SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Udskydelse af forældelse som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Ét Fælles Inddrivelsessystem) samt resumé

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 53
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J. nr. 15-1455984

Forslag

til

Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

(Udskydelse af forældelse som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Ét Fælles Inddrivelsessystem)

§1

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar

2015, foretages følgende ændring:

Efter § 18 indsættes før overskriften før § 19:

»Udskydelse af forældelse

§ 18 a.

For fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen

tidligst fra den 20. november 2018.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 19. november 2015.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på fordringer, der ved lovens ikrafttrædelse er forældet.

SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Udskydelse af forældelse som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Ét Fælles Inddrivelsessystem) samt resumé

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

En række analyser af SKATs inddrivelsessystem, Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og Debitor-

MotorInddrivelse (DMI), har påvist omfattende og grundlæggende fejl af funktionel, teknisk og

datamæssig karakter, der er så alvorlige, at inddrivelsen ikke fortsat lovligt kan gennemføres med

systemunderstøttelse fra EFI. Der vil derfor i en periode være ingen eller kun en meget begrænset

systemunderstøttelse til SKATs restanceinddrivelse, jf. ”Redegørelse om Ét Fælles Inddrivelsessy-

stem”, sendt til Skatteudvalget den 25. september 2015 (SAU 2014-15 (2. samling), Alm. del – bi-

lag 48).

Skatteudvalget blev i maj 2014 orienteret om utilsigtet forældelse af krav for 902 mio. kr. for 2012

og 2013 (SAU 2013-14, Alm. del – bilag 199), og en særlig orientering til Skatteudvalget i marts

2015 omtaler yderligere forældelse for 1,3 mia. kr. for 2014 (SAU 2014-15 (1. samling), Alm. del –

bilag 134). Der er i orienteringerne taget forbehold for yderligere utilsigtet forældelse for årene

2013 og 2014 og fremadrettet. For at undgå yderligere utilsigtet forældelse indtil et nyt inddrivel-

sessystem kan etableres, foreslås det, at forældelsesfristen for fordringer under inddrivelse den 19.

november 2015 eller senere tidligst kan begynde at løbe den 20. november 2018.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Den 1. september 2013 blev SKATs inddrivelsessystem, EFI, taget i drift efter en mangeårig proces

med at udvikle systemet, hvis primære formål har været at automatisere og effektivisere restance-

inddrivelsen.

I en række analyser gennemført med bistand fra Kammeradvokaten og konsulentvirksomheden Ac-

centure er der gennemført en tilbundsgående analyse af det samlede system, der ud over EFI også

omfatter bl.a. DMI, der er en del af SKATs debitormotorplatform, og af data i systemet, med hen-

blik på at vurdere om – og i givet fald hvornår – systemet fuldt ud ville kunne sættes i drift.

Af Kammeradvokatens analyse af 8. september 2015 af udvalgte funktionaliteter i EFI/DMI (SAU

2014-15 (2. samling), Alm. del – bilag 48) fremgår bl.a., at de undersøgte funktionaliteter indebærer

en række alvorlige og mindre alvorlige fejl i de borgerrettede funktioner og de bagvedliggende un-

derstøttende funktioner. Dette medfører, at SKAT har foretaget ulovlig inddrivelse over for nogle

skyldnere. Endvidere er der afdækket en række fejl, der kan medføre en manglende udnyttelse af

inddrivelsespotentialet. Kammeradvokaten har således ved afrapporteringen af analyseresultaterne

præciseret, at SKAT enten straks skal sørge for, at ulovlige inddrivelsesskridt forhindres gennem en

manuel proces eller validering, hvor det er muligt, eller straks skal sørge for, at de pågældende pro-

cesser standses, indtil fejlene er rettet.

Accenture har i sine analyser af 24. september 2015 (SAU 2014-15 (2. samling), Alm. del – bilag

48) redegjort for, at EFI ikke har foretaget validering af data fra eksterne fordringshaversystemer,

hvilket har haft den konsekvens, at fejlbehæftede data kontinuerligt er blevet indlæst og gemt i sy-

stemet. Dette har derfor medført fejl i inddrivelsesarbejdet. Systemfejlene er opstået i kombinatio-

nen mellem de omfattende datafejl og den store mængde af funktionelle fejl.

