REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 77: Rigspolitiets evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 i København, fra justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 77
Offentligt

8. september 2015

Rigspolitiets afrapportering og anbefalinger

vedrørende læringspunkterne i evalueringen af

myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse

med terrorhændelserne den 14. og 15. februar

2015 i København

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 77: Rigspolitiets evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 i København, fra justitsministeren

Side 2

1. Indledning

Efter terrorhændelserne i København den 14. og 15. februar 2015, hvor to personer blev

dræbt og seks politifolk såret, gennemførte Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet

for Kriminalforsorgen en evaluering af myndighedernes indsats og håndtering af forlø-

bet.

Formålet med evalueringen var at uddrage læringspunkter og dermed danne et solidt og

velbelyst grundlag for beslutninger om justeringer og nye tiltag, som kan styrke myndig-

hedernes beredskab i forhold til terror.

Evalueringen blev offentliggjort den 4. maj 2015 i rapporten ”Evaluering af myndigheds-

indsatsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015

i København”.

I evalueringsrapporten peges der på ti konkrete læringspunkter, som vedrører politiets

og PET’s forhold inden for: Bevogtnings- og beskyttelseskoncepter mv., beredskabets

robusthed, styrket operationsstyring og -metode i PET, efterforskningsredskaber, logistik

– herunder personaleressourcer, materiel og udrustning, operativ styring, styrkelse af

den politimæssige indsats i krydsfeltet mellem bander og militant islamistiske grupper,

operationskapacitet i PET, kildedækning i PET samt deling af oplysninger og samarbejde

mellem myndighederne.

Som opfølgning på evalueringsrapporten har Rigspolitiet nedsat en række arbejdsgrup-

per, som har haft til opgave at fremkomme med gennemarbejdede forslag til, hvordan

politiet kan styrkes inden for de enkelte læringspunkter. Samtidig blev der igangsat gen-

nemgange af en række procedurer, koncepter mv. i PET.

De fleste arbejdsgrupper har nu afsluttet deres arbejde, idet arbejdsgruppen vedrøren-

de efterforskning dog som forudsat i evalueringsrapporten først forventes at kunne af-

slutte sit arbejde i slutningen af 2015. På samme måde forventes Rigspolitiets rapport

om, hvordan vanskelighederne med at lokalisere private videokameraer bedst muligt

kan løses, ligeledes færdig ved udgangen af 2015.

Dette notat udgør Rigspolitets samlede afrapportering af status for opfølgningsarbejdet i

form af en række anbefalinger, der i oversigtsform er gengivet nedenfor. En række initia-

tiver er allerede gennemført, mens andre kræver stillingtagen til grundlæggende

spørgsmål om blandt andet komptencefordelingen mellem de forskellige aktører og har

ressourcemæssige konsekvenser, som ikke umiddelbart kan håndteres inden for de nu-

værende økonomiske rammer.

Som bilag til notatet er vedlagt et oversigtsskema med status på det samlede opfølg-

ningsarbejde efter evalueringen.

Side 3

De væsentligste anbefalinger:



To politikredse – Østjyllands og Københavns Politi – udpeges til at varetage den

operative styring i forbindelse med terrorhændelser



Den operative styring og koordinering understøttes af moderne operations-

centre i Østjyllands Politi, Københavns Politi, Rigspolitiet og PET



Der udvikles et nyt sikringskoncept, der understøtter politiets beskyttelsesopga-

ver ved anvendelse af moderne teknologi, og som både øger sikkerheden og

mindsker forbruget af personalesressourcer



PET’s efterretnings- og forebyggelseskapacitet styrkes



PET’s personbeskyttelseskapacitet (livvagter mv.) tilføres yderligere ressourcer



Styrkelse af PET’s samarbejde med andre myndigheder om at forebygge radikali-

sering



Der anskaffes yderligere beskyttelsesudstyr til politipersonalet, politiets våben

og ammunition opgraderes, og der anskaffes nye typer køretøjer mv.



Det overvejes at forny og forbedre de it-systemer, der understøtter politiets

vagtcentraler



Der indføres en ny skydeuddannelse



Der tilføres yderligere ressourcer til politikredsenes beredskab, så både de nye

tilsyns- og bevogtningsopgaver og politiets øvrige opgaver også fremover kan

løses forsvarligt.

Side 4

2. Det aktuelle trusselsbillede og udviklingen de kommende 3-4 år

Terrorangrebene den 14. og 15. februar i København bekræfter, at terrortruslen i Dan-

mark er alvorlig. PET’s Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at der findes personer,

som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb i Danmark, og at angreb kan

finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer herpå.

Der tegner sig et meget komplekst og decentraliseret trusselsbillede, hvor truslen ikke

nødvendigvis er koordineret centralt, hvor påvirkningerne er mangeartede, og hvor ter-

rorhandlinger forberedes af enkeltpersoner eller i mindre grupper af personer, der op-

holder sig i Vesten, uden at der nødvendigvis har været forudgående træning og ofte

efter en kort planlægningsperiode.

Terrortruslen stammer overvejende fra personer og mindre grupper med et militant

islamistisk udgangspunkt. Islamisk Stat (IS) og andre militant islamistiske grupper i bl.a.

Syrien og Irak udbreder bl.a. via sociale medier propaganda, herunder opfordringer til at

gennemføre terrorangreb med simple midler i de lande, der deltager i koalitionen mod

IS. Denne propaganda bidrager til at radikalisere personer og miljøer i Danmark, samt til,

at personer udrejser og tilslutter sig disse grupper. Der udgår en terrortrussel fra perso-

ner, der færdes i militant islamistiske miljøer. Personer, der påvirkes af militant islami-

stisk propaganda, og som samtidig har forbindelser til kriminelle miljøer med en høj grad

af voldsparathed, kan være af stigende betydning for terrortruslen. Hjemvendte fra kon-

flikten i Syrien og i Irak udgør en særlig terrortrussel i kraft af de færdigheder, de kan

have opnået. CTA vurderer, at der i Danmark eksisterer kapacitet til med lettilgængelige

våben at foretage terrorangreb, der kan gennemføres efter kort planlægning. Radikalise-

rede personer med voldskapacitet opnået i en konfliktzone eller i Danmark øger truslen

om gennemførelse af simple angreb med større effekt samt serieangreb.

Det er CTA’s vurdering, at propagandaen fra militant islamistiske grupper vil fortsætte i

de kommende 3-4 år og sandsynligvis vil nå ud til et endnu større publikum. CTA vurde-

rer også, at der kan ske øget anvendelse af lukkede sociale medier og apps frem for me-

re åbne sociale medier som Facebook og Twitter. En sådan udvikling vil, ligesom udvik-

lingen i krypteringsværktøjer, være en udfordring for politiet i de kommende 3-4 år.

CTA vurderer, at der i de kommende 3-4 år fortsat vil være en alvorlig terrortrussel mod

Danmark, som i første række udspringer fra militant islamisme. Angreb og angrebsforsøg

vil være inspireret af militant islamistisk propaganda og blive udført med simple midler

af få personer, som opererer på egen hånd. Trusselsbilledet vil kunne skærpes, hvis per-

soner, der færdes i voldsparate miljøer med adgang til våben, i stigende grad påvirkes af

militant islamisme, eller hvis flere personer, der er udrejst til konflikten i Syrien og i Irak,

Side 5

vender hjem. Al-Qaida og AQ-tilknyttede grupper vil endvidere fortsat forsøge at gen-

nemføre komplekse angreb mod Vesten.

CTA vurderer endelig, at militante islamister i Danmark fortsat vil søge at ramme sym-

bolske mål som f.eks. personer, der opfattes som krænkere af islam, myndighe-

der/myndighedspersoner og jødiske mål, men en skærpet radikalisering vil tillige kunne

betyde flere angreb rettet mod tilfældige civile, også i Danmark.

3. Afrapportering og anbefalinger

Samlet set stiller det beskrevne trusselsbillede store krav til såvel det åbne politis som

PET’s evner og kapacitet til at reagere hurtigt og effektivt.

For at kunne forhindre terrorangreb er det således vigtigt, at politiet råder over en til-

strækkelig efterretningsmæssig kapacitet, der hurtigt kan agere på baggrund af en større

mængde information, flere målpersoner og en hastig teknologisk udvikling, ligesom det

er nødvendigt, at myndighedssamarbejdet om forebyggelse af radikalisering og ekstre-

misme fungerer effektivt.

