SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger, tilpasning af reglerne om herboende repræsentant for motoransvars- og lystfartøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til indhentelse og registrering af oplysninger i Køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for skattefritagne personer m.v.)

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 36
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (1)

J. nr. 15-2179394

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love

(Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger, tilpasning af

reglerne om herboende repræsentant for motoransvars- og lystfartøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til

indhentelse og registrering af oplysninger i Køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for

skattefritagne personer m.v.)

§1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1637

af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014 og senest ved § 3 i lov nr. 578 af 4. maj 2015, foretages

følgende ændringer:

fodnote 1

til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013« til: », Rådets direktiv

2013/43/EU af 22. juli 2013«, og efter »som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6«

indsættes », og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og

2008/118//EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, L 353,

side 5-6«.

§ 45, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Der ydes godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader og personale, som er

diplomatisk anmeldt, har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet. Der ydes godtgørelse af afgift, som

fremmede staters herværende konsulære repræsentationer med udsendt og konsulært anmeldt personale samt det

udsendte og konsulært anmeldte personale har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet. Der ydes

godtgørelse af afgift, som herværende internationale organisationer og tilknyttet personale, som i henhold til den

enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som godtgørelsesberettiget, eller som ifølge aftale med NATO er

udsendt til tjeneste i et af alliancens medlemslande, har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet.

Tilsvarende kan der ydes afgiftsgodtgørelse af fremmede staters herværende honorære konsulers indkøb, i det

omfang de indkøbte varer og ydelser skal anvendes fuldt ud i forbindelse med den konsulære tjeneste. «

§ 45

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Der ydes ikke godtgørelse efter stk. 2, af moms ved køb af antikviteter, løsøre købt på auktion, gavekort

og gavemærker, broafgifter, entrébilletter til underholdning, medlemskaber af klubber og foreninger, medicin,

ammunition og våben.

Stk. 4.

Fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer samt tilknyttet personale

efter stk. 2 kan her i landet afgiftsfrit indkøbe teleydelser samt varer fra punktafgiftsregistrerede virksomheder i

samme omfang, som disse varer kan købes punktafgiftsfrit.

Stk. 5.

Godtgørelsesordningen efter stk. 2, 1-3. pkt., administreres af Udenrigsministeriet, jf. dog stk. 6.

Udenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvortil anmodning om godtgørelse skal indgives og

hvordan, herunder om det skal ske digitalt, og kan dispensere for kravet om digital indberetning, hvis særlige

omstændigheder taler herfor. Udenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om udstedelse af dokumenter

uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant

dokument i retlig henseende sidestilles med et personligt underskrevet dokument.

Stk. 6.

Godtgørelse af afgift til NATO og NATO’s tilknyttede personale, som efter aftale med NATO er udsendt

til tjeneste i et af alliancens medlemslande, administreres af Forsvarsministeriet. Forsvarsministeren kan

fastsætte nærmere regler om, hvortil anmodning om godtgørelse skal indgives og hvordan, herunder om det skal

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger, tilpasning af reglerne om herboende repræsentant for motoransvars- og lystfartøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til indhentelse og registrering af oplysninger i Køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for skattefritagne personer m.v.)

-2-

ske digitalt, og kan dispensere for kravet om digital indberetning, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Forsvarsministeren kan endvidere fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med

maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende

sidestilles med et personligt underskrevet dokument.

Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen administrerer godtgørelsesordningen efter stk. 2, 4. pkt., til honorære

konsuler.

Stk. 8.

For at opnå godtgørelse af afgift efter stk. 2 skal det enkelte køb mindst udgøre et grundbeløb på 1432 kr.

inkl. moms (2010-niveau) og skal fremgå af én regning eller faktura og være betalt i én transaktion.

Godtgørelsen opgøres pr. kvartal, og anmodning skal være indgivet senest den 20. i måneden efter kvartalets

udløb. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet kan dog vælge at behandle en anmodning om

momsgodtgørelse, som er indgivet efter fristens udløb, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Anmodningen

skal underskrives af chefen for den pågældende ambassade, konsulat eller den internationale organisation eller

en, som er bemyndiget af denne til at underskrive anmodninger om momsgodtgørelse.

Stk. 9.

Beløbsgrænsen nævnt i stk. 8 gælder ikke for leverancer af elektricitet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie,

fjernvarme, renovation og kloakydelser.

Stk. 10.

Det i stk. 8 nævnte beløb reguleres efter personskattelovens § 20.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 11-14.

§ 75

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan, hvis det har væsentlig betydning for kontrol af afgiftsgrundlaget,

med Skatterådets tilladelse pålægge udbydere af betalingstjenester at levere oplysninger om betalinger til brug

for kontrol af:

1) Varer, der sælges ved fjernsalg.

2) Elektronisk leverede ydelser solgt til ikkeafgiftspligtige personer.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

§ 75, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

§ 77, 1. pkt.,

ændres »§ 75, stk. 7« til: »§ 75, stk. 8«.

§ 81, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5« til: »§ 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 6«.

§2

I lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 12. marts

2007, som ændret ved § 8 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 20 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,

foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov

om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. (motoransvarsforsikringsafgiftsloven)«.

§ 1

ændres to steder ”svares” til: ”betales”.

§ 2

affattes således:

»§

Afgiften betales af de forsikringsvirksomheder, der tegner de i § 1 nævnte ansvarsforsikringer.

Forsikringsvirksomheder etableret i Danmark, og forsikringsvirksomheder etableret i et andet EU-land, i et land

omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, som ikke skal lade sig repræsentere ved en herboende

repræsentant, jf. stk. 2, og som ikke vælger at lade sig repræsentere ved en herboende repræsentant, jf. stk. 3,

betegnes i det følgende forsikringsvirksomhederne.

Stk. 2.

Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder efter stk. 1, 1. pkt., etableret i et land uden for EU, som ikke er

-3-

omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig

bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal registreres ved en person, der er bosiddende her i

landet, eller ved en virksomhed, der er etableret her i landet. Sidstnævnte personer og virksomheder betegnes i

det følgende repræsentanterne.

Stk. 3.

Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder efter stk. 1, 1. pkt., etableret i et andet EU-land, i et land

omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig

bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, kan lade sig registrere ved en person, der er

bosiddende i Danmark, eller ved en virksomhed, der er etableret i Danmark. Sidstnævnte personer og

virksomheder betegnes i det følgende repræsentanterne.

Stk. 4.

Forsikringsvirksomhederne og repræsentanterne for afgiftspligtige virksomheder, jf. stk. 1-3, skal

anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen, der udsteder et bevis for registreringen.«

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3, 3. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, § 8

§ 16, stk. 1,

ændres »selskaberne« til:

»forsikringsvirksomhederne«.

§ 3, stk. 3, 1. pkt.,

§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Selskaber« til:

»Forsikringsvirksomheder«.

§ 4, stk. 1

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Selskaberne« til: »Forsikringsvirksomhederne«.

§ 5, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 2, 2. pkt.,

§ 9, stk. 2,

ændres »selskabets« til

»forsikringsvirksomhedens«.

§ 6, 4. pkt.,

og to steder i

§ 9, stk. 1,

og i

stk. 2,

ændres »selskabet« til: »forsikringsvirksomheden«.

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »selskabernes« til: »forsikringsvirksomhedernes«.

10.

§ 9, stk. 1,

ændres »selskab« til: »forsikringsvirksomhed«.

11.

§ 10, stk. 1, litra b,

ændres »§ 2, stk. 2« til: »§ 2, stk. 4«.

§3

I lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 10. november 2005, som

ændret ved § 84 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 9 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, foretages

følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov

om afgift af lystfartøjsforsikringer (lystfartøjsforsikringsafgiftsloven)«.

§ 1, 1. pkt.,

§ 4, stk. 2,

ændres ”svares” til: ”betales”.

§ 3

affattes således:

»§

Afgiften betales af de forsikringsvirksomheder, der tegner de i § 1 nævnte ansvarsforsikringer.

Forsikringsvirksomheder etableret i Danmark, og forsikringsvirksomheder etableret i et andet EU-land, i et land

omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, som ikke skal lade sig repræsentere ved en herboende

repræsentant, jf. stk. 2, og som ikke vælger at lade sig repræsentere ved en herboende repræsentant, jf. stk. 3,

betegnes i det følgende forsikringsvirksomhederne.

Stk. 2.

Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder efter stk. 1, 1. pkt., etableret i et land uden for EU, som ikke er

omfattet af den nordiske bistandsaftale, eller i et EØS-land, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig

-4-

bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal registreres ved en person, der er bosiddende her i

landet, eller ved en virksomhed, der er etableret her i landet. Sidstnævnte personer og virksomheder betegnes i

det følgende repræsentanterne.

Stk. 3.

Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder efter stk. 1, 1. pkt., etableret i et andet EU-land, i et land

omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig

bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, kan lade sig registrere ved en person, der er

bosiddende i Danmark, eller ved en virksomhed, der er etableret i Danmark. Sidstnævnte personer og

virksomheder betegnes i det følgende repræsentanterne.

Stk. 4.

Forsikringsvirksomhederne og repræsentanterne for afgiftspligtige virksomheder, jf. stk. 1-3, skal

anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen, der udsteder et bevis for registreringen.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der skal betales afgift af den, der uden for EØS forsikrer

et her i landet hjemmehørende lystfartøj.«

§ 5

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

ændres: ”selskabernes” til: ”forsikringsvirksomhedernes”.

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Selskaberne« til: »Forsikringsvirksomhederne«.

§ 6, stk. 1, 4. pkt.,

§ 10, stk. 2,

ændres »selskabets« til »forsikringsvirksomhedens«.

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

§§ 9 og 17

ændres »selskaberne« til: »forsikringsvirksomhederne«.

§ 10, stk. 1,

ændres »selskab« til: »forsikringsvirksomhed«.

To steder i

§ 10, stk. 1,

og i

§ 10, stk. 2,

ændres »selskabet« til: »forsikringsvirksomheden«.

10.

§ 11, stk. 1, litra b,

ændres ”§ 3, stk. 2” til: ”§ 3, stk. 4”.

§4

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013, foretages følgende

ændringer:

§ 15, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »handle med«: », reparere«.

§ 15, stk. 8,

indsættes som

nr. 3:

»3) Forsikringsselskaber til at registrere reparation eller genopbygning af skadet køretøj.«

§ 17, stk. 1, 3.

4. pkt.,

affattes således:

»Told- og skatteforvaltningen afgør, om en oplysning skal udleveres. Der udleveres ikke oplysninger om

identiteten af et køretøjs ejer eller bruger, dog jf. stk. 2 og 3, eller om skattemæssige forhold.«

§ 17, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvem der kan gives terminaladgang til oplysninger i

Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.«

§ 17

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en udenlandsk myndighed udlevere oplysninger

fra Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger til brug for behandlingen af en konkret sag.«

-5-

§5

I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1278 af 16.

december 2009, § 4 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 4 i lov nr. 1500 af 18. december 2013, foretages

følgende ændring:

§ 2, stk. 1, nr. 2,

ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

§6

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 540 af 29.

april 2015, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 2,

ændres »litra f« til: »litra g«.

§7

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr.

1539 af 27. december 2014 og senest ved lov nr. 997 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:

§ 7, nr. 9,

udgår »ydelser efter § 28 a, stk. 4, i integrationsloven, andre ydelser efter integrationsloven, i det

omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter integrationslovens § 28 a, stk. 4,«.

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »stk. 1,«: »§ 9 A,«.

§ 9, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Udgifter som nævnt i 2. pkt., der vedrører udførelse af arbejde, hvorfra indtægten er undtaget fra skattepligt,

kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

§ 9, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »§ 142, stk. 1 og 2,« til: »§ 66 a, stk. 1 og 2,«.

§ 9, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »§ 142, stk. 8,« til: »§ 66 a, stk. 7,«.

§ 16, stk. 4, 13. pkt.,

ændres »efter § 2« til: »efter § 2 a«.

§8

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 10. oktober 2014, som ændret ved §

2 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 4, 6. pkt.,

ændres »§ 38, stk. 6,« til: »§ 38, stk. 7,«.

§9

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2013, som ændret ved § 6 i lov nr.

513 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 1460 af 17. december 2013, § 2 i lov nr. 1500 af 18. december 2013 og § 1 i lov

nr. 1531 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

-6-

§ 38, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

§ 38, stk. 7, 4. pkt.,

ændres »Stk. 2 og 3« til: »Stk. 2-4«.

§ 49 A, stk. 8, 4. pkt.,

§ 49 B, stk. 8, 4. pkt.,

udgår »og 7«.

§ 10

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 8. april 2013, som ændret ved § 9 i lov nr. 433 af

16. maj 2012, § 8 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og § 5 i lov nr. 1286 af 9. december 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 15,

indsættes efter »stk. 9,«: »og,«.

§ 4, stk. 1, nr. 16,

ændres »§ 40 C, og« til: »§ 40 C.«

§ 11

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014,

som ændret ved § 4 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 6 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 555 af 2.

juni 2014, § 7 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og § 18 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages

følgende ændring:

fodnoten

til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle

ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12 « til: »,

Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse

af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december

2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi

og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, L 353, side 5-6«.

§ 12

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr.

1361 af 8. december 2010 og senest ved § 26 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:

fodnoten

til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle

ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12 « til: »,

Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse

af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december

2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi

og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, L 353, side 5-6«.

§ 13

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af 1. april 2014, som ændret ved § 9 i lov nr.

1174 af 5. november 2014 og § 28 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:

fodnoten

til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen

og -satserne for forarbejdet tobak, EU-Tidende 2011, nr. L 176, side 24« til: », Rådets direktiv 2011/64/EU af

21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak, EU-Tidende 2011, nr. L 176, side 24,

og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad

-7-

angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, L 353, side 5-6«.

§ 14

I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 15. august 2011, som ændret

ved § 29 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:

Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om

afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, EU-tidende 1999, nr. L 187, side 42, dele

af Rådets direktiv 2006/38/EF af 17. maj 2006 om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge

godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, EU-tidende 2006, nr. L 157, side 8, og dele af Rådets

direktiv 2011/76/EU om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af

visse infrastrukturer, EU-tidende 2011, nr. L 269, side 1.«

§ 15

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 26. august 2013, som ændret ved § 15 i

lov nr. 1634 af 26. december 2013 og § 32 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:

fodnoten

til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle

ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12 « til: »,

Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse

af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december

2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi

og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, L 353, side 5-6«.

§ 16

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2.

§ 7, nr. 3, har virkning fra og med indkomståret 2016.

Stk. 3.

Ved lovens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 812 af 28. juni 2010 om momsgodtgørelse for

ambassader m.v., internationale organisationer og tilknyttet personale.

-8-

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Momsgodtgørelse for ambassader m.v.

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Lovforslaget

3.2. Bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger med Skatterådets tilladelse

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Lovforslaget

3.3 Opfølgning på EU-dom vedrørende kravet om en herboende repræsentant

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Lovforslaget

3.4. Udlevering og registrering af oplysninger i Køretøjsregistret

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Adgang til Køretøjsregistret for private virksomheder

3.4.1.2. Autorisation til registrering af oplysninger i Køretøjsregistret

3.4.1.3. Udlevering af oplysninger fra Køretøjsregistret til udenlandske myndigheder

3.4.2. Lovforslaget

3.4.2.1. Adgang til Køretøjsregistret for private virksomheder

3.4.2.2. Autorisation til registrering af oplysninger i Køretøjsregistret

3.4.2.3. Udlevering af oplysninger fra Køretøjsregistret til udenlandske myndigheder

3.5. Afskaffelse af fradrag for udgifter vedrørende skattefri indkomst

3.5.1. Gældende ret

3.5.1.1. Indkomst undtaget for skattepligt

3.5.1.2. Udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

3.5.2. Lovforslaget

3.6. Indsætning/ændring af notehenvisninger

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Lovforslaget

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

-9-

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række ændringer af forskellige skatte- og afgiftslove. Formålet med de foreslåede

ændringer er bl.a. at styrke hjemmelsgrundlaget på en række områder samt at forenkle og præcisere en række

bestemmelser.

Momsgodtgørelsesordningen for ambassader m.v. foreslås ændret således, at der indføres en hjemmel til

Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet til at administrere ordningen for ambassader m.v., internationale

organisationer og NATO. Samtidig foretages der en regulering af beløbsgrænserne for, hvornår der kan gives

momsgodtgørelse.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om at indføre en hjemmel, hvorefter SKAT kan anmode Skatterådet

om tilladelse til at indhente betalingsoplysninger til brug for momskontrol af fjernsalg og elektronisk leverede

ydelser.

Desuden foreslås det, at der foretages en tilretning af reglerne om en herboende repræsentant i lov om afgift af

ansvarsforsikringer for motorkøretøjer og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer.

Ligeledes foreslås en tilretning af hjemmelsgrundlaget for SKATs indgåelse af aftaler om terminaladgang til

oplysninger i Køretøjsregisteret, og hjemmelsgrundlaget for SKAT til at videregive oplysninger fra

Køretøjsregisteret til udenlandske myndigheder.

Endelig foreslås befordringsfradraget m.v. til skattefritagne personer ophævet.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Der foreslås en ændring af momslovens regler om momsgodtgørelse for ambassader m.v. således, at der indføres

en hjemmel til hhv. Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriets administration af

godtgørelsesordningen i overensstemmelse med gældende administrativ praksis. Formålet med denne ændring er

at sikre et korrekt hjemmelsgrundlag for administrationen af godtgørelsesordningen. Endvidere reguleres

beløbsgrænsen for, hvornår der kan ydes momsgodtgørelse. Det foreslås, at der kan gives godtgørelse, når det

enkelte køb er på mindst 1.500 kr. inkl. moms, fremgår af én regning eller faktura og er betalt i én transaktion.

Ændringen har til formål at forenkle administrationen af ordningen.

Forslaget om at indføre en kontrolhjemmel i momslovens § 75 skal ses i lyset af, at forbrugere i stigende grad

køber varer og ydelser på internettet. I visse tilfælde skal de udenlandske netbutikker afregne dansk moms af

deres salg til danske forbrugere. Formålet med den foreslåede ændring er, at give SKAT hjemmel til at indhente

betalingsoplysninger, således at der kan føres kontrol med udenlandske virksomheders momsafregninger i

forhold til salg af varer, der er omfattet af fjernsalgsreglerne og salg af elektroniske ydelser til forbrugere her i

landet. De foreslåede ændringer skal medvirke til, at sikre at virksomheder afregner korrekt moms til Danmark,

således at momsprovenuet ikke udhules som følge af en konkurrenceforvridning til fordel for udenlandske

netbutikker.

Endvidere foreslås lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. og lov om afgift af

lystfartøjsforsikringer ændret således, at det nationale krav om udpegning af en herboende fiskal repræsentant

tilpasses en dom afsagt af EU-Domstolen. EU-Domstolen fandt, at et generelt krav under visse omstændigheder

er uforeneligt med tjenesteydelsernes fri bevægelighed i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF).

- 10 -

De foreslåede ændringer af lov om registrering af køretøjer indebærer tilpasninger af reglerne om, hvilke private

virksomheder der kan få terminaladgang til oplysninger om ejer- og brugerforhold til Køretøjsregistret, samt

regler for hvornår udenlandske myndigheder efter anmodning kan få udleveret oplysninger fra Køretøjsregistret

om konkrete ejer- og brugerforhold. Formålet med denne del af forslaget er i højere grad at skabe et samlet

retsgrundlag i lov om registrering af køretøjer til udlevering af oplysninger fra Køretøjsregisteret.

Det foreslås at afskaffe fradrag for befordringsudgifter m.v. for skattefritagne personer, dvs. ansatte ved

internationale organisationer. Baggrunden er, at Landsskatteretten har afgjort, at der ikke er hjemmel til at kræve,

at indkomst skal være skattepligtig for at give ret til fradrag for befordringsudgifter. Hermed er retstilstanden

ikke længere i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige princip, der går ud på, at der ikke er fradrag

for udgifter til erhvervelse af skattefri indkomst. Forslaget bringer reglerne i overensstemmelse med dette

princip.

Endeligt foreslås det, at der indsættes notehenvisninger i momsloven, mineralafgiftsloven, spiritusafgiftsloven,

tobaksafgiftsloven, lov om afgift af vejbenyttelse og øl- og vinafgiftsloven. Efter normal praksis vil en dansk

afgiftslov, der implementerer et direktiv i national ret, indeholde en notehenvisning til det relevante direktiv samt

senere ændringer hertil. Ved en fejl er dette formkrav ikke opfyldt i de nævnte afgiftslove, hvorfor

notehenvisningerne foreslås indsat.

Herudover indeholder lovforslaget en række tekniske ændringer i form af rettelser af henvisningsfejl m.m.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Momsgodtgørelse for ambassader m.v.

3.1.1. Gældende ret

Momsgodtgørelsesordningen er fastsat i momslovens § 45, stk. 2. Reglerne omfatter ambassader m.v.,

internationale organisationer i Danmark og tilknyttet personale. Efter fast praksis forstås ”ambassader m.v.” som

ambassader og konsulater med udsendt og konsulært anmeldt personale. Tilsvarende omfatter bestemmelsen

momsgodtgørelse til honorære konsuler, når de indkøbte varer og ydelser fuldt ud anvendes i den konsulære

tjeneste.

Reglerne om momsgodtgørelse til ambassader, konsulater med udsendt og konsulært anmeldt personale,

internationale organisationer og tilknyttet personale administreres efter den nuværende praksis af

Udenrigsministeriet. Dog administrerer Forsvarsministeriet momsgodtgørelse for NATO og NATO’s personale,

når personerne ifølge aftale med NATO er udsendt til tjeneste i et af alliancens medlemslande. Reglerne om

momsgodtgørelse til honorære konsuler administreres af SKAT.

Af administrative hensyn er der fastsat en beløbsgrænse for, hvornår der kan opnås momsgodtgørelse. I følge

bekendtgørelse nr. 812 af 28. juni 2010, kan ambassader, konsulater med udsendt og konsulært anmeldt

personale samt internationale organisationer få godtgjort momsen ved køb af varer og ydelser i Danmark, når

købet er på mindst 750 kr. inkl. moms. Varen eller ydelsen skal endvidere være indkøbt til brug for ambassaden

m.v. eller den internationale organisation.

