Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 53
Offentligt
Vold begået alene og
sammen med andre
Udviklingen i antallet af gerningspersoner
i voldssager 1980-2013
M
ARIA
L
IBAK
P
EDERSEN
J
USTITSMINISTERIETS
F
ORSKNINGSKONTOR
J
ULI
2015
ISBN: 978-87-92760-48-7
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
RESUMÉ
Rapporten omhandler en undersøgelse af udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager fra
1980-2013. Baggrunden er, at den seneste offerundersøgelse, som belyser borgernes udsathed for
kriminalitet, indikerer, at der er sket en vækst i antallet af gerningspersoner i sager om vold.
Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister om sigtel-
ser og fældende afgørelser efter straffelovens §§ 244-246 om simpel, alvorligere og særlig alvorlig
vold samt § 119, stk. 1-2, om vold og trusler om vold mod offentlig myndighed. Rapporten inde-
holder separate analyser med fokus på sammensætningen af køn og alder.
Resultaterne:
De fleste voldssager angår én gerningsperson. Der er således kun én sigtet i 87 pct. af sager-
ne om simpel vold, i 79 pct. af sagerne om alvorligere og særlig alvorlig vold og i 97 pct. af
sagerne om vold o.l. mod offentlig myndighed.
Voldssager med flere gerningspersoner angår typisk kun to, idet der er to sigtede i 72 pct. af
de resterende sager om simpel vold, i 60 pct. af sagerne om alvorligere og særlig alvorlig
vold og i 78 pct. af sagerne om vold o.l. mod offentlig myndighed.
Der er flest gerningspersoner i sager om alvorligere og særlig alvorlig vold, hvilket kan bero
på, at vold udført af flere i forening mod ét offer er et skærpende forhold, der kan medføre
tiltale for alvorligere vold.
Samlet set er der ingen klar udviklingstendens i antallet af sigtede i sager om vold mod pri-
vatpersoner i 1980-2013.
Der sigtes derimod færre i sager om vold o.l. mod offentlig myndighed i dag end tidligere,
hvilket muligvis er en konsekvens af en øget anmeldelsestilbøjelighed hos professionelle.
Analyserne af fældende afgørelser viser samme mønstre og tendenser som analyserne vedrø-
rende sigtelser.
Særligt om køn:
Langt de fleste voldssager angår mandlige gerningspersoner, idet det er en mand, der er sig-
tet i 92 pct. af de sager, der vedrører én sigtet.
I 86 pct. af de sager om simpel, alvorligere og særlig alvorlig vold, der angår flere gernings-
personer, er det kun mænd, der er sigtet.
I det omfang, kvinder begår vold sammen med andre, sker det hyppigere sammen med
mænd end sammen med kvinder.
Når kvinder sigtes for vold i samme sag, drejer det sig gennemgående om færre sigtede, end
når mænd sigtes i samme sag. Der er flest sigtede i sager med medvirken fra begge køn.
2
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
Særligt om alder:
I sager med én sigtet er den sigtede oftest i 20’erne på gerningstidspunktet, mens den yngste
sigtede i sager med flere sigtede oftest er yngre.
De personer, der i dag sigtes for vold, er generelt ældre end tidligere. En del af denne udvik-
ling beror på demografiske ændringer i befolkningen.
Aldersforskellen mellem den yngste og den ældste sigtede i sager med flere gerningsperso-
ner stiger med antallet af sigtede. Aldersforskellen er mindst i sager, hvor den yngste sigtede
er under 18 år.
Forholdet mellem alderen på den yngste sigtede og antallet af sigtede er omvendt proportio-
nalt, da det gennemsnitlige antal sigtede falder med stigende alder. Godt 80 pct. af sager
med flere end tre sigtede involverer unge i alderen 15-20 år.
Det gennemsnitlige antal sigtede i sager om vold mod privatpersoner har været stabilt for de
forskellige aldersgrupper i den undersøgte periode.
Ligesom for kvinder og mænd generelt er der typisk færre sigtede i sager, hvor piger i alde-
ren 15-17 år begår vold mod en privatperson, end tilfældet er for jævnaldrene drenge.
Der er ikke i den undersøgte periode tegn på ændringer i andelen af piger eller drenge, der
bliver sigtet for at have begået vold sammen med jævnaldrende af samme køn.
3
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
INDHOLD
Resumé ................................................................................................................................................. 2
1.
2.
3.
Indledning .................................................................................................................................... 5
Datamateriale ............................................................................................................................... 6
Analyse......................................................................................................................................... 8
3.1.
Antal sigtede i voldssager...................................................................................................... 8
Det gennemsnitlige antal sigtede ................................................................................... 9
Sager fordelt efter antal sigtede ................................................................................... 10
3.1.1.
3.1.2.
3.2.
Køn ...................................................................................................................................... 11
Kønssammensætning .................................................................................................... 13
Køn og antal sigtede .................................................................................................... 14
3.2.1.
3.2.2.
3.3.
Alder .................................................................................................................................... 16
Aldersspredning ........................................................................................................... 20
Alder og antal sigtede .................................................................................................. 20
Sager med 15-17-årige................................................................................................. 22
3.3.1.
3.3.2.
3.3.3.
Litteratur............................................................................................................................................. 24
4
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1. INDLEDNING
Denne rapport omhandler en undersøgelse af udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager
fra 1980-2013. Baggrunden er, at den offerundersøgelse, som Justitsministeriets Forskningskontor
årligt udarbejder sammen med Københavns Universitet peger på, at der kan være sket en vækst i
antallet af voldssager med mange gerningspersoner fra 1995-96 til 2012-13 (Pedersen et al. 2014).
