det skyldes bl.a., at puljebegrebet er tvetydigt og bliver anvendt uensartet af de forskelli-
ge ministerier. Oplysninger i finansloven og på ministeriernes hjemmesider om puljerne var
desuden ikke altid enslydende.
31. I 2010 søgte Finansministeriet at kortlægge det statslige tilskudsområde. Undersøgel-
sen viste, at tilskudsområdet er præget af høj kompleksitet, og at ministeriet med det tilgæn-
gelige datagrundlag ikke kunne belyse, hvilke konkrete tilskud eller typer af tilskud de en-
kelte ministerier og institutioner yder.
KREVI
Det Kommunale og Regionale
Evalueringsinstitut var et insti-
tut, der havde til formål at frem-
me kvalitetsudvikling og en me-
re hensigtsmæssig anvendelse
af resurserne i den offentlige
sektor. I dag er KREVI en del
af KORA (Det Nationale Insti-
tut for Kommuners og Regio-
ners Analyse og Forskning).
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0017.png
10
STATENS AFGRÆNSEDE ANSØGNINGSPULJER
32. Det daværende Social- og Integrationsministerium udarbejdede i 2012 en puljeanalyse
på ministeriets ressortområde. Hovedkonklusionen på analysens kvantitative opgørelse af
puljer var, at ministeriets tilskudsområde var vanskeligt at overskue. Det skyldes bl.a., at en
begrænset brug af fælles begreber, systematikker og standarder gjorde det meget vanske-
ligt at skabe et overblik. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har
oplyst, at ministeriet siden 2012 har foretaget en række ændringer i tilskudsforvaltningen,
bl.a. af organiseringen og arbejdsgangene. Konklusionen fra 2012 er derfor ikke gældende
på ministerområdet i dag.
33. Ifølge Finansministeriets budgetvejledning for 2014 bør tilskudsordninger som udgangs-
punkt budgetteres særskilt på finansloven. Større tilskudsordninger, der retter sig til en bre-
dere kreds, bør budgetteres på selvstændige bevillinger, mens mindre tilskud fx kan opta-
ges under en driftsbevilling, men i så fald bør arten og omfanget af tilskuddet fremgå tyde-
ligt af anmærkningerne til den pågældende bevilling.
Vores undersøgelse viser, at ikke alle ansøgningspuljer fremgår særskilt af finansloven. Vi
har set eksempler på:
En finanslovskonto, der beskriver en overordnet indsats, som kan dække over én eller
flere puljer, men puljerne fremgår ikke tydeligt af anmærkningerne.
Udenrigsministeriet har fx oplyst, at ministeriet på § 06.32.01.23. Øvrige indsatser i Af-
rika (finansloven for 2014) har en pulje, som danske virksomheder kan søge om midler
fra, hvis de samarbejder med sydafrikanske partnere om at løse udfordringer i vandsek-
toren i Sydafrika. Vandsektoren eller den specifikke pulje er ikke nævnt i finanslovstek-
sten.
En finanslovskonto, der indeholder flere forskellige tilskudsformer. På en konto kan der
fx både være opført midler til drift af navngivne organisationer og projekttilskud.
Fx indeholder Undervisningsministeriets § 20.89.03.10. Driftstilskud mv. til foreninger
og organisationer (finansloven for 2014) både en liste over en række specifikke organi-
sationer og foreninger, der skal have driftstilskud fra kontoen, og angiver, at midler fra
kontoen kan anvendes til at støtte udvikling af erhvervspædagogiske aktiviteter og ud-
vikling af læreres og lederes kompetencer på erhvervsuddannelserne. Sidstnævnte uden
at det fremgår, at der er tale om en ansøgningspulje. Undervisningsministeriet har op-
lyst, at ministeriet i finansloven for 2015 har ændret finanslovskontoen, så driftstilskud
og puljemidler fremgår af forskellige underkonti.
Rigsrevisionen konstaterer, at det sjældent er muligt at se fordelingen af den enkelte finans-
lovskontos midler, hvis kontoen indeholder flere typer af tilskud, herunder ansøgningspul-
jer. Boks 2 viser et eksempel fra Kulturministeriet.
BOKS 2. PULJE, DER IKKE FREMGÅR TYDELIGT AF FINANSLOVEN
Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet administrerer puljen ”Internationale besøgsprogrammer –
musik”, der udspringer af § 21.21.01.45 (finansloven for 2014).
Af finanslovsteksten fremgår: ”Bevillingen anvendes af projektstøtteudvalget for musik til at yde støtte
til musikformål, herunder støtte til professionelle orkestres, kors og ensemblers virksomhed […] in-
formations-, dokumentations- og publikationsvirksomhed samt til andre aktiviteter, der kan virke til
fremme af formålet med lov om musik. Det er ikke fastlagt, hvordan udvalget skal fordele midlerne
mellem de forskellige formål”.
Ministeriet har oplyst, at puljen skal fremme konkrete samarbejder mellem den danske og udenland-
ske musikscene og motivere udenlandske festivalledere, koncertarrangører, musikjournalister mfl.
til at deltage i besøgsprogram i Danmark.
Det kan ikke læses af finansloven, at den konkrete ansøgningspulje eksisterer.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0018.png
STATENS AFGRÆNSEDE ANSØGNINGSPULJER
11
34. Vores opgørelse på baggrund af ministeriernes oplysninger viser, at der var 675 ansøg-
ningspuljer på finansloven for 2013 og/eller 2014. 300 af puljerne var afgrænset af tilskuds-
yder.
Det økonomiske omfang
35. Ministerierne har oplyst det samlede bevillingsmæssige omfang af de afgrænsede puljer
i det år, det senest var muligt at søge om midler fra puljen. Midlerne har således været afsat
i forskellige år. Ved flerårige bevillinger har ministerierne oplyst bevillingens størrelse for hele
perioden. Det samlede beløb består derfor både af flerårige og 1-årige bevillingsbeløb.
Det økonomiske omfang af ansøgningspuljer, hvor tilskudsyder har afgrænset ansøgerkred-
sen, udgør ifølge ministeriernes oplysninger ca. 5,8 mia. kr. (2014-priser) ved seneste an-
søgningsrunde.
300 ud af 675 ansøgningspul-
jer i staten har fået afgrænset
ansøgerkredsen af tilskuds-
yder.
300
Kilde: Rigsrevisionen.
Det bevillingsmæssige omfang af de afgrænsede puljer er det beløb, det har været muligt at
søge om. Det dækker derfor ikke over, hvor mange tilskudsmidler der reelt er udbetalt til an-
søgerne.
Vi har ikke indhentet oplysninger om det økonomiske omfang af de ikke-afgrænsede puljer.
Resultater
36. Undersøgelsen viser, at der ikke findes et samlet overblik over antallet af ansøgnings-
puljer i staten, og at dette overblik er vanskeligt at etablere, da tilskudsområdet er præget
af kompleksitet og en manglende ensartet brug af fælles begreber og systematikker. Det er
Rigsrevisionens indtryk, at det har været en stor resursekrævende og overvejende manuel
opgave for ministerierne at identificere puljerne. I flere ministerier har opgaven krævet ind-
samling og koordination af oplysninger fra flere forskellige aktører på ministerområdet. Dette
er medvirkende til, at vi peger på behovet for større systematik på området.
37. Rigsrevisionen har bedt ministerierne oplyse, hvor mange tilskudsmidler der var til rå-
dighed ved hver af de afgrænsede puljers seneste ansøgningsrunde. For nogle af puljerne
blev der uddelt midler for en 1-årig periode, mens der for andre blev uddelt midler for en fler-
årig periode. Det er forskelligt, hvilket år puljerne havde ansøgningsrunde i. Samlet set var
der afsat ca. 5,8 mia. kr. til uddeling fra de afgrænsede puljer.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0019.png
12
AFGRÆNSNINGSPRAKSIS
3. Afgrænsningspraksis
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at tilskudsyderne generelt ikke doku-
menterer grundlaget for at afgrænse en puljes ansøgerkreds. Det indebærer bl.a., at
tilskudsyderne ikke dokumenterer:
at der er skabt et overblik over den potentielle ansøgerkreds, inden afgrænsnin-
gen er foretaget
hvilke saglige kriterier afgrænsningen er baseret på
hvilket formål der er med afgrænsningen, fx at skabe større effekt af tilskudsmid-
lerne.
Rigsrevisionen vurderer, at klare retningslinjer for afgrænsningsprocessen og en bed-
re dokumentation vil gøre det mere tydeligt, om tilskudsyderne efterlever principper-
ne for god tilskudsforvaltning. Samtidig vil en bedre dokumentation bidrage til mere
gennemsigtighed om ministeriernes udmøntning af tilskudsmidlerne.
Rigsrevisionen konstaterer desuden, at de afgrænsninger af ansøgerkredsen, som
tilskudsyderne foretager, har meget forskelligartet karakter. I nogle tilfælde er der ta-
le om, at tilskudsyder fastsætter ansøgerkredsen, mens tilskudsyder i andre tilfælde
indsnævrer en allerede defineret ansøgerkreds.
Rigsrevisionen har på baggrund af en række fællestræk blandt de gennemgåede pul-
jer opstillet 6 typer af afgrænsninger og særlige opmærksomhedspunkter for disse.
38. I dette kapitel undersøger vi, hvordan tilskudsyderne afgrænser puljernes ansøgerkreds.
Vi undersøger baggrunden for og formålet med afgrænsningerne af ansøgerkredsen. Ende-
lig undersøger vi, hvilke fællestræk der er for de afgrænsninger, som tilskudsyderne foreta-
ger.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0020.png
AFGRÆNSNINGSPRAKSIS
13
3.1. Historik for afgrænsede ansøgningspuljer
39. Vi har undersøgt, hvordan de afgrænsede puljer er fordelt mellem ministerierne, og hvor
mange år der er gået, siden puljernes ansøgerkreds blev afgrænset første gang.
40. Vores kortlægning viser, at der ifølge ministeriernes oplysninger findes 300 ansøgnings-
puljer i staten, hvor tilskudsyderne har afgrænset ansøgerkredsen. Figur 2 viser, hvor man-
ge afgrænsede puljer ministerierne har oplyst, de har ansvaret for.
Figur 2. Fordelingen af afgrænsede ansøgningspuljer
(Antal)
175
151
105
86
70
55
49
25
6
32
22
6
16
22
12
8
1
26
23
4
0
20
5
6
1
3
1
1
0
3
1
1
0
24
15
0
Puljer i alt
Afgrænsede puljer
Kilde: Rigsrevisionen.
