MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 76
Offentligt

Høringsudkast til forslag

til

Lov om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og

lov om miljø og genteknologi

(Dyrkningsforbud, obligatorisk digital kommunikation m.v.)

§1

I lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder,

jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 12. marts 2009, foretages

følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter »dyrkning«: »eller forbud herimod«.

§ 1

§ 2, stk. 1,

ændres »vegetativt formeringsmateria-

le« til: »andet planteformeringsmateriale«.

§ 4

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om begrænsning af og forbud mod dyrkning af genetisk mo-

dificerede afgrøder, defineret ved afgrøde eller egenskab,

hvis der er tungtvejende grunde hertil.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter regler om midlertidigt forbud

mod såning eller plantning af genetisk modificerede afgrø-

der, indtil regler efter stk. 1 sættes i kraft.

§ 4 a.

§ 4 finder ikke anvendelse for genetisk modificere-

de afgrøder omfattet af § 9 i lov om miljø og genteknologi.«

§ 5, stk. 1

ændres »genetisk modificeret vegetativt

formeringsmateriale« til: »andet genetisk modificeret plan-

teformeringsmateriale«.

§ 6

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler efter stk. 1, nr. 2,

litra a, om pligt til at underrette ejere og brugere af nærlig-

gende marker i forbindelse med dyrkning og stk. 1, nr. 4,

om afstande til andre marker med samme afgrøde m.v., med

henblik på at begrænse spredning af genetisk modificeret

materiale, der hidrører fra dyrkning af genetisk modificerede

afgrøder i Danmark til konventionelle eller økologiske mar-

ker eller afgrøder i en anden EU-medlemsstat.«

§ 7, stk. 1, § 8, § 13, stk. 1, § 17, stk. 1

§ 18,

ændres »Det Europæiske Fællesskabs« til: »Den Europæiske

Unions«.

§ 15, stk. 3,

ændres »EF-retsakter« til: »EU-retsakter«.

§ 16, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse

af klager, herunder om formkrav hertil.«

§ 16, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse

af klager, herunder om formkrav hertil.«

10.

Efter § 16 indsættes:

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv

2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO�½er) på deres

område, EU-Tidende 2015, nr. L 68, side 1.

DokumentId

Journalnummer

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

»§ 16 a.

Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte reg-

ler om, at skriftlig kommunikation til og fra Miljø- og Føde-

vareministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov el-

ler regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-

stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-

nende.

Stk. 3.

En digital meddelelse efter denne lov anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-

før heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre

end miljø- og fødevareministeren, skal være underskrevet,

kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sik-

rer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumen-

tet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med doku-

menter med personlig underskrift.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyl-

delse af underskriftskrav, jf. stk. 4.«

11.

§ 19, stk. 2,

ændres »Det Europæiske Fællesskab« til:

»Den Europæiske Union«.

§2

I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr.

840 af 3. juli 2015, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts

2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede orga-

nismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF,

EF-Tidende 2001 nr. L 106, side 1,«: »som senest ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

20015/412 af 11. marts 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 68,

side 1,«.

§ 2, stk. 5,

§ 28

ændres »De Europæiske Fællesska-

bers« til: »Den Europæiske Unions«.

§ 5, stk. 1, § 9, stk. 5,

§ 14, stk. 1,

ændres »De Euro-

pæiske Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.

§ 6

indsættes efter »anvendes,«: »opbevares,«.

§ 9, stk. 3,

og to steder i

§ 9, stk. 4,

ændres »fællesskabs-

lovgivning« til: »unionslovgivning«.

§ 9 a, stk. 3,

ændres »§ 17, stk. 5,« til: »§ 17, stk. 6,«.

§ 17

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Godkendelsesmyndigheden kan i særlige tilfælde

uden ansøgning udvide det geografiske anvendelsesområde

for dyrkning af en genetisk modificeret organisme eller af

en gruppe af genetisk modificerede organismer, defineret

ved afgrøde eller egenskab, i godkendelser meddelt efter §

9, stk. 2, nr. 2.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 17 a

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 17 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om begrænsning af og forbud mod dyrkning af genetisk mo-

dificerede organismer, defineret ved afgrøde eller egenskab,

omfattet af § 9, hvis der er tungtvejende grunde hertil.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter regler om midlertidigt forbud

mod såning eller plantning af genetisk modificerede orga-

nismer, indtil regler efter stk. 1 sættes i kraft.

§ 17 b.

De oplysninger vedrørende indesluttet anvendelse

af genetisk modificerede mikroorganismer, der er omfattet

af artikel 18, stk. 2, jf. stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet an-

vendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, skal al-

tid udleveres, hvis der anmodes om aktindsigt i sådanne op-

lysninger.

Stk. 2.

De oplysninger vedrørende udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer, der er omfattet af artikel

25, stk. 4, jf. stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rå-

dets direktiv 90/220/EØF, skal altid udleveres, hvis der an-

modes om aktindsigt i sådanne oplysninger.«

§ 36, stk. 4,

ændres »og 14, stk. 2,« til: »14, stk. 2, og 17

a,«.

§3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-

dende.

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Baggrunden for lovforslaget

Lovforslagets hovedindhold

3.1

Tilpasninger og reintegration i anvendelsesområdet for godkendelser til dyrkning af genetisk modificere-

de frø og andet planteformeringsmateriale

3.1.1.

Gældende ret

3.1.1.1.

3.1.1.2.

3.1.2.

3.2

Genteknologiloven

Udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 1-2 og stk. 5-6, og artikel 26 c

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forbud mod dyrkning af genetisk modificerede frø og andet planteformeringsmateriale

3.2.1.

Gældende ret

3.2.1.1.

3.2.1.2.

3.2.1.3.

3.2.2.

3.2.3.

Sameksistensloven

Genteknologiloven

Udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 3

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.3.

Forbud mod såning og plantning af genetisk modificerede frø og andet planteformeringsmateriale

3.3.1.

3.3.2.

3.3.3.

Gældende ret

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.4.

Særlige foranstaltninger i grænseområder for at forhindre eventuel spredning af genetisk modificeret ma-

teriale på tværs af grænserne ind i en EU-nabomedlemsstat, hvor dyrkning af de pågældende genetisk

modificerede afgrøder er forbudt.

3.4.1

Gældende ret

3.4.1.1

3.4.1.2.

3.4.2.

3.4.3.

Sameksistensloven

Udsætningsdirektivets artikel 26 a, stk. 1a

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

3.5.

Øvrige ændringer i lovforslaget vedrørende sameksistensloven

3.5.1.

Formkrav til klager

3.5.1.1.

3.5.1.2.

3.5.2.

Gældende ret

Den foreslåede ordning

Obligatorisk digital kommunikation

3.5.2.1.

3.5.2.2.

Gældende ret

Den foreslåede ordning

3.6.

10.

Øvrige ændringer i lovforslaget vedrørende genteknologiloven

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten og WTO-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

sætningsdirektivet). Der henvises til afsnit 3.1. og bemærk-

ninger til lovforslagets § 2, nr. 7.

Med forslaget bemyndiges miljø- og fødevareministeren

endvidere til at fastsætte regler om begrænsning af eller for-

bud mod dyrkning af genetisk modificerede frø og andet

planteformeringsmateriale. Genetisk modificerede frø og an-

det planteformeringsmateriale udgør en delmængde af be-

grebet genetisk modificerede organismer, som omfatter ge-

netisk modificerede planter, dyr, mikroorganismer, cellekul-

turer og virus. Der henvises til afsnit 3.2.-3.3. og bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 8.

For at hindre utilsigtet iblanding af genetisk modificerede

materiale, der hidrører fra dyrkning af genetisk modificerede

afgrøder i Danmark til konventionelle eller økologiske mar-

ker eller afgrøder i en andet medlemsstat, indeholder lovfor-

slaget en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren i

sameksistensloven til at fastsætte virkemidler i grænseområ-

der. Der henvises til afsnit 3.4., og bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 5.

Herudover bemyndiges miljø- og fødevareministeren i

sameksistensloven til at fastsætte regler om obligatorisk di-

gital kommunikation. Med forslaget fortsættes indsatsen

med indførelse af obligatorisk digitalisering, som blev påbe-

gyndt med vedtagelsen af lov nr. 1272 af 16. december 2009

om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige an-

dre love, og med lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af

årsregnskabsloven og forskellige andre love. Der henvises

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov

om dyrkning mv. af genetisk modificerede afgrøder, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 193 af 12. marts 2009 (herefter ”sameksi-

stensloven”) og af lov om miljø og genteknologi, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 840 af 3. juli 2015 (herefter ”genteknologi-

loven”).

Lovforslaget er en opfølgning på Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om æn-

dring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemssta-

ternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af

genetisk modificerede organismer (GMO�½er) på deres områ-

de, EU-Tidende 2015, nr. L 68, side 1-8, (herefter "Barroso-

direktivet"). Direktivet indebærer, at medlemsstaterne får

større fleksibilitet til at beslutte, om de ønsker dyrkning af

genetisk modificerede frø og andet planteformeringsmateri-

ale på deres område. Direktivet er optrykt som bilag 2 til

lovforslaget.

Med lovforslaget bemyndiges miljø- og fødevareministe-

ren til, på visse betingelser, at udvide det geografiske anven-

delsesområde for den fælles EU-godkendelse meddelt af de

danske myndigheder i henhold til genteknologilovens § 9,

stk. 2, nr. 2, som implementerer dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsæt-

ning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om

ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, EF-Tidende

2001, nr. L 106, s. 1-39, med senere ændringer (herefter ud-

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

til afsnit 3.5.2 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

10.

Herudover indeholder lovforslaget en række øvrige æn-

dringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

2. Baggrunden for lovforslaget

Planter kan sprede deres genetiske materiale via bl.a. pol-

len eller frø. Evnen til at sprede pollen og frø samt frøenes

evne til at overleve i jorden varierer mellem forskellige af-

grøder. Visse afgrøder, som f.eks. raps, kan sprede deres

pollen over store afstande og har frø, som kan overleve læn-

ge i jorden. Andre afgrøder, som f.eks. byg, spreder næsten

ikke pollen og har frø, som kun overlever forholdsvis kort-

varigt i jorden.

Ved anvendelse af specielle teknikker kan der indsættes

særlige gener i ét eller flere af plantens kromosomer (gene-

tisk modifikation). Disse gener kan f.eks. medføre, at plan-

ten bliver modstandsdygtig over for plantesygdomme, in-

sektangreb eller over for et ukrudtssprøjtemiddel. De indsat-

te gener nedarves herefter normalt på samme måde som

plantens øvrige gener. Den genetisk modificerede plante kan

derfor efterfølgende anvendes til krydsning med andre plan-

ter ved normal forædling. Herved kan der frembringes et

stort antal sorter, som alle indeholder de samme gener, som

oprindeligt blev indsat i den første plante. Disse sorter vil

imidlertid adskille sig indbyrdes ved en række andre egen-

skaber som f.eks. højde, bladlængde, sygdomsresistens m.v.,

der stammer fra de planter, som blev anvendt til krydsning

med den genetisk modificerede plante. De oprindeligt ind-

satte gener vil på denne måde kunne forekomme i et spek-

trum af sorter, hvor de nye egenskaber er kombineret med

sortens traditionelle egenskaber.

Med udsætningsdirektivet og Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) Nr. 1829/2003 (herefter "GMO-forord-

ningen") er der etableret en sammenhængende retlig ramme

(totalharmonisering) for godkendelse af genetisk modifice-

rede organismer, som finder fuld anvendelse på genetisk

modificeret organismer (herefter GMO�½er) bestemt til dyrk-

ningsformål i hele Europa. Udsætningsdirektivet er imple-

menteret ved lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 840 af 3. juli 2015.

Et helt centralt element i godkendelsesproceduren er den

miljørisikovurdering, der foretages for hver enkelt genetisk

modificerede organisme til dyrkning, inden der meddeles

godkendelse til markedsføring på EU-markedet. I forbindel-

se med miljørisikovurderingen vurderes de direkte, indirek-

te, umiddelbare og forsinkede virkninger samt de kumulati-

ve langsigtede virkninger for menneskers sundhed og miljø-

et. Godkendelsesproceduren har bl.a. til formål at sikre et

højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed,

dyrs sundhed og velfærd, miljøet samt forbrugernes interes-

se.

Når en GMO er blevet godkendt til dyrkning i henhold til

EU’s retlige ramme, kan medlemsstaterne ikke forbyde, be-

grænse eller forhindre den frie handel med den pågældende

GMO på deres område, medmindre andet er fastsat i EU-ret-

ten. Indtil vedtagelsen af Barroso-direktivet har medlemssta-

terne benyttet sig af særligt to muligheder for at begrænse

eller forbyde dyrkning af GMO’er på deres område. De har

enten gjort brug af sikkerhedsklausulerne i artikel 23 i ud-

sætningsdirektivet, eller artikel 34 i GMO-forordningen el-

ler af meddelelsesproceduren i artikel 114, stk. 5 og 6, i

Traktaten for Den Europæiske Unions Funktionsmåde (her-

efter "TEUF") (miljøgarantien). Sikkerhedsklausulerne og

miljøgarantien kan kun anvendes, når der er fremkommet

supplerende eller nye videnskabelige oplysninger, eller der

foreligger et nyt videnskabeligt belæg, der vedrører miljøbe-

skyttelsen, og som påvirker den miljørisikovurdering, der er

foretaget i forbindelse med udstedelsen af godkendelsen.

Det følger af betragtningerne i præamblen til Barroso-di-

rektivet, at beslutningsprocessen har været vanskelig for så

vidt angår dyrkning af genetisk modificerede organismer i

lyset af medlemsstaternes tilkendegivelse af nationale be-

kymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål om

GMO’ens sikkerhed for sundheden og miljøet. Det fremgår

også af betragtningerne, at erfaringer viser, at dyrkning af

GMO�½er er et spørgsmål, der arbejdes indgående med på

medlemsstatsplan. I forbindelse med dyrkning kan der der-

for være behov for større fleksibilitet i visse situationer, idet

der er tale om et emne med en stærk national, regional og

lokal dimension, i betragtning af sammenhængen med areal-

anvendelse, lokale landbrugsstrukturer og beskyttelse og op-

retholdelse af habitater, økosystemer og landskaber.

Barroso-direktivet åbner op for to yderligere muligheder

for medlemsstaterne til at forhindre dyrkning af genetisk

modificeret frø og andet planteformeringsmateriale på deres

eget område.

Med Barroso-direktivet bliver det for det første muligt for

medlemsstaterne under ansøgningsproceduren at anmode

om at blive udelukket fra det geografiske anvendelsesområ-

de i godkendelser til dyrkning af genetisk modificerede or-

ganismer på hele eller dele af den pågældende medlemsstats

geografiske område. Der henvises til bemærkningerne i af-

snit 3.1.

Herudover er der oplistet en række tungtvejende grunde,

som kan anføres til støtte for, at der fastsættes nationale be-

grænsninger af eller forbud mod dyrkning af en GMO eller

en gruppe af GMO�½er defineret ved afgrøde eller egenskab

efter at de er blevet tilladt til markedsføring på EU-marke-

det. Når en GMO er defineret ved afgrøde betyder det, at en

national foranstaltning vedrører en bestemt afgrøde snarere

end ét specifikt produkt. Det kan eksempelvis omfatte alle

genetisk modificerede majs, raps eller sojabønner. En natio-

nal foranstaltning for genetisk modificerede majs, vil omfat-

te enhver majs, der er genetisk modificeret, og vil derfor

vedrøre produkter fra forskellige firmaer, og produkternes

individuelle egenskaber vil være underordnet. Hvis en GMO

defineres efter egenskab, grupperes GMO’erne efter den ef-

fekt, som den genetiske modifikation har skabt, herunder ek-

sempelvis tolerance overfor bestemte herbicider eller resi-

stens overfor visse skadedyr. Når fokus er på egenskaber,

sondres der således ikke mellem afgrødtype, og en begræns-

ning af eller forbud mod dyrkning vil eksempelvis både

kunne omfatte majs, sojabønner og andre afgrøder, hvis de

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

alle har samme egenskab. Det fremgår af præamblen til Bar-

roso-direktivet, at de nationale begrænsninger eller forbud,

der vedtages i henhold til direktivet, bør vedrøre dyrkningen

og ikke den frie bevægelighed for og import af genetisk mo-

dificerede frø og planteformeringsmateriale, der udgør eller

indgår i produkter og høstprodukter heraf. Herudover skal

de være i overensstemmelse med traktaterne, navnlig prin-

cippet om ikke forskelsbehandling mellem nationale og ik-

kenationale produkter, proportionalitetsprincippet og regle-

rne om varernes frie bevægelighed og internationale aftaler.

Der henvises til bemærkningerne i afsnit 3.2. og 3.3.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Tilpasninger og reintegration i anvendelsesområdet for

godkendelser til dyrkning af genetisk modificerede frø og

andet planteformeringsmateriale

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Genteknologiloven

Efter genteknologilovens § 9, stk. 1, må GMO’er ikke ud-

sættes i miljøet uden godkendelse fra miljø- og fødevaremi-

nisteren. Efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2, kan der meddeles

godkendelse til udsætning med henblik på markedsføring af

GMO’er, der udgør eller indgår i produkter.

Kravet om godkendelse i § 9, stk. stk. 1, fraviges i stk. 3-5

nævnte tilfælde.

Af stk. 4 fremgår, at godkendelser, der meddeles efter an-

den EU-lovgivning, ikke vil være omfattet af genteknologi-

loven. Bestemmelsen er en implementering af udsætningsdi-

rektivets artikel 12 og har til formål at undtage de GMO’er

fra kravet om særskilt godkendelse efter udsætningsdirekti-

vets regler, og dermed loven, hvor der ifølge anden EU-lov-

givning er foretaget en sundheds- og miljørisikovurdering,

der opfylder kravene hertil i udsætningsdirektivet. Det er i

medfør af stk. 4 i loven, at ansøgninger om markedsføring

under GMO-forordningen, ikke er omfattet af genteknologi-

loven, idet forordningen fastlægger de nødvendige krav til

risikovurderingen, og dermed er de ansøgninger undtaget

udsætningsdirektivet.

Undtagelsen i stk. 5 er en implementering af udsætnings-

direktivets artikel 19, stk. 1, og indebærer, at en godkendel-

se meddelt af en anden medlemsstat efter reglerne i udsæt-

ningsdirektivet træder i stedet for godkendelsen efter § 9,

stk. 2, nr. 2. Det følger af bemærkningerne til lovforslaget,

jf. Folketingstidende, 2001-2002 (2. samling), tillæg C, side

558, at godkendelsesproceduren for udsætning til markeds-

føring er en fælles EU-godkendelse, og at Danmark skal an-

erkende godkendelser udstedt i en anden medlemsstat, på li-

ge fod med de godkendelser ministeren udsteder. Det frem-

går endvidere af bemærkningerne, at der ikke skal finde en

særskilt dansk godkendelse sted, når GMO’en, der udgør el-

ler indgår i et produkt, er godkendt til markedsføring af en

anden medlemsstat efter udsætningsdirektivets regler. Det

betyder, at godkendelser, der er udstedt af en anden med-

lemsstat i henhold til udsætningsdirektivet, ikke skal god-

kendes af miljø- og fødevareministeren.

3.1.1.2. Udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 1-2 og stk.

5-6, og artikel 26 c

Med udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 1 og 2, samt

stk. 5 og 6, tilføjes der et nyt element til den administrative

proces i den fællesskabsretlige godkendelsesprocedure, som

følger af artikel 13-24 i del C i udsætningsdirektivet.

Udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 1 og 2, vedrører

medlemsstaternes mulighed for at anmode om udelukkelse

fra det geografiske anvendelsesområde i ansøgning om god-

kendelse af en given GMO med den virkning, at det ikke er

tilladt at dyrke GMO’en på hele eller dele af den pågælden-

de medlemsstats område. Dette indebærer, at medlemsstater-

ne under godkendelsesproceduren for en given GMO, her-

under også i tilfælde af fornyelse af tidligere meddelte EU-

godkendelser, kan anmode om, at den pågældende med-

lemsstat helt eller delvist udelukkes fra godkendelsens geo-

grafiske anvendelsesområde. Denne anmodning kan frem-

sættes fra det tidspunkt, hvor en ansøgning er indgivet til

EU-Kommissionen (herefter Kommissionen) i henhold til

GMO-forordningen eller til den kompetente myndighed i

henhold til udsætningsdirektivet. Anmodningen skal være

sendt til Kommissionen inden for 45 dage efter videresen-

delse af vurderingsrapporten, jf. udsætningsdirektivets arti-

kel 14, stk. 2, eller fra modtagelsen af Den Europæiske Fø-

devaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse, jf. GMO-for-

ordningens artikel 6, stk. 6, og artikel 18, stk. 6, i GMO-for-

ordningen.

Godkendelsesproceduren under udsætningsdirektivet ad-

skiller sig fra godkendelsesproceduren under GMO-forord-

ningen. Efter udsætningsdirektivet skal en ansøgning om

markedsføring indgives til den kompetente myndighed i den

medlemsstat, hvor den givne GMO skal markedsføres for

første gang. Anderledes skal en ansøgning efter reglerne i

GMO-forordningen, altid indgives til Kommissionen.

Hvis Danmark modtager en ansøgning om godkendelse i

henhold til udsætningsdirektivet, har Miljøstyrelsen som

kompetent myndighed, ansvaret for behandlingen af ansøg-

ningen og udstedelse af den endelige godkendelse. Under

GMO-forordningen vil det altid være Kommissionen, der

udsteder godkendelserne. I henhold til udsætningsdirektivet

vil Danmark som den modtagende stat være forpligtet til

straks at bekræfte modtagelsen af ansøgningen overfor ansø-

ger og sende et resume af ansøgningen til Kommissionen og

de øvrige medlemsstater. Allerede på dette tidspunkt kan de

øvrige medlemsstater vælge at fremsætte en anmodning om

udelukkelse fra det geografiske anvendelsesområde i ansøg-

ningen. En anmodning skal sendes via Kommissionen, der

videresender den til ansøger.

Det følger af artikel 26 b, stk. 2, 2. afsnit, at det i udgangs-

punktet er ansøgeren, der tilpasser ansøgningen. Ansøger

kan inden for 30 dage afvise anmodningen eller ændre sin

ansøgning. Hvis ansøgeren ikke afviser anmodningen, men

omvendt heller ikke reagerer inden for en frist på 30 dage,

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

påhviler det den medlemsstat, der skal udstede godkendel-

sen at sikre, at det geografiske anvendelsesområde i godken-

delsen er tilpasset i overensstemmelse med anmodninger om

udelukkelse fra de øvrige medlemsstater, som ansøger har

accepteret (stiltiende eller udtrykkeligt).

I henhold til direktivets artikel 26 b, stk. 5, kan en med-

lemsstat, hvis område er blevet udelukket i en godkendelse,

på et hvilket som helt tidspunkt anmode om at blive reinte-

greret i det geografiske anvendelsesområde for godkendel-

sen. Reintegrering sker ved, at den pågældende medlemsstat

fremsætter en anmodning herom til den myndighed, der ud-

stedte godkendelsen. Myndigheden, der har udstedt den

skriftlige godkendelse, ændrer det geografiske anvendelses-

område i godkendelsen i overensstemmelse med anmodnin-

gen, og underretter Kommissionen, de andre medlemsstater

og indehaveren af godkendelsen herom, jf. artikel 26 b, stk.

Det fremgår af Barosso-direktivets betragtning 8, at mu-

ligheden for at udelukke dyrkning af GMO’er på en med-

lemsstats område, ikke påvirker en risikovurdering i ordnin-

gen med EU-godkendelser til GMO under eller efter god-

kendelsesproceduren. Derfor kan den samme medlemsstat

igen blive omfattet af det geografiske anvendelsesområde,

uden at der er behov for at foretage en ny risikovurdering af

det reintegrerede område.

For de anmeldelser og ansøgninger, herunder om fornyel-

se af godkendelser, der allerede var indgivet, da Barroso-di-

rektivet trådte i kraft den 2. april 2015, er der i artikel 26 c,

stk. 1 og 2, fastsat overgangsbestemmelser, der svarer til be-

stemmelserne i 26 b, stk. 1 og 2. Det fremgår af artikel 26 c,

stk. 1, at medlemsstaterne i perioden fra 2. april 2015 til den

3. oktober 2015 kan indgive anmodning om undtagelse fra

det geografiske anvendelsesområde.

I artikel 26 c, stk. 3, er det fastsat, at medlemsstaterne og-

så kan anmode om tilpasning af anvendelsesområdet for al-

lerede meddelte godkendelser, som ikke er under fornyelse.

Denne overgangsbestemmelse svarer ligeledes til bestem-

melserne i 26 b, stk. 1 og 2.

3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Såfremt Danmark ønsker at blive udelukket helt eller del-

vis fra en ansøgnings geografiske anvendelsesområde, vil

ministeren fremsætte denne anmodning overfor Kommissio-

nen i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 2,

efter inddragelse af relevante udvalg i Folketinget m.fl. Stil-

lingtagen til, om der skal anmodes om undtagelse, tilrette-

lægges i overenstemmelse med EU-proceduren for komité-

sager.

Godkendelser af GMO’er, som er udstedt af en anden

medlemsstat, herunder også dem, hvor dyrkning af en GMO

helt eller delvist vil være udelukket i Danmark, vil i medfør

af den gældende lovs § 9, stk. 5, være omfattet af lovens be-

stemmelser, herunder reglerne om tilsyn og håndhævelse.

Genteknologilovens § 9, stk. 5, udtrykker udsætningsdirekti-

vets bestemmelse i artikel 19 om gensidig anerkendelse af

godkendelser for udsætning til markedsføring af GMO’er,

som er udstedt af en medlemsstat efter reglerne i udsæt-

ningsdirektivet. Herefter skal særskilt dansk godkendelse ik-

ke finde sted, når GMO’en er godkendt til markedsføring af

en anden medlemsstat efter udsætningsdirektivet. Godken-

delser, hvor dyrkning af GMO’er helt eller delvist måtte væ-

re udelukket i Danmark, vil således også kunne håndhæves

efter genteknologiloven. GMO-forordningen er efter artikel

288 i TEUF almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder

og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Det er derfor

Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ændringerne i

anvendelsesområdet for godkendelser udstedt af Kommissi-

onen i medfør af GMO-forordningen, ikke kræver fastsæt-

telse af nationale bestemmelser.

Med § 2, nr. 7, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 5, i

genteknologilovens § 17, hvorefter der etableres hjemmel til

godkendelsesmyndigheden i visse tilfælde, og uden at der er

ansøgt herom, kan reintegrere en medlemsstat i godkendel-

sens geografiske anvendelsesområde, og dermed udvide den

område hvor dyrkning af en GMO eller af en gruppe af

GMO�½er, defineret ved afgrøde eller egenskab, kan ske, i

godkendelser udstedt efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2. Det fore-

slås endvidere, at sådan en afgørelse ikke skal kunne påkla-

ges. Hvis klageadgangen ikke var afskåret, ville afgørelsen

kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Den forslåede bestemmelse har til formål at gennemføre

udsætningsdirektivets krav i artikel 26 b, stk. 5 og 6, om, at

den medlemsstat, som har udstedt en godkendelse til en

GMO, hvor dyrkning helt eller delvist er udelukket i en

medlemsstat, efter anmodning skal foretage reintegrationen

af den pågældendes medlemsstats område i godkendelsen.

Såfremt Danmark er godkendelsesland, indebærer en an-

modning om reintegration, at Danmark skal udvide det geo-

grafiske anvendelsesområde i godkendelsen.

Afgørelsen berører ikke i øvrigt godkendelsens vilkår,

herunder den tidsbegrænsning som godkendelsen har. Det

følger som ovenfor nævnt af direktivets artikel 26 b, stk. 5

og 6, at godkendelsesmyndigheden har pligt til at ændre

godkendelsen på baggrund af anmodningen om reintegre-

ring, og at Kommissionen, medlemsstaterne og godkendel-

sesindehaveren alene skal underrettes, når ændringen er gen-

nemført. Bestemmelsen forudsætter således ikke en forudgå-

ende vurdering eller høring af indehaveren af godkendelsen

over anmodningen. Afgørelsen skal medfør af genteknologi-

lovens § 26 meddeles skriftligt til indehaveren af godkendel-

sen. Godkendelsesmyndigheden vil endvidere underrette

Kommissionen og medlemsstaten, som har anmodet om re-

integration.

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

3. 2. Forbud mod dyrkning af genetisk modificerede frø og

andet planteformeringsmateriale

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Sameksistensloven

Med sameksistensloven er etableret et regelsæt, der skal

sikre sameksistens mellem genetisk modificerede, konven-

tionelle og økologiske produktionsformer. I medfør af loven

er der fastsat en række virkemidler, f.eks. dyrkningsafstande

mellem marker med genetisk modificerede afgrøder og mar-

ker med konventionelle eller økologiske afgrøder, der har til

formål at hindre utilsigtet iblanding af genetisk modificeret

materiale i andre produkter. Herudover er der bl.a. fastsat

krav om godkendelse af personer, der dyrker og håndterer

genetisk modificerede afgrøder, efter de pågældende har

gennemført en særlig uddannelse.

I sameksistenslovens § 4 er miljø- og fødevareministeren

bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om, at godkendelse

til dyrkning kan begrænses, og ministeren kan herunder

undtage bestemte typer af afgrøder fra godkendelsen. Af be-

stemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2003/04, til-

læg A, L 169 som fremsat, side 6114 ff., fremgår, at bemyn-

digelsen var tænkt anvendt således, at ministeren kunne

undtage genetisk modificeret raps, genetisk modificeret klø-

ver samt genetisk modificerede græsser fra godkendelse til

dyrkning efter loven, indtil der var udstedt en bekendtgørel-

se, der fastsatte virkemidler for de pågældende afgrøder.

De pågældende afgrøder vil således ikke kunne dyrkes,

før der er fastsat virkemidler. Det fremgår ligeledes, at bag-

grunden for bestemmelsen var, at den faglige udrednings-

gruppe vedrørende sameksistens mellem genetisk modifice-

rede, konventionelle og økologiske afgrøder ikke kunne an-

vise virkemidler i deres rapport af 25. august 2003 for frøavl

af hybridraps, økologisk græsfrøavl ved omfattende dyrk-

ning af genetisk modificerede græsser, økologisk hvidkløver

frøproduktion, konventionelle og økologiske kløverafgræ-

sningsmarker.

Bestemmelsen har indtil videre ikke været udnyttet, da der

hverken har foreligget markedsføringsgodkendelser efter

hverken udsætningsdirektivet eller GMO-forordningen til

dyrkning af de pågældende afgrøder.

3.2.1.2. Genteknologiloven

Med genteknologiloven er der etableret et regelsæt, der

omfatter enhver aktivitet med GMO�½er i Danmark. Udsæt-

ningsdirektivet er implementeret i dansk ret ved en ændring

af loven i 2002, jf. Folketingstidende, 2001-02 (2. samling),

tillæg C, L 131 som vedtaget, side 558. Loven indeholder

regler om, hvornår og under hvilke omstændigheder en

GMO må anvendes mv.

Det følger af genteknologiloven, at GMO�½er ikke må an-

vendes, importeres, transporteres, udsættes, sælges eller

markedsføres i Danmark uden en godkendelse. For så vidt

angår dyrkning af en GMO, er denne aktivitet omfattet af §

9 om udsætning og markedsføring. Genteknologiloven ope-

rerer med to hovedtyper af anvendelse af GMO’er. Den

første betegnes som ”indesluttet anvendelse” og den omfat-

ter enhver anvendelse, hvor myndighederne stiller krav om,

at der er truffet foranstaltninger, der forhindrer og/eller fore-

bygge udledning eller overførsel af GMO’er finde sted. In-

desluttet anvendelse finder typisk sted i laboratorier og driv-

huse. Indesluttet anvendelse er ikke omfattet af reglerne i lo-

vens § 9. Den anden type anvendelse er ”udsætning”. Det

følger af genteknologilovens § 9, stk. 6, at ved udsætning

forstås enhver tilsigtet overførsel til miljøet af GMO’er. Et

klassisk eksempel på udsætning er, når en genetisk modifi-

cerede plante bliver sået på en mark enten i forbindelse med

forskning eller ved kommerciel dyrkning. Markedsføring er

et delelement af udsætning og ved markedsføring forstås en-

hver stillen til rådighed for tredjemand. Loven indeholder

ikke et vederlagskrav. I udgangspunktet omfatter loven alle

godkendelser om markedsføring, inkl. dyrkning, der medde-

les på EU-niveau. Som angivet i afsnit 3.1.1.1, er EU-god-

kendelser, der udstedes i henhold til GMO-forordningen,

undtaget lovens godkendelseskrav, jf. § 9, stk. 4, i den gæl-

dende lov. Derfor er det alene markedsføringssager under

udsætningsdirektivet, der er omfattet af loven. Hvis en an-

søgning vedrører en GMO, der skal anvendes som fødevare

eller foderstoffer, eller til produktion heraf, skal ansøgnin-

gen indgives i henhold til GMO-forordningen. Dermed vil

ansøgninger, der indgives under udsætningsdirektivet, om-

handle GMO’er, der skal anvendes til andet end fødevare og

foderstoffer. Det kan eksempelvis være dyrkning til produk-

tion af biomasse til biobrændsel eller dyrkning af prydplan-

ter. Markedsføringsgodkendelser under udsætningsdirektivet

udstedes efter proceduren i bekendtgørelse nr. 37 af 19. ja-

nuar 2012 om godkendelse af udsætning i miljøet af

GMO’er.

Det fremgår af genteknologilovens § 17, at godkendelses-

myndighederne har mulighed for at ændre en godkendelses

vilkår eller nedlægge forbud. Dog gælder bestemmelsens

stk. 1-4 ikke for markedsføringsgodkendelser meddelt efter

genteknologilovens § 9, stk. 2, nr. 2, da disse er omfattet af

den fælles godkendelsesordning i henhold til udsætningsdi-

rektivet. Denne fortolkning blev ligeledes lagt til grund i

forbindelse med revisionen af genteknologiloven i 1991. Det

følger af svar nr. 30 (L117-bilag 3, Folketingssamling

1990/2) af 12. april 1991, fra miljøministeren til Folketin-

gets Miljø- og Planlægningsudvalg, at selvom bestemmelsen

efter sin ordlyd både omfatter produktionsgodkendelser efter

genteknologilovens § 8 (indesluttet anvendelse) og udsæt-

ningsgodkendelser efter § 9, finder stk. 1-4, ikke anvendelse

på markedsføringsgodkendelser meddelt efter § 9, stk. 2.

Den eneste mulighed for at nedlægge et forbud mod en al-

lerede meddelt markedsføringsgodkendelse, vil således være

i medfør af § 17, stk. 5. Det følger af bemærkningerne til

stk. 5, at den kan anvendes i de situationer, hvor der efter en

markedsføring af en GMO, konstateres uforudsete virknin-

ger på miljø, natur og sundhed. Idet bestemmelsen er en

gennemførelse af artikel 23 i udsætningsdirektivet (sikker-

hedsklausulen) er det indlagt i bestemmelsen, at den kun kan

anvendes, hvis der er en berettiget grund til at formode at

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

det pågældende produkt (GMO), udgør en risiko for menne-

skers sundhed eller miljøet. Den begrundede formodning

skal være baseret på nye eller supplerende oplysninger, der

er fremkommet efter at godkendelsen er givet, og som påvir-

ker miljørisikovurderingen, eller som følge af revurdering af

eksisterende oplysninger på grundlag af nye eller suppleren-

de videnskabelig viden. Hvis der i Danmark indføres forbud

på grundlag af § 17, stk. 5, vil Kommissionen og de øvrige

medlemsstater straks skulle underrettes med forelæggelse af

Danmarks revurdering af miljørisikovurderingen, bl.a. med

en angivelse af, hvorvidt betingelserne for godkendelsen

skal ændres eller inddrages mv. Sagen vil herefter blive be-

handlet i udvalgsprocedure, hvorefter der skal træffes afgø-

relse om de foranstaltninger, som Danmark har truffet.

Derudover har myndighederne i medfør af genteknologi-

lovens § 23 kun mulighed for at standse en aktivitet i tilfæl-

de af overhængende, alvorlig fare for sundheden og i tilfæl-

de, hvor øjeblikkeligt indgreb i øvrigt er påkrævet.

3.2.1.3. Udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 3

Udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 3, indebærer, at en

medlemsstat kan vedtage foranstaltninger, der på hele eller

dele af sit område begrænser eller forbyder dyrkningen af

genetisk modificeret frø og andet planteformeringsmateriale.

Bestemmelsen indeholder en ikke udtømmende liste over

tungtvejende grunde, som medlemsstaterne kan anvende

som begrundelse for at vedtage foranstaltningerne. Disse

samfundsmæssige hensyn kan f.eks. vedrøre miljøpolitiske

mål, fysisk planlægning, arealanvendelse, socioøkonomiske

virkninger, undgåelse af GMO-forekomst i andre produkter,

landbrugspolitiske mål og offentlig orden.

Det fremgår af bestemmelsen, at de oplistede hensyn kan

gøres gældende hver for sig eller i kombination afhængigt af

de særlige omstændigheder i den medlemsstat, den region

eller de område, hvor foranstaltningerne skal gælde. Hensy-

net til "offentlig orden" kan dog ikke gøres gældende alene.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at de hensyn, der

anføres til støtte for foranstaltningerne, under ingen omstæn-

digheder må stride mod den miljørisikovurdering, som er

udført i forbindelse med godkendelsesproceduren.

Det er efter bestemmelsen en forudsætning for fastsættelse

af foranstaltningerne, at de, ud over at være baseret på tungt-

vejende grunde, er i overensstemmelse med EU-retten, be-

grundede, forholdsmæssige og ikkediskriminerende.

Af motiverne til Barroso-direktivet fremgår, at det er fun-

det hensigtsmæssigt i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet at give medlemsstaterne større fleksibilitet til at be-

slutte, hvorvidt de ønsker at dyrke GMO�½er på deres områ-

der under eller efter godkendelsesproceduren. Denne fleksi-

bilitet skal fungere uafhængigt af de foranstaltninger, som

medlemsstater, der dyrker GMO�½er, er berettigede eller for-

pligtet til at træffe ved anvendelse af udsætningsdirektivet

for at forhindre forekomst af GMO�½er i andre produkter, jf.

præamblens betragtning 8 i Barroso-direktivet. Det fremgår

endvidere af Barroso-direktivet, at de begrænsninger eller

forbud, der vedtages i henhold hertil, bør vedrøre dyrknin-

gen og ikke den frie bevægelighed for og import af genetisk

modificerede frø og genetisk modificeret planteformerings-

materiale, der udgør eller indgår i produkter og høstproduk-

ter heraf, og ydermere bør være i overensstemmelse med

traktaterne, navnlig princippet om ikke forskelsbehandling

mellem nationale og ikkenationale produkter, proportionali-

tetsprincippet og artikel 34, artikel 36 og artikel 216, stk. 2, i

TEUF, jf. præamblens betragtning 16 i Barroso-direktivet.

Som det fremgår ovenfor under afsnit 3.1., har Danmark

efter udsætningsdirektivets artikel 26, stk. 1, mulighed for at

anmode om helt eller delvist at blive undtaget fra det geo-

grafiske anvendelsesområde for godkendelse af en GMO

med den virkning, at det er udelukket at dyrke den pågæl-

dende GMO i hele eller dele af Danmark. Muligheden for at

begrænse eller forbyde dyrkning i overensstemmelse med

udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 3, forudsætter ikke,

at Danmark først har anmodet om at blive udelukket fra an-

søgningens geografiske anvendelsesområde.

3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Princippet om varernes frie bevægelighed på det indre

marked er et af EU-rettens grundlæggende principper. Det

fremgår direkte af artikel 26, stk. 2, i TEUF, at det indre

marked indebærer et område uden indre grænser med fri be-

vægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i

overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne.

Udgangspunktet i reglerne om fri bevægelighed er et for-

bud mod restriktioner, der direkte eller indirekte, aktuelt el-

ler potentielt begrænser den frie bevægelighed mellem med-

lemsstaterne. TEUF artikel 34 indebærer derfor som ud-

gangspunkt, at kvantitative indførselsrestriktioner (handels-

restriktioner) såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende

virkning er forbudt mellem medlemsstaterne. TEUF artikel

36 indeholder en modifikation til forbuddet mod handelsre-

striktioner. Det fremgår heraf, at bl.a. bestemmelsen i TEUF

artikel 34 ikke er til hinder for sådanne forbud og restriktio-

ner, som er begrundet i tvingende almene (samfundsmæssi-

ge) hensyn såsom den offentlige sædelighed, den offentlige

orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers

liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af natio-

nale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi,

eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret.

Efter bestemmelsen er det dog en betingelse, at disse forbud

eller restriktioner hverken udgør et middel til vilkårlig for-

skelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandlen

mellem medlemsstaterne. Herudover har EU-domstolen

(herefter Domstolen) anerkendt, at også andre hensyn af til-

svarende samfundsmæssig betydning, herunder hensynet til

miljøbeskyttelse, kan retfærdiggøre handelshindringer, jf.

EU-kommissionens ”Fri bevægelighed for varer - Håndbog i

anvendelse af traktatens bestemmelser om varernes frie be-

vægelighed”.

Efter artiklerne 34 og 36 i TEUF sammenholdt med Dom-

stolens retspraksis på området, jf. særligt den såkaldte Cas-

sis de Dijon-praksis som udtrykt i præmis 8 i sag 120/78 Re-

we-Zentral AG mod Bundesmonopolverwaltung für Brannt-

wein, og præmis 37 i C-55/94, Reinhard Gebhard mod Con-

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

siglio Dell�½ Ordine degli Avvocati e Procuratori, gælder, at

når der ikke er sket harmonisering og derfor ikke findes en

fælles ordning, må hindringer i samhandlen inden for Uni-

onen, der beror på forskelle i de nationale lovgivninger, ac-

cepteres i det omfang, disse bestemmelser er uomgængeligt

nødvendigt af tvingende samfundsmæssige hensyn under

iagttagelse af det almindelige EU-retlige proportionalitets-

princip og EU�½s grundrettigheder. Domstolen tillader kun

hindringer i kommerciel og teknisk lovgivning, hvis sådan

lovgivning opfylder nogle helt grundlæggende betingelser.

For det første skal de nationale foranstaltninger anvendes

uden forskelsbehandling, hvilket betyder, at de ikke må på-

virke importerede varer på anden måde end indenlandsk

producerede varer.