Offerundersøgelserne er baseret på befolkningens
oplevelse
af kriminalitet og af, hvem og hvor
mange, der er gerningspersoner, hvilket ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med politiets af-
grænsning og registreringer. Dertil kommer, at offerundersøgelserne er baseret på en stikprøve af
befolkningen, og da meget få årligt udsættes for vold, kan der være forholdsvis store årlige udsving
i resultaterne vedrørende f.eks. antallet af medgerningspersoner. Undersøgelsen skal således belyse,
om der også på baggrund af den registrerede kriminalitet kan ses en tendens til vækst i antallet af
gerningspersoner i voldssager.
Undersøgelsen må endvidere anses for at være af almen interesse. De muligheder, den lange se-
kvens af registerdata, der i dag forefindes, har så vidt vides ikke tidligere været anvendt til belys-
ning af udviklingstendenser vedrørende omfanget af medgerningspersoner, og generelt forefindes
der kun sparsom dansk forskning på dette område.
Ifølge klassiske kriminologiske teorier er dét at begå kriminalitet sammen med andre primært et
ungdomsfænomen. Dette understøttes af forskning, der viser, at antallet af gerningspersoner falder
med alderen (Mastrigt & Farrington 2009; se også Kyvsgaard 2008). En af de forklaringer, der gi-
ves, er, at unges kriminalitet i højere grad end voksnes er procesorienteret, og at gruppen har en klar
betydning for den opvisningskarakter, kriminalitet i den alder kan have (Cohen 1955; Miller 1958).
Videre betragter kriminologiske teorier om social læring kriminaliteten som et resultat af gernings-
personernes forsøg på at leve op til de forventninger, der er til dem i nærmiljøet, selv om det bety-
der at handle i strid med samfundets normer (Burgess & Akers 1966). I denne undersøgelse vil det
blive belyst, hvorvidt det primært er unge, der begår vold sammen, ligesom der vil blive set på
eventuelle forskelle mellem kønnene.
Vold er ikke den kriminalitetsform, der oftest involverer flere gerningspersoner i samme sag (se
f.eks. Sorensen 2005), men såfremt der indgår flere gerningspersoner, er antallet generelt højere i
voldssager (McGloin & Piquero 2009). International forskning viser herudover, at voldens omfang
bliver større, jo flere personer der er til stede (ibid.). Yderligere har en svensk undersøgelse vist, at
unge, der begår vold i grupper, ofte gør det med jævnaldrende af samme køn fra samme lokalområ-
de (Sarnecki 2001). Tilsvarende er fundet i England (Reiss & Farrington 1991).
5
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0006.png
2. DATAMATERIALE
Undersøgelsen er baseret på registerdata. Oplysningerne om voldssager stammer fra Danmarks Sta-
tistiks kriminalstatistikregister, hvis oplysninger oprindeligt kommer fra Det centrale Kriminalregi-
ster under Rigspolitiet. Danmarks Statistiks register indeholder edb-registrerede oplysninger om
sigtelser og strafferetlige afgørelser fra 1980 og frem.
Til undersøgelsen anvendes oplysninger fra 1980 til 2013 om sigtelser og fældende afgørelser efter
straffelovens §§ 244-246 om simpel vold, alvorligere vold og særlig alvorlig vold mod privatperso-
ner
1
samt § 119, stk. 1 og 2, om vold og trusler om vold mod offentlig myndighed. Det bemærkes,
at det i sager vedrørende § 119 ikke er muligt at skelne mellem vold og trusler om vold, hvorfor de
sager, der alene drejer sig om trusler, også vil være omfattet af analysen.
Sigtelser og afgørelser, der på grund af sænkelsen af den kriminelle lavalder fra d. 1. juli 2010 til d.
29. februar 2012, vedrører unge, der var 14 år på gerningstidspunktet, er ikke inkluderet.
I undersøgelsen indgår i alt 295.353 sigtelser, som knytter sig til 248.081 unikke sager. Af disse
sager omhandler 70 pct. simpel vold, 13 pct. alvorligere og særlig alvorlig vold og 16 pct. vold o.l.
mod offentlig myndighed, jf. tabel 1. Betegnelsen ’sager’ dækker her over de unikke voldelige
hændelser, der er registreret af politiet, og som kan indgå som enten hoved- eller bisigtelse i et
sagskompleks. I det omfang en sag omhandler sigtelser for mere end én form for vold, er sagen ka-
tegoriseret efter den sigtelse, der ud fra normalstrafferammen er grovest.
Tabel 1. Sager, som har medført en sigtelse for vold, fordelt efter voldens art, 1980-2013.
Simpel vold
Alvorligere og særlig alvorlig vold
Vold o.l. mod offentlig myndighed
I alt
Antal
174.480
33.170
40.431
248.081
Procent
70
13
16
100
Af figur 1 fremgår udviklingen i antallet af sager i 1980-2013. Det er vigtigt at være opmærksom
på, at Danmarks Statistik ændrede deres registrering i 1991, således at sigtelser, der blev afgjort
som et biforhold, fra og med det tidspunkt er registreret, mens disse tidligere blev slettet fra registe-
ret. Det betyder, at det ikke er muligt at sammenligne udviklingen i antallet af sager hen over
1991/1992. I perioden 1992-2013 har udviklingen i antallet af sager om simpel vold bevæget sig i
bølger, men siden 2006, hvor antallet var på sit højeste, er det sket et markant fald. Antallet af sager
om alvorligere og særlig alvorlig vold er steget i perioden frem til 2010, hvorefter der har været et
fald. Antallet af sager om vold o.l. mod offentlig myndighed er steget i hele perioden.
1
Der er taget højde for de ændringer af straffelovens bestemmelser om vold, der blev gennemført i 1989.
6
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0007.png
Da undersøgelsen angår udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager frem for udviklingen
i antallet af sager, har ændringen af registreringen i 1991 mindre betydning for analysen.
Figur 1. Sager, som har medført en sigtelse for vold, fordelt efter voldens art og år (antal).
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Simpel vold
Alvorligere vold og særlig alvorlig vold
Vold o.l. mod offentlig myndighed
I forhold til samtlige voldssager er andelen, der omhandler vold o.l. mod offentlig myndighed,
gradvist vokset, jf. figur 2. I perioden efter 1991 er der sket en vækst fra, at det var hver 10. volds-
sag i 1992, til at det i 2013 var hver 4. Størstedelen af sagerne omhandler imidlertid simpel vold.
Dette gælder alle årene, men andelen er faldet fra 79 pct. i 1992 til knap to tredjedel i 2013. I sam-
me periode vedrørte 10-15 pct. af sagerne alvorligere og særlig alvorlig vold.
Figur 2. Sager, som har medført en sigtelse for vold, fordelt efter voldens art og år (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Simpel vold
Alvorligere vold og særlig alvorlig vold
Vold o.l. mod offentlig myndighed
7
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0008.png
Før 1992 angik en større andel af sagerne alvorligere og særlig alvorlig vold, hvilket hænger sam-
men med, at det som nævnt kun er hovedsigtelser, der på daværende tidspunkt fandtes oplysninger
om i Danmarks Statistik, og at hovedsigtelsen er det forhold, der er den groveste forbrydelse i et
sagskompleks. Selv om dette kunne tænkes at influere på undersøgelsens resultater, er der ikke no-
get, jf. det senere, der tyder på, at det er tilfældet.
Mens der i det tidligere er set på alle sigtelser uanset, om der er truffet en afgørelse, og om denne er
fældende eller ej, omfatter analyserne vedrørende afgørelser kun de sager, der er endt med en fæl-
dende afgørelse, i alt 212.613 afgørelser, som relaterer sig til 189.777 sager. Godt to tredjedele af
disse sager vedrører simpel vold, 15 pct. alvorligere og særlig alvorlig vold, mens knap en femtedel
vedrører vold o.l. mod offentlig myndighed, jf. tabel 2. Sager med flere dømte er også her kategori-
seret efter den paragraf, der ud fra normalstrafferammen er grovest. Udviklingen i antallet og forde-
lingen af afgørelser svarer til den for sigtelser, der er vist i figurerne ovenfor.
Tabel 2. Sager, som har medført en fældende afgørelse for vold, fordelt efter voldens art, 1980-2013.
Simpel vold
Alvorligere og særlig alvorlig vold
Vold o.l. mod offentlig myndighed
I alt
Antal
126.825
27.836
35.116
189.777
Procent
67
15
19
100
Der er gennemført samme analyser vedrørende fældende afgørelser som vedrørende sigtelser, men
da disse viser helt samme tendenser og mønstre, vil det alene være de analyser, som angår sigtelser,
der præsenteres i det følgende.
3. ANALYSE
3.1. Antal sigtede i voldssager
Langt de fleste voldssager vedrører kun én gerningsperson. Der er således kun én sigtet i 87 pct. af
sagerne om simpel vold og i 79 pct. af sagerne om alvorligere og særlig alvorlig vold i 1980-2013,
jf. tabel 3. For vold o.l. mod offentlig myndighed gælder det i 97 pct. af sagerne. Hvis en voldssag
angår mere end én gerningsperson, er der i de fleste tilfælde to gerningspersoner involveret.
Tabel 3. Sager, som har medført en sigtelse for vold, fordelt efter antallet af sigtede i sagerne og voldens art,
1980-2013 (pct.).
Simpel vold
Alvorligere og
særlig alvorlig vold
Vold o.l. mod
offentlig myndighed
Én sigtet
To sigtede
Tre sigtede
Flere end tre sigtede
I alt
I alt (N)
87
10
2
1
100
174.480
79
13
5
4
100
33.170
97
3
0,5
0,3
100
40.431
8
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0009.png
Det sker således relativt sjældent, at der er mere end to sigtede i sager om simpel vold og om vold
o.l. mod offentlig myndighed, mens det er tilfældet i 9 pct. af sagerne om alvorligere og særlig al-
vorlig vold. Dette skal ses i sammenhæng med, at flere gerningspersoner netop er ét forhold, der
kan medføre tiltale for alvorligere vold, og det er derfor ventet, at en større andel af disse sager an-
går flere personer.
3.1.1. Det gennemsnitlige antal sigtede
Analyser af udviklingen viser, at det gennemsnitlige antal sigtede i sager om simpel vold er faldet
fra 1980 til 2013, mens der er sket en stigning i antallet af sigtede i sager om alvorligere og særlig
alvorlig vold, jf. figur 3. Dette kan bero på, at der i dag i højere grad end tidligere sigtes for vold
efter § 245 (alvorligere vold) i stedet for § 244 (simpel vold), såfremt volden er begået af flere per-
soner i forening. Som det fremgår af figur 4, udjævner de to udviklingstendenser således hinanden.