Personale, der er tilknyttet ambassader, konsulater med udsendt og konsulært anmeldt personale samt personale,

som i værtskabsaftaler for internationale organisationer er omtalt som godtgørelsesberettigede, kan få godtgjort

moms af køb af varer og ydelser i Danmark, når købet er på 1.500 kr. eller derover inkl. moms, og købet

anvendes af den ansatte selv eller dennes herværende diplomatisk eller konsulært anmeldte familie. Ved

værtskabsaftaler forstås aftaler om hjemsted, som Danmark har indgået med internationale organisationer med

henblik på at fastlægge rammerne for organisationens tilstedeværelse og virksomhed i Danmark.

Der er i bekendtgørelsesform fastsat visse begrænsninger for, hvilke varer der ydes momsgodtgørelse til. Der

- 11 -

ydes ikke momsgodtgørelse til køb af antikviteter, løsøre købt på auktion, brugt løsøre, gavekort og gavemærker,

broafgifter, entrébilletter til underholdning, medlemskab af klubber og foreninger, medicin, ammunition og

våben.

Efter de nuværende regler er det muligt at opnå momsgodtgørelse ved samling af regninger/fakturaer, der er

betalt ved flere transaktioner, når det samlede køb overstiger den gældende bagatelgrænse, så længe købene er

foretaget samme dag og fra samme sælger.

Samtidig ydes der efter momslovens § 45, stk. 2, 4. pkt., momsgodtgørelse ved leverancer af varer og ydelser til

fremmede staters honorære konsuler i Danmark, i det omfang de indkøbte varer og ydelser anvendes fuldt ud ved

den konsulære repræsentation. Denne momsgodtgørelse ydes i et vist omfang for momsmæssigt at ligestille

forholdene for honorære konsuler med de diplomatiske repræsentationer, de konsulære repræsentationer med

udsendt og konsulært anmeldt personale og de internationale organisationer i Danmark. Til forskel fra de

diplomatiske repræsentationer, de konsulære repræsentationer med udsendt og konsulært anmeldt personale og

de internationale organisationer kan de honorære konsuler kun opnå momsgodtgørelse af varer og ydelser, der

anvendes fuldt ud ved den konsulære tjeneste, hvilket vil sige udgifter, som hverken helt eller delvist anvendes

til privat eller andet brug. Hvilke varer og ydelser, der kan opnås momsgodtgørelse for, beror på en konkret

vurdering, men er typisk varer og ydelser i form af husleje, translatørydelser, udgifter til almindeligt kontorhold

og lignende. Derudover kan der for de honorære konsuler kun opnås momsgodtgørelse, hvis købet er på 1.000

kr. inkl. moms eller derover.

3.1.2. Lovforslaget

Lovforslaget har til formål at præcisere hvilke enheder og personer, der er berettigede til momsgodtgørelse, jf.

momslovens § 45, stk. 2. Forslaget har ikke til formål at ændre den kreds, som kan opnå momsgodtgørelse i

henhold til de gældende regler og administrativ praksis.

Med lovforslaget indføres der endvidere hjemmel til den mangeårige praksis, hvorefter Udenrigsministeriet

administrerer godtgørelsesordningen for ambassader, konsulater med udsendt og konsulært anmeldt personale,

internationale organisationer og tilknyttet personale.

NATO er en international organisation, som ressortmæssigt hører under Forsvarsministeriet. Derfor foreslås det,

at Forsvarsministeriet administrerer momsgodtgørelsesordningen for NATO og NATO’s personale. Dette svarer

ligeledes til nuværende praksis på området.

Det foreslås samtidig, at henholdsvis udenrigsministeren og forsvarsministeren kan fastsætte regler om,

hvorledes de ønsker at modtage anmodninger om godtgørelse, herunder om de ønsker, at anmodninger skal

indgives digitalt, og om der kan ske undtagelse hertil.

Lovforslaget præciserer samtidig SKATs hjemmel til at administrere den del af godtgørelsesordningen, der

vedrører honorære konsuler. Dette svarer ligeledes til nuværende praksis.

Bagatelgrænsen for momsgodtgørelse har hidtil været fastsat ved bekendtgørelse. Med lovforslaget fastsættes

denne nu i momsloven, hvor beløbsgrænserne samtidig ensrettes til at være 1.500 kr. inkl. moms, således at

samme minimumsbeløb for, hvornår der kan opnås momsgodtgørelse, gælder for henholdsvis ambassader,

konsulater med udsendt og konsulært anmeldt personale, internationale organisationer og tilknyttet personale,

samt for honorære konsuler. Beløbsgrænsen har i en årrække ikke været justeret i forhold til den generelle

prisudvikling, og det foreslås, at den fremadrettet reguleres efter § 20 i personskatteloven.

Samtidig foreslås det, at det godtgørelsesberettigede beløb skal fremgå af én regning/faktura betalt i én

transaktion for at opnå momsgodtgørelse. Således vil det ikke længere være muligt at indgive flere

- 12 -

regninger/fakturaer betalt i flere transaktioner vedr. køb af samme dato fra samme sælger, medmindre beløbet på

hver regning/faktura udgør mindst 1.500 kr. inkl. moms. Baggrunden for dette er administrative hensyn og for at

lette den efterfølgende kontrol af de godtgørelsesberettigede udgifter.

Herudover foreslås det, på linje med nuværende praksis, at anmodningen om momsgodtgørelse skal underskrives

af chefen for den pågældende ambassade, konsulat eller den internationale organisation eller en, som er

bemyndiget til at underskrive anmodninger om momsgodtgørelse. Dette bidrager til at kvalitetssikre

anmodningen og anvendelsen af godtgørelsesordningen. For at muliggøre en digital løsning foreslås det

endvidere, at udenrigsministeren og forsvarsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at

dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller tilsvarende kan sidestilles med

dokumenter med personlig underskrift.

Det foreslås ligeledes, at anmodningen om godtgørelse skal opgøres pr. kvartal og indgives senest den 20. i

måneden efter kvartalets udløb. Både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet kan se bort fra denne frist, hvis

konkrete forhold taler herfor. Der er med denne bestemmelse ikke tiltænkt en indskrænkning af fristreglerne i

skatteforvaltningsloven §§ 31 og 32, som finder tilsvarende anvendelse.

I dag reguleres det i bekendtgørelse nr. 812 af 28. juni 2010, hvilke varer og ydelser, der kan ydes godtgørelse

for. Der ydes ikke godtgørelse af moms ved køb af antikviteter, løsøre købt på auktion, brugte løsøre, gavekort

og gavemærker, broafgifter, entrébilletter til underholdning, medlemskab af klubber og foreninger, medicin,

ammunition og våben. Det foreslås, at regulering af, hvilke varer og ydelser der ydes godtgørelse for indskrives i

momsloven. En ændring af momsgodtgørelsesordningen, skal efterfølgende ske ved en lovændring, og ikke ved

bekendtgørelsesændring.

3.2. Bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger med Skatterådets tilladelse

3.2.1. Gældende ret

I skattekontrolloven findes en række kontrolbestemmelser, som giver SKAT mulighed for, med Skatterådets

tilladelse, at indhente oplysninger til brug for kontrol af ikke identificerede skatteydere. Oplysningerne skal være

af væsentlig betydning for skatteligningen, og formålet er således at sikre en korrekt skatteansættelse.

En tilsvarende bestemmelse, om at få Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger, findes ikke i momsloven.

Det betyder eksempelvis, at SKAT ikke kan få adgang til at indhente oplysninger om anvendelsen af

betalingskort ved onlinekøb for at kontrollere, om en virksomhed afregner moms korrekt.

Efter momsreglerne skal virksomheder etableret i andre EU-lande, der leverer varer ved fjernsalg til

ikkeafgiftspligtige personer i Danmark, først registreres og betale moms i Danmark, når den samlede levering

her til landet ved fjernsalg overstiger 280.000 kr. årligt.

Fra den 1. januar 2015 skal momsen af elektronisk leverede ydelser, teleydelser, og radio- og

tvspredningstjenester til ikkeafgiftspligtige personer betales i det land, hvor forbrugeren har sin bopæl eller

sædvanlige opholdssted. Der er ingen bundgrænse for beskatning af disse ydelser. En virksomhed, der sælger

f.eks. online computerspil, musik- eller streaming-tjenester til danske forbrugere, skal derfor afregne moms i

Danmark fra første krone. En virksomhed etableret i et andet EU-land, skal dog ikke nødvendigvis

momsregistreres i Danmark, idet den har mulighed for at benytte One-Stop-Shop-ordningen, hvor virksomheden

kun skal momsregistreres i ét EU-land og gennem ordningen kan angive og betale den skyldige moms i alle de

EU-lande, hvor den ikke er etableret, men har ikkeafgiftspligtige kunder.

I det omfang SKAT kan identificere en virksomhed, hvor der er mistanke om, at virksomheden overskrider

fjernsalgsgrænsen eller leverer elektroniske ydelser m.v. til forbrugere her i landet, retter SKAT henvendelse til

myndighederne i det land, hvor den relevante virksomhed er etableret. SKAT anmoder myndighederne om de

nødvendige oplysninger om virksomhedens salg til danske forbrugere. Ud fra de modtagne oplysninger vurderer

- 13 -

SKAT, hvorvidt en virksomhed skal momsregistreres og afregne moms i Danmark.

I momsloven er der hjemmel til, at SKAT foretager eftersyn på posthuse samt hos virksomheder, der modtager

pakker m.v. fra udlandet til videreforanstaltning her i landet. For at identificere en virksomhed, som overskrider

fjernsalgsgrænsen, kan SKAT foretage disse eftersyn samt lave udsøgninger på internettet for at skabe et billede

af, i hvilket omfang virksomheder henvender sig til danske forbrugere.

For så vidt angår kontrol af elektronisk leverede ydelser m.v., har SKAT mulighed for at lave ovennævnte

udsøgninger på internettet samt undersøge, hvorvidt en virksomhed er registreret i One-Stop-Shoppen.

En mere systematisk udsøgning og kontrol af fjernsalg og salg af elektroniske ydelser m.v. er ikke mulig i

øjeblikket.

3.2.2. Lovforslaget

Specielt i forbindelse med fjernsalg af varer og elektronisk leverede ydelser foretages salget af relativt mange og

ofte mindre virksomheder. På disse områder er de gældende kontrolmuligheder utilstrækkelige til, at der kan

udføres en effektiv kontrol. Der savnes således en hjemmel til at indhente data vedrørende betalinger, der er sket

mellem forbrugere og virksomheder i forbindelse med fjernsalg og salg af elektroniske ydelser. Det foreslås, at

SKAT får mulighed for, med Skatterådets tilladelse, at indhente oplysninger fra udbydere af betalingstjenester til

brug for momskontrollen af fjernsalg og elektronisk leverede ydelser til forbrugere. Oplysningerne vil give

SKAT et mere præcist billede af, om en virksomhed ikke afregner korrekt moms til Danmark og bidrage til, at

konkurrenceforvridningen på de nævnte områder mindskes.

