SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring og senere ophævelse af lov om afgift af kvælstofoxider og om ændring af forskellige andre love (Tilretning af bundfradraget i NOx-afgiften og senere ophævelse af NOx-afgiftsloven, indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og tilretning af visse miljø- og energiafgifter) samt resumé

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 61
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J. nr. 15-2621059

den 5. oktober 2015

Forslag

til

Lov om ændring og senere ophævelse af lov om afgift af kvælstofoxider og om

ændring af forskellige andre love

(Tilretning af bundfradraget i NO

-afgiften og senere ophævelse af NO

-afgiftsloven, indførelse af

forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og tilretning af visse miljø- og energiafgifter)

§1

I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 26. august 2013, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 6 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og § 16 i lov nr.

1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

To steder i

§ 10, stk. 2,

indsættes efter »2006«: »eller senere«.

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Uanset bundfradragene i stk. 2 skal der som minimum betales 20 pct. af den afgift, der skul-

le have været betalt uden bundfradrag.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 10, stk. 4,

der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1, kan beregne et fradrag for fremstilling af

grå cement, som er fælles for alle de benyttede brændsler og for alle de benyttede ovn- eller kedel-

anlæg, og et fradrag for fremstilling af hvid cement, som er fælles for alle de benyttede brændsler

og for alle de benyttede ovn- eller kedelanlæg. Fradrag er i begge tilfælde betinget af, at der sker

måling, og at ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske sted.«

§2

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring og senere ophævelse af lov om afgift af kvælstofoxider og om ændring af forskellige andre love (Tilretning af bundfradraget i NOx-afgiften og senere ophævelse af NOx-afgiftsloven, indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og tilretning af visse miljø- og energiafgifter) samt resumé

Lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 26. august 2013, ophæves.

§3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli

2013, § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, § 7 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og senest ved § 1 i

lov nr. 578 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer:

§ 6 a

ophæves.

§ 11, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

§ 11, stk. 19, 1.

3. pkt.,

ændres »stk. 19« til: »stk. 18«.

§ 11 b

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Udleveres elektricitet til et aftagenummer, hvorefter elektriciteten helt eller delvist leveres

fra land til skibe med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres afgif-

ten af leverancen af elektriciteten til skibene bortset fra 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgørelsen

ydes til den, som aftagenummeret omfatter.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse, i det omfang

1) elektricitetens spænding er under 380 V,

2) elektriciteten ikke forbruges om bord på skibet,

3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige formål eller

4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke anvendes til søfart.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af og dokumentation for afgifts-

godtgørelsen efter stk. 3 og 4.

Stk. 6.

Stk. 3-5 kan dog ikke finde anvendelse efter den 18. juni 2021, jf. Rådets gennemførelsesaf-

gørelse (EU) 2015/993 af 19. juni 2015 om tilladelse til Danmark til at anvende en reduceret af-

giftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartøjer, som ligger ved kaj i havn, i henhold til artikel

19 i direktiv 2003/96/EF, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Skatteministeren bekendtgør på baggrund af en ny tilladelse fra Rådet, at stk. 3-5 finder an-

vendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori godtgørelse efter reglerne i stk. 3-5 kan

ske ifølge den nye tilladelse. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at der ikke er en

periode mellem den tidligere og den efterfølgende tilladelse, som ikke er omfattet af en tilladelse.

Stk. 6 finder ikke anvendelse for en periode, hvori 1. pkt. finder anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 8.

§4

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april

2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 6 i lov nr. 1532 af 27.

december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 7, stk. 5« til: »§ 7, stk. 8«.

§ 7, stk. 2, 5. pkt.,

ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9 a, stk. 3«.

§ 7

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Virksomheder, som forbruger varme leveret fra en ekstern varmeproducent med tilladelse

til udledning af CO

, jf. lov om CO

-kvoter, som indebærer betaling af afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14,

får godtgørelse for afgiften af den andel af varmen, der anvendes til fremstilling af elektricitet,

hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Andelen beregnes som forholdet mel-

lem på den ene side energiindholdet i den elektricitet, der er fremstillet i perioden, og på den anden

side summen af energiindholdet i den elektricitet og varme, der er fremstillet i perioden.«

§5

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som æn-

dret ved § 8 i lov nr. 924 af 18. september 2012, § 14 i lov nr. 1634 af 26. december 2013 og § 2 i

lov nr. 538 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 7, 2. pkt.,

indsættes efter »at kommunen«: »eller den, som på vegne af kommunen vare-

tager opgaven,«.

§ 14, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »beliggende«: »eller af den, som på vegne af kommunen

varetager opgaven«.

§ 14, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »er kommunen«: »eller den, som på vegne af kommunen

varetager opgaven,«.

§ 14, stk. 3,

udgår »kommunernes«.

§6

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. sep-

tember 2014, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende

ændring:

§ 8, stk. 1, nr. 6,

ændres »Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse« til: »bekendtgørelse nr.

1670 af 14. december 2006«.

§7

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 522 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 10,

indsættes efter »kommunale myndigheder«: »eller fra den, som på vegne af den

kommunale myndigheder varetager opgaven med opkrævning af afgifter efter denne lov,«.

§ 15, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »beliggende«: »eller af den, som på vegne af kommunen

varetager opgaven«.

§ 15, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »er kommunen«: »eller den, som på vegne af kommunen

varetager opgaven,«.

§ 15, stk. 3,

udgår »kommunernes«.

§ 15, stk. 3,

ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.

§ 18, stk. 4,

ændres »§ 15, stk. 4« til: »§ 15, stk. 2«.

§8

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. septem-

ber 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 4,

indsættes efter »omfattet af bilag 1,«: »fra en affaldsforbrændingsvirksomhed regi-

streret efter § 2, stk. 2,«.

§ 2, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »bilag 1 til denne lov: », eller fra en affaldsforbrændingsvirk-

somhed registreret efter § 2, stk. 2,«.

§ 3

udgår »med undtagelse af virksomheder, som alene er registreret efter § 2, stk. 2,« og »efter

§ 1, stk. 1, nr. 1-4,«.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres », der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 1-4« til: »registreret efter § 2, stk. 1 eller 3«.

§ 5, stk. 15, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 2, stk. 1«: »eller 3«.

§ 5, stk. 15, 2. pkt., § 5, stk. 20,

to steder i

§ 5, stk. 21,

tre steder i

§ 5, stk. 22,

og i

§ 5, stk. 23,

ændres »kul« til: »varer«.

§ 5, stk. 20,

indsættes efter »omfattet af bilag 1 til denne lov,«: »en affaldsforbrændingsvirk-

somhed registreret efter § 2, stk. 2, eller«.

§ 5, stk. 21,

indsættes efter »bilag 1 til denne lov«: »eller fra en affaldsforbrændingsvirksomhed

registreret efter § 2, stk. 2«.

§ 5, stk. 22, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 7, stk. 1«: »eller § 7, stk. 5«.

§9

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 18. marts 2015, foretages følgende

ændring:

§ 1, stk. 1, nr. 2,

ændres »Fuelolie, bitumen og varer omfattet af § 1, nr. 4, i lov om afgift af

stenkul brunkul og koks mv.« til: »Fuelolie og bitumen.«

§ 10

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 569 af 28. maj 2014, som ændret bl.a. ved § 21 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og senest

ved § 1 i lov nr. 998 af 30. august 2015, foretages følgende ændring:

Bilag 1, liste A, nr. 32,

ophæves.

Nr. 33 bliver herefter nr. 32.

§ 11

I lov nr. 578 af 4. maj 2015 om ændring af lov om afgift af elektricitet og momsloven (Til-

pasninger til engrosmodellen m.v. og indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet)

foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 12,

ophæves.

§ 5, stk. 1,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2«.

§ 5, stk. 3

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 5, stk. 6,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

§ 12

Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 3, nr. 1, 2 og 4, og § 11 træder i kraft den 1. april 2016.

Stk. 3.

§§ 2 og 10 har virkning fra og med den 1. juli 2016.

Stk. 4.

Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra tidspunktet for lovens ikrafttræden,

jf. stk. 1, udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder eller forbruges af registrerede virksom-

heder.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

2.2.Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme

2.3.Tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

2.3.1. Godtgørelse i CO

-afgiftsloven af leveret varme forbrugt til elproduktion

2.3.2. Opdatering af spildevands- og vandafgiftslovene

2.3.3. Justering af reglerne om elafgift af landstrøm

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Lovforslaget

3.2.Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Lovforslaget

3.3. Tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

3.3.1. Godtgørelse i CO

-afgiftslovenaf leveret varme forbrugt til elproduktion

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Lovforslaget

3.3.2. Opdatering af spildevands- og vandafgiftslovene

3.3.2.1.Gældende ret

3.3.2.2.Lovforslaget

3.3.3. Justering af reglerne om elafgift af landstrøm

3.3.3.1.Gældende ret

3.3.3.2.Lovforslaget

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

4.2. Nettoafregning og tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

5.2. Nettoafregning og tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

6.2. Nettoafregning og tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

7.2. Nettoafregning og tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

9.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

9.2. Nettoafregning og tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

I regeringsgrundlaget

”Sammen for fremtiden”

fra juni 2015 fremgår det, at regeringen vil gøre det

lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Regeringen ønsker at skabe bedre vilkår for

virksomheder i Danmark bl.a. ved at sænke skatter og afgifter for erhvervslivet. Derfor foreslår re-

geringen at afskaffe NO

-afgiften med virkning fra og med den 1. juli 2016. En ophævelse af NO

afgiften indebærer både umiddelbare økonomiske og administrative lettelser for erhvervslivet. Op-

hævelsen medfører forventeligt samtidig en stigning i udledningen af NO

Indtil NO

-afgiftsloven ophæves, foreslås det at tilpasse bundfradraget i lov om afgift af kvælstof-

oxider (NO

-afgiftsloven). Europa-Kommissionen har godkendt bundfradraget i NO

-afgiften som

lovlig statsstøtte under forudsætning af, at der altid som minimum betales 20 pct. i NO

-afgift.

Danmark er over for Europa-Kommissionen forpligtet til at sikre, at loven lever op til betingelserne

i statsstøttegodkendelsen. På den baggrund foreslås det, at der skabes hjemmel i loven til at sikre, at

der altid som minimum betales 20 pct. i NO

-afgift, dvs. 20 pct. af afgiften uden bundfradrag.

Det foreslås herudover, at der indføres mulighed for, at virksomheder med et stort varmeforbrug

kan forbrugsregistreres for afgifterne på affaldsvarme på samme vilkår, som er gældende ved for-

brugsregistrering for kulbaseret varme. Dermed kan virksomhederne afgiftsfrit modtage affalds-

varme fra deres varmeleverandør og afregne afgiften netto til SKAT efter afgiftsperiodens udløb.

Forslaget medfører en likviditetsmæssig fordel for de berørte virksomheder.

Der foreslås endvidere foretaget tekniske justeringer i en række afgiftslove, herunder ændring i lov

om afgift af kuldioxid af visse energiprodukter (CO

-afgiftsloven), så der skabes hjemmel til at de

virksomheder, som forbruger affaldsvarme leveret fra en ekstern varmeproducent med tilladelse til

udledning af CO

, under visse betingelser kan søge om godtgørelse af den del af CO

-afgiften, som

er betalt af den affaldsvarme, som efterfølgende anvendes til elproduktion. Endvidere foreslås en

justering af lov om afgift af spildevand (spildevandsafgiftsloven) og lov om afgift af ledningsført

vand (vandafgiftsloven), så det fremover fremgår, at de opgaver og rettigheder, som er pålagt kom-

munerne i forbindelse med afregning af afgift over for SKAT, også er gældende for de almene for-

syningsselskaber, som varetager opgaverne på vegne af kommunerne.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

I regeringsgrundlaget

”Sammen for fremtiden”

fremgår det, at:

”Regeringen ønsker, at det skal

være billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark. […] Vi vil desuden sænke skatter og afgif-

ter for erhvervslivet. ”

Regeringen foreslår på denne baggrund at afskaffe NO

-afgiften med virkning fra og med den 1. juli

2016.

Afgiften på udledning af NO

-ækvivalenter (NO

) blev indført i 2010, som et led i aftalen af 21.

februar 2008 mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialde-

mokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Ny Alliance om den

danske energipolitik i årerne 2008-2011.

Afgiften blev, med finansloven for 2012 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten, forhøjet fra ca. 5 kr. til 25 kr. pr. kg

udledt NO

. Afgiften er indekseret for at modvirke udhuling som følge af inflationen.

Der gælder et bundfradrag i NO

-afgiften for virksomheder med særligt store udledninger NO

pr.

anvendt energienhed (GJ) og med et stort brændselsforbrug. Bundfradrag udgør i dag 0,15 kg/GJ

for fremstilling af hvid cement og 0,075 kg/GJ for fremstilling af grå cement. Bundfradraget er

godkendt som lovlig statsstøtte efter EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C

82/01) og dermed forenelig med det indre marked efter artikel 107, stk. 3, litra c, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde.

Indtil NO

afgiften afskaffes fra og med den 1. juli 2016, foreslås det at tilpasse bundfradraget i

-afgiften. Europa-Kommissionen har godkendt bundfradraget i NO

-afgiften som lovlig stats-

støtte under forudsætning af, at der altid som minimum betales 20 pct. i NO

-afgift. Danmark er

forpligtet til at sikre, at loven lever op til betingelserne i statsstøttegodkendelsen. På den baggrund

foreslås det, at der for de virksomheder, der kan udnytte bundfradraget i NO

-afgiften, indføres en

minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. af afgiften uden bundfradrag. Med forslaget sikres det, at de

virksomheder, der kan udnytte bundfradraget, altid som minimum skal betale 20 pct. i NO

-afgift.

Det er endvidere en forudsætning i Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse, at bundfradraget

i afgiften ligeledes kan anvendes af nye markedsaktører inden for sektoren for cementproduktion.

Bundfradraget tilpasses, så også nye virksomheder kan anvende bundfradraget.

2.2. Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme

Det forventes, at virksomheders anvendelse af affaldsvarme øges i de kommende år. Regeringen

finder det derfor hensigtsmæssigt, at de muligheder, som findes for forbrugsregistrering for afgifter

af varme fra andre energikilder, også finder anvendelse for afgifter af affaldsvarme. Forbrugsregi-

strering indebærer, at virksomhederne kan nettoafregne afgiften overfor SKAT i stedet for at betale

fuld afgift og derefter søge om godtgørelse.

