Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 32
Offentligt
1544632_0001.png
J.nr. 15-0611944
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
Til Skatteudvalget
Skatteudvalget er af flere omgange blevet orienteret om analyserne af Ét Fælles Inddrivel-
sessystem (EFI), som blev igangsat i december 2014 af den daværende regering. Senest
blev Skatteudvalget i marts 2015 orienteret i restanceredegørelsen for 4. kvartal 2015 samt
i forbindelse med Finansudvalgets behandling af et nyt aktstykke, hvor det fremgik, at
analyserne ville være tilendebragt i 3. kvartal 2015.
En af analyserne, som er gennemført af Kammeradvokaten, vedrører legaliteten af ud-
valgte funktioner i EFI. Skatteministeriet har i dag modtaget Kammeradvokatens endelige
konklusion på analysen, som er vedlagt dette brev.
Kammeradvokaten konkluderer, at fordi der er konstateret fejl i systemerne, som medfø-
rer, at SKAT foretager eller risikerer at foretage ulovlig inddrivelse, er SKAT forpligtet til
straks at indstille al automatisk inddrivelse over for borgere og virksomheder foretaget af
EFI, indtil der er tilvejebragt tilstrækkelig sikkerhed for, at den pågældende inddrivelse
kan foregå lovligt.
Som følge heraf har SKAT i dag besluttet at standse alle automatiserede inddrivelsesskridt
i EFI. Samtidig er der blevet igangsat et arbejde med at undersøge, om de pågældende fejl
i EFI kan rettes. Herudover arbejdes der på at færdiggøre de øvrige tekniske analyser og
dataanalyser.
Når det er undersøgt, om det er muligt at rette de fejl, som medfører ulovlig inddrivelse,
og når de øvrige analyser foreligger, skal der tages stilling til spørgsmålet om tilbagebeta-
ling af uretmæssigt inddrevne krav, og hvad der skal ske fremadrettet på inddrivelsesom-
rådet.
Jeg vil orientere Skatteudvalget herom, når analyserne foreligger.
www.skm.dk
Med venlig hilsen
Karsten Lauritzen