Det indebærer, at der samlet set hverken er flere eller færre sigtede i sager om vold mod privatper-
son i dag sammenlignet med tidligere. Det bemærkes dog, at der i en periode fra slutningen af
1980’erne til omkring årtusindeskiftet gennemsnitligt var lidt færre sigtede i voldssagerne.
På baggrund af den samlede relativt stabile udvikling i det gennemsnitlige antal sigtede og af, at
forskellen mellem de forskellige voldstyper kan bero på en praksisændring, behandles alle former
for vold mod privatpersoner samlet i de følgende analyser.
Figur 3. Det gennemsnitlige antal sigtede i sager om vold fordelt efter voldens art og år.
1,8
1,7
1,6
1,5
1,4
1,3
1,2
1,1
1,0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Simpel vold
Alvorligere og særlig alvorlig vold
Vold o.l. mod offentlig myndighed
9
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0010.png
Figur 4. Det gennemsnitlige antal sigtede i sager om vold efter straffelovens §§ 244-246 fordelt efter år.
1,8
1,7
1,6
1,5
1,4
1,3
1,2
1,1
1,0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Vold mod privatperson
Det gennemsnitlige antal sigtede i sager om vold o.l. mod offentlig myndighed er lavere i dag end
tidligere, jf. figur 3. Dette kan hænge sammen med, at anmeldelsestilbøjeligheden blandt politibe-
tjente, socialrådgivere og andre offentligt ansatte er steget over årene, idet der har været øget fokus
på vold i arbejdslivet. Hvis anmeldelsestilbøjeligheden stiger, må vi forvente, at det typisk vil være
de mindre alvorlige forbrydelser, der i stigende grad anmeldes, herunder forbrydelser, hvor færre
personer har været involveret. Som tidligere nævnt er det ikke muligt at skelne mellem sager, der
omhandler henholdsvis vold og trusler om vold, men det forekommer sandsynligt, at der med en
øget anmeldelsestilbøjelighed anmeldes relativt flere sager om trusler mod offentligt ansatte, og
trusler vil antagelig typisk være fremsat af en enkelt person og ikke en gruppe.
De enkeltstående store udsving på kurverne i figur 3 skyldes hovedsageligt en enkelt eller nogle få
sager med mange sigtede. Fjernes de relativt få sager med flere end 10 sigtede (n=71), forsvinder
disse udsving.
3.1.2. Sager fordelt efter antal sigtede
Som det gennemsnitlige antal sigtede i sager om vold mod privatpersoner indikerer, er der hverken
sket en tydelig vækst eller et tydeligt fald i andelen af sager, som omfatter henholdsvis én sigtet, to
sigtede, tre sigtede eller flere end tre sigtede, jf. figur 5. Andelen af sager med kun én sigtet er no-
genlunde konstant i perioden fra 1980-2013, idet den svinger mellem 84 og 87 pct. De øvrige sager
fordeler sig således, at 9-11 pct. af sagerne angår to sigtede, 2-3 pct. angår tre sigtede og 1-2 pct.
angår flere en tre sigtede.
10
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0011.png
Figur 5. Sager om vold efter straffelovens §§ 244-246 fordelt efter antallet af sigtede og år (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Én sigtet
To sigtede
Tre sigtede
Flere end tre sigtede
Langt de fleste sager om vold o.l. mod offentlig myndighed involverer som nævnt kun én sigtet.
Dette gælder i stigende grad over årene. I 1984, hvor andelen af sager med én sigtet var lavest,
gjaldt det 89 pct., mens det i 2010 var tæt på alle sager (99 pct.). På dette område er der således sket
et fald i andelen af sager om vold o.l. mod offentlig myndighed, der involverer flere sigtede, idet
andelen af sager med to sigtede er faldet fra 7 pct. til 1 pct., og andelen med tre sigtede er faldet fra
1 pct. til 0,2 pct. Sager, hvor flere end tre personer er sigtet sammen, er sjældne og forekommer
ikke hvert år.
3.2. Køn
Størstedelen af samtlige voldssager vedrører mandlige gerningspersoner. Kun i 8 pct. af de sager,
der vedrører én gerningsperson i perioden fra 1980-2013, er det en kvinde, der er sigtet. Skelnes der
mellem voldens art, sker det relativt oftere, at kvinder bliver sigtet for vold o.l. mod offentlig myn-
dighed, eftersom det er tilfældet i 12 pct. af sådanne sager med kun én sigtet, jf. tabel 4.
Tabel 4. Sager, hvor én person er sigtet for vold, fordelt efter voldens art og køn, 1980-2013 (pct.).
Simpel vold
Alvorligere og
særlig alvorligvold
2
Vold o.l. mod
offentlig myndighed
Mand
Kvinde
I alt
I alt (N)
93
7
100
150.710
92
8
100
25.964
88
12
100
38.533
2
Oplysninger om køn mangler i 0,8 pct. af sagerne.
11
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0012.png
De seneste års fald i omfanget af voldssager beror primært på mindre vold blandt mænd. Siden
2006 er der således sket et fald på 15 pct. i antallet af sager, hvor én mand er sigtet for vold, mens
antallet er uændret for kvinder (knap 1000 sager årligt), jf. figur 6. Samtidig var der i perioden for-
inden en vækst i især vold begået af kvinder. Den forskellige udvikling skal i hvert fald i nogen
grad forklares med, at anmeldelsestilbøjeligheden er steget mere i sager med kvindelige end med
mandlige lovovertrædere (Balvig & Kyvsgaard 2009).