Når et terrorangreb er udført, er det på samme måde af væsentlig betydning, at politiet

meget hurtigt kan



danne sig det nødvendige overblik over situationen,

træffe de nødvendige operative beslutninger med henblik på at inddæmme si-

tuationen og modvirke yderligere skade,

mobilisere det nødvendige mandskab og materiel,

identificere og beskytte mulige sekundære mål, og

minimere risikoen for skade på såvel civile som det indsatte politipersonale

På baggrund af arbejdet i de nedsatte arbejdsgrupper fremlægges i det følgende en

række anbefalinger, som er sammenfattet i følgende temaer:



Politiets og PET’s operative indsats i forbindelse med en konkret terrorhandling

(pkt. 3.1),

politiets tilsyns- og bevogtningsopgaver generelt (pkt. 3.2),

efterretningsindsatsen (pkt. 3.3),

deling af oplysninger og samarbejde mellem myndigheder (pkt. 3.4) samt

politiets ressourcer, materiel og uddannelse mv. (pkt. 3.5 – 3.8).

Side 6

3.1. Operativ styring

3.1.1. Ledelse og styring af beredskabet

Som beskrevet ovenfor kræver det aktuelle trusselsbillede, at politiet meget hurtigt

formår at danne sig det nødvendige overblik over situationen og at træffe de nødvendi-

ge beslutninger. Fasen umiddelbart efter et terrorangreb er typisk kendetegnet ved stor

usikkerhed omkring det reelle situationsbillede og en meget stor strøm af fragmentere-

de og ubekræftede oplysninger. Samtidig er der behov for at træffe en lang række ope-

rative dispositioner, hvor tidsfaktoren er yderst kritisk med henblik på at inddæmme

situationen og modvirke yderligere skade.

Det fremgår af evalueringsrapporten af 4. maj 2015, at Københavns Politis grundbered-

skab i den konkrete situation evnede at håndtere den umiddelbare førsteindsats i for-

bindelse med det første terrorangreb (hændelsen ved Krudttønden), ligesom bered-

skabsniveauet og –kompetencerne betød, at Københavns Politi var i stand til – i et sam-

arbejde med nabopolitikredse, Rigspolitiet og PET – at opskalere indsatsen, herunder

ved understøttelse gennem Rigspolitiets etablering af den samlede krisestyringsorgani-

sation. Det fremhæves endvidere, at den hurtige organisering af den beredskabsmæssi-

ge og efterforskningsmæssige indsats bevirkede, at det på baggrund af en intensiv efter-

retnings- og efterforskningsindsats i løbet af ca. et halvt døgn lykkedes at identificere,

lokalisere og stoppe gerningsmanden.

Det er Rigspolitiets vurdering, at det var afgørende for forløbet af førsteindsatsen, at

hændelserne indtraf i København, som er landets absolut største politikreds, og som på

alle tidspunkter af døgnet året rundt umiddelbart har mulighed for at indsætte ikke ube-

tydelige såvel beredskabsmæssige som efterforskningsmæssige ressourcer i indsatsen.

Derudover har Københavns Politi betydelig erfaring med og rutine i styring af større be-

redskabsindsatser og råder over politiets største vagtcentral med tilhørende krisestabs-

faciliteter.

Endvidere må det antages at have haft betydning, at indsatsen var geografisk afgrænset

til hovedstadsområdet, således at der ikke var behov for koordinering mellem flere ad-

skilte politiindsatser i flere politikredse, som f.eks. ved et ”man-hunt”-scenarie med en

eller flere gerningsmænd i bevægelse på tværs af landet.

På trods af disse – alt andet lige – relativt gunstige omstændigheder kan det, som det

også fremgår af evalueringsrapporten af 4. maj 2015, konstateres, at der var et betyde-

ligt pres på den operative ledelse, og at der var eksempler på, at det kunne være vanske-

ligt at bevare et samlet og fælles situationsbillede på tværs af Københavns Politi, PET og

Rigspolitiet.

Side 7

Det er vurderingen, at det for politikredse, som ikke har den kapacitet og rutinering på

det beredskabsmæssige område, som Københavns Politi er i besiddelse af, vil være be-

tydeligt vanskeligere at håndtere en tilsvarende situation.

Disse forhold giver anledning til mere grundlæggende at genoverveje den nuværende

ordning, hvorefter alle politikredse – afhængigt af de konkrete omstændigheder – vil

kunne blive pålagt ansvaret for den operative ledelse og styring af politiindsatsen i for-

bindelse med en terrorhandling. Ordningen blev indført i forbindelse med politirefor-

men i 2007, hvor den daværende regionsordning, som indebar, at et mindre antal politi-

kredse på forhånd var udpeget til at varetage blandt andet denne opgave på vegne af de

øvrige politikredse i regionen, samtidig blev ophævet. Vurderingen på daværende tids-

punkt var, at de nye politikredse såvel geografisk som ressourcemæssigt ville blive så

store, at der ikke længere var behov for at opretholde et regionalt beredskabsniveau.

Mere konkret blev ordningen udformet således, at den enkelte politikreds som ud-

gangspunkt har ansvaret for den politimæssige indsats i kredsen. Hvis en politimæssig

opgave af beredskabsmæssig karakter vedrører - eller må forventes at kunne komme til

at vedrøre - flere politikredse, kan rigspolitichefen dog i kraft af det almindelige over-

/underordnelsesforhold træffe bestemmelse om, at ansvaret for opgavens løsning på-

hviler én af de pågældende politikredse, eller at samordningen af indsatsen varetages af

Rigspolitiet.

I det daglige og i forbindelse med større, varslede begivenheder og politiindsatser, hvor

der er god tid til at planlægge og koordinere indsatsen på tværs af politikredsene, har

denne ordning vist sig særdeles velfungerende, og den bør derfor efter Rigspolitiets

opfattelse i udgangspunktet fastholdes som det daglige udgangspunkt for politiets be-

redskabsmæssige indsats.

I forbindelse med egentlige terrorhandlinger, og herunder i særdeleshed, når de udføres

uden varsel af nogen art, er det imidlertid mindre hensigtsmæssigt, at det ikke på for-

hånd er entydigt fastlagt, hvem der har det operative ansvar for ledelsen af politiindsat-

sen, ligesom det ikke vurderes at være muligt i samtlige politikredse at opbygge og ved-

ligeholde den kapacitet – hverken ressourcemæssigt, kompetencemæssigt eller teknolo-

gisk – som det aktuelle trusselsbillede og erfaringerne fra begivenhederne i København

tilsiger.

Tilsvarende vurderes det heller ikke at være hensigtsmæssigt, at Rigspolitiet – der i den-

ne forbindelse primært bør have en understøttende rolle med fokus på at yde bistand til

indsatsen i form af særlig logistik og specialkompetencer samt på koordination med

andre myndigheder via det nationale stabsapparat – tillægges ansvaret for ledelsen og

styringen af den konkrete politiindsats.

Side 8

På denne baggrund anbefales det, at to politikredse – Københavns Politi og Østjyllands

Politi – permanent tillægges ansvaret for den operative ledelse og styring af politiindsat-

sen i forbindelse med uvarslede terrorhændelser i henholdsvis den østlige del af landet

(Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm) og i den vestlige del (Jylland og Fyn).

En sådan fordeling af ansvaret vil sikre, at det – så snart en terror- eller terrorlignende

hændelse er indtruffet – vil stå fuldstændigt klart, hvilken politikreds, der har ansvaret

for indsatsen, ligesom der vil være sikkerhed for, at der vil være de nødvendige ressour-

cer og kompetencer til rådighed på ethvert tidspunkt.

3.1.2

Operationsstyring i PET

For at PET efter et begået terrorangreb hurtigt kan bistå det øvrige politi med at identifi-

cere, lokalisere og pacificere gerningsmanden og opstille hypoteser om mulige sekun-

dære angreb med henblik på iværksættelse af modforanstaltninger, skal en række

grundforudsætninger være opfyldt.

For det første skal medarbejdere med de rette kompetencer hurtigt tilkaldes, og der skal

være klart definerede arbejdsprocesser og opgavefordeling. For at sikre dette har PET i

forsommeren 2015 revideret sit beredskabsplansæt med henblik på at øge tjenestens

operative parathed og eksekveringskraft.

En anden grundforudsætning er, at PET hurtigt kan skabe et situationsbillede – dvs. et

samlet efterretningsmæssigt og operativt overblik over situationen. Heri indgår både

uklassificerede og klassificerede oplysninger fra indhentningsdisciplinerne (humane kil-

der, fysisk overvågning, aflytning mv.) og samarbejdspartnere i ind- og udland samt fra

udadvendte operative aktiviteter hos Aktionsstyrken, Observationsstyrken og Livvagts-

styrken samt fra det øvrige politi. PET har imidlertid ikke i dag et samlet, systemunder-

støttet overblik over alle sine oplysninger. Det udgør en udfordring, når der sker et

uvarslet angreb eller lignende, fordi oplysningerne skal sammenstykkes til et fælles situ-

ationsbillede ved en delvis manuel proces.

