Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 9
Offentligt
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
Finansministeren
8. juli 2015
Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015
Denne forelæggelse giver et prioriteret uddrag af de centrale aspekter i sagerne
med relevans for Folketingets Skatteudvalg. Der henvises generelt til samlenotatet.
Præsentation af det luxembourgske formandskabs arbejdsprogram
Det luxembourgske formandskab vil på rådsmødet præsentere sit arbejdsprogram
for ECOFIN i 2. halvår 2015. Det luxembourgske formandskab ventes overord-
net at lægge vægt på styrkelse af investeringer, vækst og beskæftigelse.
Mht. den økonomiske politik ventes formandskabet at fokusere på arbejdet med
at videreudvikle ØMU’en samt den løbende gennemførelse af Stabilitets- og
Vækstpagten. Formandskabet vil søge at nå en politisk aftale om brugen af fleksi-
bilitet i de eksisterende regler i Stabilitets- og Vækstpagten på grundlag af Kom-
missionens udspil fra januar 2015.
På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere arbejdet med at sikre fair
beskatning og bekæmpelse af skatteunddragelse. Det er målet at opnå enighed om
Kommissionens direktivforslag om automatisk udveksling af information vedr.
grænseoverskridende skatteaftaler mellem myndigheder og virksomheder. Derud-
over ventes formandskabet at prioritere Kommissionens handlingsplan for en
mere fair selskabsbeskatning og fortsætte arbejdet med forslaget om et fælles kon-
solideret skattegrundlag for selskaber (CCCTB). Formandskabet vil også søge at
fremme det forstærkede samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner.
Mht. det finansielle område ventes formandskabet blandt andet at prioritere im-
plementeringen af det styrkede banksamarbejde og etableringen af en kapitalmar-
kedsunion. Endelig vil Formandskabet prøve at nå en aftale med Europa-
Parlamentet vedr. strukturreform af banksektoren på grundlag af aftalen i Rådet i
juni 2015.
Endelig ventes formandskabet at prioritere forberedelsen af EU’s position og
prioriteter vedrørende klimafinansiering forud for de internationale forhandlinger
om en ny global klimaaftale.
Formandskabet vil sikre en aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EU’s
budget for 2016.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk