Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 59
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
5. oktober 2015
J. nr. 15-1386553
Forslag
til
Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., ak-
tieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov
om investeringsfonds
(Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.)
§1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af
20. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 998 af 30. august 2015, foretages følgende æn-
dringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
”Selskabsskatteloven”.
2.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2 e, 1. pkt.,
indsættes efter ”elektricitet”: ”og med en installeret effekt på
over 25 kW”.
3.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2 e, 3. pkt.,
og
§ 1, stk. 1, nr. 2 h, 3. pkt.,
indsættes efter ”aktieselskaber”:
”og anpartsselskaber”.
4.
I
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”fast ejendom”: ”og indtægt ved produktion af elektrici-
tet og varme”.
5.
I
§ 1, stk. 5,
indsættes som
2. pkt.:
”Indtægt ved produktion af elektricitet og varme er ikke omfattet af 1. pkt.”
6.
I
§ 2, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”27 pct.” til: ”22 pct.”
7.
I
§ 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,
udgår ”gas- og”.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
-2-
8.
I
§ 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,
udgår ”gas- eller”.
9.
I
§ 3, stk. 1, nr. 4,
indsættes som
3.og 4. pkt.:
”Betingelserne i 1. pkt. er også opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et fjernvarmeværk
har produktion af elektricitet med en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Fritagelsen
efter 1. pkt. gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og for en havn eller luft-
havn indtægt ved produktion af varme.”
10.
I
§ 3, stk. 1, nr. 4 a,
indsættes som
3.
og
4. pkt.:
”Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om et vandforsyningsselskab m.v. har aktiviteter i
form af produktion af elektricitet eller produktion af varme. Fritagelsen efter 1. pkt. gælder
dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme.”
11.
I
§ 3, stk. 8, 2. pkt.,
ændres ”§ 35 O, stk. 6,” til: dagældende § 35 O, stk. 6, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 680 af 20. maj 2015,”.
12.
§ 5 C, stk. 2, 3. pkt.,
ophæves.
13.
I
§ 13, stk. 3,
udgår ”og lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsfor-
sikring”.
14.
I
§ 13, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. og 2. pkt., stk. 6, 4. pkt., stk. 7, 4. pkt.,
og
stk. 9,1. pkt.
æn-
dres ”stk. 3, 1. pkt.” til: ”stk. 3”.
15.
I
§ 13 D, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”§ 35 O” til: dagældende § 35 O, jf. lovbekendtgørelse nr.
680 af 20. maj 2015”.
16.
§ 35 O, stk. 1-6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 1.
§2
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af 17. august 2015, foretages følgen-
de ændring:
1.
§ 67
ophæves.
§3
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
-3-
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 8. september 2015,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 4 A, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2.
Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk
selskab, der er selskabsskattepligtigt i hjemlandet.”
2.
§ 4 A, stk. 3, nr. 3,
affattes således:
”3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemhol-
dingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt i
Danmark eller udlandet.”
§4
I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1278 af 16. december 2009, § 4 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 4 i lov nr.
1500 af 18. december 2013, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 5, stk. 1,
udgår ”og”, og ”samt” ændres til:
”,
beløb overført efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, og”.
§5
I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september
2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 5, stk. 4, nr. 1
og
2, stk. 5, nr. 1, 1. pkt., stk. 6, nr. 1,
og
stk. 8, 1. pkt.,
udgår ”eller inve-
steringsfondsloven”.
§6
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. august 2015, foretages føl-
gende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”§ 1, stk. 1, nr. 2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselska-
ber m.v. (selskabsskatteloven)” til: ”selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,”.
2.
§ 8, stk. 1, 4.
og
5. pkt.,
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
-4-
3.
§ 15 b, stk. 1, 8. pkt.,
ophæves.
4.
§ 15 b, stk. 2, 8. pkt.,
ophæves.
5.
§ 15 d, stk. 2, 6.
og
7. pkt.,
ophæves.
6.
§ 15 d, stk. 3, 6.
og
7. pkt.,
ophæves.
§7
I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr.
1175 af 30. oktober 2014, foretages følgende ændring:
1.
§ 7, stk. 9,
ophæves.
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 9 og 10.
§8
Lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 1152 af 7. oktober 2014, ophæ-
ves.
§9
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, som ændret ved §
1 i lov nr. 997 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7 F, stk. 1, nr. 10,
ændres ”§ 22, stk. 1, nr. 7” til: ”§ 22, stk. 1, nr. 5”.
2.
I
§ 8, stk. 2,1. pkt.
ændres: ”lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.” til: ”sel-
skabsskatteloven”.
3.
I
§ 27 A, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
”lov
om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.” til: ”sel-
skabsskatteloven”.
4.
I
§ 33 D, stk. 1, 4. pkt.,
ændres ”henlæggelser til investeringsfonde og indskud på etable-
ringskonti” til: ”indskud på etableringskonti og iværksætterkonti”.
§ 10
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 8. april 2013, som ændret ved § 9,
nr. 7, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 8 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og § 5 i lov nr.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
-5-
1286 af 9. december 2014, foretages følgende ændring:
1.
§ 3, stk. 2, nr. 4,
ophæves.
Nr. 5-12 bliver herefter nr. 4-11.
§ 11
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som
ændret ved § 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014 og § 4 i
lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 3,
udgår ”, indskud på særlige konti i et pengeinstitut efter § 5 i lov om investe-
ringsfonds”.
2.
I
§ 10, stk. 6,
indsættes som
3. pkt.:
”Beløb,
der anses for overført efter 1. pkt., medregnes til den skattepligtiges personlige
indkomst i det indkomstår, hvor beløbet anses for overført.”
§ 12
I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove
(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen), som ændret ved § 5
i lov nr. 1182 af 12. december 2005, § 14 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 6 i lov nr. 344 af
18. april 2007 og § 10 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 15, stk. 9, 4. pkt.,
ændres ”9. og 10. pkt.” til: ”9.-11. pkt.”
2.
I
§ 15, stk. 9,
indsættes efter 9. pkt.:
”Ligningslovens § 33 D, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, finder dog
ikke anvendelse, hvis det faste driftssted er beliggende i et land, der er medlem af EU eller
EØS.”
§ 13
I lov nr. 521 af 17. juni 2008 om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre
love (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye ak-
tieavancebeskatningsregler m.v.) foretages følgende ændring:
1.
§ 12
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
-6-
§ 14
I lov nr. 992 af 16. september 2014 om ændring af virksomhedsskatteloven og kilde-
skatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat
gæld m.v.), foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3
indsættes som
stk. 11:
”Stk. 11.
Skattepligtige, der i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. sep-
tember 2014 har foretaget dispositioner, der omfattes af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6,
kan vælge, at opgørelsen af beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, 1. pkt., skal ske
på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse for alle dispositioner i perioden. Skattepligtige,
der har foretaget dispositioner, jf. 1. pkt., kan ændre valg af selvangivne oplysninger vedrø-
rende beløb omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, for indkomstår, hvori perioden
fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 indgik. Meddelelsen om om-
valg af de selvangivne oplysninger skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen senest
den 30. juni 2017.”
§ 15
I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, som ændret
ved § 3 i lov nr. 575 af 18. juni 2012, § 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 3 i lov nr. 633 af
16. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 12, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”selskabsskattelovens § 35 O” til: ”dagældende § 35 O i sel-
skabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015”.
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
-7-
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning af udenlandske underskud
fra før 2005 i faste driftssteder
2.2. Justering af definitionen af datterselskabsaktier
2.3. Foreninger, havne og vandforsyningsselskaber m.v. får mulighed for at få skattepligtig
indtægt ved salg af el, uden at de anses for at drive elvirksomhed
2.4. Nedsættelse af indkomstbeskatningen af udbytter til visse udenlandske selskaber
2.5. Ophævelse af lov om investeringsfonds
2.6. Teknisk justering af indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning af udenlandske underskud
fra før 2005i faste driftssteder
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Justering af definitionen af datterselskabsaktier
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Foreninger, havne, vandforsyningsselskaber m.v. får mulighed for at få skattepligtig ind-
komst ved salg af el, uden at de anses for at drive elvirksomhed
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Nedsættelse af indkomstbeskatningen af udbytter til visse udenlandske selskaber
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Ophævelse af lov om investeringsfonds
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Teknisk justering af indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning af udenlandske underskud
fra før 2005 i faste driftssteder
10.2. Justering af definitionen af datterselskabsaktier
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
-8-
10.3. Nedsættelse af indkomstbeskatningen af udbytter til visse udenlandske selskaber
10.4. De øvrige forslags forhold til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at bringe erhvervsbeskatningen i overensstemmelse med EU-
retten på tre punkter, hvor det har vist sig, at den gældende lovgivning er i strid med EU-
traktatens bestemmelser om de frie bevægeligheder. Lovforslaget indeholder som følge heraf
følgende tre forslag.
-
-
Der foreslås som opfølgning på en dom fra EU-Domstolen en justering af reglerne om
genbeskatning af udenlandske underskud fra før 2005 i faste driftssteder, når det faste
driftssted afstås koncerninternt.
Der forslås en justering af definitionen af datterselskabsaktier som opfølgning på en
anden dom fra EU-Domstolen. Justeringen medfører, at danske selskaber er skattefrie
af afkast på datterselskabsaktier, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende, når
blot datterselskabet er selskabsskattepligtigt i hjemlandet.
Der foreslås som følge af EU-retten en nedsættelse af indkomstbeskatningen af uden-
landske selskaber, der modtager udbytter fra danske selskaber. Det foreslås, at satsen
nedsættes fra 27 pct. til 22 pct. svarende til selskabsskattesatsen for 2016.
-
Lovforslaget indeholder desuden tre mindre justeringer af erhvervsbeskatningen. Det drejer
sig om følgende:
En justering af selskabsskattelovens §§ 1 og 3, således at foreninger, havne, vandfor-
syningsselskaber m.v. får mulighed for at opnå en begrænset indtægt ved salg af el til
nettet, uden at de generelt anses for at drive elvirksomhed.
Ophævelse af lov om investeringsfonds, da investeringsfondsordningen er udfaset.
Teknisk justering af indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen.
Derudover indgår der i lovforslaget en række yderligere ajourføringer og justeringer, der
overvejende har karakter af konsekvensændringer. Formålet hermed er at sikre en opdateret
og korrekt udformning af skattelovgivningen.
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning af udenlandske underskud
fra før 2005 i faste driftssteder
EU-Domstolen har fastslået, at den tidligere regel i ligningslovens § 33 D, stk. 5, om genbe-
skatning af tidligere fratrukne underskud i et fast driftssted beliggende i et EU- eller EØS-land
ved koncernintern overdragelse af det faste driftssted var i strid med EU-rettens bestemmelser
om den frie etableringsret. Reglen medførte, at der skete genbeskatning af alle tidligere fra-
trukne underskud, der ikke var modsvaret af efterfølgende overskud i det faste driftssted.
Ifølge EU-Domstolen gik denne genbeskatning ud over, hvad der var nødvendigt for at fore-
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
-9-
bygge skatteunddragelse og sikre en afbalanceret fordeling af beskatningsretten. EU-
Domstolen vurderede, at det var tilstrækkeligt at beskatte de overskud, som var opnået i det
faste driftssted inden afhændelsen, herunder overskuddene hidrørende fra gevinster opnået i
forbindelse med afhændelsen.
Reglen, der var i strid med EU-retten, blev ophævet i 2005 i forbindelse med indførelsen af
globalpuljeprincippet i sambeskatningen. Principperne i reglen blev dog videreført i en over-
gangsregel, der fortsat finder anvendelse på underskud i faste driftssteder fra før 2005, som
endnu ikke er modsvaret af overskud i det faste driftssted.
Det foreslås, at overgangsreglen bringes i overensstemmelse med EU-retten.
2.2. Justering af definitionen af datterselskabsaktier
EU-rettens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed finder også anvendelse i forhold til
lande uden for EU. De øvrige bestemmelser om fri bevægelighed, herunder etableringsfrihe-
den, finder derimod alene anvendelse i forhold til andre EU-lande. Det er derfor væsentligt,
hvornår de forskellige bestemmelser om fri bevægelighed skal anvendes.
EU-Domstolen har fastslået, at en tærskel på 10 pct. ejerskab i et udloddende selskab, der har
hjemsted uden for EU, ikke i sig selv medfører, at den relevante nationale lovbestemmelse
skal bedømmes efter bestemmelserne om den frie etableringsret. Et dansk selskab vil ifølge
dommen kunne påberåbe sig bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser med henblik på at
anfægte medholdeligheden af dansk lovgivning med en sådan tærskel, uanset hvor stor en
kapitalandel selskabet konkret besidder i det udloddende selskab. I den sag, som dommen
vedrørte, hvor moderselskabet ejede mere end 90 pct. af datterselskaberne, kunne modersel-
skabet således påberåbe sig kapitalens frie bevægelighed i forhold til medholdeligheden af
tærsklen på 10 pct.
Ved beskatningen af danske selskabers afkast på datterselskabsaktier anvendes en tærskel på
mindst 10 pct. ejerskab af aktiekapitalen. Hvis et dansk selskab ejer mindst 10 pct. af aktieka-
pitalen i et dansk selskab eller et udenlandsk selskab, hvor udbyttebeskatningen skal frafaldes
eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og dat-
terselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet) eller en dobbelt-
beskatningsoverenskomst med Danmark, vil afkastet (avancer, tab og udbytter) ikke blive
medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis udbyttebeskatningen derimod
ikke skal frafaldes eller nedsættes efter direktivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
f.eks. fordi datterselskabet er hjemmehørende i et land uden for EU, som ikke har en dobbelt-
beskatningsoverenskomst med Danmark, vil afkastet være skattepligtigt.
Der er således en forskelsbehandling mellem ejerskabet af aktier i et dansk datterselskab og
aktier i et datterselskab, der er hjemmehørende i et land uden for EU, der ikke har en dobbelt-
beskatningsoverenskomst med Danmark. Denne forskelsbehandling af sammenlignelige situa-
tioner ses ikke at kunne begrundes med tvingende almene hensyn og må derfor anses for at
være i strid med EU-retten.
Det foreslås derfor, at selskabsbeskatningen af aktieafkast fra udenlandske datterselskaber,
hvor der ejes mindst 10 pct. af aktiekapitalen, ikke længere skal være afhængig af, hvor dat-
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 10 -
terselskabet er hjemmehørende. Et dansk selskab vil dermed være skattefri af aktieafkast, hvis
det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i et datterselskab, der er selskabsskattepligtigt i sit
hjemland.
2.3. Foreninger, havne og vandforsyningsselskaber m.v. får mulighed for at få skattepligtig
indkomst ved salg af el, uden at de anses for at drive elvirksomhed
Fra den 1. januar 2000 overgik elselskaberne til almindelig skattepligt. Det betyder, at sel-
skaber, hvori der indgår indtægter fra produktion, transport, handel eller levering af elektrici-
tet, anses for at være skattepligtige elselskaber, og hele foreningens indtægt medregnes ved
indkomstopgørelsen.
For kommuner og boligselskaber, der er omfattet af skattefritagelsesbestemmelserne i sel-
skabsskattelovens § 3, blev reglerne samtidig ændret, så indkomst ved salg af elektricitet blev
skattepligtigt. Det blev dog samtidig sikret, at kommunernes og boligselskabernes hidtil skat-
tefritagne indtægter fortsat var fritaget for skattepligt.
I de senere år er priserne på anlæg til vedvarende energi, herunder især solcelleanlæg, faldet
betydeligt, hvilket har gjort det mere fordelagtigt at investere i vedvarende energianlæg.
Det har imidlertid vist sig, at de gældende skatteregler kan have en række utilsigtede virknin-
ger:
En forening, der opsætter et solcelleanlæg på klubhuset og sælger elektricitet til nettet,
vil blive betragtet som et elselskab, og dette betyder, at foreningen bliver skattepligtig
af alle foreningens indtægter, herunder kontingentindtægter.
En havn, der sætter et solcelleanlæg op på en lagerbygning og sælger elektricitet til
nettet, vil blive skattepligtig af alle indtægter fra havnedriften, hvis anlægget ikke ud-
skilles i et selvstændigt datterselskab.
Et skattefritaget vandforsyningsselskab bliver skattepligtigt af alle indtægter, hvis der
sættes en vindmølle eller et solcelleanlæg op, og selskabet sælger elektricitet til nettet.
De foreslåede ændringer af selskabsskatteloven skal sikre, at en forening, en havn eller et
vandforsyningsselskab m.v. kan sætte et mindre elproducerende anlæg op, uden at forenin-
gens øvrige skattefritagne indtægter derved bliver skattepligtige. Foreningen m.v. vil dog fort-
sat efter forslaget være skattepligtig af indtægt ved salg af elektricitet til nettet.
2.4. Nedsættelse af indkomstbeskatningen af udbytter til visse udenlandske selskaber
Det fremgår af selskabsskattelovens § 17, at selskabsskattesatsen er 22 pct. fra og med ind-
komståret 2016. Indkomstskatten for udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige af
renter og royalties fra Danmark, er ligeledes på 22 pct.
Det foreslås som følge af EU-retten, at indkomstskattesatsen for udenlandske selskaber, der er
begrænset skattepligtige af udbytter fra Danmark, ligeledes nedsættes fra 27 pct. til 22 pct.
2.5. Ophævelse af lov om investeringsfonds
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 11 -
Lovforslaget har til formål at ophæve lov om investeringsfonds, da investeringsfondsordnin-
gen er udfaset. Det har således ikke været muligt at foretage henlæggelse til investeringsfonds
siden udgangen af indkomståret 1997.
2.6. Teknisk justering af indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
Ved lov nr. 992 af 16. september 2014 er der indført en regel i virksomhedsskatteloven, hvor-
efter selvstændigt erhvervsdrivende beskattes, hvis aktiver, der indgår i virksomhedsordnin-
gen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen f.eks. den selvstændigt er-
hvervsdrivendes egne private gæld (reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse).
Under Folketingets behandling af lovforslaget til lov nr. 992 af 16. september 2014 blev der
stillet et ændringsforslag til den dengang foreslåede regel om beskatning ved sikkerhedsstil-
lelse. Det var opfattelsen, at ændringsforslaget var en lempelse. Det har dog vist sig, at æn-
dringsforslaget kan have været en stramning f.eks. i forhold til træk på en kassekredit, hvor
virksomhedens aktiver står til sikkerhed.
Det foreslås at indføre en overgangsregel, der skal sikre, at de selvstændigt erhvervsdrivende
har mulighed for at udskyde virkningstidspunktet af det ændringsforslag, der blev stillet til
lovforslaget til lov nr. 992 af 16. september 2014. Herved er der mulighed for at lempe de
skattemæssige konsekvenser af f.eks. et træk på en kassekredit, hvor virksomhedens aktiver
står til sikkerhed. Der er tale om en valgfri overgangsregel.
