REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 26
Offentligt

REDEGØRELSE

anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om

udvisning ved dom eller administrativ beslutning

for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014.

Maj 2015

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 2 af 53

Indholdsfortegnelse

Redegørelsens omfang og grundlag

......................................................... 5

1.1

1.2

Redegørelsens omfang

........................................................................ 5

Grundlaget for redegørelsen

............................................................... 5

Redegørelsens væsentligste nøgletal

....................................................... 6

2.1

2.2

Udvisning ved dom

............................................................................... 6

Udvisning ved administrativ beslutning

............................................. 7

Udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom

..................... 9

3.1

3.2

3.3

3.4

Reglernes opbygning

........................................................................... 9

Almindelige udvisningsregler

............................................................ 10

Særlige kriminalitetsformer

................................................................ 11

Varigheden af indrejseforbud

............................................................ 13

Statistik vedrørende udvisning ved dom

................................................. 13

4.1

4.2

Domme, der statuerer udvisning

...................................................... 13

Domme, der frifinder for påstanden om udvisning

......................... 17

Højesteretspraksis

...................................................................................... 19

5.1 Udvisning

................................................................................................... 19

5.2 Betinget udvisning

.................................................................................... 19

Udlændingelovens bestemmelser om administrativ udvisning

............ 20

6.1

6.2

6.3

Reglernes opbygning

......................................................................... 20

Reglernes indhold

............................................................................... 20

Varigheden af indrejseforbud

............................................................ 21

Statistik vedrørende udvisning ved administrativ beslutning

............... 22

7.1

Afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning truffet af

Udlændinge-styrelsen

.................................................................................... 22

7.2

Afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning truffet af

Udlændingenævnet

............................................................................ 23

8 Udlændingelovens bestemmelser om udsendelse af udviste udlændinge

....................................................................................................................... 24

8.1

8.2

Udrejsepligt

.......................................................................................... 24

Udrejsefrist

........................................................................................... 24

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 3 af 53

8.3

8.4

10.1

10.2

10.3

11.1

11.2

11.3

14.1

14.2

Retlige betingelser for udsendelse

................................................... 25

Den praktiske udsendelse af udviste udlændinge

......................... 26

Statistik vedrørende udsendelse af udviste udlændinge

...................... 26

Udlændingelovens bestemmelser om ophævelse af udvisning for

udviste udlændinge

................................................................................. 27

Udlændingelovens § 50

..................................................................... 27

Udlændingelovens § 50 a

.................................................................. 28

Udlændingelovens § 50 b

.................................................................. 28

Statistik vedrørende ophævelse af udvisning for udviste udlændinge

................................................................................................................... 28

Udlændingelovens § 50

..................................................................... 28

Udlændingelovens § 50 a

.................................................................. 29

Udlændingelovens § 50 b

.................................................................. 30

Udlændingelovens bestemmelser om administrativ ophævelse af

indrejseforbud

.......................................................................................... 30

Udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af

opholdstilladelse til udviste udlændinge

.............................................. 30

Statistik vedrørende opholdstilladelse til udviste udlændinge

......... 31

Udlændinge, der er udvist ved dom

................................................. 31

Udlændinge, der er udvist ved administrativ beslutning

............... 31

Bilag 1

................................................................................................................... 32

Bilag 2

................................................................................................................... 42

Bilag 3

................................................................................................................... 53

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 4 af 53

Indledning

Den 26. juni 1998 vedtog Folketinget lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændin-

geloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og

udvisning m.v.), der blandt andet indebar ændringer af udlændingelovens bestemmelser

om udvisning ved dom eller ved administrativ beslutning. Loven trådte i kraft den 3. juli

1998.

Under Folketingets behandling af lovforslaget (lovforslag nr. L 59 fremsat den 16. april

1998) tilkendegav daværende indenrigsminister den 15. juni 1998 ved besvarelsen af

Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 99 af 4. juni 1998 følgende:

"Jeg vil fremover afgive en årlig redegørelse til Folketingets Retsudvalg om,

hvordan udvisningsreglerne fungerer i praksis på baggrund af oplysninger

fra Rigspolitiet, anklagemyndigheden og Udlændingestyrelsen.

Redegørelsen vil bl.a. indeholde statistiske oplysninger om antallet af ud-

lændinge, der efter de forskellige bestemmelser i udlændingeloven er udvist

ved dom eller administrativt, antallet af udlændinge, der herefter er udrejst,

antallet af udlændinge, der har fået ophævet et indrejseforbud, samt antallet

af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, og hvor indrejseforbuddet

som følge heraf er bortfaldet."

Indenrigsministeriets kompetence i udvisningssager blev den 27. november 2001 overført

til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ved kongelig resolution af 3.

oktober 2011 blev kompetencen overført til Justitsministeriet. Ved lov nr. 571 af 18. juni

2012, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev kompetencen overført til Udlændinge-

nævnet, bortset fra afgørelse om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25, nr.

1, jf. § 46 g, stk. 1.

Indenrigsministeren, Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og justitsmini-

steren har tidligere afgivet 9 redegørelser om anvendelsen af udlændingelovens be-

stemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for følgende perioder:



for 3. juli 1998 – 31. december 1998 ved redegørelse af 26. juni 1999,

for 1999 ved redegørelse af 30. august 2000,

for 2000 ved redegørelse af 12. april 2002,

for 2001 og 2002 ved redegørelse af 14. maj 2004,

for 2003, 2004 og de første 3 kvartaler af 2005 ved redegørelse af 22. februar

2006,

for 4. kvartal af 2005, 2006 og 2007 ved redegørelse af 24. juni 2008,

for 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 ved redegørelse af 13. januar 2010,

for 2009, 2010, 2011 og 2012 ved redegørelse af 26. juni 2013, og

for 2013 ved redegørelse af 1. juli 2014 for 2013.

Nærværende redegørelse er den tiende redegørelse vedrørende anvendelsen af udlæn-

dingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller ved administrativ beslutning.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 5 af 53

1.1

Redegørelsens omfang og grundlag

Redegørelsens omfang

Redegørelsen er tidsmæssigt afgrænset til domme og administrative beslutninger, der er

afsagt, henholdsvis truffet, i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

Nærværende redegørelse omfatter således statistiske oplysninger for det fulde kalender-

år.

Domme, kendelser og administrative beslutninger, der er under anke, henholdsvis kære

eller påklage, er ikke medtaget i redegørelsen. Der må dog tages forbehold for, at der – i

det omfang Udlændingestyrelsen ikke har fået underretning fra anklagemyndigheden om,

at en dom er anket eller at en kendelse er kæret – kan være medtaget enkelte domme

eller kendelser afsagt i den pågældende periode, som reelt er anket henholdsvis kæret.

Endvidere må der tages forbehold for, at der i perioden er afsagt domme eller kendelser,

som politikredsene ikke har orienteret Udlændingestyrelsen om. Oplysninger om sådanne

domme og kendelser indgår ikke i redegørelsen.

Redegørelsen indeholder ikke oplysninger eller statistik om administrative udvisninger

under henvisning til statens sikkerhed efter udlændingelovens § 25, jf. § 45 b. Justitsmini-

steren har den 10. april 2008 ved besvarelsen af spørgsmål nr. 532 (Alm. del) fra Folke-

tingets Retsudvalg stillet den 1. april 2008 om antallet af personer, der på tidspunktet for

spørgsmålets fremsættelse sad fængslet i danske fængsler mistænkt for terrorplaner,

oplyst følgende:

”De særlige hensyn, der må iagttages som følge af sådanne sagers følsom-

me karakter, og som ligger til grund for den ordning, der er etableret i ud-

lændingelovens § 45 b, stk. 1, taler efter regeringens opfattelse for, at der ik-

ke offentligt gives oplysninger om disse sager, heller ikke i en besvarelse af

et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg.

En sådan orientering sker i Folketingets udvalg vedrørende efterretningstje-

nesterne.”

Redegørelsen er begrænset til at omfatte afgørelser om udvisning ved dom eller admini-

strativ beslutning, hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998

eller senere.

1.2

Grundlaget for redegørelsen

Rigsadvokaten har ved meddelelse nr. 10/1998, punkt 2.6.1, foreskrevet en ordning,

hvorefter politidirektøren sender alle domme i sager, hvor der har været nedlagt påstand

om udvisning, til Udlændingestyrelsen til orientering. I meddelelsens punkt 2.8.4 og 2.9.5

er det endvidere fastsat, at politidirektøren sender kopi af rettens kendelser vedrørende

udlændingelovens §§ 50 og 50 a om prøvelse af afgørelser om udvisning til Udlændinge-

styrelsen. Denne ordning er videreført i uændret form ved Rigsadvokatens meddelelse nr.

5/2006, punkt 2.6.1, 2.8.4 og 2.9.5. Ved meddelelse nr. 5/2006 er der i punkt 2.10.4.4

sket en tilføjelse vedrørende udlændingelovens § 50 b. Rigsadvokaten har i Rigsadvoka-

ten Informerer, nr. 19/2008, punkt 3, præciseret, at alle domme, hvor der har været ned-

lagt påstand om udvisning eller betinget udvisning, efterfølgende skal indsendes til Ud-

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 6 af 53

lændingestyrelsen, uanset om spørgsmålet om udvisning forinden har været forelagt

Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen har udviklet en database vedrørende afgørelser om udvisning ved

dom, hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998 eller senere

(herefter benævnt udvisningsdatabasen).

Udvisningsdatabasen er taget i brug således, at alle domme vedrørende udvisning afsagt

den 1. januar 2000 eller senere, som Udlændingestyrelsen modtager fra politi og ankla-

gemyndighed, indlægges i databasen. Endvidere indlægges alle kendelser afsagt i med-

før af udlændingelovens §§ 50, 50 a og 50 b vedrørende ophævelse af udvisning for ud-

lændinge, der er udvist ved dom afsagt den 1. januar 2000 eller senere.

Oplysningerne i redegørelsen om antallet af personer, der er udvist eller betinget udvist

ved dom, samt oplysninger om domme, hvor tiltalte er frifundet for en påstand om udvis-

ning eller betinget udvisning, er baseret på udtræk fra udvisningsdatabasen. Oplysninger

i redegørelsen om kendelser afsagt i medfør af udlændingelovens §§ 50, 50 a og 50 b

vedrørende ophævelse af udvisning, er baseret på udtræk fra det elektroniske sagsbe-

handlingssystem EstherH.

Oplysningerne i redegørelsen om afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning er

baseret på udtræk fra EstherH.

Oplysningerne i redegørelsen om udsendelse af udviste udlændinge er baseret på ud-

træk fra EstherH samt de heri registrerede oplysninger om indberetninger fra Rigspolitiet

til Udlændingestyrelsen om udrejsestatus.

Oplysningerne i redegørelsen om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge

er baseret på udtræk fra EstherH samt – i nødvendigt omfang – manuel opfølgning herpå.

Der tages forbehold for opdateringsfejl i EstherH og udvisningsdatabasen.

2.1

Redegørelsens væsentligste nøgletal

Udvisning ved dom

1.495 personer er i 2014 udvist med indrejseforbud i forbindelse med endelig dom for

strafbart forhold.

Betingede udvisninger indgår ikke i disse tal, idet udvisningen netop er betinget. Betinge-

de udvisninger efter udlændingelovens § 24 b er angivet særskilt nedenfor.

Antallet af personer, der er udvist ved dom, fordeler sig således på udlændingelovens

enkelte bestemmelser:

Udlændingelovens bestemmelser

§ 22, nr. 1-3

§ 22, nr. 4

§ 22, nr. 5

§ 22, nr. 6

§ 22, nr. 7

§ 22, nr. 8

Antal personer i 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 7 af 53

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 5

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 7

§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 8

§ 23, nr. 2-4

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 7

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8

§ 24, nr. 2

I alt

176

140

1.052

1.495

§ 24 b

207

Der henvises til afsnit 4.1 for en nærmere gennemgang af ovenstående.

Varigheden af de, i forbindelse med udvisning ved dom, meddelte indrejseforbud fordeler

sig således:

Varighed af meddelt indrejseforbud

4 år

6 år

10 år

12 år

Bestandig

I alt

Antal personer i 2014

1.342

1.495

Der henvises til afsnit 4.1 for en nærmere gennemgang af ovenstående.

Af de i alt 1.495 personer, der i 2014 er udvist med indrejseforbud ved dom, er 1.095

personer registreret udrejst af Danmark pr. 21. april 2015. 18 personer er meddelt op-

holdstilladelse, efter at de pågældende er udvist med indrejseforbud ved dom.

Der henvises til afsnit 8 og 9 om udsendelse af udviste udlændinge og til afsnit 13 og 14

om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge.

2.2

Udvisning ved administrativ beslutning

Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om administrativ udvisning i første instans.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 8 af 53

Herudover træffer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse om administra-

tiv udvisning efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, når Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering har pålagt udlændingen at udrejse straks, eller når udlændingen ikke udrej-

ser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er meddelt af Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2, 2. pkt.

Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om

administrativ udvisning (tidligere Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering) kan påklages

til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

Udlændingestyrelsen har i 2014 i alt truffet afgørelse om udvisning ved administrativ be-

slutning vedrørende 1.099 personer.

Antallet af personer, over for hvem Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om admini-

strativ udvisning, fordeler sig som følger på udlændingelovens enkelte bestemmelser:

Bestemmelser i udlændingeloven

§ 25 a, stk. 1, nr. 1

(udvisning af udlændinge med op-

hold i Danmark i mindre end de sidste 6 måneder som

følge af mindre alvorlig berigelseskriminalitet mv.)

§ 25 a, stk. 1, nr. 2

(udvisning af udlændinge med op-

hold i Danmark i mindre end de sidste 6 måneder som

følge af mindre alvorlig narkotikakriminalitet)

§ 25 a, stk. 2, nr. 1

(udvisning af udlændinge med op-

hold i Danmark i mindre end de sidste 6 måneder som

følge af ulovligt ophold eller arbejde)

§ 25 a, stk. 2, nr. 2

(udvisning af udlændinge med op-

hold i Danmark i mindre end de sidste 6 måneder som

følge af manglende midler til underhold her i landet og til

hjemrejsen)

§ 25 a, stk. 2, nr. 3

(udvisning af udlændinge med op-

hold i Danmark i mindre end de sidste 6 måneder som

følge af andre hensyn til den offentlige orden m.m.)

Antal personer i 2014

219

276

§ 25 b, stk. 1

(udvisning af udlændinge som følge af

ulovligt ophold her i landet)

252

§ 25 b, stk. 2

(udvisning af udlændinge som er blevet

pålagt at udrejse af landet straks, eller som ikke er ud-

rejst i overensstemmelse med udrejsefristen)

§ 51

(overførsel af strafforfølgning for forhold omfattet af

§§ 22-25 b til udlandet)

260

I alt

1.099

Af de 1.099 personer, hvorom Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om administrativ

udvisning, er der i 1.005 tilfælde pr. 14. april 2015 ikke sket påklage.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 9 af 53

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering traf i 2014 afgørelse om administrativ udvis-

ning vedrørende 11 personer, hvoraf der i 2 tilfælde pr. 14. april 2015 ikke er sket påklage

til Udlændingenævnet. Disse afgørelser er alle truffet i henhold til udlændingelovens § 25

b, stk. 2.

Udlændingenævnet har i samme periode truffet afgørelse om stadfæstelse af administra-

tiv udvisning vedrørende 90 personer efter påklage af Udlændingestyrelsens eller Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse. I 27 af disse tilfælde, var afgørelsen

om udvisning i 1. instans truffet i 2012 eller 2013.

Indrejseforbud, som Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

samt Udlændingenævnet har meddelt i forbindelse med udvisning ved administrativ be-

slutning efter udlændingelovens §§ 25 a og 25 b, gælder som udgangspunkt for 2 år.

Efter dagældende udlændingelovs § 32, stk. 4, 4. pkt. (jf. afsnit 3 nedenfor), kan indrejse-

forbud meddeles for 5 år, når udlændingen er tredjelandsstatsborger og er indrejst i strid

med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 b.

Der ses ikke at være eksempler på sager, hvor Udlændingestyrelsen eller Udlændinge-

nævnet har meddelt indrejseforbud i 5 år efter denne bestemmelse.

Indrejseforbud i forbindelse med administrativ udvisning efter udlændingelovens § 51

(overførsel af strafforfølgning til et andet land) meddeles efter reglerne i udlændingelo-

vens § 32, stk. 2 og 3.

679 af de i alt 1.097 personer, der i 2014 er udvist ved endelig administrativ beslutning

var pr. 14. april 2015 registreret udrejst af Danmark. Der er i 14 tilfælde meddelt forlæn-

gelse af en opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse i Danmark, efter at der er truffet

endelig afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning.

Der henvises til afsnit 8 og 9 om udsendelse af udviste udlændinge og til afsnit 13 og 14

om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge.

3.1

Udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom

Reglernes opbygning

Reglerne om udvisning ved dom for strafbart forhold er indeholdt i udlændingelovens

kapitel 4. Afgørelse om udvisning træffes af domstolene efter anklagemyndighedens på-

stand herom i forbindelse med straffesagens behandling, jf. udlændingelovens § 49.

De i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 gældende bestemmelser

om udvisning ved dom er gengivet i bilag 1-3.

Det bemærkes i denne forbindelse, at alle henvisninger til udlændingeloven i nærværen-

de redegørelse er en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, som var

gældende ret frem til 27. september 2014, samt til lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. sep-

tember 2014, som trådte i kraft den 27. september 2014.

Lovændringerne på udvisningsområdet trådte imidlertid først i kraft den 1. januar 2015, jf.

lov nr. 516 af 26. maj 2014.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 10 af 53

3.2

Almindelige udvisningsregler

Adgangen til udvisning ved dom for strafbart forhold er som udgangspunkt knyttet til

længden af den konkret idømte straf samt til varigheden af udlændingens ophold her i

landet. For en række særlige kriminalitetsformer kan der dog ske udvisning uanset varig-

heden af udlændingens ophold her i landet og uanset længden af den idømte friheds-

straf, jf. afsnit 3.3 nedenfor.

Længden af udlændingens lovlige ophold udregnes efter udlændingelovens § 27.

Efter udlændingelovens

§ 22, nr. 1-3,

kan en udlænding, der har haft lovligt ophold her i

landet i mindst 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller

2, som har haft lovligt ophold her i landet i mindst 8 år, udvises, hvis udlændingen idøm-

mes ubetinget fængselsstraf af mindst 3 års varighed. Det samme gælder, hvis udlæn-

dingen idømmes mindst 1 års ubetinget fængsel for flere strafbare forhold, eller hvis ud-

lændingen tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf og nu idømmes mindst 1 års ubetin-

get fængsel.

Efter udlændingelovens

§ 23, nr. 2-4,

kan en udlænding, der har haft lovligt ophold her i

landet i mere end 5 år, men mindre end 9 år, henholdsvis 8 år, udvises, hvis udlændingen

idømmes ubetinget fængselsstraf af mindst 1 års varighed. Det samme gælder, hvis ud-

lændingen idømmes mindst 6 måneders ubetinget fængsel for flere strafbare forhold,

eller hvis udlændingen tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf og nu idømmes mindst 6

måneders ubetinget fængsel.

Efter udlændingelovens

§ 24, nr. 2,

kan andre udlændinge – det vil sige udlændinge, der

ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år – udvises, hvis den på-

gældende idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf.

Udlændingelovens §§ 22-24 omfatter også tilfælde, hvor udlændingen i stedet for friheds-

straf idømmes anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-

hedsberøvelse (forvaring, anbringelse mv.).

Efter udlændingelovens

§ 24 a

skal der ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnlig

efter § 22, nr. 4-8, lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund

af 1) grovheden af den begåede kriminalitet, 2) længden af den idømte frihedsstraf, 3)

den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, 4) tidli-

gere domme for strafbart forhold, 5) at kriminaliteten er begået af flere i forening, eller 6)

at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.

Efter udlændingelovens

§ 25 c

kan en udlænding med opholdstilladelse efter lovens § 9 f

(religiøse forkyndere) uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde udvises, hvis udlændingen

er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelo-

vens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.

En afgørelse om udvisning ved dom træffes i to led. Først vurderes det, om det kriminelle

forhold kan begrunde udvisning efter reglerne herom, jf. ovenfor. Er det tilfældet, vurderes

det konkret, om en udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.

udlændingelovens § 26, stk. 2. For så vidt angår udvisning efter udlændingelovens § 25 c

vurderes det, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelo-

vens § 26, stk. 1.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 11 af 53

Det følger af udlændingelovens

§ 26, stk. 1,

at det ved en afgørelse om udvisning efter

§§ 25 a-25 c altid skal vurderes, om udvisning må antages at virke særlig belastende

navnlig på grund af en række i bestemmelsen opremsede hensyn. Disse hensyn omfatter

blandt andet udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet samt ud-

lændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold.

Efter udlændingelovens

§ 26, stk. 2,

skal en udlænding udvises efter udlændingelovens

§§ 22-24 og § 25, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser.

Bestemmelsen i § 26, stk. 2, betyder, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået

kriminalitet, som udgangspunkt skal udvises, og at udvisning kun kan undlades, hvis ud-

visning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig

inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. I den forbindelse er Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhørende tillægsprotokoller

særlig relevant. FN's Torturkonvention, FN's Flygtningekonvention, FN's konvention om

borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder indeholder

ligeledes relevante bestemmelser på dette område.

