MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 87: Henvendelse af 25/9-15 fra Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource om styrket facilitering af jordfordeling kan give flere samfundsgevinster

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 87
Offentligt

Bedre brug af

det åbne land

Hvordan udnytter vi den fulde

samfundsværdi af det åbne land?

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 87: Henvendelse af 25/9-15 fra Collective Impact Det åbne land som dobbelt ressource om styrket facilitering af jordfordeling kan give flere samfundsgevinster

Det åbne land som

dobbelt ressource

Der er sket meget med samfundet siden starten af 1800-tallet.

Prøv bare at forestille dig det enorme samfundsmæssige tab,

hvis verdens godstransport stadig bestod af damplokomotiver

og sejlskibe. Men selvom Danmark har ændret sig, er den

grundlæggende ejendomsstruktur i Danmark den samme

som for 200 år siden.

Landskabets revolution

Ligesom dampmaskinen for 200 år siden

betød en teknologisk revolution, rullede en

revolution på samme tidspunkt hen over

det danske landskab: en helt ny fordeling

af jorden. Gårdene fik samlet deres jord på

et sammenhængende lod, hvor det tidligere

kunne være spredt på op til hundrede små

markstykker. Den nye jordfordeling blev

grundlaget for en mere effektiv udnyttelse

af jord og arbejdskraft. Dermed var jorden

gødet til det moderne danske landbrug.

Siden er erhvervet vokset til en vigtig øko-

nomisk faktor og kulturbærer i det danske

samfund.

I dag står samspillet mellem landbruget,

samfundsøkonomien og det åbne land over

for en ny epoke. Vandmiljø, natur, rekreati-

ve muligheder, klimasikring og byudvikling

er kun et udsnit af de behov og hensyn, som

nu har betydning for brugen af vores area-

ler. De grundlæggende ejendomsstrukturer,

som blev skabt for to århundrede siden, er

hverken optimale i forhold til nye hensyn el-

ler nutidens landbrug.

Multifunktionel jordfordeling

Der er brug for en ny fordeling af jorden

for at opfylde de mangfoldige interesser i

det åbne land: En æra med multifunktionel

jordfordeling, der på ny kan fremtidssikre

anvendelsen af vores arealer.

Derfor vil Collective Impact styregruppen

Det åbne land som dobbelt ressource

udvik-

le en model for en rullende, landsdækken-

de jordfordeling ud fra en multifunktionel

tilgang. Med andre ord; en løsning hvor

anvendelsen af arealerne ikke udelukker

hinanden.

Det vil skabe et varieret kulturlandskab, der

samtidig understøtter både attraktive bo-

sætningssætnings- og besøgsmuligheder i

det åbne land samt et effektivt landbrug og

andre erhvervsmuligheder.

problemdrevet

samfundsmæssige

udfordringer

fælles agenda

varig

forandring

arbejdsform

Collective

Impact

Konkret har styregruppen

Det åbne land som

dobbelt ressource

udarbejdet et forslag til et

jordfordelingsprojekt, der over en 4-årig pe-

riode skal:

• Gennemføre 2-4 pilotprojekter med multi-

funktionel jordfordeling i konkrete områder

• Forskningsmæssigt dokumentere den

flersidige værdiskabelse

• Udvikle en model for en landsdækkende

jordfordelingsproces

I projektet dokumenteres jordfordelingens

gevinster for:

• Bedriftsøkonomi

•

Naturkvalitet

Vandmiljø

Rekreative muligheder

Landdistriktsudvikling

“En mere systematisk

og multifunktionel brug af

jordfordeling kan sikre en forbedret

anvendelse af vores arealer. Mange

steder vil jordfordelingsinstrumentet

forbedre landbrugets udviklings-

betingelser samtidig med også at

tilgodese andre parters interesse.

Lykkes vores opgave, vil jordfordeling

være til glæde for både vores land-

brug, natur, vandmiljø og fritidsliv.

Indtil da går vi glip af uudnyttede

gevinster for vores samfund“.

Jørn Jespersen, formand for styregruppen

og tidligere formand for Natur- og

Landbrugskommissionen

1920

Bebyggelse og veje

Skov

Lysåben natur

Landbrug

200.000 landbrug

Arealerne under pres

Landbrugets effektivisering, der for alvor

tog fart efter 2. Verdenskrig, har ført til fær-

re, men større, landbrug. For at øge deres

produktion har landbrugene måtte udvide

til de arealer, de har kunne købe. Ofte har

det spredt landbrugets arealer så langt væk

fra hinanden som 30 kilometer. Det bety-

der større transportomkostninger for land-

manden, ligesom transporten har negative

konsekvenser for den øvrige trafik, og ikke

mindst for livet i de landsbyer, trafikken kø-

rer igennem.

