REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 84
Offentligt

REDEGØRELSE VEDRØRENDE HEMMELIGE

CIA-FLYVNINGER I DANMARK, GRØNLAND OG

FÆRØERNE

23. oktober 2008

Den Tværministerielle Arbejdsgruppe for Udarbejdelse af Redegørelse

vedrørende Hemmelige CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Indholdsfortegnelse

Resumé............................................................................................................................... 5

1. Redegørelsens baggrund og formål ......................................................................... 9

1.1

Baggrund ........................................................................................................................ 9

1.2

Formål .......................................................................................................................... 11

1.3

Afgrænsning ................................................................................................................. 11

1.4.

Indhold ......................................................................................................................... 13

2. Regler for overflyvninger og mellemlandinger ...................................................... 15

2.1.

Tilladelsesregimer ........................................................................................................ 15

2.1.1. Civile fly.................................................................................................................. 15

2.1.1.1. Generelt om regler for civil luftfart ................................................................. 15

2.1.1.1.1.

2.1.1.1.2.

2.1.1.1.3.

2.1.1.1.4.

2.1.1.2.

Chicago-konventionen ................................................................................ 16

Tokyo-konventionen................................................................................... 16

EU-regler ...................................................................................................... 17

Danske regler - Luftfartsloven ................................................................... 17

Privatfly, rutefly og charterfly ......................................................................... 18

2.1.1.2.1. Chicago-konventionen ................................................................................ 18

2.1.1.2.2. Luftfartsloven............................................................................................... 18

2.1.2. Statsfly..................................................................................................................... 18

2.1.2.1. Civile statsfly ................................................................................................... 19

2.1.2.1.1. Den internationale definition ..................................................................... 19

2.1.2.1.2. Den danske definition ................................................................................. 20

2.1.2.1.2.1.

Danske procedurer for civile statsfly................................................................ 20

2.1.2.1.3. Den amerikanske definition ....................................................................... 21

2.1.2.1.4. Sammenfatning ............................................................................................ 22

2.1.3. Militære statsfly....................................................................................................... 22

2.1.3.1. Danske regler generelt ..................................................................................... 22

2.1.3.2. NATO-fly ......................................................................................................... 23

2.1.3.2.1. NATO-beslutningen af 4. oktober 2001 .................................................. 23

2.1.3.3. Danske procedurer for militære statsfly ........................................................... 25

2.1.3.4. Forsvarsaftalen Grønland ................................................................................. 27

2.1.4. Dansk praksis for indhentning af tilladelser i udlandet ........................................... 28

2.2.

Procedurer og kontrolforanstaltninger ......................................................................... 29

2.2.1. Myndighedsansvar for dansk luftrum ..................................................................... 29

2.2.2. Flyveplans- og afgiftssystemet ................................................................................ 30

2.2.2.1. Luftfartstjenester generelt ................................................................................ 30

2.2.2.2. Danmark – København FIR ............................................................................. 31

2.2.2.2.1.

2.2.2.2.2.

2.2.2.2.3.

2.2.2.2.4.

2.2.2.2.5.

2.2.2.2.5.1.

2.2.2.2.5.2.

Lufttrafiktjeneste ......................................................................................... 31

Flyveinformationstjeneste .......................................................................... 32

Flyvekontroltjeneste .................................................................................... 32

Flyveplaner ................................................................................................... 33

Afgifter .......................................................................................................... 35

Generelt............................................................................................................ 35

Områdekontroltjeneste.................................................................................... 36

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

2.2.2.2.5.3.

Tårn- og indflyvningskontrolstjeneste.............................................................. 36

2.2.2.3.

Grønland– Søndrestrøm FIR ............................................................................ 37

2.2.2.3.1. Lufttrafiktjeneste ......................................................................................... 37

2.2.2.3.2. Flyveplaner ................................................................................................... 37

2.2.2.3.3. Overflyvningsafgifter (En Route afgifter) – Søndrestrøm FIR............. 37

2.2.2.4. Færøerne .......................................................................................................... 38

2.3.

Overtrædelse ................................................................................................................ 38

2.3.1. Udenlandske operatørers kendskab til danske regler .............................................. 38

2.3.2. Danske myndigheders reaktionsmuligheder ........................................................... 39

2.3.2.1. Nægtelse af overflyvning ................................................................................. 39

2.3.2.2. Indgreb under overflyvning ............................................................................. 39

2.3.2.3. Straf og andre retsfølger................................................................................... 40

2.3.2.4. ”Blacklisting” ................................................................................................... 42

2.4.

Mellemlandinger .......................................................................................................... 44

2.4.1. Kontrol og kompetencer .......................................................................................... 44

2.4.1.1. Danmark ........................................................................................................... 44

2.4.1.2. Grønland .......................................................................................................... 46

2.4.1.3. Færøerne .......................................................................................................... 47

2.4.2. Indrejsekontrol af udlændinge ved ankomsten af luftfartøjer ................................. 48

2.4.2.1. Danmark ........................................................................................................... 48

2.4.2.2. Færøerne og Grønland ..................................................................................... 48

2.4.2.3. Personkontrol ved ydre grænser....................................................................... 49

2.4.2.4. Konsekvenser af ulovlig indrejse mv. .............................................................. 49

2.4.2.4.1. Danmark ....................................................................................................... 49

2.4.2.4.2. Færøerne og Grønland ............................................................................... 50

Andre relevante regler ............................................................................................. 51

3.1.

Menneskeretlige regler................................................................................................. 51

3.1.1. Hemmelige fængsler ............................................................................................... 51

3.1.2. Tortur ....................................................................................................................... 53

3.1.3. Ansvar for medvirken.............................................................................................. 54

3.2.

Transit af frihedsberøvede personer............................................................................. 54

3.2.1. Myndighedskontrol ................................................................................................. 55

3.2.2. Konsekvenser af overtrædelse ................................................................................. 55

4. Hemmelige CIA-flyvninger. Påstande og fakta ...................................................... 57

4.1.

Indledning .................................................................................................................... 57

4.2.

USA.............................................................................................................................. 57

4.3.

Dokumenterede sager................................................................................................... 61

4.4.

Internationale undersøgelser ........................................................................................ 63

4.4.1. Europarådet ............................................................................................................. 63

4.4.1.1. Europarådets Generalsekretærs undersøgelser ................................................ 63

4.4.1.2. Europarådets Parlamentariske Forsamling ...................................................... 65

4.4.1.3. Europa-Parlamentet.......................................................................................... 66

4.4.1.3.1. Reaktion og vurdering ................................................................................ 67

4.5.

Andre landes nationale undersøgelser ......................................................................... 69

4.5.1. Baggrund ................................................................................................................. 69

4.5.2. Nationale undersøgelser .......................................................................................... 69

4.5.3. Andre undersøgelser ................................................................................................ 71

4.5.4. Presseomtale ............................................................................................................ 71

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

4.6.

NGO-rapporter ............................................................................................................. 72

5. Hemmelige CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne? .......................... 73

5.1.

Baggrund ...................................................................................................................... 73

5.2.

Undersøgelse af konkrete flyvninger og mellemlandinger .......................................... 73

5.2.1. Indledning................................................................................................................ 73

5.2.2. Resultatet ................................................................................................................. 75

5.3.

Særligt om DR-Dokumentaren ”CIA’s danske forbindelse......................................... 76

5.3.1. Undersøgelsens ramme ........................................................................................... 77

5.3.2. De enkelte konklusioner .......................................................................................... 78

5.3.2.1. L.W. Kildeer .................................................................................................... 78

5.3.2.2. De private flyselskaber .................................................................................... 80

5.3.2.3. De kortlagte ruter ............................................................................................. 81

5.3.2.4. De anvendte lufthavne ..................................................................................... 81

5.3.3. Sammenfatning........................................................................................................ 82

5.4.

Danske, grønlandske og færøske myndigheders kendskab og ageren ......................... 82

5.4.1. De relevante myndigheder ...................................................................................... 83

5.4.2. Kendskab ................................................................................................................. 86

5.4.3. Orientering af Folketing, Hjemmestyre, Landsstyre ............................................... 90

5.5.

Kontakter med USA ..................................................................................................... 90

6. Sammenfatning og konklusion ............................................................................... 92

7. Arbejdsgruppens anbefalinger ............................................................................... 97

7.1.

Reaktion over for USA ................................................................................................ 97

7.2.

Nationale reaktioner ..................................................................................................... 97

7.3.

Et styrket internationalt regelsæt ................................................................................. 98

7.3.1. ICAO ....................................................................................................................... 98

7.3.2. Europarådet ............................................................................................................. 98

English Summary ............................................................................................................ 99

Forkortelsesliste ............................................................................................................ 104

Bilagsfortegnelse .......................................................................................................... 106

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Resumé

I Danmark, Grønland og Færøerne har der navnlig siden midten af 2005 været fokus på for-

lydenderne om CIA’s anvendelse af civilt indregistrerede fly til hemmelige og ulovlige trans-

porter af tilbageholdte personer til lande, hvor de risikerer at blive udsat for tortur. Den dan-

ske regering har konsekvent anført, at ingen danske myndigheder lå inde med oplysninger

om CIA-overflyvninger af og mellemlandinger i Danmark, Grønland og Færøerne. Regerin-

gen har endvidere oplyst, at man fra dansk side gentagne gange har taget sagen op med USA

og klart markeret, at man ikke ønsker dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum og lufthavne

anvendt til flyvninger/mellemlandinger, der ikke er i overensstemmelse med folkeretten.

Den 30. januar 2008 bragte DR1 et dokumentarprogram med titlen ”CIA's danske forbin-

delse”. Dokumentarprogrammet søgte at påvise, at en række specifikke amerikanske private

flyselskaber var CIA-dækselskaber, samt at fly fra disse selskaber har fløjet gennem

dansk/grønlandsk luftrum som led i CIA’s fangeprogram, og i alt fald i ét tilfælde har mel-

lemlandet i lufthavnen i Narsarsuaq i Grønland.

I lyset af oplysningerne om mellemlandingen i Narsarsuaq og sammenkædningen mellem

dette fly og CIA valgte regeringen samme dag at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe,

der skulle se nærmere på sammenhængen i de fremlagte oplysninger og om nødvendigt ind-

drage de amerikanske myndigheder i klarlægning af sagen. Den nedsatte Tværministerielle

Arbejdsgruppe for Udarbejdelse af Redegørelse vedrørende Hemmelige CIA-flyvninger i

Danmark, Grønland og Færøerne (CIA-arbejdsgruppen) blev sammensat af repræsentanter

fra Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Hjem-

mestyre, Grønlands Lufthavnsvæsen, Justitsministeriet, Naviair, Statens Luftfartsvæsen,

Statsministeriet, Transportministeriet og Udenrigsministeriet (formand).

CIA-arbejdsgruppens opgave har været dels at gennemgå alle de hidtidige oplysninger om

påståede CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne, dels at gennemgå de oplysnin-

ger som kom frem i dokumentarprogrammet ”CIA’s danske forbindelse”. Denne redegørel-

se er resultatet af CIA-arbejdsgruppens samlede gennemgang af de foreliggende oplysninger.

Formålet med redegørelsen er ikke en altomfattende undersøgelse af CIA’s hemmelige fan-

getransporter og –programmer. Som en konsekvens heraf behandler redegørelsen primært

de foreliggende oplysninger om mulige hemmelige CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og

Færøerne og danske, grønlandske og færøske myndigheders eventuelle kendskab hertil. For

fuldstændighedens skyld indeholder redegørelsen imidlertid en række informationer vedrø-

rende forhold uden for Danmark af betydning for sagen, herunder gennemgang af allerede

iværksatte nationale og internationale undersøgelser af CIA’s hemmelige fangeprogram og

fangetransporter.

Redegørelsen søger at besvare følgende tre overordnede spørgsmål:



Har CIA gennemført ulovlige fangetransporter i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum?



I hvilket omfang har USA i givet fald krænket sine internationale forpligtelser i forhold til

Danmark?

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren



Har danske, grønlandske og færøske myndigheder haft kendskab til sådanne ulovlige fan-

getransporter i dansk, grønlandsk eller færøsk territorium?

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, hvordan det sikres, at ulovlige fangetransporter

ikke finder sted i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum i fremtiden.

Redegørelsens kapitel 1 fastlægger den retlige ramme for besvarelsen, herunder redegørel-

sens baggrund, formål og indhold. Kapitel 2 indeholder en gennemgang af de relevante in-

ternationale og danske regler for overflyvninger og mellemlandinger af civile privatfly, rute-

fly, charterfly, civile statsfly samt militære statsfly. Kapitel 3 indeholder en gennemgang af

øvrige relevante regelsæt.

Redegørelsens kapitel 4 indeholder en beskrivelse af baggrunden og historikken vedrørende

de hemmelige CIA-flyvninger. Beskrivelsen er baseret på en gennemgang af alle de forelig-

gende oplysninger, herunder de væsentligste internationale og nationale undersøgelser inklu-

siv undersøgelserne i Europarådet og i Europa-Parlamentet.

I redegørelsens kapitel 5 redegøres for sagens forløb i Danmark, Grønland og Færøerne.

Dette afsnit indeholder en gennemgang af påstandene om de hemmelige CIA-flyvninger i

dansk, grønlandsk og færøsk luftrum, herunder særligt i forhold til DR’s dokumentarpro-

gram, samt en redegørelse for de danske, grønlandske og færøske myndigheders oplysninger

og ageren i sagen.

I kapitel 6 konkluderer arbejdsgruppen på baggrund af det foreliggende materiale på de cen-

trale spørgsmål i sagen, herunder hvorvidt USA har krænket sine internationale forpligtelser

over for Danmark, og hvorvidt danske, grønlandske og færøske myndigheder i givet fald

havde kendskab hertil og et eventuelt ansvar og/eller medansvar. Afslutningsvis indeholder

redegørelsen i kapitel 7 en række anbefalinger til den videre håndtering af sagen både i Dan-

mark og internationalt, herunder mulighederne for at styrke det internationale regelsæt ved-

rørende civile flyvninger i andre landes luftrum.

***

På baggrund af de for arbejdsgruppen foreliggende oplysninger har arbejdsgruppen draget

følgende hovedkonklusioner.

1. DR’s dokumentarprogram ”CIA’s danske forbindelse” fremlagde en sammenhæn-

gende kæde af indicier, som sandsynliggjorde, at der var en forbindelse mellem et fly,

der havde mellemlandet i Grønland og personer med tilknytning til CIA. Det har

imidlertid ikke været muligt for arbejdsgruppen hverken at be- eller afkræfte denne

forbindelse.

2. Der er ikke med en amerikansk besvarelse af spørgsmål herom fra dansk side sket en

endelig afklaring af, hvorvidt der er gennemført CIA-overflyvninger i dansk, grøn-

landsk eller færøsk luftrum, herunder transporter af tilbageholdte personer.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

3. Der er ikke overensstemmelse mellem den danske og den amerikanske fortolkning af

de internationale regler vedrørende overflyvning af andre stater.

4. Det kan på baggrund af de for CIA-arbejdsgruppen foreliggende oplysninger hverken

bekræftes eller afvises, at der har været gennemført ulovlige fangetransporter i dansk,

grønlandsk eller færøsk luftrum.

5. Der foreligger ikke oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at danske,

grønlandske og færøske myndigheder skulle have haft eller har en viden om eventuel-

le ulovlige CIA-flyvninger, herunder ulovlige fangetransporter. Den danske regering

har derfor ikke og har ikke haft et medansvar for sådanne flyvninger.

6. Det kan ikke udelukkes, at man fra amerikansk side fortsat vil benytte hemmelige

fangeprogrammer, og at disse programmer blandt andet indebærer ulovlige fange-

transporter. Relevante danske, grønlandske og færøske myndigheder bør derfor være

særligt opmærksomme på, at dansk, grønlandsk og færøsk territorium anvendes i

overensstemmelse med nationale og internationale regler.

7. Såfremt der på et fremtidigt tidspunkt måtte blive anmodet om samtykke til gennem-

førelsen af en efterretningsoperation i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum, vil en så-

dan anmodning skulle afvejes i forhold til Danmarks menneskerettighedsforpligtelser.

Der kan ikke fra dansk side gives samtykke til transport af tilbageholdte personer,

hvor der måtte være væsentlige grunde til at antage, at de transporterede personer ri-

sikerer at blive udsat for tortur eller andre overgreb og krænkelser af de tilbageholdte

personers menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.

8. De eksisterende danske kontrolregimer er tilstrækkelige til at sikre, at de relevante

myndigheder har de nødvendige muligheder for at gribe ind, hvis myndighederne

skulle få konkret kendskab til en ulovlig fangetransport på vej mod eller i dansk,

grønlandsk eller færøsk luftrum.

9. Det vil ikke være muligt på forhånd at fastslå, om et konkret fly vil blive anvendt til

ulovlige fangetransporter, og det giver derfor ikke mening at håndhæve et flyveforbud

over for konkrete fly.

10. Da det ikke kan udelukkes, at man fra amerikansk side fortsat vil benytte hemmelige

fangeprogrammer, og at disse programmer blandt andet indebærer ulovlige fange-

transporter bør man fra dansk side efter arbejdsgruppens opfattelse fortsat tage kraf-

tig afstand fra sådanne programmer både i de relevante internationale fora og i bilate-

rale kontakter med USA.

På baggrund af ovenstående konklusioner anbefaler CIA-arbejdsgruppen, at regeringen tager

følgende nye fremadrettede skridt i sagen:

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren



klart og utvetydigt meddeler USA, at enhver transport af tilbageholdte gennem dansk,

grønlandsk og færøsk territorium uden danske myndigheders udtrykkelige tilladelse er

en krænkelse af dansk suverænitet og uacceptabelt;



meddeler USA, at fly, der opereres af udenlandske efterretningstjenester, herunder

transporterer tilbageholdte personer, efter dansk opfattelse er civile statsfly og derfor

i medfør af Chicago-konventionen og dansk lovgivning alene kan overflyve dansk,

grønlandsk og færøsk territorium på grundlag af en forudgående tilladelse fra de dan-

ske myndigheder;



indskærper overfor USA, at et eventuelt dansk samtykke til en amerikansk anmod-

ning om tilladelse til civil statsflyvning, kun vil kunne gives, såfremt det vurderes at

være foreneligt med Danmarks menneskerettighedsforpligtelser.



over for USA klart og udtrykkeligt fortsat markerer, at man fra dansk side tager af-

stand fra ulovlige fangetransporter, hvilket vil sige transport af tilbageholdte, der fin-

der sted uden for rammerne af relevante national og international lovgivning; og



fortsat ved enhver given lejlighed – såvel multilateralt som bilateralt – tager afstand

fra alle tiltag, som krænker tilbageholdtes rettigheder, herunder hemmelige tilbage-

holdelser, tidsubestemt tilbageholdelse, samt anvendelse af tortur og anden grusom,

umenneskelig og nedværdigende behandling;

Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen og landstyrerne instruerer samtlige relevante danske,

grønlandske og færøske myndigheder om



at gennemføre alle de kontrolforanstaltninger af flyvninger, som lovgivningen giver

mulighed for, hvor der foreligger konkret mistanke om ulovlige fangetransporter;



at konkret viden om eventuelle ulovlige CIA-overflyvninger på vej ind i eller i dansk,

grønlandsk eller færøsk luftrum straks rapporteres videre til den i den konkrete situa-

tion relevante danske, grønlandsk og færøske myndighed med henblik på en øjeblik-

kelig håndtering af situationen i henhold til de i redegørelsen beskrevne kontrolforan-

staltninger.

Arbejdsgruppen anbefaler,



at regeringen for så vidt angår uklarheden om definitionen af statsfly arbejder for, at

dette spørgsmål – på baggrund af resultaterne af arbejdet i Europarådet og i samar-

bejde med de europæiske luftfartsorganisationer, herunder EU og ECAC – tages op i

den internationale luftfartsorganisation, ICAO.



at regeringen tager initiativ til en drøftelse med relevante samarbejdspartnere i Euro-

parådet, om de gældende regler om kontrol med udenlandske efterretningstjenester,

kontrol af fly og immunitet udgør en tilstrækkelig beskyttelse mod krænkelser af

menneskerettighederne.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

1. Redegørelsens baggrund og formål

1.1

Baggrund

Truslen fra international terrorisme er en af vor tids store sikkerhedspolitiske udfordringer.

Det er derfor en central prioritet for det internationale samfund at bekæmpe terrorisme, her-

under gennem et styrket internationalt efterretningssamarbejde. Samtidig skal kampen mod

terrorisme gennemføres i fuld overensstemmelse med gældende folkeret, herunder menne-

skerettighederne. Den danske regering har konsekvent fremhævet dette aspekt i debatten om

terrorbekæmpelse.

Udlevering af eftersøgte og mistænkte personer mellem stater og dermed transport af de

pågældende fra en stat til en anden er et ofte anvendt middel i forbindelse med kriminalitets-

bekæmpelse, herunder bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. I takt med udviklin-

gen af den internationale strafferet er det endvidere et middel, som i stigende grad anvendes

med henblik på at sikre retsforfølgning af personer, som mistænkes for at have begået de

værste typer af internationale forbrydelser. Retsforfølgning af mistænkte krigsforbrydere som

Slobodan Milosevich og Charles Taylor har således medført, at de pågældende er blevet ud-

leveret fra de stater, hvor de befandt sig, til for eksempel Den Internationale Domstol i

Haag, og som en konsekvens heraf er blevet transporteret fra en stat til en anden.

Det er et centralt fælles træk for disse udleveringer og transporter af mistænkte, at de finder

sted i overensstemmelse med gældende internationale og nationale regler, som typisk inde-

bærer en form for uafhængig kontrol med udleveringen for eksempel ved en domstol. I en

sådan situation vil både udlevering og overførsel, herunder selve transporten af den mistænk-

te, være fuldt lovlig. I det omfang tilbageholdelse og overførsel af en mistænkt finder sted

uden for denne ramme og dermed i modstrid med centrale retslige principper, foreligger en

anden situation. Dette er baggrunden for, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA’s

hemmelige tilbageholdelser og overførsler af mistænkte terrorister har givet anledning til om-

fattende international opmærksomhed og kritik. Denne opmærksomhed og kritik er blevet

yderligere forstærket af påstande om, at formålet med disse hemmelige transporter og de

tilknyttede hemmelige fængsler har været at kunne afhøre de mistænkte terrorister gennem

anvendelse af såkaldte alternative forhørsmetoder, herunder udøvelse af tortur.

I Danmark, Grønland og Færøerne har der navnlig siden midten af 2005 været fokus på for-

lydenderne om CIA’s anvendelse af civilt indregistrerede fly til hemmelige og ulovlige trans-

porter af tilbageholdte personer til lande, hvor de risikerer at blive udsat for tortur. Det er

blevet gjort gældende, at sådanne fly har overfløjet og mellemlandet i Danmark, Grønland og

Færøerne.

Den danske regering har konsekvent anført, at ingen danske myndigheder lå inde med op-

lysninger om sådanne CIA-overflyvninger af og mellemlandinger i Danmark, Grønland og

Færøerne. Regeringen har endvidere oplyst, at man fra dansk side gentagne gange har taget

sagen op med USA og klart markeret, at man ikke ønsker dansk, grønlandsk eller færøsk

luftrum og lufthavne anvendt til flyvninger/mellemlandinger, der ikke er i overensstemmelse

med folkeretten.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Den 30. januar 2008 bragte DR1 et dokumentarprogram med titlen ”CIA's danske forbin-

delse”. På grundlag af en sammenligning af flyveplaner, afgiftsbetalinger, hotelregistreringer,

cateringfakturaer, besætningslister og postregistreringsadresser søgte dokumentarprogram-

met at påvise, at en række specifikke amerikanske private flyselskaber var CIA-dækselskaber,

samt at fly fra disse selskaber har fløjet gennem dansk/grønlandsk luftrum som led i CIA’s

fangeprogram, og i alt fald i ét tilfælde har mellemlandet i lufthavnen i Narsarsuaq i Grøn-

land. Uafhængigt heraf påviste programmet, at fly fra de pågældende selskaber har foretaget

en række flyvninger mellem USA og destinationer i blandt andet Usbekistan, Afghanistan og

Ægypten, der er blevet identificeret som centrale destinationer i CIA’s hemmelige fangepro-

gram.

I lyset af oplysningerne om mellemlandingen i Narsarsuaq og sammenkædningen mellem

dette fly og CIA valgte regeringen samme dag at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe,

der skulle se nærmere på sammenhængen i de fremlagte oplysninger, herunder for så vidt

angik Grønland og Færøerne, og om nødvendigt inddrage de amerikanske myndigheder i

klarlægning af sagen. Justitsministeren, transportministeren og udenrigsministeren udsendte

den 30. januar 2008 en pressemeddelelse, hvoraf det blandt andet fremgik:

”Der skal ikke herske tvivl om regeringens overordnede holdning: vi tager på ingen måde let på påstandene

om ulovlige fangetransporter. Regeringen tager konsekvent afstand fra tiltag, som krænker tilbageholdtes

rettigheder, herunder ulovlige fangetransporter.

Regeringen har lagt alle de oplysninger frem, som de danske myndigheder er i besiddelse af om de fly, som

påstås at have været anvendt til ulovlige fangetransporter. Det er sket i forbindelse med drøftelser i det Uden-

rigspolitiske Nævn, i Europaudvalget, i en lang række § 20-spørgsmål og i selve Folketingssalen.

Regeringen har ved flere lejligheder taget sagen op med den amerikanske regering. I den forbindelse har rege-

ringen fremhævet, at vi ikke ønsker, at hverken dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum anvendes til formål,

der strider mod folkeretten. Det er fortsat regeringens politik.

Regeringen vil nu se nærmere på sammenhængen i de fremlagte oplysninger, herunder for så vidt angår Grøn-

land. Såfremt der i den forbindelse måtte være behov for at inddrage de amerikanske myndigheder, vil rege-

ringen naturligvis gøre dette.”

Regeringens beslutning blev uddybet af udenrigsministeren under forespørgsel nr. F 14 i

Folketinget den 6. februar 2008 om CIA’s anvendelse af dansk-grønlandsk territorium til

hemmelige flytransporter af CIA-fanger, herunder om danske myndigheders kendskab til

sådanne transporter. Udenrigsministeren udtalte i den forbindelse blandt andet:

”Allerede i sidste uge nedsatte jeg en arbejdsgruppe med deltagelse fra alle de relevante ministerier, og som

også repræsentanter for Grønland og Færøerne er blevet inviteret til at deltage i. De vil nu gennemgå de nye

oplysninger. Samtidig vil de gennemgå alle de hidtidige oplysninger om påståede CIA-flyvninger i Danmark,

Grønland og Færøerne. Disse undersøgelser vil resultere i en samlet redegørelse, hvor alle de oplysninger, som

regeringen har, vil blive lagt frem. Endvidere vil vi kontakte USA med henblik på at få afklaret de spørgs-

mål, som måtte opstå.”

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

1.2

Formål

Den nedsatte Tværministerielle Arbejdsgruppe for Udarbejdelse af Redegørelse vedrørende

Hemmelige CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne (CIA-arbejdsgruppen) har

været sammensat af repræsentanter fra Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet, Færøer-

nes Hjemmestyre, Grønlands Hjemmestyre, Grønlands Lufthavnsvæsen, Justitsministeriet,

Naviair, Statens Luftfartsvæsen, Statsministeriet, Transportministeriet og Udenrigsministeriet

(formand).

CIA-arbejdsgruppens opgave har været dels at gennemgå alle de hidtidige oplysninger om

påståede CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne, dels at gennemgå de oplysnin-

ger, som kom frem i DR1’s udsendelse ”CIA’s danske forbindelse”. Den nærmere afgræns-

ning af redegørelsen fremgår af nedenstående afsnit 1.3.

CIA-arbejdsgruppen har siden dens nedsættelse ultimo januar 2008 afholdt 7 møder. Paral-

lelt hermed har hver af de involverede myndigheder gennemgået alle de for sagen relevante

oplysninger under hvert myndighedsområde med henblik på at kortlægge de faktiske om-

stændigheder i sagen samt de pågældende myndigheders eventuelle kendskab til de påståede

CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne.

Som et led i arbejdet med denne redegørelse har arbejdsgruppen haft kontakt med en række

relevante lande, herunder særligt USA. Resultatet af disse kontakter indgår i redegørelsen i

det omfang, dette har været muligt uden at krænke den internationale kutyme, hvorefter det

konkrete indhold af diplomatiske kontakter mellem stater ikke offentliggøres.

Denne redegørelse er resultatet af CIA-arbejdsgruppens samlede gennemgang af de forelig-

gende oplysninger. Redegørelsen indeholder en række anbefalinger til regeringen.

1.3

Afgrænsning

Formålet med denne redegørelse er ikke en altomfattende undersøgelse af CIA’s hemmelige

fangetransporter og –programmer. Der er tale om en gennemgang af oplysninger om påstå-

ede CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Færøerne. Der er derfor behov for på en række

punkter nærmere at fastlægge rammerne for redegørelsen. Det gælder karakteren af de un-

dersøgte flyvninger samt den nærmere geografiske og tidsmæssige afgrænsning af sammen-

hængen med blandt andet CIA’s hemmelige fangeprogrammer.

Udgangspunktet for sagen om hemmelige CIA-flyvninger er CIA’s såkaldte særlige pro-

grammer vedrørende håndtering af terrormistænkte. Den amerikanske Præsident bekræftede

den 6. september 2006, at CIA havde sådanne særlige programmer, hvor man tilbageholdt

terrormistænkte i hemmelige fængsler, jf. afsnit 4.2. USA må nødvendigvis i den forbindelse

have anvendt et logistisk system til transport af de mistænkte terrorister. Dette er blevet be-

kræftet i en række dokumenterede sager, jf. afsnit 4.3. Spørgsmålet er, om sådanne transpor-

ter med mistænkte terrorister har fundet sted i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Som anført i indledningen er det ikke alle fangetransporter, der er ulovlige. Fangeoverførsler,

der finder sted inden for rammerne af relevant national og international lovgivning og i et

samarbejde mellem to eller flere stater, er som udgangspunkt lovlige. Det er således normal

praksis, at mistænkte eller dømte personer udleveres og overføres mellem stater med henblik

på domstolsprøvelse eller afsoning. Hvis tilbageholdelse af en person og/eller transporten af

den pågældende fra en stat til en anden stat derimod finder sted uden for rammerne af nati-

onal og international lovgivning, er der tale om en ulovlig fangeoverførsel, der kan udgøre en

overtrædelse af den nationale lovgivning i det land, hvor tilbageholdelsen og/eller transpor-

ten finder sted, og af folkeretten, herunder af den overførte persons menneskerettigheder.

Hvorvidt en given fangetransport er lovlig, vil bero på en konkret vurdering af hver enkelt

situation, herunder hvorvidt overførslen finder sted i naturlig forlængelse af en strafferetlig

proces, hvor den overførte person har nydt beskyttelse i overensstemmelse med grundlæg-

gende retsgarantier, herunder muligheden for at få efterprøvet det juridiske grundlag for

overførslen.

Den internationale kritik af de af CIA gennemførte fangetransporter har været rettet mod

situationer, hvor der ikke har været – eller ikke har været et tilstrækkeligt klart - juridisk

grundlag for overførslen, og hvor de generelle retssikkerhedsgarantier for de overførte per-

soner ikke er blevet respekteret. I denne situation er der juridisk tale om ”extraordinary ren-

ditions” i modsætning til ”renditions”, som dels anvendes som betegnelse for lovlige fange-

overførsler, dels som en samlebetegnelse for alle fangeoverførsler. Der henvises til Venedig

Kommissionens rapport, jf. bilag 13. Denne redegørelse vedrører alene ”extraordinary rendi-

tions”, som i det følgende vil blive benævnt ”ulovlige fangetransporter”.

Redegørelsen behandler således ikke fangetransporter af frihedsberøvede, som måtte have

fundet sted i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum i overensstemmelse med relevante inter-

nationale og nationale regler, jf. dog afsnit 3.2.

Redegørelsen behandler som udgangspunkt alene spørgsmålet om ulovlig transport af fanger

i form af tilbageholdte terrormistænkte gennem dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum. Re-

degørelsen behandler dog i afsnit 3.1.3. og i kapitel 6 spørgsmålet, om Danmark kan ifalde et

folkeretligt ansvar for flyvninger gennem dansk, grønlandsk og færøsk luftrum af fly, som

forud eller efterfølgende måtte have været blevet anvendt til ulovlige fangetransporter andre

steder i verden.

Geografisk omhandler redegørelsen Rigsfællesskabet, det vil sige det danske, grønlandske og

færøske luftrum og territorium. Som en konsekvens heraf behandler redegørelsen primært de

foreliggende oplysninger om mulige hemmelige CIA-flyvninger inden for dette område og

danske, grønlandske og færøske myndigheders eventuelle kendskab hertil. For fuldstændig-

hedens skyld indeholder redegørelsen imidlertid en række informationer vedrørende forhold

uden for Danmark af betydning for sagen, herunder gennemgang af allerede iværksatte nati-

onale og internationale undersøgelser af CIA’s hemmelige fangeprogram og fangetranspor-

ter. Det falder derimod uden for rammerne af redegørelsen nærmere at beskrive eller klar-

lægge omfanget af USA's eller andre landes øvrige efterretningsoperationer og militære ope-

rationer gennemført i kampen mod den internationale terrorisme.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

For så vidt angår selve transporterne bemærkes, at kernen i påstandene om hemmelige CIA-

flyvninger i alle relevante internationale rapporter om sagen er, at disse gennemføres i civile

privatfly (det vil sige fly, der har civil registrering – i modsætning til militær registrering – og

som ikke anvendes til statsformål eller erhvervsmæssig transport som for eksempel rutefly

eller charterfly) under dække af, at der er tale om civile privatflyvninger underlagt de almin-

delige internationale regler om civile privatflyvninger på trods af, at der reelt er tale om flyv-

ninger med et statsligt formål – overførsel af tilbageholdte personer. Redegørelsen vil derfor

i relation til selve flyvningerne især fokusere på denne problemstilling.

Der har imidlertid i den offentlige debat i Danmark ligeledes været en del fokus på, hvorvidt

der for eksempel i en NATO-sammenhæng er givet mandat til hemmelige fangetransporter

inden for rammerne af igangværende militære operationer. Redegørelsen vil derfor for fuld-

stændighedens skyld indeholde en beskrivelse af det samlede regelgrundlag for alle typer

overflyvninger i dansk, grønlandsk og færøske luftrum og dermed også af de regler, som

gælder for militære statsfly.

Det internationale samfund, herunder Danmark og USA, har i årtier været involveret i poli-

timæssige og militære operationer imod internationale terrorister og terrorgrupperinger. In-

tensiteten af den internationale indsats imod terror blev imidlertid kraftigt forstærket efter

terrorangrebet imod World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001. Hovedpar-

ten af de elementer i især den amerikanske indsats i kampen mod terrorisme, som har givet

anledning til international debat, herunder fangelejren på Guantánamo-basen, særlige for-

hørsmetoder, hemmelige fangeprogrammer m.v., knytter sig til perioden efter angrebene. I

lyset heraf vil redegørelsen tidsmæssigt fokusere på perioden efter september 2001.

Sammenfattende

er det overordnede formål med redegørelsen således at besvare følgende tre

spørgsmål:



Har CIA gennemført ulovlige fangetransporter i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum?



I hvilket omfang har USA i givet fald krænket sine internationale forpligtelser i forhold til

Danmark?



Har danske, grønlandske og færøske myndigheder haft kendskab til sådanne ulovlige fan-

getransporter i dansk, grønlandsk eller færøsk territorium?

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, hvordan det sikres, at ulovlige fangetransporter

ikke finder sted i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum i fremtiden.

1.4. Indhold

Det er nødvendigt indledningsvis at fastlægge det retlige grundlag for besvarelsen af disse

spørgsmål. Redegørelsens kapitel 2 indeholder derfor en gennemgang af de relevante inter-

nationale og danske regler for overflyvninger og mellemlandinger af civile privatfly, charter-

fly, civile statsfly samt militære statsfly. Kapitel 3 indeholder en gennemgang af øvrige rele-

vante regelsæt.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Redegørelsens kapitel 4 indeholder en beskrivelse af baggrunden og historikken vedrørende

de hemmelige CIA-flyvninger. Beskrivelsen er baseret på en gennemgang af alle de forelig-

gende oplysninger, herunder de væsentligste internationale og nationale undersøgelser inklu-

siv undersøgelserne i Europarådet og i Europa-Parlamentet.

I redegørelsens kapitel 5 redegøres for sagens forløb i Danmark, Grønland og Færøerne.

Dette afsnit indeholder en gennemgang af påstandene om de hemmelige CIA-flys aktiviteter

i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum, herunder særligt i forhold til DR’s dokumentarpro-

gram, samt en redegørelse for de danske, grønlandske og færøske myndigheders oplysninger

og ageren i sagen.

I kapitel 6 konkluderer arbejdsgruppen på baggrund af det foreliggende materiale på de cen-

trale spørgsmål i sagen, herunder hvorvidt USA har krænket sine internationale forpligter

over for Danmark, og hvorvidt danske, grønlandske og færøske myndigheder i givet fald

havde kendskab hertil og et eventuelt ansvar og/eller medansvar. Afslutningsvis indeholder

redegørelsen i kapitel 7 en række anbefalinger til den videre håndtering af sagen både i Dan-

mark og internationalt, herunder mulighederne for at styrke det internationale regelsæt ved-

rørende civile flyvninger i andre landes luftrum.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

2. Regler for overflyvninger og mellemlandinger

Det følger af det folkeretlige princip om staters suverænitet, at en stat selv kan bestemme

hvem og på hvilken måde, den vil tillade adgang til statens territorium, herunder søterritoriet

og luftrummet over land- og søterritoriet. Dette indebærer blandt andet, at et fly - uanset

type, formål og nationalitet - som udgangspunkt kun må gennemflyve en stats luftrum eller

foretage landing i den pågældende stat, såfremt staten udtrykkeligt har tilladt dette.

En stat kan imidlertid vælge at indgå internationale aftaler, som fraviger det folkeretlige ud-

gangspunkt. Dette er tilfældet for Danmarks vedkommende, når det gælder fremmede flys

adgang til dansk, grønlandsk og færøsk luftrum og territorium. Formålet med dette kapitel er

at gennemgå de internationale og nationale regler vedrørende flytrafik, som er relevante i

relation til hemmelige CIA-flyvninger.

Den særlige regulering, der gælder flytrafik, har først og fremmest til formål at give civile

privatfly, charterfly og rutefly en særlig let adgang til staternes luftrum. Baggrunden herfor er

ønsket om at fremme privatflyvningen og den erhvervsmæssige flytransport. Et tilsvarende

hensyn gør sig ikke gældende for statslige flyvninger, herunder med militære statsfly, hvor

hovedreglen om udtrykkelig forudgående tilladelse derfor i højere grad er gældende.

På denne baggrund er det i den følgende gennemgang af de relevante regelsæt nødvendigt at

sondre mellem civile og statslige fly. Der er endvidere centrale forskelle mellem de regler, der

gælder for selve adgangen til luftrummet og territoriet, og de regler, der regulerer danske,

grønlandske og færøske myndigheders muligheder for kontrol dels med adgang til luftrum-

met, dels af fly der lander i Danmark, Grønland eller Færøerne. Disse centrale sondringer er

lagt til grund i det følgende.

2.1. Tilladelsesregimer

De danske regler om flyvning fremgår af AIP-Danmark (Aeronautical Information Publica-

tion). AIP er en publikation, som udgives af en stat eller efter bemyndigelse af en stat og

indeholder sådanne oplysninger af varig natur, som er af væsentlig betydning for luftfarten.

En udenlandsk operatør, som vil flyve i dansk luftrum og/eller lande på dansk territori-

um, har pligt til at sætte sig ind i de regler, der gælder for luftfart i Danmark, og den nemme-

ste indgang hertil er via AIP’en.

2.1.1. Civile fly

2.1.1.1.

Generelt om regler for civil luftfart

Reglerne for civil luftfart, herunder reglerne for overflyvninger og mellemlandinger med civi-

le fly, er reguleret såvel internationalt, herunder i EU, som nationalt.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

2.1.1.1.1.

Chicago-konventionen

Den centrale internationale regulering er Konventionen om International Civil Luftfart, un-

dertegnet i Chicago den 7. december 1944, med senere ændringer (Chicago-konventionen).

Forløberen til Chicago-konventionen var Pariser-konventionen fra 1919, der helt overordnet

regulerede den internationale civile luftfart. Anden Verdenskrig medførte imidlertid en bety-

delig teknologisk udvikling på luftfartsområdet, og der var således behov for en ny konventi-

on, der tog højde for udviklingen, og som skulle sikre grundlaget for den frie civile luftfart

fremover og en hensigtsmæssig afvikling af den stigende civile flytrafik. På den Internationa-

le Civile Luftfartskonference i Chicago i november 1944 blev Chicago-konventionen med

tilhørende Transitoverenskomst undertegnet af 52 stater. Konventionen kan tiltrædes af lan-

de, der er medlemmer af FN. Konventionen trådte i kraft i 1947, da den var ratificeret eller

tiltrådt af det fastsatte antal lande i henhold til konventionen, herunder de skandinaviske lan-

de. Der er p.t. 190 kontraherede parter. Chicago-konventionen indebar oprettelsen af den

civile luftfartsorganisation ”International Civil Aviation Organization” (ICAO), som skal

sikre internationalt samarbejde og højst mulig ensartethed af reglerne for civil luftfart.

Chicago-konventionen indeholder de grundlæggende bestemmelser for den civile luftfart,

som de kontraherende parter, herunder Danmark, er folkeretligt forpligtet til at følge. Desu-

den har ICAO i en række annekser til Chicago-konventionen fastsat standarder og anbefa-

linger inden for alle luftfartsmyndighedsområder med det formål at etablere et ensartet mi-

nimum sikkerhedsniveau for den internationale luftfart. Danmark er i medfør af Chicago-

konventionen forpligtet til at følge standarderne, medmindre der gives meddelelse til ICAO

om, at en vedtaget standard ikke implementeres i dansk lovgivning. ICAO publicerer sådan-

ne afvigelser for de øvrige medlemslande. Danmark har kun i begrænset omfang besluttet at

meddele afvigelse, og ingen af disse er relevante for denne redegørelse.

Chicago-konventionen gælder også for Grønland og Færøerne.

2.1.1.1.2.

Tokyo-konventionen

For fuldstændighedens skyld skal Konventionen angående Lovovertrædelser og Visse andre

Handlinger begået ombord på Luftfartøjer (Convention on Offences and Certain Other Acts

Committed on Board Aircraft) – den såkaldte Tokyo-konvention - nævnes.

Konventionen blev underskrevet i Tokyo 14. september 1963 (af Danmark 21. november

1966) og trådte i kraft 4. december 1969. Baggrunden for konventionen var en bølge af kap-

ringer af civile luftfartøjer, som begyndte i slutningen af 50'erne. Konventionen gælder for

overtrædelser af straffelovgivningen og handlinger der, hvad enten de er kriminelle eller ej,

har indflydelse på sikkerheden for personer eller ejendom eller truer disciplinen ombord på

et civilt luftfartøj registreret i en medlemsstat, mens luftfartøjet flyver eller befinder sig på

overfladen af åbent hav eller ethvert andet areal udenfor en stats territorium. Konventionen

vedrører ikke anvendelse af civile luftfartøjer til ulovlige fangetransporter og er således ikke

relevant for redegørelsen.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

2.1.1.1.3.

EU-regler

Der vedtages i disse år en lang række EU-bestemmelser i form af forordninger og direktiver

om væsentlige forhold på luftfartens område. Formålet er at skabe en sammenhængende og

harmoniseret regulering af luftfarten i medlemsstaterne. Denne nye regulering indebærer

ændringer i de nationale myndigheders tilrettelæggelse af deres tilsyns- og kontrolvirksom-

hed, herunder udstedelse af nye licenser eller validering af eksisterende. Denne regulering er i

vidt omfang baseret på arbejdet i andre europæiske organisationer, som Joint Aviation

Authorities (JAA), Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (EURO-

CONTROL) samt Den europæiske Civile Luftfartskonference (European Civil Aviation

Conference/ECAC). Arbejdet i disse organisationer har været baseret på de af ICAO fastsat-

te regler, men der er på en række områder fastsat mere detaljerede regler. EU har oprettet et

agentur, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (European Aviation Safety Agency –

EASA), som tager udfordringerne som følge af den hastigt voksende luftfartssektor op. Det

betyder for eksempel, at der fremover bliver retligt bindende regler for for eksempel flyve-

operationer og udstedelse af licenser til flybesætninger og sikkerhedsgodkendelse af ikke-

europæiske luftfartsselskaber. Agenturet har blandt andet til opgave at yde EU sagkyndig

rådgivning i forbindelse med 1) udarbejdelse af ny lovgivning, 2) at indføre og føre tilsyn

med sikkerhedsregler, herunder tilsyn i medlemsstaterne, 3) at typecertificere luftfartøjer og

komponenter og 4) godkende de organisationer, der har med konstruktion, fremstilling og

vedligeholdelse af aeronautiske produkter at gøre, samt 5) at udføre sikkerhedsanalyser og

forskning.

De gældende EU-regler er ikke relevante i relation til denne redegørelse, da disse regler ikke

omfatter regler om tilladelse til overflyvning og mellemlanding for privatfly og statsfly.

2.1.1.1.4.

Danske regler - Luftfartsloven

De grundlæggende danske regler for den civile luftfart er indeholdt i luftfartsloven fra 1960

med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2007, jf. bilag 1. Luftfart in-

den for dansk område skal efter lovens § 1 finde sted i overensstemmelse med bestemmel-

serne i loven og de med hjemmel heri udfærdigede forskrifter, medmindre andet følger af

EF-forordninger. De detaljerede regler, herunder regler til gennemførelse af Danmarks in-

ternationale forpligtelser i medfør af Chicago-konventionen og EU-samarbejdet m.v., fast-

sættes med hjemmel i luftfartsloven, der er en rammelov, i form af bekendtgørelser og Be-

stemmelser for Civil Luftfart (BL). Ved bekendtgørelse nr. 1597 af 18. december 2007 er det

fastsat, hvilke opgaver i relation til luftfartsloven der er henlagt til Statens Luftfartsvæsen

(SLV).

Luftfartsloven finder også anvendelse for Grønland og Færøerne, idet der dog for Grøn-

lands vedkommende er vedtaget særlig grønlandsk lovgivning. Ved § 7 i lov nr. 469 af 6. no-

vember 1985 for Grønland om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v. fik Grønlands Hjem-

mestyre således kompetence til, med respekt for bestemmelserne i lov om luftfart, at fastsæt-

te regler om etablering og drift af flyvepladser, herunder helikopterlandingspladser i Grøn-

land, der indgår i den interne flytrafik i Grønland, og som ligger uden for forsvarsområderne,

jf. i øvrigt afsnit 5.4.1.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

2.1.1.2.

Privatfly, rutefly og charterfly

Både Chicago-konventionen og luftfartsloven indeholder bestemmelser om ruteflyvninger,

det vil sige regelmæssig erhvervsmæssig lufttransport med passagerer eller gods. Disse regler

er imidlertid ikke relevante for denne redegørelse, idet kernen i påstanden om hemmelige

CIA-flyvninger er, at disse gennemføres med civile privatfly og ikke med rutefly.

2.1.1.2.1.

Chicago-konventionen

I henhold til Chicago-konventionens artikel 5 samt Chicago-konventionens transitoverens-

komst kan civile privatfly uden tilladelse overflyve en kontraherende stat og foretage tekniske

mellemlandinger og lande på den kontraherende stats territorium og i dens lufthavne med

ikke-trafikmæssige formål for øje.

Efter artikel 5 kan charterflyvning i øvrigt, defineret som ikke-regelmæssig, erhvervsmæssig

(mod betaling) lufttransport med passagerer eller gods, til og fra en kontraherende stat finde

sted efter de bestemmelser, vilkår og begrænsninger, som den kontraherende stat har fastsat

herfor. Charterflyvning er eksempelvis det, som et flyselskab udfører, når det for et rejsebu-

reau befordrer passagerer mod betaling.

Der er derimod ikke tale om charterflyvning, når et flyselskab udlejer et fly til et andet sel-

skab eller en person, og vedkommende selskab eller person selv står for operationen af flyet.

Dette indebærer, at reglerne om charterflyvning ikke som udgangspunkt er relevante for

nærværende redegørelse, da kernen i påstanden om hemmelige CIA-flyvninger er, at disse

gennemføres med civile privatfly, der opereres af CIA selv.

2.1.1.2.2.

Luftfartsloven

Danmark har gennemført Chicago-konventionens artikel 5 i national ret gennem luftfartslo-

vens § 2, stk. 1, litra b, hvoraf kan udledes, at der ikke kræves forudgående tilladelse til, at

civile privatfly kan overflyve og foretage tekniske mellemlandinger og lande i Danmark, i

Grønland og på Færøerne.

2.1.2. Statsfly

Kernen i påstandene om hemmelige CIA-flyvninger er, at CIA anvender civile privatfly til

ulovlige fangetransporter. Reglerne om statslige flyvninger er derfor som udgangspunkt ikke

relevante for denne redegørelse. Da disse regler imidlertid er relevante for besvarelsen af

spørgsmålet, om eventuelle hemmelige CIA-flyvninger i dansk, grønlandsk og færøsk luft-

rum har fundet sted i overensstemmelse med det internationale regelsæt for flyvning i andre

staters luftrum, gøres der nedenfor rede for de relevante dele af dette regelsæt.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

2.1.2.1.

2.1.2.1.1.

Civile statsfly

Den internationale definition

Chicago-konventionen gælder ifølge artikel 3a alene for civile luftfartøjer og ikke for stats-

luftfartøjer.

I henhold til konventionens artikel 3c må et statsfly fra en kontraherende stat således ikke

overflyve eller lande på en anden kontraherende stats territorium uden særlig tilladelse eller

særlig aftale eller andet og i overensstemmelse med vilkårene heri. Efter konventionens arti-

kel 4 må staterne endvidere ikke bruge civil luftfart til formål, som ikke er i overensstemmel-

se med konventionens formål.

Konventionen indeholder imidlertid ikke en klar definition på et statsluftfartøj. Konventio-

nen fastslår, at luftfartøjer anvendt til militære, toldmæssige eller politimæssige formål skal

betragtes som statsluftfartøjer, jf. artikel 3b, men det fremgår ikke, om dette er en udtøm-

mende opregning. Spørgsmålet er derfor, om også andre flyvninger med statsligt formål, for

eksempel transport af statsoverhoveder, embedsmænd, postflyvninger samt flyvninger ud-

ført for andre statslige institutioner end ovennævnte, herunder for efterretningstjenester, der

ikke kan opfattes som ”politimæssig”, er omfattet af artikel 3b.

ICAO’s sekretariat har i et notat, ICAO Secretariat: Study on “Civil/State Aircraft”, LC/29-

WP/2-1, jf. bilag 2, forholdt sig til spørgsmålet om, hvilke fly der kan betragtes som statsfly.

Det fremgår af notatet, at flyvninger med luftfartøjer, der anvendes med militært, told- eller

politimæssigt formål, altid vil være at betragte som statsflyvninger og derfor ikke er omfattet

af Chicago-konventionen. Ifølge notatet er den dominerende opfattelse, at opremsningen er

udtømmende, og alle andre flyvninger med statsligt formål ikke er statsflyvninger i Chicago

konventionens forstand. Det fremgår dog også af notatet, at det er et fortolkningsspørgsmål,

og at der derfor altid vil være gråzoner eller divergerende fortolkninger fra stat til stat.

I notatet fastslås endvidere, at det ikke er ejerskabet af flyet, der er afgørende for, hvorvidt

der er tale om statsflyvning. Således vil civile fly, der anvendes til de angivne statslige formål,

være at betragte som et statsfly efter Chicago-konventionen.

ICAO´s sekretariat foreslog i notatet, at der i ICAO-Rådet blev vedtaget en vejledende for-

tolkning, der fastslog, at opremsningen i artikel 3b var udtømmende, og at øvrige flyvninger

således ville være at betragte som civile flyvninger i Chicago-konventionens forstand. Nota-

tet blev drøftet i ICAO den 22. november 1993. Her fremførte adskillige stater, at det var et

interessant papir, men at det ikke nødvendigvis var belejligt med en stringent fortolkning, da

det netop var staternes prærogativ at fastsætte nationale regler for statsflyvninger, og at disse

fremgik af staternes AIP. Notatet og fortolkningen er således aldrig blevet officielt vedtaget

og kan derfor ikke tages som udtryk for den officielle holdning eller fortolkning fra ICAO.

Det bemærkes, at en gruppe af lande i en årrække har arbejdet med dette spørgsmål. Det har

imidlertid vist sig meget vanskeligt at opnå enighed i ICAO, om spørgsmålet i det hele taget

bør sættes på dagsordenen.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Venedig Kommissionen anfører i sin udtalelse om ulovlige fangetransporter, jf. bilag 13, at

det generelt er accepteret, at et flys status i tvivlstilfælde må afgøres ud fra den funktion, som

flyet faktisk har på et givent tidspunkt. Kommissionen anfører videre, at et fly må opfattes

som et statsfly, når det er under en stats kontrol og udelukkende anvendes af staten til stats-

lige formål. Det fremgår dog samtidig af udtalelsen, at der ikke er international enighed her-

om, idet Venedig Kommissionen blandt andet henviser til afvigende tysk praksis.

I DR’s dokumentarprogram den 30. januar 2008 udtalte æresprofessor i luftfartslov ved Ber-

lins Tekniske Universitet, Elmar Giemulla, at det var en klar overtrædelse af Chicago-

konventionen og værre endnu et klart misbrug af konventionen, hvis en statsflyvning ikke

var anmeldt til de danske myndigheder.

2.1.2.1.2.

Den danske definition

Den danske fortolkning af statsfly i henhold til Chicago-konventionen fremgår af luftfartslo-

ven. I luftfartslovens § 156 er det således bestemt, at luftfart over dansk område med frem-

mede militære luftfartøjer og med fremmede luftfartøjer, som udelukkende anvendes til

statsformål af ikke-erhvervsmæssig art, kun kan finde sted efter forud given tilladelse eller i

henhold til bestemmelser for fremmede militære luftfartøjers adgang til dansk område under

fredsforhold. Det fremgår heraf, at et civilt statsluftfartøj er et ikke-militært luftfartøj, som

anvendes til statsformål af ikke erhvervsmæssig art. Efter de danske regler er det således

formålet, der er afgørende for flyets status.

Dette indebærer, at et flys status i medfør af dansk ret som civilt privat luftfartøj eller civilt

statsluftfartøj i tvivlstilfælde må afgøres ud fra, hvilken funktion det reelt udfører. Som ho-

vedregel må luftfartøjer anses som statsluftfartøjer, når de er under statslig kontrol og ude-

lukkende bruges til statslige formål. Det betyder, at det samme fly kan anses for at være et

civilt privat luftfartøj og et civilt statsluftfartøj ved forskellige lejligheder.

Denne danske opfattelse fremgår af AIP-Danmark, og der er således en klar formodning for,

at udenlandske flyoperatører, herunder statslige, kender til nævnte danske fortolkning af reg-

lerne om civile statsfly.

Det bemærkes, at når militæret anvender et civilt luftfartøj, får luftfartøjet ikke herved status

som militært luftfartøj, da det er luftfartøjets registrering, der er afgørende. Luftfartøjet vil

derfor fortsat have status som civilt. Systemet med civil registrering er grundfæstet i Chica-

go-konventionens kapitel 3. Et civilt registreret luftfartøj, der anvendes af militæret, det vil

sige uden at være et militært indregistreret luftfartøj, vil dog skulle anses for et civilt

statsluft-

fartøj,

hvis militæret anvender det til et formål, der kan betragtes som statsformål af ikke-

erhvervsmæssig art.

2.1.2.1.2.1. Danske procedurer for civile statsfly

Tilladelse til overflyvning med fremmed civilt statsfly kan kun finde sted efter forud indhen-

tet tilladelse fra transportministeren.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

I perioden fra 2001 og til i dag har der været anvendt tre forskellige procedurer for ansøg-

ning om overflyvningstilladelse af Danmark for civile statsfly.

Frem til den 1. januar 2006 blev anmodninger om overflyvning af og landing på dansk terri-

torium fremsat af den relevante stats herværende diplomatiske repræsentation over for

Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet indhentede herefter den fornødne udtalelse fra Sta-

tens Luftfartsvæsen (SLV) og varetog kommunikationen af overflyvningstilladelsen til de

diplomatiske repræsentationer i Danmark.

Fra 1. januar 2006 til 1. april 2007 var Flyvertaktisk Kommando (FTK) bemyndiget til at ud-

stede overflyvningstilladelser til civile statsflys overflyvning af Danmark. Dette skete ved, at

FTK modtog ansøgningen direkte fra den relevante stats herværende diplomatiske repræsen-

tation. FTK indhentede relevante høringssvar og svarede direkte til den relevante ambassade.

Fra 1. april 2007 har SLV varetaget udstedelsen af overflyvningstilladelser til civile statsfly.

Den relevante stats herværende diplomatiske repræsentation søger direkte til SLV, der ind-

henter relevante høringssvar og svarer direkte til den relevante ambassade. Ansøgning om en

sådan tilladelse skal indgives senest 10 hverdage, før flyvningen ønskes udført. SLV foretager

i forbindelse med ansøgningerne en flyvesikkerhedsmæssig vurdering fra sag til sag, herunder

om der er grundlag for at indhente yderligere dokumenter eller for at komme med flyvesik-

kerhedsmæssige indvendinger eller betingelser for flyvningen. Som hovedregel indhenter

SLV ikke dokumenter for de civile statsfly, som forudsættes at opfylde ICAO’s standarder i

deres egenskab af statsfly, medmindre der som nævnt findes anledning hertil af flyvesikker-

hedsmæssige grunde. Hvis SLV er bekendt med udenrigspolitiske hensyn, der bør afstemmes

med det sikkerhedsmæssige aspekt, vil SLV i en given sag foranledige, at sagen bliver forelagt

Udenrigsministeriet, før tilladelse eventuelt gives.

2.1.2.1.3.

Den amerikanske definition

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen er der blevet rettet henvendelse til de ame-

rikanske myndigheder med henblik på blandt andet at få afklaret den amerikanske definition

af civile statsfly, jf. bilag 31. Det fremgår af det amerikanske svar, jf. bilag 32, at:

”The

second question asked for clarification of the U.S. understanding of the terms ”civil aircraft” and ”state

aircraft” under the Chicago Convention. There are no agreed international law definitions of these terms. The

Chicago Convention does not include definitions of the terms ”state aircraft” or ”civil aircraft” but does pro-

vide that ”[a]ircraft used in military, customs and police services shall be deemed to be state aircraft.” The

U.S. view is that determinations concerning the nature of an aircraft in any particular case should be made

taking into account the relevant provisions of the Chicago Convention and any other relevant agreements and

the circumstances of the specific mission and aircraft. There is also no U.S. law or regulation of general appli-

cability defining the term ”state aircraft”. DoD generally does not designate contract commercial aircraft used

to transport military personnel and cargo as state aircraft.”

Det bemærkes i tilknytning hertil, at USA i praksis har fulgt den danske fortolkning, idet Sta-

tens Luftfartsvæsen i 2007 og 2008 har modtaget ansøgninger om tilladelse til overflyvning

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

af dansk luftrum fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA via den amerikanske am-

bassade og meddelt tilladelse hertil. Da NASA ikke er hverken militær, told eller politimyn-

dighed, må dette tages som udtryk for, at man også fra amerikansk side i den sammenhæng

accepterer, at civile statsfly kan være andre fly end de, der er nævnt i Chicago-konventionens

artikel 3b.

2.1.2.1.4.

Sammenfatning

Sammenfattende er det arbejdsgruppens vurdering, at den af Danmark fastlagte definition af

civile statsfly er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Dette inde-

bærer, at Danmark lovligt kan opstille og håndhæve det tilhørende krav om specifik tilladelse

til overflyvning af dansk, grønlandsk og færøsk territorium med civile statsfly.

Arbejdsgruppen konstaterer, at der ikke er overensstemmelse mellem den danske og ameri-

kanske definition af civile statsfly. Den amerikanske definition bygger på en række forskellige

kriterier, hvilket medfører en uklarhed i forhold til det nærmere indhold.

Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at et fly, som en statslig myndighed anvender

til at transportere tilbageholdte, i overensstemmelse med den danske definition må opfattes

som et civilt statsfly. Såfremt en sådan flyvning gennemføres uden udtrykkelig dansk tilladel-

se, vil den stat, der anvender flyet, krænke sine internationale forpligtelser over for Danmark

i medfør af Chicago-konventionen.

2.1.3. Militære statsfly

Som nævnt i indledningen til afsnit 2.1.2. er kernen i påstandene om hemmelige CIA-

flyvninger, at CIA anvender civile privatfly til ulovlige fangetransporter. På den baggrund og

i lyset af, at denne redegørelse ikke omfatter andre aspekter, herunder militære, af kampen

mod international terrorisme, er reglerne for militære statsflys adgang til dansk, grønlandsk

og færøsk territorium som udgangspunkt ikke relevante for denne redegørelse. Arbejdsgrup-

pen har derfor ikke fundet det nødvendigt i forhold til redegørelsens formål at udarbejde

lister eller lignende over militære flyvninger. Det er dog samtidig fundet nødvendigt kort at

beskrive reglerne for militær flys adgang med henblik på at kunne redegøre for de fortolk-

ningsspørgsmål, som er blevet rejst herom.

2.1.3.1.

Danske regler generelt

I henhold til Chicago-konventionens artikel 3b og Luftfartslovens § 156 betragtes militære

fly som statsfly og kræver dermed forudgående tilladelse eller særlig aftale, jf. afsnit 2.1.2.1.1.

Bestemmelserne for militære statsflys adgang til dansk territorium er fastlagt i Kongelig An-

ordning nr. 224 af 16. april 1999 om fremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers ad-

gang til dansk område under fredsforhold. I henhold til disse bestemmelser kræver overflyv-

ning og landing på dansk territorium forud indhentet tilladelse ad diplomatisk vej og kan kun

gives under forudsætning af, at der forud for flyvningen afgives ICAO-flyveplan til dansk

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

flyvekontrolmyndigheder, og at flyvningen i øvrigt gennemføres i overensstemmelse med

ICAO-retningslinjer samt de danske luftfartsmyndigheders bestemmelser. Militære statsfly i

nød samt flyvninger, der udføres i humanitært øjemed med de danske myndigheders god-

kendelse, er dog udtaget for disse bestemmelser.

I forbindelse med tilladelse til overflyvning og landing med militære statsfly sondres der mel-

lem flyvninger med og uden såkaldt ”farligt gods”, da myndighederne som en sikkerhedsfor-

anstaltning og i forbindelse med iværksættelse af en eventuel redningsaktion skal kende flyets

last. Betegnelsen ”farligt gods” dækker over flyvninger med for eksempel ammunition, gra-

nater og brændstof. Ved flyvninger med ”farligt gods” sondres der endvidere mellem flyv-

ninger med og uden passagerer. Der gælder således forskellige bestemmelser for definitionen

af ”farligt gods”, for hvorvidt der må flyves med denne last samt krav til, hvorledes lasten

skal pakkes afhængig af, om flyvningen sker med passagerer eller alene med ”farligt gods”.

2.1.3.2.

NATO-fly

Under henvisning til Forsvarskommandoens bestemmelse 110-1 fra februar 2000 (regulation

governing the admission of military aircraft of NATO member states to Danish territory in

time of peace) skal NATO-lande ikke ansøge om overflyvningstilladelse for militære statsfly

ad diplomatisk vej, når der er tale om individuel træning, transport og logistik eller i forbin-

delse med redningsaktioner. I stedet anmeldes flyvningen direkte af det pågældende lands

myndigheder til dansk flyvekontrol, og der indsendes de lovpligtige ICAO-flyplaner forud

for overflyvningen.

Denne undtagelse fra de generelle procedurer i forbindelse med ansøgning om overflyvning

med militære statsfly gælder imidlertid ikke flyvninger med farligt gods og overflyvning af

Færøerne. I tilfælde, hvor der ønskes overflyvning med farligt gods eller overflyvning af Fæ-

røerne, skal der søges om overflyvningstilladelse ad diplomatiske veje, som anført ovenfor.

Der kan endvidere udstedes generelle tilladelser, som også omfatter sådanne flyvninger, jf.

nedenfor.

2.1.3.2.1.

NATO-beslutningen af 4. oktober 2001

Efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 blev der opbygget en bred interna-

tional koalition af stater, der var enige om at forstærke indsatsen mod den internationale ter-

rorisme. En naturlig del af denne koalition var de daværende 19 allierede i NATO, herunder

Danmark.

Umiddelbart efter terrorangrebene bekræftede FN’s sikkerhedsråd med resolution 1368 af

12. september 2001 retten til at udøve individuelt eller kollektivt selvforsvar over for terrori-

ster i overensstemmelse med FN-pagtens artikel 51. Den 28. september 2001 fastslog FN’s

sikkerhedsråd endvidere med resolution 1373, at terrorangrebet udgjorde en trussel mod den

internationale fred og sikkerhed og bekræftede på ny retten til at udøve individuelt eller kol-

lektivt selvforsvar.

NATO-rådet fandt det den 2. oktober 2001 godtgjort, at terrorangrebene mod USA den 11.

september 2001 var af udenlandsk oprindelse. I overensstemmelse med NATO’s erklæring

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

af 12. september 2001 anså man derfor terrorangrebet som omfattet af Washington-

traktatens artikel 5. Dette betød, at de øvrige allierede, herunder Danmark, under udøvelsen

af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar skulle bistå USA med at tage de skridt, der

var nødvendige til at genoprette og bevare sikkerheden i det nordatlantiske område.

Som et indledende bidrag til sikring af freden i det nordatlantiske område vedtog NATO-

rådet den 4. oktober 2001 otte tiltag, der skulle understøtte indsatsen mod den internationale

terrorisme.

De allieredes gennemførelse af de otte tiltag skete på dels individuel, dels kollektiv basis. Til-

tagene omfattede blandt andet, at efterretningssamarbejdet øgedes; at havne og flyvestatio-

ner blev stillet til rådighed for allierede militære statsfly involveret i operationer imod den

internationale terrorisme; at der blev udstedt generelle tilladelser til overflyvning og landing

for allierede militære statsfly; at sikkerheden øgedes omkring NATO’s og individuelle alliere-

des installationer; at USA’s og andre allieredes styrker, der var udset til at gennemføre opga-

ver i indsatsen mod international terrorisme, blev aflastet; at NATO’s varslingsfly blev stillet

til rådighed, samt at NATO’s stående flådestyrker blev indsat. Der henvises i øvrigt til den

fulde liste med iværksatte foranstaltninger, som fremgår af NATO Generalsekretærs presse-

meddelelse af 4. oktober 2001. Det bemærkes, at selve beslutningen i overensstemmelse med

fast praksis i NATO er fortrolig, men at beslutningens indhold fuldt ud er afspejlet i oven-

nævnte pressemeddelelse.

Den daværende regering orienterede Det Udenrigspolitiske Nævn den 3. og den 8. oktober

2001 om alle dele af den amerikanske anmodning om iværksættelse af dels nationale, dels

fælles NATO-tiltag på baggrund af Washington-traktatens artikel 5 og den efterfølgende

NATO-beslutning af 4. oktober 2001. Endvidere indeholdt beslutningsforslag B 65 af 23.

oktober 2001 en gennemgang af NATO-beslutningen. Den nuværende udenrigsminister

redegjorde for beslutningen både i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og i Europaudvalget

den 28. juni 2007.

Den relevante del af NATO-beslutningen for så vidt angår tilladelser til overflyvning og lan-

ding er beslutningen om nationalt at give generelle overflyvningstilladelser for amerikanske

og andre allierede militære statsfly.

Det har været regeringens opfattelse, at denne del af NATO-beslutningen kun vedrører mili-

tære NATO-flyvninger involveret i indsatsen imod den internationale terrorisme, og at der

derfor ikke med beslutningen er givet hjemmel til hemmelige CIA-operationer og fange-

transporter på dansk, grønlandsk eller færøsk territorium. Som et led i udarbejdelsen af nær-

værende redegørelse er der, jf. bilag 31, blevet rettet henvendelse til de amerikanske myndig-

heder vedrørende spørgsmålet om NATO-beslutningens rækkevidde. Fra amerikansk side

har man, jf. bilag 32, anført følgende:

”The

third question requested U.S. confirmation about its interpretation of certain blanket overflight clear-

ances provided to the United States by NATO members on October 4, 2001. The United States can con-

firm that it is its understanding that these overflight clearances apply to military aircraft and that it does not

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

rely on them as legal justification for intelligence activities in or on Danish, Greenlandic, or Faroese territory

or airspace.”

På det grundlag konkluderer arbejdsgruppen, at der er overensstemmelse mellem den danske

regerings og de amerikanske myndigheders forståelse af NATO-beslutningen vedrørende

generelle overflyvningstilladelser for amerikanske og andre allierede militære statsfly. Tilla-

delserne vedrører kun militære NATO-flyvninger involveret i indsatsen imod den internatio-

nale terrorisme, og beslutningen giver ikke hjemmel til hemmelige CIA-operationer og fan-

getransporter på dansk, grønlandsk eller færøsk territorium.

2.1.3.3.

Danske procedurer for militære statsfly

Udenlandske militære statsflys adgang til dansk territorium kræver som udgangspunkt over-

flyvningstilladelse indhentet ad diplomatisk vej.

Indtil den 1. januar 2006 blev alle anmodninger om overflyvning af og landing på dansk ter-

ritorium med militære statsfly fremsat af den relevante stats herværende diplomatiske repræ-

sentation over for Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet indhentede herefter den fornød-

ne tilladelse i samarbejde med Flyvertaktisk Kommando (FTK) og varetog kommunikatio-

nen af overflyvningstilladelsen til den relevante diplomatiske repræsentation.

Anmodninger om overflyvning og landing for militære statsfly blev videresendt til FTK,

Forsvarsministeriet, Statens Luftfartsvæsen (SLV), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

samt til Landsstyret på Færøerne via Rigsombudsmanden på Færøerne med anmodning om

udtalelse, hvis anmodningen omfattede overflyvning af og landing på Færøerne. Sidstnævnte

skete efter ønske fra Færøerne. Udenrigsministeriet modtog herefter telefonisk svar fra FTK

med oplysning om tilladelsesnummeret (”Diplomatic Clearance No.”) for flyvningen, samt

eventuel udtalelse fra Færøerne. Udenrigsministeriet udfærdigede og sendte på denne bag-

grund svarnote med tilladelsesnummer til den relevante diplomatiske repræsentation med

orientering af FTK og Forsvarsministeriet. Ved anmodninger om landing og ophold på Thu-

le Air Base i Grønland blev ansøgeren henvist til ansøgning direkte hos de amerikanske

myndigheder på Thule Air Base.

Pr. 1. januar 2006 skete der en ændring i denne sagsgang, idet herværende udenlandske di-

plomatiske repræsentationer fra denne dato fremsætter anmodning om overflyvning af og

landing på dansk territorium direkte over for FTK, som har direkte kontakt til de relevante

landes diplomatiske repræsentation. FTK indhenter desuden høringssvar fra de berørte

myndigheder (SLV og Færøerne) og sender svarnote direkte til det relevante lands diplomati-

ske repræsentation med tilladelsesnummer. FTK behandler også ansøgninger om overflyv-

ning med farligt gods og overflyvning af og landing på Færøerne.

