REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 82: Revideret samlenotat vedrørende Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015, fra justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 82
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. september 2015

EU-retskontoret

Marie Rose Kortzau

2015-3051/01-0032

1735085

Revideret

samlenotat

vedrørende

sager

inden

for

Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede

Udvalg den 8-9. oktober 2015

Side:

3-20

Dagsordenspunkt 1

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv

anvendelse

passageroplysninger til at forebygge,

opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet

-Fremskridtsrapport

KOM (2011) 32 endelig

Terrorbekæmpelse

-Rådskonklusioner/status

KOM-dokument foreligger ikke

Kampen

mod

grænseoverskridende

organiseret og alvorlig kriminalitet

-Orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi

for EU (2015-2020)

-Fremskridtsrapport

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

21-27

Dagsordenspunkt 2

28-31

Dagsordenspunkt 3

32-35

Dagsordenspunkt 4

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 82: Revideret samlenotat vedrørende Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015, fra justitsministeren

KOM-dokument foreligger ikke

UDG

Dagsordenspunkt 5

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med de kompetente

myndigheders

behandling

personoplysninger med henblik på at

forebygge, efterforske, opdage eller

retsforfølge straffelovsovertrædelser eller

fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om

fri udveksling af sådanne oplysninger

-Generel indstilling

KOM (2012) 10

Forslag til Rådets forordning om oprettelse

af en europæisk anklagemyndighed

-Delvis generel indstilling

KOM (2013) 534 endelig

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

-Status

KOM-dokument foreligger ikke

Migrationskrise: forhold vedrørende det

judicielle samarbejde og kampen mod

xenofobi.

-Orienterende

debat

KOM-dokument foreligger ikke

36-70

Dagsordenspunkt 7

71-78

Dagsordenspunkt 8

79-82

Dagsordenspunkt 9

Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 16, stk. 2. Det fremgår af artikel 2a i

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, at regler, der er

fastsat på grundlag af TEUF artikel 16 og vedrører medlemsstaternes behandling af

personoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af traktatens tredje

del, afsnit V, kapitel 4 eller 5, ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge,

opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov

kriminalitet

Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 32

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet vil på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 orientere om status

for forhandlingerne om forslaget. Forslaget har til formål at harmonisere

medlemsstaternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse af

passagerlisteoplysninger

(PNR-oplysninger)

forbindelse

med

internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlingen

af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov

kriminalitet. Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal udpege et

såkaldt PNR-kontor, der skal være ansvarlig for indsamling og behandling

af PNR-oplysninger. Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om

luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive oplysninger. Herudover

indeholder forslaget bestemmelser om behandlingen af de indsamlede

oplysninger, om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, om

videregivelse af oplysninger til tredjelande, og om hvor længe

oplysningerne må opbevares. Forslaget indeholder endelig bestemmelser

om beskyttelse af personoplysninger. Forslaget har som udgangspunkt

ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Det er på nuværende tidspunkt

ikke muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser forbundet med en

eventuel gennemførelse af det europæiske PNR-system i Danmark.

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Fra dansk

side støtter man etableringen af et europæisk PNR-system og forholder sig

overordnet positivt til forslaget.

Den 17. marts 2015 indgik

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti en aftale om tilvalg af retsakter på området for

retlige og indre anliggender. For så vidt angår fremtidige retsakter

fremgår det af aftalen, at aftalepartierne inden for rammerne af aftalen om

Danmark i Europol vil tage stilling fra sag til sag. Aftalepartierne er dog

allerede nu indstillet på, at Danmark kan deltage i det kommende

europæiske PNR-system.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 6. november 2007 et forslag til

rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med

henblik på retshåndhævelse. Forslaget blev efterfølgende forhandlet i

Rådet, men bortfaldt med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1.

december 2009.

Med Stockholm-programmet, der fastlagde de overordnede rammer for

samarbejdet om retlige og indre anliggender, blev Kommissionen bl.a.

opfordret til at fremsætte et nyt forslag om anvendelse af PNR-

oplysninger.

Den 2. februar 2011 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om

anvendelse af PNR-oplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og

retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 82, stk. 1, litra d, og artikel

87, stk. 2, litra a, og skal vedtages efter den almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de

foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Den 17. marts 2015 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale

om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender. For så

vidt angår fremtidige retsakter fremgår det af aftalen, at aftalepartierne

inden for rammerne af aftalen om Danmark i Europol vil tage stilling fra

sag til sag. Aftalepartierne er dog allerede nu indstillet på, at Danmark

kan deltage i det kommende europæiske PNR-system.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 blev der

i Rådet opnået enighed om en generel indstilling til forslaget.

På et møde i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg den 24. april 2013 blev

forslaget afvist, hvilket betød, at trilogforhandlingerne om forslaget i en

længere periode

har været

blokeret.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014

orienterede formandskabet om sagens status.

Den 15. juli 2015 blev sagen på ny sat til afstemning i LIBE-udvalget og

Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivet blev vedtaget.

Trilogforhandlingerne om direktivforslaget kan dermed påbegyndes. Det

første trilogmøde forventes at finde sted medio september 2015. Der

foreligger ikke nærmere oplysninger om mødedatoen.

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes

lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i

forbindelse med internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om

behandlingen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe

terrorhandlinger og grov kriminalitet.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Forpligtelser for luftfartsselskaberne

Forslaget indeholder bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser til

at videregive PNR-oplysninger til en særlig udpeget national myndighed i

medlemsstaterne (Passageroplysningsenheden/PNR-kontoret).

Det fremgår således af forslaget, at luftfartsselskaber som hovedregel 24 til

48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at flyets

døre er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyet med

henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passagerer at gå

om bord), skal videregive PNR-oplysninger til Passageroplysningsenheden

i den medlemsstat, hvor flyet lander eller har afgang fra. Hvis der i

forbindelse med en flyvning mellemlandes i en eller flere medlemsstater,

skal

luftfartselskabet

videregive

PNR-oplysningerne

til

Passageroplysningsenheden i alle de berørte medlemsstater.

Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte

”push”-metode, der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overfører

personoplysningerne til PNR-kontorets database.

PNR-oplysninger er efter forslaget ”oplysninger om den enkelte passagers

rejse omfattende alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan

behandles og kontrolleres af de luftfartsselskaber, der deltager og foretager

reservationen, for alle rejser, der reserveres af eller på vegne af en person,

uanset

oplysningerne

findes

reservationssystemerne,

afgangskontrolsystemerne eller tilsvarende systemer, der omfatter de

samme funktionaliteter”.

Luftfartselskabernes forpligtelser i henhold til direktivforslaget gælder dog

alene i forhold den type af PNR-oplysninger, som er nævnt i et bilag til

direktivforslaget. Det drejer sig om følgende oplysninger:

”1)

10)

11)

12)

PNR-nummer

Dato for reservationen/udstedelsen af billetten

Planlagt(e) rejsedato(er)

Navn(e)

Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)

Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresse

Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger

Oplysninger om faste passagerer

Rejsebureau/rejsekonsulent

Rejsestatus

for

passagerer,

herunder

bekræftelser,

indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysninger

Delte PNR-dataelementer

Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysninger

om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges

navn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysninger for

den ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den

mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige

voksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,

ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst)

Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoen

for udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatisk

billetprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)

Sædenummer og andre pladsoplysninger

Oplysninger om code-sharing

Fuldstændige bagageoplysninger

Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en

reservation

Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-

oplysninger)

Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under

punkt 1-18”

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

Luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne oplysninger

gælder kun i det omfang, luftfartselskaberne allerede som led i deres

virksomhed har indsamlet disse oplysninger. Direktivforslaget pålægger

således ikke luftfartselskaberne at indsamle eller opbevare yderligere

oplysninger fra passagererne end de oplysninger, som luftfartsselskaberne

allerede indsamler til deres egen forretningsmæssige brug.

Kommissionens forslag er begrænset til kun at gælde i forhold til

internationale flyvninger.

Rådets generelle indstilling til forslaget giver imidlertid medlemsstaterne

mulighed for at beslutte, at direktivets bestemmelser også skal finde

anvendelse i forbindelse med visse eller alle interne EU-flyvninger til og

fra den pågældende medlemsstats område.

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivning

sikre, at der fastsættes passende sanktioner over for luftfartsselskaber, som

ikke lever op til deres forpligtelser i henhold til direktivet.

2.2.2. PNR-kontorer

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en

myndighed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og

retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan

myndighed, der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret

skal være ansvarligt for indsamling af PNR-oplysninger fra

luftfartselskaber og for opbevaring, analyse samt eventuel videregivelse og

udveksling af de indsamlede oplysninger.

2.2.3. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-

oplysninger

Kommissionen har med sit forslag lagt op til, at medlemsstaterne skal

sikre, at de indsamlede PNR-oplysninger opbevares i en database hos det

nationale PNR-kontor i 30 dage efter videregivelsen til PNR-kontoret i den

medlemsstat, på hvis område den internationale flyvning lander eller har

afgang.

Ved udløbet af de 30 dage skal PNR-oplysningerne opbevares i yderligere

5 år. I dette tidsrum skal alle dataelementer, der kan tjene til at identificere

de passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører, imidlertid maskeres.

Adgang til de fuldstændige PNR-oplysninger kræver en særlig tilladelse,

der kun kan meddeles i nærmere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de 5 år

skal de indsamlede PNR-oplysninger slettes.

Rådets generelle indstilling til forslaget forlænger den indledende periode,

hvor der ikke skal ske maskering af dataelementer, til 2 år. Derimod

bevares den samlede opbevaringsperiode på 5 år.

Direktivforslaget indeholder desuden nærmere regler for, hvordan og til

hvilket formål de nationale PNR-kontorer må behandle de indsamlede

PNR-oplysninger. Således fremgår det bl.a., at oplysninger alene må

anvendes med henblik på

identificering af personer, der kan være involveret i terrorisme

eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de

kompetente

nationale

retshåndhævende

myndigheder

undersøger nærmere,

besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra

kompetente retshåndhævende myndigheder i forbindelse med

konkrete sager vedrørende forebyggelse, opdagelse,

efterforskning og retsforfølgning af en terrorhandling eller

grov kriminalitet, samt

analyse og udformning af generelle vurderingskriterier, der vil

kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af passagerer

forud for deres afrejse eller ankomst og dermed bidrage til at

identificere personer, der kan være involveret i en

terrorhandling eller grov kriminalitet.

Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de

indsamlede PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være

involveret i en terrorhandling eller grov kriminalitet, og som det er

nødvendigt, at de kompetente nationale retshåndhævende myndigheder

undersøger nærmere, videresendes oplysningerne eller analyseresultaterne

til den pågældende medlemsstats kompetente myndighed(er) med henblik

på videre behandling.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende de

oplysninger, som modtages fra PNR-kontoret, med henblik på at

forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov

kriminalitet. Når PNR-oplysninger er videregivet til en kompetent national

retshåndhævende myndighed, er det medlemsstaternes nationale

lovgivning, der regulerer spørgsmålet om myndighedens opbevaring af

oplysningerne.

Det følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under visse betingelser

kan udveksle oplysninger og eventuelle analyseresultater. Udvekslingen

skal

som

udgangspunkt

finde

sted

via

nationale

passageroplysningsenheder.

Det følger endelig af direktivforslaget, at medlemsstater i meget begrænset

omfang må videregive de indsamlede PNR-oplysninger til et tredjeland.

Videregivelsen må således bl.a. kun finde sted med henblik på

bekæmpelse af terrorhandlinger og grov kriminalitet og kun under

forudsætning af, at tredjelandet accepterer, at en eventuel videregivelse til

andre tredjelande kræver udtrykkeligt samtykke fra den medlemsstat, der

har videregivet PNR-oplysningerne.

2.2.4. Beskyttelse af personoplysninger mv.

Direktivforslaget indeholder desuden en række bestemmelser, der har til

formål at sikre beskyttelse af personoplysninger.

Det fremgår således af forslaget, at bestemmelser i medlemsstaternes

nationale lovgivning, der er vedtaget som led i gennemførelsen af en

række bestemmelser (artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 25) i Rådets

rammeafgørelse af 27. november 2008 om beskyttelse af

personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt

samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA), skal finde anvendelse i

forbindelse med behandlingen af personoplysninger i medfør af

direktivforslaget. De nævnte bestemmelser fastsætter regler om retten til

indsigt, retten til at berigtige, slette eller blokere oplysninger, retten til

erstatning og klageadgang, spørgsmålet om fortrolighed i forbindelse med

databehandlingen og datasikkerheden samt nationale tilsynsmyndigheder.

Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver behandling af oplysninger,

der viser en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller

filosofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af en

fagforening, eller som vedrører den pågældende persons sundhed eller

seksualitet, er forbudt. Såfremt PNR-kontoret modtager oplysninger, der

indeholder sådanne oplysninger, skal de straks slettes.

Det følger desuden af forslaget, at al behandling og videregivelse af PNR-

oplysninger samt alle anmodninger fra de kompetente nationale

myndigheder, PNR-kontorer i andre medlemsstater og tredjelande,

herunder også afviste anmodninger, skal registreres eller dokumenteres af

PNR-kontoret og de kompetente nationale myndigheder med henblik på

tilsynsmyndighedernes kontrol af databehandlingens lovlighed og

egenkontrollen samt for at sikre datasikkerheden.

Der lægges endvidere op til, at medlemsstaterne skal sikre, at passagerer i

forbindelse med reservation og køb af flybilletter på en klar og præcis

måde bliver informeret om, at oplysningerne bliver videregivet til PNR-

kontoret. Passagererne skal i den forbindelse oplyses om den mulige

anvendelse af oplysninger, om opbevaringsperioden for oplysningerne, om

mulighederne for videregivelse af oplysningerne og om deres

databeskyttelsesmæssige rettigheder.

Endelig lægges der op til, at den nationale tilsynsmyndighed, der er

oprettet som led i gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 27.

november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med

politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA),

skal vejlede om og føre tilsyn med anvendelsen af de bestemmelser, som

medlemsstaterne vedtager i medfør af direktivet.

3. Gældende dansk ret

3.1. Luftfartsloven

Som led i anti-terrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) blev der indsat

en bestemmelse i luftfartsloven § 148 a, som indebærer en forpligtelse for

luftfartsselskaber til at registrere og opbevare nærmere angivne

passageroplysninger i 1 år og en pligt til på begæring af Politiets

Efterretningstjeneste uden retskendelse at udlevere de omhandlede

passageroplysninger til brug for forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (om terrorisme mv.).

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at fastsætte regler om

efterretningstjenestens

onlineadgang

til

luftfartsselskabernes

bookingsystemer.

Efter vedtagelsen af luftfartslovens § 148 a afholdt Justitsministeriet

sammen med Transportministeriet møder med luftfartsbranchen med

henblik på at drøfte den tekniske indretning af et dansk system for

udveksling af PNR-oplysninger. Det viste sig imidlertid at være mere

teknisk kompliceret end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af

bestemmelsen, og det blev vurderet, at en eventuel indførelse af et dansk

PNR-system ville nødvendiggøre yderligere lovændringer. Bestemmelsen

er således endnu ikke sat i kraft.

