SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssig behandling af negative renter, forrentning af overskydende og skyldig pensionsafkastskat, beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser og amortisationsrenten for rateopsparinger) samt resumé

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (1)

J. nr. 15-1432243

Forslag

til

Lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven,

pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love

(Skattemæssig behandling af negative renter, forrentning af overskydende og skyldig

pensionsafkastskat, beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser og

amortisationsrenten for rateopsparinger)

§1

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, som ændret

ved § 20 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 3 i lov nr. 1375 af 16. december 2014 og § 2 i lov

nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændring:

Efter § 22 indsættes:

”§

22 A.

En skattepligtig gevinst omfattet af § 22, stk. 1, beskattes efter reglerne i stk.

2, hvis

lånet er ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der driver

næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom eller skibe,

lånet er inkonverterbart og direkte baseret på obligationer optaget til handel på

et reguleret marked,

lånets rente ved stiftelsen udgør 0 pct., og

lånets rente ikke i lånets løbetid kan blive mindre end 0 pct.

Stk. 2.

Debitor skal for hvert indkomstår, indtil obligationerne udløber, eller debitor

bliver frigjort fra gælden, medregne en renteindtægt, svarende til, at gevinsten i stedet

udgjorde en fast negativ rente på lånet. For lån med mulighed for afdragsfrihed forudsættes

ved beskatningen, at afdragsfriheden ikke anvendes.

Stk. 3.

Hvis den skattepligtige renteindtægt efter stk. 2 ikke indberettes efter

skattekontrollovens § 8 P for det indkomstår, hvori lånet er stiftet, kan debitor vælge, at

beskatningen af gevinsten omfattet af stk. 1 i stedet skal ske efter § 22, stk. 1.”

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, som ændret

senest ved lov nr. 997 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:

SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 44: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssig behandling af negative renter, forrentning af overskydende og skyldig pensionsafkastskat, beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser og amortisationsrenten for rateopsparinger) samt resumé

-2-

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

udgår ”vedrørende gæld”.

§ 5 C, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ” rentebærende fordringer” til: ” rentebærende fordringer eller

gæld”.

§ 5 C, stk. 1, 4. pkt.,

ændres ” renter medregnes” til: ”renter medregnes, henholdsvis

fradrages,”.

§ 5 C, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

”Tilsvarende gælder vederlag for provisioner og præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3, litra a og

b.”

§ 6 B, stk. 1, 1. pkt.,

udgår ”af gæld”, ”af anden gæld” og ”af gælden”.

§ 6 B, stk. 2,

ophæves.

§ 16 C, stk. 5, nr. 1, 1. pkt.,

ændres ” Tab på fordringer omfattet” til: ” Tab og

renteudgifter på fordringer omfattet”.

§3

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 10. oktober 2014,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 6,

indsættes efter 1. pkt.:

”Renten efter 1. pkt. kan ikke blive mindre end 0 pct.”

§ 17, stk. 6, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres ”7. pkt.” til: ”8. pkt.”

§ 17, stk. 6, 4.

5. pkt.,

der bliver stk. 6, 5. og 6. pkt., ændres ”3. pkt.” til: ”4. pkt.”

21, stk. 1, 8.-10. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

”Renten efter 2. og 6. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 6. pkt., for året efter

indkomståret. Renten efter 7. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 4. pkt., for

året efter indkomståret.”

§ 21, stk. 2, 5. pkt.,

ændres ”§ 27, stk. 5, 2. pkt.,” til: ”§ 27, stk. 5, 6. pkt.,”.

§ 22, stk. 1, 6. pkt.,

ændres ”§ 27, stk. 5,” til: ”§ 27, stk. 5, 6. pkt.,”.

-3-

§ 23, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

”Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 6. pkt.”

§ 24, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”§ 27, stk. 5,” til: ”§ 27, stk. 5, 6. pkt.,”.

§ 27, stk. 5,

affattes således:

”Stk. 5.

Ændres et skattebeløb, der er indbetalt efter §§ 21 eller 24 af et

pensionsinstitut, forrentes forskelsbeløbet fra den 20. februar i året efter indkomståret, til

betaling sker. Ændres et skattebeløb, der er indbetalt efter § 22 af et pengeinstitut, et

kreditinstitut eller en kapitalpensionsfond, forrentes forskelsbeløbet fra den 8. januar i året

efter indkomståret, til betaling sker. Ændres et skattebeløb, der er indbetalt efter §§ 23, 23 a

eller 24, forrentes forskelsbeløbet fra de frister for indbetaling af skatten, der er nævnt i § 23,

stk. 1, 2. pkt., eller § 23 a, stk. 1, 2. pkt., eller for ændring af skattebeløb for det løbende

indkomstår fra sidste rettidige betalingsdag, jf. § 24, stk. 1, 1. og 2. pkt., til betaling sker.

Renten vedrørende overskydende skattebeløb for det indkomstår, som forrentningen vedrører,

fastsættes en gang årligt og beregnes som den gennemsnitlige indskudsbevisrente i Danmarks

Nationalbank i perioden fra og med den 1. juli til og med den 30. september i det foregående

kalenderår tillagt et fast tillæg på 0,75 procentpoint afrundet til én decimal. Renten efter 4.

pkt. kan dog ikke overstige 5 pct. Renten vedrørende skyldige skattebeløb for det indkomstår,

som forrentningen vedrører, fastsættes en gang årligt og beregnes som et simpelt gennemsnit

af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i

månederne juli, august og september i det foregående kalenderår afrundet til én decimal.

Renten efter 6. pkt. kan dog ikke overstige 10 pct. Forskelsbeløb som nævnt i 1.-3. pkt.

forrentes med renten for skyldige skattebeløb efter 6. pkt. Betales den yderligere skat efter

den frist, der er fastsat i stk. 4, beregnes renten dog kun til sidste rettidige betalingsdag.”

10.

§ 27

indsættes som

stk. 6:

”Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen offentliggør renterne vedrørende overskydende

skattebeløb henholdsvis skyldige skattebeløb som anført i stk. 5 senest den 15. december

forud for det til indkomståret svarende kalenderår.”

§4

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2013, som ændret

ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 1460 af 17. december 2013, § 2 i lov nr.

1500 af 18. december 2013 og § 1 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 2, 2.

3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

-4-

”Ved beregningen af ydelserne kan der dog maksimalt benyttes en rente svarende til det

afkast af obligationer og pantebreve, der fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte

samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger for det indeværende kalenderår plus 1,5

procentpoint og herfra fradraget produktet af det nævnte afkast inklusive procenttillægget og

skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf. dog 3. og 4. pkt. Falder den

maksimale rente i udbetalingsperioden under den beregnede rente, beregnes nye ydelser

senest med virkning for ydelser, der udbetales 3 måneder efter begyndelsen af det aktuelle

kalenderår, dog altid senest 3 måneder efter meddelelsen af eventuelle nye

samfundsforudsætninger. Stiger den maksimale rente i udbetalingsperioden, kan nye ydelser

beregnes med virkning for efterfølgende ydelser.”

§ 11 A, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

”Som amortisationsrente anvendes maksimalt en rente svarende til det afkast af obligationer

og pantebreve, der fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger

for pensionsfremskrivninger for det indeværende kalenderår plus 1,5 procentpoint og herfra

fradraget produktet af det nævnte afkast inklusive procenttillægget og skattesatsen ifølge

pensionsafkastbeskatningslovens § 2.”

§5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret

bl.a. ved § 3 i lov nr. 926 af 18. september 2012 og senest ved § 4 i lov nr. 739 af 1. juni

2015, foretages følgende ændringer:

§ 8 H, stk. 1, 1. pkt.,

udgår ”til forrentning”.

§ 8 H, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ” ydede eller godskrevne renter eller andet afkast” til: ”

ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast”.

§ 8 O, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter ”og som er”: ”ydet”.

§ 8 P, stk. 1, 1. pkt.,

udgår ”mod forrentning”.

§ 8 P, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter ”renter,”: ”og den beregnede renteindtægt efter

kursgevinstlovens § 22 A,”.

§6

I statsskatteloven, lov nr. 149 af 10. april 1922, som ændret bl.a. ved § 22 i lov nr. 190

af 31. maj 1968 og senest ved § 64 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

-5-

§ 6, litra e, 1. pkt.,

udgår ”af prioriteter og anden gæld”.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning for gæld, som stiftes den 1. januar 2016 eller senere.

Stk. 3.

§ 2, nr. 2-4, har virkning for fordringer eller gæld, som overdrages den 1. januar

2016 eller senere.

Stk. 4.

§ 2, nr. 7, har virkning for opgørelse af minimumsindkomsten for

investeringsinstitutter med minimumsbeskatning fra og med indkomståret 2015.

Stk. 5.

§ 3, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2015.

Stk. 6.

§ 3, nr. 4-10, har virkning for forrentning af overskydende og skyldige

skattebeløb vedrørende ansættelsesændringer, der vedrører indkomståret 2016 og senere

indkomstår, og for forrentning af overskydende og skyldige skattebeløb, der sker fra og med

den 1. januar 2016.

Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen offentliggør renterne efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 6, for 2016 senest den 6. januar 2016.

Stk. 8.

Til og med 2016 kan der ved beregning af ydelserne fra en pensionsordning

med løbende udbetalinger anvendes en rente på op til 4,6585 pct., uanset om renten beregnet

efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, måtte være lavere. For pensionsordninger, der er

påbegyndt udbetalt senest den 24. april 2012, kan en anvendt beregningsrente, der overstiger

4,6585 pct., fastholdes. Ændres den anvendte beregningsrente senere, finder reglerne i

pensionsbeskatningslovens § 2 om beregning af ydelsernes størrelse anvendelse, jf. dog 1.

pkt.

-6-

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets enkelte elementer

Fradrag for negative renter – statsskattelovens § 6, litra e

Gældende ret

Lovforslaget

Beskatning af lån udstedt til overkurs

Gældende ret

Lovforslaget

Periodisering af renter

Gældende ret

Lovforslaget

Beskatning af rentelignende betalinger på ansvarlig kapital m.v.

Gældende ret

Lovforslaget

Beskatning af handelsrenter

Gældende ret

Lovforslaget

Minimumsbeskattede investeringsinstitutter

Gældende ret

Lovforslaget

Indberetningspligter for negative renter

Gældende ret

Lovforslaget

Forrentning af overskydende og skyldig pensionsafkastskat

Gældende ret

Lovforslaget

Forrentning af uudnyttet negativ pensionsafkastskat vedrørende udlodning af

omtegningsbonus

3.9.1. Gældende ret

3.9.2. Lovforslaget

3.10. Beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser og amortisationsrenten

for rateopsparinger

3.10.1. Gældende ret

3.10.2. Lovforslaget

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Administrative konsekvenser for det offentlige

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.3

3.3.1.

3.3.2.

3.4

3.4.1.

3.4.2.

3.5.

3.5.1.

3.5.2.

3.6.

3.6.1.

3.6.2.

3.7.

3.7.1.

3.7.2.

3.8.

3.8.1.

3.8.2.

3.9.

-7-

10.

11.

12.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

De danske renter har generelt været faldende siden 2009. For første gang i Nationalbankens

historie har en af bankens rentesatser (indskudsbevisrenten) siden 2012 i perioder været

negativ. Udviklingen i renten har en afsmittende effekt og har medført negative rentesatser på

bl.a. visse realkreditlån og indlånskonti i pengeinstitutter.

De negative rentesatser har givet anledning til usikkerhed om, hvordan negative renter skal

behandles skattemæssigt, idet der ikke tidligere er taget stilling til behandlingen af negative

renter direkte i skattelovgivningen.

SKAT udsendte på denne baggrund den 27. februar 2015 et styresignal, hvoraf det fremgår, at

negative renter ifølge statsskatteloven skattemæssigt skal sidestilles med positive renter, dvs.

der er fradrag for långiver (kreditor) og skattepligt for låntager (debitor).

Der er imidlertid andre steder i skattelovgivningen, hvor der ikke i tilstrækkelig grad er taget

højde for, at renterne kan være negative.

Regeringen foreslår derfor en række ændringer og præciseringer med henblik på at sikre, at

skattereglerne tager højde for negative renter. Herudover foreslås en tilpasning af

rentesatserne for pensionsafkastskat, så de gøres robuste over for eventuelle længere perioder

med negative renter på penge- og kapitalmarkederne, ligesom det foreslås at præcisere

grundlaget for beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser samt for

amortisationsrenten for rateopsparinger.

2. Lovforslagets formål og baggrund

SKAT udsendte den 27. februar 2015 et styresignal om negative renter, jf. SKM 2015.160.

SKAT, som beskriver de grundlæggende regler om henholdsvis beskatningen af og fradrag

for negative renter.

Af styresignalet fremgår, at der i de situationer, hvor en negativ rente er et periodisk vederlag

til debitor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, er tale

om en rente i relation til statsskattelovens §§ 4, litra e, og 6, litra e. En renteindtægt i form af

en negativ rente er dermed skattepligtig for debitor efter statsskattelovens § 4, litra e, og en

renteudgift i form af en negativ rente er fradragsberettiget for kreditor efter statsskattelovens §

6, litra e.

I forlængelse af SKATs styresignal er der foretaget en gennemgang af skattelovgivningen for

at afdække, om der er andre steder i skattelovgivningen, hvor der ikke i tilstrækkelig grad er

taget højde for, at renterne kan være negative.

-8-

Gennemgangen har vist, at der er behov for en række justeringer og præciseringer med

henblik på at sikre, at skattereglerne tager højde for negative renter, herunder at negative

renter generelt sidestilles med positive renter i skattemæssig henseende, samt at det klart kan

udledes af skattelovgivningen, hvordan negative renter skal behandles.

Som følge af de usikkerheder, som de negative renter særligt medførte inden for visse

områder, nedsatte den tidligere erhvervs- og vækstminister i februar 2015 en

hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der fik til opgave at kortlægge problemstillingerne

vedrørende negative renter på realkreditlån. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra

offentlige myndigheder og realkreditsektoren. Arbejdsgruppens rapport blev offentliggjort i

april 2015.

Rapporten behandler særligt de såkaldte variabelt forrentede obligationslån, idet

arbejdsgruppen var enige om, at negative renter ikke giver væsentlige problemer for

rentetilpasningslån. Variabelt forrentede obligationslån er lån, hvor de udstedte obligationer er

variabelt forrentede og har en løbetid på typisk 3-5 år. Løbetiden for obligationerne kan

dermed være kortere end lånets løbetid. Rentefastsættelsen sker f.eks. hver kvarte eller halve

år, og der sker, i modsætning til rentefastsættelsen for rentetilpasningslån, ikke en

refinansiering af lånet i forbindelse med hver rentefastsættelse.

Da obligationerne handles på regulerede markeder, er det ikke i praksis muligt at iværksætte

en negativ rentebetaling, dvs. en betaling fra investor til låntager. Dette skyldes, at

realkreditinstitutterne ikke i alle tilfælde ved, hvilke investorer der har købt de udstedte

obligationer – og dermed hvem den negative rente i givet fald skulle opkræves hos. En

eventuel negativ rente på obligationerne skal derfor håndteres på anden vis, f.eks. ved at

lægge et gulv på 0 pct. under kuponrenten.

Hvis institutterne vælger at håndtere de negative renter ved at lægge et gulv på 0 pct. under

kuponrenten, vil rentegulvet, såfremt markedsrenten er negativ, kunne indebære, at

obligationerne skal udstedes til kurser over pari for at give investor samme effektive rente

som for lån uden rentegulv. For de variabelt forrentede obligationslån vil den negative rente

tilkomme låntager i form af en kursgevinst, forudsat at den negative rente er forventet af

investor.

Efter gældende ret vil låntager blive beskattet af denne kursgevinst i det år, hvor lånet

optages. Hvis låntager i stedet havde optaget et lån uden et rentegulv, ville låntager omvendt

blive beskattet løbende af den renteindtægt, som låntager ville modtage som følge af den

negative rente.

