Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Opfølgning på foretræde den 9. september 2015 ”Kvælstof mere ven end fjende”
Et udvalgsmedlem spurgte om alle rørlagte grøfter skal graves op så de er åbne.
Spildevandsrensning i landdistrikter.
Nej, den øgede trafiksikkerhed vi fik ved at rørlægge åbne grøfter skal vi ikke spolerer. Men i stedet skal
vi afskære kloaknettet hvor der er naturlige og egnede forhold i terrænet, for der at etablere grønne
løsninger.
Lidt udenfor Næstved kører der i øjeblikket et forsøg hvor man leder ”offentlig” spildevand, der ikke har
gjort ophold i en bundfældningstank, direkte ud i et pileanlæg.
I landsbyer rundt omkring på Sydsjælland og Møn anlægges og projekteres der flere og flere
pilerensningsanlæg for hvert år der går. Anlægsstørrelse fra 50 til 400 PE.
Se yderligere:
Spildevandsselskabet Karrebækstorp
http://www.pilerensning.dk
Spildevandsrensning i tæt befolket område.
Generelt går øvelsen ud på at der fremover skal renses meget mere decentralt. Vi kan starte med et
eksempel fra Christiania i København
Figur 1 Godkendt rodzoneanlæg fra Christiania fra en enkelt husstand.
Civ. ing. John Schmidt havde gode erfaringer med at rense spildevand ved at lede det igennem
eksisterende tagrør omkring hele Dybsø inderfjord inden det løb ud selv fjorden.
Næstved ligger klods dop ad udløb fra Susåens og Evegrøften som havde et deltalignende udløb inden
menneskelig indgriben. Ved at genetablere det oprindelige delta har John Schmidt projekteret et anlæg
der afskærer tilløbet til det nuværende centralrenseanlæg på Ydernæs til den ”nye” naturlige
tagrørsskov. Her kan der renses spildevand fra en større by på 150.000 indbyggere.
Spildevandsrensning vha. naturlige tagrørsskove (uden membran!) udmærker sig på den måde at de
nøje tilpasser sig den mængde spildevand der bliver tilført og evt. miljøfremmede stoffer deponeres i
Side 1 af 3