Der er tale om oplysninger om betalinger, hvilket f.eks. kan være bankoverførsler, mobile betalinger eller

betalinger via internettet.

SKAT har brug for at modtage oplysninger om det samlede beløb, som en virksomhed har modtaget fra danske

kunder. Det er i den sammenhæng ikke relevant for SKAT at kende identiteten på forbrugeren, eller at vide

præcist hvilken betalingsmetode der er anvendt, blot det kan konstateres, at salget er sket til en forbruger i

Danmark. Oversendelsen af oplysninger til SKAT skal ske i overensstemmelse med lov om behandling af

personoplysninger. Det er således kun oplysninger, som er nødvendige for SKATs kontrol, som må oversendes.

Oplysningerne skal derfor som udgangspunkt være anonymiseret for personhenførbare oplysninger, der vedrører

forbrugeren.

Det foreslås, at SKAT forud for et eventuelt kontrolprojekt skal indhente tilladelse hos Skatterådet, da udbydere

af betalingstjenester skal generere oplysninger fra privatpersoners konti. Forelæggelsen for Skatterådet skal

indeholde en beskrivelse af projektets formål, hvem den eller de oplysningspligtige er, og en begrundelse for, at

oplysningerne er af væsentlig betydning for kontrol af momsgrundlaget.

Efter de nugældende regler kan SKAT give oplysningspligtige påbud om at efterleve reglerne for meddelelse af

oplysninger. Det foreslås, at disse regler ligeledes kommer til at omfatte den foreslåede kontrolhjemmel for at

sikre bestemmelsens effektivitet. Det betyder, at såfremt den oplysningspligtige ikke efterlever påbuddet, kan

denne pålægges daglige bøder på mindst 1.000 kr. pr. dag.

3.3. Opfølgning på EU-dom vedrørende kravet om en herboende repræsentant

3.3.1. Gældende ret

Af lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. og af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer

fremgår det, at der er et generelt krav om, at alle udenlandske forsikringsselskaber, der ikke er etableret i

Danmark, skal udpege en herboende fiskal repræsentant over for SKAT.

3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at kravet om en herboende fiskal repræsentant alene opretholdes for afgiftspligtige

- 14 -

forsikringsvirksomheder, der er etableret i et land uden for EU, som ikke er omfattet af den nordiske

bistandsaftale, eller i et EØS-land, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse,

der svarer til reglerne inden for EU.

Anvendelsen af en herboende fiskal repræsentant gøres således frivillig for forsikringsvirksomheder etableret i

andre EU-lande, i et land omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har

en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.

Herved foreslås reglerne om en herboende fiskal repræsentant tilpasset til domstolspraksis, jf. EU-Domstolens

underkendelse af Kongeriget Spaniens nationale krav om udpegning af fiskale herboende repræsentanter i sag C-

678/11 afsagt den 11. december 2014. EU-Domstolen pegede således på, at en national lovgivning, der giver

selskaberne valget mellem at udnævne en repræsentant eller selv at varetage de nævnte opgaver, alt efter hvilken

løsning de finder mest fordelagtig økonomisk set, vil være mindre indgribende i den fri udveksling af

tjenesteydelser end en generel pligt til at udpege en repræsentant. Den fri udveksling af tjenesteydelser omfatter

tillige EØS-landene, men EU-Domstolen har i den forbindelse anerkendt væsentligheden af, at der forefindes

tilstrækkelig mulighed for bl.a. at opnå bistand til inddrivelse af skyldige skatter og afgifter i den pågældende

forsikringsvirksomheds etableringsland. Bistandsaftalen om inddrivelse af skatter og afgifter indgået mellem de

nordiske lande (Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, Island, Norge og Sverige) sidestilles med de gældende

regler i EU’s inddrivelsesdirektiv.

Det foreslås på den baggrund, at der ikke længere stilles krav om registrering ved en herboende repræsentant,

hvis forsikringsvirksomheden er etableret i et andet EU-land, i et land omfattet af den nordiske bistandsaftale

eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne

inden for EU. Dette vil for nuværende omfatte EU-landene, EØS-landene Norge og Island samt de nordiske

lande, der ikke er omfattet af en af de foregående kategorier (Færøerne og Grønland).

3.4. Udlevering og registrering af oplysninger i Køretøjsregistret

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Adgang til Køretøjsregistret for private virksomheder

I Køretøjsregisteret registreres oplysninger om køretøjer og deres tilhørsforhold. Det vil sige, at der registreres

oplysninger om et køretøjs konstruktion og indretning, herunder hvor langt en personbil kører pr. liter brændstof,

oplysninger om syn af køretøjet, oplysninger om forsikring af køretøjet, oplysninger om hvem der er ejer af

køretøjet, oplysninger om hvem der eventuelt er bruger af køretøjet, samt oplysninger om betaling af vægtafgift,

brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift. Om varebiler registreres, om bilen anvendes privat, blandet

privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt.

Enhver har adgang til oplysninger om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Dette er

begrundet i, at det er i samfundets interesse, at der er gennemsigtighed om de køretøjer, man møder på vejene

eller selv bruger.

SKAT er underlagt en særlig tavshedspligt, som medfører, at der ikke udleveres oplysninger om skattemæssige

forhold fra Køretøjsregistret. Som udgangspunkt udleveres der heller ikke oplysninger om identiteten af et

køretøjs nuværende eller forhenværende ejer eller bruger. Oplysninger om ejer- og brugerforhold, dvs. navn,

adresse og i visse tilfælde cpr- eller cvr-nummer, kan dog i visse tilfælde være nødvendige at udlevere,

eksempelvis når et køretøj handles, eller i forbindelse med et færdselsuheld. Det vil typisk være nogle enkelte

virksomhedstyper, som har et hyppigt og velbegrundet behov for at få adgang til de nævnte oplysninger.

Herudover vil offentlige myndigheder typisk også ofte have dette behov. SKAT kan derfor i en række tilfælde

indgå aftaler om terminaladgang til oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer og/eller bruger med offentlige

myndigheder og visse private virksomhedstyper. Der redegøres nærmere for disse tilfælde nedenfor.

- 15 -

Skatteministeren er i lov om registrering af køretøjer bemyndiget til at give forsikringsvirksomheder og

nummerpladeoperatører terminaladgang til de nødvendige oplysninger om ejer- og brugerforhold i

Køretøjsregisteret. Der er alene tale om adgang til oplysninger om navn og adresse på nuværende eller

forhenværende ejer og/eller bruger af køretøjet. I de tilfælde, hvor den registrerede har navnebeskyttelse,

udleveres oplysningerne ikke. Forsikringsvirksomheder har adgang til cpr-nummer i de tilfælde, hvor den

registrerede har givet tilladelse hertil.

Kommuner og andre offentlige myndigheder har mulighed for at opnå terminaladgang til Køretøjsregisteret i

henhold til reglerne i forvaltningsloven og persondataloven. Terminaladgang omfatter i disse tilfælde adgang til

oplysninger om navn, adresse, cpr- eller cvr-nummer på køretøjets nuværende eller forhenværende ejer og/eller

bruger.

SKAT indgår ud over ovenstående tilfælde løbende aftaler med andre private virksomheder, som ønsker

terminaladgang til oplysninger om ejer- og brugerforhold i Køretøjsregisteret. Disse aftaler indgås hovedsagligt

med advokat- og inkassovirksomheder og parkeringsvirksomheder. I disse tilfælde udleveres alene oplysninger

om navn og adresse på den nuværende ejer og/eller bruger af køretøjet, og ikke oplysninger om cpr- eller cvr-

nummer, eller oplysninger om forhenværende ejer eller bruger. I tilfælde af, at den registrerede har

navnebeskyttelse, udleveres oplysningerne ikke.

De sidstnævnte aftaler, dvs. de aftaler, som indgås med advokat- og inkassovirksomheder,

parkeringsvirksomheder m.v., er ikke direkte hjemlet i lov om registrering af køretøjer. Aftalerne er i alle

tilfælde indgået med udgangspunkt i persondataloven samt ud fra SKATs fortolkning af reglerne på området i

forbindelse med overtagelsen af administration af Køretøjsregisteret fra Rigspolitiet i 2008.

Når der indgås en aftale med SKAT om terminaladgang, underskriver parterne en tilslutningsaftale.

Tilslutningsaftalen regulerer blandt andet, i hvilket omfang terminaladgang må anvendes, regler for

videregivelse, tavshedspligt, kontrol og konsekvenser for aftaleforholdet i tilfælde af misligholdelse.

Alle handlinger, der foretages af en bruger med terminaladgang i Køretøjsregisteret, logges. Loggen indeholder

desuden oplysninger om brugerens certifikat og IP-adresse for hvert log-on til systemet. Såfremt der opstår

mistanke om, at en virksomhed misbruger sin terminaladgang, igangsætter SKAT en undersøgelse af sagen på

baggrund af logoplysningerne. Virksomheden underrettes om sagen, og meddeles en rimelig frist til at få bragt

forholdene i orden. SKAT kan derudover med rimelig grund, uden varsel, bringe virksomhedens adgang til

Køretøjsregisteret til ophør. SKAT vil i et sådant tilfælde underrette virksomheden herom, samt om eventuelle

andre tiltag, som sagen måtte give anledning til. Misbrug af terminaladgang kan desuden medføre bødestraf.

I det tilfælde, at en virksomhed afmeldes som ophørt, og virksomhedens NemId dermed lukkes, vil det heller

ikke længere være muligt for virksomheden at søge oplysninger i Køretøjsregisteret via virksomhedens

terminaladgang.

3.4.1.2. Autorisation til registrering af oplysninger i Køretøjsregistret

Danske virksomheder, som handler med eller leaser registreringspligtige køretøjer, har på visse betingelser

mulighed for at blive autoriseret til at registrere oplysninger i Køretøjsregisteret. I forbindelse med import af et

registreringspligtigt køretøj registrerer importøren eksempelvis alle tekniske data om det pågældende køretøj.

Forsikringsselskaber har endvidere ret til at afmelde et totalskadet køretøj i Køretøjsregisteret. En afmelding af et

totalskadet køretøj medfører samtidig, at forsikringsselskabet indsætter en såkaldt totalskadeblokering i

Køretøjsregisteret, som medfører, at bilen ikke kan indregistreres på ny, uden at der betales ny

registreringsafgift.

- 16 -

Ud over de ovennævnte muligheder for registrering af oplysninger i Køretøjsregisteret, giver SKAT reparatører

af registreringspligtige køretøjer ret til at registrere oplysninger i Køretøjsregisteret. Baggrunden herfor er, at

SKAT vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at en reparatør, som foretager synsfrie sammenkoblinger, dvs.

monterer en trækkrog eller lignende på en bil, kan registrere dette i Køretøjsregisteret som en teknisk ændring af

et køretøj.

Endvidere giver SKAT forsikringsselskaber ret til at registrere en såkaldt skadeblokering. En skadeblokering

indsættes i de tilfælde, hvor et køretøj bliver skadet, men ikke i et sådant omfang, at det anses for totalskadet, og

hvor køretøjet dermed kan repareres eller genopbygges uden fornyet betaling af registreringsafgift.

