Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 41
Offentligt
Fra:
Henrik Brandt
Sendt:
6. september 2015 23:59
Emne:
SKAT sejler #3
Til medlemmerne af Folketingets Skatteudvalg.
I maj 2014 kom jeg som revisor i en problemstilling i forbindelse med en klients overskydende skat
for 2013, der ikke blev udbetalt af SKAT. Jeg behøver ikke her at gå i detaljer, men kan kort skrive,
at enhver fornuftig dialog med SKAT var helt umulig. I den frustrerende proces skrev jeg flere
mails til Folketingets Skatteudvalg under overskriften ”SKAT sejler”. Efter hård kamp og rigtig
mange ganske unødige arbejdstimer, kom der en løsning i februar 2015. Dog var der stadig et
efterspil der lige skulle afklares. Derfor skrev jeg en mail SKAT i februar 2015.
SKAT har aldrig besvaret den nævnte mail. Den 9. juli skrev jeg en rykker til SKAT. Jeg fik et svar
om at jeg på grund af ferie måtte forvente et svar medio august 2015.
Den 26. august sendte jeg endnu en rykker til SKAT og modtog følgende svar:
Vi har i øjeblikket meget travlt. Derfor kan det tage os længere tid end de 5 dage, vi normalt
forsøger at besvare mails på. Vi beklager den lange ventetid.
Den 31. august sendte jeg en mail og klagede min nød til skatteministeren og skatteministeriet.
Herfra har jeg intet hørt. Ikke engang en bekræftelse på modtagelsen af min mail er det kunne blive
til. Jeg må konstatere, at man blot benytter standardmetoden i koncernen
–
ignorer borgerne!
SKAT kan ignorere borgerne og tilsyneladende slippe godt fra det. Sker det den modsatte vej, er
borgerne oppe imod et system der kan rulle det store skyts ud, og gør det.
Desværre har jeg også konstateret, at flere medlemmer af Folketingets Skatteudvalg følger samme
procedure som SKAT
–
nemlig at ignorere. Alligevel forsøger jeg med et bramfrit spørgsmål:
HVAD FANDEN SKAL JEG GØRE?
Med venlig hilsen
Henrik Brandt
Rørholm 16, 4000 Roskilde
Tlf: 46 75 72 71, Fax: 46 75 72 77
Mobiltlf: 40 75 72 71, CVR nr.: 12 09 05 95
e-mail: