Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 61
Offentligt
1552099_0001.png
29. september 2015
Resumé af forslag til lov om ændring og senere ophæ-
velse af lov om afgift af kvælstofoxider og om ændring
af forskellige andre love (Tilretning af bundfradraget i
NO
x
-afgiften og senere ophævelse af NO
x
-afgiftsloven,
indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne på af-
faldsvarme og tilretning af visse miljø- og energiafgif-
ter)
I regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni 2015 fremgår det, at regeringen vil
gøre det lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Regeringen ønsker at skabe
bedre vilkår for virksomheder i Danmark bl.a. ved at sænke skatter og afgifter for er-
hvervslivet. Derfor foreslår regeringen at afskaffe NO
x
-afgiften med virkning fra og med
den 1. juli 2016.
Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 420 mio. kr. i 2016 og
ca. 840 mio. kr. i 2017. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca.
480 mio. kr. i 2017.
En ophævelse af NO
x
-afgiften indebærer både umiddelbare økonomiske og administrati-
ve lettelser for erhvervslivet, og en økonomisk lempelse for husholdninger. Ud af den
umiddelbare lempelse på ca. 840 mio. kr. skønnes erhvervslivet at opnå en umiddelbar
lempelse på ca. 460 mio. kr., mens husholdningerne skønnes at få en umiddelbar lempelse
på ca. 380 mio. kr.
Indtil NO
x
-afgiftsloven ophæves, foreslås det at tilpasse bundfradraget i NO
x
-afgiften.
EU-Kommissionen har godkendt bundfradraget i NO
x
-afgiften som lovlig statsstøtte
under forudsætning af, at der
altid
som minimum betales 20 pct. i NO
x
-afgift. Danmark er
over for EU-Kommissionen forpligtet til at sikre, at loven lever op til betingelserne i
statsstøttegodkendelsen. På den baggrund foreslås det, at der skabes hjemmel i loven til at
sikre, at der altid som minimum betales 20 pct. i NO
x
-afgift, dvs. 20 pct. af afgiften uden
bundfradrag.
Det foreslås herudover, at der indføres mulighed for, at virksomheder med et stort var-
meforbrug kan forbrugsregistreres for afgifterne på affaldsvarme på samme vilkår, som er
gældende i forhold til forbrugsregistrering for eksempelvis kulbaseret varme. Dermed kan
virksomhederne afgiftsfrit modtage affaldsvarme fra deres varmeleverandør og afregne
afgiften netto til SKAT efter afgiftsperiodens udløb. Forslaget indebærer en likviditets-
mæssig fordel for de berørte virksomheder.
Der foreslås endvidere foretaget tekniske justeringer i en række afgiftslove.
J.nr. 15-2621059