Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 69
Offentligt
1546814_0001.png
Akademike
Hì
Justitsministeriet
Menneskeretskontoret
Slotsholmsgade
10
1216 København
K
04.06.2015
15-0437
HEBE
HØring
over betænkning
nr. 1553/2015
om
offentligt
ansattes
ytringsfrihed
og
whistleblowerordni nger.
Justitsministeriet
har med brev
af
10.
april
2015
anmodet om
en udtalelse
om betænkning
nr.
1553/2015
om
offentl
igt
a
nsattes ytringsfri hed og whistleblowerordnin ger,
Landsorganisationen
i
Danmark
(LO),
FTF
og Akademikerne skal
Í
den
forbindelse og
i
forlængelse af
vores
an
befa
linger
i
udva
lgsarbejdet
udta
le følgende
:
LO,
FTF
og Akademikerne
er
stærke
tílhængere af en
generel styrkelse
af offentligt ansattes retsstilling
i
forbindelse
med
negative
ledelsesmæssige
reaktioner
som
foranlediget af
medarbejderes
legitime ytringer,
herunder gennem benyttelse
af whistleblowerordninger.
Vi
finder det dermed
glædeligÇ
at der med udvalgets betænkning
er
tilvejebragt
et
kvalificeret grundlag
for
at styrke ofÍentligt
ansattes
ytringsfrihed, herunder særligt via lovgivning,
idet
der
bør
etableres
en
ansættelsesretlig
besffielse
der
i
overensstemmelse med gældende
ret konstaterer, at en arbejdsgiver
ikke må
iværksætte sanKioner
som
følge af
lovlige
ytringer
ogleller
meddelelser
om kritikværdige forhold
på arbejdspladsen,
og
lovreguleringen skal
kombineres
med specÍfikke regler,
der
skaber
den
gavnlige
præventive
effeK,
således som
det
har
vist
síg på
andre områder
betænkningens
kapitel
2,
afsnit 2.3.2. og kapitel
5.2.
(f.ek.
i
ligebehandlingsloven),
jfr.
Det
er
LO,
FTF
og Akademikernes
vurderÍng,
at
lovgivning om yderligere ansættelsesretlig besþ¡ttelse
ge-
nerelt
vil
medvirke
til
at
øge kendskabet
til
de retlige
rammer
for
ansattes
ytringer,
og
dermed tilskynde til
udbredelse
af væsentlige
kritisable
forhold
på
offentlige
arbejdspladser
i
videre omfang,
end
tilfældet
har
været
hidtil.
Navnlig
det forhold,
at
utilstrækkeligt
kendskab
til
området,
og
dermed
usikkerhed om
følgevirkningerne
af
kritiske udtalelser,
kan
afholde offentligt ansatte
fra
at
ytre
sig,
tilsiger en
klar
og intensiveret
beskyttelse.
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 69: Henvendelse af 17/9-15 fra LO, Akademikerne, Dansk Journalistforbund og FTF om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger
1546814_0002.png
I
betænkningen
erdet
anfØrt,
at
kulturen
på den
enkelte
arbejdsplads
kan
have
betydning
for, ihvilken
udstrækning ansatte
føler
sig
trygge ved at
udtale
sig kritisk.
Det kan med andre
ord
ikke
udelukkes,
at
en
tilfredsstillende åbenhedskultur
på den enkelte arbejdsplads kan spille
ind.
En
utilstrækkelig
beskyttelse
kan
efter
vores
opfattelse være
medvirkende
til
at fremme
en
tavshedskultur
på arbejdspladserne
blandt
andet
med den konsekvens,
at
latent
meget
væsentlige
oplysninger
ikke kommer for en dag. Ertaringer fra
medlemsorganisationerne
i
LO,
FTF
og Akademikerne
tilsiger, at der
i
et
ikke ubetydeligt omfang har
udviklet sig en
tavshedskultur blandt
de
ansatte
i den
offentlige seKor, som
har
den
negative
effeK,
at
de
offentligt ansatte
udøver selvcensur og afstår
fra
at
ytre
sig kritik
om
forholdene
på deres arbejdsplads.
En
øget beskyttelse
vil
efter
LO,
FTF
og Akademikernes
opfattelse
Índebaere,
at den konkrete
arbejdspladskultur
i mindre omfang
vil
være
bestemmende
for omfanget af ytrÍnger.
I
relation hertil
tilslutter
LO,
FTF
og Akademikerne
sig endvidere
de i betænkningen anførte bemærkninger
om, at
ledelsen er
af stor beÇdnÍng
for,
hvilken
kultur der
hersker på en
arbejdsplads.
Således
taler
meget
for,
at en
ledelse, der
tillader kritik,
og som
modtager kritik konstruKivt,
vil
understøtte en kultur og
skabe
fora,
hvor
medarbejderne
kan give
tilstrækkelig udtryk
for
deres
holdninger
intern!
og
hvor egengige
sager
defor
sjældent vil
opstå.
Det er
deffor
vigtigt at
understrege
ledelsens
opgave
med
at
skabe en åben
arbejdspladskultur, hvor der
hersker forståelse
for
de
ansattes ret
til
at fremkomme
med
interne
såvel som eksterne
ytringer.
Sammenfattende
finder
LO,
FTF
og Akademikerne anledning
til
at
bemærke, at de
undersøgelser,
der
refereres
til
i
betænkning
nr.
755312Ot5,
generelt understreger
behovet
for
en
yderligere retlig regulering
i
form af
en øget
ansættelsesretlig
beskyttelse
samt stadig information
og
vejledning
til
offenfligt ansatte
om disses
rettigheder,
også
når
henses
til
den
afdækning
af
praksis med
videre
der
fandt sted
med
betænkning nr.
1472/2006
-
LO, FTF
og Akademikerne henleder
opmærksomheden
på
udvalgets konstatering
af,
at
manglende
kendskab
til
rammerne
om
ansattes
ytringsfrihed samt
arbejdspladsens
konkrete
økonomiske og
organísatoriske
situation kan
påvírke
den enkelte ansattes bevæggrunde
og
trang
til
ikke
at ytre
síg.
En
negatív
reaktion
over
for
én
kollega kan
virke negativt
adfaerdsregulerende
i
relation
til
de øvrige
kolleger
på samme
arbejdsplads,
uanset om
det efterfølgende
klargøres,
at
reaKionen var uberettiget.
Af samme
grund
tilslutter
LO,
FTF
og Akademikerne sig
endvidere den
i
betænkningen fremsatte
opfordring
til,
at
der
fortsat
og
løbende bør
fokuseres
på
initiativer og information, der
kan
fremme debat
og åbenhed
internt
på de
enkelte arbejdspladser.
En
sådan
åbenhed
kan
være
med
tilat
understøtte
den
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 69: Henvendelse af 17/9-15 fra LO, Akademikerne, Dansk Journalistforbund og FTF om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger
1546814_0003.png
efterspurgte
udvikling
af en kultur,
hvor
det
både
er
legitimt,
velset og
ønskværdigt,
at
man
debatterer
a
rbejdspladsens
forhold
Udvalget
konstaterer
i
forlængelse
heraf,
at
det
i den forbindelse er vigtigÇ
at de ansatte
kan
se
en klar
sammenheeng mellem
ord og handling
på
arbejdspladsen.
En
opfordring
i den
skrevne
personalepolitik
til
at
bidrage
til
en åben og
fri
debat
om
arbejdspladsens
forhold,
skal også følges
op
af
konkrete
drøftelser
og
opfordringer
til
meningstílkendegivelser. Her
spiller
ledelsen en
væsentlig rolle. Ikke alene
i
relation
til
at
igangsætte en
debat
men også
i
relation
til
at
tydeliggøte, aten
meningstilkendegivelse
ikke
uberettiget
vil
få
negative
konsekvenser, men
derimod
blive
betragtet
som
et velkomment
bidrag.
LO,
FTF
og Akademikerne henviser i den
forbindelse
tíl
udvalgets
konstatering
af,
at
offentligt
ansattes
brug
af ytringsfriheden
-
både
i
forhold
til
interne
som
ekterne
ytringer
bør betragtes
som noget positivt
-
-
som
et
middel
til at
nuancere
debatten,
som
et
middel
til
at
sÍkre
fremdrift
og
forbedringer
i den
offentlige sektor,
og som
et
udtryk for
de
offentligt ansattes
interesse
for
deres
arbejdsplads
i
en
velfungerende
og effektiv offentlig seKor, som
løbende udvikler sig i
den rigtige retning,
og
som
fremstår
kompetent
og
troværdig
i
offenfligheden.
Af
forordet
til
Justitsministeríets genudgivne
vejledning
om
offentligt
ansattes
ytringsfrihed
fremgår
følgende: " Offentligt
ansattes deltagelse
í
debatten er
ikke
blot
af
betydning
for
den
enkelte
ansatte.
Det
er
således
i mindst
lige
så høj
grad
til
gavn
for
samfundet
som
sådan,
når
offenfligt
ansatte
ytrer
sig. Dette
sþldes
bl.a', at
de
offentligt ansatte
- i
kraft af
den specialviden, som
de
besidder
indenfor
deres
forskellige
fagområder
-
i
en
række
tilfælde
vil
kunne
medvirke
til at
højne
det faglige
niveau
i den
offentlige debat.
oftentlÍgt
ansatte vil
således
bl.a. kunne
bidrage med oplysninger
om,
hvilke pra6iske
konsekvenser politiske
beslutninger har haft eller
vil
kunne få.,'
Herudover henviser
Lo,
FTF
og Akademikerne
til
Dansk
Journalistforbunds
hørÍngssvar.
Lízette
Risgaard
Næstformand,
LO
Formand,
FTF
Næstformand
i Akademíkerne