For så vidt angår gennemførelsen af NATO-beslutningen af 4. oktober 2001 besluttede den

daværende regering, at man fra dansk side kunne gennemføre den del af NATO-

beslutningen, der angik tilladelser til overflyvning og landing, ved at give amerikanske militæ-

re statsfly en generel, årlig tilladelse til flyvninger også med farligt gods og overflyvning af

Færøerne. Dette var med henvisning til ovenstående en udvidelse af den eksisterende gene-

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

relle tilladelse, der gav visse typer af militære statsfly fra NATO-landene, herunder USA,

tidsubegrænset tilladelse til at overflyve dansk territorium, jf. FKO-bestemmelse 110-1 fra

februar 2000 (regulation governing the admission of military aircraft of NATO member

states to Danish territory in time of peace). I relation til overflyvning af Færøerne blev der

indhentet tilladelse fra Rigsombudsmanden i forbindelse med hver årlig overflyvningstilla-

delse.

På baggrund af en konkret anmodning fra USA udstedte Danmark den 5. oktober 2001 den

første etårige overflyvningstilladelse for amerikanske militære statsfly, under henvisning til

NATO-beslutningen af 4. oktober 2001. USA har efter udstedelsen af den første etårige

overflyvningstilladelse i 2001 årligt anmodet om forlængelse af tilladelsen. I forbindelse med

behandlingen af anmodningerne har Udenrigsministeriet i årene frem til 2006 hvert år hørt

FTK og Færøerne forud for forlængelsen af tilladelsen. Da sagsgangen vedrørende indhent-

ningen af overflyvningstilladelse for militære statsfly blev ændret i 2006 overtog FTK ansva-

ret for udstedelsen af overflyvningstilladelser for militære statsfly og dermed også forlængel-

se af de etårige tilladelser. FTK har, som Udenrigsministeriet, hørt Færøerne i forbindelse

med de etårige forlængelser. Der er i forbindelse med de etårige overflyvningstillader et krav

om, at amerikanerne før enhver flyvning indsender en ICAO-flyveplan.

Der har været perioder på enkelte dage i forbindelse med udstedelse af de et-årige overflyv-

ningstilladelser, hvor de særlige tilladelser ikke har været gældende med den konsekvens, at

USA ikke i disse perioder har kunnet flyve med farligt gods eller over Færøerne uden speci-

fik tilladelse. Der foreligger dog ingen oplysninger om, at flyvninger over Færøerne eller

flyvninger med farligt gods skulle være sket i de mellemliggende dage. Dette er i øvrigt ikke

relevant i forhold til påstandene om ulovlige fangetransporter, som er redegørelsens under-

søgelsesområde.

I forbindelse med ændringen af sagsgangen vedrørende indhentningen af overflyvningstilla-

delse for militære statsfly i 2006 blev kompetencen til at udstede overflyvningstilladelse for

”VIP-flyvninger” i såvel militære som civile statsfly, det vil sige flyvninger med statsoverho-

veder og/eller regeringschefer, ligeledes overført til FTK. Det blev på denne baggrund be-

sluttet også at lade den etårige overflyvningstilladelse fra 2006 omfatte ”VIP-flyvninger”.

Efter 1. april 2007 blev kompetencen til at udstede tilladelser for så vidt angår civile statsfly

endeligt overført til Statens Luftfartsvæsen, og efterfølgende tilladelser fra FTK har derfor

ikke omfattet tilladelser til ”VIP-flyvning” med civile statsfly.

I den etårige overflyvningstilladelse fra 2006 nævnes desuden ”andre flyvninger”, der refere-

rer til flyvninger med en række militære statsfly som for eksempel lufttankningsfly og rekog-

nosceringsfly, som var indeholdt i den amerikanske anmodning om forlængelse af overflyv-

ningstilladelsen. Der er imidlertid ikke tale om en udvidelse af amerikanske militære statsflys

adgang til dansk luftrum i forhold til den eksisterende generelle tilladelse til at overflyve

dansk territorium, jf. FKO-bestemmelse 110-1 fra februar 2000.

De et-årige tilladelser udgør alene den tekniske gennemførelse af NATO-beslutningen, efter-

som beslutningen af 4. oktober 2001 var tidsubegrænset. De er således ikke udtryk for en

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

politisk beslutning, herunder en beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde, som efter

Grundloven ville fordre inddragelsen af Folketinget.

2.1.3.4.

Forsvarsaftalen Grønland

USA’s militære tilstedeværelse i Grønland er reguleret i Forsvarsaftalen af 1951 (”Overens-

komst i henhold til Den Nordatlantiske Traktat mellem regeringerne i Kongeriget Danmark

og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland”). Forsvarsaftalen udgør den over-

ordnede folkeretlige ramme for USA’s militære tilstedeværelse i Grønland og danner grund-

lag for etablering og drift af forsvarsområder (amerikanske installationer) i Grønland.

Aftalen er siden 1951 løbende blevet suppleret med tillægsaftaler. I 2004 underskrev Dan-

mark, Grønland og USA et aftalekompleks, de såkaldte Igaliku-aftaler, som omfatter hen-

holdsvis en opdatering af Forsvarsaftalen af 1951, en erklæring om miljøansvar i Grønland

samt en erklæring om økonomisk/teknisk samarbejde. I tilknytning hertil accepterede Dan-

mark og Grønland en amerikansk anmodning om en opgradering af Thule-radaren. Denne

opdatering af aftalen betød blandt andet, at Thule Air Base fremover er det eneste tilbagevæ-

rende amerikanske forsvarsområde i Grønland. Endvidere medførte den, at Grønland nu

skal høres om relevante lokale forhold.

Det er i forbindelse med den offentlige debat om CIA’s mulige anvendelse af Grønlands

luftrum blevet hævdet, at der, inden for rammerne af Forsvarsaftalen, er etableret hjemmel

til, at amerikanske myndigheder kan anvende Grønlands territorium og luftrum til hemmeli-

ge fangetransporter. Der er i den forbindelse især blevet henvist til formuleringen af For-

svarsaftalens artikel 5, stk. 3, hvoraf det blandt andet fremgår, at:

”under iagttagelse af bestemmelserne i nærværende overenskomsts artikel VI og i overensstemmelse med så-

danne almindelige regler, som begge parter bliver enige om … har regeringen i Amerikas Forenede Stater for

sine … luftfartøjer … ret til fri adgang og færden mellem forsvarsområderne overalt i Grønland, herunder

territorialfarvandene, til lands, til søs og i luften… De Forenede Staters luftfartøjer har adgang til at overfly-

ve og lande på et hvilket som helst område i Grønland, herunder de grønlandske territorialfarvande, uden

andre indskrænkninger end sådanne, hvorom der måtte blive opnået enighed.”

Selvom denne bestemmelse efter sin ordlyd giver USA en meget bred adgang til at overflyve

Grønland, er der intet i selve aftalen i øvrigt eller i forbindelse med forhandlingerne af de

efterfølgende tillægsaftaler, der giver grundlag for at hævde, at man fra dansk og grønlandsk

side i medfør af denne bestemmelse har accepteret, at USA i Grønland gennemfører hem-

melige fangetransporter eller andre operationer, der måtte være i strid med Danmarks eller

USA’s folkeretlige forpligtelser.

Det skal særligt bemærkes, at aftalen vedrører forsvarsspørgsmål. Det er den klare danske og

grønlandske opfattelse, at ulovlige fangetransporter ikke er omfattet af de forsvarsmæssige

forhold, som er reguleret i aftalen. Det er endvidere den danske og grønlandske opfattelse, at

ovennævnte artikel 5, stk. 3, i aftalen alene vedrører statslige flyvninger, idet der blandt andet

henvises til ”De Forenede Staters luftfartøjer”. Artikel 5, stk. 3, udgør således ikke hjem-

melsgrundlag til at gennemføre fangetransporter i civile privatfly. Eventuelle hemmelige

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

CIA-overflyvninger med fanger i civile privatfly vil dermed ikke være omfattet af Forsvarsaf-

talen.

Det har fra dansk og grønlandsk side ikke været og er fortsat ikke hensigten med denne for-

mulering at give amerikanske fly, hverken civile og/eller militære, uhindret adgang til at an-

vende grønlandsk luftrum, herunder i særdeleshed ikke til formål, der måtte stride imod

Danmarks eller USA’s øvrige folkeretlige forpligtelser. Der er intet grundlag for at antage, at

den amerikanske opfattelse er forskellig herfra, og at man fra amerikansk side påberåber sig

denne aftale som grundlag for at gennemføre ulovlige fangetransporter i civile private fly.

For så vidt angår amerikanske militære statsfly skal det bemærkes, at disse under hensyntagen

til lokale forhold, lovgivning samt sædvaner, formelt kan flyve og lande overalt i Grønland

for eksempel i forbindelse med støtte til videnskabelige ekspeditioner. Der er i den forbin-

delse etableret en særlig rapporteringsprocedure, ifølge hvilken de amerikanske myndigheder

eller flybesætninger skal rapportere til Grønlands Kommando 72 timer før, amerikanske mi-

litære statsfly bevæger sig ind i luftrummet over Grønland. Ligeledes skal amerikanske mili-

tære statsfly dagligt rapportere til Grønlands Kommando, mens de befinder sig i Grønland,

samt når de forlader luftrummet herover.

I forbindelse med landinger på Thule Air Base med militære statsfly fra NATO-lande finder

de førnævnte aftaler mellem NATO-landene anvendelse. Øvrige fly skal søge de amerikan-

ske myndigheder om tilladelse til landing. Der er placeret en dansk forbindelsesofficer ved

staben hos den amerikanske chef for Thule Air Base. Forbindelsesofficeren modtager lø-

bende orienteringer om flyvninger på basen i form af oversigter over Thule Air Base’s regi-

streringer. Disse oversigter indeholder oplysninger om nationalitet, flytype, militær/civil

flyvning, ”call sign”, halenummer, firma, forventet tidspunkt for ankomst og afgang samt

eventuelle kommentarer. Forbindelsesofficeren modtager alene oversigterne til orientering

og kan af disse se ved hvilke afgange og landinger, han skal være til stede i terminalen for at

udføre passagerkontrol eller modtage gæster på basen.

2.1.4. Dansk praksis for indhentning af tilladelser i udlandet

Danske militære statsfly overflyver regelmæssigt andre lande. Forud for disse flyvninger ind-

hentes overflyvningstilladelse hos de relevante lande. Med henblik på at sikre størst mulig

klarhed i forhold til, hvornår der kan forventes afklaring på, om overflyvningstilladelse kan

opnås for en overflyvning, har Udenrigsministeriet i samarbejde med Flyvertaktisk Kom-

mando (FTK) og de hyppigst berørte ambassader i Danmark udarbejdet en fast procedure

for indhentning af tilladelser for danske militære statslige luftfartøjer til overflyvning og mel-

lemlanding i disse nationers luftrum. FTK fremsender ansøgning om overflyvning til den

danske ambassade i det pågældende land minimum ti arbejdsdage før selve flyvningen. I til-

fælde af flyvning med farligt gods, som eksempelvis ammunition, fremsendes ansøgningen

dog minimum 15 dage før eller eventuelt tidligere, hvis værtslandet ønsker dette. Den re-

spektive ambassade kvitterer for modtagelsen ved fremsendelse af e-mail påført ambassa-

dens referencenummer, hvorefter det forventes, at ambassaden fremsender ansøgningen til

ansøgningslandet indenfor to dage, hvis den har været fyldestgørende. Såfremt førnævnte

frister ikke kan overholdes på grund af operative omstændigheder, som eksempelvis sent

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

erkendte behov eller pludseligt opståede omstændigheder, skal ansøgningen følges af en fyl-

destgørende begrundelse herfor. Senest 48 timer før det anmodede tidspunkt for flyvning

forventes den berørte ambassade at orientere FTK om status for ansøgningen. Det er såle-

des ambassadens ansvar at gennemføre den nødvendige løbende opfølgning på en fremsendt

anmodning. For så vidt angår lande hvor Danmark har en permanent eller årlig tilladelse til

overflyvning, har respektive lande angivet i tilladelserne, hvorvidt der skal foreligge en god-

kendelse af den enkelte flyvning, før denne gennemføres. Hvis der ikke skal indhentes en

godkendelse af den enkelte flyvning, sender FTK en almindelig notifikation til det pågælden-

de lands ambassade.

Ved dansk overflyvning af og/eller landing på udenlandsk territorium med civilt indregistre-

rede luftfartøjer chartret i forbindelse med statsbesøg eller lignende, kontaktes et luftfartsel-

skab direkte af henholdsvis Udenrigsministeriet eller Hoffet. I de tilfælde, hvor forsvaret ikke

kan være behjælpelig med udlån af militært fly, eller hvor kommercielle flyafgange ikke er en

mulighed, er det det pågældende private luftfartselskabs ansvar at sikre, at de nødvendige

tilladelser – for statsflyvninger - indhentes fra de pågældende udenlandske myndigheder.

Udenrigsministeriet kontaktes, hvis der skulle være behov for yderligere assistance for ek-

sempel fra en dansk ambassade i det pågældende land.

2.2. Procedurer og kontrolforanstaltninger

2.2.1. Myndighedsansvar for dansk luftrum

Det overordnede ansvar for kontrollen med dansk luftrum påhviler Transportministeriet.

Statens Luftfartsvæsen (SLV) under Transportministeriet fører tilsyn med og fastsætter regler

for den civile luftfart i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Det indebærer blandt andet, at

alle virksomheder, personer, luftfartøjer og anlæg indenfor luftfarten (såkaldte tilsynsobjek-

ter) skal godkendes, inden de får adgang til at indgå i operationel drift inden for den civile

luftfart. Udover den indledende godkendelse fører Statens Luftfartsvæsen et løbende tilsyn

med, at alle tilsynsobjekter i det samlede luftfartssystem fortsat opfylder kravene, der er fast-

sat i den oprindelige godkendelse og eventuelt senere tilkomne krav. Lufttrafiktjenesten er

således underlagt Statens Luftfartsvæsens tilsyn og skal følge de regler, som Statens Luft-

fartsvæsen og EU fastsætter.

Flyvesikringstjenesten Naviair, som er en statsvirksomhed under Transportministeriet, har til

opgave at levere luftfartstjenester, herunder lufttrafiktjenester. Naviair har således til opgave

at lede fly sikkert og med mindst mulig forsinkelse igennem dansk luftrum samt udføre

kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester til brug for luftfarten (CNS-

tjenester). For så vidt angår luftrummet over Grønland udføres lufttrafiktjenesten, på vegne

af Danmark, af de canadiske og islandske lufttrafiktjenester. For Færøernes vedkommende

udføres lufttrafiktjenesten af de islandske lufttrafiktjenester. Naviair har ikke i forbindelse

med leveringen af lufttrafiktjenester et myndighedsansvar og fører således ikke i denne for-

bindelse kontrol med, at fly, der ønsker at gennemflyve og mellemlande i danske lufthavne,

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

overholder lovgivningen. Naviair foretager således ikke en undersøgelse af, hvorvidt luftfar-

tøjerne har ret til at gennemføre den pågældende flyvning.

EUROCONTROL (Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed) består af 38

europæiske medlemslande. Organisationen blev oprindeligt dannet ved vedtagelse af en mel-

lemfolkelig konvention af 13. december 1960 vedrørende samarbejde om luftfartens sikker-

hed. EUROCONTROL har til opgave at harmonisere og integrere flyvekontrollen i de eu-

ropæiske lande og etablere fælles principper for udnyttelsen af luftrummet. Målet med at

udføre denne opgave er at øge kapaciteten i det overbelastede luftrum over Europa.

EUROCONTROL udarbejder desuden flyvesikkerhedsmæssige krav for udøvelse af luft-

fartstjenester i form af European Safety Regulatory Requirements (ESARR). Danmark ind-

arbejder i videst muligt omfang ESARR-kravene i den nationale lovgivning.

Statens Luftfartsvæsen repræsenterer Danmark i EUROCONTROL. Naviair deltager i en

række arbejdsgrupper af teknisk og operativ karakter.

2.2.2. Flyveplans- og afgiftssystemet

Ethvert luftfartøj, som påtænker at flyve i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum enten at fo-

retage en landing eller for blot at gennemflyve luftrummet, skal forud for flyvningen foretage

en anmeldelse af den påtænkte flyvning. Anmeldelsen – som sker via indgivelse af en såkaldt

flyveplan - skal foretages med henblik på at gøre de tjenesteenheder, der skal levere luftfarts-

tjenester til luftfartøjet, bekendt med flyvningen.

Når flyvningen er gennemført, skal der som udgangspunkt betales en afgift for de luftfarts-

tjenester, som er stillet til rådighed for luftfartøjet. I det følgende redegøres for de luftfarts-

tjenester, som stilles til rådighed for flyvninger i luftrummet over Danmark og Grønland,

herunder for Naviairs rolle og for henholdsvis flyveplans- og afgiftssystemet.

Færøerne ligger i Reykjavik flyveinformationsregion, hvor Island er ansvarlig for luftfartstje-

nesterne.

2.2.2.1.

Luftfartstjenester generelt

I henhold til Chicago-konventionen er Danmark ansvarlig for etablering og drift af forskelli-

ge luftfartstjenester til brug for flyvninger i henholdsvis København og Søndrestrøm FIR

(Flight Information Region - flyveinformationsregion). Luftfartstjenesterne inddeles i 4

overordnede tjenester, hvortil der hører en række underliggende tjenester (se nedenfor).

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Luftfartstjenester

Meteorologi

Lufttrafiktjeneste

Komm., Navigation og

overvågning

Flyveinformations

Tjeneste

Luftfartsinformation

Flyvekontrol

Alarmerings-

tjeneste

Tårnkontrol

Flyveinformation

Indflyvningskontrol

Flyvepladsflyveinfor-

mation

Områdekontrol

Naviair er udøver af lufttrafiktjeneste samt kommunikations-, navigations- og overvågnings-

tjeneste og er af Statens Luftfartsvæsen certificeret til at udøve de to typer af tjenester. Na-

viairs udøvelse af kommunikations-, navigations- og overvågningstjenesterne sker enten i

tilknytning til Naviairs levering af lufttrafiktjenesterne eller i henhold til særskilt aftale med

de pågældende ordregivere. Naviair udøver disse tjenester i både København FIR og Søn-

drestrøm FIR.

2.2.2.2.

2.2.2.2.1.

Danmark – København FIR

Lufttrafiktjeneste

I København FIR (se nedenfor) leverer Naviair en række forskellige former for lufttrafiktje-

neste.

(København FIR)

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

2.2.2.2.2.

Flyveinformationstjeneste

Naviair leverer flyveinformationstjeneste i København FIR for VFR-flyvninger (flyvninger

efter de visuelle flyveregler) og helikopterflyvninger i Nordsøen. Formålet med udøvelse af

flyveinformationstjeneste er at give råd og oplysninger af betydning for flyvningers sikre og

effektive gennemførelse.

2.2.2.2.3.

Flyvekontroltjeneste

Derudover leverer Naviair flyvekontroltjeneste i form af tårnkontrol-, indflyvningskontrol-

og områdekontroltjeneste. Formålet med udøvelse af flyvekontroltjeneste er at forebygge

sammenstød mellem luftfartøjer samt at fremme og regulere lufttrafik. Formålet med ud-

øvelse af tårnkontroltjeneste adskiller sig fra formålet med udøvelse af de øvrige flyvekon-

troltjenester ved også at have til formål at forhindre sammenstød på manøvreområdet mel-

lem luftfartøjer og køretøjer og mellem luftfartøjer og forhindringer. Forskellen skal ses i

lyset af, at tårnkontroltjenesten kontrollerer trafik på en flyveplads’ manøvreområde og al

trafik i luften i nærheden af flyvepladsen, hvorimod indflyvningskontrol- og områdekontrol-

tjenesten alene kontrollerer trafik i luften.

De tre former for flyvekontroltjeneste er kendetegnet ved følgende:

Områdekontroltjenesten

(en route) har ansvaret for hele det øvrige danske luftrum og kontrolle-

rer således hele den overflyvende trafik. Opgaven varetages fra kontrolcentralen i Kastrup.

Naviair er af SLV designeret til at udøve områdekontroltjeneste i København FIR, jf. (EC)

No 2096/2005 of 20 December 2005.

Tårnkontroltjenesten

kontrollerer trafikken på en flyveplads’ manøvreområde og al trafik i luf-

ten i nærheden af flyvepladsen, herunder blandt andet starter og landinger. Flyvelederne sid-

der fysisk placeret i tårnene på lufthavnen.

Ind-/udflyvningskontroltjenesten

har ansvaret for den mellemliggende indflyvning/udflyvning.

For ankommende flys vedkommende kontrolleres de af indflyvningskontrollen på et aftalt

tidspunkt under nedstigningen, indtil de er etableret på den forlængede centerlinie til lan-

dingsbanen. For afgående flys vedkommende kontrolleres de af udflyvningskontrollen efter

start og indtil et aftalt tidspunkt, hvor flyet overtages af områdekontroltjenesten. Naviair

yder ind/udflyvningskontroltjeneste i henhold til kontrakter med de samme lufthavne, som

der ydes tårnkontroltjeneste til. Flyvelederne er fysisk placeret i de respektive lufthavne. I

Kastrup er de placeret i kontrolcentralen. Det retslige grundlag for Naviairs udøvelse af tårn-

og indflyvningskontroltjeneste er en aftale mellem Naviair og de enkelte lufthavne, som Na-

viair har kontrakt med, hvilket vil sige Københavns Lufthavne, Kastrup og Roskilde, Billund,

Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Bornholm. Naviair er af SLV designeret til at udøve tårn- og

indflyvningskontroltjeneste i de pågældende lufthavne, jf. (EC) No 2096/2005 of 20 De-

cember 2005.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

2.2.2.2.4.

Flyveplaner

Efter Statens Luftfartsvæsens bekendtgørelse, BL 7-1, Bestemmelser om lufttrafikregler, skal

der afgives oplysninger vedrørende en påtænkt flyvning eller en del af en flyvning til en luft-

trafiktjenesteenhed (for eksempel Naviair) i form af en flyveplan.

Flyveplanen skal afgives før påbegyndelse af enhver flyvning eller del deraf, for hvilken der

ydes flyvekontroltjeneste, enhver IFR-flyvning (instrumentflyvning), enhver flyvning inden

for eller ind i angivne områder eller langs angivne ruter, når dette er krævet af Statens Luft-

fartsvæsen, og enhver flyvning, som indebærer passage af dansk landegrænse eller passage af

grænsen for dansk territorialt farvand, medmindre Statens Luftfartsvæsen har tilladt undta-

gelser.

En flyveplan indeholder specifikke oplysninger om et luftfartøjs påtænkte flyvning eller en

del heraf. For at kunne konstatere om en påtænkt flyvning rent faktisk er gennemført forud-

sættes, at flyveplanen sammenholdes med radardata. Flyveplanerne udgør et væsentligt

grundlag for Naviairs udøvelse af lufttrafiktjenesten i henhold til planlægning og den faktiske

udøvelse af lufttrafiktjeneste, idet Naviair gennem flyveplanerne får oplysninger om, hvor og

hvornår et luftfartøj agter at komme ind i dansk luftrum, og hvor og hvornår det agter at

forlade dansk luftrum, medmindre luftfartøjet agter at lande på en dansk flyveplads.

En fuldstændig flyveplan skal efter BL 7-1 Bestemmelser om lufttrafikregler – 12. udgave af

2. juni 2008 – (pkt. 4.3.1.2.1.) indeholde oplysninger om følgende:

•

Luftfartøjets identitetsbetegnelse (nr. 7).

Flyveregler og flyvningens art (nr. 8).

Antal luftfartøjer, luftfartøjstype og wake turbulence-kategori (nr. 9).

Udstyr (nr. 10).

Startsted (nr. 13).

Forventet afgangstidspunkt (nr. 13).

Marchfart(er) (nr. 15).

Marchhøjde (nr. 15).

Flyvevej, som skal følges (nr. 15).

Bestemmelsessted og beregnet tidsforbrug (nr. 16).

Alternativ(e) flyveplads(er) (nr. 16).

Brændstofmængde udtrykt i flyvetid (nr. 19).

Antal personer ombord (nr. 19).

Nød- og redningsudstyr (nr. 19).

Andre relevante oplysninger (nr. 18).

Det er muligt via Naviairs hjemmeside (www.naviair.dk) at udfylde og indsende en flyveplan

til Naviair AIS Briefing i København Lufthavn, Kastrup. Der henvises til indsatte eksempel

på flyveplan nedenfor. De oplysninger, som flyveplanen skal indeholde efter BL 7-1 kan med

andre ord indsættes i den flyveplanblanket, som findes på hjemmesiden. Ud for hver af de

oplysninger som er anført ovenfor, er der i parentes henvist til, hvor oplysningen skal ind-

sættes i flyveplanblanketten.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

MESSAGETYPE

Telegramtype

FPT

AIRCRAFT

Luftfartøjets

IDENTIFICATION

identifikation

8 FLIGHT RULESTYPE OF FLIGHT

Flyveregler

Flyvningens

art

Antal

NUMBER

TYPE OF AIRCRAFT

Luftfartøjets

type

WAKE TURBULENCE CAT

"Wake

turb.

kategori"

EQUIPMENT

Udstyr

13 DEPARTURE

RODROME

Startsted

AE-

TIME

Afgangstidspunkt

CRUISING

Marchfart

SPEED

LEVEL

Marchhøjde

ROUTE

Flyvevej

DESTINATION

Bestemmelsessted:

TOTAL

EET

Beregnet tidsforbrug

ALT.

Alternativ

AERODROME

flyveplads

2ND

ALT.

Alternative

AERODROME

flyveplads

Andre

DOF/080605

OTHER

INFORMATION

(0=empty)

oplysninger(0=ingen)

SUPPLEMENTARY

Supplerende oplysninger

ENDURANCE

Aktionstid

PERSONS ON BOARD

Personer

bord

EMERGENCY RADIO

Nødradioudstyr

UHF VHF ELBA

INFORMATION

SURVIVAL

EQUIPMENT

Redningsudstyr

POLAR DESERT MARITIME JUNGLE

Polar

Ørken

Maritimt

Jungle

JACKETS

Veste

LIGHT FLUORES

Lys

Fluorescens

UHF

VHF

DINGHIES

Redningsflåder

Number

Antal

CAPACITY

Kapacitet

COVER

Overdækket

COLOUR

Farve

AIRCRAFT

COLOR

Luftfartøjets farve og kendingstegn

AND

MARKINGS

REMARKS

Bemærkninger:

PILOT-IN-COMMAND

Fartøjschef

TELEPHONE

Tel:

FILED

Indleveret

af:

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Reset

Send

Den fuldstændige flyveplan med oplysninger fra felterne 1-19 indgives til et meldekontor for

lufttrafiktjeneste eller til en lufttrafiktjenesteenhed, for eksempel Naviair AIS-Briefing i Ka-

strup, men kan også indgives direkte til EUROCONTROL. Efter modtagelse af en flyveplan

iværksætter modtageren – hvilket vil sige for eksempel Naviair AIS-Briefing eller EURO-

CONTROL – en proces, som sikrer, at alle lufttrafiktjenesteenheder, som vil komme i berø-

ring med luftfartøjet modtager de for dem nødvendige oplysninger fra flyveplanen. Det vil

som udgangspunkt være oplysninger fra felterne 1 til 18.

Kun den, der indgiver flyveplanen, for eksempel et luftfartsselskab, og modtageren af den

indgivne flyveplan, for eksempel Naviair AIS-Briefing i Kastrup eller EUROCONTROL, er

i besiddelse af den fuldstændige flyveplan med oplysninger fra felterne 1-19. Såfremt man

ønsker at få indsigt i oplysninger fra felt 19, vil man derfor være henvist til at rette henven-

delse til modtageren. En lufttrafiktjenesteenhed har som udgangspunkt ikke brug for oplys-

ningerne i felt 19 til udøvelse af deres virksomhed. Feltet er alene interessant i forbindelse

med udøvelse af alarmeringstjeneste.

Naviair modtager flyveplansoplysningerne via et system til distribution af data (AFTN-

systemet), hvorfra de sendes ind i Naviairs flyvekontrolsystem (DATMAS-systemet). I et

system til optagelse af radardata (RARS-systemet) sammenholdes optaget radardata med op-

rindelige og eventuelt opdaterede flyveplaner. Fra dette system overføres oplysningerne til

Statistical, Economical and Route Charges Information System (SERIS-systemet), som an-

vendes til brug for beregning og fakturering af ”En Route”-afgifter, undtaget dog Grønland

og Færøerne.

I SERIS har Naviair oplysninger om faktisk gennemførte flyvninger, hvoraf en del oplysnin-

gerne stammer fra de oprindeligt indgivne flyveplaner, i indeværende år samt i de foregående

5 år.

2.2.2.2.5.

Afgifter

2.2.2.2.5.1. Generelt

Luftfartslovens § 71 giver transportministeren mulighed for at fastsætte regler om betaling

for benyttelsen af en offentlig flyveplads og om betaling for benyttelsen af anlæg og drift af

andre hjælpemidler i luftfartens tjeneste. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der kan

kræves betaling i forbindelse med overflyvning af dansk territorium, det åbne hav og frem-

med stats territorium, når der er truffet aftale herom med vedkommende fremmede stat.

Med hjemmel i luftfartslovens § 71 er der i BL 9-7 Bestemmelser om Overflyvningsafgifter

”En Route-afgifter”, Københavns FIR fastsat nærmere regler herfor.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

I de tilfælde, hvor Naviair modtager afgifter direkte fra brugerne, det vil sige afgift for ud-

øvelse af områdekontroltjeneste (En route afgiften) og afgift for udøvelse af tårn- og ind-

flyvningskontroltjeneste i Billund Lufthavn og Københavns Lufthavne (Roskilde og Ka-

strup), har Naviair/EUROCONTROL via de anvendte opkrævningssystemer adgang til

navnene på de luftfartsselskaber, som opererer de luftfartøjer, for hvilke der betales afgift.

2.2.2.2.5.2. Områdekontroltjeneste

BL 9-7 Bestemmelser om overflyvningsafgifter ”En Route-afgifter”, København FIR, (3.

udgave af 2. december 1994) fastsætter bestemmelser for opkrævning af afgifter for flyvning

en route inden for Københavns Flyveinformationsregion (København FIR). BL 9-7 bygger

på EUROCONTROL, Multilateral Aftale vedrørende En Route-afgifter, seneste udgave af

12. februar 1981.1.2 EUROCONTROL ”Conditions of Application of the Route Charges

System and Conditions of Payment” document No. 94.60.32.

Afgiftsgrundlaget svarer til omkostningerne med de tjenester og hjælpemidler, som den dan-

ske stat stiller til rådighed for luftfarten, EUROCONTROL’s, Naviairs, DMI’s og Statens

Luftfartsvæsens omkostninger herved samt drift af EUROCONTROL’s (Central Route

Charge Office - CRCO) og Naviairs opkrævningssystem. En Route-afgiften for en flyvning

beregnes som en vægt-/distancefaktor (unit) pr. flyvning x enhedsafgiftsrate. Raten reguleres

én gang årligt. Eventuelt over-/underskud i for eksempel 2008 indgår i 2010 (N+2 ordning).

EUROCONTROL’s Central Route Charge Office (CRCO) opkræver på vegne af medlems-

stater, herunder Danmark, en route afgifter. Til brug for EUROCONTROL’s opkrævning

sender Naviair via SERIS (Statistical, Economical and Route Charges Information System)

de nødvendige data direkte til EUROCONTROL.

2.2.2.2.5.3. Tårn- og indflyvningskontrolstjeneste

Naviairs vederlag for udøvelse af tårn- og indflyvningskontroltjeneste dækker alle direkte og

indirekte omkostninger ved udøvelsen af tjenesterne. For så vidt angår tårn- og indflyv-

ningskontroltjeneste modtager Naviair sit vederlag på to forskellige måder. Vederlaget for

udøvelse af tårn- og indflyvningskontroltjenesten i Billund Lufthavn og Københavns Luft-

havne, Roskilde og Kastrup erlægges direkte af de luftfartsselskaber, som anvender lufthav-

nene.

Vederlaget, som opkræves i form af en “Approach and Aerodrome and Control Charge”

(AACC-afgift), opkræves på vegne af Naviair af EUROCONTROL Central Route Charge

Office (CRCO) i henhold til en bilateral aftale mellem Naviair og EUROCONTROL. Til

brug for EUROCONTROLs opkrævning sender Naviair via SERIS (Statistical, Economical

and Route Charges Information System) de nødvendige data direkte til EUROCONTROL.

For så vidt angår Naviairs udøvelse af tårn- og indflyvningskontroltjeneste på de øvrige luft-

havne modtager Naviair sit vederlag af lufthavnen.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

2.2.2.3.

2.2.2.3.1.

Grønland– Søndrestrøm FIR

Lufttrafiktjeneste

Danmark har via to aftaler delegeret ansvaret for udøvelse af lufttrafiktjeneste, herunder fly-

vekontroltjeneste, flyveinformationstjeneste og alarmeringstjeneste, i luftrummet over Flyve-

niveau 195 (19.500 fod) til henholdsvis Island og Canada. Aftalen mellem Island og Dan-

mark om tilvejebringelse af lufttrafiktjenester blev indgået ved noteveksling af 10. september

1975. Aftalen mellem Danmark og Canada om tilvejebringelse af lufttrafiktjenester blev ind-

gået ved noteveksling af 16. september og 28. november 1963. Canada (Nav Canada) vareta-

ger lufttrafiktjenesten i det øvre luftrum i den sydlige del af Søndrestrøm FIR og Islands

(Isavia) i den nordlige af FIR’et. Se venligst nedenstående.

(Søndrestrøm FIR)

Naviair varetager lufttrafiktjenesten i den nedre del af luftrummet i Søndrestrøm FIR, under

FL 195. Denne opgave varetages fra Flyveinformationscentralen i Qangerlussuaq.

2.2.2.3.2.

Flyveplaner

For den del af det grønlandske luftrum, hvori Naviair udøver lufttrafiktjeneste (under 19.500

fod) modtages flyveplansoplysningerne ligeledes via systemet til distribution af data (AFTN-

systemet). I AFTN-systemet slettes oplysningerne efter 30 dage.

2.2.2.3.3.

Overflyvningsafgifter (En Route afgifter) – Søndrestrøm FIR

Civile internationale flyvninger over Nordatlanten (45 grader nord) samt til/fra Færøerne,

Island og Grønland betaler afgifter i henhold til

“Agreement of the Joint Financing of Certain Air

Navigation Services in Greenland (1956) as amended by the Montreal Protocol of 1982”

“Agreement of

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

the Joint Financing of Certain Air Navigation Services in Iceland”.

Disse aftaler er indgået mellem

ICAO og henholdsvis Danmark og Island. Opkrævning af afgifter varetages af NATS, den

engelske service provider, i henhold til aftale med henholdsvis Island og Danmark. Den in-

terne beflyvning i Grønland er afgiftsfritaget. Omkostninger til ydelse af lufttrafiktjeneste,

meteorologiske ydelser m.m. forbundet med den interne beflyvning dækkes via Finansloven.

2.2.2.4.

Færøerne

Færøerne er beliggende i Reykjavik FIR. Det indebærer, at Island er ansvarlig for etablering

og drift af forskellige luftfartstjenester til brug for flyvning i Reykjavik FIR, herunder i luft-

rummet over og omkring Færøerne. Lufttrafiktjenesten udøves af den islandske udøver af

lufttrafiktjeneste, ISAVIA.

Naviair udøver flyvepladsflyveinformationstjeneste til flyvepladsen i Vagar, Færøerne, i hen-

hold til aftale med lufthavnen. Flyvepladsflyveinformationstjeneste udgør sammen med fly-

vekontroltjeneste og alarmeringstjeneste den luftfartstjeneste, som kaldes lufttrafiktjeneste.

Vederlaget for Naviairs tjeneste betales af lufthavnen.

2.3. Overtrædelse

Det fremgår ovenfor, at der findes et omfattende regelsæt vedrørende adgangen til dansk,

grønlandsk og færøsk luftrum. Såfremt et givent fly ikke overholder de ovenfor beskrevne

regler, kan det have følgende konsekvenser.

2.3.1. Udenlandske operatørers kendskab til danske regler

De danske regler om flyvning fremgår af AIP-Danmark (Aeronautical Information Publica-

tion). AIP er en publikation, som udgives af en stat eller efter bemyndigelse af en stat og

indeholder sådanne oplysninger af varig natur, som er af væsentlig betydning for luftfarten.

