Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 48
Offentligt
1549099_0001.png
Notat
25. september 2015
J.nr. 15-2711376
Inddrivelse
Offentlige restancer – status pr. juni 2015
Dette notat indeholder den faste orientering om status for de offentlige restancer, som de
fremgår af SKATs restancestatistik pr. ultimo juni 2015. Der blev som følge af valget til
Folketinget i maj 2015 ikke udarbejdet og oversendt en kvartalsredegørelse for 1. kvartal
2015 til Skatteudvalget. Denne redegørelse dækker derfor restanceudviklingen i både 1. og
2. kvartal 2015.
1. Måltal på finansloven - Inddrivelsesprocent
På finansloven fremgår måltal om inddrivelsesprocent for restanceinddrivelsesopgaven.
Måltallet for 2015 udgør 110 i inddrivelsesprocent for øvrige restancer beregnet som et
simpelt gennemsnit for årets måneder. Måltallet omfatter inddrivelige restancer fra andre
fordringshavere end SKAT. Måltallet blev i sin tid fastsat ud fra en forventning om, at
EFI var fuldt implementeret og funktionsdygtigt for så vidt angår alle automatiske pro-
cesser. Inddrivelsesprocenten for disse inddrivelige restancer kan for perioden januar til
juni 2015 opgøres til 62,2 pct. Inddrivelsesprocenten for 2014 blev opgjort til 52,9 pct.
2. Samlede offentlige restancer
De samlede offentlige restancer er ved udgangen af juni 2015 opgjort til 71,9 mia. kr., jf.
tabel 1. Restancerne er således steget med 1,1 mia. kr. (2015-priser) siden ultimo 2014.
Stigningen kan henføres til stigning i inddrivelsesrenter, som blev indført i 2013 i forbin-
delse med idriftsættelsen af EFI. Inddrivelsesrenterne er steget med 1,3 mia. kr. fra ultimo
2014 til juni 2015. Der sker fortsat kvalitetssikring og fejlrettelse af data, som kan påvirke
opgørelserne i tabel 1 og de efterfølgende tabeller.
Tabel 1. Samlede offentlige restancer
Mio. kr. (PL-2015)
Skatte- og afgiftsrestancer
Kommunale restancer
Statslige restancer inkl. underholdsbidrag
Andre offentlige restancer
Samlede offentlige restancer
dec-14
46.094
3.098
19.810
1.831
70.833
mar-15
46.240
3.122
19.919
1.823
71.104
jun-15
46.099
3.213
20.721
1.874
71.907
Anm.:For
så vidt angår restancer for tidligere år henvises til tidligere fremsendte redegørelser. Det bemærkes, at restanceopgørel-
ser for før 2013 er opgjort efter en anden opgørelsesmetode og kan ikke direkte sammenlignes med opgørelserne fra 2013 og se-
nere.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 48: Samlet fremadrettet plan for SKAT, samt materiale vedrørende Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og refusion af udbytteskat
3. Ekstraordinære forhold, der påvirker de offentlige restancer
I tidligere kvartalsredegørelser om restancesituationen har SKAT anført, at de samlede
offentlige restancer vil blive påvirket af ekstraordinære forhold, fx i forbindelse med, at
der overføres krav fra Skattekontoen eller andre opkrævningssystemer. Med de nuvæ-
rende udfordringer på inddrivelsesområdet, er disse forholds selvstændige påvirkning af
de offentlige restancer af mindre betydning, da de primære ændringer i restanceudviklin-
gen må antages at skyldes udfordringerne med it-understøttelse og manuel drift. Det vur-
deres derfor ikke længere hensigtsmæssigt at skønne over disse forholds mulige fremti-
dige påvirkning af restanceudviklingen. Ekstraordinære forhold, der påvirker opgørelsen
af restancerne vil derfor fremover alene blive kommenteret og forklaret i takt med, at de
kan aflæses i restancestatistikken.
4. Inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer
Af den totale restancemasse på 71,9 mia. kr. er 20 mia. kr. opgjort som inddrivelige, mens
51,9 mia. kr. er opgjort som ikke inddrivelige. Det vil sige, at 28 pct. af restancerne anses
som aktuelt inddrivelige, og 72 pct. anses som aktuelt ikke inddrivelige restancer. Opgø-
relsen er udtryk for en aktuel situation på opgørelsestidspunktet og ændres i takt med
skyldnernes betalingsevne mv.
