Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 91
Offentligt
1551357_0001.png
Pressemeddelelse
Betænkning om opfølgning på Christiania-sagen
Udvalget om opfølgning på Christiania-sagen har afgivet sin
betænkning, og justitsministeren har sendt betænkningen til
Folketinget.
Udvalget om opfølgning på Christiania-sagen har haft til opgave at belyse
de spørgsmål om ministres afgivelse af oplysninger til Folketinget, som
Christiania-sagen har givet anledning til. Fhv. højesteretspræsident Børge
Dahl har været formand for udvalget.
Udvalget har fundet, at der ikke er behov for lovændringer med henblik på
at sikre det grundlæggende princip om, at en minister skal give korrekte og
fyldestgørende oplysninger til Folketinget. Reglerne om sandhedspligt
indeholder allerede i dag et klart krav om, at man ikke må lyve for
Folketinget.
Udvalget har desuden fundet, at det er nødvendigt, at sandhedspligten
fortsat kan tilsidesættes i ekstraordinære situationer – f.eks. i
nødretssituationer, hvor menneskeliv eller statens sikkerhed står på spil.
Udvalget
har
i
den
forbindelse
bemærket,
at
såkaldte
”nødløgnsbetragtninger” ikke kan tillægges nogen retlig betydning i
forhold til brud på sandhedspligten. Udvalget har ikke hermed taget
stilling til den konkrete bedømmelse, som forhørsledelsen vedrørende
Christiania-sagen har foretaget i sin beretning og indstilling af 2. maj 2014
vedrørende tilsidesættelsen af sandhedspligten i den konkrete sag.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Betænkning nr. 1557/2015 om opfølgning på Christiania-sagen, fra justitsministeren
I stedet for lovændringer foreslår udvalget en ordning, som giver mulighed
for, at en minister i ekstraordinære situationer kan fortælle sandheden til et
folketingsorgan med nogle få udvalgte medlemmer.
Justitsminister Søren Pind udtaler:
”Det uafhængige udvalg om opfølgning på Christiania-sagen har set
nærmere på det vigtige spørgsmål om ministres afgivelse af
oplysninger til Folketinget. Jeg er enig med udvalget i, at der ikke er
behov for lovændringer på området.
Jeg har i dag sendt betænkningen til Folketinget, der nu skal have
lejlighed til at drøfte betænkningen og bl.a. tage stilling til udvalgets
forslag om at udpege et særligt organ, der vil kunne inddrages i
ekstraordinære situationer, hvor en minister må fravige
sandhedspligten.”
Udvalget har udover formanden fhv. højesteretspræsident Børge Dahl
bestået af Fhv. MF Aage Frandsen, MF Jan E. Jørgensen, Professor, dr.
jur., Michael Hansen Jensen og Professor, lic. jur., Gorm Toftegaard
Nielsen.
Udvalget betænkning kan findes her
[link].
Resumé af udvalgets anbefalinger
Udvalget har fundet, at de gældende regler om sandhedspligt indeholder en
god lovgivningsmæssig sikring af det grundlæggende princip om, at en
minister skal give korrekte og fyldestgørende oplysninger til Folketinget.
Der er således efter udvalgets opfattelse ikke behov for at ændre reglerne
om sandhedspligt for ministre og heller ikke de regler herom, der gælder
for embedsværket.
Udvalget har endvidere konkluderet, at sandhedspligten efter gældende ret
i henhold til de i strafferetten almindeligt anerkendte principper om
straffrihed kan tilsidesættes i ekstraordinære situationer. Det gælder f.eks. i
nødretssituationer, hvis det er nødvendigt for at beskytte statens sikkerhed,
menneskeliv eller andre tungtvejende hensyn. Udvalget har anført, at det
ville være et brud på fundamentale retssikkerhedsprincipper, hvis
anvendeligheden af de almindelige strafferetlige principper blev
begrænset. Det ville således ifølge udvalget hverken være acceptabelt eller
2
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Betænkning nr. 1557/2015 om opfølgning på Christiania-sagen, fra justitsministeren
praktisabelt at indrette lovgivningen på en sådan måde, at en minister i
ekstraordinære situationer for enhver pris – f.eks. hvor prisen er rigets
sikkerhed eller menneskeliv – skal efterleve sandhedspligten.