Samtidig har byerne bredt sig ud i landska-

bet, mens flere og flere veje og jernbaner

gennemskærer landet på kryds og tværs.

Bebyggelse og veje

Skov

Lysåben natur*

2010

Ikke angivet

Landbrug

42.000 landbrug

Nye skove er i den samme tid skudt op,

mens gamle skove og naturtyper som he-

der, enge og overdrev er blevet opsplittet i

små områder eller inddraget til andre for-

mål. Det giver dårligere levevilkår for vilde

dyr og planter. Der er med andre ord brug

for at nytænke måden vores arealer bliver

brugt på.

Kilder: COWI: Natur og miljø 2014. Miljøtilstandsrapporten.

Høringsudkast, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-

tet: Natur & Miljø 2009 , Danmarks Statistik: BDF11: Bedrifter

efter område, type, bedrifter og areal, Levin, G. & Normander, B.

2008: Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tal-

let., Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig

rapport fra DMU nr. 682., Skov og Naturstyrelsen, Miljøminister-

iet: Skov og Natur i tal 2010, Ph.d. Henning Otte Hansen (årstal

ukendt): Strukturforhold i landbruget – i internationalt perspektiv

http:/

/akademiet.dlbr.dk/NR/rdonlyres/50B84FD9-A8ED-498C-

8B33-AFC3C600713F/0/Strukturforholdilandbruget.pdf

*Seneste opgørelse fra 2010

Jordfordeling

– et velkendt værktøj

med ny funktion

Netop nu bliver der igangsat en række initiativer til at

forandre anvendelsen af vores arealer. Men hver især er de

tænkt ud fra enkeltstående interesser frem for tværgående

løsninger, som tager afsæt i lodsejerens frie vilje og bygger

bro mellem modstridende interesser.

Jordfordeling er værktøjet, som kan skabe

løsninger på tværs af en mangfoldighed af

interesser. Men der er behov for at se på

jordfordeling på en ny måde.

løses op for hidtil uudnyttet brug af arealer-

ne. Ved at lægge puslespillet forfra bliver der

plads til at tilgodese flere interesser og ska-

be synergier i arealanvendelsen.

Gennem mange år har jordfordeling på

den måde ført til en ændret arealanvendel-

se. Men det har været med ensidige formål

– dvs. enten en bedre landbrugsstruktur

eller anlæg af ny infrastruktur, eller bedre

vandmiljø eller skovrejsning – og ikke alle

formål samtidigt. Dermed går en række

samfundsmæssige gevinster tabt i jordfor-

delingen.

Puslespil af jordlodder

Jordfordeling er et puslespil, hvor der byttes

jord gennem forhandling mellem de delta-

gende lodsejere. Omlægningerne sker gen-

nem køb og salg af jordlodder. Formålet er

at fordele de deltagende jordlodder på en

mere hensigtsmæssig måde i forhold til den

ønskede arealanvendelse. Resultatet er, at

ejendoms- og ejerstrukturen bliver tilpasset

ejerens fremtidsønsker samtidig med, at der

”Lavbundsarealer, skrænter og fragmenterede

arealer kræver ofte en ekstra indsats for at

give et godt dyrkningsafkast. Men her er natur-

værdierne ofte også bedst bevarede eller kan

genskabes med et godt resultat for få penge.

Det potentiale kan jordfordeling løse op for”.

Thyge Nygaard, landbrugspolitisk

medarbejder, DN

”Forbedrede rekreative muligheder er sidege-

vinster ved jordfordeling, som særligt skal blive

løftet frem og dokumenteret. Bedre rekreative

muligheder og attraktive landdistrikter gør

netop jordfordeling interessant for et meget

bredt udsnit af befolkningen”.

Anker Madsen, chefkonsulent,

Friluftsrådet

”Når den enkelte landmands ejerskab til jorden

bliver respekteret, skaber vi bedre løsninger end

med påbud og forbud. Netop derfor kan jordfor-

deling understøtte attraktive landdistrikter med

plads til både udvikling af landbrugserhvervet,

beskyttelse af naturen og rekreative muligheder”.