Endvidere gælder der særlige regler for EU/EØS-statsborgere og statsborgere i Schweiz

som følge af retten til fri bevægelighed inden for EU. En EU/EØS-statsborger og en

statsborger i Schweiz kan således alene udvises, såfremt den pågældendes personlige

adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grund-

læggende samfundsinteresse. Herudover bestemmer Europa-Parlamentets og Rådets

Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 artikel 28 stk. 3, at en unionsborger, der har haft

lovligt ophold i værtsstaten i de 10 forudgående år eller er mindreårig alene kan udvises,

såfremt dette er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Efter udlændingelovens

§ 26 a

skal der ved afgørelse om udvisning endvidere tages sær-

ligt hensyn til, om de omstændigheder, som kan begrunde udvisning, er en følge af, at

udlændingen har været udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvis-

ning.

Efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, 1. pkt., udvises en udlænding betinget, hvis der

ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Rigsadvoka-

ten har i Rigsadvokaten Informerer nr. 3 af 1. juli 2011 præciseret, at en udlænding

skal

udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24,

fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. Ud-

lændinge som er omfattet af udlændingelovens § 2 (EU-reglerne), kan dog ikke udvises

betinget, jf. § 24 b, stk. 1, 2. pkt.

3.3

Særlige kriminalitetsformer

Som anført i afsnit 3.2 ovenfor kan en udlænding, der idømmes ubetinget frihedsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge for overtrædelse af en række særlige kriminalitetsfor-

mer, udvises uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset længden

af den idømte frihedsstraf, jf. udlændingelovens

§ 22, nr. 4-8.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 12 af 53

Efter lovens § 22, nr. 4-8, kan der – uanset varigheden af udlændingens ophold her i

landet og uanset længden af den idømte frihedsstraf – ske udvisning ved:

narkotikakriminalitet, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4,

menneskesmugling, jf. udlændingelovens § 22, nr. 5,

særlig grov kriminalitet, jf. udlændingelovens § 22, nr. 6,

forbrydelser mod statens sikkerhed mv. (straffelovens kapitel 12 og 13),

vold mv. mod tjenestemand (straffelovens § 119, stk. 1 og stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.,

jf. 1. pkt.)

vidnetrusler (straffelovens § 123),

tilskyndelse til forbrydelse (straffelovens § 136)

brandstiftelse (straffelovens §§ 180 og 181),

sprængning mv. (straffelovens § 183, stk. 1 og 2),

fly- og skibskapring (straffelovens § 183 a),

trafikforstyrrelse (straffelovens § 184, stk. 1),

fare for andres liv eller sundhed ved forgiftning af drikkevand mv. (straffelovens §

186, stk. 1, og § 187, stk. 1),

driftsforstyrrelser (straffelovens § 193, stk. 1),

bigami (straffelovens § 208),

forbrydelser mod kønssædeligheden, herunder incest og voldtægt (straffelovens

§ 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og

222),

udbredelse af børnepornografi (straffelovens § 235),

manddrab (straffelovens § 237),

vold (straffelovens § 244),

grov vold (straffelovens §§ 245 og 246),

kvindelig omskæring (straffelovens § 245 a),

hensættelse i eller efterladelse af hjælpeløse (straffelovens § 250),

forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed for vindings skyld, af

grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde (straffelovens § 252, stk. 1),

smitte med livstruende sygdom (straffelovens § 252, stk. 2),

grov frihedsberøvelse (straffelovens § 261, stk. 2),

menneskehandel (straffelovens § 262 a),

grove berigelsesforbrydelser, herunder tyveri og hæleri af særlig grov beskaffen-

hed samt røveri (straffelovens § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 288, §

289, § 289 a og § 290, stk. 2 og § 291, stk. 1, jf. stk. 4),

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 13 af 53

socialt bedrageri (straffelovens § 279, jf. § 285), og

groft hærværk (straffelovens § 291, stk. 2),

tvangsægteskaber, jf. udlændingelovens § 22, nr. 7, og

besiddelse mv. af særlige farlige våben og eksplosivstoffer (straffelovens § 192 a, §

10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller § 10, stk. 2, i lov om våben og eksplosivstoffer eller § 43,

stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 449 af 9. juni 2005 om våben og ammuniti-

on m.v.), jf. udlændingelovens § 22, nr. 8.

Om den vurdering efter udlændingelovens § 26, der skal foretages ved spørgsmål om

udvisning efter § 22, nr. 4-8, henvises til afsnit 3.2 ovenfor.

3.4

Varigheden af indrejseforbud

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning, at udlændin-

gens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny

må indrejse og opholde sig her i landet. Der fastsættes således i forbindelse med afgø-

relsen om udvisning et indrejseforbud. Indrejseforbuddet, der kan tidsbegrænses, regnes

fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbud-

det har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.

Udlændingelovens § 32, stk. 2, indeholder regler om fastsættelsen af varigheden af et

indrejseforbud i forbindelse med afgørelser om udvisning ved dom.

Indrejseforbud meddeles for henholdsvis 4, 6 eller 12 år eller for bestandig afhængig af

den idømte frihedsstrafs længde og karakter. Idømmes udlændingen en anden strafferet-

lig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, fastsættes indrejse-

forbuddets varighed ud fra en vurdering af, hvilken frihedsstraf den pågældende ellers

ville være blevet idømt.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 3 at indrejseforbud i forbindelse med udvisning

ved dom for de særlige kriminalitetsformer, der er omfattet af den udvidede adgang til

udvisning efter lovens § 22, nr. 4-8, samt for udlændinge med lovligt ophold her i landet i

mindre end de seneste 6 måneder, meddeles for mindst 6 år.

Efter § 32, stk. 2, nr. 4, er der ved fængselsstraffe på mellem mere end 1 og 6 måneder

og 2 år mulighed for udvisning for bestandig, og efter § 32, stk. 2, nr. 5, meddeles indrej-

seforbuddet for bestandig, hvis udlændingen er idømt en ubetinget frihedsstraf af mere

end 2 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds-

berøvelse for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

4.1

Statistik vedrørende udvisning ved dom

Domme, der statuerer udvisning

Udtræk fra udvisningsdatabasen viser, at der i 2014 er udvist 1.495 personer med indrej-

seforbud i forbindelse med endelig dom.

1.424 personer er udvist med indrejseforbud ved endelig dom afsagt af byretterne, 70

personer er udvist med indrejseforbud ved endelig dom afsagt af landsretterne, og 1 per-

son er udvist med indrejseforbud ved endelig dom afsagt af Højesteret. Der henvises til

afsnit 5 for så vidt angår Højesterets praksis.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 14 af 53

I de følgende afsnit 4.1.1-4.1.6 gennemgås sagerne opdelt efter de enkelte udvisnings-

bestemmelser i udlændingeloven.

4.1.1

Udlændingelovens § 22 – udlændinge med mere end 9 års ophold eller flygtninge

med mere end 8 års ophold

35 personer er i 2014 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 22.

4.1.2

Udlændingelovens § 22, nr. 1-3

5 personer er i 2014 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1-3.

1 person er udvist ved dom afsagt af byretten, og 4 personer er udvist ved dom afsagt af

landsretten.

Der blev i 2 tilfælde meddelt indrejseforbud for 6 år. I 3 tilfælde blev der meddelt indrejse-

forbud for bestandig.

4.1.2.1

Udlændingelovens § 22, nr. 4

13 personer er i 2014 udvist ved endelig dom for narkotikakriminalitet i medfør af udlæn-

dingelovens § 22, nr. 4.

9 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 4 personer er udvist ved dom af-

sagt af landsretterne.

Der blev i 5 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 8 tilfælde blev der med-

delt indrejseforbud for bestandig.

4.1.2.2

Udlændingelovens § 22, nr. 5

3 personer er i 2014 udvist ved endelig dom for menneskesmugling i medfør af udlæn-

dingelovens § 22, nr. 5.

Disse 3 personer er alle udvist ved dom afsagt af byretterne, og de blev alle meddelt

indrejseforbud i 6 år.

4.1.2.3

Udlændingelovens § 22, nr. 6

13 personer er i 2014 udvist ved endelig dom for særlig alvorlig kriminalitet i medfør af

udlændingelovens § 22, nr. 6.

8 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 5 personer er udvist ved domme

afsagt af landsretterne.

Der blev i 10 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 2 tilfælde blev der med-

delt indrejseforbud for 12 år. I 1 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud for bestandig.

4.1.2.4

Udlændingelovens § 22, nr. 7

Ingen personer er i 2014 udvist ved endelig dom for udøvelse af tvang til indgåelse af

tvangsægteskab i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 7.

4.1.2.5

Udlændingelovens § 22, nr. 8

1 person er i 2014 er udvist ved endelig dom for besiddelse mv. af særlige farlige våben

og eksplosivstoffer i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 8.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 15 af 53

Personen blev udvist ved endelig dom afsagt af Højesteret, og personen blev meddelt

indrejseforbud for bestandig.

4.1.3

Udlændingelovens § 23 – udlændinge med mere end 5 års ophold

15 personer er i 2014 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 23.

4.1.3.1

Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3

Ingen personer er i 2014 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 23, nr.

1, jf. § 22, nr. 1-3.

4.1.3.2

Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4

11 personer er i 2014 udvist ved endelig dom for narkotikakriminalitet i medfør af udlæn-

dingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4.

7 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 4 personer er udvist ved dom af-

sagt af landsretterne.

Der blev i 7 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 1 tilfælde blev der med-

delt indrejseforbud gældende for 12 år. I 3 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud for

bestandig.

4.1.3.3

Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 5

1 person er i 2014 udvist ved endelig dom for menneskesmugling i medfør af udlændin-

gelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 5.

Personen blev udvist ved endelig dom afsagt af byretten, og personen blev meddelt ind-

rejseforbud i 6 år.

4.1.3.4

Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6

3 personer er i 2014 udvist ved endelig dom for særlig alvorlig kriminalitet i medfør af

udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

2 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 1 person er udvist ved dom afsagt

af landsretten.

Der blev i 2 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 1 tilfælde blev der med-

delt indrejseforbud for 12 år.

4.1.3.5

Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 7.

Ingen personer i er 2014 udvist ved endelig dom for udøvelse af tvang til indgåelse af

tvangsægteskab i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 7.

4.1.3.6

Udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 8

Ingen personer er i 2014 udvist ved endelig dom for besiddelse mv. af særlige farlige

våben og eksplosivstoffer i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 8.

4.1.3.7

Udlændingelovens § 23, nr. 2-4

Ingen personer i er 2014 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 23, nr.

2-4.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 16 af 53

4.1.4

Udlændingelovens § 24 – udlændinge med mindre end 5 års ophold

1.445 personer er i 2014 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 24.

4.1.4.1

Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3

7 personer er i 2014 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf.

§ 22, nr. 1-3.

5 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 2 personer er udvist ved dom af-

sagt af landsretterne.

Der blev i 2 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 2 tilfælde blev der med-

delt indrejseforbud for 12 år. I 3 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud for bestandig.

4.1.4.2

Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4

176 personer er i 2014 udvist ved endelig dom for narkotikakriminalitet i medfør af ud-

lændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4.

160 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 16 personer er udvist ved dom

afsagt af landsretterne.

Der blev i 1 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 4 år. I 128 tilfælde blev der

meddelt indrejseforbud for 6 år. I 2 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud for 10 år. I 13

tilfælde blev der meddelt indrejseforbud for 12 år. I 32 tilfælde blev der meddelt indrejse-

forbud for bestandig.

4.1.4.3

Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5

67 personer er i 2014 udvist ved endelig dom for menneskesmugling i medfør af udlæn-

dingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5.

Disse personer er alle udvist ved domme afsagt af byretterne.

Der blev i 3 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 4 år. Der blev i 64 tilfælde med-

delt indrejseforbud gældende for 6 år.

4.1.4.4

Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6

140 personer er i 2014 udvist ved endelig dom for særlig alvorlig kriminalitet i medfør af

udlændingeloven § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

128 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 12 personer er udvist ved dom

afsagt af landsretterne.

Der blev i 110 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 10 tilfælde blev der

meddelt indrejseforbud for 12 år. I 20 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud for bestan-

dig.

4.1.4.5

Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 7

Ingen personer er i 2014 udvist ved endelig dom for udøvelse af tvang til indgåelse af

ægteskab i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 7.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 17 af 53

4.1.4.6

Udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8

3 personer er i 2014 udvist ved endelig dom for besiddelse mv. af særlige farlige våben

og eksplosivstoffer i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8.

Disse personer er alle udvist ved dom afsagt af byretterne, og personerne blev alle med-

delt indrejseforbud gældende for 6 år.

4.1.4.7

Udlændingelovens § 24, nr. 2

1.052 personer er i 2014 udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens § 24, nr.

1.030 personer er udvist ved dom afsagt af byretterne, og 22 personer er udvist ved dom

afsagt af landsretterne.

Der blev i 21 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 4 år. I 1.005 tilfælde blev der

meddelt indrejseforbud gældende for 6 år. I 1 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud

gældende i 10 år. I 12 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud for 12 år. I 13 tilfælde blev

der meddelt indrejseforbud for bestandig.

4.1.5

Udlændingelovens § 24 b – betinget udvisning

Udtræk fra udvisningsdatabasen viser, at der i 2014 er udvist 207 personer betinget.

179 personer er i 2014 udvist betinget ved endelig dom afsagt af byretterne.

27 personer er i 2014 udvist betinget ved endelig dom afsagt af landsretterne.

1 person er i 2014 udvist betinget ved endelig dom afsagt af Højesteret. Der henvises til

afsnit 5 for så vidt angår Højesterets praksis.

4.1.6

Udlændingelovens § 25 c – religiøse forkyndere

Ingen personer er i 2014 blevet udvist efter udlændingelovens § 25 c.

4.2

Domme, der frifinder for påstanden om udvisning

Udtræk fra udvisningsdatabasen viser, at der i 2014 er afsagt endelige domme vedrøren-

de 58 personer, der blev fundet skyldige i strafbart forhold, men hvor anklagemyndighe-

dens påstand om udvisning ikke blev taget til følge.

53 domme er afsagt af byretterne. 5 domme er afsagt af landsretterne.

I 4 tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelo-

vens § 22, nr. 1-3, skete der frifindelse for udvisning. I 3 tilfælde er dommene afsagt af

byretterne. I 1 tilfælde er dommen afsagt af landsretten.

I 3 tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminalitet i

medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning. I alle disse

tilfælde er dommene afsagt af byretterne.

I 1 tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for menneskesmugling i

medfør af udlændingelovens § 22, nr. 5, skete der frifindelse for udvisning. Denne dom

blev afsagt af landsretten.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 18 af 53

I 15 tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig krimina-

litet i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, skete der frifindelse for udvisning. I 14 til-

fælde er dommene afsagt af byretterne. I 1 tilfælde er dommen afsagt af landsretten.

I ingen tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for udøvelse af tvang til

indgåelse af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 7, skete der frifindelse for

udvisning.

I 3 tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse af våben-

loven i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 8, skete der frifindelse for udvisning. Disse

domme er alle afsagt af byretterne.

I ingen tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændin-

gelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3, skete der frifindelse for udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminalitet

i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for menneskesmugling

i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, skete der frifindelse for udvisning.

I 1 tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig kriminali-

tet i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der frifindelse for udvis-

ning. Denne dom er afsagt af byretten.

I ingen tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for udøvelse af tvang til

indgåelse af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 7, skete der

frifindelse for udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse af

våbenloven i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, skete der frifindelse

for udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændin-

gelovens § 23, nr. 2-4, er skete der frifindelse for udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændin-

gelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3, skete der frifindelse for udvisning.

I 2 tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminalitet i

medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning.

Disse domme er begge afsagt af byretterne.

I ingen tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for menneskesmugling

i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, skete der frifindelse for udvisning.

I 6 tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig kriminali-

tet i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der frifindelse for udvis-

ning. I 5 tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 1 tilfælde er dommen afsagt af lands-

retten.

I ingen tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for udøvelse af tvang til

indgåelse af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 7, skete der

frifindelse for udvisning.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 19 af 53

I 2 tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse af våben-

loven i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, skete der frifindelse for

udvisning. Disse domme er begge afsagt af byretterne.

I 21 tilfælde, hvor der i 2014 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelo-

vens § 24, nr. 2, skete der frifindelse for udvisning. I 20 tilfælde er dommene afsagt af

byretterne. I 1 tilfælde er dommen afsagt af landsretten.

Højesteretspraksis

I 2014 har spørgsmålet om udvisning – med Procesbevillingsnævnets tilladelse – været

indbragt for Højesteret i 2 sager.

Dommene har været refereret i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR).

5.1 Udvisning

U.2014.1080H

T havde efter aftale med A, der handlede efter opfordring fra en amerikansk politiagent,

transporteret en taske med et AK 47-automatvåben og et raketstyr fra Sverige til Dan-

mark og overdraget tasken til en tredje person, som var dansk politiagent. T havde her-

ved realiseret gerningsindholdet i bl.a. straffelovens § 192 a, og landsretten fandt, at T i

hvert fald accepterede at foretage transporten også for den eventualitet, der ikke var

fjerntliggende, at tasken indeholdt tunge våben (dolus eventualis). Højesteret fandt lands-

rettens anvendelse af forsætsbegrebet korrekt. T var ikke bekendt med A’s baggrund for

at anmode ham om at transportere tasken og var ikke i kontakt med personer tilknyttet

den amerikanske agentaktion rettet mod A. Aktionen kunne ikke antages at have påvirket

T’s subjektive indstilling til forbrydelsen, som han måtte antages at have begået, hvis A

på en anden baggrund havde anmodet ham om at transportere tasken. Til den amerikan-

ske agentaktion var knyttet en dansk agentaktion omfattende instrukser til T om tid og

sted for aflevering af tasken. Højesteret fandt, at agentaktionerne ikke havde bevirket en

forøgelse af omfanget eller grovheden af T’s forbrydelse, og at aktionerne hverken kunne

medføre frifindelse, strafbortfald eller formildelse af den forskyldte straf. Højesteret tiltråd-

te endvidere, at straffen var fastsat til 3 år, og at T skulle udvises for bestandig. Højeste-

ret stadfæstede dermed landsrettens dom.

5.2 Betinget udvisning

U.2014.3210H

Ukrainsk statsborger, 31 år, var i byretten og landsretten blevet straffet med 60 dages

ubetinget fængsel for vold, jf. straffelovens § 244. Byretten og landsretten havde samtidig

besluttet, at T skulle udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Højesteret fandt ikke

grundlag for at ændre straffen. T havde haft lovligt ophold i Danmark i godt 4 år og betin-

gelserne i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, for udvisning var opfyldt. Om T's

personlige forhold var det oplyst bl.a., at han var kommet til Danmark som 26-årig og i

hele perioden havde haft arbejde hos den samme arbejdsgiver. T havde ikke i øvrigt be-

gået kriminalitet af betydning for udvisningsspørgsmålet. T var i 2010 blevet gift med en

ukrainsk statsborger, H, som siden 2008 ligeledes havde haft arbejde hos samme ar-

bejdsgiver og på selvstændigt grundlag havde opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Da forholdet blev begået, var H gravid, og parret havde nu en datter på 1 år. T og H talte

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 20 af 53

ikke dansk og havde familie og venner i Ukraine, hvor de var på ferie hvert år. Henset til

oplysningerne om T's kriminalitet, herunder karakteren af det begåede forhold, og til, at T

og H gennem deres familie- og arbejdsliv havde oparbejdet en ikke uvæsentlig tilknytning

til Danmark, fandt Højesteret, at der uanset ægtefællernes stærke tilknytning til Ukraine

ikke var grundlag for udvisning af T, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Udvisningen blev

derfor gjort betinget, jf. lovens § 24 b.

Udlændingelovens bestemmelser om administrativ udvisning

Der henvises i det hele til afsnit 3 vedrørende lovændring nr. 516 af 26. maj 2014.

6.1

Reglernes opbygning

Afgørelser om udvisning kan i visse tilfælde ske ved administrativ beslutning. Reglerne

herom er indeholdt i udlændingelovens §§ 25-25 b.

Beslutning om administrativ udvisning træffes – når bortses fra afgørelser om administra-

tiv udvisning efter udlændingelovens § 25, nr. 1, der træffes af Justitsministeriet – af Ud-

lændingestyrelsen som 1. instans med klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændin-

gelovens § 46 a, stk. 1, § 52 b, stk. 1, nr. 6, og § 52 b, stk. 2, nr. 4.

Herudover træffer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse om administra-

tiv udvisning efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, når Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering har pålagt udlændingen at udrejse straks, eller når udlændingen ikke udrej-

ser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er meddelt af Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2, 2. pkt. Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekrutterings afgørelser om administrativ udvisning kan påklages til Udlændinge-

nævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2 og § 52 b, stk. 2, nr. 4.

Udlændingelovens regler om udvisning ved administrativ beslutning er opbygget således,

at der i udlændingelovens §§ 25-25 b er opstillet en række betingelser for, i hvilke situati-

oner udvisning kan ske ved administrativ beslutning, mens udlændingelovens §§ 26 og

26 a indeholder regler om de hensyn, der skal inddrages ved afgørelsen om udvisning,

når betingelserne for udvisning er opfyldt.

De for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 gældende regler er

angivet i bilag 1 og 2.

6.2

Reglernes indhold

Udvisning ved administrativ beslutning kan ske, hvis udlændingen må anses for en fare

for statens sikkerhed, eller udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offent-

lige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 25.

