Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 43
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast ([Klik og indtast udkast nummer] )
J. nr. 15-1566174
Forslag
til
Lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om
anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om
toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke
visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som
skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder
(Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks)
§1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september 2005, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 513 af 7. juni 2006, lov nr. 1573 af 20. september 2006 og § 121 i lov nr. 1336 af 19.
december 2008 og senest ved § 8 i lov nr. 1637 af 16. december 2013, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres
”EF’s
toldkodeks” til: ”EU-toldkodeksen”.
2.
§ 1, nr. 8,
ophæves.
3.
I
§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 7, § 58, stk. 2, 1. pkt., § 79, nr. 4,
og
§ 81, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”EF”
til: ”EU”.
4.
§ 13, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
5.
I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 1, 1. pkt., ændres ”efter stk. 1” til: ”af EU-
toldkodeksen”.
6.
I
§ 15, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”postforsendelser” til: ”enhver forsendelse (breve, pakker
m.v.) uanset transportør”.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
-2-
7.
§ 15, stk. 3,
ophæves.
8.
I
§ 30, stk. 3,
ændres ”Sikkerheden kan stilles ved:” til: ”Sikkerhed for at opnå kredit efter §
30, stk. 2, samt sikkerhed for en potentiel toldskyld, kan stilles ved:”.
9.
I
§ 30, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”herunder størrelsen af det bidrag, der skal betales af
varemodtagere, der deltager i ordningen” til: ”herunder omfanget af dens anvendelse og
størrelsen af det bidrag, der skal betales for deltagelse heri.”
10.
I
§ 30 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”beregnes renter efter de i § 37 fastsatte regler” til:
”beregnes renter af afgiftsskyld efter de i § 37 fastsatte regler”.
11.
I
§ 30 a, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
”Renter af toldskyld beregnes efter EU-toldkodeksens bestemmelser om morarenter.”
12.
Efter § 30 a indsættes:
Ӥ 30 b.
Forældelsesfristen er 10 år for toldskyld, der er opstået på grund af en handling, der
på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.”
13.
§ 35, stk. 1,
affattes således:
”Varer, der tillades afstået til fordel for statskassen, må ikke medføre udgifter for denne.”
14.
I
§ 36, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”senest den 10. dag” til: ”senest den 20. dag”, og ”den
pågældende afregningsperiode.” ændres til: ”senest den følgende afregningsperiode.”
15.
I
§ 36, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”den følgende afregningsperiode” til: ”senest den
næstfølgende afregningsperiode”.
16.
I
§ 37, stk. 1,
ændres ”told-, afgifts- og rentebeløb” til: ”afgiftsbeløb, herunder tilknyttede
rentebeløb”.
17.
I
§ 37
indsættes som
2. pkt. og 3. pkt.:
”Rente af toldskyld beregnes efter EU’s toldkodeks. § 6 i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på toldskyld.”
18.
I
§ 38, 1. pkt.,
ændres ”§ 13, stk. 1” til: ”EU-toldkodeksen”.
19.
Overskrifterne til kapitel 5 og § 41 affattes således:
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
-3-
”Frihavne, provianteringslagre og told- og afgiftsfrie butikker
Frihavne”.
20.
§ 41, stk. 1,
affattes således:
”Ved en frihavn forstås en havn, der er beliggende i det danske toldområde og opfylder
betingelserne om frizoner i EU-toldkodeksen.”
21.
§ 42
affattes således:
Ӥ
42.
§§ 11 a-26 finder tilsvarende anvendelse for frihavne, herunder på trafikken og
vareførslen mellem frihavne og den øvrige del af det danske toldområde.”
22.
I
§ 44, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”Toldvagthuse og toldlokaler” til: ”Toldlokaler”.
23.
Overskriften
før § 49 ophæves.
24.
§§ 49-54
ophæves.
25.
Overskriften før § 55 affattes således:
”Provianteringslagre”
26.
§ 55
ophæves.
27.
I
§ 57
udgår ”toldoplag og” og ”toldoplag eller”.
28.
§ 72
ophæves.
29.
I
§ 73, stk. 1, nr. 1,
udgår ”et frilager”.
30.
I
§ 73, stk. 1, nr. 1,
ændres ”når en sådan angivelse er foreskrevet i denne lov eller de i
medfør af loven fastsatte forskrifter.” til: ”når en sådan angivelse er foreskrevet i denne lov,
de i medfør af loven fastsatte forskrifter eller i EU-toldlovgivningen.”
§2
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1637 af 26. december 2013, og § 19 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og senest ved § 3
i lov nr. 578 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer:
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
-4-
1.
I
§ 11 a
udgår ”, på et frilager”.
2.
I
§ 12, stk. 2,
udgår ”, på frilager”.
3.
I
§ 34, stk. 1, nr. 19,
udgår ”, levering af varer bestemt til at skulle anbringes på frilager
eller levering af varer, der er oplagt på frilager”.
4.
I
§ 45, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”EF’s toldkodeks” til: ”EU-toldkodeksen”.
5.
I
§ 46, stk. 5,
udgår ”eller frilager”.
6.
I
§ 47, stk. 1, nr. 2,
udgår ”eller på et frilager”.
§3
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj 2014, som ændret ved § 3 i lov
nr. 1500 af 23. december 2014, § 21 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 998
af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 16 c
efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
”Stk. 2.
Toldskyld forrentes uanset stk. 1 med udlånsrenten i Danmarks Nationalbank den
første dag i den pågældende måned med tillæg af 2 procentpoint fra sidste rettidige
betalingsdag til betalingen finder sted. Der beregnes ikke rente af toldskyld under 75 kr.”
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
2.
I
§ 16 d, stk. 1 og 2,
ændres ”stk. 3” til: ”stk. 4”.
§4
I lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes
indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker
sådanne rettigheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 20. oktober 2005, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1637 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 1,
udgår ”eller på frilager”.
§5
Loven træder i kraft den 1. maj 2016.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
-5-
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Ophævelse af definitionsbestemmelse vedr. postforsendelser
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Ophævelse af en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte en frist for angivelse
3.2.1 Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Ophævelse af en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte et gebyr vedr.
containerscannere
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Udvidelse af sikkerhedsstillelsesordning
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Ændring af regler om beregning af morarenter
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Forældelse af toldskyld, der kunne give anledning til retsforfølgning
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Afståelse af varer til fordel for statskassen
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
3.8. Ændring af frist for begæring om godtgørelse
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Lovforslaget
3.9. Ændring af regler om frihavne
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Lovforslaget
3.10. Ophævelse af ordet frilager
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Lovforslaget
3.11. Ændring af regler om toldoplag
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. Lovforslaget
3.12. Ændring af regler om eftergivelse og henstand
3.12.1. Gældende ret
3.12.2. Lovforslaget
3.13. Udvidelse af sanktion for manglende angivelse
3.13.1. Gældende ret
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
-6-
3.13.2. Lovforslaget
3.14. Forrentning af toldbeløb
3.14.1. Gældende ret
3.14.2. Lovforslaget
3.15. Øvrige ændringer
3.15.1. Gældende ret
3.15.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
-7-
1. Indledning
Toldområdet er – som en central del af det indre marked – overvejende styret af direkte
gældende EU-lovgivning, idet kompetencen til at lovgive på området ligger i EU.
Der har således siden 1993 været ét fælles regelsæt (toldkodeks) bestående af en
Rådsforordning og tilhørende Kommisionsforordning, der tilsammen fastlægger de regler, der
gælder for ind- og udførsel af varer til og fra EU. På enkelte områder (f.eks. i forhold til
sanktioner) fastsætter medlemsstaterne supplerende bestemmelser, ligesom der på en række
områder hidtil har været rum for nationale afvigelser/tilføjelser. Kun få områder har ikke
været omfattet af EU-bestemmelser, men er reguleret nationalt i den danske toldlov (f.eks.
reglerne for, hvordan toldkontrollen udføres).
Der har gennem de seneste ca. 10 år været arbejdet med en modernisering af EU´s toldregler,
således at de afspejler den udvikling, der har været i varehandlen og omfanget heraf. Ikke
mindst har der været et behov for at tilpasse reglerne til en elektronisk håndtering af
toldprocesserne. I takt med såvel EU’s udvidelse i antallet af medlemsstater, som den øgede
globalisering, er der opstået behov for hurtigere og mere ensartet håndtering af tolden fra
toldmyndighedernes side på tværs af EU-landene til gavn for erhvervslivet. Moderniseringen
af EU’s toldregler er med andre ord nødvendig, for at import og eksport kan forløbe
gnidningsfrit, for at virksomhederne i EU opererer med et ensartet regelsæt, og for at
virksomheder i EU har lige konkurrence.
Pr. 1. maj 2016 træder dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
af 9. oktober 2013 (EU-toldkodeksen) i kraft. Da forordningen finder direkte anvendelse i
dansk ret, er det nødvendigt at foretage en række ændringer og justeringer i national
lovgivning.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at tilrette toldloven, momsloven, opkrævningsloven, og lov om
anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben
over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de
foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (herefter:
varemærkeforfalskelsesloven), som følge af, at der er vedtaget nye EU-toldregler i form af
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (EU-toldkodeksen).
EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i dansk ret. I modsætning til den tidligere EF-
toldkodeks (forordning nr. 2913/1992 om indførsel af en EF-toldkodeks), er der en række
områder, der nu er reguleret direkte i EU-toldkodeksen. Dette indebærer, at en række
bestemmelser ændres eller ophæves.
Med lovforslaget ændres toldloven m.v. med de ændringer, der er nødvendige som følge af
ikrafttrædelsen af dele af EU-toldkodeksen pr. 1. maj 2016.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
-8-
Lovforslaget indeholder et forslag om, at SKATs nuværende sikkerhedsstillelsesordning
udvides til også at kunne omfatte potentiel toldskyld, og en ændring af beregningen af renter
for ubetalte toldbeløb, idet sådanne fremover er direkte EU-regulerede. Det foreslås derfor
også at ændre opkrævningsloven, således at forrentningen af toldbeløb tager udgangspunkt i
udlånsrenten i Danmarks Nationalbank, som er gældende den 1. i den pågældende måned,
med tillæg af 2 procentpoint, således som EU-toldkodeksen angiver.
Herudover indeholder lovforslaget et forslag om at ophæve bemyndigelsen til
skatteministeren til at fastsætte fristen for angivelse til fortoldning eller udførsel og
bemyndigelsen til at fastsætte gebyr for kontrol ved hjælp af scannere, da EU-toldkodeksen
fremover fastsætter direkte anvendelige regler om dette.
Endvidere foreslås det i lovforslaget, at begrebet ”frilagre” ophæves, da dette begreb afskaffes
med den nye EU-toldkodeks.
Endelig foreslås en række mindre justeringer og rettelser.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Ophævelse af definitionsbestemmelse vedr. postforsendelser
3.1.1. Gældende ret
Efter toldloven defineres postforsendelser som enhver forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset
transportør. Definitionen blev indsat i 2003 i toldloven, da man ønskede at præcisere, at
SKAT skulle have mulighed for at eftersøge og kontrollere alle former for postforsendelser.
3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve definitionen af postforsendelser. Definitionen af postforsendelser er
alene anvendt i toldlovens regler om SKATs adgang til kontrol og findes ikke tilsvarende i
EU-toldkodeksen. Af hensyn til den umiddelbare forståelse af SKATs adgang til kontrol,
foreslås det, at bestemmelsen omformuleres, således at eftersøgning og kontrol af varer
gælder enhver forsendelse, uanset om der er tale om breve, pakker eller anden form for
forsendelse. Bestemmelsen foreslås samtidig flyttet til den bestemmelse i toldloven, hvor den
rigtigt hører hjemme – nemlig i forbindelse med eftersøgning og kontrol af varer.
3.2. Ophævelse af en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte en frist for angivelse
3.2.1 Gældende ret
Skatteministeren har i dag en bemyndigelse til at fastsætte en frist for, hvornår varer skal
angives til fortoldning eller udførsel. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i
bekendtgørelsen om toldbehandling. Heraf fremgår, at når omstændighederne berettiger til
det, kan SKAT tillade, at varer, der forsendes ad søvejen, kan henligge under midlertidig
opbevaring på toldgodkendte områder i toldhavne i op til 45 dage efter ankomsten, og varer,
der forsendes ad anden vej end søvejen, kan henligge under midlertidig opbevaring på
toldgodkendte områder i toldhavne og toldlufthavne i op til 20 dage efter ankomsten.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
-9-
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte en frist for
angivelse. Forslaget medfører, at skatteministeren ikke længere har bemyndigelse til at
fastsætte en frist for, hvornår varer skal angives til fortoldning eller udførsel. Bemyndigelsen
er ikke længere aktuel, da fristen fremgår direkte af EU-toldkodeksen. I henhold til den nye
EU-toldkodeks er fristen for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure eller reeksport
90 dage.
3.3. Ophævelse af en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte et gebyr vedr.
containerscannere
3.3.1. Gældende ret
Skatteministeren har i dag en bemyndigelse i toldloven til at fastsætte regler for, hvornår der
må opkræves gebyr for anvendelse af containerscannere i forbindelse med kontrol. Gebyret
skulle dække de omkostninger, der var forbundet med scanning af containere. Bemyndigelsen
har ikke været anvendt.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at skatteministerens bemyndigelsesbestemmelse ophæves, idet
toldmyndighederne, ifølge den nye EU-toldkodeks, ikke må pålægge afgifter eller
omkostninger for gennemførelse af toldkontrol eller anden anvendelse af toldlovgivningen
inden for deres kompetente toldsteders officielle åbningstider. Det foreslås derfor at ophæve
skatteministerens bemyndigelse til at fastætte regler om gebyr for brug af containerscannere
for at skabe overensstemmelse med EU-toldkodeksen. SKATs mulighed for at pålægge gebyr
uden for toldstedernes officielle åbningstider, er fortsat reguleret i toldlovens kapitel 6 om
andre bestemmelser. En sådan bestemmelse er i overensstemmelse med EU-toldkodeksen.
3.4. Udvidelse af sikkerhedsstillelsesordning
3.4.1. Gældende ret
Indrømmelse af toldkredit er betinget af, at varemodtageren stiller sikkerhed.
Varemodtageren, dvs. en importør af varer, kan stille sikkerhed for kredit ved enten at deltage
i SKATs sikkerhedsstillelsesordning eller anvende en anden form for sikkerhed i form af
f.eks. bankgarantier, spærrede bankbøger eller børsnoterede obligationer, der er
ihændehaverpapirer.
SKAT tilbyder i dag en sikkerhedsstillelsesordning, som anvendes af hovedparten af de
danske importører. Skatteministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om SKATs
sikkerhedsstillelsesordning, herunder størrelsen af det bidrag, der skal betales af
varemodtagere, der deltager i ordningen. Bidraget er fastsat til 2,5 promille af toldbeløbet ved
fortoldning. Bidraget skal betales sammen med tolden den 16. i måneden efter
afregningsperioden.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 10 -
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at muligheden for at stille sikkerhed via SKATs sikkerhedsstillelsesordning
fremover også omfatter potentiel toldskyld. Toldskyld er en persons forpligtelse til at betale
de importafgifter, der efter lovgivningen skyldes for en bestemt vare. Ændringen foreslås, for
at skabe overensstemmelse med EU-toldkodeksen, hvorefter det fremover vil være muligt at
anvende SKATs sikkerhedsstillelsesordning for såvel toldskyld, der er opstået, som toldskyld,
der kan opstå (potentiel toldskyld). Ud over de metoder til sikkerhedsstillelse, der er anført i
EU-toldkodeksen og dennes supplerende bestemmelser, er det også muligt nationalt at
fastsætte metoder til sikkerhedsstillelse. Det foreslås derfor, at den nuværende mulighed for at
stille sikkerhed via SKATs sikkerhedsstillelsesordning udvides til også at omfatte den
potentielle toldskyld. Bestemmelsen supplerer således de muligheder, der via EU-reglerne er
angivet som sikkerhedsstillelsesformer, som f.eks. kaution eller kontant depositum, og
viderefører de muligheder, virksomhederne har for at stille sikkerhed i dag.
Endvidere foreslås det, at skatteministerens bemyndigelse ændres, således at der også
fremover kan fastsættes regler om omfanget af den nationale sikkerhedsstillelsesordning. Det
skyldes, at sikkerhedsstillelse for potentiel toldskyld vil skulle håndteres forskelligt fra
håndtering af sikkerhedsstillelse for eksisterende toldskyld, bl.a. i forhold til betaling af
bidrag for deltagelse i sikkerhedsstillelsesordningen samt i forhold til, hvem der kan have
interesse i at deltage i ordningen. Med forslaget bemyndiges skatteministeren til at fastsætte
de nærmere regler for SKATs sikkerhedsstillelsesordning.
3.5. Ændring af regler om beregning af morarenter
3.5.1. Gældende ret
Såfremt en person eller virksomhed overskrider en betalingsfrist for betaling af told og
afgifter, beregnes der i dag en morarente af det skyldige beløb efter opkrævningsloven,
således at beløbet forrentes med en daglig rente, som beregnes for hver påbegyndt dag regnet
fra den seneste rettidige angivelses- og betalingsdag for beløbet. Renten beregnes efter den af
Danmarks Nationalbank fastsatte rente med tillæg af 0,7 procentpoint. Renten tilskrives
månedligt, og der kan således blive beregnet renters rente. Ifølge opkrævningsloven fastsættes
renten for kalenderåret. Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor
den skal have virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den
af Danmarks Nationalbank opgjorde kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i
månederne juli, august og september i det foregående kalenderår. Renten kan ikke fratrækkes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derudover kan der pålægges et gebyr på 65 kr.
for rykkerskrivelse vedr. manglende betaling.
3.5.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre reglerne om beregning af morarenter, således at renter af toldbeløb
fremover beregnes efter de nye bestemmelser i EU-toldkodeksen om morarenter i stedet for
som nu efter opkrævningslovens regler. Reglerne findes således fremover i EU-toldkodeksen,
der finder direkte anvendelse i dansk ret. Med ændringen gælder således tilnærmelsesvis
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 11 -
samme rentesats i alle 28 EU-lande. At det alene er tilnærmelsesvis skyldes, at renten
fastlægges på baggrund af henholdsvis Den Europæiske Centralbanks rentesats (for
eurolandene) og på baggrund af de enkelte medlemslandes nationalbankers rentesats forhøjet
med 2 procentpoint for lande uden for euroen. Renten beregnes fra den dag, hvor den fastsatte
frist udløber og indtil den dag, hvor betalingen finder sted. Renter af afgiftsbeløb vil dog
fortsat blive beregnet efter opkrævningslovens regler.