Det fremgår af figur 2, at 14 ministerier forvalter afgrænsede puljer. Kulturministeriet og Mi-
nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ansvaret for flest afgræn-
sede puljer. De 2 ministerier har henholdsvis 105 og 70 puljer. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri har ansvaret for 25 puljer, Udenrigsministeriet for 32, Undervisnings-
ministeriet for 23, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for 16. Yderligere 8 ministe-
rier har ansvaret for et mindre antal puljer.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Forsvarsministeriet
Kirkeministeriet
Transportministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Udenrigsministeriet
Miljøministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Erhvervs- og Vækstministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold
Undervisningsministeriet
Finansministeriet
Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse
Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter
Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0021.png
14
AFGRÆNSNINGSPRAKSIS
Tidsperiode, hvor ansøgningspuljerne har haft en afgrænset ansøgerkreds
41. Vi har bedt ministerierne oplyse, hvornår tilskudsyderne har afgrænset ansøgerkredsen
for puljerne første gang. Figur 3 viser, hvor lang tid de afgrænsede puljer, som er på finans-
loven for 2013 og/eller 2014, har haft en afgrænset ansøgerkreds.
Figur 3. Antal år, siden puljens ansøgerkreds blev afgrænset første gang
114
67
23
30
20
1-2 år
3-4 år
5-6 år
7-8 år
Tidligere
Note: Der indgår kun oplysninger om 254 afgrænsede puljer, hvor ministeriet har oplyst, hvornår til-
skudsyder første gang afgrænsede ansøgerkredsen. Rigsrevisionen har ikke oplysninger om
afgrænsningstidspunkt for 46 puljer.
Kilde: Rigsrevisionen.
Det fremgår af figur 3, at størstedelen af puljerne er afgrænset inden for de seneste 2 år.
Dette er også naturligt, da mange puljer løbende nedlægges, og nye oprettes. 67 puljer blev
afgrænset for 3-4 år siden, mens et mindre antal puljer blev afgrænset for henholdsvis 5-6
år og 7-8 år siden. 30 puljer blev afgrænset for over 8 år siden. Kulturministeriet har ansva-
ret for puljen med den ældste afgrænsning. Ministeriet har oplyst, at puljen ”Kunst i det of-
fentlige rum” (§ 21.21.01.10 på finansloven for 2014) har haft en afgrænset ansøgerkreds
siden 1964.
Resultater
42. Undersøgelsen viser, at 14 ministerier havde afgrænsede ansøgningspuljer, der havde
bevilling på finansloven for 2013 og/eller 2014.
Størstedelen af puljerne er afgrænset inden for de seneste 2 år. Dette hænger i høj grad
sammen med, at der løbende bliver nedlagt og oprettet nye puljer. Enkelte puljer har dog
eksisteret med en afgrænset ansøgerkreds gennem en lang årrække. Det gælder således
for 30 puljer, at de i første omgang blev afgrænset for mere end 8 år siden. Den ældste af-
grænsning skete i 1964.
3.2. Afgrænsning af ansøgningspuljer
43. Vi har undersøgt, om ministerierne har udarbejdet en generel vejledning (eller nedskre-
vet principper) for puljeadministration på deres områder. Derudover har vi undersøgt, hvil-
ke årsager tilskudsyderne lægger til grund for at afgrænse puljen, og om tilskudsyderne
etablerer et overblik over en puljes potentielle ansøgerkreds, inden de foretager afgræns-
ningen.
Denne del af undersøgelsen er baseret på en gennemgang af en stikprøve på i alt 49 af-
grænsede puljer fra 11 ministerier.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0022.png
AFGRÆNSNINGSPRAKSIS
15
Vejledninger om afgrænsningsprocessen
44. Ministerierne bør ifølge vejledningen om effektiv tilskudsforvaltning udarbejde forretnings-
gangsbeskrivelser og arbejdsprocesbeskrivelser for forvaltningen af tilskud på deres områ-
der. Forretningsgangsbeskrivelser og arbejdsprocesbeskrivelser vil typisk have form af en
overordnet puljevejledning eller en sagsbehandlerinstruks.
Flere ministerier har generelle puljevejledninger eller sagsbehandlerinstrukser, der understøt-
ter administrationen af puljerne. Alternativt benytter ministerierne vejledningen om effektiv
tilskudsforvaltning. Undersøgelsen viser, at ingen af vejledningerne indeholder beskrivelser
af, hvordan afgrænsningen af en puljes ansøgerkreds bør foregå.
45. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold oplyser, at ministeriet i
foråret 2015 har udarbejdet en ny sagsbehandlingsinstruks, der understøtter administratio-
nen af alle ministeriets puljer. Det fremgår af instruksen, at kriterier for puljens formål, mål-
gruppe og ansøgerkreds altid bør fremgå af den materielle hjemmel for puljen. En eventuel
afgrænsning af ansøgerkredsen bør med andre ord finde sted i forbindelse med etablerin-
gen af hjemlen for puljen i finanslov eller tilskudslov og ikke senere i administrationsproces-
sen. Dermed bliver det Folketinget og ikke ministeriet, der fastlægger, hvem der kan søge
om midler fra puljen.
46. Det fremgår af Kulturministeriets vejledning til, hvordan sagsbehandlere skal lægge op-
lysninger om ansøgningspuljer ind i ministeriets puljedatabase, at sagsbehandleren skal ”an-
give en så præcis afgrænsning af ansøgerfeltet som muligt. Afgrænsningen kan være lov-
bestemt eller en fortolkning af lovens formål, fx hvem man betragter som ’skabende kunst-
nere’, ’samfundsdebatterende medier’ e.l.”
47. Undervisningsministeriet har udarbejdet en instruks for administrationen af ministeriets
bevillinger til forsøg og udvikling i januar 2015. Her gør ministeriet det bl.a. klart, at hjem-
melbeskrivelsen i finansloven skal være tilstrækkelig og dækkende for de aktiviteter, som
skal gennemføres. Instruksen skal medvirke til at sikre saglighed, gennemskuelighed og li-
gebehandling i administrationen.
Formålet med at afgrænse puljernes ansøgerkreds
48. Vi har undersøgt tilskudsydernes formål med at afgrænse ansøgningspuljernes ansø-
gerkreds. Formålet med afgrænsningerne hænger sammen med, om tilskudsyderne lever
op til princippet om saglighed i forvaltningen.
Vi har i forbindelse med gennemgangen af de 49 puljer bedt tilskudsyder oplyse, hvorfor an-
søgerkredsen er afgrænset. De fleste forklaringer retter sig mod, at puljens ansøgerkreds
er afgrænset for at opnå en bedre effekt af puljens midler, da tilskudsyder forventer, at net-
op den valgte ansøgerkreds kan bidrage til i højere grad at opfylde puljens formål. Tilskuds-
yderne har peget på følgende formål med afgrænsningen, der kan bidrage til at opfylde pul-
jens formål:
Faglig målretning
Tilskudsyder vurderer, at der er behov for, at ansøgerne har særlige evner, erfaringer,
kompetencer mv. for at opfylde formålet med puljen. Afgrænsningen kan fx være base-
ret på, om ansøgerne har erfaring med undervisning af asylansøgere eller en specifik
behandlingsmæssig kompetence i forhold til spiseforstyrrelser.
Geografisk eller demografisk målretning
Tilskudsyder vurderer, at puljens formål bedst opfyldes ved at målrette midlerne mod
bestemte områder eller befolkningsgrupper. Fx har Ministeriet for By, Bolig og Land-
distrikter afgrænset ansøgerkredsen til puljen ”Ommærkningsbidrag til ommærkede al-
mene boliger” (§ 14.51.54.10 på finansloven for 2014) til almennyttige boligselskaber i 8
kommuner for at sikre, at tilskudsmidlerne bliver anvendt i de geografiske områder, hvor
der er størst efterspørgsel på ungdomsboliger.
Ommærkningsbidrag
er mid-
ler, der skal dække udgifter for-
bundet med ændringen af al-
mennyttige boliger til fx ung-
domsboliger.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0023.png
16
AFGRÆNSNINGSPRAKSIS
Efterværn
er et tilbud til unge,
der indtil det 18. år har haft en
fast kontaktperson, og unge,
der har været anbragt uden for
hjemmet med eller uden sam-
tykke umiddelbart inden det
fyldte 18. år. Formålet med
efterværn er at bidrage til, at
den unge får en bedre over-
gang til en selvstændig vok-
sentilværelse.
Centrere indsatsen hos aktør med myndighedsansvar
Tilskudsyder vurderer, at det vil give en langsigtet effekt, at den støttede indsats bliver
forankret hos myndigheden med ansvaret for indsatsområdet. Fx afgrænser Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ansøgerkredsen til puljen ”Implemen-
teringsstøtte vedrørende efterværn” (§ 15.75.44.10 på finansloven for 2014) til udelukken-
de at være kommuner. Det skyldes, at kommunerne har ansvaret for den efterværnsind-
sats, som puljen har til formål at støtte. Ministeriet oplyser, at satspuljeordførerne ønske-
de puljens midler udmøntet til kommunerne, og at ministeriet ikke finder, at modellen kan
implementeres ved en privat eller frivillig aktør, da initiativet skal gennemføres blandt kom-
munernes medarbejdere.
Undgå at støtte allerede støttede initiativer
Afgrænsningen af ansøgerkredsen bliver foretaget for at undgå, at ansøgerne kan søge
om midler fra forskellige puljer til samme aktivitet. Det er især ministerier, der har puljer,
der er delvist EU-finansieret, som fremhæver dette argument.
Overblik over den potentielle ansøgerkreds
49. Vi har undersøgt, om tilskudsyderne har søgt at etablere et overblik over de potentielle
ansøgere, inden de foretog afgrænsningen af puljernes ansøgerkreds. Dette hænger sam-
men med, om tilskudsyderne lever op til sagsoplysningskravet ved at sikre, at afgrænsnin-
gerne sker på oplyst grundlag. Ligeledes skal tilskudsyderne sikre, at alle potentielle tilskuds-
modtagere bliver behandlet ens.
Det er centralt, at tilskudsyderne etablerer overblik over den potentielle ansøgerkreds af fle-
re grunde. Først og fremmest kan det bidrage til at mindske risikoen for at udelukke aktø-
rer, som potentielt kunne have projekter af relevans og høj kvalitet inden for puljens formål.
Dernæst understøtter det gennemsigtighed i forvaltningen, når tilskudsyderne tydeliggør,
hvilke aktører de har valgt ikke skal have mulighed for at søge om midler fra puljen og år-
sagen hertil.
For 26 % af de 49 afgrænsede
puljer i stikprøven har tilskuds-
yder forsøgt at etablere et over-
blik over den potentielle ansø-
gerkreds inden afgrænsningen.
50. Vores gennemgang viser, at tilskudsyderne for 26 % af de 49 afgrænsede puljer i stik-
prøven har forsøgt at etablere overblik over den potentielle ansøgerkreds, inden de afgræn-
sede den. For de resterende 74 % har tilskudsyderne ikke skabt dette overblik.
