Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 45
Offentligt
1547439_0001.png
Resumé af forslag til lov om ændring af skattekontrol-
loven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven,
ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførel-
se af land-for-land rapportering for store multinationale
koncerner, gennemførelse af ændring af direktivet om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og
konsekvensændringer som følge af ophævelse af ren-
tebeskatningsdirektivet)
Transfer pricing dokumentation anvendes ved vurderingen af, om priser og vilkår for
koncerninterne transaktioner er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
De fleste lande kræver dokumentation i et eller andet omfang. Det er væsentligt, at disse
dokumentationskrav standardiseres - også af hensyn til virksomhederne. OECD har som
led i projektet om base erosion and profit shifting udarbejdet et opdateret sæt af doku-
mentationskrav. Det foreslås, at Danmark følger standarden.
OECD anbefaler, at dokumentationen fremover skal bestå af tre dele. En fællesdokumen-
tation (master file) indeholdende standardiseret information relevant for alle enheder i en
koncern, og en landespecifik dokumentation (local file), som henviser specielt til kontrol-
lerede transaktioner foretaget af den lokale skattepligtige enhed. Tredje del er en såkaldte
land-for-land rapport. Det foreslås, at den eksisterende regel om transfer pricing doku-
mentation udvides, således at store danske multinationale koncerner får pligt til at udar-
bejde og indgive land-for-land rapporter. Land-for-land rapporten vil medføre, at multi-
nationale koncerner årligt skal rapportere om deres økonomiske aktivitet i alle de lande,
hvor koncernen opererer. Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om koncernens
globale allokering af indkomst og hvor der betales skat. Det foreslås, at danske multinati-
onale koncerner med en årlig omsætning på mindst 5,6 mia. kr. forpligtes til at udarbejde
land-for-land rapporter i overensstemmelse med den internationale standard.
I 2014 offentliggjorde OECD en global standard for indberetning og udveksling af kon-
tooplysninger. Rådet vedtog den 9. december 2014 en ændring af direktivet om admini-
strativt samarbejde på beskatningsområdet, som implementerer standarden. Det foreslås
at gennemføre denne standard i dansk ret. Som følge af overgangen til denne nye stan-
dard bliver rentebeskatningsdirektivet ophævet, og derfor foreslås det, at den danske
implementering af dette direktiv ophæves.
Lovforslaget vurderes at ville styrke SKATs kontrol indsats og kan derfor i et vist omfang
medføre et merprovenu, der dog ikke lader sig kvantificere.
11. september 2015
J.nr. 15-1342223