3.6. Forældelse af toldskyld, der kunne give anledning til retsforfølgning
3.6.1. Gældende ret
Ifølge den nuværende EF-toldkodeks, der finder direkte anvendelse i dansk ret, kan
underretning af debitor om toldskyld ikke ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra
toldskyldens opståen. Hvis toldskylden er opstået på grund af en handling, der på det
tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgning, kan underretning af
debitor om toldskylden ske efter udløbet af treårs fristen. Bestemmelsen forstås i henhold til
EU-Domstolens praksis således, at den sædvanlige frist på tre år indenfor hvilken, der kan ske
opkrævning af told, forlænges, hvis der er begået en handling, som kan give anledning til
straf, uanset om der rejses og gennemføres en straffesag eller ej.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i toldloven, hvor det fremgår, at forældelsesfristen for
toldskyld er ti år, hvis toldskylden er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt,
hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Ændringen foreslås
for at skabe overensstemmelse med EU’s nye toldkodeks, hvoraf det nu fremgår, at
forældelsesfristen på tre år forlænges til mindst fem og højst ti år i overensstemmelse med
national lovgivning. Der er i dag ikke fastsat en national bestemmelse om forældelse af
toldskyld, hvor tidsrammen ligger indenfor de fem til ti år. Det foreslås, at fristen fastsættes til
ti år, da denne frist svarer til den absolutte frist gældende for skatte- og afgiftskrav ifølge
skatteforvaltningsloven.
3.7. Afståelse af varer til fordel for statskassen
3.7.1. Gældende ret
I dag er det anført i toldloven, at toldskyld ikke opstår for varer, som inden frigivelsen tillades
afstået til fordel for statskassen. Endvidere må afståelsen ikke medføre udgifter for
statskassen. Som bestemmelsen er formuleret i dag, opstår der ikke toldskyld ved afståelse til
statskassen, mens der ifølge EU-reglerne opstår en toldskyld, som dog ophører ved afståelsen
til statskassen, hvis en sådan afståelse er mulig.
3.7.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det ikke fremgår af formuleringen, at der ikke
opstår toldskyld ved afståelse til statskassen. Ændringen foreslås for at skabe
overensstemmelse med EU’s nye toldkodeks, hvor det direkte fremgår, hvornår toldskylden
ved import eller eksport af varer ophører. Lovforslaget ændrer dog ikke ved, at varer, der
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 12 -
tillades afstået til fordel for statskassen, fortsat ikke må medføre udgifter for denne.
3.8. Ændring af frist for begæring om godtgørelse
3.8.1. Gældende ret
Ifølge de nuværende regler skal SKAT sende et forslag til afgørelse om godtgørelse i høring,
såfremt der ikke gives fuldt ud medhold i begæringen om godtgørelse. I dag er høringsfristen
på mindst 15 dage, jf. skatteforvaltningsloven, hvorfor det i dag er muligt i praksis at træffe
afgørelse om godtgørelse og foretage fradrag i det beløb, der skal afregnes til SKAT
(tilsvaret) inden udgangen af den måned, hvor der er begæret om godtgørelse. Fristen for
begæring om godtgørelse er i dag fastsat til senest den 10. dag i en afgiftsperiode.
3.8.2. Lovforslaget
Med EU’s nye toldkodeks harmoniseres høringsreglerne. Dette indebærer, at høringsfristen
fremover er 30 dage, mod i dag de nationalt fastsatte 15 dage. Hvis den nuværende frist for
begæring om godtgørelse fastholdes til den 10. i en måned og den længere høringsfrist på 30
dage udnyttes fuldt ud, vil det ikke være muligt at foretage fradrag i tilsvaret inden udløbet af
den måned, hvor begæringen er foretaget. Fradraget i tilsvaret vil – såfremt der ikke sker en
ændring af fristen for at foretage begæringen – først kunne ske med udløbet af den
efterfølgende afgiftsperiode (dvs. den følgende måned). Ved at foretage fradrag i tilsvaret, vil
der skulle afregnes et mindre beløb til SKAT.
For at minimere den tid, der går, fra at fristen for begæringen udløber, til eventuel godtgørelse
kan blive fradraget, foreslås det, at begæring om godtgørelse fremover skal afgives senest den
20. dag i en afregningsperiode. Med en høringsfrist på op til 30 dage, indebærer dette, at
godtgørelse eller regulering af tilsvaret herefter senest vil ske i den følgende
afregningsperiode. Ændringen forhindrer ikke, at en begæring om toldgodtgørelse kan
fradrages i tilsvaret i samme afregningsperiode, som begæringen afgives i. Dette forudsætter
dog, at begæringen afgives tidligt i en afregningsperiode, og at virksomheden ikke udnytter
hele høringsfristen, således at SKAT fortsat har ca. 5 dage til at træffe endelig afgørelse og
fradrage beløbet i tilsvaret.
3.9. Ændring af regler om frihavne
3.9.1. Gældende ret
Frihavnen er et afgrænset område i Københavns Havn og betragtes i dag med hensyn til
betaling af told, moms og afgifter som værende uden for EU’s toldområde. Frihavnen er
indhegnet, så trafikken til og fra havneområdet kun kan foregå ad søvejen eller gennem de
områder, hvor SKAT fører tilsyn.
3.9.2. Lovforslaget
Med forslaget præciseres det, at en frihavn er en havn i det danske toldområde, der opfylder
EU’s betingelser for frizoner, dvs. at de er indhegnet, og at SKAT fører tilsyn med området.
Ændringen er en følge af, at man i EU’s nye toldkodeks anvender ordet frizone i en ny
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 13 -
betydning, hvor ordet frizone nu er en del af EU’s toldområde. I Danmark er det kun
Københavns Frihavn, der har frizonestatus, hvorfor toldloven alene har regler om frihavne.
Med ændringen præciseres det derfor, at frihavne er frizoner. Forslaget medfører ikke en
ændring af de krav og vilkår, der gælder for frihavne i dag.
3.10. Ophævelse af ordet frilager
3.10.1. Gældende ret
Ved et frilager forstås i dag lokaler beliggende i det danske toldområde, der er under tilsyn af
SKAT, og hvor de varer, der ligger på lagret anses for at befinde sig uden for det danske
toldområde. Det vil sige, at de kan ligge på lagret, uden at der er afregnet told og afgifter. I
dag findes reguleringen af frilagre i toldloven, herunder hvad der forstås ved et frilager,
hvordan der opnås tilladelse til oprettelse af frilagre, hvilke varer, der kan ligge på et frilager
og kontrol af frilager m.v.
3.10.2. Lovforslaget
Ordet frilagre anvendes ikke i EU’s nye toldkodeks. Der er dermed ikke længere hjemmel i
EU-lovgivningen til at oprette sådanne steder, hvorfor bestemmelserne i toldloven foreslås
ophævet. Det sker ved, at begrebene frilagre/frilager udgår af toldloven.
SKAT har oplyst, at der ikke er udstedt tilladelser til oprettelse af denne type oplag i
Danmark, hvilket vil sige, at der ikke ligger varer på frilagre i dag. Ændringen har således
ingen praktisk betydning for danske virksomheder.
3.11. Ændring af regler om toldoplag
3.11.1. Gældende ret
SKAT kan ifølge toldloven i visse tilfælde meddele tilladelse til oprettelse af toldoplag til
oplæggelse af varer, der indføres fra tredjelande i uberigtiget stand, dvs. uden at der er betalt
told og afgifter.
Formålet med et toldoplag er at give virksomheder mulighed for at oplægge varer fra ikke-
EU-lande, hvorved virksomhederne undgår betaling af told og afgifter, ligesom varerne ikke
underkastes handelspolitiske foranstaltninger. Dette betyder, at virksomheder, der får varer
hjem fra ikke-EU-lande til lager med henblik på fortoldning eller genudførsel på et senere
tidspunkt, kan vælge at oplægge varer på et toldoplag og så udføre eller fortolde varerne i takt
med, at de skal anvendes. Tilladelse til oprettelse af toldoplag kan gives til pakhusforretninger
på steder, hvor der er et særligt behov. Der er tale om såkaldte offentlige oplag, dvs. oplag,
hvor enhver kan oplægge varer.
En anden type toldoplag kan oprettes hos varemodtagere, der har et særligt behov for
oplæggelse af varer (private oplag), dvs. oplag hvor det er forbeholdt varemodtageren at
oplægge sine varer. Kravet om et særligt behov indebærer, at varemodtageren skal kunne
påvise, at der er et økonomisk behov for oplæggelse af varerne.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 14 -
3.11.2. Lovforslaget
Det foreslås, at reglen om, at SKAT kan give tilladelse til oprettelse af toldoplag til bestemte
virksomhedsgrupper (både private- og offentlige oplag), ophæves. Det foreslås endvidere at
ophæve skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om oprettelse, indretning og
benyttelse af toldoplag, da der ikke længere er behov for denne. Dette skyldes, at reglerne pr.
1. maj 2016 findes i EU-toldkodeksen, der er direkte anvendelig i dansk ret. Med EU-
toldkodeksen vil der gælde de samme regler, som gælder for toldoplag i toldloven i dag. Med
lovforslaget bringes toldloven i overensstemmelse med EU-toldkodeksen.
3.12. Ændring af regler om eftergivelse og henstand
3.12.1. Gældende ret
I dag er det anført i toldloven, at reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningsloven
finder tilsvarende anvendelse på told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag til
sikkerhedsstillelsesordningen, gebyr for vejkøretøjer og containere, ekspeditionsafgift for
angivelse, der indgives for sent, og administrative bøder efter toldlovens kapitel 7. Den
bestemmelse, der henvises til i opkrævningsloven, er dog ophævet i 2008, i forbindelse med
at reglerne om eftergivelse og henstand blev overflyttet til lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
3.12.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i toldloven om eftergivelse og henstand, da reglerne om
eftergivelse og henstand fremadrettet er reguleret af EU-toldkodeksen. Med EU-
toldekodeksen kan SKAT give henstand med betaling af det skyldige toldbeløb, mod at der
stilles sikkerhed. Betalingshenstanden er på 30 dage. Med lovforslaget bringes toldloven i
overensstemmelse med EU-toldkodeksen og de regler om henstand m.v., der finder direkte
anvendelse.