51. Når tilskudsyderne har søgt at etablere et overblik over puljernes potentielle ansøger-
kreds, inden de afgrænser ansøgerkredsen, er metoderne meget forskellige. Gennemgan-
gen viser eksempler på, at tilskudsyderne baserer deres viden om den potentielle ansøger-
kreds på:
evalueringer af tidligere indsatser på området
kapacitetsundersøgelser
tekniske undersøgelser eller miljømæssige afdækninger
statistiske og demografiske undersøgelser
møder med interesseorganisationer eller ekspertseminarer.
26 %
Kilde: Rigsrevisionen.
52. Tilskudsyderne fremhæver forskelige årsager til, at de ikke har søgt at etablere et over-
blik over de potentielle ansøgere, inden de foretager en afgrænsning af en puljes ansøger-
kreds. Disse forklaringer hænger ofte sammen med, hvor bred en ansøgerkreds der er be-
skrevet i puljens materielle hjemmel.
På den ene side kan ansøgerkredsen være så omfattende, at tilskudsyder vurderer, at det
ikke er resurserne værd at forsøge at etablere et overblik over alle de potentielle ansøgere.
På den anden side kan ansøgerkredsen være så snævert defineret, at tilskudsyder vurde-
rer, at der ikke er behov for at indhente yderligere viden, da afgrænsningen efter tilskuds-
yders mening blot er en direkte operationalisering af formålet med puljen. Endelig er der til-
skudsydere, der vurderer, at de allerede besidder tilstrækkelig viden om området til at fore-
tage afgrænsningen og dermed ikke har behov for at indhente yderligere viden.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0024.png
AFGRÆNSNINGSPRAKSIS
17
Boks 3 viser et eksempel fra Kulturministeriet.
BOKS 3. PULJER, HVOR TILSKUDSYDER VURDERER AT HAVE TILSTRÆKKELIG VIDEN TIL
AT FORETAGE EN AFGRÆNSNING UDEN AT INDSAMLE YDERLIGERE INFORMATION
Kulturministeriet har en række puljer, som Statens Kunstfond forvalter. Ministeriet har oplyst, at af-
grænsningen af ansøgerkredsen foretages i Statens Kunstfonds 12 projektstøtteudvalg. Udvalgenes
medlemmer udpeges på baggrund af deres kunstfaglige ekspertise. Medlemmerne af et udvalg skal
tilsammen repræsentere de kompetencer, der er nødvendige for udvalgets virke, herunder forvaltnin-
gen af puljerne. I og med at udvalget består af medlemmer, der er udpeget på baggrund af en kunst-
faglig ekspertise, er det ministeriets holdning, at udvalget har den nødvendige indsigt i det enkelte fag-
område og dermed det nødvendige overblik over alle potentielle ansøgere til at foretage en afgræns-
ning af ansøgerkredsen.
Ministeriet har oplyst, at når et udvalg under Statens Kunstfond beslutter at oprette en pulje, starter
udvalget typisk med at diskutere puljens formål og puljens sammenhæng med det relevante lovgrund-
lag, dvs. lov om Statens Kunstfond (lov nr. 458 af 8. maj 2013), og relevante faglove (litteraturloven,
filmloven, scenekunstloven mfl.). Herefter diskuterer udvalget, hvordan puljens formål skal opfyldes,
dvs. hvilke kriterier ansøgeren skal opfylde, hvem der skal kunne søge om tilskud, og om puljen skal
afgrænses yderligere. Rigsrevisionen har ikke gennemgået dokumentation for disse drøftelser.
53. Rigsrevisionen anerkender, at det ikke i alle tilfælde giver mening at forsøge at etable-
re et overblik over en potentiel ansøgerkreds, inden tilskudsyder foretager en afgrænsning.
Rigsrevisionen finder dog, at et manglende overblik i andre tilfælde kan betyde, at tilskuds-
yder afgrænser potentielle ansøgere fra at få mulighed for at søge midler uden at vide, om
de kunne være kvalificerede. Boks 4 viser et eksempel på, at der måske kunne være andre
potentielle ansøgere.
BOKS 4. PULJE, HVOR DER MÅSKE KUNNE VÆRE ANDRE POTENTIELLE ANSØGERE END
DE HELT INDLYSENDE
Undervisningsministeriets pulje ”Undervisning på forskellige niveauer (EFU6544)” (§ 20.89.03.10 på
finansloven for 2014) har som formål at understøtte ”udvikling af erhvervspædagogiske aktiviteter og
udvikling af lærere og lederes kompetencer på erhvervsuddannelserne”. Ministeriet har afgrænset an-
søgerkredsen til udbydere af erhvervsuddannelser, hvilket umiddelbart er indlysende set i forhold til
puljens formål.
Ministeriet kunne måske med fordel have overvejet, om også fx pædagogiske forskningsinstitutioner
eller andre aktører kunne bidrage til en effektfuld opfyldelse af puljens formål.
Ministeriet har oplyst, at Metropol og Nationalt Center for Erhvervspædagogik blev anvendt til at le-
de programmet ved udmøntningen af den konkrete pulje. Ministeriet har ved at købe ekstern konsu-
lentbistand forsøgt at involvere andre aktører i projekterne end de umiddelbart indlysende.
Kriterier, der anvendes i afgrænsningsprocessen
54. Enkelte tilskudsydere, fx Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Transportministe-
riet, har opstillet meget klare kriterier for afgrænsningen af ansøgerkredsen for nogle af de-
res puljer. Ministerierne fremhæver, at de valgte kriterier, som ligger til grund for afgræns-
ningen, bl.a. bidrager til:
en øget gennemsigtighed i forvaltningen
at ansøgerne bliver behandlet ens – også i forhold til tidligere sammenlignelige puljers
ansøgere
at administrationen af puljerne bliver mere enkel, fordi ansøgerantallet bliver mindre, og
fordi afgrænsningen understøtter, at den størst mulige andel af ansøgningerne er rele-
vante.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0025.png
18
AFGRÆNSNINGSPRAKSIS
Boks 5 viser et eksempel på en afgrænsning, der er foretaget med udgangspunkt i en ræk-
ke udvalgte saglige kriterier.
BOKS 5. NÅR EN AFGRÆNSNING TAGER UDGANGSPUNKT I SAGLIGE KRITERIER
Puljen ”Helhedsorienteret gadeplansindsats” (§ 14.51.51.20 på finansloven for 2014) støtter forebyg-
gelse af ungdomskriminalitet i problemramte boligområder.
Da puljens ansøgerkreds blev afgrænset, var det ud fra et ønske om at koncentrere midlerne der, hvor
problemerne med ungdomskriminalitet var åbenbare og påtrængende. Det daværende Social- og In-
denrigsministerium udarbejdede en opgørelse over de udsatte boligområder ud fra en række objek-
tive kriterier. Blandt kriterierne var områdernes kriminalitetsniveau, andelen af unge uden for arbejds-
markedet og andelen af børn og unge i alderen 7-24 år i området. 55 udsatte boligområder blev vur-
deret i forhold til de opstillede kriterier. På baggrund af opgørelsen blev der udpeget 25 by- og bolig-
områder med særligt behov for støtte til en målrettet kriminalpræventiv indsats. By- og boligområder-
ne lå i 14 kommuner. Disse kommuner blev inviteret til at søge støtte til forebyggende arbejde.
Det fremgår af det fremsendte puljemateriale, at ”områderne forudsættes udvalgt efter objektive kri-
terier. Herved sikres det, at udvælgelsen kan forklares udadtil, og det vil være muligt at forklare om-
råder, der ikke er blevet udvalgt, hvorfor de ikke er udvalgt”.
55. Vi har i gennemgangen af ansøgningspuljerne set eksempler på, at puljerne har skiftet
mellem forskellige ministerområder, bl.a. på grund af ressortomlægninger. Det er centralt,
at ministerierne er opmærksomme på, at de dermed kan komme til at overtage puljer, hvor
det saglige grundlag for en eventuel afgrænsning af ansøgerkredsen ikke i tilstrækkeligt om-
fang er dokumenteret. Boks 6 viser et eksempel på en afgrænset pulje, der er overtaget fra
et andet ministerium.
BOKS 6. NÅR MAN ARVER EN PULJE, ARVER MAN OGSÅ ANSVARET FOR AFGRÆNS-
NINGEN
Kulturministeriet har overtaget puljen ”Udvikling og efteruddannelse mv.” (§ 21.51.31.20 på finanslo-
ven for 2014) fra Undervisningsministeriet. Puljens formål er at yde støtte til dækning af vikarudgif-
ter til højskoler, mens højskolens lærere eller forstander efteruddanner sig.
Af finanslovens tekst fremgår det, at bevillingen bl.a. kan anvendes til efter- og videreuddannelse af
forstandere og lærere på højskoler. Puljens ansøgerkreds er blevet afgrænset til at omfatte lærere og
forstandere, der har min. 7 års erfaring og ikke har haft orlov til efteruddannelse inden for de sene-
ste 5 år.
Ministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har kendskab til grundlaget for at foretage afgrænsningen
og blot har videreført afgrænsningen i sin forvaltning af puljen. Der findes således ikke dokumenta-
tion for grundlaget for beslutningen om, at forstandere og lærere med mindre end 7 års erfaring ikke
skal have adgang til puljens midler
Ministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har fundet anledning til at ændre afgrænsningen, da den si-
krer, at midlerne anvendes efter formålet.
56. Vi har i forbindelse med undersøgelsen af tilskudsydernes afgrænsningspraksis stillet
en række spørgsmål til ministerierne om de afgrænsede puljer, der indgår i stikprøven, og
bedt ministerierne fremsende dokumentation for deres besvarelser. Ministerierne har be-
svaret vores spørgsmål, men dokumenterer kun i ganske få tilfælde årsagerne til, hvorfor til-
skudsyder vælger at afgrænse puljens ansøgerkreds, og hvordan tilskudsyder er nået frem
til den valgte ansøgerkreds.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0026.png
AFGRÆNSNINGSPRAKSIS
19
Resultater
57. Undersøgelsen viser, at få ministerier har udarbejdet vejledninger for afgrænsningspro-
cessen og for, hvordan grundlaget for afgrænsningen skal dokumenteres. Retningslinjerne
kan bidrage til at sikre en ensartet behandling af alle potentielle ansøgere og gennemsigtig-
hed i forhold til de beslutninger, tilskudsyder har truffet.
58. Undersøgelsen viser desuden, at ministerierne i ringe omfang dokumenterer, hvordan
tilskudsyder når frem til sin afgrænsning og den valgte ansøgerkreds. Det er derfor ikke gen-
nemsigtigt, om tilskudsyders afgrænsning er baseret på et sagligt grundlag. Det gælder og-
så for puljer, som ministeriet overtager fra et andet ministerium. Ministerierne oplyser, at til-
skudsyder typisk afgrænser sine puljer for at efterleve puljens formål og for at opnå større
effekt af puljens midler.