Derudover foreslås en ændring af reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse, hvorved det
tydeliggøres, at beskatningen sker som personlig indkomst og uden for den såkaldte hæve-
rækkefølge
Endelig foreslås der en ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorved det sikres, at beløb,
som overføres til den selvstændige efter virksomhedsskattelovens regel om beskatning ved
sikkerhedsstillelse, fortsat indgår i grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning af udenlandske underskud
fra før 2005 i faste driftssteder
3.1.1. Gældende ret
I 2005 indførtes nye sambeskatningsregler for selskaber. De nye regler indeholder en obliga-
torisk national sambeskatning og en frivillig international sambeskatning. Vælges internatio-
nal sambeskatning, omfatter den alle koncernforbundne udenlandske selskaber og alle uden-
landske filialer. Fravælges international sambeskatning, sker beskatningen efter et territorial-
princip, hvorved overskud og underskud ved erhvervsvirksomhed i udlandet (fast driftssted)
ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Indtil 2005 blev selskaber beskattet efter globalindkomstprincippet, hvorved overskud og un-
derskud ved erhvervsvirksomhed i udlandet (fast driftssted) blev medregnet ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Der fandtes en række særregler om genbeskatning af tidligere
fratrukne underskud, som skulle sikre symmetri i beskatningen, således at ikke kun de indle-
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 12 -
dende underskud, men også de efterfølgende overskud i det faste driftssted blev medregnet
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag for underskud fra aktivi-
tet i et udenlandsk fast driftssted skulle således alene være en skattekredit.
I tilfælde af overskud i det faste driftssted i udlandet lempede Danmark normalt for den uden-
landske skat efter creditprincippet, dvs. den udenlandske skat kunne fratrækkes i den skat, der
blev opgjort efter danske regler. Fradragsbeløbet kunne dog ikke overstige den danske skat af
overskuddet.
Når der blev lempet efter creditprincippet, skete der en løbende beskatning af overskud i det
udenlandske faste driftssted i efterfølgende indkomstår. Det var derfor – som udgangspunkt –
ikke nødvendigt med regler om genbeskatning af tidligere fratrukne underskud i takt med
efterfølgende overskud. Det fulgte imidlertid af den dagældende bestemmelse i ligningslovens
§ 33 D, stk. 5, at der skulle ske fuld genbeskatning, dvs. beskatning af et beløb svarende til
tidligere fratrukne underskud, der ikke var modsvaret af senere års overskud, hvis det faste
driftssted blev afhændet til et koncernforbundet selskab, eller hvis det danske selskab flyttede
ledelsens sæde til udlandet. Denne bestemmelse skulle forhindre, at indkomstpotentialet blev
overflyttet til f.eks. et andet koncernselskab, når virksomheden i det faste driftssted blev over-
skudsgivende. Bestemmelsen fandt derfor heller ikke anvendelse, hvis det faste driftssted blev
overdraget til et sambeskattet udenlandsk selskab, som tillige fik overført underskuddet efter
udenlandske regler. Tilsvarende fandt bestemmelsen ikke anvendelse, hvis selskabet efter
flytningen af ledelsens sæde var omfattet af dansk sambeskatning.
Udgangspunktet om medregning af overskud i det faste driftssted blev fraveget i visse tilfælde
som følge af udformningen af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster. I disse overens-
komster var Danmark forpligtet til at lempe for den udenlandske beskatning af danske selska-
bers faste driftssteder efter eksemptionsmetoden. I disse tilfælde kunne Danmark ikke beskat-
te et eventuelt overskud i det pågældende faste driftssted. Derimod gav Danmark også i disse
tilfælde fradrag for eventuelle underskud i det faste driftssted.
Det bemærkes, at Danmark kun har én overenskomst tilbage (overenskomsten med Brasilien),
hvor Danmark skal lempe efter eksemptionsmetoden for indkomsten i faste driftssteder i det
andet land. Der er indgået en protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Brasilien,
hvor lempelsesmetoden ændres til creditmetoden, men protokollen er endnu ikke trådt i kraft,
idet Brasilien ikke har ratificeret protokollen på nuværende tidspunkt.
Når et dansk selskab havde foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i et land, som
havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med eksemptionsmetode med Danmark, skulle det
danske selskab i efterfølgende indkomstår genbeskattes af de fratrukne underskud i takt med
overskud i det faste driftssted. Den særlige bestemmelse om fuld genbeskatning ved afhæn-
delse af det faste driftssted til et koncernforbundet selskab eller ved flytning af ledelsens sæde
til udlandet fandt tilsvarende anvendelse, når der var aftalt eksemptionslempelse i dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten.
Hvis der ikke valgtes international sambeskatning efter de nye sambeskatningsregler i 2005,
var danske selskaber ikke længere skattepligtige af overskud og underskud i faste driftssteder
i udlandet. Der indførtes i 2005 en overgangsregel (§ 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005)
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 13 -
om genbeskatning af tidligere fratrukne underskud, der ikke er modsvaret af senere overskud.
Genbeskatningen sker fortsat i takt med overskud i det faste driftssted. Den særlige bestem-
melse om fuld genbeskatning ved afhændelse af det faste driftssted til et koncernforbundet
selskab eller ved flytning af ledelsens sæde til udlandet, blev videreført uændret – uanset lem-
pelsesmetode.
EU-Domstolen har i en dom af 17. juni 2014 (C-48/13) fastslået, at den særlige regel om gen-
beskatning ved afhændelse af et fast driftssted til et koncernforbundet selskab, jf. den dagæl-
dende bestemmelse i ligningslovens § 33 D, stk. 5, var i strid med EU-traktatens bestemmel-
ser om etableringsfriheden.
Som nævnt blev denne særlige genbeskatningsregel videreført i overgangsreglen fra 2005.
Det kan derfor i lyset af EU-Domstolens dom ligeledes konkluderes, at det vil være i strid
med etableringsfriheden, hvis der sker genbeskatning efter overgangsreglen ved afhændelse af
et fast driftssted til et koncernforbundet selskab.
SKAT har den 10. juli 2015 udsendt et styresignal om genoptagelse af genbeskatning af uden-
landske filialer efter den dagældende ligningslovens § 33 D, stk. 5, og genbeskatning efter §
15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 under henvisning til den tidligere ligningslovens § 33
D, stk. 5 (SKM2015.505.SKAT).
Det bemærkes, at det ikke er nødvendigt at ændre i den nugældende ligningslovs § 33 D om
genbeskatning af underskud i faste driftssteder beliggende i lande, der har en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med Danmark, hvorefter eksemptionmetoden anvendes til lempelse for
overskud i faste driftssteder i det andet land. Danmark har som nævnt ikke længere sådanne
overenskomster med lande i EU eller EØS.
3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at overgangsreglen i § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 om genbeskatning
af hele den resterende genbeskatningssaldo vedr. et fast driftssted i et EU- eller EØS-land
ikke finder anvendelse ved afhændelse af det faste driftssted til et koncernforbundet selskab.
Tilsvarende foreslås det, at der ikke sker genbeskatning af hele den resterende genbeskat-
ningssaldo vedr. et fast driftssted i et EU- eller EØS-land, hvis det danske selskab flytter le-
delsens sæde til udlandet.
Afhændelsen af det faste driftssted i et EU- eller EØS-land vil herefter alene udløse genbe-
skatning af et beløb op til summen af gevinster og tab ved afståelse af aktiverne og passiverne
i det faste driftssted. Tilsvarende vil flytningen af ledelsens sæde til udlandet udløse genbe-
skatning af et beløb op til den positive sum af gevinster og tab ved afståelse til handelsværdi-
en af aktiverne og passiverne i det faste driftssted, jf. § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005
og selskabsskattelovens § 5, stk. 7.
3.2. Justering af definitionen af datterselskabsaktier
3.2.1. Gældende ret
Datterselskabsaktier er defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, og definitionen an-
vendes bl.a. i aktieavancebeskatningslovens § 8 og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 14 -
Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktie-
kapitalen i datterselskabet. Det er en betingelse, at datterselskabet er et dansk selskabsskatte-
pligtigt selskab eller et udenlandsk selskab, hvor beskatningen af udbytter fra datterselskabet
skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller ef-
ter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor dattersel-
skabet er hjemmehørende.
Definitionen indeholder endvidere en værnsregel, der skal forhindre, at en række selskabsak-
tionærer, som hver især ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, kan opnå
adgang til skattefriheden for datterselskabsaktier ved at indskyde et fællesejet mellemholding-
selskab uden reel økonomisk aktivitet vedrørende aktiebesiddelsen som formel ejer af mindst
10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.
Gevinster og tab på datterselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8. Tilsvarende medregnes udbytter fra dattersel-
skabsaktier ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes endvidere ikke gevinster, tab og
udbytter på koncernselskabsaktier. Koncernselskabsaktier er defineret som aktier, hvor ejeren
og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 (natio-
nal sambeskatning) eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A (international
sambeskatning). Afkastet på aktier i selskaber, der indgår i koncernen efter sambeskatnings-
reglerne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er således skattefrie. Dette gælder, uanset hvor kon-
cernselskabet er hjemmehørende. Koncernen består af moderselskabet og dets datterselskaber,
og udgangspunktet er, at der er tale om et datterselskab, hvis moderselskabet direkte eller in-
direkte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne.
Hovedreglen er således, at afkast af datterselskabsaktier er skattefrie. Der findes imidlertid en
undtagelse fra denne hovedregel. Hvis et dansk selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i
et selskab, hvor beskatningen af udbytteudlodninger ikke skal frafaldes eller nedsættes efter
moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, vil
afkastet (avancer, tab og udbytter) være skattepligtig indkomst for det danske selskab. Hvis
datterselskabet er hjemmehørende uden for EU i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med, vil afkastet på aktierne i datterselskabet således være skatteplig-
tigt. Undtagelsen, dvs. skattepligt, gælder dog ikke, hvis det udenlandske selskab er koncern-
forbundet med det danske selskab, således at det ville kunne indgå i en international sambe-
skatning efter selskabsskattelovens § 31 A.
Ovenstående regler finder tilsvarende anvendelse på danske fondes besiddelser af dattersel-
skabsaktier og koncernselskabsaktier.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at definitionen af datterselskabsaktier ændres således, at der ikke sker nogen
begrænsning baseret på, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Ændringen foreslås som
følge af bestemmelserne om kapitalens frie bevægelighed i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF). Der henvises for en uddybning til bemærkningerne om for-
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 15 -
holdet til EU-retten (pkt. 10.2).
Det vil dermed alene være en betingelse for skattefrihed af afkastet på datterselskabsaktier, at
moderselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i et selskab, som er selskabsskattepligtigt
i sit hjemland. Dette gælder, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende.
3.3. Foreninger, havne og vandforsyningsselskaber m.v. får mulighed for at få skattepligtig
indtægt ved salg af el, uden at de anses for at drive elvirksomhed
3.3.1. Gældende ret
Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, er elselskaber skattepligtige. Ved elselskaber
forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af
elektricitet. Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktie-
selskaber er dog skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Hvis aktiviteten
udøves af et interessentskab, beskattes interessenterne enkeltvis efter de ovennævnte regler.
Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og
produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsy-
ning svigter, medfører dog ikke skattepligt.
Der er ingen bundgrænse for, hvornår et selskab skal anses for at være et skattepligtigt elsel-
skab i skattemæssig forstand. Det betyder, at det er tilstrækkeligt for, at et selskab bliver skat-
tepligtigt efter denne bestemmelse, at det på en eller anden måde producerer og sælger elek-
tricitet til elnettet.
Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er foreninger, korporationer, stiftelser, legater og
selvejende institutioner, der ikke er skattepligtige efter andre bestemmelser i selskabsskattelo-
vens § 1 eller fondsbeskatningsloven, alene skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuego-
der, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Som indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forret-
ningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.
I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirk-
somhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende ind-
tægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v. Overskud, som foreninger
m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervs-
mæssig virksomhed.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der ale-
ne omfatter de foreninger m.v., der ikke er skattepligtige efter andre bestemmelser i selskabs-
skattelovens § 1. En forening m.v., der producerer og sælger el, vil derfor være skattepligtig
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, da skattepligt efter denne bestemmelse har for-
rang frem for skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen bliver herved
skattepligtig af alle indtægter, herunder også kontingentindtægter.
Hvis elektricitetsproducerende anlæg ikke er tilsluttet elnettet, vil der ikke kunne sælges elek-
tricitet til nettet, og foreningen m.v. vil derfor ikke være skattepligtig efter selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 2 e. Skatterådet har i et bindende svar givet udtryk for denne fortolkning,
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 16 -
jf. SKM2014.498.SR.
Efter selskabsskatteloven er en række organisationer eller institutioner helt eller delvist frita-
get for beskatning.
Havne, lufthavne, gasværker og fjernvarmeværker er under visse betingelser undtaget fra
skattepligt. Skattefriheden er betinget af, at adgangen til leverance fra havnen, lufthavnen el-
ler værket står åben for alle inden for det område, hvori havnen, lufthavnen eller værket ar-
bejder. Endvidere er skattefriheden betinget af, at havnens, lufthavnens eller værkets indtæg-
ter udelukkende kan anvendes til havnens, lufthavnens eller værkets formål, dog bortset fra en
normal forrentning af en eventuel indskudskapital. Disse forhold skal fremgå af havnens, luft-
havnens eller værkets vedtægter. Det forhold, at skattefritagelsen er betinget, betyder, at hav-
ne, lufthavne og gas- og fjernvarmeværker kun er skattefri, hvis de holder sig inden for udø-
velse af deres kerneaktivitet. Hvis havne, lufthavne, gas- og fjernvarmeværker udøver anden
virksomhed, såkaldte sideordnede aktiviteter, så fortabes skattefriheden, medmindre aktivite-
ten er udskilt i et selvstændigt datterselskab.
Bestemmelsen betyder, at hvis det elproducerende anlæg ikke er udskilt i et datterselskab, vil
skattefriheden for havnen, lufthavnen eller gas- og fjernvarmeværket bortfalde, hvis havnen,
lufthavnen eller værket modtager indtægt fra salg af elektricitet til nettet. Det fremgår også en
afgørelse fra Skatterådet, jf. SKM2014.498.SR.
Vandforsyningsselskaber m.v., der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens or-
ganisering og økonomiske forhold, er ligeledes under visse betingelser fritaget for beskatning.
Skattefriheden er betinget af, at leverance fra vandforsyningsselskabet står åben for alle inden
for det område, hvori selskabet arbejder, og at vandforsyningsselskabets indtægter, bortset fra
normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge selskabets vedtægter kun kan an-
vendes til selskabets formål.
Hvis vandselskabet f.eks. opsætter et solcelleanlæg eller en vindmølle og modtager indtægt
for salg af el til nettet, vil hele vandselskabets indtægt blive skattepligtig, jf.
SKM2015.178.SR.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at skattepligten for elproducerende anlæg begrænses til skattepligtige selskaber
m.v., der ejer elproducerende anlæg med en samlet kapacitet på over 25 kW. Den foreslåede
bundgrænse svarer til den kapacitetsgrænse, der gælder for en husstandsvindmølle, jf. § 41 i
lov om fremme af vedvarende energi. Grænsen gælder for alle former for elektricitetsprodu-
cerende anlæg. Der sondres således ikke imellem traditionelle elproducerende anlæg og an-
læg, der producerer el ved hjælp af vedvarende energi. Hvis en forening m.v. har flere elpro-
ducerende anlæg f.eks. en vindmølle og et solcelleanlæg, lægges kapaciteten af disse anlæg
sammen for at afgøre, om kapaciteten for elproduktionen er over 25 kW.
Ændringen betyder, at selskaber og foreninger m.v., der driver elproducerende anlæg med en
samlet kapacitet på 25 kW eller derunder, alene er skattepligtige af indtægter ved salg af elek-
tricitet til nettet.. Elektricitet, der ikke leveres til elektricitetsnettet, men som direkte anvendes
af foreningen, indgår ikke ved opgørelsen af de skattepligtige indtægter. Den skattepligtige
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 17 -
indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.
En forening m.v., der driver et elproducerende anlæg med en kapacitet på 25 kW eller derun-
der, vil i de fleste tilfælde blive skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. For at
sikre, at indtægter ved salg af elektricitet og varme til nettet fortsat er skattepligtig, foreslås, at
indkomst ved salg af elektricitet og varme altid skal anses for at være indkomst ved er-
hvervsmæssig virksomhed, der vil være skattepligtig. Derved sikres, at en forening m.v. kan
blive skattepligtig af indtægter ved elproduktion, uden at skattefritagne foreningsindtægter
som f.eks. kontingentindtægter derved også blive skattepligtige.
Foreningen kan allerede efter de gældende regler undgå beskatning af hele foreningens ind-
komst ved at udskille produktionen af elektricitet i et datterselskab. For mindre elproduceren-
de husstandsanlæg, der f.eks. har til formål at bidrage til elforsyningen af et klubhus, skønnes
det dog ikke rimeligt, at der skal oprettes et datterselskab, for at foreningen kan undgå beskat-
ning af kontingentindtægter m.v.
For en havn, en lufthavn eller et fjernvarmeværk, der har produktion af elektricitet med en
installeret effekt på 25 kW eller derunder, foreslås på tilsvarende vis, at indtægt herved ikke
vil medføre, at havnens, lufthavnens eller fjernvarmeværkets skattefritagne indtægter bliver
skattepligtige. Derved bliver det ikke nødvendigt for en havn m.v., der opfører et mindre, el-
producerende anlæg, at oprette et datterselskab, hvori den elproducerende enhed indgår, for at
undgå beskatning af indtægter ved havnevirksomhed m.v. Indtægt ved produktion af elektrici-
tet og varme vil dog fortsat være skattepligtig. Elektricitet, der ikke leveres til elektricitetsnet-
tet, men som direkte anvendes af havnen m.v., indgår ikke ved opgørelsen af de skattepligtige
indtægter. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.
For mindre vandforsyningsselskaber m.v., der er skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 4 a, og som har aktiviteter i form af produktion af elektricitet eller produktion af varme,
foreslås, at indtægt herved ikke skal medføre, at vandforsyningsselskabet m.v.’s øvrige skatte-
fritagne indtægter bliver skattepligtige. Da det alene er mindre vandforsyningsselskaber, der
er omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, er det valgt ikke at sæt-
te nogen kapacitetsgrænse ind i bestemmelsen, ligesom der heller ikke foreslås mulighed for
at bevare skattefriheden ved udskillelsen af elaktiviteteten i et selvstændigt datterselskab.
Elektricitet, der ikke leveres til elektricitetsnettet, men som direkte anvendes af foreningen,
indgår ikke ved opgørelsen af de skattepligtige indtægter. Den skattepligtige indkomst opgø-
res efter skattelovgivningens almindelige regler.
Det foreslås desuden, at gasværker udgår af skattefrihedsbestemmelsen. Bestemmelsen an-
vendes ikke længere. Et gasværk er en fabrik, der producerer bygas. Gassen blev produceret
ved at opvarme kul. Der bruges ikke længere kulproduceret bygas i Danmark. Den traditionel-
le bygas er blevet erstattes af naturgas, der ikke forarbejdes på gasværker. Det sidste traditio-
nelle gasværk i Danmark blev lukket i København i 2007. Der findes gasværker, der omdan-
ner naturgas til bygas, men disse værker anvender ikke skattefrihedsbestemmelsen.