Herudover skal foranstaltningerne være begrundet i tvin-

gende samfundsmæssige hensyn, hvilket vil sige, at de for-

følger et mål i almenhedens interesse, som er af så bydende

nødvendig karakter, at det berettiger til fravigelse af et af

TEUFs grundlæggende principper. Det følger af Domstolens

praksis, at formål af ren økonomisk art ikke er et så tvingen-

de samfundsmæssigt hensyn, at dette kan føre til en tilside-

sættelse af reglerne om fri bevægelighed, jf. præmis 39 i

C-120/95, Nicolas Decker mod Caisse de maladie des em-

ployés privés.

De nationale foranstaltninger skal endvidere være egnede

til at sikre virkeliggørelsen af det formål, de forfølger, og de

må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå for-

målet, hvilket vil sige, at foranstaltningerne skal være pas-

sende, ikke overdrevne, og opfylde bydende nødvendige

krav, og være en væsentlig garanti for at opnå det pågælden-

de mål, dvs. både er det mest passende og det mindst hin-

drende for samhandlen.

Af motiverne til Barroso-direktivet fremgår, at de tungtve-

jende grunde der anføres som grundlag for forbud mod

dyrkning af GMO-afgrøder, skal adskille sig fra og supplere

de grunde, der er vurderet i henhold til det harmoniserede

EU-regelsæt, jf. præamblens betragtning 13 i Barroso-direk-

tivet. I forbindelse med godkendelsesproceduren efter ud-

sætningsdirektivet og GMO-forordning foretages der en

grundig risikovurdering, hvorved der tages hensyn til de di-

rekte, indirekte, umiddelbare og forsinkede virkninger samt

de kumulative langsigtede virkninger for menneskers sund-

hed og miljøet. Godkendelsesproceduren har efter præamb-

lens betragtning 2 i Barroso-direktivet, til formål at sikre et

højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed,

dyrs sundhed og velfærd, miljøet samt forbrugernes interes-

ser samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer

tilfredsstillende. Ifølge præamblens betragtning 14 i Barro-

so-direktivet, muliggør det niveau for beskyttelse af menne-

skers og dyrs sundhed og af miljøet, der er fastsat i Unionen,

en ensartet videnskabelig vurdering i hele Unionen, og Bar-

roso-direktivet bør ikke ændre på denne situation. For at

undgå indblanding i de beføjelser, der tildeles de ansvarlige

for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen i

henhold til udsætningsdirektivet og GMO-forordningen, bør

en medlemsstat derfor alene benytte grunde, der knytter sig

til miljøpolitiske mål vedrørende virkninger, som er forskel-

lige fra og supplerende i forhold til den vurdering af risici

for sundheden og miljøet, der sker inden for rammerne af

godkendelsesprocedurerne, som f.eks. opretholdelse og ud-

vikling af landbrugspraksis, der giver bedre mulighed for at

forene produktionen med økosystembæredygtighed eller

vedligeholdelse af lokal biodiversitet, herunder visse habita-

ter og økosystemer eller visse typer af naturlige eller land-

skabsmæssige særpræg, samt specifikke økosystemfunktio-

ner og -tjenester.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det

med motiverne til bestemmelsen i artikel 26 b, stk. 3, tyde-

ligt er angivet, at muligheden for at anvende miljøpolitiske

hensyn som begrundelse for fastsættelse af regler om be-

grænsning af eller forbud mod dyrkning, kun kan anvendes i

det omfang, hvor hensynene ikke allerede er varetaget i for-

bindelse med den risikovurdering, der ligger til grund for

godkendelsen af den pågældende GMO, idet området anses

for totalharmoniseret. Motiverne til bestemmelsen vil ligele-

des udelukke anvendelse af forsigtighedsprincippet i TEUF

artikel 191, stk. 2, som selvstændig begrundelse for forbud

mod eller begrænsning af dyrkning, der går videre end EU-

reglerne tillader, idet forsigtighedsprincippet dels er lagt til

grund for reglerne i udsætningsdirektivet og GMO-forord-

ningen, jf. disse retsakters henvisning til TEUF artikel 114,

og dels skal anvendes i forbindelse med risikovurderingen.

Endelig vil det være udelukket at anvende bestemmelsen i

artikel 26 b, stk. 3, hvis foranstaltningerne bygger på viden-

skabelig dokumentation, der kan begrunde anvendelse af be-

skyttelsesklausulerne og beredskabsforanstaltningerne i arti-

kel 23 i udsætningsdirektivet og artikel 34 i GMO-forord-

ningen, som er fastsat i overensstemmelse med TEUF arti-

kel 114, stk. 10, eller meddelelsesproceduren i TEUF artikel

114, stk. 4 og 5 (miljøgarantien). Dette understøttes af præ-

amblens betragtning 27 i Barroso-direktivet, hvoraf det

fremgår, at bestemmelserne i artikel 26 b og artikel 26 c

gælder med forbehold af beskyttelsesklausulerne og bered-

skabsforanstaltningerne i artikel 23 i udsætningsdirektivet

og artikel 34 i GMO-forordning.

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet)

pålægger medlemslandene at sikre, at der ikke vedtages pla-

ner eller gives tilladelse til aktiviteter, som kan skade de na-

turtyper og arter, som Natura 2000-områderne (fuglebeskyt-

telsesområder og habitatområder) er udpeget for at beskytte.

Desuden gælder et generelt forbud mod at beskadige eller

ødelægge yngle- og rasteområder for visse arter, jf. naturbe-

skyttelseslovens § 29 a. Det harmoniserede EU-regelsæt tag-

er højde herfor. I dansk ret er direktivforpligtelserne bl.a.

implementeret i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om

udpegning og administration af internationale naturbeskyt-

telsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det er Miljø-

og Fødevareministeriets vurdering, at det ikke er udelukket

efter en konkret vurdering at fastsætte forbud mod eller be-

grænsning af dyrkning, hvis dette sker for at sikre beskyttel-

se af naturtyper og levesteder for arter, omfattet af habitat-

og fuglebeskyttelsesdirektiverne, der går videre end direk-

tivforpligtelserne, idet medlemsstaterne her ikke er udeluk-

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

ket fra at indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger, jf.

TEUF artikel 193. De øvrige krav om, at foranstaltningerne

skal være i overensstemmelse med EU-retten, ikkediskrimi-

nerende, forholdsmæssige og konkret begrundede finder

fortsat anvendelse i disse tilfælde.

Af motiverne til Barroso-direktivet fremgår endvidere, at

medlemsstaterne også bør være i stand til at begrunde de af-

gørelser, de træffer i henhold til artikel 26 b, stk. 3, med so-

cioøkonomiske virkninger, som kan opstå af dyrkningen af

en GMO på den pågældende medlemsstats område. I 2013

etablerede Kommissionen et bureau (European GMO Socio-

Economics Bureau (ESEB)) under Det Fælles Forsknings-

center (Joint Research Centre). Bureauet har til formål at or-

ganisere og facilitere udveksling af teknisk og videnskabelig

information om socioøkonomiske konsekvenser ved brug og

dyrkning af GMO’er, mellem medlemsstaterne og Kommis-

sionen. Bureauet har fået til opgave at udvikle referencedo-

kumenter, der skal hjælpe medlemsstaterne til at kunne vur-

dere de socioøkonomiske konsekvenser på et videnskabeligt

og evidensbaseret grundlag. Det første referencedokument

blev offentliggjort i juli 2015.

Selvom Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 om

retningslinjer for udvikling af nationale sameksistensforan-

staltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af GMO’er i

konventionelle og økologiske afgrøder (EUT C 200 af

22.7.2010, s. 1), har behandlet spørgsmålet om sameksi-

stens, bør medlemsstaterne ifølge præamblen i Barroso-di-

rektivet også have mulighed for at træffe foranstaltninger,

der begrænser eller forbyder dyrkning af tilladte GMO�½er på

hele eller dele af deres områder i henhold til Barroso-direk-

tivet. Disse grunde kan være, at det er bekosteligt, upraktisk

eller umuligt at gennemføre sameksistensforanstaltninger på

grund af specifikke geografiske forhold såsom små ø- og

bjergområder, eller behovet for at undgå forekomsten af

GMO�½er i andre produkter. Grunde, der er forbundet med

landbrugspolitiske mål, kan omfatte behovet for at beskytte

mangfoldigheden i landbrugsproduktionen og behovet for at

sikre frøenes og planteformeringsmaterialets renhed. Med-

lemsstaterne bør også kunne basere sådanne foranstaltninger

på andre forhold, som bl.a. kan omfatte arealanvendelse, fy-

sisk planlægning eller andre legitime faktorer, herunder fak-

torer, der hænger sammen med kulturelle traditioner, jf. i det

hele præamblens betragtning 15.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det

med motiverne til bestemmelsen i artikel 26 b, stk. 3, vedrø-

rende muligheden for at forbyde eller begrænse dyrkning af

genetisk modificerede afgrøder begrundet i hensyn til sam-

eksistens mellem økologiske, konventionelle og genetisk

modificerede afgrøder, vil have et yderst begrænset anven-

delsesområde, da det forudsættes, at proportionalitetsprin-

cippet indebærer, at det skal være uforholdsmæssigt beko-

steligt eller umuligt at sikre mod spredning af genetisk ma-

teriale ved hjælp af de almindelige foranstaltninger i sam-

eksistensloven.

Det er Domstolens faste praksis, at det er medlemsstaten,

der skal løfte bevisbyrden i forhold til grundlaget for foran-

staltningen, herunder at en national handelshindring er pro-

portional. Det er ikke muligt på overordnet niveau at angive,

hvilke dokumentationskrav Kommissionen eller Domstolen

vil stille i forhold til grundlaget for forbud eller begrænsnin-

ger vedtaget i overensstemmelse med udsætningsdirektivet

artikel 26 b, stk. 3, og dokumentationen for overensstem-

melsen med de øvrige EU-retlige krav, f.eks. proportionali-

tetsprincippet som beskrevet ovenfor. Det er dog Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering på baggrund af Domstolens

retspraksis om indgreb i varernes frie bevægelighed, at der

gælder et skærpet begrundelseskrav, og at der som mini-

mum vil blive stillet krav om, at den pågældende medlems-

stat skal fremlægge bevis for, at en national handelshindring

er proportional i form af teknisk eller videnskabelig under-

søgelser. Der vil formentlig blive lagt vægt på, om der er

foretaget tilstrækkelige tekniske undersøgelser, der doku-

menterer, at de varer, som de nationale foranstaltninger ret-

tes imod, reelt udgør en risiko, og at foranstaltningerne der-

for også er reelt egnet til at varetage de tvingende samfunds-

mæssige hensyn, og at der i praksis ikke findes andre pas-

sende og mindre indgribende midler. Dette krav kunne f.eks.

opfyldes ved hjælp af en rapport fra en anerkendt dansk

forskningsinstitution, der indeholder en redegørelse om pro-

blemer med at sikre sameksistens mellem visse arter af kon-

ventionelle, økologiske og genetisk modificerede frø og

planter, som ikke kan opnås ved hjælp af de allerede etable-

rede sameksistensforanstaltninger.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, på bag-

grund af ovenstående vedrørende TEUF artikel 34 og 36,

udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 3, sammenholdt med

motiverne hertil, og Domstolens praksis vedr. reglerne om

fri bevægelighed, at et generelt forbud mod dyrkning af alle

genetisk modificerede frø og andet planteformeringsmateri-

ale i Danmark, hverken vil være foreneligt med udsætnings-

direktivet eller TEUF. Fastsættelse af nationale forbud mod

dyrkning af genetisk modificerede frø og andet planteforme-

ringsmateriale kan alene ske under iagttagelse af det almin-

delige EU-retlige proportionalitetsprincip, og kun på bag-

grund af en konkret afvejning i den enkelte sag mellem på

den ene side frihandels- og konkurrencebetragtninger og på

den anden side eventuelle modstående dokumenterbare sam-

fundsmæssige hensyn.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Med henblik på at kunne udnytte de muligheder, der frem-

går af udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 3, foreslås det

i lovforslagets § 1, nr. 3 og § 2, nr. 8, at miljø- og fødevare-

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om forbud mod

eller begrænsning af dyrkning af genetiske modificerede frø

og andet planteformeringsmateriale, defineret ved afgrøde

eller egenskab, hvis der er tungtvejende grunde hertil. Disse

tungtvejende grunde kan f.eks. vedrøre miljøpolitiske mål,

fysisk planlægning, arealanvendelse, socioøkonomiske virk-

ninger, undgåelse af GMO-forekomst i andre produkter,

landbrugspolitiske mål og offentlig orden.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelser-

ne, at fastsættelsen af forbud mod eller begrænsninger af

dyrkning i medfør heraf sker i overensstemmelse med de

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

principper, der efter EU-reglerne, herunder Domstolens

praksis, gælder for varernes frie bevægelighed som beskre-

vet ovenfor under afsnit 3.2.2.

Dette betyder først og fremmest, at det væsentlige sam-

fundsmæssige hensyn, der anføres som grundlag for fastsæt-

telsen af foranstaltningen, ikke allerede må kunne anses for

varetaget i forbindelse med risikovurderingen af den pågæl-

dende GMO, eller i øvrigt må anses for at være harmonise-

ret på EU-niveau.

Herudover skal forbuddet eller begrænsningerne anvendes

uden forskelsbehandling, hvilket betyder, at de ikke må på-

virke importerede genetisk modificerede frø og andet plan-

teformeringsmateriale på anden måde end indenlandsk pro-

ducerede genetisk modificerede frø og andet planteforme-

ringsmateriale. Diskriminationsforbuddet gælder generelt og

finder også anvendelse for så vidt angår genetisk modifice-

rede frø og andet planteformeringsmateriale, der bringes ind

i Unionen fra lande omfattet af internationale aftaler indgået

af Unionen efter TEUF artikel 216, stk. 2, f.eks. aftalerne

under Verdenshandelsorganisationen

(WTO).

Et forbud eller en begrænsning skal endvidere være egnet

til at sikre virkeliggørelsen af det formål, det forfølger, og

det må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå

formålet. Dette betyder f.eks., at hvis formålet er at sikre

mod utilsigtet iblanding af genetisk modificeret materiale i

konventionelle og økologiske produkter, og denne sikring

kan opnås ved hjælp af de almindelige sameksistensvirke-

midler om dyrkningsafstande og dyrkningsintervaller m.v.,

vil der ikke med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes

et dyrkningsforbud.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte et

generelt forbud mod dyrkning af alle genetisk modificerede

frø og planteformeringsmateriale i Danmark. Der skal deri-

mod foretages en konkret vurdering i den enkelte sag, om

der foreligger så tungtvejende samfundsmæssige hensyn, at

dette kan berettige et forbud eller en begrænsning af dyrk-

ningen, som kan dokumenteres fagligt eller videnskabeligt.

Det er hensigten, at de konkrete forbud mod eller be-

grænsninger af dyrkning fastsættes ved bekendtgørelse efter

inddragelse af relevante udvalg i Folketinget m.fl. I lighed

med den ovenfor under afsnit 3.1.2. beskrevne procedure,

vil stillingtagen til eventuel nedlæggelse af konkrete forbud

mod eller begrænsninger af dyrkning, blive tilrettelagt i

overenstemmelse med EU-proceduren for komitésager.

Efter udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 4, skal udkast

til de konkrete forbud mod eller begrænsninger af dyrkning

og grundlaget for forbuddet notificeres over for Kommissio-

nen i en periode på 75 dage, inden disse kan fastsættes ende-

ligt.

3.3. Forbud mod såning og plantning af genetisk

modificerede frø og andet planteformeringsmateriale

3.3.1 Gældende ret

Efter udsætningsdirektivets artikel 26b, stk. 4, skal med-

lemsstater, der agter at vedtage foranstaltninger i henhold til

artikel 26 b, stk. 3, meddele Kommissionen et udkast til dis-

se foranstaltninger og de påberåbte grunde. I en periode på

75 dage, som begynder fra datoen for meddelelse, skal den

pågældende medlemsstat afstå fra at vedtage og gennemføre

disse foranstaltninger og skal sikre, at aktører afholder sig

fra at dyrke den pågældende GMO eller de pågældende

GMO�½er.

Det fremgår af motiverne til bestemmelsen i artikel 26 b,

stk. 4, jf. præamblens betragtning nr. 17-18 i Barroso-direk-

tivet, at foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne efter

Barroso-direktivet bør være underlagt en informationspro-

cedure på EU-plan, men at standstill-perioden på 75 dage i

forhold til medlemsstaterne forpligtelse til at afvente endeli-

ge vedtagelse og gennemførelse af foranstaltningerne med

henblik på høring af Kommissionen, træder i stedet for den

sædvanlige informationsprocedure efter Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en in-

formationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og

forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tje-

nester.

3.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Efter udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 4, litra b, på-

hviler det den pågældende medlemsstat, der agter at vedtage

foranstaltninger i henhold til artikel 26 b, stk. 3, at sikre, at

aktørerne afholder sig fra al aktivitet, der vedrører dyrkning

af den pågældende GMO i den pågældende medlemsstat i

den fastlagte standstill-periode.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de

"aktører" bestemmelsen er rettet mod, er dyrkere, hvorved

forstås alle, der foretager såning eller plantning af frø og an-

det planteformeringsmateriale. På baggrund af ordlyden af

artikel 26 b, stk. 4, litra b, sammenholdt med artikel 26 c,

stk. 5, er det endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vur-

dering, at den aktivitet, som bestemmelsen er rettet imod, er

såning eller plantning af genetisk modificerede frø og andet

planteformeringsmateriale. Det fremgår af artikel 26 c, stk.

5, at foranstaltninger, der forbyder eller begrænser dyrknin-

gen af GMO�½er i medlemsstaten, ikke finder anvendelse på

dyrkning af godkendte genetisk modificerede frø og god-

kendt planteformeringsmateriale, der var plantet lovligt før

dyrkningen blev begrænset eller forbudt i medlemsstaten.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Med henblik på opfyldelse af kravet i udsætningsdirekti-

vets artikel 26 b, stk. 4, litra b, foreslås det med lovforsla-

gets § 1, nr. 3 og § 2, nr. 8, at miljø- og fødevareministeren

bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om

midlertidigt forbud mod eller begrænsning af såning eller

plantning af genetisk modficeret frø og andet planteforme-

ringsmateriale, indtil regler om forbud mod eller begræns-

ning af dyrkning sættes i kraft, jf. den foreslåede bestem-

melse i sameksistenslovens § 4, stk. 2 og genteknologilo-

vens § 17 a, stk. 2.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelser-

ne, at der senere vil blive fastsat regler om begrænsninger af

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

eller forbud mod dyrkning efter den foreslåede bestemmelse

i henholdsvis sameksistenslovens § 4, stk. 1, eller gentekno-

logilovens § 17 a, stk. 1. Herudover vil forbuddet mod eller

begrænsningen af dyrkning efter de foreslåede bestemmelser

i sameksistenslovens § 4, stk. 2 og genteknologilovens § 17

a, stk. 2, først fastsættes, når udkast til bekendtgørelse om de

nationale foranstaltninger om dyrkningsforbud eller -be-

grænsninger, efter de foreslåede bestemmelser i henholdsvis

sameksistenslovens § 4, stk. 1 eller i genteknologilovens §

17 a, stk. 1, og grundlaget for de pågældende foranstaltnin-

ger, er meddelt Kommissionen. Hvis det efter høringen i

Kommissionen af udkastet til de nationale foranstaltninger

må stå klart, at grundlaget for foranstaltningerne fastsat efter

sameksistenslovens § 4, stk. 1, eller genteknologilovens §

17 a, stk. 1, ikke er tilstrækkeligt, vil det ligeledes medføre,

at grundlaget for foranstaltningerne efter de foreslåede be-

stemmelser i henholdsvis sameksistenslovens § 4, stk. 2 el-

ler genteknologilovens § 17 a, stk. 2, må anses for utilstræk-

keligt med den konsekvens, at forbuddet eller begrænsning

mod såning og plantning ophæves. Sameksistenslovens § 4

skal anvendes i forhold til ansøgninger og godkendelser, der

hører under GMO-forordningen, hvorimod genteknologilo-

vens § 17 a finder anvendelse på ansøgninger og godkendel-

ser, som hører under udsætningsdirektivet.

3.4. Særlige foranstaltninger i grænseområder for at

forhindre eventuel spredning af genetisk modificeret

materiale på tværs af grænserne ind i en EU-

nabomedlemsstat, hvor dyrkning af de pågældende genetisk

modificerede afgrøder er forbudt

3.4.1 Gældende ret

3.4.1.1. Sameksistensloven

Sameksistensloven har til formål at sikre, at der sker

mindst mulig spredning af det specifikke genetisk modifice-

rede materiale, som er blevet indsat i de genetisk modifice-

rede afgrøder til konventionelle og økologiske afgrøder.

Sameksistensloven indeholder derfor en række bemyndigel-

ser til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte betingel-

ser for dyrkning, håndtering, salg og transport af genetisk

modificerede afgrøder. Bemyndigelserne indebærer bl.a., at

miljø- og fødevareministeren, på baggrund af en faglig vur-

dering, kan fastsætte en række virkemidler med henblik på

at begrænse muligheden for, at genetisk modificeret pollen,

frø eller vegetativt formeringsmateriale spredes til andre

marker eller andre afgrøder herfra. Ministeren kan, som det

fremgår ovenfor under afsnit 3.2.1.1., endvidere stille krav

om godkendelse af en dyrker, før denne påbegynder dyrk-

ning af genetisk modificerede afgrøder.