Af de 51,9 mia. kr. aktuelt ikke inddrivelige restancer kan ca. 24 mia. kr. henføres til ca.
261.000 personlige skyldnere, som ikke har betalingsevne, det vil sige, hvor SKAT efter
lovgivningen kun har begrænsede inddrivelsesmuligheder. Disse skyldnere er under ma-
skinel overvågning. Hvis skyldneren får betalingsevne, flyttes restancerne fra ikke-inddri-
velige til inddrivelige restancer. Opnår skyldneren ikke betalingsevne, afskrives kravet, når
betingelserne herfor er opfyldt. For så vidt angår krav, hvor der er mulighed for at ind-
drive restancen med særlige inddrivelsesmidler, fx særlig lønindeholdelse, vil der ske ind-
drivelse af disse krav uanset, at skyldneren i øvrigt er i den såkaldte lavindkomstgruppe.
Ca. 17.000 skyldnere med en samlet restance på ca. 17 mia. kr. har en så lav betalingsevne,
at den ikke kan dække den løbende rentetilskrivning eller løbende nye restancer. Det bety-
der, at restancerne for disse skyldnere vil stige uanset, at der eventuelt afvikles på gælden.
Ca. 8 mia. kr. vedrører skyldnere, der er under bobehandling, fx selskaber under konkurs-
behandling, hvor SKAT må afvente konkursbehandlingens afslutning med normalt en
meget lav eller ingen dividende. Når boet afsluttes, afskrives den del af restancen, som
ikke bliver dækket. De resterende ca. 2 mia. kr. af de ikke-inddrivelige restancer omfatter
andre forhold.
I nedenstående tabel 2 er restancerne opdelt på inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer
i hovedgrupper ved udgangen af december 2014 og ved udgangen af juni 2015.
2
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 48: Samlet fremadrettet plan for SKAT, samt materiale vedrørende Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og refusion af udbytteskat
1549099_0003.png
Tabel 2. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer
dec-14
Mio. kr. (PL-2015)
Skatte- og afgiftsrestancer
Kommunale restancer
Statslige restancer
Andre offentlige restancer
Samlede offentlige restancer
Inddrivelige
22.022
1.852
9.642
1.235
34.752
Ikke inddri-
velige
24.072
1.246
10.168
596
36.081
Total
46.094
3.098
19.810
1.831
70.833
Inddrivelige
12.688
1.358
4.811
1.130
19.987
jun-15
Ikke inddri-
velige
33.411
1.855
15.910
744
51.920
Total
46.099
3.213
20.721
1.874
71.907
Anm.:
Der er sket afrunding af beløb ved fordelingen mellem inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.
Der er et stort antal skyldnere, som har en så lille betalingsevne, at denne ikke kan dække den løbende rentetilskrivning eller anden
løbende tilvækst af nye restancer. Restancerne vil for disse skyldnere stige måned for måned uanset, at der evt. afvikles på gælden.
Disse restancer kategoriseres derfor fra 2015 som ikke inddrivelige i restancestatistikken. Der er som følge heraf i januar 2015 flyttet
ca. 17 mia. kr. omfattende 49.000 skyldnere fra inddrivelige restancer til ikke inddrivelige restancer i restancestatistikken.
SKAT har løbende implementeret parametrene i restancestatistikken, hvilket der er oplyst
om i de kvartalsvise restanceredegørelser. Det sidste parameter i definitionen blev imple-
menteret i januar 2015. Det indebærer, at restancer hvorom det gælder, at skyldneren har
en betalingsevne, som er mindre end rentetilvæksten eller anden løbende tilvækst af nye
restancer, fremover kategoriseres som ikke-inddrivelige. Restancerne vil for disse skyld-
nere stige måned for måned uanset, at der evt. afvikles på gælden.
Der er som følge af implementeringen af det nye parameter flyttet ca. 17 mia. kr. omfat-
tende 49.000 skyldnere fra inddrivelige til ikke inddrivelige restancer i restancestatistikken.
Det store antal skyldnere, som er omfattet af det nye parameter, kan bl.a. tilskrives ind-
førslen af inddrivelsesrenten i forbindelse med idriftsættelsen af EFI. Dette betyder, at et
stort antal skyldnere ikke er i stand til at afdrage på deres gæld i samme omfang, som der
sker rentetilskrivning. Resultatet er, at gælden samlet set vokser.
Opgørelsen af de inddrivelige og ikke inddrivelige restancer er udtryk for et øjebliksbil-
lede, som ændrer sig fra måned til måned, idet skyldnerens situation og betalingsevne kan
ændre sig. Sondringen har ikke nogen betydning for opgørelsen af den samlede restance-
masse, som den opgøres regnskabsmæssigt (den nominelle værdi), men viser udeluk-
kende, hvordan restancemassen kan opdeles i forhold til SKATs muligheder for at gen-
nemføre aktiv inddrivelse.
Det bemærkes, at restancerne i dag bogføres til kurs 100 på statsregnskabet, uafhængigt
af, om de er inddrivelige eller ikke inddrivelige. Den reelle kursværdi af en ikke inddrivelig
restance er dog markant lavere end 100. SKAT har udviklet en metode til at opgøre kurs-
værdien af restancerne, som tager udgangspunkt i opgørelsen af inddrivelige og ikke-ind-
drivelige restancer. Metoden er beskrevet under afsnit 5.
Af tabel 3 til 6 fremgår opgjorte inddrivelige og ikke inddrivelige restancer opdelt på for-
dringstyper.
3
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 48: Samlet fremadrettet plan for SKAT, samt materiale vedrørende Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og refusion af udbytteskat
1549099_0004.png
Tabel 3 viser, at de samlede skatte- og afgiftsrestancer er stort set uændrede fra december
2014 til juni 2015 og udgør ca. 46,1 mia. kr. Det dækker dog over en nedgang i de egent-
lige skatte- og afgiftsrestancer, bl.a. som følge af afskrivninger og en stigning på knap 1
mia. kr. i inddrivelsesrenter. Af de 46,1 mia. kr. er ca. 12,7 mia. kr. opgjort til at være aktu-
elt inddrivelige.
Tabel 3. SKATs krav
dec-14
Mio. kr. (PL-2015)
Personskat
Personskat - restskat mv.
Personskat - b-skat
AM-bidrag - restbidrag mv.
AM bidrag – aconto
I alt
Virksomhedsskatter
Moms
A-skat
Selskabsskat- og fondsskat
Punktafgifter
AM-bidrag
Lønsum
Told
Øvrige skatte- og afgiftskrav
I alt
Vægtafgift
Vægtafgift mv.
I alt
Renter
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
I alt
Civilretlige krav
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
SKAT i alt
8
209
217
22.022
2
189
191
24.072
10
398
408
46.094
5
143
148
12.688
4
247
251
33.411
9
390
399
46.099
4.514
1.261
5.774
5.376
1.761
7.137
9.890
3.021
12.911
2.178
823
3.001
7.218
3.134
10.352
9.396
3.957
13.353
31
31
37
37
68
68
53
53
87
87
140
140
3.705
1.279
660
192
276
49
202
424
6.786
4.585
1.546
764
266
275
11
227
1.103
8.776
8.290
2.825
1.423
458
550
60
430
1.526
15.563
2.543
926
641
156
217
30
87
228
4.828
5.701
1.980
476
331
357
13
313
1.244
10.415
8.244
2.906
1.117
487
574
43
400
1.472
15.243
6.510
1.874
629
199
9.213
5.917
1.104
725
184
7.930
12.428
2.978
1.354
383
17.143
2.935
1.430
217
76
4.658
9.261
1.703
1.063
279
12.306
12.196
3.133
1.280
355
16.964
Inddrive-
lige
Ikke inddri-
velige
Total
Inddrive-
lige
jun-15
Ikke inddri-
velige
Total
Anm.:Der
er sket afrunding af beløb ved fordelingen mellem inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.
Der er et stort antal skyldnere, som har en så lille betalingsevne, at denne ikke kan dække den løbende rentetilskrivning eller anden
løbende tilvækst af nye restancer. Restancerne vil for disse skyldnere stiger måned for måned uanset, at der evt. afvikles på gæl-
den. Disse restancer kategoriseres derfor fra 2015 som ikke inddrivelige i restancestatistikken, hvilket er årsagen til den store for-
skydning fra inddrivelige restancer til ikke inddrivelige restancer.