Da beskatningen ved optagelse af et lån med et rentegulv på 0 pct. sker på tidspunktet for

lånets optagelse, er der tale om en fremrykket beskatning. Denne problemstilling blev rejst i

arbejdsgruppens rapport, hvortil Skatteministeriet tilkendegav, at man ville indkalde

realkreditsektoren til et møde med henblik på yderligere belysning af de skattemæssige

aspekter af lån med rentegulv.

Der er siden afholdt to møder med sektoren, og regeringen foreslår på den baggrund at ændre

beskatningen af overkurslån for at sikre en mere ensartet skattemæssig behandling af lån

-9-

henholdsvis med og uden rentegulv. Forslaget indebærer, at beskatningen af overkursen for

obligationslån finansieret med obligationer udstedt til overkurs i visse tilfælde fordeles over

obligationernes løbetid

Forslaget indeholder følgende elementer:

- Det præciseres, at negative renter er fradragsberettigede.

- Beskatning af gevinster, som låntagere opnår ved at optage lån til overkurs, ændres,

således at beskatning af gevinsterne i visse tilfælde i stedet sker løbende over

obligationernes løbetid.

- Bestemmelsen om periodisering af renter præciseres, så bestemmelsen også omfatter

negative renter.

- Reglerne om rentelignende betalinger vedrørende ansvarlig kapital m.v. præciseres, så

de også omfatter betalinger, der følger af en negativ rente.

- Bestemmelsen om den skattemæssige behandling af handelsrenter i forbindelse med

overdragelse af fordringer udvides, så bestemmelsen bl.a. også omfatter overdragelse

af gæld samt positive og negative renter.

- Der indføres adgang til fradrag for negative renter ved opgørelse af

minimumsindkomsten for minimumsbeskattede investeringsinstitutter i tilfælde, hvor

tab på fordringer er fradragsberettiget.

- Reglerne om indberetning justeres, således at indberetningspligterne også omfatter

eventuelle negative renter.

- Rentesatserne for pensionsafkastskat tilpasses, så de i højere grad afspejler

pensionsinstitutternes alternative låne- og placeringsrente.

- Grundlaget for beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser samt for

amortisationsrenten for rateopsparinger præciseres.

Forslaget vedrørende rentesatserne for pensionsafkastskat er en opfølgning på de ændringer af

rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen

m.v., som Folketinget vedtog den 26. august 2015. Formålet med ændringen af rentesatserne

for overskydende og skyldig pensionsafkastskat er det samme som for ændringen af

rentetillæg for afregning af selskabsskat. Rentesatserne for pensionsafkastskat og

rentetillæggene for afregning af selskabsskat er også de samme.

Forslaget indebærer, at rentesatserne i højere grad afspejler pensionsinstitutternes alternative

låne- og placeringsrente. Det reducerer pensionsinstitutternes incitament til at indbetale for

meget aconto i pensionsafkastskat i perioder med negativ rente.

Forrentningen af overskydende pensionsafkastskat har ikke hidtil været attraktiv

sammenlignet med andre alternative placeringsmuligheder som f.eks. indskud i et

pengeinstitut. De aktuelt lave renter på penge- og kapitalmarkederne kan imidlertid give

enkelte pensionsinstitutter et incitament til at placere ekstra midler hos SKAT. Der er dog

ikke indikationer for, at det hidtil er sket.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Fradrag for negative renter – statsskattelovens § 6, litra e

3.1.1. Gældende ret

- 10 -

Ifølge statsskattelovens § 6, litra e, er der fradragsret for renter af prioriteter og anden gæld.

Negative renter, dvs. hvor rentebetalingen i gældsforholdet skal ske fra kreditor til debitor,

anses for omfattet af adgangen til fradrag efter statsskatteloven, når der i øvrigt er tale om en

rente, som opfylder den skatteretlige rentedefinition, jf. styresignal om negative renter

udsendt af SKAT den 27. februar 2015.

Der findes ikke i lovgivningen en skatteretlig definition af rentebegrebet. Retspraksis har

imidlertid fastslået, at det skatteretlige rentebegreb som udgangspunkt skal forstås og

anvendes i overensstemmelse med sædvanlig sprogbrug, dvs. et sædvanligt periodisk vederlag

til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at

stille kapital til disposition.

I retspraksis er der således alene foretaget en skatteretlig definition af renter i den situation,

hvor renten er positiv. Retspraksis indeholder ikke en definition af renter i den situation, hvor

renten er negativ, og hvor der dermed ikke er tale om et vederlag til kreditor for at stille

kapital til disposition.

Det fremgår af SKATs styresignal, at der i de situationer, hvor en negativ rente er et periodisk

vederlag til debitor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende

restgæld, er tale om en rente i relation til statsskattelovens § 6, litra e. En renteudgift i form af

en negativ rente er dermed fradragsberettiget for kreditor efter statsskattelovens § 6, litra e.

Renteudgifter i form af en negativ rente for kreditor medregnes for personer i

kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4. Dette gælder dog ikke for personer, som udøver

næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering, idet disse personer i stedet skal medregne renteudgifter

ved opgørelsen af den personlige indkomst. Personer, der anvender virksomhedsordningen,

skal medregne renter vedrørende virksomheden ved opgørelse af den personlige indkomst.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at det i overensstemmelse med det af SKAT udsendte styresignal præciseres, at

negative renter – dvs. en rentebetaling fra kreditor til debitor – kan fradrages efter

statsskattelovens § 6, litra e, svarende til adgangen til fradrag for positive renter, dvs. hvor

rentebetalingen foretages af debitor til kreditor.

De grundlæggende kriterier for, at der er tale om en fradragsberettiget rente, herunder den

skatteretlige rentedefinition, berøres ikke af forslaget. Adgangen til fradrag vil således som

hidtil være betinget af, at gældsforholdet indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at

betale og forrente gælden. Ved vurderingen af, om en betaling skattemæssigt skal anses for en

rente, lægges der derudover vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den

vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, det vedrører, er der

ikke tale om en rente, men typisk en kursgevinst eller et kurstab.

3.2. Beskatning af lån udstedt til overkurs

3.2.1. Gældende ret

Efter kursgevinstlovens § 22, stk. 1, skal en debitor beskattes af gevinst på gæld, hvis

fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som

- 11 -

debitor skal indfri. Overtagelse af gæld, der er stiftet til overkurs, betragtes som stiftelse af ny

gæld.

Reglen finder anvendelse for personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved

finansiering, og har alene betydning for lån, der ydes som obligationslån.

Den skattepligtige gevinst opgøres som forskellen mellem det beløb, som gælden skal indfries

til, og kursværdien på stiftelsestidspunktet. Gevinsten skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor lånet optages.

Eksempel

Der stiftes et obligationslån med en hovedstol på 1.000.000 kr. Kursen på

stiftelsestidspunktet er 110, og der udbetales således et låneprovenu på 1.100.000 kr.

Lånet skal indfries til kurs 100. Gevinsten på 100.000 kr. er skattepligtig på

stiftelsestidspunktet.

Overkursreglen gælder ikke lån ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der driver

næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med

direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller

regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, hvis lånet enten er

baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller er

ydet på grundlag af et lånetilbud afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling og lånet

er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.

Overkursreglen er en værnsregel, som har til formål at modvirke, at der skattemæssigt kan

spekuleres i udstedelse af fordringer med en så høj pålydende rente, at fordringerne udstedes

til kurser over pari. Baggrunden for reglen er asymmetrien i beskatningen af henholdsvis

kursgevinst på gæld (ingen beskatning) og renter (fradragsret).

Reglen skal modvirke, at den kursgevinst, som låntager opnår ved overkursen, er skattefri for

en låntager, der ikke generelt skal medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, mens den højere rente, som låntageren skal betale, i forhold til hvis

lånet var udstedt til pari, og som modsvarer kursgevinsten, er fradragsberettiget for låntager.

For långiver er det tab, som långiver konstaterer ved indfrielsen (svarende til låntagers

gevinst), fradragsberettiget for långivere, der generelt skal medtage gevinst og tab på

fordringer ved indkomstopgørelsen. Arrangementet kan på den måde hænge sammen for

långiver, og er således kun interessant, så længe der er asymmetri i beskatningen.

3.2.2. Lovforslaget

Hvis realkreditinstitutter m.v. vælger at lægge et gulv på 0 pct. under kuponrenten, og

markedsrenten er negativ, vil rentegulvet kunne bevirke, at låntager modtager en skattepligtig

kursgevinst som følge af, at lånet skal udstedes til overkurs for at give investor samme

effektive rente som for lån uden rentegulv. Låntager vil efter gældende ret blive beskattet af

hele denne overkurs i det år, hvor lånet optages.

For at sikre en mere ensartet skattemæssig behandling af lån henholdsvis med og uden

rentegulv foreslås det, at beskatningen af overkursen for obligationslån finansieret med

obligationer udstedt til overkurs i visse tilfælde sker løbende som en renteindtægt, svarende til

- 12 -

at overkursen tilfaldt debitor som en fast negativ rente på lånet.

3.3. Periodisering af renter

3.3.1. Gældende ret

Ligningslovens § 5 indeholder de grundlæggende principper for periodisering af renter.

Bestemmelsen fastsætter bl.a., at for personer skal renteudgifter i et gældsforhold som

udgangspunkt fratrækkes i det indkomstår, hvor renten forfalder til betaling.

3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at ligningslovens § 5 om periodisering af renteudgifter og -indtægter præciseres,

så der ikke opstår tvivl om, at reglen omfatter alle renteudgifter og -indtægter, uanset om de

følger af en positiv eller negativ rente. Det præciseres således, at for personer fradrages

renteudgifter som udgangspunkt i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, uanset

om udgiften følger af en positiv eller negativ rente.

Afgørende for, om en udgift eller indtægt er omfattet af periodiseringsreglen, er således ikke,

om skatteyderen er kreditor eller debitor i gældsforholdet. Afgørende er i stedet, om der er

tale om en rente i skatteretlig forstand.

3.4 Beskatning af rentelignende betalinger på ansvarlig kapital m.v.

3.4.1. Gældende ret

Visse rentelignende betalinger sidestilles skattemæssigt med renter. Det gælder bl.a. i

ligningslovens § 6 B, som bestemmer, at betalinger på ansvarlig kapital m.v. inden for den

finansielle sektor skal behandles som renter, selv om rentebetalingerne ikke forfalder på et

forud aftalt tidspunkt og i visse tilfælde kan bortfalde. Hvis debitor anvender sin beføjelse til

at annullere betalingerne, bortfalder fradragsretten for de annullerede renter.

3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at præcisere ligningslovens § 6 B om rentelignende betalinger på ansvarlig

kapital m.v. inden for den finansielle sektor, så det fremgår, at reglen også finder anvendelse,

hvis forrentningen er negativ.

3.5. Beskatning af handelsrenter

3.5.1. Gældende ret

Ligningslovens § 5 C regulerer de såkaldte handelsrenter i forbindelse med overdragelse af

rentebærende fordringer.

Bestemmelsen fastsætter, at for personer skal vederlag for vedhængende eller godskrevne

renter medregnes ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, som handlen afvikles i, og hos

den, der har krav på vederlaget. På tilsvarende måde skal den, som betaler vederlaget,

fradrage vederlaget for de vedhængende eller godskrevne renter i det indkomstår, som

handlen afvikles i. De renter, som svarer til vederlaget, medregnes, når de forfalder til

betaling. Dvs. beskatning af og fradrag for vederlaget følger afviklingstidspunktet, mens de

renter, som svarer til vederlaget, medregnes på forfaldstidspunktet.

- 13 -

3.5.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for ligningslovens § 5 C om overdragelse af

rentebærende fordringer, så reglen generelt omfatter overdragelse af vedhængende eller

godskrevne renter i et gældsforhold. Dette gælder, uanset om der er tale om overdragelse af

en fordring eller om overdragelse af gæld, og uanset om der er tale om positive eller negative

renter.

Det foreslås endvidere at udvide bestemmelsen, således at vederlag for provisioner og

præmier m.v. omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b, tillige omfattes af

bestemmelsen og således skal behandles på tilsvarende måde som vederlag for vedhængende

eller godskrevne renter.

3.6. Minimumsbeskattede investeringsinstitutter

3.6.1. Gældende ret

Minimumsbeskattede investeringsinstitutter er defineret i ligningslovens § 16 C som

investeringsinstitutter, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som

opgør en minimumsindkomst, der beskattes i overensstemmelse med, at investeringsinstituttet

har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for

minimumsbeskattede investeringsinstitutter. Det er en yderligere betingelse for, at der

foreligger et minimumsbeskattet investeringsinstitut, at beviserne i instituttet berettiger alle

deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv og passiv i

investeringsinstituttet.

Formålet med de eksisterende regler er, at deltagerne i investeringsinstituttet i vid

udstrækning skal beskattes på samme måde, som hvis investeringen var foretaget direkte i

investeringsinstituttets underliggende aktiver. Minimumsbeskattede investeringsinstitutter er

derfor kendetegnet ved, at beskatningen ikke sker på institutniveau, men derimod løbende hos

deltagerne. Der skal derfor hvert år foretages en opgørelse af investeringsinstituttets indkomst

(minimumsindkomsten), der danner grundlag for beskatningen hos deltagerne.

Hvis investeringsinstituttet hovedsageligt ejer aktier m.v., beskattes investors afkast som

aktieindkomst. Hvis investeringsinstituttet derimod hovedsageligt ejer obligationer, beskattes

investors afkast som kapitalindkomst.

Minimumsindkomsten udgør summen af indkomstårets indtægter som nævnt i ligningslovens

§ 16 C, stk. 4, med fradrag for tab efter stk. 5 og udgifter til administration efter stk. 6.

Opgørelsen af minimumsindkomsten tager udgangspunkt i reglerne for fysiske personer.

Renteindtægter på fordringer indgår i minimumsindkomsten. Der er derimod ikke hjemmel til

at fradrage negative renter på fordringer ved opgørelse af minimumsindkomsten.

Ligningslovens § 16 C, stk. 5, hjemler således kun fradrag for tab på fordringer og ikke for

negative renter.

3.6.2. Lovforslaget

Det foreslås, at negative renter på fordringer kan fradrages ved opgørelsen af

minimumsindkomsten på lige fod med tab, som investeringsinstituttet har i forbindelse med

salg af fordringer. Herved vil den løbende beskatning af deltageren i et minimumsbeskattet

- 14 -

investeringsinstitut svare til, at deltageren havde investeret direkte i en fordring med negativ

rente.

3.7. Indberetningspligter for negative renter

3.7.1. Gældende ret

Skattekontrolloven stiller en række krav om indberetning af bl.a. renteindtægter og

renteudgifter.

Banker m.v. og andre, der modtager indskud til forrentning, skal efter skattekontrollovens § 8

H hvert år indberette størrelsen af ydede eller godskrevne renter samt andet afkast til de

enkelte kontohavere.

Derudover skal banker m.v. og andre, der som led i deres virksomhed yder eller formidler lån

mod forrentning, efter skattekontrollovens § 8 P foretage årlige indberetninger herom.

Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om

konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal den indberetningspligtige oplyse om

en række forhold, herunder bl.a. om lånetype, tilskrevne eller forfaldne renter m.v.

Der skal endvidere efter skattekontrollovens § 8 O indberettes om låntagerens identitet og de

samlede renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, som er tilskrevet eller opkrævet i

kvartalet. Denne regel gælder også for banker m.v. og andre, der som led i deres erhverv

modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, jf. skattekontrollovens §

8 Q.

Efter gældende ret er banker m.v. og andre, der som led i deres virksomhed yder eller

formidler lån mod forrentning, ikke indberetningspligtige for kursgevinster omfattet af

kursgevinstlovens § 22, stk. 1, dvs. for kursgevinster opnået ved optagelse af et lån udstedt til

overkurs. I stedet påhviler det debitor at selvangive den skattepligtige gevinst, således at

beskatning af gevinsten sker i det år, hvor lånet optages.