Bekendtgørelse nr. 176 af 28. februar 2008 om dyrkning

m.v. af genetisk modificerede afgrøder med senere ændrin-

ger (herefter sameksistensbekendtgørelsen) indeholder den

nærmere udmøntning af bemyndigelserne. I bekendtgørelsen

er der på baggrund af anbefalingerne i rapporten af 25. au-

gust 2003 fra den faglige udredningsgruppe vedrørende

sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle

og økologiske afgrøder, fastsat særlige dyrkningsbetingelser

for en række arter af afgrøder, der bl.a. vedrører dyrknings-

afstande mellem marker med genetisk modificerede afgrø-

der og marker med konventionelle eller økologiske afgrøder

af samme art, samt dyrkningsintervaller mellem dyrkning af

genetisk modificerede arter og afgrøder og konventionelle

eller økologiske afgrøder af samme art på den pågældende

mark. Herudover er der fastsat krav om information af nabo-

er m.v. om dyrkningen af genetisk modificerede afgrøder.

3.4.1.2. Udsætningsdirektivets artikel 26 a, stk. 1a

Efter udsætningsdirektivets artikel 26 a, stk. 1a, er med-

lemsstaterne i hvilke der dyrkes GMO�½er, fra og med den 3.

april 2017, forpligtet til at træffe passende foranstaltninger i

deres grænseområder for at forhindre eventuel forurening på

tværs af grænserne ind i en nabomedlemsstat, hvor dyrkning

af de pågældende GMO�½er er forbudt, medmindre sådanne

foranstaltninger er unødvendige på baggrund af særlige geo-

grafiske forhold.

Af motiverne til bestemmelsen, som udtrykt i præamblens

betragtning 9 og 10 i Barroso-direktivet, fremgår det, at der

bør rettes særlig opmærksomhed mod forebyggelse af even-

tuel forurening på tværs af grænser, og der henvises i den

forbindelse til Kommissionens henstilling af 13. juli 2010,

der udstikker ikke-bindende retningslinjer til medlemsstater-

ne for udvikling af sameksistensforanstaltninger, herunder i

grænseområder. I henstillingen tilskyndes medlemsstater til

at samarbejde med hinanden med henblik på at indføre til-

strækkelige foranstaltninger ved grænserne mellem med-

lemsstater med henblik på at undgå utilsigtede konsekvenser

af forurening på tværs af grænserne.

3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det følger af det såkaldte territorialprincip, som bygger på

et grundlæggende princip om staternes suverænitet, at de

danske sameksistensregler kun finder anvendelse på marker

m.v. inden for Danmarks landterritorium. Danmarks landter-

ritorium afgrænses over for Tyskland ved grænsen i Sønder-

jylland, jf. bekendtgørelse nr. 497 af 21. december 1923 om

grænsen mellem Danmark og Tyskland således som den er

fastsat af den grænseafstikningskommission, der blev nedsat

i henhold til artikel 111 i Versaillestraktaten af 28. juni

1919. Over for Sverige afgrænses dansk landterritorium ved

den faste forbindelse over Øresund, jf. bekendtgørelse nr. 20

af 14. juni 2001 om aftale af 23. marts 1991 med Sverige

om en fast forbindelse over Øresund.

Som det fremgår ovenfor i afsnit 3.4.1.1. har sameksi-

stensloven til formål at sikre, at der sker mindst mulig

spredning af det specifikke genetisk modificerede materiale,

som er blevet indsat i de genetisk modificerede afgrøder til

konventionelle og økologiske afgrøder. Virkemidlerne, der

er fastsat i medfør af sameksistensloven, bygger på en for-

udsætning om at beskytte konventionelle og økologiske af-

grøder mod iblanding med genetisk modificeret materiale

fra genetisk modificerede afgrøder, der dyrkes. Alle de vir-

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

kemidler, der er fastsat, retter sig mod de landmænd, der

dyrker genetisk modificerede afgrøder, som dermed har an-

svaret for at sikre sameksistensen. Dette ansvar gælder også,

hvis den pågældende får andre til at hjælpe sig i forbindelse

med dyrkning, herunder maskinstationer osv.

I grænseområder kan der være den særlige problemstil-

ling, at dyrkningen af genetisk modificerede afgrøder finder

sted i Danmark på en mark, der afskæres af f.eks. den

dansk-tyske grænse, og på den tilstødende mark i Tyskland,

dyrkes der økologiske eller konventionelle afgrøder af

samme art. Principielt finder de danske sameksistensregler

kun anvendelse på det danske territorium, hvilket i forhold

til det nævnte eksempel vil sige indtil den dansk-tyske græn-

se. De beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i medfør af

sameksistensloven, finder derfor ikke anvendelse for area-

lerne i Tyskland. Dette betyder, at det ikke vil være i strid

med de gældende danske sameksistensregler, hvis den dan-

ske dyrker af de genetisk modificerede afgrøder har tilsået

sine marker helt op til den dansk-tyske grænse uden at have

etableret den ved sameksistensbekendtgørelsens § 9, jf. bi-

lag 2, fastsatte dyrkningsafstand, idet de pågældende marker

i Tyskland ikke er omfattet af de danske sameksistensregler.

Tilsvarende gælder for informationspligten i forhold til ejere

og brugere af marker beliggende inden for den ved sameksi-

stensbekendtgørelsens § 15, jf. bilag 2, fastsatte afstand.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil

være nødvendigt at fastsætte regler, der tager højde for den

beskrevne grænseproblematik. Det ovenfor nævnte territo-

rialprincip finder også anvendelse i forhold til kontrol af

sameksistensreglerne. Denne begrænsning indebærer, at det

alene vil være muligt at fastsætte regler, der udstrækker be-

skyttelsen af økologiske og konventionelle marker og afgrø-

der til også at omfatte andre medlemsstater, der grænser op

til det danske territorium, såfremt kontrollen med overhol-

delsen af disse krav sker inden for det danske territorium.

I overensstemmelse med Kommissionens henstilling af

13. juli 2010, punkt 2.1, vil der skulle etableres et samarbej-

de mellem Danmark og de respektive medlemsstater, der

grænser op til Danmark, hvor der kan opstå grænseoverskri-

dende problemstillinger i forbindelse med dyrkning af gene-

tisk modificerede afgrøder i Danmark.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Med henblik på gennemførelse af udsætningsdirektivets

artikel 26 a, stk. 1a, om pligt for medlemsstaten til at træffe

passende foranstaltninger i deres grænseområder, foreslås

med § 1, nr. 5, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges

til at fastsætte regler, der indebærer, at danske dyrkere af ge-

netisk modificerede afgrøder i grænseområder har pligt til at

underrette ejere og brugere af nærliggende marker i forbin-

delse med dyrkning, selvom disse marker ligger i en anden

medlemsstat på linje med de regler, der er fastsat efter sam-

eksistenslovens § 6, stk. 1, nr. 2, litra a.

Herudover foreslås miljø- og fødevareministeren bemyn-

diget til at fastsætte regler om dyrkningsafstande m.v. i

grænseområder. Det er hensigten, at dyrkningsafstanden af

kontrolhensyn vil blive fastsat således, at denne skal regnes

fra grænsen af det danske landterritorium. De allerede fast-

satte regler i sameksistensbekendtgørelsens § 10 om mulig-

heden for fravigelse af dyrkningsafstanden ved indgåelse af

skriftlig aftale herom med den eller de berørte vil finde til-

svarende anvendelse i grænseområder.

3.5. Øvrige ændringer i lovforslaget vedrørende

sameksistensloven

3.5.1. Formkrav til klager

3.5.1.1. Gældende ret

Miljø- og fødevareministeren har med den gældende kla-

ge- og delegationsbestemmelse i sameksistenslovens § 16

hjemmel til at fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelser efter loven, om begrænsning af klageadgangen,

herunder om afskæring af klageadgangen, og om remonstra-

tion m.v. Det tidligere Fødevareministerium har etableret et

klagesystem, hvorefter afgørelser truffet af Fødevarestyrel-

sen og NaturErhvervstyrelsen kan påklages til Klagecenter

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som er en selvstændig

rekursmyndighed under Miljø- og Fødevareministeriet. Kla-

gecentrets afgørelser kan indbringes for domstolene.

3.5.1.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, foreslås det, at miljø- og

fødevareministeren med henblik på at effektivisere klage-

sagsbehandlingen bemyndiges til at fastsætte regler om

formkrav til klager over afgørelser efter loven, f.eks. anven-

delse af et klageskema.

3.5.2. Obligatorisk digital kommunikation

3.5.2.1 Gældende ret

Ved lov nr. 1459 af 17. december 2013 om ændring af

forskellige bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeris område om obligatorisk digital kom-

munikation m.v. er miljø- og fødevareministeren blevet be-

myndiget til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om digi-

tal kommunikation på en række lovområder, der administre-

res af Fødevarestyrelsen.

Ved fremsættelsen af lovforslaget, der som nævnt vedrørte

Fødevarestyrelsens område, blev der bl.a. oplyst, at der på

det daværende Fødevareministeries anden styrelses område,

NaturErhvervstyrelsen, var indført digitale selvbetjenings-

løsninger, hvorefter der ikke for indeværende var behov for

yderligere regulering. Disse digitale selvbetjeningsløsninger

omfattede dog ikke sameksistenslovens område, hvorfor der

nu er opstået behov for, at der også på denne lovs område

kan fastsættes bestemmelser om obligatorisk digital kommu-

nikation efter samme model, som nu er hjemlet i en række af

ministerområdets øvrige love.

3.5.2.2. Den foreslåede ordning

For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at

anvende digital kommunikation ved ansøgninger, anmod-

ninger m.v. til det offentlige, skal dette være hjemlet i lov.

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

Med lovforslagets § 1, nr. 10, om forslag til sameksistens-

lovens § 16 a, skabes der hjemmel til, at al relevant skriftlig

kommunikation mellem Miljø- og Fødevareministeriet og

virksomheder eller fysiske personer skal foregå digitalt.

Det foreslås, at hjemlen i sameksistensloven udformes

som en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at

fastsætte nærmere regler om digital kommunikation. Derved

bliver det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte krav om

anvendelse af bestemte it-systemer (herunder særlige portal-

løsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende) og

særlige digitale formater m.v.

Ved bekendtgørelse kan der endvidere, hvor det er rele-

vant, fastsættes bestemmelser, som skal lette overgangen til

digital kommunikation. Der vil således kunne fastsættes be-

stemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommuni-

kation, f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i tilfæl-

de, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ik-

ke er egnet til digital fremsendelse.

Der er, som ovenfor under afsnit 3.5.1.1. nævnt, etableret

et klagesystem, hvorefter afgørelser truffet af Fødevaresty-

relsen og NaturErhvervstyrelsen, som kan påklages, skal

indbringes for Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fis-

keri. Det foreslås, at også klager over afgørelser truffet i

henhold til sameksistensloven, eller i henhold til regler ud-

stedt i medfør af loven, omfattes af kravet om digital kom-

munikation.

For at gøre kommunikationen mellem borgere/virksomhe-

der og myndigheder på sameksistenslovens område så over-

skuelig som mulig er det hensigten, at enhver kommunika-

tion skal finde sted enten gennem en portalløsning etableret

af Miljø- og Fødevareministeriet (f.eks. Tast selv-service)

eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post

under borger.dk eller virk.dk. Det vil afhænge af den pågæl-

dende kommunikations art og indhold, om det er den ene el-

ler den anden kommunikationskanal, der skal finde anven-

delse.

Det vil fremgå af bekendtgørelserne, der udstedes på om-

rådet, på hvilken måde kommunikationen mellem ministeri-

et og de pågældende virksomheder eller personer fremover

skal fremgå. Erhvervet og andre relevante parter vil blive

inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørel-

serne.

I den foreslåede bestemmelse i sameksistenslovens

§ 16 a,

stk. 3,

er det fastsat, at en digital meddelelse anses for at væ-

re kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af med-

delelsen, når den er tilgængelig for denne. En hvilken som

helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herun-

der også en afgørelse, som sendes via mail, via den digitale

postløsning eller på anden digital vis, er omfattet af bestem-

melsen. Dette svarer til, at et papirbrev er lagt i adressatens

fysiske postkasse.

Det er normalt uden betydning, om en afgørelse er kom-

met til adressatens kundskab. Det er således uden betydning

om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet

af meddelelsen. Adressaten bærer således alene risikoen ved

ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder og-

så for om f.eks. en indberetning eller lignende kan anses for

rettidigt fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt af-

gørende for, om en indberetning eller lignende til en myn-

dighed anses for rettidig.

Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende prin-

cipper for beregning af frister i forbindelse med klager.

En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgæn-

gelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden

kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil

normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanord-

ning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgæn-

gelig efter kl. 24.00, anses først for modtaget den dag, med-

delelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte

meddelelsen som sendt før kl. 24.00.

Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om eller

forudsætter, at dokumenter, som udarbejdes af fysiske per-

soner, virksomheder eller andre myndigheder, skal være un-

derskrevet.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskrift-

skravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig

underskrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i

sameksistenslovens

§ 16 a, stk. 4,

om, at underskriftskravet

kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digi-

tal signatur.

Samtidig foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan op-

fyldes, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et

fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.

På tilsvarende måde vil der kunne forekomme tilfælde, hvor

en ansøgning til Miljø- og Fødevareministeriet skal være

ledsaget f.eks. af et bevis for gennemført uddannelse i sam-

eksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og

økologiske afgrøder, jf. sameksistensbekendtgørelsens § 1,

stk. 2. Sådanne originale dokumenter og lignende udstedt af

godkendte kursusudbydere skal kunne indsendes som bilag

til en ansøgning til Miljø- og Fødevareministeriet, f.eks. i

indscannet form. Med den foreslåede bestemmelse sikres

det, at underskriftskravet ikke udgør en unødig barriere for

digital kommunikation.

3.6. Øvrige ændringer i lovforslaget vedrørende

genteknologiloven

Det foreslås, at ”opbevares” tilføjes § 6 i genteknologilo-

ven, således at det bliver præciseret at opbevaring af

GMO’er, er omfattet af genteknologilovens anvendelsesom-

råde. Erfaringer viser, at den nuværende formulering har gi-

vet anledning til en fejlagtig fortolkning af lovens regler.

Tilføjelsen ændrer ikke bestemmelsens materielle indhold.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Forslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for

det offentlige. Udnyttelsen af de i lovforslagets § 1, nr. 3 og

§ 2, nr. 8, indeholdte bemyndigelser til miljø- og fødevare-

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

ministeren til at fastsætte regler om konkrete forbud eller

begrænsning mod såning og plantning af genetisk modifice-

rede frø og andet planteformeringsmateriale, og dyrkning

heraf, forventes at indebære administrative omkostninger på

0,1 årsværk (svarende til ca. 75.000 kr.) pr. afgrøde eller

egenskab, der fastsættes begrænsninger for eller forbud

imod. Omkostningerne hertil finansieres inden for Miljø- og

Fødevareministeriets egen ramme. Udnyttelsen af de i lov-

forslagets § 1, nr. 5 og § 2, nr. 7, indeholdte bemyndigelser

medfører ikke yderligere administrative omkostninger i for-

hold til de gældende ordninger.

Det er hensigten, at tilsynet og kontrol af regler udstedt i

medfør af de i lovforslaget foreslåede bemyndigelser i sam-

eksistensloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, i overens-

stemmelse med den øvrige kontrol efter loven, vil blive ge-

byrbelagt efter sameksistenslovens § 15. Det er ikke hensig-

ten, at tilsyn og kontrol af regler udstedt i medfør af de i lov-

forslaget foreslåede bemyndigelser i genteknologiloven, jf.

lovforslagets § 2, nr. 8, vil blive gebyrbelagt. Dels ligger det

uden for rammerne af den nuværende gebyrhjemmel i gen-

teknologilovens § 19, dels ville opkrævning af gebyr for

denne type sager, som er omfattet af lovforslagets § 2, nr. 8,

betyde en stor ændring af Miljøstyrelsens hidtidige admini-

strative praksis.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget indebærer, at miljø- og fødevareministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om konkrete forbud mod så-

ning og plantning af genetisk modificerede frø og andet

planteformeringsmateriale, og dyrkning heraf, jf. § 1, nr. 3

og § 2, nr. 8. Herudover udvides miljø- og fødevareministe-

rens gældende bemyndigelse i sameksistensloven til at fast-

sætte regler om sameksistensvirkemidler i særlige tilfælde

for så vidt angår reguleringen af forholdene i grænseområ-

der, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Udnyttelsen af bemyndigelserne i lovforslaget vil dermed

berøre alle, der sår eller planter genetisk modificerede frø og

andet planteformeringsmateriale, herunder de dyrkere, der er

godkendt i NaturErhvervstyrelsen til at måtte dyrke genetisk

modificerede afgrøder. Herudover vil forslaget indirekte be-

røre markfrø- og sædekornsfirmaerne som følge af forbud-

dene.

Erhvervsmæssig dyrkning af genetisk modificerede afgrø-

der har hidtil ikke fundet sted i Danmark. Der er ikke på nu-

værende tidspunkt udbudt genetisk modificerede afgrøder til

salg i Danmark, og det er ikke muligt på forhånd at vide

hvilke genetisk modificerede afgrøder, der vil blive udbudt

til salg i Danmark i fremtiden. Herudover er det ikke muligt

at vurdere, hvor mange jordbrugere der fremover ansøger

om at blive godkendt som dyrkere af genetisk modificerede

afgrøder, herunder hvilke arter de pågældende ønsker at dyr-

ke. Vurderingen af lovforslagets økonomiske og administra-

tive konsekvenser er således behæftet med en vis usikker-

hed.

Lovforslaget vil have afledte konsekvenser af økonomisk

karakter i begrænset omfang for dyrkere af genetisk modifi-

cerede afgrøder i grænseområder, idet disse efter regler fast-

sat i medfør af den foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 5, skal

opfylde krav om dyrkningsafstande, som de ikke hidtil har

været omfattet af. Herudover vil forslaget have beskedne ad-

ministrative konsekvenser for dyrkere af genetisk modifice-

rede afgrøder i grænseområder i form af krav om orientering

af naboer, hvilket ikke tidligere har været et krav.

Det er hensigten, at tilsynet og kontrol af regler udstedt i

medfør af de i lovforslaget foreslåede bemyndigelser i sam-

eksistensloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, i overens-

stemmelse med den øvrige kontrol efter loven, vil blive ge-

byrbelagt efter sameksistenslovens § 15. Det er ikke hensig-

ten, at tilsyn og kontrol af regler udstedt i medfør af de i lov-

forslaget foreslåede bemyndigelser i genteknologiloven, jf.

lovforslagets § 2, nr. 8, vil blive gebyrbelagt. Dels ligger det

uden for rammerne af den nuværende gebyrhjemmel i gen-

teknologilovens § 19, dels ville opkrævning af gebyr for

denne type sager, som er omfattet af lovforslagets § 2, nr. 8,

betyde en stor ændring af Miljøstyrelsens hidtidige admini-

strative praksis. Da det på nuværende tidspunkt ikke er mu-

ligt at angive hvilke GMO’er, der vil blive udbudt til salg i

Danmark i fremtiden, vil en udnyttelse af lovforslagets be-

myndigelser til at fastsætte konkrete regler om begrænsnin-

ger eller forbud m.v. skulle konsekvensvurderes i forbindel-

se med udarbejdelse af de konkrete bekendtgørelser herom.

Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens

Team Effektiv Regulering (TER), som vurderer, at lovfor-

slaget ikke på nuværende tidspunkt medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget giver Miljø- og

Fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler på en række områder. Såfremt de foreslåede bemyndi-

gelser vedtages og udnyttes, vurderer TER, at det vil medfø-

re både administrative- og erhvervsøkonomiske byrder for

dansk erhvervsliv. Miljø- og Fødevareministeren vil, i over-

ensstemmelse med de gældende retningslinjer for erhvervs-

økonomiske konsekvensvurderinger, i forbindelse med be-

myndigelsernes udnyttelse udarbejde de nødvendige er-

hvervsøkonomiske konsekvensvurderinger efter inddragelse

af TER, som offentliggøres i forbindelse med den offentlige

høring over bekendtgørelsesudkastene.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger-

ne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder bl.a. bemyndigelser til miljø- og

fødevareministeren til at fastsætte regler om at forbud mod

dyrkning af godkendte genmodificerede frø og andet plante-

formeringsmateriale og en bemyndigelse til at fastsætte

foreløbige forbud mod såning og plantning af de pågælden-

de frø og planter. De genetisk modificerede frø og andet

planteformeringsmateriale, der kan blive omfattet af forbud

eller begrænsninger fastsat i medfør af de i lovforslaget in-

deholdte bemyndigelser, er på forhånd blevet vurderet til at

have ringe eller ingen risiko for miljøet og for menneskers

og dyrs sundhed. Derfor vurderes forslaget ikke at have mil-

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

jømæssige konsekvenser i sig selv. Lovforslaget giver dog

ministeren bedre mulighed for at tage hensyn til de særlige

danske miljøpolitiske mål, der ikke er omfattet af den almin-

delige miljø- og sundhedsmæssige risikovurdering, og ud-

møntningen af forslaget kan dermed potentielt have positive

miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten og WTO-retten

Det fremgår af præamblen til Barroso-direktivets betragt-

ning 8, at det er fundet hensigtsmæssigt i overensstemmelse

med nærhedsprincippet i artikel 5 i EU-Traktaten (TEU) at

give medlemsstaterne større fleksibilitet til at beslutte, hvor-

vidt de ønsker at dyrke genetisk modificerede frø og andet

planteformeringsmateriale på deres område. Af præamblen

til Barroso-direktivet betragtning 6 henvises til, at medlems-

staterne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i TEUF

har mulighed for at vedtage juridisk bindende retsakter, der

begrænser eller forbyder GMO�½er på deres område, efter at

GMO�½er er blevet tilladt til markedsføring på EU-markedet.

