Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Skatteministeriet
J. nr. 15-0055831
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv.
§1
I bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer mv. foretages
følgende ændringer:
1.
§ 104
affattes således:
”SKAT kan give følgende virksomhedstyper terminaladgang til Køretøjsregisteret:
1) Forsikringsselskaber, der forsikrer køretøjer
2) Autoriserede nummerpladeoperatører
3) Parkeringsselskaber
4) Advokat- og inkassoselskaber
5) Genbrugsstationer
6) Redningstjenester
7) Finansieringsselskaber.
Stk. 2.
Terminaladgang gives til oplysninger om navn- og adresse på den registrerede primære
ejer og primære bruger af køretøjet. SKAT kan herudover bestemme, at forsikringsselskaber,
jf. stk. 1, nr. 1, autoriserede nummerpladeoperatører, jf. stk. 1, nr. 2, og parkeringsselskaber,
jf. stk. 1, nr. 3, kan gives adgang til oplysninger om historiske forhold om køretøjer, hvis dette
er nødvendigt for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af disse virksomheders arbejde.
Stk. 3.
Et forsikringsselskab, jf. stk. 1, nr. 1, må oplyses om den registrerede primære ejer og
primære brugers CPR-nummer, hvis de pågældende har givet tilladelse dertil.
Stk. 4.
En genbrugsstation, jf. stk. 1, nr. 5, må oplyses om den registrerede primære ejers
CVR-nummer.
Stk. 5.
Et finansieringsselskab, jf. stk. 1, nr. 7, har alene tilladelse til at søge oplysninger via
terminaladgang i de tilfælde, hvor den registrerede har givet tilladelse dertil.
Stk. 6.
Oplysningerne gives, hvis følgende identifikationsoplysninger gives:
1) Køretøjets registreringsnummer eller stelnummer.
2) Den digitale signatur, som virksomheden har anmeldt over for SKAT til denne brug.
Stk. 7.
En virksomhed må kun behandle oplysninger fra Køretøjsregisteret, der er tilvejebragt
efter stk. 1-4, i det omfang behandlingen er nødvendig for at kunne varetage de opgaver, som
begrunder virksomhedens terminaladgang.”
2.
§ 105
ophæves.
Skatteministeriet, den