3.2. Udlændinge- og toldlovgivningen

Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og

toldlovgivningen om udlevering og anvendelse af passageroplysninger

med henblik på henholdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og

skattekontrol. Det drejer sig bl.a. om udlændingelovens § 38, stk. 4, og

toldlovens § 17.

3.3. Persondataloven

Ved lov nr. 188 af 18. marts 2009 om ændring af lov om behandling af

personoplysninger blev bestemmelsen i persondatalovens § 72 a indsat

med henblik på at skabe grundlag for gennemførelse af Rådets

rammeafgørelse af 27. november 2008 om beskyttelse af

personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt

samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA).

Det fremgår af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med

politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den

Europæiske Union mv. Der er således i bekendtgørelse nr. 1287 af 25.

november 2010, som ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 4. juli 2014,

fastsat nærmere regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den

Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.

Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at persondataloven finder anvendelse i

forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed

mellem en dansk og en udenlandsk myndighed i forbindelse med

politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den

Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen indeholder

herudover en række bestemmelser, der på visse områder indebærer en

bedre beskyttelse end den, der følger af persondataloven.

4. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er

derfor omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke

i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at

forslaget ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Økonomiske konsekvenser

Der foreligger ikke en opdateret vurdering af forslagets økonomiske

konsekvenser, såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmark. I forbindelse

med et tidligere foreløbigt skøn blev det vurderet, at etableringen af et

PNR-system i Danmark ville beløbe sig til omkring 50 mio. kr. samt årlige

driftsudgifter på ca. 15 mio. kr. Dette skøn var behæftet med nogen

usikkerhed.

Der er i forbindelse med den tidligere regerings terrorudspil afsat midler

til øget it- og analysekapacitet hos Politiet. Midlerne til øget it- og

analysekapacitet dækker, blandt andet, indkøb af et analyseredskab, så

Politiet bliver i stand til at behandle og analysere PNR data. De samlede

omkostninger til etablering af et PNR-system må derfor formodes at være

lavere end tidligere skønnet. Der er dog fortsat en række usikkerheder

forbundet med vurderingen af de statsfinansielle konsekvenser ved en

eventuel gennemførelse af det europæiske PNR-system i Danmark. Dette

skal navnligt ses i lyset af, at den endelige udformning af bestemmelser

vedr. bl.a. datamængder, sletteregler hos myndighederne samt hvilken

myndighed, der ville skulle være datamodtagelsesenhed vil have stor

indflydelse på direktivets økonomiske konsekvenser.

Drøftelserne medfører ikke i sig selv samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Udfaldet af drøftelserne kan imidlertid ved en senere

udmøntning indebære sådanne konsekvenser. Det bemærkes, at forslaget i

sin nuværende form ikke pålægger luftfartsselskaberne at indsamle nye

oplysninger, men at kravene til, hvordan og hvor ofte luftfartsselskaberne

skal videregive oplysninger, vil kunne medfører sådanne konsekvenser .

Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om forslaget vil

have samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser og i givet fald

størrelsen heraf.

5. Høring

Forslaget har den 22. marts 2011 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet,

Domstolsstyrelsen,

Rigspolitiet,

Politiets

Efterretningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Datatilsynet,

Direktoratet

for

Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet,

Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Air Greenland A/S, Airport

Coordination Denmark A/S, AOPA Danmark, Atlantic Airways, Billund

Lufthavn, Cabin Union Denmark, Cimber Air A/S, Danish Air Transport

ApS, Dansam, Dansk Flyvelederforening, DALPA, Erhvervsflyvningens

Sammenslutning, Naviair, Havarikommissionen for Civil Luftfart og

Jernbane, Københavns Lufthavne A/S, Novia, Rådet for Større

Flyvesikkerhed, SAS - Afdeling AZ, Servisair Danmark A/S, Star Air A/S,

Trafikstyrelsen, Sun-Air of Scandinavia A/S, Danish Business Travel

Association, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RiD), Danmarks

Rejsebureau

Forening,

Flyvebranchens

Personaleunion,

Brancheforeningen Dansk Luftfart, Kgl. Dansk Aeroklub, Primera Air,

Thomas Cook Airlines, Transavia, Cimber Sterling, Dansk Erhverv og Jet

Time A/S.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet,

Domstolsstyrelsen,

Advokatrådet

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane har ikke haft

bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Politiets

Efterretningstjeneste, Rigsadvokaten, Datatilsynet, Landsforeningen

Forsvarsadvokater,

Institut

for

Menneskerettigheder,

Erhvervsflyvningens Sammenslutning, SAS Group

Danmarks

Rejsebureau Forening.

Rigspolitiet

er positivt indstillet over for direktivforslaget, idet det

vurderes at kunne styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af grov

kriminalitet, herunder navnlig grov grænseoverskridende kriminalitet.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at nytteværdien af direktivforslaget vil

forøges, hvis det tillige kommer til at omfatte interne EU-flyvninger. Det

er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at de indsamlede PNR-oplysninger

bør kunne opbevares længere end de 30 dage, som direktivforslaget lægger

op til. Rigspolitiet anfører således, at det i forbindelse med større og

komplekse efterforskninger, herunder narkotikaefterforskninger, ofte vil

være behov for at fastlægge mistænkes rejsemønstre mv. i en periode, der

strækker sig ud over de seneste 30 dage.

Endelig oplyste Rigspolitiet dengang, at en eventuel dansk tilknytning til

den foreslåede PNR-ordning vil medføre meget betydelige merudgifter for

politiet. På det foreliggende grundlag har Rigspolitiet imidlertid ikke

mulighed for at vurdere størrelsen af disse merudgifter nærmere.

Politiets Efterretningstjeneste

anfører bl.a., at passageroplysninger,

herunder oplysninger om rejserute og rejsemønstre, spiller en meget

væsentlig rolle i forbindelse med efterforskning af terrorisme. Politiets

Efterretningstjeneste peger således på, at den såkaldte ”Glasvej-sag” blev

indledt, da efterretningstjenesten modtog oplysninger om, at en af de

senere dømte personer inden for kort tid ville ankomme fra Pakistan til

Danmark. I denne forbindelse indhentede efterretningstjenesten

oplysninger om den pågældendes rejserute, således at det kunne fastlægges

præcist, hvornår han skulle ankomme til Danmark.

Politiets Efterretningstjeneste tilvejebringer i dag passageroplysninger med

bistand fra andre danske myndigheder eller ved anvendelse af

retsplejelovens regler om edition. Flyselskaberne anvender imidlertid

forskellige it-systemer, hvilket kan gøre det vanskeligt for

efterretningstjenesten at analysere oplysningerne uden bistand fra

flyselskaberne eller andre myndigheder. Hertil kommer, at der ikke er

sikkerhed for, at flyselskaberne opbevarer oplysningerne i tilstrækkelig

lang tid. På denne baggrund er det efterretningstjenestens opfattelse, at det

vil være af væsentlig betydning for efterforskningen af bl.a. terrorisme, at

der gennemføres fælles EU-regler om anvendelsen af PNR-oplysninger.

I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget har Politiets

Efterretningstjeneste bl.a. anført, at forslagets anvendelsesområde ikke bør

være begrænset til internationale flyvninger, da dette vil medføre, at en

lang række flyvninger, der kan være af betydning ved efterforskning af

terrorisme og grov kriminalitet, ikke vil være omfattet af direktivet. Hvis

en mistænkt f.eks. ankommer med bil til en medlemsstat og derefter

foretager flere flyvninger mellem forskellige medlemsstater i forbindelse

med planlægningen af et terrorangreb eller grov kriminalitet, vil det med

de foreslåede begrænsninger i anvendelsesområdet ikke være muligt at

tilvejebringe PNR-oplysninger vedrørende disse flyvninger. Herudover

peger efterretningstjenesten på, at direktivforslagets bestemmelser om

dataopbevaring bør præciseres nærmere, herunder betingelserne for, at der

kan gives adgang til de fuldstændige PNR-oplysninger efter udløbet af

perioden på 30 dage. Politiets Efterretningstjeneste er desuden af den

opfattelse, at der bør arbejdes på, at der fastsættes en betydelig længere

frist end de 30 dage, idet det næppe vil være muligt at foretage den

fornødne gennemgang af relevante oplysninger inden fristens udløb.

Rigsadvokaten

er overordnet positivt indstillet over for direktivforslaget,

idet det må antages, at indsamling og udveksling af passageroplysninger

vil være et nyttigt redskab i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og

grov international kriminalitet.

Rigsadvokaten forudsætter, at et nationalt PNR-kontor i Danmark ikke

kommer til at henhøre under anklagemyndigheden, og at den retlige

ramme for udveksling af PNR-oplysninger til brug for efterforskning og

retsforfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet vil skulle afklares

nærmere. Herudover kan Rigsadvokaten tilslutte sig Justitsministeriets

vurdering af, at direktivforslaget vil have konsekvenser, hvis det fandt

anvendelse i Danmark.

Efter

Datatilsynets

opfattelse rejser direktivforslaget væsentlige

spørgsmål i relation til databeskyttelse. Under henvisning til

grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om proportionalitet og

nødvendighed finder Datatilsynet således, at forslaget giver anledning til

væsentlige betænkeligheder i forhold til beskyttelsen af de registrerede

personers privatliv. Datatilsynet fremhæver i denne forbindelse hensynet

til, at man som almindelig borger kan foretage en rejse, uden at der sker en

systematisk registrering, kortlægning og overvågning heraf.

I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget anfører Datatilsynet, at

luftfartselskaberne bør sikre, at der ikke sker videregivelse til PNR-

kontorerne af oplysninger, der indikerer passagerers racemæssige eller

etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevisning, politiske

meninger, medlemskab af en fagforening eller oplysninger, som vedrører

passagerers sundhed eller seksualitet.

Datatilsynet har desuden henvist til, at det er et centralt

databeskyttelsesretligt princip, at indsamling af personoplysninger skal ske

til udtrykkeligt angivne og legitime formål. Datatilsynet er af den

opfattelse, at direktivforslagets bestemmelser om samkøring af PNR-

oplysninger med oplysninger i andre relevante databaser, bør præciseres.

Det er endvidere Datatilsynets umiddelbare vurdering, at direktivforslaget

ikke

iagttager

kravet

forudgående

information

kontrolsammenkøring.

Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at opbevaringsperioden på 5 år

er meget lang, når registreringen sker uden konkret begrundelse i den

enkelte passagers forhold.

Endelig lægger Datatilsynet afgørende vægt på, at tilsynets

ressourcemæssige situation indgår i forbindelse med de videre overvejelser

af direktivforslaget, idet dansk deltagelse i den foreslåede ordning vil

pålægge Datatilsynet nye opgaver.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det betænkeligt, at

direktivforslaget lægger op til, at der kan ske anvendelse af PNR-

oplysninger til bekæmpelse af grov kriminalitet, idet landsforeningen

opfatter begrebet grov kriminalitet som vagt og ubestemmeligt. Herudover

har Landforeningen af Forsvarsadvokater afgørende betænkeligheder ved

opbevaringsperioden for de indsamlede oplysninger og muligheden for at

videregive oplysningerne til tredjelande.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at direktivforslaget må

antages at indebære indgreb i flypassagerers privatliv. For at et sådant

indgreb er lovligt, er det en forudsætning, at der er lovhjemmel hertil, at

indgrebet er begrundet i et anerkendelsesværdigt hensyn, og at indgrebet er

nødvendigt, herunder proportionalt.

Det er instituttets opfattelse, at kravet om lovhjemmel vil være opfyldt i

forbindelse med en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret.

Instituttet bemærker dog i denne forbindelse, at flere af direktivforslagets

bestemmelser bør præciseres.

Formålet med den foreslåede ordning er at bekæmpe terror og grov

kriminalitet, hvilket efter instituttets opfattelse er et anerkendelsesværdigt

– det vil sige sagligt og legitimt – formål.

Det er desuden Institut for Menneskerettigheders umiddelbare opfattelse,

at direktivforslaget er proportionalt. Instituttet lægger i denne forbindelse

vægt på, at de passageroplysninger, der indsamles og behandles, er

almindelige ikke-følsomme oplysninger, og at det må antages, at

anvendelsen af sådanne oplysninger har stor og i visse tilfælde afgørende

betydning

for

bekæmpelse

navnlig

narkotikakriminalitet,

menneskehandel og terrorisme. Instituttet lægger endvidere vægt på, at de

forudgående fastsatte vurderingskriterier, der anvendes med henblik på

identificering af personer, som kan være involveret i en terrorhandling

eller grov international kriminalitet, efter direktivforslaget ikke må være

baseret på en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller

filosofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af en

fagforening eller den pågældendes sundhed eller seksualitet. Herudover

lægger Instituttet vægt på, at det fremgår af direktivforslaget, at de

indsamlede passageroplysninger kun må opbevares i en relativ kort

periode, inden de skal maskeres. Endelig fremhæves det, at der er fastsat

relevante og tilstrækkelige databeskyttelsesmæssige garantier for

passagererne.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmark i forbindelse med

en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret nøje overvejer, hvilke

straffelovsovertrædelser, der ud fra en proportionalitetsvurdering bør være

omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde, at direktivets

databeskyttelsesmæssige garantier fastsættes udtrykkeligt i nationale

regler, og at anvendelsen af PNR-ordningen overvåges med henblik på at

fastslå det egentlige udbytte og virkningerne heraf.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

finder, at en database, der skal

kunne analysere og genkende rejsemønstre, næppe kan forhindre

eventuelle kriminelle handlinger mod luftfarten eller enkelte landes

interesser. Sammenslutningen peger således bl.a. på, at kriminelles

adfærdsmønstre hurtigt vil ændre sig, hvis de bliver klar over, at der

indsamles og behandles PNR-oplysninger. Hvis ordningen skal fungere,

bør der efter Erhvervsflyvningens Sammenslutnings opfattelse også

indsamles og behandles personoplysninger i forbindelse med jernbane- og

færgetrafik.

SAS Group

er generelt af den opfattelse, at luftfartselskaber ikke skal

forpligtes til at indsamle passageroplysninger på vegne af statslige

myndigheder til formål, der ikke relaterer sig til luftfart.

SAS Group er endvidere af den opfattelse, at omkostninger, der er

forbundet med etableringen af dataindsamlingssystemer og videregivelsen

af de indsamlede data, bør afholdes af de myndigheder, der skal anvende

de indsamlede data.

SAS Group foretrækker et centralt europæisk PNR-kontor og lægger

afgørende vægt på, at den måde, hvorpå passageroplysningerne overføres,

harmoniseres og så vidt muligt er i overensstemmelse med de

retningslinjer, der er fastlagt af ICAO (International Civil Aviation

Organization).

For så vidt angår charterflyvninger henleder SAS Group opmærksomheden

på, at det er rejsebureauerne og ikke luftfartsselskaberne, der indsamler

oplysninger om passagererne i forbindelse med denne type flyvninger.

SAS Group fremhæver endvidere, at luftfartselskaberne ikke kan holdes

ansvarlig for rigtigheden af de indsamlede passageroplysninger, og at den

foreslåede ordning ikke må udgøre en økonomisk og administrativ byrde

for luftfartselskaberne eller være til gene for passagererne.

