Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 15
Offentligt
1539060_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 6. august 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sagsnr.: 1405285
Dok. nr.: 1744199
Oplysninger i forlængelse af samråd om ældre dementes brug
af morfin.
Tidligere minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup var den 31. oktober
2014 i samråd om ældre dementes brug af morfin. Afsættet for samrådet var en un-
dersøgelse lavet af forskere knyttet til Nationalt Videnscenter for Demens.
På samrådet blev det lovet, at Sundhedsstyrelsen ville se nærmere på forhold i de
andre nordiske lande, med afsæt i de data/oplysninger, som Videnscenter for De-
mens bruger i undersøgelsen til sammenligning med danske, ældre dementes brug af
morfin.
Herudover blev det i ministerens svar på spørgsmål nr. 34 af 31. oktober 2014 til So-
cialudvalget anført, at ministeren ville anmode Sundhedsstyrelsen om at drøfte for-
slaget om et BPSD-register (behavioral and psychological symptoms of dementia)
med Videnscenter for Demens.
Endelig vil der, som angivet i svar på spørgsmål S 860 af 16. marts 2016, blive lavet en
redegørelse om forbruget af morfin og morfinlignende stoffer, ikke kun for ældre
demente, men for hele befolkningen.
Oplysninger fra Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen har mødtes med Nationalt Videnscenter for Demens og har mod-
taget bidrag fra Videnscentret for nærmere information om brug af morfin til ældre
demente i de andre nordiske lande og om et BPSD-register.
Om ældre dementes brug af morfin i de andre nordiske lande har Sundhedsstyrelsen
med baggrund i dialogen med Videnscentret bl.a. oplyst, at:
”Vedr. forholdene i de nordiske lande oplyser Videnscentret om en finsk undersøgel-
se fra 2011 baseret på de finske lægemiddelregistre. Undersøgelsen omhandler bru-
gen af stærke opioider blandt hjemmeboende personer med og uden Alzheimers i
Finland og viser at 3,6 pct. af hjemmeboende patienter med demens og 4,6 pct. af
hjemmeboende ældre uden demens i 2005 var i behandling med opioider. Undersø-
gelsen havde visse metodiske ligheder med den danske undersøgelse. Data indehol-
der dog ingen oplysninger om plejehjemsbeboere, da denne information ikke fremgår
af de finske registre. Desuden inkluderede undersøgelsen alene Alzheimers, og havde
ingen nedre aldersgrænse for inkluderede patienter.
Videnscentret oplyser endvidere, om en mindre svensk undersøgelse blandt 2.610
personer over 65 år baseret på tal fra 2001-2004 omhandlende smertebehandling af
hjemmeboende ældre og plejehjemsbeboere med og uden demens. I undersøgelsen
findes det, at 14,3 pct. af ældre med demens og 8,0 pct. af ældre uden demens
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 15: Orientering om ældre dementes brug af morfin, fra sundheds- og ældreministeren
Side 2
blandt hjemmeboende var i behandling med opioider på et givet tidspunkt. Til sam-
menligning var 30,1 pct. af de demente og 24,5 pct. af de ikke-demente plejehjems-
beboere i behandling med opioider. I en anden mindre svensk/finsk undersøgelse fra
2008, omhandlende brugen af centralstimulerende og smertestillende medicin blandt
546 ældre over 85 år med og uden demens, findes det, at 11,7 pct. af patienter med
demens og 10,4 pct. uden demens var i behandling med opioider. Undersøgelserne
har ingen metodiske ligheder med den danske undersøgelse, men der er tale om
stikprøver fremfor for nationale data, samt forskelle i inklusionskriterier. Videnscen-
tret har desuden netop modtaget nye data fra det svenske lægemiddelregister, som
viser, at blandt plejehjemsbeboere i Sverige på 75 år og ældre var forbruget af opioi-
der i 2008 på 17,8 pct. sammenlignet med 16,9 pct. i 2014.
Der findes ifølge Videnscentret ingen publicerede undersøgelser fra Norge, som spe-
cifikt omhandler forbrug af opioider hos ældre med og uden demens. Tal fra den nor-
ske receptdatabase viser, at 16,1 pct. af de 65-69 årige og 23 pct. af de 85-89 årige i
2010 fik behandling med opioider. Disse tal indeholder dog ikke oplysninger om ple-
jehjemsbeboere og kan ikke linkes til data omkring, hvorvidt der er tale om ældre
med demens.”
Om etablering af et BPSD-register (behavioral and psychological symptoms of demen-
tia) oplyser Sundhedsstyrelsen efter kontakt med Videnscenter for Demens bl.a., at:
”I Sverige har Demensklinikken i Malmø, der fungerer som kompetencecenter for Re-
gion Skåne, indført et såkaldt BPSD-register. Dette register er NPI-skalaen i en elek-
tronisk form. NPI står for Neuropsychiatric Inventory og er en af flere skalaer som er
beregnet på at måle graden af neuropsykiatriske symptomer. NPI er velkendt på dan-
ske demensklinikker og på psykiatriske afdelinger. Derudover tillader det svenske
BPSD-register også indtastning af kvalitative medicinændringer (uden at det dog ud-
gør det primære medicinkort), blodtryk, vægt, og andre fysiske symptomer samt de
tiltag og interventioner, som personalet foretager.
Registret bliver anvendt i de fleste svenske kommuner og har ifølge Videnscentret
været en succes, fordi det dels er et redskab i plejen, som giver mulighed for at følge
den enkelte patient og resultatet af de indsatser, der gøres, dels giver overblik over
en afdelings eller et helt plejehjems belastning med BPSD og udviklingen over tid.
Samtidig kan den landsdækkende samling af data i en kvalitetsdatabase forankret hos
teamet i Malmø give et overblik over udviklingen på landsplan og bidrage til forsknin-
gen på området. Man har vist, at alene den øgede opmærksomhed, det giver at måle
symptomerne, har nedbragt graden af BPSD og forbruget af psykofarmaka på pleje-
hjem.
Erfaringer fra Sverige peger således på, at registrering af BPSD-symptomer i sam-
menhæng med smerteobservation og observation af andre fysiske symptomer og
medicinændringer hos ældre med middelsvær til svær demens, især plejehjemsbe-
boere, kan være relevant.”
Og videre, at:
”Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en øget udbredelse af redskaber til vurde-
ring af BPSD, herunder etablering af et BPSD-register, i Danmark vil kunne øge kvali-
teten i, og udviklingen af, behandlingen og plejen af demente med BPSD. Sundheds-
styrelsen er desuden bekendt med Socialstyrelsens initiativ om afprøvning af BPSD-
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 15: Orientering om ældre dementes brug af morfin, fra sundheds- og ældreministeren
Side 3
registeret i enkelte kommuner i Danmark, og kan samtidig forstå at Socialstyrelsen
har inddraget Videnscentret i en dialog om projektet.”
Redegørelse om forbruget af morfin
Med baggrund i oplysninger i Politiken om forbruget at af morfin og morfinlignende
stoffer ikke kun blandt ældre demente, men i hele befolkningen, er Sundhedsstyrel-
sen blevet bedt om at undersøge, hvorfor der er sket en stigning i forbruget af morfin
og morfinlignende stoffer og i forlængelse heraf se på, hvad der kan gøres for at re-
ducere det store forbrug.
Sundhedsstyrelsens redegørelse forventes klar ved årsskiftet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Dorthe Rodian Arleth