Som følge af terroranslaget i København den 14. og 15. februar intensiverede PET inden

for de eksisterende rammer etableringen af et midlertidigt operationscenter med fokus

på monitering og styring af PET’s udgående operationer i Sikkerhedsafdelingen.

Med dette midlertidige operationscenter, som forventes at stå færdigt ultimo 2015, er

PET bedre i stand til at imødegå en uvarslet hændelse end tilfældet var den 14. og 15.

februar 2015. Det midlertidige operationscenter omfatter dog ikke alle PET’s funktioner.

Endvidere har det ikke de nødvendige fysiske rammer eller den teknologiske understøt-

telse til at kunne skalere operationsstyringen op fra hverdagens beredskab til det nød-

Side 9

vendige operative niveau i tilfælde af en uvarslet hændelse eller længerevarende opera-

tion, som tilfældet eksempelvis vil være i et ”man hunt”-scenarie. Det anbefales derfor,

at det midlertidige center udbygges og styrkes, således at det fremover kan indgå i ope-

rationsstyringen sammen med tre øvrige døgnbemandede operationscentre i politiet, jf.

nedenfor under pkt. 3.1.4.

Udover etableringen af det midlertidige operationscenter har PET taget skridt til at sikre

et dynamisk overblik (en ”brutto-liste”) over potentielle terrormål ud fra den aktuelle

trusselsvurdering fra CTA.

3.1.3. Nationalt vagtcenter i Rigspolitiet

Rigspolitiet har i mange år haft et døgnbetjent nationalt vagt- og kommunikationscen-

ter, der dels varetager opgaver i forbindelse med det internationale politisamarbejde,

dels er ansvarligt for varsling og kommunikation om hændelser, der har national rele-

vans.

I lyset af trusselsvurderingen efter terrorangrebene i Paris i januar 2015 besluttede Rigs-

politiet at supplere den hidtidige døgnbemanding med yderligere medarbejdere med

særlige beredskabskompetencer med henblik på døgnet rundt at kunne overvåge og

understøtte politiindsatsen på landsplan ved større hændelser som f.eks.et terroran-

greb.

Ved aktstykke nr. 108 af 21. april 2015 blev der afsat midler til at opretholde dette ope-

rative døgnsberedskab. Som det fremgår nedenfor i pkt. 3.1.4 anbefaler Rigspolitiet, at

der i forlængelse heraf etableres et egentligt operationscenter, der teknologisk er un-

derstøttet på samme måde som de øvrige operationscentre, der anbefales etableret.

3.1.4. Etablering af døgnbemandede operationscentre

Som beskrevet ovenfor er det helt afgørende for forløbet af politiindsatsen i forbindelse

med en terrorhandling, at operationsledelsen i såvel politikredsene som i Rigspolitiet og

PET har mulighed for så hurtigt som muligt at danne sig overblik over situationen og for

at iværksætte en slagkraftig, målrettet og relevant førsteindsats.

I en terrorsituation vil den operative ledelse som nævnt under 3.1.1. blive placeret i en

af de to særligt udpegede politikredse, PET´s indsats vil blive forankret i PET’s operati-

onscenter, og det nationale stabsapparat vil blive understøttet af operationscentret i

Rigspolitiet.

Side 10

Erfaringerne fra hændelserne den 14. og 15. februar 2015 viser, at det er af meget stor

betydning, at myndighederne har et fælles sitiuationsbillede. Dette overblik bør i videst

muligt omfang understøttes af fælles it-baserede løsninger. Det anbefales derfor, at der

til understøttelse af de to nye særligt udpegede politikredses opgaveløsning etableres

regionale, døgnbemandede operationscentre i henholdsvis Københavns Politi og Østjyl-

lands Politi, ligesom PET’s operationscenter og Rigspolitiets nationale vagtcenter bør

styrkes og udbygges teknologisk, således at der fremover vil være fire operationscentre i

politiet, som med hver sin veldefinerede rolle kan indgå i koordinationen og ledelsen af

håndteringen af en terrorhændelse.

Alle fire centre vil til enhver tid skulle have et fælles overblik over den beredskabsmæs-

sige situation i hele landet og vil således i tilfælde af en terrorhændelse umiddelbart

være i stand til at indgå i opgaveløsningen. De fire centre skal endvidere hurtigt kunne

skaleres op fra hverdagsberedskab til det nødvendige operative niveau.

De to regionale operationscentre

vil særligt få ansvaret for løbende at vedligeholde et

overblik over, hvilke ressourcer der er til rådighed i regionens politikredse, således at

centret umiddelbart har mulighed for at disponere over dem i tilfælde af en terrorhand-

ling inden for dets område. Tilsvarende vil det andet regionale center kunne følge situa-

tionen og straks både kunne ”byde ind” med ressourcer eller anden bistand, hvor det vil

være relevant, samt selv være forberedt, hvis situationen breder sig ind i dets område.

Som beskrevet ovenfor under pkt. 3.1.2 har PET etableret et midlertidigt operationscen-

ter, ligesom der ved aktstykke nr. 108 af 21. april 2015 blev afsat 9 mio. kr. i 2015 til

forstærket nationalt døgnberedskab i Rigspolitiet, jf. pkt. 3.1.3.

For at sikre, at såvel PET som Rigspolitiet har det nødvendige løbende situationsoverblik

og tilstrækkelig operativ parathed i tilfælde af en terrorhændelse, anbefaler Rigspolitiet,

at der sker en yderligere styrkelse af disse døgnberedskaber i PET og Rigspolitiet både

ressource- og kompetencemæssigt, således at der til enhver tid er de nødvendige kom-

petencer til rådighed. Derudover bør de centrale operationscentre i PET og Rigspolitiet

teknologisk indrettes således, at de både har mulighed for at have samme overblik som

de regionale centre og derudover kan varetage de særlige funktioner, der påhviler disse

myndigheder.

For PET’s vedkommende

vil et samlet strategisk informations- og operationscenter

(SIOC) skulle integrere alle PET’s funktioner i opgaveløsningen både i hverdagen og i en

krisesituation. SIOC i PET skal styrke PET’s muligheder for hurtigt og kvalificeret at kunne

give centrale beslutningstagere et situations- og efterretningsbillede, der kan understøt-

te arbejdet i det nationale krisestyringsstystem, herunder også med klassificerede op-

lysninger. SIOC skal året rundt på alle tider af døgnet være PET’s koordinationscentrum,

hvor relevante informationer samles og vurderes, beslutninger træffes og operative

Side 11

aktiviteter iværksættes og styres. SIOC skal kunne skaleres op fra hverdagsberedskab til

det nødvendige operative niveau både under planlagte operationer, og når der finder et

uvarslet terrorangreb sted i Danmark eller udlandet. SIOC vil skulle baseres på og un-

derstøttes af en række tekniske platforme, herunder PET’s dele af de kommende analy-

se- og indhentningsplatforme, jf. pkt. 3.6 nedenfor.

Tilsvarende vil

Rigspolitiets operationscenter

have til opgave løbende at monitere og

have overblik over beredskabssituationen i politikredsene, således at centret til enhver

tid kan tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag for både politiets øverste stra-

tegiske ledelse og for det nationale stabsapparat, herunder den Nationale Operative

Stab (NOST). NOST varetager som sin hovedopgave koordinationen mellem de mange

forskellige myndigheder, som bliver involveret i forbindelse med blandt andet terror-

handlinger i Danmark.

Det vil endvidere være en forudsætning, at der etableres de nødvendige fysiske rammer,

it-understøttelse og øvrige tekniske faciliteter i de fire centre, blandt andet således at

det er muligt at tilvejebringe det samme situationsbillede i alle centre på samme tid –

dog således at der i situationsbilledet hos PET vil være klassificerede elementer, som

ikke skal fremgå hos de øvrige centre. Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.6 om it-

understøttelse.

3.2 Bevogtnings- og beskyttelsesopgaver

Som beskrevet ovenfor fremgår det af PET’s trusselsvurdering, at der ikke er grund til at

forvente, at det nuværende trusselniveau vil ændre sig i de kommende år. Tilsvarende

må det på baggrund af trusselsvurderingen fra PET forventes, at der også i årene frem-

over vil være behov for særlig beskyttelse, blandt andet egentlig bevogtning af særligt

truede mål og symbolmål, herunder blandt andet jødiske institutioner mv.