Det fremgår af AIP-Danmark, at statsluftfartøjer - efter dansk opfattelse - er luftfartøjer,

som ikke er militære, men som udelukkende anvendes af en stat til ikke-erhvervsmæssige

formål.

En udenlandsk operatør har pligt til at sætte sig ind i de i AIP’en omhandlede forhold. Ud-

over de danske regler om ruteflyvning, fremgår det blandt andet af AIP-Danmark, hvor tilla-

delse til charterflyvning skal indgives, tidsfristerne herfor og de oplysninger, der skal gives i

forbindelse med ansøgningen, det vil sige: Flyets type, nationalitet, registrering, ejerens og

luftkaptajnens nationalitet og adresse, den påtænkte rute og destination samt tidspunkt og

sted for passage af danske FIR (Flight Information Region)-grænser og antallet af passagerer

ombord.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

2.3.2. Danske myndigheders reaktionsmuligheder

2.3.2.1.

Nægtelse af overflyvning

Danske myndigheder kan som udgangspunkt, jf. indledningen til kapitel 2, nægte ethvert

fremmed fly adgang til dansk luftrum.

Det følger imidlertid af ovenstående om Chicago-konventionen, at civile privatfly fra stater,

der har tilsluttet sig konventionen, uden forudgående tilladelse kan overflyve Danmark,

Grønland og Færøerne. Hvis danske myndigheder ugrundet nægter sådanne fly adgang til

luftrummet, overtræder Danmark sine forpligtelser i medfør af konventionen. Foruden en

diplomatisk reaktion fra den pågældende stat, risikerer Danmark at pådrage sig et erstat-

ningsansvar over for den konkrete flyoperatør.

Omvendt kan danske myndigheder, såfremt de er bekendt med, at et givent fly ikke flyver i

overensstemmelse med gældende regler, nægte det adgang til dansk luftrum. I praksis er det

Naviair, der kan nægte et fly adgang til dansk luftrum. Dette forudsætter imidlertid, at andre

danske myndigheder har gjort Naviair bekendt med, at flyet for eksempel burde have søgt

om en tilladelse til overflyvning, men ikke har gjort det.

2.3.2.2.

Indgreb under overflyvning

Hvis hensynet til den offentlige orden og sikkerhed kræver det, kan et luftfartøj pålægges at

lande, jf. luftfartslovens § 84. En sådan beslutning træffes ikke af luftfartsmyndighederne,

men af forsvaret eller politiet.

Der skal være tale om en uautoriseret flyvning, før forsvaret bliver involveret i sagen. Der vil

kun være tale om en uautoriseret flyvning, såfremt det specifikke luftfartøj eller luftfartssel-

skab ikke har tilladelse til gennemflyvning af dansk luftrum. Begrebet uautoriseret flyvning

relaterer sig alene til kontrollen med dansk luftrum, herunder blandt andet om der er sendt

flyveplan, om luftfartøjet følger lufttrafikreglerne, og om luftfartøjet er luftdygtigt. Derfor er

begrebet uautoriseret flyvning ikke umiddelbart relateret til eventuelle ulovligheder, der ud-

føres i luftfartøjet uafhængig af flyvningen, herunder eksempelvis smugling eller brud på

menneskerettigheder. Det skal pointeres, at en flyvning i dansk luftrum med et luftfartøj,

som har en generel tilladelse til at flyve gennem dansk luftrum i henhold til for eksempel

Chicago-konventionen eller NATO-beslutninger ikke betragtes som uautoriseret flyvning.

Såfremt en given flyvning skulle blive klassificeret som uautoriseret, vil forsvaret følge den

uautoriserede, ikke-fjendtlige flyvning på radar og eventuelt sende jagerfly (afvisningsbered-

skabet) op til luftfartøjet, såfremt de relevante civile myndigheder, herunder politiet, anmo-

der herom. Formålet med dette vil som udgangspunkt være at samle bevismateriale ind til en

eventuel senere klage, som vil blive håndteret af Udenrigsministeriet via diplomatiske kana-

ler. Såfremt luftfartøjet lander på dansk territorium, vil det efterfølgende være en politiopga-

ve. Det skal bemærkes, at forsvaret ikke har radar til luftrumsovervågning eller jagerfly på

Færøerne eller i Grønland.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Politiets muligheder for at foretage undersøgelser og indgreb over for fly – såvel i luftrum-

met som på landterritoriet - reguleres af de almindelige regler i retsplejeloven. Det følger af

retsplejeloven, at politiet iværksætter efterforskning, når der er rimelig formodning for, at der

er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Politiets beslutning om at ind-

lede efterforskning træffes på baggrund af en vurdering af de konkrete omstændigheder i det

enkelte tilfælde.

I forbindelse med efterforskningen af en straffesag har politiet mulighed for at foretage

tvangsindgreb, som for eksempel anholdelse, ransagning og beslaglæggelse. Politiet kan dog

kun foretage sådanne straffeprocessuelle tvangsindgreb, hvis der foreligger en konkret mis-

tanke af en vis styrke, om at der er eller vil blive begået noget strafbart. En række tvangsind-

greb kræver endvidere rettens godkendelse. Det er politiet og anklagemyndigheden, som

vurderer, om der i en given situation er et tilstrækkeligt konkret mistankegrundlag til for ek-

sempel at foretage bestemte efterforskningsskridt vedrørende et fly i dansk luftrum eller i en

dansk lufthavn.

Den omstændighed, at der er mistanke om en overtrædelse af Chicago-konventionens regler

om statsfly, vil ikke i sig selv have karakter af et formodet strafbart forhold. En formodning

om, at et fly i den konkrete situation udelukkende anvendes til statsformål – uden at der er

indgivet ansøgning om tilladelse til flyvning i dansk luftrum, som kræves efter Chicago-

konventionen – vil derfor ikke i sig selv kunne danne grundlag for efterforskning og tvangs-

indgreb fra politiets side.

Derimod vil politiet kunne indlede en strafferetlig efterforskning, hvis der foreligger oplys-

ninger, der giver grundlag for mistanke om, at et fly i en konkret situation aktuelt bliver an-

vendt til en ”ulovlig fangetransport” på dansk territorium, idet der i givet fald vil kunne være

tale om en overtrædelse af blandt andet straffelovens § 261 om ulovlig frihedsberøvelse.

2.3.2.3.

Straf og andre retsfølger

Efter luftfartslovens § 22 skal luftfartøjer, som benyttes til luftfart efter loven, være luftdyg-

tigt, hvilket vil sige være konstrueret, bygget, udstyret og vedligeholdt korrekt og have flyve-

egenskaber, som tilfredsstiller krav til sikkerheden.

Hvis der, når en flyvning skal påbegyndes fra dansk territorium, er grund til at antage, at det

pågældende luftfartøj ikke er luftdygtigt eller bemandet på behørig måde, eller de for den

pågældende flyvning i øvrigt gældende vilkår efter luftfartslovgivningen ikke er opfyldt, her-

under at et statsfly ikke har fornøden tilladelse, kan vedkommende myndighed efter luftfarts-

lovens § 145 forbyde luftfartøjets start samt om fornødent hindre, at det forlader flyveplad-

sen, indtil forholdet er bragt i orden. Beslutning herom træffes som udgangspunkt af Statens

Luftfartsvæsen (SLV).

Endvidere kan overtrædelse af kravet om luftdygtighed straffes, som udgangspunkt med bø-

de, jf. luftfartslovens § 149, stk. 3. Efter omstændighederne vil luftfartøjschefen efter luft-

fartslovens § 150, stk. 1, også kunne frakendes retten til at gøre tjeneste på luftfartøj, hvis

væsentlige hensyn til sikkerheden er tilsidesat.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Hvis en berørt dansk lufttrafiktjenesteenhed ikke får en flyveplan for en påtænkt flyvning og

ikke kan få oplysninger om flyvningen på anden vis, vil pågældende enhed som udgangs-

punkt have svært ved at foretage sig noget i forhold til flyet, blandt andet fordi lufttrafiktje-

nesteenheden vil have svært ved at få radiokontakt med flyet, idet oplysninger om identifika-

tion og radiofrekvens mangler. Der findes ikke en konkret hjemmel i luftfartslovgivningen til

at afvise et flys adgang til luftrummet på grund af manglende flyveplan. En manglende indgi-

velse af flyveplan kan medføre, at der vil være tale om en uautoriseret flyvning, hvor forsva-

ret bliver involveret, jf. redegørelsens afsnit 2.3.2.2. Overtrædelse af kravet om indsendelse af

flyveplan kan straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8, som udgangspunkt med bøde.

Såfremt et statsfly udfører flyvninger uden forudgående tilladelse, er der tale om en overtræ-

delse af luftfartslovens § 156. En sådan overtrædelse kan imidlertid ikke straffes efter luft-

fartsloven, idet det ikke er strafferetligt sanktioneret i § 156. Der vil imidlertid også være tale

om brud på Chicago-konventionen. Chicago-konventionen indeholder ingen egentlige sank-

tioner i denne situation. Det vil i medfør af konventionen være et spørgsmål, som må drøftes

gennem diplomatiske kanaler mellem Danmark og den stat, som anvender flyet.

Som det fremgår ovenfor, vil den omstændighed, at der er mistanke om en overtrædelse af

Chicago-konventionens regler om statsfly, ikke i sig selv have karakter af et formodet straf-

bart forhold. Derimod vil politiet kunne indlede en strafferetlig efterforskning, hvis der fore-

ligger oplysninger, der giver grundlag for mistanke om, at et fly i en konkret situation aktuelt

bliver anvendt til en ”ulovlig fangetransport” på dansk territorium, idet der i givet fald vil

kunne være tale om en overtrædelse af blandt andet straffelovens § 261 om ulovlig friheds-

berøvelse.

I forlængelse heraf bemærkes, at retsforfølgning i Danmark (herunder Færøerne og Grøn-

land) forudsætter, at der i det konkrete tilfælde foreligger en strafbar handling, som efter

straffelovens §§ 6-12 hører under dansk straffemyndighed (jurisdiktion) og således vil kunne

pådømmes ved danske domstole.

Dansk straffemyndighed omfatter først og fremmest handlinger, der er foretaget i den dan-

ske stat, jf. straffelovens § 6, nr. 1, om territorialprincippet. Til dansk territorium henregnes

både land- og søterritoriet samt luftrummet over disse. I forhold til fremmede stater omfat-

ter den danske stat også Færøerne og Grønland.

Hvis den kriminelle handling er foretaget uden for den danske stat, kan der efter omstæn-

dighederne være straffemyndighed efter straffelovens § 7 om det aktive personalprincip.

Dette forudsætter imidlertid, at gerningsmanden har tilknytning til Danmark i form af stats-

borgerskab eller bopæl mv. Herudover skal den kriminelle handling normalt være strafbar

både efter gerningsstedets lov og dansk lov (kravet om dobbelt strafbarhed).

De nævnte bestemmelser suppleres af straffelovens § 8. Efter denne bestemmelse er der

blandt andet dansk straffemyndighed i forhold til handlinger i udlandet, som er omfattet af

internationale bestemmelser, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndig-

hed, jf. straffelovens § 8, nr. 5. I medfør heraf er der blandt andet dansk straffemyndighed

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

med hensyn til handlinger omfattet af artikel 4 i FN’s torturkonvention, når den formodede

gerningsmand befinder sig her i landet, og den pågældende ikke udleveres i overensstemmel-

se med artikel 8 til retsforfølgning i et land, der har tiltrådt torturkonventionen.

Straffelovens bestemmelser om straffemyndighed begrænses ved de i folkeretten anerkendte

undtagelser, jf. straffelovens § 12. Begrænsninger af mulighederne for at udøve dansk straf-

femyndighed følger blandt andet af folkerettens regler om immunitet for fremmede stats-

overhoveder og diplomater mv. og af princippet om fremmede skibes ret til uskadelig passa-

ge gennem søterritoriet. Det bemærkes, at et fly, der ikke har erklæret sig som statsfly, for-

mentlig ikke kan hævde sin reelle status som statsfly og ikke vil have immunitet, hvorfor flyet

vil være underlagt de almindelige bestemmelser i Chicago-konventionen gældende for civile

fly.

2.3.2.4.

”Blacklisting”

For at afklare danske myndigheders muligheder for at reagere over for ulovlige fangetrans-

porter, er der behov for at belyse, hvilken adgang der er til at indføre sanktioner i form af et

flyveforbud over for fly, der medvirker til ulovlige fangetransporter.

Det internationale samfund kan anvende en bred vifte af økonomiske og politiske foran-

staltninger - sanktioner – med henblik på at søge at tvinge eller påvirke en stat til en bestemt

handlemåde. Sådanne foranstaltninger kan have forskelligt grundlag. Der kan være tale om

FN-sanktioner, EU-sanktioner, sanktioner vedtaget af andre internationale fora eller bilatera-

le sanktioner. Det er muligt på nationalt og internationalt niveau at træffe beslutning om ind-

førelse af sanktioner mod et land, en landsdel, en regering, enheder eller personer. Der eksi-

sterer flere forskellige sanktionsformer, herunder for eksempel handelsembargoer, flyvefor-

bud, finansielle restriktioner, samt indrejseforbud.

EU kan inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemføre sankti-

oner over for tredje lande på grundlag af vedtagelser i FN’s Sikkerhedsråd til henhold til FN-

Pagtens kapitel VII. EU kan tillige vedtage autonome EU-sanktioner. En kombination heraf

kan forekomme, hvor EU gennemfører FN-sanktioner, men går videre end disse.

EU-sanktioner vedtages i form af en fælles holdning. På områder, hvor der er fællesskabs-

kompetence, vedtages en fælles holdning om gennemførelse af sanktioner overfor et tredje-

land gennem vedtagelse af en rådsforordning. Dette gælder blandt andet flyveforbud. Råds-

forordninger har retsvirkning fra datoen for offentliggørelsen i EU-tidende. Sanktionsformer

som visumforbud og våbenembargo, hvor der ikke er fællesskabskompetence, har virkning

fra vedtagelsen af den fælles holdning, hvorefter der skal sikres nationalt lovgrundlag for

gennemførelsen. Som eksempel på en rådsforordning, der indførte et flyveforbud, kan hen-

vises til Rådets forordning nr. 467/2001, der blandt andet indførte et forbud for fly til at

starte fra eller lande på eller overflyve Fællesskabets område, hvis flyet var startet fra eller

skulle lande på nogen af de Taliban-kontrollerede indrejsesteder eller landingsområder i Af-

ghanistan. Forordningen er nu ophævet.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

I det omfang sanktioner ikke lader sig gennemføre administrativt på nationalt niveau, vil det

fornødne retsgrundlag skulle tilvejebringes. For så vidt angår gennemførelse af FN-

sanktioner på Grønland og Færøerne, kan disse, i det omfang det vurderes relevant, gennem-

føres gennem kgl. anordninger.

For så vidt angår indførsel af danske bilaterale sanktioner sker dette efter inddragelse af Fol-

ketinget. Der er ikke for indeværende bilaterale danske sanktioner over for tredjelande.

Udenrigsministeriet varetager den koordinerende rolle i forhold til implementering af sankti-

oner i Danmark med ansvar for orientering og rådgivning af relevante ansvarlige danske

myndigheder samt afrapportering vedrørende national gennemførelse til henholdsvis EU og

FN systemet i det omfang, dette er påkrævet. Såfremt der vedtages sanktion om indførsel af

flyveforbud, vil Udenrigsministeriet sende meddelelse herom til for eksempel Transportmi-

nisteriet med henblik på videreformidling til Statens Luftfartsvæsen og Naviair.

Som nævnt i redegørelsens afsnit 2.2.2.2.4. skal et fly, der ønsker at overflyve dansk luftrum,

indgive en flyveplan til Naviair forud for flyvningen. Naviair foretager ikke en undersøgelse

af, hvorvidt luftfartøjerne har ret til at gennemføre den flyvning, som flyveplanen omhand-

ler. Naviair undersøger derfor ikke, om der skulle være udstedt et flyveforbud som følge af

for eksempel en FN-resolution. Naviair er således kun bekendt med et flyveforbud, hvis Na-

viair modtager meddelelse om et sådant påbud fra andre danske myndigheder som for ek-

sempel Statens Luftfartsvæsen, politi eller forsvaret.

Såfremt Naviair modtager et påbud om ikke at tillade et bestemt luftfartøj adgang til dansk

luftrum eller om ikke at tillade et bestemt luftfartøj at forlade en dansk flyveplads, hvor Na-

viair er udøver af lufttrafiktjenesten, vil Naviair meddele piloten af det pågældende luftfartøj,

at luftfartøjet ikke har adgang til dansk luftrum / at luftfartøjet ikke kan få starttilladelse i

henhold til påbud fra de danske myndigheder.

Arbejdsgruppen konstaterer, at der ikke er vedtaget sanktioner i overensstemmelse med

ovenstående af relevans for denne redegørelse. Det er samtidig vurderingen, at det ikke vil

være muligt at håndhæve et bilateralt flyveforbud, da myndighederne ikke på forhånd kan

identificere, om konkrete fly bliver anvendt til ulovlige fangetransporter. Et fly, som er under

mistanke for at have været anvendt til fangetransporter, kan i en senere sammenhæng blive

brugt til et lovligt formål. Dertil kommer, at en ”blacklisting” formentlig blot vil medføre, at

andre fly eller flyselskaber tages i anvendelse.

I forlængelse heraf bør man holde sig for øje, at de manglende beviser vedrørende specifikke

flyvninger vanskeliggør reaktioner i forhold til konkrete fly og/eller selskaber. Hvis man fra

danske myndigheders side pålægger konkrete fly og/eller selskaber restriktioner i forhold til

adgangen til dansk, grønlandsk og færøsk luftrum eller underlægger disse fly og/eller selska-

ber særlige kontrolforanstaltninger, risikerer man at pådrage Danmark et erstatningsansvar,

såfremt der ikke konkret pågår ulovligheder.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

2.4. Mellemlandinger

Civile privatfly, der udfører flyvninger i henhold til Chicago-konventionen, kan frit og uden

forudgående tilladelse udføre tekniske mellemlandinger i de danske lufthavne.

For civile statsfly gælder, at det af ansøgningen og tilladelsen vedrørende overflyvning vil

fremgå, om flyet planlægger at mellemlande i Danmark.

Hvis militære statsfly ønsker at lande ved en dansk militær installation, herunder flyvestatio-

ner, anmoder besætningen om dette ved direkte kommunikation med den pågældende flyve-

station.

2.4.1. Kontrol og kompetencer

2.4.1.1.

Danmark

I relation til mellemlandinger har

Statens Luftfartsvæsen

i medfør af Luftfartslovens § 150e ad-

gang til at udføre inspektioner af fly, bortset fra militærfly, uanset nationalitet med henblik på

at sikre overholdelse af luftfartslovgivningen. Det vil typisk være kontrol af, om besætnings-

medlemmerne er indehavere af de påkrævede certifikater, og om flyet opfylder de tekniske

krav. Det kan dog også i princippet indbefatte en kontrol med overholdelse af luftfartslovens

§ 156 om, at statslige flyvninger kræver forudgående tilladelse. Det forudsætter dog, at Sta-

tens Luftfartsvæsen i forbindelse med inspektionen er i stand til at konstatere, at der reelt er

tale om en statsflyvning og ikke en civil flyvning. Udover tilsynet med luftfartøjerne, udfører

Statens Luftfartsvæsen tilsyn med, at de civile lufthavne i Danmark, herunder Færøerne og

Grønland, opfylder de krav, som fremgår af luftfartslovgivningen og reglerne fastsat i med-

før heraf samt kravene i den udstedte lufthavnskoncession. Der er for eksempel krav til sik-

kerhed, lufthavnsanlæg og operative funktioner.

Politiet

bistår andre myndigheder med at påse overholdelse af love og vedtægter inden for

vedkommende myndigheds område. Politiets bistand til andre myndigheder kan omfatte

anvendelse af magt, for eksempel med henblik på at skaffe vedkommende myndighed ad-

gang til en aflåst lokalitet. Det er i sådanne tilfælde almindeligvis politiet, der skønner, om

politilovens betingelser for anvendelse af magt er til stede, herunder om magtanvendelse i

den konkrete situation er i overensstemmelse med de almindelige krav om nødvendighed og

proportionalitet. Bistand forudsætter et sagligt øjemed, ligesom mulighederne for at yde bi-

stand er underlagt politiets prioriteringer i ressourcemæssig henseende. Endelig forudsætter

bistand, at politiet umiddelbart er i besiddelse af den faglige eller tekniske indsigt, der skal til

for at løse opgaven.

Politimæssige opgaver udføres som altovervejende hovedregel af politiets personale og med

materiel, som politiet råder over. I særlige situationer kan politiet få bistand til opgaveløsnin-

gen fra andre myndigheder, herunder fra forsvaret. Forsvarets bistand til politiet består ho-

vedsagelig i, at politiet kan drage nytte af materiel, som politiet ikke selv råder over, herunder

for eksempel luftfartøjer.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Politiet har desuden til opgave at efterforske og forfølge strafbare forhold. Når politiet mod-

tager oplysninger om, at et strafbart forhold er eller vil blive begået, undersøger politiet, om

der er grundlag for at iværksætte efterforskning. Politiet iværksætter efterforskning, når der

er rimelig formodning for, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentli-

ge. Politiets beslutning om at indlede efterforskning træffes på baggrund af en vurdering af

de konkrete omstændigheder i det enkelte tilfælde. I forbindelse med efterforskningen af en

straffesag har politiet mulighed for at foretage tvangsindgreb, for eksempel anholdelse, ran-

sagning og beslaglæggelse. Politiet kan dog kun foretage sådanne straffeprocessuelle tvangs-

indgreb, hvis der foreligger en konkret mistanke af en vis styrke om, at der er eller vil blive

begået noget strafbart. En række tvangsindgreb kræver endvidere rettens forudgående god-

kendelse.

Politiet og anklagemyndigheden vurderer, om der i en given situation er et tilstrækkeligt kon-

kret mistankegrundlag til for eksempel at foretage bestemte efterforskningsskridt vedrørende

et fly i en dansk lufthavn, herunder hvis der foreligger oplysninger, der giver grundlag for

mistanke om, at et fly i en konkret situation aktuelt bliver anvendt til en ”ulovlig fangetrans-

port” på dansk territorium, idet der i givet fald vil kunne være tale om strafbar frihedsberø-

velse.

Efter § 16 i toldloven er fly i det danske toldområde undergivet told- og skatteforvaltningens

tilsyn og kontrol.

Told- og skatteforvaltningen

har i de i § 16 nævnte befordringsmidler ret til at

foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse. Fly, der mellemlander

i danske lufthavne blot for at tanke op uden at afsætte passagerer og/eller varer, er imidlertid

ikke toldkontrolmæssigt interessante for told- og skatteforvaltningen, men forvaltningen

forbeholder sig retten til at foretage kontrol.

SKAT København

modtager de oplysninger, som man har krav på i henhold til Toldbehand-

lingsbekendtgørelsen TB § 72, jf. § 64, om fly, der ankommer og afgår fra Københavns

Lufthavne A/S. Virksomheden leverer dagligt en såkaldt DTO – daglig trafikoversigt - hvil-

ket sker i elektronisk form, idet SKAT og andre interessenter har adgang til Lufthavnens

edb-system. Endvidere leveres der adgang til opdaterede oplysninger om eventuelle aflysnin-

ger, alle flys rutenummer, afgangs- og bestemmelsessted, landingstidspunkt, standplads, samt

hvilket bånd bagagen kommer på. SKAT gemmer ikke disse elektroniske oplysninger og

modtager ikke automatisk oplysninger i papirform om flyenes ankomst og afgang. Dette sker

kun, hvis SKAT benytter sig af dets ret til at kontrollere flyet. DTO’en oplyser ikke, om

formålet med landingen er at afsætte eller afhente passagerer eller fragt, eller om det er en

teknisk mellemlanding. Ønskes der forhåndsoplysninger om de passagerer, der er med et fly,

kan SKAT få oplyst dette ved at henvende sig til det transporterende flyselskab. Det samme

er tilfældet for fragt og fragtmanifester.

Det, som toldmæssigt er interessant i forbindelse med et flys ankomst, kommer automatisk

forbi SKAT´s kontrol – det være sig både passagerer og fragt, idet hverken personer eller

varer kan forlade lufthavnen uden at være blevet kontrolleret af SKAT. I Københavns Luft-

havn anvender SKAT spotcheckkontrol eller kontrol efter risikovurdering, som er baseret på

tidligere erfaringer med flyankomster fra visse lande, hvor der er forsøgt indførsel af varer i

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

strid med lovgivningen som for eksempel narkotika. Passagerer, der ankommer med privat-

fly, bliver transporteret i minibus fra standpladsen til toldudgangen, da små fly ikke holder

ved en gate. Visse VIP passagerer får tilladelse af SKAT efter anmodning fra Københavns

Lufthavn til at forlade lufthavnen via Kongeporten eller Hovedvagten. Fragt, der ankommer

i større sendinger, håndteres af Københavns Lufthavns handlingvirksomheder, der har pro-

cedurer, som sikrer, at varer ikke bliver udleveret og frigivet fra lufthavnen, uden at varerne

er fortoldet og frigivet. Mindre sendinger bliver bragt ud af lufthavnen som bagage af passa-

gererne.

2.4.1.2.

Grønland

Grønlands Hjemmestyre har i henhold til hjemmestyreloven ansvaret for driften af de grøn-

landske lufthavne. Grønlands Lufthavnsvæsen (Mittarfeqarfiit) er en hjemmestyre-ejet virk-

somhed, der har til formål at drive flyvepladser i Grønland. Efter luftfartsloven kræver al

passage af FIR-grænsen, at operatøren inden afgang mod destination i Grønland afsender en

flyveplan. Denne flyveplan modtages i lufthavnen i Grønland inden flyets ankomst. Via fly-

veplanen får lufthavnen, såfremt flyveplanen er udfyldt korrekt, kendskab til flyets type, regi-

streringsnummer, nationalitet, afgangslufthavn, forventet ankomst/afgangstidspunkt samt

antal ombordværende. Såfremt der er tale om en charterflyvning med passagerer, der skal

indrejse i Grønland, fremsendes passagerliste til ankomstlufthavnen. Passagerlisten bliver

herfra videresendt til politiet til brug for indrejsekontrollen.

I forbindelse med brugen af lufthavnen, herunder ved mellemlandinger, indsamles der data

til lufthavnsjournalen, ligesom der betales afgifter i overensstemmelse med det grønlandske

regulativ for benyttelse af de grønlandske lufthavne og helikopterlandingspladser. I den for-

bindelse indhentes yderligere oplysninger om flyets vægt, antallet af passagerer, flyvningens

type (rute, charter, privat, militær og lignende), handling, købte ydelser, bane i brug etc., samt

betalingsformen, herunder eventuelt benyttet betalingskort/regningsmodtager. Data i Mittar-

feqarfiits lufthavnsjournal, der samtidig benyttes som grundlag for regningsudskrivning, op-

bevares i 5 år.

Kontrollen af varers indførsel til eller udførsel fra Grønland henhører under Grønlands

Hjemmestyre. Forsvarsområdet i Pituffik (Thule Air Base) sidestilles i denne sammenhæng

med udlandet. Efter aftale mellem Skattestyrelsen og Mittarfeqarfiit udføres kontrollen i

lufthavnene som hovedregel af medarbejdere ansat ved Mittarfeqarfiit, som med henblik på

planlægning af kontrolarbejdet underretter Skattestyrelsen om flys forventede ankomst og

afgang, samt om uanmeldte flys ankomst, jf. § 45, stk. 1, i Hjemmestyrets bekendtgørelse om

ind- og udførsel af varer. Underretningspligten gælder dog ikke for fly i normal rutefart. Un-

derretningen indeholder følgende oplysninger: Flytype, flyets nationalitet, flyets registre-

ringsnummer, antal besætningsmedlemmer, antal passagerer, hvilken lufthavn flyet ankom-

mer fra, forventet ankomstdato og klokkeslæt, forventet afgangsdato og klokkeslæt, navnet

på flyets fører samt, hvorvidt der er tale om charterflyvning, privatflyvning eller andet (for

eksempel færgeflyvning, som er en flyvning med et luftfartøj uden passagerer og gods, hvor

formålet med flyvningen udelukkende er at transportere selve luftfartøjet.) Mittarfeqarfiit

sender samme underretning til politiet blandt andet med henblik på politiets kontrol med

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

indførsel af euforiserende stoffer. Skattestyrelsen opbevarer modtagne underretninger i

mindst 5 år.

I henhold til § 45, stk. 2, i Hjemmestyrets bekendtgørelse om ind- og udførsel af varer skal

en fører af et fly, som ankommer fra en lufthavn uden for Grønland, afgive en såkaldt an-

komstdeklaration efter ankomsten. I ankomstdeklarationen anføres oplysninger om fly, lad-

ning og proviant samt flyets og besætningens beholdning af afgiftspligtige varer. Denne be-

stemmelse har ikke været anvendt i forhold til fly, der har foretaget mellemlandinger.

Med baggrund i blandt andet DR 1’s dokumentarprogram den 30. januar 2008 pålagde

landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender de grønlandske toldmyndigheder

at udvikle kontrolopgaverne i lufthavnene, herunder den del af kontrollen, som vedrører

flyvningernes formål og flyets passagerer. Fra februar 2008 skal førere af civile fly, der alene

mellemlander i Grønland, således udfylde en ”Notification of aircraft arriving in Greenland”

ved ankomsten til Grønland, jf. Landstingslov om ind- og udførsel af varer, § 29, stk. 1.

”Notification of aircraft arriving in Greenland” indeholder oplysning om: Flyets type, natio-

nalitet, registreringsnummer, antal besætningsmedlemmer, antal passagerer, ankommet

fra/hvornår og afgår til/hvornår, navn på luftfartøjets fører, formålet med flyvningen (for

eksempel charterflyvning, privat flyvning, færgeflyvning), samt om der er varer til fortold-

ning, herunder at toldmyndigheden har adgang til at inspicere fly og fragt. Ved mistanke om

at internationale, danske eller grønlandske regler vedrørende luftfart tilsidesættes i forbindel-

se med flyvningen, tages der kontakt til politiet.

2.4.1.3.

Færøerne

Statens Luftfartsvæsen fører tilsyn med den civile luftfart på Færøerne. Dette indebærer til-

syn med luftfartøjer samt med lufthavne jf. også afsnit 2.4.1.1.

Vagar Lufthavn var tidligere ejet og drevet af Statens Luftfartsvæsen, men blev overdraget til

Færøernes Landsstyre den 1. maj 2007. Lufthavnen drives nu af selskabet P/F Vága Flog-

havn, der ejes af landsstyret og er underlagt det færøske erhvervsdepartements myndigheds-

område. Naviair udfører fortsat flyvepladsinformationstjeneste, flyveinformations- og alar-

meringstjeneste samt vejrobservations- og meldetjeneste i Vagar Lufthavn.

I henhold til den færøske toldlovs § 28 er fly i det færøske toldområde undergivet toldmyn-

dighedens (TAKS) kontrol og tilsyn. Det følger af bestemmelsen, at TAKS har ret til at fore-

tage de undersøgelser, der er nødvendige for at udøve kontrollen. Fly, der alene mellemlan-

der for at tanke op, har normalt ikke været underlagt særlig toldmæssig kontrol, selv om de

rutinemæssigt registreres, og føreren af flyet afkræves en liste over flyets mandskab.

Efter at påstandene om CIA flyvningerne blev offentlige, har TAKS strammet op på kon-

trollen med fly, der mellemlander på Færøerne, blandt andet skal passagerer ombord nu fo-

revise pas.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

I forbindelse med regelmæssige flyvninger til Vagar Lufthavn, afkræver TAKS luftfartssel-

skaber oplysninger om mandskab og passagerer på hver enkelt flyvning.

2.4.2. Indrejsekontrol af udlændinge ved ankomsten af luftfartøjer

2.4.2.1.

Danmark

Ifølge udlændingelovens § 38, stk. 2, må ind- og udrejsekontrol ikke finde sted ved grænsen

til et Schengenland, medmindre der foreligger en undtagelsessituation, jf. Schengengrænse-

kodeksens artikel 23. Ind- og udrejsekontrol af personer til og fra lande, som ikke er tilsluttet

Schengen-konventionen, finder sted i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 6 og 7, jf.

udlændingelovens § 38, stk. 1.

Det følger af bekendtgørelse nr. 635 af 24. juni 2008 (udlændingebekendtgørelsen) § 10, stk.

1, at førere af luftfartøjer, som ankommer fra eller afgår til lande, der ikke er omfattet af

Schengen-samarbejdet, skal påse, at udenlandske besætningsmedlemmer og passagerer for-

bliver ombord, indtil indrejsekontrol kan finde sted. Det følger endvidere af udlændingebe-

kendtgørelsens § 10, stk. 3, at førere af luftfartøjer, som ankommer fra eller afgår til ikke-

Schengenlande, og som ikke er i fast rutefart, inden flyets ankomst eller afgang skal underret-

te lufthavnen om ankomst- eller afgangstid samt antallet af besætningsmedlemmer og passa-

gerer. Herefter videregiver lufthavnen oplysningerne til politiet med henblik på tilrettelæggel-

se af ind- eller udrejsekontrol.

Endelig kan politiet begære, at førere af luftfartøjer skal aflevere et eksemplar af passager- og

besætningslisterne. Såfremt luftfartøjet ankommer fra ikke-Schengenlande, kan politiet end-

videre forud for ankomsten begære en passager- og besætningsfortegnelse tilsendt, som skal

angive oplysninger om navn, fødselsdato, nationalitet og rejelegitimation. Politiet kan endelig

begære, at fortegnelserne også angiver oplysninger om stedet for passagernes oprindelige

ombordstigning, om grænseovergangsstedet i Danmark, luftfartøjets transportkode samt

ankomst- og afgangstider for luftfartøjet.

For så vidt angår ilandsætningstilladelser til luftfartøjer, jf. udlændingebekendtgørelsens § 10,

stk. 2, kan det oplyses, at dette kun kræves af de luftfartselskaber for luftfartøjer, som i fast

rutefart medbringer passagerer til lufthavne, som ikke har fast politibetjening. Ankomster af

denne karakter findes ikke at være relevante i forhold til undersøgelsens formål.

2.4.2.2.

Færøerne og Grønland

Ifølge anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden af udlændingeloven for Færøerne

samt anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden af udlændingeloven for Grøn-

land § 38, stk. 2, må ind- og udrejsekontrol ikke finde sted ved grænsen til Danmark, Færø-

erne og Grønland eller et andet Schengenland, medmindre der foreligger en undtagelsessitu-

ation. Grønland og Færøerne er derimod forpligtet til at foretage personkontrol i overens-

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

stemmelse med Schengen-reglerne af rejsende til og fra lande, der ikke deltager i Schengen-

samarbejdet.

Ind- og udrejsekontrollen varetages af det danske politi i hjemmestyreområderne på vegne af

Rigsfællesskabet. Den danske udlændingebekendtgørelse gælder hverken for Færøerne eller

Grønland, og der er ikke vedtaget udlændingebekendtgørelser gældende for Færøerne eller

Grønland.

2.4.2.3.

Personkontrol ved ydre grænser

Politiet er ansvarlig for personkontrollen ved de ydre grænser, der består af havne, lufthavne

og kyststrækninger. Politiets kontrol ved de ydre grænser består af pas- og visumkontrol,

hvor det kontrolleres, om rejsedokumenter er gyldige. Endvidere kontrolleres det blandt an-

det, om de rejsende er eftersøgt i Danmark og/eller i Schengen-området. Kontrollen skal

sikre, at personen har ret til indrejse. Kontrollen gennemføres ved de grænseovergange, som

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har godkendt til passage af ydre græn-

ser. Lufthavne er ydre grænser i forhold til fly, der ankommer fra destinationer uden for

Schengenområdet, og fly der afgår til destinationer uden for Schengenområdet.