Figur 6. Sager, hvor én person er sigtet for vold, fordelt efter køn og år (antal).
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Mand
Kvinde
Udviklingen afspejles i fordelingen af sager mellem kønnene, idet kvindernes andel var 12 pct. i
2013, hvilket er tre gange så stor en andel som i 1980, jf. figur 7.
Figur 7. Sager, hvor én person er sigtet for vold, fordelt efter køn og år (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Mand
Kvinde
12
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0013.png
3.2.1. Kønssammensætning
Vendes blikket mod voldssager med flere gerningspersoner, angår 86 pct. af sagerne i 1980-2013
kun mandlige sigtede, mens 4 pct. kun angår kvinder. Mænd og kvinder er sigtet sammen i de reste-
rende 10 pct. sager. Skelnes der mellem voldens art involverer en relativt stor andel – knap en fem-
tedel – af sagerne om vold o.l. mod offentlig myndighed begge køn, jf. tabel 5. Der er således tale
om en ret stor andel kvindelige gerningspersoner på dette område. Med hensyn til alvorligere og
særlig alvorlig vold er både mænd og kvinder sigtet i 13 pct. af sagerne, mens det drejer sig om 9
pct. af sagerne om simpel vold. Når kvinder sigtes sammen med andre i en voldssag, sker det såle-
des hyppigere, at mænd er medsigtede, end at det alene drejer sig om kvinder.
Tabel 5. Sager, hvor flere personer er sigtet for vold, fordelt efter voldens art og køn, 1980-2013 (pct.).
Simpel vold
Alvorligere og
særlig alvorligvold
3
Vold o.l. mod
offentlig myndighed
Kun mænd
Kun kvinder
Mænd og kvinder
I alt
I alt (N)
86
4
9
100
22.682
86
2
13
100
6812
79
3
18
100
1348
Der er i den undersøgte periode sket en tilvækst i antallet af sager med flere gerningspersoner, som
har mænd og kvinder blandt de sigtede, jf. figur 8. Som nævnt i beskrivelsen af datamaterialet, kan
udviklingen ikke sammenlignes hen over 1991/1992, hvorfor der alene ses på udviklingen herefter.
Antallet af sager kun med mænd har været svingende i perioden, men siden 2005, hvor antallet var
på sit højeste, er det faldet med 35 pct. Samtidig er der sket en lille tilvækst i antallet af sager kun
med kvinder, men siden 2006 er tallet faldet til under det halve.
Figur 8. Sager, hvor flere personer er sigtet for vold, fordelt efter køn og år (antal).
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kun mænd
Kun kvinder
Mænd og kvinder
3
Oplysninger om køn mangler i 1,1 pct. af sagerne.
13
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0014.png
Væksten i sager, hvor mænd og kvinder er sigtet sammen, ses tydeligere af figur 9. I 2013 var den-
ne andel større end på noget andet tidspunkt i undersøgelsesperioden, idet den var på 16 pct. Ande-
len af sager, der kun vedrører kvinder, er større i dag end før 2006, men den er ikke længere stigen-
de. I 2013, hvor hver 20. sag med flere sigtede alene vedrørte kvinder, udgjorde disse sager således
den mindste andel de seneste otte år. I takt med, at antallet af sager med kun mandlige sigtede er
faldet, er deres andel af sager det også. I 2013 angik 80 pct. af voldssagerne med flere sigtede kun
mænd.
Figur 9. Sager, hvor flere personer er sigtet for vold, fordelt efter køn og år (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kun mænd
Kun kvinder
Mænd og kvinder
3.2.2. Køn og antal sigtede
Som nævnt angår langt de fleste voldssager kun én gerningsperson. For mændenes vedkommende
gælder det 87 pct. af sagerne om vold mod privatperson i 1980-2013. De øvrige sager med alene
mandlige sigtede omfatter hovedsageligt to gerningspersoner (9 pct.), mens tre mænd er sigtet i 3
pct. af sagerne, og flere end tre mænd er det i 2 pct. Der er ingen tydelige tegn på ændringer i dette
mønster i undersøgelsesperioden.
I 92 pct. af sagerne om vold mod privatperson med alene kvindelige gerningspersoner er der kun én
sigtet. De resterende sager omfatter i næsten alle tilfælde to kvinder (7 pct.). Kun i 1 pct. af sagerne
er tre kvinder blevet sigtet for vold, mens flere end tre er sigtet i 0,4 pct. af sagerne. Der er ingen
tydelig udviklingstendens i andelen af sager med én eller to sigtede kvinder, men andelen af sager
med tre sigtede er vokset en smule. I 2013 drejede det sig dog kun om hver 20. sag.
14
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0015.png
Når kvinder begår vold sammen, er de altså generelt færre om det, end tilfældet er for mænd. I
1980-2013 blev der i sager med mere end én kvindelig gerningsperson i gennemsnit sigtet 2,3 kvin-
der per sag om vold mod en privatperson, mens tallet er 2,5 for mændenes vedkommende. Flest
sigtede er der dog i sager med medvirken fra begge køn, idet der i gennemsnit blev sigtet 2,7 perso-
ner i sådanne sager i undersøgelsesperioden.
