Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Spørgsmål 72
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Omtrykt:
Miljø- og fødevareministeren
11. august 2015
13. august 2015 (præciseringer)
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 72
Det fremgår af en tidsbegrænset tilladelse til afledning af spildevand –
herunder processpildevand fra afvanding af boremudder – den 22. juli 2015 i
forbindelse med efterforskningsboring efter skifergas ved Dybvad at der vil
blive anvendt 12.000 kg UltraCap indeholdende acrylamidforbindelser.
Ministeren bedes fremsende et notat der besvarer følgende spørgsmål:
- Der ønskes en massebalance over den anvendte mængde UltraCap,
herunder de endelige nedbrydningsprodukter, idet der også tages højde for
de kemiske processer i undergrunden (højere temperatur og tryk).
- Hvor store mængder og koncentrationer af acrylamid monomer og andre
acrylamidforbindelser vil blive tilført miljøet, og forblive i undergrunden eller
fraføres med brugt boreslam.
- Tilladelsen er meget upræcis mht. hvilke acrylamidforbindelser, der omtales
og gives tilladelse til. Der ønskes IUPAC navn, CAS nr. og EC nummer for
samtlige relevante acrylamidforbindelser, inkl. nedbrydningsprodukter i
tilladelserne til Total og til rensningsanlægget i Frederikshavn
- Vil det efter ministerens opfattelse være acceptabelt hvis brugen af UltraCap
fører til koncentrationer af acrylamid, der er et kræftfremkaldende, mutagen
og muligvis neurotoksisk, på 0,1 µg/l i grundvandet? Der henvises i den
forbindelse til ministerens svar på MOF alm.del spm. 29 om ministeren vil
forbyde anvendelse af stoffer, der kan forurene grundvandet: "Jeg har
imidlertid ikke planer om at tage initiativ til at ændre de gældende regler, da
de efter min opfattelse tager de tilstrækkelige miljøhensyn, samtidig med at
der er mulighed for at tillade afledning af stoffer til grundvandet, hvis der
konkret er vægtige hensyn, der taler for det, og det i øvrigt kan ske
miljømæssigt forsvarligt".
1/2