SAS Group gør desuden opmærksom på, at det bør være medlemsstaterne,

som er ansvarlige for at sikre, at der sker den tilstrækkelige databeskyttelse

i forbindelse med behandlingen af passageroplysninger.

Med henblik på at undgå diskrimination af luftfartsbranchen finder SAS

Group endvidere, at der bør pålægges lignende forpligtelser til

videregivelse af passageroplysninger i forbindelse med tog- og færgetrafik.

Endelig er SAS Group af den opfattelse, at Danmark, når direktivet til sin

tid bliver vedtaget, bør indgå en parallelaftale med EU med henblik på at

undgå, at Danmark bliver et fristed for passagerer, der rejser mellem EU

og tredjelande, og for at forhindre eventuelle trafikale problemer, der måtte

være forbundet med dette.

Danmarks Rejsebureau Forening

henleder opmærksomheden på, at det i

nogle tilfælde er rejsebureauerne og ikke flyselskaberne, der indsamler

passageroplysninger, hvilket der bør tages højde for i direktivet. Det er dog

afgørende, at rejsebureauerne ikke bliver betragtet som indsamlere eller

behandlere af data og dermed underlægges lovgivningsmæssige krav om

databeskyttelse. Danmarks Rejebureau Forening ønsker endvidere en

præcisering af, hvem der bærer

passageroplysningers rigtighed.

6. Nærhedsprincippet

ansvaret

for

indsamlede

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med

hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet:

”De retshåndhævende myndigheder skal have effektive redskaber til

at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet med. Da de fleste grove

forbrydelser og terrorhandlinger i nogen grad involverer

international rejseaktivitet, er myndighederne nødt til at anvende

PNR-oplysninger til at beskytte EU's interne sikkerhed. Desuden

afhænger de efterforskninger med henblik på at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, som

medlemsstaternes myndigheder foretager, i høj grad af det

internationale samarbejde på tværs af grænserne.

Som følge af personers frie bevægelighed i Schengen-området er det

nødvendigt, at alle medlemsstaterne indsamler, behandler og

udveksler PNR-oplysninger for derved at undgå huller i sikkerheden.

Ved at sikre, at der sker en kollektiv og sammenhængende indsats,

vil denne foranstaltning bidrage til at øge sikkerheden i EU.

En indsats på EU-plan vil hjælpe med til at sikre harmoniseringen af

bestemmelserne om at garantere databeskyttelsen i medlemsstaterne.

De forskellige systemer i de medlemsstater, der allerede har oprettet

lignende mekanismer, eller som vil gøre det fremover, kan have

negative følger for luftfartsselskaberne, da de skal overholde

potentielt divergerende nationale krav, f.eks. vedrørende de typer

oplysninger, der skal videregives, og betingelserne for, hvornår disse

oplysninger skal forelægges for medlemsstaterne. Disse forskelle

kan også skade det effektive samarbejde mellem medlemsstaterne

med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet.”

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med

nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig

Kommissionens betragtninger.

7. Andre landes kendte holdninger

Det fremgår af stats- og regeringschefserklæringen af 12. februar 2015,

som der blev opnået enighed om på det uformelle rådsmøde mellem stats-

og regeringscheferne den 12. februar 2015, at det ønskes, at EU-lovgiverne

hurtigst muligt vedtager et PNR-direktiv.

Der ses ikke

– ud over Rådets generelle indstilling til forslaget –

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til det konkrete forslag.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter etableringen af et europæisk PNR-system og forholder

sig overordnet positivt til forslaget.

Den 17. marts 2015 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale

om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender. For så

vidt angår fremtidige retsakter fremgår det af aftalen, at aftalepartierne

inden for rammerne af aftalen om Danmark i Europol vil tage stilling fra

sag til sag. Aftalepartierne er dog allerede nu indstillet på, at Danmark

kan deltage i det kommende europæiske PNR-system.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget

til

direktiv

behandles

efter

den

almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages af Europa-Parlamentet.

Den 15. juli 2015 blev sagen på ny sat til afstemning i LIBE-udvalget og

Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivet blev vedtaget.

Trilogforhandlingerne om direktivforslaget kan dermed påbegyndes. Det

første trilogmøde forventes at finde sted medio september 2015. Der

foreligger ikke nærmere oplysninger om mødedatoen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Forslaget

har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde

den 22. september 2015.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Direktivforslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5.

december 2014.

Dagsordenspunkt 2: Terrorbekæmpelse

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forventes det, at der vil være en

drøftelse af EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Dagsordenspunktet

indeholder tre underpunkter: (1) jernbanesikkerhed, (2) rådskonklusioner

om en styrkelse af foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af ulovlig

handel med skydevåben og (3) implementering af tiltag. Sagen har ikke i

sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser og rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Det forventes, at man fra

dansk side vil kunne tage indholdet af drøftelserne om jernbanesikkerhed

og implementering af tiltag til efterretning, og at man vil kunne tilslutte sig

rådskonklusionerne om en styrkelse af foranstaltningerne vedrørende

bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben, herunder fællesstandarder

for deaktivering af skydevåben forudsat at der er tale om

minimumsstandarder.

Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. indsatsen mod foreign

fighters, har gennem en længere periode været et højtprioriteret emne på

EU’s dagsorden.

Det Europæiske Råd (DER) vedtog den 30. august 2014 en række

konklusioner om bl.a. foreign fighters. Det fremgår af konklusionerne, at

DER bl.a. ønsker at fremskynde implementeringen af nye værktøjer, som

kan hjælpe medlemsstaterne med at håndtere udfordringerne på området.

I den forbindelse fremhævede DER tiltag til at forebygge radikalisering og

ekstremisme, udveksle oplysninger – også med tredjelande – opdage og

forhindre mistænkelige rejser og værktøjer til at efterforske og retsforfølge

foreign fighters.

Under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014

drøftedes det, hvorledes der nærmere skal følges op på konklusionerne fra

DER.

Drøftelserne angik bl.a. en række konkrete tiltag, som kan styrke indsatsen

mod foreign fighters. Tiltagene er opdelt i følgende fire kategorier: (1)

forebyggelse af radikalisering, (2) overvågning af mistænkelige rejser, (3)

efterforskning og retsforfølgning og (4) samarbejde med tredjelande.

Blandt de specifikke tiltag kan nævnes implementering af de konklusioner,

som blev vedtaget i kredsen af ligesindede lande den 7. juli 2014, herunder

i relation til øget anvendelse af Schengen Information System (SIS).

Hovedparten af tiltagene retter sig mod EU’s institutioner, herunder

Europol, Eurojust, Frontex og EU’s antiterrorkoordinator.

EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, udarbejdede som

opfølgning på dette punkt en såkaldt ”road map”, som beskriver, hvorledes

de enkelte tiltag kan gennemføres.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014

drøftedes indsatsen mod udenlandske krigere på ny. Der blev i den

forbindelse bl.a. udtrykt støtte til at skabe fremdrift i sagen om oprettelse

af et europæisk PNR-system og til at øge informationsudveksling landene i

mellem og med EU’s institutioner. Rådet vedtog endvidere retningslinjer

om gennemførelse af EU’s strategi for bekæmpelse af radikalisering og

rekruttering til terrorisme. Endelig tog Rådet to rapporter om

gennemførelsen af EU’s terrorbekæmpelsesstrategi og EU’s reviderede

strategi vedrørende terrorfinansiering til efterretning.

På det uformelle justits- og indenrigsministermøde den 29.-30. januar 2015

i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen mod

terrorisme, herunder foreign fighters. Der var i den forbindelse bred

enighed om, at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre udnyttelse af

eksisterende redskaber frem for vedtagelse af nye tiltag. I den forbindelse

fremhævedes bl.a. bedre udnyttelse af kapaciteter hos Europol og Eurojust

samt styrket indsats mod illegale skydevåben. I relation til nye tiltag var

der enighed om behovet for at oprette et europæisk PNR-system, ligesom

flere lande udtrykte ønske om at ændre Schengen-grænsekodekset med

henblik på at styrke grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser. På baggrund

af drøftelserne vedtog landene en fælles erklæring om behovet for at styrke

indsatsen på området.

På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s

indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og

regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af EU’s

indsats på tre hovedområder: 1) borgernes sikkerhed, 2) forebyggelse af

radikalisering og 3) samarbejde med internationale partnere.

For så vidt angår 1) borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet

bl.a. ønsker, at EU-lovgiverne hurtigst muligt vedtager et stærkt og

effektivt direktiv om europæiske passagerlister med solide

databeskyttelsesgarantier, at de eksisterende Schengenregler anvendes

fuldt ud med henblik på at styrke og modernisere kontrollen ved EU’s ydre

grænser, at de retshåndhævende og retlige myndigheder øger

informationsudvekslingen og det operative samarbejde, herunder gennem

Europol og Eurojust, at alle relevante myndigheder øger samarbejdet om

bekæmpelse af ulovlige skydevåben, og at medlemsstaternes

sikkerhedstjenester uddyber deres samarbejde.

I forhold til 2) forebyggelse af radikalisering har DER opfordret til, at der i

overensstemmelse med de nationale forfatninger træffes passende

foranstaltninger til at spore og fjerne internetindhold, der fremmer

terrorisme eller ekstremisme, at der indføres kommunikationsstrategier for

at fremme tolerance, ikke-diskrimination, de grundlæggende

frihedsrettigheder og solidaritet i hele EU, og at der tages initiativer

vedrørende uddannelse, jobmuligheder, social integration og rehabilitering

i retslig sammenhæng for at imødegå de faktorer, der bidrager til

radikalisering, herunder i fængsler.

For så vidt angår 3) samarbejde med internationale partnere har DER

tilkendegivet, at der bl.a. er brug for at imødegå kriser og konflikter,

navnlig i EU’s sydlige nabolande, gennem en strategisk nytænkning af

EU’s tilgang hertil. DER har endvidere tilkendegivet, at der bl.a. er brug

for at forstærke kontakten til tredjelande vedrørende sikkerhedsspørgsmål

og terrorbekæmpelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015

drøftedes bl.a. implementeringen af de tiltag, der er omtalt i

fælleserklæringen fra det uformelle justits- og indenrigsministermøde i

Riga den 29.-30. januar 2015 og DER’s erklæring af 12. februar 2015.

Dette skete bl.a. på baggrund af en præsentation herom af EU’s

antiterrorkoordinator. Der var enighed om vigtigheden af at sikre fremgang

på området og om at følge op på implementeringen af tiltagene på det

kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015.

Det blev desuden bl.a. besluttet, at Europol skulle etablere en såkaldt

europæisk Internet Referral Unit (EU IRU), der senest i juli 2015 skulle

være funktionsdygtig.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev

implementeringen af tiltagene nævnt i DER’s erklæring af 12. februar

2015 drøftet på baggrund af to rapporter fra henholdsvis formandskabet og

EU’s antiterrorkoordinator.

På rådsmødet blev ”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den

Europæiske Unions indre sikkerhed 2015-2020” vedtaget, som bl.a.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at styrke lovrammen

vedrørende skydevåben, blandt andet gennem solide minimumsstandarder

for deaktivering af skydevåben og hurtig revision af direktiv 2008/51/EF

om skydevåben.

På det uformelle justits- og indenrigsministermøde den 9.-10. juli 2015

drøftedes

bl.a.

samarbejdet

mellem

sikkerheds-

efterretningsmyndigheder i regi af Counter Terrorism Group (CTG), der

består af nationale sikkerheds- og efterretningstjenester fra EU-landene

samt Norge og Schweiz.

Den 29. august 2015 blev der afholdt et ministermøde i Paris om

opfølgning på det afværgede terrorangreb den 21. august 2015 ombord på

et tog mellem Amsterdam og Paris. I mødet deltog bl.a. den franske

indenrigsminister og justits- og indenrigsministre fra Belgien, Tyskland,

Italien, Storbritannien, Spanien, Holland, Luxembourg og Schweiz.

Danmark deltog ikke i mødet. Under mødet vedtog ministrene en

erklæring om bekæmpelse af terrorisme og sikkerhed for

jernbanetransport. Erklæringen indeholder følgende fem elementer: 1)

Fordømmelse af det afværgede terrorangreb, 2) øget samarbejde mellem

transportenheder og relevante europæiske netværk samt øget

grænsesikkerhed, 3) bekæmpelse af radikalisering og ulovlig besiddelse af

skydevåben, 4) konkrete initiativer vedrørende sikkerheden for

jernbanetransport og 5) kontrol ved medlemslandenes indre grænser.

Det forventes, at der på det kommende rådsmøde (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. oktober 2015 vil være en orientering om

ministermødet i Paris den 29. august 2015, ligesom der vil være en

drøftelse af implementering af tiltag mod terrorisme. Endelig forventes

det, at der vil blive forelagt rådskonklusioner om en styrkelse af

foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med

skydevåben med henblik på vedtagelse.

2. Indhold

Dagsordenspunktet om terrorbekæmpelse indeholder tre underpunkter. Det

drejer sig om jernbanesikkerhed, rådskonklusioner om en styrkelse af

foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med

skydevåben og implementering af tiltag.

For så vidt angår jernbanesikkerhed forventes det, at der vil være en

orientering om ministermødet i Paris den 29. august 2015 om opfølgning

på det afværgede terrorangreb den 21. august 2015 ombord på et tog

mellem Amsterdam og Paris. Det forventes endvidere, at der vil være en

orientering om den erklæring om bekæmpelse af terrorisme og sikkerhed

for jernbanetransport, som blev vedtaget under ministermødet.

I forhold til rådskonklusioner om en styrkelse af foranstaltningerne

vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben forventes det,

at der med udkastet til rådskonklusioner bl.a. vil blive lagt op til, at Rådet

opfordrer medlemsstaterne til øget samarbejde og informationsudveksling

med henblik på at bekæmpe ulovlig handel med skydevåben.

Det forventes endvidere, at der vil blive lagt op til, at Rådet opfordrer

Kommissionen til senest primo 2016 at fremsætte forslag om revision af

direktiv 91/447EØF om erhvervelse og besiddelse af skydevåben med

fokus på en styrkelse af informationsudveksling, sporing og mærkning af

skydevåben samt vedtagelse af fælles minimumsstandarder for

deaktivering af skydevåben.

Det forventes også, at der vil blive lagt op til, at Rådet i den forbindelse

opfordrer Kommissionen til senest ved udgangen af 2015 at fremsætte en

Kommissionsforordning med henblik på at etablere fælles

minimumsstandarder for deaktivering af skydevåben.

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af

drøftelserne om implementering af tiltag.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Drøftelserne medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udfaldet af

drøftelserne kan imidlertid ved en senere udmøntning indebære sådanne

konsekvenser. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere

de eventuelle konsekvenser heraf.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats

på terrorbekæmpelsesområdet. Det forventes, at man fra dansk side vil

kunne tage indholdet af drøftelserne om jernbanesikkerhed og

implementering af tiltag til efterretning.