Alle passagerer og besætningsmedlemmer, der ankommer fra eller afrejser til en destination

uden for Schengenområdet og derved passerer den ydre grænse, skal som udgangspunkt ind-

eller udrejsekontrolleres. Ind- og udrejsekontrol i forbindelse med flytrafik skal som den alt-

overvejende hovedregel ske i første og sidste Schengenlufthavn, således at et fly indrejsekon-

trolleres i første Schengenlufthavn efter at være ankommet fra en lufthavn uden for Schen-

genområdet, ligesom et fly udrejsekontrolleres i den sidste Schengenlufthavn inden en flyv-

ning til en lufthavn uden for Schengenområdet. Eneste undtagelse hertil er rene transitflyv-

ninger, der defineres som flyvninger, hvor passagererne flyver videre med samme fly, men

hvor der eventuelt er mulighed for at afsætte eller optage passagerer undervejs.

Der finder normalt ikke en registrering sted ved politiets grænsekontrol, hvis indrejsende

opfylder kravene for indrejse i Danmark. Der er endvidere ikke visumpligt for blandt andet

amerikanske statsborgere, og udlændingemyndighederne har ikke nærmere oplysninger om

de udlændinge, der indrejser visumfrit i Danmark.

2.4.2.4.

2.4.2.4.1.

Konsekvenser af ulovlig indrejse mv.

Danmark

Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 52, stk. 2, at overtrædelse af udlændingebe-

kendtgørelsens § 10 kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det følger endvi-

dere af udlændingebekendtgørelsens § 52, stk. 1, at overtrædelse af politiets pålæg efter be-

kendtgørelsens § 50 (logiværter pålægges at meddele politiet oplysninger fra protokollen eller

kartoteket) samt § 51 (Rigspolitichefen bestemmer udformningen af logiværters protokoller

og kartoteker) straffes med bøde.

Herudover straffes den udlænding, som indrejser uden om paskontrollen i Danmark, et an-

det nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets åbningstid med bøde eller fængsel

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

indtil 6 måneder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1. Dette gælder ikke ved indrejse fra

eller udrejse til et andet Schengenland, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol i medfør

af Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. udlændingelovens § 38, stk. 2.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 59, stk. 7, at den, der bistår en udlænding med

ulovligt at indrejse i eller gennemrejse landet, herunder med henblik på herfra at indrejse

ulovligt i et andet land, eller bistår en udlænding med ulovligt at indrejse i eller gennemrejse

et andet land, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Det fremgår endelig af udlændinge-

lovens § 59 a, at den, der bringer en udlænding uden fornøden rejselegitimation/visum til

landet, herunder transit i dansk lufthavn, straffes med bøde, medmindre der er tale om ind-

rejse fra et andet Schengenland.

2.4.2.4.2.

Færøerne og Grønland

Det følger af anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden af udlændingeloven for

Færøerne § 59, stk. 1, nr. 1, at en udlænding straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder,

såfremt pågældende ind- eller udrejser uden om paskontrollen på Færøerne eller i Grønland,

Danmark eller et andet nordisk land. Dette gælder dog ikke ved indrejse fra eller udrejse til

Grønland, Danmark eller et andet Schengenland, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol

i medfør af Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2, jf. anordningens § 38, stk. 2. På samme

måde straffes en udlænding, som med bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser

skaffer sig adgang til Færøerne gennem paskontrollen, jf. anordningens § 59, stk. 1, nr. 4.

Anordningen indeholder endvidere mulighed for at straffe den, der bistår en udlænding med

blandt andet ulovlig indrejse, med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, jf. anordningens § 59,

stk. 5.

Det følger af samme bestemmelser i anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden

af udlændingeloven for Grønland, at disse forhold også her kan sanktioneres. Dog med den

forskel, at udlændingen eller den, der bistår udlændingen med blandt andet ulovlig indrejse,

her kan idømmes foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.

Begge anordninger hjemler endvidere mulighed for at pålægge en bøde til den, der bringer en

udlænding uden fornøden rejselegitimation til Færøerne eller Grønland, jf. anordningernes §

59 a.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

3. Andre relevante regler

Emnet for denne redegørelse er blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt CIA har gennemført

ulovlige fangetransporter gennem dansk, grønlandsk og færøsk luftrum. Det centrale regel-

sæt i den sammenhæng er de internationale og nationale regler om overflyvning og mellem-

landing, som er gennemgået ovenfor. Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at det er

relevant også at berøre en række andre regelsæt, der kan have relevans for sagen.

3.1. Menneskeretlige regler

Kernen i påstandene om hemmelige CIA-aktiviteter i Danmark, Grønland og Færøerne ved-

rører påståede CIA-flys transit og mellemlandinger i forbindelse med fangetransporter. Som

beskrevet ovenfor kan der være tale om en krænkelse af USA’s internationale forpligtelser

over for Danmark, hvis hemmelige fangetransporter gennemføres i dansk, grønlandsk eller

færøsk luftrum i civile fly uden særskilt tilladelse.

Et helt centralt element i den internationale og danske kritik af CIA’s særlige fangeprogram-

mer er imidlertid, at disse indebærer tilbageholdelse af terrormistænkte uden retsgrundlag i

hemmelige fængsler, hvor de udsættes for tortur i form af såkaldte alternative forhørsmeto-

der, som CIA anvender, herunder water-boarding.

3.1.1. Hemmelige fængsler

Etableringen af et hemmeligt fængsel er ikke i sig selv ulovlig. Det er derimod en krænkelse

af de indsattes grundlæggende rettigheder, hvis hemmeligholdelsen indebærer, at de ikke får

mulighed for en retfærdig rettergang, herunder advokatbistand. Endvidere kan anvendelsen

af hemmelige fængsler være en krænkelse af forpligtelser under de respektive internationale

instrumenter imod tortur, hvis hemmeligholdelsen indebærer, at de forskellige nationale,

europæiske og internationale overvågningsmekanismer, som er etableret, ikke får adgang til

faciliteten. Dertil kommer, at forlænget ”incommunicado” frihedsberøvelse eller frihedsbe-

røvelse på hemmelige steder kan forøge risikoen for tortur eller anden grusom, umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf, eller i sig selv udgøre en sådan behandling, jf.

FN’s Generalforsamlingsresolution 60/148.

Europarådets Venedig Kommission har, jf. bilag 13, foretaget en vurdering af lovligheden af

hemmelige fængsler set i lyset af Europarådets medlemsstaters internationale juridiske for-

pligtelser, specielt den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) og den

Europæiske Konvention til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Be-

handling eller Straf. Kommissionen har fokuseret på, i hvilken udstrækning en stat er ansvar-

lig, hvis den – aktivt eller ved passivitet - tillader en anden stat at gennemføre ulovlig tilbage-

holdelse eller bortførsel på statens territorium.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Venedig Kommissionen påpeger først og fremmest, at enhver arrestation på en medlems-

stats territorium forudsætter medlemsstatens accept, da enhver anden handling vil krænke

statens suverænitet og dermed være i strid med international ret. Som udgangspunkt er en

stats ret til jurisdiktion på sit territorium en tilsvarende pligt for andre stater til at afstå fra at

udstrække deres myndighed til den pågældende stats territorium. Udøvelse af myndighed på

en fremmed stats territorium kan således ikke lovligt udøves uden efter særlig tilladelse fra

denne

Endvidere understreges det, at en arrestation på foranledning af en medlemsstat foretaget på

en anden medlemsstats territorium uden tilladelse ikke

alene

er en overtrædelse af folkeretten,

men samtidig er en krænkelse af det enkelte individs ret til personlig sikkerhed, som det er

reguleret i EMRK artikel 5, stk. 1, der har til formål at beskytte individets frihed og sikkerhed

imod vilkårlige indgreb.

Europarådets medlemsstater er samtidig ansvarlige, hvis offentlige myndigheder, for eksem-

pel politi eller efterretningstjenester, har samarbejdet med udenlandske myndigheder, også

selvom det er sket uden regeringens kendskab. Dette er baggrund for vigtigheden af en vis

grad af politisk, herunder parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne.

Det fremgår af EMRK artikel 5, stk. 4, at enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller

anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol for, at denne hurtigt kan

træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen og beordre ham løsladt, hvis frihedsbe-

røvelsen ikke er lovlig. En hemmelig tilbageholdelse, som indebærer, at den frihedsberøve-

des sag ikke bliver prøvet, vil således være en overtrædelse af statens forpligtelser. Ifølge Ve-

nedig Kommissionen kan der samtidig af artikel 5 udledes en positiv handlepligt for med-

lemsstaterne til at tage effektive skridt til at sikre borgere mod ”forsvindinger” og til straks at

sætte en effektiv undersøgelse i gang med henblik på at kunne redegøre for de tilfælde, hvor

borgere er blevet tilbageholdt af myndighederne.

Medlemsstater, der har ratificeret den Europæiske Konvention til Forebyggelse af Tortur og

Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf, har pligt til at samarbejde med den

etablerede Torturkomité, der skal have adgang til alle detentionsfaciliteter på statens territo-

rium. Det følger endvidere af den humanitære folkeret, at den Internationale Røde Kors

Komité (ICRC) skal have adgang til alle, som tilbageholdes under en væbnet konflikt.

For langt de fleste europæiske lande vil anvendelsen af et hemmeligt fængsel med den virk-

ning, at de relevante kontrolorganer ikke har adgang til de tilbageholdte, således være en

krænkelse af staternes folkeretlige forpligtelser.

I forhold til rapporterne om hemmelige fængsler har den danske regering gentagne gange

blandt andet i Folketinget taget afstand fra tiltag, som krænker tilbageholdtes grundlæggende

rettigheder, herunder også personer, som er mistænkt for terrorisme

. Den danske regering

Inden for EU-samarbejdet er der dog under visse betingelser adgang for eksempelvis dansk politi under efterforsknin-

gen af bestemte forbrydelser til at krydse grænsen og fortsætte efterfølgelsen af en formodet gerningsmand, der flygter

ind på tysk territorium, og vice versa.

Jf. blandt andet udenrigsministerens besvarelse i Folketinget af S. 1 af 29. september 2006 stillet af Rune Lund (EL) og

af S. 112 af 6. december 2007 stillet af Frank Aaen (EL).

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

har i samme anledning taget afstand fra alle hemmelige tilbageholdelser, som sætter grund-

læggende retssikkerhedsgarantier ud af kraft; fra tidsubestemt tilbageholdelse og fra anven-

delse af tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling. Det har på intet

tidspunkt været rapporteret eller været gjort gældende, at der eksisterer hemmelige amerikan-

ske fangefaciliteter på dansk territorium.

3.1.2. Tortur

Det fremgår af FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948, at ”Ingen må un-

derkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf”. Det-

te absolutte forbud mod tortur er fastlagt som en folkeretlig forpligtelse i en række generelle

menneskerettighedskonventioner, herunder ikke mindst FN-konventionen om borgerlige og

politiske rettigheder, og en række regionale konventioner, herunder Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention. Endvidere har FN vedtaget en særlig konvention og protokol

mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

USA har tiltrådt FN’s Torturkonvention. Danmark har tiltrådt alle relevante internationale

instrumenter på området inklusiv Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tortur

er også forbudt i henhold til den folkeretlige sædvaneret, som gælder for alle stater, uanset

om de har tiltrådt de nævnte konventioner.

Kun FN’s Torturkonvention indeholder i artikel 1 en nærmere definition af tortur:

”Enhver

handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det

formål at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller tredjemand, at straffe ham for en handling, som

han selv eller tredjemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på

ham eller en tredjemand, eller af nogen anden grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en

sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i

embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse.”

Det bredere begreb ”anden

grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf” (”other cruel, inhuman or

degrading treatment or punishment”), som også er forbudt, er derimod ikke defineret.

Forbuddet mod tortur indebærer ikke blot et forbud mod at udøve direkte tortur men også

mod at overføre (”refoulere”) en person til et land, hvor der er vægtige grunde til at antage,

at den pågældende vil være i fare for at blive udsat for tortur. Det gælder udtrykkeligt i hen-

hold til Torturkonventionens artikel 3, men ifølge fast praksis også i henhold til torturfor-

buddet i de generelle menneskerettighedskonventioner (hvor forbuddet ikke alene omfatter

tortur, men også anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf).

Gennemførelsen af torturforbuddet udvikles løbende i de omfattende resolutioner mod tor-

tur, som Danmark årligt fremlægger og forhandler på FN’s Generalforsamling og i FN’s

Menneskerettighedsråd. Disse resolutioner har hidtil vundet enstemmig tilslutning blandt

FN’s medlemmer.

Deltagerstaterne kan indbringe andre stater for brud på konventionerne ved internationale

instanser oprettet i henhold til konventionerne (for eksempel FN’s Torturkomité og Den

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Europæiske Menneskerettighedsdomstol). Mere praktisk end den mellemstatslige klageret er

det, at deltagerstaterne også har mulighed for at anerkende behandlingen af klager fra en-

keltpersoner. Danmark, men ikke USA, har anerkendt den individuelle klageret.

3.1.3. Ansvar for medvirken

Det følger af ovenstående, at en stat, der bortfører en person, indsætter den pågældende i et

hemmeligt fængsel og/eller udøver tortur eller andre alvorlige overgreb mod en person, kan

ifalde et folkeretligt ansvar. Såfremt en stat eller dennes repræsentanter har begået et folke-

retsbrud, kan staten ifalde ansvar – såkaldt statsansvar - hvilket for eksempel kan indebære

pligt til betaling af erstatning til de skadelidte, genopretning af den lidte skade, afgivelse af

undskyldning m.v. Udgangspunktet i reglerne om statsansvar er, at enhver folkeretsstridig

handling begået af en stat medfører et folkeretligt ansvar.

Det har på intet tidspunkt været gjort gældende, at der er hemmelige fængsler i Danmark,

eller at man fra dansk side i øvrigt har udøvet tortur som et element i CIA’s hemmelige fan-

geprogrammer. Det afgørende spørgsmål i forhold til denne redegørelse er derfor, om Dan-

mark kan anses for at have medvirket og dermed pådraget sig et folkeretligt ansvar for de

folkeretsstridige overgreb, som de tilbageholdte i CIA’s hemmelige fangeprogrammer måtte

have lidt under eller efter, at de som en del af CIA’s hemmelige fangeprogram måtte være

blevet transporteret gennem dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum.

De folkeretlige regler om medvirken indebærer, at en stat vil kunne ifalde folkeretligt ansvar

for at medvirke eller bistå en anden stat i forbindelse med en ulovlig handling. Forudsætnin-

gen herfor vil være, at førstnævnte stat har været vidende om omstændighederne, der gjorde,

at den anden stats handlinger var ulovlige. Dette betyder, i relation til emnet for denne rede-

gørelse, at Danmark vil kunne ifalde et ansvar, såfremt Danmark har været vidende om en

fangetransport på dansk territorium uden at gribe ind heroverfor eller bistået USA eller en

anden stat med gennemførslen af sådanne ulovlige fangetransporter.

3.2. Transit af frihedsberøvede personer

Det følger af den almindelige folkeret, at det ikke er lovligt for udenlandske myndigheder at

udøve tvangshåndhævelse, herunder i form af frihedsberøvelse, på dansk territorium uden

tilladelse fra de danske myndigheder. Dette krav om tilladelse fra de danske myndigheder er

på visse områder udtrykkeligt reguleret i lovgivningen. Således fremgår det af udleveringslo-

vens § 21, stk. 1, om såkaldte transittilladelser, at justitsministeren, eller den han eller hun

bemyndiger dertil, kan tillade, at en person, der udleveres fra en fremmed stat til en anden,

føres gennem riget, såfremt bestemmelserne i udleveringsloven i øvrigt ikke er til hinder for,

at der skete udlevering her fra landet for den pågældende handling. En tilsvarende bestem-

melse finder anvendelse for Færøerne og Grønland i medfør af udleveringsloven, som den

gælder for de to Rigsdele.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Sker transit gennem Danmark i forbindelse med, at den frihedsberøvede person overføres

fra en fremmed stat til en anden fremmed stat med henblik på strafafsoning, kan dette tilla-

des, medmindre den pågældende person er dansk statsborger, eller den pågældende er dømt

for en handling, som ikke er strafbar efter dansk ret, jf. lov om international fuldbyrdelse af

straf m.v. og artikel 16, stk. 7, i Den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførsel

af domfældte.

Lov om international fuldbyrdelse af straf mv. er sat i kraft for Færøerne, men ikke for

Grønland. Som nævnt følger det imidlertid i alle tilfælde af folkeretten, at det vil være ulov-

ligt for udenlandske myndigheder at føre frihedsberøvede personer gennem Grønland uden

tilladelse fra de danske myndigheder.

3.2.1. Myndighedskontrol

Kompetencen til at tillade, at en person, der udleveres fra en fremmed stat til en anden, føres

gennem Riget, ligger hos Justitsministeriet. Afgørelsen træffes på baggrund af en anmodning

fra det land, som ønsker at føre en person gennem Danmark. Anmodningen skal indeholde

de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre om betingelserne i udleveringslovens § 2 og

§ 2 a er opfyldt. Hvis anmodningen ikke indeholder de nødvendige oplysninger, vil Justits-

ministeriet anmode at få tilsendt de manglende oplysninger, og der vil ikke blive truffet en

afgørelse om transit, før disse foreligger.

Hvis der på baggrund af oplysningerne i anmodningen er grund til at antage, at der kan være

fare for, at den pågældende på grund af sin afstamning, sit tilhørsforhold til en bestemt be-

folkningsgruppe, sin religiøse eller politiske opfattelse eller i øvrigt på grund af politiske for-

hold vil blive udsat for forfølgelse, som retter sig mod hans liv eller frihed eller i øvrigt er af

alvorlig karakter, jf. udleveringslovens § 6, vil Justitsministeriet foretage en nærmere under-

søgelse heraf. Det samme gælder, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen

vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

På tilsvarende måde vil Justitsministeriet foretage en nærmere undersøgelse, hvis der er

grund til at antage, at humanitære hensyn som beskrevet i udleveringslovens § 7 er til hinder

for en transittilladelse.

Hvis politiet bliver opmærksom på, at en person bliver ført igennem dansk territorium, uden

at der foreligger en transittilladelse, vil der efter omstændighederne kunne indledes en straf-

feretlig efterforskning, idet der i givet fald vil kunne være tale om en overtrædelse af blandt

andet straffelovens § 261 om ulovlig frihedsberøvelse.

Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke i perioden siden den 11. september 2001 har modta-

get anmodninger fra de amerikanske myndigheder om at tillade transit gennem dansk territo-

rium med henblik på udlevering til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

3.2.2. Konsekvenser af overtrædelse

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Som det fremgår, vil det være i strid med folkeretten, hvis udenlandske myndigheder udøver

tvangshåndhævelse, herunder i form af frihedsberøvelse, på dansk territorium uden tilladelse

fra de danske myndigheder. De danske myndigheder vil straks gribe ind, hvis de får kend-

skab til en sådan ulovlig aktivitet.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

4. Hemmelige CIA-flyvninger. Påstande og fakta

4.1. Indledning

Der har både i danske og internationale nyhedsmedier været skrevet intensivt om de hemme-

lige CIA-programmer og om de ulovlige fangetransporter. Det er vanskeligt at beskrive hi-

storikken og klart at adskille fakta fra påstande i det omfattende materiale. I lyset af særligt de

tilgængelige amerikanske kilder kan en række forhold fastslås og beskrives præcist, mens an-

dre forhold er mere løst og udokumenteret beskrevet i de tilgængelige kilder. Det følgende er

en gennemgang af de offentligt tilgængelige kilder om sagen med fokus på de amerikanske

kilder og på de internationale og nationale undersøgelser, som er blevet gennemført i sagen.

4.2. USA

De første officielle amerikanske kilder, der omtaler fangetransporter, er to præsidentielle di-

rektiver

fra Clinton-administrationen fra henholdsvis 1995 og 1998. Det fastlægges heri, at

CIA havde to primære operationelle ansvarsområder i forhold til bekæmpelsen af terrorisme:

fangetransporter og ”afbrydelser” (renditions and disruptions). Disse direktiver stod stadig

ved magt i de første måneder af Bush-administrationen og var således gældende den 11. sep-

tember 2001.

Ifølge den amerikanske 9/11-kommissions rapport

var CIA’s rolle i forbindelse med fange-

transporter, at terrormistænkte, der befandt sig uden for USA, skulle fanges og bringes til

USA eller et tredjeland til retsforfølgelse.

”When terrorists wanted for violation of U.S. law are at large overseas, their return for prosecution should be

a matter of the highest priority and shall be a continuing central issue in the bilateral relations with any state

that harbors or assists them. If extradition procedures were unavailable or put aside, the United States could

seek the local country’s assistance in a rendition, secretly putting the fugitive in a plane back to America or

some third country for trial.”

Amerikanske avisartikler om emnet har oftest været baseret på navngivne eller unavngivne

tidligere ansatte i CIA eller andre embedsmænd, der udtaler sig anonymt. Ifølge andre ano-

nyme CIA-kilder citeret i pressen steg antallet af forhør betragteligt efter 11. september

2001.

Den tidligere direktør for CIA’s antiterrorisme center, J. Cofer Black, udtrykte det på følgen-

de vis, da han til henholdsvis Repræsentanternes Hus og Senatets efterretningsudvalg den 26.

september 2002 udtalte: ”There was a before 9/11, and there was an after 9/11. After 9/11

the gloves came off”.

PDD-39 og PDD-62.

9/11 Commission Report” af 22. juli 2004 udarbejdet af The National Commission on Terrorist Attacks Upon

the United States, også kaldet “The 9/11 Commission”.

http://www.9-11commission.gov/archive/hearing8/9-11Commission_hearing_2004-03-23.pdf

”The

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Et eksempel på en tidligere CIA-ansat, der er trådt frem med sin viden, er den tidligere CIA

counter-terrorism ekspert Michael Scheuer. Scheuer, som forlod CIA i 2004, udgav anonymt

et antal bøger, hvor han kritiserede den amerikanske regerings kamp mod islamisk terroris-

me. I starten af 2005 valgte Scheuer at stå offentligt frem med sin kritik. Han oplyste blandt

andet, at programmet med ulovlige fangetransporter blev iværksat i midten af 1990’erne un-

der Clinton-administrationen, og at USA også før 11. september 2001 sendte folk til Egyp-

ten, hvor de blev forhørt af den egyptiske efterretningstjeneste, der modtog spørgsmål fra

CIA til forhørene og efterfølgende delte oplysningerne med CIA. På det tidspunkt var

Scheuer chef for CIA’s enhed for militant islam, der havde til opgave at opspore, optrævle

og afværge terroristoperationer.

I midten af 1990’erne arbejdede offentlige anklagere og FBI på at få rejst sigtelser mod de

terrorister, der stod bag bombningen af World Trade Center i 1993. I 1998 var man angive-

ligt parat til at forsøge at få Osama Bin Laden dømt i en amerikansk retssag. CIA var imid-

lertid skeptiske, idet det frygtedes, at en sådan retssag ville afsløre aspekter om efterretnings-

arbejdet samt ikke mindst om samarbejdet mellem efterretningstjenester. Andre landes rege-

ringer og efterretningstjenester kunne ikke forventes at ville acceptere, at deres efterret-

ningsoplysninger anvendtes i en amerikansk retssag. CIA’s ønske om at anvende ulovlige

fangetransporter skulle ifølge Scheuer være født ud af sådanne efterretningsmæssige overve-

jelser. Det skal bemærkes, at Scheuer den 17. april 2007 i Repræsentanternes Hus fremstod

som en stærk tilhænger af CIA’s program for fangeoverførsler

Et andet eksempel på en tidligere CIA-ansat, som har udtalt sig om fangeprogrammerne, er

Robert Baer, der medvirker i DR’s dokumentarprogram fra januar 2008, og som fratrådte sin

stilling i december 2007 efter mere end 20 år i tjenesten. Bauer var chef for CIA-operationer

i Mellemøsten og havde været udstationeret i Bosnien, Indien, Irak, Libanon og Tadsjikistan.

Efter Bauers fratræden i december 2007 valgte han at offentliggøre sin kritik af CIA-

fangeprogrammet.

Den 5. december 2005 bekræftede den amerikanske udenrigsminister Condoleeza Rice i en

pressemeddelelse

, at overførsler af tilbageholdte terrormistænkte i årtier havde været, og

stadig var, et instrument, som USA anvendte i kampen mod terrorisme. Rice udtalte blandt

andet:

”For decades, the United States and other countries have used ’renditions’ to transport terrorist suspects from

the country where they were captured to their home country or to other countries where they can be questioned,

held, or brought to justice.”

Herudover beskriver Rice situationer, hvor såkaldt traditionelle udleveringsinstrumenter ikke

kan benyttes:

Statement on April 17, 2007 before the house Committee on Foreign Affairs, Subcommittee on International Organi-

zations, Human Rights and Oversight Subcommittee on Europe: ”Extraordinary Rendition in U.S. Counter Terrorism

Policy: The Impact on Transatlantic Relations”.

http://www.state.gov/secretary/rm/2005/57602.htm

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

”…there have long been many other cases where, for some reason, the local government cannot detain or prose-

cute a suspect, and traditional extradition is not a good option. In those cases the local government can make

the sovereign choice to cooperate in a rendition. Such renditions are permissible under international law and

are consistent with the responsibilities of those governments to protect their citizens.”

Rice understreger endvidere i talen, at:

“The United States has respected – and will continue to respect

– the sovereignty of other countries.”

Baggrunden for disse fangetransporter var ifølge Rice, at de tilbageholdte terrormistænkte i

det 21. århundrede ikke passer ind i et traditionelt retssystem. Der var på den baggrund be-

hov for at tilpasse sig denne udvikling. Rice beskrev de terrormistænkte som ulovlige kom-

battanter, der kan tilbageholdes med henblik på forhør. Rice understregede, at USA ikke

transporterer tilbageholdte fra et land til et andet med det formål at foretage forhør ved brug

af tortur. Med formuleringen ”for decades” påpegede den amerikanske udenrigsminister, at

fangetransporterne har været anvendt siden Clinton-administrationen og sandsynligvis endda

længere tilbage. Det bemærkes, at en henvendelse fra det daværende EU-formandskab til

USA i december 2007 om CIA-sagen, fra amerikansk side blev besvaret med en henvisning

til ovenstående pressemeddelelse.

Den 6. september 2006 bekræftede præsident Bush for første gang offentligt

, at USA havde

et særligt program under CIA med hemmelige fængsler til håndtering af et mindre antal til-

bageholdte i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme. Bush udtalte, at regeringen havde

ændret sin politik og havde givet militæret, efterretningstjenesten og det juridiske system de

værktøjer, de havde behov for i kampen mod terrorismen med henblik på at beskytte det

amerikanske folk.

“In addition to the terrorists held at Guantánamo, a small number of suspected terrorist leaders and opera-

tives have been held and questioned outside the United States, in a separate program operated by the Central

Intelligence Agency(...) The security of our citizens depends on our ability to learn what these terrorists

know.”

“In some cases, we determine that individuals we have captured pose a significant threat, or may have intelli-

gence that we and our allies need to have to prevent new attacks. (…)In these cases, it has been necessary to

move these individuals to an environment where they can be held secretly, questioned by experts, and – where

appropriate – prosecuted for terrorist acts.”

Bush bekræftede således, at såvel hemmelige fængsler som fangetransporter var en del af

CIA’s særlige program for terrormistænkte. Bush fremhævede endvidere i talen, at transpor-

ten af terrormistænkte altid fandt sted i fuld overensstemmelse med amerikansk lovgivning

og de relevante traktatmæssige forpligtelser. Han afviste at kunne gå i detaljer med de meto-

der, som anvendtes med henvisning til, at det ville kunne hjælpe de terrormistænkte med at

kunne tilbageholde oplysninger i forbindelse med forhør. Samtidig understregede han, at det

amerikanske justitsministerium nøje har undersøgt metoderne og fundet dem lovlige. Frem-

gangsmåden betegnede Bush samlet set som barsk, men sikker, lovlig og nødvendig.

www.whitehouse.gov/news/releases/2006/09/

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Bush anførte endvidere i talen, at der på tidspunktet for afholdelsen af talen ikke var terrori-

ster tilbageholdt i CIA’s særlige program, men at den fortsatte tilstedeværelse af et sådant

program ville være af afgørende betydning i forhold til at fremskaffe informationer, der kun-

ne redde liv. En lignende udtalelse fremkom få dage senere på 5 årsdagen for den 11. sep-

tember i 2006 af chefen for den juridiske afdeling i det amerikanske udenrigsministerium,

John B. Bellinger, der udtalte, at der ikke længere var CIA tilbageholdte på hemmelige lokali-

teter

. Det bemærkes, at der i foråret 2007 fremkom rapporter blandt andet fra Human

Rights Watch om, at programmet skulle være blevet genoptaget. Dette har ikke været kom-

menteret fra officiel amerikansk side.

Få måneder efter den 11. september 2001 begyndte amerikansk presse at offentliggøre histo-

rier om, at USA anvendte civilt indregistrerede fly til hemmelige transporter af tilbageholdte

terrormistænkte til andre lande. Af gode grunde var disse ofte udokumenterede og lader sig

således ikke verificere med henvisning til officielle kilder. En stor del af historierne drejede

sig om enkeltsager, hvor en person, der oplyste at have været tilbageholdt, var gået til pres-

sen med sin historie. Andre beskrivelser af fangetransporter var mere veldokumenterede

enten i uafhængige rapporter og myndighedsafgørelser, eller fordi de senere fra officielt ame-

rikansk hold er blevet bekræftet.

Et centralt fundament for den nye skærpede tilgang efter 11. september 2001 var en række

juridiske notater til præsident Bush fra det amerikanske justitsministerium, som er blevet

lækket til offentligheden. Notaterne var udarbejdet af politisk ansatte jurister i det amerikan-

ske justitsministerium under ledelse af John C. Yoo (forhenværende ’Deputy Assistant At-

torney General’). I disse notater blev der redegjort for, hvordan USA skal forholde sig til

Genève-konventionerne i forhold til brug af ’særlige metoder’ i krigen mod terror. Der blev

argumenteret for, at krigen mod terror ikke var samme slags krig, som da Genève-

konventionerne blev udarbejdet i 1949, og at denne nye form for krig gør det vigtigere end

tidligere hurtigt at kunne fremskaffe information fra tilfangetagne terrorister og deres spon-

sorer, så fremtidige ugerninger mod amerikanske civile kunne undgås. I notaterne argumen-

teredes for, at Genève-konventionerne ikke tog højde for denne nye situation, og at konven-

tionerne dermed er forældet. Dette betegnes som ’The New Paradigm’. Fangetransporterne

kan således i deres skærpede version efter 11. september betragtes som en del af ’The New

Paradigm”.

Det bemærkes, at der fra tid til anden har været forlydender om, at det amerikanske senat

ville gennemføre en tilbundsgående undersøgelser af CIA-aktiviteter, herunder bortførelsen

af personer og eksistensen af hemmelige fængsler. Der foreligger dog ingen konkrete planer

om sådanne høringer.

Sammenfattende efterlader såvel de officielle amerikanske udmeldinger som de øvrige kilder

ingen tvivl om, at CIA har anvendt hemmelige programmer til eftersøgning, tilbageholdelse

og overførsel af terrormistænkte fra andre lande til hemmelige fængsler. Som det fremgår

ovenfor, har man imidlertid fra amerikansk side konsekvent fastholdt, at programmerne var i

fuld overensstemmelse med såvel folkeretten som relevant national lovgivning.

http://www.state.gov/s/l/rls/73082.htm

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

4.3. Dokumenterede sager

Der foreligger et antal veldokumenterede sager vedrørende personer, som er blevet ulovligt

tilbageholdt og overført til hemmelige fængsler som et led i bekæmpelsen af terrorisme. Sa-

gerne er indgående beskrevet i en række af de i redegørelsen gennemgåede rapporter og – for

enkeltes vedkommende – afgørelser fra myndigheder eller uafhængige organer. Nedenfor

gennegås en række af de mest omtalte enkeltsager.

1) Udleveringen af Mustafa Ait Idir, Belkacem Bensayah, Hadj Boudellaa, Saber Lahmer,

Lakhdar Boumediene og Mohamed Nechle.

Ovenstående blev alle arresteret den 18. januar 2002 i Bosnien-Herzegovina af det bosniske

politi, hvorefter de blev overdraget til de amerikanske styrker, der på det tidspunkt var en del

af den NATO-ledede fredsstyrke. Dette skete, selv om den bosnisk-herzegovinske Højeste-

ret havde bestemt, at mændene skulle løslades, da der ikke var basis for at holde dem fængs-

let på grundlag af de anklager om terrorisme, som USA havde rejst overfor de bosniske

myndigheder. Efter overdragelsen blev de kørt til Sarajevo, hvor de - via Tyrkiet - blev fløjet

til Guantánamo, hvor de angiveligt fortsat befinder sig. En af de tilbageholdte har anlagt sag

mod de amerikanske myndigheder med påstand om, at han er blevet tortureret i Guantána-

mo.

2) Bortførelsen af Muhammad Haydar Zammar

Muhammad Haydar Zammar (MHZ), en tysk statsborger, blev i december 2001 arresteret i

Marokko. Han sad i varetægt i flere uger uden at blive præsenteret for anklager, før han blev

fløjet til Syrien, hvor han angiveligt blev tortureret. Under en høring i den amerikanske 9/11-

kommission bekræftede chefen for CIA, at overførslen havde fundet sted. Zammar befinder

sig muligvis fortsat i et fængsel i Syrien.

MHZ havde været under overvågning af politiet i Tyskland i flere år og blev efter 9/11 an-

holdt og tiltalt for medvirken til angrebet i New York. Han blev imidlertid løsladt, da byret-

ten i Hamborg ikke fandt hans tilknytning godtgjort. Informationer fra tysk politi om hans

rejse til Marokko har angiveligt udløst arrestationen i Marokko. Under MHZ' tilbageholdelse

i Syrien blev han endvidere angiveligt afhørt af tysk efterretnings- og politimyndigheder i tre

dage. Sagen undersøges af den særlige komite, som det tyske parlament har nedsat for at un-

dersøge regeringens samarbejde med USA i kampen mod terrorisme og i forbindelse med

den militære intervention i Irak i 2003.

3) Bortførelsen af Abu Omar

Abu Omar, en egyptisk imam med asyl i Italien, blev angiveligt bortført i Milano den 17.

februar 2003 af CIA-agenter med bistand fra italiensk politi. Han blev ført til den fælles ame-

rikansk/italienske luftbase ved Aviano i Italien og derefter fløjet til den amerikanske luftbase

ved Ramstein i Tyskland. Derfra blev han på et CIA-lejet fly fløjet til Egypten, hvor han an-

giveligt blev tortureret. Hans advokat oplyste den 11. februar 2007, at Abu Omar var blevet

løsladt af de egyptiske myndigheder. Sagen undersøges af anklagemyndigheden i Milano,

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

som har udstedt arrestordre mod 26 CIA-agenter, herunder den daværende chef for CIA i

Italien. I juli 2006 blev den næstkommanderende i den italienske efterretningstjeneste og en

agent anholdt på mistanke om medvirken til bortførelsen. Den daværende italienske regering

afviste kategorisk at have kendt til bortførelsen, men der blev indledt en retssag ved domsto-

len i Milano om sagsforløbet omkring kidnapningen, jf. redegørelsens bilag 11.

4) Udleveringen af Khaled el-Masri

Khaled el-Masri (KM), en tysk statsborger af libanesisk oprindelse, blev anholdt den 31. de-

cember 2003, da han forsøgte at rejse ind i Makedonien via den albansk-makedonske grænse.

Han blev tilbageholdt i 23 dage på et hotel i Skopje af bevæbnede mænd klædt i civil, som

formodedes at være makedonske agenter. Han blev af disse afhørt og angiveligt udsat for

hårdhændede forhørsmetoder. Derefter blev han sat på et fly, bedøvet og lænket, og fløjet

via Irak til Afghanistan. Her blev han tilbageholdt i et amerikansk-drevet fængsel i Kabul

kaldet ”The Salt Pit”, hvor han angiveligt blev slået, underernæret og afhørt af amerikanske

agenter blandt andet om hans forbindelse til moskeen i Neu Ulm i Tyskland, hvor yderliggå-

ende muslimer angiveligt kom. Efter fem måneders tilbageholdelse blev KM fløjet til Albani-

en, hvorfra de albanske myndigheder arrangerede transport for ham til Neu Ulm i Tyskland.