Med lovforslaget foreslås det at indføre mulighed for, at virksomheder med et stort varmeaftag kan

forbrugsregistreres for afgifterne på affaldsvarme på samme vilkår, som er gældende ved forbrugs-

registrering for eksempelvis kulbaseret varme.

Lovforslaget medfører en likviditetsmæssig fordel for de berørte virksomheder, fordi forbrugsregi-

strering giver virksomhederne mulighed for at afregne afgiften netto direkte over for SKAT i stedet

for først at indbetale det fulde afgiftsbeløb via en faktura til leverandøren og herefter søge størstede-

len af beløbet tilbagebetalt fra SKAT.

Virksomheder, som er forbrugsregistreret hos SKAT, og som dermed er ansvarlige for korrekt og

rettidig indbetaling af afgiften, skal også leve op til en række andre krav, blandt andet vedrørende

regnskab. Dette gør sig ikke i samme grad gældende for ikke-registrerede virksomheder. Forbrugs-

registrering er derfor som udgangspunkt forbundet med øget administration for erhvervslivet, og for

SKAT. Et antal af de berørte virksomheder vil dog allerede i dag være forbrugsregistreret for afreg-

ning af andre energiafgifter, og stigningen i de administrative byrder opvejes derfor af, at procedu-

rerne for afregningen af afgifter samtidig bliver mere ensartede for den enkelte virksomhed. Mulig-

heden for forbrugsregistrering, herunder de regler, som indeholdes i dette lovforslag, er desuden

frivillig for virksomhederne, som derved selv kan afgøre, om den likviditetsfordel, som forbrugsre-

gistreringen medfører, kan opveje den øgede administration, som følger med.

Med forslaget genindføres endvidere en hjemmel for opgørelsesmetode af den afgiftspligtige

mængde for virksomheder, der er forbrugsregistreret efter kulafgiftsloven. Hjemlen blev fjernet ved

en fejl i forbindelse med en tidligere lovændring i 2009. SKAT har i praksis administreret i over-

ensstemmelse med den foreslåede opgørelsesmetode, men uden at der har været den fornødne lov-

hjemmel i perioden fra 2010 og frem.

2.3. Tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

2.3.1. Godtgørelse i CO

-afgiftsloven af leveret varme forbrugt til elproduktion

Formålet med denne del af lovforslaget er at give virksomheder, som forbruger affaldsvarme leveret

fra en ekstern varmeproducent med tilladelse til udledning af CO

, hjemmel til på visse betingelser

at søge om godtgørelse af den del af CO

-afgiften, som er betalt af den affaldsvarme, som efterføl-

gende anvendes til elproduktion. Forslaget er i overensstemmelse med de generelle principper i

energiafgiftslovene og CO

-kvotesystemet. SKAT har hidtil givet godtgørelse efter disse principper,

men uden at der har været den fornødne lovhjemmel. Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i

loven for udbetaling af godtgørelse i overensstemmelse med den hidtidige praksis.

2.3.2. Opdatering af spildevands- og vandafgiftslovene

Kommunerne opkræver afgift af ledningsført vand fra ejere af ejendomme, som ikke får leveret

vand fra et alment vandforsyningsanlæg. Det er endvidere kommunens opgave at opkræve afgift af

spildevand, som udledes fra en ejendom uden om et spildevandsanlæg. Den danske vandsektor har

dog i de seneste år undergået en reform, der har haft til hensigt at effektivisere sektoren ved at over-

drage en række af de opgaver, som tidligere blev varetaget af de enkelte kommuner, til offentligt

ejede vandforsyningsselskaber. Det gælder blandt andet opgaven med opkrævning af vand- og spil-

devandsafgift.

Spildevandsafgiftsloven og vandafgiftsloven indeholder begge en række bestemmelser, der alene

retter sig mod kommunernes forhold. Eksempelvis bestemmes det i begge love, at almene vandfor-

syningsselskaber er forpligtet til at udlevere oplysninger til beregning af afgift til de kommuner,

hvori selskaberne er placeret. Bestemmelserne er dog af SKAT hidtil blevet tolket sådan, at kom-

munernes pligter og rettigheder også gjaldt over for de selskaber, som varetager de omhandlede

opgaver på vegne af kommunen. På baggrund af den seneste retspraksis er der imidlertid opstået

tvivl om denne fortolkning. Det foreslås derfor at præcisere de relevante bestemmelser, så det frem-

over fremgår, at de rettigheder og pligter, som påhviler kommunerne i forbindelse med opkrævning

af afgifter, også er gældende for de private selskaber, hvortil opgaverne er uddelegeret.

2.3.3. Justering af reglerne om elafgift af landstrøm

Ved udtrykket landstrøm i dette lovforslag forstås elektricitet til forbrug om bord på krydstogtskibe

og andre større erhvervsmæssige skibe i havne. Som en afgiftsmæssig tilpasning til engrosmodellen

på elmarkedet fra den 1. april 2016 er en ordning med delvis afgiftsfritagelse for landstrøm ændret

til en ordning med delvis afgiftsgodtgørelse. Der er en fejl i de nye regler om delvis afgiftsgodtgø-

relse for landstrøm. Formålet med denne del af lovforslaget er at rette fejlen.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

3.1.1. Gældende ret

Afgiften på udledning af NO2-ækvivalenter (NO

) blev indført i 2010. Da afgiften blev indført,

udgjorde den 5 kr. pr. kg udledt NO

. Afgiften blev senere i 2012 forhøjet til 25 kr. pr. kg udledt

. Afgiften er indekseret for at modvirke udhuling som følge af inflationen. Afgiftssatsen udgør

26,4 kr. pr. kg udledt NO

i 2015.

Afgiften på NO

vedrører som udgangspunkt kun udledninger fra stationære anlæg. Af afgiftstekni-

ske grunde er motorbrændstof til biler m.v. også omfattet af NO

-afgiften. Da afgiften blev indført,

blev energiafgifterne på brændstoffer dog samtidig nedsat, således at den samlede afgiftsbelastning

for motorbrændstof forblev uændret.

For virksomheder med særligt store udledninger NO

pr. anvendt energienhed (GJ) gælder et bund-

fradrag i afgiften. Bundfradraget er begrundet med, at der for de virksomheder, der fra stationære

anlæg har særligt store udledninger NO

pr. anvendt energienhed, vil være risiko for, at de på grund

af NO

-afgiften vil blive særligt hårdt ramt i forhold til omsætning eller størrelse af virksomhedens

energiforbrug. Bundfradraget udgør 0,15 kg NO

/GJ for fremstilling af hvid cement og 0,075 kg

/GJ for fremstilling af grå cement. Bundfradraget indeholder statsstøtte. Europa-Kommissionen

har godkendt statsstøtteforanstaltningen i medfør af EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyt-

telse (2008/C 82/01), dog blandt andet på betingelse af, at der for så vidt angår de virksomheder, der

kan udnytte bundfradraget i NO

-afgiften, altid som minimum betales 20 pct. i afgift.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve NO

-afgiftsloven med virkning fra og med den 1. juli 2016. En ophævelse af

-afgiftsloven indebærer, at NO

-afgiften afskaffes. Med ophævelse af NO

-afgiftsloven bortfal-

der de økonomiske og administrative byrder, der er forbundet med afgiften. Ophævelsen medfører

forventeligt samtidig en stigning i udledningen af NO

. Endvidere kan bekendtgørelse om måling af

udledningen af kvælstofoxider (NO

) og om godtgørelse af afgiften, samt bekendtgørelse om do-

kumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal beta-

les afgift efter lov om afgift af kvælstofoxider, ophæves.

Det foreslås endvidere, at der ikke indføres en kompenserede forhøjelse af energiafgifterne på mo-

torbrændstof.

Indtil NO

-afgiften afskaffes den 1. juli 2016, indføres der en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct.

for de virksomheder, der kan udnytte bundfradraget i NO

-afgiften, dvs. 20 pct. af afgiften uden

bundfradrag. Forslaget medfører, at der altid som minimum skal betales 20 pct. af den afgift, der

skulle have været betalt uden bundfradrag. Det foreslås endvidere, at bundfradraget i NO

-afgiften

tilpasses, så også nye virksomheder kan anvende bundfradraget. Herved sikres, at Danmark over-

holder sine forpligtigelser i henhold til Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse om, at bund-

fradraget i NO

-afgiften højest kan udgøre 80 pct. af fradragets beregningsgrundlag, og at nye mar-

kedsaktører inden for sektoren for cementproduktion skal kunne anvende bundfradraget.

3.2. Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme

3.2.1. Gældende ret

Energiafgifter opkræves normalt på følgende måde:

1. Visse virksomheder (producenter eller transportører) kan eller skal registreres efter den pågæl-

dende energiafgiftslov hos SKAT. De registrerede virksomheder kan modtage, producere og oplag-

re afgiftspligtige varer, uden at afgiften forfalder.

2. Afgiften forfalder, når den afgiftspligtige energi udleveres fra den registrerede virksomhed til en

forbruger eller ikke-registreret virksomhed.

3. Den registrerede virksomhed indbetaler afgiften til SKAT, men fakturerer afgiften videre til kø-

beren af den afgiftspligtige energi. Forbrugeren eller den ikke-registrerede virksomhed betaler en

pris, der inkluderer afgiften. Momsregistrerede virksomheder kan herefter få godtgjort energiafgift

og CO

-afgift af energiforbrug, der anvendes til godtgørelsesberettigede formål (procesformål) hos

SKAT.

Virksomheder med et stort energiforbrug af eksempelvis el, gas, kul eller varme kan på visse betin-

gelser forbrugsregistreres. Forbrugsregistrering medfører, at virksomheden kan modtage en energi-

leverance fra energileverandøren uden at skulle betale en afgift, som senere refunderes. Når måne-

den (afregningsperioden) er omme, opgør virksomheden, hvor meget energi der er modtaget i den

forgangne måned, og beregner hvor meget energi- og CO

-afgift, der skal betales. Herefter indberet-

ter og betaler virksomheden selv den skyldige afgift til SKAT senest den 15. i måneden efter afreg-

ningsperioden. Herved slipper virksomheden for først at skulle betale afgift og derefter søge en del

af afgiften tilbagebetalt fra SKAT.

I henhold til kulafgiftsloven er der mulighed for, at virksomheder, som har et årligt forbrug på over

4.000 GJ varme inden for samme lokalitet, på visse betingelser kan lade sig forbrugsregistrere. Der

er dog efter de gældende regler ikke mulighed for at blive forbrugsregistreret for så vidt angår afgif-

terne på affaldsvarme.

Mellemhandlere, som transporterer varme fra centrale kraftvarmeværker, kan ligeledes registreres

hos SKAT. Det er dog en betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er trans-

porteret til virksomheder, som har et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme og er forbrugsregistreret

hos SKAT på baggrund af dette forbrug. Denne regel bevirker, at en registreret mellemhandler kan

modtage varmen afgiftsfrit fra centrale kraftvarmeværker og videresende varmen afgiftsfrit til de

forbrugsregistrerede virksomheder. Denne regel er heller ikke gældende for så vidt angår afgifterne

på affaldsvarme.

I kulafgiftsloven er endvidere fastsat regler for registreringspligtige virksomheders opgørelse af den

afgiftspligtige mængde. Hvilken opgørelsesmetode, der skal anvendes, afhænger bl.a. af, hvilken

type registrering virksomheden er omfattet af. Bestemmelsen, som indeholder metoden til opgørelse

af den afgiftspligtige mængde for registrerede virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger

afgiftspligtige varer, er dog ved en fejl blevet fjernet.

3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at reglerne om forbrugsregistrering i kulafgiftsloven udvides, så de fremover også om-

fatter afgifterne på affaldsvarme.

Efter lovforslaget vil virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme, hvoraf det hele

eller dele heraf er baseret på afgiftspligtigt affald, fremover have mulighed for at lade sig registrere

hos SKAT og nettoafregne afgifterne af affaldsvarme direkte over for SKAT.

De betingelser, som er gældende i forhold til forbrugsregistrering for andre afgiftspligtige varer i

kulafgiftsloven, vil ligeledes være gældende i forhold til forbrugsregistrering for afgifterne på af-

faldsvarme. Det medfører blandt andet, at der stilles krav om, at virksomheder, som søger om at

blive forbrugsregistreret, ikke må være i restance for skatter og afgifter. Såfremt den forbrugsregi-

strerede virksomhed ikke afregner skatter og afgifter rettidigt og korrekt, har SKAT mulighed for at

inddrage forbrugsregistreringen. For at undgå at virksomheder »hopper« ind og ud af ordningen,

kan fornyet forbrugsregistrering tidligst ske 12 måneder efter, at SKAT har inddraget registreringen.

Reglerne om registrering af mellemhandlere udvides tilsvarende, således at det også er muligt for

mellemhandlere at transportere affaldsvarme afgiftsfrit fra en registreret affaldsforbrændingsvirk-

somhed til en forbrugsregistreret virksomhed.

Det foreslås endvidere at genindføre hjemlen for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for regi-

strerede virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer. Disse virksomhe-

der skal således opgøre den afgiftspligtige mængde på samme måde som virksomheder, der udvin-

der eller fremstiller afgiftspligtige varer, dvs. som den mængde varer, der er udleveret fra virksom-

heden, herunder virksomhedens eget forbrug af varer.

3.3. Tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

3.3.1. Godtgørelse i CO

-afgiftsloven af leveret varme forbrugt til elproduktion

3.3.1.1. Gældende ret

Afgifterne på forbrænding af affald er udformet med udgangspunkt i det almindelige princip om, at

virksomheder ikke skal betale energiafgift af den energi, som de anvender til elfremstilling, og som

dermed efterfølgende bliver afgiftspligtigt i henhold til elafgiftsloven. Dette princip er gældende for

både affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften på affald, som begge fremgår af kulafgiftsloven. Prin-

cippet er ligeledes gældende for CO

-afgiften på ikke-bionedbrydeligt affald, for så vidt angår virk-

somheder med tilladelse til udledning af CO

, jf. lov om CO

-kvoter.