Trine Eide, Landbrug & Fødevarers repræsentant

og planchef i SEGES

”Dokumentation af de flersidige gevinster

ved jordfordeling kan være en øjenåbner for,

at jordfordeling understøtter ”det gode liv på

landet”. Dermed kan vi trække udviklingen væk

fra at skabe endimensionelle produktionsland-

skaber over hele landet”.

Bo Fisker, projektleder,

DGI

”Den største styrke ved jordfordeling er,

at ingen planer og mål bliver tvunget igen-

nem. Forandringer i brugen af arealerne sker

gennem frivillighed. Derfor er jordfordeling et

columbus- æg, som kan skabe markante effek-

ter langt flere steder, end det gør i dag”.

Keld Andersen, KL’s repræsentant og

afdelingsleder i Vejle Kommune

”Med kloge prioriteringer kan jordfordeling

sørge for, at vi tilgodeser mange andre hensyn

end land- og skovbrugets strukturforhold. Det er

naturen, biodiversiteten, miljøet, landdistriktsud-

viklingen, de rekreative værdier, klimaet og me-

get mere. Det er multifunktionel jordfordeling”.

Hans M. Hedegaard,

Dansk Skovforening

”Jordfordeling er et centralt redskab til at

sikre, at økologiske køer kan komme på græs

uden for stalddøren, samtidig med at flere sam-

menhængende arealer til græsning gavner både

natur og landbrug. Men jordfordeling handler

om mere end det – det handler om at skabe mer-

værdi lokalt i samfundet. Det er værdier, som bør

tælle med i landbrugsproduktionens bundlinje”.

Claus Østergaard, planteavlskonsulent,

Økologisk Landsforening

Med udgangspunkt i Collective Impact arbejds-

metoden har gruppen skabt et perspektivrigt og

bredt forankret projekt, som kan bidrage med

ny viden om det brede samfundsøkonomiske

udbytte af jordfordeling. Når så mange parter

trækker i samme retning, er der grobund for at

opnå en bedre, værdiskabende og fremtidssik-

ret anvendelse af arealer i det åbne land.

Stine Lea Jacobi, programchef,

Realdania

Den danske tradition for jordfordeling har

sine rødder tilbage til landboreformerne,

der udsprang af Udskiftningsforordnin-

gen fra 1781. Formålet var at opnå en

mere effektiv udnyttelse af arealerne og

dermed en øget landbrugsproduktion.

Derfor blev landsbyernes dyrkningsfæl-

lesskaber ophævet for til gengæld at

samle dyrkningsjordene rundt om de en-

kelte gårde i så kort afstand som muligt.

Udskiftningen af jordene rullede ud over

landet, og ved begyndelsen af 1800 var

landskabet fundamentalt forandret.

For 200 år siden

For 100 år siden

I 1899 blev det muligt at få statslån til køb af få hektar jord til etablering

af små husmandssteder, de såkaldte statshusmandsbrug. Efterhånden

som koloniseringen af den uopdyrkede jord skred frem, kneb det med

arealressourcerne. Samtidig var der opstået en husmandsbevægelse,

hvis praktiske formål var at gøre brugene så store, at de kunne forsørge

en familie. Det førte til, at der i 1919 blev vedtaget en række love for

at fordele jorden anderledes, bl.a. blev præstegårdsjorde inddraget og

anvendt til husmandssteder. Det blev også muligt at oprette en ny type

husmandsbrug, jordrentebrug, som kom til verden ved, at staten still-

ede jord til rådighed, mod at brugeren forrentede jordværdien. Tilsam-

men greb de nye muligheder voldsomt ind i landets ejendomsmønstre.

I 1990´erne blev der indført særlige

tilskud, der gjorde planlægningen

I 1940’erne og flere årtier frem blev

jordfordeling anvendt som led i

landindvindingsprojekter, hvor lav-

vandede søer og enge blev drænet

og forvandlet til dyrkede landbrugs-

jorde og græsarealer. F.eks. blev in-

strumentet brugt i forbindelse med

inddæmningen af Lammefjorden til

fordel for landbrugets produktions-

muligheder.

af jordfordelingen til et gratis gode,

som en gruppe af landmænd kunne

anmode om. Det motiverede lokale

landmænd til at tage initiativ til jord-

fordelingsprojekter for at øge produk-

tiviteten og konkurrenceevnen for de

deltagende bedrifter. I 2006 ophørte

den statslige finansiering til traditi-

onel jordfordeling med udvikling af

landbruget som formål.