Registreringsattesten for det pågældende køretøj afleveres i forbindelse med skadeblokeringen til

forsikringsselskabet. Processen sikrer, at køretøjet ikke ejerskiftes i den periode, hvor det repareres eller

genopbygges. Når forsikringsselskabet har kontrolleret den foretagne reparation eller genopbygning, fjernes

skadeblokeringen fra Køretøjsregisteret, og registreringsattesten udleveres igen.

3.4.1.3. Udlevering af oplysninger fra Køretøjsregistret til udenlandske myndigheder

SKAT modtager løbende anmodninger fra udenlandske myndigheder, eksempelvis politimyndigheder eller

trafikmyndigheder, der har brug for oplysninger om et køretøjs ejer og/eller bruger til brug for behandlingen af

en konkret sag.

Oplysningerne bruges eksempelvis til opkrævning af bøder/afgifter som følge af

færdselsforseelser begået i det pågældende land.

Der findes ikke en særlig hjemmel i lov om registrering af køretøjer, hvorefter SKAT kan videregive oplysninger

fra Køretøjsregisteret til udenlandske myndigheder. SKAT videregiver - som dataansvarlig for registeret -

oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer og/eller bruger til udenlandske myndigheder, der anmoder herom,

efter de almindelige regler om videregivelse af oplysninger om fysiske personer i persondataloven og efter

principperne om videregivelse af oplysninger om juridiske personer i forvaltningsloven. En sådan praksis for

videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder hviler imidlertid ikke på et tilstrækkeligt klart

hjemmelsgrundlag. Det beror på, at oplysninger i Køretøjsregisteret om et køretøjs ejer og/eller bruger (fysiske

og juridiske personer) er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt, og at der i forarbejderne til

skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, ikke er givet mulighed for fortolkning af begrebet ”uvedkommende” i

forhold til udenlandske myndigheder. Videregivelse af sådanne oplysninger til udenlandske myndigheder kræver

derfor efter praksis særlig hjemmel i lov (herunder EU regler) eller internationale aftaler om udveksling af

oplysninger.

3.4.2. Lovforslaget

3.4.2.1. Adgang til Køretøjsregistret for private virksomheder

Med forslaget skabes der en hjemmel i lov om registrering af køretøjer, som skal udgøre det samlede

retsgrundlag for, hvornår SKAT kan indgå aftaler om terminaladgang til Køretøjsregisteret med private

virksomheder vedrørende oplysninger om ejer- og brugerforhold. Hjemlen omfatter efter forslaget både

udlevering af oplysninger om private og juridiske personer.

Det foreslås således, at den bemyndigelse, som skatteministeren i dag har til at fastsætte regler om, at

forsikringsselskaber og nummerpladeoperatører kan opnå terminaladgang til oplysninger om ejer- og

brugerforhold m.v. i Køretøjsregisteret, udvides til også at gælde andre typer af virksomheder. Det vil være et

krav, at det vurderes, at terminaladgang for hver virksomhedstype er velbegrundet, dvs. nødvendigt for, at den

pågældende virksomhedstype kan udføre sit erhverv, og at hensynet til den registrerede ikke vejer tungere end

dette behov.

Det er hensigten, at der ud fra ovenstående vurdering i bekendtgørelsesform skal fastsættes bestemmelser om,

hvilke virksomhedstyper, der kan opnå terminaladgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsregisteret, samt

hvilke oplysninger, der kan opnås adgang til.

- 17 -

Ud over forsikringsselskaber og nummerpladeoperatører, som har adgang efter de gældende regler, er det

vurderet, at følgende virksomhedstyper har et begrundet behov for at kunne indgå aftaler med SKAT om

terminaladgang til de nævnte oplysninger:

•

Parkeringsvirksomheder

Advokat- og inkassovirksomheder

Genbrugsstationer

Redningstjenester

Finansieringsvirksomheder.

Se nærmere om de enkelte vurderinger i bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 4.

I det tilfælde, at der fremtidigt opstår et behov for, at andre virksomhedstyper får terminaladgang til de nævnte

oplysninger, vil dette kunne ske ved en ændring af bekendtgørelsen, hvis ovennævnte betingelser kan opfyldes.

Der vil som udgangspunkt alene kunne gives terminaladgang til oplysninger om navn og adresse på den

nuværende ejer og/eller bruger af køretøjet. Der er dog ikke adgang til oplysninger om navn og adresse, hvis en

registreret har navnebeskyttelse.

Det vurderes dog hensigtsmæssigt, at private genbrugsstationer fremover får adgang til oplysninger om

virksomheders cvr-nummer, da denne oplysning anvendes til at kontrollere, hvorvidt et erhvervskøretøj, som

kører ind på en genbrugsplads, har ret til at aflevere sit affald. Omvendt skal terminaladgang til oplysninger om

navn og adresse på et køretøjs ejer og/eller bruger til finansieringsvirksomheder betinges af, at den registrerede i

låneaftalen har givet accept hertil, da det vurderes, at en långivers kontrol af en låntager er af så privatretlig

karakter, at det kræver en konkret aftale mellem parterne herom.

Det kan endvidere i bekendtgørelsen bestemmes, at en virksomhed har adgang til historiske oplysninger om

forhenværende ejer eller bruger af køretøjet.

De kontrolmæssige foranstaltninger, som er beskrevet i afsnit 3.4.1.1, foreslås bibeholdt uændret. Dog foreslås

det, at SKAT som følge af lovforslaget indarbejder en præmis i nye såvel som allerede indgåede aftaler om

terminaladgang, hvorefter terminaladgangen begrænses til en periode på fem år. Tidsbegrænsningen indebærer,

at aftaleparterne efter fem år vil skulle indgå en ny aftale, og at SKAT på dette tidspunkt dermed på ny skal

vurdere, at den pågældende virksomhed fortsat har et begrundet behov for terminaladgang. Forslaget medfører

således, at SKAT efter vedtagelsen af dette lovforslag vil genoptage de eksisterende tilslutningsaftaler, som er

indgået med private virksomheder.

Kommuners og andre offentlige myndigheders ret til at få udleveret oplysninger fra Køretøjsregisteret, herunder

terminaladgang til Køretøjsregisteret, reguleres som hidtil efter reglerne i persondataloven og forvaltningsloven,

og berøres således ikke af forslaget.

3.4.2.2. Autorisation til registrering af oplysninger i Køretøjsregistret

Forslaget tilføjer reparatører af registreringspligtige køretøjer til den gruppe af virksomheder, som i henhold til

lov om registrering af køretøjer på egen hånd kan registrere oplysninger i Køretøjsregisteret. Der skabes således

hjemmel til SKATs nuværende fortolkning af reglerne, hvorefter reparatører, som foretager synsfrie

sammenkoblinger, har kunnet registrere dette i Køretøjsregisteret som en teknisk ændring af et køretøj.

På samme måde foreslås det at skabe en hjemmel til, at forsikringsselskaber – ud over at kunne afmelde et

køretøj i forbindelse med totalskade og indsætte en totalskadeblokering – også kan registrere en skadeblokering.

- 18 -

3.4.2.3. Udlevering af oplysninger fra Køretøjsregistret til udenlandske myndigheder

Det foreslås at skabe en hjemmel i lov om registrering af køretøjer til, at SKAT kan videregive oplysninger om

et køretøjs ejer og/eller bruger til udenlandske myndigheder efter anmodning.

Efter forslaget får SKAT adgang til efter en konkret vurdering at videregive oplysninger om et køretøjs ejer

og/eller bruger fra Køretøjsregisteret til en udenlandsk myndighed, eksempelvis en politimyndighed eller en

trafikmyndighed, til brug for behandlingen af en konkret sag. Der kan alene videregives oplysninger om navn og

adresse.

3.5. Afskaffelse af fradrag for udgifter vedrørende skattefri indkomst

3.5.1. Gældende ret

3.5.1.1. Indkomst undtaget for skattepligt

En international organisation eller institution kan opnå særlige rettigheder og immuniteter ved mellemfolkelig

overenskomst. En sådan overenskomst kan bl.a. have betydning for beskatningen af de ansatte i organisationens

faste stab og eventuelt andre personer, der optræder på den pågældende organisations vegne. Overenskomsten

kan indebære skattefrihed for den løn, der bliver udbetalt af organisationen til den faste stab af ansatte

embedsmænd i organisationen.

Ved lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.m. er det bestemt, at der ved

mellemfolkelig overenskomst kan indrømmes internationale organisationer og institutioner samt disses

embedsmænd, og eventuelt personer, der optræder på de pågældende institutioners vegne, særlige rettigheder og

immuniteter.

Skattefritagelse indrømmes personer ansat ved bl.a. FN og FN's særorganisationer samt en række internationale

organisationer, med hvilke Danmark har underskrevet konventioner eller aftaler. Skattefritagelsen gælder også

NATO-ansatte samt en række andre organisationer. Ansatte i EU, EU-Kommissionens medlemmer samt

dommere, generaladvokater, justitssekretærer og assisterende referenter ved EU-domstolen er objektivt

skattefritaget af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra EU.

Når en indkomst er objektivt skattefritaget, indgår indkomsten ikke i den danske skatteberegning. Det gælder,

uanset om der er tale om en dansk statsborger med bopæl i Danmark.

3.5.1.2. Udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Der har indtil 2013 som udgangspunkt ikke kunnet foretages fradrag for befordringsudgifter og andre udgifter,

der vedrører erhvervelse af en objektivt skattefritaget indkomst.

Landsskatteretten afsagde i 2013 imidlertid en kendelse, hvorefter en skatteyder fik ret til fradrag for udgifter til

befordring til og fra arbejde for en international organisation, selv om lønnen for arbejdet var objektivt

skattefritaget (SKM2013.296.LSR). Landsskatteretten anførte i kendelsen, at det er fast antaget, at kun

indtægtsgivende arbejde giver ret til fradrag for befordringsudgifter, men at der ikke ses lovhjemmel til, at

indkomsten skal være skattepligtig.

Da kendelsen var udtryk for en praksisændring, udsendte SKAT i juli 2013 et styresignal

(SKM2013.476.SKAT), der gav adgang til genoptagelse af skatteansættelser fra og med indkomståret 2008, der

er foretaget for personer, der udfører arbejde i Danmark i tilfælde, der svarer til forholdene i

landsskatteretssagen. Praksisændringen omfatter alle fradragsberettigede udgifter, der er forbundet med

erhvervelse af lønindkomst. Det gælder ud over udgifter til befordring også rejseudgifter, flytteudgifter og

udgifter til dobbelt husførelse. Genoptagelserne har helt overvejende vedrørt fradrag for befordringsudgifter.

- 19 -

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, kan lønmodtageren fratrække udgifter, der

vedrører erhvervelsen af indkomsten, som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Herudover har

lønmodtagere fradrag for visse udgifter, der i udgangspunktet anses for private, efter andre skatteregler.

Lønmodtagere har som hovedregel kun fradrag for udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende

arbejde. Udgifter i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske

lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.