Det følger af artikel 26, stk. 2, i TEUF, at det indre mar-

ked indebærer et område uden indre grænser med fri bevæ-

gelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i

overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne. Ifølge

TEUF artikel 34 er kvantitative indførselsrestriktioner såvel

som foranstaltninger med tilsvarende virkning forbudt mel-

lem medlemsstaterne. TEUF artikel 36 modificerede dog

bl.a. forbuddet i TEUF artikel 34, idet det fremgår at be-

stemmelsen i TEUF artikel 36 ikke er til hinder for sådanne

forbud eller restriktioner, som er begrundet i den offentlige

sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed,

beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttel-

se af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk,

historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af indu-

striel og kommerciel ejedomsret. Disse forbud eller restrikti-

oner må ifølge bestemmelsen dog hverken udgøre et middel

til vilkårlig forskelsbehandling eller skjult begrænsning af

samhandlen mellem medlemsstaterne.

De enkelte medlemsstater kan vedtage foranstaltninger,

der på hele eller dele af deres områder begrænser eller for-

byder dyrkningen af en GMO eller af en gruppe af GMO�½er

defineret ved afgrøde eller egenskab, til hvilke der tidligere

er meddelt godkendelse i overensstemmelse med udsæt-

ningsdirektivet eller GMO-forordningen, forudsat at sådan-

ne foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-retten,

begrundede, forholdsmæssige og ikkediskriminerende, og i

tillæg hertil er baseret på tungtvejende grunde, der f.eks. ve-

drører miljøpolitiske mål, fysisk planlægning, arealanven-

delse, socioøkonomiske virkninger, at undgå GMO-fore-

komst i andre produkter, jf. dog udsætningsdirektivets arti-

kel 26 a, landbrugspolitiske mål og offentlig orden, jf. ud-

sætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 3.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at disse grunde kan

gøres gældende hver for sig eller i kombination, med undta-

gelse af grunden "offentlig orden", der ikke kan gøres gæl-

dende alene, afhængigt af de særlige omstændigheder i den

medlemsstat, den region eller de område, hvor disse foran-

staltninger skal gælde, men må under ingen omstændigheder

stride mod den miljøvurdering, som er udført i medfør af

udsætningsdirektivet eller GMO-forordningen.

Det følger endvidere af udsætningsdirektivets artikel 26 b,

stk. 4, at en medlemsstat, der agter at vedtage foranstaltnin-

ger i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 3,

meddeleler Kommissionen et udkast til disse foranstaltnin-

ger og de påberåbte grunde. I en periode på 75 dage, som

begynder fra datoen for meddelelsen, skal den berørte med-

lemsstat efter udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 4, litra

a og b, afstå fra at vedtage og gennemføre disse foranstalt-

ninger, og sikre, at aktører afholder sig fra at dyrke den på-

gældende GMO eller de pågældende GMO�½er.

Lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 8, om bemyndigelsen

til miljø- og fødevareministeren i henholdsvis sameksistens-

lovens § 4, stk. 1 og genteknologilovens § 17 a, stk. 1, inde-

holder de nationale forbudsbestemmelser, der er nødvendige

for at udnytte de i udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 3

skitserede muligheder. Som det fremgår af afsnit 3.2.3. er

det en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at fast-

sættelse af forbud mod eller begrænsning af dyrkning af ge-

netisk modificerede afgrøder sker i overensstemmelse med

de principper, der efter EU-reglerne, herunder Domstolens

praksis, gælder for varernes frie bevægelighed, som dette er

beskrevet i afsnit 3.2.2.

Lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 8, om bemyndigelsen

til miljø- og fødevareministeren i henholdsvis sameksistens-

lovens § 4, stk. 2 og genteknologilovens § 17 a, stk. 2, inde-

bærer, at der kan fastsættes forbud mod såning og plantning

af genetisk modificerede frø og andet planteformeringsmate-

riale, indtil reglerne om et dyrkningsforbud eller begræns-

ning mod dyrkning kan fastsættes endeligt i medfør af sam-

eksistenslovens § 4, stk. 1, eller genteknologilovens § 17 a,

stk. 1. Som det fremgår af afsnit 3.3.3. foreslås bestemmel-

serne indsat i lovene for at opfylde kravet i udsætningsdirek-

tivets artikel 26 b, stk. 4, litra b. Anvendelsen af bestemmel-

serne forudsætter, at der senere vil blive fastsat regler efter

de foreslåede bemyndigelser i henholdsvis sameksistenslo-

vens i § 4, stk. 1 og genteknologilovens § 17 a, stk. 1, og at

forbuddene efter de foreslåede bestemmelser i henholdsvis

sameksistenslovens § 4, stk. 2 og genteknologilovens § 17 a,

stk. 2, ophæves, såfremt grundlaget for reglerne fastsat i

medfør af henholdsvis sameksistenslovens § 4, stk. 1, eller

genteknologilovens § 17 a, stk. 1, viser sig ikke at være til-

strækkeligt.

På den baggrund er det samlet set Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets vurdering, at de foreslåede ordninger vedrørende

forslaget til sameksistenslovens § 4 og genteknologilovens §

17 a umiddelbart er i overensstemmelse med EU-retten. Den

endelige vurdering af de konkrete reglers medholdelighed i

forhold til EU-retten vil imidlertid først kunne foretages, når

den nærmere udstrækning af indholdet af de konkrete regler

om forbud er kendt.

Det følger af TEUF artikel 216, stk. 2, at de internationale

aftaler, som Unionen indgår med et eller flere tredjelande el-

ler en eller flere internationale organisationer, jf. TEUF arti-

kel 216, stk. 1, er bindende for medlemsstaterne. Dette lov-

forslags § 1, nr. 3, og § 2, nr. 8, indeholder en bemyndigel-

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

ser til at fastsætte forbud mod såning og plantning og dyrk-

ning af genetisk modificerede frø og andet planteforme-

ringsmateriale, hvilket kan påvirke WTO-rettens regler om

handel med varer.

I forhold til disse bemyndigelser er navnlig bestemmelen i

Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel

1994 (General Agreement on Tariffs and Trade, herefter

"GATT-aftalen") relevante.

GATT-aftalen indeholder tre bestemmelser om ikke-for-

skelsbehandling ved import og eksport mellem parterne til

GATT. GATT-aftalens artikel I, stk. 1, indeholder for det

første det såkaldte mestbegunstigelsesprincip, der indebæ-

rer, at alle WTO-medlemmer skal behandles ens, hvilket be-

tyder, at såfremt et WTO-medlem opnår en begunstigende

behandling i et andet WTO-land, så har de øvrige lande ret

til den samme begunstigede behandling. Herudover indehol-

der GATT-aftalen i artikel III, stk. 4, et nationalbehand-

lingsprincip, der indebærer, at et WTO-medlem skal be-

handle andre medlemmers personer, fysiske såvel som juri-

diske, mindst lige så godt som deres egne. Af artikel III, stk.

4, fremgår, at nationale foranstaltninger skal behandle im-

porterede produkter lige så fordelagtige som lignende inden-

landske produkter. Udover de førnævnte artikler, er der lige-

ledes artikel XI (I), om forbud mod kvantitative handelsre-

striktioner. Det følger dog af praksis fra det særlige håndhæ-

velsessystem under WTO, hvor tvister mellem medlemssta-

terne kan indbringes for et panel og et appelorgan, at artikel

XI primært finder anvendelse ved forbud mod import og ik-

ke ved interne foranstaltninger, der kan påvirke frihandlen,

jf. Panelrapport,

EC - Asbestos

(WT/DS135/AB/R), 5. april

2001, pr. 8.86-8.100.

Det er afgørende for vurderingen af WTO-medholdelighe-

den af en evt. begrænsning af eller et forbud mod dyrkning

af genetisk modificerede frø og andet planteformeringsmate-

riale, om materialet omfattet af reguleringen, skal betragtes

som værende ”lignende” med konventionelle planter, f.eks.

om genetisk modificerede majs er tilsvarende konventionel-

le ikke-genetisk modificerede majs. Af appelorganets afgø-

relse af 12. marts 2001 i sagen

EC - Asbestos

(WT/

DS135/AB/R) fremgår, at vurderingen af, om indenlandske

og importerede produkter er lignende (tilsvarende), skal

foretages konkret, og at en sådan vurdering nødvendigvis in-

deholder et element af skøn. Vurderingen indebærer efter af-

10. Sammenfattende skema

gørelsen en samlet bedømmelse af fire faktorer: om produkt-

ernes fysiske karakteristika er lignende, om produkterne har

samme anvendelsesformål, om forbrugerne opfatter og be-

handler produkterne som alternativer, der kan opfylde

samme funktion eller behov og hvorledes produkterne klas-

sificeres i henhold til internationale toldregler. Hvis konklu-

sionen på vurderingen er, at genetisk modificerede frø mv.

og ikke-genetisk modificerede frø mv., ikke er ”lignende”

ifølge GATT-aftalens artikel III (4), er det Miljø- og Føde-

vareministeriets vurdering, at et nationalt dyrkningsforbud i

udgangspunktet ikke vil være i strid med GATT-aftalen.

Hvis det derimod vurderes, at genetisk modificerede afgrø-

der og ikke-genetisk modificerede frø mv., er ”lignende”,

følger det af artikel XX i GATT-aftalen, at de generelle for-

pligtelser vedrørende frihandel i aftalen ikke til hinder for, at

WTO-medlemmerne kan indføre nationale foranstaltninger

med henblik på at varetage nogle nærmere bestemte hensyn.

Disse hensyn svarer i al væsentlighed til de hensyn, der er

opregnet i TEUF artikel 36, som omtalt ovenfor. I det om-

fang reguleringen vurderes at være i overensstemmelse med

EU-retten, herunder TEUF artikel 34 og 36, vurderes den

også som udgangspunkt at være i overensstemmelse med

WTO-retten.

På den baggrund er det samlet set Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets vurdering, at de foreslåede ordninger i forslagets

til sameksistenslovens § 4 og genteknologilovens § 17 a,

umiddelbart er i overensstemmelse med WTO-retten. Den

endelige vurdering af de konkrete reglers medholdelighed i

forhold til WTO-retten vil imidlertid først kunne foretages,

når den nærmere udstrækning af indholdet af de konkrete

regler om forbud er kendt.

Lovforslaget indeholder herudover nogle terminologiske

ajourføringer som konsekvens af ændringer i lovens EU-ret-

lige grundlag, der er en følge af ændringerne af traktat-

grundlaget i medfør af Lissabontraktaten, der trådte i kraft

den 1. december 2009.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx til den xx

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner m.v.:

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/ merudgifter

Ingen

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

0,1 årsværk (svarende til ca. 75.000

kr.) pr. afgrøde eller egenskab, der

fastsættes begrænsninger af eller for-

bud imod i medfør af de i lovsforlaget

foreslåede bemyndigelser i gentekno-

logiloven.

Tilsyn og kontrol med regler fastsat i

medfør af sameksistensloven. De en-

delige økonomiske konsekvenser vil

blive vurderet i forbindelse med ud-

nyttelse af de foreslåede bemyndigel-

ser.

De endelige administrative konse-

kvenser vil blive vurderet i forbindel-

se med udnyttelse af de foreslåede

bemyndigelser.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt an-

går medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af ge-

netisk modificerede organismer (GMO’er) på deres område. Lovforslaget vur-

deres at være i overensstemmelse med Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), herunder særligt artikel 26, stk. 2, artikel 34 og 36 ,

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af

Rådets direktiv 90/220/EØF. Lovforslagets vurderes endvidere at være i over-

ensstemmelse med WTO-retten.

rede organismer, som omfatter genetisk modificerede plan-

ter, dyr, mikroorganismer, cellekulturer og virus.

Ifølge motiverne til Europa-Parlamentet og Rådets direk-

tiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv

2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for

at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede

organismer (GMO�½er) på deres område, jf. præamblens be-

tragtning 1, defineres genetisk modificerede organismer be-

stemt til dyrkningsformål som frø og andet planteforme-

ringsmateriale.

Med forslaget til § 1, nr. 2 og 4, tilpasses definitionen af,

hvad der i sameksistensloven forstås ved genetisk modifice-

rede afgrøder, herunder frø og andet planteformeringsmate-

riale, så den terminologisk svarer til den definition, der an-

vendes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af ge-

netisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets

direktiv 90/220/EØF med senere ændringer (herefter udsæt-

ningsdirektivet).

Til nr. 3 [§§ 4-4a. ]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 [Udvidelse af lovens anvendelsesområde - forbud]

Med forslaget til § 1, nr. 1, udvides anvendelsesområdet

for lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder

(herefter "sameksistensloven") til også at omfatte forbud

mod dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-

snit 3.2. og 3.3. og bemærkningerne nedenfor til lovforsla-

gets § 1, nr. 3.

Til nr. 2 og 4 [frø og andet planteformeringsmateriale]

Forslaget til § 1, nr. 2 og 4, er en terminologisk konse-

kvensændring af lovteknisk karakter.

I sameksistenslovens § 2 angives, hvad der i denne lov

forstås ved genetisk modificerede afgrøder, herunder frø og

vegetativt formeringsmateriale. Genetisk modificerede af-

grøder udgør en delmængde af begrebet genetisk modifice-

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

Med forslaget i § 1, nr. 3, hvorefter sameksistenslovens §

4 nyaffattes, bemyndiges miljø- og fødevareministeren i

sameksistenslovens

§ 4, stk. 1,

til at fastsætte regler om be-

grænsning af eller forbud mod dyrkning af genetisk modifi-

cerede afgrøder, hvis der er tungtvejende grunde hertil. De

tungtvejende grunde, der kan anføres som grundlag for, at

det er nødvendigt at fastsætte regler efter bestemmelsen kan

f.eks. vedrøre miljøpolitiske mål, fysisk planlægning, areal-

anvendelse, socioøkonomiske virkninger, undgåelse af

GMO-forekomst i andre produkter, landbrugspolitiske mål

og offentlig orden. De oplistede tungvejende grunde er i lig-

hed med bestemmelsen i udsætningsdirektivet artikel 26 b,

stk. 3, ikke udtømmende.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen,

at fastsættelsen af regler om begrænsninger af eller forbud

mod dyrkning i medfør heraf, er i overensstemmelse med

EU-retten, herunder Domstolens praksis, som beskrevet

ovenfor under afsnit 3.2.2.

Dette betyder først og fremmest, at det væsentlige sam-

fundsmæssige hensyn, der anføres som grundlag for fastsæt-

telsen af foranstaltningen, ikke allerede må kunne anses for

varetaget i forbindelse med risikovurderingen af den pågæl-

dende GMO, eller i øvrigt må anses for at være harmonise-

ret på EU-niveau.

Herudover skal forbuddet eller begrænsningerne anvendes

uden forskelsbehandling, hvilket betyder, at de ikke må på-

virke importerede genetisk modificerede afgrøder på anden

måde end indenlandsk producerede genetisk modificerede

afgrøder. Diskriminationsforbuddet gælder generelt, og fin-

der også anvendelse for så vidt angår genetisk modificerede

afgrøder, der bringes ind i Unionen fra lande, omfattet af in-

ternationale aftaler indgået af Unionen efter TEUF artikel

216, stk. 2, f.eks. aftalerne under WTO.

Et forbud eller en begrænsning skal endvidere være egnet

til at sikre virkeliggørelsen af det formål, det forfølger, og

det må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå

formålet. Dette betyder f.eks., at hvis formålet er at sikre

mod utilsigtet iblanding af genetisk modificeret materiale i

konventionelle og økologiske produkter, og denne sikring

kan opnås ved hjælp at de almindelige sameksistensvirke-

midler om dyrkningsafstande og dyrkningsintervaller m.v.,

så vil der ikke med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsæt-

tes et dyrkningsforbud.

Bestemmelsen vil herudover ikke kunne anvendes til at

fastsætte et generelt forbud mod dyrkning af alle genetisk

modificerede afgrøder i Danmark. Der skal derimod foreta-

ges en konkret vurdering i den enkelte sag, om der forelig-

ger så tvingende samfundsmæssige hensyn, at dette kan be-

rettige et forbud eller en begrænsning af dyrkningen, som

kan dokumenteres fagligt eller videnskabeligt.

Det er hensigten, at reglerne om forbud mod eller be-

grænsninger af dyrkning fastsættes ved bekendtgørelse efter

inddragelse af relevante udvalg i Folketinget m.fl. I lighed

med den afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger beskr-

evne procedure, vil stillingtagen til eventuel nedlæggelse af

konkrete forbud mod eller begrænsninger af dyrkning, blive

tilrettelagt i overenstemmelse med EU-proceduren for komi-

tésager.

Efter udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 4, skal udkast

til de konkrete forbud mod eller begrænsninger af dyrkning

og grundlaget for forbuddet notificeres over for Kommissio-

nen i en periode på 75 dage, inden disse kan fastsættes ende-

ligt.

Med henblik på opfyldelse af kravet i udsætningsdirekti-

vets artikel 26 b, stk. 4, litra b, om at sikre, at aktørerne af-

holder sig fra at dyrke den eller de pågældende genetisk mo-

dificerede afgrøder i standstil-perioden, indtil til bekendtgø-

relse om forbud mod eller begrænsning af dyrkning efter

den foreslåede bestemmelse i sameksistenslovens § 4, stk. 1,

kan fastsættes endeligt, foreslås det i

§ 4, stk. 2,

at miljø- og

fødevareministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at

fastsætte midlertidige regler om forbud mod eller begræns-

ning af såning eller plantning af genetisk modificerede af-

grøder, indtil reglerne om forbud mod eller begrænsning af

dyrkning efter § 4, stk. 1, sættes i kraft.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen,

at der senere vil blive fastsat forbud mod eller begrænsnin-

ger af dyrkning efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk.

1, og forbuddet efter den foreslåede § 4, stk. 2, først fastsæt-

tes, når udkast til bekendtgørelse om dyrkningsforbuddet ef-

ter den foreslåede bestemmelse i sameksistenslovens § 4,

stk. 1, og grundlaget for dette er meddelt kommissionen.

Hvis det efter høringen i Kommissionen af udkastet til dyrk-

ningsforbud må stå klart, at grundlaget for forbuddene fast-

sat efter § 4, stk. 1, ikke er tilstrækkeligt, vil det ligeledes

medføre, at grundlaget for forbuddet efter den foreslåede be-

stemmelse i § 4, stk. 2, må anses for, ikke at være tilstræk-

keligt med den konsekvens, at forbuddet mod såning og

plantning må ophæves.

Efter sameksistenslovens § 1 omfatter loven al dyrkning,

håndtering, salg og transport af genetisk modificerede afgrø-

der, indtil de overgår til første handelsled, hvor første køber

overtager ansvaret for afgrøden. Denne del af produktions-

kæden omfatter såvel produktion af frø til udsæd som pro-

duktion af afgrøder til senere anvendelse i eller som fødeva-

rer eller foder. Det betyder, at al dyrkning, salg, opbevaring,

transport m.v. frem til anden jordbruger, frøfirma, grovvare-

handel o.l. er omfattet af lovens bestemmelser. Bestemmel-

serne omfatter produktion af afgrøder i erhvervsøjemed. Lo-

ven regulerer dermed den egentlige jordbrugsproduktion,

herunder gartneri o.l. Derimod er private haver, rekreative

områder, skove og udsætning til forsøg ikke omfattet.

Loven finder således anvendelse for genetisk modificere-

de afgrøder, der er godkendt af Kommissionen til dyrkning i

medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

Nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modifice-

rede fødevarer og foderstoffer med senere ændringer (heref-

ter GMO-forordningen). Loven omfatter som udgangspunkt

også de godkendelser, der meddeles af de danske myndighe-

der i medfør § 9, stk. 2, nr. 2, i lov om miljø og genteknolo-

gi, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 3. juli 2015 (herefter

genteknologiloven) eller af en kompetent myndighed i en af

de øvrige medlemsstater, som følge af udsætningsdirektivets

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

artikel 19, stk. 1, om gensidig anerkendelse i Unionen, for så

vidt angår frø og andet planteformeringsmateriale, der ind-

går i den egentlige jordbrugsproduktion, jf. genteknologilo-

vens § 9, stk. 5. Genteknologiloven omfatter dog også frø og

andet planteformeringsmateriale, der anvendes andre steder

end i den egentlige jordbrugsproduktion, som f.eks. private

haver, i skove og på rekreative områder.

Den foreslåede bestemmelse i sameksistenslovens

§ 4 a,

indebærer, at den foreslåede bestemmelse i sameksistenslo-

vens § 4 alene vil kunne anvendes til at fastsætte regler om

begrænsning af eller forbud mod dyrkning, såning eller

plantning af genetisk modificerede afgrøder, der er godkendt

af Kommissionen i henhold til GMO-forordningen. Miljø-

og fødevareministeren foreslås i genteknologilovens § 17 a,

jf. lovforslagets § 2, nr. 8, bemyndiget til at fastsætte regler

om begrænsning af og forbud mod dyrkning, såning eller

plantning af genetisk modificerede organismer, der er god-

kendt efter genteknologilovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller omfat-

tet af genteknologilovens § 9, stk. 5, der svarer til den fore-

slåede bestemmelse i sameksistenslovens § 4.

