REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Rigspolitiets strategisk analyse 2015, der giver et overblik over de udfordringer, som dansk politi forventer at komme til at stå over for i de kommende år, fra justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 76
Offentligt

STRATEGISK

ANALYSE

2015

KRIMINALITET

TRAFIKSIKKERHED

BEREDSKAB

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Rigspolitiets strategisk analyse 2015, der giver et overblik over de udfordringer, som dansk politi forventer at komme til at stå over for i de kommende år, fra justitsministeren REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Rigspolitiets strategisk analyse 2015, der giver et overblik over de udfordringer, som dansk politi forventer at komme til at stå over for i de kommende år, fra justitsministeren

forord

FORORD

det er med glæde, at jeg med denne publikation kan

præsentere dansk Politis strategiske analyse 2015.

Analysen, der er den første af sin art i politiets historie,

giver en samlet beskrivelse af de udviklingstendenser

og politimæssige udfordringer, som vi skal ruste os til

at kunne håndtere i de kommende år.

Analysen kommer på et godt tidspunkt. Vi står foran

udløbet af den nuværende flerårsaftale ved udgangen

af 2015, og vi skal i løbet af året revidere både politi-

ets og anklagemyndighedens overordnede strategi og

politiets virksomhedsstrategi i lyset af de rammer og

krav, der fastlægges i en kommende finanslovsaftale.

Analysen udgør et værdifuldt og veldokumenteret

bidrag til dette arbejde og giver os et betydeligt bedre

grundlag for at foretage de nødvendige strategiske

politifaglige prioriteringer, end vi tidligere har haft.

Samtidig bidrager den til at skabe klarhed over de

områder, hvor vi i de kommende år skal sætte særligt

ind for at øge vores viden og skabe et bedre grundlag

for vores analyser og indsatser.

Arbejdet med udarbejdelsen af analysen har været

særdeles omfattende og har involveret et stort antal

analytikere, medarbejdere og ledere fra alle politi-

kredse, rigsadvokaten og rigspolitiet.

Jeg vil derfor gerne takke for den entusiasme og vilje

til at bidrage med viden og erfaring, som har præget

arbejdet, og som viser, at vi sammen er godt på vej

til at realisere vores mål om at styrke det analytiske

fundament for vores strategiske beslutninger.

Jens Henrik Højbjerg

rigspolitichef

STRATEGISK ANALYSE 2015

INDHOLD

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

IndlednIng

danmark 2015-2020

INTRODUKTION TIL DANMARK 2015-2020

SKÆBNER

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

krImInalItet

GENERELT BILLEDE

VOLD, HÆRVÆRK OG STALKING

RØVERI, INDBRUD, TYVERI OG HÆLERI

SEKSUALFORBRYDELSER

NARKOTIKAKRIMINALITET

BEDRAGERI, HACKING OG IDENTITETSTYVERI

SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET

MENNESKEHANDEL OG MENNESKESMUGLING

DYREVELFÆRDSKRÆNKELSER OG MILJØKRIMINALITET

TVÆRGÅENDE TEMAER

STRATEGISK ANALYSE 2015

IndHold

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

5.2

5.3

5.4

trafIksIkkerhed

GENERELT BILLEDE

SPIRITUS- OG NARKOKØRSEL

FOR HØJ HASTIGHED

FREMTIDIG UDVIKLING OG OPGAVER

BeredskaB

INTRODUKTION

HVERDAGSBEREDSKAB

PLANLAGTE BEREDSKABSINDSATSER

KRISER OG STØRRE UVARSLEDE HÆNDELSER

referencer

103

104

111

114

116

119

120

122

126

132

139

STRATEGISK ANALYSE 2015

INDLEDNING

Den strategiske analyse 2015 har til formål at skabe et solidt grundlag for prioriteringer

af politiets indsatser i den kommende periode.

dansk Politis strategiske analyse 2015 giver et sam-

let og overordnet billede af politiets viden om aktuelle

sikkerheds- og kriminalitetsproblemer og peger sam-

tidig på, hvilke udfordringer politiet forventer bliver

særligt akutte eller vigtige fremover. Analysen har til

hovedformål at skabe et solidt, veldokumenteret og

analytisk funderet grundlag for de prioriteringer af den

politimæssige indsats, som er nødvendige for at sik-

re, at politiets samlede ressourcer anvendes til størst

mulig gavn for samfundet og den enkelte borger.

analyse på, at der fremover bliver mindre, men mere

kompleks kriminalitet.

det andet hovedområde er en

traﬁksikkerheds-

analyse.

Tilgangen til denne analyse har været at

betragte politiets færdselsindsats som en del af den

mere overordnede samfundsindsats, det er at skabe

sikre forhold på vejene til gavn for trafiksikkerheden.

Hovedfokus i analysen er derfor på uheld snarere end

på lovbrud.

det sidste hovedområde er en beredskabsanalyse,

der omfatter politiets opgaver i forbindelse med

krisesituationer samt opretholdelse af ro og orden

i samfundet. denne analyse peger overordnet på,

at behovet for beredskabsindsatser bliver større

og mere uforudsigeligt i fremtiden.

2. skadesanalyse

da analysen skal være problemorienteret, indleder

vi undersøgelsen af hvert område med en

skades-

analyse,

dvs. en analyse af, hvor omkostningsfulde

og alvorlige sikkerheds- og kriminalitetsproblemerne

inden for området er for individer og det danske sam-

fund. det kan være vanskeligt at give et entydigt eller

klart svar på dette, og der vil i mange tilfælde være

forskellige subjektive vurderinger af, hvor alvorligt et

problem er. Ikke desto mindre er det et spørgsmål,

som det er nødvendigt at forholde sig til, når politiets

prioriteringer skal fastlægges, og det er – alt andet

lige – muligt at pege på nogle af de faktorer, som bør

medtages i vurderingen.

Mere specifikt fokuserer analysen på tre faktorer. den

første er omfanget af problemerne, dvs. hvor mange

indbrud, trafikdrab og så videre, der er i danmark.

På nogle områder findes der præcise og troværdige

opgørelser, som umiddelbart kan lægges til grund. På

andre områder er de kvantitative opgørelser behæftet

med meget betydelig usikkerhed, fx fordi der er tale

om forbrydelser, som sjældent anmeldes til politiet,

og som ofte kun kommer til politiets kendskab på

politiets eget initiativ – eksempelvis hælerier og

narkotikaforbrydelser.

for det andet er det vigtigt at vurdere kriminalitets-

eller uheldstypens alvor. Vurderingen omfatter, dels

hvor alvorlig forbrydelsen eller uheldet er for offeret,

dels hvor store omkostningerne er for resten af

samfundet. der peges i denne del af analysen på en

Analysen er

problemorienteret,

handlingsorienteret

og fremtidsorienteret

flere forudsætninger skal være opfyldt for at opnå

dette formål. for det første skal analysen være

problemorienteret

og sætte fokus på, hvilke proble-

mer der er størst og mest akutte. for det andet skal

den også være

handlingsorienteret,

så den tydeliggør,

hvilke problemer – eller dele af dem – politiet kan

gøre noget ved. og endelig skal den for det tredje

være

fremtidsorienteret

og dermed give mulighed for,

at politiet rettidigt kan forberede sig på og tage hånd

om problemer, som forventes at blive mere alvorlige

i fremtiden.

det er imidlertid vigtigt at understrege, at den tilgæn-

gelige viden på mange områder er ufuldstændig og

usikker og præget af mangel på relevante og valide

data. der er derfor store forskelle i beskrivelsen og

analyserne af de enkelte områder, da der på nogle

områder er ganske solid viden, hvorimod analysen på

andre områder udgør det allerførste spadestik – med

de usikkerheder og utilstrækkeligheder, der knytter

sig til det.

1. genstandsfelt

Analysen omfatter alle politiets operative indsatsom-

råder. det vil sige de opgaver, problemer og udfordrin-

ger, som politiet skal tage sig af eller løse for at forebyg-

ge, afværge, stoppe og opklare strafbare forhold, farer

og forstyrrelser af den offentlige ro og orden.

Politiets opgaver spænder særdeles bredt, og

analysen er derfor inddelt i tre hovedområder, som

adskiller sig såvel i forhold til karakteren af politiets

indsats, som i forhold til analysens opbygning. det

drejer sig for det første om en

kriminalitetsanalyse,

der fokuserer på politiets retshåndhævende og efter-

forskningsmæssige indsats i forhold til lovovertræ-

delser (kriminalitet). det gælder særligt overtrædel-

ser af straffeloven, men også en lang række særlove

er omfattet af analysen. Helt overordnet peger denne

STRATEGISK ANALYSE 2015

INDLEDNING

række forskelle på, hvor farlige, krænkende og lang-

tidsskadende konsekvenser forskellige forbrydelser

har for offeret, ligesom også de samfundsmæssige

skadevirkninger beskrives, hvor det er muligt.

Mere specifikt kan de samfundsmæssige skadevirk-

ninger inddeles i fire hovedtyper, nemlig de

sociale

om-

kostninger (hvilke konsekvenser har kriminalitets- eller

sikkerhedsproblemet for den sociale orden, borgernes

tryghed og nærmiljøet?), de

økonomiske

(hvad koster

problemet i kroner og ører?), de

politisk-institutionelle

omkostninger (hvordan påvirker problemet andre sam-

fundsinstitutioner?) samt

følgekriminalitet

(hvor megen

anden kriminalitet fører problemet med sig?).

Endelig er det nødvendigt at vurdere fordelingen og

udviklingen inden for området. den geografiske for-

deling af en bestemt problemtype kan nemlig betyde,

at noget, der måske er et relativt mindre problem

på nationalt plan, er et mere alvorligt problem på

lokalplan. Tilsvarende giver den hidtidige udvikling

en indikation af, om der er tale om et voksende, kon-

stant eller aftagende problem, hvilket igen kan sige

noget om, hvor stort problemet bliver i fremtiden.

3. trussels- og sårbarhedsanalyse

den strategiske analyse skal også være

handlings-

orienteret.

det betyder, at den skal forsøge at for-

klare, hvad der driver eller bestemmer omfanget af

et bestemt kriminalitets- eller sikkerhedsproblem.

Viden om årsagerne til et problem, giver politiet

mulighed for at sætte relevant ind over for det.

Sociale hændelser har imidlertid utallige årsager og

kan forklares på mange forskellige niveauer, fra meget

overordnede sociologiske eller økonomiske tendenser

til det mere specifikke og aktørfokuserede. der er ikke

i denne analyse taget stilling til, hvilket et af disse

mange forskellige teoretiske perspektiver der er det

rigtige. der er derimod valgt en pragmatisk tilgang i

den forstand, at kriminalitets- og sikkerhedsproble-

merne analyseres på det niveau, der er relevant for

netop politiets arbejde. det betyder, at analysen for

det første er relateret til den type opgaver, som det

er politiets ansvar at løse, og for det andet fokuserer

særligt på de forhold, der er en realistisk mulighed

for at påvirke med de midler, politiet har til rådighed.

Analysen fokuserer derfor på konkrete personer,

handlinger og situationer snarere end på meget

overordnede samfundstendenser eller -strukturer,

som politiet ingen indflydelse har på. Hovedfokus

er således på det, der kan betegnes som de

nære

årsager

til problemerne.

Analysen af disse årsager omfatter for det første

trusselsanalyse,

der afdækker de trusler, som

danmark står over for inden for de forskellige områder.

Eksempler på trusler er personer eller organisationer,

der har viljen og evnen til at begå en bestemt form

for kriminalitet. Men det kan også være personer, der

udviser en bestemt form for risikoadfærd, fx inden for

trafikområdet. Endvidere vurderes truslernes nærmere

karakter og omfang, fx om kriminaliteten inden for et

område er organiseret, og om dette i givet fald er et

voksende, konstant eller aftagende problem. Trussels-

analysen har med andre ord et

aktørperspektiv

på

kriminalitet, i og med at den søger at afdække, hvilke

aktører der begår kriminalitet og udviser risikoadfærd.

for det andet er der foretaget en

sårbarhedsanalyse,

det vil sige en afdækning af de strukturer i det danske

samfund, som gør os sårbare over for en bestemt

form for kriminalitet og risikoadfærd, og som derved

giver mulighed for at begå kriminalitet og udsætte

andre for fare. Eksempler på sådanne sårbarhedsfak-

torer kan være tid og sted (det vil sige lejlighed til at

begå kriminalitet), hvor socialt accepteret en krimi-

nalitetsform er, eller hvor højt beskyttelsesniveauet

er. Hvor trusselsanalysen har et

aktørperspektiv

på

kriminalitet, har sårbarhedsanalysen således et

struk-

turperspektiv

i den forstand, at den fokuserer på de

strukturer i det danske samfund, som gør os sårbare

over for bestemte kriminalitets- og sikkerhedsproble-

mer. rent analytisk kan det dog være svært klart at

skelne mellem trusler og sårbarheder. det er fx ofte de

samme befolkningsgrupper, der optræder som både

ofre og gerningsmænd inden for en bestemt type kri-

minalitet, ligesom det ofte er de samme geografiske

steder, de to grupper bor og færdes i.

4. fremtidsperspektiver

Endelig har det været ambitionen, at analysen også

skal være

fremtidsorienteret,

sådan at dansk politi i

tide kan nå at forberede sig på fremtidens udfordrin-

ger. Som optakt til de ovennævnte analyser gives

der derfor et bud på, hvordan danmark kommer til at

udvikle sig i perioden frem til 2020.

det giver sig selv, at forudsigelser af denne karakter vil

være behæftet med endog meget store usikkerheder,

og der er derfor fokuseret på at beskrive en række sto-

re og grundlæggende udviklingstendenser, som med

betydelig sikkerhed vil præge udviklingen i danmark

og det internationale samfund i de kommende år. I

den forbindelse er der samtidig peget på en række

nybrud, typisk af teknologisk art, som må forventes at

give væsentlige udfordringer for politiet.

5. afgræsninger

der kan anlægges mange forskellige strategiske

perspektiver på en så stor og kompleks organisation

som dansk Politi, og det har derfor været nødvendigt

at foretage en række afgrænsninger.

formålet med analysen er at forberede danmark og

dansk politi så godt som muligt på fremtidens politi-

operative udfordringer. det betyder, at analysen retter

sig mod politiets omverden og det danske samfund,

snarere end mod politiet selv, og at en lang række

– vigtige, men i denne kontekst mindre relevante –

forhold som fx politiets arbejdsforhold, organisering,

organisationskultur, ledelsesforhold, kompetencer,

Analysen har

fokus på politiets

omverden

STRATEGISK ANALYSE 2015

INDLEDNING

arbejdsforhold mv. ikke behandles. det samme

gælder politiets serviceopgaver og administrative

funktioner, som heller ikke er omfattet.

Analysen forsøger endvidere ikke at afgøre, om politiet

løser sine opgaver godt eller dårligt. den kan derfor

ikke bruges til at udtale sig hverken om effektiviteten

eller kvaliteten af politiets arbejde. det er klart, at begge

dele er af helt afgørende betydning. det samme gæl-

der det store og vigtige spørgsmål om, hvordan poli-

tiet skal arbejde med fremtidens udfordringer. Både

nationalt og internationalt er politiets arbejdsmetoder

inde i en rivende udvikling. nogle af de vigtigste

overskrifter er, at politiet skal blive bedre til at arbejde

analytisk og proaktivt. nærværende analyse er selv en

del af denne udvikling. Men hovedvægten i analysen

ligger på spørgsmålet om,

hvad

politiet skal arbejde

med, snarere end på spørgsmålet om,

hvordan

det

skal gøre det.

for så vidt angår det geografiske område, omfatter

analysen kun det geografiske danmark og ikke Grøn-

land og færøerne.

Analysen er også afgrænset til danmark i den for-

stand, at den kun i meget begrænset omfang benytter

sig af internationale sammenligninger. det skyldes

primært, at internationale sammenligninger inden for

politiets område er meget vanskelige, fordi lovgivning,

registreringspraksis, institutionel organisering og

andre samfundsforhold er så forskellige, at tal og

andet datamateriale kun sjældent er umiddelbart

sammenlignelige.

Tidsmæssigt retter analysen sig mod den kommen-

de femårsperiode, det vil sige årene 2016-2020.

Analysen er udarbejdet i efteråret 2014 og vinteren

2014-15. den bygger på talmateriale fra de foregå-

ende seks år, det vil sige årene 2009-2014. Man kan

finde yderligere information om metode samt det

benyttede datamateriale, herunder også en diskus-

sion af talmaterialets begrænsninger, i en selvstæn-

dig metoderapport, som kan downloades fra politi.dk/

strategiskanalyse.

Hovedvægten i

analysen ligger

på spørgsmålet

om, hvad politiet

skal arbejde med,

snarere end på

spørgsmålet om,

hvordan det skal

gøre det

STRATEGISK ANALYSE 2015

INDLEDNING

STRATEGISK ANALYSE 2015

DANMARK

2015-2020

2.1

2.2

2.3

INTRODUKTION TIL DANMARK 2015-2020

SKÆBNER

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

DANMARK 2015-2020

2.1

INTRODUKTION

I denne del af analysen ser vi fremad mod de næste fem år for at pege på nogle af de

politirelevante ting, der vil præge udviklingen. Vi ser dels på en række store, globale ud-

viklingstendenser, såsom forandringer i vores klima, demograﬁ, globale magtforhold og

digitalisering, ligesom vi diskuterer udfordringer og muligheder forbundet med konkrete

nybrud, der knytter sig til den teknologiske udvikling.

Kapitlet peger på

nogle af de politi-

relevante tendenser,

der sandsynligvis vil

præge udviklingen

Stort set det eneste, man kan sige med sikkerhed om

fremtiden, er, at den vil komme som en overraskelse.

Men man kan alligevel godt forsøge at minimere over-

raskelserne og sørge for, at man ikke bliver overrasket

over ting, man ikke behøver blive det over. når vi i den-

ne del skal forsøge at se fremad mod den kommende

femårsperiode, så er vores ambition således hverken

at skrive danmarkshistorien på forhånd, eller at vores

lille tekst i sig selv kan udgøre et fuldstændigt kort

over kommende udfordringer. Tanken er udelukkende

at pege på nogle af de politirelevante ting, der med

stor sandsynlighed vil præge udviklingen fremover,

sådan at de i det mindste ikke kommer som en

overraskelse.

der er mindst to niveauer, hvor man med stor

sandsynlighed kan pege på faktorer, der kommer til

at præge udviklingen fremover. det drejer sig for det

første om en række store, langsigtede og mange-

facetterede forandringer, som har præget udviklingen

såvel i danmark som internationalt. der er med andre

ord tale om udviklingstendenser, som allerede har

gjort sig gældende i den hidtidige udvikling, og hvor

der er god grund til at antage, at de også vil gøre det

fremover, måske endda med forøget styrke. Samtidig

fungerer disse tendenser som “skæbner” for dansk

politi i den forstand, at politiet ikke har indflydelse på

dem; de er med andre ord givet som en betingelse for

politiets arbejde snarere end at være noget, politiet

kan påvirke. der kan være andre aktører, der har mu-

lighed for at påvirke dem fx gennem politisk handling

– og en vigtig ubekendt i den fremtidige udvikling er

netop, hvordan og i hvilken udstrækning andre aktø-

rer, herunder politiske ledere, vil påvirke og handle i

forhold til dem. Vi har i det følgende identificeret fire

sådanne langsigtede, temmelig sikre og upåvirkelige

skæbner (“megatrends”), der vil sætte sit præg på

det samfund, som politiet fremover skal arbejde for,

med og i. det drejer sig om: Klima- og miljøforan-

dringer, demografi, international økonomi og globale

magtforskydninger samt digitalisering

for det andet kan man pege på en række mere kon-

krete udfordringer, som politiet allerede står over for

i dag, men som med stor sandsynlighed bliver større

og mere omfattende i fremtiden. Udfordringerne er

således kendetegnet ved, at de gør sig gældende in-

den for et mere specifikt område og ofte også ganske

hurtigt – i modsætning til de ovennævnte skæbner,

der gør sig gældende i et mere langsigtet perspektiv.

Typisk vil udfordringerne være knyttet til teknologiske

nybrud, som kan misbruges eller bruges som middel

til at begå kriminalitet. Af samme grund vil de i det

følgende blive behandlet i umiddelbar forlængelse

af digitaliseringsskæbnen.

De ﬁre skæbner svarer stort set til de fem elementer i den såkaldte STEEP-model for omverdensanalyser (samfund, teknologi, økonomi, miljø og

politik), idet vi her har samlet økonomi og politik til en samlet skæbne. For et eksempel på en anvendelse af STEEP-modellen henvises til Interpol (2011).

STRATEGISK ANALYSE 2015

DANMARK 2015-2020

SKÆBNER

2.2

2.2.1

KlIMA- oG MIlJøforAndrInGEr

Jordens klima og miljø udgør de overordnede rammer

for menneskers liv. rammerne er imidlertid under

forandring, hvilket kommer til at påvirke alle aspekter

af samfundslivet, herunder også politiets opgaver.

klimaændringer

Globale forhold

Atmosfærens indhold af drivhusgasser er steget

markant siden midten af 1700-tallet. dette har med-

ført en stigning i den globale temperatur, der skaber

afsmeltning og varmeudvidelse af havene, og i sidste

ende vandstandsstigninger. Klimaændringerne vil

også medføre klimaekstremer, som hedebølger, tørke

og kraftig nedbør. disse fænomener vil flere steder

tiltage i intensitet og hyppighed.

Klimaændringerne vil påvirke landbruget og skabe

mangel på drikkevand. nogle steder må der dyrkes

nye slags afgrøder, og andre steder vil tørke gøre

jorden gold. I andre områder igen vil vandstands-

stigninger skabe oversvømmelser af landbrug og

beboelse. dette vil kunne medføre migrationer af

befolkninger og konflikter om land, fødevarer og

drikkevand (Beredskabsstyrelsen 2013a; danmarks

Meteorologiske Institut 2014; fn's flygtningehøj-

kommissariat 2014).

I Danmark

I danmark viser klimaændringerne sig ved en kraftig

reduktion i antallet af perioder, der kommer under fry-

sepunktet, og en tendens til, at storme tager til i hyp-

pighed og styrke. det stigende havniveau medfører

også større risiko for en stormflod, bl.a. i København,

som man ikke tidligere har anset for sandsynligt. Stor-

byområder vil blive mere udsatte for kraftig regn og

skybrud i kraft af den urbane varmeeffekt, der skyldes

asfalt og bebyggelsers tendens til at ophobe varme.

de danske kyster forventes påvirket dels af stigende

vandspejl og dels af de hyppigere og kraftigere

storme og dermed stormfloder. det vil generelt føre til

øget erosion på kysterne og en reduceret sikkerhed

mod oversvømmelse i lavtliggende områder (Jensen

& Bjerre Knudsen 2008: 11).

råstoffer og ressourcer

der er betydelig usikkerhed om omfanget af jordens

ressourcer, og en række tidligere forudsigelser om fx

fremtidig olieproduktion har senere vist sig forkerte.

det er imidlertid muligt, at en række råstoffer kan

være ved at være udtømte, herunder fossile brænd-

stoffer, sjældne jordarter samt metaller.

Hvis det er tilfældet, vil det skabe prisudsving og

efterspørgsel på genindvinding og genbrug af materi-

aler. Traditionelle energikilder som fossile brændstof-

fer vil blive søgt erstattet af alternative energikilder,

fx vindmøller, solenergi eller atomenergi.

Situationen vil medføre langt flere restriktioner og

påbud ift. udvinding, genanvendelse og bortskaffelse

af forskellige materialer. dette gør miljøkriminalitet

til et lukrativt marked, og der vil være behov for

internationalt at udvikle det juridiske grundlag inden

for miljøområdet, da lovgrundlaget på nuværende

tidspunkt er sparsomt (Europol 2015).

En amerikansk undersøgelse fra 2011 har påvist

en sammenhæng mellem fødevareprisstigninger og

uroligheder i lande med udbredt fattigdom, social

ulighed og arbejdsløshed (lagi mfl. 2011). da føde-

varepriserne kan forventes fortsat at være flygtige,

vil fremtidens ressourceproblematik derfor kunne

indebære, at flere lande oplever uroligheder.

Traditionelle energi-

kilder som fossile

brændstoffer vil

blive søgt erstattet

af alternative energi-

kilder

Restriktioner og

påbud ift. udvinding,

genanvendelse og

bortskaffelse af

materialer vil gøre

miljøkriminalitet

mere lukrativt

2.2.2

dEMoGrAfI

dette afsnit præsenterer statistiske vurderinger af

den demografiske udvikling i danmark indtil 2020

STRATEGISK ANALYSE 2015

dAnMArK 2015-2020

fIgUr 1

Udviklingen i befolkningssammensætningen i danmark fra 2014-2020 fordelt

på aldersgrupper.

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0-14 år

2014

2020

15 år

16-17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70+ år

kilde:

Egen fremstilling baseret på danmarks Statistik (2014). Bemærk, at alderskategorierne har forskellig størrelse, idet ungdomsårgangene

er særligt interessante i forhold til trafiksikkerhed og visse former for kriminalitet.

Danmarks befolk-

ning er vokset fra

5,5 mio. personer

i 2009 til godt

5,6 mio. ved ud-

gangen af 2014

samt befolkningens fremtidige uddannelses- og

beskæftigelsessituation.

Befolkningsudviklingen – internationale tendenser

Verdens samlede indbyggertal er i voldsom vækst,

og indbyggertallet forventes at runde 8 mia. i 2025.

demografiske analyser viser, at Asien (særligt

Indien og Kina) og Afrika (særligt syd for Sahara) vil

stå for størstedelen af verdens befolkningsvækst.

Samtidig stiger antallet af ældre i store dele af den

vestlige verden, inkl. danmark, og selv stigende

fødselsrater i de kommende år vil ikke kunne vende

udviklingen der, hvor aldringen af befolkningen er

kraftigst. Samtidig vil en række lande syd for Sahara,

Mellemøsten og Asien opleve stor vækst blandt de

yngre befolkningsgrupper, hvoraf mange, i deres

søgen efter bedre levevilkår, vil udvandre (national

Intelligence Council 2008: 21; national Intelligence

Council 2012: 24).

Befolkningsudviklingen i danmark

danmarks befolkning er vokset fra 5,5 mio. personer

i 2009 til godt 5,6 mio. ved udgangen af 2014. Udvik-

lingen i befolkningssammensætningen generelt er en

konsekvens af fire mekanismer: fødsler, indvandring,

dødsfald og udvandring.

den ventede befolkningsvækst skyldes forventninger

om positiv nettoindvandring og et fødselsoverskud,

som særligt er en konsekvens af, at den gennemsnit-

lige levetid i danmark er steget betydeligt (drEAM

2014: 26). Som vist i figur 1 ventes andelen af ældre

over 70 år at stige i de kommende år, mens andelen

af børn mellem 0-14 år falder. de yngre aldersgrupper

mellem 15 og 39 år hverken vokser eller falder næv-

neværdigt i fremskrivningsperioden på landsplan.

figur 2 og figur 3 på næste side illustrerer, at den

geografiske placering af aldersgrupperne mellem 15

og 29 år i 2014 og i 2020 er koncentreret omkring de

større byer, hvilket ikke er overraskende set i lyset af,

at uddannelses- og jobmulighederne her er flere. der

er også en tendens til, at oplandskommunerne til de

større byer, fx på fyn, affolkes for personer i denne

aldersgruppe, mens antallet af unge i flere kommuner

med større afstand til storbyerne er gennemsnitligt

eller ligger lidt over gennemsnittet.

Indvandring til danmark og eU

danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser,

at indvandreres og efterkommeres andel af den dan-

ske befolkning vil fortsætte med at stige (danmarks

Statistik 2014b). Ved starten af 2014 var 11,1 % af

befolkningen indvandrere eller efterkommere. I 2020

vil denne andel være vokset til 12,7 %, se figur 4.

disse fremskrivninger er usikre, og den reelle frem-

tidige udvikling vil blive præget af lovgivningsmæssi-

ge tiltag og mulighederne for at få arbejde, studie og

ophold generelt i danmark og i landene omkring dan-

mark, ligesom den vil være præget af det fremtidige

pres på EU's ydre grænser i form af asylansøgere og

ulovlige grænsepassager som følge af borgerkrige,

naturkatastrofer mv.

foreløbige prognoser for 2015 anslår et samlet antal

asylansøgere til danmark på knap 17.500 årsper-

soner

(finansministeriet 2015: 78). fra dansk side

Verdens samlede

indbyggertal er i

voldsom vækst,

og indbyggertallet

forventes at run-

de 8 mia. i 2025

En årsperson er deﬁneret som én persons tilknytning til indkvarteringssystemet i ét år, hvor det ikke er en betingelse, at det er den samme

person, der modtager indkvartering og bliver forsørget hele året.

STrATEGISK AnAlySE 2015

DANMARK 2015-2020

fIgUr 2

Aktuelt billede

Befolkningsandelen af de 15-29-årige i 2014.

Under landsgennemsnit (8,5 - 10,9%)

lidt under landsgennemsnit (11,0 - 14,2%)

Tæt på landsgennemsnit (14,3 - 17,5%)

lidt over landsgennemsnit (17,6 - 20,8%)

over landsgennemsnit (20,9 - 24,0%)

Meget over landsgennemsnit (24,1 - 29,0%)

Unge mellem

15 og 29 år er

koncentreret

omkring de

større byer

kilde:

Beregninger på baggrund af demografidata

fra danmarks Statistik (2014).

fIgUr 3

fremskrivning

Befolkningsandelen af de 15-29-årige i 2020.

Under landsgennemsnit (7,0 - 10,9%)

lidt under landsgennemsnit (11,0 - 14,2%)

Tæt på landsgennemsnit (14,3 - 17,5%)

lidt over landsgennemsnit (17,6 - 20,8%)

over landsgennemsnit (20,9 - 24,0%)

Meget over landsgennemsnit (24,1 - 30,2%)

kilde:

Beregninger på baggrund af prognosedata

fra danmarks Statistik (2014).

STRATEGISK ANALYSE 2015

DANMARK 2015-2020

fIgUr 4

Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere 2009-2020.

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2009

Ikke-vestlige indvandrere

2011

2013

2015

Ikke-vestlige efterkommere

2017

2019

Vestlige indvandrere

Vestlige efterkommere

kilde:

Egen fremstilling baseret på data fra danmarks Statistik (2014).

Af den senest

offentliggjorte frem-

skrivning fremgår

det, at andelen af

årgang 2012,

som opnår mindst

en ungdoms-

uddannelse ligger

stabilt på 93%

har man kun i begrænset omfang mulighed for at

påvirke antallet af asylansøgere og tredjelands-stats-

borgere, der på ulovlig vis krydser EU's ydre grænser.

dog kan danmark påvirke antallet, der søger videre

mod danmark, ved at bidrage til bekæmpelsen af

menneskesmuglingsnetværk, herunder gennem

Europol-samarbejdet, opbygning af effektiv græn-

sekontrol ved EU's ydre grænser (gennem frontex),

samt støtte opbygning af effektive asylsystemer

i specielt Italien og Grækenland. Endelig har man

fra dansk side mulighed for at adressere en række

nationale faktorer, der kan tænkes at have betydning

for indrejser i danmark. rockwool fondens forsk-

ningsenhed har i slutningen af 2014 offentliggjort en

analyse, der estimerer, at antallet af illegale indvan-

drere i danmark har været stigende over årene 2008

til 2013 (rockwool fondens forskningsenhed 2014:

1-5; se endvidere kapitel 3 om menneskehandel og

menneskesmugling nedenfor). om denne stigning vil

fortsætte i de kommende år, vil formodentlig primært

afhænge af udviklingen i de tilrejsendes hjemlande,

men også af udviklingen i såvel danmark som i EU.

Befolkningstilvækst og fald – urbanisering

Af figur 5 og figur 6 fremgår det, at det er de større

byområder i danmark frem mod 2020, der vil opleve

øget befolkningstilvækst. den udvikling er i tråd med

den globale urbaniseringstendens, hvor borgere

søger til byområder for bl.a. at søge arbejde og

uddannelse. da de fleste registrerede lovbrud begås

i byerne (Justitsministeriets forskningskontor 2013),

kan denne tendens få betydning for kriminaliteten

i danmark i de kommende år. Samtidig øger det

også sårbarheden i de mere eller mindre affolkede

landsbyer.

Uddannelse og beskæftigelse

Befolkningens samlede uddannelsesniveau vil stige

i de kommende år i takt med, at ældre generationer

forlader arbejdsmarkedet og erstattes af unge, hvor

betydeligt flere har gennemført en videregående

uddannelse (drEAM 2014: 25).

Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel for

ungdomsårgang 2012 fremskriver, hvor stor en andel

af en ungdomsårgang, man forventer vil opnå en

uddannelse inden for 25 år efter endt afgangseksa-

men fra folkeskolen. Af den senest offentliggjorte

fremskrivning fremgår det, at andelen af årgangen,

som opnår mindst en ungdomsuddannelse, ligger

stabilt på 93 %. Ifølge modellen er der endvidere

visse forskelle mellem etnisk danske unge og unge

af anden etnisk herkomst, specielt for så vidt angår

drengene. Således viser modellen, at 95 % af pigerne

af dansk herkomst og 92 % af pigerne af udenlandsk

herkomst opnår mindst en ungdomsuddannelse. Til

sammenligning er den forventede andel for drengene

af dansk herkomst på 92 % mens den for drengene af

udenlandsk herkomst er på 81 % (Undervisningsmini-

steriet 2014).

Mindst 1.500

personer fra Europa

var pr. juni 2014

udrejst til Syrien

for at deltage i

konﬂikten

2.2.3

InTErnATIonAl øKonoMI oG

GloBAlE MAGTforSKydnInGEr

Kina og Indien er stærke konkurrenter til USA i

kapløbet om at være verdens stærkeste økonomi.

den Internationale Valutafond estimerede i oktober

2014, at Kinas bruttonationalprodukt, reguleret for

købekraft, har overhalet USA's (den Internationale

Valutafond 2014).

dette vil få politiske konsekvenser på længere sigt.

Med en mere og mere multipolær verdensorden

vil magten i høj grad koncentrere sig i netværk og

koalitioner. dette vil være mere synligt i 2020. Udvik-

lingen kan betyde flere regionale konflikter på kortere

sigt (national Intelligence Council 2008; national

STRATEGISK ANALYSE 2015

dAnMArK 2015-2020

DANMARK 2015-2020

fIgUr 5

Befolkningstilvækst 2009-2014 på kommuneniveau.

Meget stor tilbagegang (>10%)

Stor tilbagegang (5 - 10%)

Mindre tilbagegang (2 - 5%)

lille tilbagegang/tilvækst (0 - 2%)

Mindre tilvækst (2 - 5%)

Stor tilvækst (5 - 10%)

Meget stor tilvækst (>10%)

kilde:

Egen fremstilling baseret på data fra

danmarks Statistik (2014).

fIgUr 6

Befolkningsfremskrivning 2014-2020 på kommuneniveau.

Meget stor tilbagegang (>10%)

Stor tilbagegang (5 - 10%)

Mindre tilbagegang (2 - 5%)

lille tilbagegang/tilvækst (0 - 2%)

Mindre tilvækst (2 - 5%)

Stor tilvækst (5 - 10%)

Meget stor tilvækst (>10%)

De større byer

vil opleve øget

befolknings-

tilvækst

kilde:

Egen fremstilling baseret på prognosedata

fra danmarks Statistik (2014).

STRATEGISK ANALYSE 2015

DANMARK 2015-2020

Intelligence Council 2012). Udviklingen vil samtidig få

folkeretslige konsekvenser, fordi folkeretten vil skulle

tilpasses forandringerne i magtstrukturer og afspejle

eventuelt nye normer.

EU som region vil forventeligt fortsat være allieret

med USA, mens rusland vil forsøge at bruge sin

militære magt og vetoret i fn's sikkerhedsråd til at

opnå større global indflydelse. ruslands økonomi er

stærkt afhængig af udviklingen i olie- og gasmarkedet

og kan derfor stagnere i de kommende år.

der vil også være en række nye regionale stormag-

ter, som fx Brasilien, Mexico, Tyrkiet og Indonesien

(Peters 2011). også Iran har potentialet til at blive

en regional stormagt. de globale magtforskydninger

skaber en mere multipolær verden, hvor flere stater

kæmper om magten, herunder nye stormagter, som

potentielt accepterer eller støtter kriminelle aktiviteter,

fx terrornetværk eller cyberkriminalitet, cybertrusler

og cyberangreb mod danske hjemmesider, herunder

danske myndigheders hjemmesider. forskydningerne

kan også betyde flere konfliktzoner, som kan udgøre

en risiko for danskere og danske virksomheder i

udlandet. disse vækstlandes globale indflydelse vil

være afhængig af deres vækstrater, internationale

alliancer samt deres evne til at udføre de nødven-

dige strukturelle og sociale reformer. økonomiske

udfordringer og manglende reformer i vækstlande kan

medføre flere nationalistiske bevægelser samt inter-

ne uroligheder (national Intelligence Council 2008).

flere konfliktzoner og failed states

I de seneste år har der været flere kriser og konflik-

ter, især i Mellemøsten og Afrika, hvor autoritære og

radikale kræfter vinder frem. I kølvandet følger alvor-

lige humanitære konsekvenser, og terrororganisatio-

ner og organiserede kriminelle udnytter ustabiliteten

i de skrøbelige stater og regioner. de områder i verden,

som er under kontrol af oprørsgrupper, krigsherrer

eller terrorgrupper, har skabt store flygtningestrømme

til andre lande i de pågældende regioner og til Vesten.

Som nævnt er antallet af asylansøgere til Europa

vokset de senere år, og denne tendens forventes at

fortsætte de kommende år, som konsekvens

af nuværende og fremtidige konflikter.

der, hvor konflikterne har skabt vækstmiljøer for

organiserede kriminelle grupper, beskæftiger de

sig bl.a. med våbensmugling, organiseret tyveri og

salg af råstoffer og dagligvarer, smuglervirksomhed,

herunder menneskesmugling og kidnapning.

Konflikten i Syrien og Irak påvirker alle nabolande-

ne samt den regionale stabilitet og magtbalance

(forsvarets Efterretningstjeneste 2014). Konflikterne

har endvidere tiltrukket et stort antal personer fra

hele verden. Mindst 1.500 personer fra Europa var pr.

juni 2014 udrejst til Syrien for at deltage i konflikten

(Politiets Efterretningstjeneste 2014b). der hersker

dog stor usikkerhed om tallene: Således har EU's

justitskommissær skønnet, at antallet af udrejste

var oppe på 5.000-6.000 personer (Gonzales 2015).

Medio marts 2015 vurderede PET, at antallet af

personer, der er eller har været udrejst fra danmark,

er mindst 115. Cirka halvdelen af de 115 vurderes at

være rejst tilbage til danmark. Et betydeligt antal ud-

rejste er tilsluttet militante islamistiske grupper (Poli-

tiets Efterretningstjeneste 2015b). det er sandsynligt,

at der trods den nye lov om udrejseforbud fortsat vil

være personer, der rejser til konfliktområder for at

deltage i kampene, samt et større antal hjemvendte

i de kommende år.

2.2.4

dIGITAlISErInG

I 2014 har stort set alle danskere computer og mobil-

telefon og adgang til internet i hjemmet (danmarks

Statistik 2014d). Børn og unge er også i stigende grad

brugere af digitale medier. I et sammenlignende stu-

die blandt otte EU-lande ligger danske børn og unge

i top, for så vidt angår adgang til disse medier. I takt

med denne udvikling øger også det offentlige digitali-

seringen af kontakten med borgere og virksomheder.

Virksomhedernes anvendelse af digitale økonomi- og

produktionsstyringssystemer vil også fortsat være

stigende, og stadig flere typer af forretningsprocesser

vil foregå på teknologiske platforme (PwC 2014).

På globalt plan anslås det, at 2,8 mia. mennesker i

dag har internetadgang, og at de samlet råder over 10

mia. internetforbundne elektroniske enheder (Europol

2014: 11). I 2020 anslås dette tal at have nået mini-

mum 26 mia. enheder fordelt på minimum 3,8 mia.

mennesker (forbes 2014; GSMA 2014; United States

Census Bureau 2014).

At enheder, maskiner og mennesker i stigende grad

bliver forbundet, og kommunikationen imellem dem

bliver mere intelligent, betegnes som “The Internet

of Everything” (Europol 2014). digitaliseringen af alt

medfører nye sårbarheder og nye kriminalitetsformer,

men skaber også nye muligheder for politiet. Anven-

delse af it som redskab betyder en større geografisk

spredning af gerningspersoner, hvor forbrydelser, der

rammer danske borgere, kan begås af personer, som

befinder sig overalt på kloden, inklusive steder, hvor

det er svært at stoppe forbrydelsen og håndhæve

loven. Samme gerningspersoner eller organiserede

kriminelle grupper i den digitale verden kan stå bag

langt flere, mere eller mindre samtidige (men geogra-

fisk spredte) forbrydelser end i den fysiske verden, og

det skaber en større sagskompleksitet både i forhold

til politimæssig efterforskning og i forhold til den

efterfølgende juridiske proces. Men det giver også

politiet nogle muligheder, fordi enhver anvendelse af

it efterlader sig digitale aftryk, som politiet kan spore

via varslingssystemer, filtre og analyseredskaber.

Digitaliseringen

af alt medfører

nye sårbarheder,

nye kriminalitets-

former men også

nye muligheder

for politiet

STRATEGISK ANALYSE 2015

DANMARK 2015-2020

UDFORDRINGER OG

MULIGHEDER

2.3

2.3.1

InTErnETTET oG dE SoCIAlE

MEdIEr SoM “STEd”

de mia. af internetforbundne enheder skaber nye,

flere og mere geografisk spredte mobile netværk.

Internettet udgør i sig selv et stort, mere eller mindre

offentligt netværk, hvor mange kan mødes og dele

informationer på kort tid. det betyder, at begivenhe-

der rundt om i verden, fra enkeltstående happenings

til større folkelige bevægelser, får et stadig større

publikum og potentielt engagerer flere mennesker på

kortere tid, hvilket gør udviklingen mere uforudsigelig.

der er også en række mere subkulturelle netværk,

og der er en stigende tendens til, at disse nationalt

og globalt anvender lukkede sociale medier til etab-

lering og fastholdelse af egne normer og parallelle

virkeligheder og en reduceret solidaritetsfølelse i

forhold til det omgivende samfund. Anvendelsen af

sociale medier forventes at blive mere fragmenteret

og mere lukket, fordi vi søger en højere grad af privatliv

på de sociale medier (BBC Trending 2015). flere og

flere laver private grupper på sociale medier og bruger

mere private platforme som chat-apps. Samtidig sky-

der digitale anonymitetsnetværk frem sammen med

anonyme sociale medier som fx Whisper og Secret.

stadig flere onlineprocesser, der er sårbare over for

kriminelle handlinger, og det påvirker fx både art og

omfang af den økonomiske kriminalitet (PwC 2014:

6). Køb- og salgsprocessen er oplagt for tyveri og

bedrageri, men også forsynings- og distributionskæ-

den kan gøres til genstand for kriminelle handlinger,

ligesom den række af følsomme oplysninger, som

ligger hos både private borgere, virksomheder og

myndigheder, kan have værdi for kriminelle aktører,

der selv bruger oplysningerne eller sælger dem videre

til andre kriminelle aktører. Processerne har hele tiden

været sårbare, men onlineprocesserne betyder, at

aktørerne nu kan sidde i hver sin ende af verden med

hver sin digitale identitet, og det kan være vanskeligt

at finde ud af, hvem man egentlig handler med. Sam-

tidig gør anvendelsen af onlineprocesser det muligt

at begå mere systematisk kriminalitet på kortere tid.

Anvendelsen af

sociale medier

forventes at blive

mere fragmenteret

og mere lukket

2.3.3

KryPTErInG, CloUdS oG

dArKnET

Et stigende antal personer og virksomheder vælger

at opbevare data via tredjepart på en cloud, hvorfra

de er tilgængelige fra et hvilket som helst sted, og

hvor der samtidig kan opbevares større datamæng-

der. dette gør imidlertid brugerne mere sårbare over

for misbrug af data fra udbydere eller andre, som

kan tilgå cloud’en eller hacker sig ind i den (Europol

2014). Clouds kan være både mål og middel for

kriminelle individer og grupper.

Kryptering og anvendelse af darknets (den del af

internettet, der ikke umiddelbart er tilgængelig for

traditionelle søgemaskiner), er begge redskaber,

hvorved brugeren kan bevare sin anonymitet. Kryp-

tering af eksempelvis apps og mobile enheder bliver

stærkere og stærkere og udbredes i stigende grad.

Teknologien har en indlejret dobbelthed. På den ene

side kan kryptering være med til at sikre vitale data

2.3.2

dIGITAlE IdEnTITETEr oG

onlInEProCESSEr

Med den øgede digitalisering har de fleste borgere,

herunder også den ældre del af befolkningen, efter-

hånden en række digitale identiteter. Muligheden

for at overtage en andens identitet eller tage falske

identiteter er samtidig forøget og udgør en efter-

forskningsmæssig udfordring.

digitaliseringen i det offentlige og den generelt

øgede anvendelse af teknologiske platforme til

at drive forretningsprocesser, betyder, at der er

Muligheden for at

overtage en andens

identitet eller tage

falske identiteter

er forøget

STRATEGISK ANALYSE 2015

DANMARK 2015-2020

mod spionage og misbrug, og debatfora på darknet

kan give borgere mulighed for organisering og deling

af informationer uden statslig overvågning. På den

anden side gør teknologien det vanskeligt at aflytte

og efterforske kriminelle individer og grupper (Europol

2014), da det er sværere at tilgå data i clouds, og

kryptering vanskeliggør realtime aflytning.

bruge mere voldelige metoder, end det er tilfældet ved

simpelt tyveri.

2.3.6

dronEr oG AUToMATISErEdE

TrAnSPorTMIdlEr

droner udbredes hastigt fra den oprindelige militære

til civilt brug. det drejer sig især om brug af droner

til luftfotografering, fx i forbindelse med nyhedsjour-

nalistik eller overvågnings-, inspektions- og kortlæg-

ningsopgaver. Men de kan også tænkes anvendt til fx

transport og vareleverancer. Ud over flyvende droner

vil der med tiden også kunne tænkes ubemandede

kørende, sejlende eller gravende fartøjer.

der ventes en markant udvikling inden for selvkøren-

de biler og automatiserede transportmidler i øvrigt,

men selvom teknologien eksisterer og anvendes

delvist i dag, er det ikke sandsynligt, at fuldt automa-

tiserede biler introduceres inden for de kommende

fem år.

2.3.4

BIG dATA

I takt med digitaliseringen og de voksende mulig-

heder for at analysere store datamængder, er der et

stigende behov for opbevaring og lagring af disse.

lagring vil i stigende grad ske via anden instans eller

vært – fx hostede clouds.

Et eksempel på store datamængder er rejsekortet,

som genererer tusindvis af data om danskernes rejse-

vaner. disse data kan bruges til at forudsige adfærd

i den kollektive trafik og indrette systemerne derefter.

dataindsamling af denne type forekommer i mange

sektorer både i offentligt og privat regi.

det øger værdien af stjålne identiteter og andre data,

da muligheden for misbrug og skadesomfanget ved

cyberangreb bliver bredere (Interpol 2014), men giver

samtidig nye muligheder for efterforskning.

Biometri til identiﬁka-

tion og veriﬁkation

vil sandsynligvis

blive mere udbredt

2.3.7

øGET AnVEndElSE Af VIrTUEl

VAlUTA

Virtuelle valutaer er alternativer til penge, som typisk

anvendes online. der findes overordnet to slags vir-

tuel valuta: de centraliserede og de decentraliserede

(Europol 2014).

Centraliseret virtuel valuta er købsenheder, som

administreres af en enkelt identificerbar enhed. ofte

kan de også kun anvendes inden for en afgrænset

ramme, fx bonuspoint til flyrejse eller som købsenhed

ved spil på nettet.

decentraliserede virtuelle valutaer såsom bitcoin og

darkcoin administreres ikke af en enkelt enhed, men

fungerer via netværk (Engelhardt 2011).

de virtuelle valutaer er i stigende grad blevet attraktive

for kriminelle, eksempelvis til hvidvask og betaling for

services på darknets (Europol 2015: 30). Kurserne på

fx bitcoin har dog været ustabile, og derfor foretrækker

nogle cyberkriminelle at anvende de centraliserede

virtuelle valutaer (fx vouchersystemer). de virtuelle

valutaer gør det ikke bare lettere for de kriminelle at

ordne de kriminelle forretninger i skjul; det betyder

også, at de kriminelle aktører ikke længere behøver

en større hierarkisk organisation til hvidvask af udbytte,

men i langt større udstrækning kan operere på egen

hånd eller i løsere netværk (Europol 2015: 8, 31).

2.3.5

BIoMETrI

Biometri kan defineres som biologiske egenskaber,

fysiologiske karakteristika, særlige træk eller gen-

tagne handlinger, hvor karakteristika eller handlinger

entydigt vedrører en specifik person og samtidig er

målelige. Biometri til identifikation og verifikation vil

sandsynligvis blive mere udbredt og kan anvendes

til identifikation i utallige sammenhænge. det er fx

sandsynligt, at nogle bankvirksomheder fremover vil

benytte biometriske data i forbindelse med

home-

banking

for større kunder.

det er ligeledes sandsynligt, at der udvikles avancerede

overvågningssystemer, som kan analysere såvel pri-

mære (fx ansigter) som sekundære identitetsmarkører,

(fx gangmønstre og vanemønstre) og derigennem tilve-

jebringe politirelevante data

. denne typer overvågning

vil endvidere kunne rejse en række etiske og juridiske

spørgsmål om politiets overvågning af borgerne.

når biometrisk materiale kan bruges som identifikation,

kan det også blive et middel for kriminelle, og det er

muligt, at der vil komme flere tilfælde af biometrisk

identitetstyveri. disse kan inkludere tyveri af data eller

– i værste fald – kropsdele såsom fingre. Skiftet imod

biometrisk identifikation kan tvinge kriminelle til at

De virtuelle valutaer

er i stigende grad

blevet attraktive for

kriminelle, eksempel-

vis til hvidvask og

betaling for services

på darknets

I London er der eksempelvis ansigtsgenkendelsessystemer, der analyserer ansigtstræk og advarer, når der er risiko for, at nogen vil hoppe ud

foran toget (Murray 2013).

STRATEGISK ANALYSE 2015

DANMARK 2015-2020

2.3.8

loKAl ProdUKTIon

lokal produktion, hvor personer er optagede af at

være selvforsynende som alternativ til almindelig

forbrugerkultur, er en tendens, der også gør sig

gældende på det kriminelle marked.

det ses bl.a. i forbindelse med lokal fabrikation af

sprængstoffer og narkotika. der er en markant vækst

i antallet af nye syntetisk fremstillede euforiserende

stoffer, ofte typer af stoffer, der efterligner eksiste-

rende stoffers virkning. det samme gør sig gældende

inden for fx hacking. Hvor man tidligere skulle være

en habil computerekspert for at kunne hacke, kan

man i dag downloade vejledninger eller se en vide-

oguide på nettet.

I kraft af udbredelsen af billige og brugervenlige

3d-printere nærmer vi os endvidere en tid, hvor en-

hver råder over sin egen fabrik. det vil betyde en mar-

kant anderledes samfundsorganisering af bestemte

former for produktion, hvor den digitale “opskrift” på

produktet (blueprint) distribueres over internettet,

hvorefter selve tingen fremstilles lokalt. Visse former

for produkter vil kræve mere avanceret teknisk udstyr

eller materialer, men kan tænkes fremstillet i mindre

lokale virksomheder, herunder også produktion af

våben og ulovlige kopivarer (Europol 2015: 17).

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

GENERELT BILLEDE

VOLD, HÆRVÆRK OG STALKING

RØVERI, INDBRUD, TYVERI OG HÆLERI

SEKSUALFORBRYDELSER

NARKOTIKAKRIMINALITET

BEDRAGERI, HACKING OG IDENTITETSTYVERI

SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET

MENNESKEHANDEL OG MENNESKESMUGLING

DYREVELFÆRDSKRÆNKELSER OG MILJØKRIMINALITET

TVÆRGÅENDE TEMAER

KrIMInAlITET

3.1

GENERELT BILLEDE

I denne del analyserer vi kriminalitetsproblemerne i Danmark. Vi indleder med at beskrive

det generelle kriminalitetsbillede med særlig vægt på straffelovsovertrædelser. Herefter

følger kapitler, der fokuserer på enkelte kriminalitetsområder, startende med person-

farlig kriminalitet, over berigelseskriminalitet, seksualforbrydelser, narkotikakriminalitet,

bedrageri, økonomisk kriminalitet til menneskesmugling og -handel samt overtrædelse

af dyreværns- og miljølovgivning. Endelig analyserer vi i det afsluttende kapitel en række

dynamikker, der gør sig gældende på tværs af de enkelte kriminalitetsområder.

I 2014 befandt

kriminaliteten sig

på det laveste

niveau i mange år

overalt i den vestlige verden har der i en længere

årrække været et stort fald i den samlede registrerede

mængde kriminalitet (The Economist 2013; Eurostat

2013). Hvor stort og konstant faldet har været, vil

selvfølgelig være afhængigt af, hvilket land, periode og

kriminalitetstype man undersøger. Ser vi på danmark

i det lange tidsperspektiv var der en voldsom vækst

(en femdobling) i anmeldte straffelovsovertræder i pe-

rioden fra 1960’erne til midt i 1980’erne, der dernæst

blev afløst af en periode med stagnation fra midt i

1980’erne til midt i 1990’erne. Herefter har der i pe-

rioden fra midt i 1990’erne og frem til 2006 været en

faldende tendens, der igen blev afløst af en stigning i

årene 2007-2009 (Pedersen mfl. 2014: 129-130).

I perioden 2009-2014, der danner grundlag for

nærværende analyse, falder den samlede mængde

kriminalitet igen. over hele perioden er faldet på

mere end 15 %, uanset om vi ser på den borgervendte

kriminalitet eller på andre straffelovsovertrædelser

(se figur 7). Alt i alt befandt kriminaliteten sig i 2014

således på det laveste niveau i mange år.

Man finder samme tendens, hvis man i stedet for

anmeldelsestal ser på offerundersøgelser. I Justits-

ministeriets seneste offerundersøgelse oplyste 15 %

af de adspurgte 16-74-årige i 2013, at de inden for

de seneste 12 måneder havde været udsat for tyveri,

vold og/eller hærværk (Pedersen mfl. 2014: 132).

Til sammenligning var det i 1987 25% af befolkningen,

der i løbet af det seneste år var blevet udsat for de

samme kriminalitetstyper.

Holder vi den danske udvikling sammen med den

tilsvarende udvikling i andre lande, er det rimeligt at

tale om en egentlig tendens. derimod er det meget

vanskeligt at udtale sig om årsagerne til faldet. Man

kan gætte på mange forskellige faktorer, såsom

demografiske ændringer, ændringer i alkoholforbru-

get specielt blandt unge, forbedrede politiindsatser,

fIgUr 7

den relative udvikling i anmeldelser af straffelovsovertrædelser på årsbasis for

perioden 2009-2014. Indeks 100 = 2009.

120

100

2009

Borgervendt

kilde:

PolIS (2015).

2010

øvrig straffelov

2011

Straffelov i alt

2012

2013

2014

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 8

Procentvis fordeling af de unge i kriminalitetsgrupper i hele landet 1989, 1999,

2005 og 2010.

1989

1999

2005

2010

de lovlydige

kilde:

Balvig 2011: 21.

20 %

flertallet

de erfarne

40 %

Gengangerne

60 %

80 %

100 %

bedre forebyggende arbejde, bedre AdHd-behand-

ling, forskydninger i kriminalitetsmønstret mod

kriminalitetsformer, der anmeldes i mindre grad, eller

andre ting. Måske det dog er mest rimeligt at konklu-

dere, at der ikke findes én årsag, men at udviklingen

i stedet må ses som resultatet af mange forskellige

faktorer, der tilsammen tegner et billede af, at befolk-

ningen generelt og ungdommen i særdeleshed bliver

stadig mere lovlydig.

I det følgende vil vi nuancere dette overordnede

billede. det vil vi gøre ved at se nærmere på proble-

matikker, der på forskellig vis har relation til det

generelle billede, nemlig 1) Ungdomskriminalitet, der

fokuserer på en gruppe, der traditionelt har stået for

en stor del af kriminaliteten, 2) Borgernes tryghed, der

siger noget om, hvor borgerne oplever utryghed og

kriminalitetsproblemer, 3) Særligt udsatte boligområ-

der, der fortæller noget om, hvor sårbarheden over for

kriminalitet er særligt stor, samt 4) Kompleksitet, der

modererer det generelt positive billede ved at pege

på, at selvom der bliver mindre kriminalitet, så bliver

den til gengæld stadig mere kompleks.

omkring 32 % i den registrerede ungdomskriminalitet

fra 2001-2013 (Justitsministeriets forskningskontor

2014a: 6). Ser man på perioden 2006-2013, er antal-

let af sigtelser mod de 15-17-årige faldet med 39 %

(Justitsministeriets forskningskontor 2014a: 6), og

antallet af strafferetslige afgørelser mod 15-17-årige

er i samme periode faldet fra 5.408 til 3.461 (Justits-

ministeriets forskningskontor 2014d). den positive

udvikling har fundet sted på trods af, at det samlede

antal 15-17-årige er steget med ca. 18.000, således

at der i 2013 var 209.000 personer i aldersgruppen.

flemming Balvigs tilbagevendende ungdomsun-

dersøgelse bekræfter udviklingen (Balvig 2011).

Undersøgelsen er gennemført jævnligt siden 1986,

og den inddeler de unge i fire grupper: de lovlydige,

flertallet, de erfarne og gengangerne

Som det fremgår af ovenstående figur, er der siden

undersøgelsens start sket den store forandring, at

gruppen af lovlydige er blevet større end flertallet

(som dermed ikke længere er et flertal). Sagt med

andre ord er kriminalitet blevet mere “unormalt”

blandt børn og unge.

Balvig forklarer denne udvikling med flere faktorer.

for det første taler han om en fremtidsdisciplinering

hos de unge. det vil sige, at et øget fokus på, hvilke

konsekvenser kriminalitet kan få for ens fremtid, får

de unge til at afstå fra kriminel eller normbrydende

adfærd. fremtidsdisciplinering handler bl.a. om

Den generelle

tendens til, at

kriminaliteten

falder, har sat

sig særligt klart

igennem, når det

gælder ungdoms-

kriminalitet

3.1.1

UnGdoMSKrIMInAlITET

den generelle tendens til, at kriminaliteten falder,

har sat sig særligt klart igennem, når det gælder ung-

domskriminalitet, der i lidt over et årti er faldet støt.

der er tale om en bemærkelsesværdig reduktion på

De lovlydige:

Unge, der aldrig nogensinde havde begået tyveri/røveri, eller som højst en enkelt gang havde stjålet penge, tobak eller spiritus

derhjemme.

Flertallet:

Unge, der havde begået mindre alvorlige tyverier. Alle unge i denne gruppe havde overtrådt en eller ﬂere af straffelovens paragraffer,

men ikke begået relativt alvorlige forhold, såsom indbrudstyveri, biltyveri eller røveri.

De erfarne:

Unge, som en eller to gange havde begået relativt alvorlige tyverier, såsom indbrudstyveri, biltyveri eller røveri. I praksis drejede det

sig i de ﬂeste tilfælde om indbrudstyveri.

Gengangerne:

Unge, som tre eller ﬂere gange havde begået relativt alvorlig berigelseskriminalitet, det vil sige indbrudstyverier, biltyverier og/eller

røverier. I de ﬂeste tilfælde drejede det sig om indbrudstyverier.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

Omfanget af

kriminaliteten

begået af

15-17-årige vil

være stabilt eller

let faldende frem

mod 2020

uddannelse. flere registerbaserede undersøgelser

påviser, at manglende eller problemfyldt gennem-

førelse af skole- og erhvervsuddannelse er blandt

de vigtigste dynamiske risikofaktorer for en kriminel

løbebane (Kommissionen vedrørende ungdomskri-

minalitet 2009: 299; Jørgensen mfl. 2012: 20).

for det andet påviser Balvig et fald i andelen af unge,

der 'hænger ud' i det offentlige rum uden voksenop-

syn. At være uden forældreopsyn og at ‘hænge ud’ er

kendte risikofaktorer, ligesom det er mulige arenaer

for en tillæring af alternative moralsystemer og

afstandtagen fra majoritetssamfundets normer.

også Justitsministeriets forskningskontor peger på,

at faldet i børne- og ungdomskriminalitet i nogen grad

kan forklares med ændringer i livsstilen hos børn og

unge, herunder blandt andet en ændring i de unges

alkoholforbrug. Således er der, blandt både piger

og drenge, færre, der hyppigt drikker sig fulde, end

der var i 2007. også når det gælder stoffer, er der et

fald i andelen, der eksperimenterer med amfetamin,

ecstasy, kokain og hash.

Ændringer i livsstilen hos børn og unge har således

tilsyneladende ført til en kraftig reduktion i den

kriminalitet, der begås som resultat af en risikolivsstil,

hvor man hænger ud på gaden, drikker alkohol og

eksperimenterer med stoffer og er uden forældreop-

syn. det er dog ud fra undersøgelserne svært at vide,

om der er tale om en egentlig kausal sammenhæng

eller snarere om et statistisk sammenfald af faktorer,

der alle skyldes en mere grundlæggende årsag –

altså om fx faldet i alkoholforbrug er årsag til faldet

i ungdomskriminalitet, eller om det parallelle fald i

disse to faktorer begge er udtryk for en anden mere

grundlæggende forandring. Men uanset hvordan

kausalitetssammenhængene er, tegner der sig et klart

billede af en ungdom, der i stadig større udstrækning

accepterer og lever efter de normer og regler, der

gælder i det øvrige samfund.

særlige udfordringer

dette er naturligvis en positiv udvikling, men det er

samtidig vigtigt at være opmærksom på, at gruppen

af “gengangere” og “de erfarne” stort set har været

konstant trods den markant stigende lovlydighed

blandt majoriteten af unge, jf. figur 8. det betyder, at

der i løbet af de seneste årtier er sket en kriminali-

tetsmæssig polarisering af de unge i den forstand, at

der er blevet relativt færre, der kriminalitetsmæssigt

placerer sig i den mellemgruppe, hvori de fleste unge

ellers traditionelt befinder sig (Balvig 2011: 56).

Billedet er blevet mere sort-hvidt i og med, at de unge

enten har begået relativt alvorlig kriminalitet (hvilket

typisk også betyder, at de har begået relativt meget

kriminalitet), eller også har de været og er fortsat sær-

deles lovlydige. det betyder, at den sociale afstand

mellem grupperne er blevet større, og der er ikke læn-

gere det samme antal unge til at bygge bro mellem

“de lovlydige” og “de kriminelle” (Balvig 2011: 58).

også Justitsministeriets forskningskontor finder

samme tendens i deres undersøgelse. Således er

der et mindre antal unge, der forholdsmæssigt sigtes

for en stor del af den samlede mængde kriminalitet

begået af unge. Ud af 8.723 sigtelser i 2013 mod i

alt 3.960 15-17-årige, stod 349 unge alene for 3.470

sigtelser, svarende til ca. 40 %. 273 af disse særligt

kriminelle unge er danske statsborgere, de resteren-

de 76 unge er fordelt på 44 forskellige nationaliteter

(Justitsministeriets forskningskontor 2014a).

Trods den generelt positive udvikling i ungdoms-

kriminaliteten er det altså væsentligt at have fokus

på, hvad der sker med den gruppe af unge, som er

belastede af individuelle risikofaktorer, som tager

afstand fra majoritetssamfundets normer og moral,

og som begår kriminalitet, idet de nu står mere alene

i deres eksperimenter med kriminalitet og anden

risikoadfærd.

fremtidig udvikling

Antallet af 15-17-årige vil i 2020 være faldet med

ca. 12.000 i forhold til 2013, så der i alt vil være ca.

200.000 unge i aldersgruppen. Alene af denne grund

er det sandsynligt, at omfanget af ungdomskrimina-

liteten i 2020 ikke vil være større end i dag. når det

derudover tages i betragtning, at ungdomskrimina-

liteten nu igennem flere år har været faldende, at

unges narkotika- og alkoholforbrug i dag er historisk

lavt (Sundhedsstyrelsen 2013b: 15-19; ottosen mfl.

2014: 139-140), samt at flere unge formodentlig vil

gennemføre en uddannelse (jf. danmark 2015-2020),

er det politiets vurdering, at omfanget af kriminali-

teten begået af 15-17-årige vil være stabilt eller let

faldende frem mod 2020.

Samtidig er der imidlertid grund til at være meget

opmærksom på den nuværende udvikling i retning

af en stadig mindre gruppe af stadig mere kriminelle

unge. denne gruppe risikerer en yderligere stigma-

tisering i tillæg til deres udsathed, fordi de fremstår

endnu mere marginaliserede, hvilket kan resultere

i en selvforstærkende dynamik mellem kriminalitet

og social marginalisering.

den faldende ungdomskriminalitet kan også få be-

tydning for kriminalitetsniveauet i et mere langsigtet

perspektiv. Således kan man håbe, at faldet vil få

den konsekvens, at færre unge begynder på noget,

der senere kan blive til en egentlig kriminel løbebane.

Ud over at det i sig selv er positivt, at ungdomskrimi-

naliteten falder, vil dette derfor også være en ‘driver’

i forhold til den fremtidige udvikling i det generelle

kriminalitetsniveau, som vil være med til at understøt-

te og forstærke den nuværende faldende tendens.

det forudsætter dog, at den nuværende udvikling

ikke bare er et tegn på, at den kriminelle debutalder

forskydes opad, sådan at personer, der begynder se-

nere, alligevel ender i en kriminel løbebane. om dette

sidste vil vise sig at være tilfældet, vil formodentlig

afhænge af en hel række samfundsmæssige faktorer,

Der er grund til at

være opmærksom

på den nuværende

udvikling med en

stadig mindre

gruppe stadig mere

kriminelle unge

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 9

Udviklingen i den generelle utryghed i danmark i perioden 2004-2014. Bemærk, at

figuren samler resultater fra forskellige typer tryghedsundersøgelser.

20%

18%

16%

14%

12%

10%

2004

Trygfonden

2005

ESS

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Justitsministeriet

rigspolitiet

kilde:

Undersøgelser fra Trygfonden, Justitsministeriet, ESS (European Social Survey) samt rigspolitiet

herunder kvaliteten og effektiviteten af fremtidige

præventive og rehabiliterende tiltag.

3.1.2

TryGHEd

Befolkningens tryghed er et vigtigt supplement til for-

ståelsen af kriminalitetsbilledet, fordi utryghed er en

del af den sociale skade, som (bestemte former for)

kriminalitet forvolder. Mere præcist kan utryghed de-

fineres som “følelsen af angst, af at være i alarmbe-

redskab, forårsaget af en bevidsthed eller forventning

om fare” (rigspolitiet 2013d:1). Utryghed omfatter

dels en mere ukonkret følelsesmæssig oplevelse af

ængstelse eller angst (som derfor kan kaldes ‘den

generelle utryghed’), dels en mere konkret form for

frygt for kriminalitet (som kan kaldes ‘den specifikke

utryghed’) (Kongstad & Kruize 2011; Scherg 2013).