3.4. Nedsættelse af indkomstbeskatningen af udbytter til visse udenlandske selskaber
3.4.1. Gældende ret
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt., er indkomstskatten på 27 pct. vedr. udbytter og
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 18 -
visse afståelsessummer, der modtages af begrænset skattepligtige udenlandske selskaber, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. De omfattede afståelsessummer er de afståelsessum-
mer, der behandles ligesom udbytter, dvs. afståelsessummer ved salg til udstedende selskab
m.v. efter ligningslovens § 16 B.
Indkomstskatten nedsættes dog til 15 pct., hvis det udenlandske selskab er hjemmehørende i
et land, hvor den kompetente myndighed skal udveksle skatteoplysninger med de danske skat-
temyndigheder og ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udloddende danske selskab.
Hvis det udenlandske selskab er hjemmehørende uden for EU og sammen med koncernfor-
bundne selskaber ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, nedsættes indkomstskatten ikke. Ind-
komstskatten kan endvidere blive nedsat som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og det land, hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende.
Indkomstbeskatningen af udbyttebetalingen bortfalder, hvis det udbyttemodtagende selskab er
et udenlandsk moderselskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbytteudloddende
danske datterselskab, og beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-
/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skattepligten omfat-
ter endvidere ikke udbytter af koncernselskabsaktier, der ikke er datterselskabsaktier, når det
udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS,
og udbytteudlodningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i moder-
/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat,
hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
Selskaber, der er hjemmehørende i EU/EØS og ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i et dansk
selskab, kan blive beskattet med 27 pct. af udbytter fra det danske selskab. Det vil være til-
fældet, hvis beskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-
/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat
som følge af, at det umiddelbart udbyttemodtagende selskab ikke er den retmæssige ejer af
udbyttebetalingen. Det umiddelbart udbyttemodtagende selskab, som anses for at være det
selskab, der er skattepligtig af udbyttebetalingen, vil kunne påberåbe sig bestemmelserne om
etableringsfriheden i EU-retten. Det vurderes, at det er uproportionalt i forhold til EU-retten i
dette tilfælde at beskatte udbyttebetalingen med en sats, der er højere end selskabsskattesat-
sen.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at indkomstskatten for udbytter og afståelsessummer, der behandles som udbyt-
ter, omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, nedsættes fra 27 pct. til 22 pct. af det
samlede beløb.
Principielt kunne indkomstbeskatningen på 27 pct. opretholdes i forhold til selskaber, der er
hjemmehørende uden for EU, hvor satsen ikke skal nedsættes eller frafaldes efter en dobbelt-
beskatningsoverenskomst. I praksis vil disse investorer imidlertid kunne opnå en indkomstbe-
skatning på 22 pct. ved at kanalisere investeringerne gennem et selskab i EU. Det foreslås
derfor, at satsnedsættelsen gøres generel.
Indkomstskatteprocenten for de udenlandske selskaber vil herefter svare til selskabsskattesat-
sen for danske selskaber, som er på 22 pct. fra og med indkomståret 2016. Ved lov nr. 202 af
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 19 -
27. februar 2015 blev indkomstskattesatsen tilsvarende nedsat for rente- og royaltybetalinger,
således at den svarer til selskabsskattesatsen.
3.5. Ophævelse af lov om investeringsfonds
3.5.1. Gældende ret
Lov om investeringsfonds blev indført i 1957. Henlæggelser til investeringsfonds kunne første
gang foretages med fradragsret for det indkomstår, der sluttede den 31. december 1957 eller
var løbende pr. denne dato.
Oprindeligt kunne selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. henlægge op til 20 pct. af
overskuddet før renter m.v. til investeringsfonds. I 1975 blev henlæggelsessatsen sat op fra 20
pct. til 25 pct. af overskuddet før renter m.v. Henlæggelsen skulle bruges til forlods afskriv-
ninger på nyanskaffede afskrivningsberettigede aktiver, og medførte, at det fremtidige af-
skrivningsgrundlag blev formindsket eller bortfaldt. Der måtte højst gå 12 år fra henlæggelsen
til anvendelsen. Fra 1983 blev perioden dog sat ned til 6 år. Samtidig bortfaldt adgangen til
henlæggelser for pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Fra 1990 blev adgangen til at fore-
tage henlæggelser til investeringsfonds afskaffet for selskaber m.v. For henlæggelser foretaget
af selskaber m.v. i tidligere indkomstår fandt lov om investeringsfonds dog fortsat anvendel-
se.
Ved en ændring af lov om investeringsfonds i 1993 blev muligheden for henlæggelser til in-
vesteringsfonds sat ned til 20 pct. af overskuddet før renter m.v. for indkomståret 1995, til 15
pct. for indkomståret 1996, til 10 pct. for indkomståret 1997 og til 0 pct. for indkomståret
1998 og senere år. Der har således ikke kunnet henlægges til investeringsfonds siden udgan-
gen af indkomståret 1997.
Der kunne fradrages henlæggelser til investeringsfonds ved opgørelsen af den skattepligtiges
indkomst for det indkomstår, der var foretaget henlæggelser for (henlæggelsesåret). Den skat-
tepligtige skulle indsætte et beløb lig med den foretagne henlæggelse på en særlig investe-
ringsfondskonto i et pengeinstitut. For en skattepligtig, der skulle føre regnskab efter bogfø-
ringsloven eller skattekontrolloven, eller som uden at have pligt til det førte et regnskab, der
blev vedlagt selvangivelsen, skulle indskuddet på investeringsfondskonto dog kun udgøre 70
pct. af henlæggelsen til investeringsfond. Det beløb, der var indsat på en investeringsfonds-
konto, sikrede skattekravene og kunne ikke hæves, før skatten var betalt.
En henlæggelse til investeringsfond skal efter den gældende udformning af lov om investe-
ringsfonds være anvendt inden 6 år efter udløbet af henlæggelsesåret. Denne frist kan efter
anmodning i det enkelte tilfælde forlænges af SKAT, når den pågældende dokumenterer, at
det skyldes udefrakommende omstændigheder, at anvendelsen ikke har fundet sted inden fri-
stens udløb.
Hvis en foretagen henlæggelse ikke eller ikke fuldt ud er benyttet inden udløbet af 6 års-
fristen, medregnes det ikke anvendte henlæggelsesbeløb ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for henlæggelsesåret med tillæg af 3 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets udløb og
indtil fristens udløb. Til og med indkomståret 2001 udgjorde tillægget dog 5 pct.
Alt i alt indebærer gældende ret, at en henlæggelse foretaget i indkomståret 1997, som var det
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 20 -
sidste år med mulighed for at henlægge til investeringsfonds, skulle være anvendt senest ved
udgangen af indkomståret 2003, medmindre der er givet dispensation fra 6 års-fristen. Det
beløb, som blev henlagt i indkomståret 1997, medregnedes ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst for indkomståret 2003 med et tillæg på 5 pct. for hvert af indkomstårene 1998,
1999, 2000 og 2001 og 3 pct. for hvert af indkomstårene 2002 og 2003, hvis beløbet ikke var
anvendt senest ved udgangen af 2003, og hvis der ikke var givet dispensation fra 6 års-fristen.
I princippet burde der således ikke stå flere beløb på investeringsfondskonti i dag. I dag står
der imidlertid ca. �½ mio. kr. på investeringsfondskonti, hvor ejeren ikke kan identificeres. Der
er flere mulige forklaringer på, hvorfor en konto ikke har en ejer, der kan identificeres. Det
kan f.eks. skyldes, at kontoens ejer kan have undladt at oplyse fyldestgørende identifikation,
da kontoen blev oprettet. Det kan f.eks. også skyldes, at kontohaveren er flyttet fra Danmark
uden at have registreret flytningen korrekt.
3.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at lov om investeringsfonds ophæves, da investeringsfondsordningen er udfaset.
Der findes som nævnt i dag indestående på investeringsfondskonti for ca. �½ mio. kr., hvor
SKAT ikke har kendskab til kontohavers identitet. Hvis en kontohaver ikke melder sig, tilfal-
der indeståendet statskassen. I forbindelse med ophævelsen vil SKAT følge reglerne i skatte-
kontrolloven for, hvorledes der skal forholdes i forhold til indestående på sådanne konti.
Efter skattekontrollovens § 8 J, stk. 5, kan SKAT bestemme, at der i 6 måneder efter et af
SKAT fastsat tidspunkt ikke må foretages dispositioner over konti, hvis indehavers identitet
kontoføreren ikke har sikker viden om, før indehaveren har identificeret sig over for SKAT.
Konti, hvis indehaver ikke har kunnet identificeres, kan efter SKATs nærmere bestemmelse
spærres i et antal år og derefter efter forudgående offentlig varsling i Statstidende med 12 må-
neders frist inddrages til fordel for statskassen, hvis der ikke er kommet nogen berettiget ind-
sigelse imod det inden fristens udløb. SKAT kan dog under særlige omstændigheder undlade
sådan inddragelse eller yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.
Hvis kontohaveren kan identificeres, vil det indestående beløb blive udbetalt skattefrit, da det
efter forældelseslovens regler ikke længere er muligt at efterbeskatte investeringsfondshen-
læggelser.
3.6. Teknisk justering af indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
3.6.1. Gældende ret
Virksomhedsskattelovens regler kan anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende. Det vil sige
personer, der driver virksomhed i personligt regi.
Reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse indebærer, at den selvstændigt erhvervsdriven-
de anses for at have overført et beløb fra virksomheds- til privatøkonomien. Beløbet opgøres
til det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse på det
tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Det opgjorte beløb anses for overført uden om hæveræk-
kefølgen og kommer til beskatning i den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst.
Beløbet er arbejdsmarkedsbidragspligtigt. Herved sker der reelt en særskilt beskatning af en
sikkerhedsstillelse.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 21 -
I forhold til f.eks. en kassekredit følger det af forarbejderne til lov nr. 992 af 16. september
2014, at der først er stillet sikkerhed, når der trækkes på kassekreditten. Det er først på tids-
punktet for et træk på en kassekredit, at der er etableret privat gæld, og derved stillet sikker-
hed for privat gæld. Det vil sige, at den selvstændige ikke bliver beskattet af selve træknings-
retten.
Samlet set betyder ovenstående, at selvstændigt erhvervsdrivende, der har en kassekredit, be-
skattes af hvert eneste træk på en kassekredit fra og med den 11. juni 2014, hvis virksomhe-
dens aktiver er stillet til sikkerhed herfor. Det er uden betydning, om en kassekredit er opret-
tet, og der er stillet sikkerhed herfor, før den 11. juni 2014. Beskatningen er dog maksimeret
til sikkerhedsstillelsens størrelse, hvilket vil sige, at beskatningen ikke kan overstiger værdien
af de aktiver, der er stillet til sikkerhed.
I forlængelse af ovenstående bemærkes det endvidere, at det fremgik af lovforslaget (L 200),
der blev fremsat den 11. juni 2014, at beløbet i den dengang foreslåede regel om beskatning
ved sikkerhedsstillelse skulle opgøres på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse. Ved et
ændringsforslag, der blev oversendt den 8. september 2014 til Folketingets Skatteudvalg, blev
den foreslåede regel foreslået ændret, således at beløbet skulle opgøres til det laveste af enten
gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse,
jf. beskrivelsen ovenfor.
Ændringen af
den foreslåede regel havde efter ændringsforslaget virkning tilbage fra lovforslagets fremsæt-
telse.
3.6.2. Lovforslaget
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en ny overgangsregel til lov nr. 992 af 16. sep-
tember 2014.
Det foreslås, at de selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at opgøre beløbet, der beskattes
efter reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse, på baggrund af sikkerhedsstillelsens stør-
relse i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014.
Den foreslåede overgangsregel betyder, at beskatningen af en sikkerhedsstillelse kan ske på
baggrund af værdien af den stillede sikkerhed. Det vil sige, at størrelsen af gælden, der er stil-
let sikkerhed for, er uden betydning.
En konsekvens af den foreslåede overgangsregel i forhold til f.eks. en kassekredit er, at de
særlige betragtninger i forarbejderne til lov nr. 992 af 16. september 2014,
jf. afsnit 3.6.1
ovenfor,
omkring kassekreditter ikke længere finder anvendelse, hvis den foreslåede over-
gangsregel tilvælges. Det vil sige, at beskatningen ved sikkerhedsstillelse sker på tidspunktet
for selve sikkerhedsstillelsen. Det er derfor uden betydning, hvor meget der er trukket eller
senere bliver trukket på kassekreditten. De enkelte træk på kassekreditten er derfor ikke læn-
gere forbundet med skattemæssige konsekvenser, da beskatningen sker på tidspunktet for sel-
ve sikkerhedsstillelsen og på baggrund af værdien af den stillede sikkerhed.
Endvidere får ovenstående den konsekvens i forhold til f.eks. en kassekredit, som der er stillet
sikkerhed for senest den 10. juni 2014, at træk på denne ikke længere er forbundet med skat-
temæssige konsekvenser, hvis den foreslåede overgangsregel anvendes. Det er kun sikker-
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 22 -
hedsstillelse, der er foretaget fra og med den 11. juni 2014, som beskattes efter reglen om be-
skatning ved sikkerhedsstillelse. Det vil sige, at den foreslåede overgangsregel indebærer, at
et træk på en kassekredit i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september
2014 ikke længere beskattes som en sikkerhedsstillelse,
jf. afsnit 3.6.1 ovenfor.
Den foreslåede overgangsregel sikrer derved, at selvstændigt erhvervsdrivende, der har dispo-
neret i henhold til det lovforslag, som blev fremsat den 11. juni 2014, kan blive stillet i over-
ensstemmelse hermed,
jf. det ovenfor anførte.
Det foreslås i tilknytning til ændringen, at der til og med den 30. juni 2017 gives mulighed for
at foretage omvalg af selvangivne oplysninger for indkomstår, hvori perioden fra og med den
11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 indgik, fordi en beskattet sikkerhedsstillelse
reelt gøres skattefri, hvis overgangsreglen anvendes.
De selvstændigt erhvervsdrivendes adgang til i øvrigt at foretage omvalg af selvangivne op-
lysninger efter skatteforvaltningslovens regler om selvangivelsesomvalg begrænses ikke.
Herudover foreslås det også, at reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse tydeliggøres, så
det klart fremgår, hvorledes det opgjorte beløb skal medregnes ved opgørelsen af den selv-
stændiges skattepligtige indkomst. Retsvirkningen af den gældende bestemmelse i virksom-
hedsskatteloven er allerede, at beløbet anses for overført til den skattepligtige og anses for
hævet af den skattepligtige uden om den almindelige hæverækkefølge.
Anvender den selvstændige virksomhedsordningen, og stiller denne virksomhedens aktiver til
sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, skal den selvstændige ved opgørelse af sin
personlige indkomst medregne det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerheds-
stillelsens størrelse. Med den foreslåede ændring fremgår det således af reglen, at det opgjorte
beløb medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, når beløbet anses for overført
efter reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse, og at beløbet dermed anses for overført
uden om hæverækkefølgen.
Endelig foreslås det, at der foretages en ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven med henblik
på at sikre, at beløb omfattet af reglen om beskatning ved sikkerhedsstillelse for privat gæld
fortsat indgår i grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag, når reglen tydeliggøres.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en række justeringer af erhvervsbeskatningen og tilpasninger i for-
hold til EU-retten mv. Lovforslagets samlede provenuvirkning for det offentlige er opsumme-
ret i tabel 4.1, og de enkelte elementer uddybes i følgende afsnit.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
1551969_0023.png
- 23 -
Tabel 4.1. Samlede provenumæssige konsekvenser af lovforslaget
Varig
virkning
Mio. kr. (2016-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd
Provenuvirkning for kommunerne
-80
-65
-65
2016
-105
-85
-85
0
2017
-100
-80
-80
0
2018
-95
-80
-80
0
2019
-95
-75
-75
-10
2020
-90
-75
-75
-10
2021
-90
-75
-75
-10
Finans-
årsvirk-
ning
2016
-105
For kommunerne vil forslaget om genbeskatning af underskud og beskatning af gevinster og
udbytter fra datterselskaber medføre en mindre reduktion i kommunernes provenu fra sel-
skabsskatten fra og med 2019.
4.1 Genbeskatning af underskud
Med forslaget bortfalder genbeskatningen af de resterende underskud i et udenlandsk fast
driftssted fra før omlægningen af sambeskatningsreglerne i 2005 i visse situationer. Disse
underskud skønnes med usikkerhed til ca. 500 mio. kr., der uden ophævelsen af reglen grad-
vist ville være kommet til beskatning over de kommende år.
Det skønnes med usikkerhed, at ophævelsen af overgangsreglen vil medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 25 mio. kr. i 2016,
jf. tabel 4.2.
Herefter aftager mindreprovenuet grad-
vist over de næstkommende år og vil gå i nul efter en kortere årrække. Ophævelsen er ikke
forbundet med et nævneværdigt varigt mindreprovenu.
Tabel 4.2. Provenumæssige konsekvenser vedr. genbeskatning af underskud
Varig
virkning
Mio. kr. (2016-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd
Anm.:
Kilde:
0
0
0
2016
-25
-20
-20
2017
-20
-15
-15
2018
-15
-10
-10
2019
-15
-10
-10
2020
-10
-10
-10
2021
-10
-5
-5
Finans-
årsvirk-
ning
2016
-25
Det er lagt til grund, at 1/4 af den resterende beholdning af uudnyttede underskud ville være kommet til genbeskatning årligt. Det umiddelba-
re mindreprovenu i 2016 kan således opgøres til 500*(1/4) *0,22=ca. 25 mio. kr.
Skatteministeriets beregninger.
Lempelsen har karakter af en overførsel til de berørte virksomheder, som øger værdien af sel-
skaberne svarende til nutidsværdien af overførslen. Den øgede værdi af selskaberne tilfalder i
sidste ende ejerne af virksomhederne i form af øgede udbytter og avancer. Tilbageløbet udgø-
res derfor af beskatningen af det øgede afkast til ejerne samt moms og afgifter af det margina-
le årlige merforbrug, der vil være som følge af stigningen i husholdningernes formue.
Idet lempelsen er bagudrettet vil virksomhedernes dispositioner fremadrettet ikke være påvir-
ket heraf – dvs. adfærden forventes at være uændret.
4.2 Beskatning af gevinster og udbytter fra datterselskaber
Med forslaget udvides skattefriheden for danske investeringer i udenlandske selskaber, der er
hjemmehørende uden for EU i et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
1551969_0024.png
- 24 -
Danmark, så denne indtræder ved ejerskab på mindst 10 pct. af aktiekapitalen (og ikke ved
mindst 50 pct. som i dag).
Forslaget vil i et vist omfang reducere selskabsskattebasen. Udbytter og avancer fra danske
selskabers investeringer i lande uden for EU, som der ikke er indgået en dobbeltbeskatnings-
aftale med, udgår således fra selskabsskattegrundlaget.
Med udgangspunkt i Nationalbankens opgørelse over danske virksomheders udenlandske
investeringer skønnes det med stor usikkerhed, at det årige afkast, der med forslaget fritages
fra beskatning udgør ca. 250 mio. kr. årligt. På baggrund heraf skønnes det årlige umiddelbare
mindreprovenu ved en selskabsskattesats på 22 pct. at udgøre ca. 55 mio. kr. årligt
(=0,22*250),
jf. tabel 4.3.