Accenture har endvidere analyseret, hvorvidt det var muligt straks at identificere og rette de fejl i

EFI, som medførte ulovlig inddrivelse. Konklusionen var, at det ikke er muligt at finde en løsning,

som i den nærmeste fremtid kan forhindre EFI i at inddrive på de fordringer, hvorom der har været

stillet spørgsmålstegn ved retskraften. På den baggrund konkluderede Kammeradvokaten, at SKAT

var forpligtet til straks at indstille al automatisk inddrivelse over for borgerne og virksomhederne

foretaget af EFI, indtil der er tilvejebragt sikkerhed for, at den pågældende inddrivelse kan foregå

lovligt.

SKAT besluttede herefter den 8. september 2015 at suspendere den automatiserede inddrivelse af

gæld via EFI. Indtil der er fundet en alternativ metode til it-understøttelse af inddrivelsesaktiviteter-

ne, vil SKATs restanceinddrivelse derfor i en periode skulle udføres uden eller med en meget be-

grænset systemunderstøttelse. Da EFI samarbejder med en række andre systemer i SKAT, bl.a.

DMI, vil der skulle ske en afvikling af systemerne i en gradvis og kontrolleret proces, indtil det er

muligt at etablere et nyt system. Inddrivelsesaktiviteterne vil således i en periode bero på manuel

sagsbehandling og kun blive understøttet af EFI og DMI i form af funktioner som f.eks. journalise-

ring og manuel registrering af inddrivelsesskridt i databasen.

Parallelt hermed skal der udvikles et interimssystem, der skal fungere som midlertidig it-

understøttelse af inddrivelsesindsatsen, indtil et nyt it-system kan idriftsættes, hvilket forventes tid-

ligst at kunne ske om 3-4 år. Det undersøges i samarbejde med leverandørerne, hvorvidt fejlene i de

nedlukkede funktionaliteter, som har medført ulovlig inddrivelse, kan udbedres med henblik på re-

tablering af inddrivelsesaktiviteter via EFI.

Der skal således i interimsperioden opretholdes en produktion på inddrivelsesområdet, så der fortsat

kan ske modtagelse af nye fordringer fra de fordringshavere, hvis fordringer skal inddrives af

SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed, og inddrivelse af retskraftige fordringer. De gennem-

førte analyser har vist, at datagrundlaget i vidt omfang muliggør dette, men det vil kræve en omfat-

tende reorganisering af styringen af inddrivelsesområdet i SKAT baseret på nye manuelle forret-

ningsgange, som delvist vil skulle understøttes af interimssystemet.

For en lang række fordringer, der er overført til EFI, er der konstateret tvivl om, hvorvidt de fortsat

er retskraftige, dvs. ikke er bortfaldet ved eksempelvis forældelse, eller der er tvivl om, hvorvidt de

er opgjort korrekt eller eventuelt er resultatet af en sammenblanding af flere fordringer. Det vurde-

res, at de fordringer, hvor der på det foreliggende grundlag er tvivl om deres retskraft, beløber sig til

nominelt ca. 34,3 mia. kr. (kursværdi ca. 14 mia. kr.).

Den nominelle værdi er udtryk for fordringens pålydende værdi, dvs. det beløb, restanten skylder.

Kursværdien er et estimat for, hvad fordringen reelt er værd, når restantens betalingsevne m.v. er

taget i betragtning. En stor del af skyldnerne har en lav eller meget begrænset betalingsevne, hvor-

for SKAT efter lovgivningen har begrænsede muligheder for at inddrive de pågældende restanters

gæld. Fordi kursværdien tager højde for restanternes aktuelle betalingsevne, giver kursværdien et

mere retvisende billede af fordringernes reelle værdi, end den nominelle værdi gør. Opgørelser vi-

ser, at under halvdelen af den samlede fordringsmasse reelt vil kunne inddrives, hovedsagelig som

følge af manglende betalingsevne hos restanterne.

Navnlig håndteringen af forældelsesproblemstillingen har vist sig vanskelig. Problemerne skyldes

bl.a., at der i mange tilfælde er tvivl om, hvorvidt tiltag, der er gennemført med henblik på afbrydel-

se af forældelsesfristen, rent faktisk har haft denne effekt. Der er bl.a. konstateret problemer med

manglende dokumentation for de forhold, der efter forældelseslovens bestemmelser om afbrydelse

tillægges afbrydelsesvirkning, f.eks. pantefogedens gennemførelse af udlægsforretning for fordrin-

gen. Der er også konstateret registreringer af forkerte forældelsesdatoer i EFI.

For de fordringer, hvor der er tvivl om retskraften, skal SKAT i princippet gennemgå fordringerne

for at afklare, om de er retskraftige. I perioden med begrænset systemunderstøttelse vil SKAT end-

videre være nødsaget til i vidt omfang at udføre inddrivelsesarbejdet manuelt, hvilket ligeledes vil

være særdeles tids- og ressourcekrævende.

På den baggrund foreslås det, at forældelsesfristen standses for alle retskraftige fordringer inklusive

renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndighe-

den den 19. november 2015 eller senere, og at forældelsesfristen tidligst begynder at løbe den 20.

november 2018, dvs. når der er gået 3 år fra dagen for lovens ikrafttrædelse.

Det foreslåede tidligste begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen skal sikre et entydigt grundlag

for beregningen af forældelsens indtræden samt sikre tid til inddrivelsen i interimsperioden, hvor

systemunderstøttelsen vil være meget begrænset. Samtidig sikres det, at forældelsen ved udløbet af

”standsningsperioden” afbrydes, så der herefter løber en ny (sædvanlig) forældelsesfrist, omtrent

svarende til, at SKAT ved udløbet af ”standsningsperioden” havde foretaget et sædvanligt fristaf-

brydende skridt.

Dette lovforslag vil i dette og senere folketingsår blive fulgt op af yderligere tiltag vedrørende ind-

drivelsen, herunder forenklingstiltag, såvel med sigte på interimsperioden som etableringen af et nyt

inddrivelsessystem.

Gradvis afvikling af EFI-funktionalitet og etablering af interimssystem til inddrivelsesområdet som

følge af de fejl af funktionel, teknisk og datamæssig karakter, der er afdækket i de gennemførte ana-

lyser, afleder således yderligere behov for lovgivningsmæssige tiltag, bl.a. vedrørende adgangen til

at afskrive restancer, for hvilke der er tvivl om retskraften.

Endvidere har de gennemførte analyser påvist, at den lovgivningsmæssige kompleksitet på inddri-

velsesområdet bl.a. bidrager til fejl i inddrivelsen og i data. Der er derfor behov for i forbindelse

med udviklingen af et nyt it-system på inddrivelsesområdet at analysere potentialet for forenkling af

inddrivelseslovgivningen m.v. Dette vil ske i tæt samarbejde med de øvrige ministerier, der har lov-

givning af betydning for området.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Forældelsen af fordringer er reguleret af forældelsesloven, medmindre andet følger af særlige be-

stemmelser i anden lov. Forældelsesloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, foreskriver for de

fordringer, der inddrives af SKAT efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, en forældelses-

frist, der som regel vil være enten den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3,

en frist på 5 år, jf. forældelseslovens § 4 om visse lønkrav, heriblandt en offentlig arbejdsgivers

tilbagebetalingskrav vedrørende for meget udbetalt løn, eller en frist på 10 år, jf. forældelseslovens

§ 5. Fristen på 10 år anvendes for fordringer med et særligt retsgrundlag i form af f.eks. et gælds-

brev, en skriftlig anerkendelse fra skyldner eller en dom, der fastslår fordringens eksistens og stør-

relse.