Sammenlignet med de øvrige EU-lande er trygheden

meget høj og utrygheden meget lav i danmark (Justits-

ministeriets forskningskontor 2014c). Udviklingen i

den generelle utryghed i de sidste 10 år er illustreret

i figur 9. Som man kan se, var der en skarp stigning

i utrygheden i 2008. flere er kommet med bud på

årsagen til stigningen: Mediehistorier om politisvigt i

kølvandet på politireformen, udbruddet af rocker- og

bandekonflikten og forskellige meget medieekspo-

nerede uroligheder i en række almene boligområder

(Balvig & Holmberg 2013; Andersen mfl. 2009; Hede

mfl. 2009). I perioden efter 2008 er utrygheden faldet

igen, så utrygheden i 2012 var tilbage på et relativt

lavt niveau. de nyeste data fra Justitsministeriet og

rigspolitiets Tryghedsundersøgelse peger dog på, at

faldet i utrygheden er stoppet og måske i stedet afløst

af en lille stigning. det er endnu for tidligt at sige,

hvordan terrorangrebene i København i februar 2015

påvirker trygheden. omvendt viser en anden måling,

at befolkningens bekymring for vold og kriminalitet i

2014 lå på et historisk lavt niveau (Justitsministeriets

forskningskontor 2015).

Udviklingen i den specifikke utryghed kan fx vurderes

ud fra frygten for at blive udsat for kriminalitet såsom

vold og overfald samt frygten for at få indbrud. Som

det ses af figur 10, følger den specifikke frygt for vold

den samme tendens som den generelle utryghed:

der er således stigende utryghed i perioden 2004

til 2008/2009, hvorefter der igen ses en faldende

tendens. frygten for indbrud ser ikke ud til at følge

samme tendens, jf. figur 11. der er en stigende utryg-

hed mellem 2004 og 2008, hvorefter utrygheden er

forblevet på det høje niveau fra 2008 frem til 2013.

det er oplagt at se den høje frygt for indbrud i relation

til den øgede udsathed for indbrud, der har været i

perioden, og ikke mindst i lyset af det store fokus,

der har været på indbrud i danmark.

De nyeste trygheds-

data peger på, at

faldet i utrygheden

er stoppet

Trygfonden:

Procentandel, der føler sig noget utrygge ved at gå alene om aftenen efter mørkets frembrud.

ESS (European Social Survey): Procentandel, der angiver, at de er utrygge eller meget utrygge, når de færdes alene i deres lokalområde efter

mørkets frembrud.

Justitsministeriet:

Procentandel, der næsten hele tiden eller ofte tænker på risikoen for at blive offer for kriminalitet, det vil sige at blive overfaldet,

udsat for tyveri, hærværk eller lignende.

Rigspolitiet:

Procentandel, der har svaret 3 eller derunder på spørgsmålet: “På en skala fra 1-7, hvor 7 er “jeg føler mig grundlæggende tryg i mit

nabolag” og 1 er “jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag”, hvor tryg eller utryg føler du dig så?”.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 10

Udviklingen i den specifikke frygt for vold og overfald 2004-2013.

20%

15%

10%

2004

2005

2006

ESS (vold)

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Trygfonden (overfald)

Trygfondens opgørelse viser procentandelen af befolkningen, der er meget eller noget utrygge for at blive overfaldet eller

slået. opgørelsen fra ESS (European Social Survey) viser procentandel, der hele tiden, det meste af tiden eller nogle gange

bekymrer sig for at blive udsat for vold.

kilde:

Undersøgelser fra henholdsvis Trygfonden og ESS.

fIgUr 11

Udviklingen i den specifikke frygt for indbrud 2004-2013.

30%

20%

10%

2004

2005

2006

ESS (indbrud)

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Trygfonden (indbrud)

Trygfondens opgørelse viser procentandelen af befolkningen, der er meget eller noget utrygge for at få indbrud. opgørelsen

fra ESS (European Social Survey) viser procentandelen der hele tiden, det meste af tiden eller nogen gange bekymrer sig for

at blive udsat for indbrud.

kilde:

Undersøgelser fra henholdsvis Trygfonden og ESS.

Generelt har den

faktiske oplevelse

af politiets tilstede-

værelse i et område

ikke betydning for

trygheden

særlige udfordringer

når man skal forklare frygt for kriminalitet, skelner

man almindeligvis mellem individuelle og miljømæs-

sige faktorer. Undersøgelser peger fx på, at personer,

der er mere sårbare, dvs. har været ofre for krimina-

litet og er ressourcesvage, oftere er mere utrygge

(Balvig mfl. 2009a; Balvig mfl. 2013). ligeledes er

folk, der bor i dårligt stillede områder med lav social

integration, meget uorden og kriminalitet tilbøjelige

til at være mere utrygge (Balvig mfl. 2009; Brunton

-Smith & Sturgis 2011; Eriksson 2009; Mellgren

mfl. 2010). nogle undersøgelser har fundet, at især

forekomsten af den personfarlige kriminalitet (vold,

røveri og trusler) frem for berigelseskriminalitet

(såsom indbrud og tyveri) øger utrygheden (Ejsing

2012; naplava 2008). det er desuden blevet påpeget,

at især den meget synlige uorden såsom hærværk,

graffiti og hensynsløs knallertkørsel m.m. (Avlund mfl.

2013), og meget alvorlig kriminalitet såsom voldtæg-

ter og hjemmerøverier (Kongstad & Kruize 2011) kan

øge utrygheden.

Generelt har den faktiske oplevelse af politiets til-

stedeværelse i et område ikke betydning for borger-

nes oplevelse af tryghed, og på linje med tidligere

forskning fandt Balvig og kollegaer, at de politimæs-

sige faktorer samlet set udviste de svageste sammen-

hænge med borgernes utryghed (Balvig mfl. 2009a;

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

Britto 2013; ferguson & Mindel 2007). Politiet er dog

ikke ligegyldigt for trygheden, og det betyder noget,

at “man har en oplevelse af, at politiet er der, dvs. er

tilgængeligt og til at få fat i, når man har behov herfor”

(Balvig mfl. 2009: 59). Ikke desto mindre er det klart,

at den komplekse sammenhæng mellem politiets

indsatser og befolkningens tryghedsfølelse udgør en

udfordring for politiets arbejde med feltet.

fremtidig udvikling

Sammenhængen mellem kriminalitetsudviklingen og

oplevelsen af utryghed er kompleks og svær at forudsi-

ge. det er også uvist, hvordan nye kriminalitetsformer

såsom cybercrime påvirker trygheden, selvom man må

formode, at i hvert fald visse af dem kan opleves som

meget krænkende og derfor utryghedsskabende. det

er derfor uklart, hvorledes et ændret kriminalitetsmøn-

ster fremadrettet vil påvirke den generelle oplevelse af

utryghed. der er derfor behov for, at politiet forholder

sig til, hvordan man skal håndtere borgernes utryghed,

når den ikke er sammenfaldende med forekomsten af

kriminalitet.

fIgUr 12

Utrygheden i særligt

udsatte boligområder (SUB) og i danmark

i 2013 og 2014.

20%

15%

10%

2013

danmark

SUB-områder

2014

figuren viser procentandelen, der har svaret 3 eller derunder på

spørgsmålet: “På en skala fra 1-7, hvor 7 er “jeg føler mig grund-

læggende tryg i mit nabolag”, og 1 er “jeg føler mig grundlæggende

utryg i mit nabolag”, hvor tryg eller utryg føler du dig så?”

kilde:

Undersøgelser fra henholdsvis Trygfonden og ESS.

3.1.3

SÆrlIGT UdSATTE BolIGoMrådEr

På baggrund af lokale analyser og trusselsvurderinger

identificerer rigspolitiet og politikredsene årligt de

boligområder, der ud fra en politimæssig vurdering er

særligt udsatte for kriminalitet og utryghedsskabende

adfærd. I 2014 omfattede listen 29 særligt udsatte bo-

ligområder fordelt over ni af landets tolv politikredse

rigspolitiets tryghedsundersøgelser (2013, 2015)

peger på, at der er væsentlig mere utryghed i de

særligt udsatte boligområder end i andre boligom-

råder. figur 12 illustrerer, at 8-9 % af borgerne i hele

danmark er utrygge, hvorimod 19 % af beboerne i de

særligt udsatte boligområder er utrygge

særlige udfordringer

En væsentlig årsag til kriminalitetsproblemerne i

SUB-områderne skal bl.a. findes i den høje koncen-

tration af ressourcesvage beboere og høj beboerud-

skiftning, som fremmer social desorganisation og

hæmmer den sociale kontrol i områderne. På samme

måde er en del af årsagen til den generelt højere

utryghed i de særligt udsatte områder, at der bor flere

sårbare og ressourcesvage personer i disse områder;

personer, som tillige oftere er udsat for kriminalitet

(Avlund mfl. 2013). ligeledes peger en del forskning

på, at det byplanmæssige og arkitektoniske spiller en

rolle for den højere kriminalitet i områderne (Grönlund

2008; Scherg 2013).

En særlig problemstilling i nogle SUB-områder er

desuden tilstedeværelsen af bandegrupperinger.

I ikke-offentliggjort supplerende materiale til rigs-

politiets Tryghedsindeks (2013) fremhæver beboere

og fagfolk en række udsagn, hvoraf det fremgår, at

åbenlys bandetilstedeværelse eller bandekriminalitet

i et område kan skabe stor utryghed blandt beboerne.

fremtidig udvikling

Kriminalitets- og utryghedsudviklingen i SUB-om-

råderne afhænger i høj grad af koncentrationen af

ressourcesvage beboere i de udsatte boligområder.

Udviklingstendenserne peger i retning af en øget

urbanisering og koncentration af ressourcesvage

beboere i den almene boligsektor (jf. Christensen

2013). Politiet vurderer derfor, at de underliggende

faktorer, der ligger til grund for kriminalitets- og

utryghedsproblemerne i SUB-områderne, fortsat vil

give udfordringer.

En anden potentiel udfordring kan være en mulig

tilvækst af bande- og/eller rockergrupperinger,

der forsøger at rodfæste sig i visse SUB-områder,

der kan være særligt sårbare over for sådanne

rodfæstelsesforsøg.

På positivsiden tæller det, at der politisk allerede er

et ønske om, at der igangsættes massive renoveringer

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter offentliggør også en årlig liste over særligt udsatte boligområder (SUB-områder) på baggrund af fem

kriterier. 1. december 2014 opfyldte 31 boligområder i Danmark kriterierne (Ministeriet for By, Bolig og Landdi-strikter 2014a), hvoraf de 14 også

optrådte på politiets liste.

Tilsvarende viste Center for Boligsocial Udviklings undersøgelse (Avlund mﬂ. 2013) i en række udsatte boligområder i 2013, at hvor 14 % af alle

i hele Danmark var utrygge, var 26 % af beboerne i de udsatte boligområder utrygge (målt som andelen, der ofte eller af og til var utrygge ved at

færdes alene i deres boligområde, samt de respondenter, der pga. utryghed afholdt sig fra at færdes i deres boligområde).

Bemærk, at det ikke er præcis de samme boligområder som er SUB-områder i hhv. 2013 og 2014.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

i SUB-områderne frem mod 2020 for derigennem

at reducere utryghed, kriminalitet og uroskabende

adfærd (Ministeriet for By-, Bolig- og landdistrikter

2014b). I flere af landets udsatte boligområder

gennemføres allerede omfattende social- og bolig-

politiske tiltag, herunder fysiske forbedringer, der skal

sikre integrerede by- og boligområder. På baggrund

af de politiske udmeldinger forventes denne udvikling

derfor at fortsætte.

3.1.4

oM dEn VIdErE KrIMInAlITETS-

AnAlySE

I februar 2015 anholdt politiet 95 mennesker i den

såkaldte operation Hvepsebo. operationen afdæk-

kede et netværk af menneskehandlere og bedragere.

Efterforskningen har afdækket et omfattende kriminelt

netværk, der med brug af de menneskehandledes

identiteter har bedraget den danske stat, banker, lån-

givere og almindelige handlende for meget betydelige

beløb. femten af de anholdte er sigtet for menne-

skehandel. de øvrige er i første omgang mistænkt for

bedrageri. dog mener politiet, at de fleste af dem er

blevet udnyttet, og at deres identitet er blevet misbrugt

til kriminalitet. de anholdte er fortrinsvis rumænske

statsborgere, men også en mand af syrisk oprindelse

og en dansk advokat og en dansk revisor blev anholdt.

danskerne er sigtet for skattesvig og bedrageri. 22 af

de anholdte er mistænkt for at være bagmænd. Ved

analysens afslutning er 102 personer sigtet i sagen.

Hvepsebosagen er god at have i baghovedet til at

nuancere det overordnet ganske positive billede,

som er tegnet ovenfor. Således er det selvfølgelig

på alle måder positivt, at kriminaliteten falder, og at

det generelt går godt med trygheden i danmark. Men

samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at denne

udvikling har en bagside, nemlig at kriminaliteten

forskyder sig til nye og mere komplekse former, heraf

nogle, der er mindre synlige end den traditionelle

borgervendte kriminalitet.

det vil blive tydeligt, når vi i de følgende otte kapitler

vil fokusere særligt på enkelte kriminalitetsområder

for at få et mere fuldstændigt og nuanceret billede af

de kriminalitetsudfordringer, som danmark og dansk

Politi står over for. det vil nemlig vise sig, at der er en

række markante undtagelser fra det generelle billede

såsom bedrageri, anden økonomisk kriminalitet og

miljøkriminalitet. Kendetegnende for disse typer

kriminalitet er, at de er svære at efterforske, stiller

krav til særlige faglige eller tekniske kompetencer og

ofte foregår mere eller mindre i det skjulte. I det af-

sluttende kapitel vil vi endvidere analysere en række

tværgående dynamikker, som øger kompleksiteten på

tværs af kriminalitetsområderne. det er måske også

værd at bemærke, at det ikke kun er dansk politi, der

står over for disse udfordringer, men at det samme

billede går igen overalt i den vestlige verden (se fx

College of Policing 2015 for en aktuel britisk analyse).

Kriminaliteten

ventes at forskyde

sig til nye og mere

komplekse former

STRATEGISK ANALYSE 2015

KrIMInAlITET

VOLD, HÆRVÆRK OG

STALKING

Det går godt med den personfarlige kriminalitet og hærværk i Danmark. Til gengæld

er der mange, særligt børn og unge, der udsættes for både stalking, chikane og andre

ubehagelige hændelser via sociale medier, og det er sandsynligt, at dette område i

fremtiden vil blive en stadig større udfordring.

3.2

3.2.1

SKAdESAnAlySE

drab

drab er siden Anden Verdenskrig kun forekommet i

meget begrænset omfang i danmark. I 2014 modtog

politiet 59 anmeldelser vedrørende forsætligt mand-

drab og 148 vedrørende forsøg på manddrab, jf.

tabel 1.

Som det fremgår af tabellen, er antallet af drabsan-

meldelser nogenlunde konstant i perioden. Sam-

menlignet med andre lande har danmark meget få

forsætlige drab (UnodC 2011: 95). det reelle antal

drab er endda lavere, da der på dette område er en

tendens til overregistrering, fordi der vil være tilfælde,

hvor politiet opretter en drabssag, men hvor dødsår-

sagen siden viser sig at være en anden. Justitsmini-

steriets forskningskontor har i en analyse frasorteret

fejlregistrerede manddrabsanmeldelser og får 42

manddrab i 2009, 38 i 2010 og 44 i 2011 (Justitsmi-

nisteriets forskningskontor 2014b: 6).

Ud over de selvsagt store individuelle omkostninger

for offeret, vil drab typisk også være forbundet med

store omkostninger for de pårørende. derudover har

drab bredere sociale omkostninger, idet de bevirker,

at bekymringen for vold i det øvrige samfund stiger

(Bislev & Bisp Hansen 2013: 42).

En britisk undersøgelse peger samtidig på, at drab er

den form for kriminalitet, der har de største økonomiske

omkostninger for samfundet (Home office 2005: 7).

Vold

når vold finder sted, er det i mange forskellige situa-

tioner (værtshusvold, partnervold, gadevold m.m.),

og der er derfor mange muligheder og faldgruber, når

man skal forsøge at vurdere problemets omfang.

Ser vi først på antallet af anmeldelser i perioden 2009-

2014, fremgår det af nedenstående tabel og figur, at

udviklingen i anmeldelser af simpel og kvalificeret

vold følges nogenlunde ad med et samlet fald på 12 %.

Antallet af anmeldelser for kvalificeret vold i 2014 er

faldet til nogenlunde samme niveau som i 2009.

den seneste offerundersøgelse viser, at andelen af

befolkningen, der har været udsat for vold, har ligget

stabilt mellem 1,4 % og 1,6 % i perioden 2009-2013,

hvilket er lavere end perioden 2003-2008, hvor

niveauet var 1,6-2,7 % (Pedersen mfl. 2014: 53).

offerundersøgelsen rapporterer endvidere om et

relativt stabilt niveau i forhold til anmeldelsestil-

bøjeligheden for vold, hvor 4-5 ud af 10 voldsofre

har foretaget anmeldelse i perioden 2009-2013

(Pedersen mfl. 2014: 53-54). Antallet af skadestue-

henvendelser relateret til vold er i øvrigt faldende,

Antallet af volds-

anmeldelser er

samlet faldet

med 12%

taBel 1

Udviklingen i anmeldelser af manddrab og forsøg på manddrab på årsbasis for

perioden 2009-2014.

2009

Manddrab

forsøg på manddrab

total

kilde:

PolIS (2015).

2010

155

203

2011

150

201

2012

140

180

2013

171

213

2014

148

207

262

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

taBel 2

Udviklingen i anmeldelser for vold på årsbasis, opgjort i hovedtyper, for perioden

2009-2014.

2009

Simpel vold

Kvalificeret vold

total

kilde:

PolIS (2015).

2010

8.892

1.709

10.601

2011

8.733

1.645

10.378

2012

7.947

1.615

9.562

2013

7.817

1.445

9.262

2014

7.813

1.485

9.298

9.011

1.565

10.576

Anmeldelser for

vold, trusler eller

fornærmelig tiltale

mod nogen i offent-

lig tjeneste er

steget med 26%

fra 18.386 i 2009 til 16.443 i 2012 (laursen & Juel

2014: 9). faldet i anmeldelser om vold til politiet

kan derfor underbygges af den faldende tendens,

som også skadestuer oplever, og den relative stabile

anmeldelsestilbøjelighed for vold.

den geografiske fordeling af disse anmeldelser på

kortet herunder viser, at det er i Helsingør, Alberts-

lund, på lolland, i nyborg, odense og Esbjerg, at der

er flest voldsanmeldelser pr. 10.000

indbyggere.

I disse kommuner er der mellem 25 og 30 voldsan-

meldelser pr. 10.000 indbyggere. det er vanskeligt

at angive præcise årsager til denne fordeling, men

for så vidt angår nyborg og Albertslund kommuner

er det værd at bemærke, at der her er placeret to

lukkede fængsler, som kan tegne sig for en del af

den anmeldte vold i netop disse kommuner.

Vold kan forekomme i mange forskellige kontekster,

og der er flere måder at forsøge at inddele volden på.

den største andel af voldsofrene udsættes for vold på

offentlig gade/vej, men også vold i hjemmet tegner

sig for en stor mængde af den samlede vold, hvilket

bl.a. kan have betydning for skadevirkningerne af

volden, som bliver behandlet senere i kapitlet.

I undersøgelsesperioden er antallet af anmeldelser, for

så vidt angår vold, trusler eller fornærmelig tiltale mod

nogen i offentlig tjeneste, steget 26% og mod politi-

tjenestemænd med 13%, som det fremgår af tabel 4

og figur 15. Modsat er vold eller trusler mod vidner og

deres nærmeste faldet med 28%. Antallet af anmel-

delser for øvrige trusler er relativt stabilt i perioden.

disse tendenser korresponderer i øvrigt med en

oplevelse blandt politiets medarbejdere af, at politiet

oplever en stigende tendens til intimidering af særligt

offentligt ansatte, herunder af politiet selv, fra blandt

andet rocker- eller bandegrupperinger. Intimiderin-

gen kan have karakter af trusler, men er ikke altid

fuldkommen definerbar. Intimideringen opleves også

i forhold til privatpersoner, som bliver intimideret

fIgUr 13

den relative udvikling i anmeldelser af simpel og kvalificeret vold på årsbasis for

perioden 2009-2014. Indeks 100 = 2009.

120

100

2009

Kvalificeret vold

kilde:

PolIS (2015).

2010

Simpel vold

2011

2012

2013

2014

I 283 af anmeldelserne for simpel og kvaliﬁceret vold, er kommunen uoplyst, hvorfor disse sager ikke indgår i den geograﬁske fordeling.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 14

Kvalificeret og simpel vold pr. 10.000 indbyggere pr. kommune for årene 2009-2014.

2009-2014

0 til 10 (13)

10 til 15 (34)

15 til 20 (35)

20 til 25 (10)

25 til 30 (6)

kilde:

PolIS (2015).

taBel 3

Gerningsstedet for den senest

oplevede voldsepisode 2012-2013.

gerningsstedet

offerets bolig

Voldspersonens bolig

Anden privat bolig

Arbejde/uddannelsessted

Værtshus, bodega mv.

offentlig gade/vej

offentligt transportmiddel

Andet offentligt sted

Udlandet

Andet sted

kilde:

Pedersen mfl. 2014: 62.

2012 -13

10 %

18 %

17 %

38 %

til at fuldføre uønskede handlinger, men uden at

truslerne er så entydige og definerbare, at de kan

føre til anmeldelse. det er dog ikke muligt, via det

tilgængelige talmateriale, at verificere oplevelsen af,

at særligt rocker- og bandemedlemmer skulle forøve

mere vold, trusler mv. mod personer i offentlig tjene-

ste eller polititjenestemænd: Politiets registrerings-

system bevarer ikke oplysninger om et rocker- eller

bandemedlem, hvis vedkommende ikke længere er

tilknyttet en gruppering, og derfor har vi kun kendskab

til nuværende medlemmer.

Våben

14 % af dem, der i 2013 havde været udsat for vold,

oplyste samtidig, at der var blevet anvendt våben i

forbindelse med hændelsen, heraf 30 % ved anven-

delse af kniv, 15 % ved skydevåben, 41 % ved slagvå-

ben og 52 % af andre våben/redskaber

. I forhold til

perioden 2009-2013 finder offerundersøgelsen ikke,

at der er nogen særlige udviklingstendenser at spore,

for så vidt angår brug af våben i forbindelse med vold

samt arten af våben (Pedersen mfl. 2014: 70).

Antallet af anmeldelser for overtrædelser af våben-

lovens bestemmelser om ulovlige knive er steget

med 11 % mellem 2009 og 2014, mens antallet af

10.

Det bemærkes, at summen af de enkelte procentangivelser for våbentyper er større end 100%, hvilket skyldes, at der ved en del af voldstilfældene

er blevet anvendt mere end én form for våben.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

taBel 4

Udviklingen i anmeldelser af vold, trusler mv. mod vidner, på årsbasis, opgjort i

hovedtyper, for perioden 2009-2014.

2009

Trusler

Vold eller trusler mod vidner

og deres nærmeste

Vold, trusler eller fornær-

melig tiltale mod nogen i

offentlig tjeneste

Vold, trusler eller for-

nærmelig tiltale mod

polititjenestemand

total

kilde:

PolIS (2015).

2010

2.834

2011

2.630

2012

2.504

2013

2.399

2014

2.609

2.712

788

695

761

717

626

568

1.696

1.761

1.610

1.679

1.998

2.135

1.250

1.244

1.411

1.391

1.488

1.417

6.446

6.534

6.412

6.291

6.511

6.729

sager om ulovlige skydevåben i samme periode

er faldet knap 39 %. det er værd at bemærke, at

konfliktsituationen mellem rockere og bander og

politiets indsatser i forhold til ulovlige våben, fx visi-

tationszoner, har en væsentlig betydning for antallet

af anmeldelser

Politiet har i de seneste år ikke registreret nogen

specielle tendenser i forhold til de typer af våben,

politiet får til undersøgelse, hvilket typisk finder

sted i forbindelse med en efterforskning. I lighed

med den generelle kriminalitetsudvikling har antallet

af våben, som politiet har undersøgt, været falden-

de. I perioden 2010-2014 er antallet således mere

end halveret fra 1.371 til 619.

Skade

Vold er forbundet med en række personlige omkost-

ninger for offeret og bredere omkostninger for sam-

fundet. de konkrete omkostninger afhænger af en

mangfoldighed af faktorer, herunder voldens grovhed

og i hvilken kontekst volden begås. de personlige

omkostninger kan eksempelvis variere meget mellem

personer, som møder vold som konsekvens af et

risikobetonet arbejde, og personer, som møder vold

i nære relationer

I forhold til personlige omkostninger viser en under-

søgelse, at kvindelige voldsofre har en dårligere

helbredstilstand og en kortere forventet levetid end

ikke-voldsramte kvinder med samme socioøkonomi-

ske baggrund (Helweg-larsen mfl. 2010: 18). disse

sammenhænge genfindes ikke for voldsudsatte

mænd, men de rapporterer oftere end ikke-volds-

udsatte mænd om nedtrykthed og selvmordsforsøg

(Helweg-larsen & frederiksen 2008: 6). Vold har

samtidig en række personlige omkostninger for

offerets nærmeste, særligt i de tilfælde, hvor volden

begås i hjemmet.

Hvad angår voldens samfundsmæssige omkostnin-

ger, kan nævnes sociale omkostninger som følge

af øget utryghed i lokalområdet samt økonomiske

omkostninger. de samlede økonomiske omkostninger

ved vold i en dansk sammenhæng kendes ikke, men

SfI vurderer de direkte omkostninger ved vold mod

kvinder

til knap 500 mio. kr. om året (Helweg-larsen

mfl. 2010). Idet den seneste offerundersøgelse

opgør andelen af voldsudsatte kvinder til 1,1 % af

befolkningen og andelen af voldsudsatte mænd

til 1,9 % (Pedersen mfl. 2014: 59), vil de samlede

direkte omkostninger formentlig langt overstige 500

mio. kr. pr. år, hvis man tager mandlige ofre med

i beregningen. En eksakt beregning forudsætter

mere viden om, hvilken type vold der typisk rammer

mænd vs. kvinder, og de efterfølgende skridt, der

tages i forhold til den voldsramte. Ud over de direkte

økonomiske omkostninger – dvs. udgifter hos rets-

og sundhedsvæsenet – er også en række indirekte

omkostninger forbundet med vold, herunder

11.

Ændringerne i våbenloven i 2008 og 2012 kan endvidere have haft betydning for udviklingen i antallet af sager i undersøgelsesperioden.

12.

Den seneste offerundersøgelse viser, at 18% af den oplevede vold er sket i tilknyt-ning til et arbejds- og/eller uddannelsessted, og to tredjedele af

ofrene for vold på arbejdspladsen angiver at have et arbejde, der indebærer en særlig risiko (Pedersen mﬂ. 2014: 61-62). Det er vanskeligt at estimere

omfanget af vold i nære relationer. Baseret på en række forskellige undersøgelser estimerede Statens Institut for Folkesundhed senest i 2012, at ca.

33.000 kvinder og 13.000 mænd i hele befolkningen årligt er udsat for fysisk partnervold. Endvidere skønnes det, at ca. 33.000 børn under 15 år

årligt kan have været vidne til fysisk vold mod en forælder i hjemmet i 2010 (Helweg-Larsen 2012: 73-79).

13.

Dog medtages de indirekte omkostninger i meget begrænset omfang i form af pro-duktionstab på grund af sygemeldinger (Helweg-Larsen

mﬂ. 2010: 92).

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 15

den relative udvikling i anmeldelser af trusler samt vold, trusler og fornærmelig

tiltale mod nogen i offentlig tjeneste samt polititjenestemand og vold eller trusler mod vidner og

deres nærmeste på årsbasis for perioden 2009-2014. Indeks 100 = 2009.

140

120

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Vold, trusler eller fornærmelig tiltale mod nogen i offentlig tjeneste

Vold, trusler eller fornærmelig tiltale mod polititjenestemand

kilde:

PolIS (2015).

Vold, trusler mod vidner og deres nærmeste

Trusler

fIgUr 16

Udviklingen i anmeldelser for ulovlige knive og ulovlige skydevåben på årsbasis

2009-2014.

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

Ulovlige knive

kilde:

PolIS (2015).

2010

Ulovlige skydevåben

2011

2012

2013

2014

sygefravær, lavere produktivitet og lavere erhvervs-

frekvens (WHo 2014: 17)

stalking

Stalking er et blandt flere fænomener, som har

karakter af chikane. det er ikke muligt at opgøre

det samlede omfang af chikane i danmark i under-

søgelsesperioden. Såfremt chikanen er kommet til

udtryk som vold, trusler og hærværk, og der er fore-

taget anmeldelse, vil disse tilfælde dog være omfattet

andetsteds i analysen. I denne sammenhæng

behandles stalking som selvstændigt fænomen, og

beskrivelsen af problemet beror på eksternt produ-

cerede undersøgelser.

I 2012 vedtog folketinget en lov, der definerer stal-

king som ‘systematisk og vedvarende forfølgelse eller

chikane’

. Hvorvidt problemet er stigende i omfang

og alvor er vanskeligt at afgøre på det foreliggende

grundlag. Men problemet har fået stigende opmærk-

somhed i danmark over de senere år og meget tyder

14.

Disse fund kan dog ikke nødvendigvis overføres til danske forhold, hvor den øko-nomiske situation generelt er bedre end i mange af de lande,

der indgår i WHO’s un-dersøgelse.

15.

Loven gør stalking til en strafskærpende omstændighed ved overtrædelseraf tilhold, opholdsforbud og bortvisning, lov nr. 112 af 03/02/2012.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 17

Udviklingen i hærværk på årsbasis for alle kategorier for perioden 2009-2014.

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2009

kilde:

PolIS (2015).

2010

2011

2012

2013

2014

på, at stalking vil blive mere udbredt i takt med den

teknologiske udvikling (Johansen mfl. 2013: 14).

I en undersøgelse af danskernes udsathed for stal-

king fra 2013 angiver 8,9 % af befolkningen i alderen

18-74 år, at de har været udsat for stalking på et

tidspunkt i deres liv. 5,3 % har været udsat for stalking

inden for de seneste 5 år, mens 2,9 % har oplevet at

være udsat det seneste år. Undersøgelsen viser dog

også, at kun hver femte stalkingramte angiver, at for-

holdet er anmeldt til politiet (Jørgensen 2013b: 22).

omfanget af stalking og chikane via internettet og

sociale medier har været en væsentlig bekymring i de

senere år. ligesom det generelt ikke er muligt ud fra

politiets data at estimere omfanget af stalking (eller

chikane i bredere forstand), er det ikke muligt at esti-

mere omfanget af den internetbårne form for stalking.

I en undersøgelse angiver 30 % af de stalkingramte, at

de har oplevet at blive udsat for chikane over nettet

(fx facebook) (Jørgensen 2013b: 15).

der er stor variation i, hvor alvorligt stalkingen opfat-

tes af de stalkingramte, og hvor indgribende konse-

kvenserne er for den ramtes levevis. I en undersø-

gelse fra 2013 angiver knap to tredjedele, at de ikke

opfatter stalkingen som særlig alvorlig, mens godt

hver tiende opfatter den som meget alvorlig. I alle

tilfælde oplever de stalkingramte, der har haft en nær

relation til stalkeren, hyppigere stalkingen som meget

alvorlig og som kriminel adfærd, ligesom de er mere

påvirkede af hændelsen end de øvrige stalkingramte

(Jørgensen 2013b: 23-25). Andre studier viser også,

at stalking kan have alvorlige individuelle omkostnin-

ger for offeret, især i form af psykisk belastning, og at

dette er særligt udtalt, hvis stalkeren og offeret indgik

i en tæt relation med hinanden inden stalkingen

(Johansen mfl. 2013: 60-67).

Kun hver femte

stalkingramte

anmelder for-

holdet til politiet

hærværk og brandstiftelse

Hærværk er med 25.025 anmeldelser i 2014 en krimi-

nalitetsform, der fylder meget i politiets anmeldelses-

statistikker. Antal anmeldelser vedrørende hærværk er

dog siden faldet med i alt 36% (se figur 17). denne ud-

vikling afspejles i antallet af anmeldte forsikringsskader

for hærværk, der faldt med 37 % i perioden 2009 til

2013 (forsikring & Pension 2014

Med en anmeldelsestilbøjelighed de seneste år på

mellem 40-47 %, er mørketallet for hærværk stort

(Pedersen mfl. 2014: 41). Af offerundersøgelsen

fremgår det, at ca. 5 % af befolkningen i 2013 blev

udsat for en eller anden form for hærværk. 6 ud af

10 hærværksofre får erstatning for det, de får ødelagt,

og den gennemsnitlige skade pr. hærværkstilfælde i

perioden 2009-2013 lå mellem 5.400 kr. og 8.200 kr.

(Pedersen mfl. 2014: 54).

offerundersøgelsen angiver værdien af de umid-

delbare skader ved hærværk i 2013 til mellem 1

og 1,7 mia. kr. Grundet offerundersøgelsens felt af

respondenter, antager vi, at dette beløb primært

vedrører skader på privat ejendom (Pedersen mfl.

2014: 43-46). Et samlet estimat for omkostninger

forbundet med hærværk på offentlig ejendom må

antages at være betydeligt, men er ikke p.t. muligt

at opgøre. foruden direkte økonomiske omkostnin-

ger har hærværk nogle sociale omkostninger, fordi

det medvirker til øget utryghed i befolkningen. Mange

danskere føler sig eksempelvis utrygge på steder,

hvor der er meget graffiti, fordi graffiti opfattes som

en indikator for lovløshed (Wilson & Kelling 1982;

Scherg 2013).

Efter et gradvist fald i anmeldelser fra 2009 steg

antallet af brandstiftelser med 44 % fra 2012 til

2013, se tabel 5. dette skyldes en markant stigning

Værdien af de

umiddelbare

skader ved hær-

værk lå i 2013

mellem 1 og

1,7 mia. kr.

16.

Opgørelserne er samlet for familieforsikring, sommerhusforsikring og erhvervsforsikring inkl. landbrug.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

taBel 5

Udviklingen i brandstiftelser på årsbasis, opdelt i hovedkategorier, for perioden

2009-2014.

2009

Brandstiftelse, kvalificeret

Brandstiftelse, forsætlig

Brandstiftelse, uagtsom

total

kilde:

PolIS (2015).

2010

809

875

2011

712

772

2012

600

642

2013

1.089

1.140

2014

815

859

914

984

i brandstiftelsessager i to politikredse, Københavns

Vestegn og København, som i 2013 blev ramt af en

serie af påsatte brande. der er derfor ikke grund til at

tro, at der er tale om en generel national tendens.

I knap 20 % af de anmeldte voldssager, både i forhold

til simpel og kvalificeret vold, er ofrene under 18 år.

Vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste og

polititjenestemænd er som nævnt et problem, som

har været stigende i undersøgelsesperioden, men

der er behov for en nærmere analyse af området for

at opnå overblik over, hvilke grupper som er særligt

udsatte og årsagerne hertil.

Man har kun begrænset viden om stalkingramte i en

dansk kontekst. International forskning og danske

undersøgelser peger entydigt på, at markant flere

kvinder end mænd udsættes for stalking. fraskilte

eller separerede er i langt højere grad udsat for

stalking end personer i parforhold, og langt de

fleste udsættes for stalking af nogen, de kender

(Jørgensen 2013b: 12-13). Hvad angår børn og

unge udsættes disse snarere for chikane via sociale

medier. En undersøgelse viser, at danske børn og

unge oplever flest ubehagelige hændelser på nettet

sammenlignet med børn og unge fra andre lande

(Mascheroni & Cuman 2014).

Hærværksofre (privatpersoner) adskiller sig fra

ofrene for drab, vold og chikane, fordi kriminalitets-

formen er rettet mod offerets ejendom snarere end

offeret selv (Pedersen mfl. 2014: 43). Personer, der

ejer meget (fx flere biler, sommerhus og/eller båd),

vil således have en højere risiko for at få deres ting

ødelagt end personer, der ikke ejer så meget. Hertil

kommer, at risikoen for at blive udsat for hærværk

er større, hvis man er selvstændig erhvervsdrivende

eller ejer en virksomhed (Pedersen mfl. 2014: 47).

Alder har en vis betydning i forhold til udsatheden for

hærværk, idet personer over 40 år er mindre udsatte

end de yngre aldersgrupper (Pedersen mfl. 2014:

47). de fleste personer (75 %), der har været udsat

for hærværk, har kun oplevet det én gang inden for de

seneste år, og kun et fåtal (3 %) oplever det mere end

tre gange (Pedersen mfl. 2014: 42).

3.2.2

TrUSSElS- oG SårBArHEdS-

AnAlySE

Ofre

Kvinders og mænds udsathed for drab adskiller sig

både i omfang og karakter, idet mænd tegner sig for

60 % af drabsofrene mod 40 % for kvinder (Justits-

ministeriets forskningskontor 2014b: 11). Udsat-

heden afhænger dog i høj grad af drabstypen. Hvor

det relativt hyppigere sker, at kvinder bliver dræbt af

nærtstående – først og fremmest partnere eller tid-

ligere partnere – er mænd stærkere repræsenteret

i drabssager, hvor relationen til gerningsmanden er

mere perifer (Justitsministeriets forskningskontor

2014b: 28). drabsofre tilhører oftest aldersgrupper-

ne 15-59 år, med den højeste drabsfrekvens blandt

personer i 40’erne, hvor særligt familiestridigheder

er en udbredt årsag til drabene (Justitsministeriets

forskningskontor 2014b: 12-13). Hovedparten af

drabsofrene (78 %) har dansk oprindelse. Hvis man

korrigerer for indvandreres og efterkommeres andel

i befolkningen, bliver denne gruppe dog ramt af

betydeligt flere drab end gennemsnittet (Justitsmi-

nisteriets forskningskontor 2014b: 14).

Mænd er også overrepræsenteret som ofre for den

øvrige personfarlige kriminalitet. Som nævnt ovenfor

rapporterede gennemsnitligt 1,1 % af kvinderne og

1,9 % af mændene mellem 16-74 år at have været

udsat for vold i perioden 2012-13 (Pedersen mfl.

2014: 59). Unge mellem 16-24 år har den højeste ud-

sathed for vold. Personer, der er bosat i hovedstaden,

på Sjælland og/eller ofte går ud om aftenen, er mere

udsat for vold på offentlige steder end gennemsnittet

(Pedersen mfl. 2014: 93-98).

Unge mellem

16-24 år har den

højeste udsathed

for vold

17.

Ofre for brandstiftelser er undladt fra denne beskrivelse.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 18

fordelingen af sigtelser for simpel og kvalificeret vold på alder for perioden 2009-2014.

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0-14

kilde:

PolIS (2015).

15-17

18-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-59

60+

Det er overvejende

mænd, der bliver

sigtet for person-

farlig kriminalitet

Hadforbrydelser

Hadforbrydelser dækker over fysiske, psykiske

og verbale angreb på personer, hvor angrebet er

motiveret af en formodning om personens etnicitet,

nationalitet, religion, politiske overbevisning eller

seksuelle orientering.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) indhenter

oplysninger i politiets registre om kriminelle forhold

med mulig ekstremistisk baggrund. Hvis motivet for

den konkrete lovovertrædelse har baggrund i den

forurettedes etnicitet, nationalitet mv., er det en

strafskærpende omstændighed.

Af den seneste opgørelse fra PET fremgår det, at

politiet har oplevet et fald på 20 % fra 306 forhold

i 2009 til 245 forhold i 2013 (antal forhold i 2014

er endnu ikke offentliggjort) (Politiets Efterretnings-

tjeneste 2015a).

Til sammenligning fremgår det af den seneste

offerundersøgelse, at andelen af ofre for vold og/

eller røveri, der mener, at forbrydelsen mod dem var

motiveret af racisme, gennemsnitligt over perioden

2008-2013 lå på 4 %, hvilket svarer til omtrent 4.300

personer eller ca. 0,1 % af befolkningen i alderen

16-74 år (Pedersen mfl. 2014: 75-77). dertil kommer

yderligere 5 %, der mener, at hændelsen måske skyl-

des racisme, hvilket svarer til omtrent 4.800 personer.

En signifikant mindre andel angiver, at forbrydelsen

mod dem skyldtes seksuel orientering. I 2008-2013

mente 1.600 personer, eller 2 % af ofrene for vold

og/eller røveri, at forbrydelsen mod dem helt sikkert

skyldtes deres seksuelle orientering. En anelse flere

mente, at dette måske var tilfældet

gerningspersoner

det er overvejende unge mænd, der begår person-

farlig kriminalitet, ligesom tilfældet er med de fleste

andre straffelovsovertrædelser (Kommissionen

vedrørende ungdomskriminalitet 2009: 243-308).

dette bliver bekræftet af nedenstående gennemgang

af sigtelsesstatistikken på området. datagrundlaget

for de nedenstående beskrivelser af alder, køn,

nationalitet og antal sigtelser er udtræk fra politiets

sagsbehandlingssystem.

Manddrab og forsøg på manddrab

I perioden 2009 til 2014 er 90 % af de sigtede for

manddrab mænd. de fleste sigtede er relativt unge.

lidt under halvdelen er under 29 år og lidt over 40 %

er mellem 30-49 år. Knap tre fjerdedele har dansk

statsborgerskab, og de resterende sigtelser er for-

delt på 31 forskellige nationaliteter.

fordelingen for forsøg på manddrab ligner meget

den ovenstående fordeling, men der er dog forskelle.

I denne kategori er 64 % af de sigtede under 29 år, og

ligesom for manddrab har knap tre fjerdedele dansk

statsborgerskab. de resterende sigtelser for forsøg

på manddrab er fordelt på 56 forskellige andre natio-

naliteter. Mere end 90 % af de sigtede er mænd.

Vold

for både sigtelser for simpel og kvalificeret vold er

ca. 90 % mænd og ca. 85 % af de sigtede er danske

statsborgere, mens de resterende udgør 132 for-

skellige nationaliteter. det fremgår også af figur 18,

at der rejses flest sigtelser mod personer mellem

15-29 år, og at antallet af sigtelser topper, når folk

er 18-24 år.

64% af de sigtede

for vold er under

29 år

18.

En egentlig kortlægning af hadforbrydelser i Danmark er igangsat i 2014 af rådgivningsvirksomheden Cowi A/S på vegne af Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, men kortlægningens resultater forelå ikke ved analysearbejdets afslutning.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

taBel 6

Sigtede for kvalificeret, forsætlig og uagtsom brandstiftelse fordelt på køn.

Brandstiftelse

Mænd

Kvinder

kilde:

PolSAS (2015).

kvalificeret

80 %

20 %

forsætlig

86 %

14 %

Uagtsom

83 %

17 %

der er en sammenhæng mellem voldsudøvelse og

alkoholindtagelse. dette bekræftes i den seneste

offerundersøgelse: I 59 % af voldstilfældene i 2012-

13 var gerningspersonerne, ifølge ofrene, påvirkede

af alkohol eller andet (Pedersen mfl. 2014: 64-65).

offerundersøgelsen viser i øvrigt, at det er de tids-

punkter og perioder, hvor flest har fri fra arbejde, hvor

forlystelseslivet (på værtshuse mv.) er mest intenst,

og hvor der drikkes mest alkohol, at volden er særligt

koncentreret (Pedersen mfl. 2014: 62).

Trusler

I perioden 2009-2014 er der rejst knap 11.000 sig-

telser for trusler. Ca. 50% af de sigtede er under 30 år,

mens de sigtede på 30-49 år udgør lidt under 45 %.

Mere end 90% af de sigtede er mænd. lidt over 60%

af de sigtede har dansk statsborgerskab, og de re-

sterende sigtelser dækker over personer med 110

forskellige nationaliteter.

fordelingen er nogenlunde den samme, hvad angår

vold, trusler eller fornærmelig tiltale mod nogen i of-

fentlig tjeneste eller polititjenestemand. de sigtede er

overvejende mænd (87 %), lidt under 60 % er under

30 år og ca. 80 % er danske statsborgere. de reste-

rende sigtede har 114 forskellige nationaliteter.

Stalking

I ovennævnte undersøgelse af danskernes udsathed

for stalking angiver 61 % af de stalkingramte, at de

er blevet stalket af en mand, mens 26 % er blevet

stalket af en kvinde

. Samtidig er de mandlige ud-

satte hyppigst blevet stalket af en kvinde, og omvendt

er de kvindelige udsatte typisk blevet stalket af en

mand. Blandt de stalkingramte, der har kendskab til

stalkerens alder, angiver 41 % den til at være 25-39

år, godt en tredjedel angiver stalkerens alder som 40

år eller derover, mens en fjerdedel angiver den som

værende under 25 år. den stalkingramte og stalkeren

er typisk nogenlunde jævnaldrende (Jørgensen

2013b: 13-14).

Hærværk og brandstiftelse

Personer, der sigtes for hærværk, har mange af

de samme karakteristika, som dem, der sigtes for

vold. de sigtede er overvejende mænd (90 %), som

er under 24 år (62 %). 37 % af dem, der sigtes for

hærværk i form af graffiti, er under 17 år, og ca. 78 %

er under 24 år. Endvidere er det langt overvejende

drenge/mænd (95 %), der sigtes for hærværk i form

af graffiti.

Billedet er lidt anderledes, når man ser på brandstif-

telse. Her er kvinder repræsenteret i højere grad end

for manddrab, forsøg på manddrab, vold og trusler.

Som det fremgår af tabel 6, udgør kvinder mellem

14-20 % af de sigtede for brandstiftelse, og særligt

bemærkelsesværdigt er det, at hver femte sigtede

for kvalificeret brandstiftelse er kvinde.

Aldersfordelingen for de sigtede for kvalificeret og

forsætlig brandstiftelse følges ikke helt ad. Generelt

er det sådan, at de sigtede for forsætlig brandstiftelse

er yngre end de sigtede for kvalificeret brandstiftelse.

Personer under 18 år udgør 40 % af de samlede sig-

telser for forsætlig brandstiftelse, og personer under

25 år udgør mere end 60 % af de samlede sigtelser

for forsætlig brandstiftelse. Personer under 17 år

udgør 14 % af sigtelserne for kvalificeret brandstiftel-

se, mens personer under 24 år udgør 41 %.

hot-times analyse

Personfarlige kriminelle gerninger er ikke fordelt

ligeligt ud over ugedagene eller ud over døgnet.

Særligt vold og hærværk, herunder brandstiftelse,

har forskellige mønstre.

Vold

Ser man på volden i danmark, følger den typisk et

mønster, som fremgår af diagrammet herunder. I

ugens første hverdage svinger omfanget af volds-

gerninger relativt stabilt mellem sit lavpunkt omkring

klokken 06:00 om morgenen og højdepunktet mellem

klokken 16:00 og 21:00. Torsdag strækker højdepunk-

tet sig frem til klokken 04:00, og fredag og lørdag nat

er der en massiv stigning mellem klokken 22:00 og

05:00. dette stemmer overens med oplysningerne

ovenfor vedrørende andelen af nattelivsrelateret vold.

Hærværk

Som det fremgår herunder, fordeler hærværk sig tids-

mæssigt meget ligesom vold med flest hærværks-

hændelser om aftenen og først på natten. derudover

er hærværkshændelserne fordelt relativt lige hen over

Vold er særligt

koncentreret på

de tidspunkter,

hvor folk har fri fra

arbejde og hvor

forlystelseslivet er

mest intenst

Hver femte

der sigtes for

kvaliﬁceret

brandstiftelse

er kvinde

19.

13 % af de stalkingramte har ikke kendskab til, om stalkeren er en mand eller kvinde.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 19

fordelingen af voldsgerninger på ugedage opgjort på timebasis for perioden

1.1.09-31.10.14.

2.000

1.500

1.000

500

Mandag

kilde:

PolSAS (2014).

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

En mere lovlydig

ungdom kan

bidrage til et fald i

voldskriminaliteten

hverdagene og søndag i stil med voldhændelserne,

mens der fredag og lørdag generelt bliver begået

mere hærværk (fremgår ikke af figuren).

det er politiets vurdering, at hærværk i mange tilfælde

er affekthandlinger. derfor vil omfanget af hærværk

være påvirket af befolkningens indtag af euforiseren-

de stoffer og alkohol, idet affekthandlinger – alt andet

lige – er hyppigere blandt personer, der er påvirkede.

I forhold til brandstiftelse er der, som ved vold og hær-

værk, ligeledes en vis fordeling ud over døgnet, men

med langt mindre variation på de forskellige ugedage.

til udviklingen inden for volds- og hærværksanmel-

delser, men det er usikkert, om den vil kunne skabe

markante forandringer.

Mere end halvdelen af de sigtede i voldssager er

unge mellem 14-26 år. Tendensen til en mere lovlydig

ungdom kan være en faktor, der vil bidrage til et fald

i voldskriminaliteten. den forventede demografiske

udvikling (som nævnt i danmark 2015-2020), hvor

tilstrømningen, særligt blandt unge, til de større byer

i danmark intensiveres over de kommende år, kan

medføre, at byområderne vil tegne sig for en voksen-

de andel af voldsanmeldelserne.

det er endvidere sandsynligt, at konflikter i verdens

brændpunkter sammen med terrorangrebet i Køben-

havn – og såfremt der forekommer flere lignende

angreb i fremtiden – vil medføre, at der vil blive regi-

streret flere hadforbrydelser mod jødiske, muslimske

og andre religiøse mindretal.

Tendensen til, at flere i offentlig tjeneste og polititje-

nestemænd oplever vold, trusler eller fornærmelig

tiltale, kan set i lyset af politiets oplevelse af rocker-

og bandemiljøernes øgede intimiderende adfærd

ventes at fortsætte.

I takt med den teknologiske udvikling kan stalking og

chikane via sociale medier eller ved hjælp af særlige

apps forventes at blive mere udbredt (Johansen mfl.

2013: 14) og dermed også en stadig større udfordring

for politiet. Man kan endvidere forestille sig, at den

øgede udbredelse af droner også vil øge denne form

for chikane.

3.2.3

frEMTIdIG UdVIKlInG

faktorer, som potentielt vil kunne påvirke den frem-

tidige drabsrate, er en større voldelig konflikt i rocker-

og bandemiljøet samt politisk-religiøst motiverede

angreb med et større antal dræbte til følge. Som det

fremgår senere i analysen, er det ikke usandsynligt,

at vi i fremtiden vil opleve flere angreb, som terroran-

grebet i København den 14.-15. februar 2015, og

selvom det aktuelle konfliktniveau i rocker- og ban-

demiljøerne er lavt, er politiets erfaring, at sådanne

konflikter opstår hurtigt og kan eskalere på kort tid.

omfanget af voldshændelser og hærværk vil afhænge

af befolkningens rusmiddelforbrug. På narkotika-

området har der igennem de sidste 10-15 år været

et stagnerende eller let faldende forbrug af ulovlige

stoffer, mens der for de unge under 18 år har været

et egentligt fald i både narkotika- og alkoholforbruget

(Sundhedsstyrelsen 2013b: 15-19; ottosen mfl. 2014:

139-140). denne udvikling vil kunne bidrage positivt

Byområderne vil

tegne sig for en

voksende andel

af voldsanmeld-

elserne

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 20

fordelingen af hærværk hen over døgnet opgjort på timebasis for perioden

1.1.09-31.10.14 (formodet gerningstidspunkt).

20.000

15.000

10.000

5.000

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23

Time på døgnet

kilde:

PolSAS (2014).

fIgUr 21

fordelingen af brandstiftelseshændelser hen over døgnet opgjort på timebasis for

perioden 1.1.09-31.10.14.

400

300

200

100

12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23

Time på døgnet

kilde:

PolSAS (2014).

I forhold til udviklingen inden for våben, vurderer

politiet, at 3d-printede våben på længere sigt vil

kunne udgøre en ny trussel, men har endnu ikke

modtaget printede våben til undersøgelse. Vurder-

ingen er, at udstyr, som kan printe tilstrækkeligt

effektive og driftssikre våben, endnu kun findes i

meget begrænset omfang hos private. Politiet vil

endvidere følge udviklingen inden for anvendelse

af droner som våben, hvor dronen fx flyves ind i

noget eller påmonteres våben eller eksplosiver.

Stalking og chikane

på sociale medier

ventes at blive mere

udbredt

STRATEGISK ANALYSE 2015

KrIMInAlITET

3.3

RØVERI, INDBRUD, TYVERI

OG HÆLERI

Antallet af indbrud og røverier i Danmark er faldende. Men omfanget af indbrud og

særligt indbrud i privat beboelse er fortsat stort. Et stort antal borgere og virksomhe-

der udsættes derudover hvert år for tyveri. Men lomme- og tasketyverier er den eneste

tyverikategori, som er steget i omfang siden 2009. Omfanget af både indbrud, tyveri

og hæleri vil formentlig forblive højt i de kommende år, men øget sikring i beboelse og

erhverv samt en mindre social accept af hæleri kan bidrage til en positiv udvikling.

Indbrud i privat

beboelse og

privat ejendom

er faldet med

mere end 20%

3.3.1

SKAdESAnAlySE

Indbrud

der sker mange indbrud i danmark, men omfanget er

siden 2009 faldet med 35 % fra ca. 107.000 til knap

70.000 anmeldelser i 2014. Ifølge Justitsministeriets

offerundersøgelse anmeldes 92 % af alle indbrud i

private hjem og 86 % af alle indbrudsforsøg til poli-

tiet (Pedersen mfl. 2014:32). faldet i antallet af

anmeldelser afspejler derfor med stor sikkerhed et

reelt fald.

faldet er sket inden for alle former for indbrud, men

især et fald i antal indbrud i erhvervsejendomme – næ-

sten en halvering – har bidraget til det generelle fald.

Indbrud i privat beboelse og privat ejendom er faldet

med mere end 20 %, og anmeldelser om indbrud i

fritidshuse og lignende er faldet med godt 45 %, som

det fremgår af nedenstående figur.

På trods af den positive udvikling er indbrudskrimina-

liteten med lidt under 70.000 anmeldelser (samtlige

typer indbrud) i 2014 fortsat en udbredt form for krimi-

nalitet. også sammenlignet med fx de tilsvarende

svenske tal, er omfanget af indbrudskriminalitet i dan-

mark højt. I 2014 blev der anmeldt ca. 88.000 indbrud

i Sverige (Brottsförebyggande rådet 2015). det svarer

til ca. 12 indbrud pr. 1.000 indbyggere i danmark i

forhold til ca. 9 indbrud pr. 1.000 indbyggere i Sverige.

tyveri

Tyverier er den form for kriminalitet, som fylder mest

i kriminalitetsstatistikkerne. Antallet af anmeldte

tyverier er faldet med 13,5 % i perioden 2009-2014,

fra 215.000 tyverier i 2009 til 185.000 i 2014.

fIgUr 22

Udviklingen i indbrud på årsbasis, samlet for alle indbrudskategorier, for perioden

2009-2014.

150.000

100.000

50.000

2009

kilde:

PolIS (2015).

2010

2011

2012

2013

2014

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 23

den relative udvikling i indbrud på årsbasis, opdelt i tre hovedkategorier

, for

perioden 2009-2014. Indeks 100 = 2009.

120

100

2009

2010

2011

Indbrud i erhverv

2012

2013

2014

indbrud i privat beboelse og privat ejendom

kilde:

PolIS (2015).

Indbrud i fritidshus og lignende

fIgUr 24

den relative udvikling i antallet af anmeldte tyverier på årsbasis, opdelt i fem

hovedkategorier, for perioden 2009-2014. Indeks 100 = 2009.

160

140

120

100

2009

lomme/taske tyverier

kilde:

PolIS (2015).

2010

øvrig tyveri

2011

Tyveri fra køretøj

2012

Butikstyveri

2013

Brugstyveri

2014

omtrent to ud af tre ofre anmelder tyveri til politiet.

Jo større tyveriofferets tab er, desto større er sand-

synligheden for, at pågældende anmelder det til

politiet (Pedersen mfl. 2014: 23-28), blandt andet

fordi en anmeldelse til politiet er en betingelse for

at få erstatning fra forsikringsselskaberne.

På trods af det relativt stabile niveau i antallet af

anmeldte tyverier er der forskelle mellem de forskel-

lige former for tyveri. Kategorierne tyveri fra køretøj

og øvrige tyverier er stabile i perioden 2009-2014,

mens butikstyveri og brugstyveri følges nogenlunde

ad og er faldet med lidt over 40 %. I 2014 er niveauet

af lomme- og tasketyverier 20 % højere, end det var i

2009. Samlet set udgør lomme- og tasketyverier lidt

over 20 % af alle tyverier i hele perioden.

I 2014 er niveauet

af lomme- og taske-

tyverier 20% højere

end i 2009

20.

Vi har frasorteret gerningskoden “øvrige indbrud” (75184), som indeholder omkring 3 % af alle indbrud, fordi det ikke er muligt at afgøre, hvilke

typer af indbrud der er registreret under denne gerningskode, og fordi den udgør så lille en andel af det samlede billede på indbrud.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 25

Udviklingen i antal anmeldte cykeltyverier 2009-2014.

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2009

kilde:

danmarks Statistik 2015.

2010

2011

2012

2013

2014

cykeltyverier

Antallet af anmeldte cykeltyverier er faldet fra knap

80.000 anmeldelser i 2009 til godt 60.000 anmel-

delser i 2014, som man kan se i figur 25.

dog er anmeldelsestallene ikke et udtryk for det

faktiske antal cykeltyverier, da nogle cykler af forskel-

lige grunde ikke anmeldes stjålne. den manglende

anmeldelse kan fx skyldes, at nogle cykeltyverier

repræsenterer mindre beløb: den seneste offerunder-

søgelse viser, at når der er stjålet værdier for mindre

end 500 kr., anmelder godt en tredjedel tyveriet,

hvorimod 93 % indgiver en anmeldelse, hvis skaden

overstiger 10.000 kr. om end der i undersøgelsen er

tale om tyverier generelt, antager vi i denne analyse,

at denne sammenhæng også gør sig gældende for

cykeltyverier (Pedersen mfl. 2014: 29).

det er ikke muligt at lave mere detaljerede hot-spot

analyser af cykeltyverier med udgangspunkt i spe-

cifikke adresser, hvorfra cyklerne stjæles, men en

opdeling på kommuneniveau og pr. 1.000 indbyggere

er muligt. dette ses i figur 26.

Størstedelen af cykeltyverierne finder sted i stor-

byerne København og odense. disse områder har

i gennemsnit mellem 21-35 cykeltyverier pr. 1.000

indbyggere.

røveri

Anmeldelsestallet for både almindelige og særligt

farlige røverier har været faldende siden 2009. Siden

2009 er antallet af almindelige røverier faldet med

40 %, og antallet af særligt farlige røverier er faldet

med 67 %.

Alle kategorier af røverier er faldende, men især

antallet af røverier mod tankstationer, gaderøverier,

hjemmerøverier og særligt farlige røverier mod forret-

ninger har generelt været nedadgående siden 2009.

der er sandsynligvis ikke en enkel forklaring på dette

fald, men for så vidt angår røverier mod tankstatio-

ner og forretninger, kan det tænkes, at tiltag til øget

sikkerhed og evt. mindre kontantbeholdninger kan

have en betydning. Hvorvidt den øgede sikkerhed og

øget anvendelse af elektroniske betalingsformer vil

medføre en forskydning af kriminaliteten og dermed

Siden 2009 er

antallet af røverier

faldet markant

taBel 7

Udviklingen i antallet af røverier opdelt i hhv. almindelige røverier og røverier af

særlig farlig karakter, opgjort på årsbasis for perioden 2009-2014.

2009

røverier (almindelige)

røverier (af særlig farlig

karakter)

total

kilde:

PolIS (2015).

2010

3.101

2011

3.084

2012

2.830

2013

3.040

2014

2.201

3.673

347

268

189

157

152

114

4.020

3.369

3.273

2.987

3.192

2.315

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 26

Gennemsnitligt antal cykeltyverier på kommuneniveau pr. 1.000 indbyggere i 2009-2014

2009-2014

0 til 7 (51)

7 til 14 (34)

14 til 21 (10)

21 til 28 (2)

28 til 35 (1)

Der er ﬂest

cykeltyverier

i København

og Odense

kilde:

danmarks Statistik (2015).

en stigning på andre områder er endvidere en nærlig-

gende mulig konsekvens, som det vil være relevant

at søge mere viden om.

det faldende antal røverier bekræftes i den seneste

offerundersøgelse, hvor den andel af befolkningen, der

har været udsat for røveri det seneste år, er faldet fra

1 % i 2009 til 0,8 % i 2013 (Pedersen mfl. 2014: 101)

røveri mod andre, herunder gaderøverier, udgør i

undersøgelsesperioden lidt mere end halvdelen af

alle anmeldte røverier. Antallet af hjemmerøverier

i perioden 2009-2014 er faldet med 45 % fra 370

til 210 anmeldelser og tegner sig for 9 % af alle an-

meldte røverier i 2014. Hjemmerøverier dækker både

over borgere, der bliver udsat for røverier hjemme

af gerningsmænd, de ikke kender, og borgere, der

udsættes for røveri af gerningsmænd, de kender i

forvejen, fx ved inddrivelse af såkaldte dummebøder,

narkogæld mv. Størstedelen af hjemmerøverier er

dog ikke såkaldte kvalificerede hjemmerøverier, dvs.

hjemmerøverier, hvor gerningspersonen kommer

på bopælen med den hensigt at begå røveri. der er

derimod i de fleste tilfælde tale om indbrud eller trick-

tyveri, som udvikler sig til røverier, fordi offeret eller

andre kommer hjem, mens indbruddet eller tyveriet

foregår, hvorefter gerningspersonen anvender vold

eller trusler om vold for at få fat i det, som pågælden-

de havde til hensigt at stjæle. Antallet af kvalificerede

hjemmerøverier er konstant i perioden og ligger på

12-19 anmeldelser årligt.

hæleri

På grund af et stort mørketal er det særligt vanskeligt

at estimere omfanget af hæleri. Politiet registrerede

i 2014 ca. 3.000 sager vedrørende hæleri, hvilket er

67 % mere end i 2009. Stigningen kan være et udtryk

for, at hæleri siden 2011 har været et særligt indsats-

område for politiet.

En interviewundersøgelse fra 2011 indikerer, at

hæleri er et forholdsvist udbredt kriminalitetsfæno-

men, idet 17 % af respondenterne svarede, at de

kendte nogen, der var blevet tilbudt stjålne varer, og

26 % svarede, at de selv var blevet tilbudt varer, som

de mente var stjålne (Justitsministeriets forsknings-

kontor 2011).

skadesvirkninger

fælles for indbrud og tyveri er, at det at være udsat for

disse kriminalitetstyper, eller opleve at det forekom-

mer i ens nærområde, kan have sociale omkostninger

i form af en reduceret tryghedsfølelse (Ejsing 2012).

dette gælder i lige så høj grad for røveri, ligesom

Røverier mod andre

udgør mere end

halvdelen af alle

anmeldte røverier

21.

Ekskl. Bornholm, da oplysninger vedrørende cykeltyverier på Bornholm i 2011 er mangelfulde.

22.

Det skal bemærkes, at det af offerundersøgelsen fremgår, at mange af de adspurgte også opfatter andre beslægtede kriminalitetstyper,

fx tasketyveri og tricktyveri, som røveri, og det reelle omfang af røverier er derfor lavere end det, der fremgår af offerundersøgelsen.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

Forsikringsselska-

berne udbetalte i

2013 1,3 mia. kr.

i forbindelse med

tyveri

det er velkendt, at røveri ofte har store personlige

omkostninger for ofrene med både fysiske og psykiske

eftervirkninger.

Eftersom ca. 90 % af danskerne har en indboforsik-

ring, er de umiddelbare personlige økonomiske om-

kostninger ved indbrud som oftest relativt begrænse-

de (Sorensen 2011: 3). dette gælder også for tyverier,

selvom forsikringsdækningen ofte ikke er lige så høj

som ved indbrud (Pedersen mfl. 2014: 29). Samtidig

er det væsentligt at holde sig for øje, at det ikke altid

er sådan, at de ting, der har højst værdi i kroner og

øre, er de vigtigste for personen selv.

Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er den

økonomiske skade omfattende. dette indikeres fx i en

opgørelse fra forsikring og Pension, der viser, at for-

sikringsselskaberne i 2013 udbetalte henholdsvis 1,5

mia. kr. og 1,3 mia. kr. i forbindelse med henholdsvis

indbrud

og tyveri

(forsikring & Pension 2014).

omkostningerne for hæleri er tæt forbundne med

omkostningerne ved indbrud mv. dette skyldes natur-

ligvis, at hæleri indgår i en udbuds- og efterspørgsels-

cyklus med indbrud, tyveri og røveri og derved kan

betragtes som hinandens følgekriminalitet.

blev udsat for indbrud mere end én gang, var dette tal

i 2013 faldet til ca. 3,7 %.

En række faktorer har betydning for risikoen for at bli-

ve offer for tyveri. Særligt stor er risikoen for personer

i aldersgrupperne 16-24 år og 25-39 år, beboere i

hovedstaden samt ejere af butikker eller virksomhe-

der. omvendt har pensionister, ligesom ved indbrud,

betydeligt mindre risiko for at blive udsat for tyveri

end andre (Pedersen mfl. 2014: 35). Hvad angår

lomme- og tasketyverier, har 5,4 % af de forurettede

i 2013 ikke registreret bopæl i danmark

. denne an-

del er betydeligt højere end for andre former for tyveri,

hvilket tyder på en særlig kriminalitetsproblematik,

hvor turister udsættes for lomme- og tasketyverier.

Røveriofre

deler en række fællestræk med ofrene for

tyveri, da det at være ung under 25 år og bo i hovedsta-

den bidrager til en øget udsathed. da en væsentlig del

af røverierne er rettet mod butikker eller virksomheder,

kan ejerne af disse også betegnes som en særligt

udsat gruppe (Pedersen mfl. 2014: 114). Samtidig er

personer, der ofte befinder sig på offentligt tilgængelige

steder, i sagens natur mere udsatte end andre.

gerningspersoner

Politiets data giver alene mulighed for at udtale sig

om den andel af gerningspersoner, som sigtes af

politiet. datagrundlaget for de nedenstående beskri-

velser af sigtedes alder, køn, nationalitet er udtræk

fra politiets sagsbehandlingssystem.

Indbrud – beboelse, fritidshus og erhverv

Af de sigtede for indbrud i fritidshuse og erhvervs-

ejendomme er ca. to tredjedele 29 år eller derunder.

Af de sigtede for indbrud i beboelse er 70 % 29 år

eller derunder, mens 12 % er mellem 30-34 år. for

alle typer af indbrud gælder det, at mænd udgør

mere end 95 % af de sigtede. Hvad angår nationa-

litet, er mere end 80 % af de sigtede for indbrud

i fritidshus og i erhverv danske statsborgere. de

resterende sigtelser fordeler sig på henholdsvis

43 (fritidshus) henholdsvis 87 (erhverv) andre

nationaliteter. det forholder sig lidt anderledes,

hvad angår indbrud i beboelse: Her har 67 % af

de sigtede dansk statsborgerskab. der er altså

flere udlændinge, som sigtes for indbrud i bebo-

else end i fritidshuse og erhverv.

En dansk interviewundersøgelse fra 2014 peger på,

at det at være indbrudstyv ikke alene kan betragtes

som et håndværk eller en teknik, men derimod snarere

som en livsform. Et centralt element i denne livsform

er, at indbrudstyven udvikler en særlig evne til at

scanne de fysiske og sociale omgivelser og derudfra

Mænd udgør mere

end 95% af de

sigtede for indbrud

3.3.2

TrUSSElS- oG SårBArHEdS-

AnAlySE

Ofre

for så vidt angår ofre for indbrud i privat beboelse,

er det hensigtsmæssigt at skelne mellem udsatte

befolkningsgrupper

udsatte boligtyper

for at tegne

et billede af, hvem indbrudskriminaliteten rammer.

Særligt udsatte

befolkningsgrupper

er især personer,

der er mindre hjemme end andre, da deres bolig

naturligt nok er overvåget i færre af døgnets timer. Af

samme grund har pensionister en formindsket risiko

for at blive udsat for indbrud sammenlignet med

personer i beskæftigelse. det potentielle udbytte

ved indbrud har også betydning for, hvem der bliver

ofre, og personer med høje indkomster har derfor en

forhøjet udsathed (Pedersen mfl. 2014: 37).

Sammenlignet med anden privat beboelse er villaer

den klart mest fremtrædende

boligtype,

når det

gælder indbrud. faktorer, der har særlig betydning for,

hvor udsat et hus er for indbrud, er, hvis det har en lav

grad af synlighed/overvågning, lette adgangsforhold

og gode flugtveje, få sikkerhedsforanstaltninger og/

eller tegn på værdier (nIrAS 2014). Herudover har

huse, som tidligere har haft indbrud, større risiko for

at blive udsat for indbrud igen (Sorensen 2011). Hvor

det i 2009 var ca. 4,9 % af de udsatte husstande, der

23.

Opgørelserne er samlet for familieforsikring, sommerhusforsikring og erhvervsforsikring inkl. landbrug.

24.

Opgørelserne er samlet for forsikring for simpelt tyveri og cykeltyveri.

25.

Og er derfor overvejende danske statsborgere med fast bopæl uden for Danmark eller udenlandske turister.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

vurdere mulige risici og gevinster ved et indbrud.

for flere af interviewpersonerne er den kriminelle

karriere ligeledes en levevej, og penge er derfor en

stor motivationsfaktor (nIrAS 2014: 28-30). At flere

anser indbrud som en decideret levevej, kan betyde, at

potentielle gerningspersoner til berigelseskriminalitet

ikke afholder sig fra at begå kriminalitet på grund af

lokalt forebyggende foranstaltninger, men i stedet blot

fortrækker til andre og nærliggende områder, hvor fore-

byggelsesforanstaltningerne ikke er lige så markante.

Samme interviewundersøgelse fremhæver, at

indbrudstyve opererer med et spænd fra meget plan-

lægning og forberedelse til impulsive indbrud uden

planlægning. I midten er de semi-planlagte indbrud,

hvor planlægningen eksempelvis består i at sikre, at

bil og udstyr er klar, uden at der er udvalgt en bestemt

bolig. flere af respondenterne angiver, at de både

praktiserer impulsive og mere planlagte indbrud. det

er således ikke nødvendigvis et spørgsmål om enten

eller, men kan for visse indbrudstyve være både-og

(nIrAS 2014: 31-33).

Tyveri

Inden for de forskellige kategorier af tyveri er der

ganske store forskelle på typen af gerningspersoner:

Blandt de sigtede for brugstyveri er der en stor over-

vægt af mænd (96 %) og 26 % af de sigtede er 17

år eller derunder. øvrige 59 % af de sigtede er unge

mellem 18-34 år. 3,4 % af de sigtede er registreret

som rocker- eller bandemedlemmer på nuværende

tidspunkt. lidt under 90 % af de sigtede er danske

statsborgere, og de resterende sigtelser fordeler sig

på 105 andre nationaliteter.

Til sammenligning er 61 % af de sigtede for butiks-

tyveri mænd, og der er dermed langt flere kvinder

blandt de sigtede end i de øvrige kategorier af

berigelseskriminalitet. også hvad angår alder har

denne kategori en lidt anderledes fordeling: omend

den største aldersgruppe (19 %) er mellem 18-24 år,

er der en mere jævn aldersfordeling blandt de ældre

aldersgrupper, idet 25 % af de sigtede er 40 år eller

derover. Mere end 10 % af de sigtede er i alderen 50

år eller derover. I under 1 % af sagerne er de sigtede

rocker- eller bandemedlem på nuværende tidspunkt.

danske statsborgere udgør knap 70 % af de sigtede

for butikstyveri, og de øvrige sigtelser er fordelt på

156 andre nationaliteter.

Inden for kategorien

lomme- og tasketyverier

er 21 %

af de sigtede 17 år eller derunder, og generelt sigtes

flest unge i denne aldersgruppe, idet 76 af de sigtede

er under 34 år. Ser vi på kønsfordelingen, er der også

her en stor overvægt af mandlige sigtede på 83.

Under 1 % af de sigtede er på nuværende tidspunkt

registreret som rocker- eller bandemedlem. for denne

type tyveri er det fordelingen af nationaliteter, der er

mest bemærkelsesværdig: danske statsborgere udgør

kun 31 % af de sigtede, mens 27 % af sigtelserne

rejses mod personer med rumænsk statsborgerskab.

de resterende sigtelser er fordelt på 90 andre

nationaliteter.

Røveri

Af de sigtede for

kvaliﬁceret røveri

er knap en

fjerdedel 17 år eller derunder, mens dette gælder for

36 % af de sigtede for

simpelt røveri.

yderligere 66 %

af de sigtede for kvalificeret røveri er mellem 18-34

år, mens denne aldersgruppe udgøres af 53 % af de

sigtede for simpelt røveri. I ca. 95 % af sagerne om

kvalificeret og simpelt røveri er de sigtede mænd. 8 %

af de sigtede for kvalificeret røveri er på nuværende

tidspunkt registreret som rocker- eller bandemedlem-

mer, mens dette gælder for knap 4 % af de sigtede for

simpelt røveri. Hvad angår de sigtedes nationalitet, er

omkring 70 % af de sigtede for såvel kvalificeret som

simpelt røveri danske statsborgere.

Hæleri

Størstedelen af de sigtede for hæleri er mænd (89 %)

mellem 18-34 år (61 %). 44 % af de sigtede har dansk

statsborgerskab, og de resterende dækker over sig-

tede med 97 forskellige nationaliteter. rocker- eller

bandemedlemmer udgør en meget lille andel af de

sigtede (1 %).

social organisering og netværk

Analysen af de sigtede gerningspersoner viser, at

nogle former for berigelseskriminalitet – indbrud og

særligt lomme- og tasketyverier – har en forholdsvis

stor andel af udenlandske sigtede. dette indikerer,

at området kan være præget af en forholdsmæssigt

større grad af organisering og netværksdannelse.

Samtidig viser en undersøgelse af indbrudskrimina-

litet, at de udenlandske kriminelle ofte indgår i orga-

niserede netværk (Sorensen 2011: 33-38). Sorensen

påpeger dog, at langt hovedparten af gerningsperso-

nerne inden for indbrudskriminalitet tilhører gruppen

af småkriminelle fra misbrugsmiljøet – en gruppe, der

i modsætning til de professionelle ofte beskrives som

yngre og mindre mobile samt som en gruppe, der ikke

i samme omfang har veletablerede “kunde-netværk”

(Sorensen 2005: 33). der kan derfor være behov

for en nærmere analyse af organiseringsgraden af

særligt lomme- og tasketyverier.

hot-spot-analyse

de følgende hotspot analyser undersøger den geo-

grafiske fordeling af disse kriminalitetsformer.

Indbrud i beboelse

når det gælder indbrud i beboelse i hele danmark,

ser man en tydelig linje af særligt indbrudsudsatte

områder fra nordsjælland ned over omegnskommu-

nerne omkring København og videre til henholdsvis

faxe og Sorø Kommune. det er vanskeligt at angive

en præcis forklaring på, hvorfor nogle kommuner er

særligt indbrudsudsatte, men det kan skyldes en

relativt større tilstedeværelse af de særligt udsatte

befolkningsgrupper og boligtyper, som er nævnt

ovenfor, såsom kommunens andel af personer i

Mere end 10%

af de sigtede for

butikstyveri er 50 år

eller derove

Blot 31% af de

sigtede for lomme-

og tasketyverier

er danske stats-

borgere

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

beskæftigelse, (evt. dårligt sikrede) villaer og tegn

på værdier i beboelsen. derudover kan de infra-

strukturelle forskelle i forhold til indbrudstyvenes

valg af ruter og muligheder for at komme hurtigt og

nemt til og fra gerningsstederne tænkes at have en

betydning.

Indbrud i erhverv

frederiksberg Kommune er den mest udsatte kom-

mune i danmark med hensyn til indbrud i erhvervs-

ejendomme med 600 indbrud pr. 1.000 erhvervs-

ejendomme. det skal dog bemærkes, at der kan

være flere virksomheder eller butikker per erhvervs-

ejendom. Tallet er således ikke udtryk for den enkelte

virksomheds udsathed. nummer to, tre, og fire på

listen har hver 488 indbrud pr. 1.000 erhvervsejen-

domme. Seks af kommunerne i Top-10 er beliggende

i Københavns Vestegns politikreds, tre kommuner

i Top-10 ligger i Københavns politikreds, og den

sidste ligger i nordsjællands politikreds. det er store

tal, som springer i øjnene, men det kan skyldes, at

andelen af virksomheder pr. erhvervsejendom er

størst i Hovedstadsområdet. I denne sammenhæng

er det dog vigtigt at gentage, at den generelt faldende

indbrudstendens også slår igennem i forhold til

indbrud i erhvervsejendomme.

hot-times-analyse

I det følgende præsenterer kapitlet en række hot-

times-analyser vedrørende indbrudskriminalitet.

Indbrud i beboelse

Hvis man ser på fordelingen over året, er det i vinter-

halvåret, der sker flest indbrud i beboelse, særligt i

månederne november og december. Juli er også mere

belastet end de øvrige måneder i sommerhalvåret.

I ovennævnte interviewundersøgelse angiver 17 ud af

20 interviewede indbrudstyve, at

vinter er den årstid,

hvor det er bedst at begå indbrud.

årsagen til, at

indbrudstyvene foretrækker vintertiden, er den lange

periode hver dag, hvor det er mørkt, sammenholdt

med at sne omkring et hus kan afsløre, om der er

trafik ind og ud af huset og dermed, om der er nogen

hjemme (nIrAS 2014).

det har ofte været diskuteret, hvorvidt mængden af

indbrud i julemåneden skyldtes, at personer, som var

fængslet og kendt for at begå indbrudskriminalitet,

benyttede udgangsperioden fra fænglset omkring jul

til at begå nye indbrud. denne antagelse kan ikke be-

kræftes af politiets data. Politiets monitering viser, at

af de 1.310 personer, som havde udgang fra fængs-

lerne i perioden 9. december 2014 til 2. januar 2015,

var 95 personer kendt for at have begået indbrudskri-

minalitet. Af disse 95, er blot 1 person blevet sigtet for

at have begået indbrud i beboelse i perioden.

At juli er den måned i sommerhalvåret, der tegner

sig for flest indbrud, skyldes sandsynligvis, at mange

holder ferie i juli, og at ferieforladte huse er nemmere

mål for indbrudstyve.

Flest indbrud i

beboelse sker

i vinterhalvåret

fIgUr 27

Hot-spot-analyse, der viser det gennemsnitlige antal indbrud i private beboelser pr. 1.000

husstande i perioden 2009-2014, fordelt på kommuner for hele landet.

2009-2014

0 til 10,9 (14)

kilde:

Kortet er udarbejdet på baggrund af data fra PolIS (2015)

og danmarks Statistik (2015).

De mest indbruds-

udsatte områder

er Nordsjælland,

Københavns om-

egns kommuner

samt Faxe og Sorø

10,9 til 15,9 (28)

15,9 til 19 (21)

19 til 22,9 (17)

22,9 til 36,7 (19)

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 28

Hot-spot-analyse, der viser det gennemsnitlige antal indbrud i privat beboelse pr. 1.000

husstande i perioden 2009-2014, fordelt på kommuner i hovedstadsområdet.

10,9 til 15,9 (28)

15,9 til 19 (21)

19 til 22,9 (17)

22,9 til 36,7 (19)

kilde:

Kortet er udarbejdet på baggrund af data fra PolIS (2015) og danmarks Statistik (2015).

fIgUr 29

Hot-spot-analyse, der viser antal indbrud i erhvervsejendomme pr. 1.000 erhvervsejendomme

i perioden 2009-2014, fordelt på kommuner for hele landet.

2009-2014

0 til 29 (40)

29 til 70 (26)

70 til 198 (12)

198 til 329 (9)

329 til 591 (11)

kilde:

Kortet er udarbejdet på baggrund af data fra

PolIS (2015).

Frederiksberg kom-

mune er den mest

udsatte kommune

med hensyn til

indbrud i erhvervs-

ejendomme

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 30

fordelingen af indbrud i beboelse hen over året, opgjort som den enkelte måneds

procentdel i forhold til hele året. datagrundlaget er for perioden 2009-2013.

14%

12%

10%

Jan

kilde:

PolIS (2014).

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

der sker flere indbrud i beboelse fredag og lørdag i for-

hold til de øvrige ugedage, mens der ikke er noget tids-

punkt på dagen, der kan betegnes som særlig udsat.

Flest indbrud i

beboelse sker på

fredage og lørdage

Indbrud i erhvervsejendomme

Indbrud i virksomheder er – til forskel fra indbrud i

privat beboelse – fordelt jævnt over alle måneder og

alle ugedage. dog er gerningstidspunktet primært om

natten, hvilket formentlig hænger sammen med, at de

fleste virksomheder er bemandede i dagtimerne.

andre sårbarheder

En væsentlig forklaring på de mange indbrud kan

være, at danske boliger ikke er tilstrækkeligt sikrede

mod indbrud. det har borgerne i landene omkring

os haft større succes med. Eksempelvis vurderer

kriminologen Jan Van dijk, at krav om at indbruds-

sikre døre og vinduer i nybyggeri har fået indbruds-

raten i hollandsk nybyggeri til at falde med 50 %

(det Kriminalpræventive råd 2015).

i deres vurdering af hæleri. Således svarede hele 96%

af de ca. 1.600 deltagende danskere, at de anser det

for forkert eller meget forkert at købe varer, man mener

er stjålet (Kyvsgaard & Pedersen 2012: 6). Selvom

holdningen til hæleri, og dermed efterspørgslen,

påvirker udbuddet af hælervarer, kan det også tænkes,

at tendensen til i højere grad end tidligere at handle

brugte varer på nettet kan få en betydning. flere han-

delsplatforme for e-handel med brugte varer kan øge

mængden af de hælerisager, hvor køberen mere eller

mindre uagtsomt erhverver sig stjålne genstande.

3.3.3

frEMTIdIG UdVIKlInG

den faldende tendens i forhold til indbrud, tyverier og

røverier ventes at fortsætte. dog udviser lomme- og

tasketyverier en bekymrende udvikling. den frem-

tidige udvikling i forhold til indbrud og tyveri afhæn-

ger også af borgernes opmærksomhed omkring

sikring af egne ejendele og i særdeleshed sikring af

boligen gennem bl.a. bedre låsemekanismer, og evt.

forsikringsselskabernes krav til forsikringstagerne.

disse sikringsfaktorer vurderer politiet fremadrettet

vil være stigende. Antallet af anmeldelser vedrørende

røverier er i øjeblikket på et forholdsvis lavt niveau,

og her forventer politiet, at øget fysisk/elektronisk

sikkerhed i forretninger mv. samt et stigende omfang

af elektroniske betalingsmidler vil kunne medvirke til

yderligere fald i forhold røverier mod forretninger og

lignende. dette kan dog medføre, at kriminaliteten

forskydes til andre former for røverier (eller anden

berigelseskriminalitet). Ungdomskriminaliteten har

dog igennem flere år været faldende, og intet tyder på

en stigende tendens fremadrettet. Tendensen vil der-

for formentlig også have indflydelse på omfanget af

røverier generelt, idet de fleste røverier bliver begået

af unge under 25 år.

Flere onlineplat-

forme til salg af og

øget efterspørgsel

på brugte varer

kan øge udbuddet

af hælervarer

for så vidt angår cykeltyverier, er det ikke overra-

skende, at de store byer som København og odense

tegner sig for så stor en andel, som tilfældet er. dels

er der simpelthen flere cykler i de store byer, hvilket

skaber flere kriminalitetsmuligheder, dels kan den

omstændighed, at der er mange mennesker, betyde,

at man i mindre grad overvåger hinandens ting, så

den uformelle sociale kontrol bliver mindre (Justits-

ministeriets forskningskontor 2013). det er derimod

vanskeligt at vurdere, hvorfor netop København og

odense har markant flere cykeltyverier end de andre

større byer i danmark. Set i lyset af at forsikringssel-

skaberne alene i 2013 udbetalte erstatninger for cy-

keltyverier for godt 200 mio. kr. (forsikring & Pension

2014), kan der derfor være behov for mere viden.

den sociale kontekst spiller også en rolle for hæleri.

Således er danskere ifølge European Social Survey

(ESS) blandt de absolut mest moralsk fordømmende

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

Siden 2009 er antallet af hælerisager steget, men

politiet antager, at mørketallet fortsat er stort. der

kan være flere årsager til den registrerede stigning i

antallet af anmeldelser for hæleri: den kan skyldes,

at politiet opdager mere hæleri, jf. politiets prioritering

af hæleri som indsatsområde, eller at e-handel med

stjålne genstande øger synligheden af forsøget på at

omsætte de stjålne genstande. den kan også skyldes

en eventuelt faldende social accept af hæleri, men

der er generelt behov for mere viden om befolknin-

gens holdning til hæleri. for fremtiden vil flere

onlineplatforme og en øget efterspørgsel på brugte

varer kunne øge udbuddet af hælervarer, hvilket

– afhængigt af udviklingen i den sociale accept af

hælervarer – vil kunne øge mængden af hæleri. det

kan endvidere tænkes, at de personer, som begår

hæleri, også fremtidigt vil distribuere andre typer af

ulovlige varer.

derudover vil risikoen for at blive opdaget, straf-

længde, fængselsforhold og meget andet også

have indflydelse på det fremtidige omfang af

berigelseskriminalitet.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KrIMInAlITET

3.4

SEKSUALFORBRYDELSER

Antallet af anmeldte seksualforbrydelser er nogenlunde konstant. I ca. halvdelen af

sagerne er offeret under 15 år gammel på gerningstidspunktet. I takt med den stigende

digitalisering opstår der nye former for seksuelle krænkelser, og der vil komme stadig

ﬂere sager, hvor man bruger it til seksuel afpresning og seksuelle krænkelser af specielt

børn og unge. Stærk kryptering af data og kommunikation i lukkede netværk bliver stadig

mere udbredt, hvilket vanskeliggør politiets efterforskning.

Strafbarheden i seksualforbrydelser beror ofte på, om

gerningspersonen har anvendt vold, trusler om vold

eller anden ulovlig tvang. Men selvom man ikke udøver

vold eller tvang, er det strafbart at udnytte en persons

tjenstlige eller økonomiske afhængighed til at opnå et

seksuelt forhold. Seksuelle forhold til børn er strafbart

også uden anvendelse af vold eller trusler om vold.

I analysen er anmeldelser om seksualforbrydelser

kategoriseret således: a)

Personer der er 15 år eller

derover

Personer under 15 år – seksuelle overgreb og

Sextortion.

den analytiske skelnen mellem over og

under 15 år sker ud fra den fastsatte seksuelle lavalder.

Seksualforbrydelser, der ikke falder inden for disse

tre kategorier, er ikke behandlet nærmere i analysen.

datagrundlaget er udtræk fra politiets sagsbehand-

lingssystem, der hvor der ikke er angivet andre kilder.

3.4.1

SKAdESAnAlySE

I den undersøgte periode fra 2009-2014 har politiet

i alt modtaget 14.455 anmeldelser om seksualfor-

brydelser samt forbrydelser i familieforhold (blod-

skam), svarende til ca. 2.400 sager om året.

Voldtægt mv. mod personer, der er 15 år

eller derover

der er i undersøgelsesperioden (2009-2014) ikke

sket en signifikant udvikling i antallet af anmeldelser

inden for kategorien voldtægt, forsøg på voldtægt

samt anden kønslig omgang i undersøgelsesperio-

den. der har i perioden gennemsnitligt årligt været ca.

33026 personer på 15 år eller derover, som har ind-

givet anmeldelser herom. dertil kommer ca. 50 årlige

anmeldelser om andre seksualforbrydelser begået

mod personer der er 15 år eller derover samt ca. 715

årlige anmeldelser om blufærdighedskrænkelse af

personer der er 15 år eller derover.

Antallet af anmeldte

seksualforbrydelser

har været stabilt i

perioden

fIgUr 31

Udviklingen i det samlede antal anmeldte seksualforbrydelser opgjort på årsbasis

for perioden 2009-2014. opgørelsen dækker straffelovens kapitel 24 samt blodskam.

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

kilde:

PolIS (2015).

2010

2011

2012

2013

2014

26.

Det er under databehandlingen fremgået, at der i nogle sager om seksualforbrydelser ikke er opdateret korrekt personkategori i journaliserings-

systemet. Når der selekteres på forurettedes alder, kan dette skabe udfordringer i analysen. Derfor skal alle absolutte tal tages med forbehold for

eventuelle fejlregistreringer mv.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

Drug rape

dækker over voldtægter, hvor gerningsper-

sonen har bedøvet forurettede med fx narkotika eller

sovepiller før overgrebet. I perioden 2009-2014 (før-

ste halvår) er der registreret 54 tilfælde af voldtægt/

forsøg på voldtægt, hvor der er

mistanke

om drug

rape. da stofferne ofte forsvinder hurtigt fra kroppen,

kan det være svært for politiet at bevise, at der har

været tale om drug rape.

offerundersøgelserne er siden 2008 blevet suppleret

med spørgsmål til kvinders udsathed for tvangssam-

leje

og angiver, at kun hvert fjerde af de begåede

tvangssamlejer mod kvinder, eller forsøg herpå,

anmeldes til politiet

. der er en klar statistisk sam-

menhæng mellem forurettede og gerningspersonens

forudgående relation og anmeldelsestilbøjeligheden.

Såfremt gerningsperson og forurettede kender hinan-

den, er det blot 18 % af overgrebene, som anmeldes

til politiet (Pedersen mfl. 2014). de anmeldelser, som

politiet modtager, udgør derfor ikke et samlet billede

af den begåede kriminalitet, ganske som de anmeldte

seksualforbrydelser udgør et skævt udsnit af alle de

seksualforbrydelser, der samlet begås i danmark. der

eksisterer ikke meget forskning inden for voldtægter

af mænd, men både heteroseksuelle og homosek-

suelle mænd bliver udsat for voldtægt, og eksperter

peger på, at voldtægt af mænd er meget tabubelagt

(Center for Seksuelt Misbrugte 2014).

falske anmeldelser skaber en yderligere usikkerhed

om omfanget af begåede voldtægter/voldtægtsfor-

søg. det Kriminalpræventive råd (dKr) vurderer i

en rapport baseret på tal fra 2002, at ca. 7 % af de

anmeldte voldtæger i danmark er falske (Martinus-

sen 2009: 9)

. Typiske motiver til at indgive en falsk

anmeldelse er behovet for omsorg og opmærksom-

hed (18 %), vrede/ønsket om hævn (15 % af sagerne),

psykisk sygdom (9 %), dække over utroskab/seksuelt

forhold (6 %) samt forsøg på at dække over pinlig

opførsel eller løgn over for forældre (17 % af sagerne)

(Martinussen mfl. 2009: 43).

seksuelle overgreb mod børn

Alle seksuelle forhold til personer under 15 år er som

udgangspunkt ulovlige. Politiet har i 2009-2014 (første

halvår) årligt modtaget anmeldelse om ca. 430 børn

under 15 år, der har været udsat for seksuelt overgreb.

dertil kommer gennemsnitligt 526 årlige anmeldelser

om blufærdighedskrænkelse, hvor forurettede er under

15 år på gerningstidspunktet. Herudover har der i un-

dersøgelsesperioden været ca. 140 årlige anmeldelser

af børneporno.

den stigende digitalisering og udbredelsen af tablets,

smartphones mv. med både netadgang og kamera

har gjort det lettere for seksuelle krænkere at opsøge

børn og unge virtuelt. det kan bruges til såkaldt

grooming,

det vil sige, at en voksen opbygger et

tillidsforhold til et barn, typisk via internetchat/mobil-

chat, med henblik på senere at begå overgreb mod

barnet eller få barnet til at sende billeder af sig selv

med pornografisk indhold. omfanget af grooming-sa-

ger er svært at fastslå. En undersøgelse tilbage fra

2008 blandt 9. klasses elever viste, at ca. 9 % af

drengene og 29 % af pigerne i undersøgelsen inden

for det seneste år havde været udsat for, at personer,

som de ikke kendte i forvejen, via nettet opfordrede

dem til at sende billeder/film af seksuel karakter af

sig selv (leicht & Sørensen 2011).

red Barnet vurderer, at mange overgreb mod børn

aldrig bliver anmeldt til politiet (red Barnet 2011).

Mange børn føler, at overgrebet skyldes dem selv,

og har en irrationel følelse af skyld og skam, hvilket

resulterer i, at forholdet ikke anmeldes (Socialstyrel-

sen 2012). ligeledes vurderer politiet, at omfanget

af produktion/distribution/besiddelse af billed/

videomateriale af seksuelle overgreb mod børn (her

personer under 18 år), formentlig er markant større,

end anmeldelsestallet angiver.

sextortion

Seksuel afpresning (kaldet “sextortion”) er opstået

i takt med den stigende digitalisering. Gernings-

personer lokker både mænd, kvinder og børn til at

optage film eller seksuelle billeder for derefter at

true/afpresse med at dele disse film/billeder på

sociale medier (Europol 2014). formålet er ofte at

opnå yderligere seksuelt materiale eller økonomisk

profit. Hvor udbredt fænomenet er i danmark, er ikke

kortlagt, og der mangler generelt viden på området.

der har dog været en række sager, hvor børn, under

trusler om udbredelse af billeder af seksuel karakter,

er blevet manipuleret til at sende yderligere billeder

eller videomateriale til gerningspersonen. Afpres-

ningen begynder typisk enten som en grooming-sag

eller ved, at barnet/den unge selv har lagt billeder

på offentlige platforme. I udlandet har denne form

for seksuel afpresning i flere tilfælde ført til selvmord

(dr 2015).

Individuel skade og samfundsskade

foruden volden i sig selv, og måske omfattende

fysiske skader, får personer, som har været udsat for

et seksuelt overgreb, ofte psykiske skader. de alvor-

ligste og længstvarende psykologiske eftervirkninger

forekommer i de tilfælde, hvor forurettede er ung og

bliver udsat for overgreb fra en tilknytningsperson,

som hun/han forventer tryghed og omsorg fra. Særligt

har forældresvigt eller overgreb fra personer i familien

27.

I offerundersøgelsen er valgt terminologien “tvangssamleje” for at imødegå problemstillingen om, at det er uklart, hvorvidt det, kvinderne angiver

at have været udsat for, også er voldtægt i juridisk forstand.

28.

Med et konﬁdensinterval på 95% er der tale om mindst 2.800 og højst 4.400 ofre for tvangssamleje samt forsøg herpå pr. år (Pedersen mﬂ. 2014).

29.

Det er i denne analyse ikke muligt at angive, hvor mange falske anmeldelser der har været i perioden, da dette ville kræve en manuel gennemgang

af samtlige sager.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

langvarige psykologiske eftervirkninger (Straffelovrå-

dets betænkning om seksualforbrydelser 2012).

Ud over de individuelle omkostninger, er der en række

samfundsmæssige omkostninger ved seksualfor-

brydelser. Institut for folkesundhedsvidenskab har

estimeret, at samfundsomkostningerne ved voldtægt

i årene 2007-2009 udgør ca. 9 mio. kr., hvortil kommer

ca. 22 mio. i årlige afsoningsomkostninger (Helweg

-larsen mfl. 2010). der er i denne økonomiske

beregning ikke taget højde for tabt arbejdsfortjeneste

hos forurettede, udgift til psykolog mv.

Seksualforbrydelser har også sociale omkostninger.

Trygfondens tryghedsmåling fra 2013 viser, at seksu-

elle overgreb er blandt de fem hændelser, der ryster

danskerne mest (Andersen mfl. 2013: 17). 15 % af de

adspurgte i undersøgelsen er bange for at blive udsat

for seksuelle overgreb (Andersen mfl. 2013: 12). En

undersøgelse fra Berlingske research viser endvide-

re, at hver sjette unge kvinde medbringer peberspray,

skruetrækkere, knive, nøgler og strømpistoler til at

forsvare sig med, når de skal i byen (Berlingske 2010;

Information 2010).

I sager om voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden

kønslig omgang, hvor offeret er 15 år eller derover på

gerningstidspunktet, fremgår det af politiets anmel-

delsesdata, at 3% af de forurettede i disse sager er

mænd, og 97% er kvinder. I ca. 70% af tilfældene er

gerningspersonen mellem 16 og 39 år gammel på

gerningstidspunktet, og 99% af gerningspersonerne

i disse forbrydelser er mænd. offerundersøgelsen fra

2014 indikerer, at der i størstedelen af tilfældene er

en forudgående relation mellem offer og gernings-

person. I ca. 40% af tilfældene er gerningspersonen

enten nuværende eller tidligere kæreste/ægtefælle

(partnervoldtægt). I ca. 25% af tilfældene er gernings-

personen en ven eller en bekendt eller én, som offeret

har mødt på nettet (kontaktvoldtægt). I ca. 31% af

tilfældene er gerningspersonen ukendt (overfalds-

voldtægt) (Pedersen mfl. 2014). Andelene fordeler sig

formentlig anderledes i anmeldelsesstatistikken, fordi

anmeldelsestilbøjeligheden som nævnt er lavere, når

gerningsmanden er kendt i forvejen. I en ud af ti af de

anmeldte voldtægtssager, svarende til ca. 40 årlige

sager, har der været mere end én gerningsperson om

forbrydelsen. I ca. 25% af disse 40 sager har der været

mere end to gerningspersoner, og i 10 sager har der

været fire eller flere gerningspersoner (bemærk dog, at

disse tal bygger på anmeldelser og ikke på sigtelser).

recidivister

En undersøgelse fra Kriminalforsorgen (2009) viser,

at efter fire år er 6 % af de dømte inden for seksual-

forbrydelser recidiveret til ny sædelighedskriminalitet

(Kriminalforsorgen 2009: 2). Inden for kategorien bør-

neporno er recidivprocenten væsentligt højere. Her

må dog tages forbehold for, at der i undersøgelsen ar-

bejdes med små datasæt, hvilket øger resultaternes

usikkerhed. Af undersøgelsen fra Kriminalforsorgen

fremgår det, at der generelt går længere tid, før dømte

for seksualforbrydelser recidiverer end for personer,

som er dømt for anden kriminalitet (Kriminalforsorgen

2009: 8).

særligt udsatte grupper

Kvinder under 40 år er særlig udsatte for at blive ud-

sat for seksuelle overgreb, hvilket ligeledes bekræftes

i offerundersøgelserne (Pedersen mfl. 2014: 125).

foruden personer under 15 år er kvinder i alderen

15-24 år i højere risiko for at blive udsat for en

seksualforbrydelse end kvinder i andre aldersgrupper.

Kvinder, der er arbejdsløse, og kvinder, der er ugifte,

er ligeledes mere udsatte for seksuelle overgreb end

kvinder, som er i job eller er gift med deres partner

(Pedersen mfl. 2014).

det er børn fra alle sociale lag, der bliver ofre for

seksuelle overgreb. Ifølge red Barnet er der dog en

tendens til, at handikappede børn og børn, der er

socialt udfordrede, ensomme eller mangler tryghed

3.4.2

TrUSlEr oG SårBArHEdEr

Ofre og gerningspersoner

I omtrent halvdelen

af de anmeldte seksualforbry-

delser er forurettede under 15 år på gerningstids-

punktet. Af disse er ca. 16 % af de forurettede drenge,

og de resterende 84 % er piger.

I 20 % af de anmeldte seksualforbrydelser af børn

under 15 år er gerningspersonerne under 18 år på

gerningstidspunktet. Børn og unge, der begår seksu-

elle krænkelser, kan have meget forskellig baggrund.

Socialstyrelsen fremhæver, at der ofte er tale om børn

og unge, som har sociale, interpersonelle og følel-

sesmæssige vanskeligheder og eksempelvis også en

mindre udviklet empatisk evne (Socialstyrelsen 2014;

JanusCentret 2014). JanusCentret, der arbejder med

børn og unge med seksuelt grænseoverskridende

adfærd, peger på, at ca. en tredjedel af de børn, som

krænker andre børn, selv er blevet krænket eller har

været vidne til vold og/eller overgreb. I seksualforbry-

delser, hvor børn krænker børn, kender offer og kræn-

ker stort set altid hinanden (JanusCentret 2014). I de

ca. 480 årlige sager om seksuelt overgreb mod en

person under 15 år, er der i ca. 16 % af tilfældene tale

om, at gerningspersonen er familie i lige linje eller

bror/søster til forurettede (blodskam jf. straffeloven).

Stedforældre, onkler mv. er ikke omfattet heraf, da de

straffes efter andre bestemmelser.

I omtrent halvdelen

af de anmeldte

seksualforbrydelser

er de forurettede

under 15 år på

gerningstidspunktet

30.

Da der kan være ﬂere forurettede tilknyttet en sag, er denne del af analysen forbundet med nogle usikkerheder. Opgørelsen kan foretages på

forskellige måder, og resultatet er mellem 45-50 % alt efter opgørelsesmetode. Tallene skal derfor læses med forbehold.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

hjemmefra, er i større risiko for at blive udsat for

overgreb (red Barnet 2011). Børn og unge, som er

anbragt uden for hjemmet, er særligt udsatte i forhold

til seksuelle overgreb, hvilket bl.a. er blevet påvist af

udenlandske undersøgelser (Mehlbye & Hammerhøi

2006). for så vidt angår online-sager om grooming,

kommer de forurettede børn fra alle sociale lag og

dermed også børn, som er velfungerende, og som har

en god kontakt til forældre (rigshospitalet 2010).

social organisering og netværk

I sager om seksuelle krænkelser af børn, både

online og fysisk, er der som oftest tale om en enkelt,

individuel krænker. disse kan dog indgå i netværk,

hvor tilbøjeligheden til at krænke forstærkes gennem

normalisering af gerningerne. disse netværk udnytter

løbende nye teknologiske muligheder for kryptering

og anonymisering (nCA 2014b).

Seksuelle krænkelser af børn og unge via internettet

overskrider nationale grænser, og fildeling samt

udveksling af børnepornografisk materiale foregår i

internationale netværk. Internettet og den stigende

digitalisering giver mulighed for, at overgreb mod

børn finder sted på nye måder, og politiet vurderer, at

krænkerne er meget innovative blandt andet i deres

forsøg på at skabe kontakt til børn. Internationalt er

der en stigende tendens til at krænkere “bestiller” et

overgreb mod et barn i et andet land. Barnet udnyttes

på den måde, som krænkeren måtte ønske det,

mens overgrebet streames via webcam (Europol

2014; nCA 2014b). denne type sager er også set i

danmark.

social accept

En repræsentativ undersøgelse udført af analysein-

stituttet youGov (dam 2013) viser, at ca. en femtedel

af de adspurgte er enige eller helt enige i, at kvinder,

der går udfordrende klædt eller opfører sig flirtende,

selv har en del af ansvaret, hvis de bliver seksuelt

forulempet. Journalistisk bestilte undersøgelser må

læses med forbehold, og resultatet kan ikke tolkes

som, at der eksisterer en social accept af seksuelle

forulempelser af kvinder, men i den udstrækning

en sådan holdning er udbredt i samfundet, kan det

medvirke til, at gerningspersoner bedre kan legitimere

det seksuelle overgreb over for sig selv. det kan også

vanskeliggøre anmeldelsesprocessen yderligere for

de involverede kvinder. Således angiver nogle kvinder,

at de ikke anmelder forholdet til politiet, fordi de er

bange for ikke at blive troet på og frygter, at politiet vil

give dem skylden for voldtægten (laudrup mfl. 2009).

Beskyttelsesniveau

Børn og unges brug af sociale medier omfatter en

risiko for både chikane, overgreb og/eller afpresning.

Børn og unges selviscenesættelse på nettet kan

være langt mere seksuel, end deres alder og erfaring

egentlig tilskriver. Konsekvenserne af at dele billeder

og/eller videoer af seksuel karakter kan være svære

for disse børn at forstå og forudse, og derfor kan

nogle børn og unge blive fanget i en situation, som

de har svært ved at håndtere (rigshospitalet 2010).

sagskompleksitet

I 25 % af de anmeldte voldtægter i undersøgelsespe-

rioden fandt politiet ikke en formodet gerningsperson.

dette gjorde sig særligt gældende i forbindelse med

de overfaldsvoldtægter, hvor gerningspersonen ikke

havde forudgående relation til forurettede (Balvig mfl.

2009b). I de sager, hvor der blev fundet en formodet

gerningsperson, sluttede 50 % af sagerne med, at

anklagemyndigheden opgav påtale jf. retsplejelovens

§ 721. dette skete i de fleste tilfælde på baggrund

af bevisets stilling. det Kriminalpræventive råds

undersøgelse af voldtægtssagers juridiske udfald

påpeger, at andelen af voldtægtssager, hvori man op-

giver påtale, er meget høj sammenlignet med andre

straffelovsovertrædelser, herunder også i forhold til

andre seksualforbrydelser (laudrup 2009). overfalds-

voldtægter har en større mulighed for at komme for

retten end henholdsvis partnervoldtægt og kontakt-

voldtægt, og der er ligeledes en større mulighed for, at

disse sager fører til fældende dom (laudrup 2009).

dette hænger sammen med, at overfaldsvoldtægter

generelt indgår i et klarere efterforskningsfelt, mens

bevisførelsen i kontakt- og partnersager kan være

langt mere kompliceret. der er sjældent vidner til ste-

de, og sagerne er ofte baseret på “påstand mod på-

stand”, da manden ofte ikke benægter, at et seksuelt

forhold har fundet sted, men hævder, at dette skete

frivilligt (laudrup 2009). den bevisbyrde, der skal

løftes i partner- og kontaktvoldtægtssager, handler

derfor ikke om, hvorvidt der har været samleje, men

om hvorvidt samlejet har fundet sted ved anvendelse

af vold eller trusler om vold, og om gerningspersonen

vidste, at forurettede ikke ville have sex. det skal med

andre ord bevises, at der var “forsæt”, hvilket øger

sagskompleksiteten (laudrup 2009).

for så vidt angår efterforskning af sager om billeder/

video af seksuelt misbrug af børn, er identificering af

gerningspersonen ofte vanskelig, fordi gerningsper-

sonerne gemmer sig bag kryptering og/eller i lukkede

fora på nettet, og fordi sporene bevæger sig over

mange landegrænser.

Seksuelle krænkelser

af børn og unge

via internettet over-

skrider nationale

grænser

frEMTIdIG UdVIKlInG

I takt med den stigende digitalisering opstår der nye

former for seksuelle krænkelser, og det er politiets

vurdering, at der vil komme stadig flere sager, hvor

man bruger it til seksuel afpresning og seksuelle

krænkelser af specielt børn og unge.

Efterforskningen af seksuelle overgreb begået på

nettet vil fremadrettet blive udfordret af, at gernings-

personernes tekniske evner øges, og mulighederne

for online kryptering vil blive udnyttet. denne øgede

kryptering på nettet og mulighederne for at op-

træde med forskellige digitale identiteter vil også

Der vil komme

stadig ﬂere sager,

hvor it bruges til

seksuel afpresning

og krænkelser

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fremadrettet blive en udfordring i forhold til seksuel

afpresning af børn og unge samt billed- og videoma-

teriale af seksuelle overgreb mod børn. dog kan en

stigende digitalisering også føre til, at børn og unge

bliver mere bevidste om internettets dynamikker

og derigennem opnår en større fortrolighed med og

påpasselighed på nettet.

Udviklingen i brugen og antallet af droner kan også

føre til et stigende antal sager samt en ny modus for

blufærdighedskrænkelser.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

NARKOTIKAKRIMINALITET

Narkotikakriminaliteten vil være stabil frem mod 2020. Der er ikke noget, der tyder på,

at hverken udbud eller efterspørgsel ændrer sig, og aktørerne vil også være de samme.

Nethandel med illegale stoffer er en voksende udfordring, og nye psykoaktive stoffer,

der sælges via nettet, vinder mere og mere indpas.

3.5

narkotikakriminalitet er en sammensat og kompleks

kriminalitetstype med vidtrækkende og mangear-

tede konsekvenser. den omtales nogle gange som

‘offerløs’, fordi de involverede parter indvilliger i køb

og salg. Men med tanke på kriminalitetstypens kon-

sekvenser og omkostninger for brugere, borgere og

samfund generelt er dette næppe en helt passende

betegnelse (se fx Møller 2011: 169).

I perioden 2009-2014 er der sket en stigning i an-

meldelser af overtrædelser af lov om euforiserende

stoffer (se tabel 8). Stigningen er dog næppe alene

et udtryk for en reel stigning i antallet af overtrædel-

ser, men kan også forklares med en øget politiindsats

mod især rocker- og banderelateret kriminalitet og

stoffer i nattelivet i perioden, særligt i København,

herunder på Christiania.

det fremgår af tabel 9, at der selv over en længere

periode ikke er entydige mønstre i antal og mængde

af beslaglagte euforiserende stoffer. dette skyldes

bl.a., at beslaglæggelsesstatistikken generelt er me-

get påvirket af mængden af ressourcer, som politiet

prioriterer i forhold til narkotikaindsatsen (Moeller

2010). Statistikken er således en meget overordnet

indikator for udbuddet af stoffer på det illegale

marked. Ser vi på tilgængeligheden af stofferne, viser

statistikken, at de respektive illegale stoffer findes

i stort set alle landets politikredse (Politiområdet

2012: 40; Sundhedsstyrelsen 2013b: 88-89).

Sundhedsstyrelsen vurderer, at antallet af stofmis-

brugere i danmark i 2009 var ca. 33.000, heraf ca.

11.000 hashmisbrugere

. dette er en stigning i forhold

3.5.1

SKAdESAnAlySE

Omfang

Politiets monitering på området viser, at priserne på

euforiserende stoffer i danmark gennem en årrække

har ligget på det samme niveau, og selv beslaglæg-

gelsen af meget store mængder narko påvirker kun

priserne i begrænset omfang. dette indikerer, at der

konstant er tilstrækkeligt med stoffer på markedet til

at dække den aktuelle efterspørgsel. og efterspørgs-

len er relativt stor. En surveyundersøgelse blandt

befolkningen viser, at eksperimenterende brug af

hash og andre illegale stoffer ligger på et højt niveau

i danmark (Sundhedsstyrelsen 2013b: 2).

taBel 8

Udviklingen i anmeldelser af narkotikakriminalitet fordelt på gerningskoder, opgjort

på årsbasis for perioden 2009-2014.

2009

Salg af narkotika

Smugling mv. af narkotika

lov om euforiserende stoffer

lov om euforiserende stoffer (Salg)

kilde:

PolIS (2015).

2010

920

125

14.830

2.183

2011

1035

136

17.704

2.401

2012

803

177

18.038

2.616

2013

973

180

20.144

2.951

2014

976

174

21.412

3.902

684

103

14.841

2.042

31.

Det seneste skøn er foretaget i 2010 på baggrund af tal fra 2009. Opgørelsen omfatter ikke det eksperimenterende stofforbrug, men estimerer

antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af stoffer, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KrIMInAlITET

taBel 9

Antal beslaglæggelser og mængde fordelt på stoftyper for perioden 2009-2014.

2009

heroin

Antal Beslag

kokain

Antal beslag

amfetamin

Antal beslag

ecstasy

Stk.

Antal beslag

lsd

doser

Antal beslag

hash

Antal beslag

kilde:

rigspolitiets narkostatistik (2015).

2010

2011

2012

2013

2014

22,4

648

39,4

699

36,6

488

40,6

430

13,7

497

397

72,4

1.365

54,2

1.589

42,9

1.777

42,1

2.056

681

2.346

2.179

103,8

1.260

193,9

1.764

240,3

1.757

301,5

1.793

288,8

2.232

283

1.578

53.929

200

45.360

200

16.042

209

72.654

523

7.706

592

55.502

605

468

159

1.003

1.238

1.220

7.430

2.318

7.689

2.326

8.499

1.334

9.239

3.292

11.440

2.148

9.476

til 2006, hvor tallet var 27.000, hvoraf 7.000 alene

var hashbrugere. der registreres i gennemsnit ca.

250 narkorelaterede dødsfald om året. der er dog

markante udsving. I både 2009 og 2010 registrerede

politiet fx 276 narkotikarelaterede dødsfald, mens

antallet var 285 i 2011, 210 i 2012 og 213 i 2013.

Analyser viser, at der hovedsagligt er tale om forgift-

ningsdødsfald som følge af et blandingsmisbrug, men

også dødsfald som følge af vold, ulykker, selvmord og

sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2013b:7-8, 32-33, 53;

Sundhedsstyrelsen 2014b:32-33, 62).

narkotikakriminalitet er en af de kriminalitetsformer,

der har det højeste mørketal, da personer, der køber

og sælger narko, har en fælles interesse i ikke at

blive opdaget. reelt er det fx måske kun i lidt over

en promille af alle hashkøbs- og salgssituationer, at

politiet pågriber en af parterne (Møller 2011: 186).

det betyder selvfølgelig også, at det er meget van-

skeligt at vurdere, hvor meget narkotika der reelt er i

omløb og forbruges (Møller 2011: 169-70, 185, 187).

Individuel og samfundsmæssig skade

Konsekvenserne af stofmisbrug og følgekriminali-

teten er vidtrækkende, alvorlige og komplekse.

Mange af de mest afhængige stofmisbrugere pådra-

ger sig somatiske og psykiske lidelser. årsagerne er

bl.a. urene kanyler samt de levevilkår og den særlige

livsstil, der ofte ses i forbindelse med stofmisbrug.

Som eksempler kan nævnes HIV, hepatitis, blodfor-

giftning samt tand-, lunge- og underlivssygdomme

(Sundhedsstyrelsen 2013b: 64). Stofmisbrugere

har desuden en stærkt øget forekomst af psykiske

sygdomme som fx angst, psykoser, depression,

personlighedsforstyrrelse o.l. (Sundhedsstyrelsen

2013a: 6; Sundhedsstyrelsen 2013b: 64; regeringen

2003: 5) og har derfor svært ved at forsørge sig selv.

Et stofmisbrug skader ikke kun den individuelle

bruger, men også dennes omgivelser (fx negligerede

børn, fosterskader, vold i hjemmet, trafikulykker)

samt de personer, der udsættes for følgekriminalitet

(Sundhedsstyrelsen 2013a: 6; demant 2013: 331).

dertil kommer samfundets økonomiske omkost-

ninger i forbindelse med bl.a. tung efterforskning,

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

taBel 10

Estimeret antal stofmisbrugere i danmark.

1996

Estimeret antal stofmisbrugere

kilde:

Sundhedsstyrelsen 2010.

1998

24.394

2001

25.514

2003

26.468

2005

27.896

2009

33.074

20.284

fængslinger, forebyggelsestiltag og misbrugsbehand-

ling. disse omkostninger er svære at opgøre præcist,

men er omfattende (demant 2013: 331).

Stofmisbruget berører desuden det omgivende

samfund og er, både direkte og indirekte, med til at

øge utrygheden for beboerne i visse lokalområder,

der lider under følgerne af selve stofindtagelsen,

måske er vidner til narkotikahandel og prostitution i

nærområdet og kan støde på efterladte kanyler mv.

uden for deres bolig.

følgekriminalitet

Politiets monitering på området indikerer, at narkokri-

minelle typisk er multikriminelle, og at hashmisbrug

er en del af kulturen i de kriminelle miljøer generelt.

følgekriminaliteten udgøres umiddelbart af en bred

vifte af kriminalitetsformer, bl.a. tyveri, røveri, bedra-

geri, vold, trusler og chikane.

Sammenhængen mellem kriminalitet og stofbrug

er dog kompleks. det er sjældent entydigt, hvorvidt

kriminaliteten bliver en konsekvens af stofbruget,

eller om stofbruget knytter sig til personens begyn-

dende karriere inden for den illegale økonomi

(demant 2013: 336-37, 344-45). det er således i

de fleste tilfælde svært at fastslå en præcis kausal

sammenhæng mellem en konkret lovovertrædelse

og finansiering eller facilitering af gerningspersonens

stofbrug. Man kan dog konstatere, at en væsentlig del

af den organiserede narkotikahandel i danmark har

forbindelse til personer med tilknytning til rocker- og

bandemiljøet. det, at en stor andel af indsatte i lan-

dets fængsler og arresthuse har et påvist stofbrug, kan

ligeledes tale for et vist sammenfald mellem stofbrug

og kriminalitet (Kolind mfl. 2010).

Analyser af den eksperimenterende brug af illegale

stoffer bekræfter, at næsten alle, der bruger illegale

stoffer, starter deres stofbrug, inden de er fyldt 20 år.

Brugen af hash er størst blandt de 16-24-årige og

aftager herefter med stigende alder. En befolknings-

undersøgelse fra 2013 viser, at 46 % af unge under 35

år har eksperimenteret med hash, og 14 % i samme

aldersgruppe har prøvet andre illegale stoffer end

hash. Udbredelsen af stofbrug hos personer over 44 år

er meget begrænset. En markant større andel af unge

mænd end unge kvinder angiver at have et aktuelt

brug af illegale stoffer. der er en generel tendens til

stigning i brug af hash og stagnation eller fald i brugen

af andre illegale stoffer hos både de 16-24-årige og de

25-34-årige (Sundhedsstyrelsen 2013b: 3, 14, 16-18;

Sundhedsstyrelsen 2014b: 14-18).

I 2013 er der foretaget regionale sammenligninger

i udbredelsen af de illegale stoffer. resultaterne viser,

at brugen af hash er størst i hovedstadsregionen,

hvor 10-20 procentpoint flere af de unge under 25 år

typisk har prøvet hash sammenlignet med samme

aldersgruppe i de øvrige regioner. Hvad angår andre

stoffer end hash, er udbredelsen mere geografisk

ensartet (Sundhedsstyrelsen 2014b: 18).

social accept

En undersøgelse fra 2010 viser, at unge i høj grad

opfatter hash som et ufarligt stof (Järvinen m.fl. i

Sundhedsstyrelsen 2013b). det at ryge en joint er ikke

afskrækkende på samme måde som det at injicere

eller sniffe et stof. Ecstasy er derimod for hovedparten

af de unge et stof, der betragtes som meget farligt. det

forbindes med unaturlighed og usikkerhed i forhold

til, hvad en pille indeholder. Kokain beskriver de unge

som et stof, der står i en mellemposition mellem farligt

og ufarligt. På den ene side opfatter de det som farligt,

bl.a. fordi det typisk sniffes, og fordi de forbinder det

med afhængighed. På den anden side opfatter de det

som et rusmiddel, der ikke har betydning for ens øvrige

liv, og som nærmest kan være “præstationsfremmen-

de”. Kokainens ambivalente position kan resultere i, at

flere unge er villige til at eksperimentere med stoffet.

Som det eneste stof forbinder de unge heroin med

narkomani (Sundhedsstyrelsen 2013b: 20-21).

der er med andre ord en tendens til, at de unge selv

danner sig en mening ud fra mange forskellige kilder,

herunder research på nettet og posts på sociale

medier. denne svarer ikke nødvendigvis til den

forståelse, som man finder blandt sundhedseksper-

ter. de unge ved godt, at narkotika er forbundet med

Narkokriminelle

er ofte multi-

kriminelle

Næsten alle,

der bruger illegale

stoffer, starter

deres stofbrug,

inden de er fyldt

20 år

3.5.2

TrUSlEr oG SårBArHEdEr

aftagere og distributører

det er ikke muligt at skelne mellem den typiske

stofbruger og -sælger på baggrund af politiets data.

I mange tilfælde er der sammenfald, idet mange

stofbrugere også sælger stoffer for at finansiere eget

forbrug. narkotikakriminalitet begås desuden på

mange niveauer. lige fra importleddet til personer,

der blot sælger til venner og bekendte, over perso-

ner, der har et mere formaliseret salg til en større

kundekreds, og til bagmanden, der styrer et større

antal pushere. organiseringsgraden kan tilsvarende

variere alt efter niveau.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

risici, men der er alligevel en udbredt accept af at

eksperimentere og en holdning om, at det må være et

individuelt valg, om man vil prøve narkotika.

stoffer (hot-products)

Trenden ændrer sig blandt misbrugerne, og nye

psykoaktive stoffer (nPS) vinder frem, men gene-

relt er det stadig de gængse narkotikatyper som

amfetamin, hash, heroin, kokain og ecstasy, der

dominerer markedet. det er også disse typer, der er

omdrejningspunkt blandt kriminelle organisationers

narkotikakriminalitet. det er politiets vurdering, at

distribution og handel med nPS-typerne i danmark

ikke er organiseret af kriminelle grupperinger, men at

det er enkeltpersoner, der køber det i mindre mæng-

der. nPS bliver i langt de fleste tilfælde handlet via

udenlandske websites og kun i begrænset omfang på

gaden på linje med de gængse narkotikatyper. Politiet

skønner, at udbredelsen af nPS herhjemme indtil

videre er begrænset i forhold til andre europæiske

lande (rigspolitiet 2014b: 12-13).

der er sket en generel stigning i antallet af nye

syntetiske og i princippet lovlige narkotikatyper. Med

indførelse af generisk lovgivning i danmark, er det

blevet muligt at forbyde hele grupper af narkotika på

en gang (Politiområdet 2012: 40; rigspolitiet 2012a:

16), men der beslaglægges flere nye narkotikatyper,

der er sammensat af endnu ikke kendte stoffer, og

derfor heller ikke er regulerede i forhold til lovgivnin-

gen hverken i danmark eller i EU.

salg af narkotika (hot-spots)

Salg af illegale stoffer på gadeplan kan både foregå

på bestemte adresser, bestemte steder i en bydel eller

ved et tilfældigt møde. Handel med illegale stoffer på

internettet er et fænomen, der er dukket op inden for

de seneste år. Salgsformen er set både på facebook

og på det såkaldte darkweb. der findes desuden både

danske og udenlandske ‘postordre pushere’, hvor

brugeren kan bestille stoffer online til direkte levering

i postforsendelser. det reelle omfang af stofhandel

på nettet er dog ukendt.

’SMS-service’ er en salgsmodus, der bl.a. er set i forbin-

delse med salg af hash og kokain. den typiske handel

foregår ved, at kunden ringer til en salgstelefon og

aftaler et møde med sælger inden for ca. 15 min. på et

bestemt sted, fx en togstation, parkeringsplads el.lign.

social organisering og netværk

der er ofte et tæt forhold mellem organiseret krimina-

litet og narkotikakriminalitet, og denne type kriminali-

tet har ofte forbindelse til personer med tilknytning til

rocker- og bandemiljøet.

Politiets monitering på området viser, at det primært

er rockergrupper og bander, der organiserer indsmug-

lingen af kokain til danmark, men også herboende

kriminelle grupper eller enkeltpersoner med relationer

til Balkan. Smuglingerne foregår primært fra Holland,

Nye psykoaktive

stoffer (NPS)

vinder frem

Spanien eller Balkan. Politiet skønner, at langt

størstedelen af den beslaglagte amfetamin herhjem-

me kommer fra Holland og Belgien, mens en mindre

del kommer fra Polen og litauen. det er i udbredt

grad rockergrupper, der organiserer indsmuglingen

af amfetamin til danmark, men også bander samt

personer med relation til Polen og Baltikum. Politiet

vurderer, at ecstasy primært smugles ind fra Holland.

Indsmugling af heroin er primært organiseret af små

grupper eller enkeltpersoner med relation til Balkan,

Tyrkiet, Iran eller Pakistan, der alle er transitlande for

smugling af heroin til Europa. nPS fremstilles både

legalt og illegalt i Asien, og udbydes via internettet

i engrosmængder til distributører rundt omkring i

Europa. Marokko er stadig det væsentligste produ-

centland af hash til det danske marked, og Spanien,

Portugal og Holland er de vigtigste distributionslande

(Sundhedsstyrelsen 2013b: 88). Hash indsmugles

ofte af kendte kriminelle enkeltpersoner, der har

rockergrupper og bander som aftagere. der ses også

lokal produktion af skunk og amfetamin i danmark,

og politiet har i marts 2015 også afdækket en sag

vedrørende produktion af dopingstoffer.

Tilsvarende er det i andre europæiske lande primært

kriminelle organisationer, der forestår indsmugling og

distribution. I de større lande har rockergrupperinger

dog ikke samme dominans som herhjemme, derimod

er der langt flere kriminelle organisationer kendeteg-

net ved en særlig etnisk oprindelse. flere europæiske

lande er transitlande og videredistributører af flere

forskellige typer narkotika til andre lande (Politiområ-

det 2012: 40-41; rigspolitiet 2014b: 12).

Politiets monitering af området viser, at den grove or-

ganiserede narkotikakriminalitet styres af et netværk

af meget erfarne personer, som har været en del af

det hårde narkokriminelle miljø i danmark i mange år.

disse personer har kontinuerligt fokus på, hvorledes

de opnår størst mulig profit af deres kriminalitet, og

har derfor skabt sig både organisationen og de for-

nødne økonomiske midler til at flytte deres aktiviteter

op på et langt højere niveau end tidligere.

Politiet vurderer derfor, at de mest rutinerede netværk

og grupper, der har specialiseret sig i smugling af nar-

kotika til og fra danmark, har nået et hidtil ukendt højt

aktivitetsniveau. Som en konsekvens heraf må man

antage, at smugling og handel med hård narkotika

i danmark har været under forandring i længere tid.

danske organiserede kriminelle netværk har i flere år

opnået stor erfaring og rutine i at organisere smugling

af narkotika fra nordafrika, via det sydlige Europa, til

Vesteuropa og Skandinavien. dermed har de opnået

evnen til at håndtere meget store mængder narkotika

(rigspolitiet 2013b: 6).

Som noget forholdsvist nyt smugles kokain direkte

fra Syd- og Centralamerika skjult i fragtforsendelser

til danmark. der er tilsyneladende også tale om

videredistribution til andre lande. Samlede data

Der foregår også

produktion af

narko i Danmark

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fra en række europæiske politimyndigheder viser,

at 65 % af alle kokainbeslag fra containere i 2013

benyttede den såkaldte rip off-metode, hvor illegale

stoffer smugles i legale fragtleverancer og pilles ud

inden fragtens endelige destination. dette kræver

samarbejde med korrupte shipping- eller havnear-

bejdere (nCA 2014a). Stort set alle transportformer

ud af danmark er kun i begrænset omfang underlagt

kontrol fra de danske myndigheder. Transport mellem

landene i Europa kan ligeledes foretages uden særlig

risiko for kontrol. dermed er risikoen for anholdelse

og beslaglæggelse betydeligt reduceret, når først

narkotikaen er smuglet ind i Europa. Politiet vurderer,

at det samlede trusselsniveau for smugling og handel

med narkotika fortsat er højt (rigspolitiet 2012b: 12;

rigspolitiet 2013b: 6; rigspolitiet 2014b: 12).

Innovationsevne

de organiserede narkokriminelle er karakteriseret

ved stor innovationsevne. Som eksempel kan nævnes

tilfælde i udlandet, hvor det illegale stof er støbt ind

i plexiglasplader eller plasticgranulat. På den måde

hindrer man, at stoffet kan opdages ved prøvetagning,

og narkohunde kan ikke snuse sig frem til det.

Politiet oplever også en tendens til, at de kriminelle,

afdækker politiets metoder og tager deres forholds-

regler på baggrund af den viden. der er også set

tilfælde, hvor der decideret foregår overvågning af

politiet, så man fx kan være væk, inden en patrulje

når frem til gerningsstedet.

Kommunikation mellem kriminelle aktører foregår i

højere og højere grad via kanaler og medier, der er

mere vanskeligt tilgængelige for politiet såsom apps

eller chatfunktioner på sociale medier.

sagskompleksitet

Efterforskning af organiseret narkotikakriminalitet

er ressourcekrævende. det kræver ofte en længere

efterforskning med overvågning, teleanalyser og af-

lytning af personer, it-udstyr, lokaliteter mv. desuden

viser udviklingen i rockerkriminaliteten i det seneste

årti en stadig stigende anvendelse af “stedfortræ-

derkriminalitet”, hvor man tvinger eller tilskynder

personer, der ikke eller kun perifert har tilknytning

til rockermiljøet, til at begå kriminalitet og aflevere

udbyttet eller dele heraf til rockerrelaterede personer.

Som følge heraf er narkotikasager mod personer med

tilknytning til rockermiljøet vanskeligere at efterforske.

anvende nye teknologiske muligheder til produktion,

salg og optimering af profit.

Som nævnt i afsnittet om ungdomskriminalitet under

det generelle billede viser Balvigs undersøgelse af

udviklingen inden for unges lovlydighed, at der er

en øget risikobevidsthed og ‘fremtidsdisciplinering’

blandt de unge, der fremmer lovlydig adfærd (Balvig

2011: 122-127). Samtidig er de unge mere tilbøjelige

til at gøre noget, hvis de tror, det er normen hos deres

kammerater (Balvig 2011: 104-108). Jo færre der

eksperimenterer med stoffer, des mere vil det være

normen ikke at gøre det, og jo flere vil igen lade være

med at bruge stofferne. der er derfor grund til at håbe,

at den stigende lovlydighed hos de unge vil resultere

i et generelt fald i eksperimenterende stofbrug hos

de unge og dermed, på længere sigt, et generelt fald

i misbrugere, følgekriminalitet m.m.

den

teknologiske udvikling

vil få betydning for

narkorelateret kriminalitet. Kommunikationstekno-

logien med krypteret kommunikation via apps eller

sociale medier samt krypterede data og anvendelse

af Clouds, udfordrer allerede i dag efterforskningen,

og denne udfordring bliver formodentlig større i

fremtiden. Internethandel faciliteret via ‘cryptomar-

keder’ (se fx Martin 2014) på darkweb, og faciliteter

som Tor-netværket, hvor det er muligt at optræde

anonymt, vil sandsynligvis også blive et stadig større

problem. derudover gør betaling med

digital valuta,

som fx bitcoins, det også sværere at spore penge-

strømme og koble en ulovlig handel til gerningsper-

sonen, ganske som det kan betyde, at stofmarkedet

bliver organiseret på langt mere fleksible måder.

overordnet set vil handel med illegale stoffer blive

mindre synlig, forbindelsen mellem køber og sælger

bliver sværere at fastslå, og risikoen for at blive taget

mindskes for både køber og sælger (UnodC 2014).

den teknologiske udvikling kan også få betydning

for produktionen af

syntetisk narkotika,

hvor udvik-

lingen på verdensplan er i hastig vækst. fremtidens

narkotikamarked kan således rette sig mod disse

kunstigt fremstillede stoffer og dermed stille politiet

over for store udfordringer. den fleksibilitet, som

syntetisk fremstilling af narkotika medfører, bl.a. som

følge af de øgede muligheder for lokal produktion (se

danmark 2015-2020), vil betyde en stor udfordring

for efterforskninger mod fabrikation og distribution af

narkotika i fremtiden.

Produktion af narkotika (og dopingstoffer) er en

yderst lukrativ forretning, og det er nemt at tilegne

sig viden om processen på internettet. Man må

derfor forvente, at flere kriminelle organisationer vil

søge at få del i udbyttet – enten ved selv at starte en

produktion eller ved at gå på rov i andre kriminelles

væksthuse. der er således potentiale for konflikter

i det kriminelle miljø, og en øget utryghed i de lokal-

områder, hvor produktionen foregår.

Organiserede

narkokriminelle

har stor

innovationsevne

Digital valuta vil

gøre det sværere

at koble narko-

handel med

gerningspersoner

3.5.3

frEMTIdIG UdVIKlInG

Politiet vurderer, at narkotikakriminaliteten vil være

uændret i den kommende periode. der er ikke

noget, der tyder på hverken en stigning eller et fald i

tilgængeligheden af de forskellige narkotikatyper, og

aktørerne er de samme. Sidstnævnte udviser en stor

grad af kreativitet og innovationsevne i forhold til at

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

debatten om legalisering af hash kan få betydning for

den sociale accept af hashrygning. Udviklingen med

legalisering af cannabis i USA's delstater fortsætter,

og kan på længere sigt føre til fuld legalisering i USA.

En konsekvens af dette kan være stigende social

accept i danmark af brugen af cannabis og eventuelt

flere sager med rejsende fra USA med cannabis til

eget brug. Udviklingen i USA vil endvidere kunne

påvirke holdningen til legalisering af cannabis i nogle

EU-lande.

På længere sigt kan droner anvendes til smugling

eller anden transport af ulovlige genstande såsom

våben og narkotika. der har allerede været tilfælde,

hvor kriminelle aktører har brugt droner til at over-

våge politiet. Efterhånden som droner bliver mere

udbredte, kan de blive et redskab, der i stigende grad

anvendes til en lang række af kriminelle handlinger.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

BEDRAGERI, HACKING OG

IDENTITETSTYVERI

Der bliver ﬂere og ﬂere anmeldelser for bedrageri og hacking. Samtidig er antallet af

sager om misbrug af betalingskort i vækst, og en stigende del ﬁnder sted i forbindelse

med handel på internettet. Digitaliseringen og nye teknologier vil få stor betydning for

kriminalitetsområdet, og det er sandsynligt, at det vil være med til at øge omfanget og

kompleksiteten.

3.6

3.6.1

SKAdESAnAlySE

Bedrageri

Anmeldelser om bedrageri er steget markant i perio-

den 2009-2014 fra lidt over 7.000 årlige anmeldelser

i 2009 til knap 17.000 årlige anmeldelser i 2014. I

hele perioden 2009-2014 har politiet modtaget knap

70.000 anmeldelser om bedrageri. Antallet af anmel-

delser om bedrageri er, som det fremgår af figur 32,

mere end fordoblet.

den samlede kategori

bedrageri

dækker over mange

former for bedrageri, og det er derfor nødvendigt med

en mere detaljeret inddeling. I nedenstående ser vi

nærmere på omfanget af socialt bedrageri og bedra-

geri vedrørende arbejdsløshedskasse, databedrageri

og bedrageri med stjålne kort samt bedrageri ved

internethandel.

Bedrageri vedrørende arbejdsløshedskasse

og socialt bedrageri

Både socialt bedrageri og bedrageri vedrørende

arbejdsløshedskasse falder under straffelovens § 289

a. Ifølge denne paragraf er det strafbart med

forsæt

give urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie

oplysninger for at opnå uberettiget udbetaling til sig

selv eller andre. Kommuner har anmeldelsespligt til

politiet, når de har mistanke om socialt bedrageri,

men anmeldelse sker formentlig kun, hvor kommunen

vurderer, at de har tilstrækkelige beviser i sagen til at

løfte den. omfanget af dette mulige mørketal kender

vi ikke.

