Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 59
Offentligt
Kerneopgaver
Henrik Stevnsborg
Politiet skal opretholde tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Det
siger Politiloven. Loven siger også, at de opgaver, politiet skal løse i dén
anledning, kan deles i de forebyggende, de hjælpende og de håndhævende
opgaver. De tre typer af opgaver er nærmere specificeret i Politilovens § 2.
Her hedder det: Politiet har til opgave
1) at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og
orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,
2) at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare
for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,
3) at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge
strafbare forhold,
4) at yde borgerne bistand i andre faresituationer,
5) at udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret,
6) at yde andre myndigheder bistand efter gældende ret og
7) at udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en
naturlig tilknytning til politiets virksomhed
Som I kan høre, er det nogle meget brede formuleringer.
Det var Politikommissionen fra 1998, der skrev Politiloven. På den ene
side var kommissionen sig bevidst, at et egentligt opgavekatalog nemt
risikerede at ”afspejle et ’øjebliksbillede’ af, hvorledes politiets rolle i
samfundet opfattes” – som det blev udtrykt i kommissionens betænkning
om politilovgivning.
På den anden side ønskede kommissionen, at listen over politiopgaver
skulle være udtømmende. Af retssikkerhedsmæssige årsager.
Men spørgsmålet er, om opgavekataloget – selv med de meget brede
formuleringer i lovens § 2 – længere kan siges at være dækkende.
Politiloven blev udstedt for 11 år siden, og politiets virkelighed er en
meget anden i dag, end den var i 2004. Økonomien er presset og har været
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Præsentationer fra høringen den 3. september om: "Forberedelse til forhandlingerne om aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi"
det i årevis; der er blevet stadig færre politiansatte; og topmøder, terror og
bandekriminalitet har stillet – og stiller – enorme krav til politiets
beredskabs- og overvågningsindsats.
Spørgsmålet er da, om der er overhovedet længere er sammenhæng
mellem politiets opgaveportefølje og de ressourcer, der stilles til politiets
rådighed.
Hvis svaret er nej – og det er der meget, der tyder på, at det er, fx kan man
ikke bare affærdige mange menige politifolks oplevelse af, at der er for få
folk til for meget arbejde – ja, så er der flere måder at håndtere situation
på.
Én måde er at give politiet flere ressourcer – således som der fx er lagt op
til i den tidligere regerings ”12 nye tiltag mod terror”, hvor der blev sat
970 millioner af hen over de næste 4 år. Den lille milliard er imidlertid
øremærket, og løser dermed kun ét problem. Pengene kan ikke bruges til
fx grænsekontrol, indsats over for udenlandske kriminelle og indbrud eller
for den sags skyld til at uddanne flere politifolk – for nu at tage emner, der
er på dagsordenen til i dag.
En anden måde er at sætte fokus på politiets kerneopgaver for at få ryddet
op i de mere perifere opgaver.
Det er fx det, der sker i Sverige for tiden.
Det startede med Politivirksomhedsudredningen i 2000, og i forlængelse
heraf gav den svenske regering i april sidste år og igen den 15. januar i år
direktiv om inden den 31. oktober 2015 at få udredt, hvorledes politiets
arbejdsopgaver bedst ”renodlas”. Opgaverne skal med andre ord
rendyrkes, således at den centrale politivirksomhed kan styrkes. Der er fra
regeringens side peget på tre områder, der – i hvert fald – burde kunne
overføres fra politiet til ”anden hovedmand”, som det hedder på svensk.
For det første er der detentionsanbringelser, som man vil have overført til
de 20 landsting, der har det regionale ansvar for sygehusvæsenet.
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Præsentationer fra høringen den 3. september om: "Forberedelse til forhandlingerne om aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi"
For det andet er der fangetransporterne, som ønskes flyttet fra politiet til
kriminalforsorgen.
Og for det tredje er der politiets virksomhed som dyrepoliti; kontrollen
med vanrøgt og mishandling af dyr tænkes bedre forvaltet af Sveriges 21
lensstyrelser (svarende til vores gamle statsamter).
Også i Danmark har der været tanker fremme om at rydde op i politiets
opgaver.
Fx har HK peget på, at det ikke behøver at være politiuddannede, der
sidder i politiets fotovogne. Og fængselsbetjentene for ganske nyligt har
tilbudt, at dé kan overtage Den automatiske trafikkontrol, AKT, eftersom
der alligevel ikke pt er 100 procents belægning i fængslerne.
Den private sikkerhedsbranche har ligeledes budt ind på opgaven. Og ikke
bare på trafikkontrollen, men også på bl.a. ordensopretholdelsen ved
højrisikokampe og på fangetransporterne.
Det sidste prøvede man i Norge, hvor fangetransporterne blev udliciteret
til et privat vagtfirma. Efterfølgende viste det sig at være en meget dyrere
model end forventet, hvorfor området blev ført tilbage til politiet, for i
2014 at blive overdraget til fængselsvæsenet – som ”et av de viktigste
grepene vi gjør, som raskt kan frigjøre mer politikraft”, for nu at citere den
norske justitsminister Anders Anundsen.
Det er også før set, at der er ryddet op i politiets opgaver herhjemme.
Fx blev politiets tilsyns- og kontrolfunktioner for en stor dels
vedkommende overført til kommunerne ved kommunalreformen i
1970’erne. Politiet slap, som det dengang blev udtrykt af Politiforbundet,
dermed for en ”inkassations- og budtjenestevirksomhed, der giver en
mængde bryderier, og kun er med til at give et forkert billede af politiets
egentlige virksomhed”.
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Præsentationer fra høringen den 3. september om: "Forberedelse til forhandlingerne om aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi"
Denne ”egentlige virksomhed” optog også Visionsudvalget, der jo skabte
grundlaget for politireformen i 2007. I Visionsudvalgets rapport fra 2005
”Fremtidens politi”, er der et helt kapitel med overskriften
”Kerneopgaverne i fokus”.
I kapitlet oplistes en række politiopgaver, som efter udvalgets opfattelse
må sige at være ”uden politimæssig relevans”. Udvalget pegede på:
Opgaver der har sammenhæng med, at politiet – til forskel fra mange
andre myndigheder – har døgnåbent, og dermed står med opgaver
med et socialt, psykologisk eller psykiatrisk tilsnit. Udvalget talte om
”politiet som opsamlingsmyndighed”. Desuden blev der peget på:
Pas og kørekort
Motorområdet
Hittegods og udsat bohave
Arrestanttransporter
Detentionsanbringelser
Tvangsindlæggelse af psykisk syge
Visse kontrol- og tilsynsopgaver – nærmere bestemt i forhold til
dyrevelfærd, spillekasinoer og forlystelser samt på inkassoområdet
Visse polititilladelser – nærmere bestemt på forlystelsesområdet,
restaurationsområdet, fyrværkeriområdet samt ved udstedelsen af
næringsbreve til auktionsholdere, pantelånere, ejendomshandlere og
vekselerere.
Alle disse ikke-kerneopgaver anbefalede Visionsudvalget blev fjernet fra
politiet og lagt til andre særmyndigheder. Resultatet blev, at udstedelsen af
pas og kørekort blev overført til kommunerne, og ”motorvæsenet” blev
flyttet fra politiet til SKAT.
Visionsudvalgets tanker om en mere tilbundsgående sanering af politiets
opgaver blev derimod ikke ført igennem. Det vil derfor stadig være en god
ide at få identificeret, hvad der er, og hvad der bør være politiets opgaver i
dag og i den kommende aftaleperiode.
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 59: Præsentationer fra høringen den 3. september om: "Forberedelse til forhandlingerne om aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi"
Det skal på den anden side gøres med varsomhed og med kløgt. Og det
skal gøres med respekt for, hvad politiet kan og er bedst til – fremfor andre
myndigheder og private aktører.
Det primære er, at politiet er gode til at anvende magt, og vel at mærke den
magt, som er ”nødvendig” og ”forsvarlig” – som det hedder i Politilovens
§ l6. Dét taler for at lade politiet, og ikke andre, håndtere de situationer,
hvor der erfaringsmæssigt hurtigt kan opstå behov for magtanvendelse –
hvilket fx er tilfældet ved tvangsindlæggelserne.
Tager vi i stedet sagsbehandlingen på våben-, tilladelses- og
færdselsområdet er det måske mindre indlysende, at det er politiet, der
løser opgaven. Man kunne betragte samlingen i 2014 af en række af
politiets sager på disse områder i såkaldte ”opgavefællesskaber” i to
politikredse, nemlig Midt- og Vestjyllands Politi og Københavns Vestegns
Politi, som et første skridt på vejen til at overlade opgaven til andre.
Med hensyn til politiet som ”opsamlingsmyndighed” skal man i øvrigt
ikke være blind for, at opgaverne med et socialt, psykologisk eller
psykiatrisk tilsnit jo ER der. Midt om natten. Når kommunen sover. Og at
nogen skal løse dem.
Der må i det hele taget ses på, hvor opgaverne løses bedst. Og hvad er det
så, netop politiet er god til? På dét grundlag må politiet indrettes,
opgavemæssigt og ressourcemæssigt, så der kommer balance mellem
opgaver og ressourcer. Og så politiet – lidt flot sagt – kan vedblive at være
demokratiets vogtere, styret af klassiske principper som retfærdighed og
retssikkerhed og lighed for loven.
Dét er politiets kerneydelse.