Det forventes også, at man fra dansk side vil kunne tilslutte sig

rådskonklusionerne om en styrkelse af foranstaltningerne vedrørende

bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben, herunder fællesstandarder

for deaktivering af skydevåben forudsat at der er tale om

minimumsstandarder.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 22. september 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende

blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Den konkrete drøftelse, som

forventes at finde sted på det kommende rådsmøde, har imidlertid ikke

tidligere været forelagt for udvalget.

Dagsordenspunkt 3: Opfølgning på gennemførelsen af

prioriteter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet

EU’s

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 vil

orientere om status på gennemførelse af EU’s prioriteter for bekæmpelsen

af grov og organiseret kriminalitet (EU’s politikcyklus). Det forventes i

forlængelse heraf, at den belgiske delegation vil præsentere en række

forslag til bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet begået af

kriminelle motorcykelbander. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man

positivt indstillet over for arbejdet med EU’s politikcyklus.

Baggrund

På baggrund af enighed opnået i Den Stående Komité for det Operationelle

Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI) vedtog Rådet den 8.

november 2010 konklusioner om fastlæggelse og gennemførelse af en

flerårig EU-politikcyklus for grov international og organiseret kriminalitet

med henblik på at tackle de vigtigste kriminalitetstrusler på en

sammenhængende og metodisk måde gennem det bedst mulige samarbejde

mellem de relevante tjenester i medlemsstaterne, EU-institutionerne og

EU-agenturerne samt relevante tredjelande og organisationer.

Det blev med rådskonklusionerne besluttet, at politikcyklussen skulle bestå

af fire faser:

1. Politikudvikling på grundlag af en EU-trusselsvurdering af grov og

organiseret kriminalitet (EU SOCTA), som skal give et

fuldstændigt og tilbundsgående billede af de kriminalitetstrusler,

der berører EU.

2. Politikudformning og beslutningstagning ved at Rådet fastlægger et

begrænset antal prioriteter. For hver prioritet skal der udarbejdes en

flerårig strategiplan.

3. Gennemførelse og overvågning af årlige operationelle

handlingsplaner, som skal tilpasses til de strategiske mål.

4. Ved afslutning af politikcyklussen en grundig evaluering, der vil

tjene som bidrag til næste politikcyklus.

På baggrund af EU’s trusselsvurdering fra 2013 af grov og organiseret

kriminalitet (EU SOCTA 2013) vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 konklusioner om fastsættelsen af

EU’s prioriteter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet i

perioden 2014-2017. Prioriteterne vedrører følgende emner (i forkortet

version og vilkårlig rækkefølge):

organiseret ulovlig indvandring

organiseret menneskehandel

organiseret varemærkeforfalskning

organiseret moms- og toldsvig og karruselsvig inden for EU

fremstilling af og handel med syntetiske stoffer i EU

kokain- og heroinsmugling til EU og distributionen heraf i EU

organiseret IT-kriminalitet, herunder betalingskortsvindel og

børneporno

begrænsning af risikoen fra skydevåben, herunder bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben

organiseret berigelseskriminalitet begået af omrejsende kriminelle

grupper

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015

forventes det, at formandskabet vil orientere om status på gennemførelsen

af prioriteterne. Det forventes desuden, at den belgiske delegation vil

præsentere en række forslag til bekæmpelse af alvorlig og organiseret

kriminalitet begået af kriminelle motorcykelbander.

2. Indhold

Det luxembourgske formandskab har oplyst, at man på rådsmødet vil

orientere ministrene om status på arbejdet med gennemførelsen af EU’s

prioriteter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet (EU’s

politikcyklus).

Den belgiske delegation har derudover distribueret et dokument, der

indeholder en række forslag til, hvordan indsatsen mod alvorlig og

organiseret kriminalitet begået af kriminelle motorcykelbander kan

intensiveres, herunder ved at indarbejde relevante indsatser på dette

område i arbejdet med politikcyklussen. Det forventes, at den belgiske

delegation på rådsmødet vil præsentere dokumentet for ministrene.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er positivt indstillet over for arbejdet med EU’s politikcyklus.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

22. september 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 4: Status for arbejdet med fornyelse af EU’s interne

sikkerhedsstrategi (2015-2020)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 vil

orientere om status for arbejdet med fornyelse af EU’s interne

sikkerhedsstrategi. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen.

Baggrund

I 2010 blev Rådet (retlige og indre anliggender) enige om en strategi for

den interne sikkerhed i EU, der efterfølgende blev godkendt af Det

Europæiske Råd. Strategien fastlægger bl.a. de fælles udfordringer og

trusler, som EU står over for, herunder terrorisme og grænseoverskridende

kriminalitet, ligesom den fastlægger, hvordan disse udfordringer kan

takles, eksempelvis ved øget samarbejde og udveksling af oplysninger.

Strategien løb fra 2010-2014 og skal nu fornys.

I december 2014 bidrog både Rådet og Europa-Parlamentet med input til

Kommissionens forventede meddelelse om en fornyelse af strategien.

I april 2015 præsenterede Kommissionen sin meddelelse om en europæisk

dagsorden for sikkerhed. Meddelelsen beskriver, hvordan EU kan støtte

medlemsstaterne og bringe merværdi i forhold til at sikre sikkerheden i

EU. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at alle aktører – dvs. både EU-

institutioner, EU-agenturer, medlemsstater og medlemsstaternes

retshåndhævende myndigheder – bør implementere de eksisterende

værktøjer fuldt ud. På visse områder kan der derudover være behov for nye

eller mere udviklede værktøjer for at maksimere merværdien af EU-

foranstaltninger

vedrørende

informationsudveksling,

operationelt

samarbejde og anden støtte som eksempelvis træning og forskning.

Kommissionen fastsætter i meddelelsen tre hovedprioriteter for

samarbejdet i de kommende 5 år. Det drejer sig om bekæmpelse af

terrorisme og forebyggelse af radikalisering, bekæmpelse af organiseret

kriminalitet og bekæmpelse af cyberkriminalitet. Inden for disse

hovedprioriteter foreslås en række initiativer, herunder et European

Counter-Terrorism Centre i Europol, en gennemgang af den eksisterende

våbenlovgivning og en udvidelse af EU’s politikcyklus til EU’s nabolande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 vedtog

Rådet – på baggrund af Kommissionens meddelelse – rådskonklusioner

om en fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi.

I rådskonklusionerne fastsætter Rådet følgende prioriteter for de

kommende år på området for intern sikkerhed:

Bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme, radikalisering,

rekruttering og finansiering i forbindelse med terrorisme, med

særligt fokus på foreign fighters, sikring af passende

grænseforvaltning og integrering af de interne og eksterne aspekter

af terrorbekæmpelsen,

Bekæmpelse og forebyggelse af alvorlig organiseret kriminalitet på

grundlag af EU’s politikcyklus, og

Bekæmpelse og forebyggelse af cybercrime samt forbedring af

cybersikkerheden.

Derudover understreges behovet for at sikre konsolidering af eksisterende

lovgivningsmæssige værktøjer, fuld og effektiv implementering af disse i

medlemsstaterne samt udvikling af nye værktøjer, hvor der måtte være

behov herfor. Ifølge rådskonklusionerne skal forbedring af

informationsudveksling og styrkelse af det operationelle samarbejde gives

særlig opmærksomhed. Det fremgår endvidere, at Rådet opfordrer

Kommissionen til så snart som muligt at styrke de lovgivningsmæssige

rammer i forhold til deaktivering af våben, ligesom Rådet indtrængende

opfordrer til enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om et effektivt

PNR-system.

Endvidere lægges der i rådskonklusionerne op til, at Rådet instruerer Den

Stående Komité for den Indre Sikkerhed (COSI) til – i tæt samarbejde med

Kommissionen – at anvende en operationel tilgang ved at udvikle et

operationelt implementeringsdokument med en liste over prioriterede

handlinger for en fornyet intern sikkerhedsstrategi, ligesom COSI og

Kommissionen regelmæssigt skal overvåge fremskridtene med at

gennemføre det operationelle dokument.

2. Indhold

Det forventes, at det luxembourgske formandskab vil orientere om status

for arbejdet med EU’s fornyede interne sikkerhedsstrategi i forlængelse af

vedtagelsen af rådskonklusionerne på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 15.-16. juni 2015.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er positivt indstillet over for arbejdet med den interne

sikkerhedsstrategi.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2014 en resolution om

fornyelsen af den interne sikkerhedsstrategi med henblik på at bidrage til

Kommissionens meddelelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

22. september 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de

kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med

henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge

straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og

om fri udveksling af sådanne oplysninger

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2012) 10 endelig

Resumé

Dele af forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9.

oktober 2015med henblik på at opnå tilslutning i Rådet til en generel

indstilling til forslaget. Det følger af forslagets præambelbetragtninger, at

direktivforslaget udbygger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold

til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden for 6 måneder skal

træffe afgørelse om, hvorvidt direktivet skal gennemføres i national

lovgivning. Ifølge direktivforslaget skal dette finde anvendelse på de

kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik

på

forebygge,

efterforske,

opdage

eller

retsforfølge

straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Det

gælder også i forhold til rent nationale forhold. Forslaget er på en række

punkter en videreførelse af den gældende regulering, men indeholder også

en række ændringer og nyskabelser. Det er regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget

vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, hvis

det gennemføres i dansk ret. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Det

er regeringens opfattelse, at det foreliggende kompromisforslag er det

bedst mulige forhandlingsresultat.

1. Baggrund

Den 4. november 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med

titlen: ”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den

Europæiske Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse

indeholder hovedtemaerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler,

som Kommissionen nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende

direktivforslag.

I forbindelse med fremsættelsen af det foreliggende direktivforslag afgav

Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af

privatlivets

fred

forbundet

verden:

europæisk

databeskyttelsesramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I

meddelelsen beskrives de mere konkrete overvejelser, der ligger til grund

for Kommissionens forslag. Det anføres i den forbindelse, at

Kommissionen finder, at der er brug for moderne, sammenhængende

databeskyttelsesregler for hele EU, så oplysninger kan flyde frit mellem

medlemsstaterne.

Herudover anfører Kommissionen bl.a., at Lissabon-traktatens artikel 16

har skabt et nyt retsgrundlag, der muliggør en moderniseret og global

tilgang til databeskyttelse og fri udveksling af personoplysninger, som

også omfatter politimæssigt og retligt samarbejde i straffesager.

Kommissionen ønsker at skabe ”en stærk og konsekvent retlig ramme” på

området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a. styrke fysiske

personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervslivet.

Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af

– en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende

direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og

– et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse

2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 15. og 16. juni 2015

blev der opnået tilslutning i Rådet til en generel indstilling til forslaget til

databeskyttelsesforordning.

Trilog-forhandlingerne

med

Europa-

Parlamentet om forordningsforslaget blev i forlængelse heraf igangsat.

Det luxembourgske formandskab har sat direktivforslaget på dagsordenen

for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 8. og 9. oktober 2015.

Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til at opnå tilslutning

i Rådet til en generel indstilling til forslaget.

Forslaget er fremsat på baggrund af artikel 16, stk. 2, i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorfor Danmark som

udgangspunkt er bundet heraf. Som det dog også fremgår af forslagets

præambelbetragtninger er Danmark ikke bundet af de regler i direktivet,

som vedrører behandling af personoplysninger under udførelse af

aktiviteter, der er omfattet af det danske retsforbehold (dvs. aktiviteter

omfattet af tredje del, afsnit V, kapitel 4 eller 5 i TEUF). Det følger

endvidere, at Danmark for disse dele af direktivet i henhold til artikel 4 i

protokollen om Danmarks stilling inden for 6 måneder skal træffe

afgørelse om, hvorvidt reglerne skal gennemføres i national lovgivning.

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders

behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske,

opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde

strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger er

fremsat efter TEUF artikel 16, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes regler for

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse

af aktiviteter, der er omfattet af EU-retten.

Forslaget tager i en række henseender udgangspunkt i den regulering, der

følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF), som

navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behandling af

personoplysninger (persondataloven). Herudover tager forslaget

udgangspunkt i den regulering, der følger af Rådets rammeafgørelse om

beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og

retligt samarbejde i kriminalsager (rammeafgørelse 2008/977/RIA).

Rammeafgørelsen er gennemført i dansk ret ved persondatalovens § 72 a

og bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010 om beskyttelse af

personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt

samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-

samarbejdet. På den baggrund vil der i det følgende hovedsageligt blive

fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslaget

indeholder.

2.2. Generelle bestemmelser (direktivforslagets kapitel I)

Forslagets kapitel I beskriver direktivets formål, ligesom det fastlægger

dets materielle anvendelsesområde og indeholder definitioner af udvalgte

begreber.

Forslaget fastsætter regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med

henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge

straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner

samt

sikring mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed.

Direktivet

udelukker

ikke, at medlemsstaterne fastsætter højere

sikkerhedsforanstaltninger i national lovgivning end dem, som fremgår af

direktivet.

Det bemærkes, at der er tale om en udvidelse af anvendelsesområdet i

forhold til den gældende regulering på EU-niveau. Det nugældende

databeskyttelsesdirektiv finder således ikke anvendelse på aktiviteter på

det strafferetlige område, og rammeafgørelsen finder alene anvendelse på

grænseoverskridende udveksling af personoplysninger inden for det

politimæssige- og strafferetlige område.

Det bemærkes dog, at den danske

persondatalov, som implementerer databeskyttelsesdirektivet fra 1995, i

vidt omfang gælder på det politi- og strafferetlige område i Danmark, selv

om dette område er undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Dette

indebærer, at de nye regler, som følger af det foreliggende direktivforslag

ikke vil medføre væsentlige ændringer i forhold til de regler, der allerede

gælder i Danmark på det politi- og strafferetlige område. Det gælder bl.a.

for de generelle behandlingsprincipper, behandlingsreglerne og reglerne

om overførsel af personoplysninger til tredjelande.

Direktivet finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, som

iværksættes med henblik på udøvelse af aktiviteter, der ikke er omfattet af

EU-retten. Dette indebærer bl.a., at myndigheder, som arbejder med

national sikkerhed ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

2.3. Principper (direktivforslagets kapitel II)

Direktivforslagets kapitel II indeholder en række generelle

behandlingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med

behandling af personoplysninger, og derudover en række konkrete

behandlingsregler.

De generelle behandlingsprincipper i forslaget svarer i vidt omfang til de

regler, som er fastsat i det gældende databeskyttelsesdirektiv fra 1995.

Ligesom i gældende lovgivning sondres der i direktivet mellem almindelige

personoplysninger og følsomme personoplysninger.

Medlemsstaterne skal fastsætte, at behandling af almindelige

personoplysninger kun er lovlig, i det omfang behandlingen er nødvendig

for den kompetente myndigheds udførelse af en opgave, som falder ind

under forslagets anvendelsesområde, og som er baseret på Unions- eller

medlemsstatslovgivning.

Derudover skal medlemsstaterne fastsætte, at behandling af følsomme

personoplysninger (personoplysninger, der viser racemæssig eller etnisk

baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og

fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, og behandling af genetiske data,

helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold) alene skal være

tilladt, når behandlingen er strengt nødvendig og underlagt tilstrækkelige

sikkerhedsforanstaltninger for den registreredes rettigheder og

frihedsrettigheder. Behandlingen skal endvidere være tilladt i henhold til

Unions- eller medlemsstatslovgivning, beskytte den registreredes eller en

anden persons vitale interesser eller vedrøre personoplysninger, som

tydeligvis er offentliggjort af den registrerede.

Når de kompetente myndigheder behandler personoplysninger til andre

formål end dem, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde, vil den

generelle forordning om persondatabeskyttelse finde anvendelse.

2.4. Den registreredes rettigheder (direktivforslagets kapitel III)

Forslagets kapitel III fastlægger den registreredes rettigheder i forhold til

den dataansvarlige. Kapitlet indeholder nærmere bestemmelser om

udøvelsen af den registreredes rettigheder, herunder retten til information,

indsigt, berigtigelse og sletning.

Det bemærkes, at samtlige de foreslåede regler som udgangspunkt vil

medføre en betydelig udvidelse af den registreredes rettigheder inden for

det foreslåede direktivs anvendelsesområde. Dette skyldes, at de gældende

regler i persondataloven om oplysningspligt over for den registrerede, den

registreredes ret til indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af

personoplysninger ikke finder anvendelse på behandlinger, der foretages

for domstolene, politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige

område. Herudover finder de gældende regler om den registreredes ret til

indsigt ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene

inden for det strafferetlige område.

I forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed

mellem myndigheder fra to forskellige medlemsstater i forbindelse med

politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU og

Schengen-samarbejdet – og som i dag er omfattet af rammeafgørelsen – er

det alene forslagets bestemmelse om oplysningspligt, som er en

nyskabelse.

2.5. Den dataansvarlige og databehandlerens forpligtelser mv.

(direktivforslagets kapitel IV)

Forslagets kapitel IV omhandler den dataansvarlige og databehandleren.

Kapitlet indeholder regler om generelle forpligtelser, datasikkerhed og

udpegning af en databeskyttelsesansvarlig.

Det følger bl.a. af kapitel 4, at medlemsstaterne skal sikre, at den

dataansvarlige – under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig,

og omkostningerne ved gennemførelse samt med hensyntagen til

behandlingens karakter, omfang og formål, samt risikoen for den

registreredes rettigheder og frihedsrettigheder – gennemfører passende

tekniske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, som sikrer, at

de bestemmelser, som gennemfører direktivet, overholdes.

Medlemsstaterne skal bl.a. sikre, at enhver dataansvarlig opbevarer

optegnelser over alle behandlingsaktiviterer, som de pågældende er

ansvarlige for. Disse optegnelser skal efter anmodning gøres tilgængelige

for tilsynsmyndigheden.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at følgende behandlinger i

automatiske behandlingssystemer bliver logget: indsamling, ændring,

søgning, videregivelse, samkøring og sletning. Logningen skal anvendes til

at kontrollere, om databehandlingen er lovlig, til egenkontrol og til at

sikre dataintegriteten og datasikkerheden.

En nyskabelse er indførelsen af et krav om, at den dataansvarlige uden

unødig forsinkelse – og om muligt inden for 72 timer – skal anmelde brud

på persondatasikkerheden, som sandsynligvis vil medføre en høj risiko for

den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, til tilsynsmyndigheden.

Hvis sikkerhedsbruddet sandsynligvis vil medføre en høj risiko for den

registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, skal den dataansvarlige

også uden unødig forsinkelse underrette den registrerede om

sikkerhedsbruddet.

Det er dog i visse tilfælde ikke nødvendigt at underrette

tilsynsmyndigheden eller den registrerede om et brud på

persondatasikkerheden. Det gælder bl.a., hvis den dataansvarlige har

gennemført

passende

teknologiske

organisatoriske

beskyttelsesforanstaltninger, og disse foranstaltninger er blevet anvendt på

de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte.

Efter forslaget skal der udpeges en databeskyttelsesansvarlig, hvis dette

følger af EU-retten eller medlemsstatslovgivning.

2.6. Overførsel af personoplysninger til tredjelande

internationale organisationer (direktivforslagets kapitel V)

eller

Direktivets kapitel V fastlægger betingelserne for, hvornår de kompetente

myndigheder kan videregive personoplysninger til tredjelande eller

internationale organisationer.

Medlemsstaterne skal sikre, at overførsel fra en kompetent myndighed til

et tredjeland eller til en international organisation, herunder også

videreoverførsel til et andet tredjeland eller international organisation,

alene kan finde sted ved opfyldelse af særlige betingelser. Overførslen skal

være nødvendig for at opfylde et af de formål, som er omfattet af

direktivets anvendelsesområde, og den dataansvarlige i tredjelandet mv.

skal være en kompetent myndighed i henhold til disse formål. Hvis

personoplysningerne er videregivet eller stillet til rådighed af en anden

medlemsstat, skal denne medlemsstat give forudgående tilladelse til

overførslen i henhold til dens nationale lovgivning. Endelig skal

Kommissionen have truffet en afgørelse om, at tredjelandet mv. sikrer et

tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, eller der skal være indført eller eksistere

fornødne garantier.

I de tilfælde, hvor Kommissionen ikke har truffet en afgørelse om, at

tredjelandet mv. sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, eller der ikke er

indført eller eksisterer fornødne garantier, skal medlemsstaterne i national

lovgivning fastsætte, at overførsel af personoplysninger til et tredjeland

mv., kun kan ske i en række konkrete tilfælde, herunder hvis overførslen er

nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale

interesser eller hvis overførslen er nødvendig i enkeltsager med henblik på

at forfølge de formål, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

I individuelle og konkrete sager kan medlemsstaterne endvidere tillade, at

der under iagttagelse af en række betingelser overføres personoplysninger

til private i tredjelande mv.

2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (direktivforslagets kapitel VI)

Direktivets kapitel VI indeholder regler om de nationale

tilsynsmyndigheders uafhængige status, opgaver og beføjelser.

Reglerne

minder i høj grad om gældende ret.

2.8. Samarbejde (direktivforslagets kapitel VII)

Direktivets kapitel VII indeholder bestemmelser om gensidig bistand og

om Det Europæiske Databeskyttelsesråds opgaver.

Det fremgår bl.a., at medlemsstaterne skal drage omsorg for, at

tilsynsmyndighederne yder hinanden gensidig bistand med henblik på at

gennemføre og anvende de bestemmelser, der vedtages i medfør af

direktivet, på en ensartet måde og træffe foranstaltninger med henblik på

et effektivt samarbejde med hinanden.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som oprettes ved den generelle

forordning om persondatabeskyttelse, skal inden for direktivets

anvendelsesområde bl.a. rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål

vedrørende persondatabeskyttelse i Unionen og af egen drift eller efter

anmodning undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelse af

bestemmelser, som gennemfører direktivet.

2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (direktivforslagets kapitel

VIII)

Forslagets kapitel VIII indeholder bestemmelser om retten til at indgive

klage til en tilsynsmyndighed, om retsmidler (dvs. adgang til

domstolsprøvelse) over for tilsynsmyndigheden og over for den

dataansvarlige eller databehandleren, om erstatningsansvar og om ret til

erstatning samt sanktioner.

2.10. Gennemførelsesforanstaltninger og afsluttende bestemmelser

(direktivforslagets kapitel IX og X)

Forslagets kapitel IX indeholder en bestemmelse om udvalgsproceduren,

som skal finde anvendelse i forbindelse med udstedelsen af

gennemførelsesretsakter.

I kapitel X indeholder forslaget en række afsluttende bestemmelser, hvor

der bl.a. lægges op til at ophæve den gældende rammeafgørelse 2008/

977/RIA.

3. Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Direktivet skal ifølge forslaget finde anvendelse på de kompetente

myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at

forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser

eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner

samt sikring mod og forebyggelse

af trusler mod den offentlige sikkerhed.

Forslaget lægger som nævnt i den forbindelse op til en væsentlig udvidelse

af anvendelsesområdet for den EU-retlige regulering af behandling af

personoplysninger på det politimæssige og strafferetlige område. Det

foreslås således, at direktivet også skal omfatte f.eks. politiets

behandlinger af oplysninger, som er rent interne i den enkelte medlemsstat,

og som således hverken er eller påtænkes udvekslet med en anden

medlemsstat, jf. anvendelsesområdet for den gældende rammeafgørelse.

Hertil kommer, at der med reglerne i kapitel III lægges op til en udvidelse

af den registreredes rettigheder i forhold til de gældende EU-regler på det

politimæssige og strafferetlige område, jf. nærmere pkt. 2.4.

I en dansk sammenhæng vil direktivet derfor i givet fald kunne få

betydning for behandling af personoplysninger i alle faser af en straffesag,

og således fra f.eks. det tidspunkt politiet modtager en anmeldelse om et

strafbart forhold, til Kriminalforsorgen løslader den domfældte efter endt

afsoning.

En redegørelse for gældende dansk ret vil derfor principielt set kunne

omfatte en omtale af lovgivningen mv. om behandling personoplysninger,

herunder den registreredes eventuelle rettigheder til indsigt mv., for

politiet, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen.

I det følgende redegøres imidlertid for de mest centrale regler.

3.2. Persondataloven

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med

senere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om

behandling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den

private sektor. Persondataloven er først og fremmest baseret på det

gældende databeskyttelsesdirektiv.

Persondataloven indeholder bl.a. regler om, hvornår behandling af

personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven

indeholder regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger

(f.eks. regler om personnumre). Loven indeholder desuden en række

bestemmelser om rettigheder for de personer, der behandles oplysninger

om. Det gælder f.eks. regler om den registreredes ret til information,

indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personoplysninger.

Persondataloven gælder generelt for politiets, anklagemyndighedens og

domstolenes behandling af personoplysninger. Som nævnt i pkt. 2.4

ovenfor finder lovens bestemmelser om oplysningspligt over for den

registrerede, den registreredes ret til indsigelse, berigtigelse, blokering og

sletning af personoplysninger dog ikke anvendelse på behandlinger, der

foretages for domstolene, politi og anklagemyndighed inden for det

strafferetlige område. Herudover finder lovens regler om den registreredes

ret til indsigt ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for

domstolene inden for det strafferetlige område.

Persondataloven fastsætter endvidere regler om datasikkerhed i forbindelse

med behandling af personoplysninger. Disse regler suppleres for offentlige

myndigheders vedkommende af bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000

om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som

behandles for den offentlige forvaltning.

Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol

med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige

myndigheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om

pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte

typer behandling af personoplysninger.

3.3. Bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for

EU og Schengen-samarbejdet

Justitsministeren har i medfør af persondatalovens § 72 a fastsat nærmere

regler ved bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010 om beskyttelse

af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt

samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-

samarbejdet. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets rammeafgørelse 2008/

977/RIA i dansk ret.

Formålet med bekendtgørelsen er at sikre beskyttelsen af

personoplysninger, der behandles inden for rammerne af det politimæssige

og strafferetlige samarbejde inden for EU.

Bekendtgørelsen finder anvendelse i forhold til personoplysninger, der

udveksles eller stilles til rådighed mellem en dansk og en udenlandsk

myndighed i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i

kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.

Bekendtgørelsen tager således sigte på den grænseoverskridende

informationsudveksling i forbindelse med politisamarbejde og retligt

samarbejde i kriminalsager. Den finder inden for dette område anvendelse

på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages

elektronisk, og i forhold til ikke-elektronisk behandling af

personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Bekendtgørelsen henviser bl.a. til en række af de grundlæggende regler for

behandling af personoplysninger i persondataloven. Den indeholder

herudover

regler

datakvalitet

behandlingssikkerhed.

Bekendtgørelsen indeholder desuden regler for specifikke former for

databehandling,

herunder

regler

viderebehandling

personoplysninger modtaget fra andre medlemsstater og om videregivelse

af sådanne oplysninger til private og tredjelande samt internationale

organer. Herudover udvider bekendtgørelsen den registreredes rettigheder

med hensyn til bl.a. underretning og berigtigelse af urigtige oplysninger i

forhold til persondataloven.

Efter rammeafgørelsen, som bekendtgørelsen gennemfører i dansk ret, skal

Kommissionen – på baggrund af rapporter fra medlemsstaterne – senest i

november 2014 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en

evaluering

rammeafgørelsens

gennemførelse,

følgerne

rammeafgørelsens bestemmelser samt eventuelle forslag til ændringer af

rammeafgørelsen.

3.4. Retsplejeloven

Retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013 med

senere ændringer) indeholder de grundlæggende regler i dansk ret

vedrørende bl.a. efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Retsplejelovens kapitel 67-75 b fastsætter således regler om politiets

efterforskning af strafbare forhold og om gennemførelsen af

tvangsindgreb, herunder reglerne for anholdelse, varetægtsfængsling,

indgreb i meddelelseshemmeligheden, legemsindgreb, ransagning,

beslaglæggelse, edition og personundersøgelser. Disse kapitler indeholder

ligeledes grundlæggende straffeprocessuelle regler.

Retsplejeloven indeholder endvidere regler om aktindsigt i domme,

kendelser og andre dokumenter, der vedrører en straffesag.

Udgangspunktet er, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser

mv.

Herudover kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret

retsspørgsmål, som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med

dokumenter, der vedrører en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i

det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det

pågældende retsspørgsmål.

3.5. Straffuldbyrdelsesloven

Straffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012 med

senere ændringer) regulerer fuldbyrdelsen af fængselsstraffe, bødestraffe,

betingede domme, domme med vilkår om samfundstjeneste og forvaring.

Straffuldbyrdelsesloven indeholder i en række tilfælde mulighed for, at

myndighederne kan behandle personoplysninger om en dømt person for at

varetage sine opgaver efter loven. Det er f.eks. tilfældet, hvor

Kriminalforsorgen træffer afgørelse om valg af afsoningsinstitution, om

anbringelse i åbent eller lukket fængsel, om overførsel fra åbent til lukket

fængsel og om udgang i forbindelse med afsoning af fængselsstraf.

4. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil indebære, at den gældende danske

lovgivning på området skal tilpasses direktivet. For de dele af forslaget,

som omfatter behandling af personoplysninger i forbindelse med

aktiviteter, som er omfattet af det danske retsforbehold, vil en vedtagelse

indebære, at gældende dansk lovgivning kun vil skulle ændres,

hvis

Danmark inden 6 måneder efter direktivets vedtagelse træffer afgørelse om

at gennemføre direktivet i dansk ret.

En gennemførelse af forslaget vil bl.a. indebære, at bestemmelserne i den

gældende persondatalov vil skulle tilpasses direktivets regulering for den

del af de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger, der

falder inden for direktivets anvendelsesområde.

Det er endvidere Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at en

gennemførelse af det foreliggende forslag i dansk ret vil indebære, at

reglerne i retsplejeloven på en række områder vil skulle ændres. Det er

således muligt, at forslagets bestemmelser om behandlingsprincipper og

behandlingsregler, jf. pkt. 2.3 ovenfor, efter omstændighederne vil skulle

indsættes i retsplejeloven. Herudover må det antages, at direktivforslagets

bestemmelser om den registreredes ret til indsigt vil indebære, at de

gældende bestemmelser i retsplejeloven om aktindsigt vil skulle revideres.