Forældelsesfristen kan også være fastsat i en særregel uden for forældelsesloven, hvilket f.eks. er

tilfældet med forskudsvist udlagt børnebidrag, der tilkommer Udbetaling Danmark som fordrings-

haver. For disse krav bestemmer § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-

ling af børnebidrag en forældelsesfrist på 10 år.

Bøder forældes i medfør af straffelovens § 97 a, stk. 1, hvorefter forældelsesfristen er 5 år for bøder,

der ikke overstiger 10.000 kr., og 10 år for bøder, der overstiger 10.000 kr. Fristen regnes ifølge

straffelovens § 97 a, stk. 3, 1. pkt., fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almindelige

regler kunne fuldbyrdes. For konfiskationskrav er forældelsesfristen 10 år, jf. straffelovens § 97 a,

stk. 4.

Et kommunalt krav på tilbagebetaling af hjælp ydet efter lov om aktiv socialpolitik bortfalder efter

denne lovs § 95, stk. 3, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk

mulighed for at gennemføre kravet.

Forældelsesfristen for fordringer omfattet af forældelsesloven kan afbrydes efter reglerne i foræl-

delseslovens kapitel 5, ligesom foreløbig afbrydelse kan ske efter reglerne i kapitel 6. Afbrydelse af

forældelsesfristen kan bl.a. ske ved skyldners erkendelse af gældsforpligtelsen (§ 15), retslige skridt

foretaget af fordringshaver (§ 16), indgivelse af konkursbegæring m.v. eller anmeldelse af fordrin-

gen i et konkursbo m.v. (§ 17) eller indgivelse af anmodning om udlæg til fogedretten, pantefoge-

dens gennemførelse af udlægsforretning eller SKATs underretning til skyldner om lønindeholdelse

eller modregning (§ 18). Efter afbrydelsen løber en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes ef-

ter reglerne i forældelsesloven, jf. forældelseslovens § 19, stk. 1. Er forældelsesfristen reguleret i en

særlov, kan særloven have bestemt en anden frist efter afbrydelsen eller eventuelt en anden afbry-

delsesmåde, jf. forældelseslovens § 28.

SKAT forestår som restanceinddrivelsesmyndighed inddrivelsen af fordringer inklusive renter, ge-

byrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. § 1, stk. 1, i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige. SKAT har også opgaven med inddrivelse af udenlandske, fæ-

røske og grønlandske skattekrav i skattesager, som ikke er straffesager, samt andre krav fra det of-

fentlige, som efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat, på Færøerne

eller i Grønland opkræves eller inddrives her i landet i overensstemmelse med Danmarks forpligtel-

ser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention

eller en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager, jf. lovens § 1, stk. 2.

Derudover inddriver SKAT fordringer, der fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1513 af 13.

december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige, dvs. bl.a. private fordringer på underholds-

bidrag.

De nævnte fordringer kan overdrages til SKAT til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet og

den sædvanlige rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige. Såfremt forholdene i særlig grad taler derfor, kan fordringer overdrages til

SKAT på et tidligere tidspunkt, jf. § 2, stk. 3, 4. pkt. Af lovforslaget til lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 260 f., fremgår, at

det f.eks. kan være aktuelt, hvis der er krav til opkrævning vedrørende underholdsbidrag og dagin-

stitutionsbetaling, samtidig med at en eller flere andre fordringer er overgået til inddrivelse hos

SKAT. Skyldneren vil i en sådan situation kunne være interesseret i en samlet afviklingsordning,

hvor også fremtidige rater omfattes af betalingsaftalen, således at afviklingsordningen omfatter hele

gældsforholdet.

Derudover forestår SKAT inddrivelsen af fordringer, der opstår som led i restanceinddrivelsen. Det

gælder således de renter, der tilskrives efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-

ge, de gebyrer, som pålægges skyldner efter § 28 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013

om inddrivelse af gæld til det offentlige, samt øvrige omkostninger, f.eks. omkostninger fra udlægs-

forretninger.

3.2. Lovforslaget

For at undgå yderligere utilsigtet forældelse af fordringer, der er under inddrivelse hos SKAT, fore-

slås det, at forældelsesfristen tidligst begynder at løbe efter udløbet af 3 år fra den 19. november

2015.