59. For 74 % af puljerne i stikprøven har tilskudsyderne ikke kunnet dokumentere, at de har
etableret et overblik over den potentielle ansøgerkreds, inden de har foretaget en afgræns-
ning. Hvis tilskudsyderne ikke har etableret et overblik over de potentielle ansøgere, inden
de foretager afgrænsningen, er der en risiko for, at tilskudsyderne udelukker kvalificerede
ansøgere. Rigsrevisionen anerkender, at det i enkelte tilfælde ikke giver mening at forsøge
at etablere et overblik over en potentiel ansøgerkreds, inden der foretages en afgrænsning.
3.3. Afgrænsningstyper
60. Vi har undersøgt, hvilke fællestræk der er mellem de ansøgningspuljer, hvor tilskuds-
yder har afgrænset ansøgerkredsen.
Typer af afgrænsninger
61. Vores gennemgang af en stikprøve på 49 afgrænsede puljer viser, at der trods puljer-
nes forskellighed i formål, målgruppe, hjemmelgrundlag og økonomisk omfang er en ræk-
ke fællestræk.
Afgrænsningerne kan inddeles i 6 forskellige typer. Disse typer kommer fx til udtryk i, hvem
der har afgrænset ansøgerkredsen, eller årsagen til, at afgrænsningen er foretaget. Der er
tale om en forsimplet klassifikation, og der er derfor puljer, som befinder sig i gråzoner mel-
lem de forskellige typer, eller som er en kombination af flere typer.
I det følgende beskriver vi de 6 forskellige typer af afgrænsninger. For hver type af afgræns-
ning er der forskellige opmærksomhedspunkter, som vi finder, at ministerierne og/eller til-
skudsyderne med fordel kan være særligt opmærksomme på i deres praksis. De eksem-
pler, vi viser nedenfor, er eksempler på afgrænsningstypen og ikke eksempler på, at til-
skudsyder ikke har levet op til opmærksomhedspunktet. Fx har vi ikke undersøgt eller kon-
stateret, at tilskudsyderne i undersøgelsen har haft habilitetsproblemer.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0027.png
20
AFGRÆNSNINGSPRAKSIS
UDMØNTNING
AF LOV
BESKRIVELSE
Afgrænsningen fremgår relativt tydeligt af en lov eller eventuelt af en EU-forordning og
skal udmøntes uden større beslutninger om yderligere afgrænsning af ansøgningskreds.
Tilskudsyders opgave bliver derfor at ”oversætte” intentionerne bag puljen til en opera-
tionel ansøgerbeskrivelse.
EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN
Puljen ”Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk” (§ 20.77.06.10 på finansloven for 2014) har som for-
mål at støtte udvikling og tilbud af grundkursus i arbejdsmarkedsdansk til kortuddannede udlæn-
dinge, der som udgangspunkt har boet i Danmark i en længere periode, for at de kan fastholde
et arbejde eller komme i beskæftigelse. Undervisningsministeriet har på den baggrund afgrænset
ansøgerkredsen til at bestå af virksomheder, kommuner og udbydere af danskuddannelse.
OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN
Tilskudsydere og ministerier skal være opmærksomme på, om udmøntningen af puljen følger in-
tentionen i loven, aftalen eller forordningen.
§
TILSKUDSYDER
FASTSÆTTER
ANSØGERKREDS
BESKRIVELSE
Tilskudsyder fastsætter ansøgerkredsen. Det skyldes en helt åben eller manglende
beskrivelse af ansøgerkredsen i puljens hjemmel.
EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN
Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet på § 06.32.01.23. Øvrige indsatser i Afrika (finans-
loven for 2014) har en pulje, som danske virksomheder kan søge om midler fra, hvis de samar-
bejder med sydafrikanske partnere om at løse udfordringer i vandsektoren i Sydafrika. Vandsek-
toren eller den specifikke pulje er ikke nævnt i finanslovsteksten.
OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN
Tilskudsydere skal være opmærksomme på, om de har tilstrækkelig viden om området til at fast-
sætte den bedst tænkelige ansøgerkreds.
TILSKUDSYDER
AFGRÆNSER EN
DEFINERET
ANSØGERKREDS
BESKRIVELSE
Tilskudsyder foretager en afgrænsning af den ansøgerkreds, der er fastlagt i loven. Det
skyldes et oplevet behov for fx at præcisere målgruppen for at sikre effekt af puljens mid-
ler.
EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ansvaret for en pulje til inddra-
gelse af tidligere brugere i den kommunale og regionale indsats over for mennesker med psykiske
lidelser (§ 15.74.10.80 på finansloven for 2014). Puljens ansøgerkreds blev af ministeriet afgrænset
til, at kun partnerskaber mellem brugerdrevne organisationer, kommuner og regioner kunne søge
om midler.
OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN
Tilskudsydere skal være opmærksomme på, om den yderligere afgrænsning afskærer potentielle
ansøgere fra at søge.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0028.png
AFGRÆNSNINGSPRAKSIS
21
EKSPERT-
FORVALTET
BESKRIVELSE
Fageksperter afgrænser ansøgerkredsen og træffer beslutning om tildeling af tilskuds-
midlerne.
EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN
Puljen ”International musikformidling for alle genrer” (§ 21.21.01.45 på finansloven for 2014) for-
valtes af Statens Kunstfond under Kulturministeriets ressort. Statens Kunstfond har besluttet, at
genreorganisationerne JazzDanmark, ROSA, SNYK, World Music Denmark og MXD kan søge
om midlerne.
OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN
Ministerierne skal være opmærksomme på, om fageksperterne udpeges på et objektivt grundlag,
og om habilitetsreglerne overholdes i uddelingen.
PARAPLY-
ORGANISATION
BESKRIVELSE
Ministeriet har puljer, som forvaltes af en paraplyorganisation, hvor midlerne kun kan søges
af medlemsorganisationer under paraplyen.
EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN
”Nødhjælpspuljen” (§ 06.39.03.11 på finansloven for 2014) under Udenrigsministeriets ressort ad-
ministreres af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU), og medlemmerne af denne paraply-
organisation kan søge om puljens midler. Puljen skal hjælpe til at yde støtte til ofre for humanitære
kriser.
OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN
Ministerierne skal være særligt opmærksomme på, om alle potentielle ansøgere har reel mulig-
hed for at blive en del af paraplyorganisationen, og om forvaltningspraksis, herunder habilitets-
reglerne, overholdes i uddelingen.
UDVALGTE
ANSØGERE
(TILDELINGSPULJER)
BESKRIVELSE
Tilskudsyder udvælger potentielle ansøgere med et særligt formål for øje, ansøgerne
inviteres til at søge midlerne, og puljen slås ikke op til andre aktører.
EKSEMPEL PÅ AFGRÆNSNINGSTYPEN
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ansvaret for en pulje til initia-
tiver, som styrker indsatsen i særforanstaltninger for borgere med sociale vanskeligheder, sinds-
lidelser og handicap (§ 15.74.15.20 på finansloven for 2014). Socialstyrelsen opsatte kriterier for,
hvilke kommuner der ville være mest relevante at inddrage i projektet. På den baggrund blev 5
kommuner inviteret til at søge om midler.
OPMÆRKSOMHEDSPUNKT FOR TYPEN
Tilskudsydere skal være opmærksomme på, at de udvælger de mest oplagte ansøgere, og at
eventuelle nye, kvalificerede ansøgere kan komme til fra år til år.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0029.png
22
AFGRÆNSNINGSPRAKSIS
62. Afgrænsningstypen ”Udvalgte ansøgere” bliver omtalt af en række ministerier som til-
delingspuljer. Vi har dels set eksempler på afgrænsningstypen i vores stikprøve, dels har
anvendelsen af denne type ansøgningspuljer og de forvaltningsmæssige udfordringer, der
kan være forbundet med disse, været genstand for overvejelser i nogle af ministerierne i lø-
bet af 2014.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds tilskudsforvaltning bad i for-
året 2014 – som en del af ministeriets analyse af den samlede tilskudsforvaltning – Kam-
meradvokaten om at gennemgå ministeriets puljeadministration for at vurdere, om admini-
strationen generelt var i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler. Ministeriet har
oplyst, at ministeriet på baggrund af den samlede analyse besluttede, at de fra og med juni
2014 ikke vil udmønte ansøgningspuljer som tildelingspuljer, fordi puljerne rummer udfor-
dringer i forhold til tilstrækkelig dokumentation for afdækning af den relevante ansøgerkreds
samt sikring af gennemsigtighed og åbenhed i tilskudsforvaltningen.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ligeledes oplyst, at ministeriet i mindre omfang
har anvendt tildelingspuljer, og at puljetypen fra og med 2015 ikke vil blive anvendt for at
skabe størst mulig gennemsigtighed om ministeriets puljeforvaltning.
63. For en række af de puljer, vi har gennemgået, består afgrænsningen af, at tilskudsyder
har fastsat puljens ansøgerkreds ud fra bevillingens formålsbeskrivelse i den materielle
hjemmel. Der er altså ikke fastsat en ansøgerkreds i den materielle hjemmel, men blot an-
givet en formålsbeskrivelse. Denne afgrænsningstype er ikke en indskrænkning af en alle-
rede defineret ansøgerkreds. Der er ikke tale om, at tilskudsyder fratager nogle potentielle
ansøgere en ansøgningsmulighed, som de i udgangspunktet har haft tidligere, fordi ansø-
gerkredsen først bliver defineret i forbindelse med udmøntningen af puljen.
Rigsrevisionen finder, at når tilskudsyder fastsætter en ansøgerkreds og dermed ikke giver
alle mulighed for at søge om midler fra puljen, har tilskudsyder vurderet, at nogle aktører
frem for andre i højere grad vil kunne bidrage til, at puljens midler bliver anvendt med stor
effekt. Denne vurdering bør som for alle andre typer af afgrænsninger bygge på et sagligt
og dokumenteret grundlag.
Resultater
64. Gennemgangen af stikprøven blandt afgrænsede puljer viser en række fællestræk.
Rigsrevisionen har opstillet 6 afgrænsningstyper og særlige opmærksomhedspunkter til
forvaltningen af de enkelte typer.
65. Stikprøven har indeholdt få eksempler på såkaldte tildelingspuljer. Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har
anvendt puljetypen og var allerede inden Rigsrevisionens undersøgelse opmærksomme
på de forvaltningsmæssige problematikker, der kan være forbundet med denne type puljer.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har oplyst, at de siden juni
2014 ikke har anvendt tilskudsformen, mens Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har
oplyst, at de fra og med 2015 har ændret forvaltningspraksis.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0030.png
ANNONCERINGSPRAKSIS
23
4. Annonceringspraksis
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at godt 1/5 af statens ansøgningspuljer ikke bli-
ver annonceret. Den manglende annoncering kan medføre, at ikke alle potentielle an-
søgere kan blive bekendt med puljen. Det finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstil-
lende, da der er risiko for, at kvalificerede tilskudsmodtagere ikke kommer i betragt-
ning til at modtage midler fra puljen.