For så vidt angår affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften på affald bestemmes det af denne grund i

kulafgiftsloven, at virksomheder, som får leveret affaldsbaseret varme fra en ekstern varmeprodu-

cent, kan få godtgørelse af den andel af varmen, som efterfølgende anvendes til fremstilling af elek-

tricitet. Godtgørelsen er, for så vidt angår tillægsafgiften, betinget af, at der er indgået en aftale mel-

lem den eksterne varmeproducent og den pågældende aftager om viderefakturering af tillægsafgif-

ten.

Ved en fejl er en tilsvarende hjemmel til godtgørelse i CO

-afgiftsloven ikke indført. SKAT har dog

hidtil fortolket reglerne således, at der udbetales godtgørelse for den CO

-afgift, som er betalt af den

affaldsbaserede varme, som en virksomhed får leveret fra en ekstern varmeproducent og som efter-

følgende anvendes til fremstilling af elektricitet, men uden at der har været den fornødne lovhjem-

mel.

3.3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i CO

-afgiftsloven, som medfører, at virksomheder,

som forbruger affaldsbaseret varme, der er leveret fra en ekstern varmeproducent med tilladelse til

udledning af CO

, kan få godtgørelse af afgiften af den andel af varmen, der anvendes til fremstil-

ling af elektricitet. Det er et krav, at elektriciteten efterfølgende bliver afgiftspligtig efter reglerne i

elafgiftsloven. Afgiften vil udelukkende kunne søges retur i de tilfælde, hvor den er viderefaktureret

fra den eksterne varmeproducent.

3.3.2. Opdatering af spildevands- og vandafgiftslovene

3.3.2.1. Gældende ret

Kommunerne opkræver afgift af ledningsført vand fra ejere af ejendomme, som ikke får leveret

vand fra et alment vandforsyningsanlæg. Det er endvidere kommunens opgave at opkræve afgift af

spildevand, som udledes fra en ejendom udenom et spildevandsanlæg. Opgaven med opkrævning af

vand- og spildevandsafgift er flere steder overgået fra kommunerne til selskaber.

Spildevandsafgiftsloven og vandafgiftsloven indeholder begge en række bestemmelser, der alene

retter sig mod kommunernes forhold. Eksempelvis bestemmes det i begge love, at almene vandfor-

syningsselskaber er forpligtet til at udlevere oplysninger til beregning af afgift til de kommuner,

hvori selskaberne er placeret. Bestemmelserne er dog af SKAT hidtil blevet tolket sådan, at kom-

munernes pligter og rettigheder også gjaldt for de selskaber, som varetager de omhandlede opgaver

på vegne af kommunen. På baggrund af den seneste retspraksis er der imidlertid opstået tvivl om

denne fortolkning.

3.3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at det i spildevandsafgiftsloven og vandafgiftsloven præciseres, at den hjemmel, som

kommunerne har til at opkræve afgift fra ejere af visse ejendomme, også gælder for de selskaber,

som varetager opgaven på vegne af kommunerne.

Det foreslås endvidere at præcisere, at den mulighed, som kommunerne har for at pålægge afgifts-

beløb renter ved manglende betaling, også er gældende for de selskaber, som varetager opgaven på

vegne af kommunen.

Endelig foreslås det at præcisere, at ministerens mulighed for at fastsætte regler om opkrævning af

gebyr til dækning af udgifter til måling ved levering af vand, og til at fastsætte regler for kommu-

nernes afregning af afgift til SKAT, også er gældende for de selskaber, som varetager opgaven på

vegne af kommunen.

3.3.3. Justering af reglerne om elafgift af landstrøm

3.3.3.1. Gældende ret

Som en afgiftsmæssig tilpasning til engrosmodellen på elmarkedet, som indføres fra den 1. april

2016, er der vedtaget en ordning med delvis afgiftsgodtgørelse for landstrøm. Ordningen skal erstat-

te en fritagelse for elafgift ned til EU’s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm, som blev

sat i kraft den 1. september 2015.

Det var dermed hensigten, at ændringens afgiftsmæssige nettoeffekt for landstrøm skulle være uæn-

dret. Efter reglernes ordlyd blev godtgørelsen fastsat til 0,4 øre pr. kWh. Det var en fejl, da det var

hensigten, at elafgiften på landstrøm skulle godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh.

Såvel ordningen med delvis afgiftsfritagelse som ordningen med delvis afgiftsgodtgørelse er betin-

get af, at der foreligger en tilladelse til afgiftslempelse for landstrøm fra Rådet for Den Europæiske

Union. Rådets tilladelse blev meddelt den 19. juni 2015. Denne tilladelse forelå ikke, da ordningen

med delvis afgiftsgodtgørelse blev vedtaget. På den baggrund bemyndigedes skatteministeren til at

sætte ordningen i kraft, når Rådets tilladelse forelå, men dog ikke før indførelsen af engrosmodellen

fra den 1. april 2016.

3.3.3.2. Lovforslaget

Med forslaget rettes ovennævnte fejl i reglerne om delvis afgiftsgodtgørelse for landstrøm. Af lov-

tekniske grunde ophæves de hidtidige regler om delvis afgiftsgodtgørelse, og nye regler med den

rette ordlyd indsættes i loven.

Det foreslås endvidere, at skatteministerens bemyndigelse til at sætte de hidtidige regler i kraft op-

hæves, og at de nye regler træder i kraft den 1. april 2016. Det er i overensstemmelse med, at de nye

regler indebærer en afgiftsmæssig tilpasning til engrosmodellen på elmarkedet, som indføres fra den

1. april 2016.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

Forslaget om ophævelse af NO

-afgiften pr. 1. juli 2016 skønnes at medføre et umiddelbart mindre-

provenu på ca. 420 mio. kr. i 2016, jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved ophævelse af NO

-afgiften

Mio. kr. (2016-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu inkl. virkning på andre

konti (moms)

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og

adfærd (inkl. arbejdsudbud)

Varig

virkning

540

600

520

340

2016

420

480

400

240

2017

840

960

800

480

2018

840

940

800

480

2019

840

940

800

480

2020

820

920

780

480

Finansårs-

virkning 2016

360

400

340

200

Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 340 mio. kr.

Beregningerne tager udgangspunkt i det forventede provenu fra NO

-afgiften i 2015 på ca. 850 mio.

kr. Det skønnes, at ca. 30 pct. af provenuet fra NO

-afgiften vedrører NO

-afgift på motorbrænd-

stof, hvilket primært er benzin og diesel. Finansårseffekten i 2016 skønnes at udgøre ca. 200 mio.

kr., da afgiftsbetalingen for juni 2016 sker i juli 2016.

Det foreslås, at der ikke foretages en kompenserende forhøjelse af energiafgifterne på benzin og

diesel, når NO

-afgiften afskaffes. Det medfører, at den samlede afgift for benzin og diesel lempes.

-afgiften på benzin udgør 4,3 øre/liter i 2015, og NO

-afgiften på diesel udgør 4,7 øre/liter i

2015.

Adfærdseffekterne ved at afskaffe NO

-afgiften skyldes blandt andet et øget energiforbrug, hvilket

skønnes at give et begrænset merprovenu fra de øvrige energiafgifter. Derudover skønnes det, at der

som følge af ophævelsen af NO

-afgiften på benzin og diesel blandt andet vil komme hjemvendt

grænsehandel og øget forbrug af benzin og diesel. Det vil blandt andet give et merprovenu fra afgif-

terne på benzin og diesel og et begrænset merprovenu på momskontoen.

Med forslaget om ophævelse af NO

-afgiften fjernes en skatteudgift i form af bundfradraget.

Forslaget om tilpasning af bundfradraget kan i visse tilfælde medføre et begrænset merprovenu, i

det omfang kravet om en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. ellers ikke ville være overholdt.

Danmark er ifølge Gøteborg-protokollen, som Danmark tiltrådte i 1999, forpligtet til at reducere

-udledningen fremadrettet. Med en afskaffelse af NO

-afgiften kan det evt. blive nødvendigt at

tage andre og givetvis mindre omkostningseffektive instrumenter i brug for at sikre, at Danmark

overholder sin forpligtelse.

4.2. Nettoafregning og tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

Forslaget vedrørende nettoafregning af afgifter på affaldsvarme forventes at medføre en likviditets-

fordel for de forbrugsregistrerede kunder på under 0,5 mio. kr. årligt, hvilket afspejler statens tilsva-

rende tab.

Forslaget om den tekniske tilpasning af godtgørelse af CO

-afgift af leveret varme forbrugt til el-

produktion skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige i forhold til den

hidtidige afgiftsopkrævning.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser for det

offentlige.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

Forslaget om afskaffelse af NOx-afgiftsloven skønnes at medføre ressourcebesparelse på 1�½ års-

værk for SKAT.

5.2. Nettoafregning og tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

Forslaget om forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme skønnes ikke at medføre nævne-

værdige administrative konsekvenser for det offentlige.

De øvrige dele af forslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

Ud af den umiddelbare lempelse på ca. 840 mio. kr. ved at afskaffe NO

-afgiften skønnes erhvervs-

livet at opnå en umiddelbar lempelse på ca. 460 mio. kr., mens husholdningerne skønnes at få en

umiddelbar lempelse på ca. 380 mio. kr.

Herudover kommer besparelser for erhvervslivet i form af færre omstillingsomkostninger, herunder

omkostningerne til rensningsteknologi. Det skønnes, at disse besparelser først vil blive indfriet på

længere sigt. Erhvervslivet har løbende investeret i rensningsteknologi for at mindske deres udled-

ninger af NO

og dermed deres afgiftsbetaling. Disse investeringer får en reduceret værdi, når NO

afgiften afskaffes.

Forslaget om tilpasning af bundfradraget i NO

-afgiften kan i visse tilfælde medføre en begrænset

merbetaling, indtil afgiften er ophævet.

6.2. Nettoafregning og tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

Forslaget vedrørende nettoafregning af afgifter på affaldsvarme forventes at medføre en likviditets-

fordel for de forbrugsregistrerede virksomheder på under 0,5 mio. kr. årligt. Ved forbrugsregistre-

ring vil de forbrugsregistrerede alene skulle betale nettoafgiften af deres forbrug. Det medfører en

likviditetsfordel på op til et år for visse kunder, da de ikke først skal betale størstedelen af energiaf-

giften, for derefter at søge om godtgørelse på et senere tidspunkt.

Forslaget om den tekniske tilpasning af godtgørelse af CO

-afgift af leveret varme forbrugt til el-

produktion skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forhold til den

hidtidige afgiftsopkrævning.

De øvrige forslag skønnes at ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

Lovforslaget sendes i høring hos Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering (TER).

7.2. Nettoafregning og tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

Lovforslaget sendes i høring hos Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering (TER).

Forslaget vedrørende nettoafregning af afgifter på affaldsvarme forventes samlet set ikke at medføre

nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet. På den ene side er forbrugsregistre-

ring forbundet med øget administration for erhvervslivet, og for SKAT. På den anden side vil et

antal af de berørte virksomheder allerede i dag være forbrugsregistreret for afregning af andre ener-

giafgifter, og stigningen i de administrative byrder opvejes derfor for disse virksomheder af, at pro-

cedurerne for afregningen af afgifter bliver mere ensartede. Muligheden for forbrugsregistrering er

desuden frivillig for virksomhederne.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

9.1. Ophævelse af NO

-afgiftsloven og tilretning af bundfradraget

Ophævelse af NO

-afgiften skønnes forventeligt at medføre en øget udledning af NO

i Danmark.

Det vurderes, at ophævelse af NO

-afgiften vil kunne indebære, at NO

–udledningen øges med op

til 15 mio. kg på sigt. Skønnet er behæftet med usikkerhed. Når NO

-afgiften afskaffes vurderes det,

at den rensningsteknologi, der allerede er på anlæggene, vil blive siddende. Men når disse skal ud-

skiftes, medfører afskaffelse af NO

-afgiften, at der i mindre grad er et incitament til at installere ny

rensningsteknologi, hvilket vil bidrage til en øget NOx-udledning.

Det skønnes, at skadesomkostningerne ved dansk udledt NO

i Danmark udgør ca. 15 kr. En stig-

ning i NO

-udledningerne på op til ca. 15 mio. kg svarer således til en skadesomkostning på ca. 225

mio. kr.

Derudover skønnes det, at der vil komme en beskeden øget udledning af CO

som følge af et højere

energiforbrug, herunder øget kørsel.

9.2. Nettoafregning og tekniske justeringer i visse miljø- og energiafgiftslove

Forslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget afskaffes NO

-afgiften fra og med 1. juli 2016. En afskaffelse af NO

-afgiften vil

forventeligt medføre en stigning i udledningen af NO

i Danmark. Danmark er ifølge Gøteborg-

protokollen forpligtet til at reducere NO

-udledningerne med 56 pct. i 2020 i forhold til 2005. Gøte-

borg-protokollen blev revideret i 2012. Ændringen af protokollen er udarbejdet i henhold til Gene-

vekonvention (konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande). Geneve-

konvention danner rammerne for nedbringelse af grænseoverskridende luftforurening og blev til-

trådt af 47 lande, herunder mange europæiske lande samt USA og Canada, i 1979. Danmark tiltråd-

te den første Gøteborg-protokol i 1999.

Regeringen vil stadig leve op til de internationale forpligtelser på miljøområdet om reduktioner af

-udledninger. NO

-udledningen vil løbende blive overvåget, og der vil om nødvendigt blive

iværksat alternative indsatser til reduktion af NO

-udledningen.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om en justering af bundfradraget i NOx-afgiften i over-

ensstemmelse med Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Europa-Kommissionen god-

kendte den 18. december 2013 en ændring af bundfradraget i NO

-afgiften som lovlig statsstøtte

efter EF-retningslinjer for miljøbeskyttelse (2008/C 82/01) med blandt andet følgende begrundelse:

”(65) Støtte i form af afgiftslempelser eller fritagelser er proportionel, hvis modtageren, jf. punkt 159, litra

b, i miljøretningslinjerne, betaler mindst 20 pct. af den nationale afgift.

(66) Danmark har forpligtet sig til at gennemføre en ændring af loven om NO

-afgiften, så afgiftsfradraget

højest kan udgøre 80 pct. af fradragets beregningsgrundlag. Det ville sikre, at Aalborg Portland betaler

mindst 20 pct. af NO

-afgiften.”

Med forslaget justeres bundfradraget i overensstemmelse med statsstøttegodkendelsen, så det sikres,

at der altid som minimum skal betales 20 pct. i NO

-afgift.