Herudover er det Justitsministeriets

umiddelbare

vurdering, at det kan

blive nødvendigt at revidere de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven

og bekendtgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med

politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den

Europæiske Union og Schengen-samarbejdet, hvis direktivforslaget

gennemføres i dansk ret.

Direktivforslaget

vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.

Direktivet vil primært gælde for myndigheder på det politi- og

strafferetlige område. Det nærmere omfang af de nævnte konsekvenser

afhænger bl.a. af, hvilke administrative eller systemmæssige ændringer det

er nødvendigt at foretage for at opfylde de krav og rettigheder, som følger

af direktivet.

Justitsministeriet vil snarest muligt foretage en nærmere vurdering af

direktivforslagets økonomiske og administrative konsekvenser under

inddragelse af relevante myndigheder mv.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige

byretter, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Forbrugerombudsmanden, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Universitet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk

Institut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Københavns

Universitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, Foreningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet,

Danske

Advokater,

DJØF,

Foreningen

Advokater

Advokatfuldmægtige,

Politiforbundet,

Landsforeningen

Forsvarsadvokater,

Dansk

Fængselsforbund,

Foreningen

Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Fængselsforbundet, HK

Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforeningen, Dansk

Socialrådgiverforening,

Faggruppen

socialrådgivere

Kriminalforsorgen,

Amnesty

International,

Institut

for

Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Retspolitisk

Forening og Retssikkerhedsfonden.

Høringssvarene og dermed gennemgangen nedenfor tager udgangspunkt i

Kommissionens oprindelige forslag, som blev fremsat i januar 2012. Visse

bestemmelser, som der har været udtrykt kritik af el.lign., er derfor ikke at

genfinde i forslaget, som det ser ud på nuværende tidspunkt.

5.1. Generelle bemærkninger

Vestre

Landsret,

Østre

Landsret,

byretterne,

Forbrugerombudsmanden

Foreningen af Offentlige Anklagere

har

ingen bemærkninger til forslaget.

Retspolitisk Forening

er skeptisk med hensyn til, at direktivet skal finde

anvendelse i tilfælde, hvor der ikke indgår et grænseoverskridende

element.

Domstolsstyrelsen

forudsætter, at adgangen til oplysninger i straffesager,

hvis direktivforslaget bliver implementeret i dansk ret, fortsat vil være

reguleret af retsplejeloven. Styrelsen tager forbehold for eventuelle

administrative og økonomiske konsekvenser ved implementeringen.

Datatilsynet

finder det afgørende, at direktivet ikke forhindrer, at dansk

lovgivning kan opretholdes med mindst det samme beskyttelsesniveau,

som i den gældende persondatalov. Datatilsynet finder det

uhensigtsmæssigt, at direktivforslaget introducerer en række rettigheder,

som kan fraviges ved generelle undtagelser. Tilsynet finder, at det i visse

tilfælde kan være vanskeligt at vurdere rækkevidden af

undtagelsesbestemmelserne, eksempelvis artikel 16 og 17. Tilsynet

opfordrer til, at direktivforslagets anvendelsesområde overvejes nøje.

Advokatrådet

ser positivt på en bedre beskyttelse af borgernes

dataoplysninger, men har anført, at Kommissionens begrundelse for at

fremsætte direktivforslaget ikke virker overbevisende. Der er således kun

tre medlemslande, der har oplyst, at det skaber problemer, at de nationale

og internationale regler er forskellige. Advokatrådet fraråder, at forslaget

vedtages, uden at behovet herfor er nærmere belyst, og må advare imod, at

reglerne søges gennemført som en bred, generel bemyndigelse, der

overlader det til Justitsministeriet at udforme de konkrete regler ved

bekendtgørelse. Rådet har desuden anført, at direktivforslaget indeholder

en lang række mindstekrav, hvorfor forslaget ikke vil sikre, at der vil være

en højere grad af harmonisering i EU.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er i tvivl om, hvorvidt

nærhedsprincippet er opfyldt. Landsforeningen er enig med

Justitsministeriet i, at rækkevidden af direktivforslagets bestemmelser

giver anledning til tvivl.

5.2. Forslagets enkelte elementer

5.2.1. Principper for behandling af personoplysninger

Datatilsynet

finder det uhensigtsmæssigt, at direktivforslagets artikel 4

ikke indeholder de samme krav til den dataansvarlige, som der stilles i

artikel 5 i Kommissionens forslag til en persondatabeskyttelsesforordning.

Tilsynet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at der ikke i direktivet er

fastsat regler om, at personoplysninger skal sikres mod hændelig

tilintetgørelse eller hændeligt tab.

Institut for Menneskerettigheder

er overordnet set enig med de

bekymringer, som Artikel 29-arbejdsgruppen har fremført i forbindelse

med direktivforslaget. Instituttet anbefaler, at principperne for behandling

af personoplysninger, eksempelvis i artikel 4, bliver udarbejdet i

overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger, og at ordlyden af

artikel 4, litra c, ændres således, at kriteriet for indsamling af

personoplysninger bør være ”nødvendig” og ikke kun ”tilstrækkelig”.

5.2.2. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger

Institut for Menneskerettigheder

finder bl.a., at retten til databeskyttelse

hænger tæt sammen med respekten for privatliv og familieliv. Instituttet

noterer i den forbindelse, at det følger af artikel 8, at der fastsættes et

generelt forbud mod behandling af særlige kategorier af

personoplysninger.

5.2.3. Den registreredes rettigheder

Advokatrådet

er positiv over for en generel oplysningspligt til borgere,

hvis oplysninger registreres. Rådet peger dog på, at reglerne om

underretning er meget løst og generelt formuleret, og at de mange

undtagelser vil udhule den sikkerhed, man ønsker at opnå.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at artikel 13 om begrænsninger

i retten til indsigt bør omformuleres således, at det fremgår direkte af

bestemmelsen, at enhver begrænsning skal være i overensstemmelse med

Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention og tilhørende domstolspraksis.

Instituttet har desuden anført, at der i forhold til medlemslandenes

mulighed for at undtage områder fra oplysningspligt bør foretages en

nødvendigheds- og proportionalitetsvurdering.

5.2.4. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv.

Advokatrådet

Retspolitisk Forening

finder uanset, at

direktivforslaget er omfattet af det danske retsforbehold, at reglerne om

udlevering af oplysninger til andre EU-lande og tredjelande er relevante

for Danmark, idet de vil have indflydelse på udveksling af oplysninger

mellem Danmark og andre EU-lande. Advokatrådet finder endvidere, at

reglerne om videregivelse af oplysninger til tredjelande bør være mere

detaljerede.

5.2.5. Uafhængige tilsynsmyndigheder

Advokatrådet

peger på, at forslaget ikke angiver, hvorledes reglerne om

den uafhængige tilsynsmyndighed, der skal udpeges af regering eller

parlament, og som skal kontrollere brugen af reglerne, skal finde

anvendelse på domstolenes indhentelse af oplysninger og en effektiv

kontrol hermed.

Datatilsynet

finder det uklart, om der ved forslaget fratages tilsynet den

inspektionskompetence, som tilsynet har efter de gældende regler. Tilsynet

peger på, at denne inspektionskompetence er helt afgørende for tilsynets

arbejde. Tilsynet er i øvrigt af den opfattelse, at pligten til at anmelde brud

på datasikkerheden til tilsynsmyndigheden kun bør gælde ved alvorligere

sikkerhedsbrist.

5.2.6. Klageadgang

Datatilsynet

finder det afgørende, at det sikres, at tilsynsmyndigheden

ikke – direkte eller indirekte – får til opgave at vurdere det materielle

(strafferetlige) indhold i sager på dette område. Tilsynet finder desuden, at

klageadgangen i direktivforslagets artikel 50-52 er meget vidtgående.

Tilsynet foreslår, at artikel 50, stk. 2, afgrænses, således at det anføres,

hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgives til. Endvidere er tilsynet

af den opfattelse, at den maksimale sagsbehandlingstid i artikel 51, stk. 2,

på 3 måneder er for kort, og at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte en

generel frist for en bestemt type sager.

Retspolitisk Forening

peger på, at forslaget vil medføre ændringer i

Datatilsynets organisation og opgaver.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at retten til beskyttelse af

personoplysninger, som er udtrykkeligt fastsat i artikel 8 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og i TEUF artikel 16, stk. 1,

forudsætter samme databeskyttelsesniveau i hele EU.

Herudover er der ifølge Kommissionen et voksende behov for, at de

retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne behandler og udveksler

oplysninger stadig hurtigere med henblik på at forebygge og bekæmpe

kriminalitet på tværs af grænserne og terrorisme. I den forbindelse vil klare

og sammenhængende regler om databeskyttelse på EU-plan efter

Kommissionens opfattelse medvirke til at styrke samarbejdet mellem de

pågældende myndigheder.

Der er ifølge Kommissionen desuden en række praktiske udfordringer i

forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om databeskyttelse og et

behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og deres myndigheder,

som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet anvendelse af EU-

lovgivningen.

Det er Kommissionens opfattelse, at medlemsstaterne ikke selv kan

mindske de aktuelle problemer, navnlig ikke problemerne vedrørende de

nationale lovgivningers fragmentering. Ifølge Kommissionen vil den

foreslåede EU-lovgivning være mere effektiv end tilsvarende lovgivning

på medlemsstatsniveau på grund af problemernes karakter og omfang, som

ikke kun gør sig gældende for én eller nogle få medlemsstater.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at klare og sammenhængende

regler om databeskyttelse på EU-plan kan medvirke til at styrke

samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne

med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet på tværs af

grænserne. På den baggrund er det regeringens vurdering, at

nærhedsprincippet er overholdt i forhold til reguleringen af

personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mellem en dansk

og en udenlandsk myndighed.

Når det derimod gælder behandling af personoplysninger, der finder sted i

sager uden et grænseoverskridende element inden for det politimæssige og

strafferetlige område, har det været Danmarks holdning, at det var

tvivlsomt, om nærhedsprincippet er opfyldt. Man har således fra dansk

side umiddelbart haft vanskeligt ved at se behovet for at udvide

harmoniseringen på EU-niveau.

Henset til hensynet til at opnå et mere ensartet regelsæt på tværs af

landegrænserne og dermed muligheden for at sikre en mere effektiv

kriminalitetsbekæmpelse i EU samt hensynet til i den forbindelse at sikre

den bedst mulige databeskyttelse af de registrerede er regeringen af den

opfattelse, at forslaget i den foreliggende udgave ud fra en samlet

vurdering opfylder nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget.

8. Generel dansk holdning

Fra dansk side

har man fundet, at der er anledning til at

se nærmere på de

gældende regler om persondatabeskyttelse på området, som i dag følger af

rammeafgørelsen fra 2008, og som alene regulerer behandling af

personoplysninger, hvori der indgår et grænseoverskridende element.

Fra dansk side

har man dog forholdt sig kritisk til de dele af forslaget, som

vil indebære

et øget bureaukrati og administrative byrder for politiets og

anklagemyndighedens mv. virksomhed.

Danmark har lagt

stor

vægt på, at eventuelle nye databeskyttelsesregler

skaber den rette balance mellem hensynet til databeskyttelsen og hensynet

til, at de kompetente myndigheder kan varetage deres opgaver effektivt og

smidigt, og den rette balance mellem merværdi og omkostninger, herunder

i form af administrative konsekvenser.

Det er regeringens opfattelse, at forslaget som det ligger nu indeholder en

række væsentlige forbedringer i forhold til det forslag, som blev fremsat af

Kommissionen i januar 2012. Forslaget er i langt højere grad tilpasset det

særlige område, som det skal gælde for, hvor hensynet til myndighedernes

varetagelse af deres opgaver bør veje meget tungt. Det har således været

vigtigt for Danmark, at eksempelvis hensynet til politiets varetagelse af

dets kerneopgaver, herunder kriminalitetsbekæmpelse og opklaring af

lovovertrædelser, ikke bliver tilsidesat af hensyn til den enkeltes ret til

databeskyttelse.

Det er regeringens opfattelse, at det foreliggende kompromisforslag er det

bedst mulige forhandlingsresultat.

Regeringen lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at der er tale om

minimumsharmonisering, jf. forslagets artikel 1, stk. 1a, hvilket indebærer,

at Danmark ikke er udelukket fra at sikre et højere nationalt

beskyttelsesniveau.

Det bemærkes desuden, at den danske persondatalov, som implementerer

databeskyttelsesdirektivet fra 1995, i vidt omfang allerede gælder på det

politi- og strafferetlige område i Danmark, selv om dette område er

undtaget fra databeskyttelsesdirektivets anvendelsesområde. Dette

indebærer, at de nye regler, som følger af det foreliggende direktivforslag

på en række områder ikke vil medføre væsentlige ændringer i forhold til de

danske regler, der allerede gælder på det politi- og strafferetlige område.

Det gælder bl.a. for de generelle behandlingsprincipper,

behandlingsreglerne og reglerne om overførsel af personoplysninger til

tredjelande.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget

til

direktiv

behandles

efter

den

almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede

den 21. oktober 2013 til enighed om et kompromisforslag.

Kompromisforslaget

blev

vedtaget

Europa-Parlamentets

plenarforsamling den 12. marts 2014.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde

den 22. september 2015.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4. og 5. december 2014.

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed (EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 534 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9.

oktober 2015 med henblik på en status fra formandsskabet og med henblik

på at opnå en delvis generel indstilling vedrørende en del af forslagets

artikler. Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed, som skal efterforske og ved medlemsstaternes

nationale domstole retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens

finansielle interesser. Forslaget indeholder endvidere bl.a. regler om Den

Europæiske Anklagemyndigheds organisation, udnævnelse og afskedigelse

af medlemmerne og procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og

behandling af straffesager. Kommissionen har tidligere fået et såkaldt

”gult kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14

parlamenter/kamre) har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget

ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen har

efterfølgende meddelt, at forslaget er blevet genovervejet, og at

Kommissionen vil fastholde forslaget, idet man finder, at det efterlever

nærhedsprincippet, men at der i lovgivningsprocessen vil blive taget

behørigt hensyn til de nationale parlamenters begrundede udtalelser.

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Fra dansk side har man ikke vurderet, at forslaget er i strid med

nærhedsprincippet. Fra dansk side er man generelt skeptisk over for

forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed.

Aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af retsakter på området for retlige

og indre anliggender (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre,

Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) har i forbindelse

med aftalens indgåelse i marts 2015 tilkendegivet at være afvisende over

for dansk deltagelse i reglerne om en europæisk anklagemyndighed.

Baggrund

Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en

europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe

lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, efter en

særlig lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med

enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske

Anklagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med

Europol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med

gerningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens

finansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til

at stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske

Anklagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved

medlemsstaternes kompetente domstole.

Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1

fastsætte statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne

for udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed

samt regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol

med de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed

udarbejder under udøvelsen af sit hverv.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og er fremsat sammen med et

forslag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig).

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser

for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af

de relevante nationale myndigheder.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. oktober

2015

forventes formandskabet at orientere om status for

forhandlingerne.