Undersøgelsen viser også, at ministerierne for nogle puljers vedkommende vælger
at målrette kommunikationen om tilskudsmuligheden til udvalgte ansøgere. Hvis mi-
nisterierne i disse tilfælde ikke sikrer, at alle potentielle ansøgere orienteres om til-
skudsmuligheden, vil puljen i praksis også være afgrænset.
Undersøgelsen viser videre, at ministerierne i nogle tilfælde ikke annoncerer en pul-
je, fordi midlerne er tiltænkt at kunne honorere uopfordrede ansøgninger. Rigsrevisio-
nen finder denne praksis uheldig, da ansøgerkredsen i praksis afgrænses, fordi mini-
sterierne ikke kan forvente, at alle potentielle ansøgere er bekendt med muligheden
for at fremsende uopfordrede ansøgninger.
Langt de fleste af stikprøvens puljer blev annonceret på tilskudsyders hjemmeside.
Da tilskudsmidler på mange ministerområder bliver forvaltet af mange forskellige til-
skudsydere og dermed bliver annonceret på mange forskellige hjemmesider, kan det
være vanskeligt for ansøgerne at få overblik over, hvilke tilskudsmidler der er til rå-
dighed. Blot 2 af de 48 puljer i stikprøven blev annonceret på en såkaldt puljeportal.
Fordelen ved en puljeportal er, at den giver et samlet overblik over et ministeriums
puljer. Samtidig er der typisk en ensartet systematik for, hvilke oplysninger der bliver
annonceret, når det sker på samme portal.
Når en pulje bliver annonceret, har ministerierne sikret, at de mest relevante oplys-
ninger er til stede. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at annonceringer som
hovedregel beskriver puljens formål, mulige tilskudsmodtagere og projekter samt til-
delingskriterier.
66. I dette kapitel vurderer vi, om ministeriernes praksis for annoncering af ansøgningspul-
jer sikrer, at alle potentielle ansøgere til en given pulje har mulighed for at opnå kendskab
til muligheden for at søge om midler fra puljen. Vi har med udgangspunkt i kortlægningen
undersøgt, hvor stor en del af puljerne der blev annonceret i forbindelse med den seneste
ansøgningsrunde.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0031.png
24
ANNONCERINGSPRAKSIS
Derudover har vi gennem en stikprøve undersøgt, om annonceringerne indeholder centrale
oplysninger, som sætter ansøgerne i stand til at udarbejde ansøgninger, der understøtter pul-
jens formål bedst muligt. Samtidig har vi undersøgt, hvilke årsager ministerierne lægger til
grund for eventuelt ikke at annoncere puljer.
4.1. Ministeriernes annoncering af ansøgningspuljer
67. Vi har undersøgt, i hvilket omfang tilskudsyderne annoncerer ansøgningspuljerne, og
hvilke medier tilskudsyderne anvender til at annoncere puljerne.
68. Ifølge vejledningen om effektiv tilskudsforvaltning bør tilskudsyder sikre, at de bedst kva-
lificerede potentielle tilskudsmodtagere får mulighed for at indgå i bedømmelsen af, hvem
tilskuddet udbetales til. Det kan ske gennem annoncering. Annonceringen bør under hen-
syn til tilskuddets omfang ske på en sådan måde, at der er størst mulig sandsynlighed for
at gøre de potentielle ansøgere opmærksomme på puljen.
69. Det er væsentligt at annoncere centrale oplysninger om en pulje i forbindelse med en an-
søgningsrunde. En annoncering, som ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at alle potentielle ansø-
gere kan opnå kendskab til centrale informationer, kan i sidste ende betyde, at det ikke er
de bedst egnede ansøgere, der modtager tilskudsmidler. Gennemsigtighed om puljen kan
derfor have betydning for, om puljens midler bruges mest effektivt. Alle ansøgningspuljer
fremgår ikke specifikt af finansloven, og det øger vigtigheden af, at statens puljer bliver an-
nonceret.
78 % af de 375 ikke-afgrænse-
de ansøgningspuljer i staten
blev annonceret.
70. I forbindelse med kortlægningen af alle statens ansøgningspuljer har vi for hver af pul-
jerne bedt ministerierne oplyse, om puljen blev annonceret i forbindelse med den seneste
ansøgningsrunde. Ministerierne har oplyst, at 78 % af de 375 ikke-afgrænsede puljer blev
annonceret. Der er 22 %, svarende til 82 puljer, som ikke blev annonceret i forbindelse med
den seneste ansøgningsrunde. I slutningen af dette kapitel vil vi beskrive de årsager, som
ministerierne hyppigst lægger til grund for ikke at annoncere puljer.
Medier til annoncering
71. Vi har gennemgået en stikprøve på 48 ikke-afgrænsede puljer. Af disse har 33 puljer
været annonceret, mens 15 puljer ikke har været annonceret.
72. Nogle puljer annonceres af ministeriet, andre annonceres af styrelser, mens en mindre
gruppe annonceres af eksterne tilskudsydere, fx ekspertråd og paraplyorganisationer. Det
medfører en forskelligartet praksis for annonceringen af statens ansøgningspuljer. Enkelte
ministerier arbejder på at ensrette praksis for annoncering på deres områder. Som eksem-
pler kan nævnes Kulturministeriet, der har udarbejdet en vejledning, som beskriver, hvordan
man annoncerer en ansøgningspulje, og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold, som har samlet administrationen af sine puljer i et puljestyringskontor, herun-
der opgaver i forbindelse med annoncering, jf. boks 7.
78 %
Kilde: Rigsrevisionen.
BOKS 7. PULJESTYRINGSKONTOR: EN MULIGHED FOR CENTRALISERET PULJESTYRING
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har samlet administrationen af alle si-
ne puljer i ét kontor. Kontorets hovedopgaver består af den faglige og administrative drift af ministe-
riets puljeområde. Kontoret er tværgående og bistår bl.a. departementets øvrige kontorer og styrel-
ser med at udarbejde budgetter, udmøntningsplaner og implementeringsprocesser mv. Dette kan hjæl-
pe ministeriet til bl.a. at opnå en mere ensartet annonceringspraksis.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0032.png
ANNONCERINGSPRAKSIS
25
73. Gennemgangen viser, at 94 % af de 33 annoncerede puljer i vores stikprøve blev annon-
ceret på tilskudsyders hjemmeside. Dog gælder det for de fleste ministerier, at informationer
om ministeriets puljer ikke nødvendigvis fremgår af den samme hjemmeside. Dette gør det
vanskeligt at få et overblik over ministeriets puljer. Nyhedsbreve anvendes til annoncering af
45 % af de annoncerede puljer i stikprøven.
74. Enkelte ministerier og styrelser har samlet alle deres puljer i såkaldte puljeportaler, hvor
information om alle ministeriets eller styrelsens puljer er samlet. En puljeportal kan give over-
blik over de informationer, som er relevante i forhold til puljerne. For blot 2 af de annonce-
rede puljer i stikprøven sker annonceringen på en puljeportal. Boks 8 giver et eksempel på
en puljeportal.
BOKS 8. PULJEPORTALER KAN GIVE OVERBLIK OVER ANSØGNINGSPULJER
Kulturstyrelsen oplyser, at puljerne bliver annonceret på styrelsens puljeportal. Her kan alle interes-
serede fx få informationer om styrelsens puljer fordelt på område eller sorteret efter ansøgningsfrist.
Nedenfor er vist et skærmbillede fra portalen.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0033.png
26
ANNONCERINGSPRAKSIS
Resultater
75. Undersøgelsen viser, at tilskudsyderne ifølge ministerierne har annonceret 78 % af de
ikke-afgrænsede ansøgningspuljer i forbindelse med den seneste ansøgningsrunde. Der er
således 22 % af de ikke-afgrænsede puljer, som ikke blev annonceret i forbindelse med den
seneste ansøgningsrunde.
Den overvejende del af stikprøvens 33 annoncerede puljer blev annonceret på tilskudsyders
hjemmeside. Enkelte ministerier eller styrelser har samlet information om alle ministeriets el-
ler styrelsens puljer i en puljeportal. En puljeportal giver overblik over de informationer, som
er relevante i forhold til puljerne.
4.2. Indholdet af annonceringer
76. Vi har undersøgt, om annonceringerne sikrer gennemsigtighed om bl.a. puljens formål,
krav til ansøgere og kriterier for tildeling af støtte.
Vi har lagt til grund for undersøgelsen, at informationer om puljen i enten finanslov, tilskuds-
lov eller bekendtgørelse ikke regnes for annoncering i sig selv. Det skyldes bl.a., at puljerne
ikke nødvendigvis optræder direkte på finansloven.
Annoncering af overordnede puljeoplysninger
77. Det er centralt at gøre en række oplysninger tilgængelige, hvis de potentielle ansøgere
skal kunne få indblik i, hvilken type pulje der er tale om. Det fremgår af vejledningen om ef-
fektiv tilskudsforvaltning, at en annoncering bør indeholde alle relevante oplysninger om til-
skudsyder, tilskudsformål, og hvor der kan indhentes yderligere oplysninger.
78. Figur 4 viser andelen af de 33 annoncerede puljer i stikprøven, hvor generelle oplysnin-
ger om puljen fremgår af annonceringen.
Figur 4. Andelen af annonceringer, hvor generelle puljeoplysninger fremgår
Økonomisk omfang af puljemidler
Mulige projekttyper
Mulige tilskudsmodtagere
Puljens formål
82 %
97 %
94 %
97 %
Kilde: Rigsrevisionen.
Det fremgår af figur 4, at annonceringen for næsten alle de 33 puljer i stikprøven indeholder
en beskrivelse af puljens formål. Annonceringen indeholder for 94 % af puljerne oplysninger
om mulige tilskudsmodtagere, mens den for 97 % af puljerne indeholder oplysninger om, hvil-
ken type projekter ansøgere kan søge om midler til. Oplysninger om puljens økonomiske om-
fang indgår i 82 % af annonceringerne.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0034.png
ANNONCERINGSPRAKSIS
27
Annoncering af tildelingskriterier
79. Finansministeriet anbefaler i vejledningen om effektiv tilskudsforvaltning, at tilskudsyder
opstiller operationelle tilskudskriterier for dermed at dokumentere over for potentielle ansø-
gere, på hvilket grundlag tildelingen af midler fra puljen foretages. Det kan fx være, at til-
skudsyder vurderer ansøgningerne ud fra kriterier om, at tilskudsmidlerne skal komme man-
ge brugere til gode, og at ansøgeren skal have erfaring fra lignende projekter. Tilskudsyder
kan i den forbindelse have besluttet sig for at vægte brugerperspektivet med 70 % og ansø-
gers erfaring med 30 %, da fokus i projektet primært er at udvikle effektive løsninger for bor-
gerne. Oplysninger om kriterier og den eventuelle vægt, som tilskudsyder tillægger dem, kan
hjælpe ansøgerne med at tilpasse deres projekter og ansøgninger, så de opfylder puljens
formål bedst muligt. Gennemsigtighed om tildelingskriterier kan således bidrage til, at til-
skudsmidlerne bliver udmøntet bedst muligt efter puljens formål.