3.7.2. Lovforslaget

Det præciseres med lovforslaget, at tilskrevne renter generelt i skattekontrollovens forstand

omfatter både positive og negative renter på henholdsvis gæld og fordringer. Hvis en

indberetningspligtig efter loven f.eks. skal indberette tilskrevne renter på gæld, skal den

indberetningspligtige således indberette renter på gælden, der måtte følge af en positiv såvel

som af en negativ rente. Dette gælder, uanset hvordan rentebetalingen berigtiges.

Det præciseres endvidere med lovforslaget, at banker m.v. og andre, der modtager indskud, er

indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 8 H, uanset om forrentningen er positiv eller

negativ. Det samme gælder, selv om renten måtte være 0 pct., og der således ikke tilskrives en

rente. Samme præcisering foretages i skattekontrollovens § 8 P for den, der som led i sin

virksomhed yder eller formidler lån.

Det præciseres derudover i skattekontrollovens § 8 O, at indberetningspligtige, der som led i

deres virksomhed yder eller formidler lån, og banker m.v. og andre, der som led i deres

erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, skal oplyse om

låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, som

- 15 -

er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet.

For så vidt angår en debitors kursgevinster opnået ved optagelse af lån udstedt til overkurs,

foreslås det at udvide skattekontrollovens § 8 P, således at den, der som led i sin virksomhed

yder eller formidler lån, skal foretage årlig indberetning til SKAT af de beregnede

renteindtægter omfattet af forslaget til kursgevinstlovens § 22 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

3.8. Forrentning af overskydende og skyldig pensionsafkastskat

3.8.1. Gældende ret

Der findes forskellige regler for pensionsinstitutterne (f. eks. livsforsikringsselskaber og

pensionskasser) og pengeinstitutter, kreditinstitutter samt kapitalpensionsfonde.

Efter gældende regler skal pensionsinstitutterne senest den 31. maj i året efter indkomstårets

udløb sende opgørelsen over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf og

pensionsafkastskatten for indkomståret til SKAT. Pensionsinstitutterne kan dog senest den 19.

februar i året efter indkomståret vælge at betale acontoskat.

Der beregnes renter af forskellen mellem den beregnede endelige pensionsafkastskat og den

indbetalte acontoskat for indkomståret fra den 20. februar i året efter indkomståret til betaling

sker. Renten for et indkomstår, der anvendes ved forrentning af resterende henholdsvis

overskydende pensionsafkastskat i det efterfølgende år, beregnes på grundlag af et simpelt

gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle

selskaber i månederne juli, august og september i indkomståret. Renten skal offentliggøres af

SKAT senest den 15. december i indkomståret.

Hvis pensionsinstituttet har en skyldig pensionsafkastskat, forrentes forskellen med den

opgjorte rente fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker. Hvis

pensionsinstituttet har overskydende pensionsafkastskat, forrentes forskellen med den

opgjorte rente minus et fradrag på 3,5 procentpoint fra den 20. februar i året efter

indkomståret til tilbagebetaling sker. Renten af overskydende skat kan dog ikke blive mindre

end 0 pct. Hvis renten for indkomståret er lig med eller mindre end 3,5 pct., sker der dermed

ikke forrentning af overskydende pensionsafkastskat, der tilbagebetales til

pensionsinstitutterne.

Skyldig pensionsafkastskat for indkomståret 2014 forrentes med 4,1 pct. fra den 20. februar

2015, til betaling sker. Renten beregnes pr. dag. Overskydende acontoskat for indkomståret

2014 forrentes med 0,6 pct. fra den 20. februar 2015, til tilbagebetaling sker. Renten beregnes

ligeledes pr. dag.

Pengeinstitutter m.v. skal senest den 22. januar i året efter indkomståret sende opgørelsen

over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf og pensionsafkastskatten for

indkomståret til SKAT. Pengeinstituttet m.v. skal således indbetale pensionsafkastskatten

samtidig med, at det sender opgørelsen over beskatningsgrundlaget til SKAT.

Pengeinstituttet m.v. hæver pensionsafkastskatten på den skattepligtiges konto, som

pensionsafkastskatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag, dvs. den 15.

januar i året efter indkomståret. Af den endelige beregnede skat for indkomståret beregnes der

- 16 -

rente fra den 8. januar til den 15. januar i året efter indkomståret. Renten svarer til den rente,

som pensionsinstitutterne betaler af skyldig pensionsafkastskat, jf. ovenfor. For indkomståret

2014 sker der dermed forrentning med 4,1 pct. fra den 8. januar 2015 til den 15. januar 2015.

SKAT kontrollerer opgørelser og skatteberegninger og har mulighed for at ændre opgørelser

og beregninger, som SKAT anser for urigtige. Pensionsinstitutterne har også mulighed for at

ændre opgørelsen efter indgivelsen af opgørelsen til SKAT. Der anvendes samme rente for

skyldig henholdsvis overskydende pensionsafkastskat, der opstår som følge af en ændret

opgørelse. Beløbene skal indbetales henholdsvis tilbagebetales inden 6 uger fra afgørelsen.

Der beregnes morarente, hvis skyldig pensionsafkastskat indbetales efter 6-ugers fristen.

Ved

ændring

af et skattebeløb, der er indbetalt i forbindelse med ophævelse af en

pensionsordning og ophør af skattepligt for skattepligtige omfattet af

pensionsafkastbeskatningsloven, sker der forrentning af forskelsbeløbet med satsen for

skyldige skattebeløb.

Forrentningen er den samme, hvad enten forskelsbeløbet er et skyldigt eller overskydende

skattebeløb. Er indbetalingen foretaget af et pensionsinstitut, sker der forrentning af

forskelsbeløbet fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker. Er indbetalingen

foretaget af et pengeinstitut, et kreditinstitut eller en kapitalpensionsfind, sker der forrentning

af forskelsbeløbet fra den 8. januar i året efter indkomståret, til betaling sker.

3.8.2. Lovforslaget

Forslaget indeholder to ændringer. For det det første foreslås det at ændre grundlaget for

forrentning af overskydende henholdsvis skyldig pensionsafkastskat. For det andet foreslås

det at ændre det tidspunkt, hvorfra overskydende og skyldig skat ved ansættelsesændringer

for ophævede pensionsordninger, ophør af skattepligt og ophørte pensionsinstitutter forrentes.

Den

første

ændring går ud på at ændre

rentesatserne

for overskydende og skyldig

pensionsafkastskat. Ændringen er en opfølgning på den ændring af rentetillæg for afregning

af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m.v., jf. lov nr. 998 af 30.

august 2015, som har til formål at undgå, at selskaberne bruger skattesystemet som bank.

Der er ikke indikationer for, at pensionsinstitutterne bruger skattesystemet som bank ved at

indbetale for store beløb i pensionsafkastskat til SKAT. Reglerne kan dog indeholde et

incitament hertil.

Det foreslås derfor at ændre rentesatserne vedrørende overskydende og skyldig

pensionsafkastskat med henblik på at bringe satserne bedre i overensstemmelse med de

aktuelle låne- og placeringsrenter. Rentesatserne svarer til de procentsatser, der ved lov nr.

998 af 30. august 2015 er indført for selskabers restskat og overskydende skat.

Satsen for overskydende pensionsafkastskat omlægges med henblik at afspejle

pensionsinstitutternes placeringsrente, idet den fastsættes som indskudsbevisrenten i

Nationalbanken i perioden 1. juli - 30. september i kalenderåret før indkomståret, dog

maksimalt 5 pct. Da indskudsbevisrenten ligger noget under den forrentning, som

pensionsinstitutterne antages typisk at kunne opnå ved binding af overskydende likviditet i ca.

tre måneder, tillægges indskudsbevisrenten et fast tillæg på 0,75 procentpoint.

- 17 -

Satsen for skyldig pensionsafkastskat fastsættes som den gennemsnitlige kassekreditrente for

månederne juli, august og september i kalenderåret før indkomståret for ikke-finansielle

selskaber som opgjort af Nationalbanken, dog maksimalt 10 pct. Det svarer til gældende ret

bortset fra maksimeringen af satsen til 10 pct. Det foreslås at videreføre den periode, for

hvilken renten opgøres.

Den

anden

ændring går ud på at ændre

tidspunktet

for forrentning af ansættelsesændringer af

ændrede skattebeløb ved ophævelse af en pensionsordning eller ved ophør af en

pensionsopsparers skattepligt, så forrentning sker tilbage til betalingsfristen.

Ændringen skal sikre, at der fremover ikke er forskel på det tidspunkt, hvorfra et ændret

skattebeløb skal forrentes, når ændringen foretages

efter

sidste rettidige betalingsdag (f. eks.

den 31. maj i året efter indkomståret for pensionsinstitutter), og når ændringen foretages

før

sidste rettidige betalingsdag. Denne del af lovforslaget skaber således overensstemmelse

mellem forrentningstidspunkterne og sikrer dermed mere sammenhængende

renteberegningsregler.

Med forslaget opnås eksempelvis, at skattepligtige, der ved en ansættelsesændring for en

ophævet pensionsordning får overskydende skat, i alle tilfælde opnår forrentning fra

betalingsfristen og ikke som hidtil først fra den 8. januar henholdsvis den 20. februar i året

efter indkomståret.

Tilsvarende opnås i relation til ophør af et pensionsinstituts skattepligt, når ændringen

foretages efter sidste rettidige betalingsdag.

For så vidt angår forrentning af et manglende skattebeløb i forbindelse med ophævelse af en

pensionsordning eller ophør af skattepligt, der indbetales efter tidspunktet for

indbetalingsfristen, men før sidste rettidige indbetalingsdag, foreslås der ingen ændring.

3.9. Forrentning af uudnyttet negativt pensionsafkastskat vedrørende udlodning af

omtegningsbonus

3.9.1. Gældende ret

Pensionsafkastskatten omfatter to elementer, nemlig institutskat og individskat. Forenklet

beskrevet betaler pensionsinstitutterne institutskat af den del af formueafkastet, der ikke

tilskrives pensionsopsparerne, og pensionsopsparerne betaler individskat af den del af

formueafkastet, der tilskrives deres depot.

Der gælder særlige regler for negativ institutskat, som opstår ved omtegning af et

gennemsnitsrenteprodukt til et markedsrenteprodukt eller et tilsvarende produkt. Den negative

institutskat opgøres efter nærmere regler og forrentes i maksimalt fem år. Formålet med

forrentningen er at understøtte pensionsopsparernes mulighed for at omtegne

gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteordninger m.v.

Den rente, den uudnyttede negative institutskat forrentes med, svarer til den 5-årige rente i

den diskonteringsrentekurve på den sidste hverdag i indkomståret, som Finanstilsynet

offentliggør. Renten er den rente, som pensionsinstitutterne anvender ved opgørelsen af deres

- 18 -

pensionshensættelser. Renten for indkomståret 2014 er 0,5410 pct. Da der ikke er nogen

begrænsning af, hvor lav renten kan blive, kan den i princippet blive negativ.

3.9.2. Lovforslaget

Den rente, hvormed pensionsinstitutternes uudnyttede negative skat forrentes, kan efter

gældende regler blive negativ, så den negative institutskat til fremførsel til senere indkomstår

bliver reduceret.

Det foreslås at indføre en bund for forrentning vedrørende uudnyttet negativ institutskat, så

renten ikke kan blive mindre end 0 pct. Forslaget er udelukkende en begunstigelse af

pensionsinstitutterne. Baggrunden for forslaget er, at formålet med indførelsen af ordningen

om forrentning af uudnyttet negativ skat er at understøtte pensionsopsparernes mulighed for at

omlægge gennemsnitsrenteordninger til markedsrenteordninger m.v. Henset hertil findes det

ikke hensigtsmæssigt, at pensionsinstitutterne kan komme i en situation, hvor de får den

negative institutskat, der kan fremføres til senere indkomstår, reduceret.

3.10. Beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser og amortisationsrenten

for rateopsparinger.

3.10.1. Gældende ret

Efter gældende ret anvendes den såkaldte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve

som grundlag for beregning af den såkaldte amortisationsrente for ratepensioner i

pengeinstitutter samt den maksimale afkastforudsætning for fastsættelsen af ydelserne i en

pensionsordning med løbende udbetalinger.

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af lige

store løbende ydelser. Kravet om lige store ydelser er opfyldt, hvis pensionsinstituttets

beregningsgrundlag på det tidspunkt, hvor udbetalingen starter, forventes at medføre lige

store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode. Ved beregningen af ydelserne kan

pensionsinstituttet benytte en rente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet senest

meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve plus 1,5 procentpoint, fratrukket

pensionsafkastskattesatsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2.

Reglen sikrer, at ydelsen ikke kan beregnes med udgangspunkt i en afkastforudsætning, der

overstiger, hvad der med rimelighed kan forventes af faktisk afkast i udbetalingsperioden. Var

der mulighed for at anvende en urealistisk høj afkastforudsætning, ville udbetalingerne i de

første år af udbetalingsforløbet markant overstige udbetalingerne i resten af forløbet. Og blev

afkastforudsætningen sat ekstremt højt, ville det i grænsetilfælde kunne føre til, at størstedelen

af alderspensionens værdi ville kunne blive udbetalt over ganske få år, mens den resterende

lille del skulle fordeles over resten af perioden.

For så vidt angår ratepensioner i pengeinstitutter kan kontohaveren, før rateudbetalingen

indledes, vælge et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved

uændret rente i hele udbetalingsperioden vil resultere i lige store årlige rater

(annuitetsprincippet). Årsraten opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse som en annuitet på

grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat maksimal

amortisationsrente. Den maksimale amortisationsrente beregnes på samme måde som den

- 19 -

maksimale beregningsrente for pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Nyplaceringsrenten er en del af de såkaldte samfundsforudsætninger for

pensionsfremskrivninger, som pensionsbranchen årligt meddeler til Finanstilsynet. Hidtil har

pensionsbranchen meddelt én enkelt nyplaceringsrente, men i samfundsforudsætningerne for

2015 er der udmeldt en rente på 2,5 pct. for 2015-2018 og en rente på 4 pct. for 2019 og frem.

Desuden anvendes i de seneste samfundsforudsætninger udtrykket ”nyplaceringsrente” ikke

længere, men derimod blot udtrykket ”afkast”, uden at der dermed er tilsigtet en

indholdsmæssig ændring.

3.10.2. Lovforslaget

Det foreslås præciseret, at det er det afkast af obligationer og pantebreve, der fremgår af de til

Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger for det

tidspunkt, hvor ydelserne og raterne beregnes, der anvendes som grundlag for beregningen af

amortisationsrenten og den maksimale afkastforudsætning. Dermed fjernes eventuel

usikkerhed om, hvilket beregningsgrundlag, der skal anvendes. Der er ikke tale om en

indholdsmæssig ændring.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det foreslås at ændre de gældende regler for fastlæggelse af rentesatserne for overskydende

og skyldig pensionsafkastskat, ligesom der indføres mulighed for negativ forrentning ved

tilbagebetaling af overskydende acontoskat.

Herved vil rentesatserne i højere grad afspejle pensionsinstitutternes alternative låne- og

placeringsrente med henblik på at reducere pensionsinstitutternes incitament til at indbetale

for meget aconto i pensionsafkastskat i perioder med negativ rente i pengemarkedet.

Der er ikke indikationer for, at pensionsinstitutterne hidtil har udnyttet de gældende regler for

fastlæggelse af rentesatser til at bruge skattesystemet som bank ved at indbetale for store

acontobeløb i pensionsafkastskat til SKAT. Lovforslaget skønnes derfor ikke at medføre

umiddelbare provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget vil til gengæld modvirke et potentielt fremtidigt utilsigtet mindreprovenu som

følge af, at rentesatserne for overskydende og skyldig pensionsafkastskat afviger fra

pensionsinstitutternes alternative låne- og placeringsrente.

Med lovforslaget ændres reglerne for beskatning af kursgevinster opnået ved optagelse af

obligationslån baseret på obligationer udstedt til overkurs, så beskatningen ikke sker på

tidspunktet for låneoptagelsen, men i stedet sker løbende over obligationernes løbetid.