Tabel 4.3. Provenumæssige konsekvenser vedr. beskatning af gevinster og udbytter fra datterselskaber
Varig
virkning
Mio. kr. (2016-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd
Anm.:
-55
-40
-40
2016
-55
-40
-40
2017
-55
-40
-40
2018
-55
-40
-40
2019
-55
-40
-40
2020
-55
-40
-40
2021
-55
-40
-40
Finans-
årsvirk-
ning
2016
-55
Kilde:
Den samlede beholdning af danske virksomheders direkte investeringer i lande uden for EU og uden DBO udgør ca. 50 mia. kr., hvoraf
skønsmæssigt 10 pct. består af ejerandele mellem 10 pct. og 50 pct. Ved en normal forrentning på 5 pct. kan det årlige afkast opgøres til 250
mio. kr. årligt.
Skatteministeriets beregninger.
Lempelsen vil øge danske selskabers udbytter og avancer opgjort efter skat fra investeringer i
lande udenfor EU og uden DBO. Det vil øge afkastet til ejerne af virksomheden. Tilbageløbet
består af beskatningen af dette afkast samt moms og afgifter af det marginale årlige merfor-
brug som følge af stigningen i danske husholdningernes disponible indkomster.
Principielt kan det ikke afvises, at lempelsen vil indebære en mindre stigning i danske selska-
bers direkte investeringer i de berørte lande. Det er dog ikke vurderingen, at der vil være tale
om væsentlige adfærdsvirkninger.
4.3 Kildeskatter på udbytter for begrænset skattepligtige selskaber
Med forslaget nedsættes kildeskatten på udbytter for begrænset skattepligtige selskaber fra 27
pct. til 22 pct. for selskaber, der er hjemmehørende uden for EU og som ikke er beskyttet af
en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Der foreligger ikke oplysninger om omfanget af de begrænset skattepligtige udbytter. Hvis
det lægges til grund, at disse udbyttebetalinger eksempelvis i gennemsnit udgør �½ mia. kr.
årligt, vil en satsnedsættelse på 5 pct.-point medføre et umiddelbart mindreprovenu på 25 mio.
kr. årligt (=0,05*500),
jf. tabel 4.4.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
1551969_0025.png
- 25 -
Tabel 4.4. Provenumæssige konsekvenser vedr. kildeskatter på udbytter for begrænset skattepligtige selskaber
Finans-
Varig
årsvirk-
virkning
ning
Mio. kr. (2016-niveau)
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2016
Umiddelbart mindreprovenu
-25
-25
-25
-25
-25
-25
-25
-25
Mindreprovenu efter tilbageløb
-25
-25
-25
-25
-25
-25
-25
Mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd
-25
-25
-25
-25
-25
-25
-25
Kilde:
Skatteministeriets beregninger.
Beregningsteknisk er det lagt til grund, at andelen af eventuelle danske ejere af de berørte
udenlandske selskaber ikke er nævneværdig. Det indebærer, at der ikke vil være noget tilba-
geløb i form af fx indkomstskat, moms og afgifter, da det er udenlandske (og ikke danske)
stater og husholdningers indkomst og forbrugsmuligheder, der påvirkes af initiativet.
Initiativet vurderes ikke, at være forbundet med nævneværdige adfærdsvirkninger. Det skal
ses i lyset af, at lempelsen vil have karakter af en overførsel fra den danske statskasse til enten
en udenlandsk statskasse eller ejerne af de berørte udenlandske selskaber.
4.4 Lovforslagets øvrige elementer
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konse-
kvenser for det offentlige.
Forslaget om at tillade foreninger m.v. at have en begrænset indkomst ved salg af el vil mu-
liggøre at disse kan investere i mindre elproducerende anlæg, uden at de bliver skattepligtige
af øvrige indtægter f.eks. medlemskontingenter. Omfanget af foreninger m.v., der i dag sælger
el til nettet, vurderes at være yderst begrænset, hvorfor forslaget ikke vurderes at have nævne-
værdige konsekvenser.
For så vidt angår forslaget om ophævelsen af lov om investeringsfonds, vil indestående på ca.
�½ mio. kr., hvor kontohaver ikke har kunnet identificeres, efter de gældende regler tilfalde
staten. I det omfang, kontohaverne giver sig til kende, vil indestående blive udbetalt skattefrit,
da det efter reglerne i forældelsesloven ikke længere er muligt at efterbeskatte henlæggelser.
Der er tale om en engangsindtægt på højst ca. �½ mio. kr. Forslaget har derfor ikke nævnevær-
dige økonomiske konsekvenser.
Den foreslåede overgangsregel til virksomhedsskattelovens regel om beskatning ved sikkerheds-
stillelse og den foreslåede ændring vedrørende tydeliggørelse af reglen om beskatning ved sikker-
hedsstillelse skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser i forhold til det tilsigtede med lov
nr. 992 af 16. september 2014 om indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at ophævelsen af lov om investeringsfonds vil medføre en engangsudgift for
SKAT til systemtilretning på 200.000 kr. Herudover vurderes, at forslaget om, at foreninger
m.v. får mulighed for at få skattepligtige indtægter ved salg af el, uden at de anses for at drive
elvirksomhed, vil medføre brug af 2 årsværk i de første 2–3 år og 1 årsværk på længere sigt.
Den systemmæssige tilretning i forbindelse med justering af genbeskatningsreglerne skønnes
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 26 -
at ligge i størrelsesordenen 100.000 kr.
De øvrige foreslåede ændringer skønnes ikke at indebære væsentlige administrative konsekvenser
for det offentlige.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Med forslaget fortages forskellige tilpasninger til EU-retten, der i et vist omfang vil reducere
beskatningen af erhvervslivet.
Endvidere får foreninger m.v. mulighed for at investere i mindre, elektricitetsproducerende
anlæg uden herved at blive skattepligtige af medlemsgebyrer m.v.
Endelig vurderes den foreslåede overgangsregel til virksomhedsskattelovens regel om beskatning
ved sikkerhedsstillelse ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, hverken i form af
omstillingsomkostninger eller løbende øvrige efterlevelsesomkostninger, da rammebetingelserne
for anvendelse af virksomhedsordningen ikke påvirkes.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der er ikke holdepunkter for at skønne over, hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende der
vil anvende den foreslåede overgangsregel til virksomhedsskattelovens regel om beskatning
ved sikkerhedsstillelse, og som vil give meddelelse til SKAT om, at de ønsker at foretage
omvalg af selvangivne oplysninger.
Såfremt selvstændigt erhvervsdrivende måtte benytte sig af den foreslåede mulighed for om-
valg, kan det for den enkelte være forbundet med en mindre administrativ omstillingsbyrde i
form af udfærdigelse af selvangivelse m.v. Det er vurderingen, at de samlede administrative
omstillingsbyrder for erhvervslivet i forbindelse hermed ikke overstiger 4 mio. kr. på sam-
fundsplan, uden at det er muligt at kvantificere størrelsen heraf yderligere.
De øvrige foreslåede ændringer skønnes ikke at indebære væsentlige administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
10. 1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning af udenlandske underskud
fra før 2005 i faste driftssteder
EU-Domstolen har i dom af 17. juli 2014 (C-48/13) fastslået, at artikel 49 og 54 om etable-
ringsfrihed i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) er til hinder for de
tidligere danske regler i ligningslovens § 33 D, stk. 5. Efter denne regel skulle der i tilfælde af
et dansk selskabs afhændelse af et fast driftssted beliggende i et andet EU-land til et koncern-
forbundet udenlandsk selskab ske genbeskatning af tidligere fratrukne underskud, der ikke er
modsvaret af efterfølgende overskud i det faste driftssted. I samme dom fastslås det, at artikel
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 27 -
31 og 34 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS) fører til samme resul-
tat, hvis det faste driftssted er beliggende i et andet EØS-land.
Traktatens bestemmelser om etableringsfrihed indebærer adgang for selskaber i et EU-land til
at etablere sig i et andet medlemsland på de vilkår, som gælder for dette andet lands egne sel-
skaber. Selv om bestemmelserne skal sikre national behandling i etableringslandet, er de sam-
tidig til hinder for, at oprindelseslandet lægger hindringer i vejen for, at dets selskaber etable-
rer sig i et andet medlemsland, f.eks. gennem et fast driftssted.
Danmark må således ikke lægge hindringer i vejen for, at et dansk selskab etablerer et fast
driftssted i et andet medlemsland. En hindring kan kun være tilladt, hvis den vedrører situati-
oner, som ikke er objektivt sammenlignelige, eller er begrundet i et tvingende alment hensyn.
Hvis hindringen er begrundet i et tvingende alment hensyn, skal hindringen være proportional
i forhold til målet.
EU-Domstolen fastslog i dommens præmis 24, at der i princippet ikke forelå objektivt sam-
menlignelige situationer for danske faste driftssteder henholdsvis faste driftssteder i andre
EU- og EØS-lande. Danmark havde imidlertid ved at udstrække sin beskatningskompetence
til overskud i faste driftssteder i andre EU- og EØS-lande ligestillet disse med danske faste
driftssteder for så vidt angår fradrag for underskud.
EU-Domstolen anerkendte herefter, at den danske genbeskatningsregel var begrundet i et
tvingende alment hensyn, nemlig forebyggelse af skatteunddragelse og sikring af en afbalan-
ceret fordeling af beskatningsretten.
Ligningslovens § 33 D, stk. 5, gik imidlertid ud over, hvad der var nødvendigt for at nå det
nævnte mål. EU-Domstolen vurderede, at målet i tilstrækkeligt omfang ville kunne være vare-
taget ved at beskatte de overskud, som var opnået i det faste driftssted inden afhændelsen,
herunder overskuddene hidrørende fra gevinster opnået i forbindelse med afhændelsen.
Dommen vedrørte en omstrukturering i 2000. Ligningslovens § 33 D, stk. 5, er efterfølgende
blevet ophævet, men den er videreført uændret i en overgangsbestemmelse fra 2005 (§ 15,
stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005) om genbeskatning af tidligere fratrukne underskud i faste
driftssteder, der ikke blev omfattet af international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens §
31 A. Dommen nødvendiggør derfor, at overgangsbestemmelsen ændres, således at den brin-
ges i overensstemmelse med EU-retten.
Dommen vedrører alene den situation, hvor det faste driftssted beliggende i et EU- eller EØS-
land blev afhændet til et koncernforbundet selskab. Ligningslovens § 33 D, stk. 5, fandt imid-
lertid tillige anvendelse, hvis det danske selskab med et fast driftssted i et EU- eller EØS-land
flyttede ledelsens sæde til udlandet. Det vurderes, at de to situationer skal behandles ens i
forhold til bestemmelserne om etableringsfrihed.
SKAT har den 10. juli 2015 udsendt et styresignal om genoptagelse af genbeskatning af uden-
landske filialer efter den dagældende ligningslovens § 33 D, stk. 5, og genbeskatning efter §
15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 under henvisning til den tidligere ligningslovs § 33 D,
stk. 5 (SKM2015.505.SKAT).
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 28 -
10.2. Justering af definitionen af datterselskabsaktier
Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at den skattemæssige behandling af udbytte kan
henhøre under TEUF artikel 49 om etableringsfrihed og TEUF artikel 63 om de frie kapital-
bevægelser. Ved afgørelsen af spørgsmålet, om en national lovgivning henhører under den
ene eller den anden bestemmelse om fri bevægelighed, er det nødvendigt at inddrage formålet
med den pågældende lovgivning.
Spørgsmålet om, hvilken bestemmelse der finder anvendelse, er særligt relevant i forholdet til
lande uden for EU og EØS. Bestemmelserne om kapitalens frie bevægelighed finder nemlig
anvendelse både i forhold til andre EU-lande og i forhold til tredjelande, mens bestemmelser-
ne om etableringsfrihed alene finder anvendelse i forhold til andre EU- og EØS-lande.
En national lovgivning, der kun finder anvendelse på kapitalandele, der giver mulighed for at
udøve en klar indflydelse på beslutningerne i et selskab og træffe afgørelse om dets drift, hen-
hører under den frie etableringsret. Bestemmelserne om etableringsfrihed finder ikke anven-
delse på national lovgivning vedrørende den skattemæssige behandling af udbytter, der hidrø-
rer fra et tredjeland.
Nationale bestemmelser, der finder anvendelse på kapitalandele i et selskab uden for EU er-
hvervet med det ene formål at investere uden at ville opnå indflydelse på virksomhedens drift
og kontrollen med den, skal derimod alene vurderes på baggrund af de frie kapitalbevægelser.
EU-Domstolen har i en dom af 11. september 2014 (C-47/12) fastslået, at en tærskel på 10
pct. ejerskab i det udloddende selskab, der har hjemsted i et tredjeland, ikke i sig selv medfø-
rer, at den relevante nationale lovbestemmelse kun finder anvendelse på kapitalandele, der
giver mulighed for at udøve en klar indflydelse på beslutningerne i et selskab og træffe afgø-
relse om dets drift.
Det fremgår endvidere af dommen, at et selskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, kan
påberåbe sig bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser med henblik på at anfægte natio-
nal lovgivnings lovlighed, uanset hvor stor en kapitalandel selskabet konkret besidder i det
udbytteudloddende selskab, der har hjemsted i et tredjeland.
I de gældende danske bestemmelser om beskatningen af afkast fra danske selskabers aktiebe-
siddelser i selskaber, der er hjemmehørende uden for EU (og uden for lande, der har en dob-
beltbeskatningsoverenskomst med Danmark), anvendes en tærskel på ejerskab af mindst 10
pct. af aktiekapitalen i det selskab, der ejes aktier i.
Hvis et dansk selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i et selskab, der er hjemmehørende
i et land, hvor beskatningen af udbytteudlodninger ikke skal frafaldes eller nedsættes efter
moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, vil
afkastet (avancer, tab og udbytter) være skattepligtig indkomst for det danske selskab. Dette
gælder dog ikke, hvis det udenlandske selskab er koncernforbundet med det danske selskab,
således at det ville kunne indgå i en international sambeskatning af efter selskabsskattelovens
§ 31 A. Hvis et dansk selskab derimod ejer mindst 10 pct. af et andet dansk selskab, vil afka-
stet altid være skattefrit.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 29 -
Denne forskelsbehandling af sammenlignelige situationer ses ikke at kunne begrundes med
tvingende almene hensyn. Det vurderes derfor, at lovgivningen skal justeres i lyset af EU-
Domstolens dom.
10.3. Nedsættelse af indkomstbeskatningen af udbytter til visse udenlandske selskaber
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt., er indkomstskatten på udbytter og visse afståel-
sessummer, der modtages af begrænset skattepligtige udenlandske selskaber, jf. selskabsskat-
telovens § 2, stk. 1, litra c, på 27 pct. Indkomstbeskatningen af udbyttebetalingen bortfalder,
hvis det udbyttemodtagende selskab er et udenlandsk moderselskab, der ejer mindst 10 pct. af
aktiekapitalen i det udbytteudloddende danske datterselskab, og beskatningen skal frafaldes
eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverens-
komst.
Udenlandske moderselskaber, der er hjemmehørende uden for EU/EØS i et land, der ikke har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, beskattes således med 27 pct. af udbytte-
udlodninger fra danske selskaber. Det vurderes, at bestemmelserne om kapitalens frie bevæ-
gelighed ikke finder anvendelse i disse situationer, idet der er tale om direkte investeringer
ind i Danmark og dermed et spørgsmål om adgangen til at etablere sig i det indre marked. Det
bemærkes i den forbindelse, at den retspraksis fra EU-Domstolen om afgrænsningen mellem
kapitalens frie bevægelighed og etableringsfriheden, der er omtalt ovenfor under pkt. 10.2,
udelukkende vedrører situationer, hvor selskaber, der er hjemmehørende i EU, investerer i
tredjelande.
Beskatningen på 27 pct. af udbytter fra danske selskaber kan imidlertid også ramme moder-
selskaber, (dvs. selskaber, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i et dansk selskab), der er
hjemmehørende i EU eller EØS. Det vil være tilfældet, hvis beskatningen ikke skal frafaldes
eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten
som følge af, at det umiddelbart udbyttemodtagende selskab ikke er den retmæssige ejer af
udbyttebetalingen. Det umiddelbart udbyttemodtagende selskab er det selskab, der er skatte-
pligtig af udbyttebetalingen.
Det umiddelbart udbyttemodtagende selskab hjemmehørende i EU/EØS vil kunne påberåbe
sig bestemmelserne om etableringsfriheden i EU-retten. Det vurderes, at det er uproportionalt
i forhold til EU-retten i dette tilfælde at beskatte udbyttebetalingen med en sats, der er højere
end selskabsskattesatsen.
Det foreslås derfor, at indkomstbeskatningen af udbytter til selskaber hjemmehørende i ud-
landet nedsættes til 22 pct. svarende til selskabsskattesatsen fra og med 2016.
10.4. De øvrige forslags forhold til EU-retten
De øvrige foreslåede ændringer indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden xx. yyyy – zz.ææææ 201x været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea, Danmarks Idrætsfor-
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
1551969_0030.png
- 30 -
bund, Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater,
Danske Havne, Danske Vandværker, DANVA, Den Danske Skatteborgerforening, DGI, DI,
DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regu-
lering, Finans & Leasing, Finansrådet, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,
FSR – danske revisorer, HORESTA, Håndværksrådet, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Lands-
skatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SEGES, Skatte-
ankestyrelsen og SRF Skattefaglig forening.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Ingen
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Samlet set skønnes de fore-
slåede justeringer at indebære
et varigt mindreprovenu på
ca. 65 mio. kr. årligt efter
tilbageløb og adfærdsændrin-
ger.
Ophævelsen af lov om inve-
steringsfonds medfører en
engangsudgift til systemtil-
retning på 200.000 kr. Den
systemmæssige tilretning i
forbindelse med justering af
genbeskatningsreglerne skøn-
nes at ligge i størrelsesorde-
nen 100.000 kr.
Det vurderes, at forslaget om,
at foreninger m.v. får mulig-
hed for at få skattepligtige
indtægter ved slag af el, uden
at de anses for at drive elvirk-
somhed, vil medføre brug af 2
årsværk i de første 2–3 år og
1 årsværk på længere sigt.
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Administrative konsekven-
ser for det offentlige
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Med forslaget fortages forskel-
lige tilpasninger til EU-retten,
der i et vist omfang vil reduce-
re beskatningen af erhvervsli-
vet.
Endvidere får foreninger m.v.
mulighed for at investere i
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
1551969_0031.png
- 31 -
mindre, elektricitetsproduce-
rende anlæg uden herved at
blive skattepligtige af med-
lemsgebyrer m.v.
Ingen
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Miljømæssige konsekven-
ser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Den foreslåede overgangsre-
gel vedr. virksomhedsordnin-
gen og mulighed for omvalg
af selvangivne oplysninger
kan for den enkelte selvstæn-
digt erhvervsdrivende være
forbundet med en mindre
administrativ omstillingsbyr-
de til f.eks. udfærdigelse af
selvangivelse. De samlede
mindre administrative omstil-
lingsbyrder for erhvervslivet,
vurderes ikke at overstige 4
mio. kr. på samfundsplan.
