Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 47
Offentligt
Til Folketingets udvalg for
Miljø- og Fødevarer.
Christiansborg.
Kvisselholt, d. 10. september 2015.
Anmodning om foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget – vedr. støjpåvirkning fra en
vindmøllepark bestående af 6 stk. 125 m høje møller, opsat efter gældende bekendtgørelse.
Jeg er en mand på 52 år, som siden oktober 2013 har været ufrivillig nabo til en vindmøllepark
bestående af 6 stk. Vestas V90 – 3 MW møller. Hvilket har forvoldt store gener, både store helbreds
mæssigt, økonomisk samt personlige omkostninger. Og jeg føler, at der er INGEN hjælp at hente, ej
heller fra tilsynsmyndigheden, som i dette tilfælde er Brønderslev kommune.
Jeg har sendt adskillige klager til Brønderslev kommune, som svarer subjektivt og henviser til hvad
mølleopstillers konsulenter svarer kommunen om mine klager. Samt kommunen henviser til
bekendtgørelsen for vindmøller – og påstår de intet kan gøre.
Jeg har fået foretaget en måling af den lavfrekvente støj i min bolig med kalibreret udstyr fra
Ålborg Universitet – som viser en klar overskridelse af grænsen for lavfrekvent støj. Hertil udtaler
kommunen, for øvrigt helt uden at have set resultatet for målingen, at de ikke vil anerkende
målingsresultatet – idet en
støjberegning
fra Delta siger, jeg IKKE har over 20 dB lavfrekvent støj.
Og henviser i øvrigt til bekendtgørelsen.
Jeg har påvist adskillige manipulationer i Deltas støjrapport. Men kommunen afviser mine påstande
og henviser til, at Delta er akkrediteret.
Kommunen har envidere nægtet at kontrollere møllerne. Dette har de dog ændret fordi jeg blev ved
med at presse. Nu har Brønderslev kommune så endelig ”kontrolleret” forholdende. Hvilket er
foregået forvarslet – og med screendumps udskrevet af Vestas. Disse screendumps,
hvilke var uden
såvel dato som klokkeslæt,
så desuden mystiske ud, da vindstyrken svingede fra 9,9 m/s til 19,8
m/s – skønt de formodes at være udskrevet inden for ganske få minutter.
Jeg vil derfor gerne fortælle om, hvordan man oplever helheden med ”systemet”, når man er nabo
til store vindmøller. Og hvordan det påvirker mig, som nabo Med det håb, at jeg kan bidrage til en
ny og bedre vindmøllebekendtgørelse, som sikrer naboernes liv og retssikkerhed til kommende og
eksisterende vindmøller. Og ikke kun sikrer vindmølleejerne en årlig millionløn ved at smadre
andre menneskers liv – ganske lovligt.
Kopi af ”mine” støjmålinger er vedhæftet tillige med dette brev.
Med venlig hilsen
Peer Risager
Kvisselholtvej 72
Agersted
9330 Dronninglund.