KM’s historie blev rekonstrueret og fortalt i DR1’s dokumentarprogram ved samtaler med

KM og KM’s advokat, Manfred Gnidjic, som bekræfter, at de tyske myndigheder har under-

søgt bortførelsen og fundet dokumentation, der bekræfter forløbet, jf. redegørelsens afsnit

5.3.2.1.

5) Udleveringen af Ahmed Agiza og Mohammed El Zari (AA og MZ)

AA og MZ er begge egyptiske statsborgere, der havde søgt asyl i Sverige. De blev tilbage-

holdt af de svenske myndigheder den 18. december 2001 og bragt til en af Stockholms luft-

havne, hvorfra de af CIA blev fløjet til Egypten. Et par timer forinden havde de svenske

myndigheder afvist mændenes ansøgning om asyl og udvist dem med øjeblikkelig virkning

uden at give dem mulighed for at anke afgørelsen. De to mænd blev tilbageholdt i Egypten

og tortureret. I april 2004, efter en retssag ved en militær-domstol som ikke levede op til kra-

vene om retfærdig rettergang, blev AA idømt 25 års fængsel uden mulighed for anke. Dom-

men blev senere nedsat til 15 år. MZ blev løsladt fra fængsel i Cairo i oktober 2003 uden at

være blevet stillet for en domstol.

FN's Komité mod Tortur har fastslået, at Sverige i denne sag ikke levede op til landets for-

pligtelser i medfør FN's Torturkonvention. Sverige havde modtaget diplomatiske forsikrin-

ger fra Egypten om, at de to mænd ikke ville blive tortureret, men FN’s Komité mod Tortur

fastslog, at disse forsikringer ikke fritog Sverige fra ansvar, da de ikke indeholdt bestemmel-

ser om monitorering og om, hvad der skulle ske, hvis de pågældende alligevel blev tortureret.

Den svenske Rigsdags forfatningsudvalg har konkluderet, at udleveringen af de to mænd

ikke burde have fundet sted. Den svenske ombudsmand har endvidere kritiseret det svenske

sikkerhedspoliti for passivitet i forbindelse med, at de to mænd blev udsat for håndhændet

behandling i lufthavnen i Stockholm af CIA-agenter.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

6) Udleveringen af Bisher Al-Rawi og Jamil El-Banna (BR og JB)

BR og JB fløj den 8. november 2002 fra Storbritannien til Gambia for at etablere en virk-

somhed. BR, en irakisk statsborger, havde levet i UK siden 1983. JB, en jordansk statsbor-

ger, ankom til UK som flygtning i 1994 og blev givet midlertidig opholdstilladelse. Da de

ankom til Gambia, blev de arresteret af den gambianske efterretningstjeneste og herefter

overladt i amerikansk varetægt. De blev tilbageholdt i mere end en måned og udspurgt af de

amerikanske agenter. På en dato før den 23. januar 2003 blev begge mænd hemmeligt over-

ført til den amerikanske luftbase i Bagram i Afghanistan. De havde ikke mulighed for at kon-

sultere en advokat, familie eller andre, før de blev overført. Efter en måned i Bagram, blev

de overført til Guantánamo. De to mænd var tidligere blevet afhørt af britiske myndigheder,

men var aldrig blevet anklaget.

Under en retssag ved en britisk domstol mod andre terrormistænkte blev det bekræftet, at

UK havde videregivet informationer om mændene og deres rejseplaner til de gambianske

myndigheder. BR og JB blev løsladt fra Guantánamo henholdsvis den 30. marts 2007 og 19.

december 2007. JB blev dog umiddelbart efter anholdt på grund af en spansk anmodning om

udlevering, men blev løsladt mod kaution.

4.4. Internationale undersøgelser

Både Europarådet og Europa-Parlamentet har gennemført omfattende undersøgelser af på-

standene om hemmelige og ulovlige CIA-fangetransporter. Disse undersøgelser, som er gen-

nemgået i bilag 10, kan sammenfattes som følger.

4.4.1. Europarådet

Foranlediget af påstandene om hemmelige CIA-aktiviteter i medlemsstaterne, herunder ulov-

lig frihedsberøvelse af personer med henblik på hemmelige transporter af tilbageholdte per-

soner ved brug af såkaldte CIA-fly, iværksatte henholdsvis Europarådets Generalsekretær og

Europarådets Parlamentariske Forsamling i november 2005 undersøgelser med henblik på at

afklare medlemsstaternes respekt for grundlæggende rettigheder.

4.4.1.1.

Europarådets Generalsekretærs undersøgelser

Generalsekretæren anmodede den 21. november 2005 medlemsstaterne om svar på en række

spørgsmål om medlemsstaternes kontrol med udenlandske myndigheders aktiviteter på det

pågældende lands territorium.

På baggrund af medlemsstaternes svar udarbejdede generalsekretæren to rapporter, der blev

offentliggjort henholdsvis den 28. februar og 14. juni 2006, hvor generalsekretæren gennem-

gik medlemsstaternes svar. Generalsekretæren fandt, at der var en mangelfuld kontrol af

fremmede efterretningstjenester, og rejste tvivl om, hvorvidt de eksisterende kontrolmeka-

nismer i tilstrækkelig grad sikrede respekten for EMRK. Endvidere fandt generalsekretæren,

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

at efterretningsaktiviteter ofte ikke var tilstrækkeligt adskilt fra politimæssige og andre hånd-

hævelsesmæssige aktiviteter. Generalsekretæren konkluderede også, at medlemsstaternes mu-

ligheder for at beskytte individer mod overtrædelser af menneskerettighederne foretaget af

fremmede agenter ikke var tilstrækkelige. Generalsekretæren fandt, at kun få medlemsstater

havde en tilstrækkelig effektiv procedure til at sikre, at fly i transit ikke blev anvendt til for-

mål, der var i strid med EMRK, og at de eksisterende regelsæt for flytrafik ikke tilvejebragte

en tilstrækkelig adgang til kontrol med fly med henblik på at vurdere, om der skete krænkelse

af menneskerettighederne. Generalsekretæren fandt endvidere, at forholdet mellem immuni-

tet og overholdelse af menneskerettigheder burde genovervejes i tilfælde af alvorlige kræn-

kelser af menneskerettighederne. Endvidere var der behov for effektive garantier om frem-

mede agenters overholdelse af menneskerettighederne.

Generalsekretæren fremsatte på ovenstående baggrund i rapport af 30. juni 2006 anbefaling

om, at udøvelse af efterretningsvirksomhed skulle ske inden for rammerne af en klar lovgiv-

ning, der gav tilstrækkelig beskyttelse mod misbrug, og som sikrede parlamentarisk og juri-

disk kontrol. Efterretningstjenesterne burde endvidere være adskilt fra politi og andre myn-

digheder, der håndhæver lovgivningen. Der var behov for stærkere overvågning af nationale

såvel som udenlandske efterretningstjenester, og en regulering af efterretningsvirksomhed

burde tage højde for de forskelle, der eksisterede mellem nationale og udenlandske efterret-

ningstjenester. Generalsekretæren foreslog på denne baggrund, at Europarådet udarbejdede

et retligt instrument, der fastsatte principper og retningslinjer for den juridiske og administra-

tive ramme for efterretningstjenester.

Vedrørende kontrol med fly i transit anbefalede generalsekretæren, at Europarådets med-

lemsstater i henhold til eksisterende regler for flytrafik burde kræve en effektiv garanti for

beskyttelse af menneskerettighederne. Overtrædelser burde offentliggøres og adresseres

overfor den relevante myndighed, og eventuelle overtrædelser af Chicago-konventionen

skulle indbringes for International Civil Aviation Organization (ICAO). For så vidt angik

statsfly, burde en tilladelse til overflyvning gives på betingelse af garanti for og adgang til

kontrol af overholdelse af menneskerettighederne. Europarådet burde på den baggrund ud-

arbejde et paradigme for menneskerettighedsklausuler (”human rights clauses”), der kan an-

vendes i forbindelse med udstedelse af overflyvningstilladelser. Både bilaterale og multilate-

rale klausuler burde således give adgang til ransagning og konfiskation.

For så vidt angik spørgsmålet om statsimmunitet i forbindelse med overtrædelse af menne-

skerettighederne anbefalede generalsekretæren, at der blev fastsat klare undtagelser til stats-

immuniteten i tilfælde af alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne således, at stats-

immunitet ikke var lig med straffrihed.

Regeringen bød generalsekretærens rapporter velkommen i forbindelse med deres offentlig-

gørelse i februar og juni 2006. Begge rapporter gav en meget grundig gennemgang af med-

lemsstaternes lovgivning inden for de pågældende områder, og Danmark blev beskrevet som

et af de lande, der har en tilstrækkelig lovgivning på plads. Regeringen fandt, at generalsekre-

tæren i sin konklusion generelt pegede på tre meget relevante områder, hvor der var grundlag

for at overveje, om gældende regler udgjorde en tilstrækkelig beskyttelse mod en krænkelse

af menneskerettighederne. Regeringen fandt, at det var vigtigt med en opfølgning på general-

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

sekretærens rapporter, og noterede sig derfor med stor interesse generalsekretærens velover-

vejede forslag til opfølgning.

Generalsekretærens forslag har været genstand for foreløbig drøftelse i Ministerkomitéen

den 6. september 2006. Ministerkomitéen besluttede at tage forslagene ad notam og at drøfte

dem nærmere på et senere tidspunkt.

4.4.1.2.

Europarådets Parlamentariske Forsamling

Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) udpegede den 7. november 2005 den

schweiziske senator og daværende formand for PACE’s juridiske udvalg, Dick Marty, som

særlig rapportør på CIA-dossieret. Dick Marty offentliggjorde resultatet af sine undersøgelser

i tre rapporter, henholdsvis den 22. januar 2006, den 7. juni 2006 og den 8. juni 2007.

Dick Martys rapporter er primært baseret på udsagn om de påståede ulovlige fangeoverførs-

ler og hemmelige fængsler, der stammer fra avisartikler, nyhedsreportager og internationale

undersøgelser vedrørende CIA-flyvninger. Endvidere benyttes udtalelser fra navngivne og

unavngivne kilder fra den amerikanske og de europæiske efterretningstjenester. Rapporterne

baserer sig desuden på en gennemgang af en række sager om personer, som angiveligt er

blevet udsat for ulovlige fangetransport, afhøring og fængsling af CIA, jf. redegørelsens af-

snit 4.3. Dick Marty har som en del af sine undersøgelser blandt andet indhentet oplysninger

fra europæiske luftfartsmyndigheder (EU’s Satellit Center, EUROCONTROL) og fra natio-

nale regeringer. Den danske regering har i den forbindelse besvaret en henvendelse fra Dick

Marty om oplysninger vedrørende et antal bestemte flys overflyvning af dansk territorium

den 15. juni og den 17. august 2006.

Dick Marty konkluderer på baggrund af sine undersøgelser, at amerikanerne i 1990’erne på-

begyndte udviklingen af et fangeoverførselsprogram (”rendition programme”) som et led i

kampen mod terror. Programmet består, ifølge Dick Martys rapporter, af et hemmeligt net-

værk af fangeoverførsler og fængsler, som CIA har benyttet til at bortføre talrige terrormis-

tænkte på europæisk territorium med henblik på overførsel til lande, hvor de risikerede at

blive udsat for tortur, og som flere europæiske regeringer har været fuldt vidende om. End-

videre fremsættes påstande om, at Polen og Rumænien har huset hemmelige CIA-fængsler i

perioden 2003-2005. Begge lande har afvist beskyldningerne, jf. redegørelsens bilag 11.

Dick Marty konkluderer videre, at CIA’s fangetransporter og anvendelse af hemmelige

fængsler i Europa er blevet muliggjort ved hjælp af en hemmelig aftale mellem USA og NA-

TO-allierede af 4. oktober 2001, der udvider mulighederne for at bekæmpe terrorisme. Den-

ne aftale indeholder, ifølge Dick Marty, en generel overflyvningstilladelse (blanket overflight

clearances) fra NATO for amerikanske og andre NATO-allieredes militærfly, der er involve-

ret i terrorbekæmpelse. Ifølge Dick Marty dækker betegnelsen ”militærfly” over flyets funk-

tion og ikke flytypen, og CIA har dermed både ved brug af civile statsfly og militære statsfly

kunnet benytte NATO’s generelle overflyvningstilladelse til ulovlige fangetransporter i Eu-

ropa. Der skal henvises til afsnit 2.1.3.2.1., herunder at man fra dansk side har rettet henven-

delse til USA om dette spørgsmål.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Det bemærkes, at Danmark ikke er nævnt i rapporterne. Den danske regering har i forbin-

delse med disse undersøgelser fremlagt alle relevante oplysninger om bestemte flys overflyv-

ning af dansk territorium. Der henvises til redegørelsens bilag 22 og 23.

Europarådets Parlamentariske Forsamling udtrykte den 27. juni 2007 sin støtte til Dick Mar-

tys konklusioner og har i den forbindelse opfordret de europæiske regeringer til at etablere

øget demokratisk kontrol med militære efterretningstjenester samt udenlandske efterret-

ningstjenester, der opererer på deres territorium.

I forbindelse med offentliggørelsen af ovennævnte rapporter og konklusioner anførte den

danske regering, at man ikke fandt, at rapporterne indeholdt beviser for, at CIA eller andre

amerikanske myndigheder havde anvendt civilt indregistrerede fly til ulovlige transporter af

tilbageholdte terrormistænkte til andre lande. Regeringen lagde vægt på, at man ikke var i

stand til at efterprøve grundlaget for Dick Martys konklusioner og påstande, da disse i høj

grad var baseret på unavngivne kilder og henvisninger til andre rapporter, der uprøvet var

blevet lagt til grund. Dick Marty’s påstand om, at USA og NATO den 4. oktober 2001 indgik

en hemmelig aftale, der skabte grundlag for de påstående ulovlige CIA fangetransporter, blev

afvist fra dansk side, jf. ovenfor afsnit 2.1.3.2.1.

4.4.1.3.

Europa-Parlamentet

På baggrund af en resolution af 15. december 2005 nedsatte Europa-Parlamentet et midlerti-

digt udvalg, der skulle foretage en parlamentarisk undersøgelse af, hvorvidt CIA havde været

involveret i ulovlige tilbageholdelser, fangeoverførsler og tortur af personer på EU’s territo-

rium, samt om sådanne handlinger var i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 6, Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention og aftalerne om udlevering og retligt samarbejde

i straffesager mellem EU og USA. Endvidere ønskede Europa-Parlamentet en afklaring af,

om EU-borgere eller personer med lovligt ophold i EU havde været underkastet en sådan

behandling, samt om medlemsstater, embedsmænd eller personer, der handlede i embedets

medfør, aktivt eller passivt havde været involveret.

På baggrund af høringer, inddragelse af andre europæiske undersøgelser, delegationsrejser til

udvalgte lande samt indhentelse af anden information udarbejdede det midlertidige undersø-

gelsesudvalg en interim rapport af 15. juni 2006 og efterfølgende en betænkning af 30. januar

2007, der dannede grundlag for Europa-Parlamentets beslutninger af henholdsvis den 6. juli

2006 og 14. februar 2007.

I beslutningerne konkluderede Europa-Parlamentet, at der var foregået ulovlige aktiviteter

samt krænkelser af menneskerettigheder, som Parlamentet formodede, at CIA i visse sager

var direkte ansvarlig for. Parlamentet understregede, at mindst 1.245 CIA-flyvninger havde

benyttet europæisk luftrum, og at medlemsstaterne havde givet afkald på kontrol over luft-

rummet ved at tillade CIA-flyvninger. Europa-Parlamentet fandt det usandsynligt, at visse

europæiske regeringer ikke havde haft kendskab til de ulovlige aktiviteter. Parlamentet fandt

også med henvisning til den amerikanske præsidents bekræftelse af 6. september 2006 af

CIA’s særlige program for håndtering af terrormistænkte uden for USA, at visse medlemssta-

ter havde modtaget oplysninger fremskaffet ved tortur.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Parlamentet rettede kritik af en manglende adgang til aktindsigt i aftaler, beslutninger og op-

tegnelser fra møder i NATO-regi eller møder mellem EU og USA. Kritikken rettedes også

mod medlemsstaterne, Rådet, formandskabet, NATO og EUROPOL for manglende samar-

bejdsvilje. Rådets generalsekretær og højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik, Javier Solana, samt EU-antiterrorkoordinator, Gijs de Vries, blev også kri-

tiseret for deres manglende evne til at tilvejebringe information.

Europa-Parlamentet forholdt sig til en række europæiske lande og deres håndtering af kon-

krete sager om ulovlige fangetransporter samt mellemlandinger af såkaldte CIA-fly. Parla-

mentet omtalte kortfattet Danmark, idet Parlamentet udtrykte glæde over de danske myn-

digheders samarbejdsvilje men beklagede, at ingen repræsentanter for regeringen fandt det

formålstjenligt at give møde for det midlertidige udvalg.

I sine anbefalinger opfordrede Parlamentet medlemsstaterne til at indlede undersøgelser af

spørgsmålet om ulovlige tilbageholdelse og fangetransport. Parlamentet fandt endvidere, at

der var behov for evaluering af terrorlovgivningen i medlemsstaterne, samt at EU-reglerne

om aktindsigt skulle revideres. Parlamentet fandt også behov for opbygning af et system for

samarbejde mellem Parlamentet, FN og Europarådet i forbindelse med spørgsmål om EU’s

indre sikkerhed. Parlamentet tilsluttede sig Europarådets Generalsekretærs konklusioner om

øget kontrol med efterretningstjenesterne, øget kontrol med fly samt ophævelse af immuni-

tet ved krænkelse af menneskerettigheder. Parlamentet fandt, at medlemsstaterne og EU-

institutionerne ikke havde overholdt traktatens princip om loyalt samarbejde og pålagde Ud-

valget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at varetage den politiske

opfølgning på det midlertidige udvalgs arbejde.

Efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets beslutning af 14. februar 2007 var der en opføl-

gende drøftelse i Europa-Parlamentet den 26. september 2007. På tidspunktet for udarbej-

delse af denne redegørelse overvejede Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og In-

dre Anliggender, om udvalget skulle udarbejde en initiativbetænkning. Det er uafklaret, om

Europa-Parlamentet vil gå videre med sagen.

4.4.1.3.1.

Reaktion og vurdering

I forbindelse med offentliggørelsen af ovennævnte rapporter hilste den danske regering Eu-

ropa-Parlamentets undersøgelsestiltag velkommen. Regeringen tog Europa-Parlamentets

beslutninger til efterretning og noterede sig, at samarbejdet med de danske myndigheder blev

påskønnet af Europa-Parlamentet. I forhold til deltagelse i et møde med det midlertidige

udvalg, deltog transport- og energiministeren ikke med den begrundelse, at den danske rege-

ring havde fremlagt alle relevante oplysninger i forbindelse med de europæiske undersøgelser

samt ved overfor Folketinget at have besvaret diverse spørgsmål.

I Europa-Parlamentets undersøgelser og beslutninger rejses en række konkrete spørgsmål

vedrørende EU’s kendskab og ageren i relation til påstandene om hemmelige og ulovlige

CIA-aktiviteter i Europa.

Parlamentet ønskede, for det første, indsigt i aftalen vedrørende den nye transatlantiske

dagsorden, der blev underskrevet i Athen den 22. januar 2003 vedrørende øget anvendelse af

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

europæiske transitfaciliteter til støtte for tilbagesendelse af kriminelle/uønskede udlændinge.

Hertil bemærkes, at mødet i Athen var et såkaldt trojkamøde, hvor embedsmænd fra EU’s

daværende formandskab (Grækenland), Rådssekretariatet og Kommissionen mødtes med

embedsmænd fra USA for generelt at drøfte fælles problemstillinger inden for området retli-

ge og indre anliggender, herunder samarbejdsrelationerne over Atlanten. Der blev ikke på

mødet eller i forbindelse med dette møde indgået aftaler mellem EU og USA, herunder om

transport af fanger.

Europa-Parlamentet henviste, for det andet, til optegnelser, som det midlertidige udvalg

havde modtaget i fortrolighed, fra det uformelle transatlantiske møde den 7. december 2005

mellem udenrigsministre fra EU og NATO. Ifølge Parlamentet bekræftede disse optegnelser,

at medlemsstaterne havde kendskab til programmet med ulovlige fangetransporter, selvom

officielle samtalepartnere havde afgivet ukorrekte oplysninger herom til det midlertidige ud-

valg. Hertil bemærkes, at udenrigsministeren den 24. januar 2006 orienterede Det Udenrigs-

politiske Nævn om mødet. Udenrigsministeren har ligeledes i et svar på et § 20-spørgsmål

oplyst, at ministeren ikke kan genkende Europa-Parlamentets midlertidige undersøgelsesud-

valgs udlægning af mødets indhold.

Parlamentet kritiserede, for det tredje, Rådets mangelfulde oplysninger i forbindelse med

tilvejebringelse af optegnelser fra møder mellem Rådets arbejdsgruppe om folkeret (COJUR)

og arbejdsgruppe om transatlantiske forbindelser (COTRA) og højtstående repræsentanter

fra det amerikanske udenrigsministerium den 8. februar og 3. maj 2006, herunder at Parla-

mentet ikke var orienteret om møderne. Parlamentet pegede blandt andet på et forslag, som

det daværende rådsformandskab skulle have fremsat på mødet den 3. maj om etablering af et

fælles regelsæt for overførsel af terrormistænkte i samarbejde med den amerikanske regering.

Mødet den 3. maj 2006 var et fortroligt EU-trojkamøde med USA, som fandt sted som led i

den løbende dialog, der blev indledt i februar 2006 mellem USA og EU om den folkeretlige

ramme for bekæmpelse af international terrorisme. Da der var tale om et EU-trojkamøde,

deltog Danmark ikke i mødet. Mødereferatet, der blev udarbejdet af rådssekretariatet, er for-

troligt, og der kan derfor ikke refereres fra dette møde. Det fremgår imidlertid af udenrigs-

ministerens svar på et § 20-spørgsmål fra Folketinget, at der på mødet ikke fremkom oplys-

ninger om påståede fangetransporter ud over det, der fremgik af offentligt tilgængelige kil-

der.

Parlamentet kritiserede, at NATO havde afvist at give det midlertidige udvalg indsigt i NA-

TO-rådets beslutning af 4. oktober 2001 om gennemførelse af Washington-traktatens artikel

5. Arbejdsgruppen kan bekræfte, at selve aftalen ikke er offentlig tilgængelig. Imidlertid blev

alle de beslutninger, som blev truffet, lagt offentligt frem i en pressemeddelelse af 4. oktober

2001. I relation til NATO ønskede Europa-Parlamentet endvidere en nærmere afklaring af

NATO’s styrkers rolle i forbindelse med konkrete sager om ulovlig tilbageholdelse og trans-

Jf. udenrigsministerens svar af 13. januar 2006 på § 20-spørgsmål S 1450 af 13. december 2005 stillet af Holger K.

Nielsen (SF).

Jf. udenrigsministerens svar af 18. januar 2007 af § 20-spørgsmål S 1243 af 1. december 2006 stillet af Frank Aaen

(EL).

Jf. udenrigsministerens svar af 18. januar 2007 af § 20-spørgsmål S 1244 af 1. december 2006 stillet af Frank Aaen

(EL)

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

port i Kosovo, herunder eksistensen af et hemmeligt interneringscenter. Efterfølgende er der

indgået en aftale mellem Europarådet og NATO om førstnævntes adgang til NATOs inter-

neringsfaciliteter i Kosovo.

4.5. Andre landes nationale undersøgelser

4.5.1. Baggrund

Udenrigsministeriet har til brug for denne redegørelse indhentet oplysninger om den natio-

nale håndtering af CIA-sagen i en række lande.

Der er således indhentet oplysninger fra følgende lande, som alle har været nævnt i de inter-

nationale undersøgelser og international presse i forbindelse med CIA-sagen: Afghanistan,

Algeriet, Armenien, Australien, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Bulgarien, Canada,

Cypern, Den Arabiske Halvø, Egypten, Estland, Finland, Frankrig, Georgien, Grækenland,

Indonesien, Irak, Irland, Island, Israel, Italien, Jordan, Kasakhstan, Kirgisistan, Kosovo,

Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Makedonien, Malta, Marokko, Montenegro, Ne-

derlandene, New Zealand, Norge, Pakistan, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz,

Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Tadsjikistan, Tjek-

kiet, Tunesien, Turkmenistan, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Usbekistan og Østrig.

Bilag 11 indeholder en gennemgang af de indhentede oplysninger. I det følgende opsumme-

res en række hovedtræk, som kan udledes heraf.

4.5.2. Nationale undersøgelser

I 17 ud af de 61 undersøgte lande i og uden for Europa er der iværksat en eller flere under-

søgelser, som helt eller delvist vedrører påståede CIA-overflyvninger og -mellemlandinger på

landenes territorium.

16 af disse lande er europæiske og tæller blandt andet de øvrige nordi-

ske lande samt Storbritannien og Tyskland.

Fælles for de nationale undersøgelser er, at man ikke ud fra det undersøgte materiale har

kunnet godtgøre, at landenes territorium har været benyttet til ulovlige aktiviteter forbundet

med CIA’s fangeprogram. I ingen af undersøgelserne er det fundet godtgjort, at der er fore-

kommet hemmelige CIA-transitflyvninger og -mellemlandinger i landenes eget luftrum.

Samtlige undersøgelser er iværksat i perioden 2005 til 2007 som følge af omtale i presse

og/eller internationale rapporter. Undersøgelserne er typisk udført enten i parlamentarisk

regi

eller af regeringerne

, i begge tilfælde med inddragelse af efterretningstjenester og rele-

Belgien, Bulgarien, Finland, Grækenland, Island, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Stor-

britannien, Sverige, Tyrkiet, Tyskland, Canada.

Se dog nedenfor om Storbritannien.

Bulgarien, Portugal, Rumænien, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Belgien, Finland, Grækenland, Island, Norge, Slovenien, Canada og Tyrkiet.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

vante myndigheder. Resultaterne af undersøgelserne fra blandt andre Storbritannien, Tysk-

land og Sverige

er efterfølgende helt eller delvist blevet offentliggjort, mens andre landes

rapporter er forblevet fortrolige. For de undersøgte lande uden for Europa har der - udover i

Canada - ikke været gennemført nationale undersøgelser af emnet.

I de lande, herunder blandt andre Tyskland, Storbritannien og Norge, hvor der har været

stor pressebevågenhed og parlamentarisk pres for at undersøge påstande om eventuelle akti-

viteter på landets territorium forbundet med CIA’s fangeprogram, har regeringen taget kon-

takt til USA for at søge at afklare de påstande, som er blevet rejst. I samtlige tilfælde har

USA oplyst, at amerikanske aktiviteter i udlandet sker i overensstemmelse med amerikanske

love og internationale forpligtelser. Desuden har USA generelt henvist til udenrigsminister

Rices offentlige udtalelse af 5. december 2005, jf. ovenfor afsnit 4.2.

I de tilfælde, hvor lande har rettet specifik henvendelse til USA vedrørende konkrete flynum-

re og konkrete mellemlandinger, har man fra amerikansk side henvist til, at man fulgte sine

folkeretlige forpligtelser. USA har over for Finland afvist at tage stilling til spørgsmål om

konkrete efterretningsoperationer. I størstedelen af de adspurgte lande, som har foretaget

nationale undersøgelser, har man ikke fundet behov for formelle reaktioner over for USA.

Det fremgår dog af det britiske Parlaments Intelligence and Security Committees rapport

vedrørende CIA’s fangeprogram, at man fra britisk side ikke har kunnet samarbejde med

USA om fangetransporter i de tilfælde, hvor der fra amerikansk side ikke er givet tilstrække-

lige garantier for behandlingen af fanger. Den britiske rapport indeholder oplysninger om tre

konkrete sager vedrørende behandling af fanger, hvor det beklages, at man ikke havde søgt

tilstrækkelig forsikring fra USA for ordentlig behandling af de pågældende fanger.

Ligeledes i Storbritannien fremkom der i februar 2008 oplysninger om, at CIA var blevet

opmærksom på to tilfælde af landinger i 2002 med fanger på den amerikanske base på det

britiske territorium Diego Garcia i det Indiske Ocean. Dette var sket i modstrid med aftalen

med Storbritannien om fangetransporter. Den britiske regering udarbejdede i lyset heraf en

liste over flyvninger med påståede CIA-fly i britisk luftrum. Denne liste blev overgivet til den

amerikanske regering med anmodning om en bekræftelse af, at de pågældende fly ikke havde

været engageret i ulovlige fangetransporter gennem britisk territorium. USA svarede, at de to

uanmeldte tilfælde af mellemlandinger på Diego Garcia af CIA-fly med tilbageholdte terror-

mistænkte om bord er de eneste af deres slags siden 11. september 2001. Udenrigsminister

Rice har over for den britiske regering forsikret, at der ikke vil blive tale om yderligere flyv-

ninger af denne type gennem britisk luftrum, herunder oversøiske territorier, uden forudgå-

ende udtrykkelig tilladelse. Fra britisk side er det betonet, at sådan tilladelse alene vil blive

givet efter konkret vurdering fra sag til sag om pågældende flyvnings forenelighed med bri-

tisk lov og britiske internationale forpligtelser.

Samt Belgien, Bulgarien, Finland, Island, Slovenien, Spanien (dog endnu ikke færdiggjort) og Canada.

Grækenland, Norge, Polen, Rumænien (dog er hovedkonklusionerne offentliggjort) og Tyrkiet.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

4.5.3. Andre undersøgelser

I flere lande, blandt andet i Canada, Indonesien, Italien, Makedonien, Schweiz, Storbritanni-

en, Sydafrika, Sverige og Tyskland, er der foretaget andre undersøgelser relateret til CIA’s

fangeprogram, herunder i forbindelse med retssager og enkeltpersoner. Desuden har Bulga-

rien og Rumænien på baggrund af presseomtale om hemmelige fængsler undersøgt de frem-

førte påstande og afgivet en officiel udtalelse, som afkræftede, at CIA skulle have benyttet

hemmelige fængsler i disse lande. I Irland er der afgivet en kritisk rapport fra en irsk menne-

skerettighedsorganisation, som anbefaler, at der indføres en form for kontrolmekanisme,

som sikrer, at det irske politi kan få adgang til at kontrollere mistænkelige fly i forbindelse

med landinger i irske lufthavne. I Island har man nedsat et embedsmandsudvalg til at se på,

hvorledes Island fremover kunne skærpe reglerne for og kontrollen med specifikke fly. I

forbindelse hermed har man blandt andet tilvejebragt hjemmel for, at sådanne fly kan blive

undersøgt af politi- og toldmyndigheder under landinger. I Luxembourg har man anmodet

lufthavnsmyndighederne om at foretage inspektion af fly, som er anført på Europarådets

liste over kvalificerede ”mistænkelige” fly. Anklagemyndigheden i Polen har for nylig indledt

en undersøgelse, der har fokus på de polske myndigheders håndtering af informationer i for-

bindelse med rygter om CIA-fængsler, herunder om myndighederne har reageret korrekt.

Undersøgelsen har ikke på nuværende tidspunkt fokus på spørgsmålet om rigtigheden af

spekulationerne om CIA-fængsler.

4.5.4. Presseomtale

I de lande, hvor der har været stor fokus på emnet i pressen, har der fundet en national un-

dersøgelse sted. I Frankrig, Nederlandene, Ukraine og Marokko har der dog ikke fundet na-

tionale undersøgelser sted til trods for omtale af emnet i medierne. I Nederlandene valgte

man at lave en række indledende undersøgelser i 2005-2006, som dog ikke førte til igangsæt-

telse af en egentlig national undersøgelse. I stort set alle lande har påstande, som er fremført

i medierne, og som efterfølgende er blevet genstand for en undersøgelse, dog ikke ført til

konkrete beviser for ulovlige fangetransporter. Der har været fornyet mediebevågenhed i

både Spanien og Portugal om emnet, hvor der er offentliggjort lister over såkaldte hemmeli-

ge fly, der har passeret begge landes luftrum i perioden mellem 2002 og 2007. Senest skulle

det spanske forsvarsministerium ifølge den spanske presse have bekræftet over for en dom-

mer, at et amerikansk fly på vej til Guantánamo har mellemlandet i en spansk lufthavn. I

Portugal er regeringen blevet anmodet om at udlevere oplysninger vedrørende 50 fly, som

påstås at have overfløjet portugisisk territorium. Eksistensen af disse fly er blevet officielt

bekræftet fra portugisisk side, men derudover har regeringen i pressen foreløbigt alene hen-

vist til, at ansvaret for disse flyvninger udelukkende er USA's.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

4.6. NGO-rapporter

En række menneskerettighedsorganisationer har nøje fulgt sagerne om CIA’s fangeprogram

og har særligt siden 2001 løbende udgivet adskillige artikler, rapporter samt iværksat andre

initiativer med henblik på at skabe fokus på CIA’s hemmelige fangeprogrammer.

Rapporterne har generelt taget udgangspunkt i oplysninger om, at en række lande har delta-

get i fangeprogrammet ved blandt andet at bistå med udlevering af mistænkte personer, tilla-

de CIA-overflyvninger, stille fængselsfaciliteter til rådighed eller foretage afhøringer af fanger

ved brug af tortur. Menneskerettighedsorganisationerne har på den baggrund fremsat anbe-

falinger til de berørte regeringer samt internationale og regionale organisationer med henblik

på at stoppe denne praksis. Organisationerne har hovedsageligt baseret deres oplysninger på

interviews med ofre, familiemedlemmer og advokater for ofrene, rapporter fra journalister,

officielle undersøgelser, officielle udtalelser, flydata og udtalelser fra tidligere CIA-

medarbejdere.

I flere af rapporterne rettes kritik mod handlinger foretaget af europæiske lande eller på eu-

ropæisk territorium. For så vidt angår Danmark bemærkes, at Amnesty International blandt

andet i forbindelse med FN’s Torturkomités eksamination af Danmark i foråret 2007 udtryk-

te bekymring over påstande om, at dansk lufthavn og luftrum havde været benyttet af fly

med forbindelse til CIA’s fangeprogram. Amnesty International refererede til regeringens

svar til Europa-Parlamentets midlertidige udvalg om, at fly, der angiveligt blev brugt af CIA,

havde foretaget mere end 100 flyvninger i dansk luftrum og 45 landinger i danske lufthavne.

Amnesty International bød samtidig den danske udtalelse om forbud for uautoriserede CIA-

fly i dansk luftrum velkommen, men kritiserede regeringens afvisning af behovet for en uaf-

hængig undersøgelse

. Amnesty International gentog kritikken i oktober 2007 i forbindelse

med Politikens artikler om CIA-flys brug af dansk luftrum

I bilag 12 gennemgås de mest centrale af disse rapporter. For så vidt angår de øvrige rappor-

ter henvises til organisationernes hjemmesider

Jf. Denmark: A Briefing for the Committee against Torture, Amnesty International, april 2007, AI Index: EUR

18/001/2007.

Jf. Denmark: Authorities must come clean about renditions, Amnesty International pressemeddelelse af 23. oktober

2007.

Human Rights Watch, www.HRW.org, Amnesty International, www.amnesty.org, The Center for Constitutional

Rights, www.ccrjustice.org, The Center for Human Rights and Global Justice, www.chrgj.org, Reprieve,

www.reprieve.org.uk, Cageprisoners, www.cageprisoners.com.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

5. Hemmelige CIA-flyvninger i Danmark, Grønland og Fæ-

røerne?

5.1. Baggrund

Oplysninger om ulovlige amerikanske fangetransporter gennem dansk luftrum blev første

gang bragt i pressen i foråret 2005. Efterfølgende har der været stillet en lang række spørgs-

mål fra Folketinget til statsministeren, justitsministeren, transportministeren og udenrigsmi-

nisteren i sagen, ligesom de tre sidstnævnte ministre har besvaret spørgsmål i Folketingets

udvalg, herunder i Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget. Endelig er sagen blevet

debatteret i Folketinget i forbindelse med beslutningsforslag og forespørgselsdebatter. Sam-

tidig har pressen med jævne mellemrum omtalt sagskomplekset, blandt andet i DR’s doku-

mentarprogram.