Ingen
Ingen
Der er tre justeringer af erhvervsbeskatningen som følge af EU-
retten.
EU-domstolen har fastslået, at en tidligere dansk regel om gen-
beskatning af underskud var i strid med EU-retten. Bestemmel-
sen er videreført i visse overgangsregler om genbeskatning af
udenlandske underskud. Disse overgangsregler foreslås derfor
justeret i lyset af dommen.
EU-domstolen har endvidere fastslået, at traktatens regler om
kapitalens frie bevægelighed finder anvendelse på danske virk-
somheders udgående investeringer i tredjelande, hvor ejer-
skabsandelen udgør mindst 10 pct. af det selskab, der er inve-
steret i datterselskabsaktier. Med henblik på at tilpasse reglerne
til EU-retten foreslås det, at skattefriheden for gevinster og ud-
bytter fra datterselskabsaktier gælder, uanset hvor datterselska-
bet er hjemmehørende.
Endelig foreslås det af hensyn til EU-retten, at reglerne for be-
skatning af udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra
Danmark, justeres. Indkomstskatten på begrænset skattepligtige
udbytter for selskaber nedsættes til 22 pct. svarende selskabs-
skatteprocenten fra og med 2016.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 32 -
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. ændrer titel til ”selskabs-
skatteloven”. Det svarer til den titel, som loven i forvejen er kendt under. Det har i forbindelse
med udarbejdelsen af den seneste lovbekendtgørelse vist sig, at den forkortede titel: ”sel-
skabsskatteloven” ved en fejl aldrig er blevet indsat i loven.
Til nr. 2
Med forslagets § 1, nr. 2, begrænses selskabsskattepligten for elselskaber til selskaber og for-
eninger m.v., der har elproducerende anlæg med en effekt på over 25 kW. Den foreslåede
ændring omfatter ikke elselskaber, der er organiseret som aktieselskaber eller anpartsselska-
ber, idet disse selskaber er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der ved-
rører registrerede aktieselskaber og anpartsselskaber.
Ved installeret effekt forstås, at anlæggets nominelle effekt højst kan være 25 kW. For solcel-
ler er det alene den nominelle effekt, der er afgørende. For vindmøller er den installerede ef-
fekt angivet i vindmøllens typecertifikat, jf. bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om tek-
nisk certificeringsordning for vindmøller. Der kan ikke indgå elforbrugende enheder i opgø-
relsen af den installerede effekt. Effekten af en vindmølle kan således ikke reduceres ved at
installere den sammen med en varmepatron eller anden elforbrugende enhed.
Det er uden betydning, hvor mange forskellige elproducerende anlæg selskabet m.v. driver.
Afgørende er alene, at den samlede effekt er på 25 kW eller derunder. Hvis selskabet f.eks.
driver et solcelleanlæg med en kapacitet på 6 kW og en vindmølle med en kapacitet på 15 kW
vil selskabet m.v. ikke opfylde betingelserne for at være et skattepligtigt selskab efter sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, da den samlede kapacitet alene er på 21 kW.
Der sondres heller ikke imellem forskellige former for elproducerende energianlæg. Det er
således uden betydning, om der er tale om et elproducerende anlæg, der anvender vedvarende
energi, eller et anlæg, der anvender fossile brændstoffer.
De foreninger m.v., der med forslaget foreslås fritaget for skattepligten for elselskaber, vil for
de flestes selskabers vedkommende blive skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. nr.
6. Det betyder, at de pågældende selskaber og foreninger m.v. alene vil være skattepligtige af
indtægt af erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse
eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virk-
somhed.
Til nr. 3
Som en konsekvensændring i forbindelse med gennemførelsen af selskabsloven i 2009 blev
ordlyden i selskabsskattelovens § 1, nr. 1, ændret fra ”indregistrerede aktieselskaber” til: ”ind-
registrerede aktieselskaber og anpartsselskaber”. I den forbindelse blev formuleringerne i sel-
skabsskattelovens § 1, stk. nr. 2e og nr. 2h, ikke ændret. Den foreslåede ændring retter op
herpå.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 33 -
Til nr. 4
Det foreslås at ændre bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 1. pkt., så det klart
fremgår, at indtægt ved produktion af elektricitet og varme fremover anses for at være skatte-
pligtig indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virk-
somhed betragtes efter den gældende bestemmelse næringsvirksomhed eller anden forret-
ningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.
Det betyder, at en forening m.v. beskattes af indkomst ved salg af elektricitet og varme, uden
at foreningens indtægter ved ikke-erhvervsmæssig aktivitet, herunder kontingentindtægter,
beskattes.
Til nr. 5
Det foreslås at ændre bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 5, så indtægt ved salg af
elektricitet eller varme til medlemmer af en forening m.v. ikke kan anses for at være en skat-
tefri indtægt ved leverancer til medlemmer.
Ved den foreslåede ændring sikres, at foreningen m.v. beskattes af indtægter ved salg af elek-
tricitet, uden at der i øvrigt ændres ved beskatningen af foreningens andre indtægter ved om-
sætning med medlemmer.
Til nr. 6
Det foreslås, at indkomstskattesatsen for udbytter, jf. ligningslovens § 16 A, og afståelses-
summer, jf. ligningslovens § 16 B, til begrænset skattepligtige selskaber, jf. selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 1, litra c, nedsættes fra 27 pct. til 22 pct.
Der ændres ikke på indeholdelsesprocentsatsen i kildeskattelovens § 65. Det udloddende sel-
skab vil derfor fortsat skulle indeholde 27 pct. af det samlede udbytte. Det udenlandske sel-
skab vil kunne tilbagesøge forskellen mellem den indeholdte skat og indkomstskatten.
Til nr. 7 og 8
Der findes ikke længere gasværker, der er omfattet af skattefrihedsbestemmelsen i selskabs-
skattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a. Det foreslås derfor, at henvisningen til gasværker udgår af
bestemmelsen.
Til nr. 9
Det foreslås, at havne, lufthavne og fjernvarmeværker får mulighed for at have aktiviteter i
form af produktion af elektricitet med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, uden at de
herved mister skattefriheden af indkomst fra deres kerneaktiviteter. Efter de gældende regler
kan skattefriheden opretholdes ved at udskille det elproducerende anlæg i et datterselskab. For
anlæg, der har en installeret effekt på 25 kW eller derunder, er det dog fundet hensigtsmæssigt
at give havnen, lufthavnen og fjernvarmeværket mulighed for at anskaffe mindre anlæg, uden
at det er nødvendigt for at opretholde skattefrihed af kerneaktiviteten at skulle udskille det
elproducerende anlæg i et datterselskab.
Det er ligesom for foreninger m.v., jf. bemærkningerne til nr. 2, uden betydning, hvor mange
forskellige elproducerende anlæg selskabet m.v. driver. Afgørende er alene, at den samlede
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 34 -
effekt er på 25 kW eller derunder. Hvis selskabet f.eks. driver et solcelleanlæg med en kapaci-
tet på 6 kW og en vindmølle med en kapacitet på 15 kW, vil havnen, lufthavnen eller fjern-
varmeselskabet, være omfattet af den foreslåede ændring. Det betyder, at indtægt ved kerne-
aktiviteterne fortsat er fritaget for beskatning, mens indkomst ved elvirksomheden er skatte-
pligtig.
Til nr. 10
Det foreslås, at vandforsyningsselskaber m.v., der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, får mulighed for at have aktiviteter i form
af produktion af elektricitet, uden at de herved mister skattefriheden af indkomst fra deres
kerneaktiviteter. Da der er tale om mindre selskaber, er det ikke fundet nødvendigt at indsætte
en kapacitetsgrænse eller give mulighed for at udskille elproduktionen i et selvstændigt dat-
terselskab.
Forslaget betyder, at indtægt ved kerneaktiviteterne fortsat er fritaget for beskatning, mens
indkomst ved elvirksomheden er skattepligtig.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 35
O, stk. 1-6.
Til nr. 12
Efter selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, 3. pkt., anses henlæggelser til investeringsfonds, der
henstår ubenyttet ved et selskabs eller en forenings overgang til beskatning efter andre regler i
selskabsskattelovens § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, for sket i de indkomstår, hvori de oprin-
delig er foretaget. Denne bestemmelse foreslås ophævet som følge af forslaget om ophævelse
af lov om investeringsfonds, jf. lovforslagets § 8.
Til nr. 13
Det foreslås, at en del af bestemmelsen i selskabsskatteloven om, at der er fradrag for lovplig-
tige udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring, ophæves.
Med virkning fra 1. januar 2016 er bekendtgørelse om udjævningsreserver inden for kredit-
og kautionsforsikring ophævet, da bekendtgørelsen er overflødig efter implementeringen af
Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II). Implementeringen af solvens II-direktivet medfø-
rer, at der fra og med den 1. januar 2016 vil være generelle krav til forsikringsselskabers kapi-
tal. De generelle krav træder bl.a. i stedet for kravet om, at kredit- og kautionsforsikringssel-
skaberne skal hensætte til en udjævningsreserve til dækning af forpligtelserne over for de for-
sikrede. Ophævelsen af bekendtgørelsen om udjævningsreserver inden for kredit- og kauti-
onsforsikring medfører, at reglen om fradrag for lovpligtige udjævningsreserver i selskabs-
skatteloven er uden indhold. Denne særlige regel foreslås i konsekvens heraf ophævet.
Til nr. 14
Ændringen sker på baggrund af, at der i selskabsskatteloven ved en fejl flere gange henvises
til lovens § 13, stk. 3, 1. pkt., uagtet at der kun er et pkt. i § 13, stk. 3. Henvisningerne foreslås
derfor ændret.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 35 -
Til nr. 15
Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 35
O, stk. 1-6.
Til nr. 16
Det foreslås, at bestemmelserne i selskabsskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, ophæves, idet
bestemmelserne har udtømt deres virkning.
Som led i indførelse af den generelle skattepligt for elselskaber ved lov nr. 452 af 31. maj
2000 indførtes en overgangsbestemmelse i selskabsskattelovens § 35 O, som omhandlede
fastlæggelsen af de skattemæssige indgangsværdier ved de hidtidige elselskabernes overgang
til skattepligt.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 35 O indeholder regler om fastsættelse af afskriv-
ningsgrundlag og indgangsværdier til brug for opgørelsen af fortjeneste og tab efter aktie-
avancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Indgangs-
værdierne er fastsat på det tidspunkt, hvor elselskaber overgik fra skattefrihed til beskatning
senest ved udgangen af 2001. De fastsatte indgangsværdier udgør anskaffelsessummen ved
opgørelse af fortjeneste og tab på det tidspunkt, hvor de pågældende aktiver og passiver af-
hændes.
Da de nævnte elselskaber alle senest med udgangen af 2001 er overgået til beskatning som
elselskaber efter selskabsskatteloven, har bestemmelsen i selskabsskattelovens § 35 O – bort-
set fra bestemmelsen i selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7 – udtømt sin virkning.
Efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7, kan decentrale kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov nr. 375
af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et elektricitetsværk, afskrive et beløb svaren-
de til den del af nettogælden opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999, der kan henføres
til kraftvarmeanlægget, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i en 20-årig periode fra
skattepligtens indtræden i stedet for at afskrive på aktiver, som kraftvarmeværket ejede forud
for overgangen til skattepligt. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7, kan derfor
først ophæves efter udløbet af den 20-årige periode, dvs. efter udløbet af 2019.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens 35 O har ingen betydning for de selskaber og foreninger
m.v., der efterfølgende, dvs. efter elselskabernes overgang til almindelig beskatning, er over-
gået til skattepligt som elselskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, fra skattefrihed
efter selskabsskattelovens § 3 eller skattepligt efter en anden bestemmelse i selskabsskattelo-
vens § 1. For selskaber og foreninger m.v., der overgår fra skattefrihed efter selskabsskattelo-
vens § 3, finder reglerne i selskabsskattelovens § 5 D anvendelse, og for selskaber og forenin-
ger m.v., der overgår fra beskatning efter en anden bestemmelse i selskabsskattelovens § 1,
finder reglerne i selskabsskattelovens § 5 C anvendelse.
Til § 2
Til nr. 1
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 36 -
Efter afskrivningslovens § 67 kan et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ikke fradrage udgiften til anskaffelse af aktiver omfattet af afskriv-
ningslovens § 6, stk. 1, 2 eller 4 (straksafskrivninger m.v.), i det omfang selskabet m.v. benyt-
ter henlæggelser til investeringsfonds til forlods afskrivning på sådanne aktiver, som erhver-
ves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet.
Det foreslås, at afskrivningslovens § 67 ophæves som følge af forslaget om ophævelse af lov
om investeringsfonds, jf. lovforslagets § 8.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at definitionen af datterselskabsaktier justeres. Med justeringen vil det ikke læn-
gere være en betingelse for at der er tale om datterselskabsaktier, at beskatningen af udbytter
fra udenlandske datterselskaber skal frafaldes eller nedsættes efter moder-
/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Danske skattepligtige selskaber vil herefter ikke være skattepligtige af afkast (udbytter, gevin-
ster og tab) på datterselskabsaktier, der defineres som aktier, hvor der ejes mindst 10 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet, og hvor datterselskabet er selskabsskattepligtigt i det land,
hvor det er hjemmehørende.
Til nr. 2
Definitionen af datterselskabsaktier indeholder en værnsregel, der skal forhindre, at en række
selskabsaktionærer, som hver især ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet,
kan opnå adgang til skattefriheden for datterselskabsaktier ved at indskyde et fællesejet mel-
lemholdingselskab uden reel økonomisk aktivitet vedrørende aktiebesiddelsen som formel
ejer af mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.
Datterselskabsaktierne anses således for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemhol-
dingselskabets) direkte og indirekte selskabsskattepligtige aktionærer, som i ethvert led mel-
lem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det under-
liggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
1) Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncern-
selskabsaktier.
2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesid-
delsen.
3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemhol-
dingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er skattepligtigt i Danmark,
og hvor beskatningen af udbytter fra datterselskabet ved direkte ejerskab ikke ville skulle
nedsættes eller frafaldes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet
er hjemmehørende.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 37 -
4) Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet.
5) Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af
selskaber m.v., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af akti-
erne i det enkelte datterselskab.
Det foreslås, at den tredje betingelse justeres som følge af justeringen af definitionen af dat-
terselskabsaktier. Den tredje betingelse vil herefter være, at mellemholdingselskabet ikke ejer
hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et
datterselskab, som ikke er skattepligtigt i Danmark eller udlandet.
Til § 4
Til nr. 1
Som konsekvens af den foreslåede tilføjelse til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, jf. lov-
forslagets § 11, nr. 2, foreslås det at ændre i arbejdsmarkedsbidragslovens § 5, stk. 1, så det
fremgår, at beløb, der anses for overført efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, medreg-
nes til grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag for skattepligtige, der anvender virk-
somhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I. Allerede efter de gældende regler anses
hævninger som følge af sikkerhedsstillelser for arbejdsmarkedsbidragspligtige.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at skattepligtige fortsat skal betale arbejds-
markedsbidrag af beløb, der overføres efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Det vil sige,
når aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i
ordningen.
Med den foreslåede tilføjelse til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, jf. lovforslagets § 11,
nr. 2, fastsættes det, at det opgjorte beløb ikke længere tillægges virksomhedens skattepligtige
overskud og anses for overført til den skattepligtige, men at beløbet i stedet direkte medregnes
i den skattepligtiges personlige indkomst. For at sikre at beløbet fortsat er omfattet af ar-
bejdsmarkedsbidragsgrundlaget, foreslås det direkte i arbejdsmarkedsbidragslovens § 5, stk.
1, at fastsætte, at det opgjorte beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, indgår i sum-
men af de beløb, som udgør grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag.
Til § 5
Til nr. 1
Ejendomsavancebeskatningslovens § 5 indeholder bestemmelse om, hvorledes der ved fast-
sættelse af anskaffelsessummen skal tages hensyn til foretagne forlodsafskrivninger efter in-
vesteringsfondsloven. Det foreslås, at henvisninger til lov om investeringsfonds i ejendoms-
avancebeskatningsloven udgår som følge af forslaget om ophævelse af lov om investerings-
fonds, jf. lovforslagets § 8.
Til § 6
Til nr. 1
Forslaget er en følge af, at det foreslås, at titlen af ”Lov om beskatning af aktieselskaber m.v.”
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 38 -
ændres til ”Selskabsskatteloven”, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 2-5
Fusionsskatteloven indeholder bestemmelser om behandling af ubenyttede investeringsfonds-
henlæggelser ved fusion, spaltning og tilførsel af aktiver. Henvisningerne i fusionsskatteloven
til lov om investeringsfonds foreslås ophævet som følge af forslaget om ophævelse af lov om
investeringsfonds, jf. lovforslagets § 8.
Til § 7
Til nr. 1
Efter § 7, stk. 9, i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto skal der ske for-
lods afskrivning og reduktion af afskrivningsgrundlag ved hævning af etablerings- og iværk-
sætterkontoindskud, jf. § 7, stk. 5, forud for en eventuel anvendelse af investeringsfondshen-
læggelser. Det foreslås, at § 7, stk. 9, ophæves som følge af forslaget om ophævelse af lov om
investeringsfonds, jf. lovforslagets § 8.
Til § 8
Det foreslås, at lov om investeringsfonds ophæves.
Der findes i dag konti for ca. �½ mio. kr., hvor SKAT ikke har kendskab til kontohavers identi-
tet. Hvis en kontohaver ikke melder sig, tilfalder indestående statskassen. I forbindelse med
ophævelsen vil SKAT følge reglerne i skattekontrollovens § 8 J, stk. 5, for, hvorledes der skal
forholdes i forhold til indestående på sådanne konti.
Efter skattekontrollovens § 8 J, stk. 5, kan SKAT bestemme, at der i 6 måneder efter et af
SKAT fastsat tidspunkt ikke må foretages dispositioner over konti, om hvis indehavers identi-
tet kontoføreren ikke har sikker viden, før indehaveren har identificeret sig over for SKAT.
Konti, hvis indehaver ikke har kunnet identificeres, kan efter SKATs nærmere bestemmelse
spærres i et antal år og derefter efter forudgående offentlig varsling i Statstidende med 12 må-
neders frist inddrages til fordel for statskassen, såfremt ingen berettiget indsigelse er frem-
kommet inden fristens udløb. SKAT kan dog under særlige omstændigheder undlade sådan
inddragelse eller yde godtgørelse af allerede inddragne beløb.
Hvis kontohaveren kan identificeres, vil det indestående beløb blive udbetalt skattefrit, da det
efter reglerne i forældelsesloven ikke længere er muligt at efterbeskatte investeringsfondshen-
læggelser.
Forældelsen skyldes, at henlæggelser i indkomståret 1997, som er sidst mulige henlæggelses-
år, skulle efterbeskattes i indkomståret 1997, hvis henlæggelserne ikke var anvendt i ind-
komståret 2003. Hvis ikke indskuddene var benyttet inden 6 år, dvs. med udgangen af ind-
komståret 2003, jf. investeringsfondslovens § 9, stk. 1, og § 6, stk. 2, skulle beskatningen
gennemføres uden ugrundet ophold, hvilket som udgangspunkt vil sige i begyndelsen af 2004.