Den resterende del af lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direk-

tiv 98/48/EF.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 29. september 2015 til og med den 27. oktober 2015

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Affald

Plus, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsforeningen, Blik-

og Rørarbejderforbundet. Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Biogas,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Busi-

ness Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforsk-

ning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center,

Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Retursystem A/S,

Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Halmleveran-

dører, Danske Regioner, Danske Speditører, DANVA, DEA, Den Danske Dommerforening, Det

Økologiske Råd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Eksportrådet, EmballageIndustri-

en, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energi-

net.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen, FORCE Technology, Foreningen af Råd-

givende Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Danske Biogasanlæg,

FSR - danske revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Greenpeace Danmark, HOFOR,

Ingeniørforeningen, Kraka, KL, Landsskatteretten, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen,

Moderniseringsstyrelsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Fol-

kecenter for Vedvarende Energi, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi-

og Miljøkontorer, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Sikkerhedsstyrelsen, Spillemyn-

digheden, Ungdomsboligrådet, Vedvarende Energi, VELTEK, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,

WWF og Økologisk Landsforening.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre

udgifter

Forslaget om tilpasning af bund-

fradraget i NO

–afgiftsloven kan

i visse tilfælde medføre et be-

grænset merprovenu indtil afgif-

ten er ophævet

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Forslaget om ophævelse af

-afgiften skønnes at medfø-

re et varigt mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd på ca. 340

mio. kr. Derudover kan der

være samfundsøkonomiske

De øvrige forslag skønnes ikke at omkostninger, hvis det kræver

medføre nævneværdige prove-

andre virkemidler for at sikre,

numæssige konsekvenser.

at Danmark overholder sin for-

pligtelse til at reducere udled-

ningen af NO

ved brug af an-

den regulering.

Forslaget om afskaffelse af NO

- Ingen

afgiftsloven skønnes at medføre

ressourcebesparelse på 1�½ års-

værk for SKAT.

De øvrige dele af forslaget skøn-

nes ikke at medføre nævnevær-

dige administrative konsekvenser

for det offentlige.

Forslaget om ophævelse af NO

afgiften skønnes at medføre en

umiddelbar lempelse for er-

hvervslivet på ca. 460 mio. kr.

Forslaget om nettoafregning af

afgifter på affaldsvarme forven-

tes at medføre en likviditetsfor-

del for de forbrugsregistrerede

virksomheder på under 0,5 mio.

kr. årligt.

De øvrige forslag vurderes ikke

at medføre nævneværdige øko-

nomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.

Forslaget sendes i høring hos

Erhvervsstyrelsen – Team Effek-

tiv Regulering

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Administrative konsekvenser

for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget om tilpasning af

bundfradraget i NO

–

afgiftsloven kan i visse tilfælde

medføre en begrænset merud-

gift indtil afgiften er ophævet.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget sendes i høring hos

Erhvervsstyrelsen – Team Ef-

fektiv Regulering

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forslaget om ophævelse af

-afgiften skønnes forvente-

ligt at indebære en stigning i

-udledningerne med op til

ca. 15 mio. kg på sigt.

Forholdet til EU-retten

De øvrige forslag vurderes ikke

at medføre nævneværdige mil-

jømæssige konsekvenser.

Med lovforslaget afskaffes NO

-afgiften fra og med 1. juli 2016. En

afskaffelse af NO

-afgiften vil medføre en forventelig stigning i

udledningen af NO

i Danmark. Danmark er ifølge Gøteborg-

protokollen forpligtet til at reducere NO

-udledningerne med 56

pct. i 2020 i forhold til 2005.

Regeringen vil stadig leve op til de internationale forpligtelser på

miljøområdet om reduktioner af NO

-udledninger. NO

udledningen vil løbende blive overvåget, og der vil om nødvendigt

blive iværksat alternative indsatser til reduktion af NO

udledningen.

Lovforslaget indeholder forslag om en justering af bundfradraget i

-afgiften i overensstemmelse med Europa-Kommissionens

statsstøttegodkendelse.

Den resterende del af lovforslaget notificeres som udkast i overens-

stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv

98/48/EF.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bundfradraget i NO

-afgiftsloven indeholder statsstøtte. Europa-Kommissionen har godkendt stats-

støtteforanstaltningen i medfør af EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C

82/01). Ordningen er bl.a. godkendt under den forudsætning, at NO

-afgiftsloven tilpasses, så bund-

fradraget i afgiften også kan anvendes af nye markedsaktører inden for sektoren for cementproduk-

tion. Der henvises til afsnit 46 i Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse C(2013)9079.

Det foreslås endvidere at tilpasse § 10, stk. 2, til Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse, så

også nye virksomheder, der opfylder betingelserne i § 10, stk. 2, kan anvende bundfradraget, indtil

-afgiftsloven ophæves. Der henvises desuden til bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 2

Bundfradraget i NO

-afgiftsloven blev indført for at undgå, at virksomheder med særligt store ud-

ledninger NO

pr. anvendt energienhed (GJ) ville blive særligt hårdt ramt i forhold til omsætning

eller størrelse af virksomhedens energiforbrug. Der henvises til forarbejderne til lovens § 10, jf.

lovforslag nr. L 169, fremsat den 28. marts 2008, Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 5937.

Ved ikrafttræden af NO

-afgiftsloven den 1. januar 2010, jf. lov nr. 472 af 17. juni 2008, var der

samme bundfradrag gældende for både hvid og grå cement. Som led i finansloven for 2012 blev der

indført et særskilt bundfradrag for fremstilling af grå cement, jf. lov nr. 1385 af 28. december 2011.

Bundfradraget udgør i dag 0,15 kg/GJ for fremstilling af hvid cement og 0,075 kg/GJ for fremstil-

ling af grå cement, jf. NO

-afgiftslovens § 10, stk. 2.

Bundfradraget indeholder statsstøtte. Europa-Kommissionen har godkendt statsstøtteforanstaltnin-

gen i medfør af EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C 82/01). Ordningen er

godkendt under den forudsætning, at afgiftsfradraget (bundfradraget) højest kan udgøre 80 pct. af

fradragets beregningsgrundlag. Der henvises til afsnit 65-67 i Europa-Kommissionens statsstøtte-

godkendelse C(2013)9079. Europa-Kommissionen har herved stillet krav om, at de virksomheder,

der kan udnytte bundfradraget, altid som minimum skal betale 20 pct. i NO

-afgift.

Indtil NO

-afgiftsloven ophæves foreslås det, at der indføres et nyt stk. 3 i § 10 i NO

-afgiftsloven.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der altid – uanset bundfradraget i § 10, stk. 2, - som mi-

nimum skal betales 20 pct. i afgift.

Kravet om en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. opgøres som en samlet afgiftsbetaling for både

hvid og grå cement. Kravet om en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. anses for opfyldt, hvis den

samlede afgiftsbetaling for både hvid og grå cement udgør 20 pct. af den afgift, der skulle have væ-

ret betalt uden bundfradrag.

I tabellerne nedenfor vises 3 eksempler på opgørelse af afgiftsbetalingen. Eksemplerne er udtryk

for, hvordan 20 pct.-kravet skal opgøres i forhold til bundfradraget.

I eksempel 1 og 2 er 20 pct.-kravet opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling. I eksempel 3 er

20 pct.-kravet ikke opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling.

Eksempel 1. 20 pct.-kravet er opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling

Hvid cement

Grå cement

I alt

Udledt NO

62.000

70.000

132.000

Energiforbrug

325.000

450.000

775.000

Emissionsfaktor

g/GJ

190,8

155,6

Bundfradrag

g/GJ

150

Afgiftspligtig

g NO

/GJ

40,8

80,6

Afgiftspligtig

kg NO

13.250

36.250

49.500

I eksempel 1 er kravet om en afgiftsbetaling på minimum 20 pct. opfyldt i forhold til den samlede

afgiftsbetaling for både hvid og grå cement. Samlet set betales der afgift af ca. 38 pct. NO

(49.500/132.000*100). Der afrundes til nærmeste hele pct. Der betales afgift af 49.500 kg NO

af de samlede udledninger af NO

på 132.000 kg.

Eksempel 2. 20 pct.-kravet er opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling

Hvid cement

Grå cement

I alt

Udledt

Nox kg

45.000

60.000

105.000

Energiforbrug

315.000

350.000

665.000

Emissionsfaktor

g/GJ

142,9

171,4

Bundfradrag

g/GJ

150

Afgiftspligtig

g Nox/GJ

-7,1

96,4

Afgiftspligtig

kg Nox

33.750

I eksempel 2 er kravet om en afgiftsbetaling på minimum 20 pct. opfyldt i forhold til den samlede

afgiftsbetaling for både hvid og grå cement. Selv om der i forbindelse med fremstilling af hvid ce-

ment udledes mindre end bundfradraget, udledes der i forbindelse med fremstilling af grå cement så

meget NO

, at kravet om en afgiftsbetaling på 20 pct. er opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbe-

taling. Der betales afgift af ca. 32 pct. (33.750/105.000*100). Der afrundes til nærmeste hele pct.

Der betales afgift af 33.750 kg NO

ud af de samlede udledninger af NO

på 105.000 kg.

Eksempel 3. 20 pct.-kravet er ikke opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling

Hvid cement

Grå cement

I alt

Udledt

Nox kg

55.000

65.000

120.000

Energiforbrug

330.000

725.000

1.055.000

Emissionsfaktor

g/GJ

166,7

89,7

Bundfradrag

g/GJ

150

Afgiftspligtig

g Nox/GJ

16,7

14,7

Afgiftspligtig

kg Nox

5.500

10.625

16.125

I eksempel 3 er kravet om en afgiftsbetaling på minimum 20 pct. ikke opfyldt for den samlede af-

giftsbetaling for både hvid og grå cement, da alene ca. 13 pct. er afgiftspligtig NO

(16.125/120.000*100). Derfor betales der

ikke

afgift af de 16.125 kg, men i stedet for af 20 pct. af

de samlede NO

-udledninger. Det svarer til, at der betales afgift af 24.000 kg NO

(0,2*120.000) ud

af de samlede udledninger af NO

på 120.000 kg.

Til nr. 3

Det foreslås, at stk. 4, der bliver stk. 5, præciseres, så formålet med den gældende bestemmelse bli-

ver fremhævet. Efter gældende ret kan der alene, uanset hvor mange ovn- og kedelanlæg der anven-

des, beregnes et bundfradrag inden for den samme cementtype. Et samlet bundfradrag for hvid ce-

ment og et samlet bundfradrag for grå cement. Det er således ikke muligt efter gældende ret at over-

føre uudnyttede bundfradrag fra en cementtype til en anden, f.eks. ved at overføre et uudnyttet

bunddrag fra hvid cement til grå cement. Det foreslås, at den gældende bestemmelse præciseres, så

der ikke opstår fortolkningstvivl.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve NO

-afgiftsloven. Bestemmelsen vil få virkning pr. 1. juli 2016, jf. lov-

forslagets § 12.

Den foreslåede ophævelse af loven vil medføre, at afgiften på udledning af NO2-ækvivalenter

(NO

) afskaffes. Endvidere medfører ophævelse af loven, at bekendtgørelse om måling af udlednin-

gen af kvælstofoxider (NO

) og om godtgørelse af afgiften, og bekendtgørelse om dokumentation

for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter

-afgiftsloven, kan ophæves.

Det bemærkes, at virksomheder efter lovens ophævelse fortsat vil være omfattet af bogføringslo-

vens regler om opbevaring af regnskabsmateriale efter § 4 og § 10 i bogføringsloven.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

De gældende regler i elafgiftslovens § 6 a og § 11, stk. 2, 3. pkt., indebærer en ordning med frita-

gelse for elafgift ned til EU’s minimumsafgift på 0,4 pr. kWh for elektricitet fra land til forbrug om

bord på krydstogtskibe og andre større erhvervsmæssige skibe i havne, herefter benævnt landstrøm.

Med forslaget til § 3, nr. 4, foreslås der nye bestemmelser indsat som stk. 3-5 i § 11 b i elafgiftslo-

ven, hvorefter der ydes godtgørelse af elafgift bortset fra EU´s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh

for landstrøm. Ordningen skal træde i kraft den 1. april 2016. Der henvises til bemærkningerne til §

3, nr. 4. Denne ordning med delvis godtgørelse har den samme afgiftsmæssige nettoeffekt for land-

strøm som ovennævnte ordning med delvis afgiftsfritagelse for landstrøm.

Det foreslås på den baggrund, at reglerne om delvis afgiftsfritagelse for landstrøm i elafgiftslovens

§ 6 a og § 11, stk. 2, 3. pkt., ophæves. Baggrunden for forslaget er desuden, at delvis afgiftsfritagel-

se for landstrøm ikke kan finde anvendelse efter den 31. marts 2016 i henhold til § 4, nr. 1, i lov nr.

578 af 4. maj 2015.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 12. Deraf fremgår, at ovennævnte fore-

slåede ophævelse af elafgiftslovens § 6 a og § 11, stk. 2, 3. pkt., træder i kraft den 1. april 2016 og

har virkning fra og med denne dato.

Til nr. 3

Der er tale om rettelse af en forkert henvisning.

Til nr. 4

I forbindelse med indførelsen af engrosmodellen på elmarkedet, jf. lov nr. 578 af 4. maj 2015, skul-

le der etableres en ordning med fuld elafgift på købet af el og efterfølgende godtgørelse af elafgiften

på 87,8 øre pr. kWh (2015-satsen) ned til EU’s minimumsafgift på 0,4 pr. kWh for landstrøm. I

loven udgør godtgørelsen dog kun 0,4 øre pr. kWh for landstrøm, jf. § 1, nr. 12. Det er en formule-

ringsmæssig fejl.

Fordi lov nr. 578 af 4. maj 2015 endnu ikke er trådt i kraft, foreslås det af lovtekniske grunde, at de

hidtidige regler om delvis afgiftsgodtgørelse ophæves, og nye regler med den rette ordlyd indsættes

i loven.

Med § 3, nr. 4, i dette lovforslag foreslås det derfor, at den ovennævnte bestemmelse om godtgørel-

se for landstrøm formuleres korrekt, dvs. i harmoni med den oprindelige hensigt, og indsættes i el-

afgiftsloven. Med lovforslagets § 11, nr. 1, foreslås herefter, at § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj

2015 ophæves. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 1.