Herved sikres SKAT mere tid til i interimsperioden at udføre inddrivelsesarbejdet, der som følge af

ingen eller meget begrænset systemunderstøttelse i en periode i vidt omfang vil skulle foregå manu-

elt og dermed vil være betydeligt mere tids- og ressourcekrævende. Hertil kommer, at der i øjeblik-

ket kan rejses tvivl om, hvorvidt alle de forældelsesdatoer, der er registreret i DMI, er korrekte.

Derudover gives SKAT mulighed for – uden at der indtræder yderligere utilsigtet forældelse – at

gennemgå de fordringer, hvor der er konstateret en sådan tvivl om, hvorvidt de er opgjort korrekt og

fortsat er retskraftige, at det er tvivlsomt, om de lovligt kan inddrives.

Efter forslaget regnes forældelsesfristen for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkost-

ninger, der er under inddrivelse hos SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed den 19. november

2015 eller senere, tidligst fra den 20. november 2018. Forslaget gælder alene retskraftige fordringer.

Det er fordringens oprindelige forældelsesfrist, der tidligst regnes fra den 20. november 2018. Er

der i perioden til og med den 19. november 2018 for en fordring med en forældelsesfrist på 3 år

tilvejebragt et særligt retsgrundlag, f.eks. et gældsbrev, en skriftlig anerkendelse af fordringens ek-

sistens og størrelse eller en dom, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, er det den 10-årige forældelses-

frist, der tidligst kan løbe fra den 20. november 2018. Hvis en fordring, der omfattes af en særregel,

efter en forældelsesafbrydelse har fået en ny og kortere forældelsesfrist end den oprindelige, er det

den oprindelige forældelsesfrist, der tidligst regnes fra den 20. november 2018.

En fordring er under inddrivelse hos SKAT, hvis den enten er overdraget til SKAT til inddrivelse i

medfør af § 2, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, eller hvis en fordring på renter,

gebyrer og andre omkostninger er opstået som led i SKATs inddrivelse af den fordring, som de

knytter sig til. Det er derimod ikke et krav, at fordringen er omfattet af en igangværende inddrivel-

sesindsats, f.eks. en afdragsordning eller lønindeholdelse.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører, at forældelsesfristen for fordringer under inddrivelse den 19. november

2015 eller senere tidligst regnes fra den 20. november 2018. Der kan således ikke ske utilsigtet for-

ældelse af fordringer i perioden til og med den 20. november 2021, da den forældelsesfrist, der tid-

ligst begynder at løbe den 20. november 2018, vil være på mindst 3 år.

SKATs suspension af den automatiserede inddrivelse af gæld via EFI indebærer, at gennemgangen

af fordringer skal udføres manuelt af medarbejdere i SKAT, indtil der er fundet en alternativ metode

til it-understøttelse af inddrivelsesaktiviteterne. I fravær af lovforslaget vil det derfor kræve tilførsel

af et meget stort antal medarbejdere i SKAT, hvis det skal undgås, at der forekommer utilsigtet for-

ældelse af fordringer,

jf. afsnit 5

vedrørende de administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget skal sikre, at der ikke sker utilsigtet forældelse af fordringer i den ovennævnte periode,

hvor det i praksis ikke vil være muligt at forældelsesafbryde for alle krav, på grund af at forældel-

sesafbrydelse vil skulle ske uden et it-system, dvs. manuelt. Lovforslaget vurderes således at hindre

et utilsigtet mindreprovenu.

Hertil kommer, at der fra det forældelsesafbrydende arbejde kan frigøres medarbejderressourcer,

som kan tilføres inddrivelsen af fordringer. I denne situation vurderes der at være positive økonomi-

ske konsekvenser for det offentlige, ud fra den betragtning at lovforslaget alt andet lige fremadrettet

vil øge inddrivelsen af fordringer.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har blandt andet til formål at sikre tid til inddrivelsen i interimsperioden, hvor system-

understøttelsen vil være meget begrænset. Samtidig sikres det, at SKAT ikke skal foretage forældel-

sesafbrydende skridt, men kan koncentrere ressourcerne om inddrivelsesopgaven og gennemgangen

af fordringer, for hvilke der er tvivl om deres retskraft.