Herudover har formandskabet lagt op til en politisk debat af forslaget med

henblik på at opnå en delvis generel indstilling vedrørende

nogle af

forslagets artikler. Det vides ikke endnu med sikkerhed, hvilke artikler der

ønskes en delvis generel indstilling om. Formandskabet har dog i

forbindelse med det seneste møde i den relevante arbejdsgruppe under

Rådet tilkendegivet, at intentionen på rådsmødet er at opnå en fastfrysning

af en række artikler – sandsynligvis artikel 17-25 eller artikel 17-37 (med

undladelse af de mere vanskelige bestemmelser, hvor der fortsat er

splittelse mellem medlemsstaterne).

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal

ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,

hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets

godkendelse.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de

foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

2. Indhold

Den følgende

redegørelse for forslaget

er baseret på

flere forskellige

udkast til kompromistekster, der dækker forskellige dele af forslagets

reviderede bestemmelser, herunder det seneste udkast til kompromistekst

af forslagets artikel 17-37, som det luxembourgske formandskab har

fremlagt den 31. juli 2015. Artiklerne drøftes fortsat, og det forventes, at

der vil blive udarbejdet et nyt udkast til kompromistekst forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015.

For de

efterfølgende artikler er

redegørelsen

baseret på Kommissionens

oprindelige forslag.

2.1.

Forslagets centrale elementer

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og

beføjelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder.

Forslagets første 16 artikler, hvortil der var bred konceptuel støtte til på

rådsmødet den 15.-16. juni 2015, omhandler forslagets genstand og

definitioner, Den Europæiske Anklagemyndigheds oprettelse, opgaver og

grundlæggende principper, anklagemyndighedens status og organisation,

udnævnelse og afskedigelse af anklagemyndighedens medlemmer samt

anklagemyndighedens forretningsorden.

2.2. Oprettelse, opgaver og grundlæggende principper

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Myndigheden er således ansvarlig for efterforskning, retsforfølgning og

domfældelse af gerningsmænd og medvirkende til sådanne strafbare

handlinger. Den Europæiske Anklagemyndighed

optræder

som anklager

ved medlemsstaternes kompetente domstole.

Efterforskning og retsforfølgning, der udføres af Den Europæiske

Anklagemyndighed, skal være undergivet forordningens bestemmelser.

National ret finder anvendelse i det omfang, et spørgsmål ikke er reguleret

i forordningen. Når et spørgsmål reguleres af både national ret og

forordningen, har

forordningen

forrang.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal aktivt bistå og støtte Den

Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning,

men

anklagemyndigheden

og alle dens ansatte er uafhængige og handler i hele

Unionens interesse som fastsat ved lov.

2.3. Status, struktur og organisation

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret som et EU-organ,

der opererer som ét enkelt kontor med en decentral struktur.

Anklagemyndigheden foreslås etableret med et centralt niveau, der vil

omfatte et kollegium, der foreslås at bestå af den europæiske chefanklager

og ét medlem pr. medlemsstat, samt en række permanente afdelinger.

Den europæiske chefanklager,

der bistås af en række vicechefanklagere,

leder efter forslaget Den Europæiske Anklagemyndighed.

Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om udnævnelsen og

afskedigelsen af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer.

Den Europæiske Anklagemyndighed

skal efter forslaget have

kompetence

til

at efterforske og retsforfølge

strafbare handlinger, der skader Unionens

finansielle interesser. Det nærmere omfang heraf vil blive fastlagt i en

særskilt retsakt, jf. hertil forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions

finansielle interesser (KOM (2012) 363).

Når de faktiske omstændigheder

også udgør en anden overtrædelse efter national ret, er Den Europæiske

Anklagemyndighed ligeledes kompetent til at behandle denne.

Anklagemyndigheden vil desuden være kompetent til at behandle visse

overtrædelser i nær tilknytning til de overtrædelser, der skader Unionens

finansielle interesser.

2.4. Procedureregler for efterforskning og retsforfølgning

mv.

Medlemsstaterne og de øvrige EU-organer mv. er forpligtet til at orientere

Den Europæiske Anklagemyndighed om handlinger, der kan udgøre en

overtrædelse omfattet af anklagemyndighedens kompetence.

Den Europæiske Anklagemyndighed udøver sin kompetence ved at

påbegynde en efterforskning. Hvis anklagemyndigheden beslutter at udøve

sin kompetence, skal de nationale myndigheder afstå fra at udøve deres

kompetence vedrørende samme forhold.

En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke længere har

enekompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der

skader Unionens finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager

som udgangspunkt kan behandles af de nationale myndigheder. Det er

endnu ikke klarlagt, hvordan reglerne om grænseoverskridende

efterforskninger skal udformes.

De efterforskningsforanstaltninger, der indgår i efterforskningen, skal

udføres i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor

foranstaltningerne gennemføres.

Når efterforskningen

afsluttet, indleveres et resumé af sagen til den

permanente afdeling.

Der tages derefter stilling til, om – og i givet fald

hvor – sagen skal indbringes for domstolene.

Om anerkendelse af bevismidler fremgår i forslaget, at beviserne skal

anerkendes i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor

sagen retsforfølges. Bevismidler må ikke anvendes, hvis det f.eks. strider

imod retten til en retfærdig rettergang. I øvrigt gælder princippet om fri

bevisbedømmelse i overensstemmelse med national ret – dog således at

bevis ikke må afvises alene fordi, det er indsamlet i en anden medlemsstat.

2.5. Processuelle garantier

Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed skal udføres under

streng overholdelse af den mistænktes rettigheder som fastsat i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten

til en retfærdig rettergang og retten til forsvar. Enhver mistænkt eller

tiltalt, der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Europæiske

Anklagemyndighed, skal som minimum have de processuelle rettigheder,

der følger af EU-lovgivningen. Derudover skal

den

pågældende have

adgang til have de processuelle rettigheder, der følger af den nationale

lovgivning.

2.6.

Retsmidler

Det følger af forslaget, at visse af Den Europæiske Anklagemyndigheds

proceduremæssige foranstaltninger kan prøves ved EU-domstolen i

overensstemmelse med Traktatens artikel 263. Endvidere kan de nationale

domstole prøve visse proceduremæssige beslutninger truffet af Den

Europæiske Anklagemyndighed i overensstemmelse med national ret.

Medlemsstaterne skal sikre, at retsmidler svarende til dem, der er

tilgængelige i lignende nationale sager, kan anvendes i forbindelse med

grænseoverskridende efterforskningsforanstaltninger foretaget af Den

Europæiske Union.

2.7. Behandling af oplysninger

Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en

sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i

nationale databaser vedrørende bl.a. efterforskning i straffesager, såvel

som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndigheder.

Herudover

skal

Den Europæiske Anklagemyndighed – når det er

nødvendigt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning kunne

indhente enhver relevant oplysning vedrørende en lovovertrædelse, der

henhører under dens kompetenceområde, fra Eurojust og Europol, ligesom

den kan anmode Europol om at give analytisk støtte til en bestemt

igangværende efterforskning.

2.8. Databeskyttelse

Forslaget

indeholder

bestemmelser

Den

Europæiske

Anklagemyndigheds behandling af personoplysninger, der har til formål at

specificere og supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i

fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne

oplysninger.

2.9.

Anklagemyndighedens

forbindelse med sine partnere

Den Europæiske Anklagemyndighed kan, i det omfang det er nødvendigt

for dens udførelse af sine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-

organer og -agenturer i overensstemmelse med disse organers og

agenturers mål, de kompetente myndigheder i tredjelande, internationale

organisationer og Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).

Den Europæiske anklagemyndighed skal bl.a. etablere et særligt tæt

forhold til Eurojust, Europol og OLAF.

Medlemsstaterne skal

anerkende Den Europæiske Anklagemyndighed som

en kompetent myndighed i forbindelse med deres internationale aftaler om

retshjælp i straffesager og i forbindelse med udlevering for så vidt angår

strafbare handlinger, der henhører under dens kompetenceområde.

3. Gældende dansk ret

Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af

Unionens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig

med EU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske

politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører

efterforskningen, beslutter, om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører

sagen ved retten. Udenlandske myndigheder kan være til stede og deltage,

herunder stille spørgsmål til et vidne, i forbindelse med efterforskning og

retsforfølgning her i landet, der iværksættes af dansk politi og

anklagemyndighed efter begæring fra en udenlandsk myndighed.

Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet

domstolskontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige

efterforskningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden,

ransagning og beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom

mistankekrav, proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for

efterforskningen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.

De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager

vedrørende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, findes i

straffeloven og særlovgivningen.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der

vedrører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og

anklagemyndighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så

vidt angår samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater

sker dette navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige

Netværk.

Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes

anklagemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne

efterforskning og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts

kompetenceområde. Eurojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at

iværksætte efterforskning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at

nedsætte fælles efterforskningshold i sager.

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig

svigsbekæmpelsesenhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens

interesser mod ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og

straffesager. OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence

til selv at gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle

resultaterne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og

anklagemyndighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold

til de nationale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende

EU-svig og har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager.

Herudover bidrager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.

4. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 86, der er omfattet

af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen

af forordningsforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark. Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Såfremt folkeafstemningen om omdannelse af retsforbeholdet fører til en

tilvalgsordning, vil det kunne blive nødvendigt at foretage en revurdering

af forslagets lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes i den forbindelse, at aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af

retsakter på området for retlige og indre anliggender (Socialdemokraterne,

Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti), i forbindelse med aftalens indgåelse i marts

2015 har tilkendegivet at være afvisende over for dansk deltagelse i

reglerne om en europæisk anklagemyndighed.

Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

5. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,

Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København

(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut

for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns

Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk

Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Det bemærkes, at det er Kommissionens oprindelige forslag, der har været

sendt i høring.

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns

Byret på vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Offentlige

Anklagere,

Institut

for

Menneskerettigheder,

Politiforbundet og Rigspolitiet

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten,

Advokatrådet,

Landsforeningen

Forsvarsadvokater, Retspolitisk Forening og Datatilsynet

har afgivet

høringssvar til forslaget. De fremsendte bemærkninger er nærmere

beskrevet nedenfor.

5.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten

bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,

hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det

danske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt

eksklusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Rigsadvokaten kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26.

september 2013, hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed

varetager indsatsen mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og

målrettet. Rigsadvokaten bemærker endvidere, at forslaget er ganske

omfattende, samt at det indeholder en del uklarheder, som bør søges

afklaret under forhandlingerne.

Retspolitisk Forening

bemærker, at foreningen ud fra en

suverænitetsbetragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i

relation til efterforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand

fra den filosofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at

forslaget er udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde,

hvor et effektivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede

eksisterende institutioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves.

Retspolitisk Forening lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale

politi- og anklagemyndigheder samt domstole.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker

sammenfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter

uklart.

5.2. Genstand og definitioner

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker

vedrørende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der

skader Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give

anledning til mange afgrænsningsproblemer.

5.3. Almindelige bestemmelser

Rigsadvokaten

bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en

decentraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang

integreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt

at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte

medlemsstat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den

ekspertise, der er opbygget hos den nationale anklagemyndighed.

Rigsadvokaten anfører, at de nationale delegerede samtidig skal kunne

fungere som nationale anklagere med behandling af andre sager end dem,

der er omfattet af den europæiske anklagemyndigheds mandat.

Rigsadvokaten

bemærker

endvidere,

at det ville være hensigtsmæssigt at

overveje en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds

kompetence er subsidiær i forhold til de nationale myndigheders

kompetence, idet indsatsen mod svig allerede varetages effektivt og

målrettet.

Derudover sætter

Rigsadvokaten

spørgsmålstegn ved, om man vil kunne

sikre den delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den

nationale anklagemyndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten

påpeger, at det må formodes, at den delegerede anklager efter sin

udnævnelsesperiode (5 år med mulighed for genudnævnelse) kan være

interesseret i at fortsætte i den nationale anklagemyndighed.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

de europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,

idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan

afskediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.

5.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling

af straffesager

Rigsadvokaten

bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst

muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler.

Rigsadvokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være,

når forordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have

forrang for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der

fremgår af retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse.

Rigsadvokaten anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske

retsprincipper, hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at

afvise eller indstille en efterforskning.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder

forslagets artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles

vidtgående og mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt

”forum shopping”, idet den europæiske anklagemyndighed kan have

interesse i at retsforfølge en lovovertrædelse i ét land frem for et andet.

Advokatrådet er af den opfattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at

bevis indsamlet i ét medlemsland, kun kan anvendes i et andet

medlemsland, hvis begge landes lovgivning tillader anvendelse af beviset.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at der i

forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af

grænseoverskridende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel

prøvelse af spørgsmålet, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.

5.5. Processuelle garantier

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

den sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at

forslaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede,

f.eks. i det tilfælde, at han måtte blive frifundet.

5.6. Databeskyttelse

Datatilsynet

har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust

(JSB) den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres

hjemmeside bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European

Public Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the

Union”, hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i

overvejelserne om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at

Europaudvalget i det britiske underhus (The European Scrutiny Committee

of the House of Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport

om bl.a. forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk

anklagemyndighed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i

rapporten, kan indgå i overvejelserne om de aktuelle forslag.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

der gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at

indsamle, videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme

oplysninger, og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme

nødvendigheden af den meget omfattende kompetence.

5.7. Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale

Rigsadvokaten

bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den

Europæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en

sådan måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle

opgaver i fuldt tilfredsstillende omfang.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget i forhold til nærhedsprincippet

bl.a.

anført,

at der er behov for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i

sig selv har en EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og

koordinering af efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som skal

beskyttes af både Unionen og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk.

6, og artikel 325.

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for

at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så

vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer.

Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe

svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart

fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er

underordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens

kompetence er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse

af Unionens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult

kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14

parlamenter/kamre) efter proceduren i artikel 6 og 7 i tillægsprotokol nr. 2

om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har

afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde dette, men at der i

lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale

parlamenters begrundede udtalelser. Kommissionen har i meddelelsen af

27. november 2013 konkluderet, at forslaget efterlever nærhedsprincippet i

artikel 5, stk. 3, i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nødvendigt

at trække forslaget tilbage eller ændre dette.

Fra dansk side er det ikke vurderet, at forslaget er i strid med

nærhedsprincippet. Der er

herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete

forslag i vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle

regler og alene vedrører svig med Unionens finansielle midler og ikke

øvrige sager om svig. Det bemærkes, at oprettelsen af en europæisk

anklagemyndighed er forudsat i TEUF.

7. Andre landes kendte holdninger

Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14

parlamenter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om følgende lande:

Storbritannien, Nederlandene, Ungarn, Tjekkiet, Irland, Cypern, Frankrig,

Malta, Sverige, Rumænien, Slovenien. Gruppen af nationale parlamenter

finder typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteret

for oprettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger

ligeledes på, at strafferet primært hører under national kompetence.

Det bemærkes, at Storbritannien og Irland ikke har valgt at benytte deres

Opt-In, og at de derfor som udgangspunkt ikke deltager i oprettelsen af

Den Europæiske Anklagemyndighed.

Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres

endelig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed

vil afhænge af udformningen af den endelige model.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af

grundlæggende principper i national ret samt nationale myndigheders

beføjelser sikrer et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov

international kriminalitet, herunder samarbejde om efterforskning og

retsforfølgning i konkrete straffesager. Dette gælder ligeledes i forhold til

bekæmpelsen af strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle

interesser.