Forslaget vil i begrænset omfang medføre en udskydelse af beskatningen og dermed et mindre

rentetab for staten.

Herudover indeholder lovforslaget forskellige ændringer og præciseringer, der skal gøre

skattesystemet robust overfor eventuelle perioder med negative renter, hvilke vurderes ikke at

have provenumæssige konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

- 20 -

Lovforslaget medfører engangsomkostninger på ca. 1 mio. kr. til IT-udvikling af

personskattesystemerne, således at systemerne tager højde for, at renterne kan være negative.

Omkostningerne forventes ligeligt fordelt over 2015 og 2016.

Lovforslaget medfører, at der i renteberegninger og vejledninger til systemet for

pensionsafkastskat skal ske ændringer. Udgiften til systemtilretning anslås at udgøre 1-2 mio.

kr.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget

vedrørende forrentning af overskydende og skyldig pensionsafkastskat forventes dog at øge

pensionsinstitutternes fokus på at foretage korrekte acontoindbetalinger i forhold til den endelige

pensionsafkastskat.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indebærer, at der vil påhvile banker og andre indberetningspligtige samme

indberetningspligter i tilfælde af negative renter, som der påhviler dem ved positive renter.

Derudover åbner forslaget op for, at realkreditinstitutter m.v. får bedre mulighed for at

udstede lån med rentegulv. Dette kan medføre, at det bliver lettere for institutterne m.v. at

håndtere negative renter. Der vil dog i så fald skulle ske en løbende indberetning af de

beregnede renter i tilknytning hertil.

Loven medfører dog en mindre omstillingsbyrde for de indberetningspligtige, som primært

skyldes, at indberetningssystemerne generelt ikke har været indrettet på at håndtere negative

renter.

Præciseringen af grundlaget for beregning af amortisationsrenten og den maksimale

afkastforudsætning har ingen erhvervsadministrative konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden xx – xx 2015 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Business

Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Skibskreditfond, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Landbrugsrådgivning, Danske Advokater,

Danske Boligadvokater, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske

- 21 -

Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes

Landsforening, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finans og Leasing,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR -

danske revisorer, FTF, Grundejernes Landsforening, InvesteringsFondsBranchen, Kraka,

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten,

Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation,

Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedssekretariatet, SEGES,

Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Ældresagen.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre

udgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Ingen

Samlet set medfører

lovforslaget udgifter til

systemtilretning på ca. 2-3

mio. kr.

Ingen

Forslaget medfører en mindre

omstillingsbyrde for de

indberetningspligtige, som

primært skyldes, at

indberetningssystemerne

generelt ikke har været

indrettet på at håndtere

negative renter.

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Administrative

konsekvenser for det

offentlige

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at debitor for obligationslån med et rentegulv på 0 pct., som er udstedt til

overkurs, i visse tilfælde skal beskattes løbende af en beregnet renteindtægt. Reglen er en

- 22 -

undtagelse til den gældende regel i kursgevinstlovens § 22, stk. 1, hvorefter debitor beskattes

på optagelsestidspunktet af den kursgevinst, som debitor har opnået som følge af, at

fordringens værdi på optagelsestidspunktet overstiger det beløb, som debitor skal indfri.

Debitor skal hvert indkomstår medregne en renteindtægt, svarende til, at gevinsten i stedet

udgjorde en fast negativ rente på lånet i obligationernes løbetid. Beskatningen skal således ses

som en skattemæssig korrektion af overkursen, der tilfalder debitor som følge af rentegulvet,

og sikrer en mere ensartet beskatning af lån hhv. med og uden rentegulv.

Beregningen af den skattepligtige renteindtægt for de enkelte indkomstår fastsættes på

stiftelsestidspunktet og skal anses for gældende for hele perioden, indtil obligationerne

udløber, eller debitor bliver frigjort fra gælden, uanset om renten på debitors lån efterfølgende

ændres eller tilpasses inden for denne periode.

En række betingelser skal være opfyldt, for at beskatning kan ske efter den foreslåede regel.

Det er for det første en betingelse, at lånet er ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der

driver næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom eller skibe.

For det andet er det en betingelse, at lånet er inkonverterbart, dvs. at lånet ikke kan indfris til

kurs 100. Dette skyldes, at låntager i modsat fald vil kunne realisere hele gevinsten ved

ekstraordinær indfrielse til kurs 100.

Lånet skal endvidere være direkte baseret på obligationer optaget til handel på et reguleret

marked. Baggrunden for, at obligationerne skal være optaget til handel på et reguleret marked,

er, at fastlæggelsen af overkurs og rente tilsammen skal afspejle den effektive markedsrente

på kapitalmarkederne.

Den tredje betingelse er, at lånets pålydende rente ved stiftelsen udgør 0 pct. Betingelsen er en

følge af, at bestemmelsen er målrettet situationer med en negativ markedsrente. Hvis denne

betingelse ikke er opfyldt, vil en eventuel skattepligtig overkurs alternativt kunne undgås eller

reduceres ved at reducere den pålydende rente på lånet.

For det fjerde er det en betingelse, at lånets rente ikke i lånets løbetid kan blive mindre end 0

pct., dvs. at lånevilkårene indeholder en betingelse om et rentegulv på 0 pct.

Debitor skal hvert indkomstår fra stiftelsestidspunktet indtil det førstkommende tidspunkt af

enten obligationernes udløb eller debitors fuldstændige frigørelse fra gælden medregne en

renteindtægt som nævnt ovenfor ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Beskatning sker dermed over obligationernes løbetid og ikke over lånets løbetid. For et 30-

årigt variabelt forrentet obligationslån betyder det f.eks., at beskatning sker inden for en

treårig periode, hvis obligationerne bag lånet udskiftes efter tre år.

Hvis debitor fuldstændig frigøres fra gælden, f.eks. fordi debitor indfrier lånet eller en anden

debitor overtager restgælden, bortfalder pligten til at medregne en skattepligtig renteindtægt

efter bestemmelsen fra og med indkomståret efter indfrielsesåret. Bortfald af beskatningen

skal ses i sammenhæng med, at reglen kun finder anvendelse for inkonverterbare lån, og at

- 23 -

debitor ved indfrielsen anses for at have givet afkald på den resterende del af gevinsten. For

det indkomstår, hvori frigørelsen finder sted, skal der medregnes en forholdsmæssig

renteindtægt svarende til perioden fra indkomstårets start og frem til frigørelsestidspunktet.

Ordinære og ekstraordinære afdrag på gælden medfører ikke, at debitor bliver frigjort fra

gælden, og debitor vil derfor forsat skulle medregne en skattepligtig renteindtægt. Det

forenkler de administrative byrder for både institutterne og SKAT, at der ikke skal foretages

en omberegning af beskatningen, hvis låntager foretager afdrag inden for

beskatningsperioden. Den forudberegnede beskatning anvendes altså i sådanne tilfælde

uændret.

Den foreslåede regel finder tilsvarende anvendelse, hvis lånet refinansieres i lånets løbetid

eller en ny debitor i forbindelse med en overtagelse af lånet opnår en skattepligtig kursgevinst

som nævnt i kursgevinstlovens § 22, stk. 1. Det er her forholdene på refinansierings- eller

overtagelsestidspunktet, som afgør, om § 22 A finder anvendelse, jf. stk. 1. Den beregnede

renteindtægt fastsættes da på baggrund af overkursen på refinansierings- eller

overtagelsestidspunktet.

Der opstilles et nyt ”skyggelån”, som danner grundlag for beskatningen af den debitor, som

overtager gælden. Beskatningen af den debitor, som ved overdragelsen frigøres fra hele

gælden, bortfalder fra og med overdragelsestidspunktet.

For at kunne opgøre beskatningen er det nødvendigt, at der opstilles et såkaldt ”skyggelån”

med samme effektive rente, der danner grundlag for beskatningen.

Eksempel 1

En låntager optager primo år 1 et 10-årigt obligationslån uden mulighed for

afdragsfrihed. Lånet har et rentegulv på 0 pct. På stiftelsestidspunktet er

markedsrenten for et tilsvarende parilån uden rentegulv -1 pct. Lånet med rentegulv

optages derfor til en kurs på ca. 105,7.

Hvis låntager optager et lån med en pålydende værdi på 1 mio. kr., modtager låntager

på stiftelsestidspunktet en samlet kursgevinst på ca. 57.000 kr.

I tabel 1 er vist en forsimplet opstilling af lån samt skyggelån.

Tabel 1. Skitsering af fordeling af overkursen

Afdragsprofil (t kr.)

År

Afdrag

100,0

Restgæld

900,0

800,0

700,0

600,0

500,0

400,0

300,0

Overkurslån (med rentegulv)

Overkurs til beskatning

57,3

0,0

Rente

0,0

Skyggelån

Skattepligtige negative renter

-10,0

-9,0

-8,0

-7,0

-6,0

-5,0

-4,0

- 24 -

I alt

Nutidsværdi*

* Svarer til overkursen i det optagede lån med rentegulv

100,0

1.000,0

200,0

100,0

0,0

57,3

0,0

-3,0

-2,0

-1,0

-55,0

-57,3

Reglen bliver kun aktuel, hvis der er et negativt renteniveau på markedet på optagelses- eller

refinansieringstidspunktet. Det er de faktisk beregnede renter, og ikke nutidsværdien heraf,

der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for låntager, da renterne

beskattes løbende henover løbetiden og ikke på stiftelsestidspunktet.

Beregningen af beskatningen sker ud fra den afdragsprofil, der er aftalt mellem långiver og

låntager. Hvis låntager på optagelses- eller refinansieringstidspunktet har aftalt med långiver,

at der ikke skal afdrages på gælden i en bestemt periode, foretages skyggelånsberegningen

med denne forudsætning. Det er en betingelse, at der er tale om en bindende aftale om

afdragsfrihed mellem låntager og långiver.

For lån, hvor låntager har mulighed for i perioder at vælge afdragsfrihed, forudsættes ved

beregningen, at afdragsfriheden ikke anvendes. En mulighed for afdragsfrihed foreligger, hvis

låntager frit eller under visse nærmere betingelser senere kan vælge at afdrage i en eller flere

perioder. I den skematiske skyggelånsberegning, der foretages på optagelsestidspunktet,

indregnes altså ikke sådanne eventuelle fremtidige valg af afdragsfrihed. Dette medfører, at en

større andel af de beregnede renteindtægter beskattes i den første del af lånets løbetid, men

samlet set vil nutidsværdien af de renteindtægter, der beskattes over obligationernes løbetid,

fortsat svare til overkursen ved stiftelsen.

Eksempel 2

En låntager optager primo år 1 et 10-årigt stående obligationslån. Lånet har et

rentegulv på 0 pct. På stiftelsestidspunktet er markedsrenten for et tilsvarende parilån

uden rentegulv -1 pct. Lånet med rentegulv optages derfor til en kurs på ca. 110,6.

Hvis låntager optager et lån med en pålydende værdi på 1 mio. kr., modtager låntager

på stiftelsestidspunktet en samlet kursgevinst på ca. 105.700 kr. Grunden til, at

kursgevinsten er større end i eksempel 1, er, at afdragsfriheden ville betyde en større

rentegevinst for låntager, hvis lånet var optaget uden rentegulv.

I tabel 2 er vist en forsimplet opstilling af lån samt skyggelån.

Tabel 2. Skitsering af fordeling af overkursen for stående lån

Afdragsprofil (t kr.)

År

Afdrag

0,0

Restgæld

1.000,0

Overkurslån (med rentegulv)

Overkurs til beskatning

105,7

0,0

Rente

0,0

Skyggelån

Skattepligtige negative renter

-10,0

- 25 -

I alt

Nutidsværdi*

* Svarer til overkursen i det optagede lån med rentegulv

0,0

1.000,0

0,0

105,7

0,0

-10,0

-100,0

-105,7

I tilfælde af debitors dødsfald følger beskatningen de sædvanlige regler i dødsboskatteloven.

Det betyder bl.a., at et dødsbo ikke skal beskattes af renteindtægten, hvis dødsboet er fritaget

for at betale indkomstskat i boperioden, jf. dødsboskattelovens § 6.

Hvis debitors skattepligt til Danmark ophører, beskattes debitor indtil tidspunktet for

skattepligtens ophør.

Hvis den skattepligtige renteindtægt efter stk. 2 ikke indberettes efter skattekontrollovens § 8

P, kan debitor vælge, at beskatningen af gevinsten omfattet af stk. 1 i stedet skal ske efter §

22, stk. 1. Valg af beskatning efter § 22, stk. 1, betyder, at beskatning af hele overkursen i

stedet sker på tidspunktet for lånets optagelse. Valgmuligheden skal sikre, at debitorer, som

f.eks. optager lån i udlandet, tilgodeses, og således kan fravælge de administrative byrder,

som er forbundet med at foretage beregninger efter § 22 A.

Hvis debitor ønsker, at beskatningen skal ske efter kursgevinstlovens § 22, stk. 1, skal debitor

på selvangivelsen for det indkomstår, hvori gevinsten realiseres efter § 22, medregne hele

gevinsten som en skattepligtig kursgevinst og ikke som en renteindtægt efter § 22 A. De

almindelige regler om selvangivelsesomvalg finder anvendelse, hvis debitor senere ønsker at

ændre valget af beskatningsmåden.

Hvis den skattepligtige renteindtægt ikke indberettes efter skattekontrollovens § 8 P, skal

debitor, uanset om vedkommende vælger, at beskatningen skal ske efter kursgevinstlovens §

22, stk. 1, eller § 22 A, selv selvangive den skattepligtige gevinst eller renteindtægt.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at ligningslovens § 5, stk. 1, præciseres, så det fremgår, at renteudgifter er

omfattet af bestemmelsen, uanset om renteudgiften er udslag af en positiv eller negativ rente,

og dermed om renteudgiften konkret påhviler debitor eller kreditor. Dvs. såvel positive som

negative renter periodiseres efter bestemmelsen.

Til nr. 2-4

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for ligningslovens § 5 C om overdragelse af

rentebærende fordringer, så reglen generelt omfatter overdragelse af vedhængende eller

godskrevne renter i et gældsforhold. Dette gælder, uanset om der er tale om overdragelse af

en fordring eller om overdragelse af gæld, og uanset om der er tale om positive eller negative

renter. Bestemmelsen gælder endvidere, uanset om renterne betales, tilskrives eller

- 26 -

modregnes i restgælden el. lign.

Hidtil har bestemmelsen i ligningslovens § 5 C alene reguleret de såkaldte handelsrenter i

forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer. Bestemmelsen hjemler beskatning,

henholdsvis fradragsret, for vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i det

indkomstår, som handlen afvikles i. De renter, som svarer til vederlaget, medregnes derimod

på forfaldstidspunktet.

Bestemmelsen har ikke hidtil omfattet handelsrenter i forbindelse med overdragelse af gæld,

f.eks. refusionsrenter i forbindelse med overdragelse af fast ejendom. Vederlag betalt for

vedhængende eller godskrevne renter ved overdragelse af gæld har derfor hidtil først kunnet

fradrages i det indkomstår, hvor de renter, som svarede til vederlaget, forfaldt til betaling.

Det foreslås således at udvide ligningslovens § 5 C, så bestemmelsen generelt omfatter

vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af

rentebærende fordringer eller gæld. Dermed forenkles reglerne, idet det i alle tilfælde er

samme principper, som skal anvendes.

Forslaget indebærer, at modtageren af et vederlag for vedhængende eller godskrevne renter

skal beskattes heraf, mens betaleren har fradrag for betalingen. Vederlaget medregnes,

henholdsvis fradrages, i det indkomstår, som handlen afvikles i. De renter, som svarer til

vederlaget, medregnes, henholdsvis fradrages, ved indkomstopgørelsen i det indkomstår,

hvori de forfalder til betaling.

Det foreslås endvidere at ændre bestemmelsen således, at bestemmelsen også omfatter

vederlag for provisioner og præmier m.v. omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b.

Dette skal ses i lyset af, at ligningslovens § 5 C forslås udvidet til også at omfatte

overdragelse af gæld. Forslaget medfører, at vederlag for finansieringsudgifter omfattet af

ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b, skal behandles på tilsvarende måde som vederlag for

vedhængende eller godskrevne renter.