Evalueringen af hændelserne i februar 2015 understregede vigtigheden af et konsistent

og velfungerende bevogtningskoncept. I forlængelse af evalueringen har en arbejds-

gruppe derfor revurderet de koncepter, midler og metoder, som fremadrettet skal an-

vendes i forbindelse med blandt andet bevogtningsopgaver.

Der anbefales en forbedring af politiets udrustning til brug i forbindelse med bevogt-

ningsopgaver. Det anbefales således, at der dels anskaffes mere modstandsdygtigt be-

skyttelsesudstyr mv. til brug for det indsatte politipersonale, dels sker en opgradering af

visse af politiets våben og ammunitionstyper, således at politiet får bedre muligheder

for både at beskytte sig mod angreb med kraftige våben og for at håndtere gernings-

Side 12

mænd der – som det var tilfældet under angrebene i København – selv bærer beskyttel-

sesudstyr. Der henvises til pkt. 3.5 nedenfor.

Erfaringerne fra hændelserne i februar 2015 viser endvidere, at beskyttelse i form af

politimæssigt tilsyn og bevogtning af adskillige truede mål på samme tid er særdeles

ressourcekrævende. Som følge af trusselsbilledet ser det ud til, at dansk politi må påreg-

ne at skulle løse sådanne opgaver i væsentligt større omfang end tidligere og i et godt

stykke tid fremover. Dette indebærer allerede i dag et betydeligt ressourcetræk i dansk

politi, jf. også pkt. 3.8.

Rigspolitiet anbefaler på denne baggrund, at der etableres et nyt, nationalt sikringskon-

cept, der – afhængigt af beskyttelsesopgavens karakter og efter en konkret sikkerheds-

vurdering baseret på PET’s risikovurdering – i videst muligt omfang baserer sig på an-

vendelse af moderne overvågningsudstyr og andet teknisk udstyr. Det nye sikringskon-

cept vil endvidere indebære, at forbruget af personaleressourcer vil kunne begrænses.

Den nedsatte arbejdsgruppe har udarbejdet et forslag til sikringskoncept, som indebæ-

rer, at der blandt andet anskaffes et større antal mobile videokameraer, der enten kan

opsættes for en periode på en bestemt lokalitet eller være monteret på et køretøj og

dermed hurtigt kunne flyttes efter behov. Kombineret med de nødvendige mobile data-

forbindelser vil disse kameraer kunne overføre videobilleder direkte til politikredsenes

vagtcentraler eller et af de to regionale operationscentre, således at personalet konstant

vil kunne overvåge situationen og straks kunne tage initiativ til indsættelse af f.eks. de

særligt uddannede reaktionspatruljer i politikredsene.

For en række af de nuværende tilsynsopgaver, herunder ved de beskyttelsesobjekter,

hvor tilsynet i dag hovedsageligt udføres ved regelmæssig patruljering, vil en sådan kon-

stant overvågning betyde en forbedret sikkerhed.

Videoovervågningen foreslås endvidere suppleret med anden moderne teknologi, her-

under politiets kommende ANPG-system (automatisk nummerpladegenkendelse), hvil-

ket blandt andet vil muliggøre et bedre overblik over trafikken i et beskyttet område og

muliggøre identifikation af køretøjer med et mistænkeligt kørselsmønster.

Endelig foreslås der en række øvrige materielanskaffelser, som er beskrevet i pkt. 3.5.

Det er som nævnt vurderingen, at en implementering af det foreslåede sikringskoncept

vil kunne nedbringe forbruget af personaleressourcer til bevogtning mv., men der vil

også med det nye sikringskoncept være behov for personaleressourcer til særlig beskyt-

telse af visse personer og mål, herunder som nævnt ved jødiske institutioner mv.

Afhængig af trusselsvurderingen kan der for eksempel arbejdes med særligt uddannede

ressourcer, der kan medvirke til at hæve sikkerheden, f.eks. reaktionspatruljer eller Ak-

Side 13

tionsstyrken med opklaringsenheder mv., støttet af forskellige tekniske hjælpemidler og

finskytter.

PET varetager sikkerheden, herunder personbeskyttelsesopgaver, i forhold til medlem-

mer af kongehuset, medlemmer af regeringen, enkelte andre politikere og udenlandske

ambassadører samt en række særligt truede personer.

PET har de seneste år oplevet en markant stigning i personbeskyttelsesopgaver. Efter

terrorangrebene i Frankrig og København har PET yderligere udvidet omfanget af per-

sonbeskyttelse. Det skyldes udviklingen i trusselsbilledet, hvor myndighedspersoner

udgør attraktive symbolmål for potentielle terrorister, samt en række trusler mod of-

fentlige personer. Det anbefales på den baggrund, at PET’s kapacitet udvides, så der kan

udføres personbeskyttelsesopgaver i det omfang, som trusselsbilledet tilsiger.

3.3 Efterretningsindsatsen

3.3.1 Styrkelse af PET’s efterretningskapacitet

Udviklingen i trusselsbilledet udgør en særlig udfordring for efterretnings- og sikker-

hedstjenester som PET. Mængden af personer, der potentielt kan begå terror, er stigen-

de. Det samme er mængden af informationer, herunder oplysninger om mistænkelig og

bekymrende adfærd, som PET modtager fra omverdenen. Den samlede mængde af ind-

gående information i PET er således steget med godt 40 procent fra 2011 til 2014, og

mængden af indgående information i første halvår 2015 svarer til ca. 75 procent af den

samlede mængde af indgående information i hele 2014

Det er en stigende udfordring for PET at kunne identificere reelle trusler blandt et stort

antal trusler fremsat i de radikaliserede miljøer og i vidt omfang distribueret via de so-

ciale medier. Det samme gælder PET’s kapacitet til at udføre efterforskning af forbrydel-

ser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 med henblik på strafforfølgning.

Der er et stigende behov for at gennemføre trusselsreducerende operationer i forhold til

potentielle terrorister. Hertil kommer de udfordringer, som internettet og den hastige

teknologiske udvikling udgør. Der sker en øget anvendelse af gratis krypteringsværktø-

jer, hvorved adgangen til kommunikation vedrørende terror og anden kriminalitet på

internettet vanskeliggøres, ligesom der kommunikeres på mange digitale platforme.

PET har i forbindelse med indførelsen af en ny organisationsstruktur pr. 1. januar 2015

igangsat en række initiativer for at effektivisere og styrke efterretningsvirksomheden og

følge med udviklingen i trusselsbilledet.

Opgørelserne er behæftet med en vis usikkerhed.

Side 14

Med inspiration fra udlandet blev der i foråret 2015 udarbejdet en egentlig efterret-

ningsdoktrin. Doktrinen er en sammenhængende beskrivelse af den overordnede meto-

de, som tjenesten anvender i sit arbejde med at tilvejebringe, bearbejde og anvende

efterretninger.

PET har i sommeren 2015 udbygget doktrinen med en række ”standard operating pro-

cedures” (SOP’er) med henblik på at optimere efterretningsarbejdet i PET, herunder

PET’s evne til i tilfælde af et terrorangreb at kunne opstille hypoteser og scenarier for

eventuelle sekundære angreb og træffe beslutninger om eventuelle beskyttelsesforan-

staltninger. De nævnte SOP’er er udarbejdet med inspiration fra studiebesøg i juni 2015

hos udenlandske samarbejdspartnere og forventes implementeret i løbet af efteråret

2015. Endelig har PET i august 2015 påbegyndt et uddannelsesforløb for ledere og med-

arbejdere i PET, som har til formål at styrke den efterretningsmæssige metode i PET.

PET har endvidere som led i den nye organisationsstruktur oprettet et Visitationscenter

med henblik på at kunne håndtere den stigende mængde af indkomne informationer så

effektivt og målrettet som muligt. PET er i øjeblikket i gang med at standardisere og

optimere centerets arbejdsgange.

PET har desuden taget skridt til at styrke sin kapacitet og kapabilitet til overvågning af

målpersoner via etablering af en Indhentningsafdeling efter internationalt forbillede. I

Indhentningsafdelingen har PET samlet de discipliner, som er centrale for overvågning af

målpersoner og indsamling af information, f.eks. aflytning, arbejde med humane kilder,

”open source” og fysisk overvågning.