4
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 48: Samlet fremadrettet plan for SKAT, samt materiale vedrørende Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og refusion af udbytteskat
1549099_0005.png
Den relativt store forskydning mellem inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer kan især
henføres til restancer hos skyldnere med mindre betalingsevne end løbende rentetilvækst
og anden løbende restancetilvækst, jf. ovennævnte omtale.
Tabel 4 viser, at de kommunale restancer er steget fra december 2014 til juni 2015 med
115 mio. kr. til ca. 3,2 mia. kr. Af de 3,2 mia. kr. anses de ca. 1,4 mia. kr. for at være ind-
drivelige. Stigningen i restancerne kan henføres til stigning i ejendomsskatter, der er steget
med 62 mio. kr. og stigning i inddrivelsesrenter, der er steget med 58 mio. kr.
Tabel 4. Kommunale krav
dec-14
Inddrive-
lige
327
156
263
379
65
288
81
116
77
100
1.852
Ikke inddri-
velige
335
22
20
280
29
269
66
90
56
79
1.246
Total
662
178
283
659
95
556
148
205
134
179
3.098
Inddrive-
lige
190
129
319
204
57
187
48
94
53
77
1.358
jun-15
Ikke inddri-
velige
469
33
26
456
37
362
98
169
86
119
1.855
Total
659
162
345
660
94
549
146
263
139
196
3.213
Mio. kr. (PL-2014)
Boligstøtte
Daginstitution mv.
Ejendomsskat mv.
Kontanthjælp mv.
Parkeringsafgift
Øvrige kommunale krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.:Der
er sket afrunding af beløb ved fordelingen mellem inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.
Der er et stort antal skyldnere, som har en så lille betalingsevne, at denne ikke kan dække den løbende rentetilskrivning eller anden
løbende tilvækst af nye restancer. Restancerne vil for disse skyldnere stige måned for måned uanset, at der evt. afvikles på gælden.
Disse restancer kategoriseres derfor fra 2015 som ikke inddrivelige i restancestatistikken, hvilket er årsagen til den store forskyd-
ning fra inddrivelige restancer til ikke inddrivelige restancer.
Tabel 5 viser, at de statslige restancer er steget fra december 2014 til juni 2015 med ca.
900 mio. kr. til 20,7 mia. kr. Heraf anses ca. 4,8 mia. kr. for at være aktuelt inddrivelige.
En stor andel af disse restancer vedrører politibøder og sagsomkostninger. Disse restan-
cer kan henføre til skyldnere uden eller med lille betalingsevne. Politibøder, som skyldes
af personer uden betalingsevne, kan hverken inddrives ved lønindeholdelse eller afsones
som forvandlingsstraf.
5
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 48: Samlet fremadrettet plan for SKAT, samt materiale vedrørende Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og refusion af udbytteskat
1549099_0006.png
Tabel 5. Statslige krav
dec-14
Inddrive-
lige
4.217
2.508
1.521
186
60
4
149
400
501
47
49
9.643
Ikke ind-
drivelige
2.850
4.071
2.011
154
57
1
114
411
429
29
40
10.168
Total
7.067
6.579
3.532
340
118
5
263
812
930
76
90
19.811
Inddrive-
lige
1.443
1.273
1.292
108
30
3
111
233
254
28
36
4.811
jun-15
Ikke ind-
drivelige
5.749
5.572
2.458
235
86
1
182
532
994
38
63
15.910
Total
7.192
6.845
3.750
343
116
4
293
765
1.248
66
99
20.721
Mio. kr. (PL-2015)
Underholdsbidrag
Politibøder mv.
Statsgaranteret studielån og for meget
udbetalt studiestøtte
Statslån/garanti fra erhverv
Gæld til fiskeribanken
Parkeringsafgift
Øvrige statslige krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.:Der
er sket afrunding af beløb ved fordelingen mellem inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.
Der er et stort antal skyldnere, som har en så lille betalingsevne, at denne ikke kan dække den løbende rentetilskrivning eller anden
løbende tilvækst af nye restancer. Restancerne vil for disse skyldnere stige måned for måned uanset, at der evt. afvikles på gælden.