Udgifter til befordring, rejser og dobbelt husførelse er blandt de typiske udgifter, som en lønmodtager kan

fradrage ved erhvervelsen af den skattepligtige indkomst. Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

er i skattemæssig henseende en privat udgift. Der er adgang til et standardiseret fradrag for befordringsudgifter

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som udgangspunkt er der ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst ikke fradrag for udgifter til kost og logi, idet sådanne udgifter typisk er private udgifter. Merudgifter til

kost og logi kan dog i nogle tilfælde have en så direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen, at de er

fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at udgifter til befordring og andre udgifter, der vedrører erhvervelse af indkomst, der er objektivt

skattefritaget, ikke skal kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dermed bringes reglerne i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige princip, hvorefter der ikke gives

fradrag for udgifter til erhvervelse af skattefri indkomst. Det svarer til den retstilstand, der gjaldt forud for

Landsskatterettens kendelse i 2013 og SKATs opfølgende styresignal i 2013.

De udgifter, der med lovforslaget ikke kan fradrages ved opgørelsen af anden skattepligtig indkomst, er de

samme udgifter, som lønmodtagere - efter gældende regler - i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende

arbejde i udlandet ikke kan fradrage ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, i det omfang udgifterne overstiger

den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i opgørelsen af den danske indkomst.

Den foreslåede afskaffelse af fradragsretten har betydning for personer, der har udgifter, der vedrører erhvervelse

af indkomst undtaget fra skattepligt, og som samtidig har dansk skattepligtig indkomst, hvori udgiften kan

fradrages. Det kan eksempelvis være anden lønindkomst, honorarindtægter og pensioner eller indkomst hos en

eventuel ægtefælle. Afskaffelsen indebærer endvidere, at der ikke kan opstå skattemæssige underskud, der kan

henføres til sådanne udgifter, og som vil kunne fremføres til senere indkomstår, f.eks. når vedkommende går på

pension.

Derimod har lovforslaget ingen betydning for fradrag for fagforeningskontingent og bidrag til A-kasse og

efterløn, idet medlemskab af en fagforening og A-kasse ikke forudsætter lønnet arbejde. Lovforslaget har heller

ingen betydning for fradrag for bidrag til A-kasse og efterløn, idet sådanne bidrag kan fratrækkes ved opgørelsen

af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis personen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende her i landet.

Det er alene udgifter, der vedrører erhvervelsen af den skattefritagne indkomst, der efter forslaget ikke kan

fratrækkes ved opgørelsen af anden skattepligtig indkomst. Har lønmodtageren – ud over den skattefritagne

lønindkomst m.v. – anden skattepligtig indkomst, er der fradrag for de udgifter, der vedrører erhvervelsen af

denne indkomst. Forslaget ændrer heller ikke på adgangen til andre fradrag såsom fradrag for gaver til

almenvelgørende formål eller fradrag for underholdsbidrag.

Lovforslaget vil heller ikke have betydning i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren efter standardsatser betaler

godtgørelse til dækning af rejseudgifter m.m., som lønmodtageren påføres, eller hvor lønmodtageren får dækket

- 20 -

sine udgifter som udlæg efter regning. Sådanne godtgørelser/udlæg vil fortsat være skattefrie.

Danmark har ved undertegnelsen af konventionen om De Forenede Nationers privilegier og immuniteter ikke

forpligtet sig til at indrømme fradrag ved opgørelsen af anden skattepligtig indkomst for udgifter, der vedrører

erhvervelsen af den skattefritagne indkomst. Skattefritagelsen efter FN-konventionen er dermed i princippet

begrænset til nettolønindkomsten, således at de udgifter, der medgår til at erhverve indkomsten, anses for at

reducere den skattefritagne indkomst, og dermed i praksis ingen skattemæssig betydning har. Heller ikke for så

vidt angår andre overenskomster m.v. har Danmark forpligtet til sig til at indrømme fradrag ved opgørelsen af

anden indkomst for udgifter, der vedrører erhvervelsen af den skattefritagne indkomst.

3.6. Indsættelse af notehenvisning

3.6.1. Gældende ret

EU-direktiver skal gennemføres i dansk lovgivning. Korrekt implementering af et direktiv i national ret kræver,

at den pågældende implementeringslov indeholder en notehenvisning til det relevante direktiv samt senere

ændringer hertil.

En sådan notehenvisning mangler i visse tilfælde.

3.6.2. Lovforslaget

Med forslaget indsættes for det første i lov om afgift af vejbenyttelse en manglende notehenvisning til direktiv

1999/62/EF om afgifter på tunge køretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer som senest ændret ved direktiv

2011/76/EU, i lov om afgift af vejbenyttelse.

For det andet indsættes i momsloven, mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og

vinafgiftsloven manglende notehenvisning til direktiv 2013/61/EU om ændring af direktiv 2006/112/EF og

2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte.

Direktivernes materielle regler er gennemført og indsættelsen af notehenvisningerne betyder alene, at et

formkrav til korrekt implementering af direktivet i dansk ret iagttages.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget vedrørende momsgodtgørelse for ambassader m.v. vurderes umiddelbart kun at berøre en meget

begrænset del af den samlede momsrefusion til fremmede staters ambassader, konsulater med udsendt og

konsulært anmeldt personale, internationale organisationer samt tilknyttet personale og honorære konsuler.

Samtidig forventes de berørte parter fremadrettet at tilpasse og samle deres indkøb, således at der ikke vil

komme nævneværdige konsekvenser for den samlede momsrefusion.

For så vidt angår forslaget om momskontrol, vurderes dette at give et begrænset merprovenu, idet kontrollen forventes

at blive mere effektiv og derved medføre, at flere udenlandske netbutikker afregner moms korrekt til Danmark. Hertil

vil forslaget medvirke til, at momsprovenuet ikke udhules over tid, når omsætningen fra udenlandske netbutikker

forventeligt tager til.

Den del af lovforslaget, som vedrører afskaffelse af fradrag for udgifter vedrørende skattefritaget indkomst,

skønnes med nogen usikkerhed at medføre et begrænset merprovenu, der næppe vil overstige 3 mio. kr. årligt.

Den overvejende del af merprovenuet vedrører kommunerne. Forslaget medfører ingen økonomiske

konsekvenser for regionerne.

Lovforslagets øvrige elementer skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, og forslaget

skønnes således samlet set ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

- 21 -

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vedrørende momsgodtgørelse for ambassader m.v. skønnes at medføre en mindre administrativ lettelse

for det offentlige, da beløbsgrænsen for, hvornår der kan gives momsgodtgørelse, skal være opnået på én enkelt

faktura og ikke som i dag kan opnås ved en akkumulering af kvitteringer fra samme dag fra samme sælger.

Lovforslaget skønnes herudover ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den del af lovforslaget, som vedrører momskontrol, vil sikre en mere ligelig konkurrence for virksomheder, idet det

bedre kan sikres, at udenlandske virksomheder afregner moms korrekt.

Lovforslaget har derudover ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

For så vidt angår indførelsen af bemyndigelsen til momskontrol af betalingsoplysninger, vurderes det at medføre

mindre administrative konsekvenser for udbydere af betalingstjenester.

Lovforslagets øvrige elementer skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, og forslaget

skønnes således samlet set ikke at have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Den del af lovforslaget, som omhandler momsgodtgørelse for ambassader m.v., bygger på

momssystemdirektivets artikel 151, der blandt andet anfører, at medlemsstaterne momsfritager levering af varer

og ydelser til diplomatiske og konsulære forbindelser samt til internationale organisationer og til medlemmer af

disse, med de begrænsninger, der fastsættes af værtsmedlemsstaten. EU-reglerne om moms er således ikke til

hinder for gennemførelsen af nærværende ændring af reglerne for momsgodtgørelse.

Forslaget om ændring af de nationale krav til, hvornår en virksomhed skal udpege en fiskal herboende

repræsentant i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. og lov om afgift af

lystfartøjsforsikringer er en tilpasning af dansk lovgivning, så denne bringes i overensstemmelse med EU-

Domstolens dom af 11. december 2014 (C-678/11). Ifølge dommen er det i strid med artikel 56 TEUF om fri

udveksling af tjenesteydelser at stille generelle krav til en virksomhed, om at skulle udpege en hjemmehørende

fiskal repræsentant. Den fri udveksling af tjenesteydelser omfatter tillige EØS-landene, men EU-Domstolen har i

den forbindelse anerkendt væsentligheden af, at der forefindes tilstrækkelig mulighed for bl.a. at opnå bistand til

inddrivelse af skyldige skatter og afgifter i den pågældende forsikringsvirksomheds etableringsland.

En lempelse af kravet om herboende repræsentanter skal ses i lyset af Rådsdirektiv 2010/24/EU af 16. marts

2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre

foranstaltninger (EU’s inddrivelsesdirektiv). Det følger af direktivet, at Danmark kan få bistand fra andre EU-

lande til at inddrive skatter og afgifter af enhver art, herunder de omhandlede afgifter. Dermed vil en skat eller en

afgift kunne inddrives hos virksomheden, hvis denne er etableret i et EU-land. Bistandsaftalen om inddrivelse af

skatter og afgifter indgået mellem de nordiske lande (Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, Island, Norge og

Sverige) sidestilles med de gældende regler i EU’s inddrivelsesdirektiv. Det foreslås på den baggrund, at der

ikke længere stilles krav om registrering ved en herboende repræsentant, hvis forsikringsvirksomheden er

- 22 -

etableret i et andet EU-land, i et land omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket

Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU. Dette vil for

nuværende omfatte EU-landene, EØS-landene Norge og Island samt de nordiske lande, der ikke er omfattet af en

af de foregående kategorier (Færøerne og Grønland). Dermed sikres det, at loven bringes i overensstemmelse

med EU-retten.

Notehenvisningerne til direktiverne indsættes for at iagttage formkrav til korrekt implementering af direktiver i

dansk ret. Der er ikke tale om en materiel ændring.

Forslaget har derudover ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden 11. september til 9. oktober 2015 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Autobranchens Handels- og

Industriforening, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Business Danmark, CAD, CEPOS, Cevea, Danmarks

Motor Union, Dansk Automobil Sports, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk Lokalsyn, Dansk

Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd,

Danske Synsvirksomheder, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den Danske

Skatteborgerforening, DI, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, FDM, Finans og Leasing, Finansrådet,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FSR - Danske Revisorer,

FTF, HK-Privat, Ingeniørforeningen, International Transport Danmark, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Polio- , Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten,

Ledernes Hovedorganisation, Motorhistorisk Samfund, Sammenslutningen af Karosseribyggere og

Autooprettere i Danmark, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Ældresagen.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre

udgifter

Mindre provenumæssige

konsekvenser.

Forslaget vedrørende

momsgodtgørelse for ambassader

m.v. skønnes at medføre en mindre

administrativ lettelse for det

offentlige.

Momskontrollen af

betalingsoplysninger vil sikre en

mere ligelig konkurrence.

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

det offentlige

Administrative konsekvenser for

det offentlige

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

Lovforslagets

del

vedrørende

momskontrol

betalings-

oplysninger kan medføre mindre

administrative konsekvenser for

udbydere af betalingstjenester.

Ingen nævneværdige

- 23 -

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Momsgodtgørelsesordningen har baggrund i artikel 151, stk. 1, litra a og b, i

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem, som er implementeret i den danske momslovs § 45,

stk. 2, og udmøntet i bekendtgørelse nr. 812 af 28. juni 2010 om

momsgodtgørelse for ambassader m.v., internationale organisationer og

tilknyttet personale.