3.13. Udvidelse af sanktion for manglende angivelse
3.13.1. Gældende ret
I dag kan en person eller virksomhed, der med forsæt eller groft uagtsomt undlader at angive
varer til SKAT, straffes med bøde, når angivelsen er foreskrevet i toldloven eller i de i medfør
af loven fastsatte forskrifter. Der skal angives varer, der indføres til eller udføres fra det
danske toldområde eller fraføres eller tilføres en frihavn eller et toldoplag i det danske
toldområde.
3.13.2. Lovforslaget
Med forslaget foreslås sanktionsbestemmelsen udvidet, så det også er muligt at straffe den,
der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at angive varer til SKAT, når en sådan angivelse
er foreskrevet i EU-toldlovgivningen. Dette skyldes, at en række angivelsesregler er fastlagt
direkte i EU-toldlovgivningen, og der er således behov for, at manglende overholdelse af
disse regler skal kunne sanktioneres i henhold til national lov.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 15 -
Derudover skyldes udvidelsen, at reglerne om toldoplag pr. 1. maj 2016 er reguleret af EU-
toldkodeksen, og der er derfor fortsat et behov for, at manglende angivelse af varer, der
indføres til, eller udføres fra et toldoplag på det danske toldområde er omfattet af toldlovens
kapitel 7 om straf.
3.14. Forrentning af toldbeløb
3.14.1. Gældende ret
Efter gældende regler opkræves told over skattekontoen, der samler krav og betalinger
mellem virksomheder og SKAT i én saldo. En negativ saldo forrentes med en månedlig
morarentesats opgjort som basisrenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,7
procentpoint. Renten tilskrives saldoen månedligt, hvorved der beregnes renters rente.
3.14.2. Lovforslaget
Det foreslås, at reglerne om forrentning på skattekontoen tilpasses, så toldbeløb i stedet
forrentes med renten i EU-toldkodeksen.
Pr. 1. maj 2016 skal morarenter beregnes i henhold til reglerne i EU-toldkodeksen. Efter EU-
toldkodeksen skal toldbeløb, som virksomhederne betaler for sent, pålægges morarente fra
sidste rettidige betalingsfrist og indtil den dag, betalingen finder sted. Der er tale om en
simpel rente.
For medlemsstater, som ikke anvender euroen som valuta, er morarenten fastsat til den rente,
som medlemsstatens nationalbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den
første dag i den pågældende måned forhøjet med 2 procentpoint eller den nærmeste
tilsvarende sats.
Som følge af at EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i dansk ret, er der ikke adgang til
at blive fritaget for renter af toldskyld efter opkrævningslovens regler. Adgangen til at blive
fritaget for renter af toldskyld er udtømmende beskrevet i EU-toldkodeksen, som fastlægger
at der kan fritages for renter af toldskyld, når det på grundlag af en dokumenteret vurdering af
debitors situation fastslås, at opkrævning af morarente vil kunne give anledning til alvorlige
økonomiske eller sociale vanskeligheder.
Med forslaget indgår toldbeløb ikke længere i den almindelige forrentning af skattekontoens
rentebærende debetsaldo, men forrentes i stedet særskilt med den foreslåede rente for
toldbeløb. I relation til modregningen på skattekontoen og udbetalingsreglerne indgår
toldbeløb fortsat i skattekontoens saldoopgørelse. Toldbeløb indgår i skattekontoens
almindelige princip om, at de ældste krav dækkes først, når der ikke er tilstrækkelige midler
på skattekontoen til at dække alle krav.
Det foreslås, at forrentningen af toldbeløb skal tage udgangspunkt i udlånsrenten i Danmarks
Nationalbank, som er gældende den 1. i den pågældende måned, med tillæg af 2 procentpoint.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 16 -
Nationalbankens udlånsrente, som blev fastlagt den 20. januar 2015, udgør 0,05 pct. pro anno.
Endvidere foreslås det, at toldbeløb under 75 kr. ikke forrentes. Efter EU-toldkodeksen skal
der ikke opkræves renter af toldbeløb under 10 euro (ca. 75 kr.). Dermed bringes
opkrævningsloven i overensstemmelse med EU-toldkodeksen.
3.15. Øvrige ændringer
3.15.1. Gældende ret
I dag er ordet ”frilager” anvendt en række steder i momsloven og
varemærkeforfalskelsesloven. Se bemærkningerne til afsnit 3.9. Ligeledes henvises i
momsloven til EF-toldkodeksen.
3.15.2. Lovforslaget
Med lovforslaget foreslås en række konsekvensændringer i momsloven, og
varemærkeforfalskelsesloven, således at ordet ”frilager” udgår af de pågældende love.
Ligeledes ændres i momsloven ordet”EF’s toldkodeks” til ”EU-toldkodeksen”, hvor det pr. 1.
maj 2016 vil være EU-toldkodeksen, der gælder.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet de
ændringer, der er omfattet af forslaget, er direkte konsekvensændringer som følge af, at EU’s
nye toldkodeks finder direkte anvendelse i dansk ret. De økonomiske konsekvenser for det
offentlige, der følger af indførelsen af EU-toldkodeksen, er endnu ikke fastlagt.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for det offentlige,
idet de ændringer, der er omfattet af forslaget, er direkte konsekvensændringer som følge af,
at EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i dansk ret. De administrative konsekvenser for
det offentlige – ikke mindst for SKAT – der følger af indførelsen af EU-toldkodeksen, er
endnu ikke fastlagt. Der er f.eks. tale om, at betingelserne for diverse bevillinger ændres i EU-
toldkodeksen, og det medfører, at SKAT skal gennemgå de eksisterende bevillinger og
udstede nye. Disse regler træder dog først i kraft senere, idet EU-toldkodeksen træder løbende
i kraft fra 1. maj 2016 til og med 2020. EU-toldkodeksen medfører desuden øget
digitalisering, hvilket betyder ændringer i forhold til de eksisterende it-toldsystemer.
Der arbejdes på en afklaring af de administrative konsekvenser for SKAT som følge af
indførelsen af EU-toldkodeksen.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet
de ændringer, der er omfattet af forslaget, er direkte konsekvensændringer som følge af, at
EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i dansk ret. De økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, der følger af indførelsen af EU-toldkodeksen, er endnu ikke fastlagt.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 17 -
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for erhvervslivet,
idet de ændringer, der er omfattet af forslaget, er direkte konsekvensændringer som følge af,
at EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i dansk ret. De administrative konsekvenser for
erhvervslivet, der følger af indførelsen af EU-toldkodeksen er endnu ikke fastlagt.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget bringer de danske regler i overensstemmelse med de dele af EU-toldkodeksen,
der træder i kraft pr. 1. maj 2016. Ved lovforslaget foretages kun de ændringer, som er
nødvendige som følge af den nye EU-toldkodeks.
EU-toldkodeksen blev vedtaget af Rådet i efteråret 2013 og fastlægger de overordnede
rammer for toldprocesserne. Efterfølgende er der i EU-regi arbejdet med de supplerende EU-
bestemmelser, som mere detaljeret beskriver arbejdsgange m.v. Det forventes, at disse
bestemmelser vedtages i løbet af efteråret 2015. Af det allerede vedtagne EU-toldkodeks
fremgår, at de første dele af det nye regelsæt finder anvendelse fra 1. maj 2016, og de sidste
dele skal være gennemført inden udgangen af 2020. Den gradvise implementering (der følger
en fælles EU-fastlagt tidsplan) skyldes, at der samtidig skal udvikles en lang række it-
løsninger til understøttelse af de nye regler og toldprocesser.
På trods af at EU-toldkodeksen er fastsat i forordninger, og at de supplerende bestemmelser
ligeledes fastlægges i forordninger, er der i medfør af de dele af EU-toldkodeksen, der fra 1.
maj 2016 gradvist erstatter det nuværende toldkodeks, behov for at tilpasse den danske
toldlov. Det er ikke tilladt at implementere forordninger i national ret, da de har direkte
virkning i Danmark. Toldloven tilpasses, således at bestemmelser, der hidtil har været
nationalt fastsatte, men som fremover er fastsat i EU-toldkodeksen, ophæves. Dette gælder
f.eks. bestemmelsen om forrentning af toldskyld, der fremadrettet skal beregnes ens, uanset
hvilket land toldskylden er opstået i.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden 18. september til 19. oktober 2015 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Coop, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
Skibsmæglerforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Havne,
Danske Speditører, Datatilsynet, DI, DI transport, DIKO, DTL, Erhvervsstyrelsen – Team
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
1547153_0018.png
- 18 -
Effektiv Regulering, FSR – danske revisorer, International Transport Danmark, Kraka,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Post Danmark, Skatteankestyrelsen, SRF
Skattefaglig Forening.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Administrative
konsekvenser for det
offentlige
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Ingen konsekvenser
Lovforslaget tilpasser dansk ret til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om
EU-toldkodeksen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at ordet ”EF’s toldkodeks” ændres til ”EU-toldkodeksen” som følge af, at det nu
er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-
toldkodeksen (herefter: EU-toldkodeksen), der finder direkte anvendelse i dansk ret pr. 1. maj
2016.