Har udlændingen ikke haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måne-

der, kan udvisning ved administrativ beslutning endvidere ske, hvis

udlændingen uden for de tilfælde, hvor der kan blive tale om udvisning ved dom, jf.

lovens §§ 22-24, er dømt for berigelseskriminalitet, indsmugling i strid med toldlovens

bestemmelser, voldelig eller truende adfærd over for personale eller beboere på et

asylcenter, vold mod personer i offentlig tjeneste, vold, fremsættelse af trusler om at

foretage strafbar handling eller overtrædelse af lov om våben og eksplosivstoffer, el-

ler udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under el-

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 21 af 53

ler i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, jf. udlændingelovens

§ 25 a, stk. 1, nr. 1

udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændin-

gen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer,

eller der i øvrigt foreligger særlig bestyrket mistanke herom, jf. udlændingelovens §

25 a, stk. 1, nr. 2

der er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet

uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1 (gælder ikke ud-

lændinge omfattet af EU-reglerne om indrejse og ophold)

udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjem-

rejsen, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 2 (gælder ikke udlændinge omfattet af

EU-reglerne om indrejse og ophold), eller

andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grun-

de tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet, jf. udlændingelovens §

25 a, stk. 2, nr. 3

Udvisning ved administrativ beslutning kan herudover ske, hvis udlændingen opholder sig

her i landet uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 b, stk. 1. Efter § 25 b, stk.

2, skal en udlænding, der ikke er EU/EØS statsborger, og som er pålagt at udrejse af

landet straks, eller som ikke udrejser i overensstemmelsen med udrejsefristen, jf. § 33,

stk. 2, udvises af landet, med mindre særlige grunde taler herimod.

Afgørelser om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, der er truffet

af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller af Udlændingenævnet efter påklage,

indgår i det statistiske materiale.

Er grundbetingelserne opfyldt, skal udlændingemyndighederne i forbindelse med en af-

gørelse om udvisning inddrage en række hensyn, der er opregnet i udlændingelovens §§

26 og 26 a. Der henvises herom til afsnit 3.2 ovenfor.

Endvidere gælder der særlige regler for EU/EØS-statsborgere og statsborgere i Schweiz

som følge af retten til fri bevægelighed inden for EU. En EU/EØS-statsborger og en

statsborger i Schweiz kan således alene udvises, såfremt den pågældendes personlige

adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grund-

læggende samfundsinteresse.

6.3

Varigheden af indrejseforbud

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning, at udlændin-

gens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny

må indrejse og opholde sig her i landet. Der fastsættes således i forbindelse med afgø-

relsen om udvisning et indrejseforbud. Indrejseforbuddet, der kan tidsbegrænses, regnes

fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbud-

det har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning

i medfør af udlændingelovens § 25 for bestandig. Indrejseforbud i forbindelse med udvis-

ning efter udlændingelovens §§ 25 a og 25 b meddeles for 2 år.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 22 af 53

Efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 4, 4. pkt., kan indrej-

seforbud meddeles for 5 år, når udlændingen er tredjelandsstatsborger og er indrejst i

strid med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25

b. Der ses ikke at være eksempler på sager, hvor Udlændingestyrelsen eller Udlændin-

genævnet har meddelt indrejseforbud i 5 år efter denne bestemmelse.

Det bemærkes, at udlændingelovens § 32, stk. 4, om fastsættelse af længden af et admi-

nistrativt meddelt indrejseforbud er ændret ved lov nr. 516 af 26. maj 2014 om ændring af

udlændingeloven. Ved denne lov er der indsat et nyt stk. 5, hvorefter der kan fastsættes

et kortere indrejseforbud end forudsat i § 32, stk. 4. Loven trådte i kraft den 1. januar

2015.

Herudover er der efter udlændingelovens § 51 mulighed for administrativt at meddele

indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1-4, når strafforfølgningen i en straffesag

mod en udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, overføres til et andet land, så-

fremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i udlændingelovens § 49,

stk. 1, nævnte betingelser kan medføre udvisning. Udlændingelovens § 49, stk. 1, vedrø-

rer udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24 og 25 c. Frifindes udlændingen efterføl-

gende, ophæves udvisningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 om længden af indrejseforbud.

7.1

Statistik vedrørende udvisning ved administrativ beslutning

Afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning truffet af Udlændinge-

styrelsen

Udtræk fra EstherH viser, at Udlændingestyrelsen i 2014 har truffet afgørelse om udvis-

ning ved administrativ beslutning vedrørende 1.005 personer, hvor der ikke pr. 14. april

2015 er sket påklage af afgørelsen.

Afgørelserne fordeler sig på udlændingelovens enkelte bestemmelser om udvisning ved

administrativ beslutning som følger:

Bestemmelser i udlændingeloven

§ 25 a, stk. 1, nr. 1

(udvisning af udlændinge med

ophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-

der som følge af mindre alvorlig berigelseskrimi-

nalitet mv.)

§ 25 a, stk. 1, nr. 2

(udvisning af udlændinge med

ophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-

der som følge af mindre alvorlig narkotikakriminali-

tet)

§ 25 a, stk. 2, nr. 1

(udvisning af udlændinge med

ophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-

der som følge af ulovligt ophold eller arbejde)

§ 25 a, stk. 2, nr. 2

(udvisning af udlændinge med

ophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-

der som følge af manglende midler til underhold

her i landet og til hjemrejsen)

Antal personer i 2014

213

259

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 23 af 53

§ 25 a, stk. 2, nr. 3

(udvisning af udlændinge med

ophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-

der som følge af andre hensyn til den offentlige

orden mv.)

§ 25 b, stk. 1

(udvisning af udlændinge som følge

af ulovligt ophold her i landet)

231

§ 25 b, stk. 2

(udvisning af udlændinge som følge

af ulovligt ophold her i landet)

§ 51

(overførsel af strafforfølgning for forhold

omfattet af §§ 22-25 b til udlandet)

219

1.005

I alt

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen i 2014 har genoptaget 3 af de i alt 1.005 sager

om administrativ udvisning på baggrund af nye oplysninger. Udlændingestyrelsen har i

disse sager efterfølgende truffet ny afgørelse om, at der ikke var grundlag for udvisning af

de pågældende. Alle 3 genoptagelser skete på baggrund af nye oplysninger fra Center

mod Menneskehandel om, at den pågældende havde været udsat for menneskehandel.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering traf i 2014 afgørelse om administrativ udvis-

ning vedrørende 2 personer, hvor der ikke pr. 14. april 2015 er sket påklage af afgørel-

sen.

Disse 2 afgørelser er begge truffet i henhold til udlændingelovens § 25 b, stk. 2.

7.2

Afgørelser om udvisning

Udlændingenævnet

ved

administrativ

beslutning

truffet

Udtræk fra EstherH viser, at Udlændingenævnet i 2014 har truffet afgørelse om stadfæ-

stelse af udvisning ved administrativ beslutning vedrørende 90 personer efter påklage af

Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse.

Afgørelserne fordeler sig på udlændingelovens enkelte bestemmelser om udvisning ved

administrativ beslutning som følger:

Bestemmelser i udlændingeloven

§ 25 a, stk. 1, nr. 1

(udvisning af udlændinge med

ophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-

der som følge af mindre alvorlig berigelseskrimina-

litet mv.)

§ 25 a, stk. 1, nr. 2

(udvisning af udlændinge med

ophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-

der som følge af mindre alvorlig narkotikakriminali-

tet)

§ 25 a, stk. 2, nr. 1

(udvisning af udlændinge med

ophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-

der som følge af ulovligt ophold eller arbejde)

Antal personer i 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 24 af 53

§ 25 a, stk. 2, nr. 2

(udvisning af udlændinge med

ophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-

der som følge af manglende midler til underhold

her i landet og til hjemrejsen)

§ 25 a, stk. 2, nr. 3

(udvisning af udlændinge med

ophold i Danmark i mindre end de sidste 6 måne-

der som følge af andre hensyn til den offentlige

orden mv.)

§ 25 b, stk. 1

(udvisning af udlændinge som følge

af ulovligt ophold her i landet)

§ 25 b, stk. 2

(udvisning af udlændinge som følge

af ulovligt ophold her i landet)

§ 51

(overførsel af strafforfølgning for forhold

omfattet af § 22-25 b, til udlandet)

I alt

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i 2014 truffet

afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning vedrørende 94 personer, hvor Ud-

lændingestyrelsens afgørelse pr. 14. april 2015 var påklaget, men endnu ikke afgjort.

Herudover har Udlændingenævnet i 2014 truffet afgørelse om omgørelse af 2 administra-

tive afgørelser om udvisning truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering.

8.1

Udlændingelovens bestemmelser om udsendelse af udviste udlændinge

Udrejsepligt

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning blandt andet, at

udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder.

Efter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, der efter reglerne i blandt andet

udlændingelovens kapitel 4 om udvisning ikke har ret til at opholde sig her i landet, udrej-

se af landet. En udvist udlænding har således pligt til at udrejse af landet.

Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. udlændingelo-

vens § 30, stk. 2.

8.2

Udrejsefrist

Pligten for en udvist udlænding til at udrejse af landet indtræder på det tidspunkt, hvor

udrejsefristen udløber.

Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. udlændingelo-

vens § 33, stk. 9. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra

hospital eller forvaring. Er straffen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant

behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 25 af 53

dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra

dommens forkyndelse.

Er udvisning sket ved administrativ beslutning efter udlændingelovens §§ 25, 25 a eller

25 b, skal afgørelsen om udvisning indeholde en frist for udrejse, jf. udlændingelovens §

33, stk. 1, 1. pkt.

Udrejsefristen må bortset fra i påtrængende tilfælde ikke være kortere end 7 dage eller, 1

måned, hvis udlændingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i

landet, hvis udlændingen er omfattet af reglerne i udlændingelovens § 2, stk. 4 (EU-

reglerne), eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse, jf. udlændingelovens §

33, stk. 2, 4. pkt. Normalt anses en udvisning for et påtrængende tilfælde, hvorfor udrej-

sefristen i sådanne sager som udgangspunkt fastsættes til straks. Dette udgangspunkt

fraviges alene i helt særlige tilfælde, f.eks. ved alvorlig sygdom hos den udvistes nære

familie. Herudover kan udgangspunktet fraviges, såfremt den udviste udlænding er gra-

vid, idet en gravid udlænding som udgangspunkt ikke kan pålægges at udrejse inden for

2 måneder forud for den forventede terminsdato og inden for 2 måneder efter barnets

fødsel.

Påklages en afgørelse om administrativ udvisning inden 7 dage efter, at den er meddelt

den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, så-

fremt udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 2, eller er

statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft op-

holdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 33, stk.