Der redegøres nærmere for lovforslagets § 3, nr. 4, i det følgende.

Med § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 er der vedtaget en lempelse af elafgiften ned til EU’s mini-

mumsafgift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm. Det var en forudsætning for, at afgiftslempelsen kun-

ne træde i kraft, at Rådet for Den Europæiske Union, herefter benævnt Rådet, først gav tilladelse til

ordningen. Denne tilladelse blev meddelt den 19. juni 2015.

Ovennævnte lempelse ifølge § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 har form af en delvis afgiftsfritagelse,

dvs. en nedsættelse af afgiften på elektriciteten. Denne reducerede afgift faktureres til havnevirk-

somheden, som fakturerer den reducerede afgift videre til de omfattede skibe. Elektriciteten leveres

via en havnevirksomhed til skibene.

Der henvises til bemærkningerne til § 1 og § 9, stk. 2 og 5, i lovforslag nr. L 171, fremsat den 26.

marts 2014, jf. Folketingstidende 2013-2014, tillæg A, side 16 og 24.

Skatteministeren har fastsat, at den delvise afgiftsfritagelse for landstrøm træder i kraft den 1. sep-

tember 2015, jf. bekendtgørelse nr. 984 af 28. august 2015.

Med § 1, nr. 12, § 4, nr. 1, og § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 578 af 4. maj 2015 blev det fastsat, at denne

delvise afgiftsfritagelse ændres til en ordning med delvis afgiftsgodtgørelse på baggrund af en tilla-

delse fra Rådet, og at denne delvise afgiftsfritagelse ikke kan finde anvendelse fra den 1. april 2016.

Der var tale om afgiftstekniske ændringer, som udgjorde elementer i tilpasningerne til engrosmodel-

len på elmarkedet. Engrosmodellen indføres den 1. april 2016.

Det var hensigten, at lempelsen skulle ændres fra delvis afgiftsfritagelse til en ordning med fuld

elafgift på købet af el og efterfølgende godtgørelse af elafgift ned til EU’s minimumsafgift på 0,4

øre pr. kWh for landstrøm. Godtgørelsen skulle ikke ydes direkte til de omfattede skibe, men til den

virksomhed i havnen, som aftagenummeret for elektriciteten omfatter. Det er herved forudsat, at

havnevirksomheden videresælger elektriciteten til skibene alene med tillæg af ikke godtgjort elaf-

gift, således at skibene ikke stilles anderledes afgiftsmæssigt. Det er således ikke det enkelte skib,

der skal have godtgørelse, men den, som sælger el til skibet.

Der henvises til afsnit 2.1, 3.1.5, 10.1. og 12 i de almindelige bemærkninger og til § 1, nr. 12, i de

specielle bemærkninger i lovforslag nr. L 144, fremsat den 25. februar 2015, jf. Folketingstidende

2014-2015, tillæg A, side 7, 11, 14, 16 og 25.

Ved § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj 2015 indsattes reglerne om delvis afgiftsgodtgørelse for land-

strøm som stk. 3-5 i § 11 b i elafgiftsloven. Disse regler er ikke formuleret korrekt. Der henvises til

bemærkningerne til dette lovforslags § 11, nr. 1.

Det er på denne baggrund, at det med § 3, nr. 4, i lovforslaget foreslås, at ovennævnte regler om

afgiftsgodtgørelse for landstrøm formuleres korrekt, dvs. i harmoni med nævnte oprindelige hensigt,

og indsættes i elafgiftsloven.

Det foreslås således, at de nye bestemmelser indsættes som stk. 3-5 i § 11 b i elafgiftsloven med en

ordlyd, som fastslår, at der ydes godtgørelse af elafgift bortset fra EU’s minimumsafgift på 0,4 øre

pr. kWh for landstrøm.

Danmark fik tilladelse til afgiftslempelse for landstrøm ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU)

2015/993 af 19. juni 2015 om tilladelse til Danmark til at anvende en reduceret afgiftssats på elek-

tricitet, der leveres direkte til fartøjer, som ligger ved kaj i havn, i henhold til artikel 19 i direktiv

2003/96/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 159, side 68. Det i tilladelsen omtalte direktiv betegnes også

energibeskatningsdirektivet. Det fremgår af Rådets tilladelse, at Danmark gives tilladelse til at an-

vende en reduceret afgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til andre fartøjer end private fritids-

fartøjer, som ligger ved kaj i en havn, under forudsætning af, at minimumsafgiftssatserne i artikel

10 i energibeskatningsdirektivet overholdes. Det fremgår endvidere, at tilladelsen udløber efter seks

år regnet fra den 19. juni 2015. Endelig fremgår det, at skulle Rådet på grundlag af art. 113 i TEUF

fastsætte almindelige regler om skattemæssige fordele for strøm fra land, udløber tilladelsen på den

dag, hvor disse almindelige regler finder anvendelse.

Både den aktuelle danske ordning med afgiftsfritagelse ned til EU’s minimumsafgift og den kom-

mende danske ordning med godtgørelse af afgift bortset fra EU’s minimumsafgift anses for at være

omfattet af tilladelsen. Medlemsstaterne kan frit gennemføre de delvise afgiftsfritagelser og afgifts-

lempelser, der er fastsat i energibeskatningsdirektivet, enten direkte eller ved at refundere en del af

den erlagte afgift, jf. artikel 6 i energibeskatningsdirektivet.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 1, foreslås det, at der sker ophævelse

af den tidligere fastsatte ordning med delvis afgiftsgodtgørelse for landstrøm. Det fremgår endvide-

re af bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 3, at det som en konsekvensændring foreslås, at der

sker ophævelse af § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 578 af 4. maj 2015. Der henvises til bemærkninger til §

11, nr. 1 og 3.

De nævnte regler i § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 578 af 4. maj 2015, som foreslås ophævet, indeholdt

nærmere regler om ikraftsættelse af delvis afgiftsgodtgørelse for landstrøm, som bl.a. tog hensyn til,

at Rådets tilladelse til afgiftslempelse for landstrøm endnu ikke forelå. Denne tilladelse blev som

sagt meddelt den 19. juni 2015.

På denne baggrund foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 4, at der indsættes nye bestemmelser som

stk. 6 og 7 i § 11 b i elafgiftsloven, hvormed der tages hensyn til, at afgiftslempelsen for landstrøm

er tidsbegrænset afhængigt af den meddelte tilladelse og eventuelle kommende tilladelser fra Rådet.

Det foreslås således i stk. 6 i § 11 b i elafgiftsloven, at godtgørelsesordningen for landstrøm ifølge

stk. 3-5 i § 11 b i loven som udgangspunkt ikke kan finde anvendelse efter den 18. juni 2021, hvil-

ket svarer til den tidsbegrænsning, som er nævnt i Rådets tilladelse.

Danmark har mulighed for at søge om Rådets tilladelse efter energibeskatningsdirektivets artikel 19

for nye perioder, hvilket vil blive gjort. Derfor foreslås det – som en undtagelse til ovennævnte stk.

6 – i det foreslåede stk. 7 i § 11 b i elafgiftsloven, at skatteministeren på baggrund af en ny tilladelse

fra Rådet bekendtgør, at stk. 3-5 i § 11 b finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den pe-

riode, hvori afgiftsgodtgørelse efter reglerne i stk. 3-5 kan ske ifølge den nye tilladelse. Det er en

forudsætning, at der ikke er en periode mellem den tidligere og den efterfølgende tilladelse, som

ikke er omfattet af en tilladelse fra Rådet.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om rettelse af forkert henvisning. Den nuværende bestemmelse i kulafgiftslovens § 7,

stk. 8, var oprindeligt § 7, stk. 5. Ændringen fra stk. 5 til stk. 8 skete dels med lov nr. 945 af 20.

december 1999 og dels med lov nr. 1417 af 21. december 2005. § 7, stk. 1, nr. 3, i CO

-afgiftsloven,

som henviser til § 7, stk. 5, blev i den forbindelse ikke konsekvensændret.

Til nr. 2

Der er tale om rettelse af en forkert henvisning. Den nuværende bestemmelse i CO

-afgiftslovens §

7, stk. 2, henviser til lovens § 9, stk. 3. I lov nr. 903 af 4. juli 2013 blev § 9, stk. 3 ophævet. Det

foreslås derfor, at der i § 7, stk. 2, fremover henvises til § 9 a, stk. 3, som har samme ordlyd som

den dagældende § 9, stk. 3. Forslaget medfører, at praksis for metoden for opgørelse i § 7, stk. 2, i

-afgiftsloven bibeholdes uændret.

Til nr. 3

Afgifterne på forbrænding af affald blev omlagt i 2009, jf. lovforslag nr. L 126, fremsat den 4. fe-

bruar 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3947. I forbindelse med omlægningen blev

den hidtidige forbrændingsafgift på affald afskaffet. Til gengæld blev afgiften på affaldsvarme for-

højet ved den såkaldte tillægsafgift, som blev tilføjet i kulafgiftsloven. Endvidere blev der pålagt

-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald.

Afgifterne på forbrænding af affald består således i dag af:



affaldsvarmeafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5, som er en afgift på den varme, som pro-

duceres ved forbrænding af affald,



tillægsafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6, som er en afgift af det affald, som anvendes til

produktion af varme, og



-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald, jf. § 2, stk. 1, nr. 14, i CO

-afgiftsloven, dvs. en afgift

på det affald, som anvendes til produktion af varme.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 126 fremgår det, at omlægningen af afgifterne på forbræn-

ding af affald er udformet med udgangspunkt i det almindelige princip om, at virksomheder ikke

skal betale energiafgift af den energi, som de anvender til elfremstilling, og som de dermed efter-

følgende bliver opkrævet afgift af i henhold til elafgiftsloven. For affaldsvarmeafgiften og tillægs-

afgiften fremgår dette princip af opgørelsesmetoden i kulafgiftslovens § 5.

I § 5, stk. 2, i CO

-afgiftsloven, bestemmes det ligeledes, at virksomheder, som har tilladelse til

udledning af CO

, dvs. kvoteomfattede virksomheder, alene betaler CO

-afgift af den mængde ikke-

bionedbrydelige affald, som er anvendt til fremstilling af varme. Ikke-bionedbrydeligt affald, som

anvendes til elproduktion, pålægges således ikke CO

-afgift. Modsætningsvist fremgår det af § 5,

stk. 3, at virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO

, opgør den afgiftspligtige

mængde ikke-bionedbrydeligt affald som den samlede indfyrede mængde affald, dvs. at der for dis-

se virksomheder også betales CO

-afgift af den mængde ikke-bionedbrydelige affald, som er an-

vendt til fremstilling af elektricitet.

I visse tilfælde vil der opstå en situation, hvor et eksternt affaldsforbrændingsanlæg, som har tilla-

delse til udledning af CO

, jf. lov om CO

-kvoter, leverer varme til en virksomhed og efterfølgende

viderefakturerer affaldsvarmeafgiften, tillægsafgiften og CO2-afgiften af ikke-bionedbrydeligt af-

fald – også selv om den pågældende virksomhed efterfølgende anvender den modtagne varme til

produktion af elektricitet, som vil være afgiftspligtig efter elafgiftsloven.

Kulafgiftslovens § 7, stk. 5, indeholder som følge heraf en bestemmelse om, at virksomheder, som

forbruger affaldsbaseret varme leveret fra en ekstern varmeproducent, får godtgørelse for afgiften af

den andel af varmen, der anvendes til fremstilling af elektricitet, hvoraf der skal betales afgift efter

elafgiftsloven. Andelen beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den elek-

tricitet, der er fremstillet i perioden, og på den anden side summen af energiindholdet i den elektri-

citet og varme, der er fremstillet i perioden. Muligheden for godtgørelse gælder både for affalds-

varmeafgiften og tillægsafgiften.

Ved en fejl er en tilsvarende hjemmel i CO

-afgiftsloven ikke indført. Det er derfor hensigten med

forslaget at skabe hjemmel for godtgørelse af CO

-afgiften i den situation, som er beskrevet oven-

for. Derfor foreslås det at tilføje en bestemmelse i CO

-afgiftsloven, som er enslydende med kulaf-

giftslovens § 7, stk. 5. For at følge de almindelige principper i CO

-afgiftssystemet tilføjes det dog,

at muligheden for godtgørelse alene er gældende i de tilfælde, hvor der er tale om et eksternt af-

faldsforbrændingsanlæg med tilladelse til udledning af CO

Der er dog efter de gældende regler i relation til tillægsafgiften og CO

afgiften en række yderligere

betingelser, som skal være opfyldt, før den pågældende virksomhed kan søge disse afgifter godt-

gjort. Disse regler ændres ikke med forslaget.

Hensigten bag tillægsafgiften og CO

-afgiften på ikke-bionedbrydeligt affald er som udgangspunkt,

at afgifterne ikke skal belaste varmekunderne, og at varmeleverandøren derfor ikke må overvælte

disse afgifter i varmeprisen. Dette reguleres i § 20, stk. 12, nr. 1 og 2, i lov om varmeforsyning

(varmeforsyningsloven). I kulafgiftslovens § 11, stk. 2, 3. pkt., er det som følge heraf bestemt, at

virksomheder, som er registreret hos SKAT som indbetaler af tillægsafgiften, og andre virksomhe-

der, der leverer varme, ikke må påføre fakturaen oplysning om tillægsafgiften, for så vidt at afgiften

ikke kan indregnes i priser for indenlandsk varmelevering efter lov om varmeforsyning. Det samme

gør sig gældende i forhold til CO

-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald, jf. CO

-afgiftslovens § 12,

stk. 2, 2. pkt.

Som en undtagelse til ovenstående kan der dog, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 13, på visse

betingelser indgås en aftale mellem affaldsforbrændingsvirksomheden og den pågældende aftager

om, at tillægsafgiften og CO

-afgiften af ikke-bionedbrydeligt affald alligevel viderefaktureres.

Det er derfor alene i de tilfælde, hvor en sådan aftale er indgået, og tillægsafgiften og CO

-afgiften

dermed viderefaktureres, at en virksomhed vil kunne få tillægsafgiften og CO

-afgiften godtgjort af

den del af den modtagne varme, som efterfølgende anvendes til produktion af elektricitet.