PET har endvidere ved aktstykke nr. 108 af 21. april 2015 fået styrket sin generelle kon-

traterrorkapacitet bl.a. via øgede ressourcer til analyse og overvågning. Der er i løbet af

foråret og sommeren rekrutteret i alt 30 nye medarbejdere til PET’s Indhentnings- og

Efterretningsafdelinger. I samarbejde med Rigspolitiet har PET endvidere iværksat en

styrkelse af PET’s kapacitet på personbeskyttelsesområdet.

Det anbefales, at der sker en yderligere styrkelse af den efterretningsmæssige kapacitet

i PET’s Efterretnings- og Indhentningsafdelinger, således at tjenesten kan imødegå ud-

fordringer, som følger af det aktuelle trusselsbillede og den forventede udvikling i de

kommende år.

3.3.2 Styrkelse af den politimæssige indsats i krydsfeltet mellem bander og militant isla-

mistiske grupper

Som anført i evalueringsrapporten af 4. maj 2015, har terrorangrebene i København

tydeliggjort truslen fra personer, der færdes i voldsparate bandemiljøer, og som er på-

Side 15

virket af militant islamisme. Det anføres således i evalueringsrapporten, at der er behov

for at styrke myndighedssamarbejdet og øge udvekslingen af oplysninger.

Med henblik herpå har PET etableret en koordinationsgruppe på terrorområdet, der

holdt sit første møde den 20. august 2015. Koordinationsgruppen, der som udgangs-

punkt består af repræsentanter for PET, det øvrige politi (Rigspolitiet samt relevante

politikredse og ”task forces”) og Direktoratet for Kriminalforsorgen, har til formål at

facilitere et tværgående myndighedssamarbejde med henblik på at styrke den samlede

kapabilitet og kapacitet til at indhente, monitere, analysere og prioritere informationer

om personer og grupper af betydning for den aktuelle terrortrussel, herunder personer i

krydsfeltet mellem militant islamisme og bandemiljøet.

PET har endvidere sammen med Rigspolitiet og politikredsene iværksat en større kort-

lægning af, i hvilket omfang personer, der færdes i voldsparate, kriminelle miljøer, er

påvirket af militant islamisme, med henblik på bedre at kunne vurdere og imødegå ter-

rortruslen fra et sådant ”cross-over” fænomen. Kortlægningen forventes afsluttet inden

udgangen af 2015.

PET har derudover styrket samarbejdet med Rigspolitiets Nationale Efterforskningscen-

ter (NEC) for at optimere udvekslingen af kildeinformationer om cross-over fænomenet

samt sikre den bedste anvendelse af det samlede kildenetværk i de kriminelle bandemil-

jøer. Samarbejdet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og udenlandske samar-

bejdspartnere er endvidere styrket på dette område.

Med henblik på yderligere at øge indsatsen i forhold til bandemiljøer, der kan påvirkes af

militant islamisme (cross-over), anbefales det herudover, at der sker en styrkelse af

PET’s kildedækning af området.

3.4 Deling af oplysninger og samarbejde mellem myndigheder

Som nævnt var et af læringspunkterne i evalueringsrapporten, at der er behov for et

tættere samarbejde mellem myndighederne om den forebyggende indsats mod radikali-

sering, herunder også for øget udveksling af oplysninger blandt andet i relation til kom-

munerne.

Efter aftale med PET har Direktoratet for Kriminalforsorgen (DfK) ændret procedurerne

for underretning ved løsladelse af indberettede personer. Ændringen indebærer, at PET

systematisk underrettes, når tidligere indberettede personer løslades, prøveløslades

eller overdrages til institutioner uden for Kriminalforsorgens ansvarsområde. DfK og PET

har endvidere udvidet den eksisterende indsats med at opkvalificere ansatte i Kriminal-

forsorgen.

Side 16

Herudover har PET gennemført en række aktiviteter i samarbejde med politikredse og

kommuner med henblik på at styrke de kriminalpræventive samarbejder på lokalt plan

omkring radikaliseringstruede personer i gråzonen mellem et kommunalt og politimæs-

sigt myndighedsansvar. PET og Socialstyrelsen har afholdt en temadag for politikredse-

nes kriminalpræventive enheder om reglerne og mulighederne for videregivelse af op-

lysninger mellem kommuner og politi. Socialstyrelsens jurateam har efterfølgende ud-

sendt en kommenteret gennemgang af de centrale bestemmelser i den relevante lov-

givning.

PET vil fortsætte og udbygge indsatsen vedrørende samarbejde med de kommunale

aktører. Der vil ske en yderligere kortlægning af praktiske udfordringer, undervisning i

regler om deling af oplysninger, opkvalificering af medarbejdere i samarbejdsstrukturer-

ne SSP, KSP og PSP hen over efteråret 2015 og herefter videre i normalt driftsforløb.

PET har endvidere - som forudsat i udmøntningen af satspuljeaftalen 2014 - etableret et

tæt samarbejde med Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenters (NFC) bandeexit-

kontaktpunkt, som blev oprettet i april 2015, for at sikre, at den forebyggende exit-

indsats over for personer, der både befinder sig i både et ekstremistisk og banderelate-

ret miljø, er koordineret.

Som supplement til disse allerede iværksatte initiativer anbefales det, at det undersø-

ges, om der – i lighed med, hvad der nu gælder på kriminalforsorgens område, jf. oven-

for – kan etableres ordninger med indberetning til PET af tegn på radikalisering af per-

soner placeret på sikrede institutioner og psykiatriske forvaringsinstitutioner og under-

retning af PET, når de indberettede personer forlader disse institutioner.

Det skal i øvrigt bemærkes, at PET’s efterretningsbaserede forebyggelsesindsats og vi-

den om radikalisering bliver omsat i de eksisterende og velafprøvede kriminalpræventi-

ve samarbejdsstrukturer mellem kommuner, politi, kriminalforsorg og psykiatri, der

under ét kan betegnes som den danske model.

PET har siden terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 modtaget langt

flere bekymringsindberetninger end tidligere. Det markant forøgede antal radikalise-

ringssager betyder, at der er et stigende antal personer, hvor det er relevant at iværk-

sætte en forebyggelsesindsats i form af en skræddersyet, efterretningsdrevet exitind-

sats.

Det anbefales på den baggrund, at der sker en styrkelse af PET’s operative forebyggel-

sesindsats med henblik på at øge rådgivningen af de forebyggende aktører, herunder

kommunerne, og at der sker en udvidelse af PET’s operative forebyggelsesindsats, sær-

ligt for så vidt angår exitindsatsen.

Side 17

3.5 Materiel

Udviklingen mod et mere komplekst og decentraliseret trusselbillede, hvor terrorhand-

linger forberedes og udføres af enkeltpersoner eller i mindre grupper efter en ofte kort

planlægningsperiode, stiller nye og større krav til tilstrækkeligheden af det materiel, der

stilles til rådighed for politipersonalet i opgaveløsningen.

Samtidig ses som nævnt en type gerningsmand, der meget determineret angriber både

civile og politifolk, som er iført beskyttelsesudstyr, og som er indstillet på selv at ofre

livet i forbindelse med sit angreb. Den situation stiller krav om en høj grad af mental

parathed i opgaveløsningen, særligt i forbindelse med bevogtningsopgaver, der i stigen-

de grad er af længere varighed, men også i forhold til den daglige tjeneste i politikredse-

nes primære døgnberedskab, i specialenheder som Aktionsstyrken og på observations-

teams.

Den mentale og fysiske parathed hænger sammen med uddannelse og træning, men er i

høj grad også afhængig af den personlige udrustning og det materiel, der stilles til rådig-

hed. Der skal hos den enkelte politimand være en sikker forvisning om, at materiellet

passer til opgaven, at det er tilstrækkeligt, at det er sikkert og enkelt at anvende. Samti-

dig skal det udleverede beskyttelsesudstyr yde størst mulig sikkerhed for den enkelte.

En nedsat arbejdsgruppe anbefaler på denne baggrund en række forbedringstiltag, både

i forhold til personligt udleveret udstyr og puljebaseret materiel.

Som følge af det ændrede trusselsbillede anbefales det på baggrund af arbejdsgruppens

arbejde, at der sker en opgradering af det personlige beskyttelsesudstyr til personale,

der kører fast i politikredsenes døgnberedskab og andre særligt udsatte enheder, her-

under hundeførere og specialenheder. Udstyret omfatter bl.a. flere beskyttelsesveste,

som er under anskaffelse, og ballistiske (”skudsikre”) hjelme.