Anmeldelser om socialt bedrageri og bedrageri ved-

rørende arbejdsløshedskasse er steget i undersøgel-

sesperioden 2009-2014, og der er store udsving for

bedrageri vedrørende arbejdsløshedskasse, som det

ses i figur 33.

Bedragerianmeldelser vedrørende arbejdsløsheds-

kasse er steget i perioden 2009-2014 fra 120 til 399.

A-kasserne begyndte i 2011 at kontrollere udbeta-

linger via indkomstregisteret (Styrelsen for Arbejds-

marked og rekruttering 2014). En del af stigningen i

anmeldelsestallet i perioden herefter skal formentlig

tilskrives den øgede opmærksomhed og kontrol på

området. Socialt bedrageri er også steget en smule i

perioden 2009-2014 fra 139 til 185 årlige anmeldel-

ser, men er faldet siden 2010.

misbrug af betalingskortoplysninger

Anklagemyndigheden har traditionelt rejst sager om

(lomme)tyveri af dankort med efterfølgende misbrug

i hæveautomat som tyveri (straffelovens § 276).

Imidlertid er det ikke helt retvisende, da lomme/

tasketyveriet egentlig blot vedrører selve tyveriet af

dankortet, mens det, at der efterfølgende hæves på

kortet, bør betegnes som databedrageri (straffelo-

vens § 279a)

. databedrageri er, når der ændres,

slettes eller tilføjes oplysninger i programmer til

databehandling med henblik på egen eller andres

uberettigede vinding. Anmeldelser om misbrug af

betalingskortoplysninger og bedrageri med stjålne

kreditkort/kreditkortoplysninger er steget væsentligt

de seneste 6 år, jf. tabel 11.

der er således sket en fordobling i antallet af anmel-

delser om misbrug af betalingskortoplysninger. denne

udvikling kan blandt andet tilskrives “pinkode afluring”

eller “shoulder surfing”.

danmarks Statistik finder, at antallet af borgere, der

har oplevet økonomisk tab som følge af misbrug

af kreditkort, er vokset fra ca. 65.000 i 2010 til ca.

115.000 i 2013 (danmarks Statistik 2013). End-

videre viser en undersøgelse, at der har været vækst

i misbrug ved fjernsalg (internethandel), men et

32.

Jf. U.2014.1688V skal uberettiget brug af et betalingskort i en kortterminal som udgangspunkt regnes som omfattet af straffelovens § 279a,

hvilket i praksis betyder, at sagskategorien “databedrageri” fremadrettet vil stige antalsmæssigt og modsat med kategorien “tyveri fra pengeautomat”.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KrIMInAlITET

fIgUr 32

Udviklingen i antallet af anmeldelser om bedrageri i perioden 2009-2014.

Indeks 100 = 2009.

250

200

150

100

2009

kilde:

PolIS (2015).

2010

2011

2012

2013

2014

fIgUr 33

Udviklingen i antallet af anmeldelser om bedrageri i forbindelse med arbejdsløs-

hedskasse og socialt bedrageri i perioden 2009-2014.

700

600

500

400

300

200

100

2009

Socialt bedrageri

kilde:

PolIS (2015).

2010

2011

2012

2013

2014

Bedrageri, arbejdsløshedskasse

Der er sket en for-

dobling i antallet af

sager om misbrug

af betalingskort-

oplysninger

fald i misbrug med falske kort. Misbrug i fjernsalgs-

handlen (internet) steg således med 89 % i perioden

2008-2013 (nets i Konkurrence- og forbrugerstyrel-

sen 2014).

Bedrageri ved internethandel

I 2014 handlede lidt under 80 % af danskere mellem

16-89 år på internettet, hvilket er 15 % flere end i

2009 (danmarks Statistik 2014d: 27). Af politiets

data fremgår det, at der er sket en tredobling i antal-

let af anmeldelser, der kan relateres til online køb,

salg og bytte, som det fremgår af figur 34.

Politiets data er langtfra dækkende på dette område,

da det ikke registreres selvstændigt, om sagen om-

handler online køb, salg eller bytte. disse opgørelser

er afhængige af, hvad den konkrete sagsbehandler

på hver enkelt sag har noteret i sagen. derfor er der

behov for at supplere med viden fra offerundersøgel-

sen fra 2012/2013. I denne undersøgelse angiver

2,4 % af respondenterne at have været udsat for

bedrageri ved internethandel, svarende til mellem

60.000-100.000 danskere. To ud af tre har oplevet

bedrageri ved internethandel i en (falsk) internetbutik,

mens en ud af tre handlede privat (Kruize 2013:

68). dog skal dette antal tolkes med varsomhed, da

resultatet stammer fra en spørgeskemaundersøgelse,

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

taBel 11

Udviklingen i antal anmeldelser om databedrageri med stjålne dankort og øvrige

kontokort. opgørelsen er på årsbasis og dækker perioden 2009-2014.

2009

databedrageri, bedrageri med stjålne

dankort og øvrige kontokort samt

tyveri fra pengeautomat

kilde:

PolIS (2015).

2010

2011

2012

2013

2014

4.857

5.490

6.172

5.899

7.786

10.804

og respondenterne har muligvis en bredere forståelse

af bedrageri ved internethandel end det, begrebet

dækker i denne kontekst. Hvis der fx er tale om en

vare, der ikke er modtaget, vil det i udgangspunktet

være en civilretslig sag og dermed i udgangspunktet

ikke en politiopgave.

Pengefalsk og virtuel valuta

Antallet af anmeldelser om pengefalsk og udgi-

velse af falske penge lå frem til 2012 på et stabilt

leje mellem lidt over 400 og lige under 500 årlige

anmeldelser. I 2013 steg anmeldelserne på området

markant til lidt over 1.000 anmeldelser. det skyl-

des, ifølge oplysninger fra rigspolitiets nationale

Efterforskningscenter (nEC), at der i 2013 blev

produceret og distribueret et stort antal falske 500

og 1.000 kr. sedler. I 2014 er anmeldelsestallene

godt 850 sager, hvilket er en fordobling fra årene

før 2013.

På nuværende tidspunkt er virtuel valuta, fx bitcoin,

uden udsteder og med mulighed for køb og salg

for traditionelle valutaer (euro, kroner osv.) ikke

reguleret i lovgivningen (danmarks nationalbank

2014: 86-90).

Identitetstyveri

Vi tager udgangspunkt i digitaliseringsstyrelsens

definition af identitetstyveri. denne definition dæk-

ker over, at nogen ulovligt tilegner sig en andens op-

lysninger, og at nogen misbruger disse oplysninger

til fx at optage lån, købe ting eller chikanere nogen.

de personlige oplysninger kan fx være cpr-nummer,

adgangskoder eller lignende. At opsnappe en

andens kreditoplysninger og misbruge dem er ikke

identitetstyveri ifølge denne definition (Kruize 2013:

23), jf. tidligere i kapitlet om databedrageri.

Identitetstyveri er ikke selvstændigt kriminaliseret

i dansk lov, men rigsadvokaten påpeger, at der kan

være strafbare forhold i forbindelse med sager, hvor

folk fx opretter en falsk profil på internettet. det er

således ikke strafbart at udgive sig for at være en an-

den eksisterende person, men udgiver man sig for at

være en anden eksisterende person

i den forbin-

delse videregiver oplysninger om den pågældende,

så kunne overtrædelsen falde under straffelovens

§ 264 b (Kruize 2013: 25).

Politiet registrerer ikke identitetstyveri særskilt.

de sager, hvor identitetstyveri er noteret, er således

fIgUr 34

Udviklingen i sager om online køb/salg/bytte på årsbasis for perioden 2009-2014.

350

300

250

200

150

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Estimeret

kilde:

Søgning i PolSAS på ord, der relaterer sig til køb/salg/bytte (2014). Indeks 100 = 2009.

2014 er opgjort som estimat på baggrund af årets første 6 måneder.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

taBel 12

Udviklingen i antal anmeldelser af uberettiget adgang til edb-oplysninger og oplys-

ninger om erhvervshemmeligheder. opgørelsen er på årsbasis og dækker perioden 2009-2014.

2009

Hacking (uberettiget adgang til

edb-oplysninger)

Hacking (ulovlig adgang til

erhvervshemmeligheder)

total

kilde:

PolIS (2015).

2010

2011

2012

2013

2014

146

180

146

191

alene de sager, hvor sagsbehandleren af egen drift

har registreret dette, og derfor er det reelle antal

sager om identitetstyveri sandsynligvis større. I

perioden 2009-2013 har politiet modtaget omkring

30 sager årligt, hvor identitetstyveri er nævnt

Af offerundersøgelsen fremgår det, at omfanget af

identitetstyveri er langt højere end det politiregistre-

rede antal og ligger på mellem 38.368 og 55.420

(Kruize 2013: 28). dette antal skal dog behandles

med en vis forsigtighed, idet respondenterne kan

have en anden forståelse af identitetstyveri end det,

der reelt er kriminaliseret.

I en undersøgelse fra danmarks Statistik fra 2013,

svarede 4 % af respondenterne mellem 16-89 år, at

de havde været udsat for misbrug af personoplysnin-

ger inden for de foregående 12 måneder (danmarks

Statistik 2013)

. Af en undersøgelse fra Københavns

Universitet fra 2013 fremgår det, at ca. 50 % af hæn-

delserne vedrørende misbrug af identitet har været

med forsæt til økonomisk vinding, mens ca. 30 % har

været relateret til såkaldt socialt misbrug

. Socialt

misbrug er fx, når personlige oplysninger videregives

fra en falsk profil (fx facebook) (Kruize 2013: 43).

hacking

I dette afsnit beskæftiger vi os med hacking i den

betydning af ordet, som er kriminaliseret i straffe-

lovens 263 stk. 2. I henhold til denne paragraf er

det strafbart uberettiget at skaffe sig adgang til en

andens oplysninger eller programmer, der er bestemt

til at blive brugt i et informationssystem.

Endvidere anvender vi anmeldelser relateret til § 263

stk. 3. Jf. denne paragraf er det strafbart med forsæt

at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger

om en virksomheds erhvervshemmeligheder. dog

skal der tages det forbehold, at de sager, der falder

under denne bestemmelse, ikke nødvendigvis har

med hacking at gøre – her kan der også være tale om

sager, hvor man skaffer sig adgang til informationer

i fysiske dokumenter. omfanget af sagerne, som det

ses i tabel 12, er relativt lille med store udsving.

Som det fremgår af ovenstående tabel, så er antallet

af anmeldelser på dette område steget markant, fra

43 til 191 sager, i perioden 2009-2014. dog vidner de

store udsving samt et relativt lille antal sager om, at

udsvinget kan være tilfældigt. Endvidere er ovenstå-

ende tabel ikke helt retvisende i forhold til omfanget

af hackingsager, som beskrevet ovenfor. derfor har

vi forsøgt at lave en mere specifik søgning relateret

til hacking på alle anmeldelser. denne opgørelse er

behæftet med samme usikkerhed, som er beskrevet

tidligere ved denne type statistisk opgørelse

, hvor

søgeord er anvendt. der skal yderligere tages det

forbehold, at listen over søgeord relateret til hacking

ikke er udtømmende. Alligevel er det interessant at

se på udviklingen, som viser, at antallet er tredoblet

i perioden 2009-2014, som det fremgår af figur 35.

Antallet af anmeldelser, hvor hackingrelaterede ord

indgår, er steget fra 132 til 404 sager fra 2009-2014,

hvor andet halvår af 2014 er estimeret på baggrund

af første halvår 2014. der er altså igen tale om

små antal, og udviklingen skal derfor tolkes med

varsomhed.

resultater fra danmark Statistiks årlige undersøgelse

om danskernes it-vaner og internetadfærd indikerer,

at omfanget af mørketal på dette område er stort. Af

denne undersøgelse fremgår det, at lidt under hver

femte dansker med internetadgang i husstanden

Antallet af hacking-

sager er tredoblet

i perioden 2009-

2014

33.

Der er alene søgt sager der indeholder ordet identitetstyveri. Vi formoder, at det reelle antal sager vedrørende identitetstyveri er væsentligt større

idet, disse sager kan være blevet beskrevet med andre ord. Se i øvrigt metoderapporten for en beskrivelse af søgemetoden.

34.

Denne opgørelse gælder for identitetstyveri uden betalingskort, som kapitlet er af-grænset fra.

35.

Det skal dog bemærkes, at der i undersøgelsen er spurgt meget bredt til: “Misbrug af personoplysninger på internettet og/eller andre former for

krænkelse af privatlivets fred fx billeder, videoer, følsomme personoplysninger” (Danmarks Statistik 2013). Ligeledes baseret på tal fra Danmarks Statistik.

36.

Ligeledes baseret på tal fra Danmarks Statistik.

37.

Der er ikke blot søgt på hacking, men også andre relaterede ord som: hack, phishing, Phishing, pop-up, Pop-up, ransomeware, ransomware,

ransom ware, randsomware.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 35

Udviklingen i anmeldelser, hvor hacking indgår på årsbasis for perioden

2009-2014 (2014).

400

300

200

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

kilde:

Søgning i PolSAS på ord relateret til hacking (2014). Indeks 100 = 2009.

2014 er opgjort som estimat opgjort på baggrund af årets første 6 måneder.

inden for det seneste år (2012) har været udsat for

malware, der har medført tab af informationer eller

tab af tid. dette svarer til ca. 465.000 husstande i

danmark (Kruize 2013: 33).

for så vidt angår hacking mod virksomheder i

danmark findes der ikke data eller undersøgelser,

der med sikkerhed giver et retvisende billede af

problemets omfang. det skyldes først og fremmest,

at der med meget høj grad af sandsynlighed er et

betydeligt mørketal som følge af, at virksomhederne

ofte ikke er tilbøjelige til at anmelde angreb på deres

it-systemer. Europol vurderer dog, at virksomhederne

i stigende grad bliver ofre for it-kriminalitet (Europol

2015: 8, 32-33), ligesom forsvarets Efterretningstje-

neste påpeger, at hacking mod virksomheder fortsat

er et problem og fremhæver “insidertruslen”, hvor

ansatte bevidst eller ubevidst bryder sikkerheden på

deres arbejdsplads (forsvarets Efterretningstjeneste

2014: 34).

Endvidere fremgår det af danmarks Statistiks undersø-

gelse om den offentlige sektors brug af it fra 2010, at

30% af danske myndigheder havde oplevet virusan-

greb med tab af data eller arbejdstid af generende eller

alvorlig karakter inden for det seneste år (danmarks

Statistik 2011: 16). dette faldt dog til 15% af danske

myndigheder i 2011 (danmarks Statistik 2012b: 18).

Undersøgelsen er ikke gentaget siden 2011.

Skadevirkninger

omfanget af bedrageri vedrørende arbejdsløsheds-

kasse og socialt bedrageri er underbelyst i danmark,

men det fremgår af en rapport fra SfI, at omfanget af

overudbetalingen af sociale ydelser i danmark kan

estimeres til 5-10 mia. kr. i 2010

. resultatet skal

dog tolkes med varsomhed, da det ikke er undersøgt

i dybden, om resultaterne fra svenske og engelske

undersøgelser kan overføres direkte til danske forhold

(Madsen, Jacobsen og Jensen 2011: 13-17). Socialt

bedrageri og bedrageri vedrørende arbejdsløsheds-

kasse har vidtrækkende konsekvenser for de danske

velfærdsstrukturer, særligt hvis der er tale om organi-

seret og omfattende snyd med offentlige ydelser.

de økonomiske skader som følge af misbrug af

dankort i danmark var på ca. 38,9 mio. kr. i 2009 og

47,5 mio. kr. i 2013. det samlede tab som følge af

misbrug af dansk udstedte udenlandske betalings-

kort i udlandet steg fra ca. 157,5 mio. kr. i 2012 til

ca. 222,5 mio. kr. i 2014. Ifølge nets var det årlige

misbrug af dankort i forhold til omsætningen med

dankort i 2009 0,014 % i 2009. Værdien af misbruget

estimeres til 0,018 % i 2014

. Samtidig viser tallene

fra nets, at der er sket et skift i det, der kan betegnes

som gerningsstedet.

Endvidere kan skaderne ved bedrageri ved internet-

handel belyses ved at se på det økonomiske tab, som

af førnævnte offerundersøgelse estimeres til at ligge

på 81 mio. kr. i 2012 (Kruize 2013: 6). Samme under-

søgelse estimerer tabet ved identitetstyveri til at ligge

på knap 60 mio. kr. i 2012 (Kruize 2013: 6).

Størstedelen af de private forbrugeres direkte

økonomiske tab ved kreditkortmisbrug og identi-

tetstyveri kompenseres af pengeinstitutterne. der

kan dog stadig være væsentlige omkostninger for

30% af de danske

myndigheder

har oplevet virus-

angreb med tab

af data inden for

det seneste år

Omfanget af

overudbetalingen

af sociale ydelser

var på mellem

5 -10 mia. kr.

i 2010

38.

I rapporten er der taget udgangspunkt i resultater fra engelske og svenske undersøgelser, som ﬁnder, at ca. 2-4 % af udbetalingen af sociale

ydelser er grundet borger- eller myndighedsfejl eller bedrageri. En tredjedel af overudbetalingerne vurderes at skyldes bedrageri, mens de sidste to

tredjedele vurderes at skyldes fejl (Madsen, Jacobsen og Jensen 2011: 13-17).

39.

Data modtaget fra Nets til Rigspolitiet november 2014. 2014-tal baseret på fremskrivning af tal vedrørende 1. halvdel af året.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

enkeltpersoner i form af fx mistillid til væsentlige

samfundsinstitutioner som banker og offentlige

myndigheder. for erhvervslivet er der ligeledes

store omkostninger forbundet med svindel med

betalingskort.

Skaderne kan også være sociale og indirekte

samfundsrelaterede. Hvis kunderne vurderer, at

risikoen ved at handle på nettet er for høj, har det en

væksthæmmende effekt. den samlede økonomiske

gevinst ved ny teknologi reduceres derved. Ifølge

danmarks Statistik har 24 % af internetbrugerne

(svarer til 1 mio. personer) ikke handlet på nettet på

grund af sikkerhedsbekymringer i en periode på 12

måneder (danmarks Statistik 2014d). dette tal dæk-

ker formentlig både over sund skepsis i forhold til

handel på illegitime websider og over en manglende

tillid til nettet som handelssted (Bring 2014).

(Kruize 2013: 29) og dette vil alt andet lige betyde,

at danskere bliver mere sårbare i forhold til identi-

tetstyveri, fordi personfølsomme oplysninger i højere

grad er offentligt tilgængelige – fx via telefon- og

navneregister.

Af offerundersøgelsen fremgår det, at mere end 70 %

af respondenterne mente, at gerningspersonen havde

fået fat i deres identitetsoplysninger online (Kruize

2013: 29). I ca. halvdelen af tilfældene skete dette

ved phishing (malware og falsk e-mail/internetside).

Hacking

der er sket en fordobling i antallet af inficerede dan-

ske internetsider (primært med malware og phishing)

fra knap 600 danske inficerede internetsider i 2009 til

mere end 1.200 i 2012. lukningen af disse sider sker

dog hurtigere end tidligere, og i halvdelen af sagerne

er levetiden for phishing-sider i 2011 to dage eller

mindre, mens den i 2009 var 16 dage eller mindre

(Kruize 2013: 32).

Endvidere viser en undersøgelse af virksomheders

brug af it fra 2014, at lidt under 30% af virksomheder-

ne har haft e-salg i løbet af det seneste år, og salg via

nettet står for en sjettedel af virksomhedernes omsæt-

ning (danmarks Statistik 2014b). da en stigende andel

af bedragerisager foregår på nettet (lexisnexis 2013),

er virksomheder med omfattende e-handel i en særlig

risikogruppe for denne type kriminalitet. det vil sam-

tidig være disse virksomheder, der rammes først, hvis

tilliden til internetbaseret handel daler, og forbrugernes

efterspørgsel efter disse varer og markeder falder.

danskerne er førende i EU mht. onlinekontakt med

offentlige myndigheder. I 2014 har 81 % af danskerne

mellem 16-74 år besøgt de offentlige myndigheders

hjemmesider mod 37 % af alle EU-borgere i 2013.

Endvidere har to tredjedele af danskerne indsendt

udfyldte blanketter digitalt til det offentlige, og for

EU-borgere gælder det kun en femtedel (danmarks

Statistik 2015: 16).

den stigende digitalisering og tilgængelighed, som er

beskrevet ovenfor i danmark 2015-2020, er en sår-

barhed i forhold til bedrageri, hacking og identitetsty-

veri. den generelt øgede anvendelse af teknologiske

platforme til at drive forretningsprocesser og kommu-

nikation mellem private borgere, virksomheder og

offentlige instanser betyder, at der er stadig flere

processer, der er sårbare over for sådanne kriminelle

handlinger.

gerningspersoner

datagrundlaget for de nedenstående beskrivelser af

alder, køn, nationalitet og antal sigtelser er udtræk fra

politiets sagsbehandlingssystem.

Bedrageri

de personer, som sigtes for bedrageri er i høj grad

mænd (85%), og blot 5,5 % er under 18 år, mens

Digitalisering øger

sårbarheden for

bedrageri, hacking

og identitetstyveri

Af danmarks Statistiks undersøgelse fra 2013 om

it-anvendelse i befolkningen fremgår det endvidere,

at antallet af borgere i aldersgruppen 16-89 år, som

har oplevet et økonomisk tab som følge af falske

e-mails eller bedrageriske hjemmesider, er steget

fra ca. 50.000 i 2010 til ca. 160.000 i 2013. Samme

undersøgelse vidner om en stigning i antallet af

internetbrugere, der har været udsat for økonomisk

tab som følge af falske e-mails i et enkelt år, fra 2 %

af respondenterne i 2012 til 4 % af respondenterne

i 2013 (danmarks Statistik 2012a; danmarks

Statistik 2013).

3.6.2

TrUSlEr oG SårBArHEdEr

Ofre

Betalingskortmisbrug

risikoen for at blive udsat for misbrug af betalings-

kort er størst for personer i alderen 30-49 år og en

anelse højere for mænd end for kvinder. Endvidere

har personer uden arbejde lidt højere sandsynlighed

for at blive offer for betalingskortsmisbrug end folk

med arbejde, studerende og pensionister (Kruize

2013: 61).

Bedrageri ved internethandel

førnævnte offerundersøgelse finder en sammen-

hæng mellem udsathed for bedrageri ved internet-

handel og alder. Ældre har en mindre sandsynlighed

for at blive udsat for bedrageri ved internethandel

end yngre personer. dog skal den mindre offerrisiko

for ældre sandsynligvis tilskrives, at denne gruppe

handler mindre på internettet (Kruize 2013: 71).

Kvinder under 30 år har den største offerrisiko, mens

mænd over 50 år har en større offerrisiko end kvinder

over 50 år (Kruize 2013: 71).

Identitetstyveri

Privatpersoner lægger i højere grad selv frivilligt

personoplysninger ud på internetsider eller på sociale

netværkssider, såsom facebook eller linked-In

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

59 % er mellem 18-34 år. 77 % af de sigtede har

dansk statsborgerskab, lidt under 10 % har rumænsk

statsborgerskab, mens de resterende har 120 andre

nationaliteter.

Socialt bedrageri og bedrageri vedrørende

arbejdsløshedskasse

når man ser på sigtede for socialt bedrageri er 37 %

kvinder, og 61 % er 40 år eller derover. Blot 7,3 %

er under 18 år. derudover er 90 % af de sigtede

danske statsborgere, og de resterende har 42 andre

nationaliteter.

55% af de sigtede for bedrageri vedrørende a-kasse

er 40 år eller derover. Kvinderne udgør 36 % af de sig-

tede, og 87 % af de sigtede er danske statsborgere.

de resterende sigtede har 52 andre nationaliteter.

Misbrug af betalingskortoplysninger

de sigtede for databedrageri og bedrageri med stjålne

kort er overvejende mænd (82%), og 64% er i alderen

18-34 år. 56% af de sigtede har dansk statsborger-

skab, mens 27% har rumænsk statsborgerskab, og de

resterende har 84 forskellige nationaliteter.

Pengefalsk

de sigtede personer for pengefalsk er overvejende

mænd (85 %) og 40 % er i alderen 18-24 år. 63 % af

de sigtede er danske statsborgere, mens personer

fra Venezuela (7,5 %) og litauen (4,7 %) tilsammen

udgør lidt over 12 %. de resterende har 53 andre

nationaliteter.

Identitetstyveri

det giver ikke meget mening at se på karaktertræk for

personer sigtet for identitetstyveri, da antallet af politi-

registrerede sager er meget begrænset. I stedet tager

vi derfor udgangspunkt i et amerikansk kvalitativt

studie af 59 dømte for identitetstyveri. Identitetstyveri

betegnes nogle steder som “white-collar crime”, der

omfatter ikke-voldelig økonomisk kriminalitet begået

af forretningsfolk eller myndighedspersoner. dette

studie viser, at netop det “ikke-voldelige” – set med

gerningspersonernes øjne – er et argument for dem

om, at denne kriminalitetstype er mindre skadelig.

Ifølge nogle af informanterne fra denne undersøgelse

er de personer, der udsættes for identitetstyveri

ikke egentlige ofre, fordi man nemt og hurtigt får

genoprettet de skader identitetstyveri forvolder. det

kan fx være i form af dækning af et økonomisk tab.

derimod er der en tendens til at se de egentlige ofre

som banker, virksomheder mv. som – i gerningsper-

sonernes øjne – fortjener denne behandling (Copes

& Vieraitis 2009: 248-249). Motiverne for denne type

kriminalitet er ofte at opretholde eller at få en særlig

levestandard, som man ellers ikke ville kunne opnå

inden for ens økonomiske ramme (Copes & Vieraitis

2009: 247).

Hacking

de sigtede for uberettiget adgang til edb-oplysninger

og erhvervshemmeligheder er langt overvejende

mænd (96 %) med dansk statsborgerskab (96 %).

86 % af de sigtede er under 34 år, og 40 % af de sigte-

de er i alderen 30-34 år. de øvrige sigtede i perioden

har otte andre nationaliteter. Ingen af de sigtede er

registreret som rocker- eller bandemedlemmer på

nuværende tidspunkt.

Af førnævnte offerundersøgelse vedrørende bl.a.

hacking mod privatpersoner fremgår det, at foruret-

tede og sigtede i overvejende grad kender hinanden,

da 70 % kender hinanden fra et af følgende steder:

uddannelse, arbejdsplads eller fordi de tidligere er

kærester. dog er det i mange tilfælde nemmere for

politiet at rejse sigtelse, når den formodede gernings-

person er kendt, så denne fordeling er forbundet med

en vis usikkerhed (Kruize 2013: 39).

social organisering og netværk

Som det fremgår af afsnittene om kriminalitets-

typerne, og de profiler, der sigtes for disse former for

kriminalitet, er der meget store forskelle. derfor kan

man ikke sige noget generelt om organiseringsgra-

den, men fx misbrug af betalingskortoplysninger vil

ofte være tæt forbundet med berigelseskriminalitet

såsom lomme- og tasketyveri, hvor der i nogle

tilfælde er tale om organiserede kriminelle grupper

af international karakter. Sagen om den såkaldte

operation Hvepsebo illustrerer, at bedrageri i nogle

tilfælde kan være særdeles velorganiseret.

Innovationsevne

Gerningspersoner, der står bag bedrageri, hacking

og identitetstyveri er ofte hurtige til at tage ny tek-

nologi i brug. Samtidig øger muligheden for at købe

malware- og andre it-angreb på nettet gerningsper-

soners muligheder, idet behovet for selv at besidde

tekniske kompetencer reduceres (Europol 2014).

der er generelt stor innovationsevne hos kriminelle

grupperinger til at anvende ny teknologi til strafbare

handlinger med berigelsesforsæt. Eksempelvis har

politiet i 2014 oplevet en stigende andel af bedrage-

ri via mobile betalingsløsninger i takt med, at disse

vinder indpas

, og it-angreb mod mobile enheder i

det hele taget (Kaspersky & Interpol 2014).

sagskompleksitet

I en række sager om eksempelvis kreditkortsvindel

er efterforskningsarbejdet komplekst og ressourcet-

ungt i forhold til den økonomiske skade. Eksempelvis

større sagskomplekser med mindre enkeltstående

skadesbeløb fordelt over et større geografisk område.

det er en trussel, at anvendelsen af onlineprocesser

gør det muligt at begå mere systematisk kriminalitet på

kortere tid, end det lader sig gøre i den fysiske verden.

77% af de sigtede

for bedrageri har

dansk statsborger-

skab

27% af de sigtede

for databedrageri

og bedrageri med

stjålne kort har

rumænsk stats-

borgerskab

40.

Vurdering baseret på gennemgang af POLSAS data.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

De nye teknologier

kan både forskyde

og skabe mere

kriminalitet

I sager, der omfatter hacking eller phishing udført fra

udlandet, kan mulighederne for efterforskning være

langt mere begrænsede, end hvis det var udført fra

eksempelvis en danskregistreret IP-adresse. I sager,

hvor der afsættes digitale spor, kan disse dog også

være med til at løfte bevisbyrden.

3.6.3

frEMTIdIG UdVIKlInG oG

UdfordrInGEr

Bedrageri over for personer og virksomheder er

et kriminalitetsområde i løbende udvikling, hvor

gerningspersoner i stigende omfang vil anvende fx

hacking og identitetstyveri. Europol påpeger endvi-

dere, at den aldrende befolkning i Europa vil ændre

kriminalitetslandskabet, som kan komme til udtryk

ved sager om socialt bedrageri (Europol 2015: 33).

I de kommende år får flere og flere adgang til internet-

tet. I takt med at flere og flere økonomiske transak-

tioner og personlige data formidles og opbevares på

mobile enheder og i clouds, vil kriminelle i stigende

grad målrette digitale angreb mod disse (Kaspersky &

Interpol 2014). Sådanne angreb er mere effektive end

fx kortaflæsning ved en pengeautomat. desuden vil

udbredelsen af virtuel valuta kunne gøre virtuel penge-

falsk til et nyt kriminalitetsområde, mens Europol vur-

derer, at traditionel pengefalsk for fremtiden kan blive

mindre i omfang (Europol 2015: 41). Politiets indsats

i forhold til kriminalitetstypen vil afhænge af eventuel

juridisk regulering af disse nye betalingsmidler. de nye

teknologier kan således både forskyde kriminalitet og

skabe mere kriminalitet (Europol 2015).

flere rapporter peger på, at malware vedbliver at

udbrede sig i takt med “udbuddet” af data med vær-

difulde personlige eller erhvervsmæssige oplysninger.

der vil således være en stigning i tilgængelighed og

anvendelse af værktøjer, som har til hensigt at stjæle

eller beskadige data. det vil typisk være ransomware

af forskellig art til afpresning af monetære eller intel-

lektuelle goder, angreb mod systemers funktionalitet

(ddoS mv.) og tyveri af personlige eller offentlige data

med henblik på misbrug af personlige oplysninger og

intellektuelle rettigheder knyttet til erhvervslivet (Gen-

darmerie nationale 2011; Center for Cybersikkerhed

2014). Europol vurderer, at big data analyse vil blive

anvendt i stigende grad af kriminelle grupper, hvilket

vil medføre et mere konkurrencepræget kriminelt mil-

jø på nettet (Europol 2014). BoTs – programmer som

udfører automatiserede opgaver via internettet – kan,

i kombination med massive datamængder, håndtere

komplekse opgaver for individer og netværk, og kan

derfor øge kriminelle netværks kapacitet (national

Intelligence Council 2012: 55).

Internethandel vil fortsat være et mål for kriminelle

grupperinger og enkeltpersoner. det vil kræve øget

og målrettet samarbejde med centrale aktører fra

erhvervsliv og forbrugerorganisationer med henblik

på forebyggende indsatser. Udfordringen er at sikre

viden og beskyttelse af data samtidig med tillid til

handelssystemer. der forventes et stigende antal

sager med bedrageri ved betalingsløsninger til

mobiltelefon. I 2015 introduceres kontaktløst dankort

i detailhandlen, og fremover vil mobiltelefoner også

kunne anvendes til betaling af varer. Europol vurderer,

at ældre befolkningsgrupper i fremtiden i højere grad

end i dag vil udgøre en sårbar gruppe ift. internetkri-

minalitet og særligt bedrageri (Europol 2015: 33).

Tyveri, bedrageri og handel med data vil i stigende

grad være systematiseret og organiseret, evt. i mere

løst koblede netværk, end vi har set tidligere, og fore-

gå på tværs af grænser (Europol 2015). Her vil virk-

somheders stigende anvendelse af store datasæt (big

data), samt opbevaring af disse på cloudløsninger,

øge sårbarheder og udbytte ved tyveri af immaterielle

rettigheder via hacking, databedrageri og identitets-

tyveri. Europol påpeger endvidere, at identiteter, der

falder uden for risikokategorier, vil blive en handelsva-

re, hvor man fx ved smugling af truede dyrearter køber

sig til en identitet, der er tilknyttet en forsknings-

institution og i den forbindelse rejser med forfalskede

særlige tilladelser (Europol 2015: 20).

det vil være en udfordring at opfange og skabe

forbindelse mellem småsager, der hænger sammen

i større sagskomplekser, og det vil kræve både en

gennemført registreringspraksis, monitering og et tæt

samarbejde med erhvervslivet at løse den udfordring.

Stigende brug af anonymiseringstjenester og virtuelle

valutaer gør det vanskeligere at identificere gernings-

personer og kan øge kriminelles incitament til at begå

bedrageri. Efterforskning af bedrageri begået ved

hjælp af it vil kræve stigende ressourcer i form af tid

og dataopbevaringssystemer, fordi mængden af mod-

tagne data vil stige eksponentielt.

Tyveri, bedrageri og

handel med data

vil i stigende grad

være systematiseret

og organiseret

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

SÆRLIG ØKONOMISK

KRIMINALITET

Politiet vurderer, at grov skatte- og momskriminalitet fortsat vil være et af de mest

proﬁtable kriminalitetsområder i Danmark. Der er en tendens til, at mere hærdede

kriminelle aktører, fx fra rocker- og bandemiljøet, forsøger sig med denne form for

kriminalitet. En øget brug af stråmænd og en større grad af internationalisering på

området stiller stigende krav til politiet.

3.7

følgende afsnit omhandler særlig økonomisk krimi-

nalitet som fx grov skatte- og momssvig, kædesvig,

varemærkeforfalskning mv. Afsnittet berører ikke

bedrageriforseelser, da denne form for kriminalitet er

beskrevet nærmere i det foregående afsnit 3.6.

A-skat. SKAT skønnede således i 2012, at det årlige

tab for statskassen som følge af kædesvig er omkring

2,5-3 mia. kr. Antallet af anmeldelser af sager om grov

skattesvig, herunder kædesvigssager, er steget med

61% fra 2009 til 2014, se tabel 13.

der knytter sig en mængde forskelligartet følgekrimi-

nalitet til kædesvig, herunder socialt bedrageri, brug

af ulovlig arbejdskraft (ulovligt ophold og ulovligt ar-

bejde), arbejdsmiljøkriminalitet og i sjældnere tilfælde

tvangsarbejde samt menneskehandel. det betyder

også, at det reelle tab for statskassen formentlig

er højere end det estimerede mistede skatte- og

afgiftsprovenu.

momskarruselsvig

Momskarruselsvig er handler mellem virksomheder

i danmark og andre EU-lande, hvor der benyttes

skraldespandsselskaber (’missing traders’), der

systematisk undlader at afregne moms. disse sel-

skaber oparbejder typisk en betydelig momsgæld og

bliver så lukket uden at efterlade aktiver. der er tale

om organiseret kriminalitet, der ofte involverer kom-

plekse virksomhedskæder styret af bagmænd, som

i vidt omfang benytter stråmænd.

Momskarruselsvig fratager den danske stat bety-

delige momsindtægter. SKAT anslår, at alene deres

indsats på området forhindrer svig for 800 mio. kr.

i danmark og for godt 1 mia. kr. i andre EU-lande

(SKAT 2014b: 1). Antallet af anmeldelser om grov

3.7.1

SKAdESAnAlySE

grov skatte- og momssvig

Grov skatte- og momssvig, primært i form af

kædesvig og momskarruselsvig, medfører årligt et

milliardtab for den danske statskasse. det er i langt

de fleste tilfælde en gruppe personer i forening, der

systematisk udøver angreb på statens finanser.

kædesvig

Kædesvig er en betegnelse for systematisk skatte- og

momskriminalitet, som primært udføres af underleve-

randører i servicebranchen. SKAT vurderer, at denne

form for kriminalitet er det mest udbredte svigskon-

cept i EU (SKAT 2014a: 67). det organiseres i mange

tilfælde ved brug af komplekse selskabskonstruktio-

ner, der involverer et net af skraldespandsselskaber

og stråmandskonti, som anvendes til at få udbyttet

kanaliseret til udlandet eller udbetalt kontant.

Kædesvig vurderes at være den enkeltstående

kriminalitetsform, der genererer det største udbytte for

organiserede kriminelle aktører i danmark. Kernefor-

seelsen i kædesvig er manglende indeholdelse af

Kædesvig er det

mest udbredte

svigskoncept i EU

taBel 13

Udviklingen i det årlige antal anmeldelser om grov skattesvig for perioden 2009-2014.

2009

Antal anmeldelser om grov skattesvig

kilde:

PolIS (2015).

2010

108

2011

106

2012

145

2013

134

2014

143

STRATEGISK ANALYSE 2015

KrIMInAlITET

taBel 14

Udviklingen i det årlige antal anmeldelser om grov momssvig for perioden 2009-2014.

2009

Antal anmeldelser om grov momssvig

kilde:

PolIS (2015).

2010

125

2011

132

2012

141

2013

181

2014

166

taBel 15

Udviklingen i det årlige antal anmeldelser og henvendelser fra politikredse til SøIK

om krænkelser af immaterielle rettigheder for perioden 2009-2014.

2009

Antal anmeldelser

kilde:

PolIS (2015).

2010

2011

2012

147

2013

2014

taBel 16

Udviklingen i det årlige antal anmeldelser til SøIK fra Konkurrence- og forbruger-

styrelsen om konkurrencekriminalitet for perioden 2009-2014. .

2009

Antal anmeldelser

2010

2011

2012

2013

2014

kilde:

Konkurrence- og forbrugerstyrelsens hjemmeside (2015).

Antallet af anmeld-

elser om grov

momssvig har

været tiltagende

de senere år

momssvig

har tillige været tiltagende de senere år,

se tabel 14.

Varemærkeforfalskning og piratkopiering

Krænkelse af immaterielle rettigheder (piratkopiering

mv.) er en stadig større udfordring på verdensplan,

og der er også i danmark sket en stigning i antallet af

anmeldelser på området, se tabel 15.

I 2012 er der markant flere anmeldelser end i resten

af perioden, men dette kan skyldes, at 90 forhold af

cardsharing blev registreret med separate journal-

numre, og forholdene er sidenhen blevet behandlet

under samme sag. det er vanskeligt at opgøre om-

fanget af krænkelse af immaterielle rettigheder (pirat-

kopiering mv.). I 2013 tilbageholdt SKAT 42.393

varer på baggrund af mistanke om piratkopiering mv.

(EU-Kommissionen 2014a: 24). den anslåede værdi

af disse produkter ville formentlig være et tocifret

millionbeløb, hvis de var ægte. Særligt handel med

kopivarer som forfalskede lægemidler og madvarer

kan have alvorlig skadevirkning på borgernes hel-

bred og sikkerhed. I danmark er der konstateret ét

potentielt tilfælde af forfalskede lægemidler. Sagen

er fra 2012 og drejede sig om et batch HIV-medicin

(Ministeriernes netværk mod IPr-Kriminalitet 2014).

der er endnu ikke set sager om varemærkekrænkel-

ser ved brug af 3d-printere.

konkurrencekriminalitet

Konkurrencekriminalitet foregår ved ulovligt samar-

bejde mellem to eller flere aktører, som deler udbud,

samordner priser eller deler et marked imellem sig,

selvom de i udgangspunktet skulle have været kon-

kurrenter. Selvom der er få anmeldelser om konkur-

rencekriminalitet, se tabel 16, så kan de enkelte sager

have et ganske betydeligt omfang. Til eksempel har

Statsadvokaten for Særlig økonomisk og International

Kriminalitet (SøIK) haft en efterforskning om ulovligt

aftalte priser på byggerier – herunder offentlige

projekter – til en samlet værdi af 400-500 mio. kr.

det er vanskeligt at opgøre det samfundsøkonomiske

tab som følge af kartelaktivitet. I en undersøgelse fra

oECd blev det skønnet, at en gennemsnitlig merpris

på 20-30 % på en vare eller tjenesteydelse som følge

af et ulovligt kartel ikke er udsædvanlig (oECd 2005:

25). Erfaringer fra EU viser, at kartelvirksomhed er

udbredt og grænseoverskridende. En række store

danske virksomheder har således modtaget bøder

på trecifrede millionbeløb for at have deltaget i

internationale karteller.

Krænkelse af

immaterielle rettig-

heder er en stadig

større udfordring

på verdensplan

41.

Antallet af anmeldelser for grov momssvig kan inkludere andre sager end momskar-ruselsvig. Politiet har dog ikke mulighed for at udskille de

sager, der vedrører egentlig momskarruselsvig fra fx momssvig begået i forbindelse med kædesvigoder.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

taBel 17

Udviklingen i det årlige antal anmeldelser til SøIK fra finanstilsynet om børs-

kriminalitet for perioden 2009-2014.

2009

Insiderhandel

Kursmanipulation

øvrigt

total

kilde:

finanstilsynet (2015).

2010

2011

2012

2013

2014

taBel 18

Udviklingen i det årlige antal underretninger om hvidvask for perioden 2009-2014.

2009

Antal underretninger

kilde:

Hvidvasksekretariatet, SøIK (2015).

2010

2.315

2011

3.020

2012

4.511

2013

5.166

2014

7.250

2.095

Børskriminalitet

(kursmanipulation og insiderhandel)

Børskriminalitet – primært i form af insiderhandel og

kursmanipulation – svækker tilliden til de finansielle

markeder og kan medføre tab for både små og store

investorer. I kølvandet på finanskrisen forekom et sti-

gende antal sager om insiderhandel, kursmanipulati-

on og andre sager vedrørende børskriminalitet. Siden

2011 er antallet af anmeldelser om børskriminalitet

aftaget (se tabel 17), således at anmeldelsesniveau-

et nu ligger på nogenlunde samme niveau som før

finanskrisen, hvor anmeldelsesniveauet lå på ca. 10

sager årligt. På det foreliggende grundlag er det ikke

muligt at konkludere, om dette skyldes, at omfanget

af kriminaliteten er aftaget, eller om det skyldes, at

der opdages mindre.

korruption

Korruption er en alvorlig form for kriminalitet, som i

værste fald kan undergrave retsstaten, demokratiet

og grundlæggende markedsøkonomiske strukturer.

Ifølge ‘The EU Anti-Corruption report’ er danmark et

af de lande med mindst korruption i EU (EU-Kommis-

sionen 2014b). de sager, der har været efterforsket,

har typisk omhandlet ‘foreign bribery’, dvs. danske

personer eller selskaber, som har benyttet bestikkel-

se i andre lande, samt ganske få sager, hvor offentligt

ansatte er blevet tiltalt for at modtage bestikkelse.

match fixing

Match fixing er et stigende internationalt problem.

Som eksempel kan nævnes, at Europol i perioden

fra 2011-2013 var koordinator vedrørende en

efterforskning, der involverede mindst 380 match-

fixede professionelle fodboldkampe, heriblandt

kvalifikationskampe til VM og EM (Europol 2013b).

der er kun efterforsket ganske få sager om mulig

match fixing i danmark.

hvidvask

Hvidvask er at sikre udbytte fra en strafbar handling.

der kan fx være tale om penge eller andre værdier,

som stammer fra handel med narko, menneskes-

mugling, våbensmugling, røveri eller penge, som er

opnået gennem fx underslæb, skatteunddragelse,

bedrageri eller insiderhandel. Hvidvask gør det muligt

for organiserede kriminelle aktører at nyde godt af

udbyttet fra deres kriminelle aktiviteter. Hvidvask

foregår blandt andet ved, at udbytte fra kriminalitet

kanaliseres ind i investeringer i fast ejendom.

omfanget af hvidvask er vanskeligt at opgøre, men

antallet af underretninger er stigende, se tabel 18.

den danske skyggeøkonomi (narkohandel, prostitu-

tion og handel med smuglervarer) er af danmarks

Statistik i 2008 blevet opgjort til 3 mia. kr. (danmarks

Statistik 2014f: 1). Sammenholder vi dette med de

ovennævnte estimater vedrørende blandt andet om-

fanget af grov skatte- og momskriminalitet, vurderer

politiet, at der årligt hvidvaskes udbytte fra krimina-

litet i danmark for flere mia. kroner. SøIK modtager

stadig flere underretninger om transaktioner, der skil-

ler sig ud som mistænkelige, jf. nedenstående. dette

skyldes formentlig, at de underretningspligtige dels er

blevet bedre til at opdage og underrette om mistæn-

kelige transaktioner, dels at omfanget af hvidvask/

økonomisk kriminalitet har været tiltagende.

Antallet af

underretninger

om hvidvask

er stigende

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

3.7.2

TrUSlEr oG SårBArHEdEr

Organiserede kriminelle

de seneste år er der set en tiltagende tendens til, at

personer fra rocker- og bandemiljøet og andre krimi-

nelle grupperinger har optrådt i sager om økonomisk

kriminalitet

. denne udvikling skal formentlig ses i

lyset af de gode profitmuligheder inden for området,

muligvis kombineret med de relativt lave strafferam-

mer i forhold til andre områder, fx narkotikaområdet.

fra efterforskninger af bl.a. momskarruselsvig, kæde-

svig og hvidvaskefterretninger ved vi, at de organi-

serede kriminelle netværk, der optræder i sager om

økonomisk kriminalitet, ofte har familiemæssige rela-

tioner og gode kontakter i udlandet. Politiet vurderer,

at de i særligt grad er aktive i forhold til grov skatte-

og momssvig, og ofte beskæftiger de sig med flere

og overlappende fiskale svigkoncepter – fx kædesvig,

momskarruselsvig og afgiftssvig. de kan samtidig

være involveret i andre kriminalitetsområder som

narkotika, menneskehandel, IPr og bedrageri. det

kendetegner disse aktører, at de tilrettelægger er-

hvervsaktiviteter alene med henblik på at begå svig,

og de er risikovillige. de går langt for at holde sig

skjult. de benytter stråmænd i vidt omfang, og de er

derfor ofte mindre i fokus hos kontrolmyndighederne

end de formelle direktører, fordi de som regel er langt

vanskeligere at afdække og mere ressourcekrævende

at efterforske. Endvidere er de netværk, som vi ken-

der til, generelt gode til at finde nye svigmuligheder

og hvidvaskkanaler i takt med, at de gamle får øget

fokus fra politi og kontrolmyndigheder.

de traditionelle aktører

Traditionelt set har aktørerne i sager om økono-

misk kriminalitet været personer, som er gået ind i

virksomhedsdrift med gode intentioner, men som

på et tidspunkt – fx når resultaterne har svigtet – er

begyndt at tage ulovlige midler i brug. den kriminelle

hensigt har således ikke nødvendigvis været klar

fra start, men kan være opstået som følge af dårlig

økonomi, private vanskeligheder, skødesløshed eller

uvidenhed. det er politiets vurdering, at disse aktører

stadigvæk udgør en væsentlig del af lovovertræderne

i sager om økonomisk kriminalitet. Kendetegnene

for dem er, at de er synlige, dvs. de formelt set er en

del af virksomheden, fx administrerende direktører.

de optræder endvidere ofte i enkeltstående sager

og er ikke en del af større kriminelle netværk eller

tværgående svigkoncepter.

En mindre del af disse aktører kan karakteriseres som

gengangere, som over en årrække har været involve-

ret i en række selskaber, hvor der er blevet begået

økonomisk kriminalitet.

Omrejsende kriminelle involveres i økonomisk

kriminalitet

Politiets efterforskninger viser, at der er en tiltagende

tendens til, at udlændinge fra blandt andet østeuropa

bliver benyttet som stråmænd i sager om økonomisk

kriminalitet. der er i visse tilfælde tale om omrejsen-

de kriminelle, der også er involveret i andre former for

kriminalitet, fx indbrudskriminalitet.

Udenlandske stråmænd optræder især i sager, der

udnytter svagheder i offentlig og privat it-infrastruktur.

der er også indikationer på, at herboende kriminelle

i nogle sager bistår med den nødvendige viden og

lokalkendskab.

Anvendelse af stråmænd er ikke et nyt fænomen.

Brugen af udenlandske stråmænd synes imidlertid

at have øget hastigheden, som stråmænd udskiftes

med, ligesom det kan være forbundet med visse ud-

fordringer at finde og afhøre udenlandske stråmænd

og dermed afdække deres rolle i sagen.

rådgivere og facilitatorer

rådgivere eller facilitatorer er personer med specia-

listfærdigheder, der kan gøre det muligt for flere at

begå forbrydelser. det kan fx være advokater, reviso-

rer, medarbejdere på vekselkontorer, skatterådgivere,

firmafabrikanter osv. rådgivere kan både benyttes

i opstartsfasen, hvor der er behov for at indse og

forstå muligheden for at tjene penge på økonomisk

kriminalitet, og i den udførende fase, hvor selskaber,

skatteregistrering og konti skal etableres.

Politiet vurderer, at antallet af rådgivere og facilita-

torer, der aktivt deltager i kriminalitet, er begrænset,

men fordi de har vigtige nøglekompetencer, kan

blåstemple ulovlig aktivitet (fx ved at påtegne tvivl-

somme årsregnskaber) og kan operere på tværs af

det kriminelle landskab, udgør de en alvorlig trussel,

der muliggør, at flere kan begå alvorlig økonomisk

kriminalitet.

Ud over de personer, som gennem uddannelse og

autorisation fungerer som rådgivere, er der også

personer i det kriminelle miljø, som optræder som

rådgivere eller undervisere, og som kan vejlede om

tilrettelæggelse af økonomisk kriminalitet.

digitalisering, hastighed og distance

de senere års øgede digitalisering af det offentli-

ges kontakt med borgerne samt digitaliseringen af

offentlige systemer og bankforretninger har gjort det

muligt for kriminelle aktører, der befinder sig hvor som

helst i verden, hurtigt og nemt at handle på vegne af

stråmænd fx via nemId og netbank. de kriminelle ak-

tører, der gennemfører avancerede former for svig, er

Udlændinge bliver

i stigende grad

anvendt som

stråmænd i sager

om økonomisk

kriminalitet

42.

Moniteringen af personer med tilknytning til rocker- og bandeområdet viser, at de aktuelt moniterede personer i 2013 havde dobbelt så mange

sager inden for sagsområdet økonomisk kriminalitet (fraregnet bedrageri og dokumentfalsk), som de havde i 2009. Opgørelsen skal ses i lyset af

den begrænsning, at tallene kun vedrører de aktuelt moniterede personer, og altså ikke nødvendigvis alle de personer, som i 2009 var en del af

moniteringen af rocker- og bandeområdet. Et sådant udtræk er ikke muligt.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

i høj grad fortrolige med de offentlige it-systemer og

søger bevidst efter huller, som kan udnyttes. Samtidig

benytter de ofte et net af stråmændskonti, der kan

fungere som betalingsplatforme for kriminelle selska-

ber, der alene tjener det formål at sløre pengesporet

for myndighederne.

den øgede digitalisering betyder også, at der

forekommer straffesager med større kompleksitet

både i forhold til politimæssig efterforskning og

den efterfølgende afklaring af tiltalespørgsmål og

hovedforhandling. det gælder blandt andet i forhold

til øget internationalisering, nye former for bevisind-

samling (regnskaber, fakturaer, korrespondancer

er oftere digitalt lagret) og sporing af udbytte fra

kriminalitet.

servicekravet til myndighederne

En generel sårbarhed, som de kriminelle aktører i høj

grad udnytter på området for økonomisk kriminalitet,

er servicekravet til myndighederne, der betyder, at

det skal være så enkelt og problemfrit som muligt at

drive virksomhed i danmark. En konsekvens heraf er

en højere grad af automatisering og mindsket kontrol,

som blandt andet udnyttes til nemt at:

• dskifte og oprette nye selskaber, så snart tidligere

selskaber er kommet i myndighedernes søgelys,

• ndsætte stråmænd i direktionen eller bestyrelsen

ved hjælp af virksomhedsregisteret og købte

nemId,

• æve selskabskapitalen i virksomheder på falsk

grundlag og

• flægge mangelfulde eller åbenlyst ufuldstændige

årsregnskaber.

Automatiseringen og den mindskede kontrol betyder,

at virksomheder i danmark kan blive brugt som

instrumenter til kriminalitet i op til halvandet år, før

myndighederne får indblik i virksomheden, som i

mellemtiden er tømt for aktiver.

En anden sårbarhed, der udnyttes systematisk, er

det offentlige kredit- og ydelsessystem, som i nogle

tilfælde gør det muligt at få udbetalt tilgodehavende,

fx negativ moms eller overskydende skat, før det er

konstateret, om der er sket retmæssig indbetaling af

de pågældende skatter og afgifter.

social accept

danskernes accept af sort arbejde er faldende

(SKAT 2012: 1). Alligevel er det over en tredjedel

(35 %), der i nogen grad accepterer, at en privat får

udført sort arbejde af et firma, og cirka en fjerdedel

(23 %), der i nogen grad accepterer, at et firma får

udført sort arbejde af et firma (SKAT 2012: 4). En af

grundene til den relativt høje tolerance for skatte-

unddragelse kan være en manglende bevidsthed

om, at dem, som i sidste ende tjener på fx kædesvig,

er professionelle og velorganiserede kriminelle net-

værk. Accepten af sort arbejde i dele af befolkningen

kan betyde, at det er mere omkostningsfrit at deltage

i denne form for kriminalitet frem for andre former

for kriminalitet.

3.7.3

frEMTIdIG UdVIKlInG

Politiet vurderer, at kriminelle grupperingers syste-

matiske udøvelse af forskellige typer af skatte- og

momssvig i de kommende år vil være et kriminalitets-

område i fortsat udvikling med flere mia. kroner i tab

for samfundet til følge.

Momskarruseller har typisk involveret handel med

mobiltelefoner, computere og edb-komponenter,

men med indførelsen af omvendt betalingspligt,

dvs. at mobiltelefoner, bærbare computere, tablets

mv. ikke længere kan faktureres med moms, hvis

de handles mellem danske virksomheder (engros-

handel), pr. 1. juli 2014, er denne form for handel

aftagende. fremadrettet forventes det, at momssvig

vil blive rettet mod andre varegrupper, herunder

fødevareprodukter, som der er set eksempler på i

vores nordiske nabolande. Politiet vurderer, at de

traditionelle aktører i stigende grad indgår i mere

løst koblede netværk af kriminelle serviceprovidere

og vil være kilde til enkeltstående sager af mindre

såvel som større omfang, som vil kræve betydelige

efterforskningsmæssige ressourcer.

følgende faktorer taler

for,

at omfanget af særlig

økonomisk kriminalitet vil stige de kommende år:

• n forventning om, at ﬂere

organiserede kriminelle

aktører

vil forsøge sig med økonomisk kriminalitet

tilskyndet af de gode profitmuligheder.

•

Stigende antal arbejdstagere fra lavtlønslande

vil

øge udbud af billig arbejdskraft, som fx kan udnyt-

tes i kædesvigssammenhæng.

•

Stigende brug af anonymiseringstjenester,

kryptering og virtuelle valutaer

kan gøre det mindre

risikofyldt at deltage i økonomisk kriminalitet, da

bevissikring og sporing af udbytte vanskeliggøres.

følgende faktor taler

imod,

at omfanget af særlig

økonomisk kriminalitet vil stige frem mod 2020:

•

Mere og bedre brug af ‘big data’

giver mulighed

for at udvikle systemer, der fx kan opdage tidlige

forsøg på børskriminalitet, momskarruselsvig,

konkursrytteri og hvidvask.

• get digitalisering og tilgængelighed til og af offent

lige it-systemer kan blive udnyttet af kriminelle

aktører, der vil søge efter huller og misbrugsmulig-

heder,

men

hvis der udvikles passende kontrol-

mekanismer, kan digitaliseringen være med til at

begrænse mulighederne for at oprette stråmands-

selskaber, indgive ufuldstændige årsregnskaber,

lave fiktive kapitalforhøjelser mv.

Myndighedernes

serviceniveau og

regelforenkling i

forhold til virksom-

hedsdrift øger

sårbarheden over-

for økonomisk

kriminalitet

STRATEGISK ANALYSE 2015

KrIMInAlITET

3.8

MENNESKEHANDEL OG

MENNESKESMUGLING

Menneskehandel i Danmark til henholdsvis prostitution, kriminalitet og tvangsarbejde vil

fortsat stige svagt frem mod 2020. Udviklingen inden for menneskesmugling er vanskelig

at vurdere, fordi motivationen for at rejse til Danmark både vil afhænge af den økonomiske

og sikkerhedspolitiske udvikling i de lande, hvor de smuglede kommer fra, og politiske

tiltag i Danmark og EU.

I perioden har politiet

rejst 94 sigtelser om

menneskehandel

Menneskehandel og menneskesmugling er krimi-

nalitetsformer, der er tæt knyttet til den politiske,

økonomiske og humanitære udvikling rundt omkring

i verden. om end der er visse ligheder, så er der

tale om to grundliggende forskellige former for

kriminalitet.

når mennesker transporteres illegalt over grænser,

er der tale om

menneskesmugling.

Målet med

transporten kan være at søge asyl eller at leve illegalt

i destinationslandet. Menneskesmugling adskiller

sig fra menneskehandel ved, at menneskesmugling

som udgangspunkt bliver udført med de smuglede

personers egen fri vilje mod betaling til menneskes-

muglerne, og de smuglede personer vil være frie, når

destinationen er nået. Smuglerne er dog oftest drevet

af profit frem for hjælpsomhed. danmark er både et

destinations- og transitland for menneskesmugling.

Menneskesmugling kan give op til 8 års fængsel

(straffeloven § 125a og udlændingelovens § 59 stk.

7). Ved menneskesmugling er der som oftest tale om

internationale kriminelle netværk, der sidder uden for

danmark og organiserer, at personer, der ønsker at

flygte fra krigs- og konfliktområder, kan komme illegalt

til danmark. Skadevirkningen på danmark vil således

afhænge ganske kraftigt af de politiske, sikkerheds-

mæssige og økonomiske forhold i afsenderlandene.

Menneskehandel

er også drevet af profit, og er en grov

udnyttelse af en anden persons sårbarhed ved brug

af, eller trussel om brug af, vold eller andre former for

tvang. ofte afdrager handlede personer på uforholds-

mæssigt store reelle og/eller fiktive gældsposter til

deres bagmænd for eksempelvis transport, ophold mv.

ofre for menneskehandel er dog ikke altid bragt hertil

I perioden er i alt

336 personer

vurderet handlet

helt mod deres egen vilje. det er oftest tilfældet, at de

handlede personer er blevet ofre for en “bestyrkelse

eller udnyttelse af en vildfarelse”, når det drejer sig om

de (forbedrede) levevilkår, der venter dem i destina-

tionslandet. de kan således være blevet lovet eller

bestyrket i troen på, at der venter dem et bedre liv i

danmark, end det reelt er tilfældet. I modsætning til

menneskesmugling vil der desuden altid være nogle

gerningsmænd i danmark, der er med til at udnytte

ofrene på den ene eller den anden måde. I danmark

straffes menneskehandel med fængsel i op til 10 år

(straffelovens § 262a). Man skelner mellem henholds-

vis handel til prostitution eller seksuel udnyttelse,

handel til tvangsarbejde, handel til strafbare handlin-

ger samt handel til ufrivillig organudtagning.

3.8.1

SKAdESAnAlySE

Omfang

I 2010-2012 er der identificeret 30.146 ofre for

menneskehandel

inden for EU's grænser (Eurostat

2014)

. I undersøgelsesperioden 2009-2014 har

dansk Politi rejst 94 sigtelser om menneskehandel.

I samme periode er 32 personer dømt i 11 sager

vedrørende overtrædelse af straffelovens § 262 a

de afsagte domme er primært mellem 6 måneder

og 3 års fængsel. dette kan skyldes karakteren af

sagerne, men kan også vidne om, at det er vanske-

ligt inden for en forholdsvis ny bestemmelse at få

fastsat en praksis på området for både anklagere

og domstole. I den undersøgte periode er i alt 336

unikke personer vurderet handlet

43.

Undersøgelsen er udarbejdet af EU-kommissionen (Eurostat 2014: 10). Tallene må læses med forbehold grundet manglende ensrettet

registrerings- eller domspraksis i de forskellige medlemslande.

44.

Anklagemyndighedens vidensdatabase (2014).

45.

Såfremt der er tale om asylansøgere eller personer uden lovligt ophold i Danmark eller tredjelands statsborgere, foretages vurderingen af,

hvorvidt en person er handlet eller ej, af Udlændingestyrelsen. Hvis der er tale om personer med lovligt ophold i Danmark foretages vurderingen

af Center Mod Menneskehandel (COWI, 2014).

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 36

Udviklingen i antal handlede personer i danmark, opgjort på årsbasis for perioden

2009-2014.

2009

2010

2011

2012

2013

2014

kilde:

Særtræk fra Center mod Menneskehandel (2015).

der er væsentlige mørketal på området, da det ofte

er vanskeligt og tidskrævende at identificere ofre

for menneskehandel, blandt andet fordi ofrene ofte

udviser modvilje mod, eller ikke forstår, at de kan søge

hjælp hos danske myndigheder (CoWI 2014: 13).

Stigningen i antallet af vurderede ofre for menneske-

handel i perioden 2009-2014 skyldes formodentlig

primært et øget fokus på kriminalitetsområdet og en

stadig mere intensiveret og koordineret indsats fra

myndighedernes side.

På europæisk plan bliver størstedelen af de identifi-

cerede ofre handlet til sexindustrien (Eurostat 2014:

15). Af et særtræk foretaget til ridspolitiet af Center

mod Menneskehandel fremgår det, at dette også er

tilfældet i danmark (ca. 85 %). dog er det vigtigt at

præcisere, at handel til tvangsarbejde samt handel

til kriminelle handlinger formentlig også finder sted

i danmark. På europæisk plan estimerer man, at

handel til tvangsarbejde udgør 19 % af de samlede

sager om menneskehandel (Eurostat 2014: 11).

I danmark har sagerne vedrørende tvangsarbejde

primært været koncentreret i bygge-, restaurations-

og rengøringsbranchen. I alt er 35 personer vurderet

handlet til tvangsarbejde i perioden 2009-2014

(særtræk, Center mod Menneskehandel). nyere ef-

terforskning har vist, at formentlig handlede personer

også anvendes til kriminalitet eksempelvis ved at

oprette danske cpr-numre og nemId for derefter at

købe diverse ting på kredit og forsvinde ud af landet.

I 2009-2014 har der været rejst 883 sigtelser om

menneskesmugling

. også her er der dog et betyde-

ligt mørketal, og sigtelsesdata er ikke nødvendigvis

et udtryk for problemets omfang. Politiet har ligeledes

haft særlige indsatser mod menneskesmugling i efter-

året 2014, hvilket også kan påvirke tallene. det totale

antal asylansøgere kan muligvis give en indikation på

omfanget af menneskesmugling, da efterforskning

peger på, at en betydelig del af de mennesker, der

søger mod Europa, benytter sig af menneskesmugle-

re til at facilitere ulovlige grænsepassager.

Som illustreret i tabel 19, har man registreret 14.815

asylansøgere i 2014, hvilket er en stigning på 100%

i forhold til 2013. Antallet af asylansøgere var størst

i løbet af sommeren og efteråret 2014, hvor antallet

alene i september nåede op på 3.150 asylansøgere.

I sidste kvartal af 2014 er der dog sket en afmatning

i antallet af asylansøgere. Samme tendens har man i

85% af de

mennesker,

der handles

til Danmark,

handles til

sexindustrien

taBel 19

Udviklingen i antal asylansøgere i danmark, opgjort på årsbasis for perioden

2009-2014.

2009

Antal asylansøgere

3.855

2010

5.115

2011

3.806

2012

6.184

2013

7.557

2014

14.815

kilde:

Justitsministeriet, Udlændingestyrelsen og Arbejdsmarkedsrekruttering (2015).

46.

245 af disse sigtelser er sket efter straffelovens § 125a. 638 er sket efter udlændinge-lovens § 59 stk. 7. nr. 1-4 (POLIS).

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

de øvrige EU/Schengenlande. Antallet af asylansøge-

re, som norge og Sverige sender tilbage til danmark

som følge af dublin-forordningen viser, at danmark

både er et destinations- og et transitland.

En række konflikter og humanitære kriser har ifølge

fn drevet op imod 15 mio. mennesker på flugt

(United nations 2014). Som en konsekvens af dette

har antallet af asylansøgere, der søger mod EU,

været markant stigende. fra 2013 til 2014 er der sket

en stigning på 48 % af ulovlige grænsepassager på

EU's ydre grænser

(frontex 2014a: 6). den ulovlige

grænsepassage foregår primært gennem ruter

faciliteret af menneskesmuglere, og ruterne bliver

dels tilrettelagt efter, hvilke lande der ligger fysisk

tæt på EU's ydre grænser, dels efter hvilke ruter der

indebærer mindst risiko for menneskesmuglerne.

Alene i perioden januar til august 2014 oplevede den

centrale middelhavsrute (libyen til Italien) en stigning

på 474 % fra 19.839 i 2013 til 113.832 i 2014. den

østlige middelhavsrute (Tyrkiet til Grækenland)

oplevede i samme periode en stigning på 121 % fra

11.610 i 2013 til 25.689 i 2014 (Quesada 2014: 4).

nogle af de mennesker, der smugles hertil, ender

som illegale indvandrere i danmark. Antallet af

indvandrere, der opholder sig eller arbejder ulovligt i

danmark, er vanskeligt at kortlægge. Typisk vil illegale

indvandrere bestræbe sig på at undgå kontakt med

offentlige myndigheder og andre institutioner, hvor

der er risiko for registrering.

Politiets tal for antallet af illegale indvandrere i

danmark er baseret på sigtelser for

ulovligt ophold

Politiet har oplevet en generel stigning i antallet af

sigtelser i perioden 2012-2014

, uden at der dog er

tale om en konstant vækst. fx er der fra 2012 til 2013

sket et fald på 16 %

i antallet af sigtelser for ulovligt

ophold. I det første halvår af 2014 er der derimod

registreret 526 sigtelser, hvilket er en svag stigning

sammenlignet med samme periode i 2013, hvor der

er registreret 489. det svarer til en stigning på ca. 9 %.

der er flere faktorer, der spiller ind i fald og stigninger

i ulovligt ophold og arbejde, herunder politiets indsats,

indvandring, afvandring mv. (foght 2014).

rockwool fondens forskningsenhed har i en analyse

estimeret det samlede antal illegale indvandrere i

danmark, og skønner, at der har været en stigning i

antallet fra 15.000 i 2008 til 33.000 i 2013 (Tranæs

& Jensen 2014: 99). resultaterne af rockwool fon-

dens analyse har dog et usikkerhedsspænd på mel-

lem 25 og 70 % (Tranæs & Jensen 2014: 100-102).

Fra 2013 til 2014

er der sket en

stigning på 48%

af ulovlige grænse-

passager over EU's

ydre grænser

Individuel skade og samfundsskade

Menneskehandel strider mod de mest grundlæggende

værdier i moderne vestlige samfund, udgør et brud på

fundamentale menneskerettigheder og er uforenelig

med individets værdighed. det forholder sig til dels

anderledes med menneskesmugling på grund af det

aspekt af frivillighed, som kendetegner denne krimi-

nalitetsform. fælles for både handlede og smuglede

personer er imidlertid, at de ofte har været udsat for

overgreb og andre traumatiske oplevelser inden og

under rejsen til Europa. de personer, som rejser over

Middelhavet fra Afrika, løber en stor risiko, idet frontex

estimerer, at mindst 3.000 personer har mistet livet

alene i 2014 (frontex 2014b). dertil kommer, at både

smuglede og handlede personer ofte gældsætter sig

i forbindelse med rejsen, hvilket afføder et afhængig-

heds- og gældsforhold til deres bagmænd.

for så vidt angår de bredere samfundsøkonomiske

skader, kan nævnes øget risiko for skyggeøkonomier

i samfundet afledt af mennesker, som opholder sig

illegalt i danmark og er nødsaget til at arbejde sort

og ureguleret, samt øget risiko for udbredelse af

ubehandlede, alvorlige, smittefarlige sygdomme

(fx ebola), fordi de smuglede og handlede undgår

kontakt med myndighederne.

Politiets monitering på området indikerer, at der er

en stigende tendens til

personelfalsk.

det vil sige, at

illegale indvandrere benytter udenlandske opholds-

tilladelser og EU-pas, til ulovlig indrejse uden at være

den retmæssige ejer. dette skal ses i sammenhæng

med, at der årligt bortkommer et større antal pas i

danmark og i EU generelt, herunder rejsedokumen-

ter

. den stigende tendens til personelfalsk gør sig

også gældende ved EU's ydre grænser. Politiet har

modtaget oplysninger fra internationale samarbejds-

partnere, der indikerer, at menneskesmugling kan

udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko og dermed have

politiske omkostninger, fordi smuglervejene også kan

benyttes af ekstremister og terrororganisationer.

Handlede

og smuglede

mennesker har

ofte været udsat

for traumatiske

oplevelser inden

og under rejsen

3.8.2

TrUSlEr oG SårBArHEdEr

Ofre

de kvinder, som identificeres som ofre for menneske-

handel, kommer primært fra henholdsvis nigeria,

rumænien og Thailand. disse tre nationalitetsgrup-

per udgør ca. 62 % af de personer, der i perioden

er blevet vurderet handlet (særtræk Center mod

Menneskehandel). Udnyttelsen af mænd sker pri-

mært med henblik på tvangsarbejde i sektorer som

47.

FRONTEX er det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser.

48.

Der fokuseres alene på sigtelser i perioden frem for anmeldelser og/eller afgørelser. Sigtelser vurderes at give et mere retvisende billede af

omfanget af ulovligt ophold/arbejde, idet nationalitet og overtrædelse af udlændingeloven er konstateret.

49.

Grundet mangelfuldt datagrundlag er en kortlægning af antallet af sigtelser på området afgrænset til perioden 2012-2014.

50.

I 2012: 1.163 sigtelser for ulovligt ophold. I 2013: 981 sigtelser for ulovligt ophold (POLIS).

51.

Ca. 36.600 pas bortkommer, stjæles eller forsvinder årligt. Dette antal dækker over fremmedpas, grønlandske pas, færøske pas, rejsedokumenter,

provisoriske pas og danske pas (oplyst af Pasregisteret).

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

bygge-, restaurations- og rengøringsbranchen samt

til kriminalitet som eksempelvis indbrud og tyveri.

ofrene kommer primært fra Vietnam og rumænien

(særtræk Center mod Menneskehandel).

Center mod Menneskehandel har foreløbigt identi-

ficeret 13 mindreårige, som det vurderer, er ofre for

menneskehandel, men man ved ikke, hvor stort det

samlede omfang af handel med børn er, og der mang-

ler generelt viden på området i en dansk kontekst.

Ifølge EU-Kommissionen er ca. 5.700

handlede

børn blevet identificeret i perioden 2010-2012

(Eurostat 2014: 11-15). I en nordisk kontekst har man

særligt i norge i stigende grad identificeret handlede

mindreårige, som udnyttes til at begå kriminalitet

(Jahnsen 2014: 44).

Personer fra fattige områder, som har ringe mulig-

hed for uddannelse og manglende udsigt til højere

levestandard, er særligt udsatte (særtræk Center mod

Menneskehandel 2014). regioner med fattigdom,

høj arbejdsløshed, korruption og sammenbrud af

samfundsstrukturer samt mennesker på flugt, er i

særdeleshed i højrisikogruppen for at blive udnyttet

af bagmænd med henblik på handel eller for at lade

sig smugle til Europa mod betaling. det, der ofte

starter som et ønske om migration, kan ende i massiv

gældsstiftelse, afpresning og menneskehandel. En

undersøgelse fra den norske Politihøgskole viser,

at illegale immigranter

er særligt sårbare, da de

ikke har mulighed for at forsørge sig gennem lovligt,

reguleret lønarbejde og derfor er presset til at basere

deres tilværelse på arbejde, som de udfører inden

for uklare, usikre og/eller uforudsigelige rammer

(Jahnsen 2014: 52, 98). Personer, som ikke tilhører

et EU/EøS-land, er en særlig sårbar gruppe, da disse

personer ofte frygter hjemsendelse til deres oprindel-

sesland og derfor sjældent vil gå til politi eller øvrige

myndigheder (Jahnsen 2014: 53).

gerningspersoner

Bagmænd bag menneskehandel er både mænd

og kvinder, og der er i nogen grad et sammenfald

mellem den handlede persons og bagmændenes

etniske oprindelse. forklaringen på sammenfaldet er,

at bagmændene ofte kender levevilkår, manglende

jobmuligheder mv. i hjemlandet og dermed har nemt

ved at rekruttere, fx ved falske løfter om beskæfti-

gelse. Samtidig er rekrutteringen blevet væsentligt

nemmere via internettet og gennem sociale medier

og datingsites. I sager om menneskesmugling er der

som hovedregel ikke sammenfald mellem smugledes

og gerningspersons nationalitet. det har tidligere væ-

ret tilfældet, men det har langsomt ændret sig siden

danmarks indtræden i Schengen-aftalen i 2001, fordi

kriminalitetsområdet har udviklet sig med flere aktører.

social organisering og netværk

Politiet vurderer i fællesskab med nordiske samar-

bejdspartnere, at der inden for menneskehandel er

tale om mindre bagmandsnetværk. disse netværk er

forbundet med både afsenderland og i nogle tilfælde

resten af Europa via løst forbundne sociale netværk

(noCTA

2011: 12). Handelsruterne, som benyttes

af bagmænd, er de samme, som anvendes til migra-

tion og menneskesmugling. Vold, voldtægt, gælds-

spiraler og religiøse ritualer, som fx juju i afrikansk

kultur (Hjarnø rasmussen 2011), er alle metoder,

som benyttes til at få kontrol over handlede personer

(noCTA 2011: 12). ligeledes anvendes vold eller

trusler om vold mod ofrenes familier i hjemlandet

som en metode til at forhindre, at ofrene stikker af el-

ler samarbejder med politiet. nyere efterforskning har

vist, at menneskehandel i nogle tilfælde understøttes

af ellers legale samfundsstrukturer i form af fagper-

soner, som hjælper med den kriminelle aktivitet, fx

ved juridisk rådgivning. dette er et særligt alvorligt

problem, men der eksisterer ikke på nuværende

tidspunkt viden om, hvor omfattende det er.

det er politiets vurdering, at menneskesmugling har

en høj organiseringsgrad. Menneskesmuglernetværk

er typisk karakteriseret ved at være opdelt i mindre

lokale grupper, som hver især er specialiseret i en

bestemt type facilitering som eksempelvis personel-

falsk, transport, husning af illegale indvandrere eller

fremstilling af fabrikerede asylhistorier. Efterforskning

viser, at de forskellige grupper kender hinanden og

samarbejder på tværs af landegrænser. Prisen for at

blive smuglet til danmark varierer alt efter rejsens

længde, efterspørgslen og transportformen, men

kan løbe op i 75.000 kr. Kriminelle bagmænd og

mellemmænd tjener således væsentlige summer på

menneskesmugling, og efterretningsbilledet peger

på, at der foregår en særlig organiseret menneskes-

mugling fra norditalien i retning mod nordeuropa.

sagskompleksitet

Efterforskningen og sagsopbygningen inden for både

menneskehandel og menneskesmugling involverer en

høj grad af myndighedssamarbejde og informations-

udveksling med forskellige afsenderlande både i og

uden for EU. dette er både tidskrævende og udfor-

drende på myndighedssiden i nogle samarbejdslande.

Sagerne vedrørende menneskehandel kompliceres

yderligere af, at ofrene sjældent vil anmelde forholdet

til politiet, angive bagmænd eller bidrage til efterforsk-

ningen. dette kan skyldes det pres, som ofrene er un-

derlagt fra bagmænd, samt at ofrene ikke vil sendes

tilbage til deres hjemland. Menneskehandelssagerne

er derfor tids- og ressourcekrævende, både hvad

angår arbejdstimer for politi og anklagemyndighed og

i tolkeomkostninger. Hertil kommer, at sager, som

Vi kender ikke det

samlede omfang af

handel med børn

Menneskehandel

understøttes i nogle

tilfælde af juridiske

rådgivere, der

hjælper med den

kriminelle aktivitet

52.

EU-Kommissionen angiver, at der er 19% af de 30.146 (svarende til 5.727) ofre for menneskehandel, der er mindreårige (Eurostat 2014).

53.

Udlændinge uden lovlig arbejds- og opholdstilladelse.

54.

NOCTA er en forkortelse for Nordic Organised Crime Threat Assessment. Produktet udarbejdes i regi af det nordiske politisamarbejde og har til

formål at trusselsvurdere organiseret kriminalitet i de nordiske lande.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

i dansk kontekst fremstår som grov udnyttelse, i nogle

tilfælde kan være bedre end de livsbetingelser, som

den udnyttede part har i sit hjemland. det er af samme

grund en udfordring at definere kriminalitetsproblemer

som tvangsarbejde på et globaliseret arbejdsmarked.

I danmark er endnu ingen dømt for menneskehandel

til tvangsarbejde (pr. juli 2015). To sager omhand-

lende menneskehandel til tvangsarbejde var for

retten i marts 2014. den ene sag endte med frifin-

delse for overtrædelse af straffelovens § 262a, og

den anden sag blev afvist af retten med henvisning

til, at anklageskriftet var mangelfuldt (CoWI 2014:

57). dette indikerer, at retsforfølgelse, hvad angår

menneskehandel til tvangsarbejde, er udfordrende

for politi, anklagemyndighed og domstole.

I forhold til sagerne vedrørende menneskesmugling

ligger udfordringen i at kunne løfte bevisbyrden, på

en måde, så endnu flere sager kan føre til domfæl-

delse efter straffelovens § 125a. Kommunikation

mellem aktørerne, herunder gerningspersonernes

øgede brug af smartphones, genererer store mæng-

der data, som komplicerer efterforskningen. disse

store datamængder er vanskelige og tidskrævende

at dele på tværs af både nationale og internationale

enheder, da de fylder mere end de eksisterende

systemer og analyseværktøjer generelt tillader. det

reducerer hastigheden i efterforskningen, som er af

stor betydning i blandt andet menneskesmuglings-

sager og kan medføre, at muligheden for at tage

rettidige efterforskningsskridt går tabt.

En stadig større del af verdens befolkning har adgang

til internettet, hvor rekruttering i højere grad frem-

adrettet vil finde sted. På den anden side kan en

stigende adgang til internettet også afføde et større

informationsniveau blandt personer, som ønsker at

migrere, herunder også information om risikoen for

udnyttelse og handel.

den fremtidige udvikling inden for

menneskesmugling

afhænger bl.a. af den politiske udvikling på verdens-

plan samt af forekomsten af naturkatastrofer mv. Et

fravær af uni- og bipolaritet på den internationale

scene kan afføde mere regional ustabilitet, flere politi-

ske konflikter og dermed flere mennesker på flugt.

det stigende antal illegale indvandrere, herunder

asylansøgere og andre personer, der søger til EU for

at opholde sig og arbejde ulovligt, skal blandt andet

ses i denne sammenhæng. de forhold, som asylan-

søgerne tilbydes, herunder hastigheden på asylbe-

handling og muligheden for familiesammenføring, har

formodentlig en betydning for det valg af modtager-

land, de smuglende personer tager i forbindelse med

menneskesmugling. Menneskesmuglere har væsent-

lige økonomiske interesser i at facilitere ruter til illegal

indvandring, og på den baggrund vurderer politiet, at

udbuddet af ydelser inden for menneskesmugling vil

stige over de næste fem år.

Efterforskningen inden for både menneskehandel og

menneskesmugling kræver hurtige efterforsknings-

skridt, og de er allerede nu udfordret af den stigende

digitalisering. Hvis smartphones i løbet af de næste

fem år bliver så billige, at de smides væk efter brug,

vil det stille øgede krav både til politiets hastighed i

efterforskningen og til nytænkning inden for it-under-

støttelse af dataudveksling på tværs af nationale og

internationale grænser. Kommunikationskryptering,

deling af viden om politiets arbejdsmetoder og

kapacitet mellem kriminelle på internettet og relativt

langvarige og komplicerede retsanmodningsprocesser

og myndighedssamarbejde om tilgangen til data fra

sociale medier udfordrer også efterforskningerne. Poli-

tiet vurderer blandt andet på denne baggrund, at det

også fremadrettet er vigtigt med hurtige og troværdige

kommunikationsveje som Europol.

Handel til udnyttelse

som billig arbejds-

kraft eller kriminalitet

ventes at blive et

større problem

3.8.3

frEMTIdIG UdVIKlInG

det er politiets vurdering, at

menneskehandel

danmark til henholdsvis prostitution, kriminalitet og

tvangsarbejde fortsat vil være svagt stigende. Selvom

den relative økonomiske forskel mellem landene bli-

ver mindre, er den absolutte forskel mellem danmark

og de hyppigste afsenderlande stadig så stor, at det

fortsat vil være relativt let for bagmænd at rekruttere

personer med henblik på grov udnyttelse til eksem-

pelvis menneskehandel. der er en klar tendens til, at

mens handel med henblik på prostitution fortsat er

dominerende, så vil handel til udnyttelse som billig

arbejdskraft (forced labour) eller til kriminelle formål

(fx vietnamesere til produktion af skunk) formentlig

blive et stigende problem (Europol 2015: 26). den

udvikling viser sig bl.a. i frankrig, Tyskland og Eng-

land. En yderligere udvidelse af EU, og fjernelse af

visumpligten for lande eksempelvis på Vestbalkan,

vil formentlig også øge antallet af personer, der legalt

kan rejse til danmark, men som kommer fra så me-

get fattigere kår at risikoen for, at de bliver udnyttet

efter ankomst til danmark, er ganske stor. dette er i

forvejen tilfældet i forhold til personer fra rumænien

og til dels Bulgarien.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KrIMInAlITET

DYREVELFÆRDS-

KRÆNKELSER OG MILJØ-

KRIMINALITET

Ulovligheder forbundet med dyr, både dyrevelfærdskrænkelser og ulovlig dyretransport,

har været svagt faldende i perioden. På områderne for miljøkriminalitet og ulovlig affalds-

transport har udviklingen været stabil. Men politiet vurderer, at der er behov for mere

viden om miljøkriminalitet, særlig inden for transport og håndtering af ulovligt affald.

3.9

3.9.1

SKAdESAnAlySE

dyrevelfærdskrænkelser

dyrevelfærdskrænkelser er generel vanrøgt af dyr,

fx vold mod kæledyr, dyrehold uden adgang til vand

og foder, manglende ly i vinterperioder, manglende

tilsyn og dårlige opstaldningsforhold samt ulovlig-

heder i forbindelse med transport af dyr, når de skal

transporteres til slagtning, samlesteder (opfedning)

og eksport. de fleste sager vedrørende dyrevel-

færdskrænkelser løses uden retslig strid (dyrenes

Beskyttelse 2014) og kommer ikke til politiets

kendskab. der er i perioden 2009-2014 anmeldt

i alt 4.733 sager på dyrevelfærdsområdet ekskl.

transportsager. Antallet af anmeldte sager har været

svagt faldende i perioden. I perioden 2011-2013

blev 1,5-2,6 % af de besætninger, som fødevaresty-

relsen kontrollerede, politianmeldt (egen beregning

på baggrund af tal fra fødevarestyrelsen 2014,

2013, 2011).

Kontrol af dyretransporter sker via politiets vejside-

kontroller, og de er oftest bistået af fødevarestyrelsen.

Politi og fødevarestyrelsen standser dyretranspor-

terne og gennemgår dem i henhold til de gældende

regler. det er særligt reglerne vedrørende varigheden

af transporten, som politiet kontrollerer (Vejledning

om rådets forordning (Ef) nr. 1/2005 af 22. decem-

ber om beskyttelse af dyr under transport og dermed

forbundne aktiviteter mv.). I perioden 2009-2014 blev

der årligt standset mellem 670 og 1.140 dyretrans-

porter, og 13-20 % af de standsede transporter havde

begået en eller flere forseelser. Cirka halvdelen af

overtrædelserne vedrører mangelfuld dokumentation,

og den anden halvdel vedrører dyrevelfærden under

transporten (rigspolitiets dyredatabase). Antallet af

forseelser afspejler de sager, politiet har taget op af

egen drift ved kontrollerne, og forseelsesprocenten

kan derfor ikke anses for at være repræsentativ for

dyretransporter som helhed.

dyrevelfærdskrænkelser forårsager både fysiske, psy-

kiske og følelsesmæssige skader på dyrene. Herud-

over kommer de samfundsøkonomiske omkostninger

i form af døde og skadede landbrugs- og industridyr.

miljøkriminalitet

Miljøkriminalitet har ofte ikke direkte og øjeblikkelige

menneskelige omkostninger og er ikke utrygheds-

skabende som fx vold. På lang sigt er effekterne

af miljøkriminalitet dog omfattende, og hver enkelt

overtrædelse af miljølovgivningen repræsenterer i

gennemsnit langt større værdier end mange andre

kriminalitetsformer (nellermann mfl. 2014: 17;

Svae-Grotli 2014b: 32). På verdensplan vurderer fn

og Interpol udbyttet af miljøkriminalitet til at være

mellem 382 og 1.165 mia. kroner (nellermann mfl.

2014: 4), og svindel med natur og miljø har dermed et

økonomisk omfang svarende til narkohandel, og udgør

efter Interpols opfattelse i stigende grad et alvorligt

samfundsproblem og en national sikkerhedstrussel

i visse områder (Interpol 2015; Pedersen 2014).

når det gælder transport og håndtering af ulovligt

virksomhedsaffald på europæisk plan, vurderer

Europol, at kriminelle tjener mio. af euro på at udnytte

svagheder i medlemslandenes regulativer, forfalske

dokumenter, henlægge ulovligt affald i vandløb og på

jord, samt transportere elektronik og giftigt affald til

bl.a. Afrika (Europol 2013a: 6). Europols vurderinger

af området, den seneste rapport fra Eurojust (Eurojust

2014) og vore nabolandes forventninger til stignin-

ger på området og heraf forøgede indsats (Bassini

2014: 41; Høviskeland 2011: 27), indikerer samlet,

at miljøkriminaliteten er både omfangsrig, alvorlig og

organiseret.

I danmark er der ikke et samlet overblik over omfan-

get af miljøkriminalitet og de skader, den forvolder.

Politianmeldelser på miljøområdet sker som hoved-

regel kun, hvis der er tale om gentagne eller grove

På verdensplan har

svindel med natur og

miljø et økonomisk

omfang svarende til

narkohandel

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

overtrædelser af lovgivningen, eller hvis politiet selv

står for kontrollerne.

der blev i perioden 2009-2014 politianmeldt

16.896 sager inden for miljøkriminalitetsområdet

jævnt fordelt over årene

. Tallene inkluderer også

anmeldelser inden for grænseoverskridende

affaldstransporter

. I disse anmeldte sager er der

foretaget sigtelse i 12.509 sager. det er ikke muligt

på det nuværende datagrundlag at afgøre, hvor

mange af sigtelserne der er rejst mod virksomhe-

der. Politiets tal viser, at antallet af kontrollerede

affaldstransporter ligger nogenlunde stabilt hen over

perioden fra 2009-2014, bortset fra 2009, som var

det år, statistikken blev indsamlet for første gang.

Udvælgelsen af affaldstransporterne til kontrol sker

tilfældigt, og ud af dem, myndighederne kontrollerer,

er procenten af transporter, der får bøde for en eller

flere overtrædelser, nogenlunde konstant på 20-30 %.

de fleste overtrædelser, der begås i forbindelse med

affaldstransport, drejer sig om mangelfuldt udfyldte

eller helt manglende transportdokumenter, forkert

kategorisering af affald (typisk affald som er uberet-

tiget grønlistet, jf. forordning 1013/2006) og mang-

lende registrering af transportøren i Affaldsregisteret.

der findes ikke en samlet opgørelse over skadevirk-

ningerne som følge af miljøkriminalitet i danmark.

Miljøkriminalitet kan forårsage både fysiske og

psykiske skader på individer, fx som følge af luft- eller

vandforurening, ringere adgang til naturressourcer

mv., og den kan samtidig have store samfundsøkono-

miske omkostninger i form af ødelæggelser af natu-

ren, og de mere direkte omkostninger som manglende

deltagelse i den formelle økonomi, herunder betaling

for deponering af fx affald, skatteindbetalinger, moms-

indbetalinger mv. samt evt. øvrige miljøafgifter, og de

omkostninger andre sektorer har for at rydde op efter

miljøkriminaliteten. Europol sætter heller ikke kroner

og øre på skaderne i deres rapporter, men betragter

de samlede omkostninger, herunder tabte indtægter

for de offentlige virksomheder, der behandler affald,

og omkostningerne ved oprydning efter miljøskaderne,

som væsentlige (Europol 2013a: 8).

i kæledyrskategorien hunde og katte er jævnt fordelt

over hele landet.

Politiet har ikke mange kvantitative data, der kan

pege på, hvad der driver kriminaliteten på dyreværns-

området. Antallet af slagterier og dyreproduktioner

har formentlig betydning for antallet af lovovertrædel-

ser, men derudover viser politiets erfaring, at dyre-

velfærdssager ofte skyldes en social deroute, fx en

landmand, der i forbindelse med skilsmisse ikke

formår at holde sine dyr og ikke evner i tide at bede

om hjælp. resultatet er, at anmeldelsen sker, når en

række døde dyr opdages i stalde ved dyrlægekontrol-

ler. det samme gør sig gældende for borgere, der pga.

social udsathed og/eller psykisk sygdom ikke passer

godt nok på deres kæledyr.

Man kunne også forestille sig, at den økonomiske

situation i landbruget påvirker antallet af dyrevel-

færdssager, og at en økonomisk presset landmand

vil have et væsentligt incitament til at skære på om-

kostningerne pr. dyr, herunder omkostninger til plads,

transport mv. landbruget peger på, at dyrevelfærd

koster, og at skrappere krav til miljø og dyrevelfærd

tidligere har bidraget til øget gældsætning (landbrug

& fødevarer 2014b). Men en sammenhæng mellem

landmændenes økonomiske situation og antallet af

dyrevelfærdssager i landbruget kan ikke læses ud af

politiets data.

derudover synes der at være en tendens til, at

samfundet i højere grad betragter dyr som biologiske

væsener, der ikke blot skal leve et liv uden unødig

smerte, men også leve et godt liv, hvor deres natur-

lige og adfærdsmæssige behov tilgodeses (Sandøe

mfl. 2013: 13-15), og mellem 47-60 % af danskerne

lægger i høj eller i meget høj grad vægt på dyrevel-

færd, når de handler (landbrug & fødevarer 2014a).

det kunne tale for en øget opmærksomhed fra

befolkningen på dyrevelfærd og en forventet stigning

i antallet af anmeldte dyrevelfærdskrænkelser, men

det er ikke noget, der fremgår af politiets data.

miljøkriminalitet

Som nævnt er der i danmark ikke et samlet overblik

over omfanget af miljøkriminalitet. forskellige offent-

lige instanser og organisationer håndterer overtrædel-

ser af miljølovgivningen. På eget initiativ eller i samar-

bejde med andre aktører (fx Miljøstyrelsen, Skat og

politiet) foretager de kontroller og tilsyn. Anmeldel-

serne kan også komme ind som borgerklager.

det er primært virksomheder og landbrug, der begår

overtrædelser ved ikke at have styr på dokumenta-

tionen til henholdsvis affaldstransport og gødning.

de sager, der behandles, synes relativt små i forhold

Dyrevelfærdssager

skyldes ofte en

social deroute

3.9.2

TrUSSElS- oG SårBArHEdSAnAlySE

dyrevelfærdskrænkelser

Ser man på de typiske udsatte dyrearter i anmeldte

dyreværnssager i perioden 2009-2014 angår stør-

stedelen af anmeldelserne hunde og katte efterfulgt

af heste, svin og kvæg. de fleste anmeldelser sker

(64 %) i de jyske politikredse og handler især om

dyreværnssager vedrørende kvæg, svin, heste og

pelsdyr. den geografiske fordeling af dyreværnssager

55.

En lovovertrædelse, der begås af ﬂere personer i forening, registreres som en an-meldelse.

56.

For perioden 2009-2013 indgik anmeldelser vedrørende affaldstransporter i over-trædelse af miljølovgivningen. Fra den 17/9-2014 er der

oprettet nye koder til over-trædelserne (88120, 88124, 88126, 88128).

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

til den miljøkriminalitet, som Interpol og Europol

rapporterer om. der er imidlertid også mere omfat-

tende efterforskninger på området i danmark, fx har

Københavns Vestegns Politi ført den første sag med

varetægtsfængsling, hvor flere personer har oprettet

selskaber, som har foretaget nedrivningsopgaver for

private personer og virksomheder. Affaldet er dumpet

tilfældige steder i naturen og på en lejet grund, som

ikke var indrettet til formålet, og politiet vurderer, at

der ulovligt er deponeret over 100 tons byggeaffald

med en besparelse for nedrivningsfirmaet på mere

end 400.000 kr. (Timm 2014).

Behandling af miljølovslovovertrædelserne i danmark

sker ofte som enkeltstående forseelser. det betyder,

at myndighederne sjældent opdager eller efterforsker

potentiel organiseret kriminalitet og/eller følgekrimi-

nalitet, som fx skatteunddragelse, men også ulovlig

handel og finansiering af militser eller bander, som

det gør sig gældende andre steder (nellermann mfl.

2014: 4).

Selvom straffelovens almindelige regler også gælder

for overtrædelse af miljølovgivningen, så er det sær-

love som fx miljøbeskyttelsesloven, der opstiller ho-

vedreglerne for håndhævelse ved lovovertrædelser,

og det fremgår af bestemmelserne, at myndigheder-

ne som udgangspunkt bør håndtere overtrædelserne

administrativt (fx henstilling, indskærpelse, påbud

eller forbud). Politianmeldelser kommer normalt kun

på tale, når administrative håndhævelsesmidler har

vist sig ikke at være tilstrækkelige. når der sker en

politianmeldelse, og der falder dom, er straffen i stort

set alle tilfælde en bøde, men straffen kan under

skærpende omstændigheder stige til fængsel i op til

2 år. Straffen for miljøkriminalitet er løbende blevet

skærpet (Miljøstyrelsen 2011: 58). Europol vurderer,

at det er en lav opdagelsesrate, høj profit og milde

domme på miljøområdet, der virker tillokkende på

kriminelle, herunder de organiserede netværk, bl.a.

mafiaen i Italien, som Europol betragter som en væ-

sentlig aktør på området for miljøkriminalitet i Europa

(Europol 2013a: 3; Eurojust 2014). Sager som den

fra Københavns Vestegns Politi peger på de samme

drivkræfter: højt økonomisk udbytte og milde straffe.

Vi ved ikke nok om miljøkriminaliteten i danmark og

motiverne for at begå den, men hvis vi antager, at

drivkræfterne er de samme, som Europol peger på,

så er miljøområdet også her sårbart for kriminelle

handlinger, herunder også for den mere organiserede

kriminalitet, der er en yderligere trussel på området.

På verdensplan tegner der sig også et billede af, at

kriminaliteten, herunder også den mere organiserede

kriminalitet, i stigende grad er en del af ellers legale

forretninger. det gælder fx når virksomheder, som skal

have transporteret og håndteret affald, øger deres

fortjeneste ved i stedet for at få det deponeret sikkert,

får kriminelle organisationer til at dumpe affaldet

på åbent hav eller deponerer det i et udviklingsland

i Afrika eller Asien. det samme gælder området for

ulovligt fiskeri. det ulovlige fiskeri foretages primært af

professionelle fiskere som supplement til deres almin-

delige indkomst. der er en tendens på verdensplan

til øget organisering af miljøkriminalitet, men den kan

ikke aflæses i danmark i det tilgængelige materiale fra

politiet på området. EU vurderer, at væsentlige drivere

for øget miljøkriminalitet er prisforskelle på miljøydel-

ser (fx pris for at komme af med affald), forskellige re-

gelsæt mellem EU-landene, den øgede vanskelighed

ved at løfte bevisbyrden ved grænseoverskridende

kriminalitet, og at den nødvendige efterforskningsind-

sats sjældent står mål med straffeniveauet i miljø-

sagerne (Eurojust 2014). disse sårbarheder fungerer

formentlig også som drivere for miljøkriminaliteten i

danmark. På den anden side er der i danmark en for-

holdsvis stærk miljøbevidsthed og lav social accept af

miljøkriminalitet samt en forholdsvis stærk lovgivning

på områderne med kontrol og tilsyn, som kan mindske

sårbarheden og påvirke udviklingen i kriminaliteten i

en positiv retning.

En lav opdagelses-

rate, høj proﬁt og

milde domme på

miljøområdet

virker tillokkende

på kriminelle

3.9.3

frEMTIdIG UdVIKlInG oG

UdfordrInGEr

dyrevelfærdskrænkelser

Udviklingen i dyrevelfærdskrænkelser drives bl.a. af

befolkningens holdning til dyrevelfærd, som også kan

vise sig i udviklingen inden for lovgivningen. Men den

drives også af antallet af socialt belastede borgere

med landbrug, hobbylandbrug eller kæledyr og

muligvis landbrugs- og produktionsvirksomhedernes

økonomiske situation.

Tendensen til i højere grad at betragte dyr som

væsener med ret til gode liv betyder, at vi tilskriver

dyrene flere rettigheder, og at flere handlinger derfor

kan betragtes som krænkelser af dyrene, der kan

lovgives omkring og evt. kriminaliseres. Isoleret

set taler det for en stigende udvikling i antallet af

krænkelser, men den forventede

faldende sociale

accept af dyrevelfærdskrænkelser

betyder også, at

færre formentlig vil behandle dyrene på en måde,

som ifølge lovgivningen krænker dem. Man kan

også antage, at virksomhederne anvender den

faldende sociale accept af dyrevelfærdskrænkelser

som positioneringsredskab på markedet og sikrer

færre krænkelser af dyrevelfærd i landbruget og på

produktionsvirksomhederne. den psykiske tilstand

hos både borgere, der har kæledyr, og dem, der

driver hobby eller professionelt landbrug, driver

også udviklingen, og en stigning i antallet af socialt

udsatte borgere kan derfor få betydning for antallet

af dyrevelfærdskrænkelser. Et øget økonomisk pres

på landmændene de kommende år (landbrug

& fødevarer 2014b) kan medvirke til øget social

udsathed, der kan påvirke dyrevelfærden i negativ

retning. Politiet kan ikke på det foreliggende grund-

lag vurdere, hvordan antallet af dyrevelfærdssager

vil udvikle sig i de kommende 5 år.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

Der er behov for

mere viden om

art, omfang og

aktører inden for

miljøkriminalitet

i Danmark

miljøkriminalitet

fn, Interpol og Europol konkluderer alle, at miljøkri-

minalitet er i stærk fremgang på grund af den store

profit, de kriminelle kan tilegne sig ved at handle

uden for de regulerede markeder, den lave opda-

gelsesrisiko og de milde straffe. det gælder både

ulovlige affaldstransporter, som Europol forventer

især vil omhandle elektronikaffald (Europol 2015:

23), og et generelt pres på jordens ressourcer, rå-

stoffer og fødevarer (Europol 2015: 28; Sidebottom

2012). Både norsk og svensk politi forventer også en

mere kompleks miljøkriminalitet fremover (Bassini

2014; Svae-Grotli 2014b): flere sager vil indeholde

elementer af kriminalitet og følgekriminalitet som fx

skattesvig, hvidvask mv., og miljøkriminaliteten vil

blive mere organiseret og mere grænseoverskriden-

de både inden for EU og i resten af verden (Europol

2015: 23-28; Svae-Grotli 2014b: 36). EU-Kommis-

sionen er i gang med kontrol af medlemslandenes

gennemførsel af miljøkriminalitetsdirektivet (direktiv

2008/99/EC), og miljøkriminalitet bliver et sats-

ningsområde for Europol i de kommende år.

På baggrund af ovenstående data og analyser er

det politiets umiddelbare vurdering, at miljøkrimi-

naliteten i danmark ikke vil vokse betydeligt frem

mod 2020. Men der er behov for, at politiet opnår

mere viden på området om både art, omfang og

aktører. det øgede fokus på problematikken i vores

nærområder, i Europol mv. gør det også nærliggende

at undersøge området yderligere.

frem mod 2020 er et muligt scenarie, at miljøkrimi-

nalitet i danmark i stigende omfang bliver begået

af mere organiserede kriminelle og i højere grad i

samarbejde med legale virksomheder. Samtidig

betyder en voksende middelklasse på verdensplan

en øget efterspørgsel efter varer, der egentlig er kas-

serede og kategoriseret som affald i EU, herunder i

danmark. Afhængigt af hvordan det går med den in-

ternationale og nationale økonomi, vil det også spille

ind på miljøkriminaliteten, fx kan en økonomisk krise

skabe incitament hos ellers legale virksomheder til

at reducere omkostninger ved at omgå reglerne på

miljøområdet.

Et andet scenarie kunne være, at debatten omkring

miljøskader og miljøkriminalitet gør det til et konkur-

renceparameter at være miljøbevidst. En faldende

accept af miljøkriminalitet kan påvirke miljøkrimina-

litet udøvet af enkelte borgere og virksomheder i po-

sitiv retning. det kan også betyde en øget modstand

mod evt. organiserede grupperinger, der udøver

miljøkriminalitet, fordi de organiserede grupperinger

med denne kriminalitetsform tager fra naturen, det

fælles gode, og ikke længere kun opererer i områder,

der er en del af “underverdenen”. Begge scenarier

vil i givet fald kunne drive udviklingen mod mindre

miljøkriminalitet. Presset fra borgerne vil også påvir-

ke det politiske system, men lovgivningsarbejdet vil

formentlig blive gennemført med forsinkelse.

Miljøkriminaliteten, særligt affaldshåndtering og

affaldstransport, kan være et attraktivt marked for

kriminelle, herunder de mere organiserede kriminelle

netværk i danmark i perioden frem til 2020, selvom

borgernes miljøbevidsthed, den forholdsvis stramme

miljølovgivning samt tilsyn og kontroller gør danmark

mindre sårbar end fx andre EU-lande. der er derfor

behov for, at politiet opnår mere viden på området.

det gælder både kortlægning og analyse af egne data

og indhentning af viden i myndighedsfælles fora både

nationalt og internationalt.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KrIMInAlITET

TVÆRGÅENDE TEMAER

Dette kapitel omhandler generelle temaer, der går på tværs af de kriminalitetsområder,

som er behandlet i de foregående kapitler. It kriminalitet er et område i vækst. Digitalisering

og globalisering skaber et online marked for handel med kriminelle ydelser og it redskaber

og kan måske føre til et egentligt internationalt marked for handel med kriminelle service-

ydelser. Konﬂiktniveauet på rocker- og bandeområdet er relativt lavt for tiden, men

situationen er ustabil. Flere bander er i gang med at blive mere organiserede og inter-

nationale, og der ses også relationer mellem bander og ekstremistiske grupperinger.

Omrejsende kriminelle er en stor udfordring for dansk politi. Politiets efterforskninger

i de senere år tegner et mønster af yderst organiseret kriminalitet, fordelt på mange

forskellige kriminalitetstyper.

3.10

Temaerne i dette kapitel binder på forskellig vis de

enkelte kriminalitetsområder sammen på måder, som

kan være vanskelige at indfange i en analyse af de

enkelte områder, men som kan betyde, at udviklingen

inden for et kriminalitetsområde har konsekvenser for

udviklingen inden for andre.

Sådanne tværgående dynamikker kan have forskellig

karakter. de kan for det første være bundet sammen

af de midler eller arbejdsmåder, som gerningsperso-

ner benytter (modus). dette kan føre til spredning af

kriminalitet fra et område til et andet, fordi kriminelle,

der opøver kompetence i at benytte et bestemt mid-

del til en bestemt type kriminalitet, også kan bruge

samme middel til andre formål. Vi vil særligt fokusere

på ét sådant eksempel, nemlig it-kriminalitet, hvor

tekniske kompetencer og it-redskaber kan bruges til

en lang række forskellige forbrydelser.

for det andet kan sådanne dynamikker vedrøre den

sociale organisering af kriminaliteten, hvor vi i det

følgende vil behandle tre eksempler på dette, nemlig

kriminalitet som service, rocker- og banderelateret

kriminalitet samt omrejsende kriminelle. En høj

grad af social organisering betyder dels, at sagerne

bliver mere komplekse, dels at kriminaliteten vil

have en tendens til at flytte sig fra et kriminalitets-

område til et andet, alt afhængigt af risiko og

indtjeningsmuligheder.

af it-kriminalitet forventeligt vil forandre sig. når vi her

behandler it-kriminalitet, anvender vi en todelt defini-

tion: It-kriminalitet kan både være kriminalitet, der

retter sig imod it-systemer eller enheder (fx hacking og

forskellige former for angreb mod it-systemer), og det

kan være kriminalitet, hvor gerningspersoner anvender

it som modus (fx identitetstyveri, chikane på nettet og

online misbrug af børn)

It-kriminalitet er, bortset fra enkelte typer af overtræ-

delser (hacking, databedrageri og børnepornografi),

ikke selvstændigt kriminaliseret i dansk lovgivning,

men indgår sammen med mange andre sagstyper

under mere generelle forbrydelser som fx bedrageri.

overordnet tegner der sig et billede af en kriminali-

tetsform i vækst, både i danmark og globalt (Europol

2015). for at få et billede af omfang og udvikling af

den del af kriminaliteten, der anvender it som plat-

form, er der lavet en analyse på baggrund af søgeord

i politiets sagsdatabase. Analysen viser generelt et

stigende antal sager, særligt inden for sager ved-

rørende sociale medier og domæner, hvilket fremgår

af figur 37.

Kategorien

online køb, salg og bytte

er typisk sager,

hvor der er sket et onlinekøb af en vare, som aldrig

bliver fremsendt. Kategorien

internet og IP

er fx sager

om ransomware, stjålne kontokortoplysninger og

misbrug af identitet. Kategorien

domæne

omfatter

sager vedrørende uretmæssig brug af domæne med

forsæt til bedrageri samt strid om domænenavne.

Kategorien

sociale medier

omfatter trusler, hate

crimes, chikane og grooming på disse platforme.

I perioden 2009-2014 er der sket en række ændringer

i registreringspraksis på området, hvor politiet i højere

It-kriminalitet kan

både være krimi-

nalitet rettet mod

it-systemer...

...og det kan være

kriminalitet, hvor

gerningspersonen

anvender it som

modus

3.10.1

IT-KrIMInAlITET

Mere og mere kriminalitet ventes i fremtiden at finde

sted med anvendelse af it. derfor afspejler dette kapi-

tel, at vi befinder os i en brydningstid, hvor definitionen

57.

For yderligere diskussion af dynamikker og deﬁnitioner i forbindelse med it-kriminalitet se Kruize 2013: 15-16 og Yar 2005.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 37

Udviklingen i sager, hvor it er anvendt på årsbasis for perioden 2009-2014.

Indeks 100 = 2009.

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2009

online køb, salg og bytte

kilde:

PolSAS (2014).

2010

Internet og IP

2011

domæne

2012

Sociale Medier

2013

2014

Estimeret

grad end tidligere dokumenterer, at it har været an-

vendt som platform. Men ændringen i denne praksis

forklarer ikke i sig selv den eksplosive udvikling. Antal-

let af it-brugere, den teknologiske udvikling generelt,

digitaliseringsstrategien i det offentlige, og de stadig

flere sociale og økonomiske processer, der foregår på

digitale platforme, er også en del af forklaringen.

afføder også mulighed for nye former for kriminalitet

(Europol 2014). Eksempelvis tilføjer live streaming af

seksuelle overgreb mod børn i fattige områder en ny

dimension til begrebet sexturisme.

særlige udfordringer

I danmark såvel som i udlandet oplever politiet i

stigende grad efterforskningsmæssige udfordringer

på tværs af en række kriminalitetsformer inden for

it-kriminalitet. det gælder blandt andet seksuelle over-

greb mod børn, narkotikakriminalitet, radikalisering og

økonomisk kriminalitet, idet gerningspersonerne her

kan have mange forskellige digitale identiteter og kan

kommunikere via krypterede netværk. Udbredelsen af

virtuelle valutaer skaber endnu et lag i denne anony-

misering, fordi transaktioner mellem kriminelle aktører

er meget vanskelige at spore. Men de virtuelle valutaer

gør det også muligt for de kriminelle at handle mere

selvstændigt og freelance, fordi de ikke længere har

brug for større organisationer til at modtage og “vaske”

deres udbytte. de kan derfor udbyde deres kriminelle

services som kriminelle entreprenører (Europol 2015:

30). I de senere år har der også i danmark været flere

sager, hvor kriminelle ydelser er købt på nettet (krimi-

nalitet-som-service). It-værktøjer til kriminelt brug er

således blevet mere tilgængelige, hvilket samtidig

gør det mindre vigtigt, om de kriminelle selv besidder

teknologiske spidskompetencer, da man kan købe sig

til dem (Europol 2014; nCA 2014b; Europol 2015).

Af en ddoS-trusselsrapport

2014 fra televirksom-

heden TdC fremgår, at man eksempelvis kan købe en

times hack typisk udført af botnets

for kun 5 dollar

It-kriminalitet

erstatter nogle

former for fysisk

kriminalitet, men

kan også forstærke

eksisterende

kriminalitetsformer

figur 37 viser noget om udviklingen. Men politiet

antager, at der er et betydeligt mørketal. Eksempelvis

er virksomheder af konkurrencehensyn ofte tilbøjelige

til ikke at anmelde angreb på virksomhedens it-syste-

mer, ligesom en del borgere ikke anmelder sager, der

har oprindelse i forskellige seksuelle aktiviteter, fx

sextorsion. Endelig adskiller sager om online misbrug

af børn sig fra øvrige sager, idet efterforskningen af

disse typisk ikke er indledt på baggrund af en anmel-

delse fra den forurettede eller dennes nærmeste.

det er ikke umiddelbart muligt på baggrund af poli-

tiets data at konkludere, at der generelt er kommet

mere kriminalitet på grund af den stigende digitali-

sering. I mange tilfælde vil gerningsstedet blot have

ændret sig fra butikker/gader til internettet. den fysi-

ske afstand mellem offer og gerningsperson, som er

mulig pga. it, er dog væsentlig at se nærmere på. På

nogle områder erstatter online kriminalitet formentlig

fysisk kriminalitet, men på andre måder synes tekno-

logien at forstærke eksisterende kriminalitetsformer,

fordi den digitale infrastruktur gør det muligt for de kri-

minelle på én gang at begå flere kriminelle handlinger

på gerningssteder spredt over store geografiske om-

råder, fx bedrageri via falske mails. Men teknologien

58.

DDoS er omfattet af straffelovens § 293, stk. 2, og er en hændelse, hvor et it-system bliver udsat for et systematisk og massivt antal forespørgsler

eller forsøg på indlogning på fx en hjemmeside. Det vil typisk medføre, at adgang til siden ikke længere er mulig, eller it-systemet bagved er ophørt med

at besvare forespørgsler på grund af overbelastning.

59.

Botnet består typisk af almindelige internetbrugeres virusinﬁcerede enheder, som er samlet i et netværk og kan fjernstyres af botnettets bagmænd

(TDC 2014).

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

(TdC 2014). Sagerne, hvor it-redskaber og kompe-

tencer er blevet købt til kriminelle formål har indtil nu

typisk haft karakter af cybercrime, men noget tyder

på, at den modus og måde at organisere sig på vil

brede sig til andre kriminalitetsområder de kommen-

de år (Europol 2015, se også afsnit om kriminalitet

som service nedenfor).

for yderligere at afdække hovedudfordringerne

inden for it-kriminalitet, ser vi herunder nærmere

på gerningspersonernes motiver til at begå den:

teknologisk formåen, politiske interesser (herunder

hacktivisme og cyberterror), økonomisk vinding,

seksuel interesse og hævn.

Teknologisk formåen

At være i stand til at udføre ddoS-angreb, hacke sig

ind i databaser og mailkonti og udvikle den malware,

der kan forstyrre og ødelægge systemer, kræver en

vis teknologisk kunnen (ddoS-angreb kan dog ud-

føres med relativt simple it-kundskaber). I danmark

såvel som i udlandet er der set eksempler på angreb

mod it-systemer, hvor den primære motivation for

angrebet og eventuelt tyveri af data er at bevise

sin teknologiske formåen

over for sig selv og sit

netværk. Politiet vurderer, at der i danmark er få men

velforbundne hackere, som står bag de teknologisk

mest udfordrende angreb mod it-systemer. Motivatio-

nen for aktiviteterne udspringer typisk af en teknolo-

gisk fascination. Hackerne kommunikerer og praler

i lukkede netværk om de hack, der lykkes.

Politiske interesser

Angreb mod it-systemer hos individer, virksomheder

eller statslige institutioner med det formål at sprede

politiske budskaber, forhindre adgang til systemer

eller frigive fortrolig information, som udtryk for protest

kan defineres som “hacktivisme” (Jacobsen 2014).

En række sager fra medio 2014 om offentliggørelse af

nogle politikeres cpr-numre illustrerer denne type kri-

minalitet. Cpr-numrene blev offentliggjort i protest mod

vedtagelse af lov om Center for Cybersikkerhed. I den

ene sag udnyttede gerningspersonerne en systemisk

svaghed i en hjemmeside, og i den anden var der tale

om egentlig hacking. I 2013 var der en række it-angreb

mod organisationer i fagbevægelsen (Willis 2014).

Cyberterror er målrettet it-systemer hos individer,

it-systemer i bygninger eller infrastruktur med henblik

på at ødelægge disse systemer, destabilisere struktu-

rer og skabe frygt (Jacobsen 2014). redskaberne er

udbredelse af virus, orme, hacking, cracking af pas-

swords og såkaldt social engineering, hvor personer

med kriminelle hensigter antager digitale identiteter

for at skabe tillid og adgang til nøglemedarbejdere i

en organisation samt disses netværk (Europol 2014;

forsvarets Efterretningstjeneste 2014). der har dog

endnu ikke været cyberangreb, som har gjort større

skade på kritisk infrastruktur i danmark (forsvarets

Efterretningstjeneste 2014).

Hvis cyberterror eller hacktivisme rammer sund-

hedsvæsenet, redningsberedskab, politi eller de

SCAdA-systemer, som bruges til bl.a. trafikstyring og

energiforsyning, kan angrebet true kritiske sam-

fundsfunktioner og i sidste ende forårsage skader på

mennesker (Beredskabsstyrelsen 2013a: 50).

Mens politiet vurderer, at truslen fra hacktivisme er

stor og stigende, vurderer fE, at cybertruslen fra eks-

tremistiske islamiske grupperinger er lav i danmark,

dog med tendens til et let stigende trusselsniveau

(forsvarets Efterretningstjeneste 2014). Militante

islamister har vist interesse for anvendelsen af

informations- og kommunikationsteknologi, og det er

sandsynligt, at militante islamister vil være i stand til

at udføre enkle cyberangreb, eksempelvis ddoS-an-

greb (overbelastning af it-systemer) (forsvarets

Efterretningstjeneste 2013; forsvarets Efterretnings-

tjeneste 2014). det primære fokus for terrorister

vurderer fE dog fortsat er traditionelle terrorangreb

og anvendelse af de sociale medier til propaganda

(forsvarets Efterretningstjeneste 2014).

En generel sårbarhed er, at mange af samfundets

strukturer og funktioner er afhængige af it, og at

it-systemer i stigende grad er forbundet i netværk med

hinanden, hvilket øger deres sårbarhed. I takt med at

der i stigende grad udleveres mobilt it-udstyr til an-

satte i virksomheder, vil såkaldte

insider trusler,

hvor

medarbejdere bevidst eller ubevidst bryder it-sikker-

heden på deres arbejdsplads, vokse (CfCS 2013).

It-kriminalitet med udgangspunkt i politiske interesser

kan også knytte sig til filer af politisk karakter, der

lagres elektronisk, og har ulovligt, fx racistisk, indhold.

Økonomisk vinding

Kriminelle, der bruger it-redskaber til økonomisk vin-

ding, vil typisk beskæftige sig med forskellige former

for bedrageri, afpresning eller tyveri af personlige/

erhvervsmæssige data eller immaterielle rettigheder.

der kan være tale om både enkeltmandshackere eller

mere organiserede grupperinger (Willis 2014), og

Europol har en forventning om, at organiseringen af

kriminelle aktører i fremtiden vil ske i løsere og mere

fleksible netværk (Europol 2015). Aktiviteterne består

blandt andet af identitetstyveri med henblik på køb

af varer og optagelse af lån, bedrageri via netkøb og

netbankindbrud via phishingmails

. det kan også

Truslen fra

hacktivisme er

stor og stigende

60.

I den oprindelige betydning af ordet er en hacker en person, der er særligt dygtig til sit område, fx at programmere. Med tiden er det dog blevet

synonymt med personer, som bruger deres it-evner til kriminelle formål.

61.

Phishing er forskellige måder at få offeret til frivilligt at opgive sine følsomme op-lysninger. Dette gøres bl.a. via spooﬁng, hvor en manipuleret eller

falsk hjemmeside, en mail eller et program fremstår reel. Fx en mail fra banken, der beder om kontooplysninger og kodeord, eller et program der både

installerer sig selv og en skadelig ﬁl.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

være installation af malware

, som eksempelvis

ransomware, hvor offeret bliver truet til at udbetale

penge for at forhindre ødelæggelse af data eller

offentliggørelse af billedmateriale (ofte ikke noget

offeret selv har opsøgt). den økonomisk motivere-

de it-kriminelle kan ligeledes indgå i “traditionel”

organiseret kriminalitet som salg af narko, hvidvask,

salg af forfalskede varer og industrispionage. for

så vidt angår industrispionage er der i de senere år

konstateret flere alvorlige hændelser i danmark fra

såkaldte APT-grupper

(forsvarets Efterretningstje-

neste 2014).

Seksuel interesse

Som beskrevet i kapitlet om seksualforbrydelser

anvender personer med interesse i at dele, distri-

buere eller producere billedmateriale af seksuelle

overgreb mod børn, også it-redskaber som krypte-

ringer og anonymitet på sociale medier mv. I nogle

lukkede netværk, hvis formål er deling af billeder

indeholdende seksuelle krænkelser mod børn, er

det en adgangsbetingelse, at ansøgeren, for at tilgå

netværket, producerer og udbyder nyt billedmateri-

ale. dette er selvsagt med til at generere yderligere

overgreb (Europol 2014). organiseringsgraden

varierer fra enkeltpersoner, der søger billedmateriale

til eget forbrug, over højt organiserede grupper, hvor

økonomisk vinding også er et element i produktions-

og distributionskæden. En særlig udfordring – også i

danmark – er sager om grooming og seksuel afpres-

ning af mindreårige (Europol 2014; nCA 2014b).

Hævn

It-kriminalitet, der er motiveret af hævn, er fx set

i miljøerne omkring spillecaféer. nationalt Cyber

Crime Center vurderer, at personer fra disse miljøer

enten selv udfører angrebene eller køber sig til dem

via nettet. der findes ikke præcise tal for denne type

angreb. Hævnmotivet er også forekommende i sager,

hvor unge eksempelvis står bag ddoS-angreb mod

en skoles server. det er et område, der ikke er fundet

isolerede tal på, men som er værd at have med i

overvejelser om opgørelser af ungdomskriminalitet.

Hævnmotivet gør sig ligeledes gældende i de krimi-

nalitetsformer, der ses på sociale medier. Et eksem-

pel herpå, som der er en del sager af i danmark, er

såkaldt

revenge porn,

hvor man, for at få hævn, læg-

ger billeder af seksuel karakter på nettet uden tilsagn

fra den eller de personer, som optræder i materialet.

Gerningspersonen i disse sager er typisk en tidligere

kæreste eller ægtefælle. Sager vedrørende sociale

medier har været i vækst i de senere år, men det be-

tyder dog ikke nødvendigvis, at alle sager vedrørende

sociale medier har med hævn og chikane at gøre.

fremtidig udvikling

der er, som ved al anden kriminalitet, mange motiver

til at begå it-kriminalitet. Analysen viser, at it er en

afgørende modus for stadig flere kriminalitetsformer,

og dette medfører, som nævnt indledningsvist, at det

bliver mere og mere vanskeligt at tale om it-krimina-

litet som et selvstændigt område. Efterhånden som

it bliver en mere og mere integreret infrastruktur i alle

kriminalitetsformer, kan det på længere sigt blive

meningsløst at tale om it-kriminalitet som en særlig

form for kriminalitet, medmindre det er kriminalitet

rettet mod it-systemer.

den digitale infrastruktur betyder, at de kriminelle i

mange tilfælde ikke behøver at være i nærheden af

deres ofre og gerningsstedet, fx i forbindelse med

berigelseskriminalitet. de kan derfor begå flere krimi-

nelle handlinger på store geografisk spredte områder

samtidig, og de kan også gå efter andre typer af ofre,

fx stater og legale virksomhedsstrukturer. Europol

forventer, at især de ældre og virksomheder i stigende

grad vil blive ofre for it-kriminalitet (Europol 2015:

8, 32-33), og herhjemme vurderer fE, at politisk

hacktivisme fortsat vil udgøre en trussel i danmark

(forsvarets Efterretningstjeneste 2014). der er en

sammenhæng mellem de politiske trends og anven-

delsen af it med politisk motiv og/eller hævnmotiv.

Afhængigt af den nationale og globale politiske

udvikling er der således en risiko for flere cybertrusler

fra nationale eller internationale grupper, evt. med

større eller mindre grader af støtte fra fremmede

stater, jf. danmark 2015-2020. Teknologien og især

udbredelsen af virtuelle valutaer betyder, at kriminelle

i stigende omfang vil operere selvstændigt og i mere

projektorienterede strukturer. It-teknologien åbner

op for en langt mere globaliseret kriminel verden. Så

selvom kriminaliteten i danmark og i den vestlige ver-

den er faldende, så åbner den teknologiske udvikling

og spredningen af adgangen til it og internet globalt

op for nye trusler fra mere fragmenterede, dynamiske

og internationale grupperinger og netværk.

Sociale onlinemedier vil ligeledes i stigende grad

blive anvendt til facilitering af denne organisering, fx

politisk mobilisering og gruppering, og vil spille en

stadig større rolle inden for områder som radikalisering

og ekstremisme. omfanget af politiets datasikring og

analyse af digitalt materiale indsendt fra politikredse-

ne har i de seneste år været stigende. denne udvikling

forventes at fortsætte og vil derfor fremadrettet være

en stadig større udfordring for politiet.

overordnet er de fremtidige udfordringer vedrøren-

de it-kriminalitet tæt knyttet til den teknologiske

udvikling, jf. kapitlet danmark 2015-2020. Politiet vil

således i fremtiden skulle håndtere problemstillinger

It er en afgørende

modus for stadig

ﬂere kriminalitets-

former

Den globale digi-

talisering åbner

for trusler fra

fragmenterede,

dynamiske og

internationale

netværk

62.

Malware er skadelig software, som en bruger uforvarende kommer til at installere på en pc, mobil, tablet e.l. Det kan være virus, orm, trojanere

(indsmuglet via tilsynela-dende harmløst produkt, men kan typisk fjernstyre offerets computer), keylogger (re-gistrerer brugerens tastninger) m.m.

63.

APT står for Advanced Persistent Threats og er særligt avancerede og målrettede hackerangreb.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

vedrørende: digitalisering, kryptering, anonymisering,

store (og følsomme, fx biometriske) datamængder,

tingenes internet

, håndtering af nye “gadgets” som

droner, 3d-printere og intelligente biler. fælles for

denne udvikling er, at hastigheden og kompleksiteten

skaber mange nye sårbarheder og trusler. Herved

bliver politiopgaverne også mere komplekse og vil

kræve nye kompetencer og, i nogle tilfælde, nye

juridiske rammer og samarbejdsstrukturer.

kan endvidere tænke sig, at kriminelle organisationer

selv kan fungere som udbydere af kriminelle service-

ydelser. også problemet med omrejsende kriminelle

kan have aspekter af kriminalitet som service, da

disse ofte er afhængige af assistance fra personer

med lokalkendskab til danske forhold.

Menneskesmugling og menneskehandel er et andet

felt, hvor kriminalitet som service er et problem. for

så vidt angår menneskesmugling kan det i sig selv

betragtes som en form for kriminalitet som service.

I forhold til menneskehandel er der eksempler på,

at personer handles med henblik på at skulle begå

kriminalitet i modtagerlandet som fx bedrageri eller

produktion af cannabis. Her er der således tale om,

at handel med mennesker indgår som led i en samlet

leverance af en kriminel serviceydelse.

det er svært at vurdere omfanget af kriminalitet som

service i forhold til miljøkriminalitet pga. manglen

på viden på området. Men det kan, i hvert fald i

princippet, tænkes, at personer med den fornødne

tekniske kompetence eller de relevante produkti-

onsmidler mod betaling bistår andre med at begå

miljøkriminalitet fx ved at bortskaffe ulovligt affald.

Europol vurderer, at ulovlig bortskaffelse af affald fra

elektroniske enheder (e-affald), bliver en kriminel

serviceydelse i vækst (Europol 2015: 24).

særlige udfordringer

Kriminalitet som service er et komplekst og udfor-

drende problem af mindst fire grunde. for det første

er der ofte tale om teknisk komplicerede sager,

netop fordi fagpersoner har bistået med at skjule,

facilitere eller begå forbrydelsen. det kan derfor være

vanskeligt at opdage, efterforske og løfte bevisbyr-

den. for det andet betyder eksistensen af et marked

for kriminelle serviceydelser, at kriminelle fra hele

verden kan udbyde deres services, og det kan være

vanskeligt at koble sælger og køber sammen, fordi

de ikke behøver at have nogen kontakt med hinan-

den før eller efter forbrydelsen og måske forbliver

anonyme over for hinanden igennem hele hændel-

sesforløbet bl.a. som følge af en øget anvendelse

af virtuel valuta (Europol 2015: 30). for det tredje

kan kriminalitetsmarkedets internationale karakter

betyde, at sagerne kun kan efterforskes via interna-

tionalt politisamarbejde, hvilket dels forudsætter, at

de fornødne kompetencer hertil er til stede fra dansk

side, dels at de politisk-juridiske strukturer er til

stede, og at udenlandske myndigheder er i stand til

at løfte deres del af den fælles opgave. for det fjerde

betyder den øgede markedsgørelse, at de traditionelle

markedskræfter sætter ind og mindsker prisen og

højner kvaliteten af servicen efterhånden, som flere

udbydere melder sig.

3.10.2

KrIMInAlITET SoM SErVICE

der er for så vidt ikke noget nyt eller overraskende

i, at der findes et marked for kriminelle serviceydel-

ser: Har man motivet til at begå en forbrydelse, men

ikke evnerne, redskaberne eller lysten til at begå

gerningen, kan det være en nærliggende tanke at for-

søge at købe sig til en kriminel serviceydelse. der er

imidlertid en række strukturelle træk, der gør, at dette

fænomen får en stadig mere central placering

i kriminalitetsbilledet.

det gælder først og fremmest i forhold til digitalise-

ring. Således betyder den stadig større udbredelse af

it-teknologi, at det bliver stadig lettere at skabe kon-

takt mellem potentielle købere og udbydere af krimi-

nelle serviceydelser. Samtidig kan it-teknologi bruges

til at etablere den infrastruktur, som er nødvendig for

at handle med kriminelle serviceydelser fx i form af

virtuelle valutaer, netfora eller handelsplatforme.

det kan måske derfor ikke overraske, at kriminalitet

som service i særdeleshed er et problem i forhold

til it-kriminalitet (Europol 2014). det kan fx dreje sig

om, at man køber it-værktøjer på nettet, som kan

bruges til at begå forbrydelser. Eller det kan dreje

sig om, at man lejer den fornødne ekspertise fx ved

at betale andre for at hacke et bestemt internetsite.

Endelig kan der være tale om, at man køber en for-

brydelse, fx et seksuelt overgreb på et barn, hos en

udenlandsk leverandør, der på grund af manglende

retsbeskyttelse eller øvrige sociale forhold i sit hjem-

land, har bedre muligheder for at begå forbrydelsen

end andre.

også i forhold til økonomisk kriminalitet er krimina-

litet som service et problem. det kan fx dreje sig om

fagpersoner med særlige økonomiske, juridiske eller

tekniske kompetencer, som mod betaling rådgiver og

hjælper andre med at begå økonomisk kriminalitet.

der kan på dette punkt være et væsentligt overlap

mellem kriminalitet som service og organiseret krimi-

nalitet, da det især er kriminelle organisationer – eller

virksomheder med kriminelle hensigter (Europol

2015: 12) – der har de fornødne ressourcer til at købe

sig til økonomisk, juridisk og teknisk assistance. Man

Kriminalitet som

service bliver en

langt mere central

og alvorlig udfor-

dring fremover

64.

Et meget borgernært eksempel på problemstillinger vedrørende tingenes internet er nyere tids uautoriserede adgang til en række danskeres

private overvågningskameraer (Sandal 2014).

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

Endelig er kriminalitet som service en særlig udfor-

dring, fordi den øger skadevirkninger og risici for-

bundet med andre trusler. det gælder i særdeleshed

i forhold til organiseret kriminalitet, hvor kriminelle

serviceydelser kan øge kriminelle organisationers

evner og skadevirkninger markant.

fremtidig udvikling

der er grund til at tro, at kriminalitet som service vil

blive et stadig mere omfattende problem i takt med

øget digitalisering og internationalisering. det vil

især være tilfældet inden for it-området, men også i

forhold til de øvrige ovenfor nævnte områder.

Endvidere udgør eksistensen af et marked for

kriminelle serviceydelser i sig selv en sårbarhed, som

fremadrettet kan øge trusselsniveauet i forhold til an-

dre risici. det gælder fx i forhold til terrortruslen, hvor

personer, der ønsker at begå terrorangreb, kan købe

sig til assistance hos andre, der har vilje og evnen

til at hjælpe med det. denne problemstilling gør sig

særligt gældende i forhold til cyberterror.

2015: 8-9). Herved ventes det fysiske tilhørsforhold

for fremtiden at blive mindre afgørende.

aktuelt billede

I danmark er der aktuelt en række organiserede krimi-

nelle netværk, hvor medlemmernes nationale/etniske

herkomst er central:

Det serbiske netværk

har eksi-

steret herhjemme siden midten af 1990’erne og har

de seneste 10-15 år været aktivt involveret i smugling

af våben og narkotika til danmark. Grupperingen er

en del af et større europæisk kriminelt netværk.

Det

albanske netværk

har siden midten af 1980’erne

været aktivt involveret i smugling af narkotika, særligt

heroin, til danmark. også denne gruppering er en del

af et internationalt kriminelt netværk.

Det pakistanske

netværk

er drevet af 2-3 familiegrupper og har været

involveret i alvorlig organiseret kriminalitet siden

2005. Gruppens primære kriminalitetsområde er

omfattende momssvindel, hvidvask og bedrageri.

Kendetegnende for alle tre grupperinger er, at deres

kriminalitetsformer er underlagt politiets monitering.

Politiets primære fokus på rocker- og bandekriminali-

tet gennem de senere år, har dog medført et behov for

mere viden og flere efterretninger om de øvrige orga-

niserede kriminelle netværk (Europol 2013c: 8-9).

Med det in mente, er fokus i dette kapitel herefter

på de rocker- og bandegrupperinger, som politiet i

øjeblikket vurderer, udgør de største trusler.

I rocker- og bandemiljøet ændrer og tilpasser man

løbende kriminalitetsformer og modus, alt efter hvad

der aktuelt giver den højeste profit med den mindst

mulige risiko. det er således et miljø præget af stor

uforudsigelighed, hvor enkeltbegivenheder kan

forårsage større konflikter imellem forskellige gruppe-

ringer. Primo januar 2015 har politiet registreret 1.458

personer med tilknytning til rocker- eller bandemil-

jøet. rocker- og banderelateret kriminalitet dækker

over en bred vifte af kriminalitetstyper. forskning

viser desuden, at der ved indtrædelse i en rocker-

eller bandegruppering sker en stigning i omfanget af

kriminalitet begået af personen (Hestehave 2013b:

215, 221; Klement mfl. 2010: 59). der har ikke siden

maj 2013 været konflikter, der udviklede sig til at

involvere hele grupper. Hændelser med konfliktpo-

tentiale er blevet talt ned af gruppernes ledere eller

gået i sig selv af andre årsager. Grupperne er dog

meget opmærksomme på hinandens aktiviteter.

der er tale om et kontinuerligt modsætningsforhold

grundet gruppernes konstante ønske om at dominere,

ekspandere og tjene penge.

I rockermiljøet er de typiske kriminalitetsformer nar-

kotikakriminalitet, afpresning, økonomisk kriminalitet

(herunder bl.a. bedrageri), indbrud, personfarlig

kriminalitet samt køb og salg af våben (Politiområdet

Der er grund til at

tro, at kriminalitet

som service vil blive

et stadig mere om-

fattende problem

3.10.3

roCKEr- oG BAndErElATErET

KrIMInAlITET

Europol vurderer, at der findes omkring 3.600

organiserede kriminelle grupperinger i Europa af

varierende størrelse og organiseringsgrad (Europol

2013c: 8). omfanget og kvaliteten af viden om disse

grupperinger er divergerende og for visse gruppe-

ringers vedkommende ret begrænset. det skyldes

dels, at grupperingerne ændrer sig løbende, men det

skyldes også, at det kan være en vanskelig opgave

for myndighederne at afgøre, om kriminaliteten er

organiseret

(Europol 2015: 3). Europol arbejder

med en række kriterier for, hvornår kriminaliteten kan

betragtes som organiseret, bl.a. at der skal være tale

om et samarbejde mellem to eller flere personer, der

er aktive i en længere periode og er mistænkt eller

dømt for alvorlige forbrydelser (Europol 2013c: 76).