Af figur 10 fremgår det gennemsnitlige antal sigtede per sag per år i sager med flere sigtede. Det er
som nævnt vanskeligt at få øje på klare udviklingstendenser, men siden 2000 har antallet af sigtede
ligget mere stabilt over 2,2 i sager, der kun omfatter kvindelige gerningspersoner. I 2013 blev der i
gennemsnit sigtet 2,7 mænd i sager kun med mænd, hvilket skal ses i lyset af, at der det år var tre
sager med mere end 10 sigtede mænd. I sager med både mandlige og kvindelige gerningspersoner
var der i 2013 i gennemsnit 2,4 sigtede, hvilket er det laveste gennemsnit siden 1980.
Figur 10. Det gennemsnitlige antal sigtede i sager med flere sigtede efter straffelovens §§ 244-246 fordelt
efter køn og år.
4,0
3,8
3,6
3,4
3,2
3,0
2,8
2,6
2,4
2,2
2,0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kun mænd
Kun kvinder
Mænd og kvinder
Knap hver 5. sag om vold mod en privatperson, hvor begge køn indgår, angår tre sigtede, mens hver
10. sag angår fire sigtede, og 7 pct. af sagerne angår flere end fire sigtede. Der er ingen klar tendens
til vækst eller fald i antallet af gerningspersoner i disse sager over årene, jf. figur 11.
15
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0016.png
Figur 11. Sager, hvor mænd og kvinder er sigtet sammen for vold efter straffelovens §§ 244-246, fordelt efter
antallet af sigtede og år (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
To sigtede
Tre sigtede
Fire sigtede
Flere end fire sigtede
Som tidligere nævnt angår en særlig stor del af sagerne om vold o.l. mod offentlig myndighed kun
én gerningsperson. Når der er flere sigtede i sagerne, er der – som det også er tilfældet for vold mod
private – færrest i dem kun med kvinder og flest i dem, hvor mænd og kvinder begår volden sam-
men. Det er ikke hvert år, at kvinder bliver sigtet for sammen at overtræde § 119, og når det sker, er
de sjældent mere end to. I 1980-2013 blev der således i gennemsnit sigtet 2,1 kvinder i sager om
vold o.l. mod offentlig myndighed med flere kvindelige gerningspersoner, mens det tilsvarende tal
er 2,4 for mænd og 3,1 i sager med mænd og kvinder.
Det sidstnævnte gennemsnit er relativt højt, hvilket skyldes, at nogle få sager har uforholdsmæssigt
mange sigtede, herunder én sag med 50 sigtede og én med 71 sigtede. Fjernes sager, hvor mere end
10 personer er sigtet, falder gennemsnittet fra 3,1 til 2,3.
3.3. Alder
De følgende analyser er opdelt efter gerningspersonernes alder på gerningstidspunktet. Såfremt der
er flere gerningspersoner i samme voldsag, henviser alderen til den yngste gerningsperson.
I de sager, hvor der kun er én sigtet, er den pågældende hyppigt i 20’erne på gerningstidspunktet.
Det er således tilfældet i cirka en tredjedel af samtlige voldssager i 1980-2013, jf. tabel 6. Det sker
oftere i sager om simpel vold end i de øvrige, at den sigtede er teenager. Uafhængig af alvorlighe-
den af volden er den sigtede i gennemsnit 30 år i sager om vold mod privatpersoner, mens gennem-
snitsalderen er godt et halvt år ældre, når det drejer sig om vold o.l. mod offentlig myndighed.
16
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0017.png
Tabel 6. Sager, hvor én person er sigtet for vold, fordelt efter voldens art og alder på gerningstidspunktet,
4
1980-2013 (pct.).
Simpel vold
Alvorligere og
særlig alvorligvold
Vold o.l. mod
offentlig myndighed
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50+ år
I alt
I alt (N)
10
15
16
16
24
14
6
100
150.710
8
14
17
17
26
13
5
100
25.964
9
12
16
17
26
14
7
100
38.533
Figur 12 viser udviklingen i antallet af sager med én sigtet i de forskellige alderskategorier. Før
1992 voksede antallet af sager i samtlige alderskategorier, men i årene efter er udviklingen uensar-
tet. Antallet af sager, hvor den sigtede var mindst 50 år på gerningstidspunktet, er vokset konstant,
mens der de senere år er sket et fald i antallet af sager med unge gerningspersoner, særligt blandt de
15-17-årige.
Figur 12. Sager, hvor én person er sigtet for vold, fordelt efter alder og år (antal).
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50+ år
Andelen af sager, der omfatter ældre gerningspersoner, er således øget i undersøgelsesperioden, jf.
figur 13. I 2013 angik knap en femtedel af sagerne en gerningsperson i 40’erne, og i hver 10. sag
var gerningspersonen 50 år eller ældre. Sammenlignet med 1992 er det mere end en fordobling. At
der er sket en aldersforskydning skal ses i lyset af demografiske ændringer i befolkningen, da de
ældre udgør en stadig større andel, hvorfor det er forventeligt, at de fylder mere i statistikken.
4
Oplysninger om alder mangler i 0,8 pct. af sagerne.
17
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0018.png
Figur 13. Sager, hvor én person er sigtet for vold, fordelt efter alder og år (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50+ år
Ser vi alene på sager, hvor flere personer er sigtet for vold, er aldersfordelingen noget anderledes.
Det gælder i hvert fald for de yngste af de gerningspersoner, der er sigtet i sammen sag, idet største-
delen er 15-20 år, jf. tabel 7. Især med hensyn til simpel vold er der relativt mange helt unge. Forde-
lingen, som fremgår af tabellen, bekræfter dermed, at vold i grupper primært er et ungdomsfæno-
men. Der er relativt få sager med flere sigtede, hvor den yngste er i 40’erne eller derover.