8.3

Retlige betingelser for udsendelse

Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendes til et

land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umen-

neskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er be-

skyttet mod videresendelse til et sådant land. Bestemmelsen gælder i forhold til alle ud-

lændinge, og ved anvendelse af bestemmelsen skal Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols praksis på området efterleves. En udlænding, der er udvist ved endelig

dom eller administrativ beslutning, og som har en ansøgning om asyl under behandling,

kan således ikke udsendes, før asylsagen er endeligt afgjort. Meddeles udlændingen

efterfølgende opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, bortfalder det meddelte

indrejseforbud, jf. den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 6.

Af udlændingelovens § 31, stk. 2, fremgår det, at en udlænding, der er omfattet af ud-

lændingelovens 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer

forfølgelse af de i flygtningekonventionens artikel 1 A nævnte grunde, eller hvor udlæn-

dingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke, hvis

udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis

udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare

for samfundet, jf. dog stk. 1.

Er udlændingen udvist ved dom, og har udlændingen haft opholdstilladelse som flygtning,

skal Udlændingestyrelsen forud for udsendelsen træffe afgørelse om, hvorvidt udlændin-

gen kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, medmindre udlændingen samtykker i ud-

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 26 af 53

sendelsen, jf. udlændingelovens § 49 a. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan ud-

sendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af asyl.

Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse efter udlændingelovens § 49 a om, at udsendelse

ikke vil være i strid med udlændingelovens § 31, anses afgørelsen automatisk for påkla-

get til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2. Klagen tillægges opsætten-

de virkning med hensyn til udrejsefristen.

For en nærmere gennemgang af udlændingelovens bestemmelser om flygtninge, henvi-

ses der til Flygtningenævnets formandskabs 22. beretning (2013).

8.4

Den praktiske udsendelse af udviste udlændinge

Politiet planlægger og forestår den praktiske gennemførelse af de enkelte udrejser. Rigs-

politiet arbejder med fire kategorier af udrejser: ”Ledsaget udrejse”, ”påset udrejse”,

”skønnet udrejse” og ”selv udrejst”.

”Ledsaget udrejse”

omfatter de tilfælde, hvor politipersonale ledsager udlændingen ud af

landet



typisk med fly



enten helt til hjemlandet eller til et andet land, hvor den pågæl-

dende har ret til at opholde sig, eller til en transitdestination. Udsendelsen vil typisk være

tvangsmæssig, men kan også være frivillig, således at ledsagelsen er begrundet i et øn-

ske fra udlændingen, flyselskabet eller et eventuelt transitland.

”Påset udrejse”

omfatter de tilfælde, hvor politipersonale påser udrejsen af landet, f.eks.

ombordstigning i et fly eller på et skib.

”Skønnet udrejse”

omfatter de situationer, hvor der hverken er tale om ledsaget eller på-

set udrejse, men hvor udlændingen ikke kan træffes på indlogeringsstedet af politiet eller

meldes forsvundet, således at udlændingens opholdssted er ukendt for myndighederne.

Udlændingen efterlyses i Det Centrale Kriminalregister.

”Selv udrejst”

omfatter de tilfælde, hvor der er tilvejebragt sikre oplysninger om, at udlæn-

dingen selv er udrejst.

Statistik vedrørende udsendelse af udviste udlændinge

Det fremgår af udtræk fra EstherH, at i alt 1.095 af de 1.495 personer, der er udvist ved

endelig dom i 2014, er registreret som udrejst af Danmark pr. 21. april 2014.

Der er en række faktorer, som kan have betydning for, at et antal udlændinge, der er

udvist ved dom, endnu ikke er udrejst.

Langt den væsentligste årsag til manglende udrejse er, at udlændingen enten fortsat

afsoner eller afventer at afsone den idømte straf eller den foranstaltning, der træder i

stedet for almindelig afsoning.

Herudover kan manglende udrejse i nogle tilfælde skyldes, at udlændingen er forsvundet

efter afsigelsen af endelig dom om udvisning, ligesom udlændingen i nogle tilfælde er

varetægtsfængslet i medfør af udlændingelovens §§ 35 og 36 med henblik på fuldbyrdel-

se af udsendelsen. Endvidere kan manglende udrejse i nogle tilfælde skyldes, at der er

udsendelseshindringer i forhold til hjemlandet, eller at udlændingen i nogle tilfælde har en

asylretlig sag under behandling hos udlændingemyndighederne. Endelig kan manglende

udrejse i nogle tilfælde skyldes, at udlændingen efterfølgende er meddelt opholdstilladel-

se, jf. herom afsnit 14.1 nedenfor.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 27 af 53

De involverede myndigheder foretager i alle tilfælde, hvor en udlænding er udvist af lan-

det, løbende opfølgning og eventuelt sagsbehandling vedrørende de sager, hvor udrejse

endnu ikke har fundet sted.

Det fremgår af udtræk fra EstherH, at 636 af de 1.005 personer, der i 2014 er udvist ved

administrativ beslutning truffet af Udlændingestyrelsen, og hvor der ikke pr. 14. april 2015

er sket påklage, og at begge de 2 personer, der i 2014 er udvist ved administrativ beslut-

ning truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og hvor der ikke pr. 14. april

2015 er sket påklage til Udlændingenævnet, er registreret udrejst af Danmark.

41 af de 90 personer, der i samme periode er udvist ved administrativ beslutning stadfæ-

stet af Udlændingenævnet, er registreret udrejst af Danmark pr. 14. april 2015.

I alt er således 679 af de 1.097 personer, der i 2014 er udvist ved endelig administrativ

beslutning truffet af udlændingemyndighederne, registreret udrejst af Danmark pr. 14.

april 2015.

For så vidt angår de personer, der ikke er registreret udrejst efter at være udvist ved ad-

ministrativ beslutning, er der en række faktorer, der kan have betydning for, at de ikke er

udrejst eller er registreret udrejst.

Der er en række sager, hvor de pågældende udlændinge ikke er registreret som udrejst i

EstherH, men hvor de pågældende reelt er udrejst, idet de har forladt landet af egen drift,

uden at Rigspolitiet eller Udlændingestyrelsen har fået besked herom.

Den manglende udrejse kan endvidere blandt andet skyldes, at de udviste udlændinge

har en ansøgning om asyl under behandling hos udlændingemyndighederne, eller at der

er vanskeligheder med at udsende udviste udlændinge, der har fået endeligt afslag på

asyl. Det er således i en række sager ikke praktisk muligt at udsende de pågældende.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse

om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, såfremt en udlænding,

der har fået endeligt afslag på asyl, ikke medvirker til sin udsendelse. Udlændingestyrel-

sen har i 2014 truffet afgørelse om administrativ udvisning af i alt 242 afviste asylansøge-

re efter denne bestemmelse.

Endelig skyldes manglende udrejse i nogle tilfælde, at udlændingen efterfølgende er

meddelt opholdstilladelse, jf. afsnit 14.2 nedenfor.

Udlændingelovens bestemmelser om ophævelse af udvisning for udviste

udlændinge

10.1 Udlændingelovens § 50

Er en afgørelse om udvisning ved dom ikke iværksat, kan den udlænding, som påberåber

sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. udlændingelovens

§ 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved anklage-

myndighedens foranstaltning, jf. udlændingelovens § 50. Efter bemærkningerne til be-

stemmelsen kan begæring herom kun fremsættes én gang, jf. lovforslag nr. 59 om æn-

dring af udlændingeloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, fami-

liesammenføring og udvisning m.v.), der blev fremsat den 16. april 1998 og vedtaget som

lov nr. 473 af 1. juli 1998.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 28 af 53

Begæring efter lovens § 50 kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest

2 måneder før, at udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere,

kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyl-

delig.

Udlændingelovens § 50 som affattet ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 finder alene anvendel-

se på udlændinge, der første gang har fremsat begæring om udvisningens ophævelse

den 3. juli 1998 eller senere.

10.2 Udlændingelovens § 50 a

Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70

er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter

straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital

eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens

helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted, jf. udlændin-

gelovens § 50 a, stk. 1.

Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i udlændinge-

lovens § 50 a, stk. 1, nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer

frihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivningen fra

hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisning for retten, jf. udlændingelovens § 50 a,

stk. 2. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse

finder sted, ophæver retten udvisningen.

Træffer retten i disse tilfælde ikke bestemmelse om ophævelse af udvisningen, skal ud-

visningen effektueres, jf. udlændingelovens § 33, stk. 9, hvorefter udrejsefristen, der fast-

sættes til straks, regnes fra udskrivning fra hospital eller forvaring.

Udlændingelovens § 50 a, der blev indsat ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, finder alene an-

vendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998 eller

senere.

10.3 Udlændingelovens § 50 b

Efter udlændingelovens § 50 b kan en udlænding omfattet af EU-reglerne få en afgørelse

om udvisning prøvet ved domstolene, såfremt udvisningen ikke er iværksat 2 år efter

afgørelsen. Denne indbringelse skal ske ex officio af anklagemyndigheden.

Statistik vedrørende ophævelse af udvisning for udviste udlændinge

11.1 Udlændingelovens § 50

I EstherH registreres alle kendelser, som Udlændingestyrelsen modtager fra politiet eller

anklagemyndigheden, afsagt i medfør af udlændingelovens § 50 vedrørende ophævelse

af udvisningen for udlændinge, der er udvist ved dom.

Der er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 registreret 4 kendelser

efter udlændingelovens § 50 vedrørende ophævelse af udvisningen af en udlænding, der

er udvist ved dom.

I 3 af disse sager fandt retten, at der ikke var sket sådanne ændringer i udlændingens

forhold, at den idømte udvisning skulle ophæves. I 1 sag fandt retten, at der var sket så-

danne ændringer i udlændingens forhold, at den idømte udvisning skulle ophæves.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 29 af 53

Denne sag omhandlede en iransk mand, der var indrejst i Danmark i september 1993, og

som den 26. juli 1994 havde fået opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sin herbo-

ende ægtefælle. Den 11. november 1994 fik den pågældende afslag på asyl i Danmark,

og den pågældende frafaldt efterfølgende klagen ved Flygtningenævnet. Den 21. marts

1997 fik den pågældende tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af familiesam-

menføring. Ved Københavns Byrets dom af 8. juli 2005 blev den pågældende idømt 1 år

og 6 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191 samt udvist af Danmark

med indrejseforbud i 10 år. Den 23. juni 2006 stadfæstede Østre Landsret denne dom.