Efter forældelseslovens § 3, stk. 1, kan en ansættelsesændring ikke gennemføres efter begyn-
delsen af 2007, da skattekravet vil være forældet efter 3-års fristen i forældelsesloven. Det var
ikke muligt at suspendere beskatningen efter forældelseslovens § 3, stk. 2, da SKAT havde
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 39 -
kendskab til indestående. Hvis SKAT har bevilget forlængelse af fristen for at anvende hen-
læggelser med f.eks. 3 år, er forældelsesfristen dog blevet tilsvarende forlænget. SKAT skøn-
ner, at alle genbeskatningskrav i dag er forældede.
Til § 9
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er alene af redaktionel karakter.
Den foreslåede ændring er en følge af, at § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning pr. 1. oktober
2015 er blevet til § 22, stk. 1, nr. 5, jf. § 1, nr. 15, og § 5, stk. 4, i lov nr. 633 af 16. juni 2014.
Til nr. 2 og 3
Forslaget er en følge af, at det foreslås, at titlen af ”Lov om beskatning af aktieselskaber m.v.”
ændres til ”Selskabsskatteloven”, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 4
Ligningslovens § 33 D indeholder regler om genbeskatning af underskud i et fast driftssted i
en fremmed stat, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat
medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste driftssted efter
eksemptionsmetoden. I den forbindelse anses benyttelse af henlæggelser til investeringsfonds
og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på et aktiv også som underskud, jf. § 33
D, stk. 1, 4. pkt.
Det foreslås, at henvisningen ovenfor til ubenyttede investeringsfondshenlæggelser udgår som
følge af forslaget om ophævelse af lov om investeringsfonds, jf. lovforslagets § 8. Desuden
foreslås en redaktionel tydeliggørelse, hvorefter henvisningen til indskud på etableringskonti
suppleres med en henvisning til indskud på iværksætterkonti, der også er omfattet af lov om
indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Til § 10
Til nr. 1
Efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 4, fradrages henlæggelser til investeringsfonds ved
opgørelsen af den personlige indkomst. Det foreslås, at § 3, stk. 2, nr. 4, ophæves som følge af
forslaget om ophævelse af lov om investeringsfonds, jf. lovforslagets § 8.
Til § 11
Til nr. 1
Efter virksomhedsskattelovens § 3, stk. 3, opgøres indskudskontoen som værdien af indskudte
aktiver med fradrag af gæld, indskud på særlige konti i et pengeinstitut efter § 5 i lov om in-
vesteringsfonds og overførte beløb fra konjunkturudligningskontoen efter § 22 b, stk. 8. Det
foreslås, at henvisningen til indskud på konti efter lov om investeringsfonds udgår som følge
af forslaget om ophævelse af lov om investeringsfonds, jf. lovforslagets § 8.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 40 -
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, 2.
pkt., så det fremgår, at beløb, der anses for overført efter virksomhedsskattelovens § 10, stk.
6, 1. pkt., medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor belø-
bet anses for overført.
Retsvirkningen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er allerede i dag, at beløb anses for
overført til den skattepligtige, hvorved beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses
for hævet af den skattepligtige uden om den almindelige hæverækkefølge. Virksomhedsskat-
telovens § 10, stk. 6, om sikkerhedsstillelse er baseret på en allerede eksisterende systematik i
virksomhedsordningen, hvorefter beløb, der anses for overført til den skattepligtige, kommer
til beskatning. Den daværende skatteminister har i forbindelse med behandlingen af lovforsla-
get til lov nr. 992 af 16. september 2014 (L 200 - folketingssamlingen 2013-2014) og ved
besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 787 (folketingssamlingen 2013-2014) og SAU alm.
del spørgsmål 586 (folketingssamlingen 2013-2014) redegjort for, at retsvirkningen af virk-
somhedsskattelovens § 10, stk. 6, er som beskrevet ovenfor.
Formålet med tilføjelsen er således at tydeliggøre de skattemæssige konsekvenser, der er ved
at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i
ordningen.
Med den foreslåede tilføjelse til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, fremgår det nu klart af
lovteksten, at skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, skal medregne det opgjorte
beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, 1. pkt., ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst (personlige indkomst), hvis aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til
sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen. Det opgjorte beløb kommer herved direkte til
beskatning i den personlige indkomst. Herved er beløbet uvedkommende i forhold til opgørel-
sen af virksomhedens skattepligtige indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 6, samt ligeledes
uvedkommende i forhold til den skattepligtiges overførsler fra virksomhedsordningen til den-
nes privatøkonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Beskatningen sker i det indkomstår, hvor
aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i
ordningen, medmindre undtagelserne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7-9, finder anven-
delse.
Reglen indebærer eksempelvis, at en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen i et
givent indkomstår, skal medregne 375.000 kr. til den personlige indkomst, hvis vedkommen-
de har stillet virksomhedens aktiver (opgjort til 375.000 kr.) til sikkerhed for gæld (ligeledes
opgjort til 375.000 kr.), der ikke indgår i ordningen.
Det bemærkes endvidere, at eksempelvis en overførsel af beløb fra virksomhedsordningen til
den skattepligtiges privatøkonomi til dækning af skatten, der skal betales ved at stille virk-
somhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, skal
ske i den almindelige hæverækkefølge. Det vil sige, at overførsel af et beløb til dækningen af
den skat, som skal betales i ovenstående eksempel, i sig selv kan udløse yderligere skat, hvis
hæverækkefølgen tilsiger dette.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 41 -
Til § 12
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at overgangsreglen i § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 justeres som følge
af EU-Domstolens dom af 17. juni 2014 (C-48/13). Der skal herefter ikke ske fuld genbeskat-
ning, dvs. beskatning af tidligere fratrukne underskud, der ikke er modsvaret af efterfølgende
overskud, hvis der sker afhændelse af et fast driftssted i et EU- eller EØS-land til et koncern-
forbundet selskab. Tilsvarende skal der ikke ske fuld genbeskatning vedr. et fast driftssted i
EU eller EØS, hvis ledelsens sæde i det danske selskab flyttes til udlandet.
Lovforslaget ændrer ikke på, at der efter overgangsreglen fortsat skal ske beskatning af den
løbende indkomst i det faste driftssted i udlandet, så længe der findes en genbeskatningssaldo
vedr. det faste driftssted. Dette medfører også, at der ved afhændelse af det faste driftssted
skal ske genbeskatning af et beløb op til den positive sum af gevinster og tab ved afståelsen af
aktiverne og passiverne i det faste driftssted.
Der ændres med lovforslaget ikke på genbeskatningsreglerne, hvis der sker afhændelse af et
fast driftssted i et land uden for EU/EØS, eller hvis genbeskatningen vedrører flytningen af
ledelsens sæde for et selskab med et fast driftssted uden for EU/EØS.
Til § 13
Til nr. 1
Dødsboskatteloven indeholder ikke en bestemmelse, der regulerer beskatningen i det tilfælde,
hvor en afdød person efterlader sig ikke udnyttede investeringsfondshenlæggelser. Derimod
findes der i § 12 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 en overgangsregel om behandling af ikke be-
nyttede investeringsfondshenlæggelser hos en person, som er afgået ved døden den 1. juli
2008 eller senere. Det foreslås, at § 12 i nævnte lov ophæves som følge af forslaget om ophæ-
velse af lov om investeringsfonds, jf. lovforslagets § 8.
Til § 14
Til nr. 1
Det foreslås, at der i § 3, i lov nr. 992 af 16. september 2014 om ændringen af virksomheds-
skatteloven og kildeskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
ved indskud af privat gæld m.v.) indsættes en overgangsregel som
stk. 11.
Det foreslås i
stk. 11, 1. pkt.,
at der indføres en overgangsregel for perioden fra og med den
11. juni 2014 til og med den 8. september 2014. Der er tale om en valgfri overgangsregel,
hvor skattepligtige får mulighed for at lade opgørelsen af skattepligtige beløb efter virksom-
hedsskattelovens § 10, stk. 6, ske på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse frem for det
laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.
Den foreslåede overgangsregel indebærer, at skattepligtige kan opgøre beløbet i virksomheds-
skattelovens § 10, stk. 6, på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse (altså værdien af den
stillede sikkerhed, hvilket vil sige værdien af de underliggende aktiver). Det vil sige, at skat-
tepligtige, der i den pågældende periode har disponeret efter, at beløbet efter virksomheds-
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 42 -
skattelovens § 10, stk. 6, skulle opgøres til sikkerhedsstillelsens størrelse, jf. det fremsatte
lovforslag (L 200) til lov nr. 992 af 16. september 2014, har mulighed for at opgøre beløbet i
overensstemmelse hermed.
Når skattepligtige vælger at anvende den foreslåede overgangsregel i 1. pkt., gælder valget for
hele perioden og kun den anførte periode. Det vil sige, at alene dispositioner foretaget i perio-
den fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014, og som omfattes af virk-
somhedsskattelovens § 10, stk. 6, skal opgøres på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse.
Gældens kursværdi vil derfor være uden betydning i perioden, når den skattepligtige vælger at
anvende den foreslåede overgangsregel.
Den foreslåede overgangsregel vedrører alene, hvorledes beløbet efter virksomhedsskattelo-
vens § 10, stk. 6, 1. pkt., skal opgøres for perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med
den 8. september 2014. Dette betyder, at opgørelsen af sikkerhedsstillelsens størrelse fortsat
skal ske på det tidspunkt, hvor der blev stillet sikkerhed, jf. virksomhedsskattelovens § 10,
stk. 6, 2. pkt., og at undtagelserne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7-9, fortsat finder an-
vendelse, selv om den foreslåede overgangsregel tilvælges.
Det foreslås i
stk. 11, 2. pkt.,
at skattepligtige, der har foretaget dispositioner omfattet af 1.
pkt., gives mulighed for at foretage omvalg af selvangivne oplysninger vedrørende beløb om-
fattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Det foreslås endvidere, at der kun gives mulig-
hed for at foretage omvalg af selvangivne oplysninger for indkomstår, hvori perioden fra og
med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 indgik.
Herved sikres det, at skattepligtige, der vil anvende den foreslåede overgangsregel i 1. pkt.,
kan ændre valg af selvangivne oplysninger for indkomstår, hvori perioden fra og med den 11.
juni 2014 til og med den 8. september 2014 indgik. Dette er nødvendigt, fordi de skattepligti-
ges valg af at opgøre beløbet efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, 1. pkt., på baggrund
af sikkerhedsstillelsens størrelse, jf. den foreslåede overgangsregel i 1. pkt., kan betyde, at det
er nødvendigt at ændre på selvangivne oplysninger om den skattepligtiges personlige ind-
komst.
Baggrunden for at begrænse adgangen til at foretage omvalg af selvangivne oplysninger til
beløb omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er, at der ikke ses grundlag for, at
skattepligtige får adgang til at ændre samtlige selvangivne oplysninger for indkomstår, hvori
perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 indgik. De skatte-
pligtige skal principielt kun ændre på deres selvangivne personlige indkomst, fordi anvendel-
sen af den foreslåede overgangsregel kan indebære en lavere personlig indkomst for ind-
komstår, hvori perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014 ind-
gik. Baggrunden herfor er blandt andet, at f.eks. en hævning på en kassekredit ikke udløser
beskatning, hvis overgangsreglen finder anvendelse, jf. afsnit 3.6.2.
I forhold til skatteforvaltningslovens § 30 om selvangivelsesomvalg er der med den foreslåede
mulighed for at foretage omvalg af selvangivne oplysninger ikke tiltænkt nogen begrænsning.
Det vil sige, at skatteforvaltningslovens § 30 om selvangivelsesomvalg fortsat gælder, og at
anvendelsen af den foreslåede regel ikke udelukker anvendelsen af skatteforvaltningslovens §
30.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 43 -
Endelig foreslås det i
stk. 11, 3. pkt.,
at meddelelse om omvalg af de selvangivne oplysninger
skal være indgivet til SKAT senest den 30. juni 2017. Det vil sige, at meddelelse om omvalg
af de selvangivne oplysninger modtaget efter denne dato ikke er indgivet rettidigt.
Til § 15
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 35
O, stk. 1-6.
Til § 16
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 44 -
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om indkomstbeskatning af ak-
tieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 680
af 20. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov nr.
998 af 30. august 2015, foretages følgende
ændringer:
Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v.
§ 1.
Skattepligt i henhold til denne lov påhvi-
ler følgende selskaber og foreninger m.v., der
er hjemmehørende her i landet:
……
2e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås
selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår pro-
duktion, transport, handel eller levering af
elektricitet. Skattepligten gælder uanset elsel-
skabets organisationsform. Indregistrerede
aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis
aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et inte-
ressentskab, beskattes interessenterne efter
reglerne i denne bestemmelse, jf. dog § 3, stk.
7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog,
skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler
og produktion af elektricitet på nødstrømsan-
læg i tilfælde, hvor den normale elektricitets-
forsyning svigter, medfører ikke skattepligt
efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i
øvrigt har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.,
……..
2h) vandforsyningsselskaber, der er omfattet
af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organise-
ring og økonomiske forhold, og spildevands-
forsyningsselskaber, hvorved i denne lov for-
stås selskaber m.v., der for andre og mod beta-
ling behandler eller transporterer spildevand.
Skattepligten gælder uanset vand- henholdsvis
spildevandsforsyningsselskabets organisati-
onsform. Indregistrerede aktieselskaber omfat-
tes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1.
pkt. udøves af et interessentskab, et komman-
ditselskab eller et kommanditaktieselskab,
3.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2 e, 3. pkt.,
og
§ 1, stk. 1, nr.
2 h, 3. pkt.,
indsættes efter ”aktieselskaber”:
”og anpartsselskaber”.
1.
Lovens
titel
affattes således:
”Selskabsskatteloven”.
2.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2 e, 1. pkt.,
indsættes efter
”elektricitet”: ”og med en installeret effekt på
over 25 kW”.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 45 -
beskattes henholdsvis interessenterne, kom-
plementaren og kommanditisterne efter regler-
ne i denne bestemmelse,
….
Stk. 4.
Som indtægt ved erhvervsmæssig virk-
somhed for de i stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6,
omhandlede investeringsinstitutter, foreninger
m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed
eller anden forretningsvirksomhed, herunder
indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagt-
ning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er
tillagt en forening m.v. en ret til andel i over-
skuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke
drives af den pågældende forening selv, be-
tragtes den heraf flydende indtægt ligeledes
som erhvervsmæssig indtægt for foreningen
m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og
understøttelsesfonds for de i en virksomhed
ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og
arbejdere eller deres pårørende.
Stk. 5.
Overskud, som de i stk. 1, nr. 5, litra c,
eller nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder
ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke
som indvundet ved erhvervsmæssig virksom-
hed.
§ 2….
Stk. 3.
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra b
og f, omfatter alene indtægter fra de dér nævn-
te indkomstkilder. Indkomstskatten i medfør af
stk. 1, litra c, udgør 27 pct. af de samlede
udbytter eller afståelsessummer. Indkomst-
skatten udgør dog 15 pct. af udbytter eller
afståelsessummer, hvis den kompetente myn-
dighed i den stat, i Grønland eller på Færøer-
ne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende,
skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst, en anden international overens-
komst eller konvention eller en administrativt
indgået aftale om bistand i skattesager. Skatte-
pligten er endeligt opfyldt ved den i henhold
til kildeskattelovens § 65 foretagne indehol-
delse af udbytteskat eller den skat, der skal
betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A,
stk. 1. Det er en betingelse for anvendelsen af
3. pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10
pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende
selskab. Hvis selskabet m.v. er hjemmehøren-
de i et land uden for EU, er det endvidere en
betingelse, at det sammen med koncernfor-
bundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer
mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det ud-
byttegivende selskab. 2.-6. pkt. omfatter også
6.
I
§ 2, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”27 pct.” til: ”22
pct.”
4.
I
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”fast
ejendom”: ”og indtægt ved produktion af elek-
tricitet og varme”.
5.
I
§ 1, stk. 5,
indsættes som
2. pkt.:
”Indtægt ved produktion af elektricitet og
varme er ikke omfattet af 1. pkt.”
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 46 -
selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed
stat, i Grønland eller på Færøerne efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomst-
skatten i medfør af stk. 1, litra d og h, udgør
22 pct. af renterne og afståelsessummerne.
Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne
indeholdelse af renteskat. Skattepligten i med-
før af stk. 1, litra e, er endeligt opfyldt ved den
skat, der er betalt i henhold til kildeskattelo-
vens § 65 B. Indkomstskatten i henhold til stk.
1, litra g, udgør 22 pct. af royaltybeløbet.
Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne
indeholdelse af royaltyskat.
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
….
4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for
offentlig trafik, samt gas- og fjernvarmevær-
ker, når adgangen til leverance fra værket står
åben for alle inden for det område, hvori vær-
ket arbejder, alt for så vidt havnens eller vær-
kets indtægter, bortset fra normal forrentning
af en eventuel indskudskapital, ifølge ved-
tægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan
anvendes til havnens eller værkets formål.
Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en
havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvar-
meværk, udøver aktivitet, der falder uden for
formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et
skattepligtigt datterselskab.
4 a) Vandforsyningsselskaber m.v., der ikke er
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold. Det er en
betingelse, at leverance fra vandforsyningssel-
skabet står åben for alle inden for det område,
hvori selskabet arbejder, og at vandforsynings-
selskabets indtægter, bortset fra normal for-
rentning af en eventuel indskudskapital, ifølge
selskabets vedtægter kun kan anvendes til
selskabets formål.
……….
Stk. 8. For kommuner, der ønsker at overgå til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, fra beskat-
ning efter § 3, stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, til-
svarende anvendelse med hensyn til aktiver og
passiver, der både før og efter overgangen er
omfattet af beskatningen. Værdierne opgjort
efter § 35 O, stk. 6, træder i stedet for anskaf-
felsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2. § 5 D
finder tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver
7.
I
§ 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,
udgår ”gas- og”.
8.
I
§ 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,
udgår ”gas- eller”.
9.
I
§ 3, stk. 1, nr. 4,
indsættes som
3.og 4.
pkt.:
”Betingelserne i 1. pkt. er også opfyldt, selv
om en havn, en lufthavn eller et fjernvarme-
værk har produktion af elektricitet med en
installeret effekt på 25 kW eller derunder.
Fritagelsen efter 1. pkt. gælder dog ikke ind-
tægt ved produktion af elektricitet og for en
havn eller lufthavn indtægt ved produktion af
varme.”
10.
I
§ 3, stk. 1, nr. 4 a,
indsættes som
3.
og
4.
pkt.:
”Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om et
vandforsyningsselskab m.v. har aktiviteter i
form af produktion af elektricitet eller produk-
tion af varme. Fritagelsen efter 1. pkt. gælder
dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet
og varme.”
11.
I
§ 3, stk. 8, 2. pkt.,
ændres ”§ 35 O, stk.
6,” til: dagældende § 35 O, stk. 6, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015,”.
12.
§ 5 C, stk. 2, 3. pkt.,
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 47 -
og passiver.
§ 5 C. - - -
Stk. 2.
Formuegoder, der er i behold hos sel-
skabet eller foreningen på tidspunktet for
ændringen, anses som anskaffet på de tids-
punkter og til de anskaffelsessummer og for-
mål, hvortil de oprindelig var erhvervet. Skat-
temæssige afskrivninger samt nedskrivninger
på varelager og landbrugets besætninger af
husdyr, som er foretaget før ændringen, kan
ikke ændres med virkning for selskabets eller
foreningens indkomstopgørelser for efterføl-
gende regnskabsperioder.
Henlæggelser til investeringsfonds, der henstår
ubenyttet ved ændringen, anses for sket i de
indkomstår, hvori de oprindelig er foretaget.
§ 13.
…..
Stk. 3.
Forsikringsselskaber kan ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst efter regler-
ne i stk. 4-10 eller § 13 F fradrage beløb, der
er medgået til skat efter pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 8, i det omfang indkomstårets
skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8
har reduceret indkomstårets hensættelser eller
ydelser til de forsikrede vedrørende det ind-
komstår, der svarer til indkomståret efter den-
ne lov, og beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede i form af
forsikringsmæssige hensættelser og lovpligtige
udjævningsreserver inden for kredit- og kauti-
onsforsikring.
Stk. 4.
Udbytter og aktie- og ejendomsavancer,
som ikke skal medregnes til et forsikringssel-
skabs eller til et dermed sambeskattet datter-
selskabs skattepligtige indkomst, og derefter
udbytter, der er skattefritaget efter en dobbelt-
beskatningsoverenskomst anses i størst muligt
omfang for medgået til udbetalinger til de
forsikrede, til de i stk. 3, 1. pkt., nævnte hen-
sættelser og til skat efter pensionsafkastbe-
skatningslovens § 8, før disse beløb fragår i
den skattepligtige indkomst. Udbytter og
avancer vedrørende aktier i de af sambeskat-
ningen omfattede datterselskaber og egne
aktier medregnes ikke ved forsikringsselska-
bets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte
udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori
aktier eller fast ejendom sælges, reduceres
summen af udbytter og avancer som opgjort
efter 1. og 2. pkt. med en skattepligtig fortje-
neste ved salget. Summen af udbytter og avan-
cer som opgjort efter 1. og 2. pkt. tillægges et
fradragsberettiget tab ved salg af aktier eller
13.
I
§ 13, stk. 3,
udgår ”og lovpligtige udjæv-
ningsreserver inden for kredit- og kautionsfor-
sikring”.
14.
I
§ 13, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. og 2. pkt.,
stk. 6, 4. pkt., stk. 7, 4. pkt.,
og
stk. 9,1. pkt.
ændres ”stk. 3, 1. pkt.” til: ”stk. 3”.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 48 -
fast ejendom i det indkomstår, hvori tabet
anvendes til modregning. Et selskabs uudnyt-
tede fradragsberettigede tab ved udgangen af
det sidste indkomstår, hvori udbytter og avan-
cer i det pågældende selskab kan reducere
fradragsretten i forsikringsselskabet, tillægges
ved forsikringsselskabets opgørelse af sum-
men af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt.
for det efterfølgende indkomstår. 4. og 5. pkt.
gælder dog kun, i det omfang tabet har påvir-
ket summen af udbytter og avancer efter 1. og
2. pkt. i forsikringsselskabet i tidligere ind-
komstår. Hvis ikke samtlige aktier i et sambe-
skattet datterselskab ejes direkte eller indirekte
af forsikringsselskabet, medregnes den del af
de skattefri og lempelsesberettigede udbytter
og avancer i datterselskabet, der svarer til
forsikringsselskabets gennemsnitlige ejerandel
af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.
Stk. 5.
For skadesforsikringsselskaber udgør
reduktionen af fradragsretten efter stk. 4 dog
højst den del af selskabets skattefri og lempel-
sesberettigede udbytter og avancer m.m., der
svarer til det beløb, hvormed selskabets udbe-
talinger til de forsikrede, de i stk. 3, 1. pkt.,
nævnte hensættelser og øvrige fradragsberetti-
gede driftsomkostninger overstiger selskabets
skattepligtige præmieindtægter med tillæg af
50 pct. af den forsikringstekniske rente for
egen regning. Opgørelsen efter 1. pkt. sker
ved, at selskabet fra år til år fører en konto
over selskabets samlede skattefri og lempel-
sesberettigede udbytter samt skattefri avancer
og modsvarende tab (finanskonto) og en konto
over det beløb, hvormed selskabets udbetalin-
ger til de forsikrede, de i stk. 3, 1. pkt., nævnte
hensættelser og øvrige fradragsberettigede
driftsomkostninger overstiger selskabets skat-
tepligtige præmieindtægter med tillæg af 50
pct. af den forsikringstekniske rente for egen
regning (driftskonto). Hvis saldoen på drifts-
kontoen er positiv og der samtidig er en posi-
tiv saldo på finanskontoen, anvendes det
mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen på
begge konti reduceres med det beløb, der
anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende
saldi overføres til det efterfølgende indkomst-
år.
Stk. 6.
Hvis et forsikringsselskab er sambe-
skattet med et andet forsikringsselskab, foreta-
ges en samlet opgørelse af skattefri og lempel-
sesberettigede udbytter og avancer m.m. efter
stk. 4. Det opgjorte beløb fordeles forholds-
mæssigt mellem forsikringsselskaberne, hvor-
efter der foretages fradragsbegrænsning efter
stk. 4 henholdsvis stk. 5. Der foretages hver
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 49 -
sin samlede opgørelse efter 1. og 2. pkt. for
livsforsikringsselskaber og skadesforsikrings-
selskaber. Forsikringsselskaber, der ved den
forholdsmæssige fordeling udnytter et andet
forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidst-
nævnte selskab den skattemæssige værdi af
tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige
konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsfor-
sikringsselskab direkte eller indirekte ejer et
skadesforsikringsselskab, som det er sambe-
skattet med, skal skattefri og lempelsesberetti-
gede udbytter og avancer m.m., der ikke vil
blive anset for medgået til skadesforsikrings-
selskabets udbetalinger til de forsikrede og til
de i stk. 3, 1. pkt., nævnte hensættelser og
fradragsberettigede driftsomkostninger, henfø-
res til livsforsikringsselskabet, moderselska-
bet, med henblik på fradragsbegrænsning i
dette selskab.
Stk. 7.
Hvis et forsikringsselskab i hele ind-
komståret direkte eller indirekte ejer 25 pct.
eller mere af et eller flere selskaber, der ikke
er omfattet af sambeskatning, medregner for-
sikringsselskabet, moderselskabet, ved anven-
delsen af reglerne i stk. 4 og 5 tillige skattefri
og lempelsesberettigede udbytter og avancer i
datterselskaberne. Fra datterselskaberne med-
regnes den del af de skattefri og lempelsesbe-
rettigede udbytter og avancer, der svarer til
moderselskabets gennemsnitligt ejede andel af
datterselskabets aktiekapital i indkomståret.
Udbytter og avancer vedrørende moderselska-
bets aktier i datterselskaberne medregnes ikke.
I det omfang skattefri og lempelsesberettigede
udbytter og avancer i datterselskaber, der er
forsikringsselskaber, efter stk. 4 og 5 er anset
for medgået til udbetalinger til de forsikrede,
til de i stk. 3, 1. pkt., nævnte hensættelser og
til skat efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 8 i disse selskaber, skal de ikke medregnes i
moderselskabet efter 1. og 2. pkt. For faste
driftssteder i udlandet, som driver forsikrings-
virksomhed, og som ikke er omfattet af inter-
national sambeskatning, finder 4. pkt. tilsva-
rende anvendelse.
Stk. 8.
…
Stk. 9.
Aktie- og ejendomsavancer, som med-
går til udbetalinger til de forsikrede, til hen-
sættelser efter stk. 3, 1. pkt., og til skat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 8, og de i
stk. 4 nævnte avancer opgøres som forskellen
mellem værdien ved indkomstårets udløb og
værdien ved indkomstårets begyndelse (lager-
princippet). Ved køb og salg i løbet af ind-
komståret indgår henholdsvis anskaffelsessum
og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og
15.
I
§ 13 D, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”§ 35 O”
til: dagældende § 35 O, jf. lovbekendtgørelse
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 50 -
ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt.
§ 13 D.
…
Stk. 3.
Hvor et afskrivningsberettiget aktiv
anvendes i forbindelse med aktiviteter omfat-
tet af både stk. 1 og 2, fordeles den afskriv-
ningsberettigede anskaffelsessum i overens-
stemmelse med de særskilte regnskaber i med-
før af § 12 i lov om Energinet.dk. Dette omfat-
ter ikke aktiver med indgangsværdier efter §
35 O.
§ 35 O.
For elselskaber (elektricitetsværker),
der overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1
eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e,
fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder
overgangsbestemmelserne i stk. 2-5 anvendel-
se.
Stk. 2.
Maskiner, inventar og lignende drifts-
midler samt skibe, som elselskabet ejer forud
for overgangen til skattepligt, indgår i saldo-
værdien efter afskrivningslovens regler med
anskaffelsessummen nedskrevet med den
tekniske værdiforringelse. Afskrivning kan i
stedet foretages på grundlag af genanskaffel-
sesværdien korrigeret for restlevetid og korri-
geret for inflation/prisstigninger.
Stk. 3.
På bygninger, der er afskrivningsberet-
tigede efter afskrivningslovens regler, eller på
installationer, der udelukkende tjener sådanne
bygninger, og som er anskaffet eller fuldført
før overgangen til skattepligt, foretages af-
skrivning på grundlag af den værdi, hvormed
bygningen eller installationen indgår i ejen-
domsværdien ved vurderingen pr. 1. januar
2000.
Stk. 4.
I ikkeafskrivningsberettigede bygninger
foretages afskrivning på afskrivningsberetti-
gede installationer, som er anskaffet eller
fuldført før overgangen til skattepligt, på
grundlag af den værdi, hvormed installationen
skønnes at indgå i ejendomsværdien ved vur-
deringen pr. 1. januar 2000.
Stk. 5.
Ved opgørelse af fortjeneste eller tab
efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktie-
avancebeskatningsloven, kursgevinstloven
eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K,
stk. 1-4, tilsvarende anvendelse, når aktivet
eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget
forud for overgangen til skattepligt. For fast
ejendom træder ejendomsværdien pr. 1. januar
2000 i stedet for de værdier, der er nævnt i §
nr. 680 af 20. maj 2015”.
16.
§ 35 O, stk. 1-6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 1.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 51 -
35 K, stk. 1, 2.-4. pkt.
Stk. 6.
For kommuner, der fra den 1. januar
2000 bliver skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 2
f, eller § 3, stk. 7, samt selskaber og foreninger
m.v., der overgår til beskatning efter § 1, stk.
1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1
eller 2 e, af indtægt ved produktion af elektri-
citet og varme fra skattefrihed efter § 3, stk. 1,
nr. 5 eller 6, finder reglerne i stk. 1-5 anven-
delse på aktiver og passiver vedrørende denne
virksomhed.
Stk. 7.
Decentrale kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i
lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning,
som ikke ejes af et elektricitetsværk, kan enten
afskrive et beløb svarende til den del af netto-
gælden, der kan henføres til kraftvarmeanlæg-
get, opgjort til kursværdien pr. datoen for
overgang til skattepligt over 20 år fra skatte-
pligtens indtræden, eller fradrage afdrag og
indekstillæg på indekslån, der er optaget før 1.
januar 2000, der vedrører perioden efter over-
gangen til skattepligt, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Anlægget kan herefter
ikke afskrive på aktiver, som det ejer ved
overgangen til skattepligt, og ved senere afstå-
else af disse aktiver medregnes den fulde af-
ståelsessum, uanset aktivets art, ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst. Ved afstå-
elser omfattet af 2. pkt. finder principperne i
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4-
9, tilsvarende anvendelse. Ved nettogæld for-
stås den del af anlæggets samlede gæld, som
overstiger anlæggets fordringer omfattet af
kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven og kassebehold-
ning. Det skal ved indgivelse af selvangivelse
for det første indkomstår under skattepligt
bindende tilkendegives, om der ønskes at
afskrive et beløb svarende til nettogælden eller
fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån
efter 1. pkt.
§2
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 948 af 17. august 2015, foretages
følgende ændring:
1.
§ 67
ophæves.
§ 67.
Benytter et selskab eller en forening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, 2 eller 4, henlæggelser til investeringsfonds
til forlods afskrivning på aktiver nævnt i § 6,
stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, og som erhverves med
henblik på udlejning, eller som allerede ved
erhvervelsen er udlejet, kan selskabet ikke
§3
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 52 -
tillige fradrage udgiften til anskaffelsen efter §
6, stk. 3.
I aktieavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1082 af 8. september
2015, foretages følgende ændringer:
§ 4 A.
….
Stk. 2.
Det er en betingelse efter stk. 1, at dat-
terselskabet er omfattet af selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b,
eller at beskatningen af udbytter fra dattersel-
skabet frafaldes eller nedsættes efter bestem-
melserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og dattersel-
skaber fra forskellige medlemsstater eller efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Fæ-
røerne, Grønland eller den stat, hvor dattersel-
skabet er hjemmehørende.
Stk. 3.
Datterselskabsaktierne anses for ejet
direkte af de af moderselskabets (mellemhol-
dingselskabets) direkte og indirekte aktionæ-
rer, som er omfattet af selskabsskattelovens §
1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32,
fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslo-
vens § 16 H, og som i ethvert led mellem
aktionæren og mellemholdingselskabet ejer
mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underlig-
gende selskab. Det gælder dog kun, hvis føl-
gende betingelser alle er opfyldt:
1) Mellemholdingselskabets primære funktion
er ejerskab af datterselskabsaktier og koncern-
selskabsaktier, jf. § 4 B.
2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel
økonomisk virksomhed vedrørende aktiebe-
siddelsen.
3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele
aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellem-
holdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et
datterselskab, som ikke er skattepligtigt i
Danmark, og hvor beskatningen af udbytter fra
datterselskabet ved direkte ejerskab ikke ville
skulle nedsættes eller frafaldes efter bestem-
melserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og dattersel-
skaber fra forskellige medlemsstater eller efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Fæ-
røerne, Grønland eller den stat, hvor dattersel-
skabet er hjemmehørende.
4) Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke
optaget til handel på et reguleret marked eller
1.
§ 4 A, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2.
Det er en betingelse efter stk. 1, at
datterselskabet er omfattet af selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b,
eller at datterselskabet er et tilsvarende uden-
landsk selskab, der er selskabsskattepligtigt i
hjemlandet.”
2.
§ 4 A, stk. 3, nr. 3,
affattes således:
”3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele
aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellem-
holdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et
datterselskab, som ikke er selskabsskatteplig-
tigt i Danmark eller udlandet.”
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 53 -
en multilateral handelsfacilitet.
5) Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mel-
lemholdingselskabet ejes direkte eller indirek-
te af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som
ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit
ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte
datterselskab.
§4
I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov
nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1278 af 16. december 2009, § 4 i lov
nr. 1382 af 28. december 2011 og § 4 i lov nr.
1500 af 18. december 2013, foretages følgende
ændring:
1. I § 5, stk. 1, udgår ”og”, og ”samt” ændres
til: ”, beløb overført efter virksomhedsskatte-
lovens § 10, stk. 6, og”.
§ 5. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for
selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender
virksomhedsordningen i virksomhedsskattelo-
vens afsnit I, udgør summen af overførsel fra
virksomhedens skattepligtige overskud med
fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskat-
telovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og overførsel
af beløb fra virksomhedens konto for opsparet
overskud med tillæg af den virksomhedsskat,
der svarer hertil, til den skattepligtige samt
rentekorrektion, der medregnes til den person-
lige indkomst efter virksomhedsskattelovens §
11, stk. 3.
Stk. 2 - - -
§5
I ejendomsavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september
2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 202 af 27.
februar 2015, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 5, stk. 4, nr. 1
og
2, stk. 5, nr. 1, 1. pkt.,
stk. 6, nr. 1,
og
stk. 8, 1. pkt.,
udgår ”eller
investeringsfondsloven”.
§ 5.
- - -
Stk. 4.
Anskaffelsessummen nedsættes i afstå-
elsesåret på samme ejendom med
1) foretagne afskrivninger, herunder forskuds-
afskrivninger efter afskrivningsloven, fra-
dragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk.
5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfonds-
loven på bygninger og installationer, såfremt
de nævnte afskrivninger m.v. ikke er beskattet
som genvundne afskrivninger,
2) foretagne afskrivninger, herunder forskuds-
afskrivninger efter afskrivningsloven, fra-
dragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk.
5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfonds-
loven, og værdiforringelser fradraget efter
afskrivningslovens § 23, på nedrevne bygnin-
ger og installationer samt nedrivningsfradrag
efter afskrivningslovens § 22,
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 54 -
3)-6) - - -
Stk. 5.
Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse i
tilfælde, hvor der afstås en del af en ejendom.
Nedsættelse foretages efter følgende princip-
per:
1) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 1 og 3, foreta-
ges kun, hvis der afstås en afskrivningsberetti-
get bygning eller installation, hvorpå der er
foretaget afskrivninger, herunder forskudsaf-
skrivninger efter afskrivningsloven, fradrags-
beløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1.
og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter etab-
leringskontoloven eller investeringsfondslo-
ven, eller givet fradrag for tab eller værdifor-
ringelse. Det nedsættelses pligtige beløb hen-
føres til den del af ejendommen, hvorpå af-
skrivningerne m.v. er foretaget eller tabet eller
værdiforringelsen vedrører.
2)-5) - - -
Stk. 6.
Afstås en del af en fast ejendom, der på
afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugt-
plantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, og
anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,
ved opgørelsen af anskaffelsessummen, over-
føres en forholdsmæssig andel af tillægspar-
celværdien eller den tekniske værdi, hvis den-
ne er højere, til anskaffelsessummen for jor-
den. Det overførselsberettigede beløb opgøres
som tillægsparcelværdien/den tekniske værdi
nedsat med
1) foretagne afskrivninger, herunder forskuds-
afskrivninger efter afskrivningsloven, fra-
dragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk.
5, 1. og 2. pkt., og forlodsafskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfonds-
loven, på bygninger og installationer belig-
gende på ejendommen,
2)-3) - - -
Stk. 7.
- - -
Stk. 8.
For ejendomme omfattet af § 4, stk. 3,
1., 2., eller 5. pkt., skal nedsættelse af anskaf-
felsessummen efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7,
med foretagne afskrivninger, herunder for-
skudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger
efter etableringskontoloven eller investerings-
fondsloven, kun ske med afskrivninger m.v.
foretaget i indkomståret 1993 eller senere.
Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 1,
jf. stk. 5-7, henføres til indkomståret 1993
eller senere efter forholdet mellem de samlede
foretagne afskrivninger m.v. på ejendommens
bygninger og installationer og de afskrivninger
m.v., der er foretaget i indkomståret 1993 eller
senere. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 55 -
for nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr.
2-5, jf. stk. 5-7. Nedsættelse af anskaffelses-
summen med vederlag for afståelse af en
mælkekvote, jf. stk. 4, nr. 6, og stk. 5-7, skal
kun ske for mælkekvoter afstået den 18. juni
1993 eller senere.
§6
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1017 af 24. august 2015, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”§ 1, stk. 1, nr.
2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselska-
ber m.v. (selskabsskatteloven)” til: ”selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,”.
§ 1.
Ved fusion af aktieselskaber bortset fra
aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelo-
vens § 3, stk. 1, nr. 19, eller af selskaber som
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om indkomstbe-
skatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat-
teloven) har selskaberne adgang til beskatning
efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2….
§ 8.
Aktiver og passiver, der er i behold hos
det indskydende selskab ved fusionen, behand-
les ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst, som om de var an-
skaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er
erhvervet af det indskydende selskab, og for
de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet
af dette selskab, jf. dog § 10, stk. 2. Eventuelle
skattemæssige afskrivninger og nedskrivnin-
ger, som det indskydende selskab har foreta-
get, anses for foretaget af det modtagende
selskab. Aktiver, som skal afskrives forholds-
mæssigt i det indskydende selskab, jf. sel-
skabsskattelovens § 31, stk. 5, kan også kun
afskrives forholdsmæssigt i det modtagende
selskab. Ubenyttede investeringsfondshenlæg-
gelser i det
indskydende selskab og de dertil knyttede
indskud i pengeinstitutter betragtes, som om
de var foretaget af det modtagende selskab i
henlæggelsesårene. Dette gælder også, selv
om efterbeskatning efter investeringsfondslo-
ven sker for indkomstår, der ligger forud for
stiftelsen af det modtagne selskab.
Stk. 2-8.
- - -
§ 15 b.
Spaltes et selskab hjemmehørende i
udlandet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8
tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10
finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis
det udenlandske selskab ophører ved spaltnin-
gen. Ophører det udenlandske selskab ikke
ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på
de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver, der som følge af spaltningen er knyt-
tet til et her hjemmehørende modtagende sel-
2.
§ 8, stk. 1, 4.
og
5. pkt.,
ophæves.
3.
§ 15 b, stk. 1, 8. pkt.,
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 56 -
skab eller et i udlandet hjemmehørende mod-
tagende selskabs faste driftssted eller faste
ejendom her i landet, ikke i det indskydende
selskabs skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4,
finder dog alene anvendelse på de af det ind-
skydende selskabs aktiver og passiver m.v.,
der som følge af spaltningen er knyttet til et
her hjemmehørende modtagende selskab eller
til et i udlandet hjemmehørende modtagende
selskabs faste driftssted eller faste ejendom her
i landet. Et modtagende selskab kan alene
overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger
og henlæggelser, der vedrører de overtagne
aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som
omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk.
1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet
mellem de overførte forsikringer og den sam-
lede forsikringsbestand på spaltningstidspunk-
tet. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
en anden fordeling. Ubenyttede investerings-
fondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter
kan overføres til et eller flere af de modtagen-
de selskaber. Ophører det indskydende sel-
skab, beskattes fortjeneste og tab på andre
aktiver og passiver efter reglerne i selskabs-
skattelovens § 7. De af det indskydende sel-
skabs aktiver og passiver, der bliver tilknyttet
det modtagende selskabs faste driftssted i
udlandet, og som ikke i forvejen er omfattet af
dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det
modtagende selskabs skattepligtige indkomst
her i landet for anskaffet til de i selskabsskat-
telovens § 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunk-
ter.
Stk. 2.
Spaltes et selskab hjemmehørende her i
landet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8 tilsva-
rende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder
endvidere tilsvarende anvendelse, hvis selska-
bet ophører ved spaltningen. Ophører selska-
bet ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste
eller tab på de af det indskydende selskabs
aktiver og passiver, der som følge af spaltnin-
gen er knyttet til et her hjemmehørende mod-
tagende selskab eller et i udlandet hjemmehø-
rende modtagende selskabs faste driftssted
eller faste ejendom her i landet, ikke i det
indskydende selskabs skattepligtige indkomst.
§ 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de
af det indskydende selskabs aktiver og passi-
ver m.v., der som følge af spaltningen er knyt-
tet til et her i landet hjemmehørende modta-
gende selskab eller til et i udlandet hjemmehø-
rende modtagende selskabs faste driftssted
eller faste ejendom her i landet. Et modtagen-
4.
§ 15 b, stk. 2, 8. pkt.,
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 57 -
de selskab kan alene overtage den del af det
indskydende selskabs skattemæssige afskriv-
ninger,
nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører
de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæg-
gelser som omhandlet i selskabsskattelovens §
13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter
forholdet mellem de overførte forsikringer og
den samlede forsikringsbestand på spaltnings-
tidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede inve-
steringsfondshenlæggelser i det indskydende
selskab og de dertil knyttede indskud i penge-
institutter kan overføres til et eller flere af de
modtagende selskaber. Ophører det indsky-
dende selskab, beskattes fortjeneste eller tab
på andre aktiver og passiver efter reglerne i
selskabsskattelovens § 5.
Stk. 3-6.
- - -
§ 15 d.
- - -
Stk. 2.
Ved tilførsel af aktiver fra et her hjem-
mehørende selskab finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og
5, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4,
finder dog alene anvendelse på de af det ind-
skydende selskabs aktiver og passiver m.v.,
der som følge af tilførslen er knyttet til et her
hjemmehørende modtagende selskab eller til
et i udlandet hjemmehørende modtagende
selskabs faste driftssted eller faste ejendom her
i landet. Det modtagende selskab kan alene
overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger
og henlæggelser, der vedrører den eller de
tilførte virksomhedsgrene. Sikkerhedsfonds-
henlæggelser som omhandlet i selskabsskatte-
lovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangs-
punkt efter forholdet mellem de overførte
forsikringer og den samlede forsikringsbestand
på tilførselstidspunktet. Told- og skattefor-
valtningen kan fastsætte en anden fordeling.
Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og
de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter
kan overføres helt eller delvis til et modtagen-
de selskab. Overføres kun en del af henlæggel-
serne, anses de først foretagne henlæggelser
for overført til det eller de modtagende selska-
ber.
Stk. 3.
Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet
hjemmehørende selskab finder § 5, § 6, stk. 2,
3 og 5, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk.
1-4, finder dog alene anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v.,
der som følge af tilførslen er knyttet til et her
hjemmehørende modtagende selskab eller til
et i udlandet hjemmehørende modtagende
selskabs faste driftssted eller faste ejendom her
5.
§ 15 d, stk. 2, 6.
og
7. pkt.,
ophæves.
6.
§ 15 d, stk. 3, 6.
og
7. pkt.,
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 58 -
i landet. Det modtagende selskab kan alene
overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger
og henlæggelser, der vedrører den eller de
tilførte virksomhedsgrene. Sikkerhedsfonds-
henlæggelser som omhandlet i selskabsskatte-
lovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangs-
punkt efter forholdet mellem de overførte
forsikringer og den samlede forsikringsbestand
på tilførselstidspunktet. Told- og skattefor-
valtningen kan fastsætte en anden fordeling.
Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og
de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter
kan overføres helt eller delvis til et modtagen-
de selskab. Overføres kun en del af henlæggel-
serne, anses de først foretagne henlæggelser
for overført til det eller de modtagende selska-
ber. De af det indskydende selskabs aktiver og
passiver, der bliver tilknyttet det modtagende
selskabs faste driftssted i udlandet, og som
ikke i forvejen er omfattet af dansk beskat-
ning, anses ved opgørelsen af det modtagende
selskabs skattepligtige indkomst her i landet
for anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4
A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelses-
summer og anskaffelsestidspunkter.
Stk. 4.
- - -
§7
I lov om indskud på etableringskonto
og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr.
1175 af 30. oktober 2014, foretages følgende
ændring:
1.
§ 7, stk. 9,
ophæves.
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 7.
- - -
Stk. 2-8.
- - -
Stk. 9.
Afskrivning efter stk. 5 på et formue-
gode skal ske forud for en eventuel anvendelse
af investeringsfondshenlæggelser for samme
indkomstår.
Stk. 10-11.
- - -
§8
Lov om investeringsfonds, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1152 af 7. oktober 2014,
ophæves.
§9
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1081 af 7. september 2015, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 997 af 30. august 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 7 F.
Til den skattepligtige indkomst medreg-
nes ikke:
1.
I
§ 7 F, stk. 1, nr. 10,
ændres ”§ 22, stk. 1,
nr. 7” til: ”§ 22, stk. 1, nr. 5”.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 59 -
…..
10) tilskud, som ydes for at sikre realisering af
dokumenterbare energibesparelser, jf. § 22,
stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, § 14, stk. 1,
nr. 4, i lov om naturgasforsyning og § 28 b,
stk. 1, i lov om varmeforsyning, og
§ 8….
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke
anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligti-
ge indkomst opgøres som en procentdel af en
forenings formue efter reglerne i lov om ind-
komstbeskatning af aktieselskaber mv.
§ 27 A.
…
Stk. 2.
Det samme gælder for selskaber og
foreninger, der skal beskattes af vederlag som
nævnt i stk. 1 efter reglerne i lov om ind-
komstbeskatning af aktieselskaber mv. 1. pkt.
gælder dog ikke ved overdragelser mellem
koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskat-
telovens § 31 C.
§ 33 D.
Overskud eller underskud i et fast
driftssted i en fremmed stat behandles efter
reglerne i stk. 2-4, hvis Danmarks dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med den pågældende
stat medfører, at Danmark skal lempe dobbelt-
beskatning af overskud i det faste driftssted
efter eksemptionsmetoden. Med fast driftssted
i en fremmed stat sidestilles fast ejendom i en
fremmed stat. Såfremt en person eller et sel-
skab mv. har flere faste driftssteder i samme
stat, anses de i denne henseende som et fast
driftssted. Som underskud anses også benyttel-
se af henlæggelser til investeringsfonde og
indskud på etableringskonti til forlods afskriv-
ning på et aktiv. Ved eksemptionsmetoden
forstås, at Danmark skal nedsætte den danske
skat med den del deraf, som efter forholdet
mellem overskuddet i det faste driftssted og
den samlede beskattede indkomst falder på
førstnævnte del af indkomsten uanset størrel-
sen af den skat, der er betalt til den fremmede
stat.
Stk. 2-7.
- - -
2.
I
§ 8, stk. 2,1. pkt.
ændres: ”lov om ind-
komstbeskatning af aktieselskaber mv.” til:
”selskabsskatteloven”.
3.
I
§ 27 A, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
”lov
om
indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.” til:
”selskabsskatteloven”.
4.
I
§ 33 D, stk. 1, 4. pkt.,
ændres ”henlæggel-
ser til investeringsfonde og indskud på etable-
ringskonti” til: ”indskud på etableringskonti
og iværksætterkonti”.
§ 10
I personskatteloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 382 af 8. april 2013, som ændret ved
§ 9, nr. 7, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 8 i
lov nr. 1174 af 5. november 2014 og § 5 i lov
nr. 1286 af 9. december 2014, foretages føl-
gende ændring:
1.
§ 3, stk. 2, nr. 4,
ophæves.
Nr. 5-12 bliver herefter nr. 4-11.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 60 -
§ 3. - - -
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den personlige ind-
komst fradrages
1)-3) - - -
4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,
5)-12) - - -
§ 11
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013,
som ændret ved § 9 i lov nr. 792 af 28. juni
2013, § 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014
og § 4 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, fore-
tages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 3,
udgår ”, indskud på særlige
konti i et pengeinstitut efter § 5 i lov om inve-
steringsfonds”.
§ 3.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Indskudskontoen opgøres som værdien
af indskudte aktiver med fradrag af gæld,
indskud på særlige konti i et pengeinstitut efter
§ 5 i lov om investeringsfonds og overførte
beløb fra konjunkturudligningskontoen efter §
22 b, stk. 8.
Stk. 4-7.
- - -
§ 10. - - -
Stk. 6.
Stilles aktiver i virksomhedsordningen
til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virk-
somhedsordningen, anses det laveste beløb af
enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstil-
lelsens størrelse for overført til den skatteplig-
tige, jf. dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet
sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikker-
hed.
§ 10, stk. 6, indsættes som 3. pkt.: ”Beløb,
der anses for overført efter 1. pkt., medregnes
til den skattepligtiges personlige indkomst i
det indkomstår, hvor beløbet anses for over-
ført.”
§ 12
I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om æn-
dring af selskabsskatteloven og andre skatte-
love (Nedsættelse af selskabsskatten og glo-
balpuljeprincip i sambeskatningen), som æn-
dret ved § 5 i lov nr. 1182 af 12. december
2005, § 14 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 6 i
lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 10 i lov nr.
591 af 18. juni 2012, foretages følgende æn-
dring:
1.
I
§ 15, stk. 9, 4. pkt.,
ændres »9. og 10. pkt.«
til: »9.-11. pkt.«
§ 15
…
Stk. 9.
Ophører et fast driftssteds skattepligt
som følge af denne lovs § 1, nr. 5, kan under-
skud i det faste driftssted opstået før skatte-
pligtens ophør ikke fremføres. Selskabets
indkomst forhøjes med overskud i det faste
driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe
2.
I
§ 15, stk. 9,
indsættes efter 9. pkt.:
”Ligningslovens § 33 D, stk. 5, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, finder dog
ikke anvendelse, hvis det faste driftssted er
beliggende i et land, der er medlem af EU eller
EØS.”
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 61 -
der er en genbeskatningssaldo. Genbeskat-
ningssaldoen for faste driftssteder, hvor der
lempes efter creditprincippet, opgøres som et
beløb svarende til den i selskabsskattelovens §
17, stk. 1, nævnte procent af de genbeskat-
ningspligtige underskud på tidspunktet for
skattepligtens ophør. Genbeskatningssaldoen i
3. pkt. nedbringes med skatteværdien af senere
års overskud fratrukket eventuel creditlempel-
se og skatteværdien af eventuel genbeskatning
efter 9. og 10. pkt. Genbeskatningssaldoen
nedbringes ikke med skatteværdien af over-
skud, i det omfang overskuddet skyldes rente-
indtægter og kursgevinster på fordringer på
hovedkontoret eller selskaber, der er sambe-
skattet med hovedkontoret. Indgår flere faste
driftssteder fra samme land, opgøres disse
faste driftssteders saldi samlet. Selvangivelsen
skal indeholde opgørelse af genbeskatnings-
saldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagel-
sen af en skatteansættelse en del af denne.
Genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33
D, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober
2004, finder fortsat anvendelse, indtil genbe-
skatningssaldiene er udlignet. For så vidt an-
går underskud, der er fradraget for indkomst-
året 1992 og senere indkomstår, som er påbe-
gyndt den 6. december 1995 eller tidligere,
finder § 33 D som indsat ved lov nr. 219 af 3.
april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312
af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. I denne
bestemmelse sidestilles fast ejendom med fast
driftssted.
§ 13
I lov nr. 521 af 17. juni 2008 om æn-
dring af dødsboskatteloven og forskellige
andre love (Forhøjelse af grænser for skattefri-
tagelse, ændringer som følge af arveloven og
nye aktieavancebeskatningsregler m.v.) fore-
tages følgende ændring:
1.
§ 12
ophæves.
§ 12
I det omfang en person, som er afgået ved
døden den 1. juli 2008 eller senere, efterlader
sig ikke udnyttede investeringsfondshenlæg-
gelser efter lov om investeringsfonds, finder
bestemmelserne om investeringsfondshenlæg-
gelser i § 9, stk. 1, nr. 3, § 22, stk. 1, nr. 3,
§ 22, stk. 3, § 39, stk. 1, nr. 2, § 45, stk. 1, nr.
2, § 59, stk. 2, nr. 2, § 87, stk. 4, og § 88,
stk. 4, i lov om beskatning ved dødsfald, jf.
lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006,
fortsat anvendelse.
§ 14
I lov nr. 992 af 16. september 2014
om ændring af virksomhedsskatteloven og
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 62 -
kildeskatteloven (Indgreb mod utilsigtet ud-
nyttelse af virksomhedsordningen ved indskud
af privat gæld m.v.), foretages følgende æn-
dring:
§ 3. …
Stk. 10.
Skattepligtige, der anvender reglerne i
afsnit I i virksomhedsskatteloven, har mulig-
hed for ekstraordinær
nulstilling af indskudskontoen på tidspunktet,
hvor virksomhedsordningen første gang an-
vendes, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk.
2. Ekstraordinær nulstilling efter 1. pkt. påvir-
ker ikke reguleringer på indskudskontoen efter
det tidspunkt, hvor virksomhedsordningen
første gang anvendes. Ved ekstraordinær nul-
stilling af indskudskontoen skal betingelserne i
virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5, være
opfyldt. Det er endvidere en betingelse for
ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen,
at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen. Ansøgning om tilladelse
efter 4. pkt. skal være indgivet til told- og
skatteforvaltningen senest den 31. marts 2015.
Opnår den skattepligtige tilladelse til ekstraor-
dinær nulstilling af indskudskontoen, har nul-
stillingen, med tillæg og fradrag for regulerin-
ger efter det tidspunkt, hvor virksomhedsord-
ningen første gang anvendes, virkning fra
begyndelsen af indkomståret 2014.
1.
I
§ 3
indsættes som
stk. 11:
”Stk. 11.
Skattepligtige, der i perioden fra og
med den 11. juni 2014 til og med den 8. sep-
tember 2014 har foretaget dispositioner, der
omfattes af virksomhedsskattelovens § 10, stk.
6, kan vælge, at opgørelsen af beløb efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, 1. pkt.,
skal ske på baggrund af sikkerhedsstillelsens
størrelse for alle dispositioner i perioden. Skat-
tepligtige, der har foretaget dispositioner, jf. 1.
pkt., kan ændre valg af selvangivne oplysnin-
ger vedrørende beløb omfattet af virksom-
hedsskattelovens § 10, stk. 6, for indkomstår,
hvori perioden fra og med den 11. juni 2014 til
og med den 8. september 2014 indgik. Medde-
lelsen om omvalg af de selvangivne oplysnin-
ger skal være indgivet til told- og skattefor-
valtningen senest den 30. juni 2017.”
§ 15
I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1097 af 8. november 2011, som
ændret ved § 3 i lov nr. 575 af 18. juni 2012, §
4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 3 i lov nr.
633 af 16. juni 2014, foretages følgende æn-
dring:
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpasning i forhold til EU-retten m.v.) samt resumé.
- 63 -
§ 12. …
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktiviteter skal
Energinet.dk og virksomhedens helejede dat-
terselskaber føre regnskaber og lade disse
revidere på samme måde, som hvis de pågæl-
dende aktiviteter blev udført af særskilte sel-
skaber. Aktiver, for hvilke der anvendes ind-
gangsværdier efter selskabsskattelovens § 35
O, samt indtægter og udgifter forbundet med
ejerskabet til disse aktiver indgår uanset akti-
vernes anvendelse i de særskilte regnskaber
for Energinet.dks elektricitetsrelaterede aktivi-
teter.
1.
I
§ 12, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”selskabsskat-
telovens § 35” til: ”dagældende § 35 O i sel-
skabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 680
af 20. maj 2015”.
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.