Tabel 7. Sager, hvor flere personer er sigtet for vold, fordelt efter voldens art og alder, 1980-2013 (pct.).
Simpel vold
Alvorligere og
særlig alvorligvold
5
Vold o.l. mod
offentlig myndighed
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50+ år
I alt
I alt (N)
33
28
19
11
8
2
0,4
100
22.861
25
28
23
13
10
2
0,1
100
6627
28
27
22
13
8
2
0,5
100
1340
Figur 14 viser udviklingen i de forskellige aldersgrupper i antallet af sager med flere sigtede. Antal-
let af sager med unge er faldet betydeligt siden 2007, mens der overordnet set er kommet flere sa-
ger, hvor den yngste sigtede var i 30’erne eller i 40’erne på gerningstidspunktet. I hele perioden er
det sjældent, at personer på minimum 50 år sigtes for vold i sager, hvor den eller de medsigtede har
mindst samme alder.
5
Oplysninger om alder mangler i 1,2 pct. af sagerne.
18
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0019.png
Figur 14. Sager, hvor flere personer er sigtet for vold, fordelt efter alder og år (antal).
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50+ år
Som følge heraf er andelen af sager med unge gerningspersoner i alderen 15-20 år faldet siden
2007, mens andelen er øget for særligt de 40-årige over en længere periode, jf. figur 15. Det be-
mærkes dog, at den yngste sigtede i halvdelen af samtlige voldssager med flere sigtede var 15-20 år
på gerningstidspunktet i 2013.
Figur 15. Sager, hvor flere personer er sigtet for vold, fordelt efter alder og år (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50+ år
19
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0020.png
3.3.1. Aldersspredning
Der er oftest under et års forskel mellem den yngste og den ældste sigtede i voldssager med flere
gerningspersoner, nemlig i 23 pct. af sagerne. Aldersspredningen stiger med antallet af sigtede. I
hele undersøgelsesperioden var der i gennemsnit 4,4 år mellem den yngste og den ældste gernings-
person i sager med to sigtede, 5,8 år i sager med tre sigtede og 7,1 år i sager med flere end tre sigte-
de, jf. tabel 8. At aldersspredningen i alle tilfælde er forholdsvis stor skyldes, at der i 14 pct. af sa-
gerne er mindst 10 års forskel mellem den yngste og den ældste. I stort set samtlige voldssager med
flere sigtede er aldersspredningen under 30 år.
Som det fremgår af tabel 8, er aldersspredningen mindst i voldssager, hvor den yngste sigtede er 15-
17 år på gerningstidspunktet. For denne gruppe er aldersspredningen i gennemsnit 2,6 år i sager
med to sigtede, 3,4 år i sager med tre sigtede og 5,1 år i sager med flere end tre sigtede. Samlet set
er aldersspredningen typisk størst, når den yngste af de sigtede er i 30’erne.
Tabel 8. Aldersspredningen i sager, hvor flere personer er sigtet for vold, fordelt efter antallet af sigtede og
alderen på den yngste i 1980-2013 (gns.).
To sigtede
Tre sigtede
Flere end tre sigtede
I alt
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50+ år
I alt
2,6
3,8
5,2
6,3
6,4
5,7
5,0
4,4
3,4
5,8
7,6
9,3
10,4
10,7
18,2
5,8
5,1
8,0
9,7
11,9
13,8
8,2
-
7,1
3,3
4,7
5,9
7,0
7,1
6,0
5,3
4,8
I 2013 var aldersspredningen større end gennemsnittet i undersøgelsesperioden, men det bør næppe
tolkes som en udviklingstendens. Betragtes voldstyperne separat er aldersspredningen generelt
mindst i sager om simpel vold og størst i sager om alvorligere og særlig alvorlig vold.
3.3.2. Alder og antal sigtede
I voldssager med én sigtet er den sigtede som nævnt oftest i 20’erne på gerningstidspunktet. Af ta-
bel 8 fremgår, at andelen af sager med unge stiger i takt med antallet af sigtede, idet den yngste var
15-17 år i godt en fjerdel af sagerne med to sigtede, i 39 pct. af sagerne med tre sigtede og i halvde-
len af sagerne med flere end tre sigtede. Tilsvarende mønster findes i sager, hvor den yngste var 18-
20 år, mens det modsatte gælder i sager med ældre gerningspersoner.
20
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0021.png
Tabel 8. Sager, som har medført en sigtelse for vold, fordelt efter antallet af sigtede og alder, 1980-2013
6
(pct.).
Én sigtet
To sigtede
Tre sigtede
Flere end tre sigtede
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50+ år
I alt
I alt (N)
9
14
16
16
24
14
6
100
176.674
26
27
21
13
10
3
0,5
100
20.493
39
29
18
8
5
0,5
0,1
100
5662
50
31
13
5
2
0,1
0
100
3333
I hele den undersøgte periode blev der i gennemsnit sigtet 1,6 personer i de sager, hvor den yngste
sigtede var 15-17 år, jf. figur 16. Dette gennemsnit falder meget tydeligt og klart med stigende alder
til kun lige godt 1 i sager med sigtede over 50 år. Dette gælder også de enkelte voldstyper separat.
Figur 16. Det gennemsnitlige antal sigtede i sager om vold fordelt efter alder i 1980-2013.