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader

Unionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man

anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske

Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.

Det er regeringens

opfattelse, at den danske anklagemyndighed varetager

indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.

Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det

danske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører

efterforskning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører

straffesager ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over

for det element i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske

Anklagemyndighed skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte

medlemsstater.

På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af

en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der

hermed sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle

interesser.

Det bemærkes, at aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af retsakter på

området for retlige og indre anliggender (Socialdemokraterne, Det

Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti), i forbindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 har

tilkendegivet at være afvisende over for dansk deltagelse i reglerne om en

europæisk anklagemyndighed.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig

lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed

efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport

om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk

anklagemyndighed, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger

til ændringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage

behørigt hensyn til ved behandlingen af forslaget. Europa-Parlamentet har

ved beslutning af 29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i

rapporten af 12. marts 2014, og opfordret Rådet til at følge parlamentets

anbefalinger.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

22. september

2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

15.-16.

juni

2015.

Dagsordenspunkt 8: EU’s tiltrædelse

Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Den

Europæiske

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 med

henblik på en orientering om status i sagen. Det følger af Lissabon-

Traktaten, at EU tiltræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK). Kommissionen fik på den baggrund i juni måned 2010 mandat til

at forhandle på vegne af EU. På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013

lykkedes det Kommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til

enighed om et udkast til en traktat om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Kommissionen anmodede i august 2013 EU-Domstolen om en udtalelse

om, hvorvidt udkastet var i overensstemmelse med EU- og EUF-

traktaterne. I EU-Domstolens udtalelse af 18. december 2014

tilkendegiver Domstolen, at det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat

hverken er foreneligt med EU-Traktatens artikel 6, stk. 2, eller den

tilknyttede protokol. Domstolen peger i den forbindelse bl.a. på, at

traktatudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt omfang fastlægger

forholdet mellem EU-retten og EMRK. Det forventes, at det

luxembourgske formandskab nu – i samarbejde med Kommissionen – vil

arbejde på at finde en løsning på de problemstillinger, som EU-

Domstolens udtalelse rejser. Fremadrettet udestår endvidere udarbejdelse

og vedtagelse af EU-interne regler af betydning for tiltrædelsen og af den

rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten, samt

efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige Europarådets

medlemsstater. Fra dansk side er man positiv over for til sin tid at

ratificere tiltrædelsestraktaten.

Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle

tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK

er dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med

tiltrædelsen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning

til i dag kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK

ændrer imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og

EUF-Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de

medlemsstater, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal

ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare

Unionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser og

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af

ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til

medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte

tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen

hverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser.

Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til

EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes

artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater

har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse

af EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter

medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende

fortolkningen eller anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort

på anden måde end fastsat i EUF-Traktaten).

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets

medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK.

Forhandlingerne indledtes i juli måned 2010.

Kommissionen har gennemført de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende

rettigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om

tiltrædelsestraktaten er der desuden arbejdet på at udarbejde EU-interne

regler af betydning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden

undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten. Dette arbejde er ikke afsluttet.

På et møde i Strasbourg den 3.- 5. april 2013 lykkedes det Kommissionen

og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en

tiltrædelsestraktat. Kommissionen

anmodede

i august 2013 EU-Domstolen

om en udtalelse om, hvorvidt udkastet

var

foreneligt med EU- og EUF-

traktaterne.

I EU-Domstolens udtalelse af 18. december 2014 har

Domstolen tilkendegivet, at det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat

hverken er foreneligt med EU-Traktatens artikel 6, stk. 2, eller den

tilknyttede protokol. Domstolen peger i den forbindelse bl.a. på, at

traktatudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt omfang fastlægger

forholdet mellem EU-retten og EMRK. Det forventes, at det luxembourgske

formandskab nu – i samarbejde med Kommissionen – vil arbejde på at finde

en løsning på de problemstillinger, som EU-Domstolens udtalelse rejser.

Endvidere

udestår

en senere

vedtagelse (med enstemmighed) af de interne

EU-regler til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse (med

enstemmighed) af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde

traktaten, samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige

Europarådets medlemsstater.

Indhold

2.1. Generelt

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med

enstemmighed om Unionens tiltrædelse

af EMRK.

Såvel traktatudkastet som den tilhørende forklarende rapport har været

genstand for forhandlinger mellem EU og Europarådets medlemsstater.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i

det foreliggende

traktatudkast

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK

indeholder bl.a. følgende hovedelementer:

2.2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod

medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa

Forslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal

kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en

medlemsstat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i

en klagesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og

kan afgive indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i

tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke

kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved

ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller

undladelse, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville

have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som

alene kan ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at

parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af

konventionen.

2.2.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have

mulighed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings

overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan

afgørelse ikke allerede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe

afgørelse efter en hasteprocedure.

2.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og

EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,

når komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK. Dog vil EU alene

skulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og

lignende, der berører EMRK-retlige aspekter. Udkastet til

tiltrædelsestraktat indeholder endvidere særlige afstemningsregler i

Ministerkomitéen i de klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er

indstævnte.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i

møderne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen

udøver sine funktioner i forhold til valg af dommere.

2.3. Nærmere om hovedelementerne i EU-Domstolens udtalelse af 18.

december 2014

EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt udkastet til aftale om EU’s

tiltrædelse af EMRK er foreneligt med traktaterne, indeholder bl.a.

følgende hovedelementer:

Aftaleudkastet griber ifølge EU-Domstolen ind i EU’s retsordens

autonomi, idet det for det første ikke indeholder bestemmelser, der sikrer

en koordination mellem EMRK’s artikel 53, hvorefter medlemsstaterne

kan fastsætte et højere beskyttelsesniveau end det i konventionen sikrede,

og artikel 53 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, hvorefter EU-

Domstolen har fastslået, at nationale niveauer af beskyttelse hverken må

stride mod chartret eller mod EU-rettens forrang, enhed og effektivitet.

For det andet sikrer aftaleudkastet efter EU-Domstolens opfattelse ikke, at

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols krav om, at medlemsstater i

visse situationer kontrollerer, hvorvidt EMRK overholdes i en anden

medlemsstat, ikke vil gribe ind i princippet om gensidig tillid mellem

medlemsstaterne.

For det tredje påpeger EU-Domstolen, at aftaleudkastet ikke indeholder

bestemmelser, der sikrer, at EMRK’s mekanisme (indført ved protokol nr.

16 til EMRK), hvorefter en national ret, der er sidste retsinstans, kan

anmode om en rådgivende udtalelse fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, ikke kan medføre omgåelse af EU’s

procedure med præjudicielle forelæggelser, der ifølge EU-Domstolen

udgør kernen i det ved traktaterne indførte domstolssystem.

EU-Domstolen anfører for det fjerde, at det følger af EUF-Traktatens

artikel 344, at medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister

vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af traktaterne afgjort på anden

måde end fastsat i traktaten, og at afgørelser herom således skal træffes af

EU-Domstolen. Idet aftaleudkastet ikke indeholder bestemmelser, der

sikrer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke vil kunne

træffe afgørelse i sager, hvor der rejses sådanne spørgsmål, strider dette

mod EUF-Traktatens artikel 344.

For så vidt angår aftaleudkastets mekanisme for medindklagede, der skal

sikre, at der ikke opstår ”huller” for så vidt angår deltagelse, tilregnelse

og håndhævelse i EMRK-systemet bemærker EU-Domstolen for det femte,

at mekanismen ikke sikrer, at EU’s og EU-rettens særlige karakteristika

bevares, bl.a. fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i visse

situationer har kompetence til at vurdere, hvorvidt betingelserne for at

være medindklaget er opfyldt, og således bliver tillagt kompetence til at

vurdere kompetencefordelingen mellem EU og EU’s medlemsstater.

For det sjette bemærker EU-Domstolen i relation til aftaleudkastets

mekanisme for forudgående inddragelse af EU-Domstolen i sager ved Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor der ved behandlingen af

sagen skal tages stilling til EU-ret, at fremgangsmåden ikke gør det muligt

at bevare EU’s og EU-rettens særlige karakteristika, idet vurderingen af

behovet for forudgående inddragelse af EU-Domstolen ligger hos Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, idet EU-Domstolen ikke har

kompetence til at fortolke den afledte EU-ret, men alene gyldigheden i

forbindelse med den forudgående inddragelse, og idet aftaleudkastet ikke

sikrer, at EU fuldt ud og systematisk informeres om sager for Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

For det syvende bemærker EU-Domstolen, at den inden for området for

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik alene har kompetence til at

kontrollere overholdelsen af EU-traktatens artikel 40 og prøve lovligheden

af visse afgørelser som omhandlet i EUF-Traktatens artikel 275, stk. 2.

Det nærmere omfang af EU-Domstolens kompetence på området er endnu

ikke fastlagt i praksis, men på EU-rettens nuværende udviklingstrin er

visse vedtagelser på området ikke omfattet af EU-Domstolens kompetence.

Idet aftalen tillægger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

kompetence på området, hvor EU-Domstolen ikke har kompetence,

overdrages dele af domstolsprøvelsen eksklusivt til et for EU eksternt

organ, og aftalen griber dermed ind i EU-rettens særlige karakteristika.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men

EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

4.2. Økonomiske konsekvenser

Efter det

foreliggende

traktatudkast skal EU – ligesom Europarådets

medlemsstater – bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være

forbundet med visse omkostninger, der afholdes over EU’s budget.

På baggrund af det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat og det i den

forklarende rapport oplyste skønnes det, at EU’s bidrag vil udgøre

omkring 10 mio. euro årligt. Danmarks bidrag til finansieringen af EU’s

budget udgør ca. 2 pct., svarende til et forventet dansk bidrag over EU’s

budget på ca. 0,2 mio. euro årligt.

Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2.

Baseret på erfaringerne fra forhandlingerne om de tidligere aftaleudkast

med Europarådet vurderes det at blive særdeles vanskeligt at vende

tilbage til Europarådet med henblik på at genoptage forhandlingerne, hvis

dette bliver nødvendigt i lyset af EU-Domstolens udtalelse.

Den generelle forventning er

herudover,

at alle

EU-medlemsstater

vil være

positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s

tiltrædelse af EMRK.

Foreløbig generel dansk holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Europa-Parlamentet

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om

Unionens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

22. september 2015.

Sagen har endvidere

senest

været

forelagt

Juridisk Specialudvalg

den 16. februar 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne

af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med

Europarådets medlemsstater.

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget til orientering forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

5.-6. december

2013.

Dagsordenspunkt 9: Migrationskrisen i Europa: Forhold vedrørende

det judicielle samarbejde og kampen mod xenofobi.

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forventes en drøftelse af initiativer til

det retlige samarbejde i Eurojust med henblik på afhjælpning af

migrationskrisen i Europa. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser og rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Fra dansk side vil man støtte formandskabets

initiativer til det retlige samarbejde i Eurojust med henblik på at bekæmpe

migrationskrisen i Europa.

Baggrund

I lyset af den aktuelle migrationskrise i Europa forventes formandskabet at

lægge op til en drøftelse af en række mulige initiativer inden for det retlige

samarbejde i Eurojust, der kan være med til at bekæmpe denne krise.

Indhold

Det forventes, at der på rådsmødet den 8.-9. oktober 2015 vil blive drøftet

forskellige mulige initiativer inden for det retlige samarbejde i Eurojust

med henblik på at bekæmpe migrationskrisen i Europa. Formandskabet

forventes at fremlægge følgende initiativer til drøftelse:



Eurojust er i øjeblikket ved at oprette en temagruppe om

menneskesmugling, som skal se på støtte i forbindelse med

retsforfølgning, kortlægning og analyse af hindringerne for

retsforfølgning og anvendelsen af EU-retsakter på området.

Formandskabet vil lægge op til, at temagruppen nedsættes hurtigt,

og at der afsættes de nødvendige midler hertil i Eurojusts budget

for 2016.



Eurojust støtter medlemsstaterne ved at deltage i såkaldte

"hotspots" i bl.a. Italien og Grækenland. Eurojusts fremtidige

deltagelse bør styrkes ved at hjælpe anklagere på stedet, støtte

værtslandene i koordinationen med andre medlemsstater samt

oprettelsen af fælles efterforskningshold (Joint Investigation Teams

(JIT)).

Eurojust kan styrke samarbejdet med tredjelande ved f.eks. at

udstationere

liason magistrates

eller modtage sådanne fra udvalgte

tredjelande.

Eurojusts vigtigste redskab i samarbejdet og udvekslingen af

oplysninger om ulovlig migration er fælles efterforskningshold

(Joint Investigations Team (JIT)), hvorfor de retlige myndigheder

tilskyndes til at oprette flere af disse.

Det foreslås, at der organiseres møder mellem medlemsstaternes

liason magistrates

i en række relevante lande

med fokus på at

styrke samarbejdet om bekæmpelse af menneskesmugling.

Det Europæiske Retlige Uddannelsesnetværk (The European

Judicial Trainig Network (EJTN)) kan iværksætte undervisning i

bekæmpelse af menneskesmugling for praktikere.

Kommissionens ekspertgruppe vedrørende hadforbrydelser bør

fortsætte sit arbejde med at identificere bedste praksis for

efterforskning og retsforfølgning af hadforbrydelser.

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheders

arbejdsgruppe om hadforbrydelser bør fokusere på at

forbedre registreringen af hadforbrydelser ved at udvikle metoder

til optagelse og indsamling af data herom.

Medlemsstaterne og Kommissionen bør hver især bidrage til at

udvikle dialogen med bl.a. internetudbydere og sociale medier for

at bekæmpe hadefulde ytringer på internettet.



Kommissionen kan arbejde på at etablere et samarbejde mellem

civilsamfundet, de retshåndhævende myndigheder, anklagere og

dommere for så vidt angår bistand til ofre for hadforbrydelser.



Med henblik på at respektere medlemsstaternes forpligtelser i

EU-lovgivningen og FN’s børnekonvention bør medlemsstaterne

fortsat sikre børns rettigheder og tarv trods det betydelige antal

flygtningebørn, der i øjeblikket kommer til Europa.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Implementeringen af de tiltag, som formandskabet lægger

op til at drøfte, vil dog eventuelt kunne indebære nationale udgifter og

udgifter på EU’s budget.

Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er – ud over en høring af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man af den opfattelse, at det er vigtigt at drøfte de retlige

myndigheders rolle i migrationskrisen, herunder navnlig i forhold til

bekæmpelse af menneskesmugling.

Migrationskrisen vedrører mange problemer og aspekter af det

internationale samarbejde, og fra dansk side finder man derfor anledning

til at fremhæve, at Eurojusts bistand og indsats på dette område altid bør

være på det strafferetlige område med fokus på det operationelle. Det vil

sige bistand til og koordinering af strafferetlige efterforskninger. Man er

fra dansk side meget enig i, at fælles efterforskningshold er et godt

værktøj, og at støtte til finansiering heraf er en væsentlig forudsætning for

succes.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har skriftligt været forelagt Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den konkrete drøftelse omkring EU’s migrationskrise har ikke tidligere

været forelagt for udvalget.