Forslaget indebærer således, at der skabes hjemmel til, at virksomheder, som forbruger varme leve-

ret fra en ekstern varmeproducent med tilladelse til udledning af CO

, som indebærer betaling af

afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14, dvs. varme, som stammer fra ikke-bionedbrydeligt affald, kan få godt-

gørelse af CO

-afgiften for så vidt angår den andel af varmen, der anvendes til fremstilling af elek-

tricitet, hvoraf der skal betales afgift efter elafgiftsloven. Andelen beregnes som forholdet mellem

på den ene side energiindholdet i den elektricitet, der er fremstillet i perioden, og på den anden side

summen af energiindholdet i den elektricitet og varme, der er fremstillet i perioden. Afgiften vil

udelukkende kunne søges retur i de tilfælde, hvor den er viderefaktureret fra den eksterne varme-

producent, jf. § 12, stk. 2, 2, pkt., i CO

-afgiftsloven og varmeforsyningslovens § 20, stk. 12 og 13.

Forslaget stemmer overens med SKATs fortolkning af de gældende regler, hvorefter der – ud fra

samme principper, som er gældende i kulafgiftslovens § 7, stk. 5, - gives godtgørelse for den CO

afgift, som er betalt af den varme, som en virksomhed får leveret fra et eksternt affaldsforbræn-

dingsanlæg, og som efterfølgende anvendes til fremstilling af elektricitet. Forslaget medfører dog en

justering i forhold til SKATs nuværende fortolkning, idet det i forslaget understreges, at der skal

være tale om en ekstern varmeproducent med tilladelse til udledning af CO

, hvorimod det ikke er

afgørende efter forslaget, om den virksomhed, som modtager den pågældende affaldsvarme, er kvo-

teomfattet eller ej.

Til § 5

Til nr. 1

Vandafgiftslovens § 7, stk. 6, bestemmer den afgiftspligtige mængde for de ejere af ejendomme, der

er afgiftspligtige efter § 2, stk. 2, dvs. for ejere af ejendomme, der forsynes med ledningsført vand,

men ikke får leveret vand fra et alment vandforsyningsanlæg. Af § 7, stk. 6, fremgår det, at den af-

giftspligtige mængde som udgangspunkt udgør 170 m

årligt pr. helårsboligenhed og 70 m

pr. bo-

ligenhed, der ikke er en helårsbolig.

Af § 7, stk. 7, fremgår det dog, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at kommunen i stedet

kan bestemme, at den afgiftspligtige mængde i de ovennævnte tilfælde skal opgøres ved hjælp af en

måler. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunernes kontrol, og om at kommu-

nerne kan opkræve et gebyr til dækning af udgifterne ved ordningen. Bemyndigelsen er udmøntet

ved bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand m.v.

Det foreslås, at det i vandafgiftslovens § 7, stk. 7, præciseres, at den mulighed, som skatteministe-

ren har til at fastsætte regler om, at kommunerne kan opkræve et gebyr til dækning af udgifterne

ved en eventuel målerordning, også er gældende i forhold til de selskaber, som varetager opgaven

på vegne af kommunen.

Til nr. 2

Af vandafgiftslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, op-

kræves af den kommune, hvori ejendommen er beliggende.

Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at afgiften i de omhandlede tilfælde også kan op-

kræves af det selskab, som varetager opgaven på vegne af kommunen. Med forslaget fastslås samti-

dig kommunes generelle ret til at uddelegere opgaven i forhold til opkrævning af afgifter efter

vandafgiftslovens § 2, stk. 2.

Til nr. 3

Af vandafgiftslovens § 14, stk. 1, 3. pkt., fremgår det, at hvis betaling ikke sker rettidigt, er kom-

munen berettiget til at pålægge afgiftsbeløbet renter efter reglerne i § 7 opkrævningsloven.

Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at muligheden for at pålægge renter også er gælden-

de for det selskab, som varetager opgaven på vegne af kommunen.

Til nr. 4

Af vandafgiftslovens § 14, stk. 3, fremgår det, at skatteministeren kan fastsætte regler for kommu-

nernes afregning af afgift til SKAT. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om kommu-

nernes opkrævning af afgift af ledningsført vand m.v.

Det foreslås, at ordet ”kommunernes” i § 14, stk. 3, udgår, så det dermed præciseres, at bemyndi-

gelsen også er gældende i forhold til de selskaber, som varetager opgaven på vegne af kommunen.

Til § 6

Til nr. 1

I henhold til § 8, stk. 1, nr. 6, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan der i den af-

giftspligtige mængde benzin fradrages 0,14 pct. af den afgiftspligtige mængde, hvis den afgiftsplig-

tige benzin ved udlevering gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i Miljøministe-

riets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

For at sikre, at det omhandlede fradrag ikke er afhængigt af regler, som uden ny lovgivning kan

ændres af et andet ministerium, foreslås det, at dampretursystemet skal overholde reglerne i Miljø-

ministeriets bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved

oplagring og distribution af benzin. Dermed vil det være reglerne i denne bekendtgørelse, som skal

overholdes, uanset om reglerne efterfølgende ændres i form af en ny bekendtgørelse eller en æn-

dringsbekendtgørelse.

Til § 7

Til nr. 1

Af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 10, fremgår det, at almene forsyningsanlæg efter anmodning

fra de kommunale myndigheder mindst én gang årligt skal afgive oplysninger om fordelingen af

den mængde vand, hvoraf der skal betales afgift vandafgiftsloven, på de enkelte ejendomme.

Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at denne forpligtelse også er gældende i forhold til

det selskab, som varetager opgaven på vegne af kommunen.

Til nr. 2

Af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at afgift, der betales af ejeren af en

ejendom med afløb, der udleder spildevand uden om visse spildevandsanlæg, jf. § 2, stk. 2, opkræ-

ves af den kommune, hvori ejendommen er beliggende.

Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at afgiften i de omhandlede tilfælde også kan op-

kræves af det selskab, som varetager opgaven på vegne af kommunen. Med forslaget fastslås samti-

dig kommunes generelle ret til at uddelegere opgaven i forhold til opkrævning af afgifter efter spil-

devandsafgiftslovens § 2, stk. 2.

Til nr. 3

Af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 2, 3. pkt., fremgår det, at hvis betaling ikke sker rettidigt, er

kommunen berettiget til at pålægge afgiftsbeløbet renter efter reglerne i § 7 i opkrævningsloven.

Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at muligheden for at pålægge renter også er gælden-

de for det selskab, som varetager opgaven på vegne af kommunen.

Til nr. 4

Af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 3, fremgår det, at skatteministeren kan fastsætte regler for

kommunernes afregning af afgift til SKAT. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om

måling af spildevand m.v.

Det foreslås, at ordet ”kommunernes” i § 15, stk. 3, udgår, så det dermed præciseres, at bemyndi-

gelsen også er gældende i forhold til det selskab, som varetager opgaven på vegne af kommunen.

Til nr. 5

Der er tale om rettelse af en forkert henvisning.

Til nr. 6

Der er tale om rettelse af en forkert henvisning.

Til § 8

Til nr. 1

For en gennemgang af afgifterne på affald henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 3.

I henhold til kulafgiftslovens § 2, stk. 4, kan virksomheder med et årligt forbrug på over 4000 GJ

varme inden for samme lokalitet registreres hos SKAT (forbrugsregistrering). Reglerne blev indført

med lov nr. 462 af 9. juni 2004.

Forbrugsregistrering medfører, at virksomheden afgiftsfrit kan modtage en varmeleverance fra var-

meleverandøren og herefter nettoafregne afgiften direkte over for SKAT, når afgiftsperioden er af-

sluttet. Se nærmere herom i afsnit 3.2.1.

Forbrugsregistrering i henhold til kulafgiftslovens § 4, stk. 4, er betinget af, at varmen leveres direk-

te fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af lovens bilag 1 eller fra et decentralt eller industrielt

kraftvarmeværk registreret efter § 2, stk. 5. Varmen kan også være leveret fra en mellemhandler

registreret efter § 2, stk. 5, men her kræves det, at tilbagebetalingen af afgift efter lovens § 8 udgør

mindst 80 pct. af afgiften efter kulafgiftsloven, og at 30 pct. af virksomhedens varmeforbrug bruges

ved aktiviteter omfattet af bilag 1 til CO

-afgiftsloven.

Af kulafgiftslovens § 3 fremgår det, at registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften

efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, (stenkul, jordoliekoks, brunkul og lignende) er betalt, fra udlandet og fra

andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer og varme. § 3 gælder ikke for virk-

somheder, som forbrænder afgiftspligtigt affald og udelukkende er registreret efter lovens § 2, stk.

Af ovenstående kan udledes, at reglerne om forbrugsregistrering for varme i kulafgiftsloven alene er

gældende for så vidt angår kulbaseret varme. Det er således ikke efter gældende regler muligt at

blive forbrugsregistreret efter lovens § 2, stk. 4, for afgifterne på affaldsvarme.

Det foreslås, at reglerne for forbrugsregistrering for varme i kulafgiftslovens § 2, stk. 4, udvides, så

de fremover vil være gældende for afgifterne på affaldsvarme, dvs. for henholdsvis affaldsvarmeaf-

gift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5, tillægsafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6, og CO

afgift af ikke-bionedbrydeligt affald, jf. CO

-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14.

I lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås som følge heraf, at reglerne for forbrugsregistrering af varme i

kulafgiftslovens § 2, stk. 4, udvides, så også varme, som leveres af virksomheder, som er registreret

efter kulafgiftslovens § 2, stk. 2, dvs. virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt affald, kan om-

fattes af bestemmelsen.

Ved opgørelse af, hvorvidt en virksomhed opfylder kravene i § 2, stk. 4, om et samlet forbrug af

varme på over 4.000 GJ, kan affaldsbaseret varme således efter lovforslaget medregnes i den sam-

lede mængde.

Der er i bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 3, redegjort for, at det alene er muligt at viderefak-

turere tillægsafgiften og CO

-afgiften på ikke-bionedbrydeligt affald i den situation, hvor der er

indgået en aftale mellem affaldsforbrændingsvirksomheden og den pågældende aftager om videre-

fakturering af afgifterne, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 13.

Det vil som følge heraf heller ikke være muligt som forbrugsregistreret virksomhed, jf. kulafgiftslo-

vens § 2, stk. 4, at afregne tillægsafgiften og CO

-afgiften af ikke bionedbrydeligt affald, medmin-

dre der er indgået en aftale i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven.

Til nr. 2

Af kulafgiftslovens § 2, stk. 5, fremgår det blandt andet, at mellemhandlere, som transporterer var-

me leveret direkte fra et kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til kulafgiftsloven, kan registreres hos

SKAT, hvis mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder regi-

streret efter stk. 4.

For at sikre, at affaldsvarme på lige vilkår med anden varme kan transporteres af en registreret mel-

lemhandler, uden at afgiften dermed skal berigtiges, foreslås det, at § 2, stk. 5, udvides. Efter lov-

forslaget vil mellemhandlere således også kunne registreres, hvis varmen transporteres fra en af-

faldsforbrændingsvirksomhed, som er registreret efter lovens § 2, stk. 2.

Til nr. 3

Af kulafgiftslovens § 3 fremgår det, at registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften

efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, (stenkul, jordoliekoks, brunkul og lignende) er berigtiget, fra udlandet og

fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer og varme. § 3 gælder ikke for

virksomheder, som forbrænder afgiftspligtigt affald og alene er registreret efter lovens § 2, stk. 2.

Det er således ikke er muligt for virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt affald, at modtage

afgiftspligtigt affald og affaldsvarme fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder.

Med lovforslaget foreslås det, at virksomheder med et stort varmeforbrug får mulighed for at lade

sig forbrugsregistrere for afgifterne på affaldsvarme og dermed nettoafregne disse efter samme reg-

ler og principper, som er gældende for afgifter af varme fra afgiftspligtigt kul. Der henvises til be-

mærkningerne til § 8, nr. 1 og 2.

Som følge af lovforslaget er der således behov for, at registrerede virksomheder får mulighed for –

uden at afgiften dermed samtidig forfalder til betaling – at modtage afgiftspligtigt affald og affalds-

varme fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder. Muligheden skal ligeledes gælde for

virksomheder, som udelukkende er registreret efter kulafgiftslovens § 2, stk. 2, dvs. for virksomhe-

der, som forbrænder afgiftspligtigt affald, da disse virksomheder skal have mulighed for at videre-

fakturere afgiften af affaldet til senere led.

Det foreslås på denne baggrund, at kulafgiftslovens § 3 generaliseres, så bestemmelsen fremover

gælder alle varer og al varme, som er afgiftspligtigt i henhold til kulafgiftsloven. Dermed gives der

mulighed for, at affaldsforbrændingsanlæg og andre virksomheder, som kan registreres efter loven,

kan modtage afgiftspligtigt affald og affaldsvarme på samme vilkår, som de kan modtage afgifts-

pligtige kul og kulbaseret varme.

Til nr. 4

Kulafgiftslovens § 5 fastsætter regler for registreringspligtige virksomheders opgørelse af den af-

giftspligtige mængde. Hvilken opgørelsesmetode, der skal anvendes, afhænger bl.a. af, hvilken type

registrering virksomheden er omfattet af.

De gældende regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde blev indført ved lov nr. 461 af 12.

juni 2009, hvorefter opgørelsesmetoden for kulprodukter blev samlet i § 5, stk. 1, mens reglerne

vedrørende opgørelse af den afgiftspligtige mængde for henholdsvis affaldsvarme og affald anvendt

som brændsel i anlæg blev samlet i § 5, stk. 2-14.

I forbindelse med denne lovændring blev hjemlen for opgørelsesmetoden af den afgiftspligtige

mængde for virksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 3, dvs. virksomheder, der afsætter, oplagrer

eller forbruger afgiftspligtige kulprodukter, ved en fejl fjernet.

Det foreslås derfor at genindføre hjemlen for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for virksom-

heder omfattet af § 2, stk. 3.

Disse virksomheder skal således opgøre den afgiftspligtige mængde på samme måde, som virksom-

heder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, dvs. virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgifts-

pligtige kulprodukter. Opgørelsen foretages som udgangspunkt efter lovens § 5, stk. 1, dvs. som den

mængde varer, der er udleveret fra virksomheden, herunder virksomhedens eget forbrug af varer.

Forslaget svarer til den praksis, som i dag følges af SKAT.

