Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 36
Offentligt
1545628_0001.png
11. september 2015
J.nr. 15-2179394
Resumé af udkast til lovforslag om ændring af moms-
loven og forskellige andre love
Formålet med lovforslaget om ændring af momsloven og forskellige andre skatte- og
afgiftslove er bl.a. at styrke hjemmelsgrundlaget på disse områder samt at forenkle og
præcisere en række bestemmelser. Lovforslaget indeholder bl.a. følgende forslag til æn-
dringer:
Indførelse af en bemyndigelse til hhv. Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og For-
svarsministeriet til at administrere momsgodtgørelsesordningen for ambassader mv. i
overensstemmelse med gældende administrativ praksis, og regulering af beløbsgræn-
sen for, hvornår der kan opnås momsgodtgørelse.
Indførelse af en hjemmel i momsloven til, at SKAT kan anmode Skatterådet om tilla-
delse til at indhente betalingsoplysninger til brug for momskontrol af fjernsalg og elek-
tronisk leverede ydelser. Formålet hermed er at sikre, at udenlandske virksomheder af-
regner korrekt moms til Danmark.
Tilretning af reglerne om en herboende repræsentant i lov om afgift af ansvarsforsik-
ringer for motorkøretøjer og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer. Dette sker på
baggrund EU-Domstolens dom i sag C-678/11.
Tilretning af hjemmelsgrundlaget for SKATs indgåelse af aftaler med private virk-
somheder om terminaladgang til oplysninger om ejer- og brugerforhold i Køretøjsre-
gisteret og hjemmelsgrundlaget for SKAT til at videregive oplysninger om konkrete
ejer- og brugerforhold fra Køretøjsregisteret til udenlandske myndigheder. Med lov-
forslaget foretages der også en udvidelse af de virksomheder, der kan registrere oplys-
ninger i Køretøjsregisteret.
Afskaffelse af befordringsfradraget mv. til skattefritagne personer.
Lovforslaget forslås at træde i kraft 1. januar 2016.