Det aktuelle antal medarbejdere tilknyttet manuel gennemgang af fordringer i SKAT vurderes ikke

at være tilstrækkeligt til at kunne gennemgå, inddrive eller forældelsesafbryde alle fordringer inden

udløb af de respektive forældelsesfrister. I fravær af lovforslaget vil det derfor, hvis det skal undgås,

at der forekommer utilsigtet forældelse af fordringer, kræve tilførsel af medarbejdere.

Lovforslaget vurderes således isoleret set at have positive administrative konsekvenser for SKAT

og vil samtidig sikre, at der ikke sker utilsigtet forældelse af fordringer i en given periode,

jf. afsnit

vedrørende de økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Meromkostningerne forbundet med den gradvise afvikling af EFI-funktionalitet og etablering af

interimssystem til inddrivelsesområdet samt det heraf afledte behov for yderligere tiltag, bl.a. ved-

rørende adgangen til at afskrive restancer, for hvilke der er tvivl om retskraften, er endnu ikke op-

gjort, men forventes at blive betydelige i 2015 og de følgende år. Disse meromkostninger forventes

håndteret i forbindelse med den samlede udbuds- og it-udviklingsstrategi på inddrivelsesområdet,

som forventes forelagt for Finansudvalget i efteråret 2015 i forbindelse med forelæggelse for FIU af

de gennemførte første analyser og konklusioner om, at EFI og DMI bør lukkes.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skal sikre, at der ikke sker utilsigtet forældelse af fordringer i perioden, hvor det i

praksis ikke vil være muligt at forældelsesafbryde for alle krav, da forældelsesafbrydelse vil skulle

ske uden et it-system. For virksomheder med gæld til det offentlige vil forslaget indebære, at foræl-

delsen udskydes, hvorved virksomhederne kan opleve, at gælden fastholdes længere end efter de

almindelige forældelsesregler.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. september 2015 til den 27. oktober 2015 været i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3 F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i

SKAT, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børnerådet, Børsmæglerforeningen, Cepos, Cevea,

Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Told &

Skatteforbund, Danske Advokater, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Dom-

stolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Ejendomsforeningen Danmark, Ejer-

lejlighedernes Landsforening, FDM, Finansrådet, Finansforbundet, Finanstilsynet, FSR – danske

revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forsikring & Pension, Grundejernes Landsfor-

ening, HORESTA, Håndværksrådet, Investeringsfondsbranchen, ISOBRO, IT-branchen, KL, Kra-

ka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteret-

ten, LO, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES,

Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Ældresagen.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Positive konsekvenser.

Ingen.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen.

For virksomheder med gæld til

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Administrative konsekvenser

for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen.

det offentlige vil forslaget inde-

bære, at forældelsen udskydes.

Ingen.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som restanceinddrivelsesmyndighed forestår SKAT inddrivelsen af gæld til det offentlige, herunder

visse udenlandske fordringer, jf. § 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, samt fordringer,

der fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til

det offentlige, dvs. bl.a. private fordringer på underholdsbidrag.

De nævnte fordringer kan overdrages til SKAT til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet og

den sædvanlige rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige.

Derudover forestår SKAT inddrivelsen af fordringer, der opstår som led i restanceinddrivelsen. Det

gælder således de renter, der tilskrives efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-

ge, de gebyrer, som pålægges skyldner efter § 28 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013

om inddrivelse af gæld til det offentlige, samt øvrige omkostninger, f.eks. omkostninger fra udlægs-

forretninger.

Forældelsesfristen for de fordringer, der inddrives af SKAT efter lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, vil som regel være enten den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens §

3, en frist på 5 år, jf. forældelseslovens § 4, eller en frist på 10 år, jf. forældelseslovens § 5. Foræl-

delsesfristen kan også fremgå af en særregel uden for forældelsesloven.

For fordringer omfattet af forældelsesloven kan afbrydelse af forældelsesfristen bl.a. ske ved skyld-

ners erkendelse af gældsforpligtelsen, pantefogedens gennemførelse af udlægsforretning eller

SKATs underretning til skyldner om lønindeholdelse eller modregning. Efter en forældelsesafbry-

delse løber en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne i forældelsesloven, jf. for-

ældelseslovens § 19, stk. 1. Hvis forældelsesfristen er reguleret i en særlov, kan denne lov have be-

stemt en anden frist efter afbrydelsen eller eventuelt en anden afbrydelsesmåde, jf. forældelseslo-

vens § 28.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at det i § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

fastsættes, at forældelsesfristen for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der

er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. SKAT, den 19. november 2015

eller senere, tidligst begynder at løbe den 20. november 2018, dvs. efter udløbet af 3 år fra lovens

ikrafttrædelse.

Den med lovforslaget foreslåede standsningsperiode har ikke karakter af afbrydelse i forældelsesret-

lig forstand, og den forældelsesfrist, der tidligst begynder at løbe den 20. november 2018, er således

fordringens oprindelige forældelsesfrist. Det gælder også, hvis en fordring, der omfattes af en sær-

regel, efter en forældelsesafbrydelse har fået en ny og kortere forældelsesfrist end den oprindelige.

Standsningen af forældelsen er ikke til hinder for, at der i standsningsperioden kan foretages foræl-

delsesafbrydende skridt, hvorved der tilvejebringes et særligt retsgrundlag for fordringen. Hvis ek-

sempelvis en oprindelig forældelsesfrist på 3 år senest den 19. november 2018 er blevet erstattet af

en frist på 10 år efter tilvejebringelsen af et særligt retsgrundlag efter forældelseslovens § 5, f.eks. et

gældsbrev, en skriftlig anerkendelse af fordringens eksistens og størrelse eller en dom, er det den

10-årige forældelsesfrist, der tidligst kan løbe fra den 20. november 2018.

Fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger er under inddrivelse hos SKAT, hvis de

enten er overdraget til SKAT i medfør af § 2, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,

eller hvis der er tale om renter, gebyrer og andre omkostninger, f.eks. udgifter fra en udlægsforret-

ning, der er opstået som led i SKATs inddrivelse af den fordring, som de knytter sig til. Det er såle-

des ikke nogen betingelse, at fordringen skal være omfattet af en igangværende inddrivelsesindsats,

f.eks. en afdragsordning eller lønindeholdelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at fordringer, der allerede er forældet ved lovens

ikrafttrædelse den 19. november 2015, genopstår. Fordringer, der den 19. november 2015 allerede

er bortfaldet ved forældelse, skal derfor i henhold til gældende regler afskrives. Fordringer, for

hvilke forældelse vil indtræde netop den 19. november 2015, omfattes derfor ikke af lovforslaget,

fordi der i så fald ikke længere eksisterer nogen fordring.

Fordringer, der er overdraget til SKAT til inddrivelse i medfør af § 2, stk. 3, 4. pkt., i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige, vil ved overdragelsen kunne have en forældelsesfrist, der begyn-

der at løbe efter den 20. november 2018. Lovforslaget bevirker derfor ikke, at forældelsesfristen for

disse fordringer begynder at løbe fra den 20. november 2018.

Lovforslaget omfatter også bøder, men derimod ikke forvandlingsstraf, der – i medfør af straffelo-

vens § 97 a, stk. 2 – bortfalder efter 3 år, medmindre dens fuldbyrdelse er påbegyndt forinden, dog

5 år for bøder over 10.000 kr. For fordringer på bøder indebærer den foreslåede bestemmelse, at

forældelsesfristen på 5 eller 10 år tidligst begynder at løbe den 20. november 2018.

For udenlandske fordringer under inddrivelse i Danmark har den foreslåede bestemmelse alene be-

tydning, hvis forældelsen af den udenlandske fordring er underlagt den danske forældelseslovgiv-

ning. Det er som udgangspunkt tilfældet for udenlandske fordringer, hvis inddrivelsesanmodningen

er baseret på en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Derimod har den foreslåede bestemmelse ingen betydning for forældelsen af udenlandske krav på

skatter og afgifter m.v., der er under inddrivelse hos SKAT i medfør af Rådets direktiv 2010/24/EU

af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgif-

ter og andre foranstaltninger, der er gennemført ved lov om gensidig bistand ved inddrivelse af for-

dringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde

på beskatningsområdet. Det fremgår af direktivets art. 19, stk. 1, at spørgsmål om forældelse ude-

lukkende afgøres ud fra de retsregler, der gælder i den bistandssøgende medlemsstat. Det indebærer,

at danske krav på skatter og afgifter, der i medfør af direktivet er sendt til inddrivelse i en anden

medlemsstat, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Forslaget om den 20. november 2018 som tidligste begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen in-

debærer, at en afbrydelseshandling, f.eks. pantefogedens gennemførelse af udlægsforretning, jf.

forældelseslovens § 18, stk. 2, der er gennemført den 20. november 2018 eller tidligere, ikke får

nogen betydning, fordi det allerede af den foreslåede bestemmelse følger, at forældelsesfristen tid-

ligst løber fra den 20. november 2018. Den forældelsesfrist, der tidligst begynder at løbe fra den 20.

november 2018, kan afbrydes på sædvanlig vis.

Hvis en fordring med en forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, overdrages til ind-

drivelse den 19. november 2015 og på dette tidspunkt stadig har 2 år tilbage af sin forældelsesfrist,

indebærer lovforslaget, at den 3-årige forældelsesfrist begynder at løbe den 20. november 2018. For

denne fordring bevirker lovforslaget derfor en udskydelse af forældelsen med 4 år og én dag. Det er

således den oprindelige, fulde forældelsesfrist på 3 år, der i dette tilfælde begynder at løbe den 20.

november 2018.

Overdrages en fordring, der har en forældelsesfrist på 3 år, den 18. november 2016 med 2 år tilbage

af forældelsesfristen denne dag, vil denne fordring med lovforslaget få udskudt sin forældelse, så

forældelsen ikke indtræder den 19. november 2018, men derimod den 21. november 2021, med-

mindre forældelsesfristen forinden er afbrudt.

Det tidligste begyndelsestidspunkt for forældelsen, som lovforslaget sikrer en fordring, der inden

den 20. november 2018 er overdraget til SKAT til inddrivelse, mistes ikke, selv om fordringen ef-

terfølgende tilbageføres til fordringshaver. En tilbageførsel kan skyldes, at fordringen tilbagekaldes

af fordringshaver med henblik på modregning, jf. § 2, stk. 8, i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, eller at SKAT tilbagesender fordringen til fordringshaver, fordi fordringshaver ikke in-

den rimelig tid får afklaret en indsigelse fra skyldner om fordringens eksistens eller størrelse, jf.

samme lovs § 2, stk. 2, 4. pkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 19. november 2015. Datoen er valgt for at redu-

cere den utilsigtede forældelse mest muligt, men samtidig sikre den nødvendige tid til lovforslagets

behandling i Folketinget.

Ifølge

stk. 2

finder loven ikke finder anvendelse på fordringer, der ved lovens ikrafttrædelse er for-

ældet. En fordring, der forældes den 19. november 2015 eller forinden, er derfor ikke omfattet af

lovforslaget. Er fordringen forældet på ikrafttrædelsesdagen, eksisterer der ikke længere nogen for-

dring, hvis forældelse vil kunne udskydes.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

Efter § 18 indsættes før overskriften

før § 19:

»Udskydelse af forældelse

§ 18 a.

For fordringer inklusive renter,

gebyrer og andre omkostninger, der er

under inddrivelse hos restanceinddri-

velsesmyndigheden den 19. november

2015 eller senere, regnes forældelses-

fristen tidligst fra den 20. november

2018.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 19.

november 2015.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendel-

se på fordringer, der ved lovens ikraft-

trædelse er forældet.