Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 118
Offentligt
1552231_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 5. oktober 2015
Sagsnummer: 2015-7673
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til Europaudvalget vedrørende forslag til
Kommissionsforordning om ikke-godkendelse af aktivstoffet Artemisia absinthium som
basisstof i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, komitésag.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
den 8.-9. oktober 2015.
Forslaget påvirker miljøbeskyttelsesniveauet neutralt.
Regeringen agter at stemme for Kommissionens forslag om ikke-godkendelse af Artemisia
absinthium som basisstof.
Med venlig hilsen
Klaus Retoft
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 118: Notat om ikke-godkendelse af aktivstoffet Artemisia absinthium - komitésag
1552231_0002.png
MILJØstyrelsen
Pesticider og genteknologi
NOTAT TIL Folketingets Europaudvalg samt Miljø- og Fødevareudvalg
Forslag til Kommissionsforordning om ikke-godkendelse af aktivstoffet Artemisia absinthium som
basisstof i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler.
Komitésag
1. Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet Artemisia absinthium ikke godkendes som basisstof i
henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil
det betyde, at stoffet ikke bliver optaget på bilag under del C om basisstoffer til Kommissionens
forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller staten for
Artemisia absinthium.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 8.-
9. oktober 2015.
Forslaget påvirker miljøbeskyttelsesniveauet neutralt.
Regeringen mener, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for
Artemisia absinthium ud fra den foreliggende dokumentation.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag om ikke-godkendelse af Artemisia
absinthium som basisstof.
1
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 118: Notat om ikke-godkendelse af aktivstoffet Artemisia absinthium - komitésag
2. Baggrund
Et foreløbigt forslag til Kommissionsforordning “Draft Commission Implementing Regulation (EU)
No ../.. of … concerning the non-approval of
Artemisia absinthium
as a basic substance in
accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament and the Council
concerning the placing of plant protection products on the market” er fremsendt til
medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 23, stk. 5 og
13, stk. 2, som fastlægger, at basisstoffer skal godkendes iht. forordningen, og at Kommissionen
skal foreslå enten en godkendelse eller en ikke-godkendelse af et basisstof, når vurderingen af dette
er foretaget.
Indholdet i forslaget er blevet præsenteret på arbejdsgruppemøde i Kommissionsregi den 13.-14.juli
2015.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder den 8.-9. oktober 2015.
Det skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i henhold til komitologiforordningen.
Ved en
positiv udtalelse
i undersøgelseskomitéen vedtager Kommissionen forslaget.
Ved en
ikke-udtalelse,
dvs. hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod i
undersøgelseskomitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, da det vedrører
beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed og sikkerhed. Kommissionen kan dog
vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for en måned eller forelægge et
revideret forslag for undersøgelseskomitéen inden for to måneder.
Ved en
negativ udtalelse,
dvs. kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen
vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige, kan Kommissionen enten inden for en måned
forelægge sagen for appelkomitéen, eller inden for to måneder forelægge et revideret forslag
for undersøgelseskomitéen. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde
af en positiv udtalelse og ved ikke-udtalelse. Afstemningsreglerne i appelkomiteen er
identiske med undersøgelseskomitéen. I tilfælde af negativ udtalelse kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget.
2
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 118: Notat om ikke-godkendelse af aktivstoffet Artemisia absinthium - komitésag
1552231_0004.png
Appelkomitéen skal mødes tidligst 14 dage og senest seks uger, efter en sag er henvist dertil. Appel-
komitéen afgiver udtalelse senest to måneder efter sagens henvisning.
3. Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om ikke-godkendelse af aktivstoffet Artemisia absinthium som
basisstof iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Stoffet er blevet kommenteret af medlemsstaterne og vurderet af EFSA (Den Europæiske
Fødevaresikkerheds Autoritet), og vurderingen har resulteret i ovennævnte forslag, der har til
hovedformål at ikke-godkende aktivstoffet som basisstof iht. forordning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet konklusionsrapport over risikovurderingen af stoffet. Rapporten vil blive
tilgængelig på EFSA’s hjemmeside:
http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs.htm.
Ifølge udkast til vurderingsrapporten, der kommer til at høre til forslaget, har vurderingen af stoffet
ud fra de ansøgte anvendelsesområder vist, at det ikke kan antages ud fra den foreliggende
dokumentation, at stoffet opfylder betingelserne for godkendelse i artikel 23 i forordning
1107/2009. Der er utilstrækkelig dokumentation til at vise, om stoffet har umiddelbare eller
forsinkede virkninger på menneskers og dyrs sundhed, og der er bekymring for risiko for
sprøjteførere, arbejdere, ”bystanders”, forbrugere og ikke-målorganismer.
Når et aktivstof er godkendt som basisstof iht. forordning 1107/2009, skal plantebeskyttelsesmidler,
der udelukkende indeholder et eller flere basisstoffer, ikke godkendes i medlemsstaterne. Midlerne
må anvendes uden godkendelse til de anvendelser og med de risikobegrænsende foranstaltninger,
der er sammenfattet i en vurderingsrapport, som er knyttet til forordningsforslaget.
Stoffet har ikke været til høring i Panelet for Plantesundhed, Plantebeskyttelsesmidler og
Restkoncentrationer heraf, da EFSA eller Kommissionen ikke har fundet det nødvendigt at stille
specifikke spørgsmål om stofferne og vurderingen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
3
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 118: Notat om ikke-godkendelse af aktivstoffet Artemisia absinthium - komitésag
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærhedsprincippet. Der er tale om
gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt, hvorfor Regeringen vurderer, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Aktivstoffet Artemisia absinthium er ikke godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark.
7. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet ikke blive optaget på bilag del C (basisstoffer) på
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over
godkendte aktivstoffer, hvorfor stoffet ikke må bruges som plantebeskyttelsesmiddel i EU.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for industri, stat, regioner og kommuner
af forslaget, da basisstoffet ikke godkendes.
Beskyttelsesniveau:
Det vurderes, at forslaget har en neutral indflydelse på beskyttelsesniveauet i EU og dermed også
indirekte i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø. Der har ingen substantielle
bemærkninger været.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.
4
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 118: Notat om ikke-godkendelse af aktivstoffet Artemisia absinthium - komitésag
10. Regeringens generelle holdning
Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at Artemisia absinthium (Have-malurt) opfylder
kriterierne for godkendelse som basisstof iht. artikel 23 i forordning 1107/2009, dvs: Ikke giver
anledning til bekymring, ikke forårsager hormonforstyrrende, neurotoksiske eller immunotoksiske
virkninger og ikke har en negativ effekt på sundhed for mennesker eller dyr. Regeringen er enig
med Kommissionen i, at stoffet ikke opfylder kriterierne for godkendelse som basisstof og støtter
derfor forslaget om ikke-godkendelse af Artemisia absinthium.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
5