Til nr. 5 [§ 6, stk. 2]

Med henblik på at opfylde af udsætningsdirektivets artikel

26 a, stk. 1a, om at medlemsstaterne skal træffe passende

foranstaltninger i deres grænseområder, foreslås med § 1, nr.

5, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsæt-

te regler, der indebærer, at danske dyrkere af genetisk modi-

ficerede afgrøder i grænseområder har pligt til at underrette

ejere og brugere af nærliggende marker i forbindelse med

dyrkning, selvom disse marker ligger i en anden medlems-

stat på linje med de regler, der er fastsat efter sameksistens-

lovens § 6, stk. 1, nr. 2, litra a.

Herudover foreslås miljø- og fødevareministeren bemyn-

diget til at fastsætte regler om dyrkningsafstande. Det er

hensigten, at dyrkningsafstanden af kontrolhensyn vil blive

fastsat således, at denne skal regnes fra grænsen af det dan-

ske landterritorium.

De allerede fastsatte regler i sameksistensbekendtgørel-

sens § 10 om muligheden for fravigelse af dyrkningsafstan-

den ved indgåelse af skriftlig aftale herom med den eller de

berørte vil finde tilsvarende anvendelse i grænseområder.

Til nr. 6, 7 og 11 [§ 7, stk. 1, § 8, § 13, stk. 1, § 17, stk. 1, §

15, stk. 3, § 18 og 19, stk. 2]

Der er alene tale om en lovteknisk konsekvensændring.

Med forslaget til § 1, nr. 6-7 og nr. 11 foretages der en ter-

minologisk ajourføring af sameksistenslovens § 7, stk. 1, §

8, § 13, stk. 1, § 17, stk. 1, § 15, stk. 3, § 18 og 19, stk. 2,

som konsekvens af ændringer i lovens EU-retlige grundlag,

der er en følge af ændringerne af traktatgrundlaget i medfør

af Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december

2009, jf. EU-tidende nr. C 306 af 14. december 2007. Med

vedtagelsen af Lissabontraktaten, udgik "Fællesskabet" og

erstattedes af "Unionen". Forslaget indebærer, at henvisnin-

ger i sameksistensloven til ”Det Europæiske Fællesskab” og

”EF” ændres, så der fremover henvises til ”Den Europæiske

Union” og ”EU”.

Til nr. 8 og 9 [§ 16, stk. 1, 2. pkt. og 2, 3. pkt.]

Med forslaget til

§ 16, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 2, 3. pkt.,

foreslås det, at miljø- og fødevareministeren med henblik på

at effektivisere klagesagsbehandlingen kan fastsætte regler

om indgivelse af klager, herunder formkrav til klagen, f.eks.

anvendelse af særligt klageskema. En lignende bestemmelse

findes i en række andre af Miljø- og Fødevareministeriets

love f.eks. lov om hold af dyr og dyreværnsloven.

Til nr. 10 [§ 16 a. ]

Med forslaget til

§ 16 a, stk. 1,

bemyndiges miljø- og fø-

devareministeren til at fastsætte regler om, at al skriftlig

kommunikation til og fra Miljø- og Fødevareministeriet om

forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af her-

af skal foregå digitalt.

Bemyndigelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at

kommunikere digitalt mellem ministeriet og virksomheder-

ne m.v. også omfatter kommunikation mellem ministeriet og

en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som op-

træder på virksomhedens eller borgerens vegne over for mi-

nisteriet.

Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet lø-

bende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den

fornødne teknologi er til stede.

Kravet indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til

Miljø- og Fødevareministeriet om forhold, som er omfattet

af loven eller af regler, som fastsat i medfør af loven, ikke

anses for behørigt modtaget i ministeriet, hvis de indsendes

på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Det forslåede krav om, at al kommunikation skal ske digi-

talt til og fra Miljø- og Fødevareministeriet, er en fravigelse

af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at

der er formfrihed for virksomheden eller borgeren til at hen-

vende sig til offentlige myndigheder, som virksomheden el-

ler borgeren vil. Dette følger blandt andet af lovbemærknin-

gerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. L 72 2001/2.

Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at

vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at an-

vende digital kommunikation ved henvendelser til den of-

fentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herun-

der fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendel-

sen af digital kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åb-

ner imidlertid alene op for, at der kan fastsættes regler, der

giver virksomheden eller borgeren en ret til at kommunikere

digitalt med det offentlige, men ikke mulighed for at fast-

sætte en pligt for virksomheden eller borgeren til at kommu-

nikere digitalt.

Derfor foreslås det med dette lovforslag at etablere hjem-

mel til at kræve, at det bliver obligatorisk for virksomheder-

ne eller borgerne at kommunikere digitalt med Miljø- og Fø-

devareministeriet om forhold omfattet af loven eller regler

fastsat i medfør af loven, herunder at anvende de digitale

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

selvbetjeningsløsninger, som ministeriet stiller til rådighed.

Kravet vil indebære, at virksomheder eller borgere skal be-

nytte selvbetjeningsløsninger, f.eks. Tast selv-service eller

virk.dk i kommunikationen med ministeriet eller NaturEr-

hvervstyrelsen, som administrerer sameksistensloven og

reglerne udstedt i medfør heraf. Dette gælder både kommu-

nikationen til og fra NaturErhvervstyrelsen. Breve fra Natu-

rErhvervstyrelsen, som omhandler indberetninger eller an-

søgninger indtastet via Tast selv-service, vil fremadrettet

findes i Tast selv-service. Der er i Tast selv-service etableret

en mail eller sms-service, som sender en besked til den på-

gældende om, at der nye oplysninger tilgængelige i det digi-

tale system. Erhvervet og andre relevante parter vil blive

inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørel-

serne.

Hvis en henvendelse sendes på anden måde end den fore-

skrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af

den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7,

stk. 1, at myndigheden har pligt til at vejlede om, hvorledes

manglerne kan afhjælpes. Kun hvis der, f.eks. inden for en

fastsat frist, ikke er rettet på de mangler, den pågældende

ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen

afvises eller oplysningerne anses for ikke at være modtaget.

Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under

realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af

den obligatoriske digitale kommunikation er en afgørelse og

indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige for-

valtningsretlige regler og principper om eksempelvis parts-

høring, begrundelse og klagevejledning. Det er ikke hensig-

ten med indførelse af krav om digital kommunikation at

ændre på, hvordan den offentlige myndighed håndterer si-

tuationer, hvor virksomheden eller borgeren overskrider en

eventuel frist. Der vil således i samme omfang som hidtil

kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist ikke er over-

holdt. De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende ind-

beretning eller indsendelse i papirform, vil også finde an-

vendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i over-

ensstemmelse med de krav om digital indberetning, der fast-

sættes i bekendtgørelse i henhold til dette lovforslag.

Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen, vil

det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at

kommunikere digitalt med Miljø- og Fødevareministeriet,

om hvilke forhold og på hvilken måde.

Med den foreslåede udformning af bestemmelsen som en

bemyndigelse er det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte

regler om, at visse grupper ikke skal være omfattet af kravet

om pligtmæssig digital kommunikation. Undtagelsesmulig-

heden tænkes at have en yderst begrænset rækkevidde.

Herudover vil det være muligt for virksomheder eller bor-

gere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om di-

gital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist

blive givet, f.eks. til de jordbrugere, der bor i områder, hvor

det er teknisk problematisk at koble sig på internettet.

Hvad angår fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital

Post, henvises der i det hele til de regler, som Finansministe-

riet og Erhvervs- og Vækstministeriet har fastsat om hhv.

fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Di-

gital Post m.v. og fritagelse af juridiske enheder med CVR-

nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for

tilslutning til Offentlig Digital Post. Fritagelse for tilslutning

til Offentlig Digital Post medfører ikke samtidig fritagelse

for pligten til at benytte en af Miljø- og Fødevareministeriet

etableret portalløsning til kommunikation vedrørende for-

hold omfattet af loven.

Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at

den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på-

gældende har mistet koden til sin digitale signatur eller ople-

ver lignende hindringer, som det er op til den pågældende at

overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital

kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis

anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på

den pågældendes vegne. Borgeren kan ved hjælp af en pa-

pirblanket på NaturErhvervstyrelsen hjemmeside give fuld-

magt til tredjeparten til at foretage indberetningen via Tast

selv-service. Dette skal ske for at sikre, at fuldmagtshaver

kan blive oprettet som kunde i Tast selv-service og handle

på vegne af borgeren. Dette krav gør sig gældende for alle

indberetninger i Tast selv-service.

Efter forslaget til

§ 16 a, stk. 2,

bemyndiges miljø- og fø-

devareministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om

vilkår og formater for anvendelse af digital kommunikation.

Der er ikke ved de foreslåede formkrav om anvendelse af

digital kommunikation lagt op til at ændre grundlæggende

forvaltningsretlige regler eller principper om eksempelvis

notatpligten, myndighedernes vejledningspligt, pligten til at

oplyse en sag tilstrækkeligt m.v.

Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomhe-

der og borgere oplyser en e-mailadresse, som NaturEr-

hvervstyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med be-

handlingen af en konkret sag eller henvendelse. Virksomhe-

den eller borgeren skal give oplysninger om denne e-maila-

dresse i virk.dk eller Tast selv-service.

Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital

signatur eller lignende i forbindelse med andre former for

digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetje-

ningsløsninger, så NaturErhvervstyrelsen har sikkerhed for,

at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at

være.

Der kan efter forslaget ved bekendtgørelse stilles krav om,

at virksomheden skal anvende bestemte it-systemer og sær-

lige digitale formater for at sikre, at styrelsen kan håndtere

de modtagne indberetninger.

Endelig henledes opmærksomheden på, at Miljø- og Fø-

devareministeriet, som offentlig myndighed, fortsat vil skul-

le iagttage persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000

om behandling af personoplysninger, i forbindelse med

håndtering af oplysninger, som indsendes digitalt, samt ved

udvikling og implementering af digitale selvbetjeningsløs-

ninger.

Med

§ 16 a, stk. 3,

foreslås det fastlagt, hvornår en digital

meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten

for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Med-

delelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det

tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-

kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-

tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med

indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirk-

ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,

når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens

fysiske postkasse.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten

for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå

meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som

myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-

ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-

fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-

fentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital

Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installe-

ret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at

modtage meddelelser.

Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever,

at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at

vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller

oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at

overvinde.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,

som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er

obligatorisk at sende digitalt.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Miljø- og

Fødevareministeriet på det tidspunkt, hvor ministeriet kan

behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive re-

gistreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et data-

system.

En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, an-

ses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er til-

gængelig, uanset om afsenderen betragter meddelelsen som

sendt før kl. 24.00.

IT-problemer hos Miljø- og Fødevareministeriet (nedbrud,

midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital

meddelelse ikke kan afleveres til ministeriet.

Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af medde-

lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse

af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for

at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres til-

gængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at for-

hindringen er ophørt.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til

en myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med

myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må

meddelelsen anses for at være kommet frem på det tids-

punkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan frem-

skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Det vil således ikke kunne komme virksomheden til

skade, at indberetning modtages efter fristens udløb, hvis

dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Bestemmelsen i

§ 16 a, stk. 4,

vedrører fravigelse af un-

derskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end

Miljø- og Fødevareministeriet, hvor det efter loven eller reg-

ler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er un-

derskrevet.

Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forud-

sætningsvist af de pågældende regler.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskrift-

skravet kan opfyldes på anden måde end ved personlig un-

derskrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om,

at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren an-

vender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den på-

gældende, f.eks. digital signatur.

Samtidig foreslås det i

§ 16 a, stk. 5,

at ministeren kan

fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig

underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den pågælden-

de underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumen-

tet som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne fore-

komme tilfælde, hvor en ansøgning til Miljø- og Fødevare-

ministeriet skal være ledsaget f.eks. af et bevis for gennem-

ført uddannelse i sameksistens mellem genetisk modificere-

de, konventionelle og økologiske afgrøder, jf. sameksistens-

bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Sådanne originale dokumenter

og lignende udstedt af godkendte kursusudbydere skal kun-

ne indsendes som bilag til en ansøgning til ministeriet, f.eks.

i indscannet form.

Endvidere kan der stilles krav om, at virksomheder eller

fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndig-

hed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksem-

plar af det pågældende dokument forsynet med originale un-

derskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i

kontroløjemed.

Til § 2

Til nr. 1.

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring.

Med forslaget til § 2, nr. 1, foretages der en redaktionel

ændring af titelnoten i lov om miljø og genteknologi (heref-

ter genteknologiloven), hvorved der indarbejdes en henvis-

ning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv

2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaterne mulighed for

at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede

organismer (GMO�½er) på deres område, EU-Tidende 2015,

nr. L 68, side 1-8, (herefter "Barroso-direktivet").

Til nr. 2-3 og 5

Der er alene tale om en lovteknisk konsekvensændring

Med forslaget til § 2, nr. 2-3 og 5, foretages der en redak-

tionel ændring af § 2, stk. 5, § 5, stk. 1, § 9, stk. 3-5, § 14,

stk. 1 og § 28 i genteknologiloven, som konsekvens af æn-

dringerne af traktatgrundlaget i medfør af Lissabontraktaten,

der trådte i kraft den 1. december 2009, jf. EU-Tidende nr.

C 306 af 14. december 2007. Med vedtagelsen af Lissabon-

traktaten, udgik "Fællesskabet" og erstattedes af "Unionen".

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

Forslaget indebærer, at henvisninger i loven ”De Europæ-

iske Fællesskaber” og ”fællesskabslovgivning” ændres, så

der fremover henvises til ”Den Europæiske Union” og ”uni-

onslovgivning”.

Til nr. 4 [§ 6]

Det foreslås præciseret, at opbevaring af GMO’er er om-

fattet af genteknologilovens anvendelsesområde, herunder at

opbevaring af genetisk modificerede organismer kræver en

forudgående godkendelse fra godkendelsesmyndighederne

på lige fod med andre aktiviteter med GMO’er, idet opbeva-

ring ligeledes potentielt udgør en miljø- og sundhedsmæssig

risiko. Det følger af bemærkningerne til lovforslaget til den

oprindelige genteknologilov (L229) af 2. april 1986, at bag-

grunden for den daværende § 8 formulering var, at erfarin-

gerne med genetisk modifikationer på daværende tidspunkt

var beskedne, og man fandt det derfor mest rigtigt at af-

grænse anvendelsesområder for genetisk modifikationer til

de situationer, hvor der var mulighed for at foretage en vur-

dering af de eventuelle risici. Det er muligt at vurdere risici

ved opbevaring, og baggrunden for præciseringen er, at det

er Miljø- og Fødevareministeriets erfaring, at virksomheder

og borgere, har været tvivl om, hvorvidt opbevaring er om-

fattet af lovens godkendelseskrav.

Til nr. 6

Med forslaget til § 2, nr. 5, foretages der en konsekvens-

rettelse i genteknologilovens § 9 a, stk. 3, som følge af den

foreslåede ændring af genteknologilovens § 17, jf. lovforsla-

gets § 2, nr. 7.

Til nr. 7 [§ 17, stk. 5]

Med henblik på opfyldelse af udsætningsdirektivets arti-

kel 26 b, stk. 5-6, foreslås det, at der indsættes et nyt

stk. 5

genteknologilovens

§ 17,

hvorefter der kan fastsætte regler

om, at ministeren kan tilpasse anvendelsesområdet i en gæl-

dende tilladelse, som følge af en anmodning om reintegre-

ring fra en anden medlemsstat, jf. forslaget til § 2, nr. 7. Det

er alene medlemsstater, som var en del af den oprindelige

ansøgning, og som under tilladelsesproceduren bad om blive

udelukket fra den pågældende godkendelses geografiske an-

vendelsesområde, der kan blive reintegreret i godkendelsen.

Hvis Danmark har udstedt godkendelsen, er det således

Miljøstyrelsen, der skal tilpasse det geografiske anvendel-

sesområde i godkendelsen i overensstemmelse med den

modtagne anmodning. Herefter skal Danmark underrette

Kommissionen, de andre medlemsstater og indehaveren af

godkendelsen herom. Der vil være tale om en begunstigende

forvaltningsafgørelse, fordi det nu bliver muligt at dyrke

GMO�½en på et endnu større areal.

Afgørelsen vil ikke kunne påklages til en anden admini-

strativ myndighed i medfør af genteknologilovens § 33.

Se i øvrigt bemærkninger til afsnit 3.1.2.

Til nr. 8 [§ 17 a og § 17 b]

Med forslaget til

§ 17 a, stk. 1,

jf. lovforslagets § 2, nr. 8,

bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte

regler om begrænsning af eller forbud mod dyrkning af ge-

netisk modificerede organismer, defineret ved afgrøde eller

egenskab, hvis der tungvejende begrundelser herfor, og som

er godkendt i henhold til udsætningsdirektivet. Afgræsning

til de tilsvarende bestemmelser i sameksistensloven er be-

skrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 3.

De tungtvejende grunde, der kan anføres som grundlag

for, at det er nødvendigt at fastsætte regler efter bestemmel-

sen, kan f.eks. vedrøre miljøpolitiske mål, fysisk planlæg-

ning, arealanvendelse, socioøkonomiske virkninger, undgå-

else af GMO-forekomst i andre produkter, landbrugspoliti-

ske mål og offentlig orden. De oplistede tungvejende grunde

er i lighed med bestemmelsen i udsætningsdirektivet artikel

26 b, stk. 3, ikke udtømmende.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen,

at fastsættelsen af regler om begrænsninger af eller forbud

mod dyrkning i medfør heraf, er i overensstemmelse med

EU-retten, herunder Domstolens praksis, som beskrevet

ovenfor under afsnit 3.2.2.

Med forslaget til

§ 17 a, stk. 2,

gennemføres kravet i ud-

sætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 4, litra b, om at sikre, at

aktørerne afholder sig fra at dyrke den eller de pågældende

genetisk modificerede afgrøder, der er omfattet af et udkast

til bekendtgørelse om forbud mod eller begrænsning af

dyrkning efter den foreslåede bestemmelse i genteknologilo-

ven § 17 a, stk. 1, i den 75 dage standstil-periode. Dermed

bemyndiges ministeren til at fastsætte midlertidige regler

om forbud mod eller begrænsning af såning eller plantning

af arealer med GMO�½er, indtil reglerne om forbud mod eller

begrænsning af dyrkning § 17 a, stk. 1, indtil disse regler

sættes i kraft.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1,

nr. 3.

Det er ikke hensigten, at tilsyn og kontrol af regler udstedt

i medfør af § 17 a vil blive gebyrbelagt. Dels ligger det uden

for rammerne af den nuværende gebyrhjemmel i gentekno-

logilovens § 19, dels ville opkrævning af gebyr for denne ty-

pe sager betyde en stor ændring af Miljøstyrelsens hidtidige

administrative praksis.

Med forslaget til

§ 17 b

foretages der af lovtekniske grun-

de en flytning af den gældende § 17 a. Ved flytningen sker

der ingen ændringer til gældende ret. Bestemmelsen blev

indsat ved L 2009-12-16 nr. 1270 om Ændring af lov om

miljø og genteknologi (Beredskabsplaner og aktindsigt i vis-

se oplysninger). Den gennemfører artikel 18, stk. 2 og 4, i

EP/Rdir 2009/41 om indesluttet anvendelse af genetisk mo-

dificerede mikroorganismer samt artikel 25, stk. 4 og 5, i

udsætningsdirektivet. Indsættelse af § 17 a i den gældende

lov var for at sikre, at de oplysninger, der fremgår af artikel

18, stk. 2, i EP/Rdir 2009/41, ikke må behandles som fortro-

lige, når de er blevet forelagt den kompetente myndighed

ved ansøgning om godkendelse af eller anmeldelse om, at

lokaler skal benyttes til indesluttet anvendelse, medmindre

ansøgeren eller anmelderen trækker sin ansøgning eller an-

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

meldelse tilbage. Det samme gælder for de oplysninger, der

fremgår af artikel 25, stk. 4, i udsætningsdirektivet, der er

forelagt ved udsætning af GMO�½er i ethvert andet øjemed

end markedsføring eller ved markedsføring af GMO�½er, der

udgør eller indgår i produkter. Ændringsloven skyldes en

traktatkrænkelsessag om utilstrækkelig gennemførelse af ar-

tikel 13, stk. 1, litra a og b, og artikel 18, stk. 2, i EP/Rdir

2009/41.

Til nr. 9

Det foreslås, at overtrædelse af forbud mod dyrkning,

samt overtrædelse af forbud mod såning og plantning straf-

belægges.

Det bemærkes, at overtrædelse af det tilsvarende forbud i

sameksistensloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, kan strafbe-

lægges efter § 19, stk. 2, i sameksistensloven.

Til § 3

Det foreslås, at ændringerne i sameksistensloven og gen-

teknologiloven sættes i kraft hurtigst muligt, hvilket vil sige

dagen efter, at loven er bekendtgjort i Lovtidende.

Af udsætningsdirektivets artikel 26 c om overgangsforan-

staltninger fremgår, at medlemsstaterne indtil den 3. oktober

2015 kan fremsætte anmodning om ændring af det geografi-

ske anvendelsesområde for en anmeldelse/ansøgning eller

allerede meddelte godkendelser, der er udstedt i medfør af

udsætningsdirektivet eller GMO-forordningen.