Ændringen indebærer ikke en udvidelse af de grundlæggende betingelser for fradragsret for

renter eller finansieringsudgifter omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b. Det er

således bl.a. fortsat en grundlæggende forudsætning for, at et vederlag er omfattet af

bestemmelsen, at der er tale om et vederlag for overdragelse af en i øvrigt fradragsberettiget

rente eller udgift i skattemæssig forstand.

Til nr. 5 og 6

Det præciseres, at ligningslovens § 6 B om rentelignende betalinger på ansvarlig kapital m.v.

inden for den finansielle sektor finder anvendelse, uanset om der er tale om positive eller

negative renter.

Det foreslås derudover at sammenskrive stk. 1 og stk. 2 i ligningslovens § 6 B, således at

bestemmelsen omhandler renter generelt. Ligningslovens § 6 B sidestiller dermed

skattemæssigt rentelignende betalinger på ansvarlig kapital m.v. inden for den finansielle

sektor med renter. Der er således f.eks. fradragsret for betalingerne for debitor. Dette gælder,

selv om betalingerne ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, og uanset at debitor i visse

tilfælde kan beslutte, at forrentningen bortfalder.

- 27 -

Til nr. 7

Det foreslås, at investeringsinstitutter, der opgør en minimumsindkomst, og som er omfattet

af ligningslovens § 16 C, kan fradrage eventuelle renteudgifter på fordringer ved opgørelse af

minimumsindkomsten. Dvs. fradragsret for de renteudgifter, som investeringsinstitutter måtte

have i egenskab af obligationsinvestor som følge af, at obligationen har en negativ rente.

Negative renter på obligationsinvesteringer foreslås således sidestillet med andre former for

negativt afkast på obligationer i form af kurstab, som kan trækkes fra ved opgørelsen af

minimumsindkomsten.

Forslaget indebærer derimod ikke, at der er fradragsret for andre renteudgifter. Der vil dermed

fortsat ikke være fradragsret for eventuelle renteudgifter, som investeringsinstitutterne måtte

have i egenskab af debitor.

Til § 3

Til nr. 1

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, fører pensionsinstitutterne en særlig konto

for den uudnyttede negative skat, der kan henføres til udlodning af omtegningsbonus som

følge af omtegning af en gennemsnitsrenteordning til en markedsrenteordning eller en anden

pensionsordning, der stort set svarer hertil. Den uudnyttede negative institutskat forrentes med

en rente, der svarer til den 5-årige rente i den diskonteringsrentekurve på den sidste hverdag i

indkomståret, som Finanstilsynet offentliggør. Der er ikke noget til hinder for, at denne rente

kan blive negativ.

Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, 2. pkt., at indsætte en regel om, at

renten ikke kan blive mindre end 0 pct. Det sikres hermed, at pensionsinstitutterne ikke får

reduceret den negative institutskat til fremførsel til modregning i senere indkomstår, hvis den

5-årige rente i diskonteringsrentekurven bliver negativ.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af det nye punktum, der foreslås indsat i

pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer af

pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 9.

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at der af den endelige

beregnede skat for indkomståret beregnes renter fra den 20. februar i året efter indkomståret,

til betaling sker. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, 6. pkt., indbetales

skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede renter samtidig med indsendelse af den endelige

opgørelse, og efter 7. pkt. tilbagebetales overskydende skattebeløb med tillæg af renter.

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, 8. pkt., fastsat, at renten efter 2. og 6.

pkt. svarer til den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året

efter indkomståret. Efter § 21, stk. 1, 9. pkt., svarer renten efter 7. pkt. til den rente, der er

- 28 -

nævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret med fradrag af 3,5 procentpoint. Det er videre

i 10. pkt. fastsat, at renten efter 7. pkt. ikke kan blive mindre end 0 pct. Betales skatten for

sent, beregnes renten efter 2. og 6. pkt. dog kun til og med sidste rettidige indbetalingsdag, jf.

11. pkt.

Med lovforslagets § 3, nr. 9, nyaffattes pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5.

Det foreslås at tilpasse pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, 8.-10. pkt., til den

foreslåede nyaffattelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5. Det foreslås at

ophæve 8.-10. pkt. og i et nyt punktum fastsætte, at renten af skyldige skattebeløb efter 2. og

6. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 6. pkt., for året efter indkomståret. Det

foreslås endvidere i et nyt punktum fastsat, at renten af overskydende skattebeløb efter 7. pkt.

svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 4. pkt., for året efter indkomståret.

Til nr. 5

Pensionsinstituttet skal indbetale skatten, selv om der ikke er likvide midler på den

pensionsberettigedes depot.

Den pensionsberettigede skal forrente det beløb, som pensionsinstituttet har lagt ud for den

pensionsberettigede, med den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk.

5, 2. pkt. Renten beregnes fra det tidspunkt, hvor pensionsinstituttet har gjort kontohaveren

skriftligt opmærksom på udlægget.

Som følge af forslaget om indførelse af to rentesatser for overskydende henholdsvis skyldig

pensionsafkastsat skal henvisningen ske til den relevante rentesats, der er renten i

pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 6. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 9.

Til nr. 6

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 1, 6. pkt., fastsat, at den rente, som

pengeinstitutter m.v. skal betale for perioden fra den 8. januar til den 15. januar, svarer til den

rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret.

Med lovforslagets § 3, nr. 9, sker der en nyaffattelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 27,

stk. 5.

Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 1, 6. pkt., hvorefter renten svarer til

den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter

indkomståret, at henvise specifikt til den rente, der er nævnt i

pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 6. pkt. , jf. lovforslagets § 3, nr. 9.

Til nr. 7

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 3, 1. pkt., fastsat, at hvis indbetaling af

skatten ved ophævelse af en pensionsordning ikke finder sted inden udløbet af fristerne i stk.

1, skal forsikringsselskabet betale renter fra fristens udløb, til betaling sker. Det er i

pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 3, 2. pkt., fastsat, at renten svarer til renten i

opkrævningslovens § 7, stk. 1. Der anvendes endvidere samme rente i

pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1, når skatten ved ophør af skattepligt for en

pensionsopsparer ikke indbetales inden for fristen. Det foreslås at ændre den rente, der skal

betales, når indbetaling af skatten ved ophævelse af en pensionsordning og ved ophør af

- 29 -

skattepligt for en pensionsopsparer ikke sker inden for betalingsfristen, til den rente, der

anvendes for skyldig pensionsafkastskat i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 6.

pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 9.

Til nr. 8

Når skattepligten for skattepligtige i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2,

(pensionskasser, pensionsfonde, hjælpe- og understøttelsesfonde m.fl.) ophører, skal

pensionsinstituttet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 1, sende endelig opgørelse

til SKAT af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for det

løbende indkomstår og for indkomståret før, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for

dette. Pensionsinstituttet skal sende opgørelsen senest 3 måneder efter ophør af skattepligt.

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 2, 2. pkt., fastsat, at der af den beregnede

endelige skat for det foregående indkomstår beregnes renter fra den 20. februar i det løbende

indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til renten i pensionsafkastbeskatningslovens § 27,

stk. 5, for det løbende indkomstår.

Med lovforslagets § 3, nr. 9, foreslås en nyaffattelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 27,

stk. 5.

Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 2, 2. pkt., at henvise specifikt til den

rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 6. pkt., jf. lovforslagets § 3,

nr. 9.

Til nr. 9

Det foreslås at nyaffatte pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5. Renten af

overskydende pensionsafkastskat ændres, mens renten af skyldig pensionsafkastskat i

princippet svarer til gældende regler. Endvidere ændres tidspunktet for forrentning af

overskydende og skyldig pensionsafkastskat ved ansættelsesændringer vedrørende ophævede

pensionsordninger, ophør af skattepligt og ophørte pensionsinstitutter.

Det er i den gældende pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 1. pkt., fastsat, at ændres

et skattebeløb, der er indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 21-24 af et

pensionsinstitut, forrentes forskelsbeløbet fra den 20. februar i året efter indkomståret, til

betaling sker. Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 2. pkt., fastsat, at ændres

et skattebeløb, der er indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 22-23 a af et

pengeinstitut, et kreditinstitut eller en kapitalpensionsfond, forrentes forskelsbeløbet fra den 8.

januar i året efter indkomståret, til betaling sker.

Efter gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, beregnes renten for det

indkomstår, som forrentningen vedrører, på grundlag af et simpelt gennemsnit af den

kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne i juli, august og september i det

foregående kalenderår, som Danmarks Nationalbank opgør. Den månedlige kassekreditrente

opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse

opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit for kassekreditrenten opgøres med én

decimal. Renten opgøres af SKAT senest den 15. december i indkomståret.

Renten, der er opgjort for indkomståret 2015, udgør 4,1 pct. (SKM2014.749.SKAT). Den er

- 30 -

beregnet på grundlag af den gennemsnitlige kassekreditrente for månederne juli, august og

september 2014. Renten for indkomståret 2015 anvendes for forrentning af overskydende og

skyldige skattebeløb for indkomståret 2014. Det skyldes, at det i

pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1, om forrentning af overskydende

og skyldige skattebeløb er fastsat, at renten svarer til den rente, der er i nævnt i § 27, stk. 5,

for året

efter

indkomståret. Renten for indkomståret 2015 anvendes endvidere for forrentning

af beløb, der vedrører ansættelsesændringer. Efter gældende regler er renten den samme,

uanset om det ændrede skattebeløb udgør et overskydende eller skyldigt skattebeløb.

Det er renten opgjort i indkomståret, der anvendes ved den forrentning af overskydende og

skyldige skattebeløb for det pågældende indkomstår, der sker i året

efter

indkomståret.

Lovforslaget ændrer ikke herpå.

Forrentning af overskydende og skyldig pensionsafkastskat

Det foreslås at ændre grundlaget for beregning af renten for overskydende henholdsvis

skyldige skattebeløb i pensionsafkastbeskatningslovens § 21 og § 22.

De foreslåede ændringer af bestemmelsen indebærer for det første en ændring af grundlaget

for

overskydende

pensionsafkastskat, jf. 4. pkt. Det foreslås, at renten vedrørende

overskydende skattebeløb for det indkomstår, som forrentningen vedrører, fastsættes en gang

årligt. Den beregnes som den gennemsnitlige indskudsbevisrente i Nationalbanken i perioden

fra og med den 1. juli til og med den 30. september i det foregående kalenderår tillagt et fast

tillæg på 0,75 procentpoint afrundet til én decimal. Det faste tillæg korrigerer for, at

indskudsbevisrenten antages at ligge noget under den forrentning, som et pensionsinstitut

antages typisk at kunne opnå ved binding af overskydende likviditet i en periode på ca. 3

måneder. Der anvendes samme faste tillæg på 0,75 procentpoint til indskudsbevisrenten ved

beregning af godtgørelsesprocenten for overskydende skat for selskaber, jf.

selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8.

Da renten for overskydende skattebeløb fastsættes som den gennemsnitlige

indskudsbevisrente i Nationalbanken, kan der forekomme udsving i godtgørelsen til

pensionsinstitutterne forårsaget af Nationalbankens rentepolitik. Det foreslås derfor i 5. pkt. at

indsætte et loft på 5 pct. for, hvor høj renten – og dermed godtgørelsen – kan blive.

Forslaget indebærer, at hvis den opgjorte indskudsbevisrente i Nationalbanken for 3-

månedersperioden med tillægget på 0,75 procentpoint bliver negativ, skal

pensionsinstitutterne betale et beløb i form af en rente til staten af det beløb, som SKAT

tilbagebetaler som overskydende pensionsafkastskat til pensionsinstituttet.

Eksempel

Et pensionsinstitut indbetaler acontoskat på 1,2 mia. kr., men den endelige skat bliver

kun på 1,1 mia. kr. Der er dermed en overskydende skat på 100 mio. kr. Med en

negativ rente (opgjort som indskudsbevisrenten med et tillæg på 0,75 procentpoint) på

- 0,25 pct. i 100 dage reduceres tilbagebetalingen til pensionsinstituttet med et negativt

rentebeløb på 68.493 kr. SKAT skal derfor kun tilbagebetale 99.931.507 kr. til

pensionsinstituttet.

De foreslåede ændringer af bestemmelsen indebærer i udgangspunktet en uændret

- 31 -

videreførelse af grundlaget for

skyldig

pensionsafkastskat, jf. 6. pkt. Det foreslås, at renten

vedrørende skyldige skattebeløb for det indkomstår, som forrentningen vedrører, fastsættes en

gang årligt, og at den beregnes som et simpelt gennemsnit af den kassekreditrente for

ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår,

som Danmarks Nationalbank opgør, afrundet til én decimal.

Det foreslås i 7. pkt., at procenten for skyldig pensionsafkastskat ikke kan overstige 10 pct. I

realiteten beregnes renten efter forslaget på samme grundlag som efter gældende regler,

bortset fra det foreslåede loft på 10 pct.

Da forrentningen først sker fra og med den 20. februar i året efter indkomståret, kan

pensionsinstitutterne som udgangspunkt forholdsvis nemt undgå at bringe sig i en situation,

hvor de får overskydende skat henholdsvis skyldig skat af noget større omfang.

Den foreslåede ændring af procentsatsen for skyldig pensionsafkastskat finder ligeledes

anvendelse for den rente, som pengeinstitutterne skal betale af den endelige beregnede skat

for indkomståret fra den 8. januar i året efter indkomståret til den 15. januar i året efter

indkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 1.

Den foreslåede nyaffattelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, indeholder to

rentesatser for overskydende henholdsvis skyldig pensionsafkastskat, men bestemmelsen i 8.

pkt., hvorefter forskelsbeløb som nævnt i 1.-3. pkt. forrentes med renten for skyldige

skattebeløb sikrer videreførelsen af gældende ret for så vidt angår ansættelsesændringer. Den

nye rentesats for overskydende skatter finder således alene anvendelse i den situation, hvor et

pensionsinstitut har indbetalt for meget i acontoskat i forhold til den endelige skat efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 21.

Tidspunkt for forrentning af overskydende og skyldig skat ved ansættelsesændringer for

ophævede pensionsordninger, ophør af skattepligt og ophørte pensionsinstitutter

De foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, indebærer for det

andet en ændring af det tidspunkt, hvorfra der skal ske forrentning ved ændring af skattebeløb

efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 23, 23 a og 24.

Når en pensionsordning som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, ophæves i

løbet af indkomståret, skal forsikringsselskabet m.v. efter pensionsafkastbeskatningslovens §

23, stk. 1, lave en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf.

Forsikringsselskabet m.v. skal efter samme bestemmelse tilbageholde, angive og indbetale

skatten til SKAT inden for 3 hverdage efter, at forsikringsselskabet m.v. har foretaget

udbetalingen. Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling, er fristen efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, dog 1 måned fra forsikringsselskabet m.v. har

fået kendskab til ophævelsen.

Forsikringsselskaber m.v. skal efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 2, efter

indkomstårets udløb angive og indbetale den resterende skyldige skat med tillæg af beregnede

renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 3. Pengeinstitutter, kreditinstitutter og

kapitalpensionsfonde har frist til den 22. januar efter indkomstårets udløb. Pensionsinstitutter

har frist til den 31. maj efter indkomstårets udløb.

- 32 -

Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 3, at hvis § 23-opgørelsen og skatten

ikke indbetales inden for fristen i stk. 1, skal pensionsinstituttet betale renter fra fristens

udløb, til betaling sker. Renten svarer til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1. Hvis §

23-opgørelsen og skatten ikke betales inden for fristen i stk. 2, dvs. inden sidste rettidige

betalingsdag, skal der betales morarenter fra dette tidspunkt efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 28.

Ved ændring af skattebeløb efter sidste rettidige betalingsdag, dvs. efter den 22. januar i året

efter indkomståret for pengeinstitutter og efter den 31. maj i året efter indkomståret for

pensionsinstitutter følger det af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, at der skal

betales renter af forskelsbeløbet fra den 8. januar for pengeinstitutter og fra den 20. februar

for pensionsinstitutter året efter indkomståret.