Europol vurderer, at de 3.600 aktive organiserede

kriminelle grupper i EU i stigende grad udgøres

af netværk på tværs af landegrænser, etnicitet og

nationalitet, selvom fælles ophav og historie stadig

betyder en hel del for tilliden i gruppen og særligt

for den kerne, der opbygger og leder organisationen

(Europol 2013c: 8). Endvidere vurderer Europol,

at fremtidens organiserede kriminalitet i Europa er

under forandring. det er forventningen, at organiseret

kriminalitet i stigende grad vil basere sig på en global

og virtuelt baseret kriminel undergrund bestående af

individuelle kriminelle entreprenører, der vil udbyde

forskellige kriminelle services og varer baseret på

en digital infrastruktur og virtuelle valutaer (Europol

65.

Den problemstilling afspejler sig også i, at Europol for nogle år siden ændrede indholdet af deres rapport om organiseret kriminalitet, OCTA, til

også at omhandle den mere alvorlige kriminalitet og omdøbte rapporten til alvorlig og organiseret kriminalitet, SOCTA.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 38

rockerkriminalitet fra 2013 til og med d. 9. december 2014. Geografisk fordeling af

sigtelser (baseret på gerningssted) for kriminalitet forvoldt af personer, som politiet har registreret

som rockere.

antal sigtelser

pr. 25 km

1-2

3-5

6 - 12

13 - 26

27 - 181

Klubhuse

Koncentrationen

af sigtelser mod

personer som er

registreret som

rockermedlemmer

er størst i Hoved-

stadsområdet,

men fordeler sig

over hele landet

kilde:

Kilde: PolSAS og Politiets Efterretningsdatabase (2014).

2012: 48; Politiområdet 2013: 16). der er i miljøet

konstateret en stigende anvendelse af ‘stedfortræder-

kriminalitet’, hvor personer, der ikke eller kun perifert

har tilknytning til rockermiljøet, begår kriminalitet for

medlemmer. Politiet vurderer, at legale forretnings-

strukturer og ekspertise herfra spiller en stor rolle i

udøvelsen og kvalificeringen af de kriminelle aktivi-

teter, fx ved inddragelse af advokater og økonomiske

rådgivere og salg af koster på etablerede auktions-

huse eller netauktioner (Politiområdet 2013: 12-13).

Skadevirkningerne af kriminalitet forøvet af rockere

er overordnet set både individuelle (fysiske, psykiske

og økonomiske), sociale (utryghedsskabende),

samfundsøkonomiske og politiske. der er tale om

en undergravning af samfundsordenen, når man

bruger ellers legale erhvervsstrukturer til at facilitere

bedrageri eller etablere en skyggeøkonomi. Vol-

delige konflikter og rivaliseringer både internt og i

forhold til det øvrige rocker- og bandemiljø betyder,

at grupperingerne udgør en alvorlig trussel mod

samfundet (Hestehave 2013a: 9). ofre for personfar-

lig kriminalitet udført af rockere er ofte nogle, der har

eller har haft tilknytning til rocker- eller bandemiljøet

og er derfor sjældent tilfældigt udvalgt. Se geografisk

kriminalitetsfordeling på figur 38.

Banderelateret kriminalitet er typisk vold, afpresning,

narkotikakriminalitet, diverse former for berigelseskri-

minalitet samt køb og salg af våben, og omkostninger-

ne er typisk økonomiske og sociale. der er desuden

begyndende tegn på involvering i egentlig økonomisk

kriminalitet, der kan have samfundsøkonomiske

og politiske omkostninger, fx hvidvask, anvendelse

af legale selskabsstrukturer og vold/trusler mod

myndighedspersoner. I en række tilfælde benytter

banderne også ekspertbistand i form af advokater,

revisorer og etablerede erhvervsfolk til at understøtte

deres kriminelle aktiviteter. for en del af de ledende

medlemmers vedkommende investeres en del af

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 39

Bandekriminalitet fra 2013 til og med d. 9. december 2014. Geografisk fordeling af

sigtelser (baseret på gerningssted) for kriminalitet forvoldt af personer, som politiet har registreret

som bandemedlemmer.

Koncentrationen

af sigtelser mod

personer som er

registreret som

bandemedlemmer

er størst i Hoved-

stadsområdet,

men fordeler sig

også i dele af midt-

og østjylland samt

Odense og Nyborg

antal sigtelser

pr. 25 km

2-3

4-6

7 - 24

25 - 330

kilde:

Kilde: PolSAS og Politiets Efterretningsdatabase (2014).

Flere bandegrupper

er – eller arbejder

på at blive – optaget

i internationale

grupperinger

profitten angiveligt i legale forretninger, ligesom der

formentlig bliver udført større summer til investeringer

i udlandet. dette er dog fortsat kun dokumenteret i

begrænset omfang. Se geografisk kriminalitetsforde-

ling på figur 39.

Skadevirkningerne af banderelateret kriminalitet er

overordnet de samme som for rockerne, men bander-

ne synes i højere grad også at skabe en øget utryghed

i lokalområdet. Politiets monitering på området viser,

at bander typisk udøver deres kriminalitet ved hjælp af

trusler om vold (som nævnt i kapitlet vold, hærværk og

stalking fremgår dette dog ikke af det tilgængelige tal-

materiale), og få bandemedlemmer kan i løbet af kort

tid samle et stort antal personer og opnå dominans i

en konflikt. de opererer ofte aggressivt, og ofrene er

i mange tilfælde mere eller mindre tilfældigt udvalgt

(rigspolitiet 2013a: 5).

Tidligere var der en tendens til, at unge fra særligt

udsatte boligområder blev medlemmer af bande-

grupperingerne. Kun enkelte grupper havde flere

afdelinger og var repræsenteret i flere byer. den

seneste udvikling har imidlertid ændret dette bil-

lede. flere bandegrupper er eller arbejder på at

blive optaget i internationale grupperinger. Andre er

særdeles aktive i forhold til at blive landsdækkende

og på sigt blive optaget i en international gruppering.

denne udvikling har medført øgede spændinger i

miljøet, og politiet vurderer, at det kan være en sær-

deles risikabel manøvre, idet Hells Angels (HA) og

Bandidos (BA) tidligere har indgået en aftale om at

stå sammen mod andre internationale MC-organisa-

tioner og ikke tillade disse at få fodfæste i danmark.

HA og BA har dog indtil videre ikke været i stand til at

standse udviklingen, hvilket antageligt har ansporet

flere andre bandegrupperinger til at søge optagelse

i internationale grupperinger.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fremtidig udvikling

Politiet vurderer, at fremtidige rocker- og bande-

konflikter primært vil være lokale. det kan dog ikke

udelukkes, at nogle lokale konflikter kan ændre sig

til et nationalt konfliktscenarie. Konfliktniveauet er

p.t. relativt lavt, men situationen er ikke stabil, bl.a.

fordi BA's og HA's monopol i danmark nu er brudt af

Satudarah og et Gremium support chapter. dette kan

føre til, at flere lignende grupper søger til danmark,

og at kampen om territorier og kriminelle markeder

derved optrappes, hvilket kan give øget uro og flere

konflikter (Politiområdet 2012: 46-47).

Politiet vurderer, at lovgivningen – og især den nye

bandepakke

– har effekt i rockermiljøet. HA og BA har

genoptaget deres tidligere samarbejde og genoprettet

en såkaldt ‘Presse-Jura-gruppe’ (rigspolitiet 2014b:

7). formålet er formodentlig at imødegå negativ om-

tale i medierne og fremstå ‘ordentlige’ for hermed at

skabe sig bedre vilkår samt at nedtone myndigheder-

nes udmeldinger om konflikter i relation til bandepak-

ken. I forhold til bandegrupperingerne vurderer politiet,

at den nye bandepakke har haft en præventiv effekt på

miljøet, og politiet forventer, at bandepakken fremad-

rettet vil bidrage til at lette bevisførelsen i forhold til at

dokumentere, hvorvidt der er tale om bandekonflikter

eller ej. det kan på nuværende tidspunkt ikke afgøres,

hvorvidt der er tale om en blivende effekt, eller om der

fremadrettet bliver behov for yderligere justeringer.

der er en stigende tendens til, at intern kritik kommer

ud i offentligheden, og personer med relationer til mil-

jøet forlader dette, bl.a. ved hjælp af exitprogrammer.

Ifølge exitsekretariatet under nationalt forebyggelse-

scenter i rigspolitiet, der har til formål at koordinere

exitindsatsen mellem Kriminalforsorgen, politikredse-

ne og kommunerne, er 78 personer primo marts 2015

enten i gang med eller har gennemført et exitforløb.

En rapport fra Justitsministeriets forskningskontor

(Klement & Kyvsgaard 2014) viser, at der samlet set

er en meget stor gennemstrømning i rocker-bande-

miljøerne, og rocker-bandemiljøet er således langtfra

en permanent basis for medlemmerne. Samtidig

peger data på, at langt de fleste af dem, der forlader

miljøerne, hverken fristes eller tvinges til at genop-

tage medlemskabet (Klement & Kyvsgaard 2014:

18). I perioden fra juni 2009 til oktober 2013 har i alt

851 personer forladt rocker- og bandegrupperinger,

hvilket svarer til 32 % af alle registrerede medlemmer

i perioden. rapporten viser således tydeligt, at langt

de fleste er i stand til at forlade miljøet af sig selv. de

personer, der gennemfører exitprogrammer i politiet

eller i kriminalforsorgen, udgør således kun en mindre

andel af dem, der forlader rocker- og bandemiljøet

(Klement & Kyvsgaard 2014: 18).

Tidligere bestod det danske bandemiljø af mere

uformelle fællesskaber, der divergerede i størrelse og

sammensætning. Medlemmerne var løst tilknyttet,

og alliancer kunne skifte fra dag til dag. Banderne var

som udgangspunkt lokalt forankrede, og centreret

omkring en eller flere toneangivende personer

(rigspolitiet 2013a: 11-12). Udviklingen internationalt

viser imidlertid, at bandegrupperinger i stigende grad

organiserer sig med strukturer, som ellers tidligere

kun var kendetegnende for MC-kulturen. dette er lige-

ledes kommet til udtryk i det danske bandemiljø, hvor

tidligere kriminelle netværk og egentlige bandegrup-

peringer nu har indført strukturer mv., der minder om

dem, der ses i rockermiljøet. flere bandegrupperinger

er eller arbejder på at blive optaget i internationale

grupperinger. Andre er særdeles aktive i forhold til at

blive landsdækkende og måske på sigt blive optaget

i en international gruppering. ledelsen i bandegrup-

peringerne er generelt blevet tydeligere og har fokus

på at nedtone konflikter både med rockere og internt

mellem bandegrupperingerne, da konflikter hæmmer

indtjeningsmulighederne, ligesom det giver politiet

bedre muligheder for at fængsle medlemmer. der er

således en tendens til, at løst organiserede lokale

kriminelle smågrupperinger udvikler sig til organise-

rede bander.

I forbindelse med bandernes forsøg på at ekspandere

og overtage kriminelle markeder kan man også kon-

statere en tiltagende aggressiv og voldelig adfærd.

dette kan potentielt udgøre en trussel mod rockerne

og deres forretning samt udfordre rockernes trovær-

dighed i miljøet, hvilket kan resultere i konflikter.

Generelt kan forandringer i miljøet føre til sammen-

stød, idet der naturligt vil opstå kampe om territoriale

rettigheder og markedsandele i forbindelse med

oprettelse af nye afdelinger og tilgang af nye gruppe-

ringer. I nogle situationer vil det måske føre til, at de

lokale kriminelle, som i forvejen sidder på markedet,

vil blive optaget i den gruppering, der viser interesse

for området. Problemerne kan opstå i de situationer,

hvor parterne ikke kan blive enige om betingelserne,

eller hvor tidligere uoverensstemmelser står i vejen

for en fredelig udvikling.

den skitserede situation er imidlertid ikke noget nyt

fænomen og har tidligere fundet sted i mindre om-

fang, når lokale grupperinger af forskellige årsager er

kommet i konflikt. det særlige ved den nye udvikling

er, at tilstedeværelsen af grupperinger, der er markant

større og stærkere samt i nogle tilfælde internationa-

le, øger antallet af personer, der potentielt kan indgå

i et konfliktscenarie.

Større og internationale grupperinger giver desuden

bedre betingelser for afpresning og udnyttelse af

66.

I den nye bandepakke pr. 1. juli 2014 er straffen for besiddelse af skydevåben skærpet, og det er blevet lettere at anvende den såkaldte bande-

bestemmelse, der kan give dobbelt straf for alvorlig rocker- og bandekriminalitet. Endvidere afskærer man fængslede rocker- og bandemedlemmer

fra udgang og prøveløsladelse, når deres gruppe deltager i en voldelig konﬂikt med en anden gruppe.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

svagere personer eller grupperinger. ofte vælger de

større grupperinger en mere synlig og manifesterende

profil for at opnå de fordele, som den generelle frygt

for rockere og bander kan skabe. Allerede nu sker

der en række forskellige former for afpresning og

intimidering af firmaer og personer. de forstærkede

internationale forbindelser fremmer også muligheder-

ne for anskaffelse af våben og indsmugling af illegale

stoffer. forbindelserne kan ligeledes åbne op for

andre kriminelle aktiviteter på internationalt niveau.

Således kan fx menneskehandel og menneskesmug-

ling blive interessant for de herværende kriminelle

grupperinger.

Politiet erfarer, at medlemmer af bandegrupperinger,

særligt på åbne medier, sympatiserer med militante

islamister og giver udtryk for ekstremistiske hold-

ninger. Hos bandemedlemmer er der i flere tilfælde

fundet materiale, som påviser en øget interesse for

den radikaliserede del af islam. der har været kon-

stateret tilfælde, hvor bandemedlemmer er udrejst til

krigszoner. Terrorangrebene i København den 14. og

15. februar 2015 peger på en sammenhæng mellem

bander og militant islamisme, men den igangværen-

de efterforskning må afdække, i hvilken udstrækning

det er tilfældet.

den teknologiske udvikling kan få stor betydning for

de kriminelle aktiviteter i rocker- og bandemiljøet og

generelt blandt organiserede kriminelle grupper. de

øgede muligheder for at gøre intern kommunikation

og data utilgængelige for politiet samt mulighederne

for at optræde anonymt på netværk (som fx Tor) og

betale med ikke-sporbar virtuelle valutaer får også

stor betydning for aktiviteterne og organiseringen.

dels giver det mulighed for og skaber incitament til

i højere grad at begå it-faciliteret kriminalitet, dels

åbner det for nye markeder. der kan både være tale

om bedrageri, afpresning, misbrug af data og mere

grov økonomisk kriminalitet mod virksomheder og

staten, som der allerede har været eksempler på, jf.

afsnittet om økonomisk kriminalitet, men på sigt er

også miljøkriminalitet en mulighed.

rocker- og bandegruppernes øgede anvendelse af

sociale medier vil i stigende grad erstatte traditionelle

kommunikationskanaler, og anvendelsen af disse

medier vil blive platform for branding af og rekrut-

tering til kriminelle grupperinger. de sociale medier

vil ligeledes understøtte kriminelle grupperingers

interne sammenhængskraft ved at virke som fora for

etablering og fastholdelse af organisatoriske normer

og selvforståelser, men medierne vil også kunne virke

som platforme for konflikter med andre grupperinger.

disse forhold vil samlet set øge hastigheden, hvor-

med konflikterne opstår, og de vil øge sagskomplek-

siteten både i forhold til politimæssig efterforskning

og i forhold til den efterfølgende juridiske proces.

Udviklingen inden for it-faciliteret kriminalitet og

udbuddet af kriminelle serviceydelser, som beskrevet

i de foregående afsnit, vil formentlig påvirke frem-

tidens organiserede kriminalitet, såvel i forhold til

organiseringsgrader, kriminalitetsformer som i forhold

til geografisk tilhørsforhold.

3.10.4

oMrEJSEndE KrIMInEllE

Tilrejsende og omrejsende kriminelle

er hyppigt

anvendte begreber i politiet. Begreberne benyttes

ofte om personer, der ikke bor fast i danmark eller er

danske statsborgere, og som sigtes for en straffe-

lovsovertrædelse, typisk berigelseskriminalitet. Poli-

tiets nationale efterforskningscenter (nEC) arbejder

med følgende definition på omrejsende kriminelle

grupperinger: Grupper af kriminelle, der systematisk

forøver (berigelses)kriminalitet i et stort operations-

område og er internationalt aktive. denne definition

er i tråd med EU's definition af omrejsende kriminelle

grupper. derudover opererer politiet i andre sammen-

hænge også med begrebet omrejsende kriminelle i

forhold til uorganiserede udenlandske kriminelle, der

kommer til danmark for at begå kriminalitet på egen

hånd for derefter at vende tilbage til hjemlandet, og

med personer, der kommer til danmark med intentio-

nen om at finde arbejde, men som ender med at begå

kriminalitet for at klare sig. Anvendelsen af begrebet

tilrejsende kriminelle

(om de samme personer eller

grupper) komplicerer begrebsafklaringen og afklarin-

gen af problemets omfang yderligere.

På baggrund af efterforskninger i de senere år, er

det politiets vurdering, at omrejsende kriminelle er

ansvarlige for en væsentlig andel af især den begåe-

de berigelseskriminalitet. Særligt vurderer nationalt

Efterforskningscenter, at disse personer beskæftiger

sig med simpelt tyveri, indbrud og databedrageri som

eksempelvis skimming og pinkodeafluring. Analysens

kapitel om vold, trusler og stalking viser, at en relativt

stor andel af politiets sigtelser for særligt lomme- og

tasketyveri, men også for indbrud i privat beboelse

rejses mod udenlandske statsborgere, og en del af

disse er formodentlig omrejsende kriminelle.

Politiet vurderer endvidere, at en del af den krimi-

nalitet, der bliver begået af omrejsende kriminelle

er yderst velorganiseret. det har vist sig, at krimina-

liteten i nogle tilfælde organiseres af udenlandske

statsborgere, som har fast bopæl i danmark. disse

personer kan bruge deres kendskab til danske forhold

til at begå langt mere sofistikerede og organiserede

kriminelle aktiviter end tidligere antaget, fx men-

neskesmugling og menneskehandel samt særlig

økonomisk kriminalitet, jf. fx den såkaldte opera-

tion Hvepsebo, der er omtalt i kapitel 3.1. I denne

sammenhæng er det værd at bemærke, at mange

af de udenlandske sigtede i sagen i løbet af deres

ophold i danmark har opnået et dansk personnum-

mer, formodentlig med henblik på bedrageri, og at

de danske statsborgere, der er sigtede, formodes at

have medvirket til at facilitere kriminaliteten.

En del af den

kriminalitet, der

bliver begået af

omrejsende krimi-

nelle er yderst

velorganiseret

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fIgUr 40

Antal sigtelser for straffelovsovertrædelser som er rejst mod udenlandske stats-

borgere uden fast bopæl i danmark og uden dansk personnummer, for perioden 2009-2014.

Indeks 100 = 2009.

250

200

150

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

kilde:

rigspolitiets ledelsesinformationssystem-QlikView (2015).

det er svært at gøre den kriminalitet, der forøves af

omrejsende kriminelle op i tal. dette skyldes særligt

to forhold: for det første gør den varierende begrebs-

anvendelse afgrænsningen af data vanskelig. for

det andet er politiets data og analysemuligheder på

området mangelfulde.

det er muligt at undersøge, hvor mange uden-

landske statsborgere uden fast bopæl i danmark

og uden dansk personnummer, der sigtes for en

straffelovsovertrædelse i danmark

. det er dog

vigtigt at holde sig for øje, at en sådan afgræns

-ning kan være for bred og dermed omfatte flere

end blot omrejsende kriminelle (fx almindelige

turister, der begår en voldshandling). Samtidig kan

afgrænsningen i nogle tilfælde også være for smal,

idet sigtelser mod udenlandske statsborgere med

dansk cpr-nummer og fast bopæl i danmark samt

sigtelser mod udenlandske statsborgere uden

fast bopæl men med dansk cpr-nummer vil falde

ud. disse begrænsninger til trods kan en sådan

søgning bringe os nærmere på en indikation af

problemets omfang.

Søgningen viser, at der siden 2009 er sket knap en

fordobling i antallet af sigtelser for straffelovsovertræ-

delser mod personer i førnævnte kategori. Stigningen

kan formentlig dels tilskrives en stigning i omfanget

af kriminalitet begået af omrejsende kriminelle. Men

den er formentlig også udtryk for, at politiet i perioder

har gennemført målrettede indsatser mod omrejsen-

de kriminelle, bl.a. gennem en centraliseret indsats

via Udlændingekontrolafdelingen under Syd- og

Sønderjyllands Politi og via Task force Indbrud, og

de indsatser afspejles i tallene.

de typer straffelovsovertrædelser, som sigtelserne

omhandler, er overvejende indbrud i villa, butikstyveri,

lomme- og tasketyveri, tyveri fra pengeautomat

databedrageri samt butikstyveri.

de hyppigst repræsenterede nationaliteter blandt

de sigtede er rumænsk, litauisk og polsk, men der

er også andre grupperinger. fx blev der i 2014 sigtet

chilenske statsborgere for et udsædvanligt højt antal

indbrud i privat beboelse, primært på Sjælland. En

indbrudsefterforskning hos Københavns Politi viste,

at de sigtede chilenske statsborgere på kun to dage

havde lavet indbrud i blandt andet Kastrup, Køben-

havn, Holte, Virum, ringsted, Sorø og nyborg. når det

gælder alvorlige straffelovsovertrædelser

, er det

hovedsageligt smugling af narkotika, som omrejsen-

de kriminelle sigtes for. derimod sigtes de relativt

sjældent for personfarlig kriminalitet som fx vold.

Sagen om operation Hvepsebo og andre efterforsk-

ninger indikerer, at den kriminalitet, som omrejsen-

de kriminelle begår, kan forventes at blive mere

kompleks og gå i retning af bedrageri, skattesvig og

menneskehandel, jf. kapitlet om bedrageri, hacking

og identitetstyveri samt kapitlet om menneskehandel

og menneskesmugling.

De hyppigst

repræsenterede

nationaliteter

blandt de sigtede

er rumænsk,

lituaisk og polsk

67.

En søgning på sigtelser pr. år i Rigspolitiets ledelsesinformationssystem-QlikView tager udgangspunkt i sigtelsesdato. Der kan forekomme

sigtelser for sager, som er anmeldt i et tidligere år.

68.

Jf. U.2014.1688V skal uberettiget brug af et betalingskort i en kortterminal som udgangspunkt regnes som omfattet af straffelovens § 279a,

hvilket i praksis betyder, at sagskategorien “databedrageri” fremadrettet vil stige antalsmæssigt og modsat med kategorien “tyveri fra pengeautomat”.

69.

6 år eller mere i strafferammen.

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

fremtidig udvikling

Politiet vurderer, at kriminalitet begået af omrejsende

kriminelle fortsat vil være et stort problem frem mod

2020. Men der mangler generelt mere viden om disse

kriminelle og deres motiver for at begå kriminalitet i

danmark for at kunne sige mere om det sandsynlige

fremtidige omfang af problemet. Hvor attraktivt det

er og vil være at begå indbrud, tyveri og andre former

for berigelseskriminalitet i danmark, afhænger af en

række faktorer, herunder de potentielle økonomiske

gevinster, kriminalitetsmulighederne og risikoen for

at blive opdaget, straflængde, fængselsforhold og

meget andet.

den teknologiske udvikling betyder, at stadig mere

kriminalitet vil ske online, og det kan betyde et fald

i antallet af tyverier, indbrud mv. og/eller en forskyd-

ning af kriminaliteten hos de omrejsende kriminelle

fra berigelseskriminalitet til nye typer berigelseskrimi-

nalitet via nye teknologiske platforme eller helt andre

typer af kriminalitet. Hvis de kriminelle aktører kan

foretage deres kriminelle handlinger online og undgå

den omkostning og de risici, der er forbundet med

at være fysisk til stede ved fx indbrud og tyverier, så

er det sandsynligt, at de vil foretrække det. I hvilket

omfang det sker frem mod 2020 er usikkert. Her har

vi brug for mere og bedre viden om de omrejsende

kriminelle og deres motivation for at begå kriminalitet

i danmark.

En arbejdsgruppe nedsat af regeringen har for nylig

foreslået, at automatisk nummerpladegenkendelse-

steknologi i videst muligt omfang anvendes som et

permanent operativt arbejdsredskab, fx ved at der op-

stilles stationære kameraer ved udvalgte grænsepas-

sager. det vil i givet fald medføre øgede analyse- og

efterforskningsmuligheder i forhold til bekæmpelsen

af omrejsende kriminelle.

100

STRATEGISK ANALYSE 2015

KRIMINALITET

STRATEGISK ANALYSE 2015

101

TRAFIK-

SIKKERHED

4.1

4.2

4.3

4.4

GENERELT BILLEDE

SPIRITUS- OG NARKOKØRSEL

FOR HØJ HASTIGHED

FREMTIDIG UDVIKLING OG OPGAVER

TrAfIKSIKKErHEd

4.1

GENERELT BILLEDE

Det går godt med traﬁksikkerheden i Danmark. De seneste ti år er antallet af politiregi-

strerede dræbte og alvorligt tilskadekomne faldet med mere end 50 %. To tredjedele af

dem, der bliver slået ihjel eller kommer alvorligt til skade i traﬁkken, er mænd, som dog

også færdes mest i traﬁkken. Unge og ældre er overrepræsenteret i uheldsstatistikken,

ligesom bløde traﬁkanter har en høj risiko for tilskadekomst. Høj hastighed, alkohol,

distraktion og uopmærksomhed er vigtige faktorer i uheld.

Trafikuheld er en uønsket omkostning ved transport.

Trafikuheld har altid været en del af færdselsbilledet;

således er det første registrerede biluheld med døde-

lig udgang fra 1869, hvor en irsk kvinde faldt af en

gasdrevet bil og døde af skader i hovedet, som hun

pådrog sig ved at ramme bilens jernhjul (fallon

& o’neill 2005).

4.1.1

SKAdESAnAlySE

Skadesanalysen af trafiksikkerhed koncentrerer sig om

perioden 2009-2013; dog er længere perioder med-

taget, hvor det skønnes at give et bedre perspektiv.

I danmark er trafiksikkerheden relativt god i forhold

til de fleste andre lande i verden, og danmark ligger

i den lave ende, uanset om det gælder antal trafik-

dræbte pr. indbygger eller pr. kørt km (IrTAd 2014).

hvor kommer folk til skade i trafikken?

de fleste dødsuheld i trafikken sker uden for byzone;

således blev 65% af de 167 trafikanter, der blev dræbt

i trafikken i 2012, dræbt på veje i landzone (jf. figur

42). I 2013 var samme procentdel 69 %. Til gengæld

sker de fleste alvorlige tilskadekomster i byen; såle-

des kom 56 % af de 853 alvorligt tilskadekomne trafi-

kanter i 2012 til skade i byzone, mens tallet i 2013

var 57 % (Vejdirektoratet 2013; Hemdorff personlig

kommunikation). denne forskel skyldes især, at

hastigheden er højere på landevejene, så når uheld

sker, har de alvorligere konsekvenser.

De sidste 10 år er

antallet af traﬁk-

dræbte faldet med

mere end 50%

fra 1950 og frem til begyndelsen af 1970’erne steg

antallet af trafikuheld i danmark med graden af motori-

sering (se figur 41). Herefter fulgte et ret brat fald sand-

synligvis igangsat primært af indførelsen af generelle

hastighedsgrænser i 1974 og af oliekrisen, der betød

færre kørte kilometer på vejene. dette fald er siden

fastholdt på trods af en betydelig øgning i antallet af

motorkøretøjer og kørte kilometer. En entydig vægtning

af årsager til faldet er ikke etableret, men der er almin-

delig enighed blandt eksperter om, at betydelige fakto-

rer er politikontrol, hastighedsgrænser, øget selebrug,

skærpede regler for og mindre accept af spirituskørsel,

bedre infrastruktur, bedre biler, bedre køreuddannelse

og større forståelse for trafikken i befolkningen generelt,

blandt andet gennem informationskampagner.

fIgUr 41

Antal personskadeuheld, antal dræbte og antal biler i danmark 1950-2013.

24.000

22.000

Antal personskadeuheld og dræbte

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

1945

1955

1965

Antal biler

1975

dræbte

1985

1995

2005

2015

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

Antal biler

Antal personskadeuheld

kilde:

efter Hels 2013 (2014). data for antal biler 1951-59, 1991 og 1996 mangler.

104

STRATEGISK ANALYSE 2015

TRAFIKSIKKERHED

fIgUr 42

det gennemsnitlige antal dræbte og alvorligt tilskadekomne

pr. 10.000 indbyggere i perioden 2009-2013.

2009-2013

0 til 1 (2)

1,5 til 3 (20)

3 til 4,5 (36)

4,5 til 6 (31)

6 til 7,5 (10)

De ﬂeste dødsuheld

i traﬁkken sker uden

for byzoner

kilde:

Vejman.dk (2014).

hvem kommer til skade i trafikken?

der er en tydelig skævhed i kønsfordelingen af

dræbte og tilskadekomne i trafikken i danmark. det

er ret konsekvent gennem årene, at to tredjedele af

de trafikanter, der bliver dræbt eller kommer alvorligt

til skade, er mænd (Statistikbanken). Mænd tilbage-

lægger imidlertid også flere kilometer i trafikken,

de har altså et større trafikarbejde: Af det samlede

trafikarbejde på vejene i 2010 stod mænd for 57 % og

kvinder for 43 % (Hansen & Jensen 2012). der er dog

store forskelle mellem de enkelte transportformer.

når det gælder risiko, altså dræbte og tilskadekomne

pr. tilbagelagt kilometer, er der også forskel mellem

kønnene. dette skyldes et kompliceret samspil mel-

lem mænds og kvinders forskellige trafikantadfærd,

risikovillighed, erfaring/rutine og transportmiddelvalg

(stor/lille, sikker/usikker bil mv.).

når det gælder alder, er billedet af tilskadekomst i

trafikken ikke helt entydigt. den klassisk beskrevne

sammenhæng mellem alder og risiko er en U-for-

met kurve, hvor risikoen for tilskadekomst er højest

for unge og ældre trafikanter – eksemplificeret for

personbilførere i danmark i figur 43.

Kurven indikerer, at risikoen for tilskadekomst er

størst for meget unge og for ældre bilførere. På

baggrund af sådanne tal har man ofte kategoriseret

unge og ældre som risikable trafikanter. for de un-

ges vedkommende skyldes den høje risiko manglen-

de erfaring/rutine, umodenhed og grænsesøgende

adfærd (oECd 2006), for de ældres vedkommende

er årsagerne manglende rutine i trafikken og stor

skrøbelighed (Siren & Meng 2010).

de fleste, der bliver dræbt eller kommer alvorligt til

skade i trafikken, er personbilførere; herefter følger

knallerter og motorcykler og cyklister. de resterende

30 % udgøres af fodgængere, personbilpassagerer,

personer i varebil, taxa/bus og lastbil (Hansen &

Jensen 2012). det er imidlertid også i bil, der køres

flest kilometer. Korrigerer man for dette, topper knal-

lert og motorcykel efterfulgt af gang og cykel mens

varebiler, personbiler og lastbiler har den laveste

risiko pr. køretøjskilometer (figur 45).

hvad koster trafikuheld samfundet?

Antallet af dræbte og tilskadekomne er nedadgående

og har været det i mange år. det er en udvikling, der

langtfra er kommet af sig selv, og hvis antallet skal

holdes nede og gerne komme endnu længere ned, skal

der fortsat sættes ind på mange forskellige områder;

for politiets vedkommende især med kontrol. 191

dræbte og 1.891 alvorligt tilskadekomne trafikanter i

Flere mænd end

kvinder kommer til

skade i traﬁkken

STRATEGISK ANALYSE 2015

105

TRAFIKSIKKERHED

fIgUr 43

risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade som personbilfører i

danmark i 2010.

0,9

0,8

dræbte og alvorligt tilskadekomne

personbilførere pr. 10 mio. km

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

18-19

20-24

25-29

30-34

35-44

Alder (år)

kilde:

Hansen & Jensen (2012).

0,77

0,44

0,23

0,15

0,11

0,08

0,06

0,12

0,14

0,21

45-54

55-64

65-69

70-74

75-84

fIgUr 44

Egenrisiko ved anvendelse af forskellige transporttyper.

20,18

risiko (dræbte og alvorligt

tilskadekomne pr. 10 mio. km)

6,98

1,59

Lille

knallert

Stor

knallert

Motorcykel

Gang

Cykel

Varebil

Personbil-

passager

Personbil-

fører

Lastbil

1,44

0,4

0,16

0,14

0,12

6,17

kilde:

omarbejdet fra Hansen & Jensen (2012).

2013 er flere end 2.000 mennesker, hvis familiers og

venners liv også er stærkt påvirkede af det skete.

I 2013 blev 191

dræbt og 1.891

kom alvorligt til

skade i traﬁkken

Trafikuheld er kostbare: Ud over de store menne-

skelige konsekvenser, koster en person, der bliver

dræbt i trafikken, samfundet knap 19 mio. kr.; en

alvorligt tilskadekommen prissættes til 3,2 mio. kr.

og en let tilskadekommen 0,5 mio. kr. (2013-tal,

Transportøkonomiske enhedspriser, dTU Transport

2014). dette dækker dels de direkte omkostninger til

produktionstab, behandling, politi og redning, dels de

indirekte omkostninger, det såkaldte

velfærdstab

el-

ler den gennemsnitlige betalingsvilje, borgere har for

at undgå at blive dræbt/komme til skade i trafikken.

Med disse priser kostede de dræbte og tilskadekom-

ne, som blev registreret af politiet i 2013, samfundet

over 10 mia. kr.

Uheld er ikke fuldstændige, og mørketallet er størst

for uheld med bløde trafikanter og mindre alvorlige

uheld. når det gælder dræbte trafikanter, er politiets

registreringer meget tæt på 100 %, mens registre-

ringsgraden for let tilskadekomne cyklister kan være

helt nede på 6-7 % (Janstrup mfl. 2014). det økono-

miske skøn på 10 mia. kr., som er nævnt ovenfor, må

derfor betragtes som et minimumsskøn.

4.1.2

TrUSlEr oG SårBArHEdEr

Som vist i figur 41 er antallet af dræbte og tilskade-

komne i danmark faldet gennem en del år. Mange

faktorer har bidraget til denne udvikling, herunder

øget politikontrol, love og regler, den teknologiske

udvikling af bilerne, ændring i vejenes udformning

106

STRATEGISK ANALYSE 2015

TRAFIKSIKKERHED

og førerens kompetencer og holdninger, som også

påvirkes af den generelle lovgivning og informations-

kampagner (se også Hels 2013). der er stort set

ingen viden om, hvor meget hver af disse faktorer

bidrager med relativt.

forskellige trafikanttyper

Fodgængere

fodgængere er bløde trafikanter og derfor særligt ud-

satte for at komme til skade i forbindelse med uheld.

der har for bløde trafikanter ikke været samme posi-

tive udvikling de senere år som for øvrige trafikanter

(Vejdirektoratet 2014a). risikoen pr. kilometer er

beregnet til at være cirka ti gange højere for fodgæn-

gere end for bilførere (Hansen & Jensen 2012). Knap

halvdelen af de fodgængere, der dør i trafikken, er 65

år eller ældre (Siren 2012).

Cyklister

Ture på cykel udgør i lidt under 15 % af alle ture i det

danske transportsystem. den samlede cykelandel er

faldet i en årrække, og de største fald sker i kanten

af de store byregioner på Sjælland og i østjylland.

Til gengæld er cykelandelen vokset i de store byer

København, Aarhus og odense (nielsen mfl. 2014).

Cyklister er ikke i samme grad som andre trafikanter

en del af den positive udvikling i trafiksikkerheden

(Vejdirektoratet 2014a). Cyklisters risiko for at blive

dræbt eller komme alvorligt til skade pr. kørt kilometer

er cirka ti gange højere end risikoen for personbil-

førere (Hansen & Jensen 2012).

I 2010-2012 skete der syv uheld med el-cykler, hvor

el-cyklisten blev dræbt. det svarer til 9 % af samtlige

78 uheld med dræbte cyklister i samme periode.

Til sammenligning udgjorde salget af el-cykler bare

4,2 % af alle solgte cykler i 2012 (Vejdirektoratet

2014b).

Knallert

lille knallert (knallert 30) er transportmidlet med den

klart højeste risiko pr. kørt km: En fører af lille knallert

har ca. 140 gange højere risiko for at blive dræbt eller

komme alvorligt til skade pr. kørt km end en person-

bilfører (Hansen & Jensen 2012). En stor del af uhel-

dene på lille knallert skyldes for høj hastighed i kom-

bination med spritkørsel. Høj hastighed, spritkørsel og

manglende hjelm indikerer, at en gruppe af førerne af

lille knallert har en meget risikobetonet adfærd (Møller

mfl. 2010a). de senere år har der været et signifikant

fald i antallet af alvorligt tilskadekomne førere af lille

knallert, mens antallet af dræbte har været stabilt (fi-

gur 45). Antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte

på stor knallert (knallert 45) er betydeligt mindre; her

ses et usignifikant fald i alvorligt tilskadekomne i 2009

fra 54 til 36 i 2013. Antallet af dræbte førere af stor

knallert ligger på 1-3 om året (Statistikbanken).

Motorcykler

Antallet af alvorligt tilskadekomne motorcyklister ud-

viser et signifikant fald i undersøgelsesperioden, mens

faldet i antallet af dræbte er næsten signifikant (figur

46). I en dybdeanalyse af 41 motorcykeluheld var det

et gennemgående træk, at motorcyklisterne blev over-

set af bilisterne, og at de kørte for stærkt (Havarikom-

missionen for Vejtrafikulykker 2009). Motorcykler er

sårbare i trafikken: I danmark har motorcyklister samt

førere og passagerer på stor knallert en egenrisiko for

at blive dræbt eller komme alvorligt til skade, der er ca.

40 gange højere end for en personbilfører (Hansen &

Jensen 2012).

Infrastruktur

Infrastrukturens kvalitet og design har betydning

for antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter.

Traditionelt har det stedbundne trafiksikkerheds-

arbejde været varetaget ved udpegning af såkaldt

sorte pletter og grå strækninger – infrastrukturelle

Fodgængere og

cyklister har 10

gange højere risiko

for at blive dræbt

i traﬁkken end

personbilførere

fIgUr 45

Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne på lille knallert i perioden 2009-2013.

450

394

400

350

290

300

250

200

150

100

2009

dræbte

2010

2011

2012

2013

287

231

226

Alvorligt tilskadekomne

kilde:

Statistikbanken (2014).

STRATEGISK ANALYSE 2015

107

TRAFIKSIKKERHED

fIgUr 46

dræbte og alvorligt tilskadekomne på motorcykel i perioden 2009-2013.

250

224

200

163

152

150

178

169

100

2009

dræbte

2010

2011

2012

2013

Alvorligt tilskadekomne

kilde:

Statistikbanken (2014).

punkter hhv. strækninger, hvor forekomsten af uheld

har været højere, end man ville forvente ud fra en

sandsynlighedsbetragtning (Sørensen 2003; Søren-

sen 2004; Madsen 2005; Hemdorff 2012)

. Senest

er der udviklet nye metoder, hvor vejkarakteristika

bruges til at udpege særligt uheldsbelastede steder

(Andersen 2014).

Der er fejl på

50-60% af

bremserne på

lastbilernes

påhængsvogne

køretøjernes tekniske tilstand

Tungvognenes tekniske tilstand har betydning for

trafiksikkerheden. Ud over hastigheden er det særligt

køretøjernes bremse- og undvigeegenskaber, der

har betydning for kollisionsrisikoen og alvorligheden

af skaden ved kollision mellem køretøjer (Analyse-

gruppen for Vejtrafikuheld 2001). Politiets kontroller i

2013 og 2014 dokumenterer, at der er fejl på 50-60 %

af bremserne på lastbilernes påhængsvogne, hvilket

betyder, at de ikke lever op til kravene for påkrævede

bremseegenskaber (data fra færdselsafdelingen,

Tungvognscenter øst).

advanced driver assistance systems

Advanced driver assistance systems (AdAS) er en

samlebetegnelse for teknologi i biler, der støtter

bilisternes kørsel, så der begås færre fejl og i

mindre grad vælges usikker adfærd (SWoV 2010).

Systemerne rummer teknologier som ABS-bremser,

selehusker, ESC (elektronisk stabilitetskontrol),

intelligent farttilpasning, sorte bokse, søvndetektor,

linjevogter, parkeringshjælp og e-call (automatisk

opkald til vagtcentral ved uheld). disse systemer er

allerede under implementering i den danske bilpark

og har betydelig positiv effekt på trafiksikkerheden

(for gennemgang af effekter generelt se Høye mfl.

2012).

anvendelse af sikkerhedsudstyr

Brug af sikkerhedsudstyr nedsætter ikke risikoen

for uheld, men afbøder konsekvenserne heraf. Høye

mfl. (2012) estimerer, at brug af styrthjelm reducerer

knallertkøreres og motorcyklisters risiko for dødelige

hovedskader ved uheld med 44 % og risikoen for

andre skader med 25 %. En fodgænger, som bruger

refleks, estimeres til at nedsætte risikoen for påkørsel

i mørke med 50 %. Hjelmbrug ved motorcykler og

knallerter er høj i danmark, nemlig 99 % i 2010 og

98 % i 2012 (rønsbo mfl. 2012).

Sikkerhedssele

En bilfører, der bruger sikkerhedssele, nedsætter sin

risiko for at blive dræbt med 40-50% og for at komme

til skade med 20-30%, og selen er dermed det mest

enkle, effektive og billigste sikkerhedsudstyr, som fin-

des i biler (Høye mfl. 2012; færdselssikkerhedskom-

missionen 2013). Selebrugen i danmark har været støt

stigende igennem de sidste mange år (Plum 2014).

distraktion og uopmærksomhed

At færdes i trafikken kræver koncentration og op-

mærksomhed. Alt, hvad der modvirker koncentration

og opmærksomhed, vil øge risikoen for uheld.

flere processer fører til distraktion og uopmærksom-

hed: Træthed (plus sygdom, indtagelse af alkohol,

medicin og narkotika), distraktion uden for køretøjet

(fx reklamer) og distraktion inden for køretøjet (fx brug

af mobiltelefon, spisning, brug af gps).

det er vanskeligt at få sikre tal for, præcis hvor mange

trafikuheld der skyldes distraktion og uopmærksom-

hed, da distraktion ikke efterlader nogen spor i et

uheld. distraktion, uopmærksomhed, træthed og

70.

Infrastrukturelle traﬁksikkerhedstiltag, deres traﬁksikkerhedsmæssige effektivitet og omkostninger er nøje beskrevet i Jensen mﬂ. (2011);

Høye mﬂ. (2012).

108

STRATEGISK ANALYSE 2015

TRAFIKSIKKERHED

sygdom kan meget vanskeligt afdækkes. de indgår

derfor ikke i politiets rutinemæssige uheldsindberet-

ninger og kan følgelig ikke spores i uheldsstatistikken.

Træthed medfører nedsat årvågenhed, længere

reaktionstid, hukommelsesbesvær, dårligere koordi-

nation og mindre effektiv informationsbearbejdning.

På baggrund af internationale spørgeskemaundersø-

gelser estimerer man, at træthed har spillet en rolle

i 5-10 % af alle trafikuheld (SWoV 2012a), mens

dybdeanalyser vurderer denne procentdel til at være

10-25 %.

På tungvognsområdet findes køre-hviletidsbestem-

melserne for at imødegå træthedsproblemer for

professionelle chauffører. Antallet af fældende

afgørelser for overtrædelse af disse bestemmelser

er steget signifikant i undersøgelsesperioden fra

1.108 i 2009 til 3.024 i 2013 (PolIS). denne stig-

ning skyldes til dels en intensiveret kontrolpraksis,

men muligvis også en stigning i antal forseelser på

området.

Sygdom med førerrisiko rummer mange forskellige

kategorier af lidelser

, hvor et vægtet gennemsnit

over alle nævnte lidelser giver en risiko for uheld på

1,33 gange så høj som raske førere.

distraktion og uopmærksomhed vurderes at være

årsag til et stort antal trafikuheld. I et stort anlagt

naturalistisk førerforsøg i USA, hvor man over en

periode på 12-13 måneder fulgte 241 bilførere med

kamera i bilen, mens de kørte, konkluderede man, at

i 78 % af samtlige 69 uheld i perioden var uopmærk-

somhed en medvirkende faktor (Klauer mfl. 2006).

Man vurderer, at risikoen for distraktions/uopmærk-

somhedsrelaterede uheld er stigende (Møller mfl.

2010b).

Politiets data indeholder kun få gerningskoder om di-

straktion og uopmærksomhed; dette afspejler til dels

det vanskelige i håndhævelsen af disse forseelser.

Udviklingen i perioden 2009 til 2013 i antal fældende

afgørelser for brug af håndholdt mobiltelefon under

kørslen er steget signifikant fra knap 30.000 i 2009

til godt 48.000 i 2013 (PolIS). Tallene er næppe en

præcis afspejling af, hvor mange bilførere der faktisk

anvender håndholdt mobiltelefon under kørslen, men

afspejler formentlig i højere grad politiets kontrolind-

sats. Brug af håndfri telefon under bilkørsel er tilladt

i danmark, men undersøgelser antyder, at uheldsrisi-

koen er sammenlignelig for de to typer mobiltelefoner

(Harms 2003).

Ingen af disse distraktorer – hverken inden for eller

uden for bilen – ser ud til at aftage i mængde eller

brug med tiden, snarere tværtimod. WHo angiver

således, at andelen af bilførere, som bruger hånd-

holdte mobiltelefoner, er steget fra 1 % til 11 % de

seneste 5-10 år (WHo 2011). Samme kilde angiver,

at det især er unge førere, der bruger mobiltelefon

under kørslen.

Spøgelsesbilisme

Spøgelsesbilisme er betegnelsen for trafikanter, der

i bil kører mod færdselsretningen. fænomenet fore-

kommer på både landevej og motorvej. Problemet er

ikke stort i antal, men de uheld, som spøgelsesbilis-

me forårsager, er ofte meget alvorlige (SWoV 2009).

det er dog ikke alle tilfælde af spøgelseskørsel, der

fører til uheld.

der er sket en stigning i antallet af registrerede

spøgelsesbilister i perioden 2000-2008 (Vejdirekto-

ratet 2014c). Stigningen har karakter af en pludselig

stigning fra 2006-2008, hvorefter tallet synes at

stabilisere sig omkring ca. 150. Tallet må betragtes

som et groft skøn, da det på den ene side ikke er alle

spøgelsesbilister, der bliver opdaget og anmeldt;

på den anden side bliver nogle bilister fejlanmeldt

som spøgelsesbilister. En af forklaringerne på denne

stigning er formentlig den stigende udbredelse af

mobiltelefoner blandt trafikanterne; således at de

fleste trafikanter i dag har en mobiltelefon og dermed

har mulighed for at kontakte politiet, når de opdager

en spøgelsesbilist (SWoV 2009).

Tal fra Vejdirektoratet viser, at der i perioden 2010-

2013 i alt har været 22 uheld, som skyldes spøgel-

sesbilister (Hollen personlig kommunikation). I de 22

uheld er der tre dræbte, syv alvorligt tilskadekomne

og to lettere tilskadekomne.

Spøgelseskørsel er forbundet med ældre (demen-

te) bilførere og risikovillige, evt. alkohol- og/eller

narkopåvirkede unge bilførere. I de senere år er der

iværksat en del infrastrukturelle tiltag til at imødegå

spøgelseskørsel.

Vejvrede

Vejvrede kan defineres som truende, konfronterende

eller voldelig adfærd blandt trafikanter, som i værste

fald kan føre til trafikuheld (Wells-Parker mfl. 2002).

der findes ikke danske tal for, hvor mange der kom-

mer til skade eller dør som følge af vejvrede (Møller

2007). Amerikanske undersøgelser estimerer, at

mindst en tredjedel af alle trafikuheld delvist skyldes

aggressiv kørsel. det understøttes af den internatio-

nale litteratur på området (dahlen mfl. 2012).

En undersøgelse af vejvrede i danmark foretaget af

danmarks Statistik for det Kriminalpræventive råd i

2005 og 2008 viser, at færre og færre har været udsat

Risikoen for

distraktions/

uopmærksomheds-

relaterede traﬁk-

uheld er stigende

Uheldsrisikoen

for håndholdt

og håndfri

mobiltelefoni

under kørsel er

sammenlignelig

71.

Høye mﬂ. (2012) sammenfatter førerrisiko ved følgende sygdomme: synssvækkelser, høresvækkelser, leddegigt, hjerte-/karsygdomme, diabetes,

neurologiske sygdomme, mentale lidelser, alkoholisme, nyrelidelser og kørsel under påvirkning af medicin og narkotika.

STRATEGISK ANALYSE 2015

109

TRAFIKSIKKERHED

for vejvrede i perioden. I 2005 havde 16 % oplevet

at blive råbt ad af en medtrafikant, og i 2008 var det

13 %. Trafikanter i hovedstadsområdet er mere udsat

for vejvrede end trafikanter i resten af landet.

mænd end kvinder, der kommer alvorligt til skade

eller bliver dræbt. forskellen er signifikant. Mønsteret

er altså omvendt for højresvingsuheld. forskellen kan

ikke umiddelbart forklares og skyldes ikke, at kvinder

cykler mere end mænd.

Antallet af dræbte

og alvorligt tilskade-

komne cyklister i

højresvingsuheld

er faldende

flere mænd end kvinder udsættes for vejvrede

såsom tilråb eller at “få fingeren”. det bliver mindre

udbredt at udøve vejvrede, når man er over 40 år –

uanset køn. risikoen for at blive udsat for vejvrede

øges, hvis man selv er udøver (det Kriminalpræven-

tive råd 2009; Møller 2007).

højresvingsuheld

Højresvingsuheld, som involverer cyklister, er en

uheldstype, der har tiltrukket sig meget opmærksom-

hed de senere år. Uheldene er voldsomme og ofte

med dødelig udgang eller alvorlig tilskadekomst for

cyklistens vedkommende. derudover sker mange af

dem i tæt befolkede områder, hvor de ofte bliver set

af en del ufrivillige tilskuere.

Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister

i højresvingsuheld med tunge køretøjer som modpart

har været signifikant faldende i årene 2000-2013

(Hels upubl.). Antallet af dræbte og alvorligt tilskade-

komne cyklister i højresvingsuheld med tunge køretøjer

som modpart falder i samme takt hen over årene som

antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister

i cyklistuheld generelt (Hels upubl.). der er altså ikke

tale om en anderledes udvikling for højresvingsuheld

end for cyklistuheld generelt.

Flest kvindelige

cyklister bliver

dræbt eller

kommer til

skade i højre-

svingsuheld

det er tydeligt, at der er flest kvinder, som bliver dræbt

eller kommer alvorligt til skade i højresvingsuheld

(figur 47). I cykeluheld generelt derimod er der flere

fIgUr 47

Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne mandlige og kvindelige cyklister i

højresvingsuheld med tunge køretøjer som modpart (lastvogn, forvogn, sættevogn).

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Antal dræbte + alvorligt tilskadekomne mænd

kilde:

Vejman.dk (2014).

Antal dræbte + alvorligt tilskadekomne kvinder

110

STRATEGISK ANALYSE 2015

TrAfIKSIKKErHEd

SPIRITUS- OG NARKO-

KØRSEL

Antallet af spiritusuheld er faldet betydeligt de seneste ti år, men narkopåvirket kørsel ser

ud til at være i stigning. Undersøgelser antyder, at risikoen ved kørsel med især højere

koncentrationer af alkohol er større end ved kørsel med narko, men der er grund til sy-

stematisk at følge udviklingen på narkokørselsområdet.

4.2

Antallet af trafikuheld, hvor spiritus har været

involveret og med dræbte og/eller alvorligt tilskade-

komne til følge, er faldet betydeligt gennem årene.

I 2001 blev 115 trafikanter dræbt i trafikuheld med

spiritus involveret, mens tallet i 2013 var 41, altså

et signifikant fald i denne periode på mere end 60 %

(figur 48). faldet afspejler dog ret præcist faldet i

antallet af trafikuheld med dræbte og/eller alvorligt

tilskadekomne generelt.

forekomsten af spiritus hos bilførere er også faldet

gennem årene. I en vejkantundersøgelse fra 1985

til 1987 fandt man, at 1,14 % af bilisterne kørte med

en alkoholkoncentration i blodet på mere end 0,5‰

(Behrensdorff mfl. 1989). I en tilsvarende under-

søgelse fra 2007 til 2010 var denne procentdel af

bilister med ulovlig spirituspromille faldet til 0,48 %

(Hels mfl. 2011).

4.2.1

SKAdESAnAlySE

I årene 2009-2013 var cirka 5 % af førerne i uheld

med dræbte og/eller alvorligt tilskadekomne påvirket

af narkotika og/eller medicin (Vejman.dk). Tallene

viser en nedadgående tendens i antallet af narko- og/

eller medicinpåvirkede uheldsramte førere fra 2009

til 2013. Tallene må på grund af registreringspraksis

betragtes som et minimumsestimat. I en undersøg-

else af alvorligt tilskadekomne bil- og varevognsførere

i danmark fra 2007 til 2010 var forekomsten af medi-

cin og narkotika da også højere; således var forekom-

sten af narkotika blandt alvorligt tilskadekomne førere

cirka 20 % og af medicin cirka 12 % (Isalberti mfl.

2011). forekomsten af narkotika i den kørende trafik

blandt bil- og varevognsførere i danmark var 0,22 %

(heraf cannabis 0,20 %), og forekomsten af medicin

1,58 % (Hels mfl. 2011). Tallene fra undersøgelsen

fIgUr 48

Antal personskadeuheld med og uden spiritus involveret og forholdet mellem

de to typer uheld.

Procent

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

0,50

0,45

0,40

0,35

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

dræbte og alvorligt tilskadekomne i alle uheld

kilde:

Statistikbanken (2014).

dræbte og alvorligt tilskadekomne i spiritusuheld

Procent dræbt og alvorligt tilskadekomne i sprituheld

STRATEGISK ANALYSE 2015

111

TRAFIKSIKKERHED

fIgUr 49

Antal fældende afgørelser for spiritus-, narko- og medicinkørsel i årene

2009-2014.

9.818

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

107

2009

2010

2011

2012

2013

2014

833

2.381

3.281

70-79 år

550

10.025

9.800

9.946

8.447

Antal fældende afgørelser, spirituskørsel

Antal fældende afgørelser, fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer

Antal fældende afgørelser, motorfører medicin

kilde:

PolIS (2015).

må betragtes som minimumsestimater, fordi loven

kræver samtykke fra bilføreren til at udtage prøven i

forbindelse med sådan en undersøgelse72.

Antallet af fældende afgørelser for spirituskørsel

overstiger langt antallet af fældende afgørelser for

kørsel med medicin og narko; dog stiger antallet af

fældende afgørelser for kørsel med narko betydeligt

i slutningen af perioden (figur 49), mens antallet af

fældende afgørelser for spiritus falder. I 2007 blev

loven om nultolerance ved euforiserende stoffer ved-

taget, og i 2011 kom narkometret på prøve i dansk

Politi og er siden udbredt til alle politikredse. det

øgede antal sigtelser afspejler til en vis grad denne

øgede adgang til bedre redskaber og dermed mere

effektiv kontrolindsats.

fIgUr 50

Antal strafferetslige afgørelser for spirituskørsel 2009-2013 fordelt på

aldersgrupper.

2.500

2.000

1.500

1.000

500

20-29 år

2009

2010

2011

30-39 år

2012

2013

40-49 år

50-59 år

60-69 år

kilde:

Statistikbanken (2014).

72.

I tilfælde af, at bilføreren nægter at få udtaget en prøve, kan prøven udtages tvangsmæssigt. Det er ikke tilfældet her, fordi det er et forsknings-

projekt, hvor bilføreren derfor har mulighed for at nægte at få udtaget prøve.

112

STRATEGISK ANALYSE 2015

145

7.611

TRAFIKSIKKERHED

4.2.2

TrUSlEr oG SårBArHEdEr

Kørsel i spirituspåvirket tilstand er hyppigst forekom-

mende i aldersgruppen 34-50 år og 50+ år bortset fra

de højeste promiller (>1,2 ‰), som i ovenfor nævnte

undersøgelse udelukkende forekom hos unge (18-24

år) mænd. Spirituskørsel forekommer signifikant

hyppigere hos mandlige end kvindelige førere (Hels

mfl. 2011).

det er i overvejende grad de unge trafikanter, der

tegner sig for spirituskørslen (figur 50). I gruppen

20-29-årige tegner de 20-24-årige sig for to tredjedele

af afgørelserne. Antallet af afgørelser for spirituskørsel

er nogenlunde konstant i perioden. Både alders- og

kønsforskellen i antallet af afgørelser kan dog tænkes

til en vis grad at afspejle politiets kontrolpraksis.

Mens antallet af spiritusuheld er faldet betydeligt hen

over årene, er det ikke faldet kraftigere end antallet

af andre uheld (figur 48). dette stemmer ikke helt

overens med det forhold, at spirituskørsel med årene

er blevet mere uacceptabelt i befolkningen (Jensen

mfl. 2011). når forholdet mellem uheldstyperne er

nogenlunde konstant, betyder det, at de to uheldstyper

falder i samme takt; at der altså formentlig (også) er

bagvedliggende årsager, som medfører, at begge typer

uheld falder. disse kan eksempelvis være en generelt

større bevidsthed i befolkningen om trafiksikkerhed,

sikrere biler, bedre infrastruktur og lavere hastighed.

STRATEGISK ANALYSE 2015

113

TrAfIKSIKKErHEd

4.3

FOR HØJ HASTIGHED

For høj hastighed har stor betydning – både for antallet af uheld og for uheldenes

alvorlighedsgrad, også selv om bilernes passive sikkerhed er øget betydeligt de

senere år. Flere steder viser målinger, at gennemsnitshastigheden er over den

tilladte hastighedsgrænse.

4.3.1

SKAdESAnAlySE

På ﬂere 110 km/t.

motorveje og

landeveje i Jylland

er gennemsnits-

hastigheden over

det tilladte

Køretøjers hastighed har stor indflydelse på både

sandsynligheden for at komme i uheld og uheldets

alvorlighedsgrad. En høj(ere) hastighed øger bremse-

længden, og samtidig når bilen at køre længere, inden

føreren bliver opmærksom på at stoppe. Uheldets

alvorlighedsgrad stiger markant med hastigheden;

således medfører en stigning i gennemsnitshastighe-

den på en vejstrækning på 1 % forventeligt en stigning

på cirka 2 % i antal personskadeuheld, 3,8 % i antal

alvorligt tilskadekomne og 4,4 % i antal trafikdræbte

(Elvik 2014).

for lette trafikanter, der kolliderer med et køretøj,

betyder kollisionshastigheden meget for kon-

sekvenserne af uheldet. SWoV, det hollandske

trafiksikkerhedsforskningsinstitut, angiver, at ved en

kollisionshastighed mellem en fodgænger og en bil

på 20 km/t. overlever næsten alle fodgængere, ved

80 km/t. overlever færre end halvdelen, og ved en

kollisionshastighed på 100 km/t. overlever kun 10%

(SWoV 2012b).

Hastighedsovertrædelser dokumenteres ved patrul-

jering eller ved automatisk trafikkontrol (ATK). figur

51 angiver udviklingen for antal fældende afgørelser

fordelt på ATK og ikke-ATK i perioden 2009 til 2014.

Politiets rapportoptagelser om hastighedsovertræ-

delser er typisk sager, som politiet optager på eget

initiativ og er således til en vis grad et udtryk for, hvor

store ressourcer politiet har lagt på området.

Som det fremgår af figur 51, registreres langt største-

delen af hastighedsovertrædelserne i forbindelse

med ATK-målingerne.

Bilførere som, pga.

høj hastighed er

involveret i uheld,

er overvejende

unge mænd

238.787

235.491

281.402

fIgUr 51

Antal fældende afgørelser for overtrædelse af gældende hastighedsgrænse

2009-2014.

300.000

220.635

234.760

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

222.050

35.194

36.148

36.420

36.842

2009

Ikke ATK

ATK

2010

2011

2012

2013

37.380

2014

kilde:

PolIS (2015).

114

STRATEGISK ANALYSE 2015

49.365

TRAFIKSIKKERHED

4.3.2

TrUSlEr oG SårBArHEdEr

Til registrering af blandt andet aktuelle hastigheder

på det kommunale vejnet har Vejdirektoratet etab-

leret en database, Mastra. Målestederne er enten

fast etableret i vejbanen eller mobile måleenheder,

der kan anvendes til lejligheden, eksempelvis efter

beboerklager om, at der køres for stærkt i deres

nærområde. disse hastighedsmålinger vil derfor som

regel angive en overrepræsentation af hastigheder

over den tilladte på stedet.

I gennemsnit blev omkring hver tredje måling i Mastra

registreret som værende over den tilladte hastighed

på stedet.

Uafhængigt af Mastra har Vejdirektoratet siden

2002 foretaget kontinuerlige hastighedsmålinger

på statsveje i danmark. Målingerne viser gennem-

snitshastigheder for syv vejtyper. Målingerne er ikke

repræsentative for aktuelle hastigheder på vejnettet,

men udviklingen er retningsgivende for vejnettet

som helhed (Vejdirektoratet 2008). følgende

tendenser kan udledes af Hastighedsbarometerets

registreringer:

• ennemsnitshastigheden er i mange tilfælde

over den tilladte hastighed, i nogle tilfælde endda

langt over den tilladte hastighed (110 km/t.-mo-

torveje, landeveje i Jylland). derimod kommer

gennemsnitshastigheden på 130 km/t.-motor-

vejene end ikke op i nærheden af den tilladte

hastighedsgrænse.

• ennemsnitshastigheden falder drastisk på alle

vejtyper, hvilket skyldes vejrlig og dårligt vejføre.

dette er mest tydeligt i 2010, som var en meget

hård vinter.

• er har været en faldende tendens i gennemsnits

hastigheden i den undersøgte periode

(2009-2013).

foruden massiv international dokumentation på

området dokumenterer danske data også, at for høj

hastighed har betydning for antallet af uheld: En

analyse viste, at i dødsuheld i danmark blev 47 % af

køretøjer med kendt hastighed ført hurtigere end den

tilladte hastighed på ulykkesstedet (Vejdirektoratet

2011).

de bilførere, der kommer i uheld som følge af for høj

hastighed, er overvejende unge mænd og ofte førere,

der tidligere er straffet (færdselsloven, straffeloven

eller begge dele). de er ofte alkoholpåvirkede (Hava-

rikommissionen for Vejtrafikulykker 2011).

STRATEGISK ANALYSE 2015

115

TRAFIKSIKKERHED

4.4

FREMTIDIG UDVIKLING

OG OPGAVER

Den teknologiske udvikling vil føre til stadig sikrere biler og måske med tiden til egentlig

selvkørende biler. De centrale udfordringer for politiets indsats på traﬁkområdet vil dog

fortsat være de samme, om end uopmærksomhed under kørsel formentlig vil blive et

stigende problem.

Politiets ATK-

fotovogne forventes

at ville medføre

lavere gennemsnits-

hastigheder

Sandsynligvis vil den udvikling, som allerede er igang-

sat med førerstøttesystemer, fortsætte, så bilerne i

højere og højere grad bliver selvkørende. det anses

dog for urealistisk, at bilerne bliver mere end delvist

selvkørende i perioden 2015-2020. Indtil bilerne

eventuelt bliver helt fuldautomatiske, vurderer politiet,

at de største trafiksikkerhedsmæssige udfordringer

fortsat vil være følgende:

• ørsel under påvirkning af spiritus og narkotika

• ørsel med for høj hastighed

• ørsel under distraktion/uopmærksomhed

(nedsat kognitiv kapacitet)

• ørsel uden sikkerhedssele

Politikontrollen af kørsel i spirituspåvirket tilstand er

blevet mere effektiv med indførelsen af screening-

alkometeret i midten af 00’erne. det samme gælder

kontrollen af kørsel med narkotika med indførelsen af

narkometeret i dansk Politi i 2011 og den efterfølgen-

de udbredelse til alle politikredse. Ved indførelsen

af nultolerancen for narko i 2007 er bevisbyrden på

disse sager desuden blevet lettere at løfte.

Kørsel med for høj hastighed har stor opmærksomhed

hos politiet. fra 1. februar 2015 øgedes antallet af

ATK-fotovogne med 75, således at dansk politi råder

over 100 ATK-fotovogne. dette vil øge kontroltrykket

betydeligt og efter al sandsynlighed medføre lavere

gennemsnitshastigheder på de danske veje. Målinger

fra Vejdirektoratets Hastighedsbarometer viser be-

tydelige fald i gennemsnitshastigheden på vejnettet

fra februar 2014 til februar 2015, især på landeveje i

Jylland og på øerne og på 110 km/t.-strækningerne

på motorvejene (Vejdirektoratet 2015). faldene er

mere markante end de udsving, man normalt ser, og

det er sandsynligt, at politiets øgede antal fotovogne

og (medie)opmærksomheden omkring dem spiller

en betydelig rolle i dette fald.

distraktion/uopmærksomhed og kørsel med nedsat

kognitiv kapacitet (fx i træt tilstand) forventes at

blive et forholdsvis større problem i perioden 2015-

2020, end det har været hidtil. På distraktions-/

uopmærksomhedsområdet er der behov for både

større viden om, hvornår man er distraheret, og hvor

hyppige forskellige former for distraktion i trafikken er,

og mere fokus på kontrol i det omfang, det er muligt.

demografiske fremskrivninger forudser, at der bliver

flere og flere ældre i befolkningen (jf. danmark 2015-

2020). Til gengæld tyder alt på, at de ældre vil være

funktionsdygtige op i en højere alder end tidligere. der

er ikke entydig dokumentation for, at ældre trafikanter

har en højere grad af uheldsinvolvering på grund af

deres alder.

Urbanisering vil formentlig i perioden 2015-2020

medføre en forøgelse af antallet af bløde trafikan-

ter: fodgængere og cyklister. når ældre trafikanter

holder op med at køre bil, vil de typisk bevæge sig

rundt som cyklister og/eller fodgængere, og dette

vil forstærke tendensen med flere bløde trafikanter.

Siden begyndelsen af 1970’erne har antallet af trafik-

dræbte og tilskadekomne i danmark heldigvis været

nedadgående. denne tendens forventes at fortsætte

de kommende år. Hovedårsagerne til dette er bedre

biler, højere kvalitet af infrastrukturen, politiets kontrol

af trafikantadfærd og uddannelse af trafikanter blandt

andet gennem oplysningskampagner.

Tendensen med

færre traﬁkdræbte

og tilskadekomne

i Danmark ventes

at fortsætte

116

STRATEGISK ANALYSE 2015

TRAFIKSIKKERHED

STRATEGISK ANALYSE 2015

117

BEREDSKAB

5.1

5.2

5.3

5.4

INTRODUKTION

HVERDAGSBEREDSKAB

PLANLAGTE BEREDSKABSINDSATSER

KRISER OG STØRRE UVARSLEDE HÆNDELSER

BErEdSKAB

5.1

INTRODUKTION

Der vil i de kommende år blive et stadig større behov for politiets beredskabsind-

satser. Når det gælder borgernes behov for politiets hjælp i hverdagen er den

fremtidige udvikling usikker. Men når det gælder planlagte beredskabsindsatser

og større uvarslede hændelser, er der desværre meget der taler for, at behovet

fremover vil være stigende.

når man taler om politiets beredskab, må man

skelne mellem flere forskellige betydninger af ordet.

ofte bruger man det til at tale om bestemte dele af

politiet. I nærværende sammenhæng bruges ordet

imidlertid snarere til at betegne en bestemt type

opgaver, som politiet skal løse, nemlig de opgaver,

der vedrører det at forebygge og afværge farer og

forstyrrelser af den offentlige fred og orden samt

hjælpe borgerne, hvis sådanne farer eller forstyr-

relser alligevel opstår. der er med andre ord tale

om alle de opgaver, hvor der er behov for politiind-

satser, men uden at der nødvendigvis er tale om

egentlige lovbrud. når politiet fx er til stede ved en

fodboldkamp eller en anden idrætsbegivenhed, så

er det for at forebygge, at der opstår farer og forstyr-

relser samt for at afværge og afhjælpe sådanne, hvis

de alligevel måtte opstå.

ofte vil det være sådan, at der opstår eller afdækkes

lovbrud i forbindelse med beredskabsindsatser, fx

en voldsepisode i forbindelse med en fodboldkamp.

Men i så fald er episoden omfattet af ovenstående

kriminalitetsanalyse, hvorimod fokus i den nær-

værende beredskabsanalyse er på den opgave at

minimere risikoen for samt afhjælpe konsekvenser-

ne af farer og forstyrrelser.

Beredskabsområdet dækker over et bredt udsnit

af opgaver lige fra at fange undløbne dyr langs

motorvejen til at sikre ro og orden ved festivaler og

til håndtering af potentielle kriser og terrorangreb.

området er vanskeligt tilgængeligt rent analytisk.

først og fremmest er det svært at opgøre behovet

for beredskabsindsatser. I nogle tilfælde, såsom

krisehåndtering, er der ikke brug for politiet, indtil

der sker et eller andet, som gør, at der pludseligt

er meget og akut brug for politiindsatser. det er

netop det, der ligger i et beredskab – en ekstra

kapacitet, vi som samfund har til rådighed,

hvis

det skulle blive nødvendigt. og derfor er det svært

at opgøre behovet, for det afhænger helt af, hvad

fremtiden bringer. Men også når det drejer sig om

mere dagligdags lov og orden opgaver, kan det være

vanskeligt at opgøre præcist, hvor stort et behov

der er for politiets indsatser. Hvilken opgave er det

præcis, to betjente løser, når de går ned ad en gade

i et bycentrum en fredag aften? det kunne jo være,

at det var en af de gode aftener, hvor alle har det

sjovt uden ballade. Men det betyder ikke, at det var

nyttesløst, at betjentene gik igennem gaden. faktisk

var det måske netop det, der var grunden til, at det

blev en god aften for alle.

for det andet har beredskabsområdet hidtil kun i

ringe grad været genstand for analytisk opmærk-

somhed, hvorfor der ikke på tværs af politikredsene

er oparbejdet et ensartet, overskueligt og lettilgæn-

geligt datagrundlag over beredskabets varierede

genstandsfelt: Undløbne dyr, undvegne personer,

events, demonstrationer, topmøder, risikovirk-

somheder, ekstreme vejrforhold samt steder og

personer, der kan være mål for angreb og meget

andet. ligeledes er der ikke tradition for at opgøre,

registrere og analysere omfang og udvikling af det

forberedende og udøvende arbejde, som knytter sig

til genstandsfeltet: risikovurderinger, tilladelser,

beredskabsplaner, øvelser, krisestyring, tilsyn og

ekstraordinært indsatsarbejde. der foreligger doku-

mentation af forskellige arbejdsopgaver, men de er

kun i ringe grad kvantitativt bearbejdet, fx kan man

lave opgørelser over antal anmeldte demonstrati-

oner, men arten, deltagerantal, risikovurdering og

eventuelt omfang af politiets indsats er alt sammen

informationer, der ikke uden videre kan tilveje-

bringes. der er derfor ikke meget datamateriale til

rådighed, som vi kan analysere.

det, vi kan gøre i første omgang, er at se nærmere

på de opgaver, der løses på området og forsøge at

inddele opgaverne i kategorier, der har nogle me-

ningsfulde fællestræk. I det følgende deler vi derfor

politiets beredskabsindsatser op i tre hoveddele: 1)

hverdagsberedskabet, 2) planlagte beredskabsind-

satser og 3) kriser og større uvarslede hændelser.

Kriterierne for opdelingen er dels størrelsen på

hændelserne og dels karakteren af politiets indsats.

opgaverne i hverdagsberedskabet er ofte mindre

hændelser, der håndteres her og nu, mens opgaver

i planlagte beredskabsindsatser og større uvarslede

hændelser er mere omfangsrige og kræver en større

120

STRATEGISK ANALYSE 2015

BEREDSKAB

mobilisering af politiet. yderligere er inddelingen i

planlagte indsatser og større uvarslede hændelser

opdelt i forhold til usikkerhed. Usikkerheden i større

kriser og uvarslede hændelser gælder både, hvad

der sker, hvordan det sker og omfang af hændelsen

og stiller andre krav til kapaciteten i beredskabsind-

satsen end ved planlagte begivenheder. når det er

sagt, så er det klart, at der i flere tilfælde vil være

hændelser, hvor kategorierne overlapper.

STRATEGISK ANALYSE 2015

121

BEREDSKAB

5.2

HVERDAGSBEREDSKAB

Det er usikkert hvor meget borgerne fremover vil få brug for politiets hjælp. Mindre ung-

domsårgange og et mindre forbrug af rusmidler kan føre til færre politiopgaver relateret

til uro og uorden, og behovet for politiet vil falde i takt med øget traﬁksikkerhed. Men hvis

der bliver ﬂere socialt udsatte borgere vil det alt andet lige øge behovet for politiets hver-

dagsberedskab. Det høje trusselsniveau fører også til et større behov for politiet som følge

af borgernes skærpede opmærksomhed på mistænkelige forhold.

Afsnittet ser på

hændelser, hvor

politiet er forpligtet

til at handle, samt

hændelser hvor

politiet skønner, at

der er tale om en

politiopgave

Politiet håndterer en stor mængde arbejdsopgaver,

som løses uden videre sagsbehandling og registre-

res som hændelser. disse hændelser dækker over

en mangfoldighed af arbejdsopgaver, fx opgaver i

forbindelse med dødfundne, psykisk syge og socialt

udsatte, ordenshåndhævelse, hensynsløs kørsel,

mistænkelige forhold, undvegne og bortgåede per-

soner, løse eller anskudte dyr mm.

I 2013 registrerede politiet mere end 440.000 af

disse hændelser, hvoraf nogle efterfølgende har

resulteret i en egentlig straffesag. forud for en

straffesag kan der have været en hændelse, som

er blevet omdøbt og derfor ikke tæller med i disse

opgørelser

. Endvidere er kun et udsnit af hændel-

serne fra Københavns Politi med, da grundregistre-

ringen i denne politikreds sker i et andet system,

som ikke automatisk overfører data til politiets sags-

styringssystem. det reelle omfang af hændelser

er derfor større end 440.000 for hele dansk politi.

På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at

vurdere omfanget af sammenlignelige hændelser i

Københavns Politi

. Hændelserne giver et indblik

i, hvad politiet også bruger ressourcer på ud over

de opgaver, der løses med videre sagsbehandling.

I afsnittet er inddraget hændelser, hvor politiet er

forpligtet til at handle, samt hændelser, hvor politiet

skønner, om der er tale om en politiopgave. Hæn-

delserne er fremkommet på baggrund af borgeres

eller øvrige myndigheders henvendelser eller på

politiets eget initiativ. Måden, som disse hændelser

registreres på, er ikke egnet til analyse af præcise

opgørelser over omfang og udvikling af denne

del af beredskabets opgaveportefølje, men kan

bruges til at illustrere mangfoldigheden i politiets

opgavehåndtering og omtrentlige fordelinger af

de enkelte typer, se figur 52, hvilket berøres i det

følgende.

den første kategori,

sygdom, socialt udsatte og

døde,

omhandler politiets arbejde med mennesker,

der på den ene eller den anden måde er i nød, fx

personer, hvor naboer eller pårørende bekymrer

sig om, at en borger er syg og hjælpeløs, samt

assistance og eskorter til ambulancer. Herudover

omfatter sagskategorien også tvangsindlæggelser,

mulige selvmordsforsøg samt sager, hvor en person

er bortgået (fx demente ældre) eller på anden vis er

savnet eller formodet forulykket. Endelig omfatter

kategorien også underretning af pårørende (ved

dødsfald eller alvorlige skader) og “sociale sager”,

dvs. personer, der har svært ved at tage vare på sig

selv, eller situationer, hvor der er alvorlig bekymring

om børns trivsel og velfærd.

Kategorierne

uro og uorden

samt

konﬂikthændelser

fylder meget. der er i denne inddeling sondret mel-

lem episoder, som fortrinsvist er relateret til nattelivet

(eller til misbrugere, der har en “nattelivsadfærd”

på andre tider og steder), og episoder, som i højere

grad hører til i andre sfærer. førstnævnte omfatter

fx gadeuorden, berusede personer, bortvisninger af

uønskede personer samt visitation uden sag

. over-

trædelser af ordensbekendtgørelsen, som resulterer

i en egentlig straffelovsovertrædelse, er ikke medta-

get. for konflikthændelsernes vedkommende er der

tale om fx nabostridigheder, husspektakler, selvtægt

(uden sag), uoverensstemmelser vedrørende beta-

lingsspørgsmål og musik til ulempe.

73.

Der er nogle af disse hændelser, der ikke systemmæssigt kan ændres i POLSAS fra en hændelse til en straffesag. Det drejer sig eksempelvis

om mistænkeligt dødsfald/dødfundne personer, som senere viser sig at være et drab.

74.

Københavns Politi modtog i 2009 et nyt disponeringssystem, “HS2”, som blev implementeret før POLSAS. De to systemer taler ikke sammen,

og derfor skal en registrering i POLSAS ske efterfølgende af vagtcentralen eller den pågældende patrulje, der er blevet sendt til opgaven – dette

sker dog ikke altid.

75.

Disse forekommer fortrinsvis i tilfælde, hvor patruljen mistænker besiddelse af euforiserende stoffer, men hvor de ikke ﬁnder noget.

122

STRATEGISK ANALYSE 2015

BEREDSKAB

Kategorierne

færdselsregulering

dyr

dækker over

rutinemæssige kontroller, tilstedeværelse ved alvor-

lige trafikulykker og en række andre opgaver relateret

til trafikkens afvikling. disse andre opgaver vedrører

trafikale og vejtekniske problemer, parkering til ulem-

pe, hensynsløs kørsel og mindre færdselsuheld uden

personskade. Herudover modtager politiet, særligt

i de tyndt befolkede kredse, henvendelser omkring

løse dyr, påkørte og anskudte dyr samt bortkomne

(eller fundne) kæledyr.

Kategorien for

mistænkelige forhold

indeholder

forskellige observationer foretaget af både borgere

og politi, som kan være tegn på, at der er begået et

kriminelt forhold, eller at et sådant er under plan-

lægning. det kan fx være køretøjer, der henstår på

bemærkelsesværdige steder eller tidspunkter, eller

anormal færden i et lokalområde, ligesom egentlige

tips kan registreres her. Herudover er der medtaget

henvendelser vedrørende mistanke om spirituskørsel

samt meldinger om overfalds-, brand- eller tyverialar-

mer, også hvor disse viser sig at skyldes personale-

eller tekniske fejl.

Kategorien

hændelse uden sag

er en meget broget

kasse og indeholder i mange tilfælde hændelser,

som kunne have været journaliseret under en mere

specifik kode, men omfatter også mange henvendel-

ser, hvor en borger ønsker, at politiet registrerer noget.

dette vil ofte vedrøre tilfælde med chikanøse henven-

delser eller situationer, hvor borgeren er bekymret for,

at noget skal eskalere (fx aggressiv adfærd, som man

frygter leder til vold eller hærværk). Herudover er der

en del tilfælde, hvor politiet kan nøjes med at vejlede

borgeren – fx en uoverensstemmelse, som snarere

er en civil tvist, ting som er fejlagtige anmeldelser fra

fx psykisk syge eller demente borgere, anmeldelser

vedrørende ikke strafbare forhold, eller hvor en borger

henvender sig, fordi de har en formodning om at

være blevet anmeldt af en anden borger. Endelig er

henvendelser af karakteren “noget er galt, nogen må

gøre noget” ofte omfattet af denne kategori. I mange

tilfælde vil situationen skulle løses af andre myndig-

heder, fx i forbindelse med infrastrukturelle forhold,

der skal udbedres.

Endelig er der i fremstillingen medtaget en kate-

gori omhandlende

eftersøgninger

af personer, som

er udeblevet fra afsoning, ikke er returneret efter

udgang, eller som ikke er mødt i forbindelse med

fogedsager.

I tillæg til de ovenfor beskrevne opgaver har politiet

opgaver relateret til transport og bevogtning af arre-

stanter og indsatte (fx arrestanter, der skal fremstilles

i retten, indsatte, der skal overføres eller til behand-

ling på hospital mv.).

opgaver relateret til grænser og udlændinge (fx pas-

kontrol, asylansøgninger, visumansøgninger mv.) er

ikke omfattet af ovenstående, ligesom assistance

fIgUr 52

relativ fordeling af hændelses-

typer for dansk Politi i 2013.

2013

Sygdom, socialt udsatte, døde

Uro og uorden

Konflikthændelser

færdselsregulering

dyr

Mistænkelige forhold

Hændelse uden sag

Eftersøgte/undvegne/udeblevne

kilde:

PolIS (2014).

til andre myndigheder (udover i forbindelse med

ambulancekørsel) heller ikke er det.

5.2.1

BEHoVSAnAlySE

formålet med dette afsnit er at give et bud på om-

fanget af henvendelser til politiet for derigennem at

give et billede af udviklingen i befolkningens behov

for politiets umiddelbare hjælp.

Borgerne har mulighed for at kontakte politiet på for-

skellige måder, bl.a. via politiets hjemmeside, telefo-

nisk på 112 eller 114, på politiets mobilapp, skriftligt

samt personligt i ekspeditionen. Politiet er også blevet

mere aktivt på de sociale medier, herunder facebook

og Twitter, og nordsjællands Politi har oprettet en

sms-tjeneste, hvor borgere modtager en sms, der kan

dreje sig om politiets behov for borgernes hjælp eller

informationer om kriminalitet i lokalområdet. det er

sandsynligt, at disse tiltag resulterer i flere borgerhen-

vendelser, men vi kender ikke den konkrete sammen-

hæng på nuværende tidspunkt.

Af forskellige grunde har vi ikke tilgængelige data for

perioden 2009-2014 – politiets mobilapp blev først

STRATEGISK ANALYSE 2015

123

BEREDSKAB

Fra 2011 til 2013

er antallet af alarm-

opkald, ikke-akutte

opkald samt anmel-

delser samlet faldet

med 10%

gjort tilgængelig i 2014, og kun noget datamateriale

gemmes over en længere periode. derfor har vi

valgt at tage udgangspunkt i skriftlige og personlige

anmeldelser, internetanmeldelser samt opkald til

112 og 114

i perioden 2011-2013. dog er neden-

stående statistiske opgørelser behæftet med fejl, da

servicecentrenes telefonsystemer i opstartsfasen

led under nedbrud og derfor ikke registrerede opkald.

disse opgørelser giver dog alligevel et nogenlunde

billede af udviklingen i borgerhenvendelser, men for-

tæller ikke noget om beredskabets egentlige opgave-

portefølje eller ressourcetræk. Bemærk endvidere, at

de ikke inkluderer 112-opkald i Hovedstadsområdet,

da disse administreres i et særskilt system og ikke er

umiddelbart sammenlignelige med tallene for resten

af landet for hele perioden. I 2013 modtog Køben-

havns Brandvæsen imidlertid 152.789 112-opkald ud

af i alt 648.952 opkald i hele landet, og dette område

(20 kommuner i Storkøbenhavn) står derfor for en

stor andel af det samlede antal 112-opkald.

Af ovenstående figur fremgår det, at der er sket et

fald i det samlede antal opkald til 112 og 114 samt

internetanmeldelser fra 2011-2013 på 10 %

. Til

sammenligning er antallet af straffelovsanmeldelser

i perioden 2011-2013 faldet knap 8 %.

overordnet lyder konklusionen, at der – med forbe-

hold for, at tallene for København ikke er medregnet

og at der periodevist har været nedbrud i telefonsy-

stemet – er et fald i antallet af borgerhenvendelser

i den undersøgte treårige periode. faldet kan måske

skyldes det generelle fald i kriminaliteten, der alt

andet lige vil mindske borgernes behov for politiets

assistance. På trods af faldet er der i store dele af

politiet en opfattelse af, at hverdagsberedskabet

fylder mere og mere, og det ville være ønskeligt

med mere viden på området for at afgøre, om denne

opfattelse har hold i virkeligheden, fx fordi de enkelte

hændelser bliver mere komplekse og derfor kræver

et større ressourcetræk.

Behovet for hverdagsberedskab drives bl.a. af antal-

let af socialt udsatte borgere i landet og i forlængelse

heraf af andre myndigheders indsats eller mangel på

samme; det gælder fx psykiatrien og kriminalforsor-

gen. Særligt kategorierne sygdom, socialt udsatte og

døde, uro og uorden samt konflikthændelser og hæn-

delse uden sag påvirkes af antallet af socialt udsatte

borgere. det er også en udbredt opfattelse i politiet,

at psykisk syge påvirker hverdagens beredskab i sti-

gende grad, og en engelsk undersøgelse fra College

of Policing (2015) viser, at politiet i England og Wales

bruger godt 20 % af deres tid på psykisk syge. Vi ved

fIgUr 53

den relative udvikling i antallet

af alarmopkald, ikke-akutte telefoniske henven-

delser samt skriftlige, personlige og internetan-

meldelser for perioden 2011-2013, opgjort på

årsbasis. Indeks 2009 = 100.

120

100

2011

2012

2013

Personlige, skriftlige og internetanmeldelser

112-opkald

114-opkald (tast 1)

kilde:

Solidus og PolIS (2015).

ikke, om det forholder sig sådan i danmark, men det

vil være oplagt at undersøge nærmere.

I politiet er der endvidere en oplevelse af, at sager,

der involverer borgere med anden etnisk oprindelse

end dansk, påvirker beredskabet i stigende grad.

Vi kan ikke af politiets data se, om antallet har været

stigende, konstant eller faldende i perioden, og vi

kan heller ikke umiddelbart se, om nogle af sagerne

er meget ressourcetunge, fx fordi der skal indhentes

tolkebistand. også her er der brug for mere viden.

En hypotese er også, at især unge er overrepræsente-

ret i kategorierne uro og uorden samt konflikthændel-

ser og hændelse uden sag. Men igen er der brug for

mere viden.

Kulturelle faktorer såsom alkohol- og stofbrugs-

kultur spiller også en rolle for behovet for hver-

dagsberedskabet, fordi mere alkohol og narkotika

ofte skaber mere uro og flere socialt udsatte, jf.

kriminalitetsanalysens kapitler om vold, hærværk

og narkotikakriminalitet.

Politiet har også erfaring for, at samfundets kon-

flikt- og trusselsniveau har betydning for behovet for

Det fremtidige

trusselsniveau i

Danmark ventes

at skabe et øget

behov for politiet til

bevogtningsopgaver

og mistænkelige

forhold

76.

Vi har frasorteret “tast 2” opkald, da disse dækker over generelle forespørgsler og omstilling til en bestemt medarbejder eller afdeling.

Politiet vurderer dog, at ca. 25 % af opkaldene kommer retur og ikke registreres som et indgående belastende opkald, men alligevel belaster,

når opkaldet ikke besvares i en afdeling.

77.

I 2011 var der et samlet antal opkald og internetanmeldelser på 2.317.251 og i 2013 2.096.374, svarende til et fald på knap 10 %.

124

STRATEGISK ANALYSE 2015

BEREDSKAB

politiets umiddelbare hjælp særligt i forhold til

mis-

tænkelige forhold,

fordi konflikt- og trusselsniveauet

skærper både borgernes opmærksomhed og deres

tilbøjelighed til at henvende sig (specielt selvfølgelig

i situationer, hvor politiet direkte opfordrer borgerne

til at henvende sig, hvis de ser noget mistænkeligt).

Konflikt- og trusselsniveauet påvirker også behovet

for transport og bevogtning i forbindelse med arres-

tanttransporter. Transport- og bevogtningsopgaverne

afhænger af trusselsvurderingen af arrestanten og

udarbejdes forud for en transport. Større konflikter

mellem fx rocker- og bandegrupperinger har således

indflydelse på antal og omfang af opgaverne inden

for disse kategorier.

for bevogtningsopgaver, men indførelsen af teknologi

til videokonferencer i retsbygninger og arresthuse

i forbindelse med bl.a. forlængelse af varetægts-

fængslinger, vidneafhøringer og foged- og skiftesager

samt et nyt sikret retslokale i forbindelse med Vestre

fængsel vil dog medføre betydeligt færre transporter

og færre ressourcer til at løse bevogtningsopgaven.

der er brug for, at kategorierne i hverdagsberedskabet

analyseres og kvalificeres yderligere, og kapitlet her

angiver nogle hypoteser, der må undersøges, så vi

kan blive klogere på, hvad der driver udviklingen

inden for de enkelte opgaver.

5.2.2

frEMTIdIG UdVIKlInG oG

UdfordrInGEr

den fremtidige udvikling af borgernes behov for

politiets hjælp er usikker. Men med udgangspunkt i de

faktorer, som vi vurderer kan præge udviklingen, kan vi

pege på en mulig udvikling, som der dog er brug for at

kvalificere yderligere i kommende analyser.

Ser vi på politimæssige opgaver relateret til socialt

udsatte, afhænger opgavetyperne og omfanget af

opgaver i høj grad af de tiltag, der er og muligvis bliver

iværksat på området af andre myndigheder i samfun-

det. det er også tænkeligt, at en kombination af øget

urbanisering, en sårbar samfundsøkonomi og øget

indvandring vil skabe flere socialt udsatte borgere og

derfor et øget behov for politiets hverdagsberedskab

samt for politiets tværsektorielle arbejde.

I forhold til politiopgaver relateret til

uro, uorden

konﬂikthændelser

forårsaget af unge vil mindre og

mere lovlydige ungdomsårgange i de kommende år

samt en mere mådeholden indtagelse af alkohol og

anvendelse af rusmidler alt andet lige betyde færre

af disse opgaver (ottosen mfl. 2014: 139-140).

Udviklingen i behovet for politiets indsats ved færd-

selsopgaver vil endvidere kunne tænkes at falde i takt

med en øget trafiksikkerhed.

Kategorierne

mistænkelige forhold

hændelse

uden sag

er to meget brogede kategorier, som spæn-

der bredt. det er derfor vanskeligt at sige noget om,

hvor meget disse opgavetyper vil fylde de kommen-

de år, men det fortsat forventede høje trusselsniveau

vil formentlig afspejle sig i henvendelser vedrørende

mistænkelige forhold. I tilknytning til kategorien efter-

søgte/undvegne/udeblevne har vi ikke identificeret

faktorer, der kan vise retning for de næste fem år.

omfanget af politiets opgaver forbundet med

transport og bevogtning af fx arrestanter og indsatte

afhænger bl.a. af konflikt- og trusselsniveauet i dan-

mark. Politiet vurderer, at det forventede fremtidige

trusselsniveau i danmark vil betyde et stigende behov

STRATEGISK ANALYSE 2015

125

BEREDSKAB

5.3

PLANLAGTE

BEREDSKABSINDSATSER

Det høje trussels- og konﬂiktniveau i Danmark skaber et øget behov for planlagte bered-

skabsindsatser, særligt i forbindelse med kulturelle, politiske og sportslige begivenheder

samt med tilsyn og bevogtning af objekter. Begivenheder og objekter, der tidligere ikke,

eller kun i begrænset omfang, var en sikkerhedsopgave for politiet, kræver nu større og

til tider massive politiindsatser. Nationale og internationale begivenheder påvirker i stadig

højere grad trusselsniveauet i Danmark og stiller derfor større krav til politiets parathed

og ﬂeksibilitet.

Planlagte beredskabsindsatser finder sted ved en

række kulturelle, politiske og sportslige events,

politiske manifestationer samt visse arrangementer

i kriminelle miljøer. Sådanne indsatser indebærer

planlægning, udførelse og evaluering. nogle planlagte

beredskabsindsatser kan løses i den enkelte politi-

kreds, andre kræver samarbejde på tværs af kredse.

forhold og holde opsyn. Men der er events, som

kræver en mere aktiv indsats for at håndhæve ro og

orden. det gælder fx events, hvor der drikkes meget

alkohol og/eller indtages narkotika eller events med

et stort konfliktpotentiale.

Endvidere er behovet for politiindsatser afhængigt af,

hvor store dele af de beredskabsrelevante opgaver,

som løses af andre aktører. det gælder andre offent-

lige myndigheder, hvor politiet fx ofte samarbejder

med politihjemmeværnet. og det gælder i forhold til

eventarrangørerne, hvor der er en tendens til, at sta-

dig flere events afholdes af uerfarne arrangører, som

mangler kendskab til gældende regler og sikkerheds-

hensyn. ofte er det kun de største nationale events,

som fx roskilde festivalen, Aarhus festuge og

Tivolis fredagsrock, der har permanente og erfarne

administrationer (nielsen 2008).

Endelig betyder det høje trusselsniveau de senere

år, at særlige kulturelle og politiske events og events,

hvor mange mennesker er samlet, udgør et potentielt

terrormål, sådan som vi så det i København i februar

2015 eller i forbindelse med bombesprængningerne

ved Boston Marathon i 2013. det betyder, at events,

som tidligere kun i begrænset omfang involverede

politiet, nu kræver en større beredskabsmæssig

planlægning og indsats.

fodboldkampe

Afviklingen af visse fodboldkampe skaber behov

for en betydelig politimæssig indsats (rigspolitiet

2005: 6). Højrisikokampe er typisk i forbindelse

med udvalgte Superligakampe og ved klubbernes

deltagelse i Champions league eller Europa league,

hvor modstanderne ofte kendes ret sent. foruden

den sikkerhedsmæssige udfordring, der er forbundet

med mange mennesker på samme sted, er politi-

ets indsats i særlig grad relateret til de grupper af

fodboldfans, der opsøger voldelige konfrontationer

5.3.1

BEHoVSAnAlySE

Antallet af events,

der kræver plan-

lagte beredskabs-

indsatser er

stigende

Behovet for politiets indsats ved en større begivenhed

afhænger dels af dens størrelse, dels af risikoen for,

at der opstår sikkerhedsmæssige problemer.

kulturelle og sportslige events

Igennem de sidste tre årtier er der sket en tilvækst

af forskellige events, og i de seneste år har en række

events krævet politiets indsats. Alene i 2013 og

2014 har danmark haft EM-værtskabet inden for syv

forskellige idrætsgrene, et par VM-værtskaber og

værtskabet for det internationale Melodi Grand Prix.

Mange lokalområder arrangerer en række forskellige

events såsom musikfestivaler, karnevaller og sports-

arrangementer, hvoraf flere er planlagt som tilbage-

vendende begivenheder. Hovedstadsområdet har,

bl.a. på grund af sine faciliteter, en betragtelig del af

arrangementerne, som fx distortion og Pride Parade.

Både internationale brancheorganisationer og danske

aktører inden for eventområdet forventer vækst som

følge af øget efterspørgsel (nielsen 2008: 196), og

eventområdet har både folkelig, regionalpolitisk og

landspolitisk opbakning (Smidt-Jensen & lorentzen

2011; nielsen 2008: 123f.).

fælles for disse events er, at de i større eller mindre

omfang kræver politiets tilstedeværelse. de fleste

kulturelle og sportslige events er fredelige, og politiets

primære opgave er at sørge for ordnede trafikale

Det aktuelle

trusselsniveau

øger behovet for

politiets bered-

skabsmæssige

involvering

126

STRATEGISK ANALYSE 2015

BErEdSKAB

med modstanderholdets fans, begår hærværk og

generelt har en højrøstet og grænsesøgende adfærd

(rigspolitiet 2005: 14-17). Konfrontationerne er ofte

planlagte og velorganiserede, fx ved at de stridende

parter på forhånd aftaler slagsmål – kaldet

offs

(rigs-

politiet 2005: 14-16). nogle risikofans har tilknytning

til racistiske og højreradikale miljøer, fx White Pride,

der er en nynazistisk og nationalpatriotisk bevægelse

(Thorup 2008; rigspolitiet 2005: 14-16). Grupperne

af risikofans fungerer også som rekrutteringsbase for

rockergrupperinger. det blev anslået, at der i 2012

var rekrutteret mellem 40-60 risikofans til rocker-

grupperinger inden for de seneste år (rigspolitiet

2013b: 129).

Selv om bestemte fangrupper og personer udgør et

problem, er antallet af frihedsberøvelser og sigtelser

i forbindelse med fodboldkampe generelt nedadgå-

ende (rigspolitiet 2014a). de sidste fem år er 1. divi-

sion, pokalturneringen, landskampe og europæiske

kampe afviklet uden et højt konfliktniveau med undta-

gelse af enkelte kampe såsom VM-kvalifikationskam-

pen mellem danmark og Sverige. Superligaen tegner

sig for flest frihedsberøvede og sigtelser. I perioden

2009/10-2013/14 var der i gennemsnit 600 sigtelser

og 360 frihedsberøvelser pr. sæson. Til sammenlig-

ning var der i 1. division i gennemsnit 32 sigtelser og

14 frihedsberøvelser pr. sæson (rigspolitiet 2014a)

Selv om Superligaen fortsat har det højeste konflikt-

niveau, er der også her en faldende tendens over

årene, dog med en lille stigning i 2012/13.

Men selv om konfliktniveauet generelt har været

nedadgående, har antallet af sigtelser efter fyrværke-

riloven ved Superligakampe været støt stigende fra

93 i 2009/10 til 155 i 2013/14. Stigningen i antallet

af sigtelser kan skyldes indførelsen af autoriserede

kontrollører, der er mere opmærksomme på proble-

matikken. Aktuelt vurderer politiet, at der sker en

tilgang til grupperne af risikofans, hvilket kan øge

risikoen for fodboldrelateret uro og vold. nogle af dis-

se risikofans opsøger fodboldkampe, fordi rammerne

er gode til at initiere vold og i mindre grad, fordi de

er interesserede i sporten (Green 2007; radmann

2005, 2013). disse segmenter tilhører i mindre grad

de etablerede fanklubber og kan således være svære

at forebygge i samarbejdet med klubberne. det er po-

litiets oplevelse, at klubberne i flere tilfælde er bange

for at gøre op med disse grupper, formentlig på grund

af gruppernes stærkt intimiderende adfærd. der er

tilfælde i udlandet, hvor risikofans har stor indflydelse

på klubbernes ledelser.

Politiets monitering af området viser, at der er en

stigende tendens til samarbejde mellem europæ-

iske risikofans, hvor danske risikofans oftere ses

til fodboldkampe i Europa, og risikofans fra resten

af Europa ses i danmark. I forhold til brugen af

fyrværkeri øger dette risikoen for personskade. ofte

er risikofans påvirkede af alkohol eller stoffer, hvilket

øger risikoen yderligere. Behovet for politiets bered-

skabsindsats til fodboldkampe afhænger af antallet

af kampe, men også af fodboldkulturen i danmark,

konfliktniveauet mellem klubberne/landene og det

forventede antal risikofans til den enkelte kamp samt

adgangen til alkohol og narkotika.

demonstrationer og politisk aktivisme

Politiet skal sikre borgernes ret til at deltage i lovlige

demonstrationer og andre politiske manifestationer

på en sikker og tryg måde. Alle større demonstrati-

oner kræver derfor en politimæssig indsats, også af

hensyn til den trafikale afvikling. Ulovlige og voldelige

aktioner eller lovlige manifestationer, der udvikler

sig til vold og uro, stiller imidlertid særligt store

krav til politiet og skaber et særligt behov for større

beredskabsindsatser.

I danmark har vi en god tradition for fredelige og

ordnede politiske manifestationer. Men der har også

været en del eksempler på omfattende voldelige

aktioner. Man kan blandt andet nævne aktionerne

på nørrebro i 2006 og 2007, der skete i protest over

salget, lukningen og rydningen af Ungdomshuset

på Jagtvej i København. I februar 2008 udløste en

episode på nørrebro mellem en politibetjent og en

borger uro med bål og stenkast, der spredte sig til

flere københavnske kvarterer, forstæder og siden

resten af landet (Karpantschof & Mikkelsen 2008).

CoP15 klimatopmødet i 2009 tiltrak nogle af de

største demonstrationer og aktioner i nyere tid.

Mellem 60.000 og 100.000 personer var samlet til

en enkelt demonstration og 3.000 aktivister forsøgte

at trænge ind på grunden omkring Bella Center, hvor

klimaforhandlingerne fandt sted (Thorup 2009). I

2012 arrangerede den islamkritiske organisation

danish defence league en større demonstration i

århus med deltagelse fra bl.a. Tyskland, der blev

mødt af en endnu større moddemonstration med

tilrejsende fra bl.a. Sverige og norge. ofte er det i de

tilfælde, hvor modstridende grupperinger anmoder

om demonstrationer samtidigt, der stiller størst krav

til politiets indsats.

det afgørende for omfanget af politiets indsatser er

derfor ikke kun antallet, karakteren og størrelsen af poli-

tiske manifestationer, men også den politiske kontekst

og det generelle konflikt- og trusselsniveau. Hvad angår

antallet af anmeldte demonstrationer, kan man se, at

disse stiger fra 571 i 2009 til 735 i 2014 (figur 54).

der er ikke nogen klar tendens i tallene. Men det

fremgår tydeligt, at den politiske kontekst spiller

en stor rolle: I 2013 var der en betydelig stigning

Antallet af

frihedsberøvelser

og sigtelser i

forbindelse med

fodboldkampe er

nedadgående

78.

Politi og fodbold. Statistik 2006-2014. Rigspolitiet. I Superligaen blev der spillet 198 kampe om året, mens der gennemsnitligt var lidt ﬂere

kampe i 1. division, nemlig 214. Antallet af sigtelser/frihedsberøvelser i Superligaen skyldes derfor ikke en højere frekvens af kampe.

STRATEGISK ANALYSE 2015

127

BEREDSKAB

fIgUr 54

Udviklingen i antallet af anmeldte demonstrationer på årsbasis i perioden

2009-2014.

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2009

kilde:

PolIS (2015).

2010

2011

2012

2013

2014

Der er en tendens til

professionalisering,

internationalisering,

geograﬁsk spredning

og digital mobilise-

ring af den politiske

aktivisme

i antallet af anmeldte demonstrationer, og alene i

marts og april 2013 blev der anmeldt 712 demonstra-

tioner i forbindelse med konflikten på folkeskoleom-

rådet. Generelt er der dog store lokale forskelle på

antallet af demonstrationer – i 2014 foregik ca. 50 %

af alle landets anmeldte demonstrationer således i

Københavns Kommune.

der er en række faktorer ud over det generelle kon-

flikt- og trusselsniveau, der kan tænkes at øge antallet

af voldelige aktioner/demonstrationer. det drejer sig

for det første om en professionalisering af protest-

miljøerne, hvor bestemte grupper opøver erfaring og

kompetence i samt vilje til at udføre voldelige aktio-

ner. for det andet, og sammenhængende hermed,

om en tendens til en internationalisering af aktivisme,

som øger udvekslingen af aktivister mellem lande

(reitan 2010). Eksempelvis var der blandt 944

anholdte til en demonstration under CoP15 kun 197

danskere, mens resten blev udgjort af 34 forskellige

nationaliteter, heriblandt en stor andel svenskere

og tyskere (lindqvist & Hvilsom 2011). Ud over at

denne internationalisering kan forstærke tendensen

til professionalisering og organisering, kan den også

betyde, at andre landes mere konfliktorienterede

politiske kultur finder fodfæste i danmark. Endelig

betyder kommunikationsteknologi og sociale medier,

at episoder ét sted i landet hurtigt kan sprede sig og

skabe uroligheder andre steder. dette forhold øger

vigtigheden af, at politiet hurtigt kan omstille og skale-

re sin beredskabsindsats.

rocker- og bandearrangementer

I rocker- og bandemiljøer afholdes løbende forskellige

aktiviteter og arrangementer i form af fester mv. flere

af disse begivenheder fordrer politiets tilstedeværelse

af hensyn til sikkerheden for deltagere og omgivelser.

Politiets opgave ved disse lejligheder er at forebygge

og håndtere voldelige konfrontationer samt indhente

et opdateret efterretningsbillede for at forebygge og

efterforske fremtidig kriminalitet og voldelige opgør. En

evaluering af politiets indsats ved rockerarrangementer

har kortlagt omfang og udvikling inden for området for

2010-2012

. de to dominerende rockergrupperinger

i danmark er Hells Angels og Bandidos. det gennem-

snitlige antal arrangementer i denne periode for disse

to grupperinger lå på 94 arrangementer om året.

Som det fremgår af figur 55, var der et fald i 2012,

men dette kan bero på en tilfældighed mere end

at være en egentlig tendens

. Generelt står Hells

Angels for flere arrangementer end Bandidos, til

trods for at Bandidos har flere medlemmer, klubhuse

og afdelinger. dette skyldes muligvis, at Bandidos

afholder større arrangementer, og at Hells Angels

i den undersøgte periode kan have været mere

offensive omkring rekruttering (Hestehave 2013a:

30; Pedersen 2014: 15, 20, 23). Bandegrupperinger

bruger tilsyneladende denne rekrutteringsstrategi

i mindre grad end rockergrupperinger, der er kendt

for at holde store fester og invitere bredt til disse

(Pedersen 2014: 15, 20, 23). dog er der en tendens

I perioden 2010

til 2012 har Hells

Angels årligt holdt

markant ﬂere

arrangementer

end Bandidos.

79.

Det bemærkes i evalueringen, at der i begrænset omfang eksisterer data på området i en færdig form. Antallet af rockerarrangementer og

deres niveau/gruppetilhørsforhold bliver ikke systematisk registreret i politiets systemer. Det registreres heller ikke systematisk, hvornår politiet har

afholdt en indsats ved et arrangement, eller hvad indsatsen konkret har bestået i, ganske som der ikke kan trækkes statistik på ressourcer, der

anvendes til rockerarrangementer eller andre indikatorer på kredsenes belastning. Alle data i evalueringen er derfor indhentet og konstrueret

manuelt (Hestehave 2013a: 22, 32).

80.

Politiet får kendskab til arrangementerne gennem kilder eller aktiv efterretningsindhentning. Hvis der må prioriteres andre opgaver, vil dette

medføre en mindre grad af indhentning og registrering. Ligeledes er det muligt, at der simpelthen var færre jubilæer, runde fødselsdage mv.

i dette år (Hestehave 2013a: 64).

128

STRATEGISK ANALYSE 2015

BEREDSKAB

fIgUr 55

Antal registrerede

rocker- og bandearrangementer fordelt

på gruppering for perioden 2010-2012,

opgjort på årsbasis.

2010

øvrige rocker- eller bandearrangementer

kilde:

Hestehave (2013).

alligevel indtræffer. dette sker konkret ved at udarbej-

de beredskabsplaner, bevogte, kontrollere eller føre

tilsyn, fx ved at patruljere på stedet.

Risikovirksomheder

risikovirksomheder er virksomheder, der ligger inde

med brandfarlige, giftige eller eksplosive stoffer.

I 2013 var der 145 risikovirksomheder i danmark

(Investigative reporting denmark 2013)

. risikovirk-

somheder reguleres af ‘Bekendtgørelse om kontrol

med risikoen for større uheld med farlige stoffer’ samt

Seveso-direktivet. Seveso-direktivet stiller, med virk-

ning fra 2015, bl.a. krav om en forebyggelsespolitik,

der skal sikre virksomhedernes sikkerhedsniveau.

Virksomheder under Seveso-direktivet kategori-

seres i kolonne 2- og 3-virksomheder afhængigt af

mængden af farlige stoffer, de oplagrer. for kolonne

3-virksomheder, der har et større oplag af farlige

stoffer, har politiet pligt til at informere befolkningen

og udarbejde beredskabsplaner om virksomhederne.

for kolonne 2-virksomheder, der har et mindre oplag

af farlige stoffer, vurderer politiet, om befolkningen

skal informeres. Ud af de 145 risikovirksomheder, der

fandtes i danmark i 2013, var der 54 kolonne-3 virk-

somheder (Investigative reporting denmark 2013).

risikovirksomheder kan også være mål for terrorister

(Gagliardia 2012). Således udgør offentliggørelsen af

risikovirksomheder og de typer af farlige stoffer, som

virksomhederne ligger inde med, en sårbarhed, der

dog må afvejes med befolkningens ret til at kende til

risikovirksomheder i landet (European Environmental

Agency 2010).

Kritisk infrastruktur og andre beredskabsobjekter

danmark deltager i EU's program for beskyttelse af

kritisk infrastruktur (EPCIP). formålet med EPCIP er

først og fremmest at beskytte den kritiske infra-

struktur mod terrortrusler, sekundært mod menne-

skeskabte teknologiske trusler og naturkatastrofer

(Betragtning nr. 1, rådets direktiv 2008/114/Ef, 8.

december 2008). den europæiske kritiske infrastruk-

tur er de dele af medlemslandenes infrastruktur, hvis

afbrydelse eller ødelæggelse vil få betydelige konse-

kvenser for to eller flere medlemsstater (BEK nr. 11 af

07/01/2011, § 2, nr. 2). I takt med digitaliseringen og

udbredelsen af tingenes internet betyder beskyttelse

i særlig høj grad at afværge hackerangreb mod infra-

struktursystemer, der fx styrer forsyningsselskaber,

vejbaneskift mv. med fare for massive systemned-

brud, hvor tekniske fejl eller angreb spreder sig til en

lang række forskellige systemer.

der findes ikke i danmark en generel definition på

kritisk infrastruktur, men en række sektorer betragtes

2011

2012

til, at der holdes flere arrangementer i bandemiljøet,

end tidligere

det er således i høj grad det aktuelle konfliktniveau

mellem grupperingerne, der bestemmer såvel ka-

rakteren som antallet af arrangementer – og dermed

behovet for politiindsatser. Et øget konfliktniveau kan

også bevirke en stigning i antallet af spontane mani-

festationer, der har funktion af

show of force

eller

forbrødring udadtil mellem forskellige grupperinger.

Ud over de umiddelbare beredskabsmæssige udfor-

dringer skaber arrangementer i rocker- og bande-

miljøet ofte utryghed for omgivelserne (Jørgensen

2013a; olsen 2011; Andersen 2009). Arrange-

menterne indebærer også en risiko for deltagerne,

da gruppen kan være angrebsmål for rivaliserende

grupper.

Beredskabsobjekter

Med

beredskabsobjekter

menes mennesker, steder

eller strukturer, som er forbundet med særlig risiko.

de kan fx være udpegede som mål for angreb, være

hotspots for kriminalitet eller have særlig risiko for

at volde skade på sine omgivelser, fx virksomheder,

der anvender farlige stoffer i produktionen, såkaldte

risikovirksomheder. Politiets ansvar over for disse

beredskabsobjekter er at forebygge og minimere

risikoen for kriminalitet, ulykker eller angreb og

begrænse skadevirkningen, hvis disse hændelser

I takt med

digitaliseringen

øges samfundets

sårbarhed i for-

hold til angreb

på kritiske infra-

struktursystemer

81.

Skøn på baggrund af monitering i Nationalt Efterforskningscenter.

82.

Listen over risikovirksomheder er baseret på aktindsigt i risikovirksomheder i Danmarks 98 kommuner og i Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen

indsamler hvert tredje år oplysninger fra lokale myndigheder til brug for indberetning til EU-Kommissionen. Dette skete sidste gang for perioden

2009-2011. Således er den seneste ofﬁcielle liste fra 2011.

STRATEGISK ANALYSE 2015

129

BEREDSKAB

som særligt vigtige, fordi de leverer livsnødvendige

ydelser til samfundet. det gælder bl.a. energisek-

toren, transportsektoren, it- og telesektoren og

sundhedssektoren.

Ud over risikovirksomheder og kritisk infrastruktur er

der en række beredskabsobjekter, som påvirkes af et

dynamisk risikobillede. disse objekter bliver løbende

aktualiseret af trusselsniveauet i danmark, begiven-

heder og konflikter i ind- og udland samt udviklingen

i kriminalitetsbilledet. nogle steder eller personer kan

være mål for terrorister, ekstremister eller kriminelle

grupper. disse gruppers angreb kan rette sig mod ci-

vile eller offentlige mål, mål med symbolsk betydning

eller mål, hvor angreb vil afføde stor skade (nemeth

2010). Konkrete beredskabsobjekter kan være fx per-

soner, virksomheder, ambassader, asylcentre, politi,

forsvar, bestemte gader i nattelivet, rockerborge, sær-

ligt udsatte boligområder, lufthavne, broer, banegårde,

havne mv. de objekter, der indgår i politiets bevogt-

ningsplan, udpeges i samarbejde med de relevante

sektorer ud fra, hvor truet, sårbart og samfundskritisk

strukturen eller objektet er. PET's vurdering af terror-

truslen i danmark og aktuelle begivenheder uden for

landets grænser betyder fortsat en stigning i antallet

af bevogtningsopgaver. fx betyder terroraktionerne i

frankrig, Belgien og i København i 2015, at opmærk-

somheden mod symbolmål som fx forsvar og politi

skærpes, men der kommer også en øget efterspørgsel

på bevogtning og tilsyn fra fx arrangører af politiske

og kulturelle begivenheder og fra religiøse mindretal,

der ønsker øget beskyttelse.

Ser vi på det samlede behov for planlagte beredskab-

sindsatser, drives det primært af terrortruslen mod

danmark, konfliktniveauet mellem fangrupperinger,

politiske grupperinger og rocker- og bandearrange-

menter samt antal, størrelse og geografisk placering

af begivenhederne. Andre myndigheders indsats har

også betydning for behovet for politiets indsats.

Trusselsniveauet

medfører øget behov

for bevogtning og

tilsyn med konkrete

beredskabsobjekter

Politiet forventer, at antallet af kulturelle og sportslige

events fremover vil stige som led i opbygningen af op-

levelsesøkonomien og placeringen af danmark som

event-venue. danmark har allerede i de kommende år

hele eller dele af større idrætsbegivenheder, bl.a. EM

i fodbold for mænd og VM i ishockey, hvortil kommer

de årligt tilbagevendende større idrætsbegivenheder

som cykelløb, maraton samt motorløb og kulturelle

begivenheder som musikfestivaler og parader. det er

sandsynligt, at der fremover vil komme flere events,

heraf events der er drevet af uerfarne arrangører, som

har mindre kendskab til regelsæt og ikke er vant til

at tænke i sikkerhed. dette vil, alt andet lige, betyde,

at der fremover vil blive et øget behov for politiets

beredskabsindsatser.

Selvom tendensen til fodboldvold tilsyneladende er

stabiliseret inden for de senere år, vil enkelte kampe

fortsat afstedkomme et meget højt konfliktniveau,

især i Superligaen og i forbindelse med internationale

kampe, i Champions league og Europa league, hvil-

ket kan resultere i personskader og hærværk. Antallet

af internationale kampe afhænger bl.a. af danmarks

placering på UEfA's koefficientliste, og placeringen

i øjeblikket betyder, at danske hold skal igennem

kvalifikationsspil for at få adgang til de internationale

turneringer. det betyder få internationale kampe.

også landsholdet deltager løbende i kvalifikations-

runder til EM og VM, og antallet af hjemmekampe er

ca. fire om året, heraf er halvdelen venskabskampe

(dBU 2015). Volden vil foregå imellem de segmenter,

der aktivt opsøger og skaber konfrontationer. Man vil

i de næste år forventeligt også se flere udenlandske

risikofans til danske fodboldkampe, og disse vil tegne

sig for dele af volden. der vil fortsat ske rekruttering

fra gruppen af risikofans til rocker- og bandemiljøet.

Konflikter og personskader vil også opstå i forbindel-

se med fans’ brug af fyrværkeri på stadion.

for så vidt angår antallet og karakteren af politiske

manifestationer, vil udviklingen i høj grad afhænge af

det fremtidige nationale og internationale politiske

klima. øget international uro og ustabilitet – så-

vel økonomisk som politisk – vil kunne medføre

demonstrationer med et højt konfliktniveau og behov

for sikkerhedsmæssig håndtering. de ovennævnte

tendenser inden for politisk aktivisme til professiona-

lisering, internationalisering, geografisk spredning og

mobilisering via kommunikationsteknologi vil gøre sig

gældende med stadig større styrke og i samspil med

hinanden. Et professionaliseret protestmiljø forventes

fx at reagere på begivenheder, der måske udspiller

sig et helt andet sted på kloden. I kraft af professiona-

liseringen af miljøet kan det forventes, at aktionerne

vil være mere planlagte og velkoordinerede. dette

kan være positivt, for så vidt der er tale om fredelige

demonstrationer. I tilfælde af voldelige aktioner kan

bedre koordinering indebære risiko for, at aktionen

medfører større skade.

5.3.2

frEMTIdIG UdVIKlInG

det er politiets vurdering, at der er et voksende behov

for planlagte beredskabsindsatser, dels fordi der er

flere begivenheder med tilstrømning af mange men-

nesker, der medfører en række lov- og ordensopgaver

samt trafikale udfordringer, og dels fordi terrortruslen

mod danmark og det øvrige konfliktniveau nationalt

og i verdens brændpunkter øger behovet for sikker-

hedsmæssige foranstaltninger. det skal bemærkes,

at netop terrortruslen og den risikohåndtering, der

ligger heri, betyder, at et øget trusselsniveau vil

fungere som en accelerator i forhold til politiets res-

sourcebehov. fordobles terrortruslen, mangedobles

behovet for politiindsatser – også ved begivenheder,

der tidligere ikke, eller kun i mindre udstrækning,

involverede politiet.

130

STRATEGISK ANALYSE 2015

BEREDSKAB

Behovet for beredskabet i forbindelse med rocker-

og bandeområdet afhænger af det fremtidige kon-

fliktniveau. Som vi har set tidligere, så er situationen

ikke stabil. Hvorvidt konflikter mellem rockere og

bandegrupperinger eller banderne indbyrdes vil få

antallet af arrangementer til at stige eller falde er

usikkert. det forventede fortsat høje trussels- og

konfliktniveau og det dynamiske risikobillede vil

betyde et fortsat stort behov for tilsyn og bevogt-

ning af særligt udsatte områder og borgere, fx det

jødiske samfund, og behovet kan stige markant

på kort tid afhængigt af begivenheder nationalt og

internationalt.

STRATEGISK ANALYSE 2015

131

BErEdSKAB

5.4

KRISER OG STØRRE

UVARSLEDE HÆNDELSER

Der er et stigende og mere uforudsigeligt behov for politiets beredskabsparathed og

beredskabsindsats i forbindelse med kriser og større uvarslede hændelser. Det er især

den alvorlige terrortrussel, der skaber behovet. Hertil kommer, at globale konﬂikter og

begivenheder påvirker situationen i Danmark i et stadig hurtigere tempo, hvilket gør

behovet for indsats mere uforudsigeligt. Klimaforandringer medfører ﬂere naturskabte

kriser, der kræver politiets indsats.

Kriser og større

uvarslede hændelser

involverer typisk

samarbejde mellem

ﬂere beredskabs-

aktører

Menneske- og naturskabte kriser dækker over en

række forskellige hændelser, fx storme, skybrud,

transportulykker og ulykker med giftige, nukleare eller

sprængfarlige stoffer. Større uvarslede hændelser

dækker tilsvarende over situationer, hvor enkeltperso-

ner eller grupperinger bevidst forsøger at skræmme

befolkningen eller skade personer, samfundsstruktu-

rer eller installationer; terrorangreb og skoleskyderier

kunne være eksempler.

Sådanne kriser og hændelser involverer typisk sam-

arbejde imellem mange beredskabsaktører, hvor

politiet har rollen som ledende og koordinerende

myndighed både før, under og efter indsatsen, dvs.

at politiet leder og koordinerer arbejdet i planlæg-

nings- og forberedelsesfasen, koordinerer indsatsen

under operationen og evaluerer indsatsen, når opera-

tionen er afsluttet. det danske samfunds beredskab

hviler på sektoransvaret og nærhedsprincippet.

det indebærer, at hver enkelt myndighed har det

beredskabsmæssige ansvar inden for sit eget

myndighedsområde, og at opgaverne skal løses så

tæt på borgerne som muligt. I praksis vil håndtering

af kriser og større uvarslede hændelser foregå i et

samarbejde mellem flere myndigheder. Planlæg-

ningen og koordineringen af det tværfaglige og

tværsektorielle samarbejde er derfor en væsentlig

del af politiets beredskabsarbejde.

Mere specifikt i forhold til politiets indsatser er den

primære opgave at få kontrol med situationen og for-

hindre, at den udvikler sig yderligere. øvrige opgaver

kan bestå i krisekommunikation, varsling, afspærring,

omdirigering af trafik, etablering af opsamlingsplad-

ser for døde og sårede samt evakueringscentre og

efterforskning af eventuelle ulovlige forhold i forbin-

delse med hændelsen.

5.4.1

BEHoVSAnAlySE

naturskabte kriser

naturskabte hændelser kan fx være orkaner, stærke

storme, snestorme og stormfloder. I de sidste 100 år

er der kun målt orkaner fem gange i danmark, senest

i december 1999 (Beredskabsstyrelsen 2013a).

dog har danmark været ramt af flere kraftige storme,

nogle med vindstød af orkanstyrke, senest stormene

Allan og Bodil i 2013 og dagmar og Egon i 2015. En

afledt konsekvens af storme kan være stormfloder,

hvor kraftig vind presser vandmasser fra havet ind

over land (danmarks Meteorologiske Institut 2014).

dette indtraf under Bodil og resulterede i flere over-

svømmelser (Beredskabsstyrelsen 2013b).

Kraftig regn og skybrud kan ramme alt fra større lands-

dækkende områder til regionalt eller lokalt afgrænse-

de områder (danmarks Meteorologiske Institut 2014).

Siden dMI påbegyndte sine målinger af nedbør i

1874, er der registreret en signifikant stigning (Miljø-

ministeriet 2014). Konsekvenserne af kraftig regn og

skybrud afhænger af, hvor vandmasserne rammer.

Et skybrud i København i 2011 resulterede fx i store

materielle skader, strøm- og varmeafbrydelser, over-

svømmelser på hospitaler og omfattende forstyrrelser

af togdriften. flere personer blev indlagt på grund

af infektioner fra kloakvand, og en enkelt døde som

følge af dette. Samfundsvigtige it-funktioner oplevede

nedbrud, herunder TdC-centralen i Blågårdsgade,

Københavns Kommunes nødkaldeanlæg for ældre

og Vestre fængsels it-systemer. En efterfølgende

vurdering lød, at 70 % af Københavns Kommunes for-

retningskritiske it-systemer var tæt på at blive ødelagt

(Beredskabsstyrelsen 2013a).

Kraftige snefald er et andet ekstremt vejrfænomen,

der kan skabe store forstyrrelser i trafikken og risiko for

sammenstyrtninger på grund af for stor belastning af

sne på tagkonstruktioner. Sådanne kraftige snefald sker

typisk 1-2 gange om året (Beredskabsstyrelsen 2014b).

Politiet er ledende

og koordinerende

myndighed både

før, under og efter

indsatsen

132

STRATEGISK ANALYSE 2015

BEREDSKAB

Alvorlige sygdomme og pandemier kan også udfordre

samfundet og beredskabet. En alvorlig pandemi, hvor

der sker en hurtig og vedvarende overførsel af smitte

blandt store dele af befolkningen i flere verdensdele,

vil kunne medføre, at en række kritiske samfunds-

funktioner ikke kan opretholde et normalt funktions-

niveau (Beredskabsstyrelsen 2013a). fremkomst af

nye infektionssygdomme, der kan have høj døde-

lighed, skaber utryghed og kan kræve omfattende

krisestyring. I forhold til alvorlige sygdomme er det en

sårbarhed, at spektret af infektionssygdomme ikke

er stabilt, men at nye infektionssygdomme opdages,

udvikler sig og hurtigt kan sprede sig i den globale

verden (Statens Seruminstitut 2014).

menneskeskabte kriser

Menneskeskabte ulykker og kriser kan fx være

eksplosioner og brande, ulykker med farlige stoffer,

transportulykker på veje eller jernbaner, fly- eller

helikopterstyrt, sammenstyrtning af bygningskon-

struktioner m.m.

Ved større transportulykker samarbejder politiet med

Havarikommissionen. Havarikommissionens statistik

for luftfart viser, at der i perioden fra 2009-2014 har

været 22 sager, som har involveret beredskabet.

Sagerne er ikke jævnt fordelt over årene. I 2009,

2012 og 2013 var der to sager om året, mens der er

i 2010 og 2011 var fem sager om året. I 2014 var der

seks sager. Typisk involveres beredskabet i de sager,

hvor personer omkommer eller kommer alvorligt til

skade. det er politiets opgave at lede og koordinere

beredskabet, når ulykkerne sker.

Ulykker på jernbanen er typisk kollisioner mellem bil

og tog i overkørsler, kollisioner mellem tog indbyrdes,

afsporinger og brande samt mindre ulykker i fx

overkørsler med mindre personskade. Hertil kommer

øvrige jernbaneulykker og hændelser (fx selvmord),

som ikke undersøges af Havarikommissionen. Hava-

rikommissionen vurderer, at der er ca. ti større ulykker

om året med omkomne eller alvorlige personskader

og ca. 40 sager med mindre uheld og øvrige jernbane-

ulykker og hændelser.

Ifølge Arbejdstilsynet udgør brand- og eksplosions-

ulykker et fåtal af arbejdsulykker i danmark, men når

det sker, er de ofte alvorlige (Arbejdstilsynet 2014).

I 2013 registrerede de kommunale redningsbered-

skaber 15.381 brande, hvoraf 68 var dødsbrande

Antallet af brande er nedadgående, fra 20.661 i 2008

og støt faldende til 15.381 i 2013. det formodes, at

en af årsagerne til det faldende antal brande er bedre

sikringssystemer og alarmer, der betyder, at flere

brande undgås eller opdages og håndteres, inden

de fører til alvorlige skader, hvis uheldet alligevel er

ude. Antallet af dødsbrande har i årene 2009-2014

ligget på mellem 64 og 84 årligt (Beredskabsstyrelsen

2015b)

. I 2014 mistede 84 livet i 81 brande, og det

er det højeste antal i perioden (Beredskabsstyrelsen

2015a). Ulykkesfrekvensen for brande er bl.a. relateret

til køn og lav socioøkonomisk status (Beredskabs-

styrelsen 2015a). I 2014 var 57 af de 81 omkomne

mænd. Mere end halvdelen af dødsbrandene i 2014

skyldes rygning, og de omkomne er typisk over 50 år,

bor alene og har røget tobak i kombination med brug

af alkohol eller andre rusmidler (Beredskabsstyrelsen

2015b). nytåret 2014/15 bød på tragiske ulykker

med privates salg og anvendelse af fyrværkeri, bl.a.

eksplosioner af chrysantemum-bomber, som kostede

tre mennesker livet.

Ulykker med farlige stoffer er oftest enten indu-

striulykker eller landtransportulykker (Beredskabs-

styrelsen 2013a). Beredskabsstyrelsens kemiske

beredskab modtog i perioden 2008-2013 mellem

342 og 484 henvendelser årligt om akutte uheld

med farlige stoffer, herunder brande og eksplosioner,

der involverer farlige stoffer (Beredskabsstyrelsen

2014a). En sådan ulykke fandt i 2013 sted på

Hedegaard Agro i nørresundby, hvor en tank med

kemikalier eksploderede. Efterfølgende opstod brand

og giftig røgudvikling og seks personer blev kørt til

undersøgelse (Boserup 2013). dansk industri har

en begrænset anvendelse af farlige stoffer i forhold

til andre europæiske lande og en større miljø- og

sundhedsbevidsthed betyder generelt strengere reg-

ler for anvendelse og krav om udfasning af de mest

skadelige stoffer (Beredskabsstyrelsen 2013a: 34).

terrortruslen fra militante grupper

Islamisk inspireret ekstremisme og udrejste til

konﬂiktzoner

Terrortruslen har gennem en årrække været stigende

i danmark. Attentaterne på kulturarrangementet i

Krudttønden og den jødiske synagoge i København

den 14. og 15. februar 2015 gjorde truslen til en

realitet, der kostede to mennesker livet og sårede

seks betjente. Terrortruslen udspringer overvejende

fra personer og grupper med et militant islamistisk

udgangspunkt. de motiveres af en opfattelse af, at

islam er under angreb fra Vesten, af tegningesagen

og af danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik

i bl.a. Syrien og i Irak og engagementet i den interna-

tionale koalition mod den militante islamiske gruppe

ISIS i Irak (Center for Terroranalyse 2014a). I 2008

var PET's vurdering, at det militante islamistiske miljø

omfattede forholdsvis få personer (Center for Ter-

roranalyse 2008), men i 2014 var vurderingen, at der

findes nogle hundrede, som aktivt støtter en militant

Antallet af brande

i Danmark er

faldende

83.

Der registreres på antal udrykninger, det reelle antal brande er højere (se note 84 nedenfor).

84.

Forsikringsbranchen modtager dog ﬂere anmeldelser af brande, end redningsberedskabet rykker ud til. Mange små brande slukkes af ejeren

selv, men fører alligevel til skader, som meldes til forsikringsselskaberne (Beredskabsstyrelsen, Brandudrykninger sammenlignet med forsikringsan-

meldte brande 2006-2012).

STRATEGISK ANALYSE 2015

133

BEREDSKAB

ideologi, samt en langt større skare af sympatisører

(Center for Terroranalyse 2014b).

PET vurderer, at truslen især stammer fra mindre

grupper og fra personer, der vender hjem fra kon-

fliktzoner og har deltaget i kamphandlinger, men der

kan også være tale om soloterrorisme, hvor personen

handler alene, men har eller har haft kontakt med mi-

litante ekstremistiske grupper (Center for Terroranaly-

se 2011; Center for Terroranalyse 2012).

det samlede antal personer, der er eller har været

udrejst fra danmark til konfliktzoner, udgør mindst 115,

men tallet kan være højere (Politiets Efterretningstje-

neste 2015b). de udrejste er i første række unge sun-

nimuslimske mænd, herunder et antal bandemedlem-

mer eller andre med kriminel baggrund, uden at der

dog synes at være tale om en tendens. Et mindre antal

kvinder er tillige udrejst fra danmark til konfliktzoner.

PET vurderer, at mindst 19 udrejste fra danmark er

dræbt i Syrien eller Irak (Politiets Efterretningstjeneste

2015b). omkring halvdelen af det samlede antal per-

soner, der har været udrejst, er nu tilbage i danmark.

En fjerdedel af de udrejste er fortsat i konfliktzonerne

og har været der i mere end et år. de øvrige befinder

sig andre steder i udlandet. PET vurderer, at længere

tids ophold i et konfliktområde eller flere rejser dertil,

øger sandsynligheden for radikalisering samt evnen til

at kunne udføre et terrorangreb (Center for Terrorana-

lyse 2014c). PET vurderer ligeledes, at hjemvendte

personer kan opnå en særlig status i de radikale

miljøer, der kan udnyttes til at fremme radikalisering

og rekruttering til enten udrejse til konfliktzoner – pri-

mært Syrien og Irak – eller til terrorangreb i danmark.

rekruttering og radikalisering af unge i en militant

islamistisk retning sker bl.a. gennem undervisning i

visse moskeer, på private lokaliteter, i fængsler og via

sociale medier, der er et effektivt middel til at udbrede

militant islamistisk propaganda. Truslen mod danmark

kan også komme fra personer eller grupper fra ud-

landet. flere tidligere terrorsager med angrebsmål i

danmark har været planlagt i udlandet.

der er en stigende tendens til, at militante islamistiske

grupper opfordrer til simple angreb med lettilgænge-

lige våben eller forhåndenværende midler udført af

enten få personer eller enkelte personer, frem for mere

komplekse angreb (Center for Terroranalyse 2014d).

Et sådant angreb kan fx være en simpel version af

et stormangreb, hvor en eller flere personer, stormer,

indtager og fastholder et eller flere mål. Ved et sådant

angreb benyttes overraskelsesmomentet og forvirrin-

gen blandt ofre og de koordinerende myndigheder til

at maksimere skaderne. Angriberne er typisk parate til

at ofre livet i angrebet (Center for Terroranalyse 2012),

som det fx var tilfældet i frankrig og i København i

begyndelsen af 2015.

Skiftet fra komplekse, krævende og store angreb til

simplere angreb, der kan gennemføres spontant eller

med kort planlægning, gør samfundet ekstra sårbart:

Terrortruslen fra

ekstremistiske

grupperinger

øger behovet

for beredskabs-

parathed og

beredskabs-

indsatser

At indgangsbarrieren i forhold til træning og teknisk

kompetence er lav, at planlægningsfasen er kort,

samt at der er få involverede, mindsker sandsynlig-

heden for, at myndighederne vil opdage angrebet

forud for udførelsen (Center for Terroranalyse 2012).

Personer, der er hjemvendt fra konfliktzoner efter

deltagelse i kamphandlinger, og som har tilegnet

sig militære kompetencer og militant ekstremistisk

ideologi og formår at navigere ubemærket i sam-

fundet, øger risikoen for sådanne angreb (Center for

Terroranalyse 2014a). Muligheden for at gennemføre

et terrorangreb er afhængig af adgang til våben eller

sprængstoffer, og således er personprofiler, der lovligt

har adgang til våben eller sprængstoffer, en sårbar-

hed (Center for Terroranalyse 2012).

Truslen fra islamisk inspirerede ekstremister og

hjemvendte fra kamphandlinger i konfliktzoner er

derfor både alvorlig og kompleks. PET peger på

udvalgte globale konflikter, udrejse til konfliktzoner-

ne, nye og/eller stærkere radikaliseringsmiljøer og

(gen-)optrykningen af Muhammed-tegningerne som

drivkræfter for terrortruslen i danmark. der er ingen

af disse drivkræfter, der i sig selv fører til terrorat-

tentater i danmark, men de udgør sammen med en

række andre og mere individuelle faktorer væsent-

lige risikofaktorer. En lettere adgang til våben, fx via

rocker- og bandemiljøet skærper truslen yderligere.

og åbenheden i det danske samfund udgør en væ-

sentlig sårbarhed for sådanne terrorattentater. det

skaber et stort behov for, at dansk Politi er i stand

til at forhindre terroraktioner, minimere yderligere

farer, genoprette ro og orden samt efterforske

forbrydelsen.

Højre- og venstreekstremisme

I danmark findes politisk ekstremistiske miljøer, der

er parate til at anvende vold (Center for Terroranalyse

2014a). Karakteristisk er, at højre- og venstreekstre-

misme orienterer sig mod hinanden i en konflikt, som

hyppigt handler om etniske minoriteter i danmark

(SfI 2014: 10, 48, 67). det venstreekstremistiske

miljø er i opposition til en verdensorden, det opfatter

som neoliberal og imperialistisk, og det højreeks-

tremistiske miljø er i opposition til islam og etniske

minoriteter, der inden for de sidste tyve år er blevet

et tillæg til den traditionelle antisemitisme for de

nationalsocialistiske grupperinger (SfI 2014: 30, 42).

Alle grupper opfatter politiet og andre myndigheder

som en fjende, enten som den anden fløjs beskytter

eller som repræsentant for systemet (SfI 2014: 68,

40). PET vurderer, at der er en stigende tendens til

polarisering og optrapning i konfrontationerne mellem

fløjene, der begge har fokus på at gennemføre volde-

lige aktioner mod hinandens arrangementer (Politiets

Efterretningstjeneste 2014a). PET vurderer, at der er

en begrænset terrortrussel fra personer eller grupper,

der færdes i eller identificerer sig med holdninger i

politisk-ekstremistiske miljøer, men både venstre- og

højreekstremistiske miljøer har kontakter til ekstremi-

stiske miljøer i udlandet.

Militante islamistiske

grupper opfordrer

i stigende grad til

simple terrorangreb

udført af få og med

lettilgængelige midler

134

STRATEGISK ANALYSE 2015

BEREDSKAB

skoleskyderier

Skoleskyderier er skudepisoder, der finder sted på

skoler og retter sig mod elever og/eller ansatte på

skolen (Muschert 2007). I danmark har der været én

skoleskyderi-lignende hændelse, nemlig i 1994, hvor

en studerende på århus Universitet dræbte to perso-

ner og sårede to andre. den følgende beskrivelse af

fænomenet tager derfor udgangspunkt i internationa-

le hændelser og forskning.

der er en tendens til, at skoleskyderier betragtes over

én kam, men kategorien dækker over forskellige typer

af skudepisoder, gerningsmænd og motiver (Mus-

chert 2007). I nogle tilfælde er gerningspersonen

studerende eller ansat på skolen. Motivet kan være

hævn, fx for social eksklusion, og angrebet retter

sig mod tilfældige på skolen eller mod grupper af

personer på skolen (Muschert 2007: 62, 69). I andre

tilfælde har motivet ikke baggrund i en historik med

skolen eller personer på skolen, og gerningspersonen

vil typisk være en voksen, der ikke har tilknytning til

skolen. Angrebet kan være rettet mod skolen som

symbol eller institution, eller mod udvalgte person-

grupper fx udvalgt på grund af deres køn (Muschert

2007: 62). Udviklingstendensen for skoleskyderier

i USA er, at der over de sidste tre årtier er sket en

stigning i antallet af episoder (Klein 2012).

de typer af skoleskyderier, der kun involverer én eller

få gerningspersoner, med en kort planlægningsfase

og simpel angrebsstil, er vanskelige at opdage inden

eksekvering. Adgang til våben faciliterer muligheder-

ne for angreb. En risikofaktor er et socialt eksklude-

rende miljø i skolen, herunder afvisning og mobning

fra klassekammerater. ligeledes er psykisk sygdom

en risikofaktor (Muschert 2007; Klein 2012).

i den relevante information, evnen til at koordinere

med de øvrige myndigheder, der indgår i det nationa-

le beredskab, og om politiets egen parathed

i forhold til den enkelte operation.

det generelle konfliktniveau i verden driver også

udviklingen inden for kriser og større uvarslede

hændelser, fordi konflikter på globalt plan relativt

hurtigt kan blive et lokalt anliggende, hvad enten der

er tale om terror eller politiske manifestationer. Som

nævnt i danmark 2015-2020 er det sandsynligt, at

der i de kommende fem år vil opstå nye internatio-

nale konflikter og konfliktzoner, hvilket derfor også

vil få indflydelse på behovet for politiets beredskab-

sindsatser i danmark. Tendensen til polarisering

og optrapning i konfrontationerne mellem højre- og

venstrefløjsaktivister vil medføre flere aktioner og

voldelige modaktioner. det forventede fortsat høje

trussels- og konfliktniveau vil betyde et fortsat stort

behov for et beredskab, der hurtigt og effektivt kan

skalere indsatsen i forhold til begivenhederne i

danmark og i udlandet, både i forhold til planlagte

og uvarslede hændelser, jf. afsnittet om planlagte

indsatser ovenfor.

Adgang til våben og sprængstoffer er en betingelse

for terrorhændelser og konflikter i andre miljøer

samt for skoleskyderier. danmarks relativt stramme

våbenlovgivning bliver næppe ændret. Men den

øgede organisering og internationalisering mellem

kriminelle grupperinger samt risikoen for, at disse

får adgang til våben og andet militært materiale fx

fra rusland, vil kunne øge mængden af skydevåben

i danmark. Samtidig vil der, som ligeledes nævnt i

danmark 2015-2020, også være en risiko for, at der

vil kunne produceres våben eller våbenkomponenter

på 3d-printere, ligesom vi vil kunne opleve, at flere

eksperimenterer med udvikling af sprængstoffer.

droner kan på sigt også anvendes til indsmugling af

uønskede eller ulovlige genstande (våben, fyrværkeri,

alkohol i flaske mv.), mens begivenheder og events

udspiller sig.

Samlet set vil der fortsat være en mindre risiko for

skoleskyderier. den lave risiko hænger bl.a. sammen

med dansk våbenkontrol og regler for opbevaring af

våben i private hjem, og at antallet af unge, der føler

sig mobbede, generelt er faldende (Statens Institut

for folkesundhed 2011). dog bør skoler også i dan-

mark betragtes som mulige symbolmål.

Jævnfør kapitel 2 kan klimaændringerne resultere i

højere temperaturer, større nedbørsmængder, højere

vandstand i havene og flere storme. Inden for et

mindre geografisk territorium som danmark og inden

for et femårsperspektiv er der betydelig usikkerhed

om effekten af klimaændringerne. En fortsat udvikling

imod kraftige nedbørsmængder og flere storme vil

dog øge risikoen for flere alvorlige oversvømmelser og

storme, der kan medføre skader på bygninger, vej- og

jernbanenettet, energiforsyning og informations- og

Globale begiven-

heder bliver en

del af en dansk

kontekst i et stadig

hurtigere tempo

Mængden af

illegale våben og

sprængstoffer i

Danmark kan for-

ventes at stige

5.4.2

frEMTIdIG UdVIKlInG oG

UdfordrInGEr

det er politiets vurdering, at der er stigende behov for

politiets beredskab i forbindelse med kriser og større

uvarslede hændelser. det skyldes først og fremmest

terrortruslen mod danmark, der driver en stor del af

behovet for politiets beredskabsparathed. Selv om

truslen fra ekstremistiske grupper er øget, og terror-

truslen er alvorlig, er risikoen for at blive offer for et

terrorangreb i danmark stadig begrænset. Symbolske

mål i forbindelse med tegningesagen vil stadig være

udsatte. På baggrund af erfaringerne fra bl.a. Utøya

den 22. juli 2011 i norge (norges offentlige Utrednin-

ger 2012) er der udviklet ny strategi og organisering

på beredskabsområdet med særligt fokus på større

uvarslede hændelser, og der er igangsat et større

kompetenceudviklingsprogram. Som attentatet i Kø-

benhavn viste, så medvirker de sociale medier til, at

begivenheder og relevante oplysninger fra borgerne

om en sådan hændelse hurtigt kommer til myndig-

hedernes kendskab. Beredskabsparatheden handler

derfor både om tilgængelighed og evnen til at få fat

STRATEGISK ANALYSE 2015

135

BEREDSKAB

kommunikationsteknologi, som politiet, i samarbejde

med de øvrige relevante myndigheder, skal afhjælpe.

Mængden og intensiteten af trafik på land, til vands og

i luften er stigende. Sammen med øget global rejseak-

tivitet og øget indvandring til danmark vil vi, alt andet

lige, fremover opleve en øget risiko for, at alvorlige

sygdomme spreder sig til danmark. Men den øgede

trafikmængde øger også risikoen for større transpor-

tulykker (Beredskabsstyrelsen 2013a). risikoen for

sidstnævnte kan dog muligvis opvejes af de tiltag, der

løbende indføres for at forbedre sikkerheden inden for

de forskellige transportsektorer (Beredskabsstyrelsen

2013a). Havarikommissionen vurderer, at antal af

uheld og hændelser på luftfarts- og jernbaneområdet

vil være uændret de kommende 5 år (Havarikommis-

sionen 2015, personlig kommunikation). omvendt vil

risikoen blive påvirket i negativ retning af ændrede

klimaforhold som hyppigere og kraftigere situationer

med stærk blæst, høje bølger og oversvømmelser

(Beredskabsstyrelsen 2013a).

Politiet vurderer, at der fortsat vil ske et fald i antallet

af brande pga. bedre sikring i private hjem og i virk-

somheder.

den fremtidige udvikling i forhold til antallet af

risikovirksomheder er vanskelig at forudsige og vil

afhænge af en mangfoldighed af faktorer, herunder

den økonomiske udvikling i såvel danmark som i ud-

landet. Et strengere regelværk og udfasning af de mest

sundheds- og miljøskadelige farlige stoffer kan i et vist

omfang betyde, at der fremover vil være færre farlige

stoffer i danmark, hvorved risikoen for visse typer af

ulykker i forbindelse med risikovirksomheder nedsæt-

tes. Visse farlige stoffer, som ikke anvendes i større

mængder herhjemme, transporteres dog igennem

danmark, og den generelle forøgelse af trafikmæng-

den forhøjer risikoen for transportulykker med farlige

stoffer. Herudover kan ændringer i danske vejrforhold

også øge risikoen for industriulykker og transportulyk-

ker med farlige stoffer (Beredskabsstyrelsen 2013a).

Klimaforandringer

ventes at skabe

ﬂere naturskabte

kriser, der kræver

politiets indsats

136

STRATEGISK ANALYSE 2015

BEREDSKAB

STRATEGISK ANALYSE 2015

137

REFERENCER

REFERENCER

analysegruppen for Vejtrafikuheld (2001).

Lastbiler

– en dybdeanalyse af 21 uheld.

København: AVU.

andersen, B. a. (2009).

Skarpladt pistol og kokain

fundet før rockerfest.

Bt.dk.,

7. august 2009.

andersen, c. s. (2014).

Udpegning af risikolokaliteter

på det tosporede vejnet i åbent land baseret på data

om vejens karakteristika.

Aalborg: Aalborg Universitet,

Institut for Byggeri og Anlæg: Ph.d.-afhandling nr. 69.

andersen, h. s. & s. Bjørn, a. clementsen,

g. gottschalk, h. nielsen, J. n. larsen,

r. h. scherg, V. suenson (2009).

Evaluering af

indsatsen i fem kvarterløftsområder 2002-2008.

København: Statens Byggeforskningsinstitut,

Aalborg Universitet i København.

andersen, J. & a. hede, J. goul andersen (2013).

Tryghedsmåling 2013 - Danskernes hverdags-

problemer.

København: Trygfonden.

anklagemyndighedens Vidensbase (2014).

Opdateret domspraksis strﬂov § 262 - 609-0005

-06.10.2014 - Menneskehandel - oversigt over

domspraksis i sager om overtrædelse af straffe-

lovens § 262 a - opdateret 06.10.2014

http://www.

anklagemyndigheden.dk/_layouts/Ankl.dk.SP.

Vidensbase.Handler/VidensbasedocumentHandler.

ashx?Vidensbasedocumentname=http://www.

anklagemyndigheden.dk/sites/vidensbase/docu-

ments/opdateret%20domspraksis%20strflov%20

§%20262%20-%20609-0005%20-%2006.10.2014.

pdf. (hentet d. 06.11.2014).

arbejdstilsynet (2014).

Ulykker på grund af brand

og eksplosion.

http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/

ulykkesrisici/brand-og-eksplosion/forebyg-ulykker-

brand-og-eksplosion.aspx (hentet d. 06.02.14).

arent, t. (2014).

nu bliver bilen rigtig automobil.

Motor,

12: 6-9.

avlund, n. & l. kjeldsen, l. darsø (2013).

Trygheden

i danske byområder. En måling af trygheden ved at bo

og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med

andre byområder i Danmark.

Hvidovre: Center for

Boligsocial Udvikling.

Balvig, f. (2011).

Lovlydig ungdom.

Glostrup: det

Kriminalpræventive råd.

Balvig, f., l. holmberg & m. P. h. nielsen (2009a).

Politireformen år to. Befolkningens og samarbejds-

partnernes syn på politiet i november/december

2008.

København: Københavns Universitet &

rigspolitiet.

Balvig, f., B. laursen, k. s. madsen, k. sidenius &

m.-B. e. martinussen (2009b).

Voldtægt

der

anmeldes. Del III: Udviklingen – især med henblik

på fuldbyrdede overfaldsvoldtægter.

Glostrup: det

Kriminalpræventive råd.

Balvig, f. & l. holmberg (2013).

Politiet - og

befolkningens tryghed der hvor de bor.

www.dansk-politi.dk, 21. marts 2013.

Balvig, f., & B. kyvsgaard, a. B. Pedersen (2013).

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 1995-96 og 2005-12.

København: Københavns Universitet, Justitsministeriet,

det Kriminalpræventive råd & rigspolitiet.

Bassini, felippo (2014).

Miljøkriminalitet i Sverige

– omfang og organisering.

Miljøkrim,

17 (2): 38-41.

BBc trending (2015).

Social Media: Not What, but

Where you Say it.

http://www.bbc.co.uk/programmes/

p02fnlgx (hentet d. 02.02.2015)

Behrensdorff, I & I. m. Bernhoft, J. christensen

(1989).

Spritkørsel

i Danmark. København:

rådet for

Trafiksikkerhedsforskning.

Beredskabsstyrelsen (2013a).

Nationalt Risiko-

billede.

Birkerød: Beredskabsstyrelsen. http://brs.dk/

viden/publikationer/documents/nationalt_risikobil-

lede.pdf (hentet d. 20.01.2015).

Beredskabsstyrelsen (2013b).

En mia. liter vand

pumpet væk efter stormen Bodil.

http://brs.dk/om-

styrelsen/presse/nyheder/Pages/2013_12_09.aspx

(hentet d. 05.02.2015).

140

STRATEGISK ANALYSE 2015

REFERENCER

Beredskabsstyrelsen (2014a).

Redningsbered-

skabets Statistik 2014.

http://www.brs.dk/viden/

publikationer/documents/redningsberedska-

bets%20Statistik%202014.pdf

(hentet d. 07.04.2015).

Beredskabsstyrelsen (2014b).

Snestorme. http://

brs.dk/beredskab/hjaelp-til-selvhjaelp/snestorme/

Pages/snestorme.aspx (hentet d. 01.12.2014).

Berlingske (2010).

Kvinder bærer våben om natten.

http://www.b.dk/danmark/kvinder-baerer-vaaben-

om-natten (hentet d. 03.12.2014).

Beredskabsstyrelsen (2015a).

Højeste antal

branddøde i seks år.

http://brs.dk/omstyrelsen/

presse/nyheder/Pages/2015_02_23_hoejeste-

antal-branddoede-i-seks-aar.aspx

(hentet d. 22.03.2015).

Beredskabsstyrelsen (2015b).

Redningsbered-

skabets Statistik.

https://statistikbank.brs.dk/sb#

page=a0377 (hentet d. 26.03.2015).

Bislev, m. & k. Bisp hansen (2013).

“Kriminalitets-

billedet i danmark og internationalt”

i Jacobsen,

M. H. & A.-S. Sørensen (red.) Kriminologi – en intro-

duktion.

København: Hans reitzels forlag: 41-60.

Boserup, r. (2013).

Politi efter eksplosion: Hold jer

inden døre.

www.berlingske.dk, 16. december 2013.

Bring (2014).

E-handelsrapporten 2014.

Kastrup:

Bring.

Britto, s. (2013).

diffuse anxiety: The role of econo-

mic insecurity in predicting fear of crime.

Journal of

Crime and Justice,

36(1): 18-34.

Brunton-smith, I. & P. sturgis (2011).

do neigh-

borhoods generate fear of crime? An empirical test

using the British crime survey.

Criminology,

49(2):

331-369.

Brottsförebyggande rådet (2015).

Sveriges

ofﬁciella statistik.

http://www.bra.se/bra/brott-

och-statistik/statistik/anmalda-brott.html

(hentet d. 08.04.2015).

center for terroranalyse (2008).

Globaliserede eks-

tremister. 1. og 2. generationsekstremister i Danmark.

København: Politiets Efterretningstjeneste.

center for terroranalyse (2011).

Truslen fra solo-

terrorisme og “lone wolf”-terrorisme.

København:

Politiets Efterretningstjeneste.

center for terroranalyse (2012).

Terroristers brug

af stormangreb.

København: Politiets Efterretnings-

tjeneste.

center for terroranalyse (2014a).

Vurdering af

terrortruslen mod Danmark.

https://www.pet.dk/

CTA/~/media/CTA/20141212VTdendeligpdf.ashx

(hentet d. 20.02.2015).

center for terroranalyse (2014b).

Danske

islamistiske miljøer med betydning for terror-

truslen mod Danmark.

København: Politiets

Efterretningstjeneste.

center for terroranalyse (2014c).

Truslen mod

Danmark fra personer udrejst til Syrien.

København:

Politiets Efterretningstjeneste.

center for terroranalyse (2014d).

Nye tendenser.

https://www.pet.dk/Terrorisme/nye%20tendenser.

aspx (hentet d. 01.12.2014).

cfcs (2013).

Truslen i cyberspace.

http://fe-ddis.

dk/cfcs/CfCSdocuments/Center%20for%20Cy-

bersikkerhed%20trusselsvurdering.pdf (hentet d.

13.11.2014).

christensen, g. (2013).

Indsatser i udsatte boligom-

råder. Hvad virker, hvorfor og hvordan?

København:

Kraks fond Byforskning.

college of Policing (2015).

College of Policing

analysis. Estimating demand on the police service.

http://college.pressofficeadmin.com/repository/

files/demand%20report%2023_1_15_noBleed.pdf

(hentet d. 27.04.2015).

copes, h. & l. m. Vieraitis (2009).

Bounded rationality

of identity thieves: Using offender-based research to

inform policy.

American Society of Criminology (8)2:

237-262.

cOWI (2014). evaluering af handlingsplan til

bekæmpelse af menneskehandel.

København:

Ministeriet for Børn, ligestilling, Integration og

Sociale forhold.

center for cybersikkerhed (2014).

Situationsbil-

lede af sikkerhedstilstanden på “den danske del af

internettet”.

København: Center for Cybersikerhed &

forsvarets Efterretningstjeneste.

center for seksuelt misbrugte (2014).

Følgevirk-

ninger for mænd.

www.incestcenterfyn.dk/senfolger/

folgevirkninger-for-maend (hentet d. 15.07.15).

STRATEGISK ANALYSE 2015

141

REFERENCER

dahlen, e. r. & B. d. edwards, t. tubré, m. J. Zyphur,

c. r. Warren (2012).

Taking a look behind the wheel:

An investigation into the personality predictors of

aggressive driving.

Accident Analysis and Prevention,

45: 1-9.

dam, P. (2013).

Voldtaget? Du havde jo også ned-

ringet kjole på.

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/

story/20032668 (hentet d. 15.01.2015).

danmarks meteorologiske Institut (2014).

Fremtidige klimaforandringer i Danmark, Danmarks

Klimacenter, Rapport nr. 6, 2014.

http://www.dmi.dk/

fileadmin/user_upload/rapporter/dKC/2014/Klima-

forandringer_dmi.pdf (hentet d. 20.01.2015).

danmarks nationalbank (2014).

Kvartalsoversigt,

3. kvartal 2014, Status på ﬁnanspolitikken i EU.

http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/

documents/2014/09/dn_Kvartalsoversigt_3_kvar-

tal%202014.pdf (hentet d. 14.01.2015)

danmarks statistik (2011).

Den offentlige sektors

brug af it 2010.

http://www.dst.dk/pukora/epub/

upload/15243/offit_rettet.pdf (hentet d. 15.07.15).

danmarks statistik (2012a).

It-anvendelse i befolk-

ningen 2012.

København: danmarks Statistik.

danmarks statistik (2012b).

It-anvendelse i den

offentlige sektor 2011.

http://www.dst.dk/pukora/

epub/upload/17882/itan.pdf (hentet d. 15.07.2015).

danmarks statistik (2013).

It-anvendelse i befolk-

ningen 2013.

København: danmarks Statistik.

danmarks statistik (2014a).

danskernes rejse-

vaner er stabile. http://www.dst.dk/pukora/epub/

nyt/2014/nr374.pdf (hentet d. 14.01.2015).

danmarks statistik (2014b).

Andelen af indvandrere

og efterkommere stiger. 1. maj 2014.

http://www.dst.

dk/pukora/epub/nyt/2014/nr231_1.pdf

(hentet d. 14.01.2015).

danmarks statistik (2014c).

Indvandrere i Danmark.

København: danmarks Statistik.

danmarks statistik (2014d).

It-anvendelse i befolk-

ningen 2014.

København: danmarks Statistik.

danmarks statistik (2014e).

It-anvendelse i virksom-

heder 2014.

København: danmarks Statistik.

danmarks statistik (2014f).

Illegal aktivitet i det

hovedreviderede nationalregnskab.

København:

danmarks Statistik.

danmarks statistik (2015).

It-anvendelse i befolk-

ningen - EU-sammenligninger 2014.

København:

danmarks Statistik.

dBU (2015).

Landsholdets Program.

http://www.

dbu.dk/landshold/herrelandshold/A-landsholdet/

landsholdets_program

demant, J. (2013).

”narkotika og kriminalitet”

Jacobsen, M. H. & A.-S. Sørensen (red.) Kriminologi

– en introduktion.

København: Hans reitzels forlag:

329-349.

den Internationale Valutafond (2014).

Legacies,

Clouds, Uncertainties World Economic Outlook

October 2014.

http://www.imf.org/external/pubs/

ft/weo/2014/02/weodata/index.aspx (hentet d.

12.01.2015).

det kriminalpræventive råd (2009).

Undersøgelse

af konflikter i trafikken. Arbejdsnotat.

det kriminalpræventive råd (2015).

Indbrud.

Indbrudstallene er stadig meget høje i Danmark,

selvom tallene er faldet meget de seneste år.

http://www.dkr.dk/indbrud-1 (hentet d. 08.02.2015).

dr.dk (2015).

Sexafpressere drev unge til selvmord.

http://www.dr.dk/nyheder/-Events/2015/01/

08144028.htm (hentet d. 27.03.2015).

dream (2014).

Langsigtet økonomisk fremskrivning

2014.

http://www.dreammodel.dk/pdf/langsigtet_

fremskrivning_2014.pdf (hentet d. 14.01.2015).

dtU transport (2014).

Transportøkonomiske

enhedspriser.

http://www.modelcenter.transport.dtu.

dk/Publikationer/Transportoekonomiske-Enheds-

priser. (hentet d. 11.02.2015)

dyrenes Beskyttelse (2014).

Dyreværns sager.

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/hvad-g%C3%B8r-

vi/p%C3%A5-tv%C3%A6rs/dyrev%C3%A6rnssa-

ger#vl0IAljdXgcJodw5.97 (hentet d. 10.02.2015).

ejsing, a. k. (2012).

Kriminalitet og tryghed 2012.

Hellerup: forsikring & Pension.

elvik, r (2014).

Fart og traﬁkksikkerhed.

nye

modeller. TøI rapport 1296. oslo: Transportøko-

nomisk institutt.

engelhardt, r. (2011).

Hvordan virker Bitcoins?

http://ing.dk/artikel/hvordan-virker-bitcoins-119532

(hentet d. 24.11.2014).

142

STRATEGISK ANALYSE 2015

REFERENCER

eriksson, k. (2009).

Otrygghet och segregation

bostadsområdets betydelse för allmänhetens otryg-

ghet och oro för brott.

Stockholm: Brottsförebyggande

rådet.

eU kommissionen (2014a).

Report on EU customs

enforcement of intellectual property rights. Results

at the EU border 2013.

http://ec.europa.eu/taxation_

customs/resources/documents/customs/customs_

controls/counterfeit_piracy/statistics/2014_ipr_sta-

tistics_en.pdf (hentet d. 07.04.2015).

eU kommissionen (2014b).

EU Anti-Corruption

Report 2014.

Bruxelles: EU.

eurojust (2014).

Strategic Project on Environmental

Crime.

Haag: Eurojust.

european environmental agency (2010).

EEB Brieﬁng on the Proposal for a “Directive of the

European Parliament and of the Council on control

of major accident hazard involving dangerous sub-

stances” (Seveso III Proposal).

København: European

Environmental Agency.

europol (2013a).

Threat Assessment 2013 –

Environmental Crime in the EU.

Haag: Europol.

europol (2013b).

Update – Results from the lagerst

football match-ﬁxing investigation in Europe.

https://

www.europol.europa.eu/content/results-largest-foot-

ball-match-fixing-investigation-europe (hentet d.

04.12.2014)

europol (2013c).

EU Serious and Organised Crime

Threat Assessment, SOCTA 2013.

www.europol.

europa.eu/sites/default/files/publications/soc-

ta2013.pdf (hentet d. 11.02.2015).

europol (2014).

The Internet Organised Crime

Threat Assessment, iOCTA.

https://www.europol.

europa.eu/sites/default/files/publications/euro-

pol_iocta_web.pdf (hentet d. 20.01.2015).

europol (2015).

Exploring Tomorrow’s Organized

Crime.

https://www.europol.europa.eu/ (hentet d.

07.04.2015).

eurostat (2013).

Trends in Crime and Criminal

Justice, 2010.

http://ec.europa.eu/eurostat/docu-

ments/3433488/5585960/KS-Sf-13-018-En.Pdf/

b510d657-4749-47f5-81c4-adf66edfa6f3?versi-

on=1.0 (hentet d. 07.04.2015).

eurostat (2014).

Trafﬁcking in Human Beings 2014.

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/

product_details/ publication?p_product_code=KS-

TC-14-008 (hentet d. 12.11.2014).

fallon, I. & d. O’neill (2005).

The world’s first auto-

mobile fatality.

Accident Analysis and Prevention,

(4): 601-603.

ferguson, k. m., & c. h. mindel (2007).

Modeling

fear of crime in dallas neighborhoods:

A test of social

capital theory. Crime & Delinquency,

53(2): 322-349.

finansministeriet (2015).

Finanslov for ﬁnansåret

2015. Tekst og anmærkninger § 11. Justitsministeriet.

København: finansministeriet.

finanstilsynet (2015).

Markedsmisbrugsstatistik

2006 – 2014.

https://www.finanstilsynet.dk/da/Tal-

og-fakta/Statistik-noegletal-analyser/Markedsmis-

brugsstatistik/Arkiv.aspx (hentet d. 07.04.2015).

fns flygtningehøjkommissariat (2014).

The

Environment and Climate Change 2014.

http://www.

unhcr.org/540854f49.pdf (hentet d. 20.01.2015).

foght, t. (2014).

Stigningen i antallet af ulovlige

udlændinge.

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/

story/17784861 (hentet d. 04.12.2014).

forsikring & Pension (2014).

Tyveristatistik – antal

tyveriskader.

http://www.forsikringogpension.dk/

presse/Statistik_og_Analyse/statistik/forsikring/

antalskader/documents/Tyveristatistik_antal_helår.

pdf (hentet d. 09.03.2015).

forbes (2014).

How The Internet of Things Will Rule

Your Workday in 2020, 24/10/2014.

http://www.

forbes.com/sites/centurylink/2014/10/24/how-the-

internet-of-things-will-rule-your-workday-in-2020-

infographic/ (hentet d. 17.12.2014).

forsvarets efterretningstjeneste (2013).

Efter-

retningsmæssig Risikovurdering.

http://fe-ddis.dk/

SiteCollectiondocuments/fE/Efterretningsmaessige-

risikovurderinger/risikovurdering2013.pdf (hentet d.

20. april 2015).

forsvarets efterretningstjeneste (2014).

Efter-

retningsmæssig Risikovurdering.

http://feddis.dk/

SiteCollectiondocuments/fE/Efterretningsmaessige-

risikovurderinger/risikovurdering2014.pdf (hentet

d. 14.01.2015).

frontex (2014a).

Annual Risk Analysis 2014.

Warszawa: frontex.

frontex (2014b).

People smugglers: The latter day

slave merchants.

http://frontex.europa.eu/feature

-stories/people-smugglers-the-latter-day-slave-

merchants-UArKn1 (hentet d. 29.11.2014).

STRATEGISK ANALYSE 2015

143

REFERENCER

færdselssikkerhedskommissionen (2013).

Hver

ulykke er én for meget – et fælles ansvar. Færdsels-

sikkerhedskommissionens nationale handlingsplan

2013-2020.

http://www.faerdselssikkerhedskom-

missionen.dk/sites/kombelt.dev2.1508test.dk/files/

filer/Handlingsplan%202013-2020%20Hver%20

ulykke%20er%20%C3%A9n%20for%20meget%20

-%20et%20f%C3%A6lles%20ansvar.pdf (hentet d.

15.07.2015)

fødevarestyrelsen (2011).

Dyrevelfærd i Danmark.

København: fødevarestyrelsen, Ministeriet for føde-

varer, landbrug og fiskeri.

fødevarestyrelsen (2013).

dyrevelfærd

i Danmark.

København: fødevarestyrelsen, Ministeriet for føde-

varer, landbrug og fiskeri.

fødevarestyrelsen (2014).

Dyrevelfærd i Danmark.

København: fødevarestyrelsen, Ministeriet for føde-

varer, landbrug og fiskeri.

hansen, a. s. & c. Jensen (2012).

Risiko i traﬁkken

2007-2010.

København: dTU Transport.

harms, l. (2003).

Brug af mobiltelefon under

bilkørsel. En oversigt over aktuel empiri.

http://www.

trafikdage.dk/td/papers/papers03/Brugafmobiltel-

indlaeg.pdf (hentet d. 02.03.2015).

havarikommissionen for Vejtrafikulykker (2009).

Motorcykelulykker.

København: HVU.

havarikommissionen for Vejtrafikulykker (2011).

Grove hastighedsovertrædelser.

København: HVU.

hede, a. & J. goul andersen, J. andersen (2009).

Tryghedsmåling 2009. Danskernes tryghed på ver-

denskrisens og bandekrigenes tid.

Kongens lyngby:

Trygfonden.

hels, t (upubl.).

Undersøgelse af højresvingsuheld

– hvem og hvorfor?

gagliardia, r. (2012).

Harmonization of Safety and

Security Aspects in Critical Installations of “Seveso”-

Type.

Chemical Engineering Transactions,

Vol. 26,

2012.

gendarmerie nationale (2011).

Prospective Ana-

lysis on Trends in Cybercrime from 2011 to 2020.

http://www.mcafee.com/us/resources/white-papers/

wp-trends-in-cybercrime-2011-2020.pdf (hentet d.

20.01.2015).

gonzales, Paule (2015).

Vera Jourova :

«Près de

6000 Européens sont partis faire le djihad»

Le Figaro,

12. april 2015.

http://www.lefigaro.fr/international/

2015/04/12/01003-20150412ArTfIG00128-vera-

jourova-pres-de-6000-europeens-sont-partis-faire-

le-djihad.php (hentet d. 17.04.2015)

green, a. (2007).

Hur viktig är fotbollen för fotbolls-

huliganismen? En skandinavisk betraktelse, Krimino-

logiska Institutionen.

Solna: Stockholm Universitet,

Polishögskolan.

grönlund, B. (2008).

“Sammenhænge mellem

arkitektur og kriminalitet” i n. Bjørn (red.)

Arkitektur

der forandrer: Fra ghetto til velfungerende byområde.

København: Gads forlag: 64-79.

gsma (2014).

Half of the World’s population

connected to the mobile internet by 2020,

according to new GSMA ﬁgures, 6/11/2014.

http://www.gsma.com/newsroom/press-release/

half-worlds-population-connected-mobile-internet-

2020-according-gsma/ (hentet d. 17.12.2014).

hels, t. (2013).

”Faktorer der påvirker traﬁksikker-

heden” i Hansen, C. B. (red.) Transporthorisonter.

København: dTU Transport: 39-45.

hels, t. & I. m. Bernhoft, k. W. simonsen, a. steen-

toft (2011).

”Country report denmark”

i Prevalence of

alcohol and other psychoactive substances in drivers

in general trafﬁc. Part 2: Country reports.

Ingen ud-

givelsesby: deliverable 2.2.3 in the 6fp drUId: 36-54.

helweg-larsen, k. & m. kruse, J. sørensen,

h. Brønnum-hansen (2010).

Voldens pris. Sam-

fundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder.

København: Statens Institut for folkesundhed,

Syddansk Universitet & rockwool fonden.

helweg-larsen, k. (2012).

Vold i nære relationer.

Omfang, karakter, udvikling og indsats i Danmark,

København: Statens Institut for folkesundhed.

helweg-larsen, k. & m.l. frederiksen (2008).

Vold mod mænd i Danmark, Omfang og karakter

2008,

København: Statens Institut for folkesundhed.

hemdorff, s. (2012).

Ap-parametre til uheldsmo-

deller baseret på data for 2007-2011.

København:

Vejdirektoratet.

hestehave, n. (2013a).

Politiets indsats ved rocker-

arrangementer 2012-2012 – en formativ evaluering.

København: operativ Udvikling, rigspolitiet.

hestehave, n. (2013b).

“rocker- og bandegruppe-

ringer i danmark: kultur, konflikter og kriminalitet” i

Jacobsen, M. H. & A.-S. Sørensen (red.)

Kriminologi

– en introduktion.

København: Hans reitzels forlag:

215-234.

144

STRATEGISK ANALYSE 2015

REFERENCER

hjarnø rasmussen, r. (2011).

Menneskehandel

og Juju - Religiøs pression og kulturmøde i relation

til nigerianske ofre for menneskehandel.

odense:

Socialstyrelsen, Center mod Menneskehandel.

home Office (2005).

The economic and social costs

of crime against individuals and households.

www.

gov.uk/government/uploads/system/uploads/

attachment_data/file/191497/Green_book_sup-

plementary_guidance_economic_social_costs_of_

crime.pdf (hentet d. 11.2.2015).

høviskeland, h. t. (2011).

”Strafutmåling for miljø-

kriminalitet i norge” i Bragadóttir, ragnheidur (red.)

Miljøstrafferet og retspolitik i de nordiske lande.

reykjavik: nordisk samarbejdsråd for kriminologi:

16-27.

høye, a. & r. elvik, m. W. J. sørensen, t. Vaa (red.)

(2012).

Traﬁkksikkerhetshåndboken.

oslo: Transport-

økonomisk institutt.

Jacobsen, J.t. (2014).

Kampen for en klar sondring i

cyberspace: Kriminalitet, lulz, hacktivisme, spionage,

terrorisme, sabotage eller krig?

DIIS Report,

2014: 09.

København: dansk Institut for Internationale Studier.

Jahnsen, s. Ø. (2014).

Menneskehandel og

tvangsarbeid. En forstudie om gråsoneproblematikk

innenfor innsatsområdet arbeidsmarkedskriminalitet.

oslo: Politihøgskolen.

Janstrup k. h. & t. hels, s. kaplan, h. m. sommer,

J. lauritsen (2014).

”Understanding trafﬁc crash

under-reporting: linking police and medical records

to individual and crash characteristics”. Paper præ-

senteret på: Transport Research Arena 2014.

Paris,

la défense, 14.-17. april 2014.

Januscentret.dk (2014).

Januscenteret. http://janus-

centret.dk/?page_id=16 (hentet d. 13.12.2014).

Järvinen m. & J. demant, J. Østergaard (2010).

Stoffer og natteliv.

København: Hans reitzels forlag.

Jensen, a. k. & t. frydkjær, l. fisker (2011).

Traﬁksikkerhed ifølge danskerne – 5 paradokser om

sprit og fart i traﬁkken.

København: Trygfonden &

Mandagmorgen.

Jensen, J. & s. Bjerre knudsen (2008).

Klimaændringers effekt på kysten.

København:

Kystdirektoratet.

Jensen, s. U. & P. k. andersson, l. herrstedt

(2011).

Traﬁksikkerhed – effekter af vejtekniske

virkemidler.

København: Vejdirektoratet.

Johansen, k. B. h. & t. tjørnhøj-thomsen,

k. helweg-larsen (2013).

Stalking i Danmark

– en kortlægning af erfaringer, konsekvenser og

støttebehov.

København: Statens Institut for folke-

sundhed, Syddansk Universitet.

Justistsministeriets forskningskontor (2011).

Hæleri.

www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/

media/Arbejdsomraader/forskning/forsknings-

rapporter/2011/Haelerirapport-2010.pdf (hentet d.

06.02.2015).

Justitsministeriets forskningskontor (2013).

Kriminalitetsniveauet i kommuner og politikredse

2011.

København: Justitsministeriet.

Justitsministeriets forskningskontor (2014a).

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet.

København: Justitsministeriet.

Information (2010).

Hver sjette unge kvinde bærer

våben.

http://www.information.dk/telegram/239928

(hentet d. 01.12.2014).

Interpol (2011).

INTERPOL Environmental Scan

2011.

http://www.interpol.int/Media/files/InTEr-

Pol-Expertise/IGlC/InTErPolEnVIronMEn-

TAlSCAn2011fInAl/ (hentet d. 07.04.2015).

Interpol (2015).

Environmental Crime.

http://www.

interpol.int/Crime-areas/Environmental-crime/

Environmental-crime (hentet 19.01.2015)

Investigative reporting denmark 2013.

145 risiko-

virksomheder i Danmark.

http://www.ir-d.dk/145-risi-

kovirksomheder-i-danmark/ (hentet d. 07.04.2015).

Irtad, International traffic safety data and

analysis group (2014).

www.irtad.net (hentet d.

17.12.2014).

Isalberti, c. & t. V. d linden, s.-a. legrand,

a. Verstraete, I. m. Bernhoft, t. hels, m. n. Olesen,

s. houwing, m. houtenbos, r. mathijssen (2011).

Prevalence of alcohol and other psychoactive sub-

stances in injured and killed drivers.

Ingen udgivel-

sesby: deliverable 2.2.5 in the 6fp drUId.

STRATEGISK ANALYSE 2015

145

REFERENCER

Justitsministeriets forskningskontor (2014b).

Drab i Danmark 2008-2011.

www.justitsministeriet.

dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/

forskning/forskningsrapporter/2014/drab%20i%20

danmark%202008-2011.pdf (hentet d. 06.02.2015).

Justitsministeriets forskningskontor (2014c).

Tryghed og holdning til politi og retssystem. En sam-

menligning mellem Danmark og andre europæiske

lande.

København: Justitsministeriet.

Justitsministeriets forskningskontor (2014d).

Kriminalitet og alder. Udviklingen i strafferetslige

afgørelser 2004-2013.

København: Justitsministeriet.

Justitsministeriets forskningskontor (2015).

Bekymring for vold og kriminalitet 2014.

København:

Justitsministeriets forskningskontor.

Jørgensen, U. (2013a).

Politiet mandsopdækker

rockerfest,

Bt.dk,

9. november 2013.

Jørgensen, t. t. (2013b).

omfanget

og karakteren af

stalking – en befolkningsundersøgelse.

København:

Justitsministeriets forskningskontor.

Jørgensen, t. & B. kyvsgaard, a. B. Pedersen,

m. l. Pedersen (2012).

Risikofaktorer, Effektevalue-

ringer og Behandlingsprincipper. En forskningsoversigt.

København: Justitsministeriets forskningskontor.

klement, c. & B. kyvsgaard (2014).

Flowet i rocker/

bandemiljøerne.

København: Justitsministeriets

forskningskontor.

klement, c. & B. kyvsgaard, a.-J. B. Pedersen

(2010).

Rockere, bander og risikofaktorer.

Køben-

havn: Justitsministeriets forskningskontor &

rigspolitiet.

kolind, t. & h. V. dahl, l. nielsen, V. frank (2010).

Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling,

narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler.

Aarhus: Center for rusmiddelforskning, Aarhus

Universitet.

kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet

(2009).

Indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Betænkning 1508.

København: Justitsministeriet.

konkurrence- og forbrugerstyrelsen (2014).

Betalingskortmarkedet.

Valby: Konkurrence- og

forbrugerstyrelsen.

konkurrence- og forbrugerstyrelsen (2015).

Konkurrencesager i tal.

http://www.kfst.dk/Konkur-

renceforhold/Konkurrencesager-i-tal#Udviklingen i

konkurrencesager 2005-2014 (hentet d. 07.04.2015).

kongstad, a. & P. kruize (2011).

Når det kommer

tæt på. Effekter af hjemmerøveri på lokalsamfunds

beboere i forhold til tryghed, sikring og adfærd.

København: det Juridiske fakultet, Københavns

Universitet.

kriminalforsorgen (2009).

Recidivundersøgelse ved-

rørende personer dømt for sædelighedskriminalitet.

København: Straffuldbyrdelseskontoret, direktoratet

for Kriminalforsorgen.

kruize, P. (2013).

Kriminalitet i en Digitaliseret

Verden. Samlet rapport.

http://www.dkr.dk/sites/

default/files/Kriminalitet%20i%20en%20digitali-

seret%20verden%20samlet%20rapport.pdf

(hentet d. 12.03.2015).

kyvsgaard, B. & a.-J. B. Pedersen (2012).

Dansker-

nes holdning til kriminalitet, straf, politi og domstole

m.v. – En sammenligning med andre europæere.

København: Justitsministeriets forskningskontor.

karpantschof, r. & f. mikkelsen (2008).

Vold,

politik og demokrati i Danmark efter 2. verdenskrig.

Arbejderhistorie. Tidsskrift for historie, kultur og

politik,

nr. 1, 2008: 56-95.

kaspersky & Interpol (2014).

Mobile Cyber Threats.

Kaspersky Lab & Interpol Joint Report.

http://secure-

list.com/analysis/publications/66978/mobile-cyber-

threats-a-joint-study-by-kaspersky-lab-and-interpol/

(Hentet d. 22.12.2014)

klauer, s. g. & t. a. dingus, V. l. neale, J. d. sud-

weeks, d. J. ramsey (2006).

”The impact of driver

inattention on near-crash/crash risk. An analysis

using the 100-car naturalistic driving study”

i Report

No. DOT HS 810 594.

national Highway Traffic Safety

Administration. Washington dC: U.S. department of

Transport.

klein, J. (2012).

“The Bully Society: U.S. School

Shootings data, 1979-2011”

i Klein, J. The Bully

Society: school shootings and the crisis of bullying

in America’s schools.

new york: nyU Press.

146

STRATEGISK ANALYSE 2015

REFERENCER

lagi, m. & k. Z. Bertrand, Y. Bar-Yam (2011).

The

Food Crises and Political Instability in North Africa

and the Middle East,

new England Complex Systems

Institute, http://arxiv.org/pdf/1108.2455.pdf (hentet

d. 19.01.2015).

landbrug & fødevarer (2014a).

Danskerne vælger

dansk dyrevelfærd.

http://www.lf.dk/Tal_og_Analy-

ser/Analyser/Befolkning_adfaerd_og_samfund.aspx

(hentet d. 04.02.2015).

landbrug & fødevarer (2014b).

Landbrugets

økonomi. Videnscenteret for landbrug.

http://www.

dr.dk/nr/rdonlyres/1f9B9C4f-A846-486d-A546-

7B7370A8917A/6021300/14_10_01_landbru-

gets_økonomi1.pdf (hentet d. 04.02.2015).

laudrup, c & B. laursen, k, sidenius, f. Balvig,

m.-B. e. martinussen, k. s. madsen (2009).

Vold-

tægt der anmeldes. Del VI: Voldtægtsanmeldelsers

vej gennem retssystemet.

Glostrup: det Kriminal-

prævenstive råd.

laursen, B. & k. Juel (2014).

Vold i Danmark. Belyst

ud fra voldsofres kontakt til sygehuse.

København:

Statens Institut for folkesundhed & det Kriminal-

præventive råd.

leicht, c. & k. sørensen (2011).

Unges digitale

Trivsel.

København: red Barnet.

lexisnexis (2013).

True Cost of Fraud Study.

http://www.lexisnexis.com/risk/downloads/assets/

true-cost-fraud-2013.pdf (hentet d. 16.12.2014).

lindqvist, a. & f. hvilsom (2011).

Landsretten

forkaster politiets registrering af masseanholdte.

Politiken, 11. november 2011.

martinussen, m.-B. e. & f. Balvig, B. laursen,

k. s. madsen, k. sidenius (2009).

Voldtægt der

anmeldes. Del II: Falsk anmeldelse af voldtægt.

Glostrup: det Kriminalpræventive råd.

mascheroni, g. & a. cuman (2014).

Net Children Go

Mobile: Final report. Deliverables D6. 4 & D5.2. Milano:

Educatt.

http://eprints.lse.ac.uk/60231/1/__lse.ac.uk_

storage_lIBrAry_Secondary_libfile_shared_reposi-

tory_Content_net%20Children%20Go%20Mobile%20

Project_reports_net%20Children%20Go%20Mobile_

final%20report_2014.pdf (hentet d. 20.01.2015).

mehlbye, J. & a. hammershøi (2006).

Seksuelle

overgreb mod børn og unge – en antologi om fore-

byggelse og behandling.

København: AKf forlaget.

mellgren, c. & l. Pauwels, m. t. levander (2010).

neighbourhood disorder and worry about criminal

victimization in the neighbourhood.

International

Review of Victimology,

17: 291-310.

miljøministeriet (2014).

Analyse af IPCC delrapport,

Effekter, klimatilpasning og sårbarhed – med særligt

fokus på Danmark.

København: Miljøministeriet,

naturstyrelsen.

miljøstyrelsen (2011).

Kommunernes, miljøcentre-

nes og politiets håndhævelse af miljølovgivningen.

København: Miljøstyrelsen.

ministeriernes netværk mod IPr-kriminalitet

(2014).

Er der set forfalskede lægemidler på

det danske marked indtil videre?

http://www.

stoppiratkopiering.dk/faq/forfalskede-laegemidler/

er-der-set-forfalskede-laegemidler-paa-det-danske-

marked-indtil-videre.aspx (hentet d. 03.12.2014).

ministeriet for By-, Bolig- og landdistrikter

(2014a).

Liste over særligt udsatte boligområder

pr. 1 december 2014.

www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/

files/dokumenter/publikationer/liste_over_saerligt_

udsatte_boligomraader_1._dec._2014_1.pdf

(hentet d. 13.02.2015).

ministeriet for By-, Bolig-, og landdistrikter (2014b).

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og

Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti, Enhedslisten,

Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

om anvendelsen af Landsbyggefondens midler og ef-

fektivisering af den almene boligsektor.

www.mbbl.dk/

sites/mbbl.dk/files/dokumenter/boligaftale_2014.pdf

(hentet d. 13.02.2015).

moeller, k. (2010).

Policy displacement and dispa-

rate sanctioning from policing cannabis in denmark.

Journal of Scandinavian Studies in Criminology and

Crime Prevention.

Vol. 11, no. 2. 135-150.

murray, andrew (2013).

Information Technology Law:

The Law and Society.

oxford: oxford University Press.

madsen, J. c. O. (2005).

Skadesgradsbaseret ud-

pegning af sorte pletter – Fra crash prevention til loss

reduction i de danske vejbestyrelsers stedbundne

traﬁksikkerhedsarbejde.

Aalborg: Trafikforsknings-

gruppen, Institut for Samfundsudvikling og Plan-

lægning, Aalborg Universitet. Ph.d.-afhandling.

martin, J. (2014).

lost on the Silk road: online drug

distribution and the ‘cryptomarket’.

Criminology &

Criminal Justice 2014,

Vol. 14(3): 351–367.

madsen, m. B., Jacobsen, s., Jensen, s. (2011).

Socialt bedrageri.

København: SfI.

STRATEGISK ANALYSE 2015

147

REFERENCER

muschert, g. W. (2007).

research in School Shoo-

tings.

Sociology Compass

1(1): 60-80.

møller, m. (2007).

Hvad ved vi om vejvrede?

Dansk

Vejtidsskrift,

84 (1): 41-43.

møller, k. (2011).

”narkokriminalitet: Hvordan

beregner man mørketallet for en offerløs forbryd-

else?”

i Frank, V. & Dahl, H. (red.) Kriminalitet og

illegale rusmidler.

Aarhus: Aarhus Universitetsforlag:

169-196.

møller, m. & g. carstensen, e. framke (2010a).

Færdselsuheld blandt unge bilister og knallertkørere.

Rapport 5.

Kongens lyngby: dTU Transport.

møller, m. & t. troglauer, t. hels (2010b).

Distraktion

i forbindelse med bilkørsel. Rapport nr. 3.

Kongens

lyngby: dTU Transport.

nielsen, t. s. & h. christiansen, c. Jensen, B. Z.

skougaard (2014).

Udviklingen i cykelandelen i

kommunerne. DTU Transport.

http://www.cyklist-

forbundet.dk/cykelviden/Artikler-og-videnblade/

Udviklingen-i-cykelandelen-i-kommunerne

(hentet d. 07.11.2014).

nIras (2014).

Tyve – en undersøgelse af indbruds-

tyves motiver og adfærd.

København: det Kriminal-

præventive råd & Trygfonden.

nOcta (2011).

”Trafficking

in Human Beings in the

nordic Countries”

i Nordic Organised Crime Threat

Assessment Situation Report. København: Rigspolitiet

(ikke publ.).

norges Offentlige Utredninger (2012).

Rapport

fra 22. Juli-kommisionen.

oslo: departementenes

Servicecenter, Informasjonsforvaltning.

naplava, t. (2008).

Kriminalitätsfurcht und registrierte

kriminalität. Sozialökologische analysen mit aggregat-

daten und mehrebenenanalysen.

Monatsschrift Für

Kriminologie Und Strafrecht,

91(1): 56-73.

national Intelligence council (2008).

Global Trends

2025: A Transformed World.

www.dni.gov/nic/

nIC_2025_project.html (hentet d. 10.12.2014)

national Intelligence council (2012).

Global Trends

2030: Alternative Worlds.

http://globaltrends2030.

files.wordpress.com/2012/11/global-trends-2030-

november2012.pdf, (hentet d. 19.12.2014).

nca (2014a).

The ﬁght against cocaine trafﬁcking

by containers through the rip off modus operandi.

Bruxelles: Europa Kommissionen.

nca (2014b).

National Strategic Assessment of

Serious and Organised Crime 2014.

london:

national Crime Agency.

nellermann, c. & r. henriksen, P. raxter, n. ash,

e. mrema (red.) (2014).

The Environmental Crime

Crises – Threats to Sustainable Development from

Illegal Exploitation and Trade in Wildlife and Forest

Resources. UNEP Rapid Response Assessment.

nairobi & Arendal: United nations Environmental

Programme and GrId-Arendal.

nemeth, s. c. (2010).

A rationalist explanation of

terrorist targeting.

City of Iowa: University of Iowa.

nielsen, J. (2008).

Events

i den danske oplevelses-

økonomi.

København: Imagine.

Oecd (2005).

Hard Core Cartels, Third Report on the

implementation of the 1998 Council recommendation.

http://www.oecd.org/competition/cartels/35863307.

pdf (hentet d. 07.04.2015).

Oecd (2006).

Young Drivers – The Road to Safety.

Paris: oECd Publishing.

Olsen, m. B. (2011).

Politi med til Bandidos-fest.

Flere blev sigtet.

Avisen.dk, 20. november 2011.

Ottosen, m. h. & d. andersen, k. m. dahl,

a. t. hansen, m. lausten, s. V. Østergaard (2014).

Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2014.

http://www.sfi.dk/seneste_rapporter-2093.aspx?acti-

on=1&newsid=4537&pid=9295 (hentet d. 13.2.2015).

Pedersen, m. l. (2014).

Veje ind i og veje ud af

rocker- og bandemiljøer. En interviewundersøgelse.

København: Justitsministeriets forskningskontor.

Pedersen, a.-J. B. & B. kyvsgaard, f. Balvig (2014).

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2013 med særligt afsnit

om køn og vold.

København: Københavns Universitet,

Justitsministeriet, det Kriminalpræventive råd &

rigspolitiet.

Pedersen, B. B. (2014).

Miljøkriminalitet er en mil-

liardforretning.

Kristeligt dagblad, 2. oktober 2014.

148

STRATEGISK ANALYSE 2015

REFERENCER

Peters, m. (2011).

Nye vækstlande surfer på 2. bølge,

Udenrigsministeriet, Eksportfokus nr. 1, Februar 2011.

http://www.netpublikationer.dk/um/10957/index.htm

(hentet d. 14.01.2015).

Pilz, g. (2010).

Overview of the Ultra culture phenom-

enon in the Council of Europe member states in 2009.

Hannover: leibniz University.

Plum, a. k. (2014).

Brug

af sikkerhedssele samt

motorcyklisters brug af styrthjelm og reﬂeksvest.

København: rådet for Sikker Trafik.

Politiets efterretningstjeneste (2014a).

Konfronta-

tioner mellem højre- og venstreekstremistiske miljøer.

https://www.pet.dk/Ekstremisme/Konfrontationer.aspx

( hentet d. 01.12.2014).

Politiets efterretningstjeneste (2014b).

Udviklingen i

terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien,

26. juni 2014.

https://www.pet.dk/nyheder/2014/~/

media/CTA/20140626UKlASSCTAanalyseTruslen-

fraudrejstepersonerfradanmarktipdf.ashx, (hentet d.

19.12.2014).

Politiets efterretningstjeneste (2015a).

Kriminelle

forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund.

https://www.pet.dk/nyheder/2015/~/media/Publi-

kationer/rACI%20rapport%202013.ashx

(hentet d. 22.03.2015)

Politiets efterretningstjeneste (2015b).

Vurdering

af terrortruslen mod Danmark. 18. marts 2015.

https://www.pet.dk/nyheder/2015/~/media/

CTA/20150318VTdPdf.ashx (hentet d. 27.03.2015).

Politiområdet (2012).

National operativ strategisk

analyse.

København: nationalt Efterforskningscenter.

Politiområdet (2013).

National Strategisk Kriminali-

tetsanalyse.

København: rigspolitiet.

Pwc (2014).

Global Economic Crime Survey Info-

graphics.

http://www.pwc.com/gx/en/economic-

crime-survey/ (hentet d. 19.02.2015).

radmann, a. (2005).

Huliganism och medier: Våld

som kick och fascination.

Svensk Idrottsforskning

nr.

3, 2005: 56-59.

radmann, a (2013).

Huliganlandskapet: Medier,

våld och maskuliniteter.

Malmö: Malmö Högskola.

red Barnet (2011).

Når voksne krænker – om

seksuelle overgreb på børn og unge.

København:

red Barnet.

regeringen (2003).

Kampen mod narko I.

København: regeringen.

reitan, r. (2010).

“Coordinated Power in Contem-

porary leftist Activism”

i Olesen, T. (red.) Power and

Transnational Activism.

london: routledge.

rigshospitalet (2010).

Seksuelle overgreb – behand-

ling, formidling og forskning.

København: Team for

Seksuelt Misbrugte Børn, rigshospitalet.

rigspolitiet (2005).

Rapport om bekæmpelse af

hooliganisme i Danmark.

København: rigspolitiet.

rigspolitiet (2012a).

Rigspolitiets kvartalsrapport

Organiseret kriminalitet 1. halvår 2012.

København:

nationalt Efterforskningscenter, rigspolitiet.

rigspolitiet (2012b).

Rigspolitiets kvartalsrapport

Organiseret kriminalitet 2. halvår 2012.

København:

nationalt Efterforskningscenter, rigspolitiet.

rigspolitiet (2013a).

Rockere og bander 2012.

København: rigspolitiet.

rigspolitiet (2013b).

Halvårsrapport juli.

København:

nationalt Efterforskningscenter, rigspolitiet.

rigspolitiet (2013c).

Politiets Tryghedsindeks. En

måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse,

i de fem største byer og i 34 særligt udsatte bolig-

områder.

København: rigspolitiet.

rigspolitiet (2014a).

Politi og fodbold. Statistik

2006-2014.

København: rigspolitiet.

rigspolitiet (2014b).

Halvårsrapport. Operativ status

og analyserapport 1. januar – 30. juni 2014.

Køben-

havn: nationalt Efterforskningscenter, rigspolitiet.

rigspolitiet (2015).

Politiets Tryghedsindeks 2014.

http://www.mynewsdesk.com/dk/rigspolitiet/docu-

ments/politiets-tryghedsindeks-2014-44294 (hentet

d. 07.04.2015)

Quesada, J. (2014).

Powerpoint Presentation

- Latest phenomena at the EU external borders.

Warszawa: frontex.

STRATEGISK ANALYSE 2015

149

REFERENCER

rockwool fondens forskningsenhed (2014).

Antallet af illegale indvandrere er steget markant de

seneste år. Nyt fra Rockwool Fondens Forsknings-

enhed, December 2014.

http://www.rff.dk/files/

rff-site/Publikations%20upload/newsletters/

dansk/nyhedsbrev%20december%202014%20ny.

pdf (hentet d. 19.01.2015).

rønsbo, n. h. & a. henriksen, a. dyreborg (2012).

Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og

taxaer – samt motorcyklisters brug af styrthjelm og

reﬂeksvest.

København: rådet for Sikker Trafik.

smidt-Jensen, s. & a. lorentzen (2011).

Plan-

lægning i oplevelsessamfundet.

Aarhus: Aarhus

Universitetsforlag.

socialstyrelsen (2012).

Børn og unge, der udsættes

for seksuelt overgreb.

www.socialstyrelsen.dk/SISo/

filer/brn_og_unge_der_udsttes.pdf/view

(hentet d. 11.11 2014).

socialstyrelsen (2014).

FAKTA. Omfang af seksuelle

overgreb mod børn og unge i Danmark.

http://www.

socialstyrelsen.dk/siso/seksuelle-overgreb/fakta

(hentet d. 26.11.2014).

sorensen, d. W. m. (2005).

The Journey to Danish

residential burglary. Distribution and correlates of

crime trips made by convicted Danish offenders.

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/

media/Arbejdsomraader/forskning/forskningspul-

jen/2011/2005/Journey_to_danish_Burglary__full_

report_.pdf (hentet d. 13.02.2015).

sorensen, d. W. m. (2011).

Rounding up suspects

in the rise of Danish burglary. A statistical analysis

of the 2008/09 increase in residential Break-ins.

www.dkr.dk/sites/default/files/rise_in_Burglary.pdf

(hentet d. 13.02.2015).

statens Institut for folkesundhed (2011).

Skole-

børnsundersøgelsen 2010.

København: Statens

Institut for folkesundhed.

statens seruminstitut (2014).

Om smitteberedskab.

http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/om%20smitte-

beredskab.aspx (hentet d. 13.02.2015).

straffelovrådets betænkning om seksualfor-

brydelser (2012).

Psykologiske eftervirkninger af

voldtægt (udtalelse fra Center for Seksuelle Overgreb,

Rigshospitalet, februar 2012).

http://jm.schultzbog-

handel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1534/

bet/kap32.html (hentet d. 13.02.2015).

styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering

(2014).

Status for Styrelsen for Arbejds-marked og

Rekrutterings tilsyn med a-kasser og kommuner

2013.

www.star.dk (hentet d. 15.12.2014).

sundhedsstyrelsen (2010).

Opgørelse fra sund-

hedsstyrelsen over stofmisbrugere i Danmark.

København: Sundhedsstyrelsen.

sundhedsstyrelsen (2013a).

Forebyggelsespakke

– stoffer.

København: Sundhedsstyrelsen.

sundhedsstyrelsen (2013b).

Narkotikasituationen

i Danmark 2013.

København: Sundhedsstyrelsen.

sandal, J. s. (2014).

Fri adgang til 599 private danske

overvågningskameraer på nettet.

http://www.version2.

dk/artikel/fri-adgang-til-599-private-danske-over-

vaagningskameraer-paa-nettet-70967

(hentet d. 23.03.2015)

sandøe, P. & m. B. Jensen, B. forkman (2013).

”Tema: Positiv velfærd” i 2013 Dyrevelfærd i

Danmark.

København: fødevarestyrelsen: 12-21.

scherg, r. h. (2013).

Kriminalpræventiv og utryg-

hedsforebyggende miljø- og byplanlægning. En

vidensopsamling.

København: Statens Institut for

Byggeforskning.

sfI (2014).

Antidemokratiske og ekstremistiske

miljøer i Danmark. En kortlægning.

København: SfI.

det nationale forskningscenter for velfærd.

sidebottom, a (2012).

Metal Theft. Crime overview.

UCL Jill Dando Institute.

http://www.ucl.ac.uk/jdibrief/

documents/metal-theft/METAl_THEfT__2_-over-

view_.pdf (hentet d. 19.12.2014).

siren, a (2012).

Fodgængeruheld blandt ældre. DTU

Nyhedsbrev 22.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.

dk/default.aspx?id=453 (hentet d. 17.12.2014).

siren, a. & a. meng (2010).

Helbredsmæssig kontrol

ved ældre bilisters kørekortfornyelse – evaluering af

de sikkerhedsmæssige effekter ved demenstesten.

rapport nr. 2. Kongens lyngby: dTU Transport.

skat (2012).

Opdagelsesrisikoen for sort arbejde

er fordoblet siden 2004.

http://www.skat.dk/skat.

aspx?oId=2084087&vId=0 (hentet d. 02.01.2015).

skat (2014a).

Styrket regelefterlevelse på skatte-

området. Aktivitetsplan 2014.

http://www.skat.dk/

getfile.aspx?Id=114149 (hentet d. 02.03.2015).

skat (2014b).

Bremse på karruseller sparer stats-

kassen for 800 mio. kr.,

Indblik,

19. november 2014.

150

STRATEGISK ANALYSE 2015

REFERENCER

sundhedsstyrelsen (2014a).

Ebola. Information

il myndigheder og virksomheder uden for sundheds-

sektoren.

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/

2014/~/media/828f1662C46E4f3fB5044d4C-

CA6A18CE.ashx?m=.pdf (hentet d. 13.02.2015).

sundhedsstyrelsen (2014b).

Narkotikasituationen

i Danmark.

København: Sundhedsstyrelsen.

svae-grotli, I. (2014a).

Viktig for miljøkriminalitets-

området.

Miljøkrim, 17

(1):21-23.

svae-grotli, I. (2014b).

En forbrydelse å la alvorlig

miljøkriminalitet forbli forseelser.

Miljøkrim,

17 (1):

30-36.

sWOV (2009).

Wrong-way driving. SWOV Fact

sheet.

http://www.swov.nl/rapport/factsheets/UK/

fS_Wrong_way_driving.pdf (hentet d. 13.02.2015).

sWOV (2010).

Intelligent Transport Systems (ITS)

and road safety.

http://www.swov.nl/rapport/fact-

sheets/UK/fS_ITS_UK.pdf (hentet d. 02.03.2015).

sWOV (2012a).

Fatigue in trafﬁc: causes and

effects. SWOV Fact sheet.

http://www.swov.nl/

rapport/factsheets/UK/fS_fatigue.pdf (hentet d.

13.02.2015).

sWOV (2012b).

The relation between speed and

crashes. SWOV Fact sheet.

http://www.swov.nl/

rapport/factsheets/UK/fS_Speed.pdf (hentet d.

13.02.2015).

sørensen, m (2003).

”Udpegning af grå strækninger i

det åbne land”.

Paper præsenteret på:

Traﬁkdage på

Aalborg Universitet

2003, Aalborg.

sørensen, m (2004).

nye metoder i det stedbundne

trafiksikkerhedsarbejde: Eksempler fra vore nabo-

lande.

Dansk Vejtidsskrift,

81 (6/7): 37-40.

thorup, P. (2009).

Demonstranter vil storme COP15.

Tv2nyhederne,

16. december 2009.

timm, morten (2014).

400 tons byggeaffald fra

kirke dumpet ulovligt.

Hørsholm lokalavis http://

hoersholm.lokalavisen.dk/400-tons-byggeaffald-

fra-kirke-dumpet-ulovligt-/20140429/artikler/

304299984/1039 (hentet d. 02.12.2014).

tranæs, t. & B. Jensen (2014).

Den illegale ind-

vandring til Europa - og til Danmark. Årsager, omfang

og betydning.

København: rockwool fondens

forskningsenhed & Gyldendal.

Undervisningsministeriet (2014).

Andel af en årgang

der forventes at få en uddannelse, landsresultater

proﬁlmodel 2012.

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/

filer/Stat/Pdf14/140319_Profil2012_land_Mind-

stUU.pdf (hentet d. 05.12.2014).

United nations (2014).

Resources for speakers on

global issues. Refugees.

The numbers. http://www.

un.org/en/globalissues/briefingpapers/refugees/

index.shtml (hentet d. 19.11.2014).

United states census Bureau (2014).

World

Population. Total Midyear Population for the World:

1950-2050.

http://www.census.gov/population/

international/data/worldpop/table_population.php

(hentet d. 14.01.2015).

UnOdc (2011).

Global Study on Homicide: Trends,

Context, Data.

Wien: United nations office of drugs

and Crime.

UnOdc (2014).

World Drug Report 2014.

Wien:

United nations office on drugs and Crime.

tdc (2014).

DDoS trusselsrapport.

http://download.

tdc.dk/pub/tdc/erhverv/Produkter/Sikkerhed/

TdC_ddoS_trusselsrapport_2014.pdf (hentet d.

22.03.2015).

the economist (2013).

Falling Crime: Where have

all the burglars gone?

http://www.economist.com/

news/briefing/21582041-rich-world-seeing-less-

and-less-crime-even-face-high-unemployment-and-

economic (hentet d. 25.02.2015).

thorup P. (2008).

White Pride: Hooliganisme og nati-

onalisme hånd i hånd. Tv2nyhederne,

15. september

2008.

Vejdirektoratet (2008).

Hastighedsbarometer.

København: Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet (2011).

Hastigheder ved dødsulykker

2010.

København: Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet (2013).

Ulykkestal 2012 fordelt på

politikredse. Rapport 457.

København: Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet (2014a).

Hver ulykke er én for

meget. Opfølgningsnotat, august 2014.

København:

Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet (2014b).

Årsrapport. Dødsulykker

2012. Rapport 466.

København: Vejdirektoratet.

STRATEGISK ANALYSE 2015

151

REFERENCER

Vejdirektoratet (2014c).

Data om spøgelsesbilisme.

http://www.vejdirektoratet.dk/dA/viden_og_data/te-

maer/trafiksikkerhed/Sider/Spøgelsesbilister.aspx#.

VfM3mPy1jyM. (hentet d. 31.10.2014)

Vejdirektoratet (2015).

Hastighedsbarometer februar

2015. Notat.

København: Vejdirektoratet.

Vejman.dk.

Vejdirektoratets uheldsdatabase 1985-

d.d.

www.vejman.dk (hentet d. 12.12.2014).

Wells-Parker, e. & J. ceminsky, V. hallberg,

r. W. snow, g. dunaway, s. guiling, m. Williams,

B. anderson (2002).

An exploratory study of the

relationship between road rage and crash experience

in a representative sample of US drivers.

Accident

Analysis and Prevention,

34: 271-278.

WhO (2011).

Mobile Phone Use: A Growing

Problem of Driver Distraction.

Geneve: World Health

organization.

WhO (2014).

Global status report on violence

prevention 2014.

link: http://www.who.int/violen-

ce_injury_prevention/violence/status_report/2014/

en/ (hentet d. 13.02.2015).

Wilson, J. Q. & g. l. kelling (1982).

Broken windows.

Atlantic Monthly,

249.3: 29-38.

Willis fIneX (2014).

Typer af it-kriminelle.

http://cyberforsikring.willisweb.dk/eksponering/

typer-af-it-kriminelle/ (hentet d. 04.12.2014).

Yar, m. (2005).

The novelty of ’Cybercrime’. An

Assessment in light of routine Activity Theory.

Euro-

pean Society of Criminology and SAGE Publications,

Volume 2(4):407-427:1477-3708.

152

STRATEGISK ANALYSE 2015