Den pågældende anmelder/ansøger eller godkendelsesind-

ehaver har herefter 30 dage til reagere på medlemsstaternes

ønske om tilpasningen. Umiddelbart herefter kan den kom-

petente myndighed eller Kommissionen træffe beslutning

om godkendelse.

Når den pågældende GMO er tilladt efter udsætningsdi-

rektivet eller GMO-forordningen, vil dyrkning af denne

først kunne ske, når sorter af den pågældende genetisk mo-

dificerede organisme er optaget på sortsliste efter reglerne

fastsat i Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den

fælles sortsliste over landbrugsplantearter. For at kunne bli-

ve optaget på sortslisten skal plantesorterne godkendes i en

officiel sortsafprøvning. Denne sortsafprøvning vil dog tids-

mæssigt kunne ske parallelt med godkendelsesprocessen af

selve den bagvedliggende genetiske modifikation efter EU-

retsakterne herom som en forsøgsudsætning. Det betyder, at

sorten af den genetisk modificerede afgrøde principielt kan

blive sortslisteoptaget umiddelbart efter, at der er meddelt

godkendelse efter udsætningsdirektivet eller GMO-forord-

ningen, og det vil dermed være muligt at dyrke sorten.

Udsætningsdirektivet artikel 26 c omfatter også allerede

meddelte godkendelser, hvilket betyder, at der allerede fin-

des sorter af genetisk modificerede afgrøder, der er optaget

på sortsliste, og derfor kan dyrkes i Danmark i den kom-

mende vækstsæson, hvis Danmark indgår i godkendelsens

geografiske anvendelsesområde efter primo november 2015,

dvs. sorter af den genetisk modificerede majs MON 810.

Det kan derfor blive relevant at have mulighed for at udnytte

bemyndigelserne i lovforslagets § 1, nr. 3 og § 2, nr. 7 og 8,

i foråret 2016.

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder,

jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 12. marts 2009 foretages føl-

gende ændringer:

§ 1.

Loven finder anvendelse på erhvervsmæssig dyrk-

ning, håndtering, salg og transport af genetisk modificerede

afgrøder frem til første handelsled med henblik på at be-

grænse muligheden for spredning af pollen, frø og vegetativt

formeringsmateriale til andre marker og afgrøder herfra.

§ 1

indsættes efter »dyrkning«: »eller forbud herimod«.

§ 1

§ 2, stk. 1

ændres »vegetativt formerings-

materiale« til: »andet planteformeringsmateriale«.

§ 4

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om begrænsning af og forbud mod dyrkning af genetisk mo-

dificerede afgrøder, defineret ved afgrøde eller egenskab,

hvis der er tungtvejende grunde hertil.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter regler om midlertidigt forbud

mod såning eller plantning af genetisk modificerede afgrø-

der, indtil regler efter stk. 1 sættes i kraft.

§ 4 a.

§ 4 finder ikke anvendelse for genetisk modificere-

de afgrøder omfattet af § 9 i lov om miljø og genteknologi.«

§ 5, stk. 1

ændres »genetisk modificeret vegetativt

formeringsmateriale« til: »andet genetisk modificeret plante-

formeringsmateriale«.

§ 6

indsættes som

stk. 2:

§ 6.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-

sætte regler for dyrkning, håndtering og transport af genetisk

modificerede afgrøder, herunder om:

1) ---

2) Pligt til at underrette ejere og brugere af nærliggende

marker, erhververe, samarbejdspartnere, m.fl. i forbindelse

med:

a) Dyrkning.

b) - c) ----

3) ---

4) Dyrkning, herunder tillige regler om afstande til andre

marker med samme afgrøde m.v., og om dyrkningsinterval-

ler.

5) - 6) ---

»Stk.

Ministeren kan fastsætte regler efter stk. 1, nr. 2,

litra a, om pligt til at underrette ejere og brugere af nærlig-

gende marker i forbindelse med dyrkning og stk. 1, nr. 4, om

afstande til andre marker med samme afgrøde m.m., med

henblik på at begrænse spredning af genetisk modificeret

§ 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-

sætte bestemmelser om, at godkendelse til dyrkning kan be-

grænses, og ministeren kan herunder undtage bestemte typer

af afgrøder fra godkendelsen.

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

materiale, der hidrører fra dyrkning af genetisk modificerede

afgrøder i Danmark til konventionelle eller økologiske mar-

ker eller afgrøder i en anden EU-medlemsstat.«

§ 7, stk. 1, § 8, § 13, stk. 1, § 17, stk. 1

§ 18

ændres »Det Europæiske Fællesskabs« til: »Den Europæiske

Unions«.

§ 15, stk. 3,

ændres »EF-retsakter« til: »EU-retsakter«.

§ 16, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse

af klager, herunder om formkrav hertil.«

§ 16.

Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fis-

keri sine beføjelser efter loven til en institution under Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren i

den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage

over denne myndigheds afgørelser, herunder om, at klage ik-

ke skal kunne indbringes for anden administrativ myndig-

hed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag,

efter at der er indgivet klage.

Stk. 2. - 3. ---

§ 16.

---

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

efter forhandling med vedkommende minister henlægge sine

beføjelser efter loven til en anden statslig myndighed eller

institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte

regler om adgangen til at klage over disse myndigheders el-

ler institutioners afgørelser, herunder om, at klage ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-

dighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag,

efter at der er indgivet klage.

Stk. 3. ---

§ 16, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse

af klager, herunder om formkrav hertil.«

10.

Efter § 16 indsættes:

»§

16 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at skriftlig kommunikation til og fra Miljø- og Fødeva-

reministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller

regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-

stemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-

nende.

Stk. 3.

En digital meddelelse efter denne lov anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med-

før heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre

end miljø- og fødevareministeren, skal være underskrevet,

kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sik-

rer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumen-

tet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med doku-

menter med personlig underskrift.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyl-

delse af underskriftskrav, jf. stk. 4.«

11.

§ 19, stk. 2,

ændres »Det Europæiske Fællesskab« til:

»Den Europæiske Union«.

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

§2

I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr.

840 af 3. juli 2015, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts

2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede orga-

nismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF,

EF-Tidende 2001 nr. L 106, side 1,«: »som senest ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

20015/412 af 11. marts 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 68,

side 1,«.

§ 2, stk. 5,

§ 28

ændres »De Europæiske Fællesska-

bers« til: »Den Europæiske Unions«.

§ 5, stk. 1, § 9, stk. 5,

§ 14, stk. 1,

ændres »De Euro-

pæiske Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.

§ 6.

Genetisk modificerede organismer må kun fremstilles,

anvendes, importeres, transporteres, udsættes, sælges eller

markedsføres i de i §§ 7-10 nævnte tilfælde, jf. dog § 5.

§ 6

indsættes efter »anvendes,«: »opbevares,«.

§ 9, stk. 3,

og to steder i

§ 9, stk. 4,

ændres »fællesskabs-

lovgivning« til: »unionslovgivning«.

§ 9 a, stk. 3,

ændres »§ 17, stk. 5,« til: »§ 17, stk. 6,«.

§ 17

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan i særlige tilfælde

uden ansøgning udvide det geografiske anvendelsesområde

for dyrkning af en genetisk modificeret organisme eller af en

gruppe af genetisk modificerede organismer, defineret ved

afgrøde eller egenskab, i godkendelser meddelt efter § 9, stk.

2, nr. 2.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 17 a

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 17 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om begrænsning af og forbud mod dyrkning af genetisk mo-

dificerede organismer, defineret ved afgrøde eller egenskab,

omfattet af § 9, hvis der er tungtvejende grunde hertil.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter regler om midlertidigt forbud

mod såning eller plantning af genetisk modificerede organis-

mer, indtil regler efter stk. 1 sættes i kraft.

§ 17 a.

De oplysninger vedrørende indesluttet anvendelse

af genetisk modificerede mikroorganismer, der er omfattet

af artikel 18, stk. 2, jf. stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet an-

vendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, skal al-

tid udleveres, hvis der anmodes om aktindsigt i sådanne op-

lysninger.

Stk. 2.

De oplysninger vedrørende udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer, der er omfattet af artikel

§ 17 b.

De oplysninger vedrørende indesluttet anvendelse

af genetisk modificerede mikroorganismer, der er omfattet

af artikel 18, stk. 2, jf. stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet an-

vendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, skal al-

tid udleveres, hvis der anmodes om aktindsigt i sådanne op-

lysninger.

Stk. 2.

De oplysninger vedrørende udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer, der er omfattet af artikel

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

25, stk. 4, jf. stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rå-

dets direktiv 90/220/EØF, skal altid udleveres, hvis der an-

modes om aktindsigt i sådanne oplysninger.

§ 36.

---

Stk. 2.-3.

---

Stk. 4.

I regler, der udstedes efter §§ 2, stk. 5, 7, stk. 3 og

4, 8, stk. 2, 10, stk. 2, 13, stk. 2 og 3, og 14, stk. 2, kan der

fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere bestemmes, at

straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende

omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 5-6. ---

25, stk. 4, jf. stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rå-

dets direktiv 90/220/EØF, skal altid udleveres, hvis der an-

modes om aktindsigt i sådanne oplysninger.«

§ 36, stk. 4,

ændres »og 14, stk. 2,« til: »14, stk. 2, og 17

a,«.

§3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-

dende.

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

Bilag 2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/412

af 11. marts 2015

om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at be-

grænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO�½er) på deres områ-

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF

og Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1829/2003

er der etableret en sammenhængende retlig ramme for

tilladelse til genetisk modificerede organismer (GMO�½er), som finder fuld anvendelse på

GMO�½er bestemt til dyrkningsformål i hele Unionen som frø eller andet planteformerings-

materiale (»GMO�½er til dyrkning«).

I henhold til nævnte retlige ramme skal der foretages en risikovurdering for hver enkelt

GMO til dyrkning, inden der gives tilladelse til markedsføring af den på EU-markedet, idet

der i overensstemmelse med bilag II til direktiv 2001/18/EF tages hensyn til de direkte, in-

direkte, umiddelbare og forsinkede virkninger samt de kumulative langsigtede virkninger

for menneskers sundhed og miljøet. Risikovurderingen giver videnskabelig rådgivning som

information under beslutningsprocessen og følges op af en afgørelse om risikostyring. Den-

ne tilladelsesprocedure har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers

liv og sundhed, dyrs sundhed og velfærd, miljøet samt forbrugernes interesser, samtidig

med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. Der bør på hele Unionens

område opnås og fastholdes det samme høje niveau for sundheds-, miljø- og forbrugerbe-

skyttelse. Der bør altid tages hensyn til forsigtighedsprincippet i forbindelse med direktiv

2001/18/EF og dets efterfølgende gennemførelse.

Ifølge de konklusioner, Rådet vedtog om genetisk modificerede organismer den 4. decem-

ber 2008 (»Rådets konklusioner fra 2008«), er det nødvendigt at forsøge at forbedre gen-

nemførelsen af den retlige ramme for tilladelse til GMO�½er. I denne forbindelse bør reglerne

om risikovurdering efter behov jævnligt ajourføres med henblik på at tage hensyn til den

løbende udvikling inden for videnskabelig viden og analyseprocedurer, navnlig for så vidt

angår de langsigtede miljømæssige virkninger af genetisk modificerede afgrøder samt deres

potentielle indvirkning på organismer uden for målgruppen, kendetegnene ved de modta-

gende miljøer og de geografiske områder, hvor der kan dyrkes genetisk modificerede afgrø-

der, samt kriterierne og kravene for vurdering af GMO�½er, der producerer pesticider, og

GMO�½er, der er herbicidtolerante. Bilagene til direktiv 2001/18/EF bør derfor ændres i

overensstemmelse hermed.

(2)

(3)

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

(4)

Genetisk modificerede sorter skal, ud over at være tilladt til markedsføring, desuden opfyl-

de kravene i EU-retten om markedsføring af frø og planteformeringsmateriale, navnlig i

Rådets direktiv 66/401/EØF,

66/402/EØF,

68/193/EØF,

98/56/EF,

1999/105/EF,

10)

2002/53/EF,

11)

2002/54/EF,

12)

2002/55/EF,

13)

2002/56/EF,

14)

2002/57/EF,

15)

og 2008/90/EF.

16)

Af nævnte direktiver indeholder direktiv 2002/53/EF og 2002/55/EF bestemmelser, der

bemyndiger medlemsstaterne til under visse nærmere definerede betingelser at forbyde an-

vendelse af en sort på hele eller en del af deres område eller til at fastlægge passende betin-

gelser for dyrkning af en sort.

Når en GMO er blevet tilladt til dyrkningsformål i henhold til Unionens retlige ramme for

GMO�½er, og den sort, der skal markedsføres, opfylder EU-rettens krav om markedsføringen

af frø og planteformeringsmateriale, kan medlemsstaterne ikke forbyde, begrænse eller for-

hindre den frie handel med den pågældende GMO på deres område, medmindre andet er

fastsat i EU-retten.

Erfaringen viser, at dyrkning af GMO�½er er et spørgsmål, der arbejdes mere indgående med

på medlemsstatsplan. Spørgsmål vedrørende markedsføring og import af GMO�½er bør fort-

sat reguleres på EU-plan for at opretholde det indre marked. I forbindelse med dyrkning

kan der imidlertid være behov for større fleksibilitet i visse situationer, idet der er tale om et

emne med en stærk national, regional og lokal dimension, i betragtning af sammenhængen

med arealanvendelse, lokale landbrugsstrukturer og beskyttelse eller opretholdelse af habi-

tater, økosystemer og landskaber. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har medlemsstaterne mulighed for at ved-

tage juridisk bindende retsakter, der begrænser eller forbyder dyrkning af GMO�½er på deres

område, efter at GMO�½er er blevet tilladt til markedsføring på EU-markedet. En sådan flek-

sibilitet må dog ikke have en negativ indvirkning på den fælles tilladelsesprocedure, navn-

lig evalueringsprocessen, der primært gennemføres af Den Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritet (»Fødevaresikkerhedsautoriteten«).

For at begrænse eller forbyde dyrkningen af GMO�½er har nogle medlemsstater tidligere tyet

til anvendelsen af beskyttelsesklausulerne og beredskabsforanstaltninger i henhold til arti-

kel 23 i direktiv 2001/18/EF og artikel 34 i forordning (EF) nr. 1829/2003 som følge af en-

ten nye eller supplerende oplysninger, der er fremkommet, efter at tilladelsen er givet, og

som påvirker miljørisikovurderingen, eller som følge af revurdering af eksisterende oplys-

ninger. Andre medlemsstater har gjort brug at meddelelsesproceduren i artikel 114, stk. 5

og 6, i TEUF, der kræver, at der forelægges nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbe-

skyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet. Beslutningsprocessen har desuden vist sig at

være særlig vanskelig for så vidt angår dyrkningen af GMO�½er i lyset af tilkendegivelsen af

nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i forbindelse med GMO�½ers sik-

kerhed for sundheden eller miljøet.

I denne forbindelse forekommer det hensigtsmæssigt i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet at give medlemsstaterne større fleksibilitet til at beslutte, hvorvidt de ønsker at dyrke

GMO�½er på deres område, uden at det påvirker risikovurderingen i ordningen med EU-tilla-

delser til GMO�½er under eller efter tilladelsesproceduren, og uafhængigt af de foranstaltnin-

ger, som medlemsstater, der dyrker GMO�½er, er berettiget eller forpligtet til at træffe ved

anvendelse af direktiv 2001/18/EF for at forhindre utilsigtet forekomst af GMO�½er i andre

produkter. Det vil sandsynligvis lette tilladelsesprocessen for GMO�½er, hvis medlemsstater-

(5)

(6)

(7)

(8)

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

ne får denne mulighed, og samtidig vil det sandsynligvis sikre forbrugernes, landbrugernes

og virksomhedernes valgfrihed, samtidig med at der skabes større klarhed for de berørte

parter om dyrkningen af GMO�½er i Unionen. Dette direktiv bør derfor bidrage til et velfun-

gerende indre marked.

(9)

Med henblik på at sikre, at dyrkningen af GMO�½er ikke resulterer i utilsigtet forekomst her-

af i andre produkter og under overholdelse af nærhedsprincippet, bør der rettes særlig op-

mærksomhed mod forebyggelse af eventuel forurening på tværs af grænserne fra en med-

lemsstat, hvor dyrkning er tilladt, til en nabomedlemsstat, hvor det er forbudt, medmindre

den pågældende medlemsstat er enig i, at særlige geografiske forhold gør det unødvendigt.

Kommissionens henstilling af 13. juli 2010

17)

udstikker retningslinjer til medlemsstaterne

for udvikling af sameksistensforanstaltninger, herunder i grænseområder. I anbefalingen til-

skyndes medlemsstater til at samarbejde med hinanden med henblik på at indføre tilstræk-

kelige foranstaltninger ved grænserne mellem medlemsstater med henblik på at undgå util-

sigtede konsekvenser af forurening på tværs af grænserne

Under tilladelsesproceduren for en given GMO bør en medlemsstat have mulighed for at

kræve, at det geografiske anvendelsesområde i en anmeldelse/ansøgning, der er indsendt i

overensstemmelse med del C i direktiv 2001/18/EF eller i overensstemmelse med artikel 5

og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 tilpasses, således at dyrkning udelukkes på hele eller

en del af den pågældende medlemsstats område. Kommissionen bør lette proceduren ved

straks at forelægge medlemsstatens krav for anmelderen/ansøgeren, og anmelderen/ansøge-

ren bør reagere på kravet inden for en fastsat tidsfrist.

Det geografiske anvendelsesområde i anmeldelsen/ansøgningen bør tilpasses tilsvarende,

medmindre anmelderen/ansøgeren bekræfter det geografiske anvendelsesområde i sin an-

meldelse/ansøgning inden for en fastsat tidsfrist fra Kommissionens meddelelse af kravet til

anmelderen/ansøgeren. En sådan bekræftelse berører dog ikke Kommissionens beføjelser til

i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2001/18/EF eller artikel 7 og 19 i forordning

(EF) nr. 1829/2003 at foretage en sådan tilpasning, når det er hensigtsmæssigt, i lyset af den

miljørisikovurdering, som gennemføres af Fødevaresikkerhedsautoriteten.

Omend det forventes, at de fleste begrænsninger eller forbud, der vedtages i henhold til det-

te direktiv, gennemføres på tilladelsesstadiet eller under fornyelsen heraf, bør medlemssta-

ter endvidere have mulighed for at træffe begrundede foranstaltninger, der på hele eller dele

af deres område begrænser eller forbyder dyrkningen af en GMO eller af en gruppe af

GMO�½er defineret ved afgrøde eller egenskab, efter at de er blevet tilladt, baseret på grunde,

der adskiller sig fra og supplerer dem, der er vurderet i henhold til det harmoniserede EU-

regelsæt (dvs. direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003), som er i overens-

stemmelse med EU-retten. Disse grunde kan være relateret til miljøpolitiske eller land-

brugspolitiske mål eller andre tvingende grunde, som f.eks. fysisk planlægning, arealanven-

delse, socioøkonomiske virkninger, sameksistens og offentlig orden. Disse grunde kan gø-

res gældende enkeltvis eller i kombination, afhængig af de særlige omstændigheder i den

medlemsstat, den region eller det område, hvor disse foranstaltninger skal gælde.

Det niveau for beskyttelse af menneskers eller dyrs sundhed og af miljøet, der er fastsat i

Unionen, muliggør en ensartet videnskabelig vurdering i hele Unionen, og dette direktiv bør

ikke ændre på denne situation. For at undgå indblanding i de beføjelser, der tildeles de an-

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

svarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen i henhold til direktiv

2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003, bør en medlemsstat derfor alene benytte

grunde, der knytter sig til miljøpolitiske mål vedrørende virkninger, som er forskellige fra

og supplerende i forhold til den vurdering af risici for sundheden og miljøet, der sker inden

for rammerne af tilladelsesprocedurerne i direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr.

1829/2003, som f.eks. opretholdelse og udvikling af landbrugspraksis, der giver bedre mu-

lighed for at forene produktion med økosystembæredygtighed eller vedligeholdelse af lokal

biodiversitet, herunder visse habitater og økosystemer eller visse typer naturlige og land-

skabsmæssige særpræg, samt specifikke økosystemfunktioner og -tjenester.

(15)

Medlemsstaterne bør også være i stand til at begrunde de afgørelser, de træffer i henhold til

direktiv 2001/18/EF, med socioøkonomiske virkninger, som kan opstå af dyrkningen af en

GMO på den pågældende medlemsstats område. Selv om Kommissionens henstilling af 13.

juli 2010 har behandlet spørgsmålet om sameksistens, bør medlemsstaterne også have mu-

lighed for at træffe foranstaltninger, der begrænser eller forbyder dyrkningen af tilladte

GMO�½er på hele eller dele af deres område i henhold til dette direktiv. Disse grunde kan

være, at det er bekosteligt, upraktisk eller umuligt at gennemføre sameksistensforanstaltnin-

ger på grund af specifikke geografiske forhold, såsom små ø- eller bjergområder, eller be-

hovet for at undgå forekomsten af GMO�½er i andre produkter, som f.eks. specifikke eller

særlige produkter. Desuden har Kommissionen, som det blev anmodet om i Rådets konklu-

sioner fra 2008, rapporteret til Europa-Parlamentet og Rådet om socioøkonomiske virknin-

ger af GMO-dyrkning. Denne rapport kan indeholde værdifulde oplysninger for de med-

lemsstater, der overvejer at træffe afgørelser på grundlag af dette direktiv. Grunde, der er

forbundet med landbrugspolitiske mål, kan omfatte behovet for at beskytte mangfoldighe-

den i landbrugsproduktionen og behovet for at sikre frøenes og planteformeringsmaterialets

renhed. Medlemsstaterne bør også kunne basere sådanne foranstaltninger på andre forhold,

som bl.a. kan omfatte arealanvendelse, fysisk planlægning eller andre legitime faktorer,

herunder faktorer, der hænger sammen med kulturelle traditioner.