Det foreslås, at ansættelsesændringer af skattebeløb ved ophævelse af en pensionsordning

forrentes fra og med betalingsfristen, dvs. 3 hverdage efter udbetalingen henholdsvis 1 måned

efter kendskab til ophævelsen. Det sikres hermed, at der ikke er forskel på

forrentningstidspunktet, når ændringen foretages efter sidste rettidige betalingsdag, og når

ændringen foretages før sidste rettidige betalingsdag.

Tilsvarende ændring af forrentningstidspunktet for ændrede skattebeløb ved ændringer

foretaget efter sidste rettidige betalingsdag foreslås ved en pensionsopsparers ophør af

skattepligt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og 3. Ved ophøret af personens

skattepligt skal pensionsinstituttet m.v. efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1,

foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf.

Pensionsinstituttet m.v. skal tilbageholde skatten og indbetale den til SKAT inden for 1

måned efter, at pensionsinstituttet m.v. har fået kendskab til ophøret af skattepligt efter

pensionsafkastbeskatningsloven. Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1,

at pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 3. pkt., at ved ændring af

skattebeløb, der er indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, forrentes

forskelsbeløbet fra udløbet af betalingsfristen i pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1,

der er 1 måned efter, at pensionsinstituttet m.v. har fået kendskab til ophøret af skattepligt, til

betaling sker.

Endelig forslås tilsvarende ændring af forrentningstidspunktet for ændrede skattebeløb ved

ændringer foretaget efter sidste rettidige betalingsdag ved ophør af institutskattepligten efter

pensionsafkastbeskatningsloven. Når skattepligten for skattepligtige i

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, ophører, skal pensionsinstituttet efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 1, sende endelig opgørelse til SKAT af

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for det løbende indkomstår

og for det foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette.

Pensionsinstituttet skal sende opgørelsen senest 3 måneder efter ophør af skattepligt.

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 2, fastsat, at der af den beregnede endelige

skat for det foregående indkomstår beregnes renter fra den 20. februar i det løbende

indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i

pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for det løbende indkomstår. Ved rettidig

- 33 -

betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter.

Hvis pensionsinstituttet ikke betaler skatten inden udløbet af 3-månedersfristen, skal

pensionsinstituttet dog kun beregne renten til den sidste rettidige indbetalingsdag. Herefter

beregnes der renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 28 til betaling sker.

Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 3. pkt. – ligesom for ændring af

skattebeløb indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 23 og 23 a – at forskelsbeløbet

ved ændring af skattebeløb for det løbende indkomstår indbetalt efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 24 forrentes fra sidste rettidige betalingsdag, der er 3

måneder efter ophøret, til betaling sker.

For ansættelsesændringer for det løbende indkomstår medfører det, at forrentningstidspunktet

flyttes fra den 20. februar i året efter indkomståret til sidste rettidige betalingsdag, der er 3

måneder efter ophøret. For ansættelsesændringer af skattebeløb for det foregående indkomstår

sker der ingen ændring.

Hvis et pensionsinstituts skattepligt ophører primo indkomståret, kan 3-måneders fristen efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 1, falde før fristen for endelig opgørelse efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 21 for det foregående indkomstår, der er den 31. maj i året

efter indkomståret. I disse tilfælde rykkes fristen for endelig opgørelse for det foregående

indkomstår tilbage til 3 måneder efter ophøret af pensionsinstituttet, således at fristen for

angivelse og indbetaling for både ophørsåret og det foregående indkomstår er

sammenfaldende.

Dette ændres ikke med forslaget. En eventuel senere ændring af skattebeløbet for det

foregående indkomstår, som fik rykket betalingsfrist og angivelsesfrist tilbage, vil efter

forslaget fortsat skulle forrentes fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker,

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 1. pkt., i kraft af henvisningen til

pensionsafkastbeskatningslovens § 24.

Til nr. 10

Efter gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 7. pkt., offentliggøres

den rente, der anvendes ved forrentning af overskydende henholdsvis skyldig

pensionsafkastskat senest den 15. december forud for det til indkomståret svarende

kalenderår. Renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27 for indkomståret 2015 er

offentliggjort den 31. oktober 2014 (SKM2014.749.SKAT). Renten, der er på 4,1 procent, er

baseret på 3-månedersrenten for månederne juli, august og september 2014, og den anvendes

som grundlag for den forrentning af overskydende henholdsvis skyldig skat for indkomståret

2014, der sker i 2015, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1. Der

henvises endvidere til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås af redaktionelle grunde, at reglerne for offentliggørelsen af rentesatserne for

overskydende henholdsvis skyldig pensionsafkastskat fastsættes i et nyt § 27, stk. 6. Fristen

for SKATs offentliggørelse af rentesatserne, der er den 15. december forud for det til

indkomståret svarende kalenderår, opretholdes.

Til § 4

- 34 -

Til nr. 1

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af lige

store løbende ydelser. Kravet om lige store ydelser er opfyldt, hvis pensionsinstituttets

beregningsgrundlag på det tidspunkt, hvor udbetalingen starter, forventes at medføre lige

store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode. Ved beregningen af ydelserne kan

pensionsinstituttet benytte en rente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet senest

meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve, plus 1,5 procentpoint, fratrukket

pensionsafkastskattesatsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf.

pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2.

Dog kan grundlagsrenten for ordninger med ret til rentebonus, dvs.

gennemsnitsrenteprodukter med garanterede ydelser, anvendes i stedet for den maksimale

rente, hvis grundlagsrenten overstiger sidstnævnte. Den garanterede ydelse vil således altid

kunne udbetales, uden at det vil være i konflikt med den beskrevne beregningsregel.

Det foreslås at præcisere pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, således, at det er det senest

udmeldte afkast af obligationer og pantebreve for det kalenderår, hvor ydelserne beregnes, der

anvendes som grundlag for beregningen af den maksimale afkastforudsætning. Afkastet

fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger for

pensionsfremskrivninger.

Det foreslås endvidere, at hvis den maksimale rente i udbetalingsperioden falder under den

beregnede maksimale rente, fordi det udmeldte afkast for et nyt kalenderår er lavere end det

udmeldte afkast for kalenderåret før, beregnes nye ydelser senest med virkning for ydelser,

der udbetales 3 måneder efter begyndelsen af det ny kalenderår.

Normalsituationen vil dog være, at den maksimale rente i udbetalingsperioden falder under

den oprindeligt beregnede maksimale rente, fordi pensionsbranchen meddeler nye

samfundsforudsætninger med et lavere afkast af obligationer og pantebreve. Hidtil har

pensionsbranchen således meddelt nye samfundsforudsætninger årligt.

Falder den maksimale rente i udbetalingsperioden under den oprindelige beregnede

maksimale rente i denne situation, beregnes nye ydelser senest med virkning for ydelser, der

udbetales 3 måneder efter meddelelsen af de nye samfundsforudsætninger, jf. gældende ret.

Det bemærkes i øvrigt, at realiseret merafkast i forhold til den anvendte beregningsrente vil

kunne udbetales årligt, ligesom et eventuelt dårligere afkast kan reducere ydelsen. Afkastet

kan altså få ydelserne til at variere, men det vil være i overensstemmelse med

pensionsbeskatningslovens § 2. Så længe den til enhver tid gældende maksimale rente

overstiger den anvendte beregningsrente, vil det ikke kræve en nyberegning af ydelserne.

Stiger den maksimale rente i udbetalingsperioden, enten fordi et nyt kalenderår med en højere

afkastforudsætning begynder, eller fordi der udmeldes nye samfundsforudsætninger med en

højere afkastforudsætning, vil der kunne beregnes nye, højere ydelser under respekt af den

nye, maksimale afkastforudsætning. Muligheden for beregning af nye ydelser i denne

situation følger af gældende ret, men foreslås tydeliggjort, jf. forslaget til 4. pkt. i

pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2. Det bemærkes, at det vil bero på aftalen mellem

- 35 -

pensionskunden og pensionsinstituttet om og i givet fald fra hvilket tidspunkt nye ydelser skal

beregnes.

Endelig bemærkes, at overgangsreglerne i § 6 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 foreslås videreført,

således at pensionsordninger, der er påbegyndt udbetalt senest den 24. april 2012, kan

fastholde en beregningsrente, der overstiger 4,6585 pct., ligesom der til og med 2016 ved

beregning af ydelserne kan anvendes en rente på op til 4,6585 pct., uanset om renten beregnet

efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, måtte være lavere, jf. nærmere bemærkningerne

til lovforslagets § 7, stk. 8, hvortil der henvises.

Til nr. 2

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, kan en kontohaver, før udbetalingen af

en rateopsparing indledes, vælge et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør

et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil resultere i lige store årlige rater

(annuitetsprincippet).

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved

hvert kalenderårs begyndelse. Den beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi

på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente.

Ved beregningen af den årlige rate kan der benyttes en rente, der maksimalt må svare til den

til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve plus 1,5

procentpoint fradraget pensionsafkastskattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2.

Det foreslås at præcisere pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, således at det er det senest

udmeldte afkast af obligationer og pantebreve for det kalenderår, hvor raterne beregnes, der

anvendes som grundlag for beregningen af amortisationsrenten. Afkastet fremgår af de til

Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger.

Det bemærkes, at pengeinstitutterne kan vælge at anvende en lavere amortisationsrente end

den maksimale amortisationsrente, jf. gældende ret.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Det foreslås at præcisere skattekontrollovens § 8 H, således at indberetningspligten for renter

m.v. gælder for indskud, som de indberetningspligtige modtager, uanset om der hertil er

knyttet en positiv eller en negativ rente. Indberetningspligten gælder desuden også, selv om

renten er 0 pct., og der således ikke tilskrives en rente.

Det foreslås samtidig, at indberetningspligten i skattekontrollovens § 8 H ændres, så

indberetningspligten er den samme, uanset om renten er positiv eller negativ. Det medfører at

den indberetningspligtige – ud over at oplyse om størrelsen af ydede renter – også skal oplyse

om størrelsen af tilskrevne eller opkrævede renter. Ved ændringen af ”godskrevne” til

”tilskrevne” renter tydeliggøres således bl.a., at bestemmelsen både omfatter positive og

negative renter. En rente er således omfattet af indberetningspligten, uanset hvordan

rentebetalingen berigtiges, og uanset om der er tale om en positiv eller negativ rente.

- 36 -

Til nr. 3

Det foreslås præciseret, at indberetningspligten i skattekontrollovens § 8 O også omfatter

eventuelle negative renter, og således – ud over de samlede renter, som er tilskrevet eller

opkrævet – også omfatter de samlede renter, som er ydet i kvartalet. En rente er således

omfattet af indberetningspligten, uanset hvordan rentebetalingen berigtiges, og uanset om der

er tale om en positiv eller negativ rente.

Til nr. 4

Det foreslås præciseret, at indberetningspligten for renter m.v. i skattekontrollovens § 8 P

gælder for dem, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, uanset om der hertil er

knyttet en positiv eller negativ rente. Indberetningspligten gælder desuden også, selv om

renten er 0 pct., og der således ikke tilskrives en rente.

Til nr. 5

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at udvide skattekontrollovens § 8 P, således

at den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, skal foretage årlig indberetning

til SKAT af de beregnede renteindtægter omfattet af den foreslåede bestemmelse i

kursgevinstlovens § 22 A.

Til § 6

Til nr. 1

For at imødegå eventuelle usikkerheder om den skattemæssige behandling af negative renter

præciseres det i overensstemmelse med SKATs styresignal, at de i praksis udviklede

principper for at anerkende en udgift som en fradragsberettiget renteudgift skal finde

tilsvarende anvendelse, for så vidt angår negative renter.

Af SKATs styresignal af 27. februar 2015, jf. SKM2015.160.SKAT, fremgår, at der i de

situationer, hvor en negativ rente er et periodisk vederlag til debitor, beregnet som en bestemt

procentdel af den til enhver tid værende restgæld, er tale om en rente i relation til

statsskattelovens § 6, litra e. En renteudgift i form af en negativ rente er dermed

fradragsberettiget for kreditor efter statsskattelovens § 6, litra e.

Ordlyden i statsskattelovens § 6, litra e, præciseres derfor, så bestemmelsen omtaler ”renter” i

stedet for ”renter af prioriteter og anden gæld”.

Præciseringen indebærer ikke en ændring af bestemmelsens anvendelsesområde. Fradragsret

efter statsskattelovens § 6, litra e, vil således fortsat forudsætte, at der skattemæssigt er tale

om en rente, dvs. et sædvanligt periodisk vederlag beregnet som en bestemt procentdel af den

til enhver tid værende restgæld.

Derudover skal gældsforholdet fortsat helt grundlæggende indeholde en retligt bindende

forpligtigelse til rent faktisk at betale og forrente gælden. Ved vurderingen af, om en betaling

skattemæssigt skal anses for en rente, lægges der desuden vægt på, at renten fastsættes forud

for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den

periode, den vedrører, er der ikke tale om en rente, men typisk en kursgevinst eller -tab.

Til § 7

- 37 -

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 1, der vedrører udstedelse af lån med rentegulv til

overkurs, får virkning for gæld, som stiftes 1. januar 2016 eller senere.

Det foreslås i

stk. 3,

at ændringen i lovforslagets § 2, nr. 2-4, der vedrører overdragelse af

rentebærende fordringer eller gæld m.v., skal have virkning for fordringer eller gæld, som

overdrages 1. januar 2016 eller senere.

Det foreslås i

stk. 4,

at ændringen, der vedrører opgørelsen af minimumsindkomsten for

investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, skal have virkning fra og med

investeringsinstituttets indkomstår 2015.

Minimumsbeskattede investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens § 16 C har som alt

overvejende hovedregel kalenderåret som indkomstår. Med det foreslåede virkningstidspunkt

vil der derfor være tale om, at ændringerne får virkning fra og med investeringsinstitutternes

indkomstår 2015. Den foreslåede regel om, at negative renter på fordringer kan fradrages ved

opgørelse af minimumsindkomsten, vil dermed finde anvendelse for den minimumsindkomst,

der opgøres og beskattes hos deltagerne i 2016.

Ændringen har således virkning med tilbagevirkende kraft, idet det bemærkes, at den

pågældende udvidelse af mulighederne for at fradrage negative renter i minimumsindkomsten

udelukkende er til fordel for investeringsinstitutterne og investorerne.

Det foreslås i

stk. 5,

at ændringerne af pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, jf.

lovforslagets § 3, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2015 og således

tilbagevirkende kraft.

Det er ubetænkeligt at lade reglerne få virkning for indkomståret 2015. Det skyldes, at de

foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, er af begunstigende

karakter. Ændringerne indebærer, at der for indkomståret 2015 – ligesom for efterfølgende

indkomstår – ikke kan ske negativ forrentning af uudnyttet negativ pensionsafkastskat

vedrørende udlodning af omtegningsbonus. Efter gældende regler vil forrentningen for

indkomståret 2015 imidlertid kunne blive negativ.

Det foreslås i

stk. 6,

at ændringen af rentereglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 21,

stk. 1 og 2, § 22, stk. 1, § 23, stk. 3, § 24, stk. 2, § 27, stk. 5, og indsættelsen af

pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 6, jf. lovforslaget § 3, nr. 4-10, tillægges

forskellige virkningstidspunkter ud fra, om overskydende henholdsvis skyldige skattebeløb

kan henføres til en ansættelsesændring, eller om det er overskydende henholdsvis skyldige

skattebeløb for indkomståret 2015, der konstateres sidste rettidige betalingsdag, der er den 31.

maj 2016 for pensionsinstitutter, og den forrentning af den beregnede endelige skat (med

rentesatsen for skyldige skattebeløb) for ordninger i pengeinstitutter for indkomståret 2015,

der sker i perioden 8. januar 2016-15. januar 2016.

