Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 92
Offentligt
1549755_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 28. september 2015
Sagsnummer: 2015-7673
Dato: 28. september 2015
Sagsnummer:
Klik her for at angive tekst.
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat vedrørende Kommissionens forslag til
gennemførselsforordning, der fastsætter minimumskrav og betingelser for gensidig
anerkendelse af autorisation af personer, der beskæftiger sig med stationære køleanlæg,
luftkonditioneringsanlæg, varmepumper og køleenheder til kølelastbiler og –
påhængskøretøjer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, samt for autorisation af
virksomheder, der beskæftiger sig med stationær køling, luftkonditionering og
varmepumpeudstyr indeholdende fluorholdige drivhusgasser, i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 (komité-sag).
Forslaget er sat til afstemning på et møde i komitéen for fluorholdige drivhusgasser den 29.
september 2015.
Forslaget vurderes generelt ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen støtter forslaget og agter derfor at stemme for.
Med venlig hilsen
Klaus Retoft
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 92: Notat om bl.a. køleanlæg - komitésag
1549755_0002.png
NOTAT
Kemikalier
Den 24. september 2015
NOTAT til Folketingets Europaudvalg samt Miljø- og fødevareudvalg
Kommissionens forslag til gennemførselsforordning, der fastsætter
minimumskrav og betingelser for gensidig anerkendelse af
autorisation af personer, der beskæftiger sig med stationære
køleanlæg, luftkonditioneringsanlæg, varmepumper og køleenheder til
kølelastbiler og – påhængskøretøjer, der indeholder fluorholdige
drivhusgasser, samt for autorisation af virksomheder, der beskæftiger
sig med stationær køling, luftkonditionering og varmepumpeudstyr
indeholdende fluorholdige drivhusgasser, i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 (Komité-sag).
(Der foreligger ikke KOM nr.)
1. Resume
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførselsforordning (komitésag), som
regulerer krav for certificering af personer, som udfører arbejde med
fluorholdige drivhusgasser i stationære køleanlæg, luftkonditioneringsanlæg,
varmepumper og køleenheder til kølelastbiler og – påhængskøretøjer.
Forslaget er sat til afstemning på et møde i komitéen for fluorholdige
drivhusgasser den 29. september 2015.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative
konsekvenser for staten.
Forslaget vurderes generelt ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen støtter forslaget og agter derfor at stemme for.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 15. september 2015 ovennævnte forslag til
medlemsstaterne. Baggrunden for forslaget er, at der er kommet en ny
hovedforordning om fluorholdige drivhusgasser (517/2014). Derfor skal de
tilhørende gennemførselsforordninger opdateres. Der skal stemmes om forslaget
den 29. september 2015 i komitéen for fluorholdige drivhusgasser. Forslaget
vedrører minimumkrav for certificering af personer, som udfører arbejde med
fluorholdige drivhusgasser i visse typer af køleanlæg.
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
517/2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr.
842/2006, særligt artikel 10 (13).
Komiteen træffer afgørelse efter undersøgelsesproceduren i henhold til forordning
nr. 182/2011 artikel 5. Ved kvalificeret flertal for forslaget i komitéen vedtager
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 92: Notat om bl.a. køleanlæg - komitésag
1549755_0003.png
Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod i
komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Kommissionen kan dog
vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité indenfor 1 måned eller
forelægge et revideret forslag for komitéen indenfor 2 måneder. Det samme
gælder, hvor der er kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen
vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige. I appelkomitéen kan
Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for samt hvor der
hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
3. Formål og indhold
Forslaget supplerer de allerede eksisterende regler i forordning (EU) nr. 517/2014
om fluorholdige drivhusgasser. Forslaget opdaterer minimumkravene i den
eksisterende forordning (303/2008 som derfor bliver ophævet) og omhandler krav
til uddannelse og certificering af personer, der udfører arbejde med fluorholdige
drivhusgasser i stationære køleanlæg, luftkonditioneringsanlæg, varmepumper og
køleenheder til kølelastbiler og påhængskøretøjer. Det indeholder desuden krav til
certificering af virksomheder, som udfører arbejde med ovennævnte anlæg. I
lighed med den gældende forordning kræves det f. eks. at personer der installerer
køleanlæg med fluorholdige drivhusgasser skal have grundlæggende viden om
relevante miljøforhold såsom klimaforandringer, og teoretisk og praktisk viden om
hvorledes fluorholdige drivhusgasser og det nødvendige udstyr anvendes
miljømæssigt forsvarligt.
Det nye er, at der er andre størrelsesgrænser for de anlæg, der kræver forskelligt
uddannelsesniveau. Endvidere er et krav om et uafhængigt eksaminationsorgan
mere udførligt end i den gældende forordning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget er en forordning og vil være direkte gældende i Danmark.
7. Konsekvenser
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative
konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget forventes dog at have visse, begrænsede
administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet der lægges op
til, at eksaminationer af personer, der har gennemgået de relevante uddannelser,
skal forestås af et uafhængigt organ.
Beskyttelsesniveauet
Forslaget ikke at have nogen effekt på beskyttelsesniveauet
8. Høring
2
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 92: Notat om bl.a. køleanlæg - komitésag
1549755_0004.png
Forslaget har været sendt til høring hos Kølebranchens MiljøOrdning (KMO), som
er udpeget som certificeringsorgan i Danmark for uddannelser omfattet af den
eksisterende forordning (303 af 2008) og blandt medlemmerne af det udvalg, som
assisterer KMO i forbindelse med deres opgaver som certificeringsorgan. Udvalget
består af repræsentanter for de dele af erhvervslivet som er omfattet af
uddannelseskravene og udbyderne af de relevante uddannelser. Miljøstyrelsen har
ikke modtaget nogen kommentarer i den forbindelse.
Forslaget har derudover været i høring i Miljøspecialudvalget i perioden 18.
september til 22. september 2015, hvor der ikke er kommet substantielle
bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt at være støtte til forslaget blandt de øvrige medlemsstater.
Et enkelt medlemsland har foreslået enkelte justeringer med hensyn til hvilke
størrelser af udstyr, der falder ind under de forskellige uddannelseskategorier.
Justeringerne vurderes dog ikke at være af afgørende betydning for det
pågældende medlemsland.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte forslaget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen forelægges Folketinget til orientering.
3