De begrænsninger eller forbud, der vedtages i henhold til dette direktiv, bør vedrøre dyrk-

ningen og ikke den frie bevægelighed for og import af genetisk modificerede frø og gene-

tisk modificeret planteformeringsmateriale, der udgør eller indgår i produkter og høstpro-

dukter heraf, og bør ydermere være i overensstemmelse med traktaterne, navnlig princippet

om ikkeforskelsbehandling mellem nationale og ikkenationale produkter, proportionalitets-

princippet og artikel 34, artikel 36 og artikel 216, stk. 2, i TEUF.

Foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne i henhold til dette direktiv bør være underlagt

en kontrol- og informationsprocedure på EU-plan. Under hensyn til kontrollen og informa-

tionen på EU-plan, er det ikke nødvendigt også at anvende Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv 98/34/EF.

18)

Medlemsstaterne kan begrænse eller forbyde dyrkningen af GMO�½er

på hele eller dele af deres område fra datoen for EU-tilladelsens ikrafttræden og for hele

tilladelsens varighed, forudsat at en fastlagt standstillperiode, hvori Kommissionen har haft

lejlighed til at fremsætte bemærkninger om de foreslåede foranstaltninger, er udløbet. Den

pågældende medlemsstat bør derfor meddele Kommissionen et udkast til disse foranstalt-

ninger mindst 75 dage inden vedtagelsen for at give Kommissionen lejlighed til at fremsæt-

te bemærkninger dertil, og den bør afstå fra at vedtage og gennemføre disse foranstaltninger

i denne periode. Efter udløbet af den fastlagte standstillperiode bør medlemsstaten have

(16)

(17)

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

mulighed for at vedtage foranstaltningerne enten i den oprindeligt foreslåede form eller som

ændret for at tage hensyn til Kommissionens bemærkninger.

(18)

I den fastlagte standstillperiode bør den tilladelsesansøger eller -indehaver, der vil blive be-

rørt af foranstaltninger til begrænsning af eller forbud mod dyrkning af en GMO i en med-

lemsstat, afstå fra al aktivitet, der vedrører dyrkning af den pågældende GMO i den pågæl-

dende medlemsstat.

Afgørelser om begrænsning af eller forbud mod dyrkningen af GMO�½er i medlemsstaterne

på hele eller dele af deres område forhindrer ikke, at der gennemføres bioteknologisk forsk-

ning, såfremt alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til menneskers og

dyrs sundhed og beskyttelse af miljøet overholdes, og såfremt denne aktivitet ikke undermi-

nerer respekten for de årsager, der ligger til grund for begrænsningen eller forbuddet. Desu-

den bør Fødevaresikkerhedsautoriteten og medlemsstaterne søge at oprette et omfattende

netværk af videnskabelige organisationer, som repræsenterer alle faglige retninger, herun-

der i tilknytning til økologiske spørgsmål, og de bør samarbejde om på et meget tidligt tids-

punkt at påvise enhver potentiel afvigelse blandt de videnskabelige udtalelser med henblik

på at løse eller klarlægge omstridte videnskabelige problemer. Kommissionen og medlems-

staterne bør sikre, at de nødvendige ressourcer til uafhængig forskning i de potentielle risici

ved udsætning eller markedsføring af GMO�½er sikres, og at uafhængige forskere bør gives

adgang til alt relevant materiale, samtidig med at de intellektuelle ejendomsrettigheder re-

spekteres.

I betragtning af vigtigheden af videnskabelig dokumentation i forbindelse med at træffe be-

slutninger vedrørende forbud mod eller tilladelse til GMO�½er bør Fødevaresikkerhedsautori-

teten indsamle og analysere resultaterne af forskning vedrørende risikoen eller faren for

menneskers sundhed eller miljøet ved GMO�½er og oplyse de ansvarlige for risikostyringen

om eventuelle kommende trusler. Sådanne oplysninger bør gøres offentligt tilgængelige.

En medlemsstat bør have mulighed for at anmode den kompetente myndighed eller Kom-

missionen om at reintegrere hele eller en del af sit område, der tidligere var udelukket, i det

geografiske anvendelsesområde i tilladelsen. I så fald bør det ikke være nødvendigt at vide-

resende anmodningen til indehaveren af tilladelsen og bede om dennes samtykke. Den

kompetente myndighed, der har udstedt den skriftlige tilladelse, eller Kommissionen bør i

medfør af henholdsvis direktiv 2001/18/EF eller forordning (EF) nr. 1829/2003 ændre det

geografiske anvendelsesområde i tilladelsen eller i beslutningen om tilladelse i overens-

stemmelse hermed.

Skriftlige tilladelser eller beslutninger om tilladelse udstedt eller vedtaget med et geografisk

anvendelsesområde, der er afgrænset til bestemte områder, eller foranstaltninger vedtaget af

medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv med henblik på at begrænse eller

forbyde dyrkningen af GMO�½er bør ikke forhindre eller begrænse andre medlemsstaters

brug af tilladte GMO�½er. Derudover bør dette direktiv og de nationale foranstaltninger, der

vedtages i medfør heraf, ikke berøre krav i EU-retten vedrørende utilsigtet og tilfældig fore-

komst af GMO�½er i sorter af frø og planteformeringsmateriale, der ikke er genetisk modifi-

ceret, og ikke forhindre dyrkningen af sorter, der opfylder disse krav.

Forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at henvisninger i del A og D i direktiv

2001/18/EF til GMO�½er, der er tilladt i henhold til del C i samme direktiv, anses for ligele-

(19)

(20)

(21)

(22)

(23)

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

des at finde anvendelse på GMO�½er, der er tilladt i henhold til nævnte forordning. Foran-

staltninger, der vedtages af medlemsstaterne i henhold til direktiv 2001/18/EF, bør således

også finde anvendelse på GMO�½er, der er tilladt i henhold til forordning (EF) nr.

1829/2003.

(24)

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til den frie bevæge-

lighed for konventionelle frø, konventionelt planteformeringsmateriale og høstudbyttet her-

af i medfør af den relevante EU-ret og i overensstemmelse med TEUF.

For at garantere et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bør medlemsstater og aktører ligeledes

træffe effektive mærknings- og oplysningsforanstaltninger i henhold til forordning (EF) nr.

1829/2003 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003

19)

for at ga-

rantere gennemsigtighed med hensyn til tilstedeværelsen af GMO�½er i produkter.

For at forene dette direktivs målsætninger med de erhvervsdrivendes legitime interesser

vedrørende GMO�½er, der er blevet tilladt, eller som var ved at blive tilladt, inden dette di-

rektivs ikrafttræden, bør der fastsættes passende overgangsforanstaltninger. Overgangsfor-

anstaltninger er også begrundet i nødvendigheden af at undgå at skabe mulig konkurrence-

forvridning ved at behandle nuværende tilladelsesindehavere anderledes end fremtidige an-

søgere om tilladelse. Af hensyn til retssikkerheden bør det tidsrum, hvori der kan vedtages

sådanne overgangsforanstaltninger, begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at sik-

re en smidig overgang til den nye ordning. Sådanne overgangsforanstaltninger bør derfor

give medlemsstaterne mulighed for at anvende dette direktivs bestemmelser på produkter,

der er blevet tilladt eller som var ved at blive tilladt, inden dette direktivs ikrafttræden, for-

udsat at tilladte genetisk modificerede sorter af frø og planteformeringsmateriale, der allere-

de er lovligt plantet, ikke påvirkes.

Bestemmelserne i artikel 26b og 26c i direktiv 2001/18/EF gælder med forbehold af artikel

23 i samme direktiv samt artikel 34 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Direktiv 2001/18/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(25)

(26)

(27)

(28)

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 2001/18/EF ændres således:

I artikel 26a indsættes følgende stykke:

»1a Fra og med den 3. april 2017 skal medlemsstater, i hvilke der dyrkes GMO�½er, træffe pas-

sende foranstaltninger i deres grænseområder for at forhindre eventuel forurening på tværs af

grænserne ind i en nabomedlemsstat, hvor dyrkning af de pågældende GMO�½er er forbudt,

medmindre sådanne foranstaltninger er unødvendige på baggrund af særlige geografiske for-

hold. Sådanne foranstaltninger meddeles til Kommissionen.«

Følgende artikler indsættes:

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

»Artikel 26b

Dyrkning

1. Under tilladelsesproceduren for en given GMO eller ved fornyelsen af tilladelsen kan en

medlemsstat kræve, at det geografiske anvendelsesområde i den skriftlige tilladelse eller i til-

ladelsen tilpasses, med det resultat, at dyrkning skal være udelukket på hele eller en del af

den pågældende medlemsstats område. Kravet meddeles Kommissionen senest 45 dage fra

datoen for videresendelse af vurderingsrapporten, jf. dette direktivs artikel 14, stk. 2, eller fra

modtagelsen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets udtalelse, jf. artikel 6, stk. 6,

og artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1829/2003. Kommissionen forelægger straks med-

lemsstatens krav for anmelderen/ansøgeren og de øvrige medlemsstater. Kommissionen gør

kravet offentligt tilgængeligt i elektronisk form.

2. Inden 30 dage efter, at Kommissionen har forelagt dette krav, kan anmelderen/ansøgeren

tilpasse eller bekræfte det geografiske anvendelsesområde i sin oprindelige anmeldelse/

ansøgning.

Foreligger der ikke en bekræftelse, foretages tilpasningen af det geografiske anvendelsesom-

råde i anmeldelsen/ansøgningen i den skriftlige tilladelse udstedt i henhold til dette direktiv

og, hvor det er relevant, den afgørelse, der er udstedt i henhold til artikel 19 i dette direktiv,

samt den beslutning om tilladelse, der er vedtaget i henhold til artikel 7 og 19 i forordning

(EF) nr. 1829/2003.

Den skriftlige tilladelse udstedt i henhold til dette direktiv og, når det er relevant, den afgørel-

se, der er udstedt i henhold til artikel 19 i dette direktiv, samt den beslutning om tilladelse,

der er vedtaget i henhold til artikel 7 og 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003, udstedes derefter

på grundlag af det tilpassede geografiske anvendelsesområde for anmeldelsen/ansøgningen.

Meddeles et krav Kommissionen, jf. denne artikels stk. 1, efter datoen for videresendelsen af

vurderingsrapporten, jf. dette direktivs artikel 14, stk. 2, eller efter modtagelsen af Den Euro-

pæiske Fødevaresikkerhedsautoritets udtalelse, jf. artikel 6, stk. 6, og artikel 18, stk. 6, i for-

ordning (EF) nr. 1829/2003, forlænges de tidsfrister, der er fastsat i dette direktivs artikel 15

for at udstede den skriftlige tilladelse eller, alt efter omstændighederne, i artikel 7 og 19 i for-

ordning (EF) nr. 1829/2003 for at forelægge komitéen et udkast til den beslutning, der skal

vedtages, med en enkelt periode på 15 dage uanset antallet af medlemsstater, der fremkom-

mer med et sådant krav.

3. Hvis der ikke fremsættes et krav, jf. denne artikels stk. 1, eller hvis anmelderen/ansøgeren

har bekræftet det geografiske anvendelsesområde i sin oprindelige anmeldelse/ansøgning, kan

en medlemsstat vedtage foranstaltninger, der på hele eller dele af sit område begrænser eller

forbyder dyrkningen af en GMO eller af en gruppe af GMO�½er defineret ved afgrøde eller

egenskab, til hvilke der tidligere er givet tilladelse i overensstemmelse med del C i dette di-

rektiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003, forudsat at sådanne foranstaltninger er i overens-

stemmelse med EU-retten, begrundede, forholdsmæssige og ikkediskriminerende og i tillæg

hertil er baseret på tungtvejende grunde, som f.eks. vedrører:

miljøpolitiske mål

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

fysisk planlægning

arealanvendelse

socioøkonomiske virkninger

undgåelse af GMO-forekomst i andre produkter, jf. dog artikel 26a

landbrugspolitiske mål

offentlig orden.

Disse grunde kan gøres gældende hver for sig eller i kombination, med undtagelse af grunden

i litra g), der ikke kan gøres gældende alene, afhængigt af de særlige omstændigheder i den

medlemsstat, den region eller det område, hvor disse foranstaltninger skal gælde, men må

under ingen omstændigheder stride mod den miljørisikovurdering, som er udført i medfør af

dette direktiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003.

4. En medlemsstat, der agter at vedtage foranstaltninger i henhold til stk. 3 i denne artikel,

meddeler først Kommissionen et udkast til disse foranstaltninger og de påberåbte grunde.

Denne meddelelse kan finde sted, før GMO-tilladelsesproceduren i henhold til del C i dette

direktiv eller i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 er tilendebragt. I en periode på 75

dage, som begynder fra datoen for meddelelsen, gælder følgende:

den berørte medlemsstat afstår fra at vedtage og gennemføre disse foranstaltninger

den berørte medlemsstat sikrer, at aktører afholder sig fra at dyrke den pågældende

GMO eller de pågældende GMO�½er, og

Kommissionen kan fremsætte de bemærkninger, den finder hensigtsmæssige.

Ved udløb af perioden på 75 dage, som omhandlet i første afsnit, kan den berørte medlems-

stat for hele tilladelsens gyldighedsperiode og fra datoen for EU-tilladelsens ikrafttræden ved-

tage foranstaltningerne enten i den oprindeligt foreslåede form eller som ændret for at tage

hensyn til eventuelle ikkebindende bemærkninger fra Kommissionen. Disse foranstaltninger

meddeles straks til Kommissionen, de andre medlemsstater og indehaveren af tilladelsen.

Medlemsstaterne gør alle sådanne foranstaltninger offentligt tilgængelige for alle berørte ak-

tører, herunder landbrugere.

5. Hvis en medlemsstat ønsker, at hele eller en del af dens område, der tidligere var udelukket

i medfør af stk. 2, bliver reintegreret i det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen, kan

den fremsætte en anmodning herom til den kompetente myndighed, der udstedte den skriftli-

ge tilladelse i henhold til dette direktiv, eller til Kommissionen, hvis den pågældende GMO er

blevet tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003. Den kompetente myndighed, der

har udstedt den skriftlige tilladelse, eller i givet fald Kommissionen, ændrer det geografiske

anvendelsesområde i tilladelsen eller i beslutningen om tilladelse i overensstemmelse hermed.

6. Med henblik på en tilpasning af det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen til en

GMO i henhold til stk. 5:

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

for en GMO, til hvilken der er givet tilladelse i henhold til dette direktiv, ændrer den

kompetente myndighed, der har udstedt den skriftlige tilladelse, det geografiske anven-

delsesområde i tilladelsen i overensstemmelse hermed og underretter Kommissionen,

medlemsstaterne og indehaveren af tilladelsen, når dette er tilendebragt

for en GMO, til hvilken der er givet tilladelse i henhold til forordning (EF) nr.

1829/2003, ændrer Kommissionen beslutningen om tilladelse i overensstemmelse her-

med uden at anvende proceduren i artikel 35, stk. 2, i nævnte forordning. Kommissionen

giver medlemsstaten og indehaveren af tilladelsen meddelelse herom.

7. Har en medlemsstat tilbagekaldt foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 3 og 4,

underretter den straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

8. Foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne artikel, berører ikke den frie bevægelig-

hed for tilladte GMO�½er, der udgør eller indgår i produkter.

Artikel 26c

Overgangsforanstaltninger

1. Fra den 2. april 2015 til den 3. oktober 2015 kan en medlemsstat kræve, at det geografiske

anvendelsesområde i en anmeldelse/ansøgning eller i en tilladelse, som er indgivet/meddelt i

henhold til dette direktiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003 inden den 2. april 2015 tilpas-

ses. Kommissionen forelægger straks medlemsstatens krav for anmelderen/ansøgeren og de

øvrige medlemsstater.

2. Hvis anmeldelsen/ansøgningen er under behandling, og anmelderen/ansøgeren ikke har be-

kræftet det geografiske anvendelsesområde i sin oprindelige anmeldelse/ansøgning inden for

30 dage fra meddelelsen af det krav, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, tilpasses

det geografiske anvendelsesområde i anmeldelsen/ansøgningen i overensstemmelse hermed.

Den skriftlige tilladelse udstedt i henhold til dette direktiv og i givet fald den afgørelse, der er

udstedt i henhold til artikel 19 i dette direktiv, samt den beslutning om tilladelse, der er vedta-

get i henhold til artikel 7 og 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003, udstedes derefter på grund-

lag af det tilpassede geografiske anvendelsesområde for anmeldelsen/ansøgningen.

3. Hvis der allerede er meddelt tilladelse, og indehaveren af tilladelsen ikke har bekræftet det

geografiske anvendelsesområde for tilladelsen senest 30 dage efter meddelelsen af det i nær-

værende artikels stk. 1 nævnte krav, tilpasses tilladelsen i overensstemmelse hermed. For en

skriftlig tilladelse i henhold til dette direktiv ændrer den kompetente myndighed det geografi-

ske anvendelsesområde i tilladelsen i overensstemmelse hermed og underretter Kommissio-

nen, medlemsstaterne og indehaveren af tilladelsen, når dette er tilendebragt. For en tilladelse

meddelt i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 ændrer Kommissionen beslutningen om

tilladelse i overensstemmelse hermed uden at anvende proceduren i artikel 35, stk. 2, i nævnte

forordning. Kommissionen giver medlemsstaten og indehaveren af tilladelsen meddelelse

herom.

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

4. Hvis der ikke er fremsat et krav, jf. nærværende artikels stk. 1, eller hvis en anmelder/ansø-

ger eller, alt efter tilfældet, en indehaver af en tilladelse har bekræftet det geografiske anven-

delsesområde i sin oprindelige ansøgning eller, alt efter tilfældet, tilladelse, finder artikel 26b,

stk. 3-8, tilsvarende anvendelse.

5. Nærværende artikel berører ikke dyrkningen af godkendte GMO-frø og godkendt plante-

formeringsmateriale, der var plantet lovligt, før dyrkningen af GMO�½en blev begrænset eller

forbudt i medlemsstaten.

6. Foranstaltninger, der vedtages i henhold til nærværende artikel, berører ikke den frie bevæ-

gelighed for tilladte GMO�½er, der udgør eller indgår i produkter.«

Artikel 2

Senest den 3. april 2019 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rå-

det om medlemsstaternes anvendelse af dette direktiv, herunder effektiviteten af de bestem-

melser, hvorefter medlemsstaterne kan begrænse eller forbyde dyrkning af GMO�½er på hele

eller dele af deres område, samt et velfungerende indre marked. Rapporten kan ledsages af

lovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen finder hensigtsmæssige.

Senest samme dato som nævnt i stk. 1 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rå-

det en rapport om den faktiske afhjælpning af miljøskader, der kan fremkomme som følge af

dyrkning af GMO�½er, på baggrund af oplysninger, som Kommissionen har modtaget, jf. arti-

kel 20 og 31 i direktiv 2001/18/EF og artikel 9 og 21 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 3

Kommissionen ajourfører senest den 3. april 2017 bilagene til direktiv 2001/18/EF i overens-

stemmelse med artikel 27 i nævnte direktiv for så vidt angår miljørisikovurdering med hen-

blik på at indarbejde og bygge videre på Fødevaresikkerhedsautoritetens forbedrede 2010-ret-

ningslinjer om miljørisikovurderingen af genetisk modificerede planter.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Uni-

ons Tidende.

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2015.

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 76: Udkast til forslag til lov om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven

M. SCHULZ

Formand

Z. KALNIŅA-LUKAŠEVICA

Formand

EUT C 54 af 19.2.2011, s. 51.

EUT C 102 af 2.4.2011, s. 62.

Europa-Parlamentets holdning af 5. juli 2011 (EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 350) og Rådets førstebehandlingsholdning af 23. juli 2014 (EUT C

349 af 3.10.2014, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 13. januar 2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 2. marts

2015.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om

ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer

(EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1).

Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter (EFT 125 af 11.7.1966, s. 2298/66).

Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn (EFT 125 af 11.7.1966, s. 2309/66).

Rådets direktiv 68/193/EØF af 9. april 1968 om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin (EFT L 93 af 17.4.1968, s. 15).

Rådets direktiv 98/56/EF af 20. juli 1998 om afsætning af prydplanteformeringsmateriale (EFT L 226 af 13.8.1998, s. 16).

Rådets direktiv 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale (EFT L 11 af 15.1.2000, s. 17).

Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1).

Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 12).

Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 33).

Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60).

Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74).

Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion

(EUT L 267 af 8.10.2008, s. 8).

Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 om retningslinjer for udvikling af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet

forekomst af gmo�½er i konventionelle og økologiske afgrøder (EUT C 200 af 22.7.2010, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og for-

skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede

organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (EUT

L 268 af 18.10.2003, s. 24).

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)