80. 91 % af annonceringerne i stikprøven indeholder oplysninger om tildelingskriterier, og i
48 % af annonceringerne bliver det oplyst, hvordan kriterierne bliver vægtet.
81. Undersøgelsen viser, at tilskudsyderne anvender tildelingskriterier på 2 forskellige må-
der. For det første bliver tildelingskriterier brugt som indikatorer på en god ansøgning, og
kriterierne angiver, hvad der vil blive lagt vægt på i en tildelingsproces. For det andet bliver
kriterier benyttet som en liste af krav til ansøgeren og fungerer som en tjekliste for, hvad an-
søgeren skal leve op til for at kunne komme i betragtning til tilskudsmidlerne. Når tildelings-
kriterier er brugt som krav til ansøgerne, kan de i realiteten afgrænse ansøgerkredsen. Boks 9
viser et eksempel på de 2 forskellige måder at anvende tildelingskriterier på.
BOKS 9. 2 TYPER AF TILDELINGSKRITERIER
Tildelingskriterier som indikatorer for en god ansøgning
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold administrerer puljen ”Forskning og ud-
vikling i forbindelse med Den sociale diplomuddannelse – Børn og unge og Master i udsatte børn og
unge” (§ 15.16.01.20 på finansloven for 2014). Puljen skal bidrage til, at undervisningen på diplomud-
dannelsen og masteruddannelsen er baseret på et indgående kendskab til såvel forskningen som ud-
viklingen i kommunernes praksis på børne- og ungeområdet. Ministeriet har opstillet følgende tilde-
lingskriterier for puljen:
Aktiviteterne bidrager med ny viden til uddannelsen.
Aktiviteterne bidrager med viden, der kan anvendes på begge uddannelser.
Aktiviteterne gennemføres i et samarbejde mellem undervisere på tværs af uddannelsesinstitutio-
nerne.
Aktiviteterne bidrager til, at der udvikles forsknings- og udviklingsmiljøer på tværs af uddannelses-
institutionerne og generelt.
Aktiviteterne understøtter det generelle såvel som specifikke kompetencebehov, som diplomud-
dannelsen eller masteruddannelsen stiller underviserne over for.
Tildelingskriterier som krav
Udenrigsministeriet administrerer puljen ”Strategiske alliancer” (§ 06.41.03.10 på finansloven for 2014).
Puljen skal hjælpe til at få danske virksomheder til at samarbejde om eksportprojekter, så store dan-
ske virksomheder tager mindre danske virksomheder med ud på eksportmarkederne. Ministeriet har
opstillet følgende tildelingskriterier for puljen:
Min. 3 danske virksomheder skal være involveret i ansøgningen.
Udenlandske virksomheder kan være med i ansøgningen, men min. 50 % af virksomhederne skal
være danske.
Min. 50 % af de danske virksomheder skal være små eller mellemstore.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0035.png
28
ANNONCERINGSPRAKSIS
Annoncering af ansøgningsfrist
82. Det tager tid at udarbejde en grundig ansøgning. Derfor er det vigtigt, at tilskudsyder an-
noncerer en pulje i tilstrækkelig god tid til, at potentielle ansøgere kan nå at blive bekendt
med puljen og udarbejde ansøgninger.
83. Figur 5 viser, hvornår stikprøvens puljer blev annonceret i forhold til puljens ansøgnings-
frist.
Figur 5. Tid fra annoncering til ansøgningsfrist
Over
3 måneder
11 %
30 %
1 måned
eller mindre
59 %
1-3
måneder
Note: Ministerierne har kun for 27 af stikprøvens 33 puljer oplyst, hvor lang tid inden ansøgnings-
fristen puljen blev annonceret.
Kilde: Rigsrevisionen.
Det fremgår af figur 5, at 59 % af puljerne blev annonceret 1-3 måneder før, ansøgningsfri-
sten udløb. 30 % af de annoncerede puljer blev annonceret 1 måned eller mindre før, an-
søgningsfristen udløb. For 11 % af puljerne var der over 3 måneder fra annoncering, til an-
søgningsfristen udløb. Boks 10 viser et eksempel på en pulje, der blev annonceret kort tid
inden ansøgningsfristen.
BOKS 10. EKSEMPEL PÅ EN PULJE MED KORT ANSØGNINGSFRIST
Beskæftigelsesministeriet har puljen ”Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate” (§ 17.46.67.80 på
finansloven for 2014). Puljen er afsat som led i implementering af kontanthjælpsreformen. Puljen blev
udmeldt under navnet ”Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige”.
Kommunerne havde mulighed for at søge midler fra puljen til projekter, der fx indebar forsøg med
kortvarige ansættelser til kontanthjælpsmodtagere og lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i ydel-
ser. Pengene kunne bl.a. bruges til frikøb af sagsbehandlere og/eller kompetenceudvikling af sags-
behandlere eller mentorer.
Puljen blev annonceret på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside den 12. novem-
ber 2014. Ansøgningsfristen var den 1. december 2014. Kommunerne havde således 14 arbejdsda-
ge til at udvikle et støtteberettiget projekt, udpege de relevante medarbejdere, udarbejde budget for
projektet og skrive en ansøgning til ministeriet.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0036.png
ANNONCERINGSPRAKSIS
29
84. Det er vanskeligt at opstille retningslinjer for, hvor lang tid før ansøgningsfristen en pulje
skal annonceres. Det vil i mange tilfælde være afhængigt af puljen, der bliver annonceret.
Særligt for puljer, hvor en ansøgning kan forventes at tage lang tid at udarbejde, eller hvor
tildelingen af midler kan forventes at have store konsekvenser for ansøgerne, bør tilskuds-
yder i god tid gøre potentielle ansøgere bekendt med puljen. Sker dette ikke, er der en risiko
for, at mulige ansøgere ikke har mulighed for at prioritere at søge om midler fra puljen, eller
at ansøgningerne bliver af ringe kvalitet, fordi ansøgerne ikke har tid til det nødvendige for-
arbejde.
Offentliggørelse af tilskudsmodtagere
85. For 73 % af de annoncerede puljer i stikprøven har tilskudsyder efter tildelingen gjort det
offentligt tilgængeligt, hvem der har modtaget midler fra puljen. Offentliggørelsen sker sæd-
vanligvis på den hjemmeside, hvor puljen blev slået op, og giver alle interesserede et over-
blik over, hvilke projekter der blev vurderet til at opfylde puljens formål bedst muligt.
Resultater
86. Undersøgelsen viser, at næsten alle de gennemgåede annonceringer indeholder over-
ordnede relevante informationer om puljen. Det er informationer om puljens formål, hvem der
kan søge midler fra puljen, hvilke projekter de kan søge midler til mv. Samtidig viser under-
søgelsen, at de anvendte tildelingskriterier fremgår af 91 % af annonceringerne, mens prio-
riteringen af disse kriterier fremgår af 48 % af annonceringerne.
Undersøgelsen viser endvidere, at tildelingskriterier benyttes på 2 forskellige måder. For det
første anvendes de til at anskueliggøre, hvad der vil blive lagt vægt på i tildelingsprocessen.
Tildelingskriterier kan dog også i nogle tilfælde fungere som en tjekliste for, hvilke krav an-
søgeren skal leve op til for at kunne komme i betragtning til tilskudsmidlerne. Bruges tilde-
lingskriterier som tjekliste, kan de medvirke til at afgrænse ansøgerkredsen.
Blandt de gennemgåede annonceringer er ansøgningsfristen for 11 % af puljerne over 3 må-
neder. For 59 % af puljerne er ansøgningsfristen 1-3 måneder, mens den for 30 % af puljer-
ne er 1 måned eller mindre.
I 73 % af de annoncerede puljer i stikprøven har tilskudsyder offentliggjort, hvem der har
modtaget tilskudsmidlerne – sædvanligvis på den hjemmeside, hvor puljen blev slået op.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0037.png
30
ANNONCERINGSPRAKSIS
4.3. Årsager til, at ansøgningspuljer ikke annonceres
87. Vi har undersøgt, hvilke årsager ministerierne angiver til, at ansøgningspuljer ikke annon-
ceres. Ministerierne er blevet bedt om at oplyse, hvilke årsager der er lagt til grund for den
manglende annoncering, og hvordan ministeriet har sikret, at muligheden for at søge om mid-
ler fra disse puljer er kommet til alle potentielle ansøgeres kendskab.
88. Godt hver femte ansøgningspulje bliver ikke annonceret. I forbindelse med vores gen-
nemgang af puljer, som ikke blev annonceret, har vi bedt ministerierne oplyse årsagen her-
til. Ministerierne har overordnet set givet 2 forklaringer på, hvorfor de gennemgåede puljer
ikke er blevet annonceret, jf. nedenfor.
MÅLRETTET ANSØGERKONTAKT
Forklaring:
Tilskudsyder tager kontakt direkte til de potentielle tilskudsmodtagere, som tilskuds-
yder vurderer vil kunne løfte opgaven, i stedet for at annoncere bredt. Det kan skyldes, at ansø-
gerkredsen til puljen er meget snæver, enten i den materielle hjemmel eller som følge af tilskuds-
yders afgrænsning.
@
Eksempel:
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har ansvaret for en pulje, hvorfra der gives
tilskud til ordninger til typegodkendelse af vindmøller og kvalitetssikring af biokedler, varmepum-
per og solenergianlæg. Ministeriet har hidtil vurderet, at kun DTU og Teknologisk Institut har haft
det nødvendige faglige niveau til at udføre arbejdet. Ministeriet har derfor henvendt sig direkte til
disse 2, når puljen blev åbnet for ansøgninger. Ministeriet har i forbindelse med Rigsrevisionens
henvendelse oplyst, at Energistyrelsen har besluttet at undersøge, om der reelt er andre, der kan
løfte opgaven, inden de tager kontakt til ansøgere i 2015.
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Forklaring:
Tilskudsyder uddeler løbende puljemidlerne på baggrund af uopfordrede ansøgnin-
ger. Der findes typisk ikke retningslinjer for, hvordan disse midler udmøntes.
Eksempel:
Forsvarsministeriet har ansvaret for en mindre pulje under Forsvarskommandoen,
som ministeriet benytter til at give tilskud til foreninger, der uopfordret søger om støtte til forsvars-
relaterede aktiviteter. Ministeriet oplyser, at der ikke findes retningslinjer eller vejledninger for ord-
ningen.
89. Rigsrevisionen finder, at der er en risiko for, at tilskudsydere, der foretager deres annon-
cering gennem målrettet ansøgerkontakt, ikke har et fuldstændigt overblik over, hvilke poten-
tielle ansøgere der falder ind under ansøgerkredsen. I disse tilfælde risikerer ansøgerkred-
sen at blive afgrænset, da potentielle ansøgere ikke har mulighed for at blive bekendt med
muligheden for at søge om midler fra puljen.