Det foreslås, at de ændrede renteregler vedrørende overskydende og skyldige skattebeløb, der

kan henføres til ansættelsesændringer, tillægges virkning for ansættelsesændringer, der

- 38 -

vedrører indkomståret 2016 og senere indkomstår. Overskydende og skyldige skattebeløb, der

kan henføres til ansættelsesændringer, der foretages i 2016 og senere år, men hvor ændringen

vedrører ansættelsen af skatten for indkomståret 2015 eller et tidligere indkomstår, forrentes

efter gældende regler.

For så vidt angår forrentning af overskydende henholdsvis skyldige skattebeløb, der for

pensionsinstitutter konstateres senest den 31. maj i året efter indkomståret, og den forrentning

af skatten for pengeinstitutordninger, der sker i perioden 8. januar - 15. januar i året efter

indkomståret, foreslås det, at de ændrede renteregler tillægges virkning for forrentning, der

sker fra og med den 1. januar 2016. De ændrede rentesatser vil i praksis skulle anvendes for

forrentning af skatten i perioden 8. januar 2016 -15. januar 2016 for pengeinstitutordninger,

og for forrentning af overskydende henholdsvis skyldige skattebeløb for perioden 20. februar

2016-31. maj 2016 for pensionsinstitutter. Virkningstidspunktet indebærer, at de nye

rentesatser får virkning for overskydende og skyldige skattebeløb vedrørende indkomståret

2015 og senere indkomstår.

Der henvises til bemærkningerne til stk. 7 nedenfor om en frist for SKAT til at offentliggøre

renten for indkomståret 2016, der skal træde i stedet for den rente, der offentliggøres senest

den 15. december 2015.

Den rente for indkomståret 2016, som SKAT offentliggør senest den 15. december 2015,

anvendes ved forrentning af overskydende henholdsvis skyldig pensionsafkastskat for

indkomståret 2015. Det skyldes, at efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, og §

22, stk. 1, sker forrentning af overskydende skattebeløb og skyldige skattebeløb med de

renter, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret.

Den rente for indkomståret 2016, som SKAT offentliggør senest den 15. december 2015, og

som dermed skal anvendes for forrentning af overskydende skattebeløb og skyldige

skattebeløb for indkomståret 2015 for pensionsinstitutter senest den 31. maj 2016 og for

forrentning af den beregnede endelige skat for pengeinstitutordninger for perioden 8. januar

2016 – 15. januar 2016, vil være beregnet på grundlag af gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5.

Det foreslås, at forrentningen af overskydende og skyldige skattebeløb, der sker i 2016

vedrørende indkomståret 2015, sker med renterne opgjort på de nye grundlag i lovforslaget.

Der foreslås derfor i

stk. 7

en regel, hvorefter SKAT for indkomståret 2016 senest den 6.

januar 2016 offentliggør renterne efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 6, som

indsat ved denne lovs § 3, nr. 10. Det indebærer, at den rente for indkomståret 2016, som

SKAT efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5,

offentliggør senest den 15. december 2015, ikke vil skulle anvendes. De renter, som SKAT

offentliggør senest den 6. januar 2016 for indkomståret 2016, skal således træde i stedet for

den rente, som SKAT offentliggør senest den 15. december 2015.

Det indebærer, at den rente, der beregnes på de nye grundlag, skal anvendes for

pensionsinstitutternes overskydende skattebeløb henholdsvis skyldige skattebeløb for

indkomståret 2015 i perioden fra den 20. februar 2016, til betaling sker. Endvidere skal renten

beregnet på det nye grundlag anvendes for den beregnede endelige skat for indkomståret 2015

- 39 -

for pengeinstitutternes pensionsordninger i perioden fra den 8. januar 2016 til den 15. januar

2016.

Det bemærkes, at pensionsinstitutterne efter udløbet af indkomståret 2015 og senest den 19.

februar 2016 kan indbetale pensionsafkastskatten for indkomståret 2015. Svarer det indbetalte

beløb til den endelige pensionsafkast for indkomståret 2015, vil pensionsinstituttet hverken få

overskydende eller skyldig pensionsafkastskat.

I § 6, stk. 3, i lov nr. 398 af 9. maj 2012 om ændring af kildeskatteloven,

pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven (Ændret

afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier og ved personers ophør

af skattepligt, harmonisering af fristen for afregning af institutskat og individskat ved

pensionsinstitutters ophør af skattepligt, mulighed for uden afgift at stoppe udbetalingen af en

livsvarig alderspension m.m.), blev der fastsat en række overgangsregler til reglen om

beregning af ydelserne i en pensionsordning med løbende ydelser. Disse overgangsregler

foreslås i opretholdt.

Det betyder for det første, at der til og med 2016 ved beregning af ydelserne fra en

pensionsordning med løbende udbetalinger kan anvendes en rente på op til 4,6585 pct., uanset

om renten beregnet efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, måtte være lavere. Denne

regel foreslås videreført i

stk. 8.

For det andet videreføres reglen i nævnte lovs § 6, stk. 3, om, at pensionsordninger, der er

påbegyndt udbetalt senest den 24. april 2012, kan fastholde en beregningsrente, der overstiger

4,6585 pct., uanset om renten beregnet efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, måtte være

lavere. Tilsvarende videreføres reglen om, at hvis den anvendte beregningsrente senere

ændres, finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, om beregning af ydelsernes

størrelse anvendelse også på ordninger, der er påbegyndt udbetalt senest den 24. april 2012,

idet der til og med 2016 ved beregning af ydelserne fra en pensionsordning med løbende

udbetalinger dog altid kan anvendes en rente på op til 4,6585 pct.

- 40 -

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende Formulering

Lovforslaget

§1

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1113 af 18. september 2013, som ændret ved

§ 20 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 3 i lov

nr. 1375 af 16. december 2014 og § 2 i lov nr.

202 af 27. februar 2015, foretages følgende

ændring:

Efter § 22 indsættes:

”§ 22 A.

En skattepligtig gevinst omfattet af

§ 22, stk. 1, beskattes efter reglerne i stk. 2,

hvis

lånet er ydet af et selskab, en person

eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed

ved finansiering, med sikkerhed i fast

ejendom eller skibe,

lånet er inkonverterbart og direkte

baseret på obligationer optaget til handel på

et reguleret marked,

lånets rente ved stiftelsen udgør 0 pct.,

lånets rente ikke i lånets løbetid kan

blive mindre end 0 pct.

Stk. 2.

Debitor skal for hvert indkomstår,

indtil obligationerne udløber, eller debitor

bliver frigjort fra gælden, medregne en

renteindtægt, svarende til, at gevinsten i

stedet udgjorde en fast negativ rente på lånet.

For lån med mulighed for afdragsfrihed

forudsættes

ved

beskatningen,

afdragsfriheden ikke anvendes.

Stk. 3.

Hvis den skattepligtige renteindtægt

efter stk. 2 ikke indberettes efter

skattekontrollovens § 8 P for det indkomstår,

- 41 -

hvori lånet er stiftet, kan debitor vælge, at

beskatningen af gevinsten omfattet af stk. 1 i

stedet skal ske efter § 22, stk. 1.

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1041 af 15. september 2014, som ændret

senest ved lov nr. 997 af 30. august 2015,

foretages følgende ændringer:

§ 5.

Renteudgifter vedrørende gæld fradrages

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

udgår ”vedrørende

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gæld”.

i det indkomstår, hvori renten forfalder til

betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det

samme gælder for udgifter til løbende

provisioner eller præmier for lån, som den

skattepligtige optager, og for præmier og

lignende løbende ydelser for kaution for den

skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og

---

§ 5 C.

Vederlag for vedhængende eller

godskrevne renter i forbindelse med

overdragelse af rentebærende fordringer

medregnes ved indkomstopgørelsen hos den,

der har krav på vederlaget. Vederlaget

fradrages ved indkomstopgørelsen hos den,

der er forpligtet til at betale vederlaget.

Vederlaget

medregnes,

henholdsvis

fradrages,

ved

opgørelsen

den

skattepligtiges

renteindtægter for det

indkomstår, hvori handelen afvikles. De til

vederlaget svarende vedhængende eller

godskrevne renter medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtiges renteindtægter for det

indkomstår, hvori de forfalder til betaling.

---

§ 5 C, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”

rentebærende fordringer” til: ” rentebærende

fordringer eller gæld”.

§ 5 C, stk. 1, 4. pkt.,

ændres ” renter

medregnes”

til:

”renter

medregnes,

henholdsvis fradrages,”.

§ 5 C, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

”Tilsvarende gælder vederlag for provisioner

og præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3, litra a

og b.”

§ 6 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

§ 6 B, stk. 1, 1. pkt.,

udgår ”af gæld”, ”af

indkomst behandles renter af gæld, der ikke anden gæld” og ”af gælden”.

- 42 -

forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som

renter af anden gæld, uanset at debitor i visse

tilfælde kan beslutte, at forrentning af gælden

bortfalder, og såfremt følgende betingelser er

opfyldt:

---

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

§ 6 B, stk. 2,

ophæves.

indkomst behandles renteindtægter af

pengefordringer, der ikke forfalder til et forud

aftalt tidspunkt, som renteindtægter af andre

pengefordringer, såfremt betingelserne i stk.

1 er opfyldt.

§ 16 C.

---

§ 16 C, stk. 5, nr. 1, 1. pkt.,

ændres ” Tab

Stk. 5.

I det samlede beløb efter stk. 4, nr. 1- på fordringer omfattet” til: ” Tab og

9, fratrækkes følgende tab m.v.:

renteudgifter på fordringer omfattet”.

1) Tab på fordringer omfattet af

kursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortset

fra tab omfattet af stk. 4, nr. 10, og tab

på fordringer i danske kroner, der er

erhvervet før den 27. januar 2010, og

som på erhvervelsestidspunktet ikke

opfyldte mindsterentekravet efter

kursgevinstlovens

38,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26.

oktober

2009.

For

investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 8,

gælder dette dog ikke tab på

fordringer på selskaber, med hvilke et

medlem

foreningen

koncernforbundet,

jf.

kursgevinstlovens § 4, når fordringen

også er omfattet af kursgevinstlovens

§ 4. Tabet, jf. 1. pkt., opgøres efter

kursgevinstlovens § 26, stk. 5, idet

stk. 4, nr. 4, 3. og 4. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

§3

- 43 -

pensionsafkastbeskatningsloven,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1126 af 10. oktober

2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1531 af

27. december 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 17.

---

Stk. 6.

For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr.

1, 2, 7, 8 og 10, kan en del af indkomstårets

negative skat opgjort efter stk. 1, 1. pkt.,

overføres fra den almindelige konto for

negativ skat til en særlig konto for negativ

skat, der forrentes årligt ved indkomstårets

udløb med en rente svarende til den 5-årige

rente i den af Finanstilsynet offentliggjorte

diskonteringsrentekurve ved måling af

forsikringsforpligtelser på den sidste hverdag

i indkomståret. Den negative skat og de heraf

beregnede

renter

forrentes

ikke

udbetalingsåret

efter

stk.

eller

overførselsåret efter 7. pkt. Den del af

indkomstårets negative skat, der overføres

efter 1. pkt., kan højst udgøre et beløb

svarende

til

skatteværdien

den

omtegningsbonus, som pensionsinstituttet i

indkomståret

har

udloddet

til

pensionsberettigede i forbindelse med

omtegning af en ordning med ret til

rentebonus til en ordning uden garanti, en

ordning med 0 pct. garanti eller en ordning

med en betinget garanti uden en tilknyttet

ubetinget garanti over 0 pct. For

pensionskasser m.v. omfattet af § 7 opgøres

skatteværdien

den

udloddede

omtegningsbonus efter 3. pkt. som

skatteværdien af den del af beløb, der er

fradraget efter § 7, stk. 2, nr. 1, og

skatteværdien af direkte udbetalinger til

pensionsberettigede med ordninger omfattet

af § 7, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 7, der

kan

henføres

til

udlodning

omtegningsbonus.

For

§ 17, stk. 6,

indsættes efter 1. pkt.:

”Renten efter 1. pkt. kan ikke blive mindre

end 0 pct.”

§ 17, stk. 6, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 3.

pkt., ændres ”7. pkt.” til: ”8. pkt.”

§ 17, stk. 6, 4.og 5. pkt.,

der bliver stk. 6,

5. og 6. pkt., ændres ”3. pkt.” til: ”4. pkt.”

- 44 -

livsforsikringsselskaber m.v. omfattet af § 8

opgøres skatteværdien af den udloddede

omtegningsbonus efter 3. pkt. som

skatteværdien af den del af beløb, der har

nedbragt beskatningsgrundlaget efter § 8, stk.

4, 1. pkt., der kan henføres til udlodning af

omtegningsbonus. Saldoen på den særlige

konto for negativ skat forhøjes med

forrentningen af saldoen ved indkomstårets

udløb og nedsættes med et beløb svarende til

det beløb på den særlige konto for negativ

skat, der er fradraget i indkomstårets skat

efter §§ 7 eller 8, jf. stk. 1, samt det beløb,

der er udbetalt fra den særlige konto for

negativ skat i indkomståret, jf. stk. 2. Negativ

skat og de heraf beregnede renter på den

særlige konto for negativ skat, der ikke er

fradraget i indkomstårets skat efter §§ 7 eller

8, jf. stk. 1, eller er udbetalt, jf. stk. 2,

overføres til den almindelige konto for

negativ skat i det sjette indkomstår efter

indkomståret, hvor den negative skat er

beregnet.

§ 21.

De skattepligtige efter § 1, stk. 2, og

forsikringsselskaber m.v., jf. dog § 22, der

udbyder pensionsordninger omfattet af § 1,

stk. 1, indgiver senest den 31. maj efter

indkomstårets udløb en samlet opgørelse til

told-

skatteforvaltningen

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige

del heraf samt af skatten for indkomståret. Af

den beregnede endelige skat for indkomståret

beregnes renter fra den 20. februar i året efter

indkomståret, til betaling sker, jf. dog 4. -7.

pkt. Skatten med tillæg af beregnede renter

indbetales samtidig med indsendelse af

opgørelsen. Forsikringsselskaber m.v., jf. dog

§ 22, kan senest den 19. februar året efter

indkomståret vælge at betale acontoskat. For

de forsikringsselskaber m.v., der vælger at

betale acontoskat, beregnes renter af

21, stk. 1, 8.-10. pkt.,

ophæves, og i

stedet indsættes: ”Renten efter 2. og 6. pkt.

svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5,

6. pkt., for året efter indkomståret. Renten

efter 7. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i

§ 27, stk. 5, 4. pkt., for året efter

indkomståret.”

§ 21, stk. 2, 5. pkt.,

ændres ”§ 27, stk. 5,

2. pkt.,” til: ”§ 27, stk. 5, 6. pkt.,”.

- 45 -

forskellen mellem den beregnede endelige

skat og den indbetalte acontoskat for

indkomståret fra den 20. februar året efter

indkomståret, og til betaling sker. Skyldige

skattebeløb med tillæg af beregnede renter

indbetales samtidig med indsendelse af den

endelige

opgørelse.

Overskydende

skattebeløb

med

tillæg

renter

tilbagebetales. Renten efter 2. og 6. pkt.

svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5,

for året efter indkomståret. Renten efter 7.

pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27,

stk. 5, for året efter indkomståret med fradrag

af 3,5 procentpoint. Renten efter 7. pkt. kan

ikke blive mindre end 0 pct. Betales skatten

for sent, beregnes renten efter 2. og 6. pkt.

dog kun til og med sidste rettidige

indbetalingsdag.

Stk. 2.

Det påhviler det forsikringsselskab

m.v., med hvilket pensionsordningen omfattet

af § 1, stk. 1, er indgået, at opgøre

beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, eller

§ 4 a, stk. 1-10. For forsikringer med ret til

rentebonus skal forsikringsselskabet m.v.

indeholde skatten inden tilførsel af midler til

depot, særlige bonushensættelser eller

udbetaling

pensionisttillæg.