1940’erne

1990-2006

2015

I dag er jordfordeling blevet et redskab til at løse opgaver i områder

med offentligt initierede projekter med snævre formål. Mange af pro-

jekterne gennemføres for EU-tilskudsordninger, der kun finansier-

er aktiviteter, som understøtter specifikke mål – f.eks. enten bedre

vandmiljø eller skovrejsning, men ikke begge dele samtidigt. Senest

har Natur- og Landbrugskommissionen anbefalet ”bedre jordfordel-

ing”, ligesom Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Føde-

varer, Økologisk Landsforening, KL og forskningsmiljøet har efterlyst

multifunktionel jordfordeling. Dermed er der nu momentum til at

gentænke jordfordelingsinstrumentet til at realisere multiple sam-

fundsmæssige mål og planer.

Kilde: Esben Munk Sørensen 1987. Lokal Landbrugsplanlægning – en undersøgelse af dansk jordfordeling-

spraksis 1979-84 og om forandring af landbrug og landskab. Serie om offentlig planlægning nr. 21. Aalborg

Universitetsforlag. Morten Hartvigsen 2014. Land consolidation and land banking in Denmark – tradition,

multi-purpose and perspectives. I Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, år 122, Vol. 47, 1-7 (2014)

Fremtidens

jordfordeling

Fremtidens jordfordeling handler om både landbrug, natur,

vandmiljø, klima og rekreative muligheder – og dermed

landdistriktsudvikling i bred forstand.

Ambitionen for dette projekt er at inspi-

rere til multifunktionel jordfordeling i

hele landet, hvor jordfordelingen fra start

har til formål at tilgodese alle arealinte-

resser i et givent lokalområde. Multifunk-

tionel jordfordeling gavner på samme

tid udvikling i jordbrugserhvervet ved at

samle landbrugsjordene på de bedste

dyrkningsarealer og i kort afstand fra de

enkelte landbrugsbedrifter, en rigere na-

tur, et renere vandmiljø, rekreative mu-

ligheder og attraktive landdistrikter. Det

er en fremtidssikret anvendelse af area-

lerne i det åbne land.

Multifunktionel jordfordeling skal sikre,

at de uudnyttede samfundsmæssige ge-

vinster, der gemmer sig i det åbne land,

bliver indfriet. En sådan bæredygtig løs-

ning varetager mange forskellige area-

lanvendelser på nye og fremsynede må-

der.

Nyt samarbejde om

fælles løsninger

Brug for nytænkning

Det er nødvendigt at arbejde sammen for at

få plads til alle interesserne i brugen af Dan-

marks lille areal. Problemstillingen kræver

en fælles løsning.

I Collective Impact styregruppen:

Det åbne

land som dobbelt ressource

arbejder parter-

ne sammen om løsninger på nogle af disse

komplekse problemer.

Ikke for at snakke og koordinere. Men for at

arbejde hen imod fælles, målbare og lang-

sigtede mål, som er nødvendige at opnå den

forandring, der kan mærkes og ses. Arbejds-

formen er baseret på en række grundlæg-

gende principper, som handler om at løse

problemer i fællesskab for at skabe varige,

dokumenterbare forandringer. Et af prin-

cipperne er, at der skal være fælles dataind-

samling og måling på tværs af alle aktører

med henblik på at skabe fælles engagement

og ansvarlighed.

Collective Impact-samarbejder handler om

at skabe handlinger, som kan mærkes.

Ny samarbejdsform

Nogle samfundsproblemer er for komplek-

se til, at en organisation eller person kan

løse dem alene. Komplekse problemstillin-

ger kræver at blive løst i fællesskab – med

parter på tværs af sektorer og nationale el-

ler lokale interesser med et langsigtet mål

for øje.

Collective Impact er en ny arbejdsform, som

giver redskaberne til at skabe forandring

der, hvor ingen har formået at løse en pro-

blematik og som kalder på, at alle der kan

og bør gøre en forskel sætter sig sammen.

Følgende parter har fundet sammen i et

konstruktivt samarbejde i den såkaldte

Collective Impact styregruppe:

Det åbne

land som dobbelt ressource:

Kommunernes Landsforening, Landbrug

& Fødevarer, Friluftsrådet, Økologisk

Landsforening,

Danmarks

Naturfred-

ningsforening, Dansk Skovforening, DGI,

Realdania, Danmarks Jægerforbund, Dan-

marks Sportsfiskerforbund, Bæredygtigt

Landbrug, Naturstyrelsen, NaturErhverv-

styrelsen, Energistyrelsen samt Ministeriet

for By-, Bolig- og Landdistrikter.

collective-impact.dk