Det anbefales endvidere, at der sker en række mindre opgraderinger og forbedringer af

politiets eksisterende våben, som vil kunne øge sikkerheden for den enkelte medarbej-

der, lette betjeningen af våbnet og øge træfsikkerheden. Tilsvarende foreslås ammuniti-

onen til både politiets almindelige tjenestepistol og til maskinpistoler opgraderet, såle-

des at det sikres, at der kan ske en sikker, hurtig og effektiv pacificering af en angribende

gerningsmand iført beskyttelsesudstyr.

I forbindelse med terrorhandlinger og andre større uvarslede hændelser, vil politiet

kunne stå i situationer, hvor det er påkrævet at kunne yde livreddende førstehjælp til

kolleger eller civile tilskadekomne. Det anbefales derfor, at der sker en opgradering af

politiets nuværende førstehjælpsuddannelse og –udstyr.

Side 18

For så vidt angår kommunikationsudstyr anbefales det, at beholdningen af SINE radioer

til brug for det primære beredskab og PET’s operative centre øges.

Politiets indsats i forbindelse med personbeskyttelse, observationsopgaver og Aktions-

styrkens indsatser kræver, at der er mulighed for at kunne yde den fornødne sikker-

hedsmæssige beskyttelse af både de personer, der ønskes beskyttet mod en potentielt

farlig gerningsmand, og af det personale, der indsættes i forbindelse med arbejdet med

at identificere, forfølge og nedkæmpe en potentielt farlig gerningsmand. Det anbefales

derfor, at der anskaffes et antal særligt sikrede køretøjer og specialkøretøjer til brug for

disse opgaver og til understøttelse af det nye sikringskoncept, jf. pkt. 3.2.

Som nævnt forudsætter det nye sikringskoncept endvidere, at der anskaffes forskelligt

mobilt udstyr, herunder scannere, kameraer mv.

Terrorangrebene i Frankrig og København har endelig understreget betydningen af såvel

det almindelige beredskabs som PET’s Aktionsstyrkes operative robusthed og respons-

tid. I tilfælde af et terrorangreb i Danmark kan der blive brug for målrettede indsatser og

hurtig transport til vands og/eller i luften. Det er i disse situationer afgørende, at politiet

får den fornødne bistand fra forsvaret.

Det anbefales derfor, at aftalegrundlaget for forsvarets bistand til politiets maritime

indsatser og transport tydeliggøres, alternativt at politiet i relevant omfang opbygger sit

eget beredskab.

3.6 It-understøttelse

En hurtig og effektiv politiindsats i forbindelse med terrorangreb kræver, at der straks

efter hændelsens indtræden kan etableres et så præcist overblik og situationsbillede

som muligt i den aktuelle situation, således at der skabes det nødvendige fundament for

politiets ageren, herunder de nødvendige beslutninger om iværksættelse af sikringstil-

tag, ressourcedisponering, personredning, efterretnings- og efterforskningsindsats mv.

Som beskrevet i evalueringsrapporten af 4. maj 2015 var der allerede på baggrund af de

forudgående terrorangreb i blandt andet Boston og Paris identificeret en række it-behov

i forhold til bl.a. sammenstilling og deling af informationer.

Der er på baggrund heraf ved aktstykke nr. 108 af 21. april 2015 afsat midler til at politi-

et og PET kan påbegynde anskaffelsen af en fælles analyseplatform, ligesom der er afsat

midler til it-værktøjer til at afdække truende eller mistænkelig adfærd på bl.a. sociale

medier (”Open Source Intelligence”) og til at etablere et system, som kan modtage,

Side 19

analysere og anvende digitale spor i form af bl.a. videoer og fotos fra borgere og over-

vågningskameraer.

Der er indgået aftale med en leverandør af et system til indsamling og behandling af

Open Source Intelligence, og Rigspolitiet forventer at kunne gå i udbud med en samlet

analyseplatform og et system til håndtering af digitale spor i slutningen af 2015. Herud-

over har Rigspolitiet igangsat udviklingen af et it-system, der sikrer overblik over det

personale, den udrustning og det materiel, der er til rådighed. Ressourceoverblikssyste-

met, der forventes klar til implementering primo 2016, vil således kunne trække og

sammenstille data fra politiets kompetenceregistreringssystem, materielstyringssystem

og vagtplanlægningssystemet POLVAGT.

Endelig har Rigspolitiet iværksat en række andre initiativer, der vil kunne uderstøtte

politindsatsen i forbindelse med et terrorangreb. Det gælder f. eks. muligheden for at

distribuere billedmaterale til det indsatte personale via smartphones.

Udover disse allerede igangsatte initiativer overvejer Rigspolitiet at påbegynde udviklin-

gen af et moderne, nationalt disponeringssystem til samlet understøttelse af samtlige

vagtcentraler i politikredsene og af de foreslåede nye operationscentre. Politiets nuvæ-

rende systemunderstøttelse af vagtcentralerne er af ældre dato og består af en række

fragmenterede systemer, hvilke blandt andet betyder, at det løbende er nødvendigt at

foretage tidskrævende søgninger i flere forskellige systemer.

Det nuværende trusselsbillede tilsiger som beskrevet, at der meget hurtigt kan tilveje-

bringes det nødvendige beslutningsgrundlag for den operative ledelse. Et nyt dispone-

ringssystem vil kunne samle informationer fra de bagvedliggende informationskilder,

foretage de nødvendige bearbejdninger af informationerne og præsentere dem i et

overskueligt og situationsafhængigt overblik for personalet i vagtcentralerne og operati-

onscentrene.

Sammen med implementeringen af den nævnte analyseplatform, som vil gøre det mu-

ligt at sammenstille interne og eksterne oplysninger og efterretninger, vil et sådant di-

sponeringssystem betyde, at det nødvendige beslutningsgrundlag for den operative

ledelse vil kunne tilvejebringes hurtigere end i dag, ligesom kvaliteten af beslutnings-

grundlaget vil blive forbedret.

Det anbefales endvidere, at der sker afklaring om etableringen af en platform, som kan

sikre et fælles geografisk situationsbillede for beredskaberne i tilfælde af terrorhændel-

ser og andre større beredskabshændelser. Som opfølgning på hændelserne i Oslo og på

Utøya i Norge iværksatte Rigspolitiet en foranalyse og pilottest af to forskellige mulige

løsninger (SINE Services). Pilotforsøgene har vist, at begge løsninger var funktionelt vel-

fungerende og gav betydelig beredskabsmæssig værdi, både i det tværfaglige samarbej-

Side 20

de og indenfor de enkelte sektorer. Arbejdet med SINE Services startede som opfølgning

på det oprindelige – ikke gennemførte – og betydeligt mere ambitiøse SINE kontrol-

rumsprojekt, der indeholdt en tværgående koordinations- og kommunikationsløsning.

3.7 Uddannelse

Et væsentligt element i politiets opfølgning på evalueringsrapporten har været at sikre,

at politiet har et effektivt og tidssvarende uddannelsesprogram i skydning. Den omfat-

tende politiindsats både i selve den direkte indsatsfase og i den efterfølgende fase med

tryghedsskabende patruljering tydeliggjorde således behovet for operativ parathed hos

politipersonalet, herunder ved træning i våbenbrug, når der opstår en uvarslet hændel-

se, som kræver et umiddelbart gensvar. Indsatsen har bl.a. været kendetegnet ved, at

politifolk i stort antal ikke alene har været bevæbnet med tjenestepistol, men også med

maskinpistol.

I evalueringsrapporten peges på vigtigheden af, at der afsættes den fornødne tid til at

vedligeholde skydekompetencerne, og at personalet systematisk gennemfører den obli-

gatoriske vedligeholdelsesuddannelse, ligesom der peges på vigtigheden af, at politiets

fremtidige skydeuddannelse matcher kravene til de fremtidige koncepter for bevogtning

samt objektovervågning og –beskyttelse, herunder også i forhold til hvilke våben og

hvilken ammunitionstype der skal indgå i koncepterne, jf. pkt. 3.5.

En arbejdsgruppe har på denne baggrund gennemført en analyse af politiets skydeud-

dannelser. Analysens formål var at komme med anbefalinger til eventuelle justeringer i

skydeprogrammerne, herunder også vurdere behovet for ændringer, der sigter mod at

give bedre mental parathed i forhold til at skulle bruge tjenestevåben i tilspidsede situa-

tioner.

På baggrund af skydeanalysens anbefalinger har Rigspolitiet i juni 2015 besluttet, at

skydeuddannelsen fremover skal ske efter et revideret nationalt koncept, hvor mental

parathed samt andre elementer i relation til sikkerhed og rutinering i skydning også ind-

går. Samtidig vil der også blive implementeret forskellige procedurer omkring den dagli-

ge håndtering af særligt tjenestepistolen, der skal sikre større rutine og sikkerhed i vå-

benbetjeningen. Den nye skydeuddannelse vil gradvist – startende med efterårsskydnin-

gen 2015 – blive implementeret frem mod efteråret 2016, hvor uddannelsen planlægges

at være fuldt indfaset.