For

forsikringer uden ret til rentebonus skal

forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten

med tillæg af renter efter stk. 1 på det depot,

som skatten vedrører, 1 uge før skatten

indbetales, dog senest 1 uge før den sidste

rettidige

indbetalingsdag.

Forsikringsselskabet m.v. skal indbetale

skatten, selv om der ikke måtte være likvide

midler på den pensionsberettigedes depot.

Den pensionsberettigede skal forrente det

beløb, som forsikringsselskabet m.v. måtte

have udlagt for den pensionsberettigede, med

den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 2. pkt.,

fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet

m.v. har gjort kontohaveren skriftligt

- 46 -

opmærksom på udlægget. Denne renteudgift

kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

pensionsberettigedes skattepligtige indkomst.

Skatten opgøres

for hver ordning.

Forsikringsselskabet

m.v.

skal

årligt

underrette den skattepligtige om det

beregnede skattebeløb for det foregående

indkomstår efter regler, der fastsættes af

skatteministeren.

§ 22.

Pengeinstitutter, kreditinstitutter og

§ 22, stk. 1, 6. pkt.,

ændres ”§ 27, stk. 5,”

kapitalpensionsfonde indgiver senest den 22. til: ”§ 27, stk. 5, 6. pkt.,”.

januar efter indkomstårets udløb en opgørelse

til

told-

skatteforvaltningen

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige

del heraf samt af skatten for hver af de

skattepligtige pensionsordninger, der er

nævnt i § 1, stk. 1. Opgørelsen for

pensionsopsparingskonti

efter

pensionsbeskatningslovens §§ 12, 12 A eller

13, konti efter pensionsbeskatningslovens §

42,

rateopsparingskonti

efter

pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og

15 B, jf. § 11 A, og SP-konti, jf. lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan dog

ske samlet. Af den beregnede endelige skat

for indkomståret beregnes renter fra den 8.

januar i året efter indkomståret til den 15.

januar i året efter indkomståret. Skatten med

tillæg af beregnede renter indbetales samtidig

med

indsendelse

opgørelsen.

Pengeinstituttet m.v. kan vælge at betale

renten på vegne af pensionsopsparerne og

efterfølgende ud fra kriterier fastsat i det

enkelte pengeinstitut m.v. vælge at foretage

individuel

renteberegning

renteopkrævning

for

den

enkelte

pensionsopsparer. Renten svarer til den rente,

der er nævnt i § 27, stk. 5, for året efter

indkomståret.

§ 23.

---

- 47 -

Stk. 3.

Hvis indbetaling af skatten ikke finder

§ 23, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i ”Renten svarer til den rente, der er nævnt i §

stk. 1, skal forsikringsselskaber m.v. svare 27, stk. 5, 6. pkt.”

renter fra fristens udløb til betaling sker.

Renten

svarer

til

renten

efter

opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

Betales skatten senere end de frister, der er

nævnt i stk. 2, beregnes renten dog kun til

denne dag. Betales skatten senere end de

frister, der er nævnt i stk. 2, anvendes § 28.

§ 24. ---

Stk. 2.

Af den beregnede endelige skat for det

§ 24, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”§ 27, stk. 5,”

foregående indkomstår beregnes der renter til: ”§ 27, stk. 5, 6. pkt.,”.

fra den 20. februar i det løbende indkomstår,

til betaling sker. Renten svarer til den rente,

der er nævnt i § 27, stk. 5, for det løbende

indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes

renten efter 1. pkt. dog kun til den sidste

rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig

betaling af skatten for det løbende indkomstår

beregnes der ikke renter. Hvis indbetaling af

skatten ikke finder sted inden udløbet af den

frist, der er nævnt i stk. 1, beregnes renter

efter § 28 til betaling sker.

§ 27. ---

Stk. 5.

Ændres et skattebeløb, der er indbetalt

efter §§ 21-24 af et pensionsinstitut, forrentes

forskelsbeløbet fra den 20. februar i året efter

indkomståret, til betaling sker. Ændres et

skattebeløb, der er indbetalt efter §§ 22-23 a

af et pengeinstitut, et kreditinstitut eller en

kapitalpensionsfond,

forrentes

forskelsbeløbet fra den 8. januar i året efter

indkomståret, til betaling sker. Renten for det

indkomstår, som forrentningen vedrører,

beregnes på grundlag af et simpelt

gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank

opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle

selskaber i månederne juli, august og

september i det foregående kalenderår. Den

§ 27, stk. 5,

affattes således:

”Stk.

Ændres et skattebeløb, der er

indbetalt efter § 21 af et pensionsinstitut,

forrentes forskelsbeløbet fra den 20. februar i

året efter indkomståret, til betaling sker.

Ændres et skattebeløb, der er indbetalt efter §

22 af et pengeinstitut, et kreditinstitut eller en

kapitalpensionsfond,

forrentes

forskelsbeløbet fra den 8. januar i året efter

indkomståret, til betaling sker. Ændres et

skattebeløb, der er indbetalt efter §§ 23, 23 a

eller 24, forrentes forskelsbeløbet fra de

frister for indbetaling af skatten, der er nævnt

i § 23, stk. 1, 2. pkt., eller § 23 a, stk. 1, 2.

pkt., eller for ændring af skattebeløb for det

løbende

indkomstår

sidste

rettidige

- 48 -

af Nationalbanken opgjorte månedlige

kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber

opgøres i henhold til Den Europæiske

Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af

20. december 2001 vedrørende statistik over

de monetære finansielle institutioners

rentesatser på indlån fra og udlån til

husholdninger og ikkefinansielle selskaber

(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken

opgjorte månedlige kassekreditrente for

ikkefinansielle selskaber opgøres som et

vægtet gennemsnit af den effektive rentesats

for den udestående lånemasse opgjort med to

decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3. pkt.,

opgøres

med

én

decimal.

Renten

offentliggøres senest den 15. december forud

for det til indkomståret svarende kalenderår.

Betales den yderligere skat efter den frist, der

er nævnt i stk. 4, beregnes denne rente dog

kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

betalingsdag, jf. § 24, stk. 1, 1. og 2. pkt., til

betaling

sker.

Renten

vedrørende

overskydende skattebeløb for det indkomstår,

som forrentningen vedrører, fastsættes en

gang årligt og beregnes som den

gennemsnitlige

indskudsbevisrente

Danmarks Nationalbank i perioden fra og

med den 1. juli til og med den 30. september i

det foregående kalenderår tillagt et fast tillæg

på 0,75 procentpoint afrundet til én decimal.

Renten efter 4. pkt. kan dog ikke overstige 5

pct. Renten vedrørende skyldige skattebeløb

for det indkomstår, som forrentningen

vedrører, fastsættes en gang årligt og

beregnes som et simpelt gennemsnit af den af

Danmarks

Nationalbank

opgjorte

kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber

i månederne juli, august og september i det

foregående kalenderår afrundet til én decimal.

Renten efter 6. pkt. kan dog ikke overstige 10

pct. Forskelsbeløb som nævnt i 1-3. pkt.

forrentes med renten for skyldige skattebeløb

efter 6. pkt. Betales den yderligere skat efter

den frist, der er fastsat i stk. 4, beregnes

renten dog kun til sidste rettidige

betalingsdag.”

10.

§ 27

indsættes som

stk. 6:

”Stk.

Told- og skatteforvaltningen

offentliggør

renterne

vedrørende

overskydende

skattebeløb

henholdsvis

skyldige skattebeløb som anført i stk. 5 senest

den 15. december forud for det til

indkomståret svarende kalenderår.”

§4

I pensionsbeskatningsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2013,

som ændret ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni

2006, § 5 i lov nr. 1460 af 17. december

- 49 -

2013, § 2 i lov nr. 1500 af 18. december 2013

og § 1 i lov nr. 1531 af 27. december 2014,

foretages følgende ændringer:

§ 2. ---

Stk. 2.

Ved lige store løbende ydelser forstås,

at beregningsgrundlaget ved påbegyndelsen

af udbetalingen forventes at medføre lige

store ydelser over hele ordningens

udbetalingsperiode. Ved beregningen af

ydelserne kan der dog maksimalt benyttes en

rente svarende til den til Finanstilsynet senest

meddelte nyplaceringsrente for obligationer

og pantebreve plus 1,5 procentpoint og herfra

fradraget produktet af den nævnte rente

inklusive procenttillægget og skattesatsen

ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

jf. dog 3. pkt. Falder den maksimale rente i

udbetalingsperioden under den beregnede

rente, beregnes nye ydelser senest med

virkning for ydelser, der udbetales 3 måneder

efter

meddelelsen

den

nye

nyplaceringsrente. For ordninger med ret til

rentebonus kan grundlagsrenten anvendes i

stedet for den maksimale rente som nævnt i 2.

pkt., hvis grundlagsrenten overstiger den

maksimale rente. For ordninger, der er

tilknyttet investeringsfonde, jf. lov om

finansiel virksomhed, bilag 8, III, kan

ydelserne vælges beregnet efter principperne

i § 11 A, stk. 2. Sættes udbetalingen af en

livsvarig alderspension delvis i bero, opgøres

en ny ydelse senest ved førstkommende

kalenderårs begyndelse. Sættes udbetalingen

af en livsvarig alderspension helt i bero,

opgøres en ny ydelse ved genoptagelsen af

udbetalingerne. Genoptages ydelserne i

samme kalenderår, hvor ydelserne er blevet

sat i bero, kan opgørelsen af nye ydelser dog

ske ved det følgende kalenderårs begyndelse.

§ 2, stk. 2, 2.

3. pkt.,

ophæves, og i

stedet indsættes:

”Ved beregningen af ydelserne kan der dog

maksimalt benyttes en rente svarende til det

afkast af obligationer og pantebreve, der

fremgår af de til Finanstilsynet senest

meddelte samfundsforudsætninger for

pensionsfremskrivninger for det indeværende

kalenderår plus 1,5 procentpoint og herfra

fradraget produktet af det nævnte afkast

inklusive procenttillægget og skattesatsen

ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

jf. dog 3. og 4. pkt. Falder den maksimale

rente i udbetalingsperioden under den

beregnede rente, beregnes nye ydelser senest

med virkning for ydelser, der udbetales 3

måneder efter begyndelsen af det aktuelle

kalenderår, dog altid senest 3 måneder efter

meddelelsen af eventuelle nye

samfundsforudsætninger. Stiger den

maksimale rente i udbetalingsperioden, kan

nye ydelser beregnes med virkning for

efterfølgende ydelser.”

- 50 -

§ 11 A.

---

Stk. 3.

Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2,

opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og

beregnes som en annuitet på grundlag af

ordningens værdi på dette tidspunkt og en

amortisationsrente som nævnt i 2. pkt. Som

amortisationsrente anvendes maksimalt en

rente svarende til den senest til Finanstilsynet

meddelte nyplaceringsrente for obligationer

og pantebreve plus 1,5 procentpoint og herfra

fradraget produktet af den nævnte rente

inklusive procenttillægget og skattesatsen

ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2.

§ 11 A, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

”Som amortisationsrente anvendes maksimalt

en rente svarende til det afkast af obligationer

og pantebreve, der fremgår af de til

Finanstilsynet senest meddelte

samfundsforudsætninger for

pensionsfremskrivninger for det indeværende

kalenderår plus 1,5 procentpoint og herfra

fradraget produktet af det nævnte afkast

inklusive procenttillægget og skattesatsen

ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2.”

§5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a.

ved § 3 i lov nr. 926 af 18. september 2012

og senest ved § 4 i lov nr. 739 af 1. juni 2015,

foretages følgende ændringer:

§ 8 H.

Banker, sparekasser, andelskasser,

bankierer, vekselerere, advokater og andre,

der modtager indskud til forrentning, skal til

brug ved skatteligningen hvert år uden

opfordring give told- og skatteforvaltningen

oplysning om størrelsen af ydede eller

godskrevne renter eller andet afkast til de

enkelte kontohavere i det foregående år, dato

for rentetilskrivningen m.v. samt størrelsen af

det indestående beløb ved udløbet af det

foregående

år.

Skatteministeren

kan

bestemme, at tilsvarende oplysninger skal

afgives af andre, der som led i deres

virksomhed forrenter midler tilhørende en

anden person.

§ 8 H, stk. 1, 1. pkt.,

udgår ”til

forrentning”.

§ 8 H, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ” ydede eller

godskrevne renter eller andet afkast” til: ”

ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og

andet afkast”.

§ 8 O.

Indberetningspligtige efter §§ 8 P eller

§ 8 O, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter ”og

8 Q skal til told- og skatteforvaltningen som er”: ”ydet”.

- 51 -

indberette oplysninger om låntagerens

identitet og de samlede renter samt

reservefonds- og administrationsbidrag, der

er omfattet af indberetningspligten efter §§ 8

P eller 8 Q, og som er tilskrevet eller

opkrævet i kvartalet til told- og

skatteforvaltningen. Dette gælder dog ikke

for kalenderårets sidste kvartal.

§ 8 P.

Den, der som led i sin virksomhed yder

eller formidler lån mod forrentning, skal til

brug for skatteligningen foretage årlige

indberetninger til told- og skatteforvaltningen

herom. Det samme gælder renter ved for sen

betaling, der er fastsat efter § 2 i lov nr. 939

af 27. december 1991 om gebyrer og

morarenter vedrørende visse ydelser, der

opkræves af regioner og kommuner og

inddrives af restancemyndigheden.

Stk. 2.

Indberetningen skal indeholde

oplysninger til identifikation af låntager og

oplysninger om konto- og låneforholdet. For

det enkelte låneforhold skal oplyses:

---

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

---

§ 8 P, stk. 1, 1. pkt.,

udgår ”mod

forrentning”.

§ 8 P, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter

”renter,”: ”og den beregnede renteindtægt

efter kursgevinstlovens § 22 A,”.

§6

I statsskatteloven, lov nr. 149 af 10. april

1922, som ændret bl.a. ved § 22 i lov nr. 190

af 31. maj 1968 og senest ved § 64 i lov nr.

428 af 6. juni 2005, foretages følgende

ændring:

§ 6.

Ved beregningen af den skattepligtige

indkomst bliver at fradrage:

---

e) renter af prioriteter og anden gæld,

§ 6, litra e, 1. pkt.,

udgår ”af prioriteter

samt hvad der er anvendt til blot og anden gæld”.

vedligeholdelse eller forsikring af de

af den skattepligtiges ejendele, hvis

- 52 -

udbytte beregnes som indkomst.

Derimod kan ikke fradrages, hvad der

af den skattepligtige er anvendt til

afdrag på hans gæld, hvilket også

gælder om fideikommisbesidderes

afdrag på fideikommisets gæld.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2016.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning for

gæld, som stiftes den 1. januar 2016 eller

senere.

Stk. 3.

§ 2, nr. 2-4, har virkning for

fordringer eller gæld, som overdrages den 1.

januar 2016 eller senere.

Stk. 4.

§ 2, nr. 7, har virkning for

opgørelse af minimumsindkomsten for

investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning fra og med

indkomståret 2015.

Stk. 5.

§ 3, nr. 1-3, har virkning fra og

med indkomståret 2015.

Stk. 6.

§ 3, nr. 4-10, har virkning for

forrentning af overskydende og skyldige

skattebeløb vedrørende ansættelsesændringer,

der vedrører indkomståret 2016 og senere

indkomstår, og for forrentning af

overskydende og skyldige skattebeløb, der

sker fra og med den 1. januar 2016.

Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen

offentliggør renterne efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 6,

for 2016 senest den 6. januar 2016.

Stk. 8.

Til og med 2016 kan der ved

beregning af ydelserne fra en

pensionsordning med løbende udbetalinger

anvendes en rente på op til 4,6585 pct.,

uanset om renten beregnet efter

pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, måtte

- 53 -

være lavere. For pensionsordninger, der er

påbegyndt udbetalt senest den 24. april 2012,

kan en anvendt beregningsrente, der

overstiger 4,6585 pct., fastholdes. Ændres

den anvendte beregningsrente senere, finder

reglerne i pensionsbeskatningslovens § 2 om

beregning af ydelsernes størrelse anvendelse,

jf. dog 1. pkt.