På baggrund af presseomtale af CIA-flyvninger i Grønland rettede daværende fungerende

landsstyremedlem for udenrigsanliggender den 23. november 2005 henvendelse til uden-

rigsministeren og tilkendegav, at landsstyret på ingen måde kan acceptere, hvis konventioner

inden for luftfart og menneskerettigheder bliver overtrådt. Det blev understreget, at Landsty-

ret ikke ville acceptere, at Grønland blev brugt som mellemstation i forhold til operationer,

hvor almindeligt anerkendte menneskerettigheder var blevet sat ud af spil. Landsstyremed-

lemmet gav udtryk for det samme over for pressen. Udenrigsministeren oplyste i januar

2006, at regeringen intet kendskab havde til hemmelige CIA-overflyvninger, herunder ulovli-

ge fangetransporter, i Grønland, jf. afsnit 5.4.3. Den grønlandske presse har ligeledes med

mellemrum taget sagen op, blandt andet på baggrund af Europarådets og Europa-

Parlamentets rapporter. Landsstyremedlemmet har orienteret Landstingets Udenrigs- og Sik-

kerhedspolitiske Udvalg om de oplysninger, landsstyret har haft om sagen og om landstyrets

holdning hertil, senest på et møde i februar 2008 på baggrund af DR-dokumentaren.

På Fæøerne har sagen om eventuelle ulovlige amerikanske fangetransporter gennem færøsk

luftrum været tæt forbundet med den tilsvarende debat i Danmark og Grønland. I efteråret

2005 optræder sagen flere gange i færøske medier og såvel landsstyret som færøske

medlemmer af Folketinget stiller spørgsmål til danske ministre om sagen. Lagtingets

Udlandsudvalg har endvidere drøftet spørgsmålet i forbindelse med behandlingen af de

årlige amerikanske anmodninger om militær overflyvning, jf. redegørelsens afsnit 2.1.3.3.

5.2. Undersøgelse af konkrete flyvninger og mellemlandinger

5.2.1. Indledning

En central påstand i den danske debat, herunder i DR’s dokumentarprogram fra januar 2008,

er, at fly anvendt af CIA til ulovlige fangetransporter har gennemfløjet dansk, grønlandsk og

færøsk luftrum og/eller mellemlandet på dansk, grønlandsk eller færøsk territorium. En stor

del af den danske debat har således været fokuseret på de fremførte påstande om sådanne

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

konkrete flyvninger. Det har som følge heraf været et centralt element i arbejdsgruppens

arbejde at søge at kortlægge disse flyvninger og mellemlandinger.

Arbejdsgruppens undersøgelse omfatter flyregistreringsnumre, som ifølge internationale

rapporter, presseomtale m.v. har været anvendt til ulovlige fangetransporter. Den samlede

liste over undersøgte flynumre fremgår af bilag 3. Det bemærkes, at arbejdsgruppen har

sammenholdt denne liste med den liste, som den britiske regering har offentliggjort over

flynumre, som man fra britisk side fremsendte til de amerikanske myndigheder. Det bemær-

kes videre, at størstedelen af disse flys aktiviteter i Danmark, Grønland og Færøerne tidligere

er blevet kortlagt i forbindelse med transportministerens besvarelse af spørgsmål fra Folke-

tinget. De flyvninger, der ikke før har været undersøgt, er markeret i listen over undersøgte

fly.

Der er på det grundlag indsamlet data vedrørende flyvninger og mellemlandinger i Danmark,

Grønland og Færøerne for perioden 1. januar 2001 til april 2008 vedrørende de 109 fly, som

fremgår af bilag 3.

For så vidt angår flyvninger i luftrummet over Danmark er data i form af flylister m.v. ind-

hentet fra Naviair for perioden 1. januar 2001 – 20. april 2008, idet det bemærkes, at for fly,

der ikke tidligere har været undersøgt, og hvor der kun er tilgængelige data for indeværende

år og 5 år tilbage, har Naviair alene kunne indhente oplysninger for perioden fra den 1. janu-

ar 2002 til den 20. april 2008.

For så vidt angår flyvninger over Grønland og Færøerne er der indhentet data i form af fly-

lister m.v. fra de canadiske og islandske lufttrafiktjenester for perioden 1. januar 2001 – 30.

april 2008. Der er endvidere modtaget data i form af flylister m.v. fra de grønlandske myn-

digheder for så vidt angår landinger på Grønland i perioden 2001 – 2008.

Det bemærkes, at det forhold, at et konkret fly - ifølge internationale rapporter eller pressen

- har været anvendt af amerikanske myndigheder ved en given lejlighed, ikke indebærer, at

flyet dermed tilhører de amerikanske myndigheder, at alle flyvninger, som flyet foretager,

derfor foretages af eller på vegne af de amerikanske myndigheder, eller at der dermed er fo-

retaget ulovlige fangetransporter. Der kan være tale om, at amerikanske myndigheder har

lejet et fly, og at flyet, når det næste gang passerer dansk luftrum, er hyret af andre, for ek-

sempel et rejseselskab, der transporterer turister.

Vedrørende indregistreringen af fly bemærkes i øvrigt, at fly undertiden sælges. Det er derfor

ikke givet, at et konkret fly, der i for eksempel 2001 måtte have været opereret af et CIA-

selskab, også i 2003 blev opereret af samme selskab. Flyet kan være overdraget til et andet

selskab i mellemtiden eller solgt til et andet land og dermed registreret i det nye hjemland.

Det bemærkes i den forbindelse, at et fly i Danmark ved ejerskifte bevarer sit flyregistre-

ringsnummer, hvis det forbliver i dansk register, og tilsvarende er formentlig også normalt i

de fleste andre lande, da myndighederne herved har lettere ved at føre det tekniske tilsyn

med flyet.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

5.2.2. Resultatet

Transportministeriets undersøgelser af konkrete flynumre har vist, at en række af de fly, som

det er blevet hævdet, at CIA har anvendt til ulovlige fangetranspoter, har gennemfløjet

dansk, grønlandsk og færøsk luftrum samt mellemlandet i danske og grønlandske lufthavne.

Resultatet af undersøgelserne fremgår af vedlagte bilag 4-8, som omhandler følgende:



Bilag 4: Overflyvninger i Danmark

Bilag 5: Landinger i Danmark

Bilag 6: Overflyvninger i Grønland

Bilag 7: Landinger i Grønland

Bilag 8: Overflyvning af Færøerne

Som bilag 9 er vedlagt en liste over de lufthavnsforkortelser, som optræder i bilagene 4-8.

Listerne bekræfter de overflyvninger og mellemlandinger af fly, som har været nævnt i inter-

nationale undersøgelser og i DR’s dokumentarprogram fra januar 2008. Det gælder således

blandt andet N379P og N221SG, som er omtalt i arbejdsdokumenterne fra Europa-

Parlamentets undersøgelsesudvalg, jf. bilag 10, og – for N379P’s vedkommende – i DR’s

dokumentar.

Listerne indeholder imidlertid ikke oplysninger om formålet med de pågældende flyvninger,

ligesom listerne ikke kan vise, om de pågældende fly har været opereret af CIA. Det har såle-

des ikke været muligt på baggrund af disse oplysninger at udlede, hvorvidt de pågældende fly

har gennemført ulovlige fangetransporter. For så vidt angår det underliggende spørgsmål om

ejerforholdene for de enkelte fly henvises til afsnit 5.2.1. ovenfor.

I lyset af de manglende oplysninger i øvrigt om flyvningernes formål og karakter vil det efter

arbejdsgruppens opfattelse være spekulation at søge at udlede et mønster eller i øvrigt kon-

kludere alene på grundlag af listerne.

Der er på den baggrund, jf. bilag 31, som et led i udarbejdelsen af redegørelsen rettet hen-

vendelse til de amerikanske myndigheder, som er blevet forespurgt, om de pågældende fly

har gennemført transport af tilbageholdte i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum. Fra ameri-

kansk side har man, jf. bilag 32, svaret følgende:

”The

first question requested that the United States confirm that no detainees were on board a list of flights

alleged to have been CIA flights through Danish, Greenlandic, or Faroe Island airspace or territory. The

United States government declines to confirm or describe the character or purpose of any specific flight, includ-

ing whether any of them were U.S. intelligence flights. The United States government notes, however, that

intelligence flights may have a variety of purposes, including the movement of supplies, equipment, and intelli-

gence personnel. The United States confirms that in conducting any intelligence flights with detainees on

board, the United States has respected the sovereignty of Denmark, and will continue to do so. Furthermore,

Det bemærkes, at ingen af de pågældende fly har landet på Færøerne.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

the United States has not transported detainees through Danish airspace for the purpose of interrogation

using torture or where the United States believes they will be tortured.”

De amerikanske myndigheder afviser således at bekræfte eller i øvrigt beskrive karakteren

eller formålet med konkrete flyvninger, herunder om disse er amerikanske efterretningsflyv-

ninger. Svaret ligger dermed i forlængelse af den amerikanske politik, hvorefter man hverken

be- eller afkræfter oplysninger om efterretningsaktiviteter. Den efterfølgende henvisning til,

at efterretningsflyvninger kan have andre formål end transport af tilbageholdte ligger ligele-

des i forlængelse af tidligere amerikanske udtalelser.

USA oplyser i svaret, at man ved enhver flyvning med tilbageholdte personer om bord har

respekteret dansk suverænitet og også vil gøre dette fremover. CIA-arbejdsgruppen skal her-

til bemærke, at det er arbejdsgruppens vurdering, at der ikke kan gennemføres flyvning med

tilbageholdte personer i fuld respekt for dansk suverænitet uden, at der i forvejen er opnået

et dansk samtykke til en sådan operation.

5.3. Særligt om DR-Dokumentaren ”CIA’s danske forbindelse

Den 30. januar 2008 bragte DR1 et dokumentarprogram med titlen ”CIA’s danske forbin-

delse”. På grundlag af en række journalistiske undersøgelser i Danmark, Grønland, Tyskland

og USA konkluderer programmet:



at der i mindst ét tilfælde er sket mellemlanding i Grønland af et civilt privatfly ført af en

person med tilknytning til CIA,



at et antal konkrete private fly, som har fløjet i dansk og/eller grønlandsk luftrum, ifølge

DR’s informationer opereres af CIA-dækselskaber,



at disse fly’s samlede rutemønstre viser, at de indgik i CIA’s hemmelige fangeprogram,



at flere af disse fly er lettet fra en lufthavn, som CIA ifølge DR’s information har anvendt

som base for hemmelige flyvninger, og



at flere af flyene er landet på en CIA’s træningsbase i USA.

Det konkluderes endvidere i programmet, at der ikke kan siges noget om, hvad hvert enkelt

fly, der er landet i Grønland, specifikt har været brugt til, ligesom det ikke kan dokumente-

res, om der har været fanger ombord på fly i dansk luftrum.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at undersøge, om det er muligt at af- eller bekræfte disse

konklusioner, som DR har draget på baggrund af informationerne i den pågældende doku-

mentarfilm.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

5.3.1. Undersøgelsens ramme

Hovedparten af konklusionerne i DR’s dokumentarprogram vedrører USA’s efterretnings-

virksomhed, herunder navne på konkrete CIA-agenter og CIA-dækselskaber. Disse oplys-

ninger er i sagens natur ikke offentligt tilgængelige, og arbejdsgruppen har derfor undersøgt,

om man fra officiel dansk side har mulighed for at indhente de oplysninger, der er nødven-

dige for at be- eller afkræfte konklusionerne i DR-dokumentaren.

Arbejdsgruppen har i den forbindelse vurderet, om man fra officiel dansk side kan indhente

disse oplysninger ved at anmode amerikanske myndigheder om at gennemføre strafferetlige

efterforskningsskridt.

Hertil bemærkes, at hvis politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med en strafferetlig

efterforskning vurderer, at det er nødvendigt at gennemføre efterforskningsskridt, som kræ-

ver bistand fra udenlandske myndigheder, fremsendes en retsanmodning til de kompetente

myndigheder i det pågældende land efter de almindelige regler om gensidig bistand i straffe-

sager. Der kan herom generelt henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 12 416 af 5. de-

cember 2001 om behandlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager og over-

førsel af retsforfølgning. Dansk politi eller andre danske myndigheder kan ikke på egen hånd

gennemføre efterforskning i et andet land. Det svarer til, at Danmark heller ikke tillader

udenlandske myndigheder at foretage efterforskning i Danmark uden om de danske myn-

digheder, idet efterforskning i Danmark skal foretages af dansk politi.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at betingelserne for at fremsende en sådan retsanmodning

til de amerikanske myndigheder ikke er opfyldt, idet der ikke foreligger en konkret mistanke

om, at der skulle være begået strafbare forhold i Danmark, Grønland eller Færøerne, jf. re-

degørelsens afsnit 2.3.2.2.

I forhold til den informationsindhentning, som der foretaget af DR i forbindelse med do-

kumentarprogrammet, bemærkes, at der er afgørende forskel på journalisters og på offentlige

myndigheders muligheder for på egen hånd at indhente oplysninger i andre lande. Det gæl-

der for eksempel for så vidt angår DR’s anvendelse af en privatdetektiv i USA. Såfremt of-

fentlige myndigheder fra en stat indhenter ikke-offentligt tilgængelige oplysninger i en anden

stat uden den pågældende stats vidende eller accept, kan der være tale om en krænkelse af

den pågældende stats suverænitet. Dette gælder særligt, hvis en offentlig myndighed udøver

egentlig myndighed i et andet land for eksempel ved at gennemføre interviews af personer,

som befinder sig i et andet land, til brug for en offentlig undersøgelse.

På den baggrund har arbejdsgruppen – for så vidt angår forhold, der ligger uden for dansk

myndighedsområde – alene kunne indhente de ønskede oplysninger fra de pågældende an-

svarlige danske og grønlandske myndigheder samt offentligt tilgængelige kilder.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

5.3.2. De enkelte konklusioner

5.3.2.1.

L.W. Kildeer

DR’s dokumentarprogram beskriver, hvordan en Twin Otter DHC6 med registreringsnum-

mer N6161Q den 19. februar 2003 klokken 19h34 landede i Narsarsuaq lufthavn i Grønland.

Ifølge DR var det nødvendigt for besætningen på N6161Q fra USA med destination Am-

man i Jordan at blive i Narsarsuaq i 3 dage på grund af snestorm. Der er kun ét lufthavnsho-

tel ved lufthavnen i Narsarsuaq. Ifølge DR fremgår det af hotellets regnskabsbøger fra 2003,

at der angiveligt overnattede 2 amerikanere på hotellet netop de dage, herunder en person

som har indskrevet sig på hotellet som L.W. Kildeer.

Mittarfeqarfiit – det grønlandske lufthavnsvæsen - driver to hoteller i forbindelse med luft-

havnene i henholdsvis Kangerlussuaq og Narsarsuaq. De to hoteller drives adskilt fra luft-

havnene i den forstand, at der ikke finder en fælles afregning sted, ligesom der ikke indsam-

les data, der linker en hotelgæst til et bestemt fly eller omvendt en flybesætning til et bestemt

hotelværelse. Såfremt flyet direkte køber ydelser fra hotellet, for eksempel catering, vil ydel-

sen dog afregningsmæssigt blive koblet til pågældende fly. Hotellerne har således egen lokal

ledelse, der varetager den daglige drift, ligesom de enkelte lufthavne har deres lokale ledelse,

der varetager lufthavnenes daglige drift. Det er først på hovedkontoret, at driften af hoteller-

ne og lufthavnene glider sammen, så Mittarfeqarfiits endelige regnskab både indeholder

driftsregnskaberne fra hotellerne og fra lufthavnene. Både hotellerne og lufthavnene trækker

på Mittarfeqarfiits fællesfunktioner, som for eksempel bogholderi, IT-afdeling, løn og perso-

naleafdeling. Endvidere driver lufthavnene i Qaarsut og Nerlerit Inaat hver en nødindkvarte-

ring.

Check-in på hotellerne sker efter de gældende regler i Grønland. Dette indebærer, at hotellet

i forbindelse med check-in indhenter de oplysninger, som Grønlands Statistik forlanger ind-

sendt. Der samles en række oplysninger om gæsten, der for en dels vedkommende videregi-

ves som statistikdata til Grønlands Statistik og ellers indgår i hotellernes interne statistikker.

Ud over gæstens navn og datoen, indsamles følgende oplysninger: Nationalitet, adresse og

postnummer, ankommet fra, afrejser til, betalingsform - kontant, check, kreditkort, rekvisiti-

on - samt segment, det vil sige, hvad er formålet med besøget: tjenesterejse, ferie, konferen-

ce, flyannullering eller andet. Betalingsbilagene med data om hotelgæsterne gemmes i 5 år,

men da arkivpladsen tillader, at kassation ikke finder sted hvert år, forefindes der i perioder

bilag, som er af ældre dato.

Danske og grønlandske myndigheder kan på baggrund af oplysninger i bilag 7 til redegørel-

sen om mellemlandinger i Grønland bekræfte, at navnet L.W. Kildeer optræder i forbindelse

med flere flyvninger, og at det fremgår, at der er blevet betalt med kreditkort i omtalte navn i

forbindelse med mellemlandinger i Grønland. CIA-arbejdsgruppen kan i øvrigt henvise til

bilag 33, der er en kopi af en regning for Narsarsuaqs lufthavnsydelser for flynummer

N6161Q betalt af L.W. Kildeer samt L.W. Kildeers hotelregning. Bilag 33 er blevet fremlagt

af Mittarfeqarfiit som medlem af arbejdsgruppen i forbindelse med arbejdsgruppens under-

søgelser. Regningen dokumenterer, at L.W. Kildeer har haft ophold på hotellet i Narsarsuaq

fra den 19. februar til den 22. februar 2003.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Det fremgår af DR-dokumentaren, at L.W. Kildeer er identisk med Lanny William Kildeer,

og at DR ved anvendelse af en amerikansk privatdetektiv og amerikanske navne-databaser

har knyttet dette navn til en bestemt postboks i Virginia (P.O. Box 221943, Chantilly, Virgi-

nia). Det har ikke været muligt for CIA-arbejdsgruppen ved anvendelse af offentligt tilgæn-

gelige kilder at be- eller afkræfte denne forbindelse.

DR-dokumentaren oplyser videre, at L.W. Kildeer deler den omtalte postboks med to per-

soner (James R. Fairing og Eric M. Fain), som ifølge en tysk statsadvokats anklageskrift i

sagen vedrørende bortførelsen af den tyske statsborger el-Masri er piloter hos CIA. På

grundlag af oplysninger fra den lokale postmester om, at flere personer alene kan optræde på

samme postboks, hvis de har en forbindelse med hinanden, konkluderer dokumentarpro-

grammet, at L.W. Kildeer også har en forbindelse til CIA.

CIA-arbejdsgruppen kan bekræfte, at James R. Fairing og Eric M. Fain er to af de 13 påståe-

de CIA-agenter, som anklagemyndigheden i München har udstedt arrestordre på i forbindel-

se med el-Masri-sagen. Ifølge de for arbejdsgruppen foreliggende oplysninger har man fra

amerikansk side på trods af pres fra den tyske regering ikke offentligt bekræftet, at de pågæl-

dende er ansat i CIA.

Vedrørende postboksen bemærkes, at de amerikanske regler om udlevering af personoplys-

ninger er fastsat i ”the Privacy Act” og ”the Freedom of Information Act”. Det amerikanske

postvæsen opbevarer oplysninger om ejere af postbokse i sine arkiver. Disse personoplys-

ninger må som hovedregel ikke udleveres til andre end den, informationerne vedrører. Begge

regelsæt fastsætter et begrænset antal undtagelser, som dog ikke omfatter en adgang for of-

fentligheden til at få udleveret personoplysningerne, medmindre der for eksempel foreligger

et samtykke fra ejeren.

DR-dokumentaren nævner, at der udover L.W. Kildeer opholdt sig en anden amerikaner på

hotellet i Narsarsuaq fra den 19. februar til 22. februar 2003. CIA-arbejdsgruppen kan oply-

se, at L.W. Kildeer indskrev sig på hotellet i Narsarsuaq sammen med en person ved navn

Deyter (eller Dexter) Landis, hvis hotelregning Mittarfeqarfiit også har fremlagt i forbindelse

med arbejdsgruppens undersøgelser, jf. bilag 33. Af hotelregningerne fremgår det, at de to

personer har foretaget telefonopkald til USA under deres ophold på hotellet.

Arbejdsgruppen har via offentligt tilgængelige kilder søgt på de angivne telefonnumre. Søg-

ningen viste, at L.W. Kildeer ringede til virksomheden Jeppesen Sanderson, Inc., der er mis-

tænkt for at bistå CIA med fangetransporter. Det pågældende nummer er telefonnummeret

til virksomhedens afdeling for sager relateret til regeringen eller militæret. L.W. Kildeer rin-

ger endvidere til et andet nummer i Memphis, Tennessee. Det har ikke været muligt for ar-

bejdsgruppen at finde yderligere oplysninger om dette nummer.

Deyter Landis ringede til et privatnummer, der blandt andet tilhører en person ved navn

Dexter Johnson bosiddende i Smithfield, North Carolina. Det skal bemærkes, at offentlige

kilder har fremsat påstand om, at en person ved navn Dexter Johnson angiveligt arbejder for

virksomheden Aero Contractors Ltd., som har hjemsted i Smithfield, North Carolina. Op-

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

lysninger viser, at en Dexter Johnson i oktober 2004 var kontaktperson i Aero Contractors

Ltd. i forbindelse med et jobopslag

. Selskabet er mistænkt for at være et CIA-dækselskab,

jf. redegørelsen afsnit 5.3.2.2, og har adresse i tilknytning til Johnson County Airport, der

ifølge DR-dokumentaren også har en særlig forbindelse til CIA, jf. redegørelsens afsnit

5.3.2.4. Deyter Landis foretager også et opkald til et andet telefonnummer i Smithfield,

North Carolina, som det ikke har været muligt at finde yderligere oplysninger om. Arbejds-

gruppen kan ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger fastslå, hvorvidt Deyter Landis

og Dexter Johnson er den samme person. Ovenstående oplysninger styrker dog indicierne

for, at L.W. Kildeer og Deyter Landis har haft en forbindelse til CIA.

5.3.2.2.

De private flyselskaber

De offentligt tilgængelige kilder, som DR-dokumentarprogrammet anvender, indikerer, at

nogle af de fly, som er blevet anvendt i de dokumenterede sager om ulovlige tilbageholdel-

ser, der er beskrevet i redegørelsens afsnit 4.3, er blevet opereret af private selskaber, og at

disse selskaber reelt er ejet af CIA. Dette gælder blandt andet de tre selskaber (Stevens Ex-

press Leasing, Premier Executive Transport og Aero Contractors), som nævnes i dokumen-

tarprogrammet. Disse og andre selskaber nævnes også i flere af de referede internationale

undersøgelser samt i flere presserapporter om CIA’s hemmelige fangeprogrammer.

I relation til N6161Q gøres det i DR-dokumentaren gældende, at dette fly opereres af

Stevens Express Leasing. Hertil bemærkes, at en søgning i de tilgængelige offentlige kilder

efterlader et uklart billede. Ifølge luftfartøjsregistret i District of Columbia

ejes flyet af

Aviation Specialities. Tilsvarende fremgår det af EUROCONTROLs lister over potentielle

CIA-flyvninger i britisk luftrum, at flyet i alt fald før juli 2004 blev anvendt af Aviation Spe-

cialities og først efter juli 2004 blev anvendt af Stevens Express Leasing. Det kan således

ikke bekræftes, at flyet, da det landede i Narsarsuaq i februar 2003 blev anvendt af sidst-

nævnte selskab. Det er ikke klart, hvilken betydning denne uklarhed i ejerskabet reelt har,

idet Aviation Specialities også nævnes i de foreliggende rapporter m.v. som et fly, der anven-

des af CIA.

På baggrund af de for de relevante danske og grønlandske myndigheder foreliggende oplys-

ninger har CIA-arbejdsgruppen ikke kunne be- eller afkræfte, om de pågældende selskaber er

ejet af CIA. Såfremt de pågældende selskaber reelt er ejet eller opereret af CIA og dermed er

civile statsfly, vil det være et indicium for, at flyvninger med de pågældende fly, herunder

N6161Q, gennem dansk, grønlandsk og færøsk luftrum uden forudgående tilladelse har ud-

gjort en overtrædelse af Chicago-konventionen. Dette indebærer imidlertid ikke, at det der-

med er dokumenteret, at CIA har gennemført ulovlige fangetransporter gennem dansk,

grønlandsk og færøsk luftrum.

http://www.avianation.com/aviation_jobs/jobDetail.cfm?jobid=4284657006

District of Columbia Aircraft Registrations

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

5.3.2.3.

De kortlagte ruter

Det påpeges i dokumentarprogrammet, at flere af de fly, som på et tidspunkt har fløjet i

dansk eller grønlandsk luftrum, har landet på flyvepladser i USA og i andre lande, som er sat

i forbindelse med CIA’s hemmelige fangeprogram.

CIA-arbejdsgruppen har i denne forbindelse noteret sig en række faktuelle forhold vedrø-

rende anvendelse af dansk, grønlandsk og færøsk luftrum. For det første skal ethvert luftfar-

tøj, som påtænker at gennemflyve dansk, grønlandsk og færøsk luftrum, forud for flyvningen

foretage en anmeldelse af den påtænkte flyvning. Anmeldelsen, som sker via indgivelse af en

såkaldt flyveplan, jf. afsnit 2.2.2.2.4., foretages med henblik på at gøre de tjenesteenheder,

der til luftfartøjet skal levere lufttrafiktjenester, bekendt med flyvningen. De nævnte tjeneste-

enheder gøres ved modtagelse af flyveplanen også bekendt med, hvor luftfartøjet har plan-

lagt at lande. Tjenesteenhederne forholder sig dog ikke til, hvorfor luftfartøjet skal lande i

den anførte lufthavn. Tjenesteenhederne foretager ligeledes ikke en prøvelse af, hvorvidt der

skulle være noget mistænkeligt forbundet med flyveruten, herunder for så vidt angår afgangs-

og ankomstdestinationerne. Tjenesteenhederne vil inden for deres respektive ansvarsområ-

der derimod alene sikre, at luftfartøjet kommer sikkert og effektiv gennem tjenesteenhedens

ansvarsområde, herunder så direkte som muligt.

For det andet og i forlængelse heraf bemærkes, at danske myndigheder på tidspunktet for en

given flyvning i dansk luftrum typisk ikke vil have eller vil kunne få kendskab til det pågæl-

dende flys samlede planlagte rute. Den specifikke flyverute for den konkrete flyvning kan

uden vanskeligheder ændres undervejs, og det endelige fuldstændige rutemønster for enhver

civil flyvning vil således først foreligge efter afslutningen af den konkrete flyvning. Det sam-

lede billede af flyenes ruter, som både dokumentarprogrammet og de internationale under-

søgelser har etableret, vil således ikke være kendt for danske myndigheder på tidspunktet for

den pågældende flyvning. De danske myndigheder vil derfor ikke have noget grundlag for at

reagere på baggrund af oplysninger om endelig destination eller oprindelig afgangslufthavn.

For det tredje bemærkes, at selv i de tilfælde, hvor en lufthavn, som er angivet på en given

flyveplan som seneste eller næste stop, på den ene eller den anden måde er sat i forbindelse

med CIA’s hemmelige fangeprogram, så er det ikke på det grundlag muligt at konkludere, at

flyet er engageret i ulovlige fangetransporter på tidspunktet for flyvningen gennem dansk,

grønlandsk eller færøsk luftrum, jf. ovenfor afsnit 5.2. Blot det, at en destination tidligere har

været anvendt til et ulovligt formål, indebærer ikke, at destinationen efterfølgende vil blive

anvendt til et ulovligt formål. Endvidere foreligger der ingen dansk eller international sankti-

onering imod anvendelsen af nogle af de omhandlede lufthavne. Danske myndigheder har

derfor heller ikke i denne situation grundlag for at reagere.

5.3.2.4.

De anvendte lufthavne

DR-dokumentaren oplyser, at flere af de fly, der er landet i Grønland, også er landet i en

lufthavn i USA med navnet Camp Peary. Det anføres i DR-dokumentaren, at det er en of-

fentlig kendt hemmelighed, at CIA’s træningsbase ligger i Camp Peary. Ifølge DR-

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

dokumentaren er dette yderligere dokumentation for, at der er en forbindelse mellem de

omhandlede landinger i Grønland og CIA.

CIA-arbejdsgruppen kan ikke bekræfte, at fly, der er landet i Grønland, også er landet i luft-

havnen Camp Peary. Arbejdsgruppen er heller ikke i besiddelse af oplysninger, der kan be-

eller afkræfte, hvorvidt der ligger en CIA-træningsbase i Camp Peary. Tilsvarende gælder

lufthavnen i Johnson County, som ifølge DR-dokumentaren også har en særlig forbindelse

til CIA.

5.3.3. Sammenfatning

Sammenfattende har det været muligt for CIA-arbejdsgruppen at bekræfte, at der den 19.

februar 2003 klokken 19h34 landede en Twin Otter DHC6 med registreringsnummer

N6161Q i Narsarsuaq lufthavn i Grønland, og at der ombord på dette fly befandt sig 2 per-

soner, der indskrev sig på lufthavnshotellet i Narsarsuaq under navnene L.W. Kildeer og

Deyter/Dexter Landis.

Det kan endvidere bekræftes, at N6161Q er et af de fly, som optræder på listerne over mis-

tænkte CIA-fly, og at flyet blev opereret af selskaberne Stevens Express Leasing og Aviation

Specialities, som begge mistænkes for at være CIA-dækselskaber. Det har derimod ikke været

muligt for CIA-arbejdsgruppen at be- eller afkræfte, hvorvidt det pågældende fly blev opere-

ret af CIA i forbindelse med den omtalte flyvning over og mellemlanding i Grønland.

CIA-arbejdsgruppen har således ikke på baggrund af de for arbejdsgruppen foreliggende

information kunne be- eller afkræfte, hvorvidt L.W.Kildeer og Deyter Landis var ansat i

CIA, hvorvidt de nævnte civile flyselskaber er CIA dækselskaber, eller hvorvidt lufthavnene

Johnson County Airport eller Camp Peary tilhører, drives eller har en særlig forbindelse til

CIA.

5.4. Danske, grønlandske og færøske myndigheders kendskab og

ageren

Det følger af formålet med udarbejdelsen af regeringens redegørelse, at et centralt element

skal være, hvorvidt de pågældende myndigheder har haft kendskab til ulovligheder begået på

dansk, grønlandsk eller færøsk territorium samt, hvorledes de pågældende myndigheder i

øvrigt har ageret på området, herunder om de i god tro og på en forsvarlig måde har udført

deres normale myndighedsopgaver.

De følgende afsnit vil kortlægge:



hvilke myndigheder, der er relevante for sagsområdet,



hvilke myndighedsopgaver, de har i tilknytning til sagen,



hvorvidt de pågældende myndigheder har haft kendskab til eventuelle ulovligheder

begået inden for rammerne af Rigsfællesskabet, og

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren



i hvilket omfang Folketinget og de lokale hjemmestyremyndigheder er blevet forelagt

de eksisterende oplysninger i sagen.

5.4.1. De relevante myndigheder

Transportministeriet

er ressortansvarlig hvad angår danske og internationale regler for luftfart,

herunder regler for overflyvninger og mellemlandinger. Luftfarten reguleres af internationale

aftaler, EU-regler og den danske Luftfartslov. Reglerne for luftfart administreres således af

Transportministeriet, Statens Luftfartsvæsen, den danske Flyvesikringstjeneste Naviair og

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane. Den danske Luftfartslov bygger i vidt

omfang på standarder, som er vedtaget inden for de internationale luftfartsorganisationer.

Transportministeriet har i forbindelse med CIA-sagskomplekset indhentet informationer fra

den danske flyvesikringstjeneste Naviair, Statens Luftfartsvæsen og Forsvarsministeriet.

Den danske Flyvesikringstjeneste

Naviair

blev i 2001 udskilt fra Statens Luftfartsvæsen og

etableret som selvstændig statsvirksomhed under Transportministeriet med virkning fra 1.

januar 2001. Naviair kan give oplysninger om overflyvninger i dansk luftrum inden for inde-

værende år samt de seneste 5 kalenderår. Naviair er således ikke i besiddelse af data fra 2001.

For så vidt angår flyvninger i det grønlandske luftrum leverer Naviair udelukkende tjenester i

luftrummet under 19.500 fod. I overensstemmelse med gældende bestemmelser kan fly-

veplansdata kun opbevares i 30 dage. Undersøgelser af konkrete overflyvninger af Færøerne

og Grønland vanskeliggøres af, at luftkontrollen er delt mellem Danmark, Island og Canada,

og at der således hver gang skal indhentes oplysninger fra Island og Canada.

Statens Luftfartsvæsen

(SLV) er myndighed for den civile luftfart i Danmark og fastsætter be-

stemmelser for udøvelsen af luftfart og fører tilsyn med, at de bliver overholdt. SLV er an-

svarlig for overflyvnings- og landingstilladelser til statslige ikke-militære luftfartøjer og kan

indhente oplysninger fra de islandske og canadiske myndigheder lufttrafiktjenester for så vidt

angår flyvninger i luftrummet over Grønland og Færøerne.

Inden for

Forsvarsministeriets

område er det hvad angår spørgsmålet om oplysninger vedrørende

eventuelle CIA-flyvninger i dansk luftrum relevant at rette henvendelse til henholdsvis Forsvars-

kommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Forsvarskommandoen

er overordnet ansvarlig for en række myndigheder, som på forskellig vis

er ansvarlig i relation til overflyvnings- og landingstilladelser til statslige, militære luftfartøjer i

dansk luftrum, herunder luftrummet over Færøerne og Grønland. Det drejer sig om hen-

holdsvis Flyvertaktisk Kommando, Færøernes Kommando og Grønlands Kommando.

Forsvarets Efterretningstjeneste

(FE) er den danske udenrigsefterretningstjeneste og samtidig

Danmarks militære efterretningstjeneste og sikkerhedstjeneste. FE afgrænses til Politiets Ef-

terretningstjeneste ved at have fokus uden for landets grænser samt mod landets militære

installationer. FE’s opgave er at indsamle, analysere og formidle informationer om forhold i

udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder etc. i udlandet.

Det gælder informationer om politiske, økonomiske og teknisk-videnskabelige forhold, her-

under international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og international vå-

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

benhandel, og det gælder informationer om militære forhold. FE leder og kontrollerer tillige

den militære sikkerhedstjeneste, både for forsvarets enheder og installationer i Danmark,

samt for de soldater, skibe og fly mv., der udsendes i internationale operationer.

Justitsministeriet

varetager opgaver vedrørende det samlede justitsvæsen, herunder politi og

anklagemyndighed, retsvæsen og kriminalforsorg. Justitsministeriet bliver – som øverste an-

svarlige myndighed for Politiets Efterretningstjeneste – løbende underrettet af efterretnings-

tjenesten om alle forhold af betydning for landets indre sikkerhed og i det hele om alle for-

hold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed, herunder om alle

vigtigere enkeltsager og kontakter med inden- eller udenlandske myndigheder. Som det

fremgår af afsnit 3.2, udstedes såkaldte transittilladelser – hvorved det tillades, at en friheds-

berøvet person føres gennem Danmark – af Justitsministeriet.

Politiets Efterretningstjeneste

(PET) har som Danmarks nationale sikkerheds- og efterretnings-

tjeneste til opgave at forebygge, efterforske og modvirke handlinger og foretagender, som

må antages at rumme en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed, herunder i første række

de forbrydelser, der er nævnt i straffelovens kapitel 12 og 13. Politiets Efterretningstjeneste

har et løbende samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere, der foregår både på det

generelle plan for at følge trusselsbilledet og operativt i forbindelse med konkret efterforsk-

ning. Politiets Efterretningstjenestes samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere sker i

overensstemmelse med dansk og international ret.