Forslaget

vedrørende

motoransvarsforsikringsafgiftsloven

lystfartøjsforsikringsafgiftsloven skal ses i sammenhæng med EU-

Domstolens dom i C-678/11 EU-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

og Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved

inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre

foranstaltninger (EU’s inddrivelsesdirektiv). Det følger af direktivet, at

Danmark kan få bistand fra andre EU-lande til at inddrive skatter og afgifter

af enhver art, herunder de omhandlede afgifter. Dermed vil en skat eller en

afgift kunne inddrives hos virksomheden, hvis denne er etableret i et EU-

land. Reglerne i medfør af den nordiske bistandsaftale sidestilles med de

gældende regler i EU’s inddrivelsesdirektiv. Lovene tilpasses således, at der

ikke længere stilles krav om registrering ved en herboende fiskal

repræsentant, hvis forsikringsvirksomheden er etableret i et EU-land, i et

land omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket

Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til

reglerne inden for EU. Dermed sikres det, at loven bringes i

overensstemmelse med EU-retten.

Notehenvisningerne til direktiverne indsættes for at iagttage formkrav til

korrekt implementering af direktiver i dansk ret. Der er ikke tale om en

materiel ændring.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om indsættelse af en notehenvisning.

Fra den 1. januar 2014 fik Mayotte status som region i den yderste periferi i stedet for at have status som et af de

oversøiske lande eller territorier. For at denne statusændring ikke fik utilsigtede momsmæssige konsekvenser,

blev det fastsat med vedtagelse af direktiv 2013/61/EU, at EU´s momsområde ikke gælder for Mayotte.

EU-Kommissionens Generalsekretariat fremsendte imidlertid ved brev af 27. marts 2015 EU-Kommissionens

åbningsskrivelse vedrørende manglende gennemførelse af direktiv 2013/61/EU. Det anføres i åbningsskrivelsen,

at EU-Kommissionen endnu ikke havde fået meddelelse om foranstaltninger til gennemførelse af direktivet.

Da anvendelsesområdet for den danske momslov henviser til EU´s momsområde, var det ikke nødvendigt at

foretage materiel ændring af momsloven for at gennemføre direktivet. Det er imidlertid et formkrav, at der

indsættes en henvisning til direktivet i loven. Ved en fejl var en sådan henvisning ikke blevet indsat. En sådan

- 24 -

notehenvisning til direktiv 2013/61/EU foreslås derfor indsat, således at formkravet iagttages.

Til nr. 2

Ordlyden i momslovens § 45, stk. 2, ændres, således at det i bestemmelsen klart fremgår, hvilken kreds der er

berettiget til at modtage momsgodtgørelse. Der foretages ikke ændringer i forhold til den kreds, som modtager

momsgodtgørelse i henhold til de gældende regler og administrativ praksis.

Det fremgår således af 1. pkt., at der ydes godtgørelse af afgift, som ambassader og personale, som er

diplomatisk anmeldt, har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet. Diplomatisk anmeldt personale

udgøres af udsendt personale, som har diplomatisk rang, og udsendte medarbejdere blandt det administrative og

tekniske personale.

Det fremgår endvidere af 2. pkt., at der ydes godtgørelse af afgift, som konsulære repræsentationer med udsendt

og konsulært anmeldt personale samt det udsendte og konsulært anmeldte personale har betalt ved indkøb af

varer og ydelser her i landet. Konsulært anmeldt personale udgøres af udsendte konsulatsembedsmænd og

udsendte konsulatsfunktionærer. En konsulatembedsmand er enhver person, inklusive konsulatchefen, som i den

pågældende egenskab er betroet varetagelse af konsulære opgaver. Konsulatfunktionærer er personer, der er

beskæftiget med administrative eller tekniske opgaver ved en konsulær repræsentation.

Efter 3. pkt. ydes der godtgørelse af afgift, som herværende internationale organisationer og tilknyttet personale,

som i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som godtgørelsesberettiget, eller som ifølge

aftale med NATO er udsendt til tjeneste i et af alliancens medlemslande, har betalt ved indkøb af varer og

ydelser her i landet. Ved værtsaftaler forstås aftaler om hjemsted, som Danmark har indgået med internationale

organisationer med henblik på at fastlægge rammerne for organisationens tilstedeværelse og virksomhed i

Danmark.

Bemyndigelsen i momslovens § 45, stk. 2, 3. pkt., hvorefter skatteministeren efter forhandling med

udenrigsministeren og forsvarsministeren kan fastsætte regler for, hvilke varer og ydelser, der kan ydes

godtgørelse for, ophæves, idet bestemmelsen, om hvad der ikke gives godtgørelse for, flyttes fra bekendtgørelsen

til loven, jf. bemærkningerne til nr. 3 (nyt stk. 3). Beslutningen om hvilke varer og ydelser, der skal ydes

godtgørelse for, skal herefter ske ved lov.

Bemyndigelsen i momslovens § 45, stk. 2, 4. pkt., hvorefter skatteministeren kan fastsætte en fritagelsesordning

for punktafgiftspligtige varer samt for teleydelser, foreslås ophævet. Bemyndigelsen er i dag udmøntet ved

momsbekendtgørelsen § 44, som fastsætter, at fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale

organisationer samt tilknyttet personale her i landet kan indkøbe teleydelser samt varer fra

punktafgiftsregistrerede virksomheder afgiftsfrit i samme omfang, som disse varer kan købes punktafgiftsfrit.

Bestemmelsen i bekendtgørelsen foreslås ophævet. En tilsvarende bestemmelse foreslås i stedet indsat i

momsloven, jf. bemærkningerne til nr. 3 (nyt stk. 4).

Til nr. 3

Hvad der foreslås reguleret ved momslovens § 45, stk. 3-10, fastsættes i dag ved bekendtgørelse. Som

konsekvens af, at bestemmelserne om momsgodtgørelse for ambassader m.v. indsættes i momsloven, ophæves

bekendtgørelse nr. 812 af 28. juni 2010 om momsgodtgørelse for ambassader m.v., internationale organisationer

og tilknyttet personale i sin helhed, og i momsbekendtgørelsen ophæves § 44 om fremmede staters herværende

ambassader m.v.

I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 3, hvoraf det fremgår, at der i henhold til momslovens § 45, stk. 2,

ikke ydes godtgørelse af moms ved køb af antikviteter, løsøre købt på auktion, brugt løsøre, gavekort og

gavemærker, broafgifter, entrébilletter til underholdning, medlemskab af klubber og foreninger, medicin,

- 25 -

ammunition og våben.

I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 4, hvorefter fremmede staters herværende ambassader m.v.,

internationale organisationer samt tilknyttet personale her i landet kan indkøbe teleydelser samt varer fra

punktafgiftsregistrerede virksomheder afgiftsfrit i samme omfang, som disse varer kan købes punktafgiftsfrit

I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 5, som lovfæster, at Udenrigsministeriet administrerer

momsgodtgørelsesordningen for ambassader, konsulater med udsendt og konsulært anmeldt personale,

internationale organisationer samt tilknyttet personale.

I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 6, som lovfæster, at Forsvarsministeriet administrerer

godtgørelsesordningen for NATO, herunder tilknyttede organisationer samt til deltagere i Partnerskab for Fred

(P-f-P) og NATO’s personale, som ifølge aftale med NATO er udsendt til tjeneste i et af alliancens

medlemslande.

I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 7, som lovfæster, at SKAT administrerer godtgørelsesordningen for

fremmede staters honorære konsulers indkøb, i det omfang de indkøbte varer og ydelser anvendes fuldt ud i

forbindelse med den konsulære tjeneste.

Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og SKAT har gennem mange år administreret ordningen. Denne del af

lovforslaget medfører derfor ingen praksisændring eller ændringer i administrationen af ordningen.

Det foreslås samtidig, at henholdsvis udenrigsministeren og forsvarsministeren kan fastsætte nærmere

bestemmelser om, hvordan de ønsker at modtage anmodninger om momsgodtgørelse, f.eks. om dette skal ske

digitalt. Skatteministeren kan tilsvarende, jf. momslovens § 45, stk. 5 (som bliver til momslovens § 45, stk. 11),

fastsætte nærmere regler om indgivelse, behandling og afgørelse af ansøgning om godtgørelse af moms.

Fastsætter udenrigsministeren eller forsvarsministeren nærmere regler om digital indberetning foreslås det, at der

endvidere kan fastsættes regler om, at dokumenter uden underskrift eller maskinelt gengivet underskrift eller

tilsvarende kan sidestilles med dokumenter med personlig underskrift, hvilket vil være nødvendigt, hvis en

digital løsning indføres.

I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 8, som fastsætter beløbsgrænsen for, hvornår der kan opnås

momsgodtgørelse. Denne beløbsgrænse er pt. fastsat ved bekendtgørelsen, der foreslås ophævet. Beløbsgrænsen

foreslås fremover indekseret efter forbrugerprisindekset, jf. personskattelovens § 20, således at den følger med

prisudviklingen.

Det foreslås, at beløbsgrænsen for, hvornår der kan opnås momsgodtgørelse, sættes for det samlede

afgiftsbelagte køb til 1.500 kr. inkl. moms (1.432 kr. inkl. moms angivet som 2010-niveau) for henholdsvis

ambassader, konsulater med udsendt og konsulært anmeldt personale, internationale organisationer og tilknyttet

personale, herunder NATO og personale, som ifølge aftale med NATO er udsendt til tjeneste i et af alliancens

medlemslande, samt for honorære konsuler, når købet anvendes fuldt ud i den konsulære tjeneste. Baggrunden

for ensretningen af beløbsgrænserne og nedenstående justeringer er administrative hensyn, som skal gøre det

enklere at administrere godtgørelsesordningen. Beløbsgrænsen foreslås reguleret efter personskattelovens § 20

og angives i 2010-niveau til 1.432 kr. inkl. moms.

Samtidig foreslås, at det i stk. 8 fastsættes, at det køb, der kvalificerer til momsgodtgørelse, skal fremgå af én

regning/faktura betalt i én transaktion. Det fastsættes endvidere, at anmodningen skal underskrives af chefen for

den pågældende ambassade, konsulat eller den internationale organisation, eller af en som er bemyndiget af

denne til at underskrive anmodninger om momsgodtgørelse En bemyndiget person kan f.eks. være chefens

stedfortræder eller en anden overordnet ved repræsentationen eller den internationale organisation, f.eks.

- 26 -

administrationschefen. Dette er en videreførelse af nuværende praksis.

I momslovens § 45, stk. 8, foreslås det endvidere fastsat, at anmodning om momsgodtgørelse opgøres pr. kvartal

og indgives senest den 20. i måneden efter det pågældende kvartals udløb. Både Udenrigsministeriet og

Forsvarsministeriet kan dog vælge at behandle en anmodning om momsgodtgørelse efter fristens udløb, hvis

individuelle forhold taler herfor. Denne mulighed er bl.a. tænkt i situationer, hvor en medarbejder er udsendt på

mission i f.eks. forsvarsregi, hvor det pga. f.eks. forholdene og infrastrukturen i landet, hvor udsendelsen finder

sted, først er praktisk muligt at indsende anmodningen om godtgørelse efter fristens udløb. De almindelige frister

efter skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32, som omhandler fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift,

finder tilsvarende anvendelse.