Disse restancer kategoriseres derfor fra 2015 som ikke inddrivelige i restancestatistikken, hvilket er årsagen til den store forskyd-
ning fra inddrivelige restancer til ikke inddrivelige restancer.
Den relativt store forskydning mellem inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer kan især
henføres til restancer hos skyldnere med mindre betalingsevne end løbende rentetilvækst
og anden løbende restancetilvækst.
Tabel 6 viser, at restancer vedrørende krav fra andre offentlige virksomheder mv. er ste-
get fra december 2014 til juni 2015 med 43 mio. kr. og udgør ca. 1,8 mia. kr. Heraf anses
ca. 1,1 mia. for at være aktuelt inddrivelige.
Den inddrivelige del af kravene fra andre offentlige virksomheder mv. er relativ stor og
udgør ca. 60 pct. Det skyldes, at de to største restancearter er DR-licens og kontrolafgif-
ter for personbefordring, hvor det er mulighed at foretage særskilt lønindeholdelse. Krav
omfattet af særskilt lønindeholdelse kan inddrives uafhængigt af skyldneres betalingsevne.
Disse krav anses derfor som udgangspunkt som inddrivelige, med mindre den løbende
rentetilvækst eller anden tilvækst er større end skyldnerens betalingsevne.
6
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 48: Samlet fremadrettet plan for SKAT, samt materiale vedrørende Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og refusion af udbytteskat
1549099_0007.png
Tabel 6. Krav fra andre offentlige virksomheder mv.
dec-14
Mio. kr. (PL-2015)
Inddrive-
lige
597
108
174
2
138
3
67
83
16
48
1.236
Ikke inddri-
velige
75
107
152
1
65
8
61
42
28
55
596
Total
672
214
326
3
203
11
128
126
44
104
1.831
Inddrive-
lige
586
76
140
1
112
6
36
96
12
65
1.130
jun-15
Ikke inddri-
velige
101
137
177
2
99
5
83
66
30
44
744
Total
687
213
317
3
211
11
119
162
42
109
1.874
Licensgæld fra DR
Gæld til A-kassen
Kontrolafgifter personbefordring
Gæld til regioner
Forsyningsselskaber
Øvrige offentlige krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.:Der
er sket afrunding af beløb ved fordelingen mellem inddrivelige og ikke inddrivelige restancer.
Der er et stort antal skyldnere, som har en så lille betalingsevne, at denne ikke kan dække den løbende rentetilskrivning eller anden
løbende tilvækst af nye restancer. Restancerne vil for disse skyldnere stige måned for måned uanset, at der evt. afvikles på gælden.
Disse restancer kategoriseres derfor fra 2015 som ikke inddrivelige i restancestatistikken, hvilket er årsagen til den relativt store
forskydning fra inddrivelige restancer til ikke inddrivelige restancer.
5. Restancernes kursværdi
De offentlige restancer bogføres i dag til kurs 100, selvom ovenstående opgørelser viser, at
en stor del af restancemassen ikke forventes at kunne inddrives, fordi skyldnerne mangler
betalingsevne.
Rigsrevisionen påpegede allerede i 2011, at den reelle værdi af restancebeholdningen måtte
antages at være væsentligt lavere end den bogførte værdi. I 2012 tilkendegav Rigsrevisor, at
Finansministeriet og Skatteministeriet burde overveje, hvordan regnskabsaflæggelsen kan
forbedres, så både hensynet til retvisende statsregnskab og hensynet til at fastholde kravene
over for skyldnerne tilgodeses.
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Moderniseringsstyrelsen og SKAT har siden ar-
bejdet med udviklingen af nye regnskabsprincipper for værdiansættelsen af restancer. Et af
de aspekter gruppen har arbejdet med, har været muligheden for at opdele totalrestancen i
en hovedgruppe for aktuelt inddrivelige restancer og en hovedgruppe for aktuelt ikke ind-
drivelige restancer.
SKAT har, som beskrevet ovenfor, udarbejdet en metode til at opgøre de to hovedgrupper.