Den 28. juli 2007 genoptog Udlændingestyrelsen behandlingen af den pågældendes

asylsag, og den 5. oktober 2007 vurderede Udlændingestyrelsen, at den pågældende var

omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, men at han på grund af den begåede kriminali-

tet var udelukket fra at få opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Udlændin-

gestyrelsen fandt herefter, at den pågældende ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til

Iran, jf udlændingelovens § 31. Den 3. april 2008 stadfæstede Flygtningenævnet Udlæn-

dingestyrelsens afgørelse. Ved Københavns Byrets kendelse af 21. januar 2014 blev den

idømte udvisning ophævet. Den 3. oktober 2014 stadfæstede Østre Landsret byrettens

kendelse. Østre Landsret henviste blandt andet til, at det ikke havde været muligt at ud-

sende den pågældende til Iran, hvorfor han havde opholdt sig i Danmark på såkaldt tålt

ophold siden sin løsladelse, den 2. juli 2007, og at der efter det oplyste fortsat ikke var

udsigt til, at der kunne ske udsendelse. Østre Landsret henviste også til, at der på davæ-

rende tidspunkt ville havde været knap 3 år tilbage af den pågældendes indrejseforbud,

såfremt han var blevet udsendt i umiddelbar forlængelse af sin prøveløsladelse.

11.2 Udlændingelovens § 50 a

I EstherH registreres alle kendelser, som Udlændingestyrelsen modtager fra politiet eller

anklagemyndigheden, afsagt i medfør af udlændingelovens § 50 a vedrørende ophævel-

se af udvisningen for udlændinge, der er udvist ved dom.

Der er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 registreret 3 kendelser

efter udlændingelovens § 50 a vedrørende ophævelse af udvisningen af en udlænding,

der er udvist ved dom.

I 2 tilfælde fandt retten, at den pågældendes helbredsmæssige tilstand ikke kunne føre til,

at den idømte udvisning skulle ophæves. I 1 tilfælde fandt retten, at den pågældendes

helbredsmæssige tilstand burde føre til, at udvisningen skulle ophæves.

Denne sag omhandlede en irakisk mand, der var indrejst i Danmark i august 1990, hvor

han søgte om asyl. Den pågældende fik den 31. august 1990 opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7, stk. 2, og den 15. november 1995 blev denne opholdstilladelse

meddelt tidsubegrænset. Ved Østre Landsrets dom af 26. september 2003 blev den på-

gældende fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. til dels § 21, og dømt til

anbringelse i hospital for sindslidende, samt udvist af Danmark med indrejseforbud for

bestandig. Den 22. januar 2004 stadfæstede Højesteret denne dom. Ved Københavns

Byrets kendelse af 25. juni 2006 blev foranstaltningen ændret til dom til behandling på

psykiatrisk afdeling med mulighed for genindlæggelse. Ved Københavns Byrets kendelse

af 11. juni 2014 blev den idømte udvisning ophævet. Københavns Byret lagde blandt

andet vægt på, at den pågældende havde boet i Danmark i 25 år, at hans familie var

bosat i Danmark, og at han efter det oplyste ikke længere havde nogen tilknytning til sit

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 30 af 53

fødeland. Retten lagde også vægt på, at den pågældende efter det oplyste skal anvende

antipsykotisk medicin resten af livet, har behov for faste rutiner i hverdagen, samt at det

efter det oplyste må anses for nødvendigt, at han er tilknyttet et opsøgende psykoseteam

med henblik på at fastholde ham i behandlingen. Byretten lagde herefter videre vægt på,

at den pågældendes medicin efter det oplyste er tilgængelig i Irak, men at hjemmebesøg

og opsyn af lægefagligt personale i forhold til medicinsk behandling ikke er tilgængelig.

Byretten fandt herefter, at det måtte anses for usandsynligt, at den pågældende ville kun-

ne få den nødvendige støtte til at fortsætte den medicinske behandling, hvorfor det måtte

frygtes, at han vil kunne begå ny personfarlig kriminalitet med grundlag i tilbagefald til

paranoid tænkning, såfremt han måtte blive udsendt til Irak.

11.3 Udlændingelovens § 50 b

I EstherH registreres alle kendelser, som Udlændingestyrelsen modtager fra politiet eller

anklagemyndigheden, afsagt i medfør af udlændingelovens § 50 b vedrørende ophævel-

se af udvisningen for udlændinge, der er udvist ved dom afsagt den 1. maj 2006 eller

senere.

Der er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 ikke registreret nogen

kendelser efter udlændingelovens § 50 b vedrørende ophævelse af udvisningen af en

udlænding, der er udvist ved dom.

Udlændingelovens bestemmelser om administrativ ophævelse af

indrejseforbud

Efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 7, kan et indrejsefor-

bud meddelt en statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz eller en udlænding der i

øvrigt er omfattet af EU-reglerne, senere ophæves, såfremt særlige grunde taler derfor.

Efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 9, kan et indrejsefor-

bud meddelt en udlænding, der ikke er statsborger i et EU- eller EØS-land eller Schweiz,

og som er udvist efter udlændingelovens § 25 b, senere ophæves, såfremt ganske særli-

ge grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

Udlændingestyrelsen har i 2014 i 8 tilfælde truffet afgørelse om administrativ ophævelse

af indrejseforbud.

Der var i 2 tilfælde tale om indrejseforbud meddelt ved dom, og i 6 tilfælde var der tale om

administrativt meddelte indrejseforbud. Afgørelserne blev alle truffet efter den dagælden-

de bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 7. I alle tilfældene var indrejseforbuddet

meddelt før den 1. januar 2014.

Udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af opholdstilladelse til

udviste udlændinge

Efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., kan en udlænding, som har indrejseforbud i

forbindelse med udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25, ikke gives op-

holdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 (asyl), medmindre særlige grunde taler

derfor. En udlænding, som har indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a,

25 b eller 25 c, kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, medmindre

særlige grunde taler derimod, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 2. pkt. En udlænding, der

har indrejseforbud, kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f eller

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 31 af 53

9 i – 9 n, medmindre ganske særlige grunde taler derfor, dog tidligst to år efter udrejsen,

jf. udlændingelovens § 10, stk. 4. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen,

gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er EU/EØS-statsborger eller statsborger i

Schweiz, og som er udvist efter udlændingelovens § 25 b.

Udlændingelovens § 10, stk. 3 og 4, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der

begrunder udvisningen, er begået efter den 8. juni 2002, hvor bestemmelserne trådte i

kraft.

Efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 6, bortfalder et indrej-

seforbud, såfremt den pågældende under de i udlændingelovens § 10, stk. 3 og 4, nævn-

te betingelser meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f eller §§ 9 i-9 n.

Statistik vedrørende opholdstilladelse til udviste udlændinge

14.1 Udlændinge, der er udvist ved dom

Det fremgår af udtræk fra udvisningsdatabasen og EstherH, at i alt 18 personer, der i

2014 er udvist ved dom for et strafbart forhold begået den 3. juli 1998 eller senere, frem til

21. april 2015 er meddelt opholdstilladelse. Ingen af disse personer havde været udsendt

af landet, før opholdstilladelse blev meddelt.

I 16 af de nævnte tilfælde blev den udviste udlænding efterfølgende meddelt opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og i 2 tilfælde efter udlændingelovens § 7,stk. 2.

14.2 Udlændinge, der er udvist ved administrativ beslutning

Udtræk fra EstherH viser, at 14 personer, hvorom der i 2014 er truffet afgørelse om ud-

visning ved administrativ beslutning i Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering (som ikke er påklaget pr. 14. april 2015) eller – efter påklage – i

Udlændingenævnet, efterfølgende er meddelt opholdstilladelse, før de pågældende er

udrejst af Danmark.

I 10 af disse tilfælde blev den pågældende efterfølgende meddelt opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 1, i 3 tilfælde efter udlændingelovens § 7, stk. 2 og i 1 tilfælde

blev den pågældende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 32 af 53

Bilag 1

Uddrag af lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013

§ 22.

En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en ud-

lænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i

landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis

1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have

medført en straf af denne varighed,

2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller

anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-

overtrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have

medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-

overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet

er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmes

ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-

hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-

overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119,

stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a,

§ 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1,

§ 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235, § 237, § 244, § 245, § 245

a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286,

§ 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, § 288, § 289, § 289 a, § 290, stk. 2, § 291,

stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsføl-

ge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have

medført en straf af denne karakter,

7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende har

tvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-

delse, der ville have medført en straf af denne karakter, eller

8) udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller § 10, stk. 2, i lov om

våben og eksplosivstoffer eller § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 449 af 9. juni

2005 om våben og ammunition m.v., idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig rets-

følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville

have medført en straf af denne karakter.

§ 23.

En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvi-

ses

1) af de grunde, der er nævnt i § 22,

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 33 af 53

2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig rets-

følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville

have medført en straf af denne varighed,

3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders

fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-

se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller

4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferet-

lig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der

ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fæng-

selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-

se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 24.

Andre udlændinge kan udvises

1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller

2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have

medført en straf af denne karakter.

§ 24 a.

Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr. 4-8, skal der lægges vægt

på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af

1) grovheden af den begåede kriminalitet,

2) længden af den idømte frihedsstraf,

3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet,

4) tidligere domme for strafbart forhold,

5) at kriminaliteten er begået af flere i forening, eller

6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.

§ 24 b.

En udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende

efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 2 (EU-reglerne).

Stk. 2.

Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tids-

punktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsi-

gelsen, fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse eller udskrivning

fra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn

og unge. Er betinget udvisning sket ved betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulant

behandling med mulighed for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endelig

dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, 2 år efter

dommens forkyndelse.

Stk. 3.

En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dette

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den

betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24,

og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. § 26,

stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4.

Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejlede

udlændingen om betydningen heraf.

§ 25.

En udlænding kan udvises, hvis

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 34 af 53

1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller

2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sund-

hed.

§ 25 a.

En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6

måneder, kan endvidere udvises, hvis

1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 2.

pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf.

stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt

overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare

forhold, eller

2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for

politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt forelig-

ger en særlig bestyrket mistanke.

Stk. 2.

Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere

tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:

1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil

tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af

§ 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.

2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen. Ud-

lændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.

3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at

udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

§ 25 b.

En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden til-

ladelse.

Stk. 2.

En udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredje-

landsstatsborger), og som er pålagt at udrejse af landet straks, eller som ikke udrejser i overens-

stemmelse med udrejsefristen, jf. § 33, stk. 2, skal udvises af landet, medmindre særlige grunde

taler herimod.

§ 25 c.

En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfæl-

de udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12

og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.

§ 26.

Ved afgørelsen om udvisning efter §§ 25 a-25 c skal der tages hensyn til, om udvisningen

må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af

1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,

2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,

3) udlændingens tilknytning til herboende personer,

4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i

relation til hensynet til familiens enhed,

5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændin-

gen kan ventes at tage ophold, og

6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil

lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 35 af 53

Stk. 2.

En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser.

§ 26 a.

Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de omstændigheder,

som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel,

og om dette forhold taler imod udvisning.

§ 27.

De i § 11, stk. 3, nr. 1, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra

tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilla-

delse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor

betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunk-

tet.

Stk. 2.

For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, reg-

nes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.

Stk. 3.

Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse ud-

løber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrut-

tering. Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres

afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i

stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.

Stk. 4.

Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.

Stk. 5.

Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældel-

se eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer

eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget

frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.

§ 30.

En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i

landet, skal udrejse af landet.

Stk. 2.

Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Justitsministeren

fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3.

Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlæn-

dingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Justitsministeriet, Beskæftigelsesmini-

steriet, domstolene eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i

en sag om opholdstilladelse, til politiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når

ansøgeren frafalder ansøgningen herom.

§ 31.

En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller

at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor

udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.

Stk. 2.

En udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den på-

gældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte

grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gæl-

der ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis

udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for sam-

fundet, jf. dog stk. 1.

§ 32.

En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændin-

gens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrej-

se og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fra

den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldig-

hed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 36 af 53

Stk. 2.

Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 meddeles for

1) 4 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget frihedsstraf

af ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter eller

varighed,

2) 6 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke over

1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for

en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

3) 12 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke over 2

år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for

en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måne-

der, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

medmindre der alene findes grundlag for at meddele indrejseforbud for 12 år, eller for

5) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-

delse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Stk. 3.

Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8,

eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, og udvisning ved dom af en udlænding, som ikke har haft lovligt

ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, meddeles dog for mindst 6 år.

Stk. 4.

Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejse-

forbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a og 25 b meddeles for 2 år. Indrejseforbud i forbin-

delse med udvisning efter § 25 c meddeles for 4 år. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter

§ 25 b kan meddeles for 5 år, når udlændingen ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i

§ 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere er med-

delt i forbindelse med udvisning efter § 25 b.

Stk. 5.

Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftlig

og begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf.

Stk. 6.

Et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4, nævn-

te betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f eller 9 i-9 n.

Stk. 7.

Et indrejseforbud meddelt en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union

eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en schweizisk stats-

borger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, kan ophæves, såfremt

særlige grunde taler derfor. Der skal tages stilling til en ansøgning om ophævelse af indrejsefor-

buddet inden 6 måneder fra ansøgningens indgivelse.

Stk. 8.

En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med

hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union,

må ikke uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet (Indrejseforbud). Indrejseforbuddet

gælder, så længe udlændingen er omfattet af de restriktive foranstaltninger. Indrejseforbuddet

bortfalder, hvis udlændingen ophører med at være omfattet af de restriktive foranstaltninger eller

udlændingen af særlige grunde meddeles opholdstilladelse her i landet.

Stk. 9.

Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 b, der meddeles en udlænding, som

ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), kan i ganske

særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, ophæves.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 37 af 53

§ 33.

Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af op-

holdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udste-

delse af et registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, beslutning om inddragelse af et registre-

ringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslut-

ning om udsendelse efter § 27 b skal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere inde-

holde oplysning om reglerne i stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.

Stk. 2.

I afgørelser, der er omfattet af stk. 1, fastsættes udrejsefristen til 1 måned, hvis udlæn-

dingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, hvis udlændingen er

omfattet af de regler, der er nævnt i § 2, stk. 4, (EU-reglerne), eller hvis udlændingen hidtil har haft

opholdstilladelse. For andre udlændinge fastsættes udrejsefristen til 7 dage. I påtrængende tilfælde

fastsættes udrejsefristen altid til straks. Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingen

er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller

sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart

grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig ud-

sendelse. Det kan ikke anses for et påtrængende tilfælde, at der er risiko for, at udlændingen vil

forsvinde, hvis udlændingen er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1.

Stk. 3.

Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende,

har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er

omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i

landet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Opretholdes

afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udlænding, der ikke hidtil

har haft opholdstilladelse, registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i landet, og som er omfat-

tet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet, indtil en klage over en

beslutning om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b er afgjort. Klage over en afgørelse, som ikke er

omfattet af 1. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særli-

ge grunde taler derfor.

Stk. 4.

En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med hensyn til

udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter registreringen som asylansøger

efter § 48 e, stk. 2, eller, såfremt asylsagen afgøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis

ansøgningen indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med et afslag på

ansøgningen om opholdstilladelse efter § 7. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der

indgives på et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, har ikke opsættende virkning

med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

Stk. 5.

Ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet, jf. § 9, stk. 21, § 9 a,

stk. 4, § 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 7, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2, og §

9 n, stk. 2, og ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 d tillægges opsættende virkning med hen-

syn til udrejsefristen.

Stk. 6.

Hvis en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1, indbringes for Folke-

tingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Indbringes

en afgørelse truffet af justitsministeren efter § 9 b for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke

opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for åbenlyst ube-

grundet eller indbringelsen ikke sker i tilknytning til meddelelsen af afslaget på opholdstilladelse

efter § 9 b.

Stk. 7.

En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b har ikke opsættende

virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træf-

fer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagel-

se ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 38 af 53

Stk. 8.

En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, efter § 9 c, når ansøgningen vedrører en

udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e behandles

ikke, hvis den myndighed, der skal træffe afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens opholds-

sted. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter

§ 7, efter § 9 b, efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e.

Stk. 9.

Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. dog stk. 15. Ud-

rejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Er

dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for fri-

hedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende

ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.

Stk. 10.

Ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 f og 9 i-9 n, jf. § 10, stk. 4, fra en udlænding

med indrejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler an-

søgningen, træffer beslutning herom.

Stk. 11.

Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet.

Stk. 12.

Påklager en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har

eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Ko-

sovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en

ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været regi-

streret som asylansøger efter § 48 e, stk. 2, en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstil-

ladelse efter § 9 e eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage

efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive

her i landet, indtil sagen er afgjort.

Stk. 13.

Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter, at

det er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort.

Stk. 14.

Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingestyrelsen ef-

ter anmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod. Udrejsefristen

kan efter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde taler

derfor, eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højst

udgøre 100 dage.

Stk. 15.

Stk. 14 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har været udsat for menne-

skehandel og er udvist ved dom.

§ 46.

Afgørelser efter denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5, og af § 9,

stk. 22 og 23, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog

§ 58 d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.

Stk. 2.

Afgørelser efter § 9 a, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og §§ 9 i-9 n,

afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter § 9 a

og §§ 9 i-9 n og afgørelser efter § 33 i forbindelse med sådanne sager træffes af Styrelsen for

Fastholdelse og Rekruttering. Det samme gælder afgørelser efter § 4 a, stk. 3, i forlængelse af at

en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a eller §§ 9 i-9 n, og afgørelser efter § 25 b,

stk. 2, når Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har pålagt udlændingen at udrejse straks,

eller når udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af Sty-

relsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Stk. 3.

Afgørelser efter § 9 b, afgørelser vedrørende forlængelse og inddragelse af opholdstilla-

delse meddelt efter § 9 b og afgørelser efter § 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af justitsministeren.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 39 af 53

Stk. 4.

Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af beskæftigelsesministeren i sager,

hvor Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning

omfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16.

Stk. 5.

Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af justitsministeren i sager, hvor Ud-

lændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr.

10, 15 og 17.

Stk. 6.

Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7, 10, 12 og 14, til udlæn-

dinge med opholdstilladelse efter § 9 a og §§ 9 i-9 n træffes af Udlændingestyrelsen, efter at Sty-

relsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstil-

ladelse fortsat er til stede.

Stk. 7.

Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7, 10, 12 og 14, til udlæn-

dinge med opholdstilladelse efter § 9 b træffes af Udlændingestyrelsen, efter at justitsministeren

har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede.

§ 46 a.

Udlændingestyrelsens afgørelser kan bortset fra de afgørelser, der er nævnt i § 9 g,

stk. 1, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1,

nr. 10, 15 og 17, § 11, stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42

b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e, § 53 a og § 53 b, påklages til justitsministeren.

Stk. 2.

Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser kan bortset fra de afgørelser, der

er nævnt i § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt.,

jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og § 33, påklages til beskæftigelsesministeren.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en

uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i med-

før af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings beslutninger om

betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til brug for behandlingen af en

sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan ikke påklages.

Stk. 5.

Justitsministeren kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for Udlændin-

gestyrelsens behandling af de sager, der er omfattet af stk. 1 og 3 og § 46, stk. 1.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for

Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandling af de sager, der er omfattet af stk. 2 og

§ 46, stk. 2.

§ 49.

Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens

påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24 eller 25 c eller udvi-

ses betinget i medfør af § 24 b. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholde

bestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32, stk. 1-4.

Stk. 2.

Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kan

medføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldet

fastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelserne

i retsplejelovens § 723 finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af et

vilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85.

Stk. 3.

I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikket

en forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkes

en forsvarer for den pågældende.

§ 49 a.

Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,

stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om,

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 40 af 53

hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.

En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om

meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.

§ 50.

Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at der

er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om udvis-

ningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring herom

kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan for-

ventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt

fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.

Stk. 2.

Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af ret-

ten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold.

Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan,

når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en

eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underka-

stes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 85.

§ 50 a.

Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70

er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelo-

vens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring,

samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand

afgørende taler imod, at udsendelse finder sted.

Stk. 2.

Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævnte

tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklage-

myndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningen

for retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder

sted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørel-

se træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kan

bestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dette

for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.

§ 50 b.

Er udvisning efter § 49, stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller en

schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, ikke iværk-

sat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan for-

ventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten. Retten tager i

forbindelse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden

eller sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørel-

se om udvisning blev truffet.

Stk. 2.

Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter anmodning

en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændin-

gens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes,

bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-

37 e finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 85.

§ 51.

Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl her

i landet, til et andet land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den på-

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 41 af 53

gældende udvises, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i § 49, stk. 1,

nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen frifin-

des for den påsigtede lovovertrædelse.

Stk. 2.

Er en udlænding i udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må anta-

ges at skulle have haft virkning her i landet, kan der under de i §§ 22-24 og 25-25 c nævnte betin-

gelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt udlændingen har fast bopæl i Danmark, ind-

bringes spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor. Sagen

kan fremmes uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.

§ 52.

Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er

meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen har

bopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns Byret, hvis afgø-

relsen går ud på:

1) nægtelse af opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 2,

2) bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse,

3) udvisning efter § 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller

4) udvisning efter § 25 a af en udlænding, som:

a) er statsborger i et andet nordisk land og har fast bopæl her i landet eller

b) er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2.

Stk. 2.

Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter med

oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberå-

bes, samt sagens bevisligheder.

Stk. 3.

Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af

udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal be-

handles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kan

prøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.

Stk. 4.

Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder de økonomiske betingelser

efter retsplejelovens § 325, beskikkes der en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har

antaget en sådan.

Stk. 5.

Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis at

betale sagsomkostninger.

Stk. 6.

Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer

bestemmelse herom.

Stk. 7.

Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdes

eller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.

§ 57.

Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning af en udlænding,

kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrut-

tering. I forbindelse med fornyet prøvelse efter § 50 af en beslutning om udvisning indhenter ankla-

gemyndigheden en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-

ring.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingens

samtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for straf-

bare forhold, til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Udvisningsredegørelse 2014, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvisningsredegørelse

Side 42 af 53