I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 9, hvorefter det bestemmes, at beløbsgrænsen i stk. 8 ikke gælder

for leverancer af elektricitet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie, fjernvarme, renovation og kloakydelser.

Tilsvarende bestemmelse findes i den gældende bekendtgørelse, der ophæves.

I momsloven § 45 indsættes nyt stk. 10, hvorefter det foreslås, at beløbsgrænsen efter forslagets stk. 8 reguleres

efter personskattelovens § 20.

Til nr. 4

Det foreslås, at SKAT, med Skatterådets forudgående tilladelse, kan anmode udbydere af betalingstjenester, om

oplysninger vedrørende betalinger, der er sket mellem forbrugere og identificerede virksomheder.

Betalingstjenester skal forstås på samme måde som i bilag 1 til lov om betalingstjenester og elektroniske penge,

jf. § 1 i samme lov. En betalingstjeneste kan f.eks. være bankoverførsler, mobile betalinger eller betalinger via

internettet.

De oplysningspligtige er enhver virksomhed, der er udbyder af betalingstjenester i henhold til

betalingstjenestelovens § 2 (lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015). Virksomheder, som udbyder

betalingstjenester, skal have tilladelse fra Finanstilsynet. Det kan f.eks. være pengeinstitutter, såsom banker og

sparekasser samt betalingsinstitutter. Betalingsinstitutter er defineret i betalingstjenestelovens § 6, stk. 1, nr. 1,

som en juridisk person, der er meddelt tilladelse til at udbyde og gennemføre betalingstjenester her i landet, i et

andet land inden for EU eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Nets og

Dibs er eksempelvis betalingsinstitutter.

Det er ikke en forudsætning for udlevering af de relevante oplysninger til SKAT, at udbyderen af

betalingstjenesten ejer oplysningerne. Det afgørende er, at udbyderen af betalingstjenesten er i besiddelse af

oplysningerne. Betalingsinstitutter kan således ikke afvise at udlevere oplysninger til SKAT med henvisning til,

at det eksempelvis er pengeinstitutterne, som ejer oplysningerne.

Oplysningerne skal være af væsentlig betydning for momskontrollen. Heri ligger, at indgrebet skal være

proportionelt, hvilket dels betyder, at det skal stå i rimeligt forhold til formålet om at sikre en korrekt

momsbetaling, dels at mindre indgribende foranstaltninger, hvorefter samme formål ville kunne opnås, ikke er

tilstrækkelige. Såfremt SKAT har mulighed for at indhente de samme oplysninger gennem andre

kontrolforanstaltninger, der er hjemlet i momsloven, må disse som udgangspunkt anses for mindre indgribende

foranstaltninger. I vurderingen af omfanget og formen af de oplysninger, som SKAT anmoder om, skal hensynet

til det skønnede ressourceforbrug hos den oplysningspligtige til opfyldelse af anmodningen inddrages.

SKAT skal i sin henvendelse til Skatterådet beskrive projektets formål, hvem den eller de oplysningspligtige er,

samt begrunde anmodningen om oplysninger. Af begrundelsen skal det fremgå, hvorfor indgrebet er væsentligt,

herunder nødvendigheden og forholdsmæssigheden af indgrebet.

- 27 -

Det foreslås, at de oplysninger, som SKAT kan anmode om, kun kan anvendes til kontrol af varer, der sælges i

fjernsalg, samt elektronisk leverede ydelser til forbrugere. Fjernsalg er defineret i momslovens § 14, nr. 2. Der er

tale om salg af varer fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller

transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter momslovens §§ 47, 49-

50 a eller 51 eller 51 a. Momslovens § 21 c, stk. 3, indeholder følgende eksempler på elektronisk leverede

ydelser: Levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware, levering og ajourføring

af software, levering af billeder, tekster og information og tilrådighedsstillelse af databaser samt levering af

musik, film og spil, herunder hasardspil og andre spil om penge, samt politiske, kulturelle, kunstneriske,

sportslige, videnskabelige eller uddannelsesmæssige udsendelser eller begivenheder.

De relevante oplysninger for kontrollen er det samlede beløb, som en virksomhed har modtaget fra f.eks. danske

forbrugere. Forbrugerens identitet samt betalingsmetoden er irrelevant i denne sammenhæng. I

overensstemmelse med persondatalovens almindelige bestemmelser, må der kun overføres oplysninger til

SKAT, som er nødvendige for kontrollen. De oplysninger, som betalingsudbyderne oversender til SKAT, skal

derfor, for så vidt angår forbrugeren, være anonymiseret for personhenførbare oplysninger.

Til nr. 5

Det foreslås, at § 75, stk. 7, der vedrører SKATs mulighed for at give den oplysningspligtige påbud om at

efterleve reglerne for meddelelse af oplysninger, ligeledes kommer til at omfatte den foreslåede § 75, stk. 5. Et

påbud herom kan gennemtvinges ved hjælp af daglige bøder på mindst 1.000 kr., jf. lovens § 77.

Et påbud skal henvise til den eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete handlinger eller

foranstaltninger, som den oplysningspligtige skal gennemføre for at overholde reglerne. SKAT skal meddele

påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis den oplysningspligtige ikke efterlever

påbuddet inden for en nærmere fastsat frist, kan SKAT pålægge den oplysningspligtige daglige bøder, indtil

påbuddet efterleves.

Til nr. 6 og 7

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af indsættelsen af et nyt stykke i § 75, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at der i titlen til lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. tilføjes en populærtitel

i parentes, således at det fulde lovnavn fremover vil være ”lov om afgift af ansvarsforsikringer for

motorkøretøjer m.v. (motoransvarsforsikringsafgiftsloven)”.

Til nr. 2

Det foreslås, at den hidtidige sprogbrug ”afgiften svares” generelt erstattes med det mere nutidige udtryk

”afgiften betales”.

Til nr. 3

Det foreslås, at § 2 nyaffattes, og at bestemmelsen opdeles på fire stykker, herunder to nye stykker.

Det foreslås, at der fortages en generel sproglig opdatering af de hidtidige henvisninger til ”forsikringsselskaber”

eller ”selskaber”, således at termonologien ikke er begrænset til virksomheder drevet i selskabsform, men svarer

til den anvendte terminologi i lov om afgift af skadesforsikringer. Udøvelse af forsikringsvirksomhed i Danmark,

jf. lov om finansiel virksomhed, skal dog drives i aktieselskabsform.

- 28 -

Det foreslås, at definitionen i § 2, stk. 1, 3. pkt., opdateres tilsvarende, således at definitionen omhandler

”forsikringsvirksomheder”.

I det nyaffattede stk. 2 foreslås det, at kravet om en herboende fiskal repræsentant opretholdes for de

afgiftspligtige selskaber, der er etableret i et land uden for EU, som ikke er omfattet af den nordiske

bistandsaftale, eller i et EØS-land, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse,

der svarer til reglerne inden for EU. Det vil sige, at der i sådanne tilfælde skal ske registrering ved en person, der

er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der er etableret her i landet.

Det foreslås endvidere i det nye stk. 3, at forsikringsvirksomheder fra andre EU-lande, fra et land omfattet af den

nordiske bistandsaftale eller fra et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand til

inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, ikke længere er pålagt at udpege en herboende fiskal

repræsentant. Forslaget sikrer dog, at hvis forsikringsvirksomheden ønsker at udpege og få registreret en sådan

repræsentant, er der fortsat mulighed for dette. Disse forsikringsvirksomheder kan således frivilligt lade sig

registrere hos SKAT ved en herboende fiskal repræsentant, men uden at der stilles krav herom. Muligheden for

frivilligt at kunne lade sig registrere ved en herboende fiskal repræsentant kan være en administrativ fordel for

visse virksomheder.

Forskellene i regelsættet skal ses i sammenhæng med, at det følger af EU’s inddrivelsesdirektiv, at Danmark kan

få bistand fra andre EU-lande til at inddrive skatter og afgifter, herunder den omhandlende afgift. Dermed vil en

skat eller en afgift kunne inddrives hos virksomheden, hvis denne er etableret i et EU-land. Reglerne i medfør af

den nordiske bistandsaftale sidestilles med de gældende regler i EU’s inddrivelsesdirektiv.

Det foreslås, at definitionen af forsikringsvirksomheder i § 2, stk. 1, 3. pkt., suppleres af en definition på

”repræsentanterne”, som der refereres til flere steder i loven. Repræsentanterne, jf. stk. 2 og 3, er en person, der

er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der er etableret her i landet, som de afgiftspligtige

forsikringsvirksomheder efter stk. 1, 1. pkt., lader sig registrere ved.

Det foreslås, at det hidtidige krav om, at selskaberne har pligt til at lade sig registrere hos SKAT, opretholdes i

det nye stk. 4. Dog foreslås det, at henvisningen til selskaber erstattes af forsikringsvirksomheder, og tillige

udvides til forsikringsvirksomheder etableret i et andet EU-land, i et land omfattet af den nordiske bistandsaftale

eller i et EØS-land, i det omfang de ikke er omfattet af kravet om at lade sig repræsentere af en herboende fiskal

repræsentant, jf. stk. 2, og i det omfang de ikke frivilligt lader sig repræsentere af en herboende fiskal

repræsentant, jf. stk. 3. Kravet om anmeldelsespligt for repræsentanterne opretholdes på tilsvarende vis. Det vil

sige, at hvis forsikringsvirksomhederne skal lade sig repræsentere, jf. stk. 2, eller vælger at lade sig repræsentere,

jf. stk. 3, skal repræsentanterne anmelde sig til registrering hos SKAT.

Til nr. 4-10

Ændringerne er konsekvensændringer, som følge af den generelle sproglige opdatering, således det bredere

begreb ”forsikringsvirksomheder” konsekvent anvendes igennem hele loven.

Til nr. 11

Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at anmeldelsespligten for forsikringsvirksomhederne og

repræsentanterne er præciseret og flyttet til et nyt stykke, nemlig stk. 4.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at der i titlen til lov om afgift af lystfartøjsforsikringer tilføjes en populærtitel i parentes, således at

- 29 -

det fulde lovnavn fremover vil være ”lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (lystfartøjsforsikringsafgiftsloven)”.

Til nr. 2

Det foreslås, at den hidtidige sprogbrug ”afgiften svares” generelt erstattes med det mere nutidige udtryk

”afgiften betales”.

Til nr. 3

Det foreslås, at § 3 nyaffattes, og at bestemmelsen opdeles på fem stykker, herunder to nye stykker.

Det foreslås, at der fortages en generel sproglig opdatering af de hidtidige henvisninger til ”forsikringsselskaber”

eller ”selskaber”, således at termonologien ikke er begrænset til virksomheder drevet i selskabsform, men svarer

til den anvendte terminologi i lov om afgift af skadesforsikringer. Udøvelse af forsikringsvirksomhed i Danmark,

jf. lov om finansiel virksomhed, skal dog drives i aktieselskabsform.

Det foreslås, at definitionen i § 3, stk. 1, 3. pkt., opdateres tilsvarende, således at definitionen omhandler