Endvidere vil der fremadrettet blive indført færdighedstests i forbindelse med vedlige-

holdelsesskydningerne, således at alle skytter skal bestå en test på deres givne niveau.

Alle polititjenestemænd vil fremadrettet blive rubriceret i fem niveauer, der angiver

Side 21

rutineringsniveauet på politiets forskellige våbentyper. Der er endvidere fastsat ændre-

de nationale procedurer for at sætte politifolk ud til skydning, således at det sikres, at

der til stadighed er overblik over alle skytters aktuelle skydning og niveau. Dette overblik

understøttes via det ovenfor nævnte kompetenceregistreringssystem, der nationalt skal

kunne give et hurtigt overblik over, hvilke specifikke skydekompetencer, der aktuelt er

på tjeneste.

3.8 Beredskabets ressourcer

Den politimæssige beredskabsindsats har siden terrorhændelserne i februar 2015 været

væsentlig forøget, særligt i hovedstadsområdet. Det gælder såvel den trygheds- og sik-

kerhedsskabende patruljering som tilsynet med og bevogtningen af truede personer og

lokaliteter. Hertil kommer, at den politimæssige indsats i forbindelse med offentlige

arrangementer er styrket, ligesom der som følge af trusselsbilledet er et stigende antal

arrangementer, der kræver politimæssig tilstedeværelse. Arrangementer, som før ville

have haft beskeden politimæssig bevågenhed, kræver således med det nuværende trus-

selsbillede en betydelig indsættelse af politiets ressourcer.

Den styrkede beredskabsindsats er hidtil sket ved merarbejde, mere målrettet brug af

beredskabsressourcerne samt ved at reducere aktivitetsniveauet på andre opgaveområ-

der end beredskabet og tilføre ressourcer fra disse områder til beredskabet. Igennem

2015 har det primært for at håndtere bevogtningen af udsatte lokaliteter været nød-

vendigt med en relativt omfattende bistand til Københavns Politi fra landets øvrige poli-

tikredse.

Bemandingen af politiets primære beredskab er fastsat, så det kan løse de daglige akut-

te opgaver, der var før terrorhændelserne i februar 2015. Hvor mange medarbejdere,

der er til rådighed i det primære beredskab, fastlægger samtidig niveauet for førsteind-

satsen i forbindelse med større uvarslede hændelser. Hvis en større, uvarslet hændelse

som f.eks. et terrorangreb kræver mere personale, end der er til rådighed i politikred-

sens primære beredskab, vil der ske en styrkelse ved at trække på ressourcer fra øvrige

enheder i kredsen, tilkalde personale, som har fri, eller trække på personale fra andre

kredse.

Inden for de første timer efter terrorhændelserne i februar 2015 blev antallet af medar-

bejdere til rådighed for beredskabet i hovedstadsområdet forøget med cirka 350 mand,

hvilket svarer til en stigning på cirka 150 procent. Som anført i pkt. 3.1.1 var det i den

forbindelse en betydelig fordel, at terrorhændelserne fandt sted i København, idet det i

andre politikredse ikke umiddelbart vil være muligt på samme måde og med samme

hurtighed at øge den beredskabsmæssige kapacitet til at håndtere en større, uforudset

Side 22

hændelse. Drejer det sig på den anden side om større planlagte hændelser, eksempelvis

Folkemødet på Bornholm i 2015, er det muligt at mobilisere en betydelig beredskabs-

styrke. Således var der i forbindelse med folkemødet indsat et politiberedskab svarende

til bemandingen af en hel politikreds.

Efter terrorhændelserne i februar 2015 har beredskabsniveauet for det primære bered-

skab i hovedstadsområdet været på et højere niveau end før terrorhændelserne. Det

skal ses i lyset af, at der særligt i København er en række organisationer og institutioner,

der er potentielle terrormål.

Udover det primære beredskab varetager politikredsene en række tilsyns- og bevogt-

ningsopgaver relateret til terrorbeskyttelse, blandt andet i forbindelse med events, VIP

arrangementer, bevogtning i forbindelse med retsmøder samt tilsyn og bevogtning af

særligt udpegede potentielle terrormål.

Som nævnt har politiet siden terrorhændelserne styrket indsatsen i forbindelse med

varetagelsen af disse tilsyns- og bevogtningsopgaver, hvoraf særligt fast bevogtning er

ressourcekrævende. På baggrund af den aktuelle trusselsvurdering er der primo august

2015 fem objekter med fast bevogtning, hvoraf fire er på døgnbasis. Hertil kommer

yderligere fire objekter, hvor der foretages tilpasset bevogtning.

Den nye beredskabsmæssige situation skærper kravene til medarbejdernes kompeten-

cer, jf. pkt. 3.7. Der skal derfor gennemføres en række uddannelsesinitiativer, der spæn-

der fra certificering af vagtchefer, uddannelse af reaktionspatruljer, opkvalificering af

skydekompetencerne til øget læring i forbindelse med indsatser og øvelser.

Flere af disse uddannelsesinitiativer er iværksat, og behovet for en kompetencemæssig

styrkelse af personalet i beredskabet udgør i den nuværende situation en særlig udfor-

dring, fordi det nødvendige ekstra tidsforbrug på uddannelse øger personalebehovet i

beredskabet endnu mere.

Det anbefales, at der i lyset af det forventede flerårige behov for at styrke beredskabs-

og bevogtningsopgaverne skabes en mere langtidssikret løsning med tilførsel af mand-

skabsressourcer til beredskabet. En sådan styrkelse bør sikre, at der ikke er behov for

omkostningsfuld bistand til Københavns Politi fra andre politikredse, og at der ikke ved-

varende og i samme omfang er behov for at basere sig på overarbejde fra medarbejder-

ne i beredskabet, således at politiets øvrige opgavevaretagelse sikres også i fremtiden.

--- oOo ---

Side 23

Oversigtsskema

Status på politiets samlede opfølgningsarbejde efter rap-

porten ”Evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i

forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar

2015 i København”.

Side 24

Emne

Bevogtnings- og be-

skyttelseskoncepter

Handling

Der er ved aktstykke nr. 108 af 21. april 2015 er

afsat 20 mio. kr. til forbedring af den fysiske sik-

kerhed ved bygninger mv., som primært benyttes

af det jødiske mindretal

Status – September 2015

Den fysiske sikring af bygninger, der benyttes af

det jødiske samfund er i gang. Færdiggørelsen sker

successivt og aflevering af sikringsobjekterne

forventes ifølge Bygningsstyrelsens projektplan at

ske i perioden fra oktober 2015 til februar 2016.

Arbejdsgruppen om bevogtning har afsluttet sit

arbejde med en anbefaling om et nyt sikringskon-

cept for dansk politi. Der henvises til afrapporte-

ringens pkt. 3.2

Arbejdsgruppen om efterforskning forventer, at

arbejdet som planlagt kan afsluttes inden årets

udgang.

Rigspolitiet nedsætter arbejdsgrupper, som skal

have til opgave at revurdere de koncepter, midler

og metoder, som fremadrettet skal anvendes i

forbindelse med blandt andet bevogtningsopgaver

og større efterforskninger.

Arbejdsgruppen om bevogtninger afslutter sit

arbejde efter sommerferien 2015, og arbejdsgrup-

pen om efterforskning afslutter sit arbejde inden

udgangen af 2016.

Det vil blive sikret, at politiets personale systema-

tisk gennemfører den obligatoriske vedligeholdel-

sesuddannelse inden for skydefærdighed og vå-

benbetjening samt at uddannelsen afspejler det

fremtidige koncept.

Der er iværksat en analyse af blandt andet ud-

formningen og relevansen af politiets nuværende

skydeprogrammer. Analysen afsluttes efter som-

merferien 2015.

Beredskabets

robusthed

Der er ved aktstykke nr. 108 af 21. april 2015 afsat

midler til blandt andet udbygning af politiets og

PET’s beredskabsindsats mv. i 2015. Dermed vil der

blandt andet kunne fastholdes en styrket bevogt-

ningsindsats med udgangspunkt i det eksisterende

beredskab i politiet og PET. Der frigøres i videst

muligt omfang politiuddannede medarbejdere til

operative opgaver, og der optages 120 ekstra

politistuderende i 2015, incl. 24 der allerede har

påbegyndt uddannelsen.