1,8
1,7
1,6
1,5
1,4
1,3
1,2
1,1
1,0
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50+ år
Der er ingen tegn på, at det gennemsnitlige antal sigtede i sager om simpel, alvorligere og særlig
alvorlig vold er vokset for nogle aldersgrupper og reduceret for andre i perioden 1980-2013, jf. fi-
gur 17. Med hensyn til vold o.l. mod offentlig myndighed er antallet af sigtede i sager, hvor den
yngste er under 40 år, faldet.
6
Oplysninger om alder mangler i 0,8 pct. af sagerne.
21
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0022.png
Figur 17. Det gennemsnitlige antal sigtede i sager om vold efter straffelovens §§ 244-246 fordelt efter alder
og år.
2,5
2,3
2,0
1,8
1,5
1,3
1,0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50+ år
3.3.3. Sager med 15-17-årige
I det følgende fokuseres der specifikt på de helt unge, fordi de som nævnt især hyppigt begår vold
sammen med andre, og fordi der almindeligvis er en særlig interesse for unges kriminalitet. I sager
om vold mod privatpersoner, hvor den yngste af de sigtede var 15-17 år på gerningstidspunktet,
viser der sig et ganske stabilt mønster uden tydelige udviklingstendenser i den undersøgte periode
med hensyn til sagernes fordeling efter antallet af sigtede, jf. figur 18. Det ses også, at selv om de
15-17-årige oftere end de ældre er flere om at begå vold, vedrører knap to tredjedel af sagerne hvert
år kun én sigtet.
7
I 2013 var andelen 69 pct., hvilket er den største andel siden 1988, men andelen af
sager med tre eller flere sigtede er ikke blevet mindre.
7
En opgørelse på
personniveau
viser, at 53 pct. af de 15-17-årige er alene om at begå vold, mens det gælder 60 pct. af
de 18-20-årige, 69 pct. af de 21-24-årige, 77 pct. af de 25-29-årige, 86 pct. af de 30-39-årige, 90 pct. af de 40-49-årige
og 92 pct. af de gerningspersoner, der var 50 år eller ældre på gerningstidspunktet.
22
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
1542854_0023.png
Figur 18. Sager, hvor 15-17-årige er sigtet for vold efter straffelovens §§ 244-246, fordelt efter antallet af
sigtede og år (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Én sigtet
To sigtede
Tre sigtede
Flere end tre sigtede
Der har været en del debat om piger, der begår vold i grupper. Det er imidlertid vanskeligt at få øje
på en tendens til, at piger i dag i højere grad end tidligere sammen med andre piger og/eller kvinder
sigtes for vold mod privatperson. Dette gælder uanset, om analysen alene omhandler 15-17-årige
piger, eller den omhandler samtlige sager, hvor 15-17-årige piger er blevet sigtet med andre af
samme køn. Udviklingen fluktuerer i begge tilfælde, hvilket skal ses i lyset af, at der årligt er tale
om relativt få sager med flere sigtede. Sammenlignet med de jævnaldrende drenge er der generelt
færre sigtede i sager, hvor piger begår vold. I 1980-2013 var der således i gennemsnit 1,4 sigtede i
samtlige sager om vold begået af piger, mens antallet var 1,6 for drenge. Ved denne beregning er
der ikke tages hensyn til alderen på den eller de medsigtede.
23
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 53: Rapport om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager 1980-2013, fra justitsministeren
LITTERATUR
Balvig, Flemming & Britta Kyvsgaard. 2009. "Man anmelder da vold. En analyse af ændringer i
anmeldelsestilbøjeligheden for vold." København: Københavns Universitet, Justitsministeriet,
Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitichefen.
Burgess, Robert L. & Ronald L. Akers. 1966. "A differential association-reinforcement theory of
criminal behavior." Social Problems 14(2):128-147.
Clausen, Susanne, Merete Djurhuus & Britta Kyvsgaard. 2009. "Udredning til brug for Kommissio-
nen vedrørende ungdomskriminalitet." Indsatsen mod ungdomskriminalitet. Betænkning nr.
1508. København: Justitsministeriet.
Cohen, Albert K. 1955. "Delinquent Boys." Glencoe: The Free Press.
Kyvsgaard, Britta 2008. "Gaderøveri og røveri i ofrets eget hjem." København: Justitsministeriets
Forskningsenhed.
McGloin, Jean Marie & Alex R. Piquero. 2009. "I Wasn’t Alone’: Collective Behaviour and Vio-
lent Delinquency." The Australian and New Zealand Journal of Criminology 42(3):336-353.
Miller, Walter B. 1958. "Lower Class Structure as a Generating Milieu of Gang Delinquency."
Journal of Social Issues, 4.
Pedersen, Anne-Julie Boesen, Britta Kyvsgaard & Flemming Balvig. 2014. "Udsathed for vold og
andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2013 med særligt afsnit om køn og
alder." København: Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd
og Rigspolitiet.
Reiss, Albert J. Jr. & David P. Farrington. 1991. "Advancing knowledge about co-offending: results
from a prospective longitudinal survey of London males." Journal of Criminal Law and Crim-
inology 82(2):360-395.
Sarnecki, Jerzy. 2001. "Delinquent Networks: Youth Co-Offending in Stockholm." Cambridge
Studies in Criminology. Cambridge University Press.
Sorensen, David W. M. 2009. "Trends in juvenile co-offending: Denmark 1981-2005." Rapport fra
NSfK’s 51. forskerseminar I Gilleleje, s. 118-128.
Van Mastrict, Sarah B. & David Farrington. 2009. "Co-offending, age, gender and crime type: Im-
plications for criminal justice policy." British Journal of Criminology 49(4):552-573.
24