Til nr. 2
Det foreslås at ophæve definitionsbestemmelsen i toldlovens § 1, nr. 8: ”Postforsendelser:
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 19 -
Enhver forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset transportør.” Definitionen foreslås flyttet til
toldlovens § 15, stk. 1, jf. bemærkningen til lovforslagets § 1, nr. 6, da definitionen alene er
relevant i denne bestemmelse.
Til nr. 3
Det foreslås i en række bestemmelser, at ordet ”EF” ændres til ”EU”. Ændringerne er en
opdatering af loven som følge af, at De Europæiske Fællesskaber (EF) ændrede navn til Den
Europæiske Union (EU) 1. december 2009, som følge af Lissabon traktaten. Ændringerne
blev ikke medtaget i en tidligere lovændring, lov nr. 1097 af 20. december 1995, hvorfor de
medtages nu.
Til nr. 4
Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren om muligheden for at fastsætte en frist,
inden for hvilken varer skal angives til fortoldning eller udførsel i toldlovens § 13, stk. 1,
ophæves. Det fremgår af artikel 149 i EU-toldkodeksen, at fristen, for at henføre ikke-EU-
varer under en toldprocedure eller reeksport, er 90 dage. Bestemmelsen i toldloven foreslås
ophævet, da fristen fremgår direkte af EU-toldkodeksen.
Til nr. 5
Ophævelsen af henvisningen til toldlovens § 13, stk. 1, i § 13, stk. 2, er en
konsekvensændring som følge af, at § 13, stk. 1, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Ligeledes præciseres det, at det pr. 1. maj 2016 er EU-toldkodeksens regler om frister, der
finder direkte anvendelse.
Til nr. 6
Det foreslås i toldlovens § 15, stk. 1, 2. pkt., at erstatte ordet ”postforsendelser” med ”enhver
forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset transportør” for at skabe overensstemmelse med
forsendelsesbegrebet anvendt i EU-toldkodeksen. Definitionen af forsendelsesbegrebet er
samtidig flyttet til toldlovens § 15 fra toldlovens § 1, nr. 8 som følge af, at definitionen
ophæves jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 7
Det foreslås, at den bemyndigelse i toldlovens § 15, stk. 3, som skatteministeren har til at
fastsætte regler om gebyr ved anvendelse af containerscannere, ophæves. Efter EU-
toldkodeksen artikel 52 (1), er det ikke muligt for toldmyndighederne at pålægge afgifter eller
omkostninger for gennemførelse af toldkontrol eller anden anvendelse af toldlovgivningen
inden for deres kompetente toldsteders officielle åbningstider. Det foreslås derfor at ophæve
toldlovens § 15, stk. 3, for at skabe overensstemmelse med EU-toldkodeksen. Den hidtidige
bemyndigelse har ikke været udmøntet.
Til nr. 8
Ifølge EU-toldkodeksen vil der også være behov for, at virksomhederne stiller sikkerhed for
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 20 -
potentiel toldskyld. Potentiel toldskyld vil sige en mulig fremtidig toldskyld, som en person
forpligtes til at betale som konsekvens af f.eks. import af en bestemt vare. Det foreslås derfor,
at den nuværende mulighed for at stille sikkerhed via SKATs sikkerhedsstillelsesordning
udvides til også at omfatte potentiel toldskyld.
Til nr. 9
Det foreslås i toldlovens § 30, stk. 4, 1. pkt., at tilpasse bemyndigelsesbestemmelsen, således
at bemyndigelsen også omfatter fastlæggelse af omfanget af sikkerhedsstillelsesordningens
anvendelse, ud over blot fastsættelse af størrelsen af bidraget for at deltage i
sikkerhedsordningen. Sikkerhedsstillelse for potentiel toldskyld vil skulle håndteres
forskelligt fra sikkerhedsstillelse for eksisterende toldskyld, bl.a. i forhold til betaling af
bidrag for deltagelse i sikkerhedsstillelsesordningen samt i forhold til, hvem der kan have
interesse i at deltage i ordningen. Med forslaget bemyndiges skatteministeren til at fastsætte
de nærmere regler for SKATs sikkerhedsstillelsesordning.
Til nr. 10 og 11
Det foreslås i toldlovens § 30 a, stk. 3, 1. pkt., at tilføje ordet ”afgiftsskyld”, således at det
alene er for afgiftsskyld, at der beregnes renter efter reglerne i toldlovens § 37. Derudover
foreslås der tilføjet et 3. pkt., hvor det er anført, at renter af toldskyld beregnes efter EU-
toldkodeksens regler om morarenter. Med den foreslåede ændring skabes der
overensstemmelse med EU-toldkodeksens artikel 114.
Til nr. 12
Det foreslås at indsætte en § 30 b i toldloven, hvor det fremgår, at forældelsesfristen er 10 år
for toldskyld, der er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev
begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Med den foreslåede ændring skabes
der overensstemmelse med EU-toldkodeksens artikel 103, hvoraf det fremgår, at
forældelsesfristen for toldskyld, der kunne give anledning til strafferetlig forfølgning,
fastsættes til mindst fem og højst ti år.
Til nr. 13
Det foreslås, at toldlovens § 35, stk. 1, ændres, således at der alene står anført, at ”Varer der
tillades afstået til fordel for statskassen, må ikke medføre udgifter for denne.” Ændringen
foreslås for at skabe overensstemmelse med EU-toldkodeksens artikel 124, hvor det direkte
fremgår, hvornår toldskylden ved import eller eksport af varer ophører. Som bestemmelsen er
formuleret i dag, opstår der ikke toldskyld ved afståelse til statskassen, mens der ifølge EU-
reglerne opstår en toldskyld, som dog ophører ved afståelsen til statskassen, hvis en sådan
afståelse er mulig. Med den ændrede formulering tillades en sådan afståelse fortsat i de
tilfælde, hvor afståelsen ikke medfører udgifter for statskassen. Ordlyden tilpasses således
EU-toldkodeksen, men der sker ingen materiel ændring i mulighederne for afståelse til fordel
for statskassen.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 21 -
Til nr. 14
Det foreslås i toldlovens § 36, stk. 2, 1. pkt., at ændre ”senest den 10. dag” til ”senest den 20.
dag” og endvidere ”den pågældende afregningsperiode” til ”senest den følgende
afregningsperiode”. Med EU-toldkodeksens artikel 22, stk. 6, harmoniseres høringsreglerne
på tværs af EU-landene, således at høringsfristen fremadrettet vil være på 30 dage (mod i dag
som hovedregel 15 dage, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3). Hvis den længere
høringsfrist på 30 dage udnyttes fuldt ud, vil det ikke længere være muligt at foretage fradrag
i tilsvaret inden for samme afgiftsperiode, idet afregningsperioden er en måned. For at
minimere den tid, der går fra fristen for begæringen udløber, til eventuel godtgørelse kan
fradrages i tilsvaret, foreslås det, at begæring om godtgørelse fremover skal afgives senest den
20. dag i en afregningsperiode. Med en høringsfrist på op til 30 dage, indebærer dette, at
godtgørelse eller regulering herefter senest vil ske i den følgende afregningsperiode.
Til nr. 15
Det foreslås i toldlovens § 36, stk. 2, 2. pkt., at ændre ”den følgende afregningsperiode” til
”senest den næstfølgende afregningsperiode”. Bestemmelsen foreslås ændret, så den i praksis
stemmer overens med den foreslåede ændring i toldlovens § 36, stk. 2, 1. pkt. Såfremt
begæringen om godtgørelse ikke er i hænde hos SKAT senest den 20. dag i en
afregningsperiode, foretages fradraget ikke som normalt i den følgende afregningsperiode,
men først i perioden derefter, hvilket vil sige ”senest den næstfølgende afregningsperiode”.
Til nr. 16
Det foreslås i toldlovens § 37, stk. 1, at ændre ”told-, afgifts- og rentebeløb” til ”afgiftsbeløb,
herunder tilknyttede rentebeløb”. Ændringen foreslås for at skabe overensstemmelse med EU-
toldkodeksen, der finder direkte anvendelse i dansk ret. Med EU-toldkodeksen harmoniseres
fastsættelsen af renteberegning, herunder satser og rentetilskrivningstidspunkt, for udbetalte
toldbeløb. Reglerne om renteberegning vil således fremadrettet fremgå direkte af EU-
reglerne, og det foreslås derfor, at reglerne i toldloven om forrentning af ubetalte toldbeløb
ophæves, mens forrentning af ubetalte afgiftsbeløb, bidrag, bøder m.v. fortsat reguleres af
toldloven.
Til nr. 17
Det foreslås i toldlovens § 37, stk. 1, at indsætte et 2. pkt. og 3. pkt., så det fremgår, at
”Renter af toldskyld, beregnes efter EU-toldkodeksen. § 6 i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på toldskyld. ” Med ændringen præciseres det i
toldloven, at det fremadrettet er EU-toldkodeksen, der bestemmer, hvordan renter skal
beregnes af toldskyld, og ikke national lovgivning.
Til nr. 18
Det foreslås, at henvisningen til toldlovens § 13, stk. 1, udgår i toldlovens § 38 og i stedet
erstattes af en henvisning til EU-toldkodeksen. Ændringen er en konsekvensændring af, at §
13, stk. 1, ophæves. Da det fremadrettet er EU-toldkodeksen, der fastsætter fristen for at
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 22 -
henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure eller reeksport, skal fristen ikke længere
fastsættes i national ret, hvormed der foreslås en henvisning til EU-toldkodeksen. Fristen er i
EU-toldkodeksen fastsat til 90 dage.
