Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 45
Offentligt
København 8. september 2015
Kære Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen
cc. Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Tirsdag den 8. september sendte DR2 Undersøger programmet ”Kvotekonger og små
fisk”. I programmet afdækkes det, hvorledes konen til en af Danmarks rigeste fiskere
– via selskabet Nordstrand Fiskeri ApS, der syntes oprettet til formålet - har købt
fiskekvoter på arter, hvor hendes mand ellers har nået kvoteloftet.
Nordstrand Fiskeri ApS har opkøbt fiskerettigheder for over 80 millioner uden, at
selskabets eneste registrerede fartøj L49 Lasse, en jolle på 5,5 meter, har landet
nogle fisk, eller at selskabet har haft nogle udgifter til personale.
Kvotelofterne blev indført i 2012 for at bremse en eskalerende kvotekoncentration i
dansk fiskeri. Programmet viser, at det for i hvert fald én fisker ser ud til, at reglerne
ikke virker efter hensigten.
Greenpeace har på baggrund af programmet og dokumentation, vi selv har indsamlet,
meldt fiskeren samt dennes kone til politiet. Vi mener, at loven bevidst er blevet
omgået. Vi har desuden meldt NaturErhvervstyrelsen. Vi mener ikke,
NaturErhvervstyrelsen har opfyldt sit ansvar som kontrollerende myndighed.
En oversigt over sagen findes
her,
og vores politianmeldelse findes online
her.
Greenpeace mener, at du oven på denne kvoteskandale bør:
-
Igangsætte en undersøgelse af kvotesystemet for at undersøge, om loven er
blevet brudt af den omtalte fisker og om andre fiskere ligeledes omgår lovens
målsætning om at stoppe kvotekoncentrationen
Indfryse evt. ulovligt indkøbte fiskerettigheder, indtil sagen er afklaret
Inddrage fiskerettighederne, hvis det viser sig at der er hold i anklagerne
Igangsætte en undersøgelse, der har til formål at afdække
NaturErhvervsstyrelsens rolle i denne sag, og om de har forvaltet loven og
politikernes ønske om at stoppe den voldsomme kvotekoncentration godt nok
-
-
-
Derudover mener Greenpeace, at der er brug for et opgør med den førte kvotepolitk.
Den enorme koncentration er løbet løbsk. Og som sagen her viser, så formår
småjusteringer, som dem der blev indført i 2012, ikke at modvirke de kræfter og meget
store millionbeløb, der er på spil i dansk fiskeri. Derfor mener Greenpeace, at du må:
Njalsgade 21G, 2.sal
29B, Box 151 64,
2300 København S
Tlf 33 93 53 44
www.greenpeace.dk
Stora Robertsgatan 20-22 A
00171 Helsinki
Puh 09-698 63 17
www.greenpeace.fi
PB 6803, St Olavspl 1
0130 Oslo
tlf 22 20 83 79
www.greenpeace.no
Rosenlundsgatan
104 65 Stockholm
Tel 08-702 70 70
www.greenpeace.se