Udvalget har desuden bemærket, at det efter gældende ret ikke er relevant
at inddrage ”nødløgnsbetragtninger”, når der i konkrete sager skal tages
stilling til, om ministre eller embedsmænd har begået brud på
sandhedspligten. Udvalget har ikke hermed taget stilling til den konkrete
bedømmelse, som forhørsledelsen vedrørende Christiania-sagen har
foretaget i sin beretning og indstilling af 2. maj 2014 vedrørende
tilsidesættelsen af sandhedspligten i den konkrete sag.
I stedet for lovændringer har udvalget fundet, at parlamentarisk kontrol og
tillid mellem regering og Folketing kan sikres ved at etablere en ordning,
som giver mulighed for, at en minister i de helt ekstraordinære situationer,
hvor ministeren ikke ser anden mulighed end at tilsidesætte
sandhedspligten, kan fortælle sandheden til et folketingsorgan med nogle
få repræsentativt udvalgte, alment respekterede medlemmer.
Baggrund
Udvalget blev nedsat i december 2014 som opfølgning på Folketingets
vedtagelse nr. V 42, der har følgende ordlyd:
”Folketinget mener, at der som opfølgning på sagen om Retsudvalgets
studietur til Christiania er behov for at slå fast, at det ikke skal være
muligt at bruge en nødløgn over for Folketinget. Folketinget ser frem
til de videre drøftelser hos justitsministeren.”
Den såkaldte ”nødløgnsbetragtning” stammer fra forhørsledelsens
beretning i Christiania-sagen. I beretningen angives det centrale spørgsmål
at være, om de to embedsmænd ”kunne have gjort andet, det vil sige, om
de havde noget andet valg”. Svaret herpå måtte ”efter forhørsledelsens
opfattelse være klart benægtende”. Hertil føjede forhørsledelsen følgende
bemærkning:
”Den usandhed, der lå i [politidirektør]begrundelsen, kan således
bedst betegnes som en forklarlig og undskyldelig nødløgn”.
I en note hertil anførte forhørsledelsen om definitionen af en nødløgn:
3
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Betænkning nr. 1557/2015 om opfølgning på Christiania-sagen, fra justitsministeren
”Ifølge Ordbog over det Danske Sprog: En ofte som undskyldelig eller
forholdsvis uskyldig betragtet løgn, som en (i øvrigt sanddru) person
benytter sig af i en nødsituation, en forlegenhed, for ikke at volde
andre fortræd eller bekymring og lign.”
Udvalgets opgaver er beskrevet således i udvalgets kommissorium af 10.
december 2014:
”Udvalget skal beskrive de gældende regler om ministres afgivelse af
oplysninger til Folketinget – og i forlængelse heraf de regler, som
gælder for embedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med
afgivelse af oplysninger til Folketinget, herunder med hensyn til
sandhedspligt og tavshedspligt.
Med afsæt heri – og i lyset af V 42 – skal udvalget overveje, hvorledes
en fremadrettet ordning vil kunne udformes, således at det
grundlæggende princip om, at en minister skal give korrekte og
fyldestgørende oplysninger til Folketinget, sikres.
Udvalget skal i den forbindelse overveje, om der vil kunne opstå
særlige situationer, hvor en minister vil være afskåret fra at dele
bestemte oplysninger med Folketinget, hvad der i så fald kendetegner
disse situationer, og hvorledes sådanne situationer fremadrettet bør
håndteres i lyset af reglerne om sandhedspligt og tavshedspligt.
Udvalget skal bl.a. komme med anbefalinger om, hvordan der – ud
over den ordning, der i dag gælder for Folketingets Kontroludvalg –
kan etableres en ny ordning, hvor relevante repræsentanter for
Folketingets partier kan få en særlig fortrolig orientering om
følsomme oplysninger eller forhold, der ikke vil kunne gives til
Folketinget inden for de eksisterende rammer.
Udvalget anmodes om at overveje, hvordan en sådan fremadrettet
ordning mest hensigtsmæssigt kan normeres
.
”
Journalister
kan
kontakte
Camilla
kommunikationsrådgiver, tlf. 23 42 46 59.
Svane,
presse-
og
4