Til nr. 19
Der er i forbindelse med moderniseringen af toldreglerne i EU saneret i de
toldprocesser/særlige toldprocedurer, der hidtil har været anvendt. Nogle procedurer er lagt
sammen, og andre er ophævet. Som en konsekvens heraf indeholder EU-reglerne ikke
længere begrebet frilagre, og toldlovens regler om frilagre foreslås derfor ophævet. Henset
hertil og til den foreslåede ophævelse af toldlovens § 55 om toldoplag, foreslås at titlen
”Frihavne, frilager, og toldoplag, og told- og afgiftsfrie butikker”, ændres til ”Frihavne,
provianteringslagre og told- og afgiftsfrie butikker”.
Til nr. 20
Det foreslås i toldlovens § 41, stk. 1, at ændre bestemmelsen, således at det præciseres, at der
ved en frihavn forstås en havn, der er beliggende i det danske toldområde og opfylder
betingelserne om frizoner i EU-toldkodeksen. Hidtil er en frizone blevet anset for at være
beliggende udenfor toldområdet. Dette er ændret ved EU-toldkodeksen, hvorefter en frizone
anses at udgøre en del af toldområdet. Med ændringen præciseres det, at frihavne er frizoner.
Til nr. 21
Det foreslås at ændre toldlovens § 42, således at det klart fremgår, at reglerne i toldlovens §§
11a-26 finder tilsvarende anvendelse for frihavne. Endvidere foreslås det, at § 15 ligeledes
skal finde tilsvarende anvendelse. Ifølge toldlovens § 15 har SKAT ret til uhindret adgang
overalt langs landegrænsen. Da denne kontroladgang m.v. også kan have relevans for
frihavne, og da den nuværende ordlyd af toldlovens § 42 kan skabe tvivl om, hvorvidt
kontroladgangen m.v. er gældende for frihavne, foreslås dette præciseret i toldlovens § 42.
Til nr. 22
Det foreslås, at ordet ”toldvagthuse” udgår af toldlovens § 44, stk. 2, 2. pkt., da sådanne ikke
længere skønnes at have praktisk relevans. Tidligere anvendtes begrebet ”toldvagt” og
”toldvagthus” af toldmyndighederne, når de beskrev det sted (bygning), hvor tolderne var
placeret i forbindelse med ind/udkørsel fra havne m.v. I dag anvendes begrebet ikke længere
som selvstændigt defineret begreb, idet der i stedet henvises til det toldekspeditionssted, der
er tale om. Det synes derfor ikke hensigtsmæssigt, at begrebet toldvagthus står i lovgivningen.
Til nr. 23, 24 og 29
Det foreslås, at overskriften ”Frilagre” ophæves, samt bestemmelserne i toldlovens §§ 49-54,
og at begrebet ”et frilager” udgår af toldlovens § 73, stk. 1, nr. 1. Ordet frilagre/frilager er
ikke længere anvendt i EU-toldkodeksen. Ved et frilager forstås i dag lokaler beliggende i det
danske toldområde, der er under tilsyn af SKAT, og hvor de varer, der ligger på lagret anses
for at befinde sig uden for det danske toldområde. Dvs. at de kan ligge på lagret, uden at der
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 23 -
er afregnet told og afgifter.
Der vil med om EU-toldkodeksen ikke længere være hjemmel til at oprette frilagre. Som
konsekvens af den foreslåede ophævelse af §§ 49-54 i toldloven om frilagre, foreslås det, at
overskriften ophæves.
Til nr. 25, 26 og 27
EU-toldkodeksen, der omhandler toldoplag, finder direkte anvendelse i national lovgivning
pr. 1. maj 2016. Derfor foreslås alle nationale bestemmelser om toldoplag ophævet.
Til nr. 28
Det foreslås, at toldlovens § 72 ophæves. Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i
opkrævningsloven er rykket til gældsinddrivelseslovens §§ 13-15. Endvidere fremgår det af
gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 3, at anden lovgivning om henstand har forrang.
Bestemmelserne i EU-toldkodeksen artikel 110-112 om henstand, renter m.v. finder direkte
anvendelse i dansk ret.
Til nr. 30
Det foreslås tilføjet i toldlovens § 73, stk. 1, nr. 1, at det også er muligt at straffe den, der
forsætligt eller groft uagtsomt undlader for SKAT at angive varer, med bøde, når en sådan
angivelse er foreskrevet i EU-toldlovgivningen. Selvom reglerne om toldoplag fremadrettet er
reguleret af EU-toldkodeksen, er der fortsat et behov for i national lovgivning, at manglende
angivelse af varer, der indføres til, eller udføres fra et toldoplag på det danske toldområde, er
omfattet af toldlovens kapitel 7 om straf.
Til § 2
Til nr. 1-3 og 5-6
I momslovens § 11 a, § 12, stk. 2, § 34, stk. 1, nr. 19, § 46, stk. 5, og § 47, stk. 1, nr. 2,
ophæves begrebet frilager og dertil knyttede ord, som konsekvens af, at begrebet ”frilagre”
udgår af toldloven, som følge af at begrebet udgår af EU-toldkodeksen.
Til nr. 4
Det foreslås, at ordet ”EF’s toldkodeks” ændres til ”EU-toldkodeksen” i momsloven som
følge af, at det pr. 1. maj 2016 er EU-toldkodeksen, der finder direkte anvendelse i dansk ret.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 24 -
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke 2 i opkrævningslovens § 16, c, hvor det foreslås, at
toldbeløb, der betales for sent, skal forrentes med udlånsrenten i Danmarks Nationalbank med
tillæg af 2 procentpoint. Renten fastsættes af Danmarks Nationalbank og varierer over tid. Det
foreslås, at toldbeløb i en given måned skal forrentes med den udlånsrente, som var gældende
den 1. i den pågældende måned, med tillæg af 2 procentpoint.
Renten beregnes fra sidste rettidige betalingsdag og frem til og med indbetalingsdagen. Ved
indbetalingsdagen forstås den dag, hvor virksomhedens pengeinstitutskonto debiteres for
beløbet, eller den dag, hvor beløbet ved en check, kontant eller på anden vis faktisk indbetales
i bank eller på posthus.
Der beregnes rente af alle toldbeløb på 75 kr. eller derover. Renten beregnes fordring for
fordring, men vises som en samlet saldo for toldbeløb på skattekontoen. Renten beregnes og
vises på skattekontoen for hver måned, men renten tilskrives ikke den rentebærende saldo,
idet der er tale om en simpel rente.
Der foreslås, at toldbeløb under 75 kr. ikke forrentes, idet det fremgår direkte af EU-
toldkodeksens artikel 114 (4), at toldmyndighederne undlader at opkræve rente, når beløbet
for hver opkrævning er under 10 euro.
Til nr. 2
Det foreslås at ændre henvisningen i opkrævningslovens § 16 d fra § 16 c, stk. 3 til § 16 c, stk.
4. Ændringen er en konsekvens af indsættelse af et nyt stykke 2 i § 16 c.
Til § 4
Til nr. 1
I lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskab forordning om toldmyndighedernes
indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker
sådanne rettigheder, foreslås, at ordene ”på et frilager” udgår i § 7, stk. 1. Dette er som
konsekvens af, at ordet ”frilagre” udgår af toldloven, som følge af at ordet ikke anvendes i
EU-toldkodeksen.
Til § 5
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. maj 2016, hvor dele af EU-toldkodeksen træder i
kraft.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 25 -
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af
13. september 2005, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 513 af 7. juni 2006, lov nr. 1573 af 20.
september 2006 og § 121 i lov nr. 1336 af 19.
december 2008 og senest ved § 8 i lov nr.
1637 af 16. december 2013, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres
”EF’s
toldkodeks”
til: ”EU-toldkodeksen”.
§ 1.
I denne lov forstås ved
8) Postforsendelser: Enhver forsendelse
(breve, pakker m.v.) uanset transportør.
§ 2.
Varer, der føres ind i, transiterer eller
føres ud af det danske toldområde, behandles
efter EF's retsakter, herunder EF's
toldkodeks.Der svares told i henhold til disse
retsakter.
Stk. 2.
---
§ 7.
Skatteministeren kan fastsætte regler med
henblik på opfyldelse af direktiver vedtaget af
EF om afgiftsfritagelse for rejsendes indførsel
af varer.
§ 58. ---
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler,
med henblik på opfyldelse af traktatlige
forpligtelser og direktiver vedtaget af EF, om
salg af told- og afgiftsfri varer fra butikker i
toldlufthavne, på skibe og luftfartøjer til
passagerer i intern EU-trafik. Overstiger salget
de fastsatte mængder eller beløbsgrænser, skal
der svares afgift af det overskydende salg.
Stk. 3 og 4. ---
§ 79.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt:
4) Overtræder eller forsøger at overtræde
ordens- og kontrolforskrifter i de af EF
2.
§ 1, nr. 8,
ophæves.
3.
I
§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 7, § 58, stk. 2, 1. pkt.,
§ 79, nr. 4,
og
§ 81, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
”EF” til: ”EU”.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 26 -
udstedte forordninger på toldlovgivningens
område.
§ 81.
Overskridelse af en af EF eller i medfør
af § 13 fastsat frist for angivelse af varer til
fortoldning eller udførsel straffes ikke,
medmindre forholdet er omfattet af § 73. Den,
angivelsespligten påhviler, skal betale
ekspeditionsafgift for hver angivelse, der
indgives for sent.
Stk. 2-4. ---
§ 13.
Skatteministeren kan fastsætte en frist,
inden for hvilken varer skal angives til
fortoldning eller udførsel.
Stk. 2.
