Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 72
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-13256
Den 18. september 2015
Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at monteringen af SCR-rensesystemer på
busserne i København nu igangsættes, jævnfør aftalen i foråret 2014 mellem S, SF,
RV, V og K.
Et testforsøg er blevet afsluttet med et godt resultat, og Movia har gennemført et
EU-udbud. Det danske cleantech firma Amminex har vundet ordren på i alt 81
mio. kr., der dækker indkøb, montering og drift af SCR-systemerne på 288 busser i
København og på Frederiksberg.
Ud over de 74 mio. kr., der indgik til projektet i den politiske aftale, har
Københavns og Frederiksberg Kommuner bidraget med yderligere finansiering,
der har muliggjort, at der ud over SCR-katalysatorer også eftermonteres
partikelfiltre på alle de omfattede busser.
Systemerne vil reducere forureningen fra de omfattede busser med ca. 95 % af
NOx-udledningen og ca. 95-98 % af partikel-udledningen. I forhold til NOx vil
dette give en markant reduktion i forureningen langs veje med mange busser,
svarende til en samlet reduktion på ca. 300 tons NOx om året.
Eva Kjer Hansen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • web