Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Masnedø den 21. september 2015
Replik til Miljø og Fødevareministeriet svar af den 14. september (J.nr. NST-401-01614) om ”Kvælstof –
mere ven end fjende” til René Christensen.
Mads Leth-Petersen, MLP citerer en del fra en bredt sammensat ekspertgruppe som blev nedsat under
Natur- og Landbrugskommissionen.
Omkring gruppens konklusion står der også i rapporten:
”De behandlede emner i nærværende notat er afstemt bredt i arbejdsgruppen. Det konkrete
indhold i notatet, dvs. de faglige vurderinger og konklusioner i notatet er dog alene udarbejdet af
og tiltrådt af medlemmerne fra forskningsinstitutionerne.”
Altså er det igen de forskere der er under anklage, med ”Kvælstof – mere ven end fjende”, der citeres fra.
Det der bliver citeret omkring N og P er det samme som der er blevet liret af de sidste 25 år.
MLP citerer fra rapportens bilag 2
”Der
er en dokumenteret sammenhængmellem koncentrationerne af klorofyl a
(et indirekte mål for biomassen af planteplankton) og kvælstoftilførslerne i de 35 fjorde, hvorfra der forefindes
overvågningsdata, og kystnære områder, og hyppigheden af planteplanktonopblomstringer i en række fjorde og i
Kattegat kan knyttes til kvælstoftilførslerne.” -
Hvilken form for dokumentationen er der tale om?
Fra målinger i Bay Delta (professor P. M. Glibert, University of Maryland): Over årene 1980 - 2003 steg
kvælstofkoncentrationen med 40-50 % (ammonium med 45 %, nitrat og nitrit med 47 %), mens fosfor
(DIP) kun steg med 4,5 %. Det betød, at N/P-forholdet over hele perioden steg jævnt med lidt over 40 %.
Hvordan virkede disse ændringer så på alge-biomassen? Førte 45-47 % mere kvælstof til større biomasse,
som danske biologer og ålegræsforskere nok ville forvente? Nej, biomassen (klorofyl a) blev over
perioden formindsket med mere end 70 %!
Hvis man overførte disse resultater på danske forhold ville konklusionen lyde: Mere kvælstof giver
klarere vand og dermed bedre muligheder for bundvegetation som f.eks. ålegræs. Derimod giver
yderligere kvælstofbegrænsning mere uklart vand til skade for ålegræsset. Det burde give noget at tænke
over i Miljøministeriet og omegn.
Senere bliver Redfield-forholdet omtalt, men det afsløres at Naturstyrelsen/MLP ikke har forstået, at hvis vi
lovgivningsmæssigt forsøger at reducere kvælstofudledning vil naturens egne kræfter selv forsøge oprette
forholdet.
Der henvises til bedre forhold i Roskilde fjord uden nogen som helst dokumentation på at
kvælstofreduktion skulle være forklaringen. Det er nok mere sandsynligt at renseanlæg har tilbageholdt
mere fosfor.
Henvisning til overvågningsrapporter (NOVANA) fra Aarhus Universitet og vismandsrapporten fra det
Miljøøkonomiske Råd ”Økonomi og Miljø 2015” fortsætter bare med, modelberegninger og
skrivebordsteori (sort snak og ren sludder), at forfine den fejlkonklusion som blev grundlagt i 1984 med
NPO redegørelsen som vises igen på denne
video.
Side 1 af 2