Rigsrevisionen finder, at gennemsigtigheden om ansøgningspuljer, som tilskudsyder forde-
ler på baggrund af uopfordrede ansøgninger, er meget lav. Tilskudsyder kan ikke forvente,
at potentielle ansøgere er bekendt med muligheden for at søge om tilskudsmidlerne. Mini-
sterierne, der anvender denne praksis for deres puljer, lever dermed ikke op til god tilskuds-
forvaltning ved at sikre, at alle potentielle tilskudsmodtagere behandles ens.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0038.png
ANNONCERINGSPRAKSIS
31
Resultater
90. Undersøgelsen viser, at ministerierne overordnet har givet 2 forklaringer på, hvorfor de
vælger ikke at annoncere puljer. Begge forklaringer viser, at ministerierne ikke i alle tilfælde
efterlever Finansministeriets ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning” og annoncerer på
en sådan måde, at der er størst mulig sandsynlighed for at nå den potentielle ansøgerkreds.
Kontakter tilskudsyder en udvalgt ansøgerkreds direkte, er der risiko for, at der findes poten-
tielle ansøgere, som tilskudsyder har overset. Vælger tilskudsyder at yde tilskud på baggrund
af uopfordrede ansøgninger uden at have annonceret muligheden, har alle potentielle ansø-
gere ikke lige mulighed for at blive bekendt med tilskudsmuligheden og er dermed ikke be-
handlet ens.
Rigsrevisionen, den 12. august 2015
Lone Strøm
/Henrik Berg Rasmussen
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0039.png
32
STATSREVISORERNES ANMODNING
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning
Statsrevisorerne anmodede den 2. oktober 2014 Rigsrevisionen om at undersøge forekom-
sten af puljer i staten, der har en administrativt afgrænset ansøgerkreds.
Statsrevisorerne ønskede, at undersøgelsen skulle besvare 4 spørgsmål. Spørgsmålene er
gengivet nedenfor. Det angives samtidig, i hvilke kapitler spørgsmålene besvares.
Undersøgelsen skulle ifølge Statsrevisorerne
Afdække udbredelsen af ”lukkede” tilskuds-
puljer, herunder på hvilke ministerområder
de findes, hvor mange år de har eksisteret,
og hvilket økonomisk omfang puljerne har.
Vi undersøger
Hvor stort er omfanget af ansøgningspuljer i
staten, og hvor mange heraf er afgrænset af
tilskudsyder?
Hvilket økonomisk omfang har de afgrænse-
de puljer?
Hvilke ministerområder har afgrænsede pul-
jer?
Hvornår har tilskudsyder foretaget afgræns-
ningen?
Spørgsmålet er besvaret i
Kap. 2, pkt. 34.
Kap. 2, pkt. 35.
Kap. 3, pkt. 40.
Kap. 3, pkt. 41.
Kap. 3, pkt. 48 og 58.
Afdække, hvilke overvejelser der ligger til
grund for etableringen af de ”lukkede” til-
skudspuljer.
Vurdere, i hvilket omfang ”lukkede” tilskuds-
puljer kan forvaltes i overensstemmelse med
de gældende principper for effektiv tilskuds-
forvaltning i staten.
Hvorfor har tilskudsyder afgrænset puljernes
ansøgerkreds?
Sikrer ministerierne, at afgrænsningerne fore-
går i overensstemmelse med de forvaltnings-
mæssige regler og principper?
Har potentielle ansøgere til tilskudsmidler li-
ge mulighed for at blive bekendt med mulig-
heden for at ansøge om tilskudsmidlerne?
Vi kan ikke svare på, om effekten af tilskuds-
midler, der uddeles gennem ”lukkede” pul-
jer, er større end effekten af tilskudsmidler,
der uddeles på anden vis. Tidligere under-
søgelser af tilskudsforvaltningen i staten har
vist, at ministerierne endnu har meget spar-
somme data om effekten af de udbetalte til-
skudsmidler. En besvarelse af Statsreviso-
rernes spørgsmål vil kræve, at vi kan isolere
tilskudsformen som den eneste variable fak-
tor mellem ellers sammenlignelige projekter
og tilskudsmodtagere, hvilket ikke er muligt.
Kap. 3 og 4.
Vurdere, om ”lukkede” tilskudsmidler sikrer,
at samfundet opnår størst mulig effekt af de
udbetalte tilskudsmidler.
Spørgsmålet besvares ikke.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0040.png
METODE
33
Bilag 2. Metode
Denne undersøgelse bygger på:
en kortlægning af alle statens ansøgningspuljer
en sagsgennemgang af en række ansøgningspuljer udvalgt i 3 stikprøver:
A. stikprøve af ikke-afgrænsede puljer for at kontrollere, om ministeriernes oplysninger
var korrekte
B. stikprøve af afgrænsede puljer for at undersøge tilskudsydernes afgrænsningspraksis
C. stikprøve af ikke-afgrænsede puljer for at undersøge, om ministeriernes annoncering
af puljerne gav alle potentielle ansøgere lige mulighed for at blive bekendt med til-
skudsmuligheden.
Kortlægning
Vi har bedt alle ministerier oplyse, hvilke ansøgningspuljer med en bevilling på finansloven
for 2013 og/eller 2014 de var ansvarlige for. Ansøgningspuljer har vi defineret som ”tilskuds-
midler, som tilskudsyder fordeler efter ansøgning, og hvor der er en vis grad af konkurrence
om midlerne”
i overensstemmelse med Finansministeriets ”Vejledning om effektiv tilskuds-
forvaltning”.
Vi har for hver pulje bedt ministerierne om at oplyse og fremsende dokumentation for:
puljens navn
finanslovskonto for puljen
om puljen har været annonceret i forbindelse med den seneste ansøgningsrunde
om puljens ansøgerkreds fremgår af enten finanslov eller tilskudslov eller er blevet af-
grænset af tilskudsyder i designfasen.
Vi har for de puljer, hvor tilskudsyder har afgrænset ansøgerkredsen, desuden bedt ministe-
rierne oplyse:
hvilket år ansøgerkredsen til puljen i første omgang blev afgrænset
det økonomiske omfang af puljen.
Vi har været i dialog med ministerierne, når der har været tvivl om, hvorvidt nogle af deres
puljer var ansøgningspuljer i henhold til undersøgelsens definition. Vi har i løbet af undersø-
gelsen vurderet flere puljer til ikke at være ansøgningspuljer, og puljerne er derfor udgået af
den endelige kortlægning.
Kategorisering af afgrænsede og ikke-afgrænsede puljer
Vi har været nødt til at definere ”afgrænsede puljer” for at have et operationelt begreb, så vi
kunne gennemføre undersøgelsen. Vi fandt, at der i et vist omfang var uklarhed om begre-
bet ”afgrænsning” i forbindelse med kortlægningen af ansøgningspuljerne. Der har som følge
deraf været behov for dialog med ministerierne om, hvorvidt en pulje skulle kategoriseres
som afgrænset eller ej. Kategoriseringen vil for nogle puljer være baseret på vores vurdering
af kategorien efter dialog med ministerierne. Det kan fx være vanskeligt at vurdere, om en
ændret ordlyd i forbindelse med beskrivelsen af ansøgerkredsen er udtryk for, om ansøger-
kredsen reelt er uændret, eller om der er tale om en afgrænsning af en bredt formuleret an-
søgerkreds.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0041.png
34
METODE
Gennemgang af stikprøver
Vi har udtaget 3 stikprøver blandt ansøgningspuljerne. Stikprøverne tjener forskellige formål.
Stikprøvernes størrelse og formål er vist i figuren nedenfor.
FORMÅL
SAMLET ANTAL PULJER
FRA MINISTERIER
STIKPRØVER
Undersøge kvaliteten
af data i kortlægningen
Ingen afgrænsning.
Alle kan søge.
375
82
Ikke-afgrænsede
ansøgningspuljer
Sagsgennemgang
af stikprøve A
Undersøge afgrænsnings-
praksis for afgrænsede
puljer
Ingen afgrænsning.
Alle kan søge.
300
77
Afgrænsede
ansøgningspuljer
Sagsgennemgang
af stikprøve B
Undersøge annoncerings-
praksis for ikke-afgrænsede
puljer
Ingen afgrænsning.
Alle kan søge.
375
56
Ikke-afgrænsede
ansøgningspuljer
Kilde: Rigsrevisionen.
Sagsgennemgang
af stikprøve C
Det fremgår af figuren, at hver stikprøve er udtaget med et specifikt formål for øje. 36 af pul-
jerne indgår både i stikprøve A og C. Samlet gennemgår vi 179 puljer, hvilket svarer til godt
hver fjerde af statens ansøgningspuljer. Nedenfor beskriver vi kort hver stikprøve.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0042.png
METODE
35
Stikprøve A
Vi har baseret vores kortlægning på oplysninger fra ministerierne, da der ikke findes et sam-
let overblik over statens ansøgningspuljer. Ministerierne skulle kategorisere deres puljer som
ikke-afgrænsede eller afgrænsede. Stikprøve A havde til formål at efterprøve kvaliteten af
ministeriernes oplysninger, dvs. om nogle af de puljer, der var angivet som ikke-afgrænsede,
reelt var afgrænsede.
Vi har derfor udtaget en tilfældig stikprøve på 76 puljer, da det er et tilstrækkeligt antal til, at
vi ville kunne generalisere antallet af puljer i stikprøven – som eventuelt viste sig at være af-
grænsede – til det samlede antal af ikke-afgrænsede puljer i stikprøven. Generaliseringen vil-
le således kunne kvalificere vores kortlægning og bidrage til en mere nøjagtig fordeling mel-
lem afgrænsede og ikke-afgrænsede puljer.
Da tilskudsforvaltning foregår meget forskelligt på tværs af ministerier, og området er kende-
tegnet ved forskellig brug af begreber, ville vi have, at stikprøven skulle omfatte puljer fra al-
le ministerier, som havde oplyst, at de var ansvarlige for ikke-afgrænsede puljer. Vi valgte
derfor at supplere stikprøven på 76 puljer med 4 puljer, som Beskæftigelsesministeriet (der
er ansvarlig for mange puljer) er ansvarlig for, og 2 puljer, som henholdsvis Finansministe-
riet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ansvarlige for.
Nedenstående tabel viser antallet af udtagne puljer i stikprøve A.
Udtagne puljer i stikprøve A
(Antal)
Stikprøvepuljer
Beskæftigelsesministeriet
Erhvervs- og Vækstministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Kulturministeriet
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Miljøministeriet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Transportministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
I alt
Kilde: Rigsrevisionen.