Der er udviklet et kompetenceregistreringssystem,

der fremadrettet vil kunne bibringe et overblik

over gennemført skydeuddannelse. Der henvises til

afrapporteringens pkt. 3.6 og 3.7.

Skydeanalysen er afsluttet. Der henvises til afrap-

porteringens pkt. 3.7.

Rigspolitiet analyserer i øjeblikket mulighederne

for at frigøre politiuddannede medarbejdere ved,

at nogle af de opgaver, der i dag løses af politifolk,

kan udføres af andre faggrupper. Analysen vil bl.a.

indgå i arbejdet forud for en ny flerårsaftale for

politiet. Ud over det tidligere planlagte optag af

politistuderende i 2015 vil der blive optaget yderli-

gere 120 politistuderende, således at der i alt i

2015 optages 336 politistuderende, hvilket svarer

til fuld udnyttelse af kapaciteten.

Rigspolitiet nedsætter en arbejdsgruppe i politiet,

som skal afdække, hvordan politiet vil kunne sikre

et varigt løft af beredskabets robusthed. Arbejds-

gruppen afslutter sit arbejde efter sommerferien

2015.

Styrket operations-

styring og -metode i

PET

Der iværksættes i PET på baggrund af erfaringerne

fra angrebene en gennemgang af koncepterne for

operationsstyring og -metode. Gennemgangen

afsluttes efter sommerferien 2015.

Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde med en

vurdering af forudsætningerne for et varigt løft af

beredskabets robusthed. Der henvises til afrappor-

teringens pkt. 3.8.

Gennemgangen er afsluttet primo september med

anbefalinger til styrket operationsstyring og -

metode i PET, og flere konkrete initiativer er alle-

rede iværksat. Der henvises til afrapporteringens

pkt. 3.1.2.

Side 25

Efterforskningsred-

skaber

Der er ved aktstykke nr. 108 af 21. april 2015 afsat

midler til, at politiet og PET kan påbegynde inve-

steringer i styrket it-understøttelse, herunder

anskaffelse af en fælles analyseplatform, it-

værktøjer til målrettede og automatiserede søg-

ninger på internettet samt et system, som kan

modtage, analysere og anvende digitale spor. Det

forventes, at udrulningen af initiativerne vil ske

løbende i 2015 og 2016.

Der er indgået aftale om anskaffelse af et it-

værktøj til automatiserede søgninger på internet-

tet, og systemet forventes i drift ultimo 2015. Der

er igangsat et projekt med henblik på anskaffelse

af et system til digitale spor, som forventes i drift

ultimo 2016. Politiet og PET har igangsat et projekt

omkring udvikling af en analyseplatform, som

forventes i drift primo 2017. Der henvises til afrap-

porteringens pkt. 3.6.

Inden udgangen af 2015 udarbejder Rigspolitiet en

rapport om, hvordan vanskelighederne med at

lokalisere private videokameraer kan løses bedst

muligt.

Logistik,

herunder

personaleressourcer,

materiel og udrust-

ning

Der er medio 2014 igangsat udvikling af såvel et

ressource- og materielstyringssystem som et kom-

petenceregistreringssystem. Disse systemer for-

ventes implementeret ultimo 2015.

Rapporten er under udarbejdelse og forventes som

planlagt færdig inden årets udgang

Et ressourceoverblikssystem, der vil kunne trække

og sammenstille data fra kompetenceregistrerings-

systemet, materielstyringssystemet og vagtplan-

lægningssystemet, forventes i drift primo 2016.

Der henvises til afrapporteringens pkt. 3.6.

Der er igangsat etablering af et tilkaldesystem, som

forventes implementeret medio 2016.

Et sms-baseret tilkaldesystem er under udarbejdel-

se og forventes implementeret ultimo 2016.

Der er besluttet at indkøbe ca. 2.000 yderligere

sikkerhedsveste, der forventes leveret i efteråret

2015, ligesom der er udarbejdet nye retningslinjer

for styring og registrering mv. af sikkerhedsveste.

Indkøbet er gennemført.

Rigspolitiet vil nedsætte en arbejdsgruppe til be-

lysning af de mere generelle spørgsmål om politi-

ets sikkerhedsudstyr, bevæbning og ammunition.

Arbejdsgruppen vil afslutte arbejdet efter sommer-

ferien 2015.

Operativ styring

En tværgående arbejdsgruppe udarbejder anbefa-

linger efter sommerferien 2015.

Der vil blive nedsat en koordinationsgruppe under

ledelse af PET, som skal koordinere den samlede

analytiske, forebyggende og efterforskningsmæs-

sige kapacitet på terrorområdet, herunder i for-

hold til eventuelle overlap og grænseflader mellem

eksisterende bandegrupperinger og radikaliserede

miljøer.

Arbejdsgrupperne i politiet og PET har afsluttet

arbejdet med anbefalinger omkring anskaffelsen af

yderligere sikkerhedsudstyr og materiel mv. Der

henvises til afrapporteringens pkt. 3.5.

Styrkelse af den

politimæssige ind-

sats i krydsfeltet

mellem bander og

militant islamistiske

grupper

Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde og frem-

lagt anbefalinger.

Der henvises til afrapporteringens pkt. 3.1.4.

PET har etableret en koordinationsgruppe på

terrorområdet. Der henvises til afrapporteringens

pkt. 3.3.2.

Side 26

Operationskapacitet

i PET

Der er ved aktstykke nr. 108 af 21. april 2015 afsat

midler til bl.a. at styrke politiets og PET’s bered-

skabsindsats mv.

Styrkelserne er gennemført. Der henvises til afrap-

porteringens pkt. 3.1.3 og 3.3.

Der igangsættes et arbejde, der skal belyse det

øgede ressourcebehov, som følger af erfaringerne

fra terrorhændelsen og tendenserne i trusselsbil-

ledet. Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde efter

sommerferien 2015.

Bedre kildedækning i

PET

PET og det øvrige politi vil arbejde målrettet på at

styrke evnen til at rekruttere kilder i ”cross-over”-

miljøet, ligesom samarbejdet mellem PET, politi-

kredsene og Rigspolitiet om kildedækning skal

styrkes yderligere.

Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde og frem-

lagt anbefalinger. Der henvises til afrapporterin-

gens pkt. 3.1.

PET har styrket samarbejdet med Rigspolitiets

Nationale Efterforskningscenter (NEC) for at opti-

mere udvekslingen af kildeinformationer om cross-

over fænomenet samt sikre den bedste anvendelse

af det samlede kildenetværk i de kriminelle ban-

demiljøer. Samarbejdet med Forsvarets Efterret-

ningstjeneste (FE) og udenlandske samarbejds-

partnere er endvidere styrket på dette område.

Der henvises til afrapporteringens pkt. 3.3.2.

Som det fremgår af evalueringsrapporten, blev

kriminalforsorgens procedurer for indberetning af

tegn på radikalisering blandt indsatte ændret

umiddelbart efter angrebene i København den 14.

og 15. februar 2015.

DfK har ligeledes efter aftale med PET ændret

procedurerne for underretning ved løsladelse af

indberettede personer. Ændringen indebærer, at

PET systematisk underrettes, når tidligere indbe-

rettede personer løslades, prøveløslades eller

overdrages til institutioner uden for Kriminalfor-

sorgens ansvarsområde. DfK og PET har desuden

udvidet den eksisterende indsats med at opkvalifi-

cere ansatte i Kriminalforsorgen.

Samarbejdet mellem PET, Rigspolitiet, politikredse

og kommuner er intensiveret med henblik på at

styrke det kriminalpræventive samarbejde på

lokalt plan samt forebyggelse af radikalisering og

ekstremisme.

Der henvises til afrapporteringens pkt. 3.4.

Deling af oplysninger

og samarbejde mel-

lem myndighederne

Der skal være endnu større fokus på at sikre et

tættere samarbejde mellem myndighederne i

forhold til forebyggelse af radikalisering, herunder

også i relation til de kommunale aktører på områ-

det.

Der er foretaget en ændring af proceduren for

indberetning af indsatte, der udviser tegn på radi-

kalisering og ekstremisme, således at alle indbe-

retninger videresendes fra Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen til PET.

Der skal etableres procedurer, som sikrer, at PET

underrettes, når en tidligere indberettet person

løslades.

Der etableres et yderligere koordineret og inten-

sivt samarbejde på tværs af PET, Rigspolitiet og

politikredsene for at styrke grundlaget for at kunne

identificere personer, der kan udgøre en risiko i

forhold til voldelig og militant ekstremisme.