Metoden blev færdigudviklet i begyndelsen af 2015, hvor det sidste parameter blev imple-
menteret. Boks 1 nedenfor illustrerer de parametre, som definerer, om en restance er ind-
drivelig eller ikke inddrivelig.
7
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 48: Samlet fremadrettet plan for SKAT, samt materiale vedrørende Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og refusion af udbytteskat
1549099_0008.png
De aktuelt inddrivelige restancer udtrykker den restancemasse, hvor skyldnerne har reel
betalingsevne, hvor SKAT har mulighed for at iværksætte inddrivelsesskridt, og hvor gæl-
den reelt kan nedbringes. Der forventes ikke tab af restancer omfattet af denne gruppe.
De aktuelt ikke inddrivelige restancer udtrykker den restancemasse, som SKAT ikke har
mulighed for at inddrive, eller hvor muligheden for inddrivelse er begrænset. Det omfat-
ter også restancer der øges, fordi rentetilskrivningen mv. er større end skyldnerens beta-
lingsevne.
Boks 1. Parametre for inddrivelige og ikke inddrivelige restancer
Gæld hos personlige skyldnere med aktuel betalingsevne
Gæld hos igangværende virksomheder
Gæld hos afmeldte selskaber, der ikke er under bobehandling
Gæld hos afmeldte personligt ejede virksomheder, hvor ejeren har betalingsevne
Gæld med særlige inddrivelsesmuligheder
Gæld, hvor skyldner er udvandret til udlandet med kendt adresse
Gæld hensat til afskrivning efter inddrivelseslovens § 16
Inddrivelige
Den samlede restancemasse
restancer
Ikke-inddrivelige restancer
Gæld, hvor skyldner har lav indkomst, men ikke opfylder betingelserne for afskrivning efter
inddrivelseslovens § 16
Gæld, hvor skyldneres nettoindkomst ikke kan beregnes
Gæld med særlige inddrivelsesmuligheder, men hvor mulighederne ikke kan bringes i an-
vendelse
Gæld, hvor skyldnerens betalingsevne er mindre en rentetilvæksten eller anden løbende til-
vækst
Gæld, hvor skyldneren er under bobehandling (fx dødsbo eller konkurs)
Gæld, hvor skyldneren er udvandret til udlandet med ukendt adresse
For at give et retvisende billede af fordringsmassens værdi har SKAT, med udgangspunkt
i opgørelsen af inddrivelighed, udarbejdet en metode til at opgøre fordringernes kursværdi.
Dvs. en værdi, der repræsenterer et estimat for, hvad fordringen på opgørelsestidspunktet
er værd som aktiv. Kursværdien giver således et mere retvisende billede af fordringens reelle
værdi end den nominelle værdi. Tabel 7 viser den opgjorte kurs og kursværdi af de inddri-
velige og ikke inddrivelige restancer.
8
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 48: Samlet fremadrettet plan for SKAT, samt materiale vedrørende Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og refusion af udbytteskat
1549099_0009.png
Tabel 7. Kursvurdering af totalrestancen
Juli 2015
Mio. kr., 2015-priser
Nominel værdi
(mio. kr.)
21.369
Skønnet kurs
100
Kursværdi (mio.
kr.)
21.369
Inddrivelige restancer
Ikke inddrivelige restancer
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Lavindkomst
Nettoindkomst kan ikke beregnes
Tilvækst>betalingsevne
Henstand
AKR-kunde
Forsvundet kunde
Afdød kunde
Bobehandling
Afmeldt PEF-kunde
21.374
2.432
17.672
366
670
726
416
8.284
2
51.942
73.311
20
11
12
5
16
0
5
16
50
16
40
4.275
268
2.121
18
107
0
21
1.325
1
8.136
29.505
Ikke inddrivelige restancer total
Totalrestancen
Anm.:
Tallene er inkl. renter og baseret på en opgørelse pr. 31. juli 2015. Tallene er desuden eksklusive restancer fra udlandet. Afrun-
dingsdifference på 2 på de ikke inddrivelige restancer i forhold til den officielle restancestatistik. Afrundingsdifference på 1 på totalre-
stancen i forhold til den officielle restancestati-stik. Kurs angivet i totalerne er afrundet, hvorimod kursværdi i kr. er baseret på sam-
mentælling i kolonnen ”Kursværdi”.
9