Overskrides den efter stk. 1 fastsatte
frist, kan told og afgifter ansættes på grundlag
af en skønsmæssigt ansat mængde eller værdi
og efter de satser, der var gældende den dag,
hvor varerne senest kunne være angivet
rettidigt til fortoldning. Er en sådan ansættelse
for lav, skal den angivelsespligtige inden 14
dage efter at have modtaget meddelelse om
ansættelsen underrette told- og
skatteforvaltningen herom.
§ 15.
Told- og skatteforvaltningen kan med
henblik på eftersøgning og kontrol af varer
uden retskendelse færdes uhindret overalt
langs kyster, i havne, i lufthavne, på
landingssteder, i transportcentre, i tog, på
jernbanearealer og på veje, hvortil der er
offentlig adgang. Der kan på de nævnte steder
foretages eftersøgning og kontrol af varer i
postforsendelser, i pakhuse, i containere, i
befordringsmidler og på andre midlertidige
eller permanente steder, som kan anvendes til
opbevaring af varer m.v.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler
om gebyr i forbindelse med anvendelse af
containerscannere med henblik på den i stk. 1
anførte kontrol.
§ 30. ---
Stk. 3.
Sikkerheden kan stilles ved:
1) Deltagelse i told- og skatteforvaltningens
sikkerhedsstillelsesordning.
2) Anden sikkerhedsstillelse.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler
4.
§ 13, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
5.
I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 1, 1.
pkt., ændres ”efter stk. 1” til: ”af EU-
toldkodeksen”.
6.
I
§ 15, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
”postforsendelser” til: ”enhver forsendelse
(breve, pakker m.v.) uanset transportør”.
7.
§ 15, stk. 3,
ophæves.
8.
I
§ 30, stk. 3,
ændres ”Sikkerheden kan
stilles ved:” til: ”Sikkerhed for at opnå kredit
efter § 30, stk. 2, samt sikkerhed for en
potentiel toldskyld, kan stilles ved:”.
9.
I
§ 30, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”herunder
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 27 -
om told- og skatteforvaltningens
sikkerhedsstillelsesordning, herunder
størrelsen af det bidrag, der skal betales af
varemodtagere, der deltager i ordningen.
Bidraget betales efter reglerne for betaling af
told, jf. stk. 1.
Stk. 5.
---
§ 30 a. ---
Stk. 3.
Overskrides den betalingsfrist, der er
fastsat efter stk. 1 eller 2, beregnes renter efter
de i § 37 fastsatte regler, således at beløbet
forrentes med en daglig rente, som beregnes
for hver påbegyndt dag regnet fra den seneste
rettidige angivelses- og betalingsdag for
beløbet. Renten tilskrives månedligt.
størrelsen af det bidrag, der skal betales af
varemodtagere, der deltager i ordningen” til:
”herunder omfanget af dens anvendelse og
størrelsen af det bidrag, der skal betales for
deltagelse heri.”
10.
I
§ 30 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”beregnes
renter efter de i § 37 fastsatte regler” til:
”beregnes renter af afgiftsskyld efter de i § 37
fastsatte regler”.
11.
I
§ 30 a, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
”Renter af toldskyld beregnes efter EU-
toldkodeksens bestemmelser om morarenter.”
12.
Efter § 30 a indsættes:
Ӥ
30 b.
Forældelsesfristen er 10 år for
toldskyld, der er opstået på grund af en
handling, der på det tidspunkt, hvor den blev
begået, kunne give anledning til strafferetlig
forfølgning.”
§ 35.
Toldskyld opstår ikke for varer, som
inden frigivelsen tillades afstået til fordel for
statskassen. Afståelsen må ikke medføre
udgifter for statskassen.
Stk. 2. ---
§ 36. ---
Stk. 2.
Såfremt begæring om godtgørelse eller
regulering efter stk. 1 er told- og
skatteforvaltningen i hænde senest den 10. dag
i en afregningsperiode, foretages fradraget i
varemodtagerens tilsvar af told og
merværdiafgift for den pågældende
afregningsperiode. I andre tilfælde foretages
fradraget i tilsvaret for den følgende
afregningsperiode.
Stk. 3. ---
§ 37.
§§ 6 og 7 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse
på ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag
efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1,
bøder, der afgøres administrativt efter § 80,
ekspeditionsafgift efter § 81, udgifter til
bevaring efter § 83 og udgifter ved
tilbageholdelse efter § 84.
13.
§ 35, stk. 1,
affattes således:
”Varer, der tillades afstået til fordel for
statskassen, må ikke medføre udgifter for
denne.”
14.
I
§ 36, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”senest den
10. dag” til: ”senest den 20. dag”, og ”den
pågældende afregningsperiode.” ændres til:
”senest den følgende afregningsperiode.”
15.
I
§ 36, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”den følgende
afregningsperiode” til: ”senest den
næstfølgende afregningsperiode”.
16.
I
§ 37, stk. 1
ændres ”told-, afgifts- og
rentebeløb” til: ”afgiftsbeløb, herunder
tilknyttede rentebeløb”.
17.
I
§ 37, stk. 1
indsættes som
2. pkt. og 3.
pkt.:
”Rente og toldskyld beregnes efter EU’s
toldkodeks. § 6 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 28 -
Stk. 2. ---
§ 38.
Afgives en fortoldningsangivelse eller
udførelsesangivelse ikke inden for den i
medfør af § 13, stk. 1, fastsatte frist, kan
toldog skatteforvaltningen straks fratage en
varemodtager retten til kredit efter § 30 og §
33, stk. 4. Det samme gælder, hvis den
registrerede virksomhed ikke betaler skyldig
told og merværdiafgift rettidigt eller der
foreligger oplysninger om virksomhedens
forhold, der gør det overvejende sandsynligt,
at told og merværdiafgift ikke vil blive betalt.
Frihavne, frilagre, toldoplag og told- og
afgiftsfrie butikker
Frihavne
på toldskyld.”
18.
I
§ 38, 1. pkt.,
ændres ”§ 13, stk. 1” til:
”EU’s toldkodeks”.
19.
Overskrifterne til kapitel 5 og § 41 affattes
således:
”Frihavne, provianteringslagre og told- og
afgiftsfrie butikker
Frihavne”.
§ 41.
Ved en frihavn forstås et i det danske
toldområde beliggende afspærret
havneområde, der bevogtes af told- og
skatteforvaltningen, og som med hensyn til
told og afgifter anses som beliggende uden for
det danske toldområde.
Stk. 2. ---
§ 42.
Reglerne i §§ 11 a-14 og 16-26 finder
tilsvarende anvendelse på trafikken og
vareførslen mellem frihavne og den øvrige del
af det danske toldområde.
20.
§ 41, stk. 1,
affattes således:
”Ved en frihavn forstås en havn, der er
beliggende i det danske toldområde og
opfylder betingelserne om frizoner i EU-
toldkodeksen.”
21.
§ 42
affattes således:
Ӥ
42.
§§ 11 a-26 finder tilsvarende
anvendelse for frihavne, herunder på trafikken
og vareførslen mellem frihavne og den øvrige
del af det danske toldområde.”
22.
I
§ 44, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
”Toldvagthuse og toldlokaler” til:
”Toldlokaler”.
§ 44. ---
Stk. 2.
Ejeren af frihavnen skal endvidere
opføre og vedligeholde de for told- og
skatteforvaltningen nødvendige bygninger og
lokaler. Toldvagthuse og toldlokaler ved
indgangen til frihavnen, toldporte og brovægte
stilles vederlagsfrit til rådighed for told- og
skatteforvaltningen. For benyttelsen af andre
bygninger og lokaler betaler told- og
skatteforvaltningen en afgift, der fastsættes
efter kostprisprincippet.
Stk. 3. ---
Frilagre
23.
Overskriften
før § 49 ophæves.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 29 -
§ 49.
Ved et frilager forstås lokaler beliggende
i det danske toldområde, der er under tilsyn af
told- og skatteforvaltningen, og hvor de på
lageret oplagte varer for så vidt angår told og
afgifter anses for at befinde sig uden for det
danske toldområde.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan
meddele bevilling til oprettelse af frilagre til
oplæggelse af varer i ikke-afgiftsberigtiget
stand på steder, hvor der er et særligt behov.
Der kan dog kun meddeles tilladelse til
oplæggelse af varer fra EU-lande, såfremt
disse er bestemt til udførsel til tredjelande.
§ 50.
Reglerne i §§ 11 a-14 og 22-26 finder
tilsvarende anvendelse på vareførslen mellem
frilageret og den øvrige del af det danske
toldområde.
§ 51.
Frilagre er underkastet de bestemmelser,
der fastsættes af told- og skatteforvaltningen
om kontrol til beskyttelse af told- og
afgiftsinteresser og varetagelse af de opgaver,
der i øvrigt er pålagt told- og
skatteforvaltningen, herunder kontrollen med
varers indførsel og udførsel.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte bestemmelser om bevogtning af
frilagre.
§ 52.
På et frilager kan, medmindre andet er
særligt foreskrevet, ske oplæggelse af varer af
enhver beskaffenhed uanset deres mængde og
oprindelse, og uanset hvilket land de kommer
fra eller er bestemt til, jf. dog § 49, stk. 2.
§ 53.
Personlig brug eller forbrug på et frilager
af varer, der er tilført frilageret i uberigtiget
stand eller mod fritagelse for eller godtgørelse
af afgifter, er forbudt. Køb, modtagelse, salg
eller levering af de forannævnte varer til
personlig brug eller forbrug på et frilager er
ligeledes forbudt.
§ 54.
Skatteministeren kan fastsætte regler om,
i hvilket omfang og på hvilke betingelser
varer, der særlig må frygtes at kunne gøres til
genstand for ind- eller udsmugling, kan
oplægges på et frilager.
24.