Til nr. 5

Kulafgiftslovens § 5, stk. 15, indeholder opgørelsesmetoden for virksomheder omfattet af § 2, stk.

1, dvs. virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige kulprodukter, og som ikke eller

kun i uvæsentligt omfang afsætter disse produkter.

Da det i forslagets § 8, nr. 4, foreslås at ensrette opgørelsesreglerne for virksomheder registreret

efter lovens § 2, stk. 1, og stk. 3, dvs. virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgifts-

pligtige kulprodukter, foreslås det endvidere at udvide lovens § 5, stk. 15, til ligeledes at gælde

virksomheder omfattet af § 2, stk. 3. Forslaget stemmer overens med den fortolkning, som SKAT

hidtil har anlagt af reglerne.

Til nr. 6-9

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 1-3.

Som følge af udvidelsen af reglerne for forbrugsregistrering af varme i kulafgiftslovens § 2, stk. 4,

og 5, foreslås det, at opgørelsesbestemmelserne i § 5, stk. 15 og 20-23, for forbrugsregistrerede

virksomheder, mellemhandlere m.v. udvides tilsvarende.

Med lovforslaget foreslås det dermed at sikre, at § 5, stk. 15 og 20-23, fremover omfatter alle kulaf-

giftspligtige varer, herunder afgiftspligtigt affald. Desuden foreslås det at sikre, at reglerne for for-

brugsregistrerede virksomheders opgørelse af afgifterne på affaldsvarme sker efter de samme regler,

som er gældende for afgifterne af varme fra andre kulafgiftspligtige kilder.

Til § 9

Til nr. 1

Svovlafgiftslovens § 1 fastsætter, hvilke varer der skal pålægges svovlafgift. Det følger af lovens §

1, stk. 1, nr. 2, at fuelolie, bitumen samt varer omfattet af kulafgiftslovens § 1, nr. 4, er omfattet af

afgiftspligten. Kulafgiftslovens § 1, nr. 4, blev imidlertid ophævet ved § 6, nr. 1, i lov nr. 1174 af 5.

november 2014, uden at henvisningen hertil blev ændret i svovlafgiftsloven.

Svovlafgiftslovens § 1, nr. 2, fik sin nuværende udformning ved § 7 i lov nr. 1101 af 20. december

1995. Ændringen skete, fordi bitumen, talolie, trætjære, beg og lignende fik en selvstændig afgifts-

sats i kulafgiftsloven og CO

-afgiftsloven. Ændringen har dog ingen reel virkning, idet disse pro-

dukter allerede er omfattet af begrebet ”fuelolie”, som fremgår af svovlafgiftslovens § 1, stk. 1, nr.

Da kulafgiften og CO2-afgiften på talolie, trætjære, beg og lignende efterfølgende er blevet ophæ-

vet, foreslås det at fjerne henvisningen til kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, i svovlafgiftslovens § 1,

stk. 1, nr. 2.

Til § 10

Til nr. 1

Som følge af ophævelsen af NO

-afgiftsloven, jf. lovforslagets § 2, foreslås det samtidig at ophæve

henvisningen til NO

-afgiftsloven i opkrævningslovens bilag 1, liste A, nr. 32.

Til § 11

Til nr. 1

Det foreslås, at § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj 2015 ophæves. Bestemmelsen vedrører en ordning

med afgiftsgodtgørelse for landstrøm. Med bestemmelsen indsættes regler om denne godtgørelse

som nye stykker, stk. 3-5, i § 11 b i elafgiftsloven. Bestemmelsen, som foreslås ophævet, er ikke sat

i kraft.

Hensigten med reglerne om afgiftsgodtgørelse for landstrøm var, at de skulle erstatte en ordning i

elafgiftsloven med delvis fritagelse for elafgift ned til EU’s minimumsafgift på 0,4 pr. kWh for

landstrøm. Der skulle således i stedet for delvis afgiftsfritagelse ske godtgørelse af den almindelige

elafgift på 87,8 øre pr. kWh (2015-satsen) bortset fra EU’s minimumsafgift på 0,4 pr. kWh for land-

strøm. Der henvises til afsnit 2.1, 3.1.5, 10.1. og 12 i de almindelige bemærkninger og til § 1, nr.

12, i de specielle bemærkningerne i lovforslag nr. L 144, fremsat den 25. februar 2015, jf. Folke-

tingstidende 2014-2015, tillæg A, side 7, 11, 14, 16 og 25.

Ordlyden af § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj 2015 harmonerer dog ikke med hensigten med be-

stemmelsen, hvorefter der som nævnt skulle etableres en ordning med fuld elafgift på købet af el og

efterfølgende godtgørelse af elafgiften på 87,8 øre pr. kWh (2015-satsen) ned til EU’s minimums-

afgift på 0,4 pr. kWh for landstrøm. Efter bestemmelsens ordlyd udgør godtgørelsen kun 0,4 øre pr.

kWh for landstrøm. Det er en formuleringsmæssig fejl. På den baggrund foreslås bestemmelsen

ophævet.

Med § 3, nr. 4, i dette lovforslag foreslås det, at den omhandlede bestemmelse formuleres korrekt,

dvs. i harmoni med den oprindelige hensigt, og indsættes i elafgiftsloven. Der henvises til bemærk-

ningerne til § 3, nr. 4.

Til nr. 2-4.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af § 1, nr. 12, i lov nr.

578 af 4. maj 2015. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 ovenfor.

Til § 12

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2016. Loven har virkning fra denne dato.

Det foreslås dog i

stk. 2,

at § 3, nr. 1, 2 og 4, og § 11 træder i kraft den 1. april 2016 og har virkning

fra og med denne dato. De omhandlede regler vedrører visse afgiftsmæssige tilpasninger til en-

grosmodellen på elmarkedet, som indføres den 1. april 2016.

Det fremgår af

stk. 3,

at §§ 2 og 10, som begge vedrører ophævelse af NO

-afgiftsloven, har virk-

ning fra og med den 1. juli 2016.

Det foreslås i

stk. 4,

at loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra tidspunktet for lo-

vens ikrafttræden, jf. stk. 1, udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder eller forbruges af

registrerede virksomheder.

Bilag

Bilag 1 –

Paralleltekster

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1072 af 26. august 2013,

som ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af 28.

december 2011, § 6 i lov nr. 555 af 2. juni

2014 og § 16 i lov nr. 1532 af 27. december

2014, foretages følgende ændringer:

To steder i

§ 10, stk. 2,

indsættes efter

§ 10. ---

Stk. 2.

For virksomheder, hvis samlede

»2006«: »eller senere«.

udledning af NO2-ækvivalenter til luften

ved forbrænding oversteg 0,5 kg NOx/GJ

brændselsforbrug i 2006, og som havde et

årligt brændselsforbrug på over 5 PJ fra

stationære anlæg i 2006, betales der fra

og med den 1. januar 2011 alene afgift af

den del af udledningen, der ligger højere

end 0,15 kg NOx/GJ, for udledning ved-

rørende fremstilling af grå cement dog

0,075 kg NOx/GJ fra og med den 1. juli

2012.

Stk. 3-5. ---

§ 10. ---

Stk. 3.

Bundfradragene i stk. 1 og 2 finder

endvidere anvendelse på varer, der er

modtaget afgiftsfrit og forbrugt i virk-

somheden. Bundfradragene efter stk. 1 og

2 kan ikke overføres til andre afgiftsperi-

oder.

Stk. 4-5. ---

§ 10. ---

Stk. 4.

Virksomheder, der opgør afgiften

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk.

Uanset bundfradragene i stk. 2 skal

der som minimum betales 20 pct. af den

afgift, der skulle have været betalt uden

bundfradrag.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 10, stk. 4,

der bliver stk. 5, affattes så-

ledes:

efter § 6, stk. 1, kan beregne et fælles

fradrag for alle de benyttede brændsler og

for alle de benyttede ovn- eller kedelan-

læg, hvor der sker måling, forudsat at

ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder

sig på samme geografiske sted.

Stk. 5. ---

»Stk.

Virksomheder, der opgør afgiften

efter § 6, stk. 1, kan beregne et fradrag for

fremstilling af grå cement, som er fælles for

alle de benyttede brændsler og for alle de

benyttede ovn- eller kedel-anlæg, og et

fradrag for fremstilling af hvid cement, som

er fælles for alle de benyttede brændsler og

for alle de benyttede ovn- eller kedelanlæg.

Fradrag er i begge tilfælde betinget af, at

der sker måling, og at ovn- eller kedelan-

læggene m.v. befinder sig på samme geo-

grafiske sted.«

§2

Lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1072 af 26. august 2013,

ophæves.

§3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni

2010, § 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, §

3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 1 i lov nr.

555 af 2. juni 2014, § 7 i lov nr. 1532 af 27.

december 2014 og senest ved § 1 i lov nr.

578 af 4. maj 2015, foretages følgende æn-

dringer:

§ 6 a.

I stedet for afgift efter § 6 betales en af-

gift på 0,4 øre pr. kWh af elektricitet, der

leveres fra land direkte til skibe med en

bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger

ved kaj i havn, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det

omfang

1) elektricitetens spænding er under 380

2) elektriciteten ikke forbruges om bord

på skibet,

3) elektriciteten forbruges til ikkeer-

hvervsmæssige formål eller

4) skibet er oplagt eller på anden måde

ikke anvendes til søfart.

§ 6 a

ophæves.

§ 11. ---

Stk. 2

Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted

for så vidt angår afsætning af de i bilag 1

til nærværende lov nævnte ydelser, jf.

dog stk. 3. Tilbagebetaling finder endvi-

dere ikke sted for virksomheder, der af-

sætter belysning, med undtagelse af af-

sætning af belysning til virksomheder,

der er registreret efter momsloven, i det

omfang modtagervirksomheden har ad-

gang til at få elafgiften af el til belysning

i virksomheden godtgjort. Afgift efter § 6

a, stk. 1, tilbagebetales ikke.

Stk. 3-20. ---

§ 11. ---

Stk. 19.

Hvis en virksomhed vælger at

opgøre tilbagebetaling for varme efter

reglerne i stk. 19, skal virksomheden be-

nytte denne opgørelsesmetode for hele

kalenderåret, hvorved der for samme år

ikke kan ske opgørelse af tilbagebetaling

for varmen efter denne lovs øvrige regler

om tilbagebetaling. I givet fald finder

denne lovs øvrige regler, herunder regler

om opgørelsesperioder og overskudsvar-

meafgifter, anvendelse, som om der ydes

tilbagebetaling efter den eller de af denne

lovs forskellige andre regler om tilbage-

betaling, som ville finde anvendelse, hvis

det ikke var valgt at bruge muligheden

for særlig opgørelse af tilbagebetaling i

stk. 19.

Stk. 20. ---

§ 11, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

§ 11, stk. 19, 1.

3. pkt.,

ændres »stk.

19« til: »stk. 18«.

§ 11 b

indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

»Stk.

Udleveres elektricitet til et aftage-

nummer, hvorefter elektriciteten helt eller

delvist leveres fra land til skibe med en

bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger

ved kaj i havn, godtgøres afgiften af leve-

rancen af elektriciteten til skibene bortset

fra 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgø-

relsen ydes til den, som aftagenummeret

omfatter.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse, i det

omfang

1) elektricitetens spænding er under 380 V,

2) elektriciteten ikke forbruges om bord på

skibet,

3) elektriciteten forbruges til ikkeer-

hvervsmæssige formål eller

4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke

anvendes til søfart.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nær-

mere regler for opgørelse af og dokumenta-

tion for afgiftsgodtgørelsen efter stk. 3 og

Stk. 6.

Stk. 3-5 kan dog ikke finde anven-

delse efter den 18. juni 2021, jf. Rådets

gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/993 af

19. juni 2015 om tilladelse til Danmark til

at anvende en reduceret afgiftssats på elek-

tricitet, der leveres direkte til fartøjer, som

ligger ved kaj i havn, i henhold til artikel 19

i direktiv 2003/96/EF, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Skatteministeren bekendtgør på bag-

grund af en ny tilladelse fra Rådet, at stk. 3-

5 finder anvendelse indtil tidspunktet for

udløbet af den periode, hvori godtgørelse

efter reglerne i stk. 3-5 kan ske ifølge den

nye tilladelse. Det er en forudsætning for

anvendelsen af 1. pkt., at der ikke er en

periode mellem den tidligere og den efter-

følgende tilladelse, som ikke er omfattet af

en tilladelse. Stk. 6 finder ikke anvendelse

for en periode, hvori 1. pkt. finder anven-

delse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 8.

§4

I lov om kuldioxidafgift af visse energipro-

dukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4.

april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 6 i

lov nr. 1532 af 27. december 2014, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 7.

Fritaget for afgift er

3) afgiftspligtige varer omfattet af § 2,

stk. 1, nr. 5-7 og 12, der anvendes til

fremstilling af elektricitet i kraftværker

§ 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 7,

stk. 5« til: »§ 7, stk. 8«.

og kraftvarmeværker, som har tilladelse

til udledning af CO2, jf. lov om CO2-

kvoter, og der afsætter elektricitet, eller

til dampskibsfart og jernbanedrift efter

bestemmelserne i henholdsvis § 7, stk. 1

og 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul

og koks m.v. Bestemmelserne i § 7, stk.

5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v. finder tilsvarende anvendelse,

Stk. 2-7. ---

§ 7, stk. 2, 5. pkt.,

ændres »§ 9, stk. 3«

§ 7. ---

Stk. 2.

Fritaget for afgift er et brændsel

til: »§ 9 a, stk. 3«.

omfattet af § 2, stk. 1, der direkte medgår

til produktionen af et tilsvarende energi-

produkt. Fritagelsen gælder kun for ener-

giprodukter, som er produceret på virk-

somhedens område. Fritagelsen gælder

dog ikke for energiprodukter, der anven-

des som motorbrændstof. En forholds-

mæssig del af brændslerne kan henregnes

under 1. pkt., i de tilfælde hvor samme

anlæg forsyner såvel anvendelser omfat-

tet af 1. pkt. som andre anvendelser i

virksomheden, når en sådan fordeling kan

opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk.