4
5
1
1
4
14
5
1
3
15
20
1
4
3
1
82
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0043.png
36
METODE
Vi bad ministerierne fremsende annoncerings- og vejledningsmateriale for puljerne i stikprø-
ven. Vi har efterprøvet, om beskrivelsen af ansøgerkredsen i finansloven eller tilskudsloven
stemmer overens med beskrivelsen i det fremsendte materiale, eller om der er tale om en af-
grænsning af puljen.
Gennemgangen viste, at der blandt de i alt 82 puljer i stikprøven var 11 puljer, som ikke le-
vede op til vores definition på en ansøgningspulje, og 25 puljer, der var afgrænsede. Gen-
nemgangen indikerede således, at der er flere afgrænsede puljer end oplyst.
Vi har valgt ikke at generalisere resultaterne af stikprøvegennemgangen. Det skyldes, at gen-
nemgangen af stikprøve B viste, at der også var puljer, som ministerierne har oplyst var af-
grænsede, som viste sig ikke at være afgrænsede. Resultaterne af gennemgangen af stik-
prøve B pegede således i modsat retning af stikprøve A. Stikprøve B var dog ikke udtaget
med henblik på generalisering. Hvis vi alene havde generaliseret på baggrund af vores re-
sultater fra gennemgangen af stikprøve A, ville det derfor have ført til en skævhed i opgø-
relsen af afgrænsede puljer.
Stikprøve B
I stikprøve B ønskede vi at belyse, hvordan tilskudsyder afgrænser ansøgerkredsen. Formå-
let med stikprøvegennemgangen var at undersøge de forskellige former for afgrænsninger
af ansøgningspuljer, som tilskudsyder foretager. Vi ville have alle ministeriers praksis repræ-
senteret i undersøgelsen. Vi udtog vores stikprøve, så vi så vidt muligt fik eksempler på pul-
jer fra hvert ministerium, der var forskellige i forhold til:
om ansøgerkredsen, inden afgrænsningen blev foretaget, var beskrevet i puljens mate-
rielle hjemmel
om den materielle hjemmel fremgik af finanslovens anmærkninger eller af en særskilt til-
skudslov
om tilskudsyder var et departement, en underliggende styrelse eller en ekstern organisa-
tion.
De ovenstående udvælgelseskriterier betød, at der var et relativt stort antal af kombinations-
muligheder, som indgik i stikprøven. En kombinationsmulighed kunne fx være en pulje, hvor
ansøgerkredsen er beskrevet inden afgrænsning,
og
hvor beskrivelsen fremgår af en sær-
skilt tilskudslov,
og
hvor puljen bliver administreret af en ekstern aktør. Endelig fastsatte vi,
at hvert ministerium maksimalt skulle være repræsenteret i stikprøven med 10 puljer af en
bestemt kombinationsmulighed.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0044.png
METODE
37
Variationen mellem ministerierne medførte, at vi endte med at udtage i alt 77 puljer til stik-
prøve B. Fordelingen af puljerne mellem ministerierne fremgår af tabellen nedenfor.
Udtagne puljer i stikprøve B
(Antal)
Afgrænsede
puljer
Beskæftigelsesministeriet
Erhvervs- og Vækstministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Miljøministeriet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Transportministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
I alt
Kilde: Rigsrevisionen.
5
1
1
105
6
24
6
87
16
8
1
32
21
300
Stikprøve-
puljer
1
1
1
24
3
10
2
13
3
5
1
7
6
77
Vi har til brug for undersøgelsen af, hvordan tilskudsyderne foretog afgrænsningerne for pul-
jerne i stikprøven, bedt ministerierne om at oplyse og dokumentere:
formålet med puljen
ansøgerkredsen
formålet med at afgrænse puljen
om tilskudsyder har søgt at etablere et overblik over alle de potentielle ansøgere inden
afgrænsning og hvordan
om tilskudsyder har vurderet potentielle ansøgere i forhold til kriterier (hvilke og hvorfor)
om puljens afgrænsning har været drøftet politisk.
Gennemgangen viste, at der blandt stikprøvens puljer var 10 puljer, som ikke var ansøgnings-
puljer, og 18 puljer, som ikke var afgrænsede. Stikprøven blev dermed reduceret til 49 af-
grænsede puljer.
Stikprøve C
Formålet med stikprøven var at undersøge, om alle potentielle ansøgere til den givne pulje
havde mulighed for at blive bekendt med muligheden for at søge om tilskudsmidlerne, og at
undersøge, hvilke overvejelser ministerierne lægger til grund for ikke at annoncere ansøg-
ningspuljer. Vi udtog stikprøven blandt de 375 ikke-afgrænsede puljer.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0045.png
38
METODE
Vi har – i det omfang, det har været muligt – udtaget både annoncerede og ikke-annonce-
rede puljer, som ministerierne havde oplyst om. Puljerne udtog vi tilfældigt. Vi har udtaget
56 puljer til stikprøven. Antallet af puljer afspejler, hvor mange ikke-afgrænsede puljer det
enkelte ministerium er ansvarlig for. 36 af puljerne fra stikprøve C indgår også i stikprøve A.
Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan det samlede antal puljer i stikprøve C er udta-
get.
Udvælgelse af stikprøve C
(Antal)
Puljer under
ministeriet
0-10
11-40
41-100
I alt
1)
Ministerier
Udvalgte
annoncerede
puljer
≤1
2
3
Udvalgte ikke-
annoncerede
puljer
≤1
2
3
Udvalgte
puljer i alt
14
1)
24
18
56
9
6
3
Da det ikke er alle 9 ministerier, der både har annoncerede og ikke-annoncere puljer,
er der kun udtrukket 14 puljer blandt disse ministerier.
Kilde: Rigsrevisionen.
For de puljer, der var blevet annonceret, har vi bedt ministerierne oplyse:
hvilke kanaler de har brugt, hvis de har annonceret puljen, og hvorfor
hvilke oplysninger om puljen der har fremgået af annonceringen
hvor lang tid inden ansøgningsfristen puljen blev annonceret
om de efterfølgende har offentliggjort, hvem der har modtaget midler fra puljen.
For de puljer, der ikke var blevet annonceret, har vi bedt ministerierne oplyse:
hvorfor de valgte ikke at annoncere
hvordan ansøgerne har fået kendskab til puljen
om de efterfølgende har offentliggjort, hvem der har modtaget midler fra puljen.
Blandt de 56 udtagne puljer i stikprøven var 8 af dem ikke ansøgningspuljer. Stikprøvegen-
nemgangen har derfor omfattet 48 puljer.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0046.png
METODE
39
Samlet overblik over de udtagne stikprøver
Vi har samlet set udtaget stikprøver fra alle ministerier, der er ansvarlige for ansøgningspul-
jer. Nedenstående tabel giver et overblik over, hvor mange puljer fra hvert ministerium der
har været en del af de 3 stikprøver i undersøgelsen.
Andel af ministeriernes puljer, der indgår i én af stikprøverne
Puljer i alt
Puljer udtaget
i stikprøverne
6
6
3
1
3
1
6
38
8
12
7
28
26
6
6
12
8
2
179
Andel af
puljer udtaget
i stikprøverne
30 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
40 %
22 %
33 %
22 %
32 %
19 %
30 %
50 %
27 %
24 %
33 %
50 %
27 %
Beskæftigelsesministeriet
Erhvervs- og Vækstministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Kulturministeriet
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Miljøministeriet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Transportministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
Økonomi- og Indenrigsministeriet
I alt
Kilde: Rigsrevisionen.
20
6
3
1
3
1
15
175
24
54
22
151
86
12
22
49
24
4
672
Det fremgår af tabellen, at godt hver fjerde af statens ansøgningspuljer har været en del af
mindst én af vores 3 stikprøver. For 5 ministerier har alle deres puljer været udtaget til gen-
nemgang.
Materialer
Det er forskelligt, hvilket materiale vi har modtaget for hver enkelt pulje. Dokumentationen
har kunnet omfatte:
finanslovstekst, tilskudslov, bekendtgørelser, forligstekster, udmøntningsaftaler fra sats-
puljen mv.
interne beslutningsnotater og forelæggelsesnotater
mødereferater
redegørelser
puljevejledninger
ansøgningsskemaer
annonceringsmateriale
puljerelevante analyser.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0047.png
40
METODE
Dertil kommer beskrivelser af ministeriernes puljeadministration og diverse vejledninger for
deres tilskudsadministration.
Vi har bedt ministerierne involvere relevante tilskudsydere i dataindsamlingen, i det omfang
ministeriet ikke selv har haft de nødvendige oplysninger til rådighed.
Opgørelse af det økonomiske omfang
Vi har opgjort det økonomiske omfang af de afgrænsede puljer på baggrund af ministerier-
nes kategorisering i kortlægningen. Vi har bedt ministerierne oplyse, hvor mange midler der
var bevilget til puljen ved den seneste ansøgningsrunde, og har på den baggrund beregnet
det samlede økonomiske omfang. Vi gør opmærksom på, at tallet dækker over, at beløbene
blev udmøntet i forskellige ansøgningsår, og at tilsagn kan være givet for 1-årige eller fler-
årige perioder.
Tallet omfatter udelukkende de puljer, som ministerierne selv har oplyst er afgrænsede. Det
omfatter ikke de 25 puljer, hvor vi i forbindelse med stikprøvegennemgangen har ændret ka-
tegoriseringen fra ikke-afgrænset til afgrænset.
Der kan således være tale om et skyggetal, som øger antallet og det økonomiske omfang
af afgrænsede puljer.
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 22: Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds, fra Statsrevisorerne
1540898_0048.png
ORDLISTE
41
Bilag 3. Ordliste
Bevillingsmæssig hjemmel
Efterværn
Grundlaget for, at ministeriet kan udbetale tilskuddet. Hjemlen etableres på finansloven.
Et tilbud til unge, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson, og unge, der har
været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke umiddelbart inden det fyldte
18. år. Formålet med efterværn er at bidrage til, at den unge får en bedre overgang til
en selvstændig voksentilværelse.
Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut var et institut, der havde til formål at
fremme kvalitetsudvikling og mere hensigtsmæssig anvendelse af resurserne i den of-
fentlige sektor. I dag er KREVI en del af KORA (Det Nationale Institut for Kommuners
og Regioners Analyse og Forskning).
I finansloven eller i en tilskudslov bliver det angivet, hvad tilskudspuljen skal bruges til. Det
er her puljens formål, ansøgerkreds, tildelingskriterier mv. kan beskrives.
Midler, der skal dække udgifter forbundet med ændringen af almennyttige boliger til ung-
domsboliger.
Fastlægger rammerne for anvendelse af tilskuddet, herunder hvordan formålet med til-
skuddet skal indfris. Tilskudsydere er typisk ministerier, styrelser eller eksterne organi-
sationer, fx råd og fonde.
Ministerierne omsætter Folketingets beslutning om at bevilge midler til et specifikt formål
til en konkret praksis.
KREVI
Materiel hjemmel
Ommærkningsbidrag
Tilskudsyder
Udmøntning