§§ 49-54
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 30 -
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler
om oprettelse, indretning og benyttelse af
frilagre, om bevillingshaverens hæftelse, om
sikkerhedsstillelse for afgifter af de tilførte
varer samt om tilbagekaldelse og bortfald af
sådanne bevillinger.
Toldoplag og proviantlagre
25.
Overskriften før § 55 affattes således:
”Provianteringslagre”
§ 55.
Told- og skatteforvaltningen kan i
følgende tilfælde meddele tilladelse til
oprettelse af toldoplag til oplæggelse af varer,
der indføres fra tredjelande i uberigtiget stand:
1) Hos pakhusforretninger på steder, hvor der
er særligt behov derfor.
2) Hos varemodtagere, der har et særligt behov
for oplæggelse af varer.
§ 57.
Skatteministeren kan fastsætte regler om
oprettelse, indretning og benyttelse af
toldoplag og provianteringsvirksomheder, om
tidspunktet for betaling af told og afgifter af
varer, der fraføres disse virksomheder, om
bevillingshaverens hæftelse og
sikkerhedsstillelse for told og afgifter af de
tilførte varer, om tilbagekaldelse og bortfald af
sådanne tilladelser og bevillinger samt om
told- og skatteforvaltningens kontrol med
varer, der tilføres og fraføres toldoplag eller
provianteringsvirksomheder.
§ 72.
Reglerne om eftergivelse og henstand i §
15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
mv. finder tilsvarende anvendelse på told-,
afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4,
afgift efter § 34, stk. 1, gebyrer efter § 69,
ekspeditionsafgift efter § 81 og administrative
bøder efter kapitel 7.
Stk. 2.
Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som
erstatning for selskabers manglende betaling
af toldbeløb mv.
§ 73.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt:
1) Undlader for told- og skatteforvaltningen at
angive varer, der indføres til eller udføres fra
det danske toldområde eller fraføres eller
26.
§ 55
ophæves.
27.
I
§ 57
udgår ”toldoplag og” og ”toldoplag
eller”.
28.
§ 72
ophæves.
29.
I
§ 73, stk. 1, nr. 1,
udgår ”et frilager”.
30.
I
§ 73, stk. 1, nr. 1,
ændres ”når en sådan
angivelse er foreskrevet i denne lov eller de i
medfør af loven fastsatte forskrifter.” til: ”når
en sådan angivelse er foreskrevet i denne lov,
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 31 -
tilføres en frihavn, et frilager eller et toldoplag
i det danske toldområde, når en sådan
angivelse er foreskrevet i denne lov eller de i
medfør af loven fastsatte forskrifter.
Stk. 2-4. ---
de i medfør af loven fastsatte forskrifter eller i
EU-toldlovgivningen.”
§2
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af
23. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1637 af 26. december 2013, og § 19 i lov
nr. 1532 af 27. december 2014 og senest ved §
3 i lov nr. 578 af 4. maj 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 11 a.
Der betales afgift af EU-varer, der efter
at have været oplagt i Københavns Frihavn, på
et frilager eller på et afgiftsoplag, fraføres
herfra.
§ 12. ---
Stk. 2.
Henføres varen ved indførslen under en
ordning vedrørende midlertidig opbevaring,
intern fællesskabsforsendelse, ekstern
forsendelse, aktiv forædling og midlertidig
indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig
toldfritagelse ved indførslen eller varen ved
indførslen oplægges i Københavns Frihavn, på
frilager eller på toldoplag, indtræder
afgiftspligten dog først, når varen ikke længere
er omfattet af en af disse ordninger.
§ 34.
Følgende leverancer af varer og ydelser
er fritaget for afgift:
19) Levering af varer bestemt til
toldbehandling og omfattet af midlertidig
opbevaring, levering af varer bestemt til at
skulle anbringes i Københavns Frihavn eller
levering af varer, der er oplagt i Københavns
Frihavn, levering af varer bestemt til at skulle
anbringes på frilager eller levering af varer,
der er oplagt på frilager, levering af varer
bestemt til anbringelse på eller oplagt på
toldoplag, levering af varer bestemt til eller
omfattet af aktiv forædling samt levering af
ydelser i forbindelse med leveringen og varer
og ydelser til brug for varerne.
Stk. 2-7. ---
§ 45. ---
Stk. 4.
Der ydes i tilfælde, hvor betingelserne
1.
I
§ 11 a
udgår ”, på et frilager”.
2.
I
§ 12, stk. 2,
udgår ”, på frilager”.
3.
I
§ 34, stk. 1, nr. 19,
udgår ”, levering af
varer bestemt til at skulle anbringes på frilager
eller levering af varer, der er oplagt på
frilager”.
4.
I
§ 45, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”EF’s
toldkodeks” til: ”EU-toldkodeksen”.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 32 -
for toldgodtgørelse efter EF's toldkodeks er
opfyldt, afgiftsgodtgørelse i samme omfang
som toldgodtgørelse. Der ydes ligeledes
afgiftsgodtgørelse, hvor det er åbenbart, at
forudsætningerne for afgiftsfrihed har
foreligget ved indførslen.
Stk. 5 og 6. ---
§ 46. ---
Stk. 5.
Betaling af afgift af varer, der fraføres
Københavns Frihavn eller frilager, toldoplag
eller et afgiftsoplag, påhviler den person, der
foranlediger, at varen fraføres de nævnte
ordninger.
Stk. 6-15. ---
§ 47.
Afgiftspligtige personer, der driver
virksomhed med levering af varer og ydelser,
skal anmelde deres virksomhed til registrering
hos told- og skatteforvaltningen. Dette gælder
ikke
2) afgiftspligtige personer, der foretager
levering af varer, som er oplagt i Københavns
Frihavn eller på et frilager, et toldoplag eller et
afgiftsoplag uden afgift.
Stk. 2-8.
5.
I
§ 46, stk. 5,
udgår ”eller frilager”.
6.
I
§ 47, stk. 1, nr. 2,
udgår ”eller på et
frilager”.
§3
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
569 af 28. maj 2014, som ændret ved § 3 i lov
nr. 1500 af 23. december 2014, § 21 i lov nr.
1532 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 998
af 30. august 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 16 c.
En debetsaldo forrentes med den rente,
der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten
beregnes dagligt og tilskrives månedligt.
Renten er ikke fradragsberettiget.
1.
I
§ 16 c
efter stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
”Stk.
2.
Toldskyld forrentes uanset stk. 1 med
udlånsrenten i Danmarks Nationalbank den
første dag i den pågældende måned med tillæg
af 2 procentpoint fra sidste rettidige
betalingsdag til betalingen finder sted. Der
beregnes ikke rente af toldskyld under 75 kr.”
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2.
En kreditsaldo forrentes ikke.
Stk. 3.
Overstiger en debetsaldo for en
virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet
indbetales straks, og told- og
skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev
herom til virksomheden. Told- og
skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve
om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 33 -
Rykkerbrev udsendes dog til ophørte
virksomheder, også hvor debetsaldoen er
mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke
inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet,
kan beløbet overgives til inddrivelse. Et beløb,
der overgives til inddrivelse, vil fremgå af
skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6
ved udsendelse af rykkerbrev.
Stk. 4.
En kreditsaldo udbetales til
virksomhedens Nemkonto, medmindre
virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for
udbetaling af en kreditsaldo. En beløbsgrænse
for udbetaling af en kreditsaldo kan højst
udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en
kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales
mindst 100 kr. Virksomheder kan uanset 3.
pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset
størrelse udbetalt. Udbetaling af en kreditsaldo
kan ikke ske, hvis virksomheden mangler at
indsende angivelser for afsluttede perioder
eller at indsende selvangivelse, jf. § 12, stk. 4.
Stk. 5.
Udbetaling af en kreditsaldo afventer
forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet
har sidste rettidige betalingsfrist inden for
5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår
kreditsaldoen som følge af, at virksomhedens
tilsvar for en afregningsperiode er negativt,
udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen
i § 12, stk. 2.
§ 16 d.
Sikkerhed stillet efter § 11 kan
anvendes til dækning af en debetsaldo efter §
16 c, stk. 3, uanset hvilke krav der indgår i
debetsaldoen.
Stk. 2.
Sikkerhed stillet efter andre love end
denne lov kan alene anvendes til dækning af
en debetsaldo efter § 16 c, stk. 3, for det eller
de krav, som den stillede sikkerhed vedrører.
2.
I
§ 16 d, stk. 1 og 2,
ændres ”stk. 3” til: ”stk.
4”.
§4
I lov om anvendelse af Det Europæiske
Fællesskabs forordning om
toldmyndighedernes indgriben over for varer,
der mistænkes for at krænke visse
intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de
foranstaltninger, som skal træffes over for
varer, der krænker sådanne rettigheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1047 af 20. oktober
2005, som ændret ved § 3 i lov nr. 1637 af 26.
december 2013, foretages følgende ændring:
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 34 -
§ 7.
Medmindre strengere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder forbuddet i
forordningens artikel 25 mod at lade varer, for
hvilke det ved afslutningen af proceduren i
artikel 17 og 19 er fastslået, at de krænker en
intellektuel ejendomsret, indføre, overgå til fri
omsætning, fjerne fra Fællesskabets
toldområde, udføre, genudføre, henføre under
en suspensionsordning eller anbringe i frizone
(frihavn) eller på frilager.
Stk. 2. ---
1.
I
§ 7, stk. 1,
udgår ”eller på frilager”.
§5
Loven træder i kraft den 1. maj 2016.
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af toldloven, toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af ny EU-toldkodeks) samt resumé
- 35 -