3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3-7. ---

§ 7

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Virksomheder, som forbruger var-

me leveret fra en ekstern varmeproducent

med tilladelse til udledning af CO

, jf. lov

om CO

-kvoter, som indebærer betaling af

afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14, får godtgørel-

se for afgiften af den andel af varmen, der

anvendes til fremstilling af elektricitet,

hvoraf der skal betales afgift efter lov om

afgift af elektricitet. Andelen beregnes som

forholdet mellem på den ene side energi-

indholdet i den elektricitet, der er fremstil-

let i perioden, og på den anden side sum-

men af energiindholdet i den elektricitet og

varme, der er fremstillet i perioden.«

§5

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013,

som ændret ved § 8 i lov nr. 924 af 18. sep-

tember 2012, § 14 i lov nr. 1634 af 26. de-

cember 2013 og § 2 i lov nr. 538 af 29.

april 2015, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 7, 2. pkt.,

indsættes efter »at

§ 7. ---

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte

kommunen«: »eller den, som på vegne af

regler om, at den afgiftspligtige mængde i kommunen varetager opgaven,«.

de i stk. 6 nævnte tilfælde efter den en-

kelte kommunes bestemmelse i stedet kan

opgøres ved hjælp af en måler. Ministe-

ren kan herunder fastsætte regler om

kommunernes kontrol og om, at kommu-

nen kan opkræve et gebyr til dækning af

udgifterne ved ordningen. Ministeren kan

endvidere bemyndige kommunerne til at

fastsætte regler om regnskabsførelse og

om indretning, montering og kontrol af

måler hos de afgiftspligtige.

§ 14.

Afgift, der skal betales efter § 2,

stk. 2, opkræves af den kommune, hvori

ejendommen er beliggende. Afgiftsbelø-

bet forhøjes med 25 pct. Kommunerne

fastsætter de nærmere regler for indbeta-

lingen af afgiften. Sker betaling ikke se-

nest på en af kommunen fastsat dato efter

forfaldsdagen, er kommunen berettiget til

at fordre afgiftsbeløbet forrentet efter

reglerne i § 7 i lov om opkrævning af

skatter og afgifter mv.

Stk. 2-3. ---

§ 14, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »be-

liggende«: »eller af den, som på vegne af

kommunen varetager opgaven«.

§ 14, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »er

kommunen«: »eller den, som på vegne af

kommunen varetager opgaven,«.

§ 14. ---

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte

regler for kommunernes afregning til

told- og skatteforvaltningen af afgift op-

krævet efter stk. 1.

§ 14, stk. 3,

udgår »kommunernes«.

§6

I lov om energiafgift af mineralolieproduk-

ter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af

26. september 2014, som senest ændret ved

§ 18 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,

foretages følgende ændring:

§ 8.

I den afgiftspligtige mængde opgjort

efter § 7, stk. 1 og 2, fradrages

---

6) 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig

benzin, der udleveres fra den autoriserede

oplagshaver, hvis den afgiftspligtige ben-

zin ved udleveringen gennemløber et

dampretursystem, som opfylder kravene i

Miljø- og energiministeriets bekendtgø-

relse om begrænsning af udslip af dampe

ved oplagring og distribution af benzin.

Stk. 2. ---

§7

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013, som

ændret ved § 1 i lov nr. 522 af 12. juni

2009, foretages følgende ændringer:

§ 7. ---

Stk. 10.

Almene vandforsyningsanlæg

skal efter anmodning fra de kommunale

myndigheder mindst een gang årligt afgi-

ve oplysninger om fordelingen af den

mængde vand, hvoraf der betales afgift

efter lov om afgift af ledningsført vand,

på de enkelte ejendomme.

§ 15. ---

Stk. 2.

Afgift, der skal betales efter § 2,

stk. 2, af andre end registrerede spilde-

vandsudledere, opkræves af den kommu-

ne, hvori ejendommen er beliggende.

Kommunerne fastsætter de nærmere reg-

ler for indbetalingen af afgiften. Sker

betaling ikke senest på en af kommunen

fastsat dato efter forfaldsdagen, er kom-

munen berettiget til at fordre afgiftsbelø-

bet forrentet efter reglerne i § 7 i lov om

§ 7, stk. 10,

indsættes efter »kommuna-

le myndigheder«: »eller fra de, som på

vegne af de kommunale myndigheder vare-

tager opgaven,«.

§ 8, stk. 1, nr. 6,

ændres »Miljø- og

energiministeriets bekendtgørelse« til: »be-

kendtgørelse nr. 1670 af 14. december

2006«.

§ 15, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »be-

liggende«: »eller af den, som på vegne af

kommunen varetager opgaven«.

opkrævning af skatter og afgifter mv.

Kommunerne kan fastsætte et mini-

mumsgebyr på indtil 50 kr. ved forsinket

indbetaling.

Stk. 3. ---

§ 15, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »er

kommunen«: »eller den, som på vegne af

kommunen varetager opgaven,«.

§ 15. ---

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte

regler for kommunernes afregning til

told- og skatteforvaltningen af afgift op-

krævet efter stk. 4.

§ 15, stk. 3,

udgår »kommunernes«.

§ 15, stk. 3,

ændres »stk. 4« til: »stk.

2«.

§ 18. ---

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder

tilsvarende anvendelse på kommunernes

kontrol af spildevandsanlæg omfattet af §

15, stk. 4.

§ 18, stk. 4,

ændres »§ 15, stk. 4« til: »§

15, stk. 2«.

§8

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3.

september 2015, som ændret ved § 3 i lov

nr. 1564 af 21. december 2010, foretages

følgende ændringer:

§ 2. ---

Stk. 4.

Virksomheder med et årligt for-

brug på over 4.000 GJ varme inden for

samme lokalitet15) direkte leveret fra et

registreret kraft-varme-værk omfattet af

bilag 1, fra et decentralt eller industrielt

kraft-varme-værk registreret efter stk. 5

eller fra en mellemhandler registreret

efter stk. 5, og hvor tilbagebetalingen af

afgift efter § 8 udgør mindst 80 pct. af

afgiften efter denne lov og 30 pct. af

virksomhedens varmeforbrug bruges ved

aktiviteter omfattet af bilag 1 til lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

kan registreres hos told- og skatteforvalt-

1. I § 2, stk. 4, indsættes efter »omfattet

af bilag 1,«: »fra en affaldsforbrændings-

virksomhed registreret efter § 2, stk. 2,«.

ningen.

Stk. 5-11.

§ 2. ---

Stk. 5.

Decentrale og industrielle kraft-

varme-værker samt mellemhandlere, som

transporterer varme leveret direkte fra et

kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til

denne lov, kan registreres hos told- og

skatteforvaltningen. Det er dog en betin-

gelse, at mindst 50 pct. af varmen i de

seneste 12 måneder er transporteret til

virksomheder registreret efter stk. 4.

Stk. 6-11. ---

§ 3.

Registrerede virksomheder med und-

tagelse af virksomheder, som alene er

registreret efter § 2, stk. 2, er berettiget

til, uden at afgiften efter § 1, stk. 1, nr. 1-

4, er berigtiget, fra udlandet at modtage

og fra andre registrerede virksomheder at

få tilført afgiftspligtige varer og varme.

§ 5.

Virksomheder, der udvinder eller

fremstiller afgiftspligtige varer omfattet

af § 1, stk. 1, nr. 1-4, skal efter den valgte

opgørelsesmetode opgøre den afgiftsplig-

tige mængde varer for en afgiftsperiode

som den mængde afgiftspligtige varer,

der er udleveret fra virksomheden, jf. dog

stk. 15. I opgørelsen skal endvidere med-

tages virksomhedens eget forbrug af disse

afgiftspligtige varer, i det omfang det

ikke opfylder betingelserne for tilbagebe-

taling efter § 8 og § 8 a.

Stk. 2-24. ---

I § 2, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »bilag

1 til denne lov: », eller fra en affaldsfor-

brændingsvirksomhed registreret efter § 2,

stk. 2,«.

§ 3

udgår »med undtagelse af virksom-

heder, som alene er registreret efter § 2, stk.

2,« og »efter § 1, stk. 1, nr. 1-4,«.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres », der udvin-

der eller fremstiller afgiftspligtige varer

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4« til: »regi-

streret efter § 2, stk. 1 eller 3«.

§ 5, stk. 15, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 2,

§ 5. ---

Stk. 15.

Registrerede virksomheder efter

stk. 1«: »eller 3«.

§ 2, stk. 1, som ikke eller kun i uvæsent-

ligt omfang afsætter afgiftspligtige varer

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4, skal opgøre

den afgiftspligtige mængde som den

mængde, der i perioden er forbrugt i virk-

somheden eller fraført denne. Decentrale

og industrielle kraft-varme-værker, der er

omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om

afgift af naturgas og bygas m.v., kan ved

opgørelsen fradrage kul, der er indeholdt

i varmeleverancen til virksomheder, der

er registreret for forbrug af varme, jf. § 3,

stk. 4, i lov om afgift af naturgas og by-

gas m.v.

Stk. 16-24. ---

I § 5, stk. 15, 2. pkt., § 5, stk. 20, to ste-

der i § 5, stk. 21, tre steder i § 5, stk. 22, og

i § 5, stk. 23, ændres »kul« til: »varer«.

§ 5. ---

Stk. 20.

For virksomheder registreret efter

§ 2, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde

for en afgiftsperiode den mængde afgifts-

pligtige kul, der er indeholdt i leverancen

af varme fra et registreret kraft-varme-

værk omfattet af bilag 1 til denne lov, et

decentralt eller industrielt kraft-varme-

værk registreret efter § 2, stk. 5, i det om-

fang afgiften indeholdt i varmeleverancen

ikke opfylder betingelserne for tilbagebe-

taling efter § 8 og § 8 a.

Stk. 21-24. ---

§5. ---

Stk. 21.

For mellemhandlere registreret

efter § 2, stk. 5, er den afgiftspligtige

mængde for en afgiftsperiode den mæng-

de afgiftspligtige kul, der er indeholdt i

leverancen af varme fra et registreret

kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til

denne lov. Ved opgørelsen kan fradrages

afgiftspligtige kul, der er indeholdt i var-

meleverancer til virksomheder registreret

efter § 2, stk. 4.

Stk. 22-24. ---

§5. ---

Stk. 22.

For decentrale og industrielle

kraft-varme-værker registreret efter § 2,

stk. 5, er den afgiftspligtige mængde kul

for en afgiftsperiode den forbrugte

mængde kul, som virksomheden ikke kan

få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 7,

stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages kul,

der er indeholdt i varmeleverancen til

virksomheder registreret efter § 2, stk. 4.

§ 5, stk. 20,

indsættes efter »omfattet af

bilag 1 til denne lov,«: »en affaldsforbræn-

dingsvirksomhed registreret efter § 2, stk.

2, eller«.

I § 5, stk. 21, indsættes efter »bilag 1 til

denne lov«: »eller fra en affaldsforbræn-

dingsvirksomhed registreret efter § 2, stk.

2«.

§ 5, stk. 22, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 7,

stk. 1«: »eller § 7, stk. 5«.

Stk. 23-24. ---

§9

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 335 af 18. marts 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Der betales afgift af svovlindholdet i

følgende varer, såfremt varen indeholder

over 0,05 pct. svovl:

2) Fuelolie, bitumen samt varer omfattet

af § 1, nr. 4, i lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks mv.

I § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »Fuelolie, bi-

tumen og varer omfattet af § 1, nr. 4, i lov

om afgift af stenkul brunkul og koks mv.«

til: »Fuelolie og bitumen.«

§ 10

I lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgø-

relse nr. 569 af 28. maj 2014, som ændret

bl.a. ved § 21 i lov nr. 1532 af 27. decem-

ber 2014 og senest ved § 1 i lov nr. 998 af

30. august 2015, foretages følgende æn-

dring:

Bilag 1, liste A, nr. 32,

ophæves.

Nr. 33 bliver herefter nr. 32.

§ 11

I lov nr. 578 af 4. maj 2015 om ændring af

lov om afgift af elektricitet og momsloven

(Tilpasninger til engrosmodellen m.v. og

indførelse af omvendt betalingspligt på gas-

og elmarkedet) foretages følgende ændring:

§ 1. ---

12. I

§ 11 b

indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

»Stk. 3. Udleveres elektricitet til et afta-

genummer, hvorefter elektriciteten helt

eller delvis leveres fra land til skibe med

en bruttotonnage på mindst 400 t, som

ligger ved kaj i havn, godtgøres afgiften

af leverancen af elektriciteten til skibene

med 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godt-

gørelsen ydes til den, som aftagenumme-

ret omfatter. «

§ 1, nr. 12,

ophæves.

§ 5.

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-6. ---

§ 5. ---

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12,

til den 1. april 2016 eller en senere dato.

Stk. 4.

§ 1, nr. 12, finder anvendelse indtil

tidspunktet for udløbet af den periode,

hvori afgiftslempelsen kan anvendes iføl-

ge Rådets tilladelse efter artikel 19 i Rå-

dets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober

2003 om omstrukturering af EF-

bestemmelserne for beskatning af energi-

produkter og elektricitet, EU-Tidende

2003, nr. L 283, side 51. Skatteministeren

bekendtgør i forbindelse med ikrafttræ-

delsen, jf. stk. 3, tidspunktet efter 1. pkt.

Skatteministeren kan på baggrund af en

ny tilladelse fra Rådet bekendtgøre, at §

1, nr. 12, finder anvendelse indtil tids-

punktet for udløbet af den periode, hvori

afgiftslempelsen kan anvendes ifølge den

nye tilladelse. Det er en forudsætning for

anvendelsen af 3. pkt., at der ikke er en

periode mellem den tidligere og den ef-

terfølgende tilladelse, som ikke er omfat-

tet af en tilladelse.

Stk. 5-6. ---

§ 5. ---

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler vedrørende overførslen af

oplysninger nævnt i stk. 5.

I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til:

»stk. 2«.

§ 5, stk. 3

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 5, stk. 6,

der bliver stk. 4, ændres

»stk. 5« til: »stk. 3«.

§ 12

Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 3, nr. 1, 2 og 4, og § 11 træder i

kraft den 1. april 2016.

Stk. 3.

§§ 2 og 10 har virkning fra og med

den 1. juli 2016.

Stk. 4.

Loven finder anvendelse på afgifts-

pligtige varer, der fra tidspunktet for lovens

ikrafttræden, jf. stk. 1, udleveres til forbrug

fra registrerede virksomheder eller forbru-

ges af registrerede virksom-heder.