Det øvrige

politi

har blandt andet til opgave at bringe strafbar virksomhed til ophør samt ef-

terforske og forfølge strafbare forhold. Desuden bistår politiet andre myndigheder inden for

gældende ret i forbindelse med kontrolopgaver m.v. Herudover er politiet ansvarlig for per-

sonkontrollen ved de ydre grænser i forbindelse med udlændinges indrejse i Danmark.

Grønlands Hjemmestyre

har i henhold til hjemmestyreloven ansvaret for driften af de grønland-

ske lufthavne samt for afgiftslovgivningen, herunder kontrollen hermed.

Den grønlandske lufthavn Narsarsuaq er drevet af

Grønlands Lufthavnsvæsen

(Mittarfeqarfiit)

(GLV) under Grønlands Hjemmestyre. GLV er en hjemmestyre ejet virksomhed, der med

respekt for luftfartslovens bestemmelser, agerer inden for de overordnede rammer, der på

såvel det økonomiske, administrative som det trafikpolitiske område er udstukket af Grøn-

lands Hjemmestyre. GLV har til formål at drive de i alt 59 flyvepladser i Grønland med re-

gelmæssig beflyvning, enten som ruteflyvning eller rute-taxa beflyvning med mindre helikop-

tere. De 59 pladser er siden 1. december 2007 fordelt med 13 lufthavne for fastvinget be-

flyvning, 6 heliporte og 40 helistop, der alene er godkendt til rute-taxa beflyvning.

De direkte ruteflyvninger mellem Grønland og Europa foregår i dag fra enten Kangerlussuaq

og Narsarsuaq, og der ud over er der regelmæssig flyvning mellem Kulusuk og Nerlerit Inaat

på østkysten og Island. De øvrige 9 lufthavne fungerer primært som indenrigslufthavne og er

vigtige brikker i den grønlandske infrastruktur, da der hverken er vej- eller jernbaneforbin-

delser byerne imellem.

Ud over at betjene rutetrafikken, servicerer de grønlandske lufthavne også charterfly, privat-

fly, militærfly, færgefly og lignende, lige som Kangerlussuaq og Narsarsuaq betjener ETOPS

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

flyvningen over Atlanten. I henhold til det af Grønlands Landsstyre godkendte regulativ

”Takster og Betalinger ved benyttelse af helikopterflyvepladser og lufthavne i Grønland”

opkræver Mittarfeqarfiit betaling af de flyvninger, der finder sted fra de af Mittarfeqarfiit

drevne pladser, og er i denne forbindelse i besiddelse af oplysninger om, hvilke fly samt an-

tallet af passagerer, der de seneste 5 år har benyttet en lufthavn i Grønland. Ud af det sam-

lede antal startende fly fra de 12 lufthavne (2006)

på 20.783, startede de 2.086 med mål

uden for Grønland. Af disse var 709 egentlige rutefly, mens 1.377 var charterfly, militærfly,

privatfly og færgefly på ad hoc basis, svarende til 6,6 % af det samlede antal afgange. Af disse

1.377 fly startede 653 fly fra Narsarsuaq, 444 fra Kangerlussuaq og 280 fra de øvrige luft-

havne.

Antallet af startende fly til udlandet

– 2006

Lufthavn

Narsarsuaq

Nuuk

Maniitsoq

Sisimiut

Kangerlussuaq

Aasiaat

Ilulissat

Qaarsut

Upernavik

Qaanaaq

Kulusuk

Nerlerit Inaat

I alt

Antal startende fly

653

150

444

1.377

% af samlet antal starter

23 % (af 2006 total starter: 2.820)

4 % (af 2006 total starter: 3.542)

1 % (af 2006 total starter: 784)

10 % (af 2006 total starter: 4.351)

0 % (af 2006 total starter: 1.207)

1 % (af 2006 total starter: 2.238)

0 % (af 2006 total starter: 1.082)

0 % (af 2006 total starter: 859)

2 % (af 2006 total starter: 325)

4 % (af 2006 total starter: 1.602)

4 % (af 2006 total starter: 733)

7 %

(af 2006 total starter: 20.783)

På de 13 lufthavne bemander Mittarfeqarfiit selv de lufthavnstjenester, der ligger til grund

for pladsernes godkendelse, og der er gennem årene opbygget et uddannelseskoncept, der

tager udgangspunkt i, at Mittarfeqarfiit selv varetager de lovpligtige uddannelser, der danner

grundlag for den daglige drift.

I tilknytning til flyvepladsdriften varetager Mittarfeqarfiit en række funktioner for eksterne

partnere, herunder for Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, hvor Mittarfe-

qarfiit udfører en række toldrelaterede kontrolopgaver i grønlandske lufthavne. Kontrollen

udføres i henhold til Grønlands afgiftslovgivning. Mittarfeqarfiit er ligeledes i den forbindel-

se i besiddelse af oplysninger om de enkelte fly, der er ankommet fra eller afgået til udlandet.

I Narsarsuaq og Kangerlussuaq driver Mittarfeqarfiit egentlige lufthavnshoteller, ligesom der

er Mittarfeqarfiit drevne nødindkvarteringer på lufthavnene i Qaarsut og Nerlerit Inaat. Ud

over at virke som egentlige transit-, turist- og konferencehoteller, betjener hotellerne desu-

den befolkningen og andre virksomheder i de respektive bygder med en række funktioner,

herunder bageri, vaskeri og personalebespisning.

Skattestyrelsen

under Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender administrerer som

overordnet myndighed Hjemmestyrets lovgivning om indførselsafgifter. Kontrolfunktioner-

Den 1. december 2007 blev Paamiut lufthavn åbnet, således at der i dag er 13 lufthavne.

Tallene omfatter ikke rutefly.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

ne i forbindelse med indførsel via lufthavne i henhold til den grønlandske lovgivning vedr.

indførselsafgifter varetages af Mittarfeqarfiit på vegne af Skattestyrelsen. Mittarfeqarfiit er i

den forbindelse i besiddelse af oplysninger om de enkelte fly, der er ankommet fra eller afgå-

et til udlandet.

Udenrigsdirektoratet

varetager koordinering, kontakt og rådgivning vedrørende Grønlands

Udenrigsrelationer inden for de rammer, der er fastlagt i Hjemmestyreloven og Fuldmagtslo-

ven. Udenrigsdirektoratet har haft ansvaret for rådgivningen af landstyret om sagen.

Uttanríkisráðið

(Udenrigsdepartementet) varetager

Færøernes Landsstyres

udenrigspolitiske op-

gaver. Departementet forestår myndighedsbehandlingen af anmodninger om militær over-

flyvning, som Flyvertaktisk Kommando fremsender i høring via Rigsombudsmanden på Fæ-

røerne.

P/F Vága Floghavn

er et landsstyre-ejet selskab, der siden 2007 har haft ansvaret for driften af

Vagar Lufthavn. Selskabet er underlagt det færøske Erhvervsdepartement.

TAKS

(Færøernes told- og skattestyrelse) har blandt andet ansvaret for den færøske lovgiv-

ning om indførselsafgifter, herunder også kontrolfunktioner i forbindelse med indførsel via

lufthavne. TAKS er en styrelse under Fíggjarmálaráðið (Finansdepartementet)

Udenrigsministeriet

varetager først og fremmest Danmarks udenrigspolitik og sikkerhedspolitik,

herunder Grønlands og Færøernes udenrigsanliggender i et tæt samarbejde med de to Rigs-

dele. Danmark varetager endvidere Danmarks overordnede interesser i det internationale

samarbejde om terrorbekæmpelse samt folkeretlig rådgivning, herunder om den humanitære

folkeret og menneskerettigheder. På den baggrund har CIA-sagens generelle aspekter fra

starten været forankret i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet har fra sagens start været i

kontakt med alle involverede ressortministerier med underliggende myndigheder, inklusiv

FE og PET, for løbende at kunne belyse alle relevante omstændigheder i forbindelse med

sagskomplekset.

5.4.2. Kendskab

Regeringen har tidligere meddelt, at den ikke er i besiddelse af konkrete oplysninger om

ulovlige CIA-fangetransporter i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum eller territorium efter

11. september 2001, og at ingen danske myndigheder eller embedspersoner i denne periode

har været involveret i ulovlige aktiviteter af den karakter, som sagskomplekset vedrører. Det-

te fremgår blandt andet af Regeringens svar til Europarådets Generalsekretær og Europarå-

dets Parlamentariske Forsamling, jf. bilag 15 og bilag 22.

Sagen har i en årrække været behandlet med bidrag fra alle involverede ressortministerier

med underliggende myndigheder. Når det hidtil er blevet konkluderet, at der ikke har været

dansk myndighedskendskab til de påståede flyvninger, har dette været baseret på bidrag fra

Transportministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet, herunder FE og PET.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

I forbindelse med den foreliggende redegørelse har ovennævnte myndigheder gennemgået

samtlige relevante akter. Følgende skal på det grundlag fremhæves:

Transportministeriet

har - via Statens Luftfartsvæsen - siden foråret 2005 til brug for besvarel-

sen af spørgsmål fra Folketinget indhentet oplysninger hos Naviair samt hos den islandske

og canadiske lufttrafiktjeneste om, hvorvidt specifikke civile fly har fløjet i dansk, grønlandsk

og færøsk luftrum. De oplysninger, Statens Luftfartsvæsen i den forbindelse har modtaget,

har været oplysninger om afgangslufthavn, ankomstlufthavn, tidspunkt for flyvningen og

flyets identitet og lignende. Det har ikke ud fra de indhentede oplysninger været muligt at

konstatere, hvad formålet med disse flyvninger har været. Det har derfor ikke været muligt at

vurdere, om der eventuelt har været tale om ulovlige CIA-flyvninger.

Statens Luftfartsvæsen har endvidere givet tilladelse til udenlandske civile rute- og charterflys

flyvninger til og fra Danmark og til statsflyvninger i dansk luftrum. Ud fra de oplysninger,

som Statens Luftfartsvæsen i den forbindelse har modtaget sammen med ansøgningerne, har

det heller ikke været muligt at konstatere, om der eventuelt har været tale om CIA-

flyvninger.

Transportministeriet, Statens Luftfartsvæsen og Naviair er ikke i besiddelse af andre oplys-

ninger om sagen.

Forsvarsministeriet

har anmodet Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste om

at oplyse, hvorvidt de ligger inde med oplysninger om hemmelige CIA-overflyvninger af

dansk luftrum, inklusiv luftrummet over Færøerne og Grønland, herunder oplysninger om

mellemlandinger.

I den forbindelse har

Forsvarskommandoen

oplyst, at ”forsvaret i forbindelse med en gennem-

gang af sine arkiver har konstateret, at man alene er i besiddelse af dokumenter, der relaterer

sig til den konkrete sag, som er fremsendt til forsvaret fra Forsvarsministeriet til brug for

udarbejdelse af besvarelser til Folketinget, herunder § 20 spørgsmål, samt spørgsmål stillet af

Folketingets udvalg. Forsvaret ligger ikke herudover inde med oplysninger om hemmelige

CIA-overflyvninger af dansk luftrum, inklusiv luftrummet over Færøerne og Grønland, her-

under oplysninger om mellemlandinger, passagerer og formål.”

For god orden skyld skal det nævnes, at Forsvarsministeriet - som det fremgår af ovennævn-

te bidrag - har indhentet bidrag fra Forsvarskommandoen, herunder Flyvertaktisk Komman-

do, Færøernes Kommando, Grønlands Kommando, den danske forbindelsesofficer på Thu-

le Air Base og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Endvidere har

Forsvarets Efterretningstjeneste

oplyst, ”at tjenesten ikke ligger inde med oplysnin-

ger om hemmelige CIA-overflyvninger af dansk luftrum, inklusiv luftrummet over Færøerne

og Grønland, herunder oplysninger om mellemlandinger. FE’s kendskab til de omtalte CIA-

flyvninger stammer fra oplysninger i medierne og fra den schweiziske senator Dick Marty’s

afrapportering til Europarådet.”

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

For så vidt angår

Justitsministeriet

kan det oplyses, at ministeriet ikke i perioden siden den 11.

september 2001 har modtaget anmodninger fra de amerikanske myndigheder om at tillade

transit gennem dansk territorium med henblik på udlevering til strafforfølgning eller straf-

fuldbyrdelse.

Hverken

Justitsministeriet

eller

Politiets Efterretningstjeneste

har forud for den offentlige omtale af

spørgsmålet haft kendskab til et særligt CIA-program vedrørende frihedsberøvelse og afhø-

ring af personer i udlandet.

Der kan i den forbindelse blandt andet henvises til justitsministerens besvarelse af 7. februar

2008 af samrådsspørgsmål D-G (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår,

at Politiets Efterretningstjeneste blandt andet har undersøgt sagen ved en gennemgang af

tjenestens arkiver og henvendelser til tjenestens tidligere ledelser og andre relevante medar-

bejdere.

Som det også fremgår af besvarelsen, er Politiets Efterretningstjeneste ikke bekendt med, at

CIA over for Politiets Efterretningstjeneste skulle have forbeholdt sig ret til at udføre ”ensi-

dige aktioner” i Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at det fra dansk side under ingen

omstændigheder vil kunne accepteres, at fremmede efterretningstjenester udfører ulovlige

aktiviteter på dansk område, og de danske myndigheder vil straks gribe ind, hvis de får kend-

skab til en sådan aktivitet.

Politiet

– der, som det fremgår af afsnit 2.4.2.3. ovenfor, er ansvarlig for personkontrollen ved

de ydre grænser – har endvidere ikke kendskab til udlændinge, som er indrejst eller har for-

søgt at indrejse i Danmark i forbindelse med et særligt CIA-program vedrørende frihedsbe-

røvelse og afhøring af personer i udlandet.

Københavns Politi

har efterforsket en enkelt konkret anmeldelse vedrørende ulovlige CIA-

flyvninger. Københavns Politi traf den 17. maj 2006 beslutning om ikke at fortsætte efter-

forskningen af en anmeldelse fra to medlemmer af Enhedslisten mod en række flyselskaber,

deres ejere og besætningsmedlemmer for overtrædelse af danske regler eller brud på interna-

tionale konventioner i forbindelse med transport af fanger. I anmeldelsen henvistes der til

oplysninger i international presse, rapporter fra internationale menneskerettighedsorganisati-

oner og øjenvidneskildringer, ligesom der var vedlagt en bilagsliste med angivelse af relevan-

te overflyvninger og mellemlandinger. Københavns Politi fandt ikke, at der forelå konkrete

oplysninger eller formodninger om, at der under de anførte overflyvninger over dansk terri-

torium har befundet sig personer, der har været udsat for en forbrydelse, der er strafbar efter

dansk ret. For så vidt angår de anførte mellemlandinger forelå der ligeledes ingen konkrete

oplysninger om, at der skulle have været passagerer ombord på flyene.

I forbindelse med behandlingen af sagen forelagde Københavns Politi anmeldelsen for Stats-

advokaten for Særlige Internationale Straffesager, der ikke fandt, at der forelå en rimelig

formodning for, at der uden for Danmarks grænser var begået et strafbart forhold af perso-

ner, der befinder sig i Danmark, og som kan retsforfølges af statsadvokaturen. Københavns

Politis afgørelse af 17. maj 2006 blev efterfølgende påklaget til Statsadvokaten for Køben-

havn, Frederiksberg og Tårnby, der den 20. december 2006 besluttede at fastholde Køben-

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

havns Politis afgørelse om ikke at fortsætte efterforskningen i sagen. Statsadvokaten anførte

blandt andet i sin afgørelse, at politiet ikke skal iværksætte efterforskning, blot fordi der er

indgivet en anmeldelse om et påstået strafbart forhold, hvis der ikke er en rimelig formod-

ning for, at der er begået et strafbart forhold, der er undergivet dansk straffemyndighed. At

der foreligger en teoretisk mulighed for, at et strafbart forhold er begået, og at der ifølge an-

meldelsen fra flere sider er fremsat udokumenterede påstande herom, giver ikke grundlag for

en sådan rimelighedsformodning om et strafbart forhold, at den bør foranledige foretagelse

af yderligere politimæssig efterforskning.

Grønlands Hjemmestyre

har oplyst, at

Grønlands Lufthavnsvæsen,

som driftsherre for lufthavnene

og af lufthavnshotellerne, har oplysninger om de fly, der er landet i Narsarsuaq og Kanger-

lussuaq. Lufthavnshotellerne får ved indcheckning navne på besætning eller passagerer, også

når der checkes ind på hotellerne. Dette har ikke givet kendskab til eller formodninger om

ulovlige aktiviteter.

Skattestyrelsen

modtager, som tidligere omtalt, oplysninger fra Mittarfeqarfiit om afgiftskon-

trol for så vidt angår de enkelte fly. Dette har ikke givet anledning til kendskab til eller for-

modninger om ulovlige aktiviteter.

Udenrigsdirektoratet

har endvidere ikke selvstændigt haft adgang til oplysninger om flyvninger

m.v., men har kun haft de oplysninger om flyvningerne og sagen i øvrigt, som det har mod-

taget fra Udenrigsministeriet samt pressen og de internationale rapporter.

Færøernes Landsstyre

har oplyst, at færøske myndigheder ikke har haft selvstændigt kendskab til

eller formodninger om ulovlige aktiviteter i færøsk luftrum. Hverken lufthavnsmyndigheder

eller færøske toldmyndigheder har haft grund til mistanke herom, idet påståede fly med ulov-

lige fanger ikke har mellemlandet på Færøerne, jf. bilag 8.

Uttanríkisráðið

(Udenrigsdepartementet) har som høringsmyndighed via Rigsombudsmanden

på Færøerne modtaget anmodninger om overflyvningstilladelse til udtalelse. De fleste an-

modninger omhandler enkeltstående flyvninger, og disse behandles administrativt af Ut-

tanríkisráðið og udmønter sig normalt i en indstilling om, at tilladelsen udstedes under for-

udsætning af, at det pågældende fly ikke har A, B, eller C våben ombord. De af USA årligt

fremsendte anmodninger om tilladelse til at gennemflyve færøsk luftrum med militære stats-

fly, jf. afsnit 2.1.3.3., behandles tillige politisk, idet landsstyret forudgående konsulterer Lag-

tingets Udlandsudvalg. Der har siden den første konsultation i efteråret 2001 været flertal for

at imødekomme de militære anmodninger, men der har ikke været enighed herom. De sidste

par år har CIA-flyvningerne været omtalt i forbindelse med udvalgets behandling af anmod-

ning om militær overflyvningstilladelse.

Statsministeriet og Udenrigsministeriet

kan på baggrund af en gennemgang af alle de for sagens

relevante akter oplyse, at hverken Statsministeriet eller Udenrigsministeriet ligger inde med

oplysninger om hemmelige CIA-overflyvninger af dansk, grønlandsk og færøsk luftrum.

På ovenstående grundlag foreligger der ikke oplysninger, der giver arbejdsgruppen anledning

til at konkludere, at danske, grønlandske eller færøske myndigheder har haft kendskab til

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

ulovlige fangetransporter gennemført af CIA i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum eller

på territoriet.

5.4.3. Orientering af Folketing, Hjemmestyre, Landsstyre

Regeringen har i rette sammenhæng haft anledning til at lægge alle de oplysninger frem, som

danske myndigheder er i besiddelse af om de fly, som påstås at have været anvendt til ulovli-

ge fangetransporter. Det er sket i forbindelse med drøftelser i Udenrigspolitisk Nævn, i Eu-

ropaudvalget, i en lang række § 20-spørgsmål, herunder skriftlige og mundtlige folketings-

spørgsmål til transportministeren, udenrigsministeren, justitsministeren og statsministeren

om både de konkrete fly og regeringens reaktion, og i selve Folketingssalen, herunder i for-

bindelse med Folketingets forhandlinger i februar 2007 af B24 om forslag til Folketingsbe-

slutning om undersøgelse af CIA-flys aktiviteter på dansk, grønlandsk og færøsk territorium.

Herudover er alle sagens relevante omstændigheder blevet belyst i forbindelse med regerin-

gens svar på spørgsmål fra Europarådets Generalsekretær.

Udenrigsministeren har over for Grønlands Hjemmestyre både i januar 2006 og i januar

2008 påpeget, at den danske regering intet kendskab har til hemmelige CIA-flyvninger, her-

under ulovlige fangetransporter, i Grønland. Det er blevet understreget, at der ikke er grund-

lag for at antage, at CIA har anvendt Grønland med den danske regerings accept, og at den

danske regering dermed skulle have handlet uden om de grønlandske myndigheder.

Udenrigsministeren har under et møde med Lagtingets Udlandsudvalg i marts 2006 besvaret

spørgsmål om mulig transport igennem færøsk luftrum af tilbageholdte personer med hen-

blik på tortur, hvor udenrigsministeren fastslog, at den danske regering ikke var vidende om

sådanne transporter, og at regeringen overfor USA havde understreget dansk holdning.

I Grønland har daværende fungerende landsstyremedlem for udenrigsanliggender i novem-

ber 2005 rettet henvendelse til udenrigsministeren om de formodede CIA-overflyvninger,

herunder ulovlige fangetransporter, i Grønland, som udenrigsministeren besvarede, jf. oven-

for. Landsstyremedlemmet har orienteret Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Ud-

valg om de oplysninger, landsstyret har haft om sagen og om landstyrets holdning hertil, se-

nest på et møde i februar 2008 på baggrund af DR-dokumentaren.

På Færøerne har Landsstyret såvel som færøske medlemmer af Folketinget siden efteråret

2005 stillet spørgsmål til danske ministre om sagen. Lagtingets Udlandsudvalg har endvidere

drøftet spørgsmålet i forbindelse med behandlingen af de årlige amerikanske anmodninger

om militær overflyvning, jf. redegørelsens afsnit 2.1.3.3.

5.5. Kontakter med USA

Regeringen har i årene fra 2005 til 2008 flere gange taget spørgsmålet om ulovlige CIA-

flyvninger og mellemlandinger op over for USA. Det er sket blandt andet i november 2005,

december 2005, februar 2007, september 2007 og flere gange i foråret 2008. Regeringen har

hver gang slået fast, at dansk, grønlandsk og færøsk luftrum ikke må anvendes til formål, der

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

strider mod folkeretten, herunder til ulovlige fangetransporter. Både statsministeren og

udenrigsministeren har flere gange understreget over for den amerikanske regering, at Dan-

mark går ud fra, at USA overholder sine forpligtelser over for Danmark i forbindelse med

aktiviteter på dansk, grønlandsk og færøsk territorium og luftrum. USA har bekræftet, at det-

te er tilfældet.

Den danske regering har endvidere gentagne gange over for USA gjort det klart, at Danmark

er modstander af enhver krænkelse af individets rettigheder, herunder tidsubegrænsede tilba-

geholdelser, ulovlige fangetransporter, anvendelse af tortur og andre overgreb. Spørgsmålene

er endvidere indgået i den løbende tætte dialog mellem USA og Danmark om styrkelse af

den internationale retsorden, også i relation til bekæmpelse af international terrorisme. Fra

dansk side har man flere gange understreget vigtigheden af, at bekæmpelse af international

terrorisme sker i fuld overensstemmelse med folkeretten og de internationale menneskeret-

tigheder.

Fra dansk side har man ikke før 2008 rejst spørgsmålet om konkrete overflyvninger og mel-

lemlandinger over for USA, da regeringen ikke forud vurderede, at der forelå troværdige op-

lysninger, der gav anledning til at konkludere, at der har været tale om aktiviteter, som ikke

blev gennemført i overensstemmelse med folkeretten.

USA har i forbindelse med politiske konsultationer gentagne gange bekræftet, at amerikanske

myndigheders overflyvning af og mellemlandinger i Danmark sker i overensstemmelse med

folkeretten og i fuld respekt for dansk suverænitet. USA har oplyst, at man fra amerikansk

side ikke krænker internationale konventioner i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum.

I forlængelse af iværksættelsen af regeringens undersøgelse primo 2008 af rapporterne om

ulovlige fangetransporter i dansk og grønlandsk luftrum har regeringen fra den amerikanske

regering modtaget tilsagn om, at man fra amerikansk side ville arbejde positivt og konstruk-

tivt med at give Danmark de oplysninger, som er nødvendige for, at man fra dansk side kan

gennemføre den igangsatte undersøgelse.

Som led i udarbejdelsen af redegørelsen har Udenrigsministeriet rejst en række konkrete

spørgsmål over for USA, jf. bilag 31. Det amerikanske svar på de rejste spørgsmål fremgår af

bilag 32. Svarene er endvidere indarbejdet i relevante afsnit i redegørelsen.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

6. Sammenfatning og konklusion

Sagen om påståede CIA-overflyvninger i forbindelse med ulovlige fangetransporter i Europa

har de seneste år givet anledning til omfattende omtale i både international og dansk presse,

herunder i forbindelse med resultaterne af en række undersøgelser på europæisk niveau

iværksat af Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE), Europarådets Generalsekre-

tær og Europa-Parlamentet. Danmark er ikke nævnt i nogen af de internationale rapporter

som et land, hvor der foreligger konkret mistanke om ulovlige CIA-fangetransporter.

DR’s dokumentarprogram ”CIA’s danske forbindelse” fremlagde imidlertid en sammenhæn-

gende kæde af indicier, som sandsynliggjorde, at der var en forbindelse mellem et fly, der

havde mellemlandet i Grønland, og personer med tilknytning til CIA. Arbejdsgruppen har

konstateret, at et fly med to personer mellemlandede i Narsarsuaq i Grønland, samt at de to

personer har foretaget telefonopkald til USA til blandt andet en virksomhed, der er mistænkt

for at være et CIA-dækselskab. Det har dog ikke været muligt for arbejdsgruppen hverken at

be- eller afkræfte, hvorvidt der er en forbindelse til CIA. Arbejdsgruppen konstaterer samti-

dig, at der i udsendelsen ikke fremlægges dokumentation for, hvad formålet har været med

de pågældende flyvninger i dansk og grønlandsk luftrum. I udsendelsen fremlægges der end-

videre ikke dokumentation for, at danske myndigheder skulle have været involveret eller vi-

dende om CIA’s fangeprogram eller eventuelle CIA-dækselskabers anvendelse af dansk luft-

rum eller lufthavnen i Narsarsuaq.

Der er ikke med den amerikanske besvarelse af den danske henvendelse sket en endelig af-

klaring af, hvorvidt der på den overbragte liste med mistænkte fly optræder fly, som har gen-

nemført CIA-overflyvninger i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum, herunder transporter

af tilbageholdte personer. Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at der ikke kan gen-

nemføres CIA-flyvninger, herunder fangetransporter, i fuld respekt for Danmarks suveræni-

tet uden, at der i forvejen er opnået et dansk samtykke til en sådan operation. Som det frem-

går af redegørelsen, har ingen danske myndigheder kendskab til endsige givet samtykke til

gennemførelsen af sådanne operationer i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum.

Såfremt der fra amerikansk eller anden side på et fremtidigt tidspunkt måtte blive anmodet

om samtykke til gennemførelsen af en efterretningsoperation i dansk, grønlandsk og færøsk

luftrum, vil en sådan anmodning skulle afvejes i forhold til Danmarks menneskerettigheds-

forpligtelser. Det er CIA-arbejdsgruppen klare vurdering, at der ikke fra dansk side kan gives

samtykke til transport af tilbageholdte personer, hvor der måtte være væsentlige grunde til at

antage, at de transporterede personer risikerer at blive udsat for tortur eller andre overgreb,

eller hvor det må antages, at der i forbindelse med transporten er sket en krænkelse af de

tilbageholde personers menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.

Arbejdsgruppen må endvidere konstatere, at der ikke er overensstemmelse mellem den dan-

ske og den amerikanske fortolkning af de internationale regler vedrørende overflyvning af

andre stater. Det kan derfor ikke udelukkes, at der på den baggrund er blevet gennemført

amerikanske statslige civile flyvninger i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum uden forudgå-

ende tilladelse fra danske myndigheder.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Arbejdsgruppen må derfor konkludere, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger

hverken kan bekræftes eller afvises, at der har været gennemført ulovlige fangetransporter i

dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum. På den baggrund bør man fra dansk side over for

USA understrege den danske fortolkning af reglerne om overflyvning af andre stater. I fra-

været af en klar tilkendegivelse fra USA om, at CIA-flyvninger med tilbageholdte personer

ikke har fundet sted, bør det endvidere fra dansk side understreges, at sådanne flyvninger i

dansk, grønlandsk og færøsk luftrum uden en forudgående indhentelse af et dansk samtykke

er en ikke acceptabel krænkelse af dansk suverænitet, samt at der kun vil blive givet samtykke

til transport af tilbageholdte personer i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum, såfremt dette er

foreneligt med Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser.

I forhold til spørgsmålet om danske, grønlandske og færøske myndigheders kendskab til

eventuelle ulovlige fangetransporter i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum kan CIA-

arbejdsgruppen konstatere, at der ikke foreligger oplysninger, der dokumenterer eller sand-

synliggør, at danske, grønlandske og færøske myndigheder skulle have haft eller har en viden

om sådanne eventuelle ulovlige transporter. Det må på den baggrund konkluderes, at rege-

ringen ikke har kendskab til ulovlige CIA-flyvninger, herunder fangetransporter, i Danmark,

Grønland eller Færøerne. Dette indebærer også, at den danske regering ikke har haft eller har

et medansvar for CIA’s eller andre udenlandske myndigheders eventuelle ulovlige aktiviteter,

idet et sådant medansvar forudsætter et konkret kendskab.

Som det fremgår af afsnit 4.2., kan det ikke udelukkes, at man fra amerikansk side fortsat vil

benytte hemmelige fangeprogrammer. Relevante danske, grønlandske og færøske myndighe-

der bør derfor være særligt opmærksomme på, at dansk, grønlandsk og færøsk territorium

anvendes i overensstemmelse med nationale og internationale regler.

Et afgørende element i håndhævelsen af dansk suverænitet over dansk, grønlandsk og færøsk

territorium er, at der kan og vil ske dansk retshåndhævelse over for eventuelle menneskeret-

tighedskrænkelser og øvrige overtrædelser af Danmarks folkeretlige forpligtelser på dansk,

grønlandsk og færøsk territorium og luftrum. Det er i den forbindelse afgørende, at de kon-

trolregimer, som allerede er etableret, er tilstrækkelige til at sikre, at de relevante myndighe-

der har de nødvendige muligheder for at gribe ind, hvis myndighederne skulle få konkret

kendskab til en ulovlig fangetransport på vej mod eller i dansk, grønlandsk eller færøsk luft-

rum. Det er CIA-arbejdsgruppens vurdering, at dette er tilfældet.

Såfremt danske, grønlandske og færøske myndigheder i fremtiden skulle modtage konkret

viden om eventuelle ulovlige fangetransporter på vej ind på dansk territorium, herunder luft-

rummet over Danmark, Færøerne og Grønland, er det CIA-arbejdsgruppens anbefaling, at

denne viden straks videregives til den i den konkrete situation relevante danske, grønlandske

eller færøske myndighed med henblik på en øjeblikkelig håndtering af situationen i henhold

til de i redegørelsen beskrevne kontrolforanstaltninger.

I forhold til adgangen til at ”blackliste” fly, der mistænkes for at medvirke til ulovlige fange-

transporter, noterer CIA-arbejdsgruppen sig, at det internationale samfund har adgang til at

indføre økonomiske og politiske sanktioner, herunder flyveforbud, i regi af FN, EU samt

bilateralt over for blandt andet en enhed eller personer.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at det ikke vil være muligt at håndhæve et bilateralt fly-

veforbud, da myndighederne ikke på forhånd kan identificere, om konkrete fly bliver an-

vendt til ulovlige fangetransporter. Et fly, som er under mistanke for at have været anvendt

til fangetransporter, kan i en senere sammenhæng blive brugt til et lovligt formål. Dertil

kommer, at en ”blacklisting” formentlig blot vil medføre, at andre fly eller flyselskaber tages i

anvendelse.

I forlængelse heraf bør man holde sig for øje, at de manglende beviser vedrørende specifikke

flyvninger vanskeliggør reaktioner i forhold til konkrete fly og/eller selskaber. Hvis man fra

danske myndigheders side pålægger konkrete fly og/eller selskaber restriktioner i forhold til

adgangen til dansk, grønlandsk og færøsk luftrum eller underlægger disse fly og/eller selska-

ber særlige kontrolforanstaltninger, risikerer man at pådrage Danmark et erstatningsansvar,

såfremt der ikke konkret pågår ulovligheder.

CIA-arbejdsgruppen kan konstatere, at toldmyndighederne modtager udførlig information

om flyafgange og ankomster med henblik på tilrettelæggelse og gennemførelse af toldkon-

trollen. Senest har Grønland i februar 2008 indført en forpligtelse for førere af civile fly, der

mellemlander i Grønland, til at udfylde en ”Notification of aircraft arriving in Greenland”,

hvor blandt andet formålet med flyvningen skal angives. Der findes ikke en tilsvarende for-

pligtelse for fly, der mellemlander i Danmark, idet SKAT, såfremt SKAT under en kontrol

får konkret mistanke om overtrædelse af lovgivningen, retter henvendelse til de relevante

myndigheder.

Der foreligger indicier, der peger i retning af, at CIA formentlig stadig har særlige program-

mer for et mindre antal tilbageholdte, som vurderes at udgøre en særlig risiko eller interesse,

og at disse programmer blandt andet indebærer ulovlige fangetransporter. Fra dansk side bør

man efter arbejdsgruppens opfattelse fortsat tage kraftig afstand fra sådanne programmer

både i de relevante internationale fora og i bilaterale kontakter med USA.

Samtidig bør man fra dansk side i relevante internationale fora arbejde for en styrkelse af de

relevante internationale regelsæt. I den forbindelse bør man efter arbejdsgruppens opfattelse

inddrage i overvejelserne, for det første, at sådanne tiltag ikke bør skade den lovlige terror-

bekæmpelse, herunder et tæt samarbejde mellem efterretningstjenester, og, for det andet, at

sådanne tiltag ikke bør være af en så indgribende karakter, at de i unødigt omfang skader

luftfarten som erhverv.

For så vidt angår de konkrete forslag, som Europarådets Generalsekretær har fremsat, er det

arbejdsgruppens vurdering, at forslagene umiddelbart fremstår som vanskelige at gennemfø-

re i praksis. Dette gælder blandt andet forslaget om menneskerettighedsklausuler på luft-

fartsområdet, hvor det er vanskeligt at se, hvordan kontrol med overholdelsen af en sådan

klausul skal håndhæves over for fly, der alene gennemflyver for eksempel dansk luftrum.

Hertil kommer, at det må anses for vanskeligt at skabe den nødvendige internationale enig-

hed om forslagene. Det gælder særligt Generalsekretærens anbefaling om etablering af kon-

trolmekanismer af udenlandske efterretningstjenester mv.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Oversendelse af Danmarks 6. periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité, fra udenrigsministeren

Hovedkonklusioner

1. DR’s dokumentarprogram ”CIA’s danske forbindelse” fremlagde en sammenhæn-

gende kæde af indicier, som sandsynliggjorde, at der var en forbindelse mellem et fly,

der havde mellemlandet i Grønland, og personer med tilknytning til CIA. Det har

imidlertid ikke været muligt for arbejdsgruppen hverken at be- eller afkræfte denne

forbindelse.

2. Der er ikke med den amerikanske besvarelse af spørgsmål herom fra dansk side sket

en endelig afklaring af, hvorvidt der er gennemført CIA-overflyvninger i dansk, grøn-

landsk eller færøsk luftrum, herunder transporter af tilbageholdte personer.

3. Der er ikke overensstemmelse mellem den danske og den amerikanske fortolkning af

de internationale regler vedrørende overflyvning af andre stater.

4. Det kan på baggrund af de for CIA-arbejdsgruppen foreliggende oplysninger hverken

bekræftes eller afvises, at der har været gennemført ulovlige fangetransporter i dansk,

grønlandsk eller færøsk luftrum.

5. Der foreligger ikke oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at danske,

grønlandske og færøske myndigheder skulle have haft eller har en viden om eventuel-

le ulovlige CIA-overflyvninger, herunder ulovlige fangetransporter. Den danske rege-

ring har